Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 250
Offentligt
1621050_0001.png
ko ldi n g kommune
Familierådgivningens
anbringelsesgrundlag
KOV1_Kvadrat_RØD
Fa m i l i e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e l s e s g ru n d l ag
1
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621050_0002.png
2
Fa m il ierå dg ivn ing ens an b ri ng el sesg ru nd lag
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621050_0003.png
Forord
Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for
Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding
Kommune.
Anbringelsesgrundlaget er udarbejdet for at skabe de bedst mulige betin-
gelser for en sikker faglig og økonomisk styring på anbringelsesområdet for
børn og unge i Kolding Kommune, og er tænkt som et hjælperedskab for
socialrådgivere ved vurdering af, hvornår anbringelse kan komme på tale.
Anbringelsesgrundlaget tager udgangspunkt i Anbringelsesreformens
1
intentioner, Barnets reform
2
og i værdigrundlaget i Koldings Kommunes
sammenhængende børne- og ungepolitik
3
samt i selvværdsstrategien.
Alle børn og unge i Kolding Kommune har krav på en tryg opvækst. Det er
et bærende princip, at der fokuseres på muligheder frem for barrierer. Alle
familier og alle børn og unge besidder ressourcer og en kommunal indsats
skal understøtte børnenes og de unges potentialer samt videreudvikle dem,
således:
Børn og unge oplever en tryg opvækst i familien og netværket.
Forældrene har ansvaret for børnenes liv og opvækst.
Alle børn og unge er forskellige og skal derfor behandles forskelligt.
Der er rummelighed i de offentlige tilbud.
Forældrene, familien og netværket skal inddrages og ansvarliggøres i
løsningen af barnets/den unges og familiens problemer.
Udgangspunktet skal altid findes i de ressourcer, der eksisterer i familien.
Den, der ser problemet, har ansvar for at handle.
Alle borgere har et medansvar over for børn, der har det svært, og
det omkringliggende samfund i form af virksomheder, foreningsliv og
privatpersoner bør inddrages aktivt.
Ethvert barn og enhver ung har sin egen historie og skal derfor mødes
individuelt.
1 SErvicEStyrElSEn ( 2007 ),HånDBog om AnBringElSESrEFormEn, SErvicEStyrElSEn, SKiBHUSvEj 52B, 5000 oDEnSE c
2 SErvicEStyrElSEn ( 2011 ) HånDBog om BArnEtS rEForm, SErvicEStyrElSEn, EDiSonSvEj 18.1. 5000 oDEnSE c
3 www.KolDing.DK
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621050_0004.png
4
Fa m il ierå dg ivn ing ens an b ri ng el sesg ru nd lag
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621050_0005.png
indholdsFortegnelse
ServicelovenS rammer for
anbringelSe af børn og unge ........................................... 6
vurdering af børn og ungeS behov
for anbringelSe .................................................................. 7
Særlige forhold vedr. anbringelSe
af Spædbørn ........................................................................ 9
Særlige forhold vedr. anbringelSe
af unge ................................................................................. 9
anbringelSeSgrundlaget tager
udgangSpunkt i følgende hovedprincipper .................... 9
valg af anbringelSeSSted ................................................ 11
Fa m i l i e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e l s e s g ru n d l ag
5
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621050_0006.png
Servicelovens rammer for anbringelse af
børn og unge
Det fremgår af Servicelovens § 50, at såfremt et barn eller en ung trænger
til særlig støtte, herunder på grund af fysisk eller psykisk funktionsevne skal
kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold.
Undersøgelsen skal anlægge en helhedsbetragtning og omfatte barnets eller
den unges:
Udvikling og adfærd
Familieforhold
Skoleforhold
Sundhedsforhold
Fritidsforhold og venskaber
Andre relevante forhold
Undersøgelsen afdækker barnets eller den unges, forældrenes og
netværkets ressourcer og vanskeligheder. Formålet er at skabe de
mest optimale betingelser for succesfulde indsatser, herunder konti­
nuitet i anbringelsen.
Det betyder:
at der tages udgangspunkt i systematiske metoder i udrednings­
arbejdet,
at der aktivt gøres brug af eksisterende oplysninger,
at der undersøges skånsomt, grundigt og fyldestgørende, og ikke
mere omfattende end hvad formålet tilskriver,
at netværket afsøges evt. via metoden familierådslagning i forhold
til om netværkets ressourcer kan afhjælpe barnets/den unges
behov.
Medmindre særlige forhold gør sig gældende, kan støtte kun iværk­
sættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse jf. Ser­
vicelovens § 50 og § 51. Kommunalbestyrelsen skal altid vælge den
eller de mindst indgribende formålstjenstlige foranstaltninger, som
kan løse de behov, der er dækket gennem undersøgelsen.
Det er et fast princip i socialretten, at den mindst indgribende, men
hensigtsmæssige foranstaltning skal vælges.
Det skal fremgå af den børnefaglige § 50 undersøgelse, at mindre
indgribende indsatser har været afprøvet, eller at det fagligt vurderes
og begrundes, at mindre indgribende indsats ikke er tilstrækkelig til
at dække barnets den unges behov for hjælp og støtte.
Forinden der træffes afgørelse, skal der foreligge handleplan, hvori
der tages stilling til formål og mål for indsatsen, og tages stilling til
hvornår og hvordan den ønskede effekt med indsatsen forventes
opnået.
6
Fa m il ierå dg ivn ing ens an b ri ng el sesg ru nd lag
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621050_0007.png
vurdering af børn og unges behov for
anbringelse
Anbringelse sker af hensyn til barnet, og ikke for at beskytte omgivel­
serne.
Inden beslutning om anbringelse inddrages barnets/den unges
private og offentlige netværk med det formål at afsøge om der er
personer/familiemedlemmer eller andet netværk omkring barnet, som
vil kunne være med til at bidrage til løsning af barnets problemer.
Børnelinealen
4
kan anvendes som hjælp til at vurdere, om et barn
eller ung skal anbringes uden for hjemmet.
Denne referenceramme bruges af alle, der arbejder med børn og
unge i normalsystemet, dvs. skoler, daginstitutioner, SFO, PPR, sund­
hedsplejersker m.v.
Børnelinealen gør det muligt at samarbejde om en opgave­ og an­
svarsfordeling for det enkelte barn eller unge, herunder at tilrettelæg­
ge et hensigtsmæssigt tværfagligt samarbejde og indsats. Børneline­
alen beskriver, hvilke børn og familier, der henhører under begrebet
risikobørn og hvilke der hører ind under normalområdet.
Børnelinealen er ikke en facitliste, men et værktøj, der kan danne ud­
gangspunkt for en fælles forståelse af problemstillingen i den enkelte
sag.
Børn og unge i kategori 1 til 3 tilbydes ikke anbringelse men indsatser
i normalsystemet.
Børn og unge i 4a tilbydes som hovedregel ikke anbringelse, men
tilbydes i stedet forebyggende foranstaltninger.
Børn og unge i 4b, som er i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade
tilbydes anbringelse, såfremt et alternativ tilbud til anbringelse ikke
kan imødekomme barnets/den unges behov for støtte.
Alternativ til anbringelse er kompenserende og ressourcekrævende
indsatser/foranstaltninger, der træder i stedet for en anbringelse.
Indsatsen er således mere omfattende end øvrige forebyggende
foranstaltninger.
Vurderingen tager afsæt i hele familiens samspil og trivsel samt en
konkret individuel vurdering af barnets/den unges behov. Udgangs­
punktet for vurderingen er, at børns signaler på mistrivsel skal ses i
sammenhæng med forældrenes / familiens og det øvrige netværks
muligheder for at afhjælpe barnets/den unges problemer.
For børn i førskolealderen er der som oftest tale om alvorlige mangler
i forældrenes omsorgskompetence, der fører til en anbringelse. Det
vil sige utilstrækkelig omsorg for og behandling af barnet med risiko
for fejludvikling til følge.
4
www.KolDing.DK
Fa m i l i e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e l s e s g ru n d l ag
7
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621050_0008.png
For børn i skolealderen er der ofte tale om forældres manglende
omsorgskompetence kombineret med børnenes specifikke problemer,
bl.a. i forhold til skole og sociale relationer. Børnene er derfor i risiko
for fejludvikling.
Dette betyder at børn og unge kan anbringes når:
Der ikke findes andre muligheder, der kan afhjælpe barnets
mistrivsel.
Barnets netværks ikke kan bidrage i forhold til løsning af barnets
problemer.
Der er grundlag for anbringelse uden samtykke.
Forældrenes kompetencer er helt utilstrækkelige i forhold til at
varetage omsorgen for barnet eller den unge.
Barnet/den unge er uledsaget flygtning.
Der skal være en begrundet formodning om, at formålet med
anbringelsen rent faktisk kan opnås.
Kriminelle unge, som anbringes ved dom og eller som anbringes
som alternativ til afsoning.
Det betyder at børn og unge ikke anbringes når:
De fungere normalt, men midlertidigt har nedsat trivsel, på grund
af f.eks. krise i familien.
Det er tilstrækkeligt med indsatser fra netværket, normalsystemet
samt forebyggende hjælpeforanstaltninger.
Det kan være tilstrækkeligt med ambulant behandling.
De udelukkende har behov for undervisning og specialpædagogisk
indsats gennem folkeskoleloven.
Der er mulighed for at etablere privat familiepleje.
Der ikke kan opnås samtykke til anbringelse, og der ikke er grund­
lag for anbringelse udenfor hjemmet uden samtykke.
Vanskelighederne bunder i generationskonflikter.
Den unge ikke er motiveret for anbringelse.
Formålet kan opnås med andre mindre indgribende formåls­
tjenstlige foranstaltninger / indsatser.
8
Fa m il ierå dg ivn ing ens an b ri ng el sesg ru nd lag
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621050_0009.png
Særlige forhold vedr. anbringelse af
spædbørn
Som hovedregel anbringes spædbørn i barnets netværk eller i pleje­
familie. Dog kan mindre børn anbringes på døgninstitution Tinghøj
til observation eller behandling, såfremt de har særlige vanskelighe­
der. Det kan f.eks. være ved særlige behandlingsbehov, eller børn til
adoption.
Særlige forhold vedr. anbringelse af unge
Som hovedregel forsøges iværksat mindre indgribende indsatser til
unge, idet en anbringelse så sent i barndommen ofte ikke fører til det
ønskede resultat.
Anbringelse af 14­18 årige finder kun sted, når der er tale om:
Unge der er udsat for alvorlig massivt omsorgssvigt, ved dom eller
ungdomssanktion, omfattende problemstillinger, der ikke kan imø­
dekommes i en tværfag i dagregi, eller at den unge er til fare for sig
selv, og at problemet ikke kan løses lokalt.
I igangværende anbringelser af unge, skal der så tidligt som muligt og
senest ved det 16. år i handleplanen tages stilling til, hvilke former for
støtte det antages den unge får brug for frem til og efter det 18. år.
Aktører skal inddrages i den konkrete planlægning, således der finder
en sammenhængende indsats sted og hvor denne er målrettet i.f.t.
den unges uddannelsesplan.
Unge som ikke er motiverede for, at forblive på anbringelsesstedet
og gentagende gange forlader det, vil blive tilbudt støtte ved hjemgi­
velse til forældrene eller støtte i forbindelse med anbringelse på eget
værelse. Derudover kan unge, som skal lære at tage ansvar for eget
liv, anbringes på værelse som alternativ til mere omfattende døgnan­
bringelse. Anbringelsen på eget værelse suppleres oftest med støtte
til den unge via kontaktperson.
Fa m i l i e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e l s e s g ru n d l ag
9
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621050_0010.png
Anbringelsesgrundlaget tager
udgangspunkt i følgende hovedprincipper
Barnet/den unge, forældrene og netværket
inddrages i et respektfuldt
samarbejde gennem hele processen og så vidt muligt med forældre­
nes/den unges samtykke til anbringelsen. Anbringelsen skal ske i tæt
samarbejde med familien barnet/den unge før, under og efter anbrin­
gelsen
Tværfagligt samarbejder
– der skal iværksættes koordineret tværfag­
ligt samarbejde, før, under og efter anbringelsen, der bygger på en
lokal rummelig og koordineret indsats.
Nærhed
– barnet /den unge anbringes så tæt på hjemmet som mu­
ligt, i deres eget nærmiljø så barnet/den unge kan bevare tilknytnin­
gen til familie, netværk, daginstitution, skole, klub m.v.
Fleksibilitet
– institutioner skal være rummelige og fleksible.
Anbringelsens varighed
Når den kommunale handleplan og formål, og mål for anbringelsen
udarbejdes tages der stilling til hvornår, og hvordan den ønskede
effekt med anbringelsen forventes opnået.
Socialrådgiveren har i forbindelse med anbringelsen det overord­
nede koordinerende ansvar for samtlige indsatser til hele familien.
Det drejer sig blandt andet om ansvaret for løbende at vurdere, om
anbringelsesstedet kan tilgodese barnets/den unges behov for støtte
og hjælp. Vurderingen skal indeholde en stillingtagen til, om barnets/
den unges problemer er blevet hjulpet eller ikke kan afhjælpes ved
den aktuelle anbringelse, og således bringes til ophør.
Såfremt der indenfor det første halve år ikke ses en positiv effekt af
indsatsen skal det vurderes, om anbringelsen skal ændres eller brin­
ges til ophør.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621050_0011.png
valg af anbringelsessted
Det centrale når der besluttes anbringelse er, at anbringe barnet/den
unge anbringes i nærmiljøet og i et miljø, som er kendetegnet ved
nærhed, tilknytning, mulighed for relations dannelse og kontinuitet.
Anbringelsen af barnet eller den unge prioriteres i følgende
rækkefølge:
Private familieplejer (ikke en anbringelse)
Netværksanbringelse
Plejefamilieanbringelse
Kommunalplejefamilieanbringelse
Mindre institution eller opholdssted.
Specialinstitution
Ved valg af anbringelsessted tages afsæt i ovenstående og i problem­
stilling, behandlingsbehov og i nærhedsprincippet.
Såfremt Kolding Kommune selv har egnet anbringelsessted til en
given målgruppe, skal det anvendes frem for opholdssteder eller
institutioner i andet regi.
I akut situation anvendes Koldings kommunes egen institution Ting­
høj, frem til der findes permanent løsning.
Køb af ydelser i andre kommuner kan ske når barnet/den unge har
behov for ydelser/behandling der ikke kan tilbydes i eget regi eller
ved pladsmangel.
Når søskende anbringes, bør det tilstræbes at bevare børnene sam­
let.
Hvis en ung, der er anbragt udenfor lokalområdet på et socialpæda­
gogisk opholdssted, eller en døgninstitution uden for kommunen, vil
kunne få gavn af et mindre indgribende tilbud i lokalområdet, gen­
skabes den unges tilknytning hertil.
Fa m i l i e rå dg i v ni n g e ns a n b ri n g e l se s g ru nd l ag
11
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016
1621050_0012.png
Social- og Sundhedsforvaltningen
nicolaiplads 6
6000 Kolding
tlf. 79 79 79 79
[email protected]