SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Orientering om velfærdspolitisk analyse om almene boliger, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 253
Offentligt

Velfærdspolitisk Analyse

Almene boliger i Danmark

Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct. af befolkningen i en almen

bolig. Langt hovedparten af boligerne er opført fra 50’erne og frem til slutningen af 80’erne, og i de

seneste årtier er der blevet opført færre almene boliger end tidligere.

Der er især blevet opført færre almene boliger i hovedstadsregionen, hvor det desuden gør sig gæl-

dende, at huslejen i nye boliger i langt de fleste tilfælde overstiger 5.000 kr., og boligerne er altover-

vejende større end 60 kvm. I den øvrige del af landet er der flere nye lejligheder med en lavere hus-

leje.

Udbredelsen af almene boliger

I Danmark er der en række boligformer med forskellige karakteristika, der kan tilgodese familiernes

boligbehov og -ønsker. Denne analyse ser nærmere på de almene boliger.

Almene boliger kan være familieboliger, ældreboliger eller ungdomsboliger, og de er ejet af almene

boligorganisationer, som har til formål ”at stille passende boliger til rådighed for alle med behov her-

for til en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse på egne boforhold”.

Omkring 17 pct. af befolkningen bor i en almen bolig, hvilket gør den til en meget udbredt lejebolig-

form, jf.

figur 1.

Figur 1

Befolkningen opdelt efter boligens ejerforhold, 2015

Anm.: Boliger ejet af ”Privatpersoner mv.” omfatter både ejer- og lejeboliger (privat udlejning).

Kilde: Danmarks Statistik.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 3

∙

April 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Orientering om velfærdspolitisk analyse om almene boliger, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Andelen af befolkningen, der bor i en almen bolig, har været svagt stigende siden midten af 80’erne,

jf.

figur 2.

Figur 2

Beboere i almene boliger, 1986-2015

Anm.: Boligopgørelsen kan være behæftet med fejlregistreringer.

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Lejere i almene boliger findes i alle indkomstgrupper, men hovedparten er i den nederste halvdel af

indkomstfordelingen. I 1. til 3. indkomstdecil er det godt 30 pct., der bor i en almen bolig, jf.

figur 3.

Figur 3

Beboere i almene boliger efter indkomst

Anm.: Indkomstdecilerne er dannet på baggrund af befolkningens disponible indkomster på familieniveau.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 3

∙

April 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Orientering om velfærdspolitisk analyse om almene boliger, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Almene boliger er udbredte i hele landet. Boligformen er dog lidt mere udbredt i hovedstadsregionen

end i de øvrige regioner. Godt 22 pct. af befolkningen i hovedstadsregionen bor i en almen bolig,

mens det gør sig gældende for omkring 15 pct. af befolkningen i de øvrige regioner, jf.

figur 4.

Figur 4

Geografisk udbredelse af almene boliger

Anm.: Opgørelse fra 2015. Det er en kendt fejlkilde, at der i Boligopgørelsen er registreret for mange almene boliger i

Frederiksberg Kommune. Overregistreringen har kun mindre betydning for denne figur.

Kilde: Danmarks Statistik.

I de seneste årtier er der opført væsentlig færre almene boliger end tidligere. Der er godt en �½ mio.

beboede almene boliger i 2015. Hovedparten af disse er opført i årtierne før 1990, jf.

figur 5.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 3

∙

April 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Orientering om velfærdspolitisk analyse om almene boliger, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 5

Almene boliger efter opførelsesår

Anm.: Opgørelsen er fra 2015 og omfatter beboede almene boliger. Opgørelsen viser tilnærmelsesvist antallet af op-

førte boliger i årtierne, idet opgørelsen dog kun omfatter den aktuelle boligbestand.

Kilde: Danmarks Statistik.

I hovedstadsregionen er hovedparten af de almene boliger opført inden 1980. I de efterfølgende

årtier er der blevet opført stadig færre almene boliger i regionen, jf.

figur 6a.

Figur 6a

Almene boliger efter opførelsesår, i hovedstadsregi-

onen

Figur 6b

Almene boliger efter opførelsesår, øvrige regioner

Anm.: Se desuden anmærkningen til figur 5.

Kilde: Danmarks Statistik.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 3

∙

April 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Orientering om velfærdspolitisk analyse om almene boliger, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

I de øvrige regioner blev der opført flest almene boliger i 80’erne, og antallet af opførelser er i de

senere årtier faldet mindre end i hovedstadsregionen, jf.

figur 6b.

Fremadrettet kan der være stigende efterspørgsel efter almene boliger. Boligefterspørgslen er blandt

andet påvirket af den demografiske udvikling (herunder befolkningstilvækst og ændret alderssam-

mensætning) og udviklingen i samlivsformer. En analyse af boligefterspørgslen peger på en fortsat

centralisering omkring blandt andet storbykommunerne. Fremskrivningen indikerer desuden stigende

efterspørgsel efter lejeboliger. Der er ikke tale om en prognose, men en videreførelse af historiske

tendenser, og fremskrivningen tager ikke stilling til, hvordan efterspørgslen efter boliger med bestem-

te karakteristika efterkommes.

Huslejerne i almene boliger

Huslejerne i almene boliger afhænger af anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen udgøres af

grundprisen, byggeomkostninger, renteudgifter mv. Finansieringsmodellen indebærer blandt andet,

at jo større boliger, der bygges desto højere bliver huslejen, jf. boks 1.

Boks 1

Finansiering af alment boligbyggeri

Anskaffelsessummen for alment boligbyggeri udgøres af grundprisen, prisen på byggeri, stiftelsesprovision,

byggelånsrenter mv.

Finansieringen sker gennem et kommunalt grundkapitalindskud, som aktuelt udgør 10 pct. af anskaffelsessummen,

et beboerindskud på 2 pct. af anskaffelsessummen og et kreditinstitutlån, der finansierer de resterende 88 pct. af

anskaffelsessummen.

Staten finansierer en ydelsesstøtte til kreditinstitutlånet, der svarer til forskellen mellem beboerbetaling og de faktiske

ydelser på boliglånet, og staten bærer dermed risikoen ved lånene.

Lejernes husleje er årligt fastsat til 2,8 pct. af anskaffelsessummen og et løbende bidrag på kreditinstitutlånet. Dertil

kommer øvrige driftsudgifter i den almene boligafdeling. Det betyder, at lejernes husleje er direkte påvirket af

anskaffelsessummen for nybyggeriet.

Der er betydelig variation i huslejerne i de almene boliger. For 60 pct. af boligerne er den månedlige

husleje under 5.000 kr., mens huslejen for de resterende 40 pct. er over 5.000 kr. om måneden, jf.

figur 7.

http://www.dreammodel.dk/pdf/R2015_03.pdf

Velfærdspolitisk Analyse nr. 3

∙

April 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Orientering om velfærdspolitisk analyse om almene boliger, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 7

Huslejer i almene boliger

Anm.: Oplysninger for 2013. Se boks 2 for detaljer om beregning af den månedlige huslejeudgift.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellen.

Boks 2 beskriver huslejeoplysningerne, der indgår i analysen.

Boks 2

Huslejeoplysningerne i analysen

Huslejeoplysningerne i denne analyse er baseret på oplysninger om huslejerne i boliger, hvor beboerne modtager

boligstøtte. Det er tilfældet for omkring halvdelen af de almennyttige bolige.

I boligerne, hvor der mangler huslejeoplysninger, er der sket en imputering . Metoden er baseret på en antagelse om,

at alle, der bor i samme ejendom, betaler samme husleje pr. lejet kvadratmeter. Der er imputeret huslejer for alle

boliger, hvor der bor mindst en person over 17 år.

Der er nogen usikkerhed forbundet med huslejeoplysningerne, idet de ikke i alle tilfælde baserer sig på oplysninger

om huslejen for den enkelte bolig, men er imputeret på baggrund af oplysninger om boligen.

I hovedstadsregionen er den månedlige husleje over 5.000 kr. i omtrent halvdelen af de almene boli-

ger. I de øvrige regioner er der flere boliger, hvor huslejen er under 5.000 kr. om måneden, jf.

figur 8.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 3

∙

April 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Orientering om velfærdspolitisk analyse om almene boliger, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 8

Huslejen i almene boliger efter geografisk placering

Anm.: Oplysninger for 2013.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellen.

Hovedparten af de almene boliger i hovedstadsregionen med en husleje på under 5.000 kr. om må-

neden er opført før 80’erne. I langt de fleste almene boliger, der er opført op gennem 90’erne og i

00’erne, er huslejen mere end 5.000 kr. om måneden, jf.

figur 9a.

Figur 9a

Husleje efter opførelsesår, Region Hovedstaden

Figur 9b

Husleje efter opførelsesår, øvrige regioner

Anm.: Oplysninger for 2013.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistisk registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 3

∙

April 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Orientering om velfærdspolitisk analyse om almene boliger, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

I de øvrige regioner er der i større omfang blevet opført boliger, hvor huslejen er under 5.000 kr. om

måneden i de seneste årtier, jf.

figur 9b.

Den geografiske variation i huslejerne kan fx afspejle, at anskaffelsessummen for grunde mv. er

større for nye boliger i hovedstaden, eller at de nye boliger i hovedstaden er større end i de øvrige

regioner.

Der er imidlertid ikke en klar tendens til, at der bygges markant større boliger i hovedstadsregionen

end i de øvrige regioner.

Både i hovedstadsregionen og i de øvrige regioner, er der i løbet af de senere årtier primært blevet

opført boliger på mindst 60 kvm., jf.

figur 10a

figur 10b.

Figur 10a

Boligstørrelse efter opførelsestidspunkt, Region Ho-

vedstaden

Figur 10b

Boligstørrelse efter opførelsestidspunkt, øvrige re-

gioner

Anm.: Oplysninger fra 2013.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellen.

Hvis der ses på antallet af værelser i de almene boliger, er der heller ikke markant forskel på almene

boliger i hovedstadsregionen og de øvrige regioner, jf.

figur 11a

figur 11b.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 3

∙

April 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 253: Orientering om velfærdspolitisk analyse om almene boliger, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 11a

Boligstørrelse efter opførelsestidspunkt, Region Ho-

vedstaden

Figur 11b

Boligstørrelse efter opførelsestidspunkt, øvrige re-

gioner

Anm.: Oplysninger fra 2013.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellen.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 3

∙

April 2016