Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 226
Offentligt
1610823_0001.png
V inke lst ræ de 8 - 4 1 9 0 Munke Bje rg by
Te l. 8 1 2 1 1 0 0 1 Be ds t a t t r æ f fe i f or midda gsti m e rne
Ema il : ibe n @p riv a t.dk
IBEN PERNILLE RØSTBJÆRG KULLBERG
Munke Bjergby, Marts 2016
Folketingets Social- og Indenrigs udvalg
Att. Medlemmerne af udvalget
Vedr. Støtte og hjælp til personer med psykiske sygdomme og handikap efter
Serviceloven
Kære Medlemmer af Social- og Indenrigs udvalget,
Jeg skriver til Jer, da jeg gerne vil gøre Jer opmærksomme på forholdene i kommunerne, når
personer med psykiske sygdomme og handikap, søger om støtte og hjælp, og
handikapkompenserende ydelser efter Serviceloven.
Serviceloven (herefter SEL), er den lov, hvor syge og handikappede kan ansøge kommunen om
støtte og hjælp i dagligdagen, i form af handikapkompenserende ydelser.
Det jeg gerne vil gøre opmærksom på, er, at det er meget vanskeligt for psykisk syge, at få støtte og
hjælp i dagligen efter Serviceloven, når man ”kun” har psykiske sygdomme, som eneste handikap.
Alt for mange psykisk syge og handikappede modtager afslag på støtte og hjælp i dagligdagen, fordi
deres psykiske sygdomme og handikap, er deres eneste handikap, med den begrundelse, at de kan
bevæge arme og ben, og ikke sidder i en kørestol.
Men psykisk sygdomme og handikap, behøver ikke også, at have indflydelse på personens
bevægeapparat.
Psykiske sygdomme som eneste handikap, skal forstås således.
Hvis en person ex. har PTSD, stress, angst, eller depression. Så er det belastningen af de psykiske
symptomer, som udgør en varig funktionsnedsættelse. - Ex. socialangst, gør det vanskeligt for den
psykisk syge, at kunne færdes blandt ukendte, og mange mennesker. Så noget så basalt, som at
skulle købe ind, kan være en vanskelig opgave at fuldfører.
Et andet eksempel er (fra mig selv); at en bil ikke bare er et køretøj. For mig er bilen ligeledes være
et redskab, hvis jeg udsættes for ex. stress eller angst belastning, når jeg er ud for at købe ind. Så
er bilen mit ”beskyttelsesrum”, som jeg kan søge hen til, og hvor jeg kan få genoprettet roen, og føle
mig tryg.
Ovenstående eksempler, skulle gerne give et indblik i, hvad et psykisk handikap er. Og at et psykisk
handikap IKKE også beror på, at man er fysisk handikappet.
Jeg mener ikke at SEL skal laves om som sådan. SEL er en kompleks lov, idet den har flere
bekendtgørelse tilknyttet flere af lovens paragraffer.
Men ens for loven og dens bekendtgørelser, er, at hvis man søger om støtte og hjælp efter SEL, så
ligger det i loven, at personen skal have udredt funktionsevnen i forhold til en varig det
funktionsnedsættelse (BEK nr. 39 af 20/01/2012 - Vurdering af funktionsevnen).
Og det er her, at jeg mener, at man godt kan gøre det meget bedre.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 226: Henvendelse af 15/3-16 fra Iben Kullberg, Munke Bjergby om støtte og hjælp til personer med psykiske sygdomme og handikap efter Serviceloven
1610823_0002.png
Jeg mener ikke, at man kan udrede en psykisk og fysisk funktionsnedsættelse ens. For det vil ikke give det korrekte
billede af den psykisk syges handikap og funktionsnedsættelse.
-
Skal kommunen vurdere en funktionsnedsættelse hos personer med fysiske sygdomme og handikap. Så skal
personen udredes med udgangspunkt i dennes fysiske sygdomme og handikap. Såsom hos ex. speciallæger
indenfor bevægeapparatet, og lignende.
Skal kommunen vurdere en funktionsnedsættelse hos personer med psykiske sygdomme og handikap. Så skal
personen udredes med udgangspunkt i dennes psykiske sygdomme og handikap. Såsom hos ex. en psykiater,
psykolog, og lignende.
-
Jeg vil forsøge med nogle eksempler, hvor jeg tager udgangspunkt i mig selv.
Kort om mig. Jeg har PTSD, forskellige angst, og depression m.m. efter en arbejdsulykke i sommeren 2007.
Der er rigtig mange ting, jeg ikke kan, som følge af mine psykiske sygdomme. Også selvom jeg kan bevæge mine arme
og ben, og ikke sidder i en kørestol.
Det psykiske handikap kan ex. være, belastning af sygdoms symptomer, kognitive vanskeligheder, osv.
En belastning af min PTSD kan ex. være, at møde/se en person af anden etnisk baggrund. Sådan et møde udløser ofte
flash backs og angstanfald.
Kognitive vanskeligheder kan ex. være, at omsætte tanker til handling, glemmer ting, ikke kan håndtere uforudsete ting,
når sjældent det man har sat sig for, osv. - Mange forveksler kognitive vanskeligheder med dovenskab, og evnen til at
tage sig sammen.
Da jeg skulle have udredt min funktionsevne i forbindelse med, at jeg søgte om støtte til køb af bil. Der sendte
kommunen mig til udredning hos PTU (Landsforeningen for Polio-, Trafik og ulykkesskadede). Også selvom jeg ikke har
et fysisk handikap.
Det første fysioterapeuten hos PTU sagde til mig, var, at det var første gang han skulle vurdere en psykisk
funktionsevne, da det ikke lige er der deres ekspertise ligger. - Allerede her var min ansøgning ”dødsdømt”.
PTU’s funktionsbeskrivelse til kommunen, bar da ogs præg af, at udredning af en psykisk funktionsevne ikke er deres
ekspertise. For min funktionsevne var blevet vurderet ud fra om jeg havde et fysisk handikap, og ikke ud fra at jeg har et
psykisk handikap.
Når der søges om støtte til køb af bil, skal det blandt andet vurderes, hvor langt man kan gå, og hvad mulighederne er
for at bruge offentlige transportmidler.
Hvis man har et fysisk handikap, og sidder i kørestol. Så siger ovenstående næsten sig selv.
Hvis man har et psykisk handikap, og kan bevæge arme og ben. Så kan det godt være, at man kan gå hen til
busstopstedet. Men det er meget sandsynligt, at man ikke kommer med bussen. Hvis man som jeg, har socialangst, og
derfor ikke kan bruge offentlige transportmidler. Og/eller får flash backs og angstanfald, fordi buschaufføren er af anden
etnisk baggrund.
Jeg fik afslag på støtte til køb af bil, med den begrundelse, at jeg kan bevæge arme og ben. Og til trods for, at der var
dokumentation fra min psykiater på min socialangst (ex. belastning af sygdoms symptomer). Så valgte kommunen, at
ignorere dette, og mente at jeg sagtens kunne tage med offentlig transport.
2
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 226: Henvendelse af 15/3-16 fra Iben Kullberg, Munke Bjergby om støtte og hjælp til personer med psykiske sygdomme og handikap efter Serviceloven
1610823_0003.png
Et andet eksempel er hjemmehjælp (rengøring).
Igen, fordi jeg kan bevæge mine arme og ben, og derved selv kunne tørrer støv af, støvsuge, osv. Så fik jeg også afslag
på hjemmehjælp.
Og igen, er det ikke blevet vurderet ud fra mit psykiske handikap (ex. kognitive vanskeligheder), som gør, at det ikke er
hver dag, uge, eller måske måned, at jeg har overskudet til at løbe en tur med støvklud, eller støvsuger.
Og det samme gør sig gældende angående afslag på hjælpemidler, merudgifter, m.fl. efter SEL.
Dog, og sjovt nok. Der har min kommune bevilliget mig en hjemmevejleder en time om ugen. Så derfor kan jeg undre
mig over, hvordan kommunen er kommet frem til, at jeg har ret til en hjemmevejleder, men ikke nogen af de øvrige
handikapkompenserende ydelser. - Det er trods alt, samme vurderingsgrundlag (vurdering af funktionsevnen), som
ligger til grund for bevilling af hjemmevejleder, og de ydelser der er givet afslag på.
Jeg har ledt og ledt og ledt, efter noget konkret materiale, som beskriver, hvordan kommunerne skal udrede en persons
funktionsevne, når psykiske sygdom og handikap, er eneste handikap. Og jeg har ikke kunne finde noget.
Dermed siger jeg, at der er i den grad behov for konkrete retningslinjer for, hvad og hvordan en persons funktionsevne
skal uderedes, når der er tale om personer med psykiske sygdomme og handikap.
For psykiske sygdomme og handikap, kan ikke, og skal ikke sammenlignes eller vurderes, som hos personer med
fysiske handikap.
Som skrevet længere oppe;
-
Skal kommunen vurdere en funktionsnedsættelse hos personer med fysiske sygdomme og handikap. Så skal
personen udredes med udgangspunkt i dennes fysiske sygdomme og handikap. Såsom hos ex. speciallæger
indenfor bevægeapparatet, og lignende.
Skal kommunen vurdere en funktionsnedsættelse hos personer med psykiske sygdomme og handikap. Så skal
personen udredes med udgangspunkt i dennes psykiske sygdomme og handikap. Såsom hos ex. en psykiater,
psykolog, og lignende.
-
Jeg håber, at udvalgets medlemmer vil se på denne problematik, som beskrevet ovenfor. For der er rigtig mange psykisk
syge mennesker, som ikke får den støtte og hjælp i dagligdagen, som de har brug for.
Ser frem til at høre nærmere.
Med venlig hilsen
Iben Røstbjærg Kullberg
3