SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25.

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 250
Offentligt

FAMILIE-

RÅDGIVINGEN

KOLDING KOMMUNE

KOV1_Kvadrat_RØD

SELVVÆRD FOR BØRN

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016

fam ili erådg i vni ng en

Kolding Kommune har, fra den 1. januar 2014, be-

sluttet at indføre en ny organisering i Familierådgiv-

ningen.

Organiseringen indebærer, at der er et afsnit for

børn i aldersgruppen 0-12 år og et afsnit for unge i

aldersgruppen 13-18 (23) år.

Formålet med at opdele og specialisere i alders-

grupper er at sikre, at sags- behandlingen på myn-

dighedsområdet er sammenhængende og tværfag-

ligt helhedsorienteret.

Videre, at der tages højde for aldersspecifikke fagli-

ge fokuspunkter med henblik på at højne kvaliteten

af de indsatser, som iværksættes.

En tryg barndom er forudsætningen for at et barn

kan udvikle sig positivt, etablere et godt selvværd

og opøve de handlekompetencer, som er nødven-

dige for at kunne håndtere og modstå kriser og

modgang senere i livet.

Familierådgivningen inddrager barnet/den unge og

familien. Selv helt små børn har krav på at blive

hørt, inddraget og forstået ud fra deres egen ver-

den og hverdagsliv.

Familierådgivningen arbejder, i forhold til de unge,

i et fremadskuende fremtidsrettet perspektiv, hvor

derimod arbejdet og sagsbehandlingen med børn

er at værne om barnet, mod uhensigtsmæssige

påvirkninger fra primær omsorgspersoner og have

fokus på vigtigheden i den nære relationsdannelse

som afgørende betydningsfuld for barnets udvikling,

sundhed og trivsel.

I arbejdet med indsatser til børn i Familierådgivnin-

gen fokuseres på barnets oplevelse af at blive hørt

og inddraget, og på hvad der opleves betydnings-

fuldt for barnet.

I dette perspektiv er det brugbart, for at opnå det

bedste resultat i designet, at indhente oplysninger

fra børn i målgruppen, fra leverandører og samar-

bejdspartnere på området samt dansk og internati-

onal forskning, evidens og teorier.

Der er på denne baggrund foretaget kvalitative

interviews med seks børn, som er anbragt uden for

eget hjem eller i en forebyggende foranstaltning.

Der er afholdt dialogmøder med leverandører for

forebyggelse og anbringelsessteder, ligesom sund-

hedsplejerske og socialrådgivere er inddraget.

FORMÅL

Formålet med selvværd for børn er at kvalificere de

undersøgelser og hand- leplaner, der udarbejdes i

Familierådgivningen og blive endnu bedre til at mål-

rette indsatserne på området. Endvidere er formålet

at øge tidlig og rettidig indsats ud fra mindst mulig

indgriben princippet, og hvor hovedvægten vil være

valg af den mest formålstjenlige foranstaltning.

Familierådgivningen arbejder ud fra et fælles værdi-

grundlag, som indebærer at myndigheden i sagsbe-

handlingen af barnet og familien anlægger et fælles

børnesyn, som er i overensstemmelse med den

forskning og viden, der er på området, bl.a. Social-

forskningsinstituttet (SFI), gældende lovgivning og

FN’s Børnekonvention.

s e lvvæ rd fo r b ørn

er afgørende for disse børns udvikling og trivsel, i

forhold til at skabe modstandskraft (resiliens), at

barnet opnår at have stabil tilknytning til skole, fri-

tid og andre betydningsfulde hverdagsarenaer, hvor

de personlige forventninger til barnet ikke oversti-

ger dets stresstærskel og formåen.

En forudsætning for at barnet kan inkluderes i disse

hverdagsarenaer, med de vanskeligheder de har, er,

at barnet kun har få gode tætte relationer til f.eks.

en pædagog, en bedstemor eller en god kammerat.

Den nære og tidlige relationsdannelse

til forældrene

og til andre betydningsfulde voksne er helt afgøren-

de for barnets sundhed, udvikling, og trivsel.

AFSNIT FOR BØRNS FOKUS

Det at have fokus på relationsdannelse, støtte til

at indgå i fællesskaber og styrkelse af de sociale

kompetencer hos barnet, har stor betydning for det

forebyggende arbejde.

Ligesom styrkelsen af barnets skolemæssige kom-

petencer og faglige færdigheder står helt centralt i

den forebyggende indsats. Vellykket skolegang er

en yderst vigtig beskyttelsesfaktor for udsatte børn.

Der er en klar sammenhæng mellem evnen til, med

succes, at gennemføre et skole/uddannelsesforløb

og evnen til at bryde den negative sociale arv.

Fra forskning omkring udsatte børn ved vi, at det

Hart, Susan og Schwartz, Rikke (2008). Fra interaktion til relation: ”Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore og Fonagy” Hans

Reitzels Forlag.

KO LD I N G KO M M U N E 2 0 1 4

KO LD I NG KO M M U N E 2 0 1 4

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016

fam ili erådg i vni ng en

Endvidere er relationsdannelsen i bredere forstand,

nemlig i form af brobygning til væsentlige institutio-

ner i samfundet som børnehaver og skoler, også en

helt central beskyttelsesfaktor i barnets liv

Den nære relationsdannelse karakteriseres ved

begrebet ”bonding” – at knytte bånd, mens relati-

onsdannelse i bredere forstand karakteriseres med

begrebet ”bridging” – at bygge bro.

Indsatsen for børn har således både fokus på bro-

bygning (bridging) og relationsdannelse (bonding).

Det tværfaglige samarbejde og en helhedsorienteret

indsats er yderst afgørende for den samlede ind-

sats, og fokus herpå er altafgørende for at kunne

opnå formålet med indsatsen.

I forhold til børn i alderen 0-12 år sættes der ind

med en særlig tilrettelagt tidlig indsats.

Den tidlige indsats er vigtig, da adfærd og person-

lighed grundlægges allerede ved livets start.

Følgende forhold er vigtige:

•

Inddragelse af barnet, familien og netværket

•

Inddragelse af og samarbejde med det professio-

nelle netværk

•

At der foretages en grundig børnefaglig under-

søgelse af barn og familie før en foranstaltning

iværksættes

•

At der udarbejdes en helhedsorienteret handle-

plan med fokus på børneperspektivet

•

At der sættes ind så tidligt som muligt

•

At indsatsens varighed modsvarer problemets

karakter og omfang Flerstrenget intervention,

hvor der sættes ind samtidig på flere områder

og niveauer: Over for barnet, i familien, i barnets

institutioner og kammeratgrupper samt i familiens

socioøkonomiske forhold

•

At indsatsen integreres i barnets nærmiljø

Indsatsen overfor børn og deres familier er i Afsnit

for børn kendetegnet ved at facilitere både Bridg-

ning (brobygning) mellem barnet og dets familie og

de arenaer barnet færdes i til daglig, skole, fritid

m.v., samt understøtning af, at barnet opnår en

relation til kun få personer i dets netværk.

Afsnit for børn arbejder med fokus på at opbygge

barnets og familiens sociale kapital, bestående af

tilhørsforhold og inklusion, samt tættere relatio-

ner til udvalgte vigtige personer i barnets hverdag.

Dette betyder, at arbejdet med den børnefaglige

undersøgelse er kendetegnet ved, at rådgiveren har

fokus på at afdække ressourcer i barnets og famili-

ens professionelle og private netværk.

Servicelovens formålsbestemmelse omkring

børn og unge med behov for særlig støtte

Formålet med at yde støtte til børn og unge, der

har særligt behov herfor, er at sikre at disse børn og

unge kan opnå de samme muligheder for personlig

udvikling, sundhed og selvstændigt voksenliv, som

deres jævnaldrende. Støtten skal bl.a. sikre, at bar-

net og den unge opnår kontinuitet i opvæksten og

et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile

relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte bar-

nets eller den unges familiemæssige relationer.

BØRNESYNET

Barnet ses som aktør i sit eget liv med her og nu

rettigheder, hvilket medfører, at det ikke er nok at

se på barnets opvækstbetingelser som noget, der

har konsekvenser for barnets fremtid. Den bør-

nefaglige undersøgelse skal rettes mod barnets

aktuelle livsbetingelser i forhold til barnets færden

og oplevelser af de forskellige arenaer, hvor barnet

aktuelt færdes, dvs. barnets perspektiver inddrages

direkte.

Dette børnesyn er kendetegnet ved at barnet ses

i et økologisk, sociologisk perspektiv, hvor barnet

opfattes som et selvstændigt individ, som her og nu

sætter sine egne aftryk på sine omgivelser, hvilket

har betydning i forhold til de vilkår, som barnet

tilbydes.

s e lvvæ rd fo r b ørn

Som en konsekvens af dette syn bliver det relevant,

ikke blot at se på bar- nets opvækstvilkår, men også

på dets livsvilkår. Dvs. ikke blot at interessere sig

for forældrenes kompetence til at varetage barnets

behov som indikator for, hvordan det vil gå barnet,

men også fokusere på, hvordan hverdagslivet

i de forskellige arenaer ser ud her og nu - at under-

søge, hvordan barnet opfatter og mestrer livet.

Dette nye børnesyn betyder at Afsnit for børn har

brug for, at de voksne som er omkring barnet til

hverdag, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og

andre professionelle, ser barnet i forhold til det/de

miljøer, barnet er i.

Selvværd for børn arbejder derfor ikke kun ud fra

oplysninger omkring barnets mangelfulde trivsel,

men har også brug for at vide noget om barnets

stærke sider og i hvilke sammenhænge, de kom-

mer til udtryk. Afsnit for børn arbejder ud fra viden

omkring børneudvikling, som betyder, at børn kan

udvikle sig, selvom deres livsbetingelser her og nu

kan se håbløse ud.

SFI- Rapport, Udsatte børn og unges relationer styrkes, Lausten, m.fl. 2013

KO LD I N G KO M M U N E 2 0 1 4

KO LD I NG KO M M U N E 2 0 1 4

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016

fam ili erådg i vni ng en

EN ØKOLOGISK UDVIKLINGSFORSTÅELSE

Den økologiske udviklingsforståelse danner en del

af det overordnede teori- grundlag for den udred-

ningsmetode, som Familierådgivningen i forvejen

an- vender, som benævnes ICS- Integrated Chil-

dren’s System.

Ud fra en overordnet begrebsramme, som er inspi-

reret af en økologisk ud- viklingsforståelse, skal bar-

nets behov ses i forhold til, hvordan de miljøer som

barnet færdes i til daglig, spiller ind på hinanden og

kan have direkte eller indirekte indflydelse på om

barnets behov dækkes.

Barnet ses i forhold til fem systemer:

Mikrosystemet:

Dette system dækker over de per-

soner i barnets liv, som har direkte indflydelse på,

hvordan barnet trives og udvikles. f.eks. forældre,

søskende, dagpleje moderen, pædagoger og lærere.

Mesosystemet:

Dette system dækker over forhol-

det mellem mikrosystemerne. F.eks. kan samarbedet

mellem forældre og skolelærer have stor betydning

for barnets trivsel i skolen og i hjemmet.

Eksosystemet:

Omfatter de sammenhænge, som

kan have indirekte betyd- ning for barnet. F.eks. kan

forældres trivsel på deres arbejde have betydning i

forhold til, hvilket overskud forældrene har i forhold

til barnet.

Makrosystemet:

Er et samlebegreb i forhold til

aktuelle, kulturelle, historiske specifikke værdier, tra-

ditioner, der påvirker et menneske/barnet igennem

sit levede liv.

Kronarsystemet:

Henviser til barnets personlige

livslinje. Dvs., det omhandler et menneskes udvik-

lingsforløb fra fødsel til død. I den sammenhæng

har det betydning, hvilken historisk og kulturel tids-

periode barnet er født ind i forhold til børneopdra-

gelse, samfundsmæssige og politiske strømninger

og generationsforhold.

Barn i risiko

s e lvvæ rd fo r b ørn

En bredere model for socialt arbejde”

Netværksfokuseret

udredning

Opdyrkning af social

kapital - forbindelse til ufor-

melle former for støtte

Familierådgivningen tager som følge heraf udgangs-

punkt i metoder, som kan understøtte bonding/

bridging, idet disse begreber påpeger helhedsori-

enterede indsatser, hvor arenaerne for indsatsen er

familien, slægt, venner, dagtilbud, skole, fritid osv.

Der anvendes egnede metoder i sagsbehandlingen

som ICS og Familierådslagning. Især Familierådslag-

ning har ofte vist sig at være brugbar. Denne meto-

de medvirker til, at ressourcer i netværket afdækkes

og bringes i spil i forhold til at bakke op om barnet

og familien. Dette danner grobund for gode rela-

tionsdannelser og udvikling af en positiv identitet

hos barnet.

Disse metodemæssige tilgange bruges i forhold til

alle børn, som har brug for særlig støtte, idet især

disse børn har brug for et stærkt brugbart netværk,

som de kan støtte sig op af.

Ovenstående perspektiv er noget bredere end et

traditionelt perspektiv, som er kendetegnet ved, at

myndigheden tillægger sin egen funktion en direkte

afgørende betydning i forhold til barnets og famili-

ens trivsel.

Barnets velfærd i centrum- ICS – Håndbog- 2008 www.socialstyrelsen.dk

Bronfenbrenner, Urie(2005): Making human beings human: Bioecological perspectives on human development, Safe Publications

SFI- Konference. Udsatte børn og unge: rammer for relation i en dansk kontekst, Seniorforsker Turf Bøcker Jakobsen. Nyborg Strand,

den 3. april 2013

KO LD I N G KO M M U N E 2 0 1 4

KO LD I NG KO M M U N E 2 0 1 4

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016

fam ili erådg i vni ng en

Afsnit for børn tager som følge heraf udgangspunkt

i metoder, som kan un- derstøtte bonding/bridging,

idet disse begreber påpeger helhedsorienterede

indsatser, hvor arenaerne for indsatsen er famili-

en, slægt, venner, dagtilbud, skole, fritid osv. Der

anvendes egnede metoder i sagsbehandlingen som

ICS og Familierådslagning.

Især Familierådslagning har ofte vist sig at være

brugbar. Denne metode medvirker til, at ressourcer

i netværket afdækkes og bringes i spil i forhold til

at bakke op om barnet og familien. Dette danner

grobund for gode relationsdannelser og udvikling af

en positiv identitet hos barnet.

Disse metodemæssige tilgange bruges i forhold til

alle børn, som har brug for særlig støtte, idet især

disse børn har brug for et stærkt brugbart net-

værk, som de kan støtte sig op af.

Ovenstående perspektiv er noget bredere end et

traditionelt perspektiv, som er kendetegnet ved, at

myndigheden tillægger sin egen funktion en direkte

afgørende betydning i forhold til barnets og famili-

ens trivsel.

Selvværdsstrategi og anbringelsesgrundlag

Kolding Kommune har vedtaget forskellige prin-

cipper og fokuspunkter i forhold til at understøtte

borgerens mulighed for at kunne mestre sit eget liv.

Af formålet med Selvværdsstrategien fremgår

det:

Principperne omkring støtte til at designe sit eget liv

ligger i tråd med den måde Familierådgivningen ar-

bejder på i forhold til, hvornår børn og unge anbrin-

ges uden for eget hjem, som er beskrevet i anbrin-

gelsesgrundlaget, nemlig at afsøge de ressourcer

som findes i barnet og den unges hverdagsliv, i

erkendelse af, at det er i disse sociale sammenhæn-

ge barnet og den unge skaber identitet og selvværd.

Det fremgår af evidensbasseret viden, at anbrin-

gelse uden for eget hjem, som udgangspunkt, ikke

altid løser barnets problemer.

Mindre indgribende formålstjenlige indsatser vil blive

afsøgt i højere grad i forhold til at opnå formålet.

Hovedvægten vil være valg af den mest formålstjen-

lige indsats/foranstaltning.

Det betyder, at alternativer til anbringelse vil blive

anvendt, såfremt barnets særlige behov kan tilgo-

deses ved forsat ophold i hjemmet, hvor der vil blive

sat ind med massiv støtte.

For børn, hvor det er nødvendigt at anbringelse

finder sted, vil fokus på net- værk og slægt være i

højsæde, og i forhold til valg af anbringelsessted

tager matchet udgangspunkt i barnets individuelle

behov.

Forældrene tilbydes særskilt støtte i hjemmet i

forbindelse med anbringelsen med det formål, at

anbringelsen bliver af kortere varighed.

I forhold til de udsatte børn har det offentlige hjæl-

pesystem en særlig forpligtelse til at sikre, at børn

ikke overlades til private kræfter, idet tilfældighed vil

kunne komme til at erstatte ansvarlighed i forhold til

gældende lovgivning.

Afsnit for børn vil have en skærpet opmærksomhed

på at sikre at inddragelse af frivillige kræfter, private

netværk omkring barnet og familien sker på

en sådan måde, at barnets behov for omsorg,

udvikling og trivsel aldrig sættes over styr i forhold

til private initiativer. Især i forhold til det lille barn

handler indsatsen fra det offentlige hjælpesystem

ofte om at skærme barnet mod skadelige påvirknin-

ger fra miljøet, hvor anbringelse uden for eget hjem,

især i forhold til denne målgruppe, vil kunne være

nødvendig - også i et forebyggende perspektiv.

FREMADRETTET PRAKSIS

Kendetegnende for en del af de familier, som ud-

satte børn kommer fra, er at familierne ofte har et

socialt begrænset netværk, psykisk sygdom, dårlig

begavelse og generelle fattigdomsproblemer både

økonomisk og kulturelt.

Sagsbehandlingen vil fremadrettet have fokus på

tidlig inddragelse af barnet, familien og øvrigt net-

værk, både privat og offentlig.

Afsnit for børn vil fremover arbejde ud fra en økolo-

gisk forståelsesramme. Det betyder, i det moderne

samfund hvor mange børn fra de er helt små bliver

passet af andre end forældrene, at det ikke blot er

forældrene, som har direkte indflydelse på barnets

udvikling og trivsel.

En dagplejemor kan f.eks. have afgørende betydning

for at et barn, som lever under forælderens van-

skelige forhold, kan udvikles og trives, netop fordi

der er en anden person i dets hverdag, som formår

at kompensere for noget af den grundlæggende

omsorg, som forældrene måske ikke er i stand til at

give fuldt ud.

Arbejdet vil være helhedsorienteret i forhold til hele

familien, idet forældrenes trivsel og hverdag kan

have stor betydning i forhold til trivslen i familien.

Afsnit for børn vil i samarbejde med andre forvalt-

ninger og afdelinger optimere et tværgående sam-

arbejde omkring den hele familie.

Dette indebærer, at viden omkring forælderenes

arbejds- og økonomiske situation vil blive inddraget

i sagsbehandlingen, idet langvarig arbejdsløshed

kan medføre udvikling af et egentligt fattigdoms-

problem i familien, hvilket kan indebære manglende

psykisk overskud til at tackle almindelige hverdags-

problemer f.eks. i forhold til opdragelse og nærvær i

familien.

I udarbejdelsen af Selvværd for børn har vi inter-

viewet børn. Svarene fra børnene i interviewene

understøtter teorien om vigtigheden i at tage ud-

gangspunkt i barnets hverdag, og hvad der egentligt

betyder noget for barnet.

Et barn udtaler i et interview på spørgsmålet om,

hvad socialrådgiveren kan hjælpe med:

”Jeg ved

ikke, hvad jeg kan bruge dig til. Det er svært at

vide”.

Et andet barn siger:

”at jeg skal have det godt

hos Lars og Gitte (plejeforældre)”.

Børnenes udsagn understøtter forskningen på om-

rådet og understøtter Familierådgivningens børne-

syn og den sagsbehandlende kvalitet og tilgang der

tilstræbes i børnesagerne.

s e lvvæ rd fo r b ørn

Børnenes udsagn kan sige noget om vigtigheden

i, at socialrådgiverens funktion og rolle er at være

facilitator i forhold til at hjælpe med til, at barnets

hverdag fungerer for barnet, med respekt for det,

der betyder noget for barnet.

Socialrådgiveren som facilitator er, at sikre at styrke

familien i barnets liv, således at der skabes et bedre

fundament for, at forældrene bliver bedre i stand til

selv at skabe den nødvendige trygge ramme om-

kring barnet.

Eksempelvis udarbejdes den børnefaglig under-

søgelse pga. barnet mistrives i skolen – barnet,

forældrene og skolen inddrages i undersøgelsen. I

undersøgelsesforløbet sker en proces, hvor der op-

står relationsdannelse mellem forældre og barn og

skole, de begynder at se hinandens styrker.

Der opstår et samarbejde og både skole og forældre

udvikler et andet syn på hinanden i relationen, og

det smitter af på barnet.

Processen i undersøgelsen og den brigning og bon-

ding der sker, er over et forløb på knap 4 måneder,

og gør at barnet ikke længerer er i målgruppen for

særskilt støtte, og derved er der ikke behov for at

iværksætte en indsats/foranstaltning til barnet.

Kolding er et

selvværdssamfund.

Vi giver muligheder

og myndighed tilbage til

mennesker, der selv kan.

I en ramme af fællesskab,

medborgerskab og frivillighed

tror vi på, at det gør

både den enkelte

og samfundet stærkere.

Vi tror på, at selvværd er mere

end velfærd.

KO LD I N G KO M M U N E 2 0 1 4

KO LD I NG KO M M U N E 2 0 1 4

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016

fam ili erådg i vni ng en

I interviewene med børnene og på spørgsmålet

omkring hvilke personer, som er vigtige for barnet

at have i hverdagen, siger et af børnene, at der er

en fætter som er vigtig. Andre svarer, at mor og

far er vigtige for barnet. Disse oplysninger indgår

i socialrådgiverens kortlægning af, hvilke personer

der er vigtige for barnets hverdag, og kan bidrage til

dannelse af gode relati- oner for barnet.

En kortlægning af hvilke personer der er vigtige for

barnet indgår i systema- tiseret i sagsbehandling

på nuværende tidspunkt, men vil fremadrettet ind-

gå, og være i form af et familie/netværksstamtræ,

således det bliver visuelt for barnet og familien hvor

ressourcerne er, og hvordan de kan bruges.

Omsorgen for det ufødte barn er vigtig i forhold til

at forebygge fosterskader og deraf mangelfuld ud-

vikling af barnet. Fostret kan påvirkes negativt, hvis

den gravide indtager alkohol og stoffer under gravi-

diteten. Endvidere har det afgørende betydning for

moderens etablering af relation til barnet, når det

er født, at hun under graviditeten ikke udsættes for

vedvarende sociale belast- ninger, som kan påvirke

hendes accept og tilknytning til det ufødte barn.

Indsatsen for små børn i alderen 0 til 4 år vil have

fokus på at træne forældrenes handlekompeten-

cer i forhold til barnet, og gøre dem bevidste om

egne ressourcer (bridging). Målene i handleplanen

vil have fokus på, at det enkelte barn og families

behov bliver tilgodeset. Forældrene støttes i at lære

forældrerollen og erkende og tro på egne ressourcer

– og blive bevidste om egen adfærd og egne res-

sourcer. Det handler eksempelvis om at socialrådgi-

veren i undersøgelsesforløbet via metoden ICS, har

fokus på at fortælle og snakke om og fremhæve det

positive.

Endvidere vil fokus være at hjælpe forældrene til at

identificere og udvikle deres netværk (bonding), for

derved at bidrage til at forældrene bliver bragt ud

af den sociale isolation, som mange befinder sig i.

Samtidig virker netværk som beskyttelsesfaktorer for

børn i udsatte familier – bånd til betydningsfulde

voksne i eller uden for familien er en af de vigtigste

faktorer, og der vil i handleplanen fremadrettet også

være fokus på dette.

For børn i alderen 5 til 9 år vil sagsbehandlingens

fokus være, at barnet får forståelsen af sig selv som

en del af fællesskabet, da evnen til at gå ind i fæl-

lesskabet har stor betydning.

Ca. 50% af børnene i denne aldersgruppe reage-

rer med uhensigtsmæssig udadreagerende adfærd

mens 17% med indadreagerende, og begge dele kan

give problemer med at begå sig i sociale sammen-

hæng.

Mål i handleplanen vil derfor blandt andet have det

primære sigte, at skabe venskaber med jævnaldrene

og skabe gode relationer til de voksne, som omgiver

dem. Videre vil sigtet være at skabe forudsætninger

hos barnet, så det kan modtage læring og arbejde

med at indlæring rent faktisk finder sted (bridging),

med fokus på at barnet forbliver eller kommer tilba-

ge i almenområdet.

Målene i handleplanen er ikke i samme grad, som i

aldersgruppen 0 til 4 år, koncentreret om forældre-

ne, men der er dog fortsat fokus på at opbygge re-

lationskompetence hos forældrene. Desuden støttes

forældrene i den helt basale omsorg for barnet og i

at have øje for at inddrage barnets bredere netværk

i form af andre familiemedlemmer, naboer, venner,

lærere eller pædagoger (bonding).

I sagsbehandlingspraksis for børn i alderen 10 til 13

år er fokus først og fremmest på barnet selv, og i

mindre grad på forældrene. Familien er fortsat en

vigtig base for barnet i denne målgruppe, men ven-

ner, skole og fritid får en voksende rolle for barnets

selvforståelse. Der kan for denne målgruppe være

risikoadfærd i form af misbrug, kriminalitet og pjæk

fra skolen. Psykiske problemer hos barnet kan be-

gynde at vise sig tydeligere.

Forældrene skal støttes i at komme på banen, sætte

grænser og stå fast. For 1/3 af børn i denne mål-

gruppe er relationen til forældrene negativ.

Det er derfor vigtigt at ind tænke det bredere net-

værk i form af andre familiemedlemmer og nøgle-

personer i barnets nærmiljø.

Barnets faglige kompetencer gennem skole (brid-

ging) og følelse af tryghed og fællesskab samt styr-

ke barnets sociale kompetencer ved at inddrage og

udvikle det netværk (bonding) vil være fokuspunkter

i handleplanen.

Der er tæt sammenhæng mellem barnets tilfreds-

hed med livet og oplevelsen af at have mindst én

god ven. Venskaber – mindst en god ven - vil have

særligt fokus i praksis.

Ligesom målet er, at barnet skal være i stand til at

passe skolen, komme til tiden, være opmærksom og

deltagende i timerne, samt at få læst lektier – fokus

vil være det tværfaglige samarbejde, hvor skolen er

en vigtig aktør.

Skole, venner og fritid har en stor betydning for

barnets selvforståelse, og i praksis vil mål for disse

områder indgå i handleplanen.

Ovenstående betyder i praksis for børn 0 til 13 år,

at familiens eget netværk, som den nære familie,

slægtninge, venner og de frivillige kræfter, eks. selv-

hjælpsgrupper, i større omfang end tidligere vil blive

afsøgt og medinddraget i den børnefaglige under-

søgelse og barnets handleplan, i den udstrækning

at det er foreneligt med barnets behov. Familieråd-

givningen vil fremadrettet samarbejde i langt højere

grad med barnet og familien.

Samtidigt vil de professionelle herunder skolen,

daginstitutionen, sundhedsplejen, PPR, jobcente-

ret og andre, som er omkring barnet og familien til

hverdag i højere grad blive inddraget i den børne-

faglige undersøgelse og handleplan, således at res-

sourcerne i det tværfaglige samarbejde samlet bliver

bragt i spil. Dette betyder, at samarbejdspartnerne

i højere grad vil blive direkte inddraget i sagsbe-

handlingen i modsætning til tidligere, hvor der som

oftest udelukkende blev indhentet statusudtalelser

fra samarbejdspartnerne.

For at belyse hele barnets situation vil tværfaglige

samarbejdspartnere fremadrettet blive inviteret til

opfølgning af handleplanen for at skabe endnu bed-

re sammenhæng og sikre brobygning mellem de

forskellige arenaer, som børnene færdes i.

Dette medvirker også til den relationsdannelse, som

er så vigtigt og altafgørende for barnet i forhold til

dets sundhed og udvikling.

Fremadrettet vil Familierådgivningen arbejde hele

vejen rundt om barnet med familien og netvær-

ket, skolen og daginstitutionen m.v. Alle i barnets

arenaer som har en betydning ifht. at opnå de for-

andringer, der skal ske via indsatsens til barnet og

familien, vil blive inddrage i handleplanen og derved

vil fokus fra Familierådgivningen være at bygge bro

(briging) og skabe relationer for barnet. (bonding)

s e lvvæ rd fo r b ørn

Forandringen af arbejdet i Familierådgivningen med

Selvværd for børn er, at barnet vil være endnu mere

i centrum - barnet bliver set, hørt og forstået, og vil

have en oplevelse af dette.

Forældrene vil i langt højere grad blive forholdt de-

res hovedansvar for bar- net, og måden at sagsbe-

handle på fremadrettet vil være med fokus på det

tværfaglige samarbejde. Ligeledes vil fokus være at

bringe de ressourcer der er hos forældrene selv, i

netværket eller andre, der har nær relation til bar-

net i spil, og dette langt mere end det er formået

tidligere i sagsbehandlingen.

Det vil for sagsbehandlingen og for barnet og foræl-

drene betyde at kvaliteten i de børnefaglige under-

søgelser, handleplanerne og de indsatser/foranstalt-

ninger, der iværksættes, bliver forbedret.

Endvidere vil der være en bedre sammenhæng

mellem underretning, undersøgelse og handleplan,

hvorved kan socialrådgiveren bedre kan vurdere

kva- lificeret, rettidig den forebyggende indsats/for-

anstaltning til barnet og familien. Ligesom der ved

opfølgning af indsatsen/foranstaltningen, på grund

af en kvalitetssikret handleplan hvor samarbejds-

partnere, forældre og netværk, der har betydning

for barnet, deltager, vil kunne følges tæt op på må-

lene og formålet, og vurderes på om handleplanen

skal justeres, eller der skal ske ændringer i eller af

indsatsen/foranstaltningen.

KO LD I N G KO M M U N E 2 0 1 4

KO LD I NG KO M M U N E 2 0 1 4

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Materiale fra indenlandsk studietur med fokus på udsatte børn og unge, den 25. – 26. februar 2016

Senior- og Socialforvaltningen

Familierådgivningen

Nicolai Plads 6

6000 Kolding

Tlf. 79 79 27 67