SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Velfærdspolitisk Analyse af vold mod ansatte på botilbud og tværgående analyse af 10 cases af vold på botilbud og forsorgshjem, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 274
Offentligt

Vold på botilbud og forsorgshjem

- Tværgående analyse af 10 cases om voldsepisoder

DEFACTUM

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Velfærdspolitisk Analyse af vold mod ansatte på botilbud og tværgående analyse af 10 cases af vold på botilbud og forsorgshjem, fra social- og indenrigsministeren

Vold på botilbud og forsorgshjem – Tværgående analyse af 10 cases om voldsepisoder

©DEFACTUM, Region Midtjylland

Marts 2016

Redaktion/forfattere:

Kirsten Overgaard

E-mail: [email protected]

Anette Stamer Ørsted

E-mail: [email protected]

Aarhus: Region Midtjylland, DEFACTUM.

Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

For yderligere oplysninger rettes henvendelse til:

DEFACTUM

Olof Palmes Allé 15

8200 Aarhus N

Hjemmeside: www.defactum.dk

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1: INDLEDNING ............................................................................... 1

Baggrund for undersøgelsen .................................................................................................................. 1

Formål med undersøgelsen ..................................................................................................................... 1

Definition af vold ...................................................................................................................................................................................2

Casebaseret auditmetode...................................................................................................................................................................2

Undersøgelsens analyseramme ........................................................................................................................................................2

Læsevejledning........................................................................................................................................... 3

KAPITEL 2: SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER ........ 4

Formål ........................................................................................................................................................... 4

Borgernes forudsætninger og risikofaktorer ..................................................................................... 4

Personalet og den faglige tilgang .......................................................................................................... 5

Strukturelle og organisatoriske rammer ............................................................................................. 7

Perspektiverende betragtninger............................................................................................................ 9

KAPITEL 3: TVÆRGÅENDE SIGNALEMENT AF UNDERSØGELSENS

BORGERE..................................................................................................... 10

Borgernes sociale, psykiatriske og kognitive problemstillinger................................................... 10

Borgernes sociale relationer og kommunikative færdigheder .................................................... 12

Borgernes helbredsmæssige situation .............................................................................................. 14

Borgernes misbrug af rusmidler .......................................................................................................... 15

Borgernes økonomiske situation ......................................................................................................... 16

Overbliksskema over borgernes funktionsnedsættelser og risikofaktorer.............................. 17

Opsamling på borgernes forudsætninger og risikofaktorer......................................................... 18

KAPITEL 4: PERSONALE OG FAGLIG TILGANG PÅ TILBUDSNIVEAU ......... 19

Socialfaglig tilgang................................................................................................................................... 19

Personalets kompetencer...................................................................................................................... 21

Svag dokumentation og manglende refleksion over identifikation af mulige mønstre

eller forandringer i borgerens adfærd................................................................................................ 22

Borgerinddragelse ................................................................................................................................... 24

Magtanvendelser...................................................................................................................................... 26

Opsamling på risikofaktorer og forebyggelsesmuligheder........................................................... 26

KAPITEL 5: STRUKTURELLE OG ORGANISATORISKE RAMMER ................ 29

Servicelovens bestemmelser og § 141-handleplaner..................................................................... 29

Handleplanens betydning for matchning mellem borger og tilbud....................................................................................... 31

Fysiske rammer......................................................................................................................................... 32

Arbejdsmiljø, forebyggelsespolitikker og organisering af arbejdet ........................................... 33

Voldspolitikker .................................................................................................................................................................................... 33

Arbejdsmiljøet..................................................................................................................................................................................... 33

Risikovurderinger............................................................................................................................................................................... 35

Tværsektorielt samarbejde ................................................................................................................... 36

Samarbejde og videndeling med behandlingspsykiatrien ....................................................................................................... 36

Videndeling og koordinering mellem kommunale parter......................................................................................................... 38

Samarbejde med egen læge og sundhedsvæsenet................................................................................................................... 39

Samarbejde med politiet/ Kriminalforsorg/Tilsynet med domfældte udviklingshæmmede.......................................... 40

Opsamling på risikofaktorer og forebyggelsesmuligheder........................................................... 41

KAPITEL 6: METODISK TILGANG TIL UNDERSØGELSEN ............................ 43

Organisering af undersøgelsen ............................................................................................................ 43

Identifikation af mulige cases ............................................................................................................... 44

Survey ................................................................................................................................................................................................... 44

Infomedia-søgning............................................................................................................................................................................. 45

Supplerende søgning ........................................................................................................................................................................ 45

Casebaseret auditmetode...................................................................................................................... 47

Vurderingsskema ............................................................................................................................................................................... 48

Sagsmateriale ..................................................................................................................................................................................... 48

Auditdeltagere .................................................................................................................................................................................... 48

Borgerinddragelse ............................................................................................................................................................................. 49

LITTERATURLISTE ...................................................................................... 50

Kapitel 1: Indledning

Baggrund for undersøgelsen

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (nu Social- og Indenrigsmi-

nisteriet) har i samarbejde med Socialstyrelsen igangsat en undersøgelse med det formål

at tilvejebringe viden og læring ud fra cases om risikofaktorer og forebyggelsesmuligheder

i relation til voldsepisoder på botilbud og forsorgshjem.

Baggrunden for undersøgelsen skal ses i lyset af de senere års alvorlige tilfælde af vold på

botilbud og forsorgshjem (Socialstyrelsen 2014). Voldsepisoderne har skabt et øget fokus,

blandt politikere, kommuner, regioner og faglige organisationer, på den psykiske belast-

ning af personalet, som kan resultere i langtidsfravær, arbejdsophør, ophobning af stress

mv. Hertil har fokus været på håndteringen af pædagogiske udfordringer i relation til bor-

gere med alvorlige funktionsnedsættelser, så disse borgere opnår en god tilværelse. Med

denne undersøgelse tilvejebringes således et dobbeltrettet perspektiv på undersøgelsens

problemstillinger, som derfor både har et arbejdsmiljø- og socialpædagogisk rettet per-

spektiv samt et borgerperspektiv.

Undersøgelsen er varetaget af DEFACTUM (tidligere CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvik-

ling) i Region Midtjylland. En ekspertgruppe har været tilknyttet projektet og har deltaget i

den løbende udvikling og kvalificering af de enkeltstående forløb. Derforuden har et tvær-

gående analysepanel, bestående af eksperter og repræsentanter fra faglige organisatio-

ner og brugerorganisationer, haft til opgave at kvalificere den afsluttende analyse. Endelig

har der været tilknyttet en styregruppe og en følgegruppe til projektet, som har bidraget til

at kvalificere undersøgelsens design og konklusioner (se metodeafsnittet for uddybninger

af deltagerkredsen).

Formål med undersøgelsen

Denne rapport har til hensigt at tilvejebringe et nuanceret billede af de mekanismer og

risikofaktorer, som har indflydelse på, at en voldsepisode kan opstå og forebygges på et

botilbud eller forsorgshjem. Dette implicerer således både identificering af bagudrettede,

uhensigtsmæssige mekanismer omkring voldstilfælde såvel som mere fremadrettede per-

spektiver på og faglige tilgange til det gode samspil mellem de relevante aktører. Mere

specifikt kaster undersøgelsen lys på:



At tilvejebringe øget viden og læring om, hvad der har udløst grove voldsepisoder på botilbud i

de konkrete tilfælde

At identificere tværgående risikofaktorer for, at en voldsepisode kan opstå på botilbud

At få øget viden om, hvordan voldsepisoder kan forebygges

At belyse hvilke tiltag, der er igangsat på botilbud og i kommuner/regioner for at undgå volds-

episoder fremadrettet med henblik på at udbrede de erfaringer, som det enkelte bosted eller

kommune gør sig

At give kommuner, regioner og tilbud øget viden om, hvilke organisatoriske og faglige tiltag,

der kan igangsættes for fremadrettet at undgå voldsepisoder på botilbud



At bidrage med viden til et kommende arbejde med at udvikle retningslinjer til forebyggelse af

vold på botilbud (Socialstyrelsen 2014).



Side 1

Empirisk har undersøgelsen været rettet mod 10 botilbud og forsorgshjem i henhold til

servicelovens §§107

, 108 og 110 til mennesker med varierende grad af kognitive funkti-

onsnedsættelser samt psykiske og sociale problemstillinger, hvor der har været et konkret

tilfælde af vold eller trusler. Hermed skal det fremhæves, at der ikke er tale om en repræ-

sentativ undersøgelse af voldstilfælde på danske botilbud og forsorgshjem.

Definition af vold

Undersøgelsen har i udgangspunktet defineret vold i henhold til straffelovens betydning, hvor

grov vold er lig fysiske overgreb, overfald, mishandling, knivstik eller vold med døden til følge

(Straffelovens §§237, 245 og 246). Eftersom det ikke har været muligt at rekruttere et tilstræk-

keligt antal tilfælde af grov vold i straffelovens forstand, er definition udvidet til også at om-

handle

fysisk vold

i mindre omfang såsom slag, spark, kast med genstande, førergreb, ben-

spænd og bid samt

psykisk vold

, der i højere grad indbefatter trusler om vold, hån, mobning og

skældsord. Psykisk vold falder normalt uden for straffelovens bestemmelser.

Udvælgelsen af voldshændelserne er sket af hensyn til en fordeling af tilbudstyper, mål-

grupper og driftsherrer. (Se mere om varianskriterierne i metodeafsnittet). Blandt forløbe-

ne er der både begået vold eller udsagt trusler mod en medarbejder samt vold mellem to

borgere, hvor en medarbejder er blevet impliceret.

Casebaseret auditmetode

Undersøgelsen er designet med udgangspunkt i casestudiet med 10 enkeltstående audit-

forløb. Den casebaserede auditmetode tilbyder en grundig gennemgang og drøftelse af

hændelsesforløbene med et eksplorativt perspektiv på inddragelse af forskellige perspek-

tiver på faglig kvalitet. Tilgangen er, at der i forskelligheden ligger potentiale for nuancere-

de vurderinger af praksis, der kan føre til opdagelsen af nye veje og anbefalinger til udvik-

ling af praksis. Den casebaserede audit baserer sig på en forståelse af, at verden fremtræ-

der forskelligt for forskellige beskuere. I evalueringssammenhæng er tænkningen bl.a.

kommet til udtryk som interessentevaluering (Guba & Lincoln 1989).

Undersøgelsens analyseramme

En væsentlig præmis for alle auditforløb har været, at voldsepisoderne udspiller sig i samspillet

mellem borgere, personalet og den faglige tilgang samt strukturelle og organisatoriske ram-

mer. Tilsammen udgør dette samspil omdrejningspunkterne for auditforløbene. Afdækningen

af voldsepisoderne er således rammesat af den

organisation

, som borgere og personale indgår

i. Her kan der både være tale om politiske og strategiske politikker, ledelsens tilgang og ret-

ningslinjer, ressourcer, fysiske rammer samt arbejdsmiljø og sikkerhed. Forudsætninger for at

håndtere voldshændelser hos

personalet

baserer sig på deres faglige kompetencer skabt via

uddannelse og supervision, den fællesfaglige tilgang på tilbuddet, via støtte fra kolleger og

ledelse samt etik, lovgivning og normer. For

borgernes

vedkommende udgør karakteren af

deres funktionsnedsættelse i form af kognitiv funktionsnedsættelse samt psykiske og sociale

problemstillinger en væsentlig dimension i samspillet mellem borger, personale og organisati-

on. Hertil har personlig udvikling og læring samt oplevelser og erfaringer i deres opvækst be-

tydning for borgernes forudsætninger. Undersøgelsen har derfor fokus på de mekanismer i

samspilsrelationen, som både udgør forudsætninger på individ-, tilbuds- og strukturelt niveau

og de mekanismer, som kan reguleres via uddannelse, ressourcer, samarbejder, retningslinjer

Der kan også være tale om § 107-lignende tilbud oprettet efter almenboliglovens §105

Side 2

og lovgivning. Dette gensidige samspil mellem borger, personale og strukturelle og organisato-

riske rammer er oversat til projektets analyseramme og forsøgt illustreret i nedenstående fi-

gur 1.

Undersøgelsens tilgang er, at den udfordrende adfærd opstår som følge af et dysfunktio-

nelt samspil, hvor borgeren oplever stressbelastning i forbindelse med ikke at kunne imø-

dekomme krav og forventninger fra omverdenen. Der er således ubalance mellem de krav,

der stilles til borgeren og de ressourcer, borgeren har til rådighed. Det antages, at der er en

sammenhæng mellem borgerens niveau for stressbelastning og udfordrende adfærd (Uhr-

skov 2012: 70). Med denne tilgang anskues den udfordrende adfærd derfor primært som en

uhensigtsmæssig udtryks- og kommunikationsform.

Undersøgelsen er afgrænset til at anlægge et vidensgrundlag for et fremadrettet arbejde

omkring sikkerhed og forebyggelse på botilbud og forsorgshjem. I vurderingen af undersø-

gelsens resultater skal det igen fremhæves, at der ikke er tale om en repræsentativ undersø-

gelse af danske botilbud og forsorgshjem. Der er snarere lagt vægt på, at de udvalgte volds-

og trusselsepisoder repræsenterer hændelser samt pædagogiske- og arbejdsmiljømæssige

problemstillinger, som må forventes at være karakteristiske og forekomme på mange tilbud.

Det betyder, at undersøgelsen vil kaste lys på specifikke udfordringer og handlingsinitiativer,

som kan omsættes i praksis til i højere grad at forebygge voldsepisoder på tilbudsniveau. Ud

over denne rapport henvises til ”Kortlægning af lovgivning og initiativer målrettet sikkerhed

og voldsforebyggelse” (Socialstyrelsen 2016).

Læsevejledning

Resten af rapporten er opdelt i en sammenfatning og fire hovedkapitler. De tre af disse

kapitler er struktureret omkring ovenstående analyseramme. I kapitel 3 præsenteres et

tværgående signalement af de karakteristika og baggrundsforhold, der kendetegner bor-

gerne i de kortlagte cases. Kapitel 4 tematiserer personale og faglige tilgange til borgerne

på tilbuddene omkring arbejdet med at forebygge voldsepisoderne. I kapitel 5 præsenteres

de organisatoriske og strukturelle rammer for arbejdet på botilbud og forsorgshjem. I kapi-

tel 4 og 5 gives caseeksempler som i særlig grad illustrerer de udvalgte problemstillinger.

Emnet for kapitel 6 er en grundig gennemgang af den metodiske tilgang til indsamling af

data i undersøgelsen.

Side 3

Kapitel 2: Sammenfatning af undersøgelsens resultater

Formål

Denne sammenfatning omhandler resultaterne fra en casebaseret auditundersøgelse, som

har haft til formål at tilvejebringe et nuanceret billede af de mekanismer og risikofaktorer,

som har indflydelse på, at en voldsepisode kan opstå på et botilbud og forsorgshjem. Lige-

ledes har der været fokus på at identificere relevante forebyggelses-muligheder i relation

til vold.

Undersøgelsen er designet med udgangspunkt i casestudiet med 10 enkeltstående audit-

forløb. Dermed skal det fremhæves, at der ikke er tale om en repræsentativ undersøgelse

af danske botilbud og forsorgshjem. Via anvendelsen af auditmetoden er der blevet taget

udgangspunkt i borgerens situation i forbindelse med selve voldshændelsen, og hvordan

borgerens situation indgår i et samspil mellem personalet og den faglige tilgang samt

strukturelle og organisatoriske rammer. Undersøgelsens tilgang har derfor været, at den

udfordrende adfærd og vold opstår som følge af et samspil, hvor borgeren ikke oplever at

kunne imødekomme krav og forventninger fra omverdenen. Samtidig medfører denne ad-

færd en kompleks opgave for personalet, som vil opleve at stå i en række dilemmaer, der

kan medføre langtidsfravær, arbejdsophør og ophobning af stress. På denne baggrund

anses undersøgelsens problemstillinger i et borgerperspektiv samt i et arbejdsmiljø- og

socialpædagogisk perspektiv. I det følgende bliver rapportens væsentligste konklusioner

fremhævet.

Borgernes forudsætninger og risikofaktorer

Analysens afsæt i borgerens situation har til hensigt at belyse borgernes funktions-

nedsættelser og deraf de særlige forudsætninger og forhold, som påvirker udviklingen af

vold og udadreagerende adfærd. Undersøgelsens tværgående bearbejdning af de kortlagte

cases giver et komplekst billede af borgernes funktionsnedsættelser og risikofaktorer for

udadreagerende adfærd. På tværs af de auditerede cases er det derfor vanskeligt at udle-

de mønstre, som kan kategorisere risikofaktorer relateret til bestemte

målgrupper

. Der er

dog flere faktorer, som kan tilskrives at have betydning for borgernes grad af stressbelast-

ning og som dermed kan siges at have en betydning i forbindelse med risikoen for

udadreagerende adfærd.

I relation til

borgernes sociale, psykiatriske og kognitive problemstillinger

kan det kon-

kluderes, at det er et fælles udgangspunkt på tværs af de forskellige målgrupper, at alle

borgere er psykisk sårbare og at borgerne på forskellig vis udviser tegn på et øget stress-

belastningsniveau. Det antages, at et øget stressbelastningsniveau spiller en rolle i forbin-

delse med udadreagerende adfærd

Borgerne har i alle cases

kommunikative vanskeligheder,

som kommer forskelligt til ud-

tryk. De kommunikative vanskeligheder vurderes at have betydning for den udadreageren-

de adfærd, idet kommunikationsvanskelighederne udløser frustration hos borgerne, når

disse ikke kan komme igennem med deres budskaber. Disse frustrationer kan risikere at

komme til udtryk gennem vrede og voldelig adfærd.

Side 4

Herudover har flere af borgerne svære betingelser, når det kommer til

sociale relationer,

idet flere borgere kun har få stabile relationer, og i de tilfælde, hvor der er sådanne relatio-

ner, bør disse understøttes og anerkendes som vigtige vidensressourcer, der kan bekræfte

og understøtte borgerens livshistorie og ressourcer.

Det fysiske helbred

vurderes også at have betydning for borgerens grad af stressbelast-

ning. Særligt i forbindelse med omlægning af medicin peges der på, at der bør være et

langt større fokus på systematiske observationer af, hvordan borgerne reagerer, således

at pædagogikken og den kommunikative tilgang tilpasses borgerens situation.

Herudover vurderes

misbrug og en presset økonomisk situation

at have betydning for en

øget stressbelastning og øget sårbarhed hos borgerne.

Undersøgelsen peger således på, at det er betydningsfuldt at være opmærksom på de fak-

torer, som forårsager stressbelastning og udadreagerende adfærd hos borgerne. Op-

mærksomheden bør nedfældes i systematiske registreringer af de tegn og signaler, som

tyder på, at borgeren er stressbelastet i bestemte situationer, og skal anvendes som

grundlag for analyser af og refleksioner over den enkelte borgers problematikker. Der på-

peges i denne sammenhæng vigtigheden af, at tilbuddene afsætter tid til refleksionspro-

cesser af de opsamlede data. Undersøgelsens resultater understreger ligeledes vigtighe-

den af at inddrage både borgere og pårørende/netværk som vidensressource omkring bor-

gerens livshistorie, ressourcer og udfordringer. Undersøgelsen peger således på, at føl-

gende faktorer i relation til borgernes forudsætninger og risikofaktorer kan have betyd-

ning i en forebyggelsessammenhæng:

Borgerens forudsætninger og risikofaktorer



Opmærksomhed på de tegn og signaler på stress, som borgeren udviser

Foretag systematiske registreringer af borgerens kommunikationsformer og udadreagerende

adfærd i bestemte situationer og analyser disse data. Særligt bør dette ske ifm. borgerens re-

aktioner ved medicinændringer

Inddrag borgere og pårørende/netværk som vidensressourcer omkring borgerens livshistorie,

ressourcer og udfordringer

Understøt de positive relationer i civilsamfundet, således at borgerne opnår en tættere kon-

takt til det øvrige samfund. Dette kan ligeledes afføde muligheder for at inddrage frivillige

kræfter i det sociale arbejde



Personalet og den faglige tilgang

Undersøgelsens cases viser, at forebyggelse af voldsepisoder er en yderst kompleks opga-

ve for personalet. Dog peger undersøgelsens resultater på, at der er flere forhold, der knyt-

ter sig til personalets kompetencer og faglige tilgang, som har betydning for at kunne

mindske antal og omfang af voldsepisoder.

I forhold til

den socialfaglige tilgang

peger undersøgelsen på udfordringer vedr. sektor-

specialisering og borgernes komplekse problemstillinger. Problemstillingen skal ses i rela-

tion til, at personalets specialiserede kompetencer bliver afgørende for den støtte, som

borgerne tilbydes. Borgernes hovedproblemstillinger er i centrum for det tilbud, der visite-

res til, og det forkommer ofte, at borgernes øvrige lidelser og sociale problemstillinger ikke

Side 5

i samme grad er i fokus. Identifikation af forhøjet stressniveau hos borgere med komplekse

funktionsnedsættelser kræver viden om forskellige lidelser. Undersøgelsen har tillige

fremhævet det forhold i relation til den socialfaglige tilgang, at flere af fagpersonerne har

vanskeligt ved at konkretisere den faglige referenceramme til pædagogiske strategier i

relation til den enkelte borger. Hertil udgør manglende udredninger af borgernes kommu-

nikative og kognitive ressourcer ligeledes et problem for tilrettelæggelsen af den faglige

tilgang til den enkelte borger. Dette risikerer at medføre, at der opstår individuel og tavs

viden om virkningsfulde tilgange til borgeren.

Tillige sættes der fokus på, om

personalets kompetencer er de rette

i forhold til at imøde-

komme kommunikative udfordringer hos borgerne.

Undersøgelsen konkluderer, at der forekommer at være en

svag dokumentation eller

manglende systematik og refleksion over mulige mønstre eller forandringer i borgerens

adfærd

i de auditerede cases. I flere cases ses en svag skriftlighed fra botilbudsniveau, når

det kommer til beskrivelser af borgerens problemstillinger. Der er ikke nødvendigvis en

direkte sammenhæng mellem skriftlig dokumentation og refleksion, men det vurderes, at

den skriftlige dokumentation med det rette fokus kan have betydning for refleksionen

over, om den faglige tilgang imødekommer borgerens problemstillinger. Dels kan mang-

lende ressourcer påvirke medarbejdernes mulighed for at trække sig tilbage og udføre

skriftlig dokumentation, dels kan det handle om en manglende prioritering. Endelig kan

dokumentationen være udtryk for manglende kompetencer inden for skriftliggørelse af

refleksionspunkter. Det antydes, om der er tilstrækkeligt fokus på dette i uddannelsessek-

toren?

Borgerens inddragelse

i opfølgning på voldsepisoderne viser sig at være sjælden i de audi-

terede cases. Endvidere understreges vigtigheden af en generel systematisk inddragelse

af borgeren. Det vurderes væsentligt i en forebyggelsessammenhæng, at borgeren inddra-

ges i sin egen mestringsplan med henblik på at identificere, hvad der påvirker borgerens

stressbelastningsniveau i negativ retning og hvilke tegn, der er på, at borgeren er i risiko

for at gå i affekt. Herudover er det vigtigt at følge op i forhold til de borgere, der har over-

været voldsepisoden, idet de kan være påvirkede af episoden.

I relation til

magtanvendelser

konkluderes det, at det er væsentligt at følge op på disse

sammen med borgeren, både i en forebyggelsesmæssig sammenhæng, men også fordi det

vurderes, at der er mulighed for retraumatisering i forbindelse med magtanvendelser.

Side 6

Undersøgelsen peger i et fremadrettet perspektiv på, at følgende faktorer i forhold til per-

sonalet og den faglige tilgang kan have forebyggende betydning i relation til vold og

udadreagerende adfærd:

Personalet og den faglige tilgang



Identifikation af forhøjet stressniveau hos borgere med komplekse funktionsnedsættelser

kræver viden om andre lidelser

Udredning af kommunikative og kognitive ressourcer ses som centralt i forhold til at tilrette-

lægge en faglig indsats, der modsvarer borgerens behov

Der bør sættes fokus på, om medarbejderne har de rette kompetencer ift. at imødekomme

kommunikative udfordringer hos borgerne

Der peges på flere virkningsfulde metoder eller redskaber til forebyggelse af udadreagerende

adfærd, eksempelvis Low Arousal kombineret med klare strategier for borgerinddragelse,

mestringsskemaer kombineret med risikovurderingsskemaer, Åben Dialog eller en anden re-

coveryorienteret faglig referenceramme

En velforankret faglig referenceramme med klar kobling til pædagogiske strategier og hand-

lemuligheder vurderes væsentlig i forhold til at synliggøre tavs viden om virkningsfulde pæda-

gogiske strategier og dermed kontinuitetsskabelse i arbejdet med den enkelte borger ses som

et forebyggende element

Fokus på supervision og dermed refleksion over egen praksis som forebyggelsesredskab

En systematik angående dokumentation, brug af og refleksion over eksisterende dokumente-

ret viden om borgerens trivsel er vigtig i identifikation af, om der er risiko for vold

Systematisk inddragelse af borgere i egen mestringsplan, samt opfølgning på voldsepisoder

og magtanvendelser ses som en central forebyggelsesparameter.



Strukturelle og organisatoriske rammer

Flere strukturelle og organisatoriske elementer har indflydelse på borgerens situation og

de rammer, som personalet arbejder under.

Den altovervejende del af de auditerede cases giver et billede af, at

lovgivningens intenti-

oner med §141 handleplansarbejdet,

som et væsentligt styrings- og koordinerings-

instrument mellem borger, den kommunale myndighed og botilbud/forsorgshjem, ikke er

indfriet i de auditerede cases. Dette må betyde, at den kommunale myndighed forlader sig

på ekspertisen hos tilbuddenes fagpersoner og samtidig ikke foretager skriftlig koordine-

ring i de tilfælde, hvor flere sektorer er involveret i indsatsen. Handleplanerne med tilhø-

rende bestilling til botilbuddet eller forsorgshjemmet er både fraværende og meget udetal-

jerede. Kommunerne synes således i flere tilfælde dels at undlade at udøve deres myndig-

hed og koordineringsforpligtelse for samfundets udsatte borgere, dels i et vist omfang at

underkende handleplanens betydning for matchning på et tilbud.

Det kan konkluderes, at

de fysiske rammer

har spillet en væsentlig rolle for voldsepisoder-

nes udvikling. Flere af tilbuddenes rammer er bygninger, som viser sig uhensigtsmæssige

til at rumme komplekse målgrupper.

Side 7

Undersøgelsen betoner vigtigheden af, at

arbejdsmiljø, forebyggelsespolitikker og orga-

niseringen af arbejdet

har betydning i relation til at forebygge volds- og trusselsepisoder.

Det er centralt, at der i voldsforebyggelsespolitikkerne er en klar definition af vold og af, at

vold mod medarbejderne ikke er acceptabelt. På tilbudsniveau er det centralt, at disse

overordnede politikker omsættes til et konkret, handlingsorienteret redskab i relation til

den enkelte borger. Det beskrives som et dilemma, at langt de fleste borgere på danske

botilbud og forsorgshjem ikke er udadreagerende, og at der skal være en balance imellem

sikkerhedsarbejdet og den socialfaglige tilgang. På den anden side står medarbejderne

ofte i et dilemma, hvis mødet med borgeren indebærer en risiko for vold og de skal afveje

borgerens behov overfor deres egen sikkerhed. En vigtig lære heraf er, at det er centralt at

kunne identificere, hvornår der er tale om risiko for vold og udadreagerende adfærd. Der

lægges vægt på i relation til arbejdsmiljøet og udviklingen af fagligheden, at ledelsen har

en vigtig rolle at spille i forhold til at skabe en kultur, hvor der tales systematisk og åbent

om arbejdsmiljø, sikkerhed og faglighed. Endelig er der en kompetencemæssig dimension i

relation til arbejdets organisering i relation til at tage højde for, at der er de rette kompe-

tencer, tilstrækkelig erfaring og uddannelse til stede i bemandingen. Dette kræver, at le-

delsen har de rette kompetencer til at kunne igangsætte og håndtere dette arbejde.

Undersøgelsen konkluderer ligeledes, at casene bærer præg af en manglende helheds-

orientering i relation til

det tværsektorielle samarbejde.

Dette gælder både videndeling og

koordinering på tværs af sektorer og internt i kommunerne, og i forhold til at gøre brug af

eksisterende redskaber til understøttelse af et tværsektorielt samarbejde. Manglende vi-

dendeling og koordinering er særligt et problem i sager om borgere med psykiske lidelser og

social udsathed. I disse sager modtager borgerne behandling fra mange forskellige aktører i

forskelligt offentligt regi. Dette kræver et tæt samarbejde med brug af koordinerende red-

skaber til at understrege sagens komplekse problemstillinger og fastholde ansvar og aftaler.

Det kan konkluderes af undersøgelsen, at lovgivningen på området allerede understøtter det

tværsektorielle samarbejde via muligheden for brugen af §141 handleplaner, koordinations-

planer, udskrivningsaftaler, koordinerende indsatsplaner og PSP-samarbejde. Der mangler

således ikke redskaber eller retningslinjer. Der er snarere tale om, at der ikke sker en til-

strækkelig brug af disse redskaber, ligesom der sker en ansvarsfraskrivelse, når borgerne

sendes videre fra det ene system til det andet.

I undersøgelsen ses det, at fire ud af ti borgere har foranstaltnings- eller behandlingsdomme,

hvilket kræver en særlig opmærksomhed i relation til udadreagerende adfærd.

Side 8

Undersøgelsen peger på, at følgende strukturelle og organisatoriske faktorer kan have

forebyggende karakter i forhold til vold og udadreagerende adfærd:

Strukturelle og organisatoriske rammer



Den kommunale §141-handleplan skal være understøttende for indsatsen på tilbuddene, og

bør indeholde relevant viden om borgerens ressourcer, udfordringer og behov fra såvel borge-

ren, evt. dennes netværk som fra andre involverede sektorer og forvaltninger

Den kommunale §141-handleplan bør udformes, så den bliver et aktivt styringsinstrument, der

løbende evalueres og justeres i samarbejde med borgeren og de involverede fagpersoner

Fokus på de fysiske rammer i relation til borgernes behov og medarbejdernes mulighed for at

trække sig i en konfliktsituation

Voldsforebyggelsespolitikker bør omsættes til klare pædagogiske handleanvisninger og der

ses et udviklingsperspektiv i at koble risikovurderinger sammen med pædagogiske handlemu-

ligheder i relation til den enkelte borger

I relation til det tværsektorielle samarbejde peges der på, at anvende eksisterende redskaber

til samarbejde og vidensudveksling. I en forebyggelsessammenhæng er der behov for en klar-

gøring og synliggørelse af disse muligheder, herunder tydeliggørelse af, hvilken instans, der

har ansvaret for borgeren



Fokus på, at der skal være opmærksomhed på borgerens fysiske og psykiske sundhed i alle sek-

torer, idet denne målgruppe viser sig at have et dårligere helbred end resten af befolkningen



Perspektiverende betragtninger

Undersøgelsens 10 cases har givet et tværgående indblik i generelle problemstillinger, når

det handler om at forebygge voldsepisoder. Det er vigtigt at fastholde blikket på i det efter-

følgende arbejde, at langt de fleste borgere inden for undersøgelsens målgrupper ikke har

udadreagerende adfærd.

Samtidig påpeger flere eksperter i undersøgelsen, at vi må have blik for, at samfundets

udvikling også påvirker målgruppernes behov for hjælp og støtte. Særligt når det vedrører

borgere med psykiske og sociale problemstillinger. Tilbuddene skal derfor også kunne af-

spejle udviklingen i samfundet og målgruppernes behov, hvilket det er vigtigt hele tiden at

have for øje.

Undersøgelsen peger endvidere på, at borgernes kommunikative ressourcer og udford-

ringer er et væsentligt fokusområde i relation til at varetage borgernes behov.

Endelig understreger undersøgelsen, at der findes relevante redskaber og retningslinjer til

at forebygge vold, både når det kommer til arbejdet på tilbuddene, men også til understøt-

telse af det tværsektorielle samarbejde på området.

Side 9

Kapitel 3: Tværgående signalement af undersøgelsens

borgere

I det følgende præsenteres et tværgående signalement af de karakteristika og baggrunds-

forhold, der kendetegner borgerne i de kortlagte cases, og som eksisterer på tværs af indi-

viduelle kendetegn. Analysens afsæt i borgernes situation har til hensigt at medvirke til at

identificere borgernes funktionsnedsættelser og deraf de særlige forudsætninger og for-

hold, som kan påvirke udviklingen af vold og udadreagerende adfærd hos de udvalgte mål-

grupper.

Det er dog svært at fastslå de konkrete årsager til, hvad der udløser voldsepisoder. Derfor

benytter denne analyse sig af begrebet risikofaktorer. Et fokus på årsager oversættes så-

ledes til risikofaktorer. Dette skyldes, at ”

…selvom man kan påvise, at risikofaktorerne

kommer før problemet, kan man ikke konkludere, at det er risikofaktorerne, som har forår-

saget problemet

” (Ejrnæs og Guldager 2008). I et forebyggelsesøjemed er det netop rele-

vant at identificere risikofaktorer for bedre at kunne målrette det forebyggende arbejde

mod netop de faktorer, som indikerer en øget risiko for udvikling af voldsepisoder. Det er

ligeledes væsentligt også at have fokus på borgernes ressourcer, som kan medvirke til at

reducere problemadfærden. Beskrivelserne af borgerne har dog et meget begrænset fokus

på ressourcer, idet disse til dels er fraværende i meget af sagsmaterialet og i drøftelserne

til selve auditafholdelserne. Det er ikke muligt at konkludere, om auditafholdelsens fokus

på de kritiske voldshændelser har medvirket til at skubbe fokus i retning af et mere pro-

blemorienteret perspektiv.

Borgernes sociale, psykiatriske og kognitive problemstillinger

Undersøgelsens målgrupper er bredt sammensat. Det fælles udgangspunkt for borgerne

er, at de, som følge af en vis udsathed eller funktionsnedsættelse, visiteres til midlertidige

og længerevarende ophold på servicelovens §§107 og 108 botilbud eller optages på et for-

sorgshjem efter servicelovens § 110. Det betyder, at undersøgelsens målgrupper er meget

forskelligartede med kognitiv funktionsnedsættelse, psykiatri eller social udsathed som

hovedproblematik eller en kombination af disse. Kendetegnende for samtlige af casene er,

at borgerne har levet med en form for hjælp og støtte fra offentlige tilbud det meste af

deres liv. Både kvinder og mænd indgår i undersøgelsen.

Den tværgående bearbejdning af de auditerede cases viser, at der i undersøgelsen indgår

otte borgere som bor på §107 og 108 tilbud. Borgernes problematikker er ofte tæt for-

bundne, dynamiske og interagerende. Alligevel er det af fagpersonerne i de enkelte audit-

paneler vurderet, at hovedproblematikken er kognitiv funktionsnedsættelse i to af casene,

psykiatri er hovedproblematikken i to af casene, mens social udsathed og misbrug er ho-

vedproblematikken i tre af casene. Endelig er tre af borgerne både præget af kognitiv funk-

tionsnedsættelse og en psykiatrisk diagnose. Trods identificering af hovedproblematikker

er alle casene karakteriserede ved at have mange individuelle, komplekse og sammensatte

problematikker, der omfatter kommunikationsvanskeligheder, skizofreni, mental retarde-

ring, udviklingshæmning, autismelidelse, personligheds-forstyrrelse, angst og hjerneska-

de. På den baggrund er det svært at udlede et mønster af diagnosernes betydning for

voldshændelserne.

Side 10

Boformer efter servicelovens §110 henvender sig til voksne mennesker med særlige socia-

le problemer, og som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig og er hjemløse. Hjem-

løshed er et flertydigt begreb, som relaterer sig til en lang række andre problemer end blot

manglen på en bolig. Der kan således være tale om alkohol- og stofmisbrug, psykisk syg-

dom, vold, kriminalitet, manglende socialt netværk, ringe arbejdsmarkeds-tilknytning mv.

Der er tale om mennesker med et udtalt behov for omsorg, social kontakt og støtte til dag-

ligdags funktioner (servicelovens §110). I undersøgelsen indgår to borgere, som opholder

sig på forsorgshjem. Begge borgere har oplevet omsorgsvigt tidligt i barndommen og vur-

deres at være psykisk skadet heraf. Den ene udviser symptomer på PTSD, og begge er

hjemløse og i en udsat position i samfundet.

Det er gældende for samtlige af de 10 cases, at borgerne er præget af psykiske problemstillinger eller

frustrationer, der påvirker deres almene velbefindende og niveau for stressbelastning på tidspunktet

op til voldshændelserne. I

case 1

er borgerens psykiske tilstand blevet tiltagende dårligere indtil ad-

færden eskalerer, da borgeren er i medicinomlægning og samtidig bliver utryg ved at være uden for

vante omgivelser. I

case 2

er borgeren påvirket af skift i fysiske rammer og to medbeboers adfærd.

Borgerens stressniveau er højt som følge af, at borgeren ikke mødes med den vante struktur og ro. I

case 3

er borgerens psykiske situation påvirket af svingende misbrugsadfærd og psykisk ustabilitet. I

case 4

er der tale om store udsving i borgerens sindsstemning som følge af flere stressende forhold

på tidspunktet. I

case 5

er der en række faktorer som stresser borgeren psykisk på tidspunktet for

hændelsen. Borgeren er således ved at blive trappet ud af medicin, der er personaleudskiftninger og

en vigtig fødselsdag på vej.

Case 6

tegner et billede af en psykisk frustreret borger, hvis udadreage-

rende adfærd og krænkelser over for personalet, er voldsomt tiltagende op til voldshændelsen som

følge af flere risikofaktorer i borgerens liv. Disse vedrører udfordrende medbeboere, nyt personale og

forskellige faglige tilgange til borgeren. I

case 7

vurderes borgerens misbrug og økonomiske situation

at udgøre en længerevarende risikofaktor og stressbelastning. Hertil stresses borgeren meget let i

kravsituationer som følge af PTSD. I

case 8

befinder borgeren sig i perioden op til voldsepisoden i en

forværret psykisk situation primært som følge af en forestående flytning. I

case 9

udløses hændelsen

ved en beslutning om, at borgeren ikke kan fortsætte med at bo på forsorgshjemmet, mens borge-

rens psykiske situation er svingende og i høj grad præget af sin opvækst med adskillige svigt. Endelig

er der i

case 10

tale om en borger, som er meget angstpræget, psykisk ustabil og impulsstyret. Borge-

ren har op til voldsepisoden eskalerende stress, som følge af flere udefrakommende forhold såsom

misbrug og fysiske rammer. Disse forhold er der ikke ressourcer til at håndtere på botilbuddet.

Borgerens psykiske tilstand er deraf forværret.

Det tværgående analysepanel hæfter sig derved, at borgerne i casene på forskellig vis op til

voldshændelserne udviser signaler og tegn på et øget stressbelastningsniveau, som med-

virker til at forårsage en udadreagerende adfærd med vold og trusler rettet mod persona-

let. Analysepanelet antager dermed, at stress spiller en væsentlig rolle, når der opstår en

udfordrende adfærd. Den udfordrende adfærd fremkommer, når der er manglende over-

ensstemmelse mellem borgerens ressourcer og omgivelsernes krav og forventninger. Pa-

nelet er derfor også af den overbevisning, at personalet på botilbuddet i flere tilfælde kun-

ne have forebygget en voldelig adfærd ved at forsøge at nedbringe anspændthed og

stressniveauet hos borgerne ved at tilpasse krav og kommunikation til borgerens stressni-

veau.

Side 11

Borgernes sociale relationer og kommunikative færdigheder

Borgernes relationer til andre mennesker skal ses i forhold til borgernes udtryks- og sam-

spilsformer, og den hjælp borgerne modtager til at fastholde deres netværk. Det fremgår

således af alle cases, at borgerne har former for kommunikationsvanskeligheder, som

handler om manglende forståelse for sociale spilleregler og evne til at afkode og tilpasse

sig normer for social interaktion. Personalets håndtering og støtte til borgernes kommuni-

kation har derfor stor betydning for deres kontakt til øvrige beboere på tilbuddene samt til

netværket uden for disse tilbud.

Det fremgår således af

case 1,

at borgeren, qua sin kognitive funktionsnedsættelse, har vanskeligt

ved at udtrykke sig og aflæse andre menneskers intentioner, hvorfor kommunikationen skal foregå

på et meget konkret niveau med denne borger. I

case 2

er borgeren vurderet til at have et kognitions-

niveau svarende til en Kuno Beller score på 1,3 år. Borgeren kommunikerer udelukkende nonverbalt,

og anvender et kommunikativt støttesystem. I

case 3

er borgeren svær at fastholde i længerevarende

samtaler, da borgeren har svært ved at koncentrere sig i længere tid. Det fremgår af

case 4,

at kom-

munikationen både er vanskeliggjort af, at borgeren ikke mestrer det danske sprog til fulde, samt at

borgeren virker meget umoden i sine handlemønstre over for andre mennesker. I

case 5

er borgerens

kognitive- og sproglige niveau scoret til at være svarende til en udviklingsalder på 5,5 år. Det vurde-

res, at borgerens kognitive niveau kombineret med den psykiatriske overbygning og den formodede

hypotese om, at borgeren er tidligt skadet, har betydning for, hvordan borgeren reagerer i situatio-

ner, som borgeren føler ubehag ved og samtidig ikke kan reflektere over, hvad en passende reaktion

på dette ubehag kan være. I

case 6

er borgeren vurderet mental retarderet med et udviklingsniveau

på det kognitive og emotionelle niveau svarende til 4 – 6 år. Borgeren virker således umoden i sine

handlemønstre, hvilket kommer til udtryk ved, at borgeren ikke kan forudsige konsekvenserne af sine

handlinger. Hertil er borgeren født med et fysisk handicap og har derfor meget alvorlige talevanske-

ligheder. Det betyder, at borgeren har svært ved at udtrykke sine følelser, tanker, og andre menne-

sker har svært ved at forstå borgeren. I

case 7

vurderes borgerens kognitive funktion til at være præ-

get af PTSD. Dette medfører, at borgeren har svært ved at rumme mange samtidige indtryk og for-

hold af problematisk karakter. På tidspunktet for hændelsen kan dette omhandle larm, lange samta-

ler, økonomiske problemer, krav og konfrontationer. Borgeren mister let overblikket og kan ikke sam-

le tankerne og føler stress. Når borgeren er påvirket af rusmidler, har borgeren desuden kommunika-

tive vanskeligheder, som understreges af, at borgeren ikke mestrer det danske sprog til fulde. Der

foreligger ikke vurderinger af, hvorvidt misbrugsadfærden gennem tiden har skadet hjernen. I

case 8

beskrives borgeren som stærkt begrænset i sin kognitive formåen. Dette afføder, at borgeren har

vanskeligt ved at tænke differentieret, og at borgeren er på et kognitivt niveau, der svarer til en 3-5-

årig. Det beskrives ligeledes, at borgeren har et stort ordforråd, men at borgeren ikke altid kender

betydningen af de ord, borgeren anvender, ligesom det er vanskeligt for borgeren at deltage i samta-

ler.

Case 9

er et eksempel på en borger, hvis kognitive funktionsniveau ikke er udredt, men hvor bor-

gerens kommunikationsevne vurderes som socialt invalideret i forhold til abstrakt tænkning. Det

vurderes, at trusler fremstår som en del af borgerens kommunikationsform samtidig med, at borge-

ren ikke forstår, at denne type kommunikation kan være stødende for andre. Noget tyder på, at bor-

geren ud over at være tidlig socialt skadet, også har fået en organisk hjerneskade, som er pådraget

borgeren via misbrug eller under moderens graviditet. Endelig er borgeren kognitivt svækket i

case

10.

Dette medfører, at borgen har vanskeligt ved at reflektere over egen situation, ligesom borgeren

også udviser uhensigtsmæssige adfærdsmønstre i samspillet med andre mennesker. Det beskrives,

at borgeren bliver højrøstet og råber af personalet og medbeboere, ligesom det forklares, at borge-

ren ikke er i stand til at håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde. Det beskrives, at borgeren

veksler mellem trusler og undskyldninger.

Side 12

Fælles for alle casene er, at borgernes kommunikative vanskeligheder vurderes at have

betydning for den udadreagerende adfærd, idet kommunikationsvanskelighederne udløser

frustrationer hos borgerne, når disse ikke kan komme igennem med deres budskaber. Fru-

strationerne risikerer ofte at komme til udtryk gennem vrede og voldelig adfærd. Analyse-

panelet hæfter sig ved, at der hele tiden bør ske en nuancering i forståelsen af borgernes

kommunikationsformer og i forståelse af forskellige situationer. Borgernes udadreage-

rende adfærd kan være et resultat af manglende forståelse for passende måder at etable-

re social kontakt eller flygte fra ubehagelige situationer. Der efterspørges således mere

systematiske registreringer af risikofaktorer for derved at opdage nuancer, der kan anven-

des fremadrettet i arbejdet med borgerens kommunikation. Hertil har analysepanelet en

opmærksomhed på, at målinger af menneskers kognitive udviklingsstadie kan medvirke til

en unuanceret forståelse af disse menneskers behov. Der er således tale om voksne men-

nesker med kognitive funktionsnedsættelser, men de har stadig behov, der retter sig mod

det at være en voksen person.

Ud af de 10 cases er der fire tilfælde, hvor den sociale relation til netværk, øvrige beboere

eller personale vurderes at have betydning for borgerens velbefindende og dermed haven-

de betydning for den udadreagerende adfærd og voldelige hændelse, som er blevet analy-

seret. To af disse borgere har en kognitiv funktionsnedsættelse, mens de øvrige to har psy-

kiatriske og misbrugsrelaterede problemstillinger.

case 1

har borgeren en hyppig kontakt til sine forældre. Den ene af borgerens forældre har den seneste

tid været syg, hvilket har resulteret i mindre kontakt til og aktivitet med borgeren. De aflyste aktiviteter

vurderes at have været en medvirkende faktor i forhold til påvirkningen af borgerens sindstilstand. I

case 3

oplever borgeren stor ensomhed. Borgeren har ikke kontakt til hverken forældre eller søskende på trods

af, at borgeren selv inddrager disse i sine fortællinger og livshistorie. Heller ikke på botilbuddet er der

kontakt mellem borgeren og øvrige beboere og personale. Dette skyldes bl.a., at borgeren kun har opholdt

sig få uger på botilbuddet. Auditpanelet konstaterer en delvis sammenhæng mellem voldsepsioden og

skuffelsen over den mistede familie, og heraf borgerens psykiske tilstand.

Case 6

omhandler en ung bor-

ger, der gerne vil indgå i sociale sammenhænge med andre mennesker. Borgeren er derfor opsøgende,

men har svært ved at forstå de sociale spilleregler. Dette viser sig ved, at borgeren ikke formår at aflæse

andre personers udtryk og accepterer ikke altid et nej. På botilbuddet vurderes borgeren til at have for-

skellige relationer til personalet. Der skelnes således mellem personaler, som borgeren stort set altid ud-

fordrer, og personaler som borgeren holder sig gode venner med. I forhold til de øvrige beboere på botil-

buddet har relationen ofte handlet om at opnå kontakt gennem drillerier, idet borgeren har haft svært ved

at finde ud af, hvordan man er gode venner. Borgeren har ikke mange relationer til andre mennesker uden

for botilbuddet. Det beskrives, at borgeren har en stabil og god kontakt til sin mor, hvor borgeren også er

på hjemmebesøg. Kontakten til far er derimod meget ustabil. Personalet oplever, at borgeren generelt er

frustreret over og ked af den manglende kontakt til sin far. Auditpanelet vurderer, at en del af borgerens

frustrationer ville mindskes, såfremt borgeren ikke oplever disse svigt fra sin far. Hertil er borgeren yderli-

gere udfordret af konflikter mellem personale og de pårørende, der har handlet om forskellige opfattelser

og syn på håndtering af borgerens funktionsniveau. Borgeren er af mor blevet involveret i disse konflikter,

hvilket har resulteret i, at borgeren sandsynligvis har været klemt mellem de voksenrelationer, der befin-

der sig i borgerens liv. Det sidste eksempel, hvor de sociale relationer vurderes at have betydning for

voldsepisoden er

case 10.

Denne omhandler en borger, som har tæt kontakt til sin adoptivmor. Moren har

støttet og hjulpet borgeren meget. Det beskrives i sagsmaterialet, at borgeren har stødt de fleste andre

venskaber og bekendtskaber fra sig. De fleste bekendtskaber har angiveligt relation til misbrugsmiljøet og

kan formodentligt ikke entydigt forbindes med positive relationer for borgeren. Det blev ligeledes vurde-

ret, at der var en sammenhæng mellem de stimuli, som borgeren blev udsat for i mødet med andre beboe-

re og personale på botilbuddet og den voldsomme adfærd. Det var dermed ikke en bestemt relation, men

det forhold, at borgeren skulle forholde sig til mange forskellige mennesker med forskellige udfordringer,

der har stresset borgeren.

Side 13

Det understreges af ovenstående eksempler, at borgernes netværk og sociale relationer er

med til at påvirke deres psykiske tilstand og stressniveau i en negativ retning, hvor det får

konsekvenser for borgernes adfærd. I nogle tilfælde handler det om ensomhed og mangel

på kontakt til netværket uden for botilbuddet. I andre tilfælde handler det om kontakten til

de øvrige borgere med udfordrende adfærd eller det at begrænse antallet af personaler

tilknyttet den enkelte borger. Der ses også eksempler på gode og stabile relationer til pårø-

rende. De øvrige seks cases i denne analyse, vurderes ikke at have en direkte forbindelse til

den udadreagerende adfærd, men casene er ligeledes præget af manglende eller besvær-

liggjorte sociale relationer. Der er således en meget lille kontakt til omverdenen og deres

nærmeste familier. Det tværgående analysepanel peger også på den tendens casene viser

omkring manglende kontakt og inddragelse af de pårørende. Det fremhæves, at de pårø-

rende kan indgå som vidensressourcer omkring borgeren. De har således et stort kendskab

til borgerens livshistorie og de mekanismer, som ser ud til at fremme borgerens ressour-

cer. Det fremføres i den forbindelse, at fagpersoner med fordel kan understøtte de få, men

positive relationer og forsøge i højere grad at inddrage civilsamfundet, således at borgerne

på disse tilbud opnår tættere kontakt til det øvrige samfund.

Borgernes helbredsmæssige situation

I denne undersøgelse definerer vi borgerens helbred ud fra livsstilsparametrene kost, ryg-

ning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne). Hertil medtager Sundhedsstyrelsen ligeledes

stress som en vigtig dimension af sundhed og livsstil (www.sundhed.dk). Den tværgående

bearbejdning af de auditerede cases har et meget begrænset fokus på borgernes hel-

bredsmæssige situation. Det viser sig både ved det skriftlige sagsmateriale samt drøftel-

serne i auditsammenhæng. Ud af de 10 cases konstateres et generelt dårligt helbred, hvad

angår tre af disse cases. I en af casene er der sat fokus på at arbejde med kost og motion

via den individuelle §141 handleplan i serviceloven. I flere af casene tillægges den hel-

bredsmæssige tilstand ikke den store betydning for voldsepisoderne. Medtages et specifik

fokus på stress, så udviser alle borgerne op til voldshændelserne signaler og tegn på et

øget stressniveau, som medvirker til at forårsage en udadreagerende adfærd.

Det tværgående analysepanel understreger betydningen af motion og sund kost i den for-

stand, at en sund livsstil kan forbedre borgernes livskvalitet. Der fremhæves en risiko for,

at botilbuddenes specialisering i specialer såsom socialpsykiatri, autisme, udviklingshæm-

ning mv. risikerer at fastholde et fokus på indsatser, som relaterer sig til de hovedproble-

matikker, borgerne er visiteret ud fra. Dette skal især ses i sammenhæng med, at helbredet

generelt er dårligere hos disse målgrupper end den øvrige befolkning (Gillberg et al. 2010,

Croen et al. 2015, Meulengracht Flachs et al. 2014, Breinholt Larsen 2012). Analysepanelet

fremhæver en fare for, at fagpersonerne risikerer at se bort fra somatiske lidelser, som

også bør behandles, herunder vigtigheden af borgernes helbredsmæssige situation, som

netop kan give anledning til en forhøjet stressbelastning hos borgerne.

Den helbredsmæssige situation kan også afspejle sig i borgernes medicinforbrug eller

håndtering og tilpasning af medicin til borgerne. I seks ud af de 10 cases har medicinerin-

gen betydning for borgerens psykiske tilstand og udadreagerende adfærd. Hertil mangler

der en udredning af borgerne i to af casene.

Side 14

case 1

reguleres medicinen, hvilket resulterer i, at borgeren ændrer adfærd og bliver mere udadrea-

gerende. I

case 2

rejses der tvivl om, hvorvidt borgeren modtager den rigtige medicin afstemt efter

borgerens behov. I

case 3

er det gældende, at borgeren misbruger medicin, og ikke formår at medici-

nere sig selv korrekt, når denne ikke er indlagt i psykiatrien. I

case 4

stilles der spørgsmål om, der tale

om fejlbehandling i form af brugen af forkert medicin til borgeren, idet der er tale om en forkert eller

ikke fyldestgørende diagnosticering. I

case 5

er der tale om udfasning af beroligende medicin, som får

betydning for borgerens velbefindende. I

case 8

er der uenighed om, hvorvidt borgeren modtager den

rette dosis medicin. Endelig er borgerne i

case 9 og 10

ikke udredte, hvilket betyder, at der hersker

tvivl om borgerens medicineringsgrundlag. I den ene case begrundes den manglende udredning med,

at borgeren skal være uden misbrug i en periode for, at eventuelle symptomers sammenhæng kan

forklares.

Fælles for disse seks cases er, at medicinproblematikkerne omhandler mistanke om fejl-

medicinering, forkert brug af medicin eller et decideret misbrug af medicin. Hertil vurderes

medicinproblematikkerne at have betydning i form af betydelig forværring af borgernes

sindstilstand. Et af auditpanelerne peger derfor på, at botilbuddene bør have et langt stør-

re fokus på systematiske registreringer af tegn på, hvordan borgeren reagerer ved medi-

cinændringer. Disse registreringer har til hensigt at hjælpe fagpersonerne til at kunne rea-

gere på borgerens adfærdsændringer ved at tilrettelægge en tilpasset pædagogisk tilgang

og derved forebygge og minimere udfordrende adfærd, der ender som voldshændelser.

Hertil understreger analysepanelet vigtigheden af løbende at samarbejde med de fagper-

soner, der ordinerer medicinen, men som ikke observerer borgeren til daglig.

Borgernes misbrug af rusmidler

I fire ud af de ti cases har borgerne problemer med misbrug af rusmidler. To af disse borge-

re er hjemløse og tilknyttet et forsorgshjem, mens de øvrige to borgere opholder sig på et

§§107 og 108 botilbud, og har psykiatriske problemstillinger bl.a. som følge af misbrug af

rusmidler. Fælles for de fire cases er, at misbruget påvirker borgerne både psykisk og soci-

alt, og misbruget vurderes at have betydning for den udadreagerende adfærd i forbindelse

med voldshændelserne.

En af paneldeltagerne fra det tværgående analysepanel relaterer sammenhængen mellem

misbruget og den udadreagerende adfærd til samme problematik omkring drabsmanden i

Blåkærgaardsagen, som gentagne gange blev indlagt og kom tilbage til et botilbud, hvor

det var muligt at misbruge, hvilket påvirkede borgeren i en negativ retning. Også case 10

indeholder den samme forundring over, at der ikke er foretaget et miljøskifte, således at

borgeren afhjælpes stofafhængigheden. Eksemplerne vidner bl.a. om misbrugets påvirk-

ning af borgerens personlighed og adfærd, og hvordan forsorgshjem og botilbud kan stå

over for borgere, som misbruger og deraf hurtigt kan ske forandringer af borgerens psyki-

ske tilstand.

Side 15

Borgernes økonomiske situation

Den tværgående bearbejdning af undersøgelsens cases viser desuden, at fire af de 10 bor-

gere er økonomiske trængte og føler sig pressede og stressede af en meget lille indkomst.

Alle fire borgere er uden beskæftigelse og har alle kontakt til misbrugsmiljøet i form af

forbrug af rusmidler og/eller har oparbejdet en gæld foranlediget af misbruget. Der er der-

for tale om de samme borgere som er beskrevet i det ovenstående, hvoraf to borgere er

hjemløse og tilknyttet et forsorgshjem, mens de øvrige to borgere har psykiatriske pro-

blemstillinger og opholder sig på et §§107 og 108 botilbud.

case 3

er der tale om en borger med psykiatriske problemstillinger på et § 107 tilbud, som modtager

pension, men alligevel ikke har råd til mad og til tider har været hjemløs. Borgerens situation forvær-

res af gæld til personer i misbrugsmiljøet. I

case 7

er der tale om en borger, som er hjemløs og har

PTSD. Borgeren opholder sig på et forsorgshjem (§110) og tildeles brøkpension som følge af, at bor-

geren ikke har haft bopæl i Danmark i det antal år, der kræves efter loven. Hertil modtager borgeren

et tillæg, som skal genansøges hver gang borgeren flytter til en ny kommune. Borgeren supplerer

pensionen ved at sælge Hus Forbi. Borgeren har desuden en meget stor gæld til offentlige og private

kreditorer. Det kan konstateres, at borgerens udgifter til ophold på et forsorgshjem overstiger ind-

tægterne. Det betyder, at borgerens situation hele tiden forværres. I

case 9

er borgeren ligeledes

hjemløs og opholder sig på et forsorgshjem. Borgeren er på kontanthjælp og har vanskeligt ved at

tilpasse sig beskæftigelsessystemet med krav om fremmøde til statusmøder og indstilling om sam-

arbejde. Det vurderes i funktionsudredningen, at borgeren har behov for støtte til at deltage i møder

med alle offentlige myndigheder. Borgeren supplerer kontanthjælpen med indtjening ved hashhan-

del.

Case 10

omhandler en borger tilknyttet et botilbud efter §107-108 med en stor afhængighed af

rusmidler, som er medvirkende til borgerens psykiske problemer. Borgerens afhængighed af rusmid-

ler er en stor medvirkende faktor for en dårlig økonomi.

Fælles for de fire cases er, at den økonomiske situation udgør en længerevarende stress-

belastning, som medvirker til en generel øget sårbarhed i perioden op til voldshændelsen.

Det understreges i de afholdte audits, at den dårlige økonomi ikke alene fremprovokerer

voldsepisoden, men kan have været en medvirkende faktor til, at der let fremprovokeres en

impulsstyret sindstilstand og udadreagerende adfærd.

Side 16

Overbliksskema over borgernes funktionsnedsættelser og risikofaktorer

Med risiko for at simplificere de auditerede cases, er der i nedenstående tabel 1 oplistet de risikofaktorer, som har været udvist i de enkelte voldsepiso-

der:

VOLDSEPISODE

Nedsatte kommunikative færdigheder/

Færre aktiviteter med netværk har betyd-

ning

Nedsatte kommunikative færdigheder

Smerter/I tvivl om

Nej

borgeren får den rette

medicin

Smerter/

misbrug af medicin

Mistanke om fejlbe-

handling

Smerter/

Medicinomlægning

Nej

Medicinomlægning

har betydning

Nej

SOCIALE RELATIONER OG

KOMMUIKATIVE FÆRDIGHEDER

HELBREDSMÆSSIG

SITUATION

MIS-

BRUG

ØKONOMISK SITUA-

TION

Vurderes ikke at have

betydning

Vurderes ikke at have

betydning

Presset økonomi

Vurderes ikke at have

betydning

Vurderes ikke at have

betydning

Vurderes ikke at have

betydning

CASE

TILBUD

HOVED-

PROBLEMATIK

Botilbud

Kognitiv/

psykiatri

Smadrer glas og slår ud efter medarbej-

deren, som når at afværge

Botilbud

Kognitiv

Slår medarbejderen i hygiejnestiuation

Mestrer ikke dansk og vurderes at have

umodne handlemønstre

Nedsatte kommunikative færdigheder

Nedsatte kommunikative færdigheder pga.

lavt kognitivt funktionsniveau /Har vanske-

ligt ved sociale relationer, er påvirket af mgl.

kontakt til far. Konflikt ml. pårørende og

botilbud påvirker borger

Nedsatte kommunikative færdigheder pga.

PTSD

Botilbud

Socialt udsat/

psykiatri/misbrug

Slår til en lampe som rammer medarbej-

deren i hovedet

Svær at fastholde i længerevarende samta-

ler/Intet netværk, oplever ensomhed

Botilbud

Psykiatri

Slår en medarbejder med knytnæveslag i

ansigtet

Botilbud

Kognitiv/

psykiatri

Kvælningsforsøg, som afværges

Botilbud

Kognitiv

Adskillige knytnæveslag på en medarbej-

der, seksuelle berøringer, nedsættende

tale og kvælertag på en anden medarbej-

der

Forsorgs-

hjem

Socialt udsat/

misbrug

Knivkast mod to medarbejdere. Kniven

rammer væggen bag medarbejderne.

Uenighed om borger

modtager den rette

medicin

Dårligt helbred pga.

misbrug/ Borger ikke

tilstrækkeligt udredt

og tvivl om medicin

Nej

Presset økonomi

Vurderes ikke at have

betydning

Presset økonomi, som

dog afhjælpes via salg

af hash

Dårligt helbred/

Borger ikke tilstrække-

ligt udredt og tvivl om

medicin

Presset økonomi pga.

misbrug

Botilbud

Psykiatri/

kognitiv

Bid i armen og knytnæveslag i ansigtet på Nedsatte kommunikative færdigheder pga.

medarbejder

lavt kognitivt funktionsniveau

Nedsatte kommunikative færdigheder

Forsorgs-

hjem

Socialt udsat/

misbrug

Truende kommunikation og trusler om

drab

Botilbud

Psykiatri

Truende adfærd, raserer kontor samt

Nedsatte kommunikative færdigheder pga.

rammer en medarbejder i ansigtet med et kognitiv svækkelse/ Sociale relationer med

krus

misbrugsmiljø

Side 17

Opsamling på borgernes forudsætninger og risikofaktorer

Den tværgående bearbejdning af de kortlagte cases giver et komplekst billede af borger-

nes funktionsnedsættelser og risikofaktorer. Der er i casene forskel på faktorernes vægt-

ning og betydning for voldsepisoderne, men gældende for alle casene er et samspil af

mange risikofaktorer, der ikke let lader sig kategorisere. Materialet peger derfor på multi-

kausale forklaringer på årsagerne til voldsepisoderne. På tværs af de auditerede cases er

det derfor vanskeligt at udlede mønstre, som kan kategorisere risikofaktorer relateret til

bestemte målgrupper. Generelt er det et fælles udgangspunkt, at alle borgere er psykisk

sårbare og har kommunikationsvanskeligheder. Herudover har flere af borgerne svære

betingelser, når det kommer til sociale relationer og det fysiske helbred. Det er dog muligt

at udpege en sandsynlig sammenhæng mellem misbrug af rusmidler og dårlig økonomi.

Det er således de borgere, som misbruger rusmidler, der også oplever at være pressede og

stressede af en dårlig økonomi eller misbrugsmiljøet. Analysen peger i retning af, at det er

betydningsfuldt at være opmærksom på de faktorer, som forårsager stress og udadreage-

rende adfærd hos borgerne på tværs af målgrupperne samt at belyse forebyggende initia-

tiver. Sidstnævnte vil især være at finde i de to følgende kapitler omkring

Personale og

faglig tilgang

samt

Strukturelle og organisatoriske rammer

, idet dette kapitel hovedsagelig

beskriver de forudsætninger som er til stede hos borgeren.

I det følgende oplistes forebyggelsesmuligheder set i sammenhæng med borgernes funk-

tionsnedsættelse og risikofaktorer:



Opmærksomhed på de tegn og signaler på stress, som borgeren udviser

Foretag systematiske registreringer af borgernes kommunikationsformer og udadreagerende

adfærd i bestemte situationer og analyser disse data. Særligt bør dette ske ifm. borgerens reak-

tioner ved medicinændringer.

Inddrag borgere og pårørende/netværk som vidensressourcer omkring borgerens livshistorie,

ressourcer og udfordringer

Understøt positive relationer i civilsamfundet, således at borgerne opnår en tættere kontakt til

det øvrige samfund. Dette kan ligeledes afføde muligheder for at inddrage frivillige kræfter i det

sociale arbejde



Side 18

Kapitel 4: Personale og faglig tilgang på tilbudsniveau

Det er en yderst kompleks opgave at understøtte og varetage borgernes behov på en må-

de, som har et udviklende perspektiv i forhold til at inddrage borgerne i såvel de mål, der

sættes som perspektiv for borgerens ophold, som i det forebyggende arbejde i forhold til

udadreagerende adfærd. Hertil kommer, at de organisatoriske og strukturelle rammer har

stor betydning for de muligheder, man som personale har for at løse de komplekse opga-

ver.

I det foregående kapitel er borgerens udfordringer beskrevet indgående i forhold til de

temaer, der ses på tværs af cases. I det følgende skal der fokuseres på, hvordan disse pro-

blemstillinger håndteres af personalet på botilbuds- og forsorgshjemsniveau via den soci-

alfaglige tilgang, personalets kompetencer, personalets mulighed for identifikation af mu-

lige mønstre i borgerens adfærd samt endelig borgerinddragelse. Opmærksomhed på disse

faktorer vurderes at kunne være personalets, og dermed botilbuddets, tilgang til forebyg-

gelse af vold og trusler.

Socialfaglig tilgang

Det er en læring fra auditundersøgelsen, at det har været vanskeligt for flere af tilbuddene at

forklare den faglige referenceramme, der anvendes og dennes betydning for den faglige

tilgang, der er anvendt netop i forhold til den konkrete borger. Eksempelvis nævner tilbudde-

ne, at de arbejder med Gentle Teaching, Low Arousal, eller en recoverybaseret eller syste-

misk tilgang, men vanskelighederne opstår, når man skal koble de pædagogiske strategier

over for borgeren med den konkrete faglige referenceramme. Det manglende fællesfaglige

grundlag eller en manglende klarhed over, hvordan dette fællesfaglige grundlag skal omsæt-

tes til pædagogiske strategier i relation til den enkelte borger kan medføre, at personalet

anvender individuelle tilgange til at løse opgaverne. Derved mistes kontinuitet i den faglige

tilgang over for borgeren. Denne mangel på omsætning af det fællesfaglige grundlag til pæ-

dagogiske strategier i forhold til den enkelte borger kan risikere at medføre, at der opstår

tavs viden om virkningsfulde tilgange til borgeren, som ikke deles.

case 10

er borgeren diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse. Nogle af de fremtrædende

symptomer hos borgeren er, at denne fremstår paranoid, angst, psykotisk og til tider selvmordstruet.

Af sagsmaterialet fremgår det ligeledes, at der er en mistanke om skizofreni hos borgeren. Borgeren

har desuden en misbrugsproblematik, der er af væsentlig betydning for borgerens samlede udfor-

dringer. Borgerens problembillede er formodentligt betinget af andre og flere forhold, ligesom en

lang periode som misbruger formodentligt har ændret borgerens kognitive kapacitet, personlighed

m.v. Borgeren flyttes efterfølgende til en særforanstaltning med højere normering og mindre perso-

nalegennemstrømning, hvilket borgeren profiterer af. Under audit drøftes det, om man i det tilbud,

hvor voldsepisoden opstod, kunne være mere fleksibel i forhold til at specialtilrettelægge forløb med

enkelte borgere med særlige behov. Her er visionen, at arbejdet tilrettelægges efter borgerens be-

hov og ikke omvendt. En paneldeltager fra botilbuddet siger hertil, at botilbuddet nødvendigvis må

være et ”all-round-tilbud” hvor alle medarbejdere skal have et højt kompetenceniveau, der tilgodeser

den brede målgruppe, der kommer på tilbuddet. Der ses dog potentiale i at skabe kontinuitet i indsat-

sen, blandt andet gennem bedre dokumentation, der kan gøre tavs viden synlig og potentielt skabe

en fælles kurs i indsatsen. Auditpanelet drøfter i den forbindelse, hvor vigtigt det er dels at kortlægge

viden om borgerens adfærd i dialog med borgeren, dels at overlevere denne viden til andre samar-

bejdspartnere, internt som eksternt.

Side 19

Ovenstående eksempel peger således på vigtigheden af at italesætte tavs viden om virk-

ningsfulde pædagogiske tilgange og strategier. Strategier, som er skabt i fællesskab og

gerne i samklang med borgeren, skaber grobund for en bæredygtig relation mellem med-

arbejderen og borgeren. Virkningsfulde metoder eller redskaber til forebyggelse af

udadreagerende adfærd kunne være Low Arousal kombineret med klare strategier for

borgerinddragelse, mestringsskemaer kombineret med risikovurderingsskemaer, og/eller

en anden recoveryorienteret faglig referenceramme. Alle disse metoder og redskaber, som

til enhver tid skal udvælges reflekteret, vægter samskabelse med borgeren eller pårørende

som ses som værende centrale for borgerens mestring af de komplekse problemstillinger.

En deltager i det tværgående analysepanel peger på begrebet resonans i relationen mel-

lem borger og medarbejder. Resonans kan defineres som ”…

en umiddelbar samklang mel-

lem to mennesker der kan katalysere det samarbejde, der er en forudsætning for en vellyk-

ket socialpsykiatrisk praksis”

(Socialt Udviklingscenter SUS, 2014:19). Paneldeltageren

peger på, at der ikke i casene ses eksempler på, at en medarbejder er blevet flyttet væk fra

en borger trods det, at der synes at være manglende resonans mellem borger og medar-

bejder. Det tværgående analysepanel understreger vigtigheden af den gode relation og at

der arbejdes med videndeling og fokus på, hvilke detaljer i den faglige tilgang, der virker

positivt i relationen. Ikke blot når der er tale om handlinger, men også i formen og tilgangen

(det mellemmenneskelige). Det kan dog være vanskeligt at opnå en god og gensidig sam-

klang i relationen i de tilfælde, hvor borgeren kun har opholdt sig kort tid på botilbuddet

eller forsorgshjemmet.

Kompleksiteten hos de involverede borgere er høj, og det ses som en vanskelig opgave at

imødekomme borgernes komplekse behov på rette vis, når tilbuddene primært er organise-

ret efter målgrupper og tilpasser deres faglighed herefter. Der ses en udfordring i flere af

casene, hvor borgerne har en kombination af kognitiv funktionsnedsættelse med psykia-

trisk overbygning (case 1, 5 og 8) og udsathed, psykiatri kombineret med misbrug (case 3),

hvor det kognitive funktionsniveau er påvirket af misbruget. Disse borgere mødes af en

faglighed på tilbuddene, som primært er rettet mod én af disse målgrupper, hvor der ses

mangler i forhold til viden om eksempelvis socialpsykiatriske tilgange på et botilbud for

borgere med kognitive funktionsnedsættelser.

Case 1

er en borger med kombination af kognitiv funktionsnedsættelse og en psykisk lidelse, der er

blevet præget af en tiltagende dårligere psykisk tilstand. Dette har botilbuddet, som primært beskæf-

tiger sig med mennesker med kognitiv funktionsnedsættelse, løbende registreret i deres dokumenta-

tionssystem. Under audit reflekteres der over, at det kommer bag på de fleste medarbejdere, at bor-

gerens psykiske tilstand er så dårlig og er blevet tiltagende dårligere i det seneste halve år. Ved gen-

nemlæsning af dokumentationssystemet vedr. notater om borgerens psykiske tilstand, er det blevet

tydeligt for auditpanelet, at borgeren har fået det tiltagende dårligere psykisk, og at man havde over-

set disse ’alarmklokker’.

Det tværgående analysepanel understreger vigtigheden af, at botilbuddet har kendskab til

og viden om andre områder, som kan afdække den kompleksitet, den enkelte borger rum-

mer, således at tilbuddet kan varetage en helhedsorienteret indsats. Der ses endvidere en

manglende eller utilstrækkelig udredning af borgerens ressourcer og problemstillinger i

forhold til kommunikation og forståelsesniveau forstået på den måde, at det kan synes

vanskeligt at tilrettelægge den faglige tilgang, når der er manglende viden om borgerens

Side 20

kommunikations- og forståelsesmæssige ressourcer og udfordringer. Denne problem-

stilling ses såvel i visitationsprocessen med henblik på at finde det rette tilbud, som i pro-

cessen med at tilrettelægge den faglige tilgang.

Personalets kompetencer

I relation til kompleksiteten på det sociale område, er det vigtigt, at personalets kompeten-

cer modsvarer borgernes funktionsniveau og behov for støtte. I sagerne findes der ikke

belæg for at udtale sig om de fastansattes kompetencer, som uddannelsesmæssigt vurde-

res at være de rette af de forskellige auditpaneler.

I Blåkærgaardsagens rapport har Kommissionen overvejelser om, hvilke kompetencer, der

kræves i botilbud, som skal håndtere rehabiliteringsopgaven i forhold til den komplekse mål-

gruppe. Her peger Kommissionen på, at der bør være større grad af supervision og vejledning

fra behandlingspsykiatrien med henblik på styrkelse af den sundheds- og psykiatrifaglige viden

samt et behov for styrkelse af de pædagogiske og psykologiske fagområder i botilbuddet (CFK-

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2012:19). Dette eksempel kan ses i sammenhæng med

drøftelsen af faglig tilgang i relation til de komplekse målgrupper i ovenstående afsnit.

Der nævnes en selvstændig problematik angående vikarer, nyt eller nyuddannet personale i

fire ud af ti cases. Det vurderes på tværs af disse, at der er manglende vidensudveksling med

det faste personale, samt manglende indføring i, hvordan man bedst kommunikerer og udfører

relationsarbejde med borgeren. Det ses endvidere i flere tilfælde som en problemstilling, at der

er manglende supervision og adgang til faglig sparring for vikarer, som er tilknyttet.

I to cases er der på tidspunktet for voldsepisoden ikke supervision eller adgang til faglig

sparring for det fastansatte personale, grundet økonomi og lav normering. Det vurderes

vigtigt, at man som personale får sin faglige praksis spejlet og i projektet ”Vold som ud-

tryksform” peges på supervision som et vigtigt led i den faglige udvikling. ”

Supervision gi-

ver mulighed for at reflektere over og dele dilemmaer og udfordringer i arbejdet. Gennem

supervision bliver medarbejderne i stand til at forstå, hvad der foregår i samspillet mellem

borger og ansat samt indbyrdes i personalegruppen. Og de bliver bedre til at skelne mel-

lem, hvad der har med dem selv og deres tilgang til borgeren at gøre. Supervision kan der-

for være et vigtigt bidrag til at forebygge konflikter, trusler og vold”

(Socialt Udviklingscen-

ter SUS 2013:196).

Case 4

handler om en midaldrende borger med en psykisk lidelse, som bor på et botilbud for menne-

sker med psykiske lidelser. Borgeren har en behandlingsdom og er i behandling i det retspsykiatriske

team, hvor overlægen hér har behandlingsansvaret, ligesom der er en teamsygeplejerske tilknyttet.

Der føres på baggrund af dommen ligeledes tilsyn fra Kriminalforsorgen. Der er mulighed for indlæg-

gelse på psykiatrisk sengeafsnit, når borgeren overfalder personalet eller har en provokerende ad-

færd i miljøet, der er så voldsom eller psykotisk, at det er for vanskeligt at håndtere på botilbuddet,

hvor der ikke må udføres tvang, som på den psykiatriske afdeling. Et eksempel på en magtesløshed

hos personalet ses i forhold til voldsepisoden, hvor borgeren slog medarbejderen i to situationer.

Medarbejderen vurderer, at det ene af de to slag kunne have været afværget, men som det bemær-

kes af medarbejderen: ”

Jeg ville have borgeren indlagt

”.

Side 21

Dette udsagn illustrerer med al tydelighed magtesløsheden i forhold til personalets hand-

lemuligheder på et botilbud, som er præget af lav normering, sygemeldinger, personale-

skift og skiftende vikarer og manglende supervision.

Case 5

omhandler en ældre borger med nedsat kognitiv funktionsevne og en personligheds-

forstyrrelse som psykiatrisk overbygning, der beskrives i papirerne som havende en ’Borderline-

lignende adfærd’. Personlighedsforstyrrelsen betyder, at borgeren har vanskeligt ved at styre sine

impulser, er rastløs og kan virke manipulerende i forhold til personalet. Det beskrives i sagsmateria-

let, at borgeren mestrer splitting, hvilket vil sige, at nogle medarbejdere idealiseres og andre devalu-

eres. Den eksterne ekspert kommenterer, at man ved tale om Borderline ofte har mest fokus på at

beskrive, hvad borgeren gør ved andre. Diagnosen kan derfor skabe blinde pletter i forhold til at kigge

på personalets andel, idet man glemmer at stille spørgsmålstegn ved, hvad der bevirker, at der er

noget, borgeren trives med, og andet borgeren ikke trives med. Der mangler, ifølge den eksterne

ekspert, en beskrivelse af hvilke personaler, der får det bedste frem i borgeren, hvem der sørger for

at støtte borgeren, så denne kan mestre sit hverdagsliv. Bordelinediagnosen står således i vejen for

den faglige nysgerrighed om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Borgeren bliver meget overladt

til en holdning om, at ”sådan er borgeren” (som diagnosen).

I forhold til ovenstående eksempel efterlyses en neuropsykologisk udredning i forhold til,

hvad borgeren kan forstå, dennes arbejdshukommelse, abstraktionsniveau med videre. En

sådan udredning kan medføre, at personalet med sin kommunikation nemmere kunne

ramme rigtigt, f.eks. i forhold til længden af sætninger, hvor meget borgeren kan overskue,

om borgeren kan forstå ironi, skal have billedsprog eller lignende. Ud fra sagsakterne er det

svært at vide, hvordan man bedst kommunikerer med borgeren. Når man læser episoden,

er der tydelige spor i forhold til, hvad der ikke virker. Eksempelvis er kommunikationen ikke

passende i forhold til en borger, der er ophidset, idet borgeren bliver bedt om at ’falde ned’.

Dette kan blive opfattet som en unødig provokation af borgeren. Eksemplet vidner således

om, at der i denne case er et behov for viden om mennesker med udviklingshæmning og

personlighedsforstyrrelser kombineret med neuropsykologisk viden.

Svag dokumentation og manglende refleksion over identifikation af

mulige mønstre eller forandringer i borgerens adfærd

I forhold til forebyggelse af vold og trusler er det centralt, at tilbuddene er i stand til at

identificere mulige mønstre eller forandringer i borgerens adfærd, som kan være tegn på

en forøget stressbelastning hos borgeren. Der synes at være svag dokumentation eller

manglende refleksion i forhold til, hvad der er dokumenteret med henblik på at identificere

mulige mønstre eller forandringer i borgerens adfærd. På tværs af alle ti cases ses det i

forskellig grad, at der i dagbogsnotater og registreringer af udadreagerende adfærd er

registreret tegn på, at borgeren op til volds- eller trusselsepisoden har været truende eller

udadreagerende i forskellig grad, men i seks cases ses det, at man ikke har taget højde for

disse forandringer i borgerens tilstand i den faglige tilgang (1, 2, 4, 5, 8, og 10). Herudover

er der to cases, hvor borgeren har opholdt sig på tilbuddet i meget kort tid (under en må-

ned), og hvor man ikke har fået overdraget vigtig viden om borgerens udadreagerende

adfærd. I case 9 har forsorgshjemmet været gode til at inddrage denne viden i forhold til

deres tilgang til borgeren. I kommunikationen har der således været en bevidsthed om

borgerens tilstand og at kommunikationen er tilpasset borgerens forståelsesniveau og

behov for forskellige handlemuligheder.

Side 22

I flere cases ses en svag skriftlighed fra botilbudsniveau, når det kommer til beskrivelser af

borgerens problemstillinger. Dette kan have betydning for refleksionen over, om den fagli-

ge tilgang imødekommer borgerens problemstillinger. Dette kan skyldes flere elementer.

Dels kan manglende ressourcer påvirke medarbejdernes mulighed for at trække sig tilbage

og udføre skriftlig dokumentation, dels kan det være en manglende prioritering eller også

kan det skyldes manglende kompetencer inden for skriftliggørelse af refleksionspunkter.

Case 6

omhandler en borger med kognitiv funktionsnedsættelse, hvortil botilbuddet har haft 29 regi-

streringer om udadreagerende adfærd, 32 seksuelle krænkelser, 8 magtindberetninger og 3 indbe-

retninger over krænkelse af andre beboere. Her indkaldte botilbuddet VISO til at hjælpe med den

faglige tilgang, som dengang var præget af mange på hinanden efterfølgende korrektioner, uden

tilstrækkelig refleksion over, hvilke behov, der ligger bag borgerens udadreagerende adfærd, og

hvordan man ad pædagogisk vej bedst muligt imødekommer disse. Personalet på det konkrete botil-

bud har i den forbindelse understreget, at pædagogerne på deres uddannelse ikke undervises i at

kunne vidensbasere de pædagogiske planers indhold og funktion. Fra en af auditpanelets deltagere

pointeres dette med, at han i mange år ikke kendte forskellen på en handleplan og en pædagogisk

plan. Endelig fremhæves vigtigheden af at give rum til at omsætte planen i faktiske handlinger med

betydning for det arbejde, der gøres over for borgeren. Denne funktion kræver både indholdsmæs-

sigt en god plan, men også tid i personalegruppen til at oversætte, samarbejde og følge op på planer-

nes indhold. Planernes funktion vurderes ikke til at kunne hindre voldsepisoden i at opstå, men vur-

deres af flere som et potentiale til at kunne bidrage til forebyggelse af udadreagerende adfærd.

I ovenstående case ses en svag refleksion over praksis, og den pædagogiske plan vurderes

ikke at være understøttende for den pædagogiske praksis i forhold til et mål-middel per-

spektiv, hvor målene i højere grad gradueres og tilpasses, så det er muligt at følge op på

disse. Med denne tilgang ville det være muligt at følge borgerens udviklings- og rehabilite-

ringsproces. Særligt for casene, hvor borgerne har en nedsat kognitiv funktionsevne som

hovedproblematik, er det tydeligt, at medarbejderne opfatter vold og konflikter som en del

af arbejdslivet, når man beskæftiger sig med denne målgruppe.

case 2

er der tale om en ung borger med væsentlig nedsat kognitiv funktionsevne og med begræn-

sede verbale kommunikationsevner, som i tiden op til voldsepisoden har flere problemer i sin hver-

dag, som fylder på en måde, så borgeren stilles i en situation, hvor denne ikke kan imødekomme de

krav, der stilles og har deraf et højt stressniveau. Dagtilbuddet, som borgeren benytter, dokumente-

rer ikke vedr. borgerens dag og dermed overføres viden ikke til botilbuddet. Den eksterne ekspert

savner fokus på mere systematik i botilbuddets dokumentation af signaler på, at borgeren ikke trives

og en beskrivelse af, hvordan der skal arbejdes pædagogisk på disse dage. Botilbuddet arbejder med

opgørelser på månedsbasis, hvor de reflekterer over episoderne. Medarbejderne giver udtryk for, at

det er legitimt at tale om voldsepisoder. Nogle reflekterer dog over, hvorvidt tanken om, at ”det er et

vilkår” er adopteret for meget forstået på den måde, at medarbejderne accepterer voldsepisoder

som en del af hverdagen uden at forsøge at ændre noget. Her er udfordringen dels, at borgeren kræ-

ver fysisk nærkontakt for at få dækket sine behov for hjælp, dels at borgeren kan reagere meget

pludseligt og reaktionerne ikke altid kan forudses, samt at borgeren kommunikerer ved at tilgå per-

sonalet fysisk. Den eksterne paneldeltager fremhæver, at der er mange episoder, der ligner hinan-

den, hvilket giver grund til bekymring. De mange episoder og indberetninger kan hænge sammen

med, at der arbejdes meget alene, hvilket øger risikoen for, at det kan være svært at se alle detaljer-

ne. Forslaget går på at se på risikofaktorer via analyser på tværs.

Side 23

Det tværgående analysepanel vurderer samstemmende hermed, at der i en overvejende

del af de ti cases ses eksempler på, at der eksisterer viden på botilbuddet eller forsorgs-

hjemmet om risiko for udadreagerende adfærd i forhold til de enkelte borgere. Denne eksi-

sterende viden bruges ikke med et forebyggende sigte, således at personalet er bevidste

om, hvilke tegn og signaler fra borgeren, der skal reageres på og med hvilke pædagogiske

strategier. Dette arbejde kan med stor fordel udføres i samarbejde med borgeren på for-

skellige niveauer, tilpasset borgerens kognitive funktionsniveau, jf. næste afsnit. Tillige

med den manglende viden eller brug af viden om såvel kommunikative- og forståelses-

mæssige ressourcer hos borgerne peger det tværgående analysepanel på, at der mangler

fokus på borgernes livshistorie og dermed også fokus på, hvordan der i andre tilbud er ble-

vet arbejdet med pædagogiske tilgange i forhold til borgeren. Der synes således at mangle

en systematik i forhold til anvendelsen af det, der er eksisterende viden på botilbuddet.

Borgerinddragelse

Borgerinddragelse og medbestemmelse er en fundamental borgerrettighed, der både er

sikret af internationale konventioner og dansk lovgivning. I de ti auditerede cases ses bor-

gerindflydelsen som værende opfyldt i forhold til tilrettelæggelse af aktiviteter i borgernes

hverdag, men der kan ses væsentlige forbedringspotentiale i forhold til forebyggelse af

vold, hvis der arbejdes systematisk med borgerinddragelse i opfølgningen på voldsepiso-

der.

I ni cases vurderes det, at der ikke har været tilfredsstillende opfølgning på borgeren efter

en kritisk episode med udadreagerende adfærd eller trusler. I den sammenhæng skal det

bemærkes, at der også skal være opmærksomhed på opfølgning over for de medbeboere,

der har været til stede.

Case 1

er et eksempel på en borger med nedsat kognitiv funktionsevne og med psykiatrisk overbyg-

ning, som har udadreagerende adfærd på en ferietur. Opfølgningen på denne adfærd udeblev, idet

der ikke er blevet talt med borgeren om episoden. I de fremadrettede samtaler med borgeren er der,

ifølge kontaktpersonen, fokus på at give borgeren andre redskaber end at slå. Det er dog vanskeligt i

forhold til borgeren, idet denne ikke kan lide at tale om det, pakker det væk og eksempelvis om en

voldsepisode kan sige: ”

Ja jeg kom vist til at baske lidt med arme og ben

”. Pædagogen, som deltog i

ferien oplyste, at borgeren var klar over, at det var galt og var meget brødebetynget og næste mor-

gen kom ind til pædagogen og sagde: ”

Godmorgen, søde

[navn på pædagog]”. Alle medarbejderne på

ferien var så pressede og i krise, at det ikke var muligt for dem at tage samtaler med borgeren om

episoden. De andre borgere, der var med på ferien, er der ligeledes ikke fulgt op på. Der er en borger,

som stadig er påvirket af episoden.

Det vurderes, at det er vigtigt at inddrage borgeren og de andre involverede i opfølgningen

på en voldsepisode, da det også er traumatisk for dem at overvære og selv være involveret

i. Som en væsentlig forebyggelsesmulighed er det vigtigt at prøve at tale med borgeren

om, hvad der kan hjælpe borgeren, når denne går i affekt i situationer, hvor borgeren ikke

er i affekt. Ligeledes peges der på at tale med borgeren om, hvilke tegn og signaler borge-

ren udviser, når denne ikke trives og er i risiko for at gå i affekt.

Side 24

Det tværgående analysepanel peger på, at der i forhold til opfølgning på konflikter ses et

udviklingspotientiale, idet der peges på et socialfagligt metodefravær i forhold til borger-

inddragelse i relation til efterbearbejdningen af de kritiske episoder både for borgeren, der

har været involveret og for borgere, der har været vidner til episoden. Hvordan hjælper

man en borger til at komme igennem sådanne hændelser, uden at det er forbundet med

skyld og skam for borgeren? Dette vurderes at have stor betydning for forebyggelse af

fremtidige voldsepisoder. Hvis ikke man har et forum, hvor det er muligt at tale om selve

hændelsen, bliver det vanskeligt for personalet at hjælpe borgeren med at finde

mestringsstrategier, når borgeren bliver presset. Et udviklingsarbejde at få borgerinddra-

gelse til at indeholde, at man kan få borgeren til at bidrage til sin egen mestringsplan. Det

tværgående analysepanel peger endvidere på, at der i langt højere grad kan arbejdes med

borgerinddragelse også med borgere med nedsat kognitivt funktionsniveau. Det vurderes,

at det let kan blive en ’sovepude’ at vurdere, at borgere med kognitiv funktionsnedsættelse

ikke kan deltage i de vanskelige samtaler omkring opfølgning på voldsepisoden. Det tvær-

gående analysepanel vurderer, at denne holdning skal udfordres, idet man overser en

enorm ressource i forhold til forebyggelse af kritiske episoder.

Der peges på flere metoder til borgerinddragelse, herunder at anvende visuel kommunika-

tion i de opfølgende samtaler. Det tværgående analysepanel peger på psykiatrien, hvor det

er lovpligtigt at afholde eftersamtaler med patienterne efter anvendelse af tvang og vur-

derer, at det er vigtigt at tale med borgeren som opfølgning efter en volds- eller trussels-

episode, også med henblik på at forebygge fremtidige episoder med udadreagerende ad-

færd. Der peges endvidere på metoder som Åben Dialog, som vurderes af analysepanelet

også at kunne bruges i forhold til borgere med nedsat kognitivt funktionsniveau. Åben Dia-

log er en dialogbaseret tilgang til psykisk sårbare mennesker, hvor netværket og borgeren

sættes i centrum. Hvis ikke borgeren selv kan kommunikere verbalt, kan en beboertillids-

mand eller andre personer med brugerbaggrund eventuelt tage borgerens perspektiv, vur-

derer analysepanelet. Det kan være skamfuldt for borgerne at tale om det, derfor er det en

idé at skabe en platform, som fokuserer på mestring og læring. I den sammenhæng næv-

nes det, at det ikke er tilstrækkeligt at arbejde med Low Arousal som er en metode, hvor

personalet kan arbejde med udadreagerende adfærd. Denne skal kombineres med borger-

inddragelsesmetoder, således at borgeren får sit eget perspektiv med.

Endvidere ses det i et inddragelsesperspektiv vigtigt, at borgere med kommunikations-

vanskeligheder, som handler om manglende forståelse for sociale spilleregler og evne til at

afkode og tilpasse sig normer for social interaktion tilbydes støtte til at indgå i forpligtende

fællesskaber på et niveau, som matcher deres kommunikative og kognitive ressourcer. Her

er det igen centralt at understrege vigtigheden i, at de kommunikative og kognitive res-

sourcer er udredte således, at det er muligt at arbejde i borgerens nærmeste zone for ud-

vikling.

Særligt i forhold til de domfældte udviklingshæmmede er der et særligt ansvar, der skal

løftes i forhold til borgerinddragelse, idet de får frataget væsentlige borgerrettigheder.

Dette kan ses i relation til flytning af borgere til et andet botilbud.

Side 25

Magtanvendelser

Ifølge lovgivningen er magtanvendelse kun undtagelsesvist tilladt over for personer med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når indgrebet er nødvendigt. Det er pri-

mært for at undgå personskade (VEJ nr. 8 af 15/02/2011 pkt. 6). Formålet med reglerne i

serviceloven er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpæda-

gogisk bistand (Ankestyrelsen på social- og beskæftigelsesområdets hjemmeside

). Ud af

de ti cases er der foretaget magtanvendelser i de fem cases.

Case 6

omhandler en yngre person med nedsat kognitiv funktionsevne, som i det seneste halve år

inden voldsepisoden har været udsat for fire magtanvendelser og der har været gentagne tilfælde af

voldsepisoder og trusler af psykisk belastende karakter. Det fremgår af drøftelserne, at et VISO for-

løb har givet medarbejderne en anden faglig tilgang således, at man ikke skal se borgeren som en,

der vil krænke medarbejderne, men som et menneske, der søger kontakt. Borgeren har fundet ud af,

at denne får meget respons på seksuelle tilnærmelser og kan ikke tænke til ende, at det er ødelæg-

gende for relationerne med personalet. Som følge af VISO-forløbet har personalet gennem en perio-

de arbejdet med en ny faglig tilgang til borgeren, som handler om at imødekomme borgerens behov

for kontakt og ved en faglig tilgang, der består i at fremhæve den adfærd, som personalet ønsker at

se, som positivt, frem for en mere restriktiv pædagogisk tilgang. Dette har ført til langt færre indbe-

retninger af krænkelser og vold mod personalet.

Det tværgående analysepanel peger på, at flere af de borgere, som casene omhandler, har

haft traumatiske oplevelser gennem tilværelsen, og at magtanvendelser kan retraumatise-

re borgerne. Det tværgående analysepanel peger på, at der i magtindberetningsskemaerne

er et felt, hvor borgerne kan beskrive sin version af sagen, men at dette felt sjældent udfyl-

des af borgeren, hvilket kunne være en oplagt mulighed for at inddrage borgeren. Der pe-

ges på, at der er behov for, at borgeren informeres om, at der er tale om, at borgeren har

været udsat for en magtanvendelse, og at borgeren bør have krav på at tale om sine ople-

velser i forbindelse med magtanvendelsen. Der henvises til psykiatrien, hvor det er lovplig-

tigt at gennemføre eftersamtaler som opfølgning på en tvangsepisode.

Opsamling på risikofaktorer og forebyggelsesmuligheder

Den tværgående bearbejdning af de kortlagte cases giver et komplekst billede af de mulig-

heder, man som personale har for at forebygge vold og trusler. Der er tale om en yderst

kompleks opgave at varetage borgerens behov for hjælp og støtte og personalets mulig-

heder for at arbejde med voldsforebyggelse indgår i et samspil med de organisatoriske og

strukturelle rammer og borgerens situation og funktionsnedsættelse. Ovenstående kapi-

tel viser en række elementer, som har en vigtig forebyggelsesmæssig betydning og skønt

at alle voldshændelser muligvis ikke kan elimineres, skal vold betragtes som uacceptabel

adfærd og såfremt man betragter vold som et vilkår, vil det vanskeliggøre, at der kan ar-

bejdes aktivt med voldsforebyggelse ud fra en bevidst faglig pædagogisk strategi

Se https://ast.dk/social/magtanvendelse-voksne

Se AT-vejledning 4.3.3. afsnit 3.2 om principper for forebyggelse.

Side 26

Tilbuddenes sektorinddeling (socialpsykiatri/handicap/forsorgshjem) og dermed med-

arbejdernes specialiserede kompetencer viser sig at kunne være medvirkende til, at perso-

nalet i flere tilfælde ikke er opmærksomme på identificere borgernes ofte komplekse be-

hov. Dette kan skyldes manglende viden om målgrupper og diagnoser. Eksempelvis kan et

nedsat kognitivt funktionsniveau være ledsaget af en psykiatrisk overbygning, eller at en

psykisk lidelse kan være kombineret med en kognitiv funktionsnedsættelse, eventuelt pga.

af et misbrug eller at borgeren er tidligt skadet.

En velforankret faglig referenceramme med klar kobling til pædagogiske strategier og

handlemuligheder vurderes væsentlig i forhold til at synliggøre tavs viden om virkningsful-

de pædagogiske strategier og dermed skabe kontinuitet i arbejdet med den enkelte borger.

Virkningsfulde metoder eller redskaber til forebyggelse af udadreagerende adfærd kunne

være Low Arousal kombineret med klare strategier for borgerinddragelse, mestringsske-

maer kombineret med risikovurderingsskemaer, Åben Dialog eller en anden recoveryorien-

teret faglig referenceramme. Alle disse metoder og redskaber vægter samskabelse med

borgeren eller pårørende som ses som værende centrale for borgerens mestring af de

komplekse problemstillinger.

Der ses tilfælde af manglende eller utilstrækkelige udredninger i forhold til kommunikative

eller kognitive ressourcer. Dette vanskeliggør at tilrettelægge den rette faglige tilgang,

som modsvarer borgerens behov.

Ligeledes er manglende systematik angående brug af eksisterende viden, manglende do-

kumentation eller refleksion over det dokumenterede en risikofaktor i forhold til at identi-

ficere, at en borger ikke trives, og at der er behov for at arbejde med voldsforebyggelse.

Af væsentlige forebyggelseselementer ses en systematisk inddragelse af borgeren i for-

hold til opfølgning på volds- eller trusselsepisoder. Det vurderes væsentligt, at borgeren

inddrages i sin egen mestringsplan med henblik på at identificere, hvad der påvirker borge-

rens stressniveau i negativ retning og hvilke tegn, der er på, at borgeren er i risiko for at gå

i affekt.

Side 27

I det følgende oplistes forebyggelsesmuligheder set i sammenhæng med personale og

faglig tilgang på botilbudsniveau:



Identifikation af forhøjet stressniveau hos borgere med komplekse funktionsnedsættelser kræ-

ver viden om andre lidelser

Udredning af kommunikative og kognitive ressourcer ses som centralt i forhold til at tilrettelæg-

ge en faglig indsats, der modsvarer borgerens behov

Der bør sættes fokus på, om medarbejderne har de rette kompetencer ift. at imødekomme kom-

munikative udfordringer hos borgerne

Der peges på flere virkningsfulde metoder eller redskaber til forebyggelse af udadreagerende

adfærd, eksempelvis Low Arousal kombineret med klare strategier for borgerinddragelse,

mestringsskemaer kombineret med risikovurderingsskemaer, Åben Dialog eller en anden recove-

ryorienteret faglig referenceramme



En velforankret faglig referenceramme med klar kobling til pædagogiske strategier og handle-

muligheder vurderes væsentlig i forhold til at synliggøre tavs viden om virkningsfulde pædagogi-

ske strategier og dermed kontinuitetsskabelse i arbejdet med den enkelte borger ses som et fo-

rebyggende element

Fokus på supervision og dermed refleksion over egen praksis som forebyggelsesredskab

En systematik angående dokumentation, brug af og refleksion over eksisterende dokumenteret

viden om borgerens trivsel er vigtig i identifikation af, om der er risiko for vold

Systematisk inddragelse af borgere i egen mestringsplan, samt opfølgning på voldsepisoder og

magtanvendelser ses som en central forebyggelsesparameter.



Side 28

Kapitel 5: Strukturelle og organisatoriske rammer

I det følgende præsenteres de strukturelle og organisatoriske rammer for arbejdet med

undersøgelsens målgrupper. Rammerne udgør både politiske og strategiske politikker på

området, tværsektorielt samarbejde, ledelse og ressourcer, fysiske rammer samt arbejds-

miljø og sikkerhed. Kapitlet vil derfor koncentrere sig om den organisation og de strukturel-

le rammer, som borgere og personalet er en del af og som har indflydelse på arbejdet med

forebyggelse af vold på tilbuddene.

Servicelovens bestemmelser og § 141-handleplaner

Undersøgelsens borgere er alle mennesker, som på tidspunktet for undersøgelsen bor på

botilbud eller forsorgshjem. Boformer efter servicelovens §§107 og 108 er henholdsvis

midlertidige og længerevarende botilbud til mennesker, som på grund af betydelig (og va-

rigt) nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til alminde-

lige, daglige funktioner, pleje, omsorg eller behandling, og som på grund af disse vanske-

ligheder ikke kan klare sig uden støtte (servicelovens §§107 og 108). Samlet set henvender

botilbuddene sig til mennesker med en alvorlig grad af kognitiv funktionsnedsættelse eller

mennesker med psykiske lidelser. Botilbud er defineret som borgerens egen bolig. Begre-

berne midlertidigt og langvarigt botilbud er ikke klart afgrænset fra hinanden. Et ophold på

et midlertidigt botilbud kan således godt vise sig at blive langvarigt.

Boformer efter servicelovens §110 er midlertidige døgntilbud, der henvender sig til men-

nesker med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig,

og som har behov for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp (ser-

vicelovens §110). Der er i boformen fokus på omsorg, og støtten gives med henblik på at

fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv og fraflytte boformen

. Det følger af

lovgivningen, at optagelse i en boform kan ske ved direkte personlig henvendelse, det så-

kaldte selvmødeprincip, eller ved henvendelse fra offentlig myndigheder eller forvaltnings-

grene, herunder også andre tilsvarende boformer (VEJ nr. 14 af 15/2 2011). Forsorgs-

hjemmenes vilkår omkring optag i døren uden visitation fra kommunal myndighed betyder,

at forsorgshjemmet i praksis vil have meget lidt viden om de borgere, der selv retter direk-

te henvendelse til tilbuddet. Dette er også tilfældet i undersøgelsens to cases, hvor bor-

gerne opholder sig på et forsorgshjem. Selvmødeprincippet har dog den fordel, at der åb-

nes døre for mennesker, som ikke har en bolig og et sted at sove. Denne mulighed medvir-

ker til at mindske ”storbys problematikker”, hvor mennesker med psykiske lidelser og mis-

brugere af rusmidler opholder sig på gaden. Det bemærkes endvidere i vejledningen til

lovgivningen, at det er kendetegnende for hjemløseområdet, at der til stadighed opstår nye

behov som følge af udviklingen i samfundet. Tilbuddene skal derfor løbende tilpasse sig

denne udvikling (VEJ nr. 14 af 15/2 2011).

Når borgere visiteres til ovenstående tilbud eller søger om optagelse på et forsorgshjem

skal borgerne tilbydes en handleplan efter servicelovens §141. Baggrunden for kravet om

at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen er at klargøre målet med indsatsen, at

sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats og at tydeliggøre forpligtelsen

I denne undersøgelse indgår kun forsorgshjem.

Side 29

over for alle involverede personer, instanser og sektorer. Samtidig har handleplanen til

hensigt at bidrage til at styrke borgerens indflydelse på sagsbehandlingen. En handleplan

danner derfor rammen om en samarbejdsproces med borgeren, hvor indsatsens mål kan

afstemmes med borgerens ønsker og forudsætninger for nærmere at kunne fastlægge og

koordinere de konkrete tilbud. Handleplanen skal således bidrage til at sikre en koordineret

indsats mellem de kommunale myndigheder, botilbudsområdet, behandlingssystemet mv.

med henblik på at kunne sammensætte den rette indsats, både hvad angår de enkelte til-

bud og den tidsmæssige rækkefølge af tilbuddene. For hjemløseområdet er en sådan koor-

dineret indsats specielt vigtigt og ofte nødvendiggør medvirken fra andre myndigheder og

forvaltningsgrene, behandlingssystemet, kriminalforsorgen med mere for at kunne tilveje-

bringe de rette tilbud. (VEJ nr. 12 af 15/2 2011, pkt. 124).

Af lovgivningen tillægges § 141 handleplanen derfor stor betydning for både

matchning

borgeren til det rette tilbud, ligesom

indholdet

skal bidrage til en styret indsats, som løben-

de evalueres og justeres i samarbejde med borgeren og involverede fagpersoner. Planen er

dog udelukkende et tilbud til borgeren, som kan afslå dette tilbud. I så fald vil der skulle

foreligge en bestilling til tilbuddet med mål for indsatsen.

Den tværgående bearbejdning af de 10 cases viser et noget nedslående billede af arbejdet

med §141 handleplaner, når det kommer til at leve op til lovgivningens bestemmelser. I to

ud af de 10 cases eksisterer der en tilfredsstillende handleplan, mens handleplanen i de

øvrige cases ikke er udfærdiget, er forældet eller ikke er tilgængelige for botilbuddet. Da

handleplanen er udtryk for et tilbud til borgeren, kan dette skyldes, at borgeren har afslået

tilbuddet om en handleplan. Dette har dog ikke vist sig at være tilfældet i de afholdte au-

dits.

case 1

foreligger en forældet handleplan fra 2011, som dengang gav en nuanceret beskrivelse af

borgerens ressourcer og udfordringer. I

case 2

vurderes handleplanen som velbeskrevet, hvad angår

beskrivelsen af, hvad der understøtter borgerens medbestemmelse og læring. Der efterlyses dog et

fokus på opfølgning og evaluering. I

case 3, 4 og 5

foreligger der ikke en handleplan. I

case 6

er det

ikke muligt at indhente handleplanen fra den kommunale myndighed, da det beskrives, at handlepla-

nen jævnligt opdateres og fungerer som et levende dokument. Der foreligger derfor ikke et eksem-

plar fra tidspunktet for voldsepisoden. Det betyder ligeledes, at botilbuddet ikke har et eksemplar af

handleplanen og derfor ikke har modtaget en skriftligt ”bestilling” omkring indholdet af indsatsen til

borgeren. I

case 7

eksisterer der ikke en handleplan for borgeren på tidspunktet for borgerens ind-

skrivning på forsorgshjemmet. Efterfølgende dette ophold er denne dog udfærdiget, men vurderes

meget overordnet uden at berøre vigtige problemstillinger omkring denne borgers ressourcer og

udfordringer. I

case 8

foreligger der ikke en plan. I

case 9

foreligger handleplanen halvandet år efter

indskrivning på forsorgshjemmet. I

case 10

eksisterer der en handleplan, som overvejende under-

støtter arbejdet med borgerens udfordringer. Flere af målene er dog meget abstrakte og udstikker

ikke handleanvisninger.

Den altovervejende del af de auditerede cases giver et billede af, at lovgivningens intentio-

ner med handleplansarbejdet ikke udfolder sig som et styringsinstrument mellem borger,

den kommunale myndighed og botilbuddet. Dette må betyde, at den kommunale myndig-

hed forlader sig på ekspertisen hos tilbuddenes fagpersoner og samtidig ikke foretager

skriftlig koordinering i de tilfælde, hvor flere sektorer er involveret i indsatsen. Hertil viser

Side 30

undersøgelsen yderligere, at to af sagsbehandlerne fra de 10 cases ikke mener, at det er en

myndighedsopgave at udarbejde §141 handleplaner.

Kvaliteten af handleplaner har også været et fokuspunkt i Blåkærgaardsagen. Her stillede

Kommissionen sig kritisk over for den, på daværende tidspunkt, fungerende handleplan,

som de beskrev som værende kortfattet og upræcis, da den udelukkende har fokuseret på

at mindske borgerens misbrug og undgå kriminalitet. ”

Handleplanen undlader på denne

måde at tydeliggøre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, lige såvel som

den individualiserede sagsbehandling, hvor borgeren inddrages, er fraværende

” (CFK-

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling 2012: 10).

Blåkærgaardsagen er desuden et eksempel på, at kommunen ikke anvender sin formelt

juridiske position til at ”sætte sig for bordenden” og stille krav om samarbejde via planer. I

2014 har Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen taget initiativ til at udarbejde retningslinjer

for koordinerende indsatsplaner for netop borgere med svære psykiske lidelser og samti-

digt misbrug (Sundhedsstyrelsen 2014). Formålet med de koordinerende indsatsplaner er,

at skabe overblik over de indsatser, som borgeren modtager samt at fastlægge, hvem der

har en koordinerende funktion mellem de offentlige instanser, der er involveret i sagen.

Den koordinerende indsatsplan skal tage udgangspunkt i de eksisterende planer, og her

bliver §141-handleplanen dermed også et vigtigt aspekt for øvrige sektorer.

Handleplanens betydning for matchning mellem borger og tilbud

Ligeledes kan handleplanens anvisninger være en medvirkende faktor til at sikre, at borge-

rens behov matches til det rette tilbud. I de auditerede cases er der således eksempler på

ophold på botilbud og forsorgshjem, hvor borgeren ikke modtager det rette tilbud.

Case 2

handler eksempelvis om en borger midt i tyverne, som bor på et børne- og ungetilbud uden, at

der er taget stilling til, om borgeren bør revisiteres til et tilbud for voksne. Dette er ligeledes pointeret i

et VISO-forløb.

Case 3

omhandler en borger præget af så komplekse udfordringer vedr. psykisk ustabili-

tet og misbrug, at borgeren vurderes for kompleks til botilbuddets formål. På selve auditmødet lyder

det fra sagsbehandleren, at hvis vedkommende havde haft mere viden om borgeren, ville valget ikke

være faldet på dette botilbud.

Case 9

omhandler en borger, som ikke er udredt, og måske af denne

grund ender borgeren med at opholde sig 20 måneder på et forsorgshjem i stedet for at modtage den

rette behandling på et botilbud. Endelig er der tale om en dårlig matchning mellem borger og tilbud i

case 10.

Her er der tale om en borger som er meget angstpræget, psykisk ustabil og misbrugende og

som gentagne gange visiteres til nye tilbud, som følge af udadreagerende adfærd. Borgeren ender med

at blive overflyttet til en særforanstaltning, som giver bedre rammer for det pædagogiske arbejde, men

inden da har borgeren og personalet været udsat for voldsomme episoder.

Fælles for ovenstående eksempler er, at borgernes udadreagerende adfærd kan kobles

med en delvis manglende indsats. Både udredninger og handleplaner kan derfor medvirke

til at påpege specifikke krav og løsninger fra kommunens side, som tilbuddene skal kunne

løse, såfremt de giver positive tilkendegivelser om optag af en borger. Hertil vidner disse

eksempler også om, at der ikke er sket en tilstrækkelig opfølgning på, om hjælpen fortsat

opfylder sit formål via det personrelaterede tilsyn, i overensstemmelse med vejledningen

(VEJ nr. 12 af 15/2 2011, kap 18).

Side 31

Fysiske rammer

Det er velkendt, at den fysiske indretning af et tilbud spiller en rolle i forhold til at forebyg-

ge vold og konflikter hos borgere med en ustabil psykisk situation. De fysiske rammers vur-

deres som uhensigtsmæssige og af betydning for voldsepisoderne i syv cases, I case 1 på-

virkes borgeren af trange fysiske rammer og borgerens værelse var lille uden mulighed for

at benytte de normale pauseaktiviteter. I case 3 var borgeren præget af angst for at blive

overfaldet og borgerens bolig befandt sig tæt på indgangen, hvilket ikke blev vurderet hen-

sigtsmæssigt i forhold til borgerens psykiske tilstand. I case 6 var der enighed om, at de

fysiske rammer har haft stor betydning for de mange konflikter. Rammerne består af små

rum og skråvægge på 1. sal og borgerens værelse beskrives som et gennemgangsværelse

for personalet i nattevagtssituationer. Ligeledes er de fysiske rammer ikke optimale i case

10, hvor borgeren ikke profiterer af, at alle værelser fører ud til fællesområdet. Borgeren

giver selv udtryk for i interview, at vedkommende ikke har kunnet undgå at møde andre

mennesker, og at det har stresset borgeren at skulle bo så tæt sammen med andre menne-

sker. I case 7, som uddybes nedenfor, er de fysiske rammer ikke optimale i forhold til borge-

rens stressniveau.

case 7

er alle i auditpanelet enige om, at værelsesgangen, hvor borgeren bor, og hændelsen finder

sted, har betydning for konflikten med denne borger. Borgeren har symptomer på PTSD og bor på en

lang smal gang, hvor både borger og personale ikke har mulighed for at trække sig og slippe væk

uden at skulle kante sig forbi hinanden. Den smalle gang giver således ikke mulighed for afdæmpning

af aggression, angst og trusler. Dette kan betyde, at der er risiko for, at situationen tilspidses yderli-

gere, og værelsesgangen udgør derfor en potentiel konfliktzone. Personalet på forsorgshjemmet

understreger i den forbindelse, at de med den eksisterende viden om borgeren ikke vil have placeret

denne på denne gang i dag. Forsorgshjemmets vilkår omkring optag i døren uden visitation fra kom-

munal myndighed betyder dog, at forsorgshjemmet i praksis vil have meget lidt viden om de borgere,

der kommer på stedet. Auditpanelet vurderer dog, at selvmødeprincippet på forsorgshjem er så vær-

difuldt, at alternativet ikke bør foretrækkes. Generelt peges der på, at kommunerne i højere grad skal

fokusere på at tilpasse forsorgshjemmenes fysiske rammer til målgruppens behov, så disse udgør

mindre bygninger med færre konfliktzoner og færre beboere.

En anden problemstilling i forhold til de fysiske rammer er medarbejdernes mulighed for at

trække sig i situationen. Denne problemstilling viser sig i case 2, hvor medarbejderne ar-

bejder på et lille badeværelse i forbindelse med bleskift, hvor der ikke er mulighed for at

trække sig væk i en afværgesituation pga. indretningen. I case 6 er problemstillingen for

personalet også de små og trange rum, som gør det vanskeligt at komme ud af lokalerne

uden at skulle kante sig forbi borgeren. I case 8 vurderes det, at der er få muligheder for at

trække sig tilbage og i en sag som denne, hvor borgeren er udadreagerende, oplever per-

sonalet sig presset.

Det vurderes vigtigt, at de fysiske rammer tænkes ind i relation til den opgave, botilbuddet

eller forsorgshjemmet skal løse og under hensyntagen målgruppens særlige problemstil-

linger. Det er særligt centralt, at Socialtilsynet tager disse betragtninger med i deres vur-

deringer. Vurderingskriterierne i forhold til fysiske rammer vægter, at tilbuddene imøde-

kommer borgernes behov for sikkerhed og tryghed samt, at beboerne kan værne om deres

privatliv samtidig med at indgå i et fællesskab med de øvrige beboere.

Side 32

Arbejdsmiljø, forebyggelsespolitikker og organisering af arbejdet

Voldspolitikker

Det vurderes centralt, at der er udarbejdet voldsforebyggelsespolitikker på forvaltnings-

niveau, som skal omsættes til konkrete planer på botilbuds- og forsorgshjemsniveau. På

forvaltningsniveau har ni ud af ti cases udarbejdet politikker eller beredskabsplaner. En af

disse indeholder meget overordnede procedurer. Det fremhæves som positivt, når der er

en klar definition af fysisk og psykisk vold og en pejling af kommunens eller regionens

holdning til, at vold mod medarbejderne ikke er acceptabelt. I forhold til borgere, der er

dømt for vold, påpeges det, at det er centralt, at kommunens forvaltningsniveau forholder

sig specifikt til, hvordan der skal arbejdes voldsforebyggende i forhold til denne gruppe af

borgere.

Ansatte, der arbejder med udsatte, er ofte erfarne og veluddannede, og de har høje faglige

forventninger til såvel sig selv som til arbejdets udførelse. De ansatte kan komme i et di-

lemma, hvis mødet med borgeren indebærer en risiko for vold og de skal afveje borgerens

behov overfor deres egen sikkerhed. Dette dilemma kan føre til en snigende accept eller

normalisering af vold i arbejdet. I en sådan arbejdskultur kan medarbejdere sætte deres

egen sikkerhed på spil ved ikke at overholde sikkerhedsprocedurer, og hvor medarbejdere

eksempelvis accepterer et vist niveau af slag og spark, eller verbale krænkelser. Derfor er

det afgørende, at arbejdet planlægges og tilrettelægges, så det forebygger episoder med

vold så meget som muligt, ved for eksempel at udarbejde og implementere en voldspolitik.

Den kan eksempelvis omfatte en voldsdefinition og en fælles acceptgrænse for, hvilken

adfærd der er acceptabel, samt hvordan man imødekommer uacceptabel adfærd. Derud-

over er det afgørende, at de ansatte oplæres og instrueres i virksomhedens voldspolitik,

samt at ledelsen fører tilsyn med arbejdets udførelse.

Ni ud af ti tilbud har i forskelligt omfang udarbejdet voldforebyggelsespolitikker/bered-

skabsplaner. Otte ud af ti ses som dækkende og tilfredsstillende, men i case 3 og 5 nævnes

det, at der burde have været udarbejdet langt mere præcise politikker gældende for den

enkelte borger. Et af de positive tiltag er arbejdet med individuelle beboer-APV’er, som

indeholder detaljerede beskrivelser af beboernes risikobaserede adfærd. Ligeledes frem-

hæves de detaljerede individuelle vejledninger i case 1, som dog ikke var blevet opdateret i

forhold til borgerens forandrede psykiske tilstand. Det beskrives som et dilemma i det

tværgående analysepanel, at langt de fleste borgere ikke er udadreagerende, og at der skal

være en balance imellem sikkerhedsarbejdet og den socialfaglige tilgang. En lære heraf er,

at det er vigtigt at kunne identificere, hvor der er behov for en ekstra specifik og individua-

liseret voldsforebyggelsesplan.

Arbejdsmiljøet

Arbejdsmiljøet er en central parameter i forhold til voldsforebyggelse. Det tværgående

analysepanel peger på, at det er vigtigt med en klar definition af vold, og at det opleves

legitimt at tale om sikkerhedsarbejdet som en del af arbejdsmiljøet. Ligeledes peges der

på, at det er væsentligt at få omsat de forskellige politikker og procedurer til en faglig prak-

sis set i en forebyggelsessammenhæng. En god faglig praksis, inklusiv supervision og re-

fleksion sammenkoblet med sikkerhedsarbejdet, skal ses som et vigtigt led i en forebyggel-

sesoptik. Der synes at mangle redskaber til at identificere risikoen og handle herpå. Det

Side 33

tværgående analysepanel peger på at bruge APV-redskabet langt mere aktivt, idet fokus på

vold ikke kan stå alene. Der er således behov for at kigge på det psykiske arbejdsmiljø, som

er et paraplybegreb, der udover samarbejdet med medarbejderne, forholdet til ledelsen,

eventuelle konflikter og det sociale miljø, dækker over eksempelvis arbejdets indhold og

planlægning samt forholdet mellem kravene i arbejdet og de ressourcer, der er til rådighed

(i form af viden, information, hjælpemidler mv.). Det psykiske arbejdsmiljø har betydning

for, i hvilket omfang medarbejderne er i stand at håndtere og forebygge vold og evt. høje

følelsesmæssige krav i arbejdet (eksempelvis krav til håndtering af borgernes vrede og

aggression og krav til at være på forkant af eventuelle farlige situationer). Ved brug af APV

kan også ses oplysninger om sygefravær samt brug af vikarer. Det er vigtigt, at man i APV-

handlingsplanen samtænker voldsforebyggelse med udvikling af fagligheden, lyder det fra

det tværgående analysepanel, som peger på ledelsen som en vigtig del i at sætte retning

og de rette ressourcemæssige rammer for dette arbejde. Der lægges vægt på, at ledelsen

er en vigtig parameter i forhold til at skabe en kultur, hvor der tales systematisk og åbent

om arbejdsmiljø, sikkerhed og faglighed. Udover et ansvar for at skabe en god arbejdsmil-

jøkultur, har ledelsen også pligt til at planlægge og tilrettelægge arbejdet sundheds- og

sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er vigtigt, at den konkrete planlægning og tilrette-

læggelse af det daglige arbejde imødekommer eventuelle episoder med og risiko for vold.

Det kan eksempelvis ske ved, at der i vagtplanlægningen tages højde for et en hensigts-

mæssig bemanding, herunder at der tages højde for de rette kompetencer, tilstrækkelig

erfaring og uddannelse. I Arbejdstilsynets vejledning om vold

formuleres det således:

”Arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdet i alle led planlægges og tilrettelægges, så det kan

udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren skal sikre, at de

samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer medarbejdernes

sikkerhed eller sundhed. Arbejdsgiveren skal også sikre, at arbejdet i alle led faktisk udfø-

res sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det skal ske ud fra både en enkeltvis

og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdet, som på

kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Arbejdsgive-

ren skal desuden sørge for at give den nødvendige oplæring og instruktion til medarbej-

derne samt oplyse medarbejderne om de ulykkes- og sygdomsfarer, der er forbundet med

arbejdet. Arbejdsgiveren skal endvidere føre et effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”

(Arbejdstilsynet 2015)

Der peges endvidere på, at det er vigtigt at se på, om ledelsen har de rette kompetencer til

dette arbejde og analysepanelet peger på relevansen af en lovpligtig uddannelse for både

ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter, som omhandler arbejdsmiljø, sikkerhed og faglig-

hed.

At Vejledning D4.3.3 om Vold, afsnit 3.1 om Arbejdsgiverens pligter

Side 34

Risikovurderinger

Risikovurderinger har i de seneste år været anset som et vigtigt redskab i forhold til at

identificere risiko for vold. Senest er Socialstyrelsen i gang med en afprøvning af et red-

skab vedr. mestringsskema kombineret med Bröset Violent Checklist (BVC), som sættes i

værk, når niveauet for borgerens mestring er på et bestemt niveau. I projektet lægges

vægt på,

”at voldsforebyggelse skal ske gennem løsnings-orienteret kommunikation og

dialog, borgerinddragelse, fokus på ressourcer og udvikling af borgerens mestrings-

strategier. Indsatsens tilgang til voldsforebyggelse forventes at bidrage til en kulturæn-

dring på de deltagende botilbud og forsorgshjem, så der i højere grad skabes en dialogba-

seret og løsningsfokuseret ramme, som bidrager til at styrke den enkelte borgers

mestringsstrategier og dermed reducerer risikoen for vold ”

(Socialstyrelsen 2015).

I gennemgangen af de ti auditforløb ses det, at kun et tilbud på tidspunktet for voldsepiso-

den har implementeret risikovurderinger. Det ses i de fleste tilfælde som værende et rele-

vant udviklingsområde at koble risikovurderinger sammen med præcise pædagogiske

handlemuligheder i forhold til den enkelte borger. Det skal dog fremhæves, at man på et

forsorgshjem anvender opmærksomhedsrunder. På den daglige opmærksomhedsrunde,

hvor medarbejderne bliver inviteret indenfor hos den enkelte beboer, foretages en obser-

vation af borgerens tilstand, stemningsleje, egenomsorg, hygiejne og værelsets beskaf-

fenhed. Herudover foregår en løs drøftelse af forventninger til dagen, og aftaler kan drøf-

tes samt eventuel støtte hertil. Potentielle konflikter kan ofte spottes og håndteres her.

Der vil være tale om en individuel tilgang afhængig af den enkelte beboers funktionsniveau,

men alle beboere besøges/tilses minimum en gang dagligt. Hvis det viser sig, at der er be-

kymrende forhold i forhold til borgeren, vil man følge op med en ekstra samtale. Der er så-

ledes fokus på omsorg, opmærksomhed, kommunikation og bevidst relationsarbejde.

I forhold til organiseringen af arbejdet beskriver Arbejdstilsynets vejledning, at hvis en

medarbejder arbejder alene i en arbejdsproces, og at dette kan medføre en særlig fare for

den pågældende, skal arbejdsgiveren planlægge arbejdet, så den særlige fare kan imøde-

gås. Kan den ikke imødegås, må medarbejderen ikke arbejde alene i den forstand, at

medarbejderen skal være i auditiv eller visuel kontakt med en kollega, der er i nærheden,

således at medarbejderen kan tilkalde hjælp, hvis det skulle være nødvendigt. I Arbejdstil-

synets vejledning om vold

formuleres det således: ”

Arbejdsgiveren skal sørge for at fast-

lægge, i hvilke situationer og hvornår det er nødvendigt, at flere medarbejdere varetager

kontakten med borgere. Arbejdsgiveren skal også sørge for at fastlægge, hvilke forholds-

regler der skal tages, når medarbejderne på egen hånd varetager kontakten. Det kan fx

være hensigtsmæssigt at have en anden medarbejder klar i nærheden af det lokale, hvor

kontakten med borgeren foregår, så vedkommende kan tilkaldes, hvis der skulle blive brug

for det”.

(Arbejdstilsynet 2015).

Vejledning D4.3.3 om Vold, afsnit 3.4.4 Hensigtsmæssig planlægning af arbejdet

Side 35

casene 2, 5 og 8

er medarbejderen alene med borgeren i forbindelse med voldsepisoden. I

case 3

kører medarbejderen alene med borgeren til det forsorgshjem, borgeren skal opholde sig på efter

udskrivningen fra psykiatrisk afdeling. Det er kun i sidstnævnte case, at der i auditpanelet drøftes

alenearbejde i relation til sikkerhed, hvor den overordnede leder udtaler, at hun ikke ville have tilladt

det, hvis hun havde været informeret herom.

Derimod drøftes alenearbejde i forhold til

fagligheden

i case 2 og 5, idet medarbejderne

ikke får den daglige og umiddelbare sparring fra kollegaerne. Her understreges vigtighe-

den af mulighed for supervision og refleksion over egen praksis. Det tværgående analyse-

panel peger på, at ledelsen har ansvar for at sætte rammerne for dette arbejde og sikre, at

der løbende bliver forholdt sig refleksivt til fagligheden på tilbuddet. Ligeledes er det vig-

tigt, at ledelsen sætter klare rammer for, hvordan der skal reageres i voldssituationer og

tænker voldsforebyggelse systematisk ind i det faglige arbejde.

Tværsektorielt samarbejde

Samarbejde og videndeling med behandlingspsykiatrien

Samarbejde og videndeling mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien eller for-

sorgshjem i forhold til borgere med psykiske lidelser og komplekse sociale problemer vur-

deres, som værende en central parameter i relation til muligheden for at støtte og drage

omsorg for borgeren. I Blåkærgaardsagen var det et væsentligt fokuspunkt, at det tvær-

sektorielle samarbejde mellem botilbud og behandlingspsykiatrien ikke har fungeret opti-

malt, idet samarbejdet var præget af væsentlige mangler i videndelingen om borgerens

potentielle farlighed. I de fire cases, hvor psykiatrien har været direkte involveret, har sam-

arbejdet vist sig at være udfordrende på forskellige parametre. Særligt den manglende

videndeling gør sig gældende i case 3.

case 3

er borgeren en midaldrende borger med alkohol- og blandingsmisbrug og er ligeledes kendt i

behandlingspsykiatrien i årevis pga. psykotiske udbrud. Borgeren bor på et botilbudslignende tilbud

og er nytilflyttet tre uger forinden. For psykiatrien er det kendt viden, at borgeren bliver udadreage-

rende i forbindelse med misbrug, hvor borgeren ofte får psykotiske udbrud og indlægges i forbindel-

se hermed. I perioder efter borgerens hyppige indlæggelser sker ofte det, at borgeren ikke indtager

sin medicin, ikke får tilstrækkelig mad og søvn, og misbruget tager til. Indlæggelserne handler såle-

des om afrusning, hvor borgeren efter nogen tid falder til ro og får sovet. Indlæggelserne er af korte-

re varighed, nogle gange 1-2 dage. Indlæggelserne er sket ved borgerens selvhenvendelse, som i

modtagelsen er blevet til en tvangsindlæggelse på gule papirer (behandlingsindikation) eller på røde

papirer (fareindikation). Behandlingspsykiatrien henholder sig til, at der ikke skal udarbejdes udskriv-

ningsaftaler eller koordinationsplaner, når borgeren, ifølge mentalobservationserklæringen, ikke har

en kronisk psykiatrisk lidelse. Dermed vurderer den pågældende overlæge, at borgeren ikke er i mål-

gruppen for disse aftaler. Der udspiller sig på auditmødet en større diskussion om, hvorvidt behand-

lingspsykiatrien har et ansvar for proaktivt at formidle viden om en borger, der giver øvrige parter en

opmærksomhed på behovet for støtte og på en potentiel farlighed. Hvad angår sammenhængen i

indsatsen over for borgeren, kritiserer flere i panelet, at borgeren udskrives fra sengeafsnittet uden

yderligere opfølgning og med en forventning om, at borgeren selv opsøger egen læge og misbrugs-

behandling.

Det tværgående analysepanel peger på, at der bør være en forpligtelse fra psykiatriens

side til ikke at slippe borgeren, før man har videregivet relevante oplysninger, når der er

tale om en så kompleks og udsat målgruppe, som borgeren i ovenstående case er udtryk

for. En deltager i det tværgående analysepanel påpeger paralleller til Blåkærgaardsagen

Side 36

vedr. manglende videndeling om misbrug og potentiel farlighed. Borgeren blev her indlagt

gentagne gange og kom tilbage til botilbuddet, hvor det er muligt at misbruge under kon-

trol, hvilket påvirkede borgeren negativt (CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling 2012:

39).

Normalt kræves samtykke fra patienter i forhold til videregivelse af oplysninger, men i psy-

kiatrilovens §13 angives undtagelser vedr. patienter, som efter udskrivning må antages

ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patien-

tens helbred. Hvis patienten ønsker at indgå i et samarbejde, indgås en udskrivningsaftale

mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatprak-

tiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patien-

ten. Hvis ikke patienten ønsker at medvirke, udfærdiges en koordinationsplan. I §13c angi-

ves, at den psykiatriske afdeling kan videregive oplysninger om patienters rent private for-

hold til andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl., hvis videregivel-

sen må anses for nødvendig af hensyn til indgåelse af og tilsyn med overholdelse af en ud-

skrivningsaftale eller en koordinationsplan. I samme omfang kan myndigheder, privatprak-

tiserende sundhedspersoner m.fl. videregive oplysninger om patienter til den psykiatriske

afdeling og andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. Det vurderes

således, at redskaberne til udveksling af vigtig viden er til stede. Det tværgående analyse-

panel peger på, at de forskellige parter skal bruge de redskaber, der findes i forvejen, her-

under sundhedsaftaler, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner, retningslinjer vedr. ko-

ordinerede indsatsplaner for dobbeltdiagnosticerede og endelig PSP-samarbejdet

. I den

ovennævnte case 3 vil anvendelsen af PSP-samarbejdet have betydet, at relevante parter

kunne have udvekslet viden om borgeren, også uden dennes samtykke.

I det følgende ses et eksempel på en uhensigtsmæssig arbejdsfordeling og koordinering af

behandlingen mellem sengeafdelingen og det retspsykiatriske team i forbindelse med akti-

vering af borgerens behandlingsdom.

case 4

er borgeren indlagt kortvarigt to gange forinden voldsepisoden på grund af stærkt udadrea-

gerende adfærd, der vurderes at være til fare for medbeboere såvel som personalet på botilbuddet.

Derved bliver borgerens behandlingsdom aktiveret. Den ene gang er borgeren indlagt i mindre end et

døgn og den anden indlæggelse varer 5-6 dage. Auditpanelet vurderer, at disse kortvarige indlæggel-

ser gør megen skade for borgeren og kan være medvirkende årsag til voldsepisoden. Indvendingen

mod indlæggelserne er, at de sker på baggrund af en opkørt situation, hvor både afhentnin-

gen/anholdelsen er voldsom og indlæggelsen ligeledes er kort og voldsom, og hvor der ikke er mulig-

hed for at komme tilbage til habituel tilstand. På den baggrund har borgeren således kun fået det

traumatiske med fra indlæggelserne, blev det anført. Auditpanelet peger på, om der kunne være

alternativer til indlæggelserne, som borgeren tydeligvis ikke profiterer af.

Samarbejde mellem Politi, Socialforvaltning i kommunerne og den regionale Psykiatri (PSP) blev fra 1. april 2010

lovpligtigt i alle retskredse i Danmark. Læs mere: ”PSP. Et tværsektorielt samarbejde mellem politi, sociale myn-

digheder og psykiatri – inspiration til organiseringen”, Politi, Det Kriminalpræventive Råd, Kriminalforsorgen,

Danske Regioner og KL (2009),

http://www.regioner.dk/Psykiatri/Retspsykiatri/~/media/4C18AE3793004A8C886FB2CD8AA31A45.ashx

Side 37

Der synes også i denne case at være uenighed om, hvornår borgeren er i sin habitual-

tilstand (som vil sige at være i sin sædvanlige tilstand i perioder uden belastninger) og

dermed er klar til udskrivning. Der er et godt samarbejde mellem botilbuddet og det rets-

psykiatriske team, som varetager medicineringen, når borgeren er på botilbuddet. Dog

synes der ikke at være enighed mellem det retspsykiatriske team og den regionale psykia-

triske sengeafdeling, hvad angår den rette dosis af medicin, hvilket ses som en stor udfor-

dring. Også i denne case peges der på muligheden for at benytte sig af PSP-samarbejdet

for at skabe et bedre samarbejde omkring politiets afhentninger af borgeren i forbindelse

med indlæggelserne.

I casene

5 og 8

har der været diskrepans mellem botilbuddets og psykiatriens opfattelse af behov for me-

dicinering. I

case 5

har psykiatriens gjort en stor indsats for at nedbringe en kraftig medicinering, hvilket

ses som positivt. Det vurderes dog, at man ikke i tilstrækkelig grad har været lydhøre over for botilbuddets

bekymringer om ændringer i borgerens psykiske tilstand. I

case 8,

hvor borgeren har en behandlingsdom,

har borgerens psykiater, ifølge botilbuddet, ikke tilstrækkelig viden om målgruppen med psykiatrisk lidelse

kombineret med kognitive handicaps (mental retardering). Auditpanelet vurderer, at psykiatrien, Kriminal-

forsorgen og botilbuddet ’kører i hvert sit spor’. Auditpanelet peger på, at der bør være koordineringsfor-

pligtelser, når der er tale om behandlingsdomme. Herforuden ses mangel på samarbejde i

case 10,

hvor

borgeren tidligere har været tilknyttet psykiatrien, men hvor psykiatrien ikke mener at kunne rumme bor-

gerens udadreagerende adfærd. Hertil kommenterer auditpanelet, at det er svært at se, hvem der ellers

skal kunne rumme en psykiatrisk patient, hvis ikke psykiatrien kan.

I det ovenstående ses således flere eksempler på udfordringer i samarbejdet med psykia-

trien, som er underlagt andre lovgivningsmæssige vilkår end botilbuddene eller forsorgs-

hjemmene. Fra det tværgående analysepanel peges der på, at der findes eksisterende red-

skaber til samarbejde på tværs af sektorer, men at der tilsyneladende ikke er opmærksom-

hed på at bruge disse redskaber.

Videndeling og koordinering mellem kommunale parter

Manglende videndeling og koordinering mellem kommunale parter ses særligt i relation til

udsathed og misbrug, hvor der i særlig grad er behov for koordinering mellem botilbud eller

forsorgshjem, misbrugsbehandling, eventuel psykiatrisk behandling og i nogle tilfælde

også med Jobcentret. I det følgende gives tre caseeksempler på, hvor der har været udfor-

dringer med koordinering og videndeling.

I forhold til

case 3

forholder alle i panelet sig kritisk til den manglende videndeling om en udsat borger

med mange komplekse problemstillinger. Som den eksterne paneldeltager beskriver det: ”Ingen oply-

ste noget, og ingen spurgte om noget”. Den manglende videndeling er ikke kun mellem region og

kommune, men mellem alle de involverede personer og enheder, som har haft en vigtig viden om

borgeren, og som kunne være med til at skabe en helhedsorienteret indsats. Det nævnes af flere i

panelet, at man burde have holdt samarbejdsmøder om borgeren, så man havde kunnet udveksle

viden og finde frem til, hvad der bedst kunne imødekomme borgerens ressourcer og udfordringer.

Side 38

Case 7

omhandler en borger, som til tider misbruger rusmidler og lider af PTSD, som især viser sig,

når borgeren føler sig presset og stresset af eksterne påvirkninger, hvor borgeren oplever krav eller

ikke kan overskue sammenhænge. I den konkrete sag er der uenighed om kvaliteten af videndelingen

om denne borger. Personalet fra forsorgshjemmet fremhæver, at personalet før opholdet har haft

kontakt til Det opsøgende team fra kommunen, som har stor viden om borgerens udfordringer og

ressourcer. Personalet oplever således at være klædt på til opgaven af Det opsøgende team. Hertil

har forsorgshjemmet fået tilsendt skriftlige materialer om borgeren fra andre samarbejdsparter. Det

understreges dog, at koordineringen på tværs mellem offentlige instanser, på tidspunktet for volds-

hændelsen, ikke har været færdiggjort grundet den korte tidsperiode, borgeren har opholdt sig på

forsorgshjemmet. Den eksterne ekspert efterlyser en opmærksomhed på, at videndeling bør kunne

ske hurtigt via elektronisk sagsmateriale. Set i forhold til forsorgshjemmenes normalvise muligheder

for at opnå viden om den konkrete borger, vurderer personalet derfor at have et væsentligt informa-

tionsgrundlag.

Sagens perspektiv på videndeling til forebyggelse af voldshændelser understreger, hvor

meget forsorgshjemmene er afhængige af viljen til videndeling mellem fagpersoner i andre

sektorer. Særligt den nedenstående case er kritisk, fordi den drejer sig om en ung borger,

som er i risiko for at blive yderligere marginaliseret.

Af sagsmaterialet til

case 9

fremgår det, at borgeren har haft en opvækst hos moderen, præget af

omsorgssvigt, vold og misbrug. Borgeren er ikke som voksen blevet udredt psykiatrisk, psykologisk,

neuropsykologisk eller for anden sygdom på trods af sin tilknytning til det offentlige system gennem

mange år. Borgeren beskriver selv tankemylder, angst, søvnbesvær. Der er enighed i panelet om, at

borgeren ikke bør opholde sig på et forsorgshjem igennem længere tid, idet dette ikke er et behand-

lingstilbud og at der ikke er de fornødne rammer og ressourcer til netop at behandle borgere med så

omfattende problemstillinger. Under det ca. 20 måneder lange ophold er der to opgaver, der forsøges

løst. For det første at få borgeren udredt neuropsykologisk og psykiatrisk samt at få borgeren i mis-

brugsbehandling. Det fører til den ene afvisning efter den anden fra de offentlige instanser, der må

ses som forpligtede til at løse disse opgaver. For det andet har opgaven været at give borgeren en

hverdag. Men det sker på et forsorgshjemtilbud, som ikke er i stand til at løse den slags opgaver med

en ung, ikke udredt hjemløs borger. Eksperten vurderer, at forsorgshjemmet har gjort et godt og

seriøst stykke arbejde, men at de bør sige fra over for kommunen på et meget tidligere tidspunkt.

Auditpanelet vurderer, at samarbejde, koordinering og videndeling er afgørende for sikkerheden på

forsorgshjemmet. I den sammenhæng vurderes samarbejdet med hjemkommunen som værende slet

ikke tilfredsstillende i den konkrete sag.

Det tværgående analysepanel peger i forbindelse med drøftelsen af ovenstående problem-

stillinger på forsøg med ACT-team i kommunen (assertive community treatment), hvor der

er én kontaktperson i forhold til borgeren, men med et hold af forskellige eksperter til at

sparre med idet, de kender borgeren. Der peges på, at et ACT-team eller en form for case-

manager kunne være en løsning i forhold til sådanne problemstillinger.

Samarbejde med egen læge og sundhedsvæsenet

I de forskellige audits er samarbejdet med egen læge ikke gennemgået indgående. I enkelte

sager viser problemstillingen sig i forhold til samarbejdet med egen læge. Det tværgående

analysepanel påpeger, at egen læge er en central samarbejdspartner, som ofte har et ind-

blik i borgerens livshistorie. Det tværgående analysepanel peger endvidere på, at undersø-

gelser viser, at mennesker med kognitive handicaps og psykiske lidelser dør tidligere end

Side 39

andre mennesker, og at det er vigtigt at være opmærksom på, om der er eventuelle soma-

tiske lidelser, som er uopdagede.

Endvidere ses det i de enkelte cases, hvor det somatiske sundhedsvæsen er involveret, at

der mangler koordinering mellem psykiatri og somatik, og at der ikke foregår en samlet

stillingtagen til borgerens medicinering og risiko for mulige interaktioner mellem de for-

skellige præparater. Det har vist sig, som tidligere nævnt, at det er vigtigt at være opmærk-

som på, at større medicinændringer kan påvirke borgerens trivsel og dermed stressniveau,

og kan dermed være en indirekte årsag til voldsepisoder. I disse situationer er det vigtigt at

fokusere på, om der skal ske tilpasninger i den pædagogiske tilgang

Samarbejde med politiet/ Kriminalforsorg/Tilsynet med domfældte udviklingshæmmede

Samarbejdet med politiet har været til stede i forskellig grad i seks ud af ti cases. Af disse

fremhæves en case med et godt samarbejde med gensidig respekt og viden om hinandens

arbejde. I denne case er politistuderende i praktik i kortere forløb på forsorgshjemmet,

hvilket fremhæves positivt. I andre tilfælde nævnes det blot, at sagen er politianmeldt og at

politiet ankommer til botilbuddet. Der er ikke udbredt enighed, om det er positivt eller ne-

gativt at indblande politiet, men der peges på en aktuel problemstilling i forhold til arbejds-

skade, erstatning, og krav om politianmeldelse.

case 6

drøftes politiets indblanding i relation til opfølgningen på voldsepisoden, hvor borgeren læg-

ges i håndjern. I forhold til borgeren er argumentet, at det ødelægger den eksisterende relation og

tillid opbygget mellem denne og personalet. Hertil er der i den konkrete situation heller ikke tegn på,

at borgeren vil kunne lære af hændelsen, og dermed har politiets indblanding ikke et fremadrettet

forebyggende sigte. Hvad angår de pårørende i denne case har politiets indblanding påvirket samar-

bejdet negativt, og vurderes dermed til at have været medvirkende til flere konflikter mellem borger

og personale. Ligeledes fremhæver to af medarbejderne fra botilbuddet, at de på hændelsestids-

punktet også har oplevet, at ledelsen ikke er fortaler for anmeldelser til politiet, samt at der eksiste-

rer nogle systemkrav og diskurser inden for handicapområdet om, at man som personale har valgt at

arbejde på et botilbud, hvorfor man også skal kunne håndtere sådanne situationer selv.

case 5

har kontakten til politiet været udfordrende, og det undrer botilbudslederen, at politiet ikke

er bedre rustede til at håndtere borgere som denne. Botilbuddet har oplevet mistillid fra politiets

side, f.eks. mener lokalbetjenten, at voldsepisoder er en del af jobbet som pædagog, og det har ligget

underforstået, at politiet i den konkrete case mente, botilbuddet ville bruge politianmeldelser for at

lægge pres for at øge normeringen i forhold til hjemkommunen. I forhold til de mange forskellige

samarbejdsparter peges i et forebyggelsesperspektiv på muligheden for netværksmøder, hvor man

samlede de forskellige parter, så man kunne høre hinandens synspunkter, deler metoder med videre.

På tidspunktet for voldsepisoden er der foranstaltningsdomme i case 5 og 6, hvor borgerne

er under tilsynet for domsfældte udviklingshæmmede. Ligeledes er case 4 og 8 tilfælde,

hvor borgerne har en dom til psykiatrisk behandling, og er under tilsyn ved Kriminal-

forsorgen. Omkring samarbejdet med Kriminalforsorgen ønskes højere grad af videndeling

Få yderligere viden om medicinpædagogik på http://socialstyrelsen.dk/handicap/psykiske-vanskeligheder/

metoder-og-tilgange/medicinpaedagogik

Side 40

mellem botilbud, psykiatrien og Kriminalforsorgen. Samarbejdet i de to sager vedr. dom-

fældte udviklingshæmmede fungerer godt, vurderes det. Det tværgående analysepanel

hæfter sig ved, at borgere med dom påkalder sig særlig opmærksomhed, idet disse frata-

ges væsentlige borgerrettigheder.

Der peges på muligheden for PSP-samarbejde i flere audit, og dette gentages i det tvær-

gående analysepanel. Ligeledes peges der på, at netværksmøder kan være det forum, hvor

man med borgerens samtykke og medvirken kan skabe en helhedsorienteret indsats.

Opsamling på risikofaktorer og forebyggelsesmuligheder

Flere strukturelle og organisatoriske faktorer har i det ovenstående vist sig at have indfly-

delse på borgerens situation og de rammer, som personalet arbejder under.

Undersøgelsens borgere er alle mennesker, som på tidspunktet for undersøgelsen bor på

botilbud eller forsorgshjem. Optag i døren uden visitation er et vigtigt fokusområde for

§110-tilbuddene, når der er fokus på forebyggelse af voldshændelser. På den ene side åb-

nes der døre for mennesker, som ikke har en bolig og et sted at sove. På den anden side

medfører optaget i døren, at personalet risikerer at stå over for potentielle farlige borgere,

som de ikke har en forhåndsviden om. Denne undersøgelses målgruppe er alle borgere, der

efter serviceloven skal tilbydes en handleplan.

Den tværgående bearbejdning af de 10 cases viser et noget nedslående billede af arbejdet

med §141 handleplaner, når det kommer til at leve op til lovgivningens bestemmelser. Lov-

givningens intentioner med handleplansarbejdet som et væsentligt styrings- og koordine-

ringsinstrument er således ikke indfriet og på denne måde undlader kommunerne at udøve

sin myndighed og sin koordineringsforpligtelse for samfundets udsatte borgere. I forhold

til matchningen mellem borgere og tilbud synes der at være forbedringspotentiale. Casene

vidner om, at der i flere tilfælde sker en utilstrækkelig udredning og indhentning af eksiste-

rende viden fra andre parter, og derfor synes indsatsen ikke at imødekomme borgerens

behov ikke på rette vis.

Den fysiske indretning af et tilbud har også vist sig at spille en rolle i forebyggelse af vold

og konflikter i samspillet med borgere med en ustabil psykisk situation eller nedsat kognitiv

funktionsevne. Der peges på væsentlige forebyggelsesmuligheder i at bygge og indrette de

fysiske rammer i relation til den målgruppe, der arbejdes med.

Voldsforebyggelsespolitikker er ligeledes et vigtigt led i arbejdet med at sætte forvaltnin-

gens dagsorden i forhold til vold og trusler. Det er dog centralt, at disse politikker omsæt-

tes til pædagogiske handleanvisninger i relation til den enkelte borger.

Arbejdsmiljø er en central parameter i forhold til voldsforebyggelse. En god faglig praksis

inklusive supervision og refleksion sammenkoblet med arbejdsmiljø- og sikkerheds-

arbejdet skal ses som et vigtigt led i en forebyggelsesoptik. Ledelsen er en central part i

forhold til at sætte retning og de rette ressourcemæssige rammer for dette arbejde. Der

lægges vægt på, at ledelsen er en vigtig parameter i forhold til at skabe en kultur, hvor der

tales systematisk og åbent om arbejdsmiljø, sikkerhed og faglighed I relation til organise-

ringen af arbejdet har alenearbejde også vist sig at have betydning for voldsrisikoen. Det

Side 41

vurderes vigtigt, at den konkrete planlægning og tilrettelæggelse af det daglige arbejde

imødekommer eventuelle episoder med og risiko for vold. Det kan eksempelvis ske ved, at

der i vagtplanlægningen tages højde for et en hensigtsmæssig bemanding, herunder at der

tages højde for de rette kompetencer, tilstrækkelig erfaring og uddannelse.

Risikovurderinger ses i de fleste tilfælde som værende et relevant udviklingsområde. Risi-

kovurderingerne skal kobles sammen med præcise pædagogiske handlemuligheder i for-

hold til den enkelte borger. Der henvises i øvrigt til projektet vedr. mestringsskema og BVC,

som kunne vise sig som et nyttigt redskab.

I flere tilfælde ses et uhensigtsmæssigt samarbejde og manglende videndeling mellem

botilbud/forsorgshjem og behandlingspsykiatrien, som er underlagt forskellige lovgiv-

ningsmæssige vilkår. Der peges på, at der eksisterer redskaber til samarbejde og vidensud-

veksling, men at disse ikke benyttes. Internt i kommunerne har der også vist sig at være

problemer i relation til koordinering og videndeling. Botilbud og især forsorgshjem er af-

hængige af viljen til videndeling og der peges på, at kommunens koordineringsforpligtelse i

forhold til arbejdet med §141 handleplaner levner plads til forbedring. Ligeledes ses egen

læge og sundhedsvæsenet som væsentlige aktører, og der peges på, at der er behov for et

helhedsorienteret fokus på borgerens fysiske og psykiske sundhed.

Politiet, Kriminalforsorgen og tilsynet med domfældte udviklingshæmmede er centrale

samarbejdspartnere, som den kommunale myndighed bør have et koordineret samarbejde

med i relation til de enkelte borgere. Der peges på mulighed for PSP-samarbejdet eller net-

værksmøder som en ramme for dette arbejde i en forebyggelsessammenhæng.

I det følgende oplistes forebyggelsesmuligheder set i sammenhæng med de organisatori-

ske og strukturelle rammer:



Den kommunale §141-handleplan skal være understøttende for indsatsen på tilbuddene, og bør

indeholde relevant viden om borgerens ressourcer, udfordringer og behov fra såvel borgeren,

evt. dennes netværk som fra andre involverede sektorer og forvaltninger



Den kommunale §141-handleplan bør udformes, så den bliver et aktivt styringsinstrument, der

løbende evalueres og justeres i samarbejde med borgeren og de involverede fagpersoner

Fokus på de fysiske rammer i relation til borgernes behov og medarbejdernes mulighed for at

trække sig i en konfliktsituation

Voldsforebyggelsespolitikker bør omsættes til klare pædagogiske handleanvisninger og der ses

et udviklingsperspektiv i at koble risikovurderinger sammen med pædagogiske handlemulighe-

der i relation til den enkelte borger



I relation til det tværsektorielle samarbejde peges der på, at anvende eksisterende redskaber til

samarbejde og vidensudveksling. I en forebyggelsessammenhæng er der behov for en klargøring

og synliggørelse af disse muligheder, herunder tydeliggørelse af, hvilken instans, der har ansva-

ret for borgeren

Fokus på, at der skal være opmærksomhed på borgerens fysiske og psykiske sundhed i alle sek-

torer, idet denne målgruppe viser sig at have et dårligere helbred end resten af befolkningen



Side 42

Kapitel 6: Metodisk tilgang til undersøgelsen

I det følgende præsenteres organiseringen af undersøgelsen samt en præsentation af de

metoder, der er anvendt til dataindsamling og analyse. Det samlede undersøgelsesarbejde

er foregået fra december 2014 til februar 2016.

Organisering af undersøgelsen

Undersøgelsen er organiseret med en styregruppe, en følgegruppe og et tilknyttet ekspertpa-

nel samt tværgående analysepanel. Følgegruppen har været orienteret om projektet og har

bidraget til at kvalificere undersøgelsens design og konklusioner. Styregruppen har haft til

opgave at følge og godkende projektet samt træffe beslutninger vedr. ændringer i design. En-

delig har ekspertpanelet haft til opgave at kvalificere og udbygge designet i relation til deres

faglige ekspertise. Ligeledes har ekspertpanelets enkelte deltagere deltaget som eksterne

eksperter i de enkelte auditforløb, samt i det tværgående analysepanel, som foruden de ud-

valgte eksperter bestod af parter med særlig viden inden for området.

Styregruppen har haft følgende sammensætning:



Social- og Indenrigsministeriet ved repræsentanterne Anne Hedemann Nielsen, afløst

af Inge Trads Kjeldsen, MBIS, Kontoret for Udsatte voksne og Civilsamfund samt Nan-

na Julie Jørgensen, MBLIS, Handicapkontoret



Beskæftigelsesministeriet ved Jeanne Borgquist, afløst af Carsten Bendix



Socialstyrelsen ved Pernille Brems, afløst af Sara Lindhardt



Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ved Erich Erichsen, afløst af Pernille Skafte

Den faglige følgegruppe har haft følgende sammensætning:



Kirsten Hansen, Sundhedsstyrelsen



Elisabeth Pedersen, Dansk Socialrådgiverforening



Helle Bavnhøj, Dansk Sygeplejeråd



Steen Moestrup, LAP



Erik Søndergaard, Sammenslutningen af boformer for hjemløse



Charlotte Bredal, FOA



Tine Maj Holm, Socialpædagogernes Landsforbund



Karin Thomsen, Dansk Psykiatrisk Selskab



Jens Peter Eckhardt, Bedre psykiatri



Michael Christensen, LOS

Ekspertpanelet har haft følgende sammensætning:



Agnete Phillipsen, Psykiatrifondens bestyrelse og fhv. psykiatri- og socialdirektør



Thomas Gruber, Landsforeningen LEV



Per Vendsborg, overlæge i PsykiatriFonden, fhv. vicedirektør i psykiatrien i Region

Sjælland



Knud Kristensen, Landsforeningen SIND



Trine Uhrskov, Psykolog, SOPRA



Kristian Wedel Andersen, dengang Udviklingsdirektør Mariehjemmene, nu Handicap-

chef i Gladsaxe Kommune



Preben Brandt, Dr.med., speciallæge i psykiatri, projekt UDENFOR

Side 43

Det tværgående analysepanel har haft følgende sammensætning:



Steen Moestrup, LAP



Eva Stokbro Jensen, Konst. Kontorchef, Center for Politik, Københavns Kommune



Charlotte Bredal, Arbejdsmiljøkonsulent i FOA



Ernst Johannes Dirk Doets, Arbejdstilsynet



Thomas Gruber, LEV



Trine Uhrskov, Psykolog i SOPRA



Agnete Philipsen, Psykaitrifondens bestyrelse



Preben Brandt, Dr.med., speciallæge i psykiatri, projekt UDENFOR

Identifikation af mulige cases

Identifikationen af cases i denne undersøgelse er foretaget via survey og infomediasøg-

ning ud fra undersøgelsesdesignets inklusionskriterier. I det nedenstående præsenteres

den fremgangsmåde, der har været anvendt i relation til identifikation af cases.

Survey

Indledningsvist er der gennemført en survey vedr. voldsepisoder som grundlag for udvæl-

gelsen af cases til auditafholdelsen. Alle landets kommunale og regionale socialchefer er

blevet adspurgt med en svarprocent på 100. 34 ud af 98 kommuner og to ud af fem regio-

ner meldte tilbage, at der har været et eller flere tilfælde af voldsepisoder inden for de tre

seneste år (efter den 6. november 2011).

Inklusionskriterierne for indrapportering af en hændelse til projektet er følgende:



Sager, hvor der har været en grov voldsepisode mellem en eller flere medarbejdere og

en eller flere beboere.



Sager, hvor en eller flere medarbejdere er blevet involveret i en grov voldsepisode mel-

lem en eller flere beboere og er blevet udsat for vold, idet de forsøger at gribe ind.



Der skal være tale om medarbejdere og beboere på midlertidige eller længerevarende

botilbud eller forsorgshjem efter servicelovens §§ 107, 108 eller 110 eller tilbud etable-

ret efter Almenboliglovens § 105.



Borgeren skal være over 18 år og have en psykisk lidelse eller et kognitivt handicap.

Borgeren kan samtidigt have et misbrug af fx alkohol, stoffer eller medicin.



Ved grov vold forstås fysisk angreb eller mishandling af en anden person på en særlig

rå, brutal eller farlig måde, herunder drab og angreb, der medfører død eller alvorlige

skader på offeret (jf. Straffelovens §§ 237, 245 og 246).



Episoden skal have fundet sted efter 6. november 2011.

Tabel 2: Samlet oversigt over svar fra survey, på kommune-/regionsniveau

Kommuner

Antal svar

Antal kommuner/regioner, der melder voldsepisoder ind

Sorteret fra pga. inklusionskrit. Botilbud

Sorteret fra pga. inklusionskrit. grov fysisk vold

Antal kontaktede kommuner/regioner

Antal, der ikke er kontaktet

Regioner

Side 44

Infomedia-søgning

Sideløbende med surveyen blandt de kommunale og regionale socialchefer, er der gen-

nemført en systematisk søgning i Infomedias artikeldatabase. Artikelsøgningen har haft til

hensigt at supplere og uddybe identifikationen af sager med grov fysisk vold eller vold med

døden til følge på botilbud eller forsorgshjem inden for de seneste tre år. Mere præcist skal

der være tale om grov vold mellem en beboer og medarbejder eller episoder mellem to be-

boere, hvor en medarbejder blev involveret i episoden. Infomediasøgningen indebar kon-

kret søgning på artikler fra november 2011 til november 2014, der omfattede en kombina-

tion af følgende kriterier:



Et eller flere af følgende ord: botilbud, forsorgshjem, herberg, natcafe, døgninstitution



Og et eller flere af følgende ord: vold, overfald, mord, drab, knivstik.

Indholdsmæssig afgrænsning:



Sager, hvor en medarbejder er blevet udsat for grov vold enten i en direkte konfronta-

tion med en beboer eller indirekte via inddragelse i en konfrontation mellem to eller

flere beboere.



Der skal være tale om medarbejdere og beboere på midlertidige eller længerevarende

botilbud eller forsorgshjem efter Servicelovens §§ 107, 108 eller 110.



Beboeren skal være i aldersgruppen 18-65 år.



Ved grov vold forstås fysisk angreb eller mishandling af en anden person på en særlig

rå, brutal eller farlig måde, herunder drab og angreb, der medfører død eller alvorlige

skader på offeret (jf. Straffelovens §§ 237, 245 og 246).

Resultatet fra infomediasøgningen er 3928 antal hits. Udvælgelsen af de relevante cases

er sket ved gennemlæsning af de artikler, infomedia-søgningen har identificeret. Informa-

tioner om voldssager på baggrund af de relevante artikler og en supplerende Google-

søgning om hver sag er derefter noteret i en tabel med en række afgrænsede og gensidig

udelukkende kategorier (eksempelvis målgruppe, type af voldshændelse og type af botil-

bud). Der har vist sig ikke at være overlap mellem sagerne fra Infomedia-søgningen og sur-

veyen i mere end fire tilfælde. Dette kan forklares ved, at der i denne søgning ikke har væ-

ret tale om grov vold i straffelovens forstand, samt at der var tale om vold mellem beboere.

Det blev besluttet at tage udgangspunkt i surveyen, idet denne var et udtryk for de episo-

der, der havde påkaldt sig opmærksomhed i kommunerne og regionerne.

Supplerende søgning

Eftersom det har været vanskeligt at rekruttere tilstrækkelige tilbud til undersøgelsen, har

Socialstyrelsen ændret inklusionskriteriet om grov vold i retning af også at inkludere fysisk

vold i mindre grad samt psykisk vold. Ligeledes er det besluttet at gennemføre audit med

udgangspunkt i persondatalovens §10, hvor der kan anvendes persondata til undersøgel-

ser af samfundsmæssig vigtighed, uden at borgerne har givet et informeret samtykke til

dette. Som følge af disse ændringer i inklusionskriterierne har DEFACTUM taget kontakt til

fire tilbud, som tidligere er blevet afvist på forhånd, da der ikke var tale om grov vold, eller

fordi det ud fra en faglig vurdering af borgerens sindstilstand ikke er muligt at få borgerens

Side 45

samtykke.

Her lykkedes det at få kontakt til et tilbud, de tre øvrige tilbud har sagt ’nej tak’

til tilbuddet pga. manglende tid eller fordi borgeren nu var i stand til at give samtykke, men

afviste deltagelse. Et sidste tilbud har ikke ønsket at deltage, når det ikke har været muligt

at inddrage regionspsykiatrien.

Eftersom det viste sig vanskeligt at rekruttere tilbud inden for forsorgshjemmene, har der

været taget kontakt til Sammenslutningen af boformer for hjemløse som udsendte mail til

sine medlemmer. Denne kontakt har givet en henvendelse, hvor der var tale om en trus-

selsepisode.

Tabel 3. Oversigt over kontaktede tilbud i alt

Deltagende tilbud

Manglende svar fra kommuner eller tilbud

Kommune/ tilbud ønsker ikke at deltage

Falder uden for kriteriet om grov vold

Alligevel ikke botilbud

Samtykke afvist

Borgeren er død

Nuværende botilbud ønsker ikke at spørge værge/borger

Borgeren vurderes for syg til at kunne give samtykke

Kontaktede tilbud i alt

Antal

Pct.

29,4

8,8

26,5

11,8

2,9

5,9

2,9

8,8

2,9

100

34 tilbud er kontaktet med henblik på deltagelse. Det har været en udfordring at rekruttere

tilbud inden for de grove tilfælde af vold. En mulig forklaring kan være, at de groveste til-

fælde af vold enten ikke forekommer, eller at der ikke har været ønske om, at disse tilfælde

skulle indgå i undersøgelsen. Der er håb om, at det fremadrettet bliver mere enkelt at iden-

tificere voldsepisoder rettet mod medarbejdere, idet virksomheder har pligt at registrere

voldsrelaterede ulykker, der medfører mindst én sygefraværsdag. Det er fra 1. marts 2015

obligatorisk at angive, at episoden er relateret til vold fra en beboer.

De tilfælde af voldsepisoder, hvor borgeren udtrykkeligt har nægtet at give samtykke til undersø-

gelsen, er af etiske grunde blevet frasorteret.

Side 46

Casebaseret auditmetode

Audit har i en årrække været et anerkendt redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring

inden for især sundhedssektoren. DEFACTUM har gennem de sidste 10 år arbejdet med

brug og udvikling af en særlig auditmetode – den casebaserede – inden for såvel sundheds-

som social- og psykiatriområdet. Auditmetoden er baseret på gennemgang af enkeltcases

og sætter dermed borgerperspektivet i sin kontekst og er eksplorativ i sin tilgang.

Omdrejningspunktet for den casebaserede audit er et møde, hvor fagpersoner og eventu-

elt andre relevante aktører systematisk vurderer og drøfter en afgrænset faglig problem-

stilling. I den casebaserede audit sættes særligt fokus på, at paneldeltagernes kriterier for

faglig kvalitet kan være forskellige, og heri ligger potentialet for nuancerede vurderinger af

praksis. Den casebaserede audit tilbyder:



En grundig og nuanceret gennemgang og drøftelse af hændelsesforløbet og med ind-

dragelse af borgerens perspektiv samt relevante tværfaglige og tværsektorielle vinkler

på hændelsesforløbet



At involverede fagpersoner, ledelsesrepræsentanter og andre relevante parter får mu-

lighed for at drøfte forløbet eller hændelsen igennem med hinanden under en styret

proces og tydeligt fokus på læring, hvilket giver et konstruktivt grundlag for videre ud-

vikling på lokalt niveau



Praksisnære faglige fokuspunkter til hvordan lignende forløb eller hændelser kan fo-

rebygges i fremtiden, hvilket kan skabe et frugtbart udgangspunkt for bæredygtig im-

plementering på nationalt niveau.

DEFACTUM og Socialstyrelsen har udarbejdet et tværgående design for alle auditforløb,

som har dannet en fælles analyseramme for alle auditforløb, For hvert af de enkelte audit-

forløb har der været etableret en lokal proces, hvor de enkelte elementer i metoden måtte

tilpasses den lokale kontekst. Det tværgående design omfattede bruttolister for sagsmate-

riale, paneldeltagere, samtykkeerklæringer, interviewguide til borgerinterview samt vurde-

ringsskema, som skulle være omdrejningspunktet for drøftelserne i de enkelte auditforløb.

Til hver udvalgt voldsepisode er der taget stilling til, om borgeren vurderes til at være i

stand til at deltage i møder eller interviews. Endelig har processen indeholdt et formøde og

et auditmøde. Slutteligt har der været udarbejdet en skriftlig lokal rapport efterfulgt af en

lokal hørings- og kvalificeringsfase.

Nedenstående figur 2 viser designet og de enkelte faser i de lokale auditforløb.

Side 47

Vurderingsskema

Vurderingsskemaet er udarbejdet med udgangspunkt i viden om målgrupper, socialfaglige

tilgange og strukturelle rammer og lovgivning på området. Socialstyrelsen har desuden

ønsket en analytisk opdeling på tre niveauer, dvs. det individuelle niveau, botilbudsniveauet

samt det organisatorisk/strukturelle niveau. Vurderingsskemaet er desuden gennemgået

og tilrettet af ekspertpanelet og følgegruppen. Endelig har DEFACTUM samarbejdet med

Socialstyrelsen om at få vurderingsskemaet til at dække Socialstyrelsens behov for viden.

Sagsmateriale

Sagsmaterialet for hver enkelt audit afhænger af den enkelte borgers kontakt med forskel-

lige sektorer. Typisk har materialet fra kommunen indeholdt en §141 handleplan, VUM-

udredning og diverse politikker og retningslinjer omkring voldsforebyggelse og sikkerhed

samt lokale udmøntninger heraf. Materialet fra botilbuddet/forsorgshjemmet har typisk

været den pædagogiske plan, dagbogsnotater fra det seneste halve år, medicinliste, magt-

indberetninger, opgørelser af vold og konflikter. Endvidere indgår beskrivelser af botilbud-

det som en del af sagsmaterialet. Det være sig materiale fra tilsyn, hjemmeside og andre

beskrivelser. Ligeledes har materiale vedr. uddannelsesniveau og vagtplaner indgået i au-

dits, hvor det har været muligt. I sager, hvor der har været andre sektorer involveret i bor-

gerens liv, er også medtaget sagsmateriale fra psykiatrien, egen læge, hvis relevant, samt

misbrugsbehandling, kriminalforsorg eller fra det kommunale tilsyn med borgere med ud-

viklingshæmning, som har en dom. Der har været foretaget interviews i de cases, hvor det

ikke har været muligt at inddrage psykiatrien. Interviewreferaterne er blevet godkendt af

interviewpersonerne og er blevet vedlagt sagsmaterialet.

DEFACTUM vurderer, at sagsmaterialet i alle audits har været dækkende og givet et kvalifi-

ceret vurderingsgrundlag.

Auditdeltagere

Udvælgelsen af relevante paneldeltagere er sket med udgangspunkt i en kortlægning af de

relevante involverede parter i borgerens liv, og herefter er disse blev kontaktet. Deltagerne

fra tilbuddet har typisk været lederen, en til to kontaktpersoner og en arbejdsmiljø-

repræsentant. Herudover har der deltaget sagsbehandlere eller andre repræsentanter fra

handlekommunen i det omfang det har været muligt at få disse til at prioritere det, repræ-

sentanter fra psykiatrien, hvor det har været relevant og muligt at få disse til at prioritere

det, repræsentanter fra misbrugs/alkoholbehandlingen, der hvor det har været relevant

samt repræsentanter fra dagtilbudsområdet, hvis relevant. De praktiserende læger har

typisk ikke haft mulighed for at deltage i audit. Som en del af designet har der været til-

knyttet en ekstern ekspert med særlig viden om de problematikker, der har rørt sig i de

enkelte auditforløb. Erfaringen herfra er, at disse bidrager med viden om feltet og medvir-

ker til at udfordre de øvrige paneldeltagere, som er involverede og har en aktie i sagen.

Dette har resulteret i opdagelsen af nye veje og praksisnære anbefalinger til de konkrete

cases og tilbud.

Side 48

Borgerinddragelse

Som udgangspunktet har det været et ønske, at borgeren kunne deltage i audit-

afholdelsen. Tilbuddet har været taget med på råd i både vurderingen af, om borgeren har

været i stand hertil, samt om tilbuddets personale har kunnet acceptere dette. Alternativt

har borgeren haft mulighed for at deltage i et interview.

I et tilfælde er borgeren blevet tilbudt at deltage i audit, men har ikke ønsket dette. I seks

tilfælde vurderer nuværende botilbud, at borgeren ikke er i stand til at deltage i audit pga.

kognitive begrænsninger eller forværring i psykisk sygdom. I to tilfælde har tilbuddet afvist,

at lade borgeren deltage, fordi det vil være for psykisk belastende for personalet. I et til-

fælde har det ikke været muligt at invitere borgeren, idet borgeren er udeblevet fra dom og

man ved ikke, hvor borgeren befinder sig.

Der er foretaget tre borgerinterview og to pårørendeinterview. I to af casene vurderes

borgeren ikke i stand til at gennemføre interview, her blev de pårørende interviewet. I tre

cases vurderede det nuværende botilbud, at borgeren ikke var i stand til at gennemføre

interview, og i disse tilfælde var der ikke pårørende. I et andet tilfælde var borgeren pga. sit

kognitive handicap ikke i stand til at gennemføre interview og botilbuddet har vurderet, at

den pårørende pt. var for præget af sygdom til at skulle stille op til et interview. Som oven-

for nævnt er der en borger, som ikke har været kontaktbar.

Det er beklageligt, at borgernes stemmer ikke i højere grad har været repræsenteret i un-

dersøgelsen. Det tyder på, at der er stor hensyntagen overfor borgeren, men muligvis også

en vis berøringsangst for at skulle drøfte sagen fagligt, mens borgeren er til stede.

Side 49

Litteraturliste

Arbejdstilsynet (2015):

AT-vejledning om vold.

At-vejledning D.4.3-3, Juni 2011, opdateret

december 2015

Breinholt Larsen, Finn og Nielsen, Ane Lykke (2012):

Psykisk syges sundhed i Region Midt-

jylland.

Region Midtjylland

CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (2012):

Kritisk hændelse i psykiatrien i Region

Midtjylland 2012

. September 2012.

Croen et al. (2015)

The health status of adults on the autism spectrum,

Autism,

2015 Oct;19

(7):814-23

Ejrnæs, M. og Jens Guldager, 2008:

Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundheds-

fagligt og pædagogisk arbejde

. 1. udgave. 1. oplæg. København: Akademisk Forlag.

Meulengracht Flachs, Esben, Ishøy Michelsen Susan, Uldall Peter, Juel Knud (2014)

Sund-

hedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning

, Statens Institut for Folkesundhed,

Syddansk Universitet, København

Gillberg et al. 2010:

Mortality in Autism: A Prospective Longitudinal Community-Based

Study

, Journal of Autism and Developmental Disorders, March 2010, Volume 40, Issue 3, pp

352-357

Guba, Egon G, Lincoln, Yvonna S,(1989):

Fourth Generation Evaluation,

London: SAGE

VEJ nr. 8 af 15/02/2011: Social- og Integrationsministeriet, 2011

VEJ 12 af 15/2 2011: Social- og Integrationsministeriet, 2011

VEJ 14 af 15/2 2011: Social- og Integrationsministeriet, 2011

Socialstyrelsen (2014):

Audit af tilfælde af vold og vold med døden til følge på botilbud og

forsorgshjem

. Bilag 4, leveringsaftale vedrørende konsulentydelser til Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

Socialstyrelsen (2015): Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Styrket indsats til fo-

rebyggelse af vold på botilbud

https://tilskudsportal.sm.dk/Documents/15.75.14.10%20FORVOLD/Vejledning%20Styrket

%20indsats%20til%20forebyggelse%20af%20vold%20p%C3%A5%20botilbud.pdf

Socialstyrelsen (2016): Kortlægning af lovgivning og initiativer målrettet sikkerhed og fo-

rebyggelse af voldsepisoder på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet

Socialt Udviklingscenter SUS (2013):

Konflikter og vold – en faglig udfordring

. Vold som

Udtryksform

Side 50

Socialt Udviklingscenter SUS (2014):

Resonans – når relationer får liv. Erfaringer med at

opnå bedre psykisk arbejdsmiljø ved at sætte resonans på dagsordenen i socialpsykiatrien.

Sundhedsstyrelsen (2014

): Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner

August 2014, version 1.0. ISBN: 978-87-7104-040-1.

Https://www.sundhed.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/livsstil/

Uhrskov, Trine (2012):

En undersøgelse af Low Arousal metodens teoretiske grundlag og

de mulige implikationer for den professionelle praksis

, Institut for psykologi, Københavns

Universitet.

Side 51