SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: 3 grund- og nærhedsnotater om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedr. formueforholdet mellem ægtefæller og i sager vedr. de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber samt om afgørelse om bemyndigelse til at indføre et forstærket samarbejde fsva. kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem internationale par, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 247
Offentligt

Enhed

Kontoret for Fami-

lier

Sagsbehandler

LTH

Sagsnr.

2015 - 8195

Dato

05-04-2016

Grund- og nærhedsnotat

Forslag til Rådets forordning om kompetence, lov-

valg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i

sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af

registrerede partnerskaber

(KOM (2016) 107)

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 2. marts 2016 forslag til en rådsafgørelse, der bemyndi-

ger de 17 medlemsstater, der har anmodet herom, til at indføre et forstærket samar-

bejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgø-

relser i sager vedrørende formueforholdet mellem internationale par, som omfatter

både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrere-

de partnerskaber. Baggrunden for forslaget er, at det ikke har været muligt at opnå

den fornødne enstemmighed om Kommissionens forslag til forordninger om formue-

forholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerska-

ber.

Samtidig med forslaget til rådsafgørelsen fremsatte Kommissionen forslag til de for-

ordninger om kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i

sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller (KOM (2016) 106) og de for-

mueretlige virkninger af registrerede partnerskaber (KOM (2016) 107), som bemyndi-

gelsen vedrører. Disse forslag er omfattet af retsforbeholdet.

Dette notat vedrører forslaget om de formueretlige virkninger af registrerede partner-

skaber. Dette forslag har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske

Union for de internationale aspekter af de formueretlige virkninger af registrerede

partnerskaber. Med henblik herpå indeholder forordningen bl.a. regler om international

kompetence, lovvalg samt anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelser

m.v.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til selve forslaget, men de omhandlede medlemsstater har tidligere tilsluttet

sig indholdet af forslaget.

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget har ikke

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark er grundlæggende

positiv over for initiativet.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: 3 grund- og nærhedsnotater om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedr. formueforholdet mellem ægtefæller og i sager vedr. de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber samt om afgørelse om bemyndigelse til at indføre et forstærket samarbejde fsva. kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem internationale par, fra social- og indenrigsministeren

2. Baggrund

Den 16. marts 2011 fremsatte Kommissionen to forslag:



Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægte-

fæller (KOM (2011) 126).



Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger

af registrerede partnerskaber (KOM (2011) 127).

Forslagene indeholdt regler om internationale aspekter om formueforholdet mellem

ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber. Forslagene

blev fremsat under henvisning til TEUF artikel 81, stk. 3. Vedtagelse af forslagene

krævede derfor enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslagene var omfattet af Danmarks retsforbehold.

Forslagene blev senest drøftet på Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. december 2015. På mødet tilsluttede et flertal af medlemsstaterne sig forslage-

ne, men det var ikke muligt at opnå den fornødne enstemmighed. Rådet konkludere-

de, at det ikke var muligt at nå til enighed om forslagene inden for rimelig tid. Mange

delegationer tilkendegav, at de var positive over for at etablere et forstærket samar-

bejde om de emner, forslagene omfatter.

Herefter meddelte 17 medlemsstater Kommissionen, at de ønskede at deltage et

sådant samarbejde. Det drejer sig om følgende medlemsstater: Belgien, Bulgarien,

Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien, Luxembourg, Malta, Nederlandene,

Portugal, Slovenien, Spanien, Svrige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 2. marts 2016 Forslag til Rådets afgø-

relse om bemyndigelse til at indføre et forstærket samarbejde for så vidt angår kompe-

tence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende for-

mueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem

ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber (KOM (2016)

108). Dette forslag er fremsat under henvisning til TEUF artikel 329, stk. 1. Forslaget

er således ikke omfattet af retsforbeholdet. Der henvises til grund- og nærhedsnotatet

om forslaget.

Kommissionen fremsatte samtidig følgende forslag, som bemyndigelsen vedrører:



Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægte-

fæller (KOM (2016) 106).



Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige virkninger af

registrerede partnerskaber (KOM (2016) 107).

Forslagene tager udgangspunkt i de kompromisforslag, som blev drøftet på Rådsmø-

det i december 2015.

Nærværende notat omhandler forslaget vedrørende de formueretlige virkninger af

registrerede partnerskaber. Der henvises til grund- og nærhedsnotatet om forslaget

vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller. De to forslag er i vidt omfang ens;

forskellene mellem dem skyldes ifølge bemærkningerne til forslagene de særlige

karakteristika ved henholdsvis ægteskab og registreret partnerskab og de forskellige

retsvirkninger af disse samlivsformer.

Forslagene, som er modtaget i dansk oversættelse den 11. marts 2016, er fremsat

under henvisning til TEUF artikel 81, stk. 3. Forslagene er dermed omfattet af retsfor-

beholdet. Forslagene skal vedtages enstemmigt af Rådet efter høring af Europa-

Parlamentet.

Efter TEUF artikel 330 kan alle Rådets medlemmer deltage i forhandlingerne om et

forslag til indførelse af et forstærket samarbejde som de foreliggende forordningsfor-

slag, men kun medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der deltager i

et forstærket samarbejde, deltager i afstemningen om dem.

Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er ifølge

TEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater, men de er til enhver tid

åbne for alle medlemsstater.

3. Formål og indhold

3.1. Formål

Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme for international kompetence og

lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige virkninger af registrere-

de partnerskaber og at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter herom mellem

medlemsstaterne.

Harmonisering af lovvalgsregler vedrørende de formueretlige virkninger af registrere-

de partnerskaber vil kunne forenkle behandlingen af sager herom og give borgerne

bedre mulighed for at forudsige, hvilken lov der finder anvendelse.

3.2. Indhold

3.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at forordningen

skal omfatte både den daglige forvaltning af registrerede partneres aktiver og bodeling

ved separation og skilsmisse eller ved skiftet efter en af partnernes død.

Efter artikel 1 finder forordningen anvendelse på de formueretlige virkninger af regi-

strerede partnerskaber. Det præciseres, at forordningen ikke finder anvendelse på

skatteretlige, toldretlige og forvaltningsretlige anliggender. Den finder heller ikke an-

vendelse på eksistens, gyldighed og anerkendelse af registreret partnerskab, partner-

nes rets- og handleevne, underholdspligt, arveret, social sikring m.v..

Forordningen indeholder i artikel 3 definitioner af en række af de andre begreber, der

anvendes i forordningen. Ved "registreret partnerskab" forstås reguleret samlivsform

mellem to personer, som er fastsat i loven, hvis registrering er obligatorisk i henhold til

denne lov, og som opfylder de juridiske formaliteter, der kræves i henhold til denne lov

for dets oprettelse. Ved "formueretlige virkninger af et registreret partnerskab" forstås

et sæt regler om de formueretlige forbindelser mellem partnerne indbyrdes og i deres

forbindelser med tredjemand som følge af det retsforhold, som det registrerede part-

nerskab eller dettes opløsning skaber, og ved "aftale om formueforholdet mellem part-

nere" forstås aftale mellem partnerne eller de kommende partnere om de formueretli-

ge virkninger af deres registrerede partnerskab.

Betegnelsen ”ret” omfatter også administrative myndigheder m.v., når visse betingel-

ser er opfyldt, navnlig at de er uafhængige og overholder almindelige parthøringsreg-

ler, samt at deres afgørelser er undergivet domstolsprøvelse og har samme effekt

som en retsafgørelse.

3.2.2. Kompetence (kapitel II)

Kompetencereglerne

Hvis en ret i en medlemsstat behandler en sag om arven efter en registreret partner i

medfør af arveretsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 650/2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter ved-

rørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis), har retterne i den pågæl-

dende stat efter artikel 4 kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende

de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab i forbindelse med denne

arvesag.

Hvis en ret i en medlemsstat skal træffe afgørelse om opløsning af et registreret part-

nerskab, har retterne i den pågældende stat efter artikel 5 kompetence til at træffe

afgørelse om de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab i forbindelse

med denne opløsning eller omstødelse, hvis partnerne har aftalt det.

Hvis ingen ret i en medlemsstat har kompetence i henhold til artikel 4 og 5 eller i andre

tilfælde end dem, der er anført i artikel 4 eller 5, er følgende retter i medlemsstaterne

efter artikel 6 kompetente:

a) De retter, på hvis område partnerne har deres sædvanlige opholdssted på det tids-

punkt, hvor sagen anlægges, eller subsidiært

b) de retter, på hvis område partnerne havde deres seneste sædvanlige opholdssted,

for så vidt en af dem stadig er bosat dér på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller

subsidiært

c) de retter, på hvis område sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted på det tids-

punkt, hvor sagen anlægges, eller subsidiært

d) retterne i den medlemsstat, hvor begge partnere er statsborgere på det tidspunkt,

hvor sagen anlægges, eller subsidiært

e) de retter, i henhold til hvis lov det registrerede partnerskab er indgået.

I sager omfattet af artikel 6 kan parterne efter artikel 7 aftale, at retterne i den med-

lemsstat, hvis lov er gældende efter artikel 22 og artikel 26, stk. 1, (se pkt. 3.2.3.), eller

i den medlemsstat, i henhold til hvis lov det registrerede partnerskab er indgået, har

enekompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende deres indbyrdes

formueforhold.

Artikel 8, 10 og 11 indeholder en række særlige kompetenceregler, herunder

kompetence for en ret, for hvilken sagsøgte giver møde uden at fremsætte indsigelser

mod rettens kompetence.

Artikel 9 indeholder en regel om alternativ kompetence, der finder anvendelse, hvis en

ret, der har kompetence efter artikel 4, 5 eller 6, litra a-d), finder, at dens lovgivning

ikke anerkender registreret partnerskab som institution. I så fald kan retten erklære sig

inkompetent.

Erklærer en ret sig inkompetent, kan parterne i et vist omfang aftale at tillægge retter-

ne i en anden medlemsstat kompetence i overensstemmelse med artikel 7. Indgås

der ikke en sådan aftale, har retterne i en hvilken som helst anden medlemsstat i hen-

hold til artikel 6 eller 8.

Sagsbehandlingsregler

Hvis en sagsøgt, der har sit sædvanlige opholdssted i en anden stat end den med-

lemsstat, hvor sagen er anlagt, ikke giver møde, udsætter retten efter artikel 16 sagen,

indtil det er fastslået, at sagsøgte har haft mulighed for at modtage det indledende

processkrift i sagen i så god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sa-

gen, eller at alle fornødne foranstaltninger har været truffet med henblik herpå. For-

kyndelse for sagsøgte foretages efter forkyndelsesforordningen (Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige

og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager) eller Haagerkonventionen

af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumen-

ter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål i det omfang disse instrumenter

finder anvendelse i den konkrete sag.

Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til modkrav, om, hvor-

når en retssag anses for anlagt, om prøvelse af kompetence, om såkaldt litispendens,

om indbyrdes sammenhængende krav samt om foreløbige, herunder sikrende rets-

midler.

3.2.3. Lovvalg (kapitel III)

Kapitel III indeholder regler om aftaler om lovvalg for de formueretlige virkninger af

registreret partnerskab samt om lovvalget, når der ikke er indgået en lovvalgsaftale.

Disse lovvalgsregler finder anvendelse, også selvom det følger af reglerne, at det er

loven i en ikke-medlemsstat, der skal anvendes. Den lov, der skal anvendes, finder

anvendelse på alle partnernes aktiver.

Registrerede partnere kan efter artikel 22 aftale, hvilken lov der skal anvendes på

deres de formueretlige virkninger af deres partnerskab, eller ændre deres valg, forud-

sat, at denne lov knytter formueretlige virkninger til partnerskabet som institution, og

forudsat, at det er loven i den stat, hvor parterne, eller en af dem, har sædvanligt op-

holdssted på aftaletidspunktet, loven i en stat, hvor en af parterne er statsborger på

aftaletidspunktet, eller loven i den stat, i henhold til hvis lov partnerskabet blev indgå-

et. Medmindre parterne har aftalt andet, har en ændring af den valgte lov kun fremad-

rettet virkning. En ændring med tilbagevirkende kraft af lovvalget må ikke forringe

tredjemands rettigheder.

En lovvalgsaftale skal efter artikel 23 indgås skriftligt, dateres og underskrives af beg-

ge partnere. Med "skriftligt" sidestilles enhver elektronisk meddelelse, som varigt do-

kumenterer aftalen. Har partnerne - eller en af dem - på aftaletidspunktet sædvanligt

opholdssted i en medlemsstat, hvis lov indeholder yderligere formkrav for ægtepagter,

finder disse krav dog anvendelse. Efter artikel 25 gælder tilsvarende for en aftale om

formueforholdet mellem partnerne.

Spørgsmål om eksistensen og gyldigheden af en lovvalgsaftale er efter artikel 24 som

udgangspunkt underlagt den aftale lov.

Er der ikke indgået en lovvalgsaftale, er den lov, der skal anvendes på de formueretli-

ge virkninger af registrerede partnerskaber, loven i den stat, i henhold til hvis lov det

registrerede partnerskab er oprettet. Den judicielle myndighed, der har kompetence til

at træffe afgørelse de formueretlige virkninger af registrerede partnerskab, kan undta-

gelsesvis og efter anmodning fra en af parterne beslutte, at loven i en anden stat end

den, hvis lov finder anvendelse, skal regulere de formueretlige virkninger af partner-

skabet, hvis lovgivningen i denne anden stat knytter formueretlige virkninger til

registreret partnerskab som institution, og hvis den, der fremsætter begæring godtgør,

at partnerne havde deres sidste fælles sædvanlige opholdssted i denne stat i et

betydeligt tidsrum, og at begge partnere havde påberåbt sig loven i denne anden stat i

forbindelse med tilrettelæggelsen eller planlægningen af deres formueretlige forhold.

Anvendelsen af loven i den anden stat må ikke forringe tredjemands rettigheder.

Den lov, der regulerer de formueretlige virkninger af registrerede partnerskab, kan

efter artikel 28 ikke gøres gældende af en partner over for tredjemand i en tvist mel-

lem tredjemand og en af partnerne eller begge partnere, medmindre tredjemand kend-

te til eller ved udvisning af rettidig omhu burde have kendt til loven.

Efter artikel 30 begrænser forordningen ikke anvendelsen af overordnede præceptive

bestemmelser i domsstatens lov. Overordnede præceptive bestemmelser er bestem-

melser, hvis overholdelse af en medlemsstat anses for at være så afgørende for be-

skyttelsen af dens offentlige interesser, som f.eks. dets politiske, sociale og økonomi-

ske struktur, at bestemmelserne finder anvendelse på alle forhold, der falder ind under

deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov der i øvrigt skal anvendes på de for-

mueretlige virkninger af registrerede partnerskab efter forordningen.

Anvendelsen af en bestemmelse i en lov i en stat, som udpeges efter forordningen,

kan efter artikel 31 kun afvises, hvis anvendelsen er klart uforenelig med de grund-

læggende retsprincipper (ordre public) i domsstaten.

3.2.4. Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af retsafgørelser (kapitel IV)

Efter bemærkningerne til forslaget bygger de foreslåede regler om anerkendelse og

eksigibilitet af retsafgørelser på arveretsforordningen.

Anerkendelse

Efter artikel 36 anerkendes retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, i de øvrige

medlemsstater, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig procedure. Efter

artikel 38 om grundlæggende rettigheder anvendes artikel 36 af retterne og andre

kompetente myndigheder i medlemsstaterne under overholdelse af de grundlæggen-

de rettigheder og principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21 om ikkeforskelsbehandling.

Efter artikel 37 anerkendes en retsafgørelse ikke i følgende situationer:

a) Anerkendelse vil klart stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den

medlemsstat, som anmodningen rettes til.

b) Det indledende processkrift i sagen er ikke blevet forkyndt for den udeblevne sag-

søgte i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine interesser

under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgø-

relsen, selv om han havde mulighed for at gøre det.

c) Afgørelsen er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den

medlemsstat, som anmodningen rettes til.

d) Afgørelsen er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en anden

medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en tvist, der har samme

genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder be-

tingelserne for at blive anerkendt i den medlemsstat, som anmodningen rettes til.

En retsafgørelse, der er truffet i en medlemsstat, kan efter artikel 40 i intet tilfælde

efterprøves med hensyn til sagens realitet.

Eksigibilitet

Retsafgørelser, som er truffet i en medlemsstat, og som er eksigible i denne med-

lemsstat, er efter artikel 42 eksigible i en anden medlemsstat, når de efter anmodning

fra en berettiget part er blevet erklæret for eksigible i den pågældende medlemsstat

efter proceduren i artikel 44-57.

En retsafgørelse erklæres efter artikel 47 for eksigibel, så snart de nødvendige doku-

menter er fremlagt, uden prøvelse efter artikel 37. Den part, mod hvem der anmodes

om fuldbyrdelse, kan ikke på dette tidspunkt af sagens behandling fremsætte indsigel-

ser. Efter artikel 48 skal afgørelsen straks og på den måde, der er foreskrevet i fuld-

byrdelsesstatens lov, meddeles den, som har fremsat anmodningen. Afgørelsen for-

kyndes for den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse.

Den afgørelse, der træffes om anmodningen om en eksigibilitetsafgørelse, kan efter

artikel 49 appelleres af begge parter. Appellen behandles i overensstemmelse med

reglerne for kontradiktorisk procedure. Giver den part, mod hvem der anmodes om

fuldbyrdelse, ikke møde for den ret, der behandler en appel indgivet af den, der har

fremsat anmodningen, finder artikel 16 anvendelse (se pkt. 3.2.2.). En eksigibilitetsaf-

gørelse skal appelleres inden 30 dage efter, at den er blevet forkyndt. Såfremt den

part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, har bopæl på en anden medlemsstats

område end den, hvor retsafgørelsen er blevet erklæret for eksigibel, er fristen for

appel 60 dage.

Den afgørelse, der træffes i appelsagen, kan efter artikel 50 kun anfægtes ved den

procedure, som den berørte medlemsstat har meddelt Kommissionen.

Den ret, hvortil en appel indgives efter artikel 49 eller 50, kan efter artikel 51 kun afslå

at erklære en retsafgørelse for eksigibel eller ophæve en eksigibilitetsafgørelse af en

af de i artikel 37 anførte grunde.

Har den, som fremsætter anmodningen, i domsstaten helt eller delvis haft fri proces

eller været fritaget for gebyrer og omkostninger, skal den pågældende efter artikel 55 i

enhver sag om at få retsafgørelsen erklæret for eksigibel være berettiget til retshjælp

eller fritagelse for gebyrer og sagsomkostninger i videst muligt omfang efter loven i

fuldbyrdelsesstaten.

3.2.5. Officielt bekræftede dokumenter og retsforlig (kapitel V)

Et officielt bekræftet dokument, der er oprettet i en medlemsstat, har efter artikel 58

samme beviskraft i en anden medlemsstat, som det har i domsstaten, forudsat at det-

te ikke klart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den pågæl-

dende medlemsstat. En person, som ønsker at anvende et officielt bekræftet doku-

ment i en anden medlemsstat, kan anmode den myndighed, som oprettede det offici-

elt bekræftede dokument, om at udfylde en godkendt formular med en beskrivelse af

den beviskraft, som det officielt bekræftede dokument har i domsstaten.

Enhver anfægtelse af ægtheden af et officielt bekræftet dokument skal forelægges for

retterne i domsstaten, og afgørelse herom træffes i henhold til loven i denne stat. Det

anfægtede officielt bekræftede dokument har ikke beviskraft i en anden medlemsstat,

så længe anfægtelsen verserer for den kompetente ret.

Et officielt bekræftet dokument, der er eksigibelt i domsstaten, skal efter artikel 59

erklæres for eksigibelt i en anden medlemsstat efter anmodning fra en berettiget part i

overensstemmelse med proceduren i artikel 44-57 (se pkt. 3.2.4.). Den ret, der be-

handler en appel i medfør af artikel 49 eller 50 (se pkt. 3.2.4.), kan kun afslå at erklæ-

re et officielt bekræftet dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibi-

litet, såfremt fuldbyrdelse af det officielt bekræftede dokument klart vil stride mod

grundlæggende retsprincipper (ordre public) i fuldbyrdelsesstaten. Efter artikel 60

finder tilsvarende anvendelse på retsforligs eksigibilitet.

3.2.6. Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel VI)

Efter artikel 62 berører forordningen ikke anvendelsen af konventioner, som en med-

lemsstater er part i, og som vedrører spørgsmål, der er reguleret i forordningen. I for-

bindelserne mellem medlemsstaterne har forordningen dog forrang for andre konven-

tioner.

Senest otte år efter anvendelsesdatoen forelægger Kommissionen efter artikel 68

Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en

rapport om anvendelsen af forordningen. Rapporten ledsages om nødvendigt af for-

slag om ændring af forordningen. Senest fem år efter anvendelsesdatoen forelægger

Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Socia-

le Udvalg en rapport om anvendelsen af artikel 9 og 38 (se pkt. 3.2.2. og 3.2.4.). Rap-

porten skal navnlig vurdere, i hvilket omfang disse artikler har sikret adgang til dom-

stolene.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der endnu ikke har udtalt sig i

sagen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets mål kun kan opfyldes

ved fælles regler om de formueretlige virkninger af registreret partnerskab, idet regler-

ne skal være identiske i alle deltagende medlemsstater for at skabe retssikkerhed og

forudsigelighed for borgerne. Dette formål kan ikke nås, hvis medlemsstaterne handler

hver for sig.

Forslaget vurderes – af de af Kommissionen anførte grunde – at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Registreret partnerskab

Efter lov om registreret partnerskab kunne to personer af samme køn kan lade deres

partnerskab registrere.

Ved lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløs-

ning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om

registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) fik to personer

af samme køn mulighed for at indgå ægteskab med hinanden med tilnærmelsesvis de

samme retsvirkninger som ægteskab mellem to personer af forskelligt køn. Samtidig

blev lov om registreret partnerskab ophævet. Loven finder dog fortsat anvendelse på

allerede indgåede partnerskaber, medmindre parterne har fået omdannet partnerska-

bet til et ægteskab.

Et allerede indgået registreret partnerskab har efter §§ 3 og 4 i lov om registreret part-

nerskab samme retsvirkninger som et ægteskab, og bestemmelser i dansk lovgivning,

som omhandler ægteskab og ægtefæller, skal anvendes tilsvarende på registreret

partnerskab og registrerede partnere. Dog finder bestemmelser i dansk lovgivning, der

indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn,

ikke anvendelse på det registrerede partnerskab, og bestemmelser i internationale

traktater finder ikke anvendelse på det registrerede partnerskab, medmindre medkon-

trahenterne tilslutter sig dette.

6.2. Formueforholdet mellem registrerede partnere

I dansk ret er retsvirkningerne af et partnerskab i relation til deres formueforhold navn-

lig reguleret af retsvirkningsloven og lov om ægtefælleskifte m.v. (ægtefælleskiftelo-

ven).

Under partnerskabet

Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem registrerede partnere under

partnerskabet, herunder partnernes ret til at råde over deres egne aktiver.

Hver partner råder som udgangspunkt over sine egne aktiver. En partner kan dog ikke

uden den anden partners samtykke afhænde eller pantsætte m.v. fast ejendom, der er

fælleseje, såfremt ejendommen tjener til familiens bolig, eller hvis partnernes eller den

anden partners erhvervsvirksomhed er knyttet til den. Tilsvarende gælder for løsøre

m.v. Nægter en partner at give samtykke en sådan retshandel, kan Statsforvaltningen

på begæring tillade retshandelen, hvis der ikke findes at være skellig grund til nægtel-

sen.

Partnere kan med visse begrænsninger indgå retshandler med hinanden, herunder

give hinanden gaver. En gave skal gives ved tinglyst ægtepagt, medmindre der er tale

om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverens kår.

Gavegivers kreditorer kan anfægte en gyldig gave, hvis gavegiver ikke har beholdt

utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. Gaven kan endvidere

anfægtes efter konkursloven.

Deling af partnernes formuer ved separation, skilsmisse, bosondring og død

Efter retsvirkningsloven er den legale formueordning i et registreret partnerskab for-

muefællesskab, der som udgangspunkt indebærer ligedeling af partnernes formuer

ved separation, skilsmisse, bosondring (se nedenfor) og død. Ligedeling omfatter ikke

særeje, som parterne har aftalt ved tinglyst ægtepagt.

Ligedelingen omfatter heller ikke rimelige pensionsordninger og en række andre akti-

ver. Arv og gave, som en partner har modtaget, indgår i ligedelingen, medmindre ar-

velader eller gavegiver har bestemt, at arven eller gaven skal være særeje.

Derudover kan det ved bodelingen i to situationer bestemmes, at ligedelingen skal

fraviges:



Har en partner haft særeje, kan det, hvis partnernes formueforhold, partner-

skabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler for det, be-

stemmes, at den ene partner skal yde den anden et beløb for at sikre, at den-

ne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter en separation eller

skilsmisse. Denne regel anvendes også med hensyn til rettigheder, der er

uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, og som ikke indgår i bodelingen.



Har en partner indbragt den væsentligste del af fællesboet, og vil en ligedeling

være åbenbart urimelig, navnlig fordi partnerskabet har været kortvarigt og

uden økonomisk fællesskab af betydning, kan det bestemmes, at hver partner

forlods udtager så meget af fællesboet, som svarer til, hvad denne har ind-

bragt i boet ved partnerskabets indgåelse eller gennem senere erhvervelse

ved arv eller gave eller har overført til fællesboet fra eget særeje.

6.3. International kompetence

Råderet under partnerskabet

Det følger af pkt. 2 i cirkulære af 28. november 1925 om overøvrighedens beføjelser i

henhold til lov om ægteskabets retsvirkninger, at Statsforvaltningen kan træffe afgø-

relse om tilladelse til afhændelse eller pantsættelse m.v. af fast ejendom m.v. (se pkt.

6.2.), hvis en af partnerne bor eller opholder sig i Danmark. Hvis ingen af dem bor

eller opholder sig i Danmark, kan Statsforvaltningen træffe afgørelse efter bemyndi-

gelse fra Social- og Indenrigsministeriet.

Skifte af fællesbo m.v.

Efter ægtefælleskifteloven behandler skifteretten bl.a. sager om deling af partnernes

fællesbo og sager om enkelttvister, der opstår under skifterettens behandling af et

fællesbo eller under privat skifte af et fællesbo

Anmodning om deling af et fællesbo kan efter lovens § 4 indgives til skifteretten, hvis

en af parterne har bopæl her. Hvis mindst en af parterne har tilknytning til Danmark,

kan parterne, når tvisten er opstået, aftale, at anmodning om skifte kan indgives her i

landet. Herudover kan en anmodning om skifte af den del af et bo, der befinder sig her

i landet, indgives her, hvis de pågældende aktiver ikke inddrages under en bobehand-

ling i udlandet.

Sager om enkelttvister, der opstår under privat skifte af et fællesbo, kan efter § 5 an-

lægges her i landet, hvis en af parterne har bopæl her. Hvis mindst en af parterne har

tilknytning til Danmark, kan de, når tvisten er opstået, aftale, at sagen kan anlægges

her i landet.

Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboet efter en registreret

partner

Ved skifte i Danmark efter en registreret partners død behandles den længstlevende

partners aktiver og passiver, der er fælleseje, som udgangspunkt efter reglerne om

fællesbodeling i ægtefælleskifteloven, jf. pkt. 6.2.

Bosondring

Retsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorved forstås op-

hævelse af et formuefællesskab og deling af fællesboet under partnerskabet.

Begæring om bosondring indleveres til skifteretten på det sted, hvor den anden part-

ner bor, eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Har denne partner ikke kendt bopæl

eller opholdssted her i landet, sker henvendelsen til skifteretten på det sted, hvor an-

søgeren bor eller opholder sig. Har ingen af partnerne bopæl eller ophold her i landet,

kan justitsministeren i særlige tilfælde bestemme, at begæring kan indleveres til en

herværende skifteret.

6.4. Lovvalg

Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om international privatret

Reglerne om lovvalg i relation til formueforholdet mellem ægtefæller er som udgangs-

punkt ikke lovfæstede, men følger af retspraksis. I det følgende beskrives først disse

regler, og derefter beskrives anvendelsen af reglerne på formueforholdet mellem regi-

strerede partnere.

Efter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt mandens domicillov

på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet. Mandens nye domicillov anvendes dog,

hvis manden umiddelbart i forbindelse med indgåelsen af ægteskabet klart foretager

et domicilskifte, f.eks. ved at flytte til hustruens domicilstat eller ved, at ægtefællerne

umiddelbart efter indgåelsen af ægteskabet får fælles domicil i en tredje stat.

Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområde, som en

person har bopæl eller ophold i med den hensigt varigt at forblive der eller i det mind-

ste uden hensigt til, at opholdet kun skal være midlertidigt.

Den lov, som formueforholdet i et ægteskab efter denne lovvalgsregel undergives,

ændres ikke, selvom ægtefællerne senere skifter domicil (det såkaldte ”uforanderlig-

hedsprincip”).

Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller alle aktiver

og passiver i ægteskabet, uanset hvad disse består af, og hvor de befinder sig, her-

under også fast ejendom i udlandet (det såkaldte ”enhedsprincip”). Det antages dog,

at spørgsmål om retten til at råde over fast ejendom i udlandet er undergivet loven på

det sted, hvor ejendommen er beliggende, f.eks. i relation til krav om samtykke fra

ikkeejer-ægtefællen til dispositioner over ejendommen.

I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fraviges i visse situa-

tioner. Eksempelvis antages det, at ægtefællerne ved flytning fra udlandet til Danmark

kan aftale, at deres formueforhold skal være undergivet dansk ret. Det er endvidere

antaget, at udenlandsk lovgivning om formueforholdet mellem ægtefæller ved flytning

fra udlandet til Danmark kun kan gøres gældende over for tredjemand, hvis hovedind-

holdet af lovgivningen er blevet tinglyst i Danmark i relation til ægtefællerne. Endelig

antages det, at udenlandsk lovgivning viger for dansk ret, i det omfang den udenland-

ske lovgivning strider mod præceptive regler i dansk ret, f.eks. forbuddet i retsvirk-

ningslovens § 30, stk. 2, mod, at den ene ægtefælle overdrager sine fremtidige er-

hvervelser til den anden ægtefælle.

Ovennævnte lovvalgsregler mv. er ikke kønsneutrale, idet de henviser til mandens

domicil. Dette giver problemer i relation til lovvalget for formueforholdet i et registreret

partnerskab, uanset om partnerskabet er indgået i Danmark eller i udlandet.

Problemet ses ikke omtalt i hverken forarbejderne til partnerskabsloven eller til de

senere ændringer af partnerskabsloven, hvorved muligheden for at indgå registreret

partnerskab i Danmark blev udvidet i relation til parter med bopæl i udlandet.

Der ses ikke at foreligge retspraksis herom, men i den retsvidenskabelige litteratur er

det foreslået, at lovvalgsaftaler i disse situationer accepteres i større omfang end om-

talt oven for, og at formueforholdet ellers er reguleret af loven i parternes første fælles

bopælsstat, subsidiært loven i den stat, hvor partnerskabet blev indgået.

Udenlandske ægtepagter

Som nævnt i pkt. 3.1. finder bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder særlige

regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke anvendelse på

det registrerede partnerskab, jf. § 4, stk. 1, i partnerskabsloven.

Retsvirkningslovens § 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmark af ægtepag-

ter, der er indgået i udlandet. Tilknytningsfaktoren er efter disse regler knyttet op på

mandens bopæl og kvindens hjemsted. Bestemmelsen i § 53 finder derfor ikke an-

vendelse på en ægtepagt, der er oprettet i udlandet i et registreret partnerskab.

Der ses ikke i retspraksis at være taget stilling til anerkendelse i Danmark af en uden-

landsk ægtepagt, der er oprettet i et registreret partnerskab.

6.5. Anerkendelse og fuldbyrdelse

Efter § 80 i ægtefælleskifteloven kan justitsministeren fastsætte bestemmelser, hvoref-

ter udenlandske afgørelser vedrørende skifte af ægtefællers fællesbo m.v. skal have

bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de har sådanne virkninger i den

stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerkendelsen og fuldbyrdelsen ikke ville være

åbenbart uforenelig med dansk retsorden. Denne hjemmel er ikke udnyttet.

Efter retsvirkningslovens § 53 a kan regeringen indgå overenskomst med andre stater

om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om ægteskabets retsvirkninger. En

sådan overenskomst finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem

danske og andre nordiske landes regler om ægteskabets retsvirkninger. Hjemlen i

bestemmelsen er ikke udnyttet i forhold til anerkendelse og fuldbyrdelse af udenland-

ske afgørelser om formueforholdet for registrerede partnere.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Domstolenes

Tjenestemandsforening, HK Danmarks Domstole, Statsforvaltningen, Foreningen af

Statsforvaltningsjurister, Advokatrådet, Danske Familieadvokater, Danske Advokater,

Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige (FAAF), Foreningen af autoriserede

bobestyrere, Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Københavns Universitet (Juridisk

Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Forsikring & Pension, Finansrådet,

ATP, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Landsorganisationen i Dan-

mark (LO), Akademikernes Centralorganisation (AC), Ledernes Hovedorganisation,

Den danske aktuarforening, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), KL, Centralorganisationernes Fællesudvalg,

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Lønmodtagernes Garan-

tifond, Landbrug og Fødevarer, Realkreditrådet, Forbrugerrådet, Det Centrale Handi-

capråd, Kvinderådet, Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer, Landsforeningen

for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, Institut for Menneskerettigheder,

Dansk Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Høringsfristen er fastsat til den 25. april 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Som det fremgå af pkt. 2, har 17 medlemsstater anmodet Kommissionen om at frem-

sætte forslag om vedtagelse under forstærket samarbejde af en forordning om kompe-

tence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de

formueretlige virkninger af registreret partnerskab..

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om medlemsstaternes holdninger

til selve forslaget, men de omhandlede medlemsstater har tilsluttet sig indholdet af

forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.