SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 12/2015 om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 255
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Sagsnr.

2015 - 5133

Doknr.

341949

Dato

20-04-2016

Vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 12/2015 om Statsforvaltningens

tilsyn med kommunerne

Ved brev af 3. marts 2016 har Statsrevisorerne anmodet social- og indenrigsministe-

ren om en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr.

12/2015 om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne giver ministeren anledning til.

Beretningen kritiserer blandt andet Statsforvaltningens sagsbehandlingstid og rejser

tvivl om, hvorvidt Statsforvaltningen prioriterer de rejste tilsynssager på en hensigts-

mæssig måde, og om ressourcerne anvendes tilstrækkelig effektivt. I den forbindelse

anbefaler beretningen et øget fokus på, hvordan data kan understøtte planlægningen

og en effektiv ressourceanvendelse i Statsforvaltningen. Beretningen anbefaler endvi-

dere, at Statsforvaltningen gennemfører tværgående analyser som opfølgning på til-

synssagerne, og at Statsforvaltningen offentliggør flere udtalelser. Beretningen inde-

holder endelig en kritik af Social- og Indenrigsministeriets sagsbehandlingstider og

opfordrer til en styrket dialog om ministeriets udtalelser.

Jeg vil gerne indledningsvis kvittere for de forslag og anbefalinger, beretningen inde-

holder. Der skal ikke herske tvivl om, at vi har et fælles mål om at sikre et kommunal-

tilsyn, der er effektivt, målrettet og aktuelt.

Både ministeriet og Statsforvaltningen har gennem nogen tid haft fokus på tilsynets

udfordringer. En af de vigtigste udfordringer er sagsbehandlingstiden. Derfor er der

også allerede igangsat forskellige tiltag, der skal gøre kommunaltilsynet mere effektivt.

Herudover vil jeg i forlængelse af Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes be-

mærkning søge opbakning til at gennemføre en ændring af kommunestyrelsesloven,

der skal give Statsforvaltningen bedre mulighed for at være proaktiv og for at kunne

prioritere de sager, der har størst tværgående betydning.

Jeg redegør først for dette lovgivningsinitiativ og herefter for de initiativer, der enten er

igangsat eller planlagt, i tilknytning til de enkelte kritikpunkter i beretningen.

1. Lovforslag om mere fleksible rammer for Statsforvaltningens sagsudvælgelse

Formålet med lovforslaget er at give Statsforvaltningen bedre mulighed for at målrette

sin virksomhed mod de sager, som Statsforvaltningen finder mest betydningsfulde ud

fra en overordnet vurdering af betydningen for kommuner og regioner i et bredere

perspektiv.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 12/2015 om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne

Som følge af bindinger i lovbemærkningerne har Statsforvaltningen i dag

pligt

til se

nærmere på alle ulovligheder, som ikke er bagatelagtige, og som har betydning for

retstilstanden i dag.

I praksis betyder det, at en del af Statsforvaltningens ressourcer i dag bruges på at

undersøge og behandle sager, som ikke vurderes at have større og generel betydning

for kommunerne og regionerne.

Kombineret med det forholdsvis store sagsantal medfører det videre, at Statsforvalt-

ningen opleves primært som reagerende i konkrete enkeltsager, uden at de enkelte

udtalelser nødvendigvis har en mere aktuel og fremadrettet betydning for en bredere

kreds af kommuner.

Rammerne for Statsforvaltningens sagsudvælgelse kan kun ændres, hvis bindingerne

i lovbemærkningerne fjernes. Det kræver en lovændring.

Ved at give Statsforvaltningen mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen vil Stats-

forvaltningen få mulighed for at operere mere effektivt i forhold til sager af navnlig

tværgående og generel karakter. Tilsynet vil kunne agere mere proaktivt i forhold til

sager og spørgsmål af denne karakter. Tilsynet vil dermed kunne påtage sig en større

og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af lovligheden af kommunernes og regioner-

nes aktiviteter.

Det vil kunne understøtte, at det kommunale tilsyn får en større rækkevidde inden for

de områder af kommunernes og regionernes opgavevaretagelse, som falder inden for

det kommunale tilsyn.

Med mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen vil Statsforvaltningen således i høje-

re grad få mulighed for at prioritere at tage sager op på eget initiativ, og ikke mindst

sikre, at de sager, som tages op til behandling, afsluttes hurtigere. Til glæde for de

involverede kommuner, virksomheder, organisationer, borgere m.fl.

Jeg vil drøfte et sådan lovforslag med de øvrige partier i Folketinget med henblik på,

at lovforslaget - hvis der er den fornødne opbakning - kan fremsættes i folketingssam-

lingen 2016-17.

2. Statsforvaltningens sagsbehandlingstid

Jeg er helt enig i, at Statsforvaltningens hidtidige sagsbehandlingstider generelt set

udgør et problem. Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Statsforvaltningen siden

sammenlægningen af de tidligere fem statsforvaltninger til en enhedsforvaltning pr. 1.

juli 2013 har iværksat en række initiativer, der skal styrke tilrettelæggelsen af tilsyns-

opgaven og nedbringe sagsbehandlingstiden, herunder blandt andet følgende:



Siden medio 2015 har Statsforvaltningen allokeret både flere ledelsesmæssi-

ge ressourcer og flere medarbejdere til området.

Statsforvaltningen har i 2016 organiseret tilsynskontoret i medarbejderteams,

som arbejder mere specialiseret. I den forbindelse har Statsforvaltningen ef-

fektiviseret og systematiseret arbejdsgange og administrative opgaver.

Statsforvaltningen har udviklet samarbejdet med relevante myndigheder og

organisationer (Ombudsmanden, Ankestyrelsen og KL) med henblik på koor-

dinering af centrale temaer/aktuelle spørgsmål. Effektiv koordinering modvir-

ker dobbeltarbejde i tilfælde af overlappende kompetencer, sikrer en hen-

sigtsmæssig anvendelse af tilsynets såkaldte ”fogedfunktion” og skærper

kommuners og regioners opmærksomhed på centrale juridiske temaer.



SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 12/2015 om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne

Hertil kommer merarbejdsprojekter, inddragelse af ekstern bistand i tilsynssager om

aktindsigt og effektiviseringer af visse sagsbehandlingsprocesser.

Det er min opfattelse, at der er tale om relevante initiativer, der alle målrettet tager

sigte på at nedbringe sagsbehandlingstiderne, og jeg glæder mig over, at der allerede

kan ses en effekt. Blandt andet er antallet af meget gamle sagsforløb blevet nedbragt,

for bl.a. sagsforløb om aktindsigt kan ses en positiv udvikling i sagsbehandlingstiden,

som dog ikke ses at være slået fuldt igennem inden for alle sagsområder, og det sam-

lede antal verserende sagsforløb er faldet de seneste måneder.

Som jeg har redegjort for ovenfor, er det endvidere min vurdering, at en ændring af

Statsforvaltningens sagsrejsningspligt, som jeg har nævnt i afsnit 1, vil frigøre rum til,

at Statsforvaltningen kan behandle sagerne hurtigere.

Ministeriet og Statsforvaltningen vil nøje følge udviklingen i sagsbehandlingstiderne.

3. Prioriteringen af tilsynssagerne og tilsynsopgaven

Statsforvaltningen foretager i dag – inden for de rammer, der gælder for Statsforvalt-

ningens sagsudvælgelse – en visitering af alle sager for at vurdere, hvad de giver

anledning til, og hvordan de skal prioriteres. Retningslinjer for prioriteringen er fastlagt

i en intern vejledning.

Overvejelser om sagens væsentlighed indgår i visitationen. Som eksempel kan næv-

nes, at Statsforvaltningen prioriterer sager, hvor der efter en konkret vurdering er en

formodning om lovovertrædelser, der kan have særligt store konsekvenser. Det kan

f.eks. være sager, hvor en lang sagsbehandlingstid kan medføre risiko for tab af store

værdier. Et andet eksempel er tilsynssager om aktindsigt, hvor lovgivningen forudsæt-

ter en prioriteret sagsbehandling.

Med det antal sager, Statsforvaltningen i dag er forpligtet til at undersøge nærmere, er

der imidlertid væsentlige sager, der trods prioritering bliver for gamle.

I forlængelse heraf er jeg helt enig i, at det er afgørende for et effektivt tilsyn, at Stats-

forvaltningen har mulighed for at være proaktiv og opsøgende og kan prioritere de

sager, der har størst betydning på tværs af kommuner og regioner.

Det forudsætter efter min vurdering, at Statsforvaltningen får videre lovgivningsmæs-

sige rammer for selv at beslutte, hvilke sager den skal behandle, og derved bedre

muligheder for at kunne prioritere, så de væsentligste sager behandles hurtigere. Det

er baggrunden for det lovinitiativ, jeg har nævnt i afsnit 1.

Det er min vurdering, at en ændring af Statsforvaltningens sagsrejsningspligt vil kunne

understøtte Statsforvaltningen i et mere langsigtet fokus på planlægning og prioritering

af både tilsynsopgaven i bred forstand og i særdeleshed af de konkrete tilsynssager

med fokus på væsentlighed, risiko og aktualitet.

4. Statsforvaltningens data til understøttelse af tilsynsopgaven

Grundlæggende er jeg helt enig i, at planlægning af tilsynsopgaven så vidt muligt skal

basere sig på viden og erfaring.

Statsforvaltningen arbejder derfor løbende på at videreudvikle en struktureret og mål-

rettet tilgang til tilsynsopgaven.

I naturlig forlængelse af den førnævnte teaminddeling i tilsynskontoret har Statsfor-

valtningen iværksat en proces med henblik på at foretage en kategorisering af tilsyns-

sagerne ud over den sagsregistrering, som allerede sker i dag. Det er hensigten, at

sagerne fremover vil blive opdelt inden for nogle underområder, herunder sociale sa-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 12/2015 om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne

ger, kommunestyrelseslovssager, miljøsager m.v. Denne inddeling vil give mulighed

for at vurdere, om de afsatte ressourcer er passende til hver sagstype, den giver mu-

lighed for i videre omfang end tidligere at følge udviklingen i sagsantal og sagsflow, og

den giver mulighed for at overveje hensigtsmæssigheden af yderligere nøgletal.

Statsforvaltningen og ministeriet vil således løbende overveje, hvordan beretningens

anbefalinger – herunder om data – kan omsættes i det arbejde, som Statsforvaltnin-

gen allerede har igangsat, således at de på en værdifuld måde kan bidrage til tilrette-

læggelsen af et mere effektivt tilsyn.

Jeg vil dog gerne benytte denne anledning til at bemærke, at det – henset til tilsyns-

opgavens betydelige kompleksitet, variation og geografiske spredning – erfarings-

mæssigt er vanskelig på grundlag af data at forudse, hvor og hvornår der vil opstå

store og ressourcekrævende tilsynssager.

5. Statsforvaltningens offentliggørelse af udtalelser

Statsforvaltningen har siden midten af 2015 på ny haft skærpet fokus på videndeling

og på behovet for løbende at offentliggøre konkrete, principielle udtalelser. Statsfor-

valtningen udsender i dag et ugentligt nyhedsbrev med nye udtalelser.

Statsforvaltningen vil også fremover offentliggøre alle udtalelser, som vurderes at

kunne interessere en bredere kreds. Om en sag offentliggøres, beror på en konkret

vurdering af, hvorvidt en afgiven udtalelse vil kunne interessere en bredere kreds. Det

vil typisk være udtalelser, hvori Statsforvaltningen belyser juridiske forhold, der vurde-

res at have almen interesse. Særligt på aktindsigtsområdet bliver langt de fleste udta-

lelser offentliggjort.

Det er efter min opfattelse velbegrundet, at Statsforvaltningen fortsat ikke offentliggør

alle tilsynsudtalelser. Nogle af Statsforvaltningens udtalelser er meget konkrete og

ikke relevante for en bredere kreds, og nogle udtalelser siger ikke noget nyt. Målet

med Statsforvaltningens kommunikationsindsats må være en proaktiv og relevant

videndeling. En database bliver imidlertid sværere at anvende som videnskilde, hvis

den indeholder overflødig information.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at Statsforvaltningen netop har besluttet at tilknytte en særlig

nyhedsfunktion på tilsynets del af Statsforvaltningens hjemmeside, hvor der mere

synligt kan informeres om nye principielle afgørelser, generelle temaer m.v.

6. Statsforvaltningens tværgående analyser

Jeg kan oplyse, at Statsforvaltningen løbende er opmærksom på mulighederne for at

foretage tværgående analyser, hvor det ud fra kompleksitet, genkendelighed og ud-

bredelse af et givent problem er relevant.

Som et eksempel kan jeg nævne, at Statsforvaltningen i december 2015 sendte et

brev til samtlige kommunalbestyrelser og regionsråd med en række opmærksom-

hedspunkter til brug for sagsbehandlingen i aktindsigtssager. Statsforvaltningen har

også for nylig, på baggrund af en række konkrete sager, udfærdiget et notat om en

bestemmelse i offentlighedsloven, der har givet anledning til tvivl. Notatet vil blive of-

fentliggjort på Statsforvaltningens hjemmeside.

Som et tredje eksempel kan jeg nævne, at Statsforvaltningen i marts 2016, på bag-

grund af en principiel udtalelse fra Social- og Indenrigsministeriet og efterfølgende

drøftelser med KL, har tilsendt alle kommuner og regioner en kortfattet vejledning om,

hvordan partshøringsprocessen i advarselssager skal tilrettelægges i overensstem-

melse med forvaltningsloven.

Endelig kan jeg nævne, at Statsforvaltningens opgave med at godkende de samord-

nede beredskaber har blotlagt en række juridiske tvivlsspørgsmål i kommunerne, som

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 12/2015 om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne

Statsforvaltningen løbende har orienteret Forsvarsministeriet om. Der er nu taget initi-

ativ til supplerende lovgivning på området.

Det er min forventning, at den nye teaminddeling i Statsforvaltningen vil kunne under-

støtte opmærksomheden på tværgående problemstillinger, som med fordel kan

adresseres over for kommuner og regioner.

7. Ministeriets sagsbehandlingstider

Jeg er helt enig i, at ministeriets hidtidige sagsbehandlingstider ikke har været tilfreds-

stillende.

Ministeriet har derfor over de senere år arbejdet målrettet med at nedbringe antallet af

ældre verserende sager, hvilket er lykkedes. Det betyder, at den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for de sager, ministeriet afsluttede i 2015, fortsat var lang, men at

der nu er udsigt til, at ministeriet fremadrettet kan opretholde mere rimelige sagsbe-

handlingstider.

Ministeriet har i dag 5 konkrete tilsynssager under behandling med en gennemsnitlig

liggetid på 11 måneder.

Ministeriet har iværksat et struktureret sagsstyringskoncept, som skal understøtte de

enkelte medarbejdere og chefer i at styre de enkelte sager effektivt og sikkert fra start

til slut. Ministeriet vil således fastholde fokus på et godt sagsflow og rimelige sagsbe-

handlingstider.

8. Dialogen mellem ministeriet og Statsforvaltningen om afgivne tilsynssager

Der er allerede i dag en rigtig god, løbende dialog mellem ministeriet og Statsforvalt-

ningen om afgivne tilsynssager, men den har i et vist omfang været af uformel karak-

ter.

Jeg kan oplyse, at ministeriet og Statsforvaltningen nu har besluttet en mere fast mø-

destruktur fremadrettet, som kan være med til at give sikkerhed for en hensigtsmæs-

sig håndtering af de spørgsmål, som måtte opstå i tilknytning til tilsynsopgaven.

9. Afrunding

Det er min samlede vurdering, at de initiativer, Statsforvaltningen og ministeriet allere-

de har iværksat, de yderligere initiativer som planlægges iværksat i forlængelse af

beretningen, herunder navnlig det nævnte lovforslag, og et vedvarende fremadrettet

fokus på området, på tilfredsstillende måde vil kunne imødegå de udfordringer, beret-

ningen om tilsynet har peget på.

Kopi af denne redegørelse er samtidig sendt til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann