Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 22
Offentligt
1558128_0001.png
Bilag 5
Sagsnr.
2015-7445
Dato
21-10-2015
Notat om begrebet ”forsørgelse” i relation til
§ 15.44.05.
Merudgifter til forsørgelse i hjemmet af børn med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne
Merudgiftsydelsen til børn med funktionsnedsættelse er reguleret i servicelovens § 41.
§ 41, stk. 1, 1. pkt., fastslår, at kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige
merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidel-
se.
Udtrykket ”forsørgelse i hjemmet” er nærmere beskrevet i lovforarbejderne. Ifølge
disse betyder det, at barnet forsørges i hjemmet, at det skal bo hos forældrene eller
andre pårørende. Dette skal ses i modsætning til, at barnet ved medvirken af sociale
myndigheder har ophold uden for hjemmet. Et barn, der er indlagt på sygehus, er på
aflastning eller midlertidigt - som et led i almindelig skolegang - går på kost- eller ef-
terskole, har ophold i eget hjem.
Hvis barnet er anbragt i pleje hos en plejefamilie, er der ifølge lovforarbejderne ikke
tale om forsørgelse i hjemmet. Udgifter, som ellers ville være merudgifter ved forsør-
gelsen efter servicelovens § 41, ydes i disse tilfælde som en del af plejeydelsen efter
servicelovens § 66 a, stk. 7.