SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Velfærdspolitisk Analyse af vold mod ansatte på botilbud og tværgående analyse af 10 cases af vold på botilbud og forsorgshjem, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 274
Offentligt

Velfærdspolitisk Analyse

Vold mod ansatte på botilbud

Vold og trusler på botilbud skaber utryghed og gør det svært for medarbejdere at løse den

kernefaglige opgave.

Udviklingen i antallet af registrerede voldsepisoder på botilbud og antallet af politianmeldte

voldsforbrydelser mod ansatte viser, at det ikke er lykkedes at reducere omfanget af vold

mod ansatte på botilbud de seneste 10 år. I 2014 ligger antallet af anmeldte voldsepisoder på

det højeste niveau siden 2005.

Volden har alvorlige konsekvenser for de ansattes fysiske og psykiske helbred. Blandt de

anmeldelser af voldsulykker, som er indrapporteret til Arbejdstilsynet, har mere end hver fjer-

de medført sygefravær i mere end 2 uger.

Udviklingen i vold mod ansatte på botilbud

Denne analyse tager udgangspunkt i oplysninger om arbejdsrelateret vold fra Arbejdstilsynet.

Det er lovpligtigt at anmelde arbejdsrelaterede voldsepisoder til Arbejdstilsynet i de tilfælde,

hvor hændelserne medfører fravær ud over den dag, hvor hændelsen skete. På baggrund af

data fra Arbejdstilsynet er det muligt at beskrive omfang og karakteren af vold mod ansatte

på botilbud.

I fortolkningen af opgørelserne skal man være opmærksom på, at voldsomfanget undervur-

deres. Det er kun voldsepisoder, der giver anledning til fravær, der indgår. Derudover er det

Arbejdstilsynets vurdering, at der generelt er en stor underrapportering på området. Arbejds-

tilsynet vurderer, at det kun er godt halvdelen af de anmelderpligtige hændelser, der bliver

anmeldt. Uanset hvilken metode man bruger til at opgøre vold, kan der være hændelser, som

ikke fanges.

Analysen dokumenterer, at volden findes og ikke ser ud til at være aftaget i omfang over de

seneste 10 år.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 4

∙

Maj 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Velfærdspolitisk Analyse af vold mod ansatte på botilbud og tværgående analyse af 10 cases af vold på botilbud og forsorgshjem, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitik Analyse

I årene 2005 til 2014 er der anmeldt i alt 11.956 arbejdsulykker på de omfattede botilbud,

hvoraf 1.490 er defineret som voldsulykker. Det svarer til, at hver ottende anmeldte arbejds-

ulykke har omhandlet vold.

Antallet af anmeldte voldsulykker toppede i 2014 med i alt 187 anmeldelser. Der er dog ingen

klare tendenser i den historiske udvikling, som ligger nogenlunde jævnt fordelt omkring gen-

nemsnittet på cirka 150 anmeldte voldsulykker pr. år i perioden, jf. figur 1.

Figur 1

Antallet af arbejdsrelaterede voldsepisoder, 2005-2014

Anm.: Det er lovpligtigt at anmelde arbejdsrelaterede voldsepisoder til Arbejdstilsynet i de tilfælde, hvor hæn-

delserne medfører fravær ud over den dag, hvor hændelsen skete.

Kilde: Udtræk fra Arbejdstilsynets ulykkesregister.

Det er ikke muligt at fastslå årsagen til, at antallet af anmeldte voldsepisoder i 2014 er på det

højeste niveau siden 2005. Det kan dermed heller ikke udelukkes, at udviklingen skyldes, at

der er kommet en skærpet opmærksomhed på området og ændret registreringspraksis, som

følge af

de seneste års tragiske episoder.

Opgørelsesmetoden indebærer, at det historiske antal anmeldelser er undervurderet, jf. også

boks 1, der giver en mere deltaljeret beskrivelse af opgørelserne i analysen.

Boks 1

Oplysninger om voldsepisoder på botilbud

Analysen er baseret på oplysninger om voldsepisoder. Datamaterialet giver mulighed for at belyse omfanget

og karakteren af vold mod medarbejdere, mens årsager til volden ikke kan kortlægges med oplysningerne.

Afgrænsning af botilbud

I analysen indgår botilbud iht. Servicelovens §§ 107, 108, 109 og 110 samt Almenboliglovens § 105 og botil-

buddene er afgrænset ud fra

Tilbudsportalen.

I analysen dækker betegnelsen botilbud således både over

midlertidige og længerevarende botilbud samt forsorgshjem. Opgørelsen er baseret på et udtræk fra medio

Velfærdspolitisk Analyse nr. 4

∙

Maj 2016

Velfærdspolitisk Analyse

februar 2016, og angiver adresse og botilbuddets p-nummer. Et p-nummer er et 10-cifret identifikationsnum-

mer knyttet til en virksomheds eller et tilbuds adresse. Med disse oplysninger kan Arbejdstilsynet indhente

oplysninger fra deres ulykkesregister om alle anmeldte arbejdsulykker på de angivne botilbud i perioden 2005

til 2014, jf. også nedenfor.

Idet data alene indeholder anmeldte arbejdsulykker for de aktuelle botilbud på Tilbudsportalen skal der tages

et forbehold. Botilbud, der i perioden er blevet nedlagt, er blevet slået sammen med andre enheder, eller har

ændret p-nummer, indgår ikke i opgørelserne. Det medfører, at antallet af anmeldelser er undervurderet, hvil-

ket har størst betydning i starten af den betragtede periode (2005), da opgørelsen fra 2005 og nogle år frem

er mindre repræsentative end i eksempelvis 2016.

Arbejdstilsynet har registreret arbejdsulykker på 1.017 af de 1.590 registrerede p-numre (botilbud) inden for

afgrænsningen.

Udtræk fra Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet betragter episoder med fysisk eller psykisk vold i forbindelse med arbejdet som arbejdsulyk-

ker. Arbejdsgiveren har derfor pligt til at registrere og undersøge voldsepisoder (arbejdsulykker). Hændelsen

skal registreres og anmeldes elektronisk via Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets fælles anmeldesy-

stem EASY. Arbejdstilsynet har til brug for denne analyse leveret en række udtræk, hvor arbejdsrelaterede

voldepisoder er arbejdsulykker, hvor der er anført en af følgende former for vold:



Akut psykisk overbelastning, psykisk chok

Bidt af fx: dyr, person

Slag, spark, skaller, kvælertag

Andre typer bid, spark etc. – fra dyr og personer –, som ikke er anført her

Disse udtræk identificerer kun tilfælde, hvor skadeslidte har været i direkte kontakt med en voldsudøver, samt

tilfælde, hvor skadeslidte har været udsat for psykisk chok. Det betyder, at tilfælde, hvor en voldsudøver har

anvendt redskaber, fx knive, køller, hamre og lignende, ikke er medtaget, da disse tilfælde i statistikken ikke

kan adskilles fra arbejdsulykker, hvor skadeslidte er kommet til skade med værktøj.

Med denne afgrænsning udgøres data af 1.490 observationer (anmeldelser) i perioden 2005-2014. I øvrigt

har Arbejdstilsynet oplyst, at der fra 1. marts 2015 er indført en specifik registrering af vold ved anmeldelse af

arbejdsulykker, hvilket vil forbedre registeringen af anmeldelser og også forbedre datagrundlaget for fremtidi-

ge analyser.

Se desuden bilag 1 for yderligere oplysninger.

Hvis man ser på antallet af politianmeldelser af voldsforbrydelser, hvor ofret er en ansat i

offentlig tjeneste eller myndighed, og den ansatte har været tilknyttet et botilbud, er der næ-

sten sket en fordobling i antallet af voldsforbrydelser fra 2005 til 2013. I samme periode har

der også været en stigning i antallet af politianmeldelser blandt alle ansatte i offentlig tjene-

ste, jf. figur 2.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 4

∙

Maj 2016

Velfærdspolitik Analyse

Figur 2

Anmeldte voldsforbrydelser mod ansatte i offentlig tjeneste eller myndighed, 2005-2014

Anm.: Ansatte på botilbud er opgjort på baggrund af brancheoplysninger, hvilket endnu ikke kan opgøres

for 2014. I registeroplysninger fra Danmarks Statistik er der markant flere anmeldelser fra ansatte på

botilbud end antallet af voldsulykker i figur 1. Det skyldes blandt andet, at politianmeldelser også

omfatter vold, der ikke har givet anledning til sygefravær samt episoder, hvor voldsudøver har an-

vendt et redskab.

Kilde: Egne beregninger på registeroplysninger fra Danmarks Statistik.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 4

∙

Maj 2016

Velfærdspolitisk Analyse

Skadens art og sygefraværets længde

Den resterende del af analysen belyser de anmeldte voldsulykker til Arbejdstilsynet yderlige-

re. Formålet er på forskellig vis at belyse sværhedsgraden af skaderne og de mén, som ulyk-

kerne medfører. I den forbindelse ses der på alle voldsulykkerne i perioden 2005 til 2014

under ét. Hvis man tog udgangspunkt i et enkelt år, er der risiko for, at der ikke gives et retvi-

sende billede af det typiske mønster.

For de voldsulykker, der stammer fra fysisk vold, har cirka halvdelen resulteret i

overfladiske

skader.

En stor del af skaderne udgøres desuden af forstuvninger, forstrækninger mv., jf.

figur 3.

Figur 3

Antal årlige anmeldelser af fysiske voldsulykker efter typen af skade

Anm.: Opgørelsen baserer sig på et gennemsnit over perioden 2005 til 2014.

Kilde: Udtræk fra Arbejdstilsynet ulykkesregister.

Arbejdsrelateret vold, der skyldes psykisk vold er i langt de fleste tilfælde

chok som følge af

aggression og trusler,

jf. figur 4. Der er imidlertid også en betydelig gruppe, som får trauma-

tisk chok.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 4

∙

Maj 2016

Velfærdspolitik Analyse

Figur 4

Antal årlige anmeldelser af psykiske voldsulykker efter typen af skade

Anm.: Opgørelsen baserer sig på et gennemsnit over perioden 2005 til 2014.

Kilde: Udtræk fra Arbejdstilsynet ulykkesregister.

Alle arbejdsulykkerne i datagrundlaget har medført fravær ud over den dag, hvor hændelsen

skete. Længden af sygefraværet kan give en indikation om hvor alvorlig skaderne har været.

Omkring hver fjerde voldsulykke har medført sygefravær i mere end 2 uger, jf. figur 5.

Figur 5

Varighed af sygefravær efter arbejdsrelateret voldsulykker

Anm.: Opgørelsen er baseret på et gennemsnit over voldsulykker i perioden 2005-2014

Kilde: Udtræk fra Arbejdstilsynet ulykkesregister

Der er tegn på, at skader forårsaget af psykisk vold giver anledning til et lidt længere fravær

fra arbejdspladsen end skader forårsaget af fysisk vold, jf. figur 6.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 4

∙

Maj 2016

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 6

Varighed af sygefravær, fordelt på arbejdsrelaterede fysiske og psykiske voldsulykker

Anm.: Opgørelsen er baseret på voldsulykker i 2005-2014. Anmeldelser, der ikke præciserer voldsulykken i

henholdsvis fysisk og psykisk vold indgår ikke.

Kilde: Udtræk fra Arbejdstilsynet ulykkesregister.

Berørte faggrupper og botilbud

En stor del af de ansatte på botilbuddene i analysen udgøres af pædagoger, specialpæda-

goger og social- og sundhedsansatte. De udgør derfor også en stor del af de skadeslidte.

Ansatte inden for faggrupperne specialpædagogisk arbejde samt social- og sundhedsarbejde

udgør de skadeslidte i cirka 75 pct. af tilfældene, jf. figur 7.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 4

∙

Maj 2016

Velfærdspolitik Analyse

Figur 7

Antal skadeslidte efter faggruppe (årligt)

Anm.: Opgørelsen viser det gennemsnitlige årlige antal voldsulykker i 2011-2014 efter faggrupper, jf. bilag 1.

Andre faggrupper omfatter blandt andet ansatte i administration, undervisere, sygeplejesker mv.

Kilde: Udtræk fra Arbejdstilsynet ulykkesregister samt egne beregninger.

I langt de fleste tilfælde er volden sket i almene boliger til ældre og personer med handicap,

længerevarende boltilbud og midlertidige botilbud, eller i botilbud der tilbyder en kombination

af tilbudstyper. Det gennemsnitlige antal årlige anmeldelser er næsten ligeligt fordelt mellem

disse tilbudstyper, jf. figur 8.

Figur 8

Antal årlige voldsulykker fordelt på tilbudstype

Anm.: Opgørelsen er baseret på et gennemsnit over perioden 2005 til 2014. Tilbudstyperne er baseret på

Servicelovens §§ 107-110 samt Almenboliglovens § 105.

Kilde: Egne beregninger af udtræk fra Tilbudsportalen og Arbejdstilsynets ulykkesregister.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 4

∙

Maj 2016

Velfærdspolitisk Analyse

Når der er forholdsvis få voldsulykker på forsorgshjem, herberg og kvindekrisecentre, afspej-

ler det blandt andet, at der er forholdsvis få medarbejdere, der arbejder på disse tilbudstyper,

mens væsentlig flere er ansat på fx længerevarende og midlertidige botilbud.

Hvis antallet af anmeldte voldsulykker opdeles på brancher, kan det sammenlignes med an-

tallet af ansatte, jf. figur 9.

Figur 9

Antal årlige voldsulykker samt ansatte i brancher tilknyttet botilbud

Anm.: I figur 8 er voldsulykker opdelt på tilbudstype, mens der i figur 9 er opdelt på branche. Der er ikke

en eksakt sammenhæng mellem typen og branche. Antal ansatte er gennemsnittet i 2005-2013, se i

øvrigt bilag 1.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registeroplysninger fra Danmarks Statistik samt Arbejdstilsynets

ulykkesregister.

Inden for de viste brancher er det omkring 1 pct., der har anmeldt voldsulykker til Arbejdstil-

synet eller har meldt en voldsforbrydelse til politiet.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 4

∙

Maj 2016

Velfærdspolitik Analyse

Bilag 1. Datagrundlaget for analysen

Definition af fysisk og psykisk vold

I Arbejdstilsynets register er der en oplysning (’skademåde’), som på et overordnet niveau

afgrænser, hvilke hændelser der antages, at være et udtryk for vold.

Der er kun medtaget tilfælde, hvor skadelidte har været i direkte kontakt med en voldsudøver,

samt tilfælde, hvor skadelidte har været udsat for psykisk chok. Det betyder, at tilfælde, hvor

en voldsudøver har anvendt redskaber, fx knive, køller, hamre og lignende, ikke er medtaget,

da disse tilfælde i statistikken ikke kan adskilles fra arbejdsulykker, hvor skadeslidte er kom-

met til skade med værktøj.

En anden oplysning (’skadens art’) ligger til grund for grupperingen af voldsulykker i hhv.

fysiske og psykiske voldsulykker, jf. tabel 1.

Tabel 1

Operationaliseringen af variablen

skadens art

Skadetype ukendt eller uoplyst

Flere skader

Andre oplyste skader, som ikke er anført her

Overfladiske skader

Åbne sår

Andre former for sår og overfladiske skader

Luksation og subluksation

Forstuvninger og forstrækninger

Andre former for luksation, forstuvninger og for-

strækninger

Hjernerystelse og intrakranielle skader

Indre skader

Andre former for hjernerystelse og indre skader

Lukkede brud

Andre former for knoglebrud

Akut infektion

Kvælning

Andre skader, der skyldes lyd, vibrationer og tryk

Chok som følge af aggression og trusler

Traumatiske chok

Andre former for chok

Psykiske skader

Andre fysiske skader,

herunder bl.a. lukkede

brud, knoglebrud, kvæl-

ning

Hjernerystelse, intrakra-

niel skade, andre indre

skader

Fysiske skader

Forstuvninger, forstræk-

ninger og ledskred

Overfladiske skader,

åbne sår, andre former

for sår

Ikke-præciserede skader

Ikke-

præciserede

skader

Definition af faggrupper

Data fra Arbejdstilsynet indeholder en beskrivelse af hvilken type arbejde, som skadeslidte

udførte på ulykkestidspunktet. Registeringen af arbejdet sker i henhold til den danske udgave

af den internationale klassifikation ISCO (International Standard Classification of Occuapti-

Velfærdspolitisk Analyse nr. 4

∙

Maj 2016

Velfærdspolitisk Analyse

ons), som udarbejdes af International Labour Organisation (ILO). Den danske udgave af

klassifikationen, DISCO, er udarbejdet og holdes opdateret af Danmarks Statistik.

Arbejdstilsynets data indeholder fagklassifikationer dels fra den nuværende DISCO-08 fra

2008, men også den tidligere DISCO-88 fra 1988. Med DISCO-08 er antallet af faggrupper

blevet udvidet fra 378 undergrupper til 563 undergrupper. Blandt andet er faggrupperne pæ-

dagogisk- og specialpædagogisk arbejde blevet tilføjet i fagklassificeringen og indarbejdet i

Arbejdstilsynets registreringssystem EASY fra 2011.

Tabel 2

Operationaliseringen af variablen

jobtype

Pædagogisk arbejde med unge og voksne

Pædagogisk arbejde, fritidsklubber/legepladser

Pædagogisk arbejde, førskolebørn

Andet pædagogisk arbejde

Specialpædagogisk arbejde, ældre og handicappede

Specialpædagogisk arbejde, rådgivning af voksne

Specialpædagogisk arbejde, kontakt med- og ledsagning af voksne

Specialpædagogisk arbejde, børn og unge

Andet specialpædagogisk arbejde

Servicearbejde ikke klassificeret andetsteds

Pædagogisk medhjælp

Andet børneomsorgsarbejde

Social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, medhjæl-

pere

Social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, assistenter

Andet omsorgsarbejde på institutioner og hospitaler

Social- og sundhedsarbejde i private hjem, medhjælpere

Social- og sundhedsarbejde i private hjem, assistenter

Andet omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet

Social- og sundhedsarbejde

Specialpædagogisk arbejde

Pædagogisk arbejde

Definition af botilbud

I nogle af analyserne er der benyttet brancheoplysninger for at beskrive det botilbud, hvor

skadeslidte er ansat på ved ulykkestidspunktet. Her benyttes brancheklassifikationen Dansk

Branchekode 2007 (DB07). Registreringen efter DB07 sker efter oplysninger fra Danmarks

Statistik ud fra botilbuddets økonomiske hovedaktivitet. Ved registrering af arbejdsulykker i

EASY tildeles brancheklassifikationen automatisk ud fra botilbuddets p-nummer.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 4

∙

Maj 2016