Sendt:
17. marts 2016
Til
Folketingets Ligestillingsudvalg,
Folketingets Social og Indenrigsudvalg
Folketingets Retsudvalg
Folketingets Skatteudvalg
PRESSEMEDDELELSE: Er der lige muligheder i Danmark?
Foreningen Far modtog 17.724 kr. i offentlig støtte i 2014 af 0,4 mio. i samlet støtte, mens 5 mødre organisationer modtog ca. 150-200 mio. kr.,
hvilket fremgår ved sammenligning af årsregnskaberne. Foreningen Far har ansøgt om 15 mio. kr. i 11 offentlige projekter i 2014-15, men har
modtaget 223.496 kr. til ca. 100.000 – 200.000 målte besøgende fra 300 danske byer. De 175.000 kr. blev tildelt i december 2015 af Socialministeriet
for brug i 2015.
Foreningen Far har efter Statsrevisionens beretning om hemmelige puljer i bl.a. Socialministeriet undersøgt, hvilke hemmelige puljer det er
Foreningen Far ikke modtager besked omkring og dermed ikke har kunne søge. Foreningen Far har nu modtaget besked om, at det ikke kan oplyses
pga. offentlighedsloven. Ingen ved simpelthen hvem der har modtaget alle skattepengene og det vil tage over 12 timer at få overblik.
Statsrevisorerne udtalte i 2013 ”Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Kulturministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet,
Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet – 16 år efter den første vejledning om god tilskudsforvaltning – endnu ikke i tilstrækkelig grad har
sikret, at modtagerne forvalter tilskuddene effektivt, ansvarligt og efter hensigten.”
Foreningen Far har som social organisation en af de største kontaktflader til børn og fædre, ligeværdige forældre samt moderne familier i Danmark,
men tilsyneladende ingen reel mulighed for at opnå statslig støtte. Foreningen Far har 40 års erfaring på familieområdet og deltager på stort set alle
høringslister, udvalgsarbejde samt i internationale ekspertgrupper.