Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 250
Offentligt
1621052_0001.png
KOLDING KOMMUNE 2014
KOV1_Kvadrat_RØD
kol din g kommu n e
Beredskabsplan og handlevejledning
til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden
om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge
1
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621052_0002.png
BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
KOLDING KOMMUNE 2014
Forebyggelse og håndtering af sager
med mistanke eller viden om vold og
seksuelle krænkelser af børn og unge
FORORD
Formålet med beredskabet er:
At afklare definitioner og begreber.
At formidle viden om tegn og signaler på,
at et barn - en ung kan være udsat for vold
eller seksuelle overgreb.
At øge kendskabet til handlemuligheder og
handlepligt i forbindelse med viden eller
mistanke om vold eller seksuelle overgreb.
At tilstræbe en hurtig, ensartet og professionel
håndtering af sager, der vedrørervold eller
seksuelle overgreb.
At sikre, at alle ansatte på børn- og ungeom-
rådet i Kolding kommune kender og anvender
Kolding Kommunes beredskab ved mistanke om
vold og seksuelle overgreb imod børn og unge.
At skabe et grundlag for at fortsætte arbejdet
med forebyggelse af af vold og seksuelle over-
greb mod børn og unge.
Beredskabet tager udgangspunkt i Barnets Reform,
Overgrebspakken samt Kolding Kommunes Sam-
menhængende Børnepolitik.
Indholdet og handlevejledningerne tager bl.a. afsæt
i Viden Center SISO’s inspirationskatalog, i Kolding
kommunens nuværende beredskab for området,
egne erfaringer og i andre kommuners beredskaber.
Beredskabet, relaterede oplysninger og links findes
på:
www.kolding.dk
Definitioner og begreber i sager om vold og
seksuelle overgreb:
For at kunne observere og reagere på viden eller
mistanke om vold og seksuelle krænkelser er det
nødvendigt at definere, hvad der forstås ved vold og
seksuelle overgreb, og at uddybe de begreber, som
knytter sig hertil.
I dette beredskab har vi taget afsæt i de definitio-
ner, som henholdsvis SISO og Socialstyrelsen an-
vender for dels seksuelle overgreb og dels overgreb
omhandlende fysisk og psykisk vold.
2
3
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621052_0003.png
BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
KOLDING KOMMUNE 2014
”Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab
til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af
sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet
skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbe-
styrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen
skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog
med maksimalt 4 års interval.”
(Serviceloven § 19, stk. 5.).
Målgruppe:
Beredskabet henvender sig til alle professionelle,
der i deres arbejde har kontakt med børn og unge
under 18 år. Det gælder både ledere, ansatte i dag-
pleje, dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, klub-
ber, hele fritidsområdet, sundhedsplejen, myndig-
hedsrådgivere, pædagogisk psykologisk rådgivning,
behandlingstilbud til børn og unge og deres familier,
den kommunale tandpleje, døgninstitutioner, social-
pædagogiske opholdssteder, plejefamilier og andre,
der i kraft af deres arbejde er i kontakt med børn
under 18 år.
Forældreansvarsloven:
”Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal
behandles med respekt for sin person og må ikke
udsættes for legemlig afstraffelse eller anden
krænkende handling”.
(§2,stk.2).
Definition af vold:
Vold er en handling eller trussel, der – uanset for-
målet – er egnet til eller skader en anden persons
integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader
personen. Volden kan have samme effekt på andre
personer, der overværer eller overhører handlingen.
Volden kan både være en bevidst handling eller en
handling, der sker i affekt.
Forældreansvarsloven præciserer også, at fysisk eller
psykisk vold mod børn og unge ikke er tilladt:
Fysisk vold kan fx. være:
slag, spark
brændemærkning
skoldning
kvælertag
anden form for straf, hvor barnet - den unge
rammes direkte på kroppen.
voldsomme rystelser af mindre børn, som kan
føre til hjerneskade
Psykisk vold kan fx. være:
forskellige former for verbale trusler og
afstraffelse
indespærring
at blive forladt
følelsesmæssig afvisning
nedgørelse eller nedværdigende behandling
overværelse af vold i hjemmet
Definition af seksuelle overgreb:
Seksuelle overgreb mod børn er karakteriseret ved
følgende:
Den voksne udnytter barnets tillid.
Det seksuelle overgreb krænker barnets integri-
tet.
Det er en handling, som barnet ikke kan forstå
eller misforstår, og som barnet ikke er modent til
at give samtykke til.
Det seksuelle overgreb er udtryk for den voks-
nes behov og på den voksnes betingelser, eller
et udtryk for børn og unge, der udsætter andre
børn og unge for seksuelt grænseoverskridende
adfærd.
Det er en handling, som overskrider samfundets
lovgivning og den almindelige moral.
Tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb er
vigtigt. Man ved, at jo før man opdager noget og
reagerer, jo bedre er chancen for at hjælpe barnet
og reducere følgevirkningerne. Det er derfor vigtigt
at kende til de tegn og signaler, barnet/den unge
kan udvise, når det udsættes for overgreb.
Der findes dog ingen entydige signaler på, at et
barn eller en ung har været udsat for vold eller
seksuelle overgreb. Det kan være svært – selv for
erfarne fagfolk – at gennemskue baggrunden for
barnets/den unges reaktioner og eventuelle mistriv-
sel. Børn og unge er forskellige og reagerer forskel-
ligt. Nogle er direkte og fortæller om deres oplevel-
ser til en voksen, de har tillid til. Andre fortæller det
indirekte og antydningsvist. De fleste børn og unge
er dog tilbageholdende med at fortælle om opleve-
de overgreb.
Ændrer et barn/en ung pludselig adfærd fysisk eller
psykisk, kan det ofte skyldes, at der er sket noget
voldsomt i barnets/den unges liv.
Hvis fx et barn/en ung ændrer sig fra at være aktivt,
livligt, udadvendt og socialt velfungerende til at
blive passiv, angst eller måske aggressiv, trække sig
fra vennerne og undgå institutionen, er der ALTID
grund til atvære opmærksom og tale med barnet/
den unge om det, man ser.
Det kan imidlertid være svært at identificere, hvilke
tegn og signaler der er tegn på vold eller seksuelle
overgreb, og hvilke tegn der skyldes andre former
for mistrivsel.
Tegn på vold
En række af de symptomer, der nævnes under tegn
på seksuelle overgreb kan også være gældende for
børn eller unge, der har været udsat for psykisk
eller fysisk vold.
Derudover er der følgende tegn, du skal være op-
mærksom på i forhold til, om er barn er udsat for
fysisk vold:
Mærker efter slag (med hånd eller redskaber),
brandmærker, sår på kroppen eller lign.
Skader efter rusk, kast og spark
Mærker efter kvælningsforsøg
Brud på arme, ben, kraveben eller andre knogle-
brud
En række adfærdsmæssige tegn, jf. ovenfor
Tegn på seksuelle overgreb
Følgende tegn og signaler kan forekomme i forbin-
delse med seksuelleovergreb:
Påfaldende og ikke alderssvarende seksualiseret
adfærd
Ikke alderssvarende viden om seksuelle emner
Ikke alderssvarende interesse i forhold vedr.
egen eller andres seksualitet
Svage personlige grænser
Seksuelt grænseoverskridende adfærd
Pludselig ændret adfærd
Påfaldende påklædning eller kropsattitude
Fysiske tegn, fx blå mærker
Pludselig eller påfaldende modvilje mod at være
sammen med en bestemt person
Pludselig eller påfaldende modvilje mod at være
sammen med personer af et bestemt køn
Regredierende adfærd
Enten udad-reagerende adfærd med aggressivi-
tet eller indadvendt adfærd med tilbagetrækning
Overtilpassethed
Opmærksomhedsvanskeligheder
Vanskeligheder med affektregulering
Ufrivillig vandladning eller afføring
Somatiske symptomer
Angst, opgivenhed eller depressive symptomer
Selvskadende adfærd (fx cutting)
Selvmordsadfærd
Søvnforstyrrelser
Spiseforstyrrelser
Generelt er det vigtigt at huske på, at ikke al vold
kan ses på et barn/en ung. Fysisk vold efterlader
ofte mærker på kroppen, men mærkerne vil i mange
tilfælde være skjult under tøjet.
Psykisk vold efterlader ikke synlige mærker uden på
kroppen, men der sker skade på barnets/den unges
psykiske/mentale udvikling – og skaden kan være
lige så omfattende som ved fysisk vold.
Man skal være opmærksom på, at tegn og signaler
afhænger af børn og unges alder og modenhed og
af konteksten. Det er vigtigt altid at forholde sig un-
dersøgende til de tegn og signaler, et barn/en ung
udviser, og vurdere det i et helhedsperspektiv.
4
5
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621052_0004.png
BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
KOLDING KOMMUNE 2014
BEHOV FOR MERE VIDEN?
Du kan læse mere om tegn og signaler
og få flere gode råd til,hvordan man
handler på dem i SISO’s inspirationskatalog
”Den Professionelle Tvivl”.
Kataloget er gratis og kan hentes her:
http://shop.servicestyrelsen.dk/collections/
born-og-unge/products/den-professionel-
le-tvivl-tegn-og-reaktioner-paa-seksuelle-
overgreb-mod-boern-og-unge
Risikofaktorer?
Vold og seksuelle overgreb kan forekomme i alle
samfundslag og alle familier.
Der findes dog viden om, at følgende risikofaktorer
øger risikoen for overgreb.
Opvækst under ustabile familieforhold og
manglende omsorg, herunder:
Forældre med misbrugsproblemer og
psykisk sygdom
Vold i hjemmet
Mange skoleskift
Belastende oplevelser i familien (sygdom/død)
Dårlig kontakt mellem børn og forældre
Børn med handicap
I sager om seksuelle overgreb er der en overre-
præsentation af piger.
Børn og unge med handicap?
Børn og unge med handicap kan være særligt ud-
satte for seksuelle overgreb. De kan have et konkret
behov for hjælp til personlig pleje og hygiejne, og så
kan grænserne for det, som andre vil opleve som
intimsfæren, let bliver brudt. Det kan være svært at
vurdere, om en berøring sker tilfældigt eller bevidst.
Undersøgelser peger på, at børn og unge med han-
dicap har to til tre gange så stor risiko for at blive
udsat for et seksuelt overgreb end andre børn og
unge.
Når du omgås børn og unge med handicap, kan
det være vanskeligt at forstå og tolke barnets/den
unges reaktioner. Derfor er det vigtigt at vurdere,
om der er reaktioner, som ikke kan forklares umid-
delbart, ved at lytte til barnet/den unge og være
opmærksom på non-verbale reaktioner.
Det er særligt vigtigt, at børn og unge med handicap
lærer at sige fra og sætte grænser.
Du kan læse mere om forebyggelse og håndtering af
seksuelle overgreb mod mennesker med handicap
her:
www.forebygovergreb.dk
Børn og unge anbragt på døgninstitutioner:
Børn og unge anbragt på døgninstitutioner kan være
særligt udsatte for overgreb børn og unge imellem,
idet nogle af børnene/de unge tidligere i deres liv
har været udsat for grænseoverskridende hand-
linger, og som følge af dette have problemer med
normale grænser for adfærd.
Kolding Kommunes døgninstitutioner har derfor ud-
færdiget en handlevejledning for personalet, kaldet
”Seksualpolitik og beredskabsplan”.
Forebyggelse og tidlig opsporing:
Tidlig opsporing er afgørende i sager, hvor børn og
unge har været udsat for vold eller seksuelle over-
greb. Det ved vi fra både forskning og erfaring. Der-
for fortsætter arbejdet i Kolding Kommune med at
forebygge overgreb og sikre en tidlig opsporing på
alle daginstitutioner, skoler, dagplejer, i foreninger,
dagbehandlingstilbud, døgnbehandlingstilbud samt i
Familierådgivningen.
Til brug for dette arbejder Kolding Kommune med
børnelinealen, der skal forsøge at give en fælles
forståelse af, hvornår der er grund til bekymring i
forhold til et barn, og at graduere denne bekymring.
Kolding Kommunes udgave af børnelinealen kan ses
dette link:
www.Børnelinealen.
6
7
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621052_0005.png
BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
KOLDING KOMMUNE 2014
Målet er yderligere at øge opmærksomhed og viden
om overgreb mod børn og unge, og for at hver en-
kelt institution og afdeling arbejder på at skabe en
kultur og en tilgang til arbejdet, som styrker mulig-
heden for tidlig opsporing og kvalificeret handling.
Kolding kommune har ligeledes ansat socialrådgive-
re på henholdsvis børneområdet og skoleområdet.
Disse rådgiveres funktion er at være sparringpartne-
re for ansatte på området med henblik på afklaring
af bekymringsgrad og eventuel underretning.
Forebyggelse og tidlig opsporing handler i høj
grad om at have fokus på følgende:
Mødet med børn og unge – integreret i
samtale, relation, samvær og undervisning
Gode procedurer ved ansættelse af nyt
personale
Etablering af en fælles forståelsesramme på
den enkelte afdeling/institution om begreberne
vold og seksuelle overgreb
Et godt tværfagligt samarbejde, hvor rolle-
afklaringen for hver enkelt er italesat
En kontinuerlig kompetenceudvikling, som bl.a.
sikrer, at medarbejderne er opdateret på ny vi-
den, nye udviklinger og kompetencer på områ-
det, fx juridiske faldgruber, samtaleteknikker etc.
En klar bevidsthed, både på arbejdspladsen sam-
let, og hos hver enkelt medarbejder om procedu-
rerne og retningslinjerne i forhold til beredskab,
handling og sagsgange, når der opstår mistanke
eller konkret kendskab til et overgreb
En klar bevidsthed, både på arbejdspladsen
samlet, og hos hver enkelt medarbejder om
mulighederne for at indhente faglig sparring og
rådgivning.
Huskeregler og fokuspunkter i arbejdet:
Åbenhed forebygger!
I et miljø, hvor det er naturligt at lufte sin tvivl og
tale om, hvad man tænker - uden at skulle stilles til
regnskab for det - stiger chancen for at opfange de
alvorlige sager i tide.
Alle emner skal kunne drøftes åbent – også vold og
seksuelle overgreb.
Omsorg skaber fortrolighed!
I et miljø, hvor børn føler sig trygge, og hvor hem-
meligheder tages alvorligt og håndteres rigtigt,
bliver det nemmere for børn og unge at betro sig til
de voksne ansatte.
Selvværd sætter grænser!
En fokuseret og fagligt velfunderet pædagogiske
indsats styrker barnet/den unges selvværd. Indsat-
sen skal bl.a. lære barnet/den unge om deres krop,
og gøre dem bevidste om deres rettigheder. Dette
vil hjælpe barnet/den unge med at sætte grænserne
det rigtige sted og sige fra i forhold til grænseover-
skridende handlinger.
Spilleregler skaber klarhed!
På en arbejdsplads, som har klare spilleregler for
omgangsformen mellem børn og voksne, bliver det
nemmere at reagere på det unormale og sætte en
stopper for det uhensigtsmæssige samvær.
Viden virker!
Når både ledere og medarbejdere er fagligt klædt
på til at spotte tegn og signaler og samtidig ved,
hvordan de skal reagere på bekymringer, mistanker
og konkret viden, skaber det en tryghed, en naturlig
opmærksomhed og en rettidig og korrekt håndtering
den dag, hvor behovet faktisk opstår.
Fokus på afstemning af normer og adfærd
på arbejdspladsen.
Alle medarbejdere kommer med forskellige normer i
rygsækken. Det, der virker indlysende for én medar-
bejder, er det ikke nødvendigvis for andre.
Når man drøfter, hvordan spillereglerne skal være
på en institution eller i en afdeling, er det derfor en
god idé at starte med at få afstemt normerne og
debatteret, hvor grænserne går på denne arbejds-
plads.
Nedenfor følger en række spørgsmål, som
kan være relevante for sådan en debat:
Er den nødvendige viden om børn og unges
normale seksuelle adfærd tilstede på arbejds-
pladsen?
Hvornår, hvor og hvor længe er det i orden, at
voksne er alene med børn/unge?
Er det i orden at give børn/unge kram? Knus?
Kys?
Kan nye medarbejdere sendes alene på tur med
Er der klare regler for, hvem der sover sammen
med børn/unge, når afdelingen er på tur?
Går en medarbejder i bad/klæder om sammen
med børn og unge?
Hvilket sprog taler de voksne indbyrdes – og i
forhold til barnet - den unge?
Hvordan tales der om seksuelle handlinger,
kønsorganer osv? Hvilke ord bruges?
Hvad er acceptabel påklædning på stedet?
Er der situationer, som kan blive omfattet som
kontroversielle, hvor der bør være særlige regler,
fx besked til nærmeste leder, notatpligt e.l.?
Hvordan introduceres nye medarbejdere til insti-
tutionens/adelingens værdier og normer?
Hvordan orienteres forældre og andre samar-
bejdspartnere om institutionens/afdelingens
værdier og normer?
Hvordan sikres det, at alle på arbejdspladsen
kender til de fælles spilleregler?
Styrkelse af det tværfaglige samarbejde i
Kolding Kommune:
Kolding Kommune har generelt fokus på forebyggel-
se og tidlig indsats, og har også på børn og unge-
området en række tiltag for at sikre det tværfaglige
samarbejde.
”Arbejdet
med børn/unge og deres familier skal
bygge på, at indsatsen sker så tidligt som muligt og
med udgangspunkt i en tværfaglig indsats.
Den, der ser problemet, har et medansvar for at
løse det. Omsorgen og ansvaret for det enkelte
barn er ikke kun forældrenes og det offentliges. An-
svaret ligger også hos det øvrige samfund, herun-
der de enkeltpersoner og foreninger, som børnene
støder på i deres liv.”
(Uddrag af Kolding Kommunes sammenhængende
børnepolitik).
Specifikt har Familierådgivningen har en række
samarbejdsaftaler med relevante samarbejds-
partnere på børn og familieområdet, bl.a.:
Kolding Kommunes Krisecenter, på dette link kan
ses ”Opgavefordeling mellem Kolding Kommunes
krisecenter og Kolding kommunes Familierådgiv-
ningen”.
Børneteam:
tværfagligt team, forankret i Fami-
lierådgivningen. Formål: at sikre en tværfaglig,
hurtig og effektiv indsats i sager, hvor der er stor
bekymring i forhold til sårbare eller meget unge
gravide, og i sager vedr. børn i alderen fra 0 til 13
år, hvor der er kommet alvorlige underretninger i
forhold til barnets trivsel.
Ungeteam:
tværfagligt team, forankret i Familie-
rådgivningen. Formål: bl.a. at sikre mere præcise
vurderinger/undersøgelser, sikre sammenhæng
og helhed i indsatsen og sikre mindst mulige,
men effektive indsats i forhold til sårbare unge i
alderen 14–18 (23) år.
LINKS OG GODE RÅD
Der er også hjælp og inspiration at
hente her:
www.socialstyrelsen.dk/siso/
www.forebygovergreb.dk
www.voresansvar.dk – skal slettes
www.januscentret.dk
www.boerneraadet.dk
www.boernsvilkaar.dk
www.familievold.dk
8
9
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621052_0006.png
BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
KOLDING KOMMUNE 2014
Tværfagligt ungesamarbejde:
projekt for
unge i alderen 13- 23 år, hvor det vurderes, at
der er behov for en særlig og koordineret ind-
sats. Formål: at de professionelle i samarbejdet
bygger videre på hinandens viden og koordinerer
oplysningerne, således at den unge og familien
oplever en hurtig, helhedsorienteret indsats med
udgangspunkt i den unges, familiens og netvær-
kets ressourcer.
Den trygge vej:
tværfagligt samarbejde imellem
Børn og ungepsykiatrien, pædagogisk psykolo-
gisk rådgivning og Familierådgivningen med det
formål at sikre en koordineret og sammenhæn-
gende indsats fra de 3 områder.
Samarbejdsaftale med Børnehus Syd
Underretningspligt og handlemuligheder.
Alle borgere har pligt til at underrette de sociale
myndigheder, hvis de får kendskab til overgreb mod
et barn eller en ung:
”Den der får kendskab til, at et barn eller en ung
under 18 år fra forældrene eller anden opdragers
side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende be-
handling eller lever under forhold, der bringer dets
sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at under-
rette kommunen.”
(Serviceloven § 154)
På www.kolding.dk kan du læse pjecen:
”UNDERRETNING –et udtryk for omsorg”.
Den skærpede underretningspligt
Derudover gælder en særlig, skærpet underret-
ningspligt efter Servicelovens § 153 for personer, der
udøver offentlige hverv eller offentlig tjeneste.
Den skærpede underretningspligt:
Er personlig. Den enkelte fagperson er ansvarlig
for at reagere og handle på sin egen bekymring.
Gælder også, selv om der allerede er et samar-
bejde i gang om barnet eller den unge.
Gælder bl.a. hvis du er:
Er personlig. Den enkelte fagperson er ansvarlig
for at reagere og handle på sin egen bekymring.
Gælder også, selv om der allerede er et samar-
bejde i gang om barnet eller den unge.
Gælder bl.a. hvis du er:
Lærer
Pædagog/pædagogmedhjælper
Dagplejer
Leder af en institution
Ansat i en institution
Plejefamilie
Skoleleder
Sundhedsplejerske
Praktiserende læge
Jordemoder
Psykolog
Ansat i PPR
SSP medarbejder
Privatansat der udfører opgaver for det offentli-
ge
(Bekendtgørelse om underretningspligt over for
kommunen).
Indholdet i en underretning
Når du har besluttet dig for at lave en underretning
til Familierådgivningen,skal du gå ind på Kolding
Kommunes hjemmeside:
www.kolding.dk
På forsiden er der en boks med genveje. Klik på
”underret om mistrivsel”. På denne side findes en
elektronisk formular, både til privatpersoner og til
fagpersoner, der ønsker at underrette om bekymring
i forhold til et barns/en ungs mistrivsel.
Du finder ligeledes link til pjecen: ”underretnings-
pligt for offentlige ansatte”.
Selve indholdet i en underretning skal være konkret
og objektivt.
Så vidt muligt bør du:
Angive ajourførte data på både børn, unge og
forældre
Angive konkrete datoer for episoder og beskrive
dine observationer konkret: Hvad er observeret
hvornår og under hvilke omstændigheder
Undlade tolkninger og vurderinger
Beskrive barnets - den unges fysiske, psykiske
og sociale forhold
Beskrive barnets - den unges ressourcer
Beskrive barnets - den unges vanskeligheder
Anføre om forældrene er orienteret om under-
retningen (se nedenfor)
Handleveje for medarbejdere og ledere ansat i
Kolding Kommune, samt orientering om ar-
bejdsgange i Familierådgivningen:
Handlevejledningen i dette afsnit retter sig mod
ledere og medarbejdere ansat i Kolding Kommune.
Andre instanser kan have andre retningslinjer.
Beskrivelsen af arbejdsgangene i Familierådgiv-
ningen er de samme uanset om underretningen
kommer fra ansatte i Kolding Kommune eller andre
fagpersoner, der arbejder med børn og unge.
Sager med vold eller seksuelle overgreb på børn og
unge kan inddeles i tre forskellige niveauer:
Bekymring, mistanke og konkret viden.
Graden af viden har betydning for den videre hand-
ling. Ved alle tre niveauer bør man drøfte sagen
med sin leder, og eventuelt hente sparring hos
Kolding Kommunes Familierådgivning.
Bekymring
En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er sig-
naler på mistrivsel hos et barn, ung eller i barnets -
den unges familie. Symptomer og årsager kan være
vanskelige at indkredse. Her er således ikke tale
om,at man har konkret viden om en konkret hand-
ling begået af en bestemt person mod barnet/den
unge. Her er heller ikke tale om mistanke.
Bekymringen bør derfor i første omgang i en kortere
periode føre til skærpet observation af barnet/den
unge og eventuel sideløbende en samtale med for-
ældrene. Du bør også drøfte bekymringen med din
leder. Det er vigtigt, at I sammen aftaler, hvordan
I vil følge op på bekymringen, og også hvor længe
den skærpede observation må pågå, inden I beslut-
ter jer for eventuel videre handling.
ER DU I TVIVL?
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forhol-
de dig i forhold til en eventuel underretning,
eksempelvis om hvornår og hvordan du bør
kontakte forældrene, kan du få hjælp og vej-
ledning.
Du kan ringe til Kolding Kommune på
telefon 79797979 og spørge efter vagten til
børn og unge.
Du kan også ringe til SISOs anonyme
rådgivningstelefon på tlf. 20 77 11 20.
BEKENDTGØRELSE OM UNDERRETNINGSPLIGT OVER FOR KOMMUNEN
Den skærpede underretningspligt betyder, at man altid skal underrette sin kommune,
hvis man under udøvelsen af tjeneste får kendskab eller særlig grund til at antage:
• At et barn under 18 år kan have behov for særlig støtte
• At et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte
på grund af de vordende forældres forhold, eller
• At et barn under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb
10
11
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621052_0007.png
BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
KOLDING KOMMUNE 2014
Mistanke
Mistanke forstås som mere end en bekymring. Det
kan f.eks. handle om en mistanke om, at barnet/
den unge er eller har været udsat for en seksuel
grænseoverskridende adfærd eller en fysisk eller
psykisk voldelig handling fra enten en voksen eller
et andet barn/ung. Mistanken kan opstå på bag-
grund af en nærmere observation af barnet, barnets
egne udsagn om hændelser, der har fundet sted,
udsagn fra andre, f.eks. andre børn, eller oplysnin-
ger, man har fået på anden vis.
Mistanke skal altid føre til en underretning.
Konkret viden
Konkret viden handler om de situationer, hvor et
barn/en ung har været udsat for en konkret hand-
ling i form af overgreb begået af en eller flere
personer. Denne viden kan komme i form af udsagn
fra barnet/den unge selv, udsagn fra vidner, eller
tilståelse fra krænkeren.
Konkret viden skal altid føre til en underretning!
Handlevej i forhold til hvem mistanken
retter sig imod:
Håndtering af en bekymring, mistanke eller viden er
afhængig af hvem mistanken om overgreb retter sig
imod:
en eller begge forældre/stedforældre
andre i barnets netværk eller en ukendt
en ansat
et andet barn/ung
og afhængigt af hvilken arbejdsmæssig funktion
man har: Medarbejder, leder eller Familierådgiv-
ning.
Handleveje uddybes på de følgende sider.
Mistanke eller viden i forhold til forældre eller
andre i forældres sted:
Hvad gør man som medarbejder?
Tal ikke med forældrene/stedforældrene
om mistanken.
Drøft og afklar evt. mistanke med en kollega,
der også kender barnet.
Orienter nærmeste leder om mistanken.
Nedskriv hvilke observationer, tegn og reaktioner
og hændelser, der ligger til grund for mistanken
– undgå at tolke på beskrivelserne.
Hvis mistanken rejses af en pårørende eller
andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse
af den konkrete mistanke – undgå at tolke på
beskrivelserne.
Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/den unge,
men spørg ikke ind til detaljer om det mulige
overgreb.
Tal ikke om mistanke eller viden med nogen, der
ikke er involveret i sagen.
Hvad gør man som leder?
Tal ikke med forældrene eller stedforældrene
om mistanken.
Som leder er man ansvarlig for behandling af
mistanken, herunder ansvarlig for at sende
underretning til Kolding Kommunes Familieråd-
givning.
Vurder oplysningerne fra medarbejderen, herun-
der om karakteren af oplysningerne umiddelbart
giver anledning til at underrette Familierådgivnin-
gen.
Hvis der er i tvivl kan Familierådgivningens Visita-
tion kontaktes på tlf. 7979 7979 (vagten for børn
og unge). Her kan man få vejledning i forhold til,
om der skal foretages en underretning.
Medarbejder bør orienteres om, hvorvidt oplys-
ningerne har ført til en underretning. Hvis det
ikke er tilfældet, så orienter medarbejderen om,
at vedkommende fortsat vil kunne bruge sin per-
sonlige underretningspligt.
Som underrettende leder og medarbejder kan
man blive bedt om at deltage i et møde med
Familierådgivningen med henblik på at uddybe
underretningen.
Støt medarbejderen i at kunne rumme sagen
i den tid, der går, mens udredningsprocessen
foregår i Familierådgivningen
Støt medarbejderen i at kunne rumme sagen
i den tid, der går, mens udredningsprocessen
foregår i Familierådgivningen
Hvad gør Familierådgivningen?
Generelt vedrørende underretninger:
Familierådgivningen skal inden for 24 timer efter
modtagelsen af en underretning, vurdere om bar-
nets/ den unges sundhed eller udvikling er i fare så-
ledes, at der straks skal iværksættes en akut indsats
overfor barnet/den unge.
Familierådgivningen i Kolding Kommune har en visi-
tationsenhed, som modtager og vurdere alle under-
retninger samme dag, som underretningen kommer
ind.
Uden for kommunens åbningstid overtager Fami-
lierådgivningens rådighedsvagt og sikrer, at også
underretninger, der kommer ind i weekends eller
helligdage bliver vurderet samme dag, som de mod-
tages.
Ved underretning om overgreb mod et barn eller en
ung, skal en medarbejder fra Familierådgivningen
altid afholde en samtale med barnet/den unge.
Samtalen med barnet/den unge kan dog undlades i
de situationer, hvor det vurderes at barnet eller den
unges modenhed eller sagens karakter taler imod
samtalens gennemførelse.
Hvis Familierådgivningen vurderer, at der ikke er
behov for en akut indsats, overgår den pågældende
underretning til de øvrige sagsgange for indkomne
underretninger.
Specifikt vedrørende underretning:
Ved underretning om overgreb, hvor mistanken
retter sig mod barnets/den unges forældre eller
stedforældre skal samtalen finde sted uden (sted)
forældrenes samtykke og uden deres tilstedeværel-
se.
I sager, der er så alvorlige, at der foretages politian-
meldelse, indledes straks et samarbejde med Børne-
huset i Odense.
12
13
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621052_0008.png
BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
KOLDING KOMMUNE 2014
Mistanke eller viden i forhold til en voksen
i barnets netværk (ikke forældre og ikke
ansatte):
Hvad gør man som medarbejder?
Drøft og afklar eventuelt mistanken med en
kollega, der også kender barnet.
Orienter nærmeste leder om mistanken.
Nedskriv hvilke tegn, reaktioner og hændelser,
der ligger til grund for mistanken – undgå at
tolke på beskrivelserne.
Hvis mistanken rejses af en pårørende eller
andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse
af den konkrete mistanke – undgå at tolke på
beskrivelserne.
Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/den unge,
men gå ikke i detaljer om det mulige overgreb.
Tal ikke om mistanke eller viden med nogen, der
ikke er involveret i sagen.
Hvad gør man som leder?
Lederen er ansvarlig for behandling af mistan-
ken, herunder ansvarlig for at sende underret-
ning til Kolding Kommunes Familierådgivningen.
Vurder oplysningerne fra medarbejder, herunder
om karakteren af oplysningerne umiddelbart
giver anledning til at underrette Familierådgivnin-
gen.
Hvis der er i tvivl kan Familierådgivningen kon-
taktes på 79797979 (vagten for børn og unge).
Her kan man få vejledning i forhold til, om der
skal foretages en underretning.
Forældrene skal orienteres, inden der sendes
underretning.
Orienter medarbejderen om hvorvidt oplysnin-
gerne har ført til en underretning. Hvis det ikke
er tilfældet, så orienter medarbejderen om, at
vedkommende fortsat vil kunne bruge sin per-
sonlige underretningspligt.
Som underrettende leder kan man, sammen med
medarbejderen, blive bedt om at deltage i et
møde i Familierådgivningen med henblik på at
uddybe underretningen.
Støt medarbejderen i at kunne rumme sagen
i den tid, der går, mens udredningsprocessen
foregår i Familierådgivningen.
Tal ikke om mistanke eller viden med nogen, der
ikke er involveret i sagen.
Hvad gør Familierådgivningen?
Se ovenstående afsnit vedrørende underretninger
generelt.
I sager, der vurderes alvorlige, indgiver Familieråd-
givningen, i samråd med Senior og socialdirektør,
politianmeldelse.
Når der er indgivet politianmeldelse indledes straks
et samarbejde med Børnehus Syd i Odense.
Mistanke eller viden i forhold til en ansat:
Hvad gør man som medarbejder?
Noter hændelserne eller oplysninger du modta-
ger fra forældre eller andre.
Kontakt omgående din leder – og kun din leder
– hvis du har viden om et seksuelt overgreb eller
vold begået af en anden ansat. Din leder har
ansvar for at gå videre med sagen.
Hvis din viden er rettet mod din leder, skal du
kontakte din leders overordnede leder/direktør
i Kolding Kommune. Det er herefter denne, der
har ansvaret for at gå videre med sa gen.
Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/den unge,
men spørg ikke ind til detaljer om det mulige
overgreb. Vær til rådighed. Fasthold en normal
hverdag for barnet.
Hvad gør man som leder?
Vurder tyngden af den skriftlige og mundtlige
information, der er indkommet fra medarbejdere,
forældre eller andre.
Kontakter evt. underretter for yderligere infor-
mation.
Kontakter nærmeste leder/forvaltningsdirektør
med henblik på orientering og koordinering af
det videre forløb.
Ved konkret viden om vold eller seksuelt over-
greb begået af en ansat, skal der straks sendes
en underretning om barnet til Familierådgivnin-
gen.
Det pågældende barns forældre skal orienteres
om sagen.
Vær opmærksom på behovet for støtte og om-
sorg til de involverede personer:
Barnet og dets forældre.
Den ansatte, som viden og mistanke er rettet
imod.
De øvrige ansatte, børn og forældre (bemærk
dog her reglerne om tavshedspligt m.v.)
Da der er tale om en personalesag, skal sagen
– i samarbejde med nærmeste leder/forvalt-
ningsdirektør – koordineres med personalejuri-
disk afdeling i forhold til det videre forløb og de
vedtagne retningslinjer.
I samarbejde med nærmeste leder/forvaltnings-
direktør – vurderes hvornår, det er relevant at
orientere øvrige ansatte, de andre forældre,
bestyrelse m.v.
Hvad gør Familierådgivningen?
Se ovenstående afsnit vedrørende underretninger
generelt.
I sager, der vurderes alvorlige, indgiver Familieråd-
givningen i samråd med Senior og Socialdirektøren
politianmeldelse.
Når der er indgivet politianmeldelse indledes straks
et samarbejde med Børnehus Syd i Odense.
Mistanke eller viden i forhold til et barn
under 15 år:
Hvad gør man som medarbejder?
Overraskes børnene i situationen, spørg dem da
på en neutral måde om, hvad de laver/leger, og
hvor det evt. har set eller kender denne leg fra?
Lyt til børnene og undgå at ”afhøre” dem.
Drøft og afklar eventuelt viden og mistanke med
en kollega, som også kender barnet eller børne-
ne.
Nedskriv hvilke tegn, reaktioner eller hændelser,
der ligger til grund for viden eller mistanke –
undlad tolkninger.
Kommer viden eller mistanke af en pårørende
eller andre, nedskriv da vedkommendes beskri-
velse så konkret som muligt og undlad at tolke
på disse oplysninger.
Tal ikke med mistanken med nogen, der ikke er
involveret i sagen.
14
15
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621052_0009.png
BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
KOLDING KOMMUNE 2014
Hvad gør man som leder?
Vurder medarbejderens oplysninger, herunder
om karakteren af oplysningerne tyder mere på
en eksperimenterende leg end på en overgrebs-
situation.
Hvis der er i tvivl om ovenstående kan kontakte
Familierådgivningen kontaktes for hjælp til en
nærmere vurdering af oplysningerne.
Der skal ved leg og aktiviteter, der vækker tvivl
eller bekymring om et seksuelt overgreb, altid
foretages en underretning til Familierådgivnin-
gen, både i forhold til det barn, der er blevet
udsat for overgreb af et andet barn, og i forhold
til det barn, der har udvist seksuelt grænseover-
skridende adfærd.
Hvis det er afklaret, at det drejer sig om en
voldelig eller seksuel handling, skal du, eventuelt
sammen med medarbejderen, allerede samme
dag indkalde og/eller orienterer begge børns
forældre om hændelsen.
Ved samtale med forældrene orienteres om, at
der skal indsendes en underretning til Familie-
rådgivningen på hvert af børnene, så de kan få
den relevante hjælp og støtte.
Hvis der i forløbet opstår mistanke om, at et af
børnene har været udsat for seksuelt overgreb
fra forældre eller andre voksne i forældrenes
sted, underrettes Familierådgivningen med en
særskilt underretning uden at forældrene orien-
teres. Herefter anvendes proceduren vedrørende
viden eller mistanke rettet mod forældre eller
andre voksne i forældres sted.
Som underrettende leder kan man, sammen med
medarbejderen, blive bedt om at deltage i et
møde med Familierådgivningen med henblik på
at uddybe underretningen.
Støt medarbejder i at kunne rumme den tid, der
går, mens udredningsprocessen foregår i Familie-
rådgivningen.
Hvad gør Familierådgivningen?
I sager, med viden eller mistanke om, at et barn/en
ung under 15 år har udsat et andet barn for sek-
suelt krænkende adfærd, skal Familierådgivningen
sikre, at der udfærdiges socialfaglig undersøgelse
(§50 undersøgelse) på begge børn.
Med baggrund i disse undersøgelser iværksættes
relevant støtte eller behandling til både det barn,
der er krænket, og det barn, der har udvist seksuelt
grænseoverskridende adfærd.
Må man tale med barnet?
Som fagperson kan man blive i tvivl, når der opstår
en bekymring eller mistanke om vold og seksuelle
overgreb mod et barn. Hvor meget må man tale
med barnet? Kommer man til at ødelægge den poli-
timæssige efterforskning?
Man må gerne lytte til og stille forståelses spørgs-
mål eller afklarende spørgsmål til barnet. Hvis der
senere skal udarbejdes en underretning eller fore-
tages en politianmeldelse, vil samtalen med barnet
indgå som et af elementerne i den beskrivelse, som
fagpersonen videregiver.
”Til brug for vurderingen af en underretning (efter
§§ 152-154,jf.stk.1) kan der finde en samtale sted
med barnet eller den unge. Samtalen kan finde sted
uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver
og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til
barnets eller den unges bedste taler herfor. Ved un-
derretning om et overgreb mod et barn eller en ung
skal der finde en samtale sted med barnet eller den
unge. Ved underretning om overgreb mod et barn
eller en ung fra barnets eller den unges forældres
side, skal samtalen finde sted uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver og uden dennes
tilstedeværelse.
(Servicelovens § 155,stk.2).
”Samtale efter denne bestemmelse kan undlades i
det omfang barnets eller den unges modenhed eller
sagens karakter taler imod samtalens gennemførel-
se”.
(Servicelovens § 155,stk.3).
Fokus på barnet og familien
Både i opsporing af overgreb og i situationer, hvor
det er kommet frem, at et barn har været udsat for
overgreb, har man en vigtig rolle som den fagper-
son, lærer eller pædagog, der har med barnet at
gøre i hverdagen. Mange følelser og reaktioner er i
spil hos både barnet og familien. Det er vigtigt, at
man som fagperson har fokus på barnet og fami-
lien. Barnet har behov for, at man fortsat drager
omsorg for det og, at hverdagen er så tryg, forudsi-
gelig og genkendelig som muligt midt i den vanske-
lige situation, der kan opstå, når det kommer frem,
at et barn har været udsat for overgreb.
Børnehus
”Når et barn eller en ung har været udsat for over-
greb, eller ved mistanke herom, skal kommunalbe-
styrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse
efter § 50 benytte det børnehus, som kommunen er
tilknyttet”.
(Servicelovens § 50b).
med henblik på at afdække barnet eller den unges
behov for særlig støtte foranlediget af overgrebet.
Undersøgelsen foretages som en del af den børne-
faglige undersøgelse.
I forbindelse med en konkret efterforskning anven-
der politiet Børnehusets børnevenligt indrettede
vidneafhøringslokale til at foretage videoafhøring af
barnet eller den unge. Politiet vurderer om der er
behov for en retsmedicinsk undersøgelse.
Som udgangspunkt kan børn til og med 12 år blive
videoafhørt i Børnehuset. I særlige tilfælde kan der
dog dispenseres fra denne aldersgrænse begrundet
i barnets/den unges udvikling og psykiske tilstand.
Det kan fx være tilfældet, hvor en ung over 12 år har
en kognitiv funktions-nedsættelse. Politiet bestem-
mer, hvor børn og unge over 12 år skal afhøres.
I tilfælde hvor det er muligt og hensigtsmæssigt kan
politiet vælge at afhøre unge over 12 år i Børnehu-
sets lokaler. Unge over 12 år deltager som udgangs-
punkt i det efterfølgende retsmøde.
I Børnehuset inddrages endvidere sundhedsfag-
ligt personale i en vurdering af barnets behov for
lægelig undersøgelse og behandling. Sideløbende
med politiets og sundhedsvæsenets indsats vurde-
rer Børnehusets personale, om det er relevant at
tilbyde barnet eller den unge og de nære relationer
krisestøtte. Personalet i Børnehuset yder rådgivning
og vejledning til myndighedsrådgiveren i Kolding
Kommune i forhold til den børnefaglige undersøgel-
se og håndteringen af den samlede families situati-
on, herunder barnets og familiens evt. fremadrette-
de behov for særlig støtte.
Det er fortsat Kolding Kommune, der har myndig-
hedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor
børnehuset benyttes.
Såfremt der er behov for psykologisk behandling
under forløbet visiteres sagen sideløbende til forløb
i Kolding Kommunes Børnefamiliehus.
”Under behandling af en sag, hvor et børnehus
benyttes, kan personalet i Børnehuset, politiet og
anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder-
ne, autoriserede sundhedspersoner og kommunale
myndigheder, der løser opgaver inden for områ-
det for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle
oplysninger om rent private forhold vedrørende
barnets eller den unges personlige og familiemæs-
sige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses
for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges
sundhed og udvikling”.
(Servicelovens § 50c)
Når et barn eller ung har været udsat for overgreb
eller ved mistanke herom, skal Familierådgivningen,
som led i den børnefaglige undersøgelse benytte
Børnehuset i Odense.
I Børnehuset håndteres som udgangspunkt sager,
hvor overgrebet har en sådan karakter, at der er
behov for et samarbejde mellem kommune, politi
og/eller sundhedsvæsen. Det er Kolding Kommune,
der vurderer, hvorvidt der er tale om en sag, der
involverer politi og/eller sundhedsvæsen. Kolding
Kommune bevarer myndighedsansvaret i forhold til
barnet eller den unge under hele forløbet i Børne-
huset.
Indsatsen i Børnehuset består af en udredning og
undersøgelse af barnets eller den unges forhold
16
17
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621052_0010.png
BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
KOLDING KOMMUNE 2014
Samarbejde mellem kommunen og stats-
forvaltningen:
I konfliktfyldte skilsmissesager, hvor forældrenes
konfliktniveau overskygger fokus på barnet, fx på
grund af sociale problemer i familien eller beskyld-
ninger om vold og overgreb mod barnet, etableres
et tæt samarbejde mellem Kolding Kommunes Fa-
milierådgivning og Statsforvaltningen for at sikre en
målrettet indsats over for barnet og forældrene.
Formålet med det tætte samarbejde er:
At sikre, at der hurtigere nås frem til en afgørel-
se.
At sikre at konflikten mellem forældrene begræn-
ses.
At begrænse den belastning, som sagsbe-
handling hos flere myndigheder kan udgøre for
barnet.
At sikre at kommunes oplysninger omkring bar-
net og familiens sociale forhold indgår i statsfor-
valtningens grund for den afgørelse, der træffes,
herunder i sager om (mistanke) vold og seksuel-
le overgreb i hjemmet
18
19
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621052_0011.png
SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN
Rådgivningsområdet
Nicolai Plads 6
6000 Kolding
Tlf. 79 79 29 06