Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 250
Offentligt
Resultat/effektbaseret fokus og styring i arbejdet med børn og unge i
udsatte positioner.
Kolding Kommune har allerede fuldt implementeret ICS som
sagsbehandlingsmetode og DUBU som sagsbehandlingssystem og har godt styr
på kvaliteten og lovmedholdigheden i sagsbehandlingen samt sagsopfølgningen
– der foregår systematisk sagsbehandling.
Fra et barn/ung bliver visiteret til målgruppen at have særskilt særligt behov,
til der iværksættes foranstaltning kan der gå mange måneder med de
nuværende processer, der skal til før barnet / den unge får iværksat indsats til
de udækkede behov. Herunder at det må tage op til fire måneder at udarbejde
en børnefaglig §50 undersøgelse. På nuværende tidspunkt har er
sagsgennemgang hvert kvartal med mindre måleskema – og en gang årligt
med gennemgribende måleskema.(det Ankestyrelsen anvender ved egen
driftssager) Måleskemaet kommer hele vejen rundt i forhold til at tjekke om
loven er overholdt i forhold til tidsfrister, sammenhæng mellem
underretning(er), undersøgelse, handleplan og indsats, afholdt børnesamtale,
partshøring m.v. I handleplaner er der opsatte målbare mål og beskrivelser af
indsats samt opnået effekt.
Anbringelsesreformen fra 2006 havde fokus på at syrke det faglige grundlag
for at vurdere, hvordan børn, unge og familier bedst kunne hjælpes og satte
blandt andet krav om handleplaner og opfølgning ved alle typer af støtte til
børn og unge i udsatte positioner.
Barnets Reform 2011 satte fokus på at skabe bedst mulige rammer for en
bedre og mere målrettet indsats overfor børn, unge og familier.
Udmøntet i fire temaer:
- Tryghed i opvæksten
- Børn og unges rettigheder
- Tidlige indsats
- Kvaliteten i indsatsen
Overgrebspakken 2013 satte fokus på styring af underretningsområdet,
Børnehuse og tilsyn.
Dertil ICS / DUBU eller lignende systemer
På nuværende tidspunkt bevirker loven på området, at der standardiseres og
styres på sagsbehandlingens form og indhold, hvilket er rigtig godt, nødvendigt
og brugbart.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621055_0002.png
Fokus i tiltagene gennem reformerne er meget på om alle lovens intentioner,
som er helt rigtige og gode, overholdes, men ikke i høj grad nok på hvilken
effekt barnet/den unge reelt får ud af indsatsen.
Loven foreskriver dette, men ikke i den grad det kunne være ønskeligt.
Derfor overvejer vi hvordan vi kan blive endnu bedre til at målrette vores
indsatser på socialområdet. Dette i form af anvende effekt- og resultat styring
via effektdokumentationsmodeller indeholdende en klar kobling mellem mål og
aktiviteter – en sammenhæng mellem mål- og resultatplanen med en
effektsikring gennem dialogbaseret målopfølgning. Herunder et system der
målrettet, fra underretningen modtages til foranstaltningen/indsatsen
iværksættes og afsluttes, effekt og resultat måler på barnets sundhed og
udvikling.
Tidlig indsats
Den tidlige indsats er vigtig, da adfærd og personlighed grundlægges allerede
ved livets start. Det tidlige samspil mellem børn og deres forældre spiller
således en afgørende rolle for barnets udvikling. Omsorgssvigt, forsømmelse
og mishandling kan i løbet af relativt kort tid forårsage livsvarige skader for
barnet. En tryg og god barndom er derfor en vigtig forudsætning for, at barnet
senere i livet kan udvikle sig positivt, samt at barnet kan bære den modgang
og de kriser, som det uundgåeligt vil møde i livet.
Fra forskning ved vi, at der er flere forhold, som har afgørende betydning i
forhold til at bryde den sociale arv eksempelvis:
At der sættes ind så tidligt som muligt.
At indsatsens varighed modsvarer problemets karakter
og omfang.
Flerstrenget intervention, hvor der sættes ind samtidig på flere områder
og niveauer: Over for barnet, i familien, i barnets institutioner og
kammeratgrupper samt i relation til familiens socioøkonomiske forhold.
At indsatsen integreres i barnets nærmiljø.
Stabil skolegang
SFI har gennemført udviklings- og forskningsprojekt, kaldet Dialoggruppe, der
sætter fokus på forebyggelse som alternativ til anbringelse. Undersøgelserne
fremhæver, at et vigtigt formål for foranstaltninger, er at hjælpe og vejlede
forældrene til fra start at indtage en tydelig forældrerolle og give barnet de
bedste udviklingsmuligheder. Vigtige elementer er:
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
at styrke forældre/barn-relationen,
at styrke forældrene i deres rolle som ansvarlige, autoritative
rollemodeller, der kan løse konflikter uden at være overgribende,
at forældrene lærer at knytte positive forventninger til barnet og deres
egen rolle som forældre,
at forældrene modtager undervisning i barnets udvikling og læring.
Det er afgørende for en positiv udvikling for børn og unge og i familierne, at
indsatserne er kendetegnet ved at være intensive og flerartede, således at
især almensystemet, fritidslivet, det civile samfund og familiens eget netværk
spiller en afgørende rolle.
Ud over forhold i familien fremhæver forskningen også fordele ved det
tværgående samarbejde.
Dette hænger godt sammen med det børne- og familiesyn der arbejdes med i
Kolding Kommune, hvor der er fokus på inddragelse af familierne og
netværket, og løsningerne så vidt muligt findes i lokale forhold omkring barnet
/ den unge og familien.
Dette betyder, at Kolding Kommune har intensiveret det tværfaglige
samarbejde med almenområdet, samtidig med at familiens netværk og det
civile samfund inddrages. Dette sker som en del af det paradigmeskift Kolding
Kommune de seneste år har arbejdet med i forhold til Selvværdsstrategien,
som har blik for at alle mennesker, også når de har særlige udfordringer i livet,
er i stand til, ved målrettet tværfaglig hjælp og støtte, at bringe vigtige
ressourcer i spil til gavn for barnet/den unge og hele familien.
Dette menneskesyn afspejler sig i det vedtagne værdigrundlag Selvværd for
børn og Selvværd for unge, Anbringelsesgrundlaget og Indsatstrappen.
Tidlig indsats og forebyggelse hentyder traditionelt til det arbejde, der foregår
inden, der kan blive behov for en specialiseret indsats. Kolding Kommune har
opbygget en erfaring i at tidlig indsats og forebyggelse af at problemer udvikler
sig, kan foregå på alle niveauer, også især, der hvor der er iværksat
foranstaltninger jf. Servicelovens bestemmelser og hvor barnet / den unge er
kategoriseret på Kolding Kommunens Børnelinial 4A.
Udviklingen på det specialiserede børne- og ungeområde.
KL´s overordnede anbefalinger på området er:
- at alle kommuner tager budgettet på børne- og ungeområdet op til
overvejelse og laver en klar strategi for, hvor de prioriterede
investeringer skal ske, samt hvor gevinsterne hentes på kort og lang sigt
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621055_0004.png
-
-
-
-
-
at alle medarbejdere ska arbejde ud fra én fælles model for opsporing og
forebyggelse på tværs af børne- og ungeområdet i den enkelte
kommune.
at kommunerne skal tage udgangspunkt i principperne i Indsatstrappen,
når de tilrettelægger den kommunale tilbudsvifte.
at myndighedsarbejdet med udgangspunkt i Indsatstrappen skal
understøtte et systematisk fokus på virksomme metoder samt korte og
mere fleksible indsatser via måling af effekt/resultater af indsatsen
at børn og unge som udgangspunkt støttes i netværk og familie. I
tilfælde hvor en anbringelse er nødvendig, skal det primært ske som
slægts- eller netværksanbringelse eller anbringelse i en plejefamilie
at anbragte børn såvidt mulgit deltager i bopælskommunes folkeskole på
lige vilkår med andre børn.
Kolding kommune vil på baggrund af de allerede opnåede erfaringerne med at
arbejde med elementerne omkring tidlig indsats, forebyggelse i tværfaglige
sammenhænge og inddragelse af borgerne og deres eget netværk samt
standardisering af og styring af sagsbehandlingens form og indhold gå skridtet
videre og udvikle en egentlig
Resultatbaseret styringsmodel
for arbejdet
med de børn, unge og deres familier som har brug for særlig støtte jf.
Servicelovens bestemmelser og hvor børnene og de unge er kategoriseret på
4A på Børnelinialen.
Til udvikling af Modellen er vi inspireret af to allerede beskrevet metoder. Den
ene er effektmålingsmetoden SDQ
1
(Strengths and Difficulties Questionnaire -
på dansk: Spørgeskema om styrker og vanskeligheder), idet denne metode
kan give et valid fingerpeg på trivsel i hverdagen. Dette redskab til
effektmåling på børn og unges trivsel, er praktisk anvendeligt spørgeskema
med systematisk tilgang i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner,
baseret på den nyeste viden og med udgangspunkt i barnets den unges
perspektiv. Skemaet udfyldes af barnet/den unge, forældrene, netværket og
fagprofessionelle voksne omkring barnet/den unge. Vi vil anvende.
Den anden metode benævnes ” SØM ” (Situation- Ønske- Midler), og er
beskrevet i Håndbog om Barnets reform (2012)
Metoden er rettet mod de børn og unge, som endnu ikke har behov for særlig
indsats - altså der, hvor det specialiserede hjælpesystem endnu ikke er
kommet på banen. Dernæst indgår ligeledes en model for tværfagligt
samarbejde – Samarbejdsmodellen.
Vi finder det brugbart at overfører principperne fra begge metoder og
samarbejdsmodellen til arbejdet med de børn og unge, som er i særligt
SDQ anvendes i dag på 120 sager i et projekt i samarbejde med Århus universitet. Der
arbejdes i samarbejdet på at målrette skemaet i forhold til myndighedsarbejdet.
1
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621055_0005.png
udsatte positioner, idet der kan være, en direkte sammenhæng mellem
sundhed og udvikling, og en hurtig, enkel, flerstrenget indsats.
På baggrund af ovenstående betragtninger og erfaringer ønskes udviklet en
model, hvor indsatsen kan sættes i gang, så snart underretningen modtages i
forvaltningen.
Dette indebærer, at de lovgivningsmæssige krav om børnefaglige undersøgelse
og myndighedssagsbehandlingen i mindre grad bliver styrende for hvilke
indsatser, der iværksættes, idet myndigheds sagsbehandlingen i højere grad
bliver kendetegnet ved at være resultatstyret via en koordinerende og langt
hyppigere opfølgende model.
Som følge heraf vil vi i særligt udvalget børnesager undlade at udfærdige den
børnefaglige undersøgelse i henhold til Servicelovens § 50, men i stedet
arbejde ud fra nedenstående model:
Effekt- og resultatstyret forebyggelsesmodel.
Samtidig med at SDQ skemaet og nedstående skema udfyldes, dokumenteres
og konkretiseres barnets behov. Skemaerne gør det nemmere at understrege
behovene i en samtale med forældrene og barnet/den unge og det private og
professionelle netværk. Metoden tjener både som redskab for fagpersoner, der
arbejder direkte med barnet/den unge, og for myndighedspersoner med
henblik på at afdække et eventuelt behov for hjælp.
Situation
Beskriv kort
situationen
Ud fra
underretnin
g og SDQ
Ønsket
løsning
Beskri
v kort,
hvad
man
vil
opnå
Midler
Hvad skal der
til for at ændre
situationen
Aktør
Hvem skal udføre
handlingen
Eksterne midler
Hvad er der
brug for udefra?
Et eksempel
Lasse
At han
kommer i
bliver
skole uden
mæt
madpakke-
han er
Madmakker
Klasselærer,
Hanne smører en
madpakke
Penge til indkøb
af brød og
pålæg
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621055_0006.png
sulten til
frokost
Lasse bliver
mobbet og
slår de
andre i
skolegården
Lasses far
drikker og
mor er
psykisk syg
. Lasse kan
ikke altid
være
hjemme,
fordi
forældrene
ikke altid
kan passe
på ham
At han
ikke
slår og
bliver
mobbe
t
Lasse
bliver
passet
på.
Kammerater i
skolen
AKT, PPR ,
Familierådgivninge
n
En
tryghedsfamilie
, hvor Lasse
kan være , når
mor og far har
det skidt
Familiens eget
netværk.
Familierådgivninge
n
Penge til ekstra
AKT i
skolegården og
en
kontaktperson i
fritiden
Penge til at
dække udgifter
til mad, tøj ,
transport og
aktiviteter i
tryghedsfamilie
n.
Samarbejdsmodel
Tankegangen er, at der hele døgnet er fokus på barnets/den unges behov.
Modellen skal synliggøre de konkrete og praktiske behov, børnene har i deres
hverdag. Metoden er enkel og sætter fokus på det enkelte barns
problematikker, samt hvem der kan løse dem.
De enkelte faggrupper byder kun ind med det, de selv kan tilbyde. Det vil sige,
at det er synligt for alle i et tværfagligt samarbejde, hvordan hver især i kraft
af egen faglighed kan hjælpe det enkelte barn/ung.
Samarbejdsmodellen er illustreret i figuren her.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621055_0007.png
Niveau 3. Behov for et bredt
tværfagligt samarbejde
Niveau 2 To eller flere
tilbud koordinere deres
indsats
Niveau 1 Indsatsen
involverer et enkelt
tilbud, f.eks
dagtilbuddet
Kegleformen viser, at det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde kan være
mere eller mindre omfattende og involvere få eller mange aktører.
Tanken er at man som fagperson i hver enkelt sag lader analysen / Situationen
danne grundlag for graden af bekymring. På denne måde, vil problemerne
efterhånden som de opstår blive håndteret og handlet på med mindst mulig
indgriben i et tværfagligt samarbejde.
Frikommune forsøg med Effekt- og resultatstyret forebyggelsesmodel.
Kolding kommune vil indstille til frikommune forsøg i forhold til at modellen
afprøves på 50 børne- og unge sager. Kendetegnet for sagerne er, at der efter
gældende lovgivning skal være en børnefaglig undersøgelse og handleplan
inden der kan iværksættes indsatser. Vi foreslår, at den børnefaglige
undersøgelse, som den er lovbestemt i Servicelovens § 50 er erstattes af
modellen og principperne omkring tværfagligt samarbejde, som beskrevet i
Samarbejdsmodellen og inddragelse af det øvrige netværk omkring familierne.
Ved hjælp af metoderne omkring inddragelse, f.eks. Familierådslagning og
tværfaglige børn -og unge netværks samarbejdsmøder vil indsatsplanen for
det enkelte barn, unge og deres familie kunne udarbejdes inden for 14 dage
fra underretningen modtages i forvaltningen.
Målet er, at børnene og de unge inden for en kortvarig, ca. 2 måneder vil være
i mærkbar forbedret sundhed og udvikling.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
Gevinsten ved at anvende effekt- og resultatstyret model, er at flere børn
forbliver i deres hverdagsrammer og almene tilbud, og at behovet for mere
indgribende indsatser forbygges, via fokus på resultatet med en hurtig
koordineret og hyppigere opfølgning, end der gøres i dag for børn og unge i
udsatte positioner.