SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 216
Offentligt

Ankestyrelsens undersøgelse af

Kommunernes praksis

forbundet med anbringelse

af børn og unge på eget

værelse

Februar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Forord

Sammenfatning

1.1

Hovedresultater

1.1.1

1.1.2

1.1.3

1.1.4

1.1.5

1.1.6

Profilen af de unge anbragt på eget værelse

Omfanget af kommunernes brug af eget værelse

Motiver for at anvende eget værelse

Kommunernes godkendelse af eget værelse og fokusområder forbundet hermed

Kommunernes personrettede tilsyn og opfølgning i forhold til unge på eget værelse,

herunder brug af handleplaner

De unges oplevelse af at bo på eget værelse

Profil af unge på eget værelse

2.1

Alder og køn

2.1.1

2.1.2

2.1.3

Flest 17-årige har ophold på eget værelse

Flest unge i efterværn på eget værelse

Flest kvinder under 18 år på eget værelse

Andre udslagsgivende forhold, skoleproblemer, udad reagerende

adfærd/tilpasningsproblemer er oftest årsag til anbringelse

2.2.2

2.2.3

2.2.4

Samme årsager til anbringelse blandt unge på eget værelse og alle anbragte

Utilstrækkelig omsorg og voldsom disharmoni i hjemmet er oftest årsag til

anbringelse

Særligt voldsom disharmoni og misbrug i hjemmet er årsager til anbringelse

I de fleste tilfælde er der tale om førstegangsanbringelse

Unge i efterværn på eget værelse har i de fleste tilfælde tidligere haft ophold på

eget værelse

2.2

Den unges og familiens problemer

2.2.1

2.3

Den unges forløb før anbringelse på eget værelse

2.3.1

2.3.2

2.4

Varigheden af anbringelse på eget værelse

2.4.1

2.4.2

Unge under 18 år har typisk været anbragt i op til to år på eget værelse

Unge over 18 år har typisk været anbragt i to år eller derover

Omfanget af kommunernes brug af eget værelse

3.1

Antal unge anbragt og i efterværn på eget værelse

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

Brugen af eget værelse i forhold til øvrige anbringelsestyper

Brugen af eget værelse fremover

Eget værelse som sidste mulighed for samarbejde med den unge

Kommuner der råder over eget værelse som anbringelsesform

3.2

3.3

4.1

4.2

Forskellige typer af eget værelse

Kommunernes retningslinjer for brugen af eget værelse

Fordele ved brugen af eget værelse

Risici og ulemper ved at benytte eget værelse

Kommunernes erfaringer med og motiver for brug af eget værelse

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

4.3

4.4

Årsager til at eget værelse ikke anvendes

Interviewkommunernes overvejelser om brugen af eget værelse

4.4.1

4.4.2

4.4.3

4.4.4

4.4.5

Eget værelse som led i en sammenhængende og helhedsorienteret indsats

Brugen af eget værelse kan medvirke til at vurdere de unges kompetencer

Styrkelse af de unges sociale netværk, når eget værelse anvendes

Svært at håndtere unge med misbrug på eget værelse

Udfordring, hvis den unge ikke har forstået formålet med eget værelse

Kommunernes godkendelse, tilsyn og opfølgning på anbringelse på eget

værelse

5.1

5.2

Kommunernes praksis forbundet med godkendelse af eget værelse

Interviewkommunernes overvejelser om brugen af eget værelse

5.2.1

5.2.2

5.2.3

5.2.4

Geografisk placering og miljø har betydning ved godkendelse af værelser

Inddragelse af de unge, når eget værelse godkendes

Fast pædagog til at godkende værelser og særlig fokus på værelsernes pris

Paralleller mellem godkendelse af værelser og selve tilsynet

Typisk udførelse af det personrettede tilsyn

Opfølgning på tilsynsbesøg

Kommunernes kontakt med børn og unge anbragt på eget værelse

Samarbejdet med individuelle og eksterne støttekontaktpersoner

Familierådslagning kan understøtte, at de unge får et netværk – både socialt og

fagligt

5.3

Kommunernes praksis forbundet med tilsyn af eget værelse og generel opfølgning

5.3.1

5.3.2

5.3.3

5.4

Interviewkommunernes overvejelser om brugen af eget værelse

5.4.1

5.4.2

5.5

Interviewkommunernes overvejelser om brugen af eget værelse

5.5.1

5.5.2

5.5.3

5.5.4

5.5.5

Handleplanen sætter retning på den unges udvikling fremadrettet

Det kan være nødvendigt at forcere processen, når unge skal på eget værelse –

derfor mere tilsyn

Tilsynet foregår i tæt samarbejde mellem sagsbehandler og støttekontaktperson,

men vigtigt at respektere de unges privatsfære

Opfølgningsmøder er forbundet med fleksibilitet

Eget værelse er populært, men kræver en grundig vurdering af de unges egnethed

fra kommunens side

De unges oplevelse af at bo på eget værelse

6.1

Beslutningen om at bo på eget værelse og de unges oplevelse af overgangen

6.1.1

6.1.2

6.1.3

6.1.4

6.1.5

At vænne sig til tanken om at flytte på eget værelse

For de unge kan eget værelse være forbundet med at tage mere ansvar for sig selv

Ifølge de unge kan der være behov for at blive skubbet til, hvis man overvejer eget

værelse

For nogle af de unge starter det ”virkelige liv” på eget værelse

Eget værelse er et godt alternativ, hvis man behov for at være alene

Større erkendelse om at tage ansvar for sin tilværelse

Styrket selvopfattelse, fordi man er lidt mere som de andre unge

Man skal være klar til at flytte på eget værelse

At lære at håndtere de mange pligter i hverdagen og bygge en tilværelse op

”Jeg har tænkt nogle ting igennem og sagt til mig selv, at nu skal jeg i gang”

100

6.2

De unges overvejelser om fordele og ulemper ved at bo på eget værelse

6.2.1

6.2.2

6.2.3

6.2.4

6.2.5

101

102

103

104

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

6.2.6

Ensomheden kan være det værste

”Jeg tror, jeg er ret selvstændig”

”Det er hende, jeg ringer til, hvis der er noget, der brænder på”

”Jeg ved ikke, om det er en kvinde eller en mand”

De unge er bevidste om, at sagsbehandleren har fokus på deres fremtid

Fortsat et socialt netværk, blandt andet med andre unge, der er anbragte

Det, som de unge fortæller deres venner om, hvorfor de bor i egen bolig

Flere af de unge fortæller, at de har fået et tættere forhold til familien, efter de er

flyttet i egen bolig

105

6.3

De unges oplevelse af støttekontaktpersonen

6.3.1

6.3.2

105

106

6.4

De unges oplevelse af sagsbehandleren og brugen af handleplanen

6.4.1

6.4.2

108

109

6.5

De unges sociale netværk og øvrige relationer efter de har fået eget værelse

6.5.1

6.5.2

6.5.3

6.5.4

111

113

116

118

Betydningen for de unge at have et sted at gå hen, udover den faste

støttekontaktperson

Bilag 1 Metode

Titel

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af

Kontakt

Ankestyrelsen

børn og unge på eget værelse

Udgiver

Ankestyrelsen, Februar 2016

ISBN nr

978-87-7811-318-4

Layout

Identitet & Design AS

7998 Statsservice

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Forord

Med aftalen om et nyt Socialtilsyn besluttede forligspartierne bag, at der skulle følges op

på kommunernes praksis forbundet med brug af eget værelse som anbringelsessted. Det

er fortsat handlekommunen, der står for godkendelse og tilsyn, da de fem nye

socialtilsyn ikke skal godkende eller føre tilsyn med denne type anbringelsessted.

Ankestyrelsen har på denne baggrund for Social- og Indenrigsministeriet gennemført en

undersøgelse af kommunernes praksis forbundet med anbringelse af unge på eget

værelse (efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7) og døgnophold i eget værelse som led i

efterværn (efter servicelovens § 76). Undersøgelsen omfatter desuden kommunernes

praksiserfaringer med personrettede tilsyn (efter servicelovens § 148, stk. 1).

Undersøgelsens formål er at følge op på udviklingen i kommunernes brug af eget værelse

som anbringelsessted i perioden 2010 til 2015. Ankestyrelsen har som led i denne

undersøgelse gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner,

trukket data fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik og gennemført interview med tre

udvalgte kommuner og otte unge. Interviewene er fordelt på et gruppeinterview med

kommunale ledere og sagsbehandlere samt enkelt interview med unge, der er anbragt på

eget værelse.

Undersøgelsen ser samlet set på udviklingen i kommunernes brug af eget værelse som

anbringelsesform i perioden 2010-2015. Men hvilke årstal i denne periode, der sker

sammenligninger inden for, afhænger af datagrundlaget:



Data fra landsdækkende spørgeskemaundersøgelser stammer fra henholdsvis 2015

og 2011, hvor sidstnævnte blev foretaget i forbindelse med Ankestyrelsens rapport

”Brugen af eget værelse som anbringelsesform”.

Data fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik omfatter tal fra årene 2010 til 2014, da

tal fra 2015 ikke er indberettet eller valideret endnu. Dette med særlig nedslag på

2012 og 2014 ud fra et ønske om sammenligning af før og efter ikrafttrædelse af

tilsynsreformen den 1. januar 2014.



Resultaterne fra henholdsvis spørgeskemaundersøgelsen, anbringelsesstatistikken og de

uddybende interviews er samlet og afrapporteret tematisk.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Sammenfatning

Ankestyrelsen har i andet halvår af 2015 gennemført en undersøgelse af kommunernes

praksis forbundet med anbringelse af unge på eget værelse (efter servicelovens § 52,

stk. 3, nr. 7) og døgnophold i eget værelse som led i efterværn (efter servicelovens §

76). Undersøgelsen omfatter desuden kommunernes praksiserfaringer med

personrettede tilsyn (efter servicelovens § 148, stk. 1).

Undersøgelsen består dels af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til samtlige landets

kommuner, hvoraf 95 kommuner har besvaret skemaet i 2015, dels af data fra

Ankestyrelsens anbringelsesstatistik. Hertil kommer uddybende beskrivelser fra 11

interview i tre udvalgte kommuner. Interviewene er fordelt på et gruppeinterview med

kommunale ledere og sagsbehandlere samt enkeltinterview med børn og unge, der er

anbragt på eget værelse.

Der henvises i øvrigt til bilag 1 om metode i forhold til en nærmere beskrivelse af

undersøgelsens dataindsamling samt undersøgelsens lovgrundlag.

Det har ikke været muligt at gøre rapportens sidehoveder tilgængelige for personer med

et synshandicap. Men sidehovederne består blot af et billede og rapportens titel.

1.1

Hovedresultater

I dette afsnit præsenteres undersøgelsens hovedkonklusioner. Hovedkonklusionerne er

baseret på såvel resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, data fra Ankestyrelsens

anbringelsesstatistik, interview med udvalgte kommuner og unge på eget værelse.

Hovedkonklusionerne omfatter undersøgelsens overordnede og mere generelle resultater

i forhold til kommunernes praksis forbundet med brug af eget værelse som

anbringelsessted. De øvrige resultater fremgår af de enkelte kapitler.

1.1.1

Profilen af de unge anbragt på eget værelse

Der henvises til kapitel 2 for en nærmere beskrivelse og uddybning af tallene om

kommunernes motiver for at anvende eget værelse.

En ung på eget værelser er typisk 17 år og kvinde

På baggrund af Ankestyrelsens anbringelsesstatistik kan der tegnes en typisk profil på en

ung på anbragt på eget værelse. Der henvises til kapitel 5 i rapporten for en uddybende

beskrivelse:



17 år.

Ung kvinde.

Førstegangsanbragt.

Anbragt på eget værelse i op til to år.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE



Årsag hos den unge til anbringelsen har typisk været:

andre udslagsgivende forhold

skoleproblemer, udad reagerende adfærd/tilpasningsproblemer og/eller

misbrugsproblemer.



Årsag hos forældrene eller i hjemmet til at den unge blev anbragt har typisk været:

utilstrækkelig omsorg og/eller voldsom disharmoni i hjemmet.

1.1.2

Omfanget af kommunernes brug af eget værelse

Der henvises til kapitel 3 for en nærmere beskrivelse og uddybning af tallene om

omfanget af kommunernes brug af eget værelse.

Antal unge i efterværn på eget værelse er stabilt, mens antal unge på under 18

år er faldet

Kommunerne skal, når de træffer afgørelse om anbringelse af børn og unge, indberette

en række oplysninger herom til Ankestyrelsens anbringelsesstatistik. På baggrund af

disse indberetninger fremgår det, at antallet af unge under 18 år, som er anbragt på

eget værelse, er faldet i perioden 2010 til 2014. Antallet af unge i efterværn i perioden

2010-2014 ligger til gengæld mere stabilt:

Antallet af unge under 18 år i perioden 2010-2014:



521 (2010), 551 (2011), 431 (2012), 336 (2013), 280 (2014).

Antallet af unge i efterværn i perioden 2010-2014:



416 (2010), 444 (2011), 493 (2012), 487 (2013), 479 (2014).

Knapt halvdelen af kommunerne har mellem tre og fem unge under 18 år på

eget værelse

Ankestyrelsens anbringelsesstatistik viser, at de fleste kommuner har under seks unge

under 18 år anbragt på eget værelse:



Knapt halvdelen af kommunerne har mellem tre og fem unge anbragt på eget

værelse.

Over en tredjedel af kommunerne har op til to unge anbragt på eget værelse.



Hver fjerde kommune har op til to unge i efterværn på eget værelse

Ankestyrelsens anbringelsesstatistik viser, at de fleste kommuner har under seks unge i

efterværn på eget værelse:

Svarkategorien er ikke specificeret i Ankestyrelsens anbringelsesstatistik.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE



En fjerdedel af kommunerne har op til to unge i efterværn på eget værelse.

Godt to femtedele af kommunerne har mellem tre og fem unge i efterværn på eget

værelse.

Eget værelse er den fjerde mest anvendte anbringelsestype

Ankestyrelsens anbringelsesstatistik viser, at ni procent af alle anbragte unge i alderen

15-18 år var anbragt på eget værelse i 2012. I 2014 var antallet af anbragte unge på

eget værelse i alderen 15-18 år faldet til seks procent. I begge år 2012 og 2014 var de

tre mest anvendte anbringelsestyper plejefamilier, socialpædagogiske opholdssteder og

døgninstitutioner.

Mindre fald i antal kommuner, der råder over konkret godkendte værelser

Andelen af kommuner, som råder over værelser, som er konkret godkendt til anbringelse

på eget værelse, er faldet en smule fra 2011 til 2015. Hvor 46 procent af kommunerne

rådede over konkret godkendte værelser i 2011, er det i 2015 40 procent af

kommunerne

Lejligheder og ungdomsboliger anvendes mest som eget værelse

Kommunernes besvarelser i både 2011 og 2015 viser, at lejligheder og ungdomsboliger

er de værelsestyper, som flest kommuner benytter til anbringelse af unge under 18 år og

unge i efterværn på eget værelse. I både 2011 og 2015 er den mindst benyttede

værelsestype lejet værelse hos tidligere plejefamilie.

Hver femte kommune har retningslinjer for brugen af eget værelse

Hver femte kommune har i 2015 retningslinjer for, hvornår sagsbehandleren kan gøre

brug af eget værelse i forhold til anbringelse eller efterværn.

1.1.3

Motiver for at anvende eget værelse

Der henvises til kapitel 4 for en nærmere beskrivelse og uddybning af tallene om

kommunernes motiver for at anvende eget værelse.

Eget værelse anvendes især for at forberede de unge til voksenlivet

Kommunerne oplyser i spørgeskemaet, at de især anvender eget værelse blandt både

unge under 18 år, anbragt på eget værelse, og unge anbragt på eget værelse som led i

efterværn til at forberede dem til voksenlivet: 85 procent (2011) og 87 procent (2015).

Dernæst oplyser kommunerne, at de anvender eget værelse for at få mulighed for at

arbejde med den unge i nærmiljøet: 88 procent (2011) og 81 procent (2012).

Kommunerne ser det også som en fordel ved eget værelse, at de unge kan danne et

lokalt netværk: 74 procent (2011) og 69 procent (2015). Godt halvdelen af kommunerne

har svaret, at det er en fordel, at de, ved at anvende eget værelse, kan skabe ro omkring

den unge i forhold til familiære konklifter: 58 procent (2011) og 51 procent (2015).

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Udfordringer i forhold til at værelset bliver opholdssted for andre unge med

problemer, og at de unge bliver ensomme

Mange kommuner fremhæver i både 2011 og 2015 to problemstillinger, når de skal pege

på hvilke udfordringer, der er forbundet med at benytte eget værelse. Henholdsvis 81

procent i 2015 og 75 procent i 2011 af kommunerne peger på, at der er risiko for, at

værelse bliver opholdssted for andre unge med problemer. Mens 60 procent af

kommunerne i både 2011 og 2015 anser ensomhed som en risiko.

Årsagen til, at kommunerne ikke bruger eget værelse er især, at kommunerne

ikke har en relevant målgruppe

De henholdsvis 11 og 20 kommuner, som oplyser, at de i september 2015 ikke har

nogen 0-17 årige anbragt på eget værelse eller nogen 18-22 årige i efterværn på eget

værelse, angiver, at dette blandt andet skyldes, at de ikke har nogen unge i målgruppen

for anbringelse/efterværn på eget værelse. Hvorimod ingen kommuner angiver, at

grunden til, at de ikke benytter eget værelse skyldes, at de oplever flere sammenbrud i

anbringelser/efterværn på eget værelse.

Interviewkommunernes erfaringer med og opfattelse af fordele ved at bruge

eget værelse

Fokusområderne neden for fra interview med kommunerne uddybes og nuanceres i

kapitel 4 i rapporten:



Eget værelse kan være med til at sikre en sammenhængende og

helhedsorienteret indsats over for unge under og over 18 år.

Eget værelse kan være et godt alternativ efter at den unge har været anbragt i

plejefamilie, og hvis den unge er udad reagerende.

Eget værelse kan være en oplagt mulighed, når det viser sig, at den unge er

kompetent til at klare sig selv. Eksempelvis efter ophold på døgninstitution.

Eget værelse giver rum til at arbejde med den unge, herunder med uddannelse og

arbejde samt økonomistyring i forhold til overgangen til voksenlivet.

Ved sammenbrud i anbringelsen kan eget værelse være et godt alternativ. Det

giver den unge ro og luft fra andre.

Brugen af eget værelse kan medvirke til at vurdere de unges kompetencer.

Eventuelt efter at den unge har været i botræning.

Brugen af eget værelse kan understøtte, at de unge udvikler sig mere

selvstændigt. I denne sammenhæng er det vigtigt, at inddrage den unge selv.

Ligeledes er det vigtigt, at inddrage den unges støttekontaktperson.

Støttekontaktpersonen kan medvirke til at motivere unge på eget værelse til

større selvstændighed.



SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE



Uddannelses- og beskæftigelsestiltag er klart forbundet med brugen af eget

værelse. Den unge kan være mere motiveret for at gennemføre uddannelses- og

beskæftigelsestiltag, hvis den unge vel at mærke kan forblive i egen bolig.

Eget værelse kan medvirke til at styrke de unges sociale netværk og netværket

med forskellige relevante fagpersoner. Generelt i forhold til de unges netværk

spiller støttekontaktpersonen en væsentlig rolle.

Eget værelse kan fungere som et pusterum fra forældrene og på den måde

forbedre den unges forhold til forældrene. Desuden kan eget værelse medvirke til,

at de unge opnår en oplevelse af at være ”normale”.



Interviewkommunernes erfaringer med og opfattelse af ulemper ved at bruge

eget værelse

Fokusområderne neden for fra interview med kommunerne uddybes og nuanceres i

kapitel 4 i rapporten:



Svært at håndtere unge med misbrug, der er anbragt på eget værelse.

Udfordring, hvis den unge (alligevel) ikke har forstået formålet med eget værelse.

Eget værelse kan være forbundet med ensomhed og isolation hos de unge.

1.1.4

Kommunernes godkendelse af eget værelse og

fokusområder forbundet hermed

Der henvises til kapitel 5 for en nærmere beskrivelse og uddybning af tallene om

kommunernes godkendelse af eget værelse og fokusområder forbundet hermed.

Godt hver femte kommune har retningslinjer for godkendelse af eget værelse

Der er ingen lovkrav om, at kommunerne skal have skriftlige retningslinjer for

godkendelse af eget værelse. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 22 procent af

kommunerne har skriftlige retningslinjer i 2015.

Særlig fokus på beboersammensætning, når værelser skal godkendes

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kommunerne især har fokus på

beboersammensætning (77 pct.), når de godkender værelser. Derudover har

kommunerne fokus på den unges holdninger (69 pct.) og fysiske forhold (64 pct.).

Interviewkommunernes opfattelse af og erfaringer med konkret godkendelse af

værelser til unge:

Fokusområderne neden for fra interview med kommunerne uddybes og nuanceres i

kapitel 5:



Geografisk placering og miljø har betydning ved godkendelse af værelser. I

forhold til miljø kan der være tale om både en positiv og en negativ synergi. Det

drejer sig om, hvem de unge er omgivet af.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE



Vigtigt at inddrage de unge, når eget værelse godkendes. Herunder at kommunen

er opmærksom på den unges opfattelse af værelset. At det er et sted, hvor den

unge selv kan forestille sig at bo.

Gode erfaringer med en fast pædagog, der deltager i samarbejdet med at

godkende værelser. I denne forbindelse bør der være særligt fokus på

værelsesprisen, så den unge kan betale huslejen, før og efter den unge fylder 18

år.

Kommunernes praksis viser, at der er paralleller mellem godkendelse af værelser

og selve tilsynet. Det vil sige, at kommunerne har fokus på de fysiske forhold, når

de godkender værelser. Parallelt og løbende har kommunerne også fokus på,

hvordan de unge trives i eget værelse i forbindelse med personrettede tilsyn.



1.1.5

Kommunernes personrettede tilsyn og opfølgning i forhold

til unge på eget værelse, herunder brug af handleplaner

Der henvises til kapitel 5 for en nærmere beskrivelse og uddybning af tallene om

kommunernes personrettede tilsyn og opfølgning i forhold til unge på eget værelse.

Godt hver tredje kommune har retningslinjer for personrettede tilsyn

Der er ingen lovkrav om, at kommunerne skal have skriftlige retningslinjer for udførelse

af personrettede tilsyn med eget værelse til anbringelse eller efterværn.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 34 procent af kommunerne havde skriftlige

retningslinjer for 2015. Seks procent planlægger at udarbejde retningslinjer inden

udgangen af 2015 eller i den nærmeste fremtid. Retningslinjerne er typisk godkendt på

forvaltningsniveau.

Samme praksis for personrettede tilsyn uanset unge under eller over 18 år

Flertallet af kommuner (79 pct.) oplyser i spørgeskemaundersøgelsen, at de ikke har

forskellig praksis for udførelsen af personrettede tilsyn afhængig af, om der er tale om 0-

17 årige eller unge i efterværn.

Særlig fokus på den unges trivsel og holdninger i personrettede tilsyn

I spørgeskemaundersøgelsen har kommunerne besvaret, at de især har fokus på den

unges trivsel (99 pct.), når det personrettede tilsyn udføres. Dernæst har kommunerne

fokus på de unges holdning (84 pct.), støtteforanstaltninger (82 pct.) og den unges

sundhed og hygiejne (78 pct.).

Den unges sagsbehandler varetager typisk personrettede tilsyn

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at det i 95 procent af kommunerne typisk er den

unges sagsbehandler, der varetager personrettede tilsyn. I 12 procent er det

familieplejekonsulenten.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Oplysninger fra støttekontaktpersonen, den unge og den unges handleplan

indgår typisk i personrettede tilsyn

I de fleste tilfælde har kommunerne svaret, at oplysninger fra støttekontaktpersonen (97

pct.), oplysninger fra den unge (97 pct.) og oplysninger fra den unges handleplan (94

pct.) indgår i det personrettede tilsyn. 74 procent af kommunerne anvender oplysninger

fra den unges uddannelsessted/beskæftigelsessted/værested. 65 procent af kommunerne

anvender oplysninger fra den unges forældre.

De fleste kommuner fører personrettede tilsyn to gange årligt eller mere

Der er lovkrav om, at kommunerne skal føre to årlige tilsynsbesøg. 58 procent af

kommunerne oplyser i spørgeskemaundersøgelsen, at de fører tilsyn to gange årligt. 31

procent af kommunerne fører tilsyn mere end to gange årligt. 86 procent af kommunerne

afsætter mellem en og to timer til tilsynsbesøget.

De færreste kommuner har retningslinjer for opfølgning på tilsynsbesøg

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 28 procent af kommunerne ikke har retningslinjer

for opfølgning på tilsynsbesøg. 65 procent af kommunerne har svaret, at de planlægger

at udarbejde retningslinjer inden udgangen af 2015 eller i den nærmeste fremtid. Seks

procent af kommunerne har retningslinjer.

Særligt den unge holdes orienteret om resultater fra tilsynsbesøget blandt 0-17

årige

Kommunerne er blevet bedt om at oplyse i spørgeskemaundersøgelsen, hvem der

orienteres om resultaterne fra personrettede tilsyn blandt 0-17 årige:



93 procent orienterer den unge.

92 procent orienterer forældremyndighedsindehaveren.

66 procent orienterer den unges faste støttekontaktperson.

Særligt den unge holdes orienteret om resultater fra tilsynsbesøget blandt unge

i efterværn

Kommunerne er blevet bedt om at oplyse i spørgeskemaundersøgelsen, hvem der

orienteres om resultaterne fra personrettede tilsyn blandt unge i efterværn:



94 procent orienterer den unge.

67 procent orienterer den unges faste støttekontaktperson.

41 procent orienterer den unges sagsbehandler, hvis den ikke er den tilsynsførende.

Næsten alle kommuner reviderer de unges handleplaner to gange årligt

Der er lovkrav om, at kommunerne skal revidere de unges handleplaner på baggrund af

det løbende tilsyn.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE



85 procent af kommunerne foretager en vurdering af, om handleplanen skal revideres

blandt 0-17 årige.

84 procent af kommunerne foretager en vurdering af, om handleplanen skal revideres

blandt unge i efterværn.



Et mindre antal kommuner foretager en vurdering af, om handleplanen skal revideres

mere end to gange årligt blandt 0-17 årige (seks pct.) og unge i efterværn (syv pct.).

Øvrige støtteforanstaltninger er mere udbredt blandt 0-17 årige

I spørgeskemaundersøgelsen oplyser kommunerne, at de i større omfang kombinerer

anbringelser på eget værelse med øvrige støtteforanstaltninger blandt 0-17 årige

sammenlignet med unge i efterværn:



65 procent af kommunerne kombinerer

altid

anbringelsen med øvrige

støtteforanstaltninger blandt 0-17 årige. 37 procent af kommunerne oplyser dette

blandt de unge i efterværn.

33 procent af kommunerne kombinerer

ofte

anbringelsen med øvrige

støtteforanstaltninger blandt 0-17 årige. 56 procent af kommunerne oplyser dette

blandt de unge i efterværn.



Interviewkommunernes opfattelse af og erfaringer med personrettede tilsyn og

opfølgning, herunder den unges handleplan

Fokusområderne neden for fra interview med kommunerne uddybes og nuanceres i

kapitel 5:



Ifølge interviewkommunerne er det vigtigt for eksempel med tværfagligt samarbejde,

når personrettede tilsyn gennemføres. Det kan være i forbindelse med

familierådslagning. Generelt har kommunerne fokus på at samarbejde med

eksempelvis den unges støttekontaktperson, skole, psykologer, børne- og

ungdomspsykiatrisk afdeling, jobcenteret og ikke mindst den unges familie.

Handleplanen sætter retning på den unges udvikling fremadrettet. I denne

sammenhæng om eget værelser er den rigtige anbringelsesform for den unge.

Handleplanen kan være svær at følge, hvis den unge har et misbrug eller ikke føler

ejerskab for handleplanen. I denne sammenhæng kan det være nyttigt at inddrage

den unges sociale netværk og fagpersoner.

Det kan være nødvendigt at forcere processen, når unge skal på eget værelse. I

denne sammenhæng kan det være nødvendigt og hensigtsmæssigt med øget tilsyn.

Tilsynet foregår i tæt samarbejde mellem sagsbehandler og støttekontaktperson

m.fl., men vigtigt at respektere de unges privatsfære. Generelt vurderer

kommunerne, at tilsynet med den unge skal være helhedsorienteret og målrettet.



SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE



Opfølgningsmøder er oftest forbundet med fleksibilitet. Det skal, ifølge kommunerne,

ses i forhold til den unges behov. I denne sammenhæng nævner kommunerne

betydningen af samarbejdet med den unges støttekontaktperson.

Det er kommunernes generelle vurdering, at eget værelse er populært blandt de

unge, men det kræver en grundig vurdering af de unges kompetencer fra

kommunens side. Dette skal ses i forhold til personrettede tilsyn og opfølgning på den

unges handleplan.



1.1.6

De unges oplevelse af at bo på eget værelse

Følgende opsamling er baseret på interview med otte unge anbragt på eget værelse eller

i ophold på eget værelse som led i efterværn. Fokusområderne neden for fra interview

med de unge uddybes og nuanceres i kapitel 6:

En hård overgang at flytte i egen bolig, men det lykkedes, og de unge har i stort

omfang lært at tage ansvar i forhold til at klare sig selv

For næsten alle de interviewede unge er det kendetegnende, at det at flytte på eget

værelse, har været en forholdsmæssig lang proces. Og for de fleste unge, nævner de

selv, en hård proces. Selve beslutningen har de unge typisk truffet sammen med deres

sagsbehandler, støttekontaktperson og pædagogerne på det tidligere anbringelsessted.

Beslutningen, fortæller de unge, har i starten været forbundet med en vis angst og

nervøsitet i forhold til, om de unge kunne klare at bo alene i egen bolig. Disse følelser,

nævner de unge, blev senere i forbindelse med selve indflytningen i egen bolig afløst af

en følelse af frihed og glæde. Især fordi de unge oplevede, at de nu havde mulighed for

at ”gøre hvad der passer dem”. Dog fortæller alle de unge, at de hurtigt fandt ud, hvad

det egentligt indebærer at bo alene. Nemlig at tage det fulde ansvar for sig selv i forhold

til at få hverdagen til at fungere. I denne forbindelse fortæller de unge, at de faktisk kom

i tvivl, om de kunne klare at bo i egen bolig. Enkelte af de unge fortæller, at de fortrød,

at de flyttede. Med hjælp fra støttekontaktpersonen, er det en fælles oplevelse for de

unge, at de alligevel blev boende og med deres egne ord ”tog sig sammen”. På

interviewtidspunktet fortæller de unge samstemmigt, at de efterhånden har lært at tage

ansvar. For de unge har det med andre ord været en øjenåbner at flytte i egen bolig i

forhold til at erkende, hvad det vil sige at klare sig selv. Ingen af de unge fortryder

således i dag, at de valgte at flytte i egen bolig.

Ifølge de unge er det en stor støtte at få hjælp – især fra støttekontaktpersonen

til at håndtere praktiske gøremål, pligter og økonomistyring i hverdagen

For alle de unge, der er interviewet, drejer det sig i mere eller mindre omfang om, at de

skal lære at håndtere praktiske gøremål og økonomien i hverdagen. For nogle af de unge

virker det ret naturligt, mens det for andre af de unge er en større udfordring. Generelt

er det en stor hjælp, fortæller de unge, at støttekontaktpersonen kigger forbi og på den

måde konkret følger op. Det betyder, fortæller de unge, at de ikke oplever, at de står

alene i forhold til at bygge en velfungerende hverdag op.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

De unge er faldet godt til i de nye omgivelser og har efterhånden fået et socialt

netværk – til trods for, at de unge af og til kan føle sig ensomme

Flere af de unge fortæller, at det har betydning, at de har fået et nyt socialt netværk i

forbindelse med, at de har fået deres eget sted. Eksempelvis med andre anbragte unge i

det lokale center. Derudover har flere af de unge venner fra skolen og arbejdet. En del af

de unge fortæller også, at de har holdt fast i venner fra før, de blev anbragt. Generelt er

de unge faldet til i de nye omgivelser i forbindelse med at blive anbragt og få deres eget

sted. Dog fortæller en del af de unge, at de af og til kan føle sig ensomme. I denne

sammenhæng fortæller de unge, at de er opmærksomme på at være opsøgende i forhold

til at møde andre unge – som eksempelvis også er anbragte.

For de unge udgør støttekontaktpersonen en livline i hverdagen

Ifølge de unge har det stor betydning, at de har en tæt og regelmæssig kontakt til

støttekontaktpersonen og til dels til de eksterne støttekontaktpersoner tilknyttet det

lokale center. Næsten alle de unge beskriver støttekontaktpersonen som en livline. For

alle de interviewede unge har støttekontaktpersonen en særlig betydning i forhold at få

hverdagen til at fungere. De unge fortæller, at det især er støttekontaktpersonen, som

de kontakter, hvis de har brug for at mødes med nogen blot for at tale, eller hvis de unge

har konkrete problemer, som de har brug for hjælp til.

Ifølge de unge fremstår sagsbehandleren mere perifer – dog er de unge

bevidste om vigtigheden af at leve op til målsætninger i handleplanen

For alle de unge virker sagsbehandleren mere perifer. Dog er de unge bevidste om, at

sagsbehandleren er vigtig i forhold til at, at de lever op til at nå målsætningerne i

handleplanen. I denne sammenhæng nævner de unge, at det har betydning for dem, at

handleplanen er udarbejdet med inddragelse af dem selv, sagsbehandleren og

støttekontaktpersonen og i nogle tilfælde familien. Flere af de unge nævner, at de ikke er

glade for deres handleplan. Interviewene viser, at det kan hænge sammen med, at de

unge bliver konfronteret med områder i deres tilværelser, hvor sagsbehandleren har

påpeget, at der er et forbedringspotentiale for den unge i forhold til at komme videre.

Eksempelvis at de unge skal passe deres skolegang, at de unge skal blive bedre til at

styre deres økonomi, eller at de unge skal gøre en større indsats for at bygge et netværk

op. Enkelte af de unge nævner ligeledes, at de er opmærksomme på, at de efter det 23.

år, ikke kan forvente at få det samme omfang af støtte, som de får i dag.

De unge oplever med tiden et forbedret forhold til forældrene – mest fordi de

unge har mulighed for at tage afstand fra forældrene

Det har også betydning for de unge, at de har fået et bedre forhold til deres forældre og

familien generelt efter, at de er flyttet i egen bolig. De unge fortæller, at de bedre kan

håndtere kontakten til familien, særligt fordi de unge kan holde en vis afstand til deres

forældre. På den måde undgår de unge, som de selv fortæller, at der opstår konflikter.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Profil af unge på eget værelse

Resumé

Dette kapitel handler om karakteristikken af unge, der er anbragt på eget værelse eller

som tager ophold på eget værelse som led i efterværn, samt de unges flyttemønster

inden de får ophold på eget værelse. Kapitlet bygger på Ankestyrelsens

anbringelsesstatistik med uddybende beskrivelser fra interview med 3 kommuner.

De fleste unge, der er anbragt på eget værelse, er 17 år, hvilket gør sig gældende for

alle årene 2010-2014. I samme periode 2010-2014 ses en tendens til, at den samlede

gruppe af anbragte unge/unge i efterværn på eget værelse bliver ældre. Dvs. at der ses

et fald i andelen af unge blandt de 15-16-årige, mens andelen blandt de 18-22 årige er

steget. Dette understøttes af, at andelen af unge i alderen 17-21 år har været særligt

stigende i både 2012 og 2014.

Der er flest unge kvinder under 18 år på eget værelse i årene 2010-2014. Dette ses især

blandt de 15-17-årige, hvor de unge kvinder er hyppigst repræsenteret i perioden 2010-

2014.

Blandt unge i ophold på eget værelse som led i efterværn har der i perioden 2010 til

medio 2012 været flest unge mænd. Fra medio 2012 og frem til 2014 har der været flest

unge kvinder i ophold på eget værelse som led i efterværn.

I årene 2012 og 2014 har det især været andre udslagsgivende forhold

, 34 procent

(2012), 29 procent (2014), skoleproblemer, 31 procent (2012), 31 procent (2014) og

udad reagerende adfærd/tilpasningsproblemer 29 procent (2012), 27 procent (2014), der

har været årsag til, at de unge blev anbragt på eget værelse.

Årsagerne til, at unge på eget værelse bliver anbragt sammenlignet med alle anbragte

unge adskiller sig ikke specielt meget de to grupper i mellem. Dog er der en større andel

blandt de unge på eget værelse, for hvem misbrugsproblemer har været årsag til

anbringelsen. Det svarer til 19 procent for unge på eget værelse og 10 procent for alle

anbragte.

Utilstrækkelig omsorg, 52 procent (2012), 43 procent (2014) og voldsom disharmoni i

hjemmet, 45 procent (2012), 40 procent (2014) er typiske årsager hos forældre eller i

hjemmet til, at den unge bliver anbragt.

For unge på eget værelse er årsagerne til anbringelse oftere voldsom disharmoni i

hjemmet (40 procent) og misbrug hos forældre (21 procent) sammenholdt med alle

anbragte, hvor det drejer sig om henholdsvis 26 procent og 13 procent.

Flest unge under 18 år på eget værelse er førstegangsanbragte. Mens unge over 18 år

oftest tidligere har været anbragt på eget værelse.

Svarkategorien er ikke specificeret i Ankestyrelsens anbringelsesstatistik.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Unge under 18 år har typisk været anbragt i op til to år på eget værelse. Unge over 18 år

har typisk været anbragt i to år eller derover.

Samlet set er den typiske profil på en ung på eget værelse følgende:

Profil af ung på eget værelse



17 år.

Ung kvinde.

Førstegangsanbragt.

Anbragt på eget værelse i op til to år.

Årsag hos den unge til anbringelsen har typisk været:

andre udslagsgivende forhold

skoleproblemer, udad reagerende adfærd/tilpasningsproblemer

og/eller misbrugsproblemer.

Årsag hos forældrene eller i hjemmet til at den unge blev anbragt har typisk

været:

utilstrækkelig omsorg og/eller

voldsom disharmoni i hjemmet.

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik.

2.1

2.1.1

Alder og køn

Flest 17-årige har ophold på eget værelse

I perioden 2010-2014 er der flest 17-årige, der har ophold på eget værelse,

380 i 2010, 391 i 2011, 311 i 2012, 241 i 2013 og 206 i 2014.

Samtidig ses der en tendens til, at unge på eget værelse i perioden 2010-2014 i alderen

15-16 år er faldende, mens unge i alderen 18-22 år er stigende. Det kan være et udtryk

for, at unge der anbringes på eget værelse er blevet ældre og at flere kommuner

anvender efterværn,

se figur 2.1.

Svarkategorien er ikke specificeret i Ankestyrelsens anbringelsesstatistik.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 2.1

Aldersfordeling af unge på eget værelse 2010–2014 (Angiver i antal)

420

400

380

360

340

320

300

280

260

240

220

200

180

160

140

120

100

0-14

15 år

2010

16 år

2011

17 år

18 år

2012

19 år

20 år

2013

21 år

2014

22 år

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende statustal pr. 31/12 for de angivne år.

2.1.2

Flest unge i efterværn på eget værelse

Generelt er der sket en stigning i antallet af unge i alderen 18-21 år fra 2012 til 2014.

Det generelle billede viser derudover, at unge der er i ophold på eget værelse

sammenlignet med alle unge, der er anbragt/i efterværn, især er unge i alderen 18-22

år, der har ophold på eget værelse som led i efterværn. Dette gælder både i 2012 og

2014. Ud af alle unge i alderen 18-22 år i efterværn udgør gruppen af unge med ophold

på eget værelse mellem 22 procent til 28 procent i årene 2012 og 2014. I 2014 er der

særligt sket en stigning blandt unge i alderen 20-21 år sammenlignet med 2012,

se figur

2.2.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 2.2

Andel anbragte på eget værelse i forhold til alle anbragte/i efterværn i

aldersgruppen i 2014 sammenlignet med 2012 (Angivet i procent)

15 år

16 år

17 år

18 år

19 år

20 år

21 år

2012

22 år

2014

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende statustal pr. 31/12 for henholdsvis 2012 og 2014.

2.1.3

Flest kvinder under 18 år på eget værelse

Det er primært unge kvinder blandt alle unge under 18 år, der har ophold på eget

værelse. Antallet af unge under 18 år med ophold på eget værelse har for både kvinder

og mænd været faldende i perioden 2010-2014,

se figur 2.3.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 2.3

Unge under 18 år fordelt på køn i 2010-2014 (Angivet i antal)

320

300

280

260

240

220

200

180

160

140

120

100

2010

2011

Mænd

2012

2013

Kvinder

2014

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende statustal pr. 31/12 for de angivne år.

Det er især unge mænd over 18 år i årene 2010 til udgangen af 2012, der har været i

ophold på eget værelse som led i efterværn. I samme periode har der også været en

stigning i antallet af kvinder, der har været i ophold på eget værelse som led i efterværn.

Fra udgangen af 2012 til 2014 er det især unge kvinder, der har været i ophold på eget

værelse som led i efterværn. I perioden 2013-2014 har der været en svagt faldende

tendens i forhold til antallet af både unge kvinder og unge mænd, der har været i ophold

på eget værelse som led i efterværn,

se figur 2.4.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 2.4

Unge over 18 år fordelt på køn i 2010-2014 (Angivet i antal)

280

260

240

220

200

180

160

2010

2011

Mænd

2012

2013

Kvinder

2014

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende statustal pr. 31/12 for de angivne år.

Generelt set er andelen af 15-17-årige kvinder med ophold på eget værelse højere end

blandt 15-17-årige unge mænd sammenholdt med alle anbragte. Det gør sig gældende

for alle årene 2010-2014,

se figur 2.5.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 2.5

Andel af 15-17-årige på eget værelse sammenholdt med alle anbragte i

aldersgruppen i 2010-2014 fordelt på køn (Angivet i procent)

Kvinder

2014

2013

2012

2011

2010

Mænd

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende statustal pr. 31/12 for de angivne år.

Samme tendens gør sig gældende blandt 18-22 årige unge kvinder, hvor der er flere

kvinder end mænd med ophold på eget værelse som led i efterværn sammenholdt med

alle anbragte i aldersgruppen 18-22 årige i 2010-2014,

se figur 2.6.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 2.6

Andel af 18-22 årige med ophold på eget værelse som led i efterværn

sammenholdt med alle anbragte i aldersgruppen i 2010-2014 fordelt på køn (Angivet i

procent)

2014

2013

2012

2011

Kvinder

2010

Mænd

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende statustal pr. 31/12 for de angivne år.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

2.2

Den unges og familiens problemer

2.2.1

Andre udslagsgivende forhold, skoleproblemer, udad

reagerende adfærd/tilpasningsproblemer er oftest årsag til

anbringelse

Det er særligt andre udslagsgivende forhold

, skoleproblemer, udad reagerende

adfærd/tilpasningsproblemer, der har været kendetegnende som udslagsgivende årsager

hos den unge til, at der er truffet afgørelse om anbringelse på eget værelse både i 2012

og 2014.

I forhold til problemer i fritiden og/eller med venskaber, netværk m.v. og indad

reagerende adfærd/tilpasningsproblemer er der fra 2012 til 2014 sket et fald fra

henholdsvis 23 procent til 15 procent og 23 procent til 16 procent.

Andelen af unge, hvor misbrugsproblemer har været udslagsgivende årsag hos den unge

til, at der er truffet afgørelse om anbringelse på eget værelse, er steget fra 16 procent i

2012 til 19 procent i 2014.

Ligeledes er andelen af unge med udviklingsforstyrrelse steget fra seks procent i 2012 til

14 procent i 2014. Samme tendens ses blandt uledsagede flygtningebørn, hvor der er

sket en stigning fra én procent i 2012 til otte procent i 2014,

se figur 2.7.

Svarkategorien er ikke specificeret i Ankestyrelsens anbringelsesstatistik.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 2.7

Udslagsgivende årsager hos den unge til, at der er truffet afgørelse om

anbringelse på eget værelse i 2014 sammenlignet med 2012 (Angivelse i procenter)

Andre udslagsgivende forhold

Skoleproblemer

Udadreagerende adfærds/tilpasningsproblemer

Problemer i fritid o/e venskaber, netværk mv.

Indadreagerende adfærds/tilpasningsproblemer

Misbrug

Selvskadende/opmærksomhedssøgende adfærd

Ingen udslagsgivende forhold

Manglende familierelationer, gadebarn

Kriminel adfærd i øvrigt

Udviklingsforstyrrelse

Sundhedsforhold, helbred i øvrigt

Sindslidelse

Sprogproblemer

Uledsaget flygtningebarn (forældre i udlandet)

Udviklingshæmning

Fysisk funktionsnedsættelse

Underkastet ungdomssanktion

2012

2014

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende tal for førstegangsanbringelser for de angivne år.

2.2.2

Samme årsager til anbringelse blandt unge på eget

værelse og alle anbragte

Generelt set er forskellen i årsager til anbringelse blandt unge med ophold på eget

værelse og alle anbragte ikke særlig markant. Således er skoleproblemer, andre

udslagsgivende forhold og udad reagerende adfærd/tilpasningsproblemer næsten lige

hyppigt forekommende blandt begge grupper. Det samme gør sig gældende i forhold til

indad reagerende adfærd/tilpasningsproblemer og problemer i fritid og/eller venskaber,

netværk m.v.

Til gengæld er der er en større andel blandt de unge med ophold på eget værelse, for

hvem problemer med misbrug har været årsag til anbringelsen (19 procent)

sammenholdt med alle anbragte (10 procent).

Det samme gør sig gældende i forhold til årsager som manglende

familierelationer/gadebarn, hvor dette har været årsag til anbringelse for 10 procent af

unge med ophold på eget værelse sammenholdt med tre procent blandt alle anbragte.

Ligeledes er uledsaget flygtningebarn som årsag til anbringelse højere blandt unge på

eget værelse (otte procent) end blandt alle anbragte (to procent),

se figur 2.8.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 2.8

Udslagsgivende årsager hos den unge til, at der er truffet afgørelse om

anbringelse på eget værelse i 2014 sammenholdt med alle anbragte (Angivelse i procent)

Skoleproblemer

Andre udslagsgivende forhold

Udadreagerende adfærds/tilpasningsproblemer

Misbrug

Indadreagerende adfærds/tilpasningsproblemer

Problemer i fritid o/e venskaber, netværk mv.

Udviklingsforstyrrelse

Selvskadende/opmærksomhedssøgende adfærd

Ingen udslagsgivende forhold

Manglende familierelationer, gadebarn

Uledsaget flygtningebarn (forældre i udlandet)

Sundhedsforhold, helbred i øvrigt

Kriminel adfærd i øvrigt

Sindslidelse

Fysisk funktionsnedsættelse

Sprogproblemer

Udviklingshæmning

Underkastet ungdomssanktion

Eget værelse

Alle anbragte

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende tal for henholdsvis førstegangsanbringelser og alle anbringelser for

de angivne år.

2.2.3

Utilstrækkelig omsorg og voldsom disharmoni i hjemmet

er oftest årsag til anbringelse

Utilstrækkelig omsorg og voldsom disharmoni i hjemmet er de hyppigste årsager til

anbringelse både i 2012 og 2014. Mindre forekommende årsager til anbringelse omfatter

udslagsgivende forhold hos forældre, misbrug hos forældre og sindslidelse hos forældre.

Misbrug hos forældre er hyppigere årsag til anbringelse i 2014 end i 2012,

se figur 2.9.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 2.9

Udslagsgivende årsager hos forældrene eller i hjemmet til, at der er truffet

afgørelse om anbringelse på eget værelse i 2014 sammenlignet med 2012 (Angivelse i

procenter)

Utilstrækkelig omsorg

Voldsom disharmoni i hjemmet

Andre udslagsgivende forhold hos forældre

Misbrug hos forældre

Sindslidelser hos forældre

Vold eller trusler om vold mod barn/ung

Ingen udslagsgivende forhold hos forældre

Fysisk dårlige sundhedsforhold i hjemmet

Grove omsorgssvigt

Fysisk funktionsnedsættelse hos forældre

Alvorlig sygdom eller dødsfald i hjemmet

Forældre afgået ved døden (forældreløs)

Udviklingshæmning/-forstyrrelse hos forældre

Anden kriminel adfærd i hjemmet

Seksuelle overgreb, incest

Anbringelse med henblik på bortadoption

2012

2014

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende tal for førstegangsanbringelser for de angivne år.

2.2.4

Særligt voldsom disharmoni og misbrug i hjemmet er

årsager til anbringelse

For unge på eget værelse er årsager til anbringelse oftere disharmoni i hjemmet (40

procent) og misbrug hos forældre (21 procent) sammenholdt med alle anbragte, hvor det

drejer sig om henholdsvis 26 procent og 13 procent,

se figur 2.10.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 2.10

Udslagsgivende årsager hos forældrene eller i hjemmet til, at der er truffet

afgørelse om anbringelse på eget værelse i 2014 sammenholdt med alle anbragte

(Angivelse i procenter)

Utilstrækkelig omsorg

Voldsom disharmoni i hjemmet

Andre udslagsgivende forhold hos forældre

Misbrug hos forældre

Sindslidelser hos forældre

Ingen udslagsgivende forhold hos forældre

Vold eller trusler om vold mod barn/ung

Seksuelle overgreb, incest

Grove omsorgssvigt

Fysisk dårlige sundhedsforhold i hjemmet

Forældre afgået ved døden (forældreløs)

Udviklingshæmning/-forstyrrelse hos forældre

Anden kriminel adfærd i hjemmet

Fysisk funktionsnedsættelse hos forældre

Alvorlig sygdom eller dødsfald i hjemmet

Anbringelse med henblik på bortadoption

Eget værelse

Alle anbragte

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende tal for henholdsvis førstegangsanbringelser og alle anbringelser for

de angivne år.

2.3

2.3.1

Den unges forløb før anbringelse på eget værelse

I de fleste tilfælde er der tale om førstegangsanbringelse

For ca. halvdelen af de unge under 18 år, der er anbragt på eget værelse pr. 31.

december i perioden 2010-2014, er der tale om en førstegangsanbringelse. Det vil sige,

at den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet umiddelbart inden anbringelsen på

eget værelse, 45 procent (2010), 47 procent (2011), 43 procent (2012), 45 procent

(2013) og 45 procent (2014).

I de tilfælde, hvor den unge tidligere har været anbragt, var flest anbragt på

døgninstitutioner, 17 procent (2010), 16 procent (2011), 18 procent (2012), 19 procent

(2013) og 18 procent (2014) eller socialpædagogiske opholdssteder, 18 procent (2010),

17 procent (2011), 16 procent (2012), 13 procent (2013) og 15 procent (2014) inden

den aktuelle anbringelse på eget værelse,

se figur 2.11.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 2.11

Tidligere anbringelse blandt unge under 18 år, som er anbragt på eget

værelse i 2010-2014 (Angivet i procent)

100

2010

2011

2012

2013

2014

Skibsprojekt

Døgninstitution

Ingen

Socialpædagogisk opholdssted

Eget værelse, kollegium mv.

Kost- og/eller efterskole

Plejefamilie

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende tal for unge, som er blevet anbragt på eget værelse i perioden

1.januar-31. december i det angivne år.

2.3.2

Unge i efterværn på eget værelse har i de fleste tilfælde

tidligere haft ophold på eget værelse

Hovedparten af de unge, der pr. 31. december i perioden 2010-2014 havde ophold i eget

værelse som led i efterværn, har tidligere haft ophold på eget værelse, kollegium m.v.,

76 procent (2010), 74 procent (2011), 74 procent (2012), 76 procent (2013) og 78

procent (2014).

De færreste unge i efterværn på eget værelse har tidligere været anbragt på

døgninstitutioner, seks procent (2010), seks procent (2011), seks procent (2012), fem

procent (2013) og fem procent (2014) eller socialpædagogiske opholdssteder, syv

procent (2010), otte procent (2011), otte procent (2012), syv procent (2013) og fem

procent (2014). Endnu færre af de unge i efterværn har tidligere været anbragt i en

plejefamilie eller har været på kost-og/eller efterskole,

se figur 2.12.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 2.12

Tidligere anbringelse blandt unge, der er flyttet på eget værelse som led i

efterværn i 2010-2014 (Angivet i procent)

100

2010

2011

2012

2013

2014

Socialpædagogisk opholdssted

Kost- og/eller efterskole

Døgninstitution

Eget værelse, kollegium mv.

Plejefamilie

Ingen

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende tal for unge, som er blevet anbragt på eget værelse i perioden

1.januar-31. december i det angivne år.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

2.4

Varigheden af anbringelse på eget værelse

2.4.1

Unge under 18 år har typisk været anbragt i op til to år på

eget værelse

De fleste unge, der pr. 31. december i perioden 2010-2014 er anbragt på eget værelse,

har været anbragt i 6-12 måneder, 27 procent (2010), 28 procent (2011), 29 procent

(2012), 31 procent (2013) og 29 procent (2014) eller i 1-2 år, 33 procent (2010), 29

procent (2011), 30 procent (2012), 28 procent (2013) og 26 procent (2014).

Færre unge er anbragt på eget værelse i to år eller derover, 12 procent (2010), 13

procent (2011), ni procent (2012), syv procent (2013) og ni procent (2014).

Unge der er anbragt på eget værelse i under 1 måned, i 1-2 måneder eller 2-3 måneder

udgjorde 21 procent (2010), 16 procent (2011), 15 procent (2012), 15 procent (2013)

og 14 procent (2014). Dvs. at der ses en tendens til, at de unge tilbringer længere tid på

eget værelse, når årene sammenholdes,

se figur 2.13.

Figur 2.13

Varighed af anbringelse på eget værelse for unge under 18 år, som er ophørt

med at være anbragt i de angivne år (Angivet i procenter)

2014

2013

2012

2011

2010

100

120

under 1 måned

1 - 2 måneder

2 - 3 måneder

3 - 6 måneder

6 - 12 måneder

1 - 2 år

2 år og derover

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende tal for unge, som er ophørt med at være anbragt på eget værelse i

perioden 1.januar-31. december i det angivne år. Periodeopdelingen er foretaget således, at der ikke er overlap. Eksempelvis

medtager første periode ophold på en dag og op til en måned minus en dag.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

2.4.2

Unge over 18 år har typisk været anbragt i to år eller

derover

Umiddelbart viser figur 2.14 at flere unge der pr. 31. december i perioden 2010-2014

havde haft ophold på eget værelse som led i efterværn bor længere tid på eget værelse,

når man ser på tværs af årene.

Det ses blandt de unge, der har tilbragt 2 år eller derover på eget værelse, otte procent

(2010), 12 procent (2011), 24 procent (2012), 24 procent (2013) og 36 procent (2014).

Det ses umiddelbart også blandt de unge, der har tilbragt 1-2 år på eget værelse, 14

procent (2010), 10 procent (2011), 14 procent (2012), 12 procent (2013) og 19 procent

(2014).

Generelt er andelen af unge, der har tilbragt under 1 måned, 1-2 måneder, 2-3 måneder

og 3-6 måneder faldet i perioden 2010-2014,

se figur 2.14.

Figur 2.14

Varighed af efterværn på eget værelse for unge over 18 år, som er ophørt

med at være anbragt i de angivne år (Angivet i procenter)

2014

2013

2012

2011

2010

100

120

under 1 måned

1 - 2 måneder

2 - 3 måneder

3 - 6 måneder

6 - 12 måneder

1 - 2 år

2 år og derover

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende tal for unge, som er ophørt med at være i efterværn på eget

værelse i perioden 1.januar-31. december i det angivne år. Periodeopdelingen er foretaget således, at der ikke er overlap.

Eksempelvis medtager første periode ophold på en dag og op til en måned minus en dag.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

3 Omfanget af kommunernes brug af

eget værelse

Servicelovens § 66 angiver de forskellige typer af anbringelsessteder, hvor kommunerne

har mulighed for at anbringe børn og unge under 18 år uden for hjemmet, eller som de

kan anvende til døgnophold for unge over 18 år i efterværn. Ifølge § 66, pkt. 1, nr. 4,

gives der mulighed for at anbringe i ”eget værelse, kollegier eller kollegielignende

opholdssteder”. Der er ikke en entydig definition på, hvornår et anbringelsessted kan

betragtes som at være eget værelse. Anbringelsesstedet skal dog være godkendt af

handlekommunen som konkret egnet i forhold til den pågældende unge (serviceloven §

148 a, stk. 3). Der er således ikke tale om generel godkendelse og tilsyn foretaget af

socialtilsynet.

Brugen af eget værelse til anbringelse og i forbindelse med efterværn kan variere meget

kommunerne imellem og i praksis være meget nært beslægtet med andre

anbringelsesformer som for eksempel socialpædagogiske opholdssteder. Et bredt

spektrum af boligtyper kan derfor indgå i begrebet ”eget værelse”

Dette kapitel handler om omfanget af brugen af eget værelse som anbringelsesform i de

enkelte kommuner. Herunder fordelingen på værelsestyper og retningslinjer for brugen

af eget værelse. Kapitlet bygger på Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, en

landsdækkende spørgeskemaundersøgelse foretaget af Ankestyrelsen i 2011 og 2015

samt interview med tre kommuner i 2015.

Resumé

Antal unge i efterværn på eget værelse er stabilt, mens antal unge på under 18

år er faldet

Kommunerne skal, når de træffer afgørelse om anbringelse af børn og unge, indberette

en række oplysninger herom til Ankestyrelsens anbringelsesstatistik. På baggrund af

disse indberetninger fremgår det, at antallet af unge under 18 år, som er anbragt på

eget værelse, er faldet i perioden 2010 til 2014. Antallet af unge i efterværn i perioden

2010-2014 ligger til gengæld mere stabilt:

Antallet af unge under 18 år i perioden 2010-2014:



521 (2010), 551 (2011), 431 (2012), 336 (2013), 280 (2014).

Antallet af unge i efterværn i perioden 2010-2014:



416 (2010), 444 (2011), 493 (2012), 487 (2013), 479 (2014).

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Knapt halvdelen af kommunerne har mellem tre og fem unge under 18 år på

eget værelse

Ankestyrelsens anbringelsesstatistik viser, at de fleste kommuner har under seks unge

under 18 år anbragt på eget værelse:



Knapt halvdelen af kommunerne har mellem tre og fem unge anbragt på eget

værelse.

Over en tredjedel af kommunerne har op til to unge anbragt på eget værelse.



Hver fjerde kommune har op til to unge i efterværn på eget værelse

Ankestyrelsens anbringelsesstatistik viser, at de fleste kommuner har under seks unge i

efterværn på eget værelse:



En fjerdedel af kommunerne har op til to unge i efterværn på eget værelse.

Godt to femtedele af kommunerne har mellem tre og fem unge i efterværn på eget

værelse.

Eget værelse er den fjerde mest anvendte anbringelsestype

Ankestyrelsens anbringelsesstatistik viser, at ni procent af alle anbragte unge i alderen

15-18 år var anbragt på eget værelse i 2012. I 2014 var antallet af anbragte unge på

eget værelse i alderen 15-18 år faldet til seks procent. I begge år 2012 og 2014 var de

tre mest anvendte anbringelsestyper plejefamilier, socialpædagogiske opholdssteder og

døgninstitutioner.

Mindre fald i antal kommuner, der råder over konkret godkendte værelser

Andelen af kommuner, som råder over værelser, som er konkret godkendt til anbringelse

på eget værelse, er faldet en smule fra 2011 til 2015. Hvor 46 procent af kommunerne

rådede over konkret godkendte værelser i 2011, er det i 2015 40 procent af

kommunerne

Lejligheder og ungdomsboliger anvendes mest som eget værelse

Lejligheder og ungdomsboliger er de værelsestyper, som flest kommuner benytter til

anbringelse af unge under og over 18 år på eget værelse ifølge kommunernes

besvarelser i både 2011 og 2015. I både 2011 og 2015 er den mindst benyttede

værelsestype lejet værelse hos tidligere plejefamilie for anbragte under og over 18 år.

Hver femte kommune har retningslinjer for brugen af eget værelse

Hver femte kommune har i 2015 retningslinjer for, hvornår sagsbehandleren kan gøre

brug af eget værelse i forhold til anbringelse eller efterværn.

3.1

Antal unge anbragt og i efterværn på eget værelse

Kommunerne skal, når de træffer afgørelse om anbringelse af børn og unge, indberette

en række oplysninger herom til Ankestyrelsens anbringelsesstatistik. På baggrund af

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

disse indberetninger fremgår det, at antallet af unge under 18 år, som er anbragt på

eget værelse, er faldet i perioden 2010 til 2014. Antallet af unge i efterværn i perioden

2010-2014 ligger til gengæld mere stabilt,

se tabel 3.1.

Tabel 3.1

Antal unge anbragt på eget værelse 2010-2014 opdelt i forhold til alder

(over/under 18 år)

2010

Anbragte under 18 år

Efterværn over 18 år

I alt

521

416

937

2011

551

444

995

2012

431

493

924

2013

336

487

823

2014

280

479

759

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende statustal pr. 31/12 for de angivne år.

Der er stor forskel på, i hvor høj grad de enkelte kommuner benytter eget værelse til

anbringelse. Ifølge Ankestyrelsens anbringelsesstatistik ses følgende fordelingen af antal

anbragte unge under 18 år på kommuneniveau,

se figur 3.1.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 3.1

Anbragte unge under 18 år på eget værelse i 2014 fordelt på kommuner

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende statustal pr. 31/12 2014.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

De fleste kommuner har under seks unge under 18 år anbragt på eget værelse, idet lidt

over en tredjedel af kommunerne har op til to unge anbragt på eget værelse og knapt

halvdelen af kommunerne har mellem tre og fem unge anbragt på eget værelse. Seks

kommuner, heriblandt Århus, Odense og København, har derimod mellem 11 og 18 unge

anbragt på eget værelse.

Der er ligeledes stor forskel på, i hvor høj grad de enkelte kommuner benytter eget

værelse til efterværn. Ifølge Ankestyrelsens anbringelsesstatistik ses følgende fordeling

af antal anbragte unge over 18 år på kommuneniveau,

se figur 3.2.

De fleste kommuner har under seks unge i efterværn på eget værelse, idet en fjerdedel

af kommunerne har op til to i efterværn på eget værelse og godt to femtedele mellem tre

og fem unge i efterværn på eget værelse. Hvorimod ni kommuner har mellem 11 og 18

unge i efterværn på eget værelse, og tre kommuner har mellem 19 og 65 unge i

efterværn på eget værelse. Blandt sidst nævnte er København og Århus.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 3.2

Anbragte unge i ophold på eget værelse som led i efterværn i 2014 fordelt på

kommuner

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende statustal pr. 31/12 2014

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Ser man på udviklingen fra 2012 til 2014 i forhold til kommunernes brug af eget værelse

til anbringelse af unge under 18 år, ses følgende udvikling,

se figur 3.3.

I 26 kommuner

er der ikke sket drastiske ændringer i brugen af eget værelse som anbringelsesform fra

2012 til 2014, idet antallet af anbringelser på eget værelse i disse kommuner ikke er

steget eller faldet med mere end maksimum 10 procent. I 25 kommuner ses derimod et

fald i anbringelser på eget værelse på mere end 60 procent fra 2012 til 2014, og i 14

kommuner ses en stigning i anbringelser på eget værelse med mere end 60 procent fra

2012 til 2014.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 3.3

Ændring i antal unge under 18 år på eget værelse fra 2012 til 2014 fordelt på

kommuner

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende statustal pr. 31/12 i henholdsvis 2012 og 2014.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Ser man på udviklingen fra 2012 til 2014 i forhold til kommunernes brug af eget værelse

til efterværn, ses følgende udvikling,

se figur 3.4.

I 23 kommuner er der ikke sket

drastiske ændringer i brugen af eget værelse til efterværn fra 2012 til 2014, idet antallet

i disse kommuner ikke er steget eller faldet med mere end maksimum 10 procent. I 13

kommuner ses derimod et fald i efterværn på eget værelse på mere end 60 procent fra

2012 til 2014, og i 24 kommuner ses en stigning i efterværn på eget værelse med mere

end 60 procent fra 2012 til 2014.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 3.4

Ændring i antal unge i ophold på eget værelse som led i efterværn fra 2012 til

2014 fordelt på kommuner

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende statustal pr. 31/12 i henholdsvis 2012 og 2014.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

3.1.1

Brugen af eget værelse i forhold til øvrige

anbringelsestyper

Kommunernes anvendelse af eget værelse til anbringelse af unge under 18 år er i forhold

til øvrige anbringelser faldet på landsplan i perioden 2010 til 2014, hvorimod brugen af

eget værelse til unge i efterværn ligger rimeligt stabilt. Hertil kan tilføjes, at eget værelse

anvendes forholdsmæssigt langt hyppigere til efterværn end til anbringelse i 2014 i

lighed med tidligere,

se figur 3.5.

Figur 3.5

Fordelingen af andelen af 15-17-årige og 18-22 årige på eget værelse i forhold

til alle anbragte/i efterværn i aldersgruppen, 2010-2014

2010

2011

15-17-årige

2012

2013

18-22-årige

2014

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende statustal for de angivne år.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Hvor anbringelse på eget værelse i 2012 var den fjerde mest anvendte anbringelsestype

for 15-17 årige og mere anvendt end kost- og/eller efterskole, er eget værelse og kost-

og/eller efterskole anvendt lige meget i 2014,

se figur 3.6 og 3.7.

De tre mest anvendte

anbringelsestyper for aldersgruppen var i begge år plejefamilier, socialpædagogiske

opholdssteder og døgninstitutioner.

Figur 3.6

Anbragte 15-17-årige fordelt på anbringelsessted i 2012

Socialpædagogisk

opholdssted 24 %

Plejefamilie 37 %

Kost- og/eller

efterskole 6 %

Døgninstitution 25

Eget værelse,

kollegium mv. 9 %

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende statustal for de angivne år.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 3.7

Anbragte 15-17-årige fordelt på anbringelsessted i 2014

Socialpædagogisk

opholdssted 22 %

Plejefamilie 40 %

Kost- og/eller

efterskole 6 %

Døgninstitution 26

Eget værelse,

kollegium mv. 6 %

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, landsdækkende statustal for de angivne år.

3.1.2

Brugen af eget værelse fremover

Andelen af kommuner, som forventer at bruge eget værelse mere fremover til

anbringelse og efterværn, er mindre i 2015 end det var i 2011. Ifølge kommunernes

egne forventninger i 2015 vil eget værelse fremover for 26 procent af kommunerne blive

brugt i større udstrækning fremover end i dag, hvor det i 2011 var 42 procent af

kommunerne, der havde denne forventning,

se tabel 3.2.

Tabel 3.2

Antal kommuner, som forventer at gøre mere eller mindre brug af eget

værelse i resten af 2015 og fremover i forhold til tidligere?

2011

Antal

Mere

Mindre

Uændret

Ved ikke

I alt

Procent

100

Antal

2015

Procent

100

Note: Tabellen er baseret på 95 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2015.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Et par kommuner pointerer i de uddybende bemærkninger, at der altid er tale om en

individuel vurdering og brugen derfor afhænger af de unges problematikker. En

kommune beskriver det således:

”Det er vanskeligt at svare på, da det er afhængigt af hvilke problematikker,

de unge, vi skal støtte, har. Men vi har en målsætning om, at såfremt eget

værelse eller hybel er den form for støtte, der kan bidrage til, at den unge

kan mestre eget liv som voksen, så er det den foranstaltningsform, der

bevilges.”

(Kommune, der i 2015 forventer at gøre mere brug af denne

ordning fremover)

En anden kommune, som forventer at gøre mere brug af denne anbringelsesform

fremover, men som har svært ved at finde nok egnede boliger, skriver følgende

bemærkninger i spørgeskemaet herom:

”[Kommunen] har altid brugt denne anbringelsesform meget. Hvis vi havde

flere ledige boliger, ville vi bruge den endnu mere.”

”Dilemmaet

er bare, at det er meget svært at finde boliger. [Kommunen] vil

helst undgå at bruge private leverandører med lejligheder, da man så også

skal bruge deres kontaktpersoner og købe deres pakke med x-antal

kontaktpersoner, og det er ikke altid der er så gode erfaringer med disse

kontaktpersoner.”

(Kommune, som i 2015 forventer at gøre mere brug af

denne ordning fremover)

I 2011 beskrev flere kommuner i lighed med ovenstående, at de forventede at

bruge eget værelse mere fremover, men at der for enkelte kommuner ikke var

tilstrækkeligt med værelser til rådighed (Ankestyrelsen, 2011:29).

3.1.3

unge

Eget værelse som sidste mulighed for samarbejde med den

Kommunerne er blevet spurgt, om de anvender anbringelsesformen eget værelse som

sidste alternativ. Det vil sige som en sidste mulighed for at fastholde kontakten til og

opretholde et samarbejde med den unge. Omkring en femtedel af kommunerne afviser

helt at benytte eget værelse som sidste alternativ, mens lidt over halvdelen af

kommunerne alene gør dette sjældent,

se tabel 3.3.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Tabel 3.3

Antal kommuner, som benytter eller har benyttet eget værelse som sidste

alternativ efter fx sammenbrud i tidligere anbringelser i 2015

Antal

Ja, men sjældent

Nej

I alt

Procent

100

Note: Tabellen er baseret på 95 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2015.

Andelen af kommuner, der har benyttet sig af at anbringe unge på eget værelse som

sidste alternativ, skal ifølge flere kommuners uddybende bemærkninger ikke ses som et

tegn på, at kommunerne opgiver at gøre noget for den unge. Kommunerne fremhæver i

deres bemærkninger, at eget værelse kan være et godt alternativ. En kommune, som

gør brug af eget værelse som sidste alternativ, beskriver, hvorledes dette kan hænge

sammen med et behov for mere individuel støtte og rammesætning:

”Vi har med godt resultat anbragt unge under 18 år på eget værelse med

massiv støtte, hvor der har været tale om unge, som ikke har kunnet

overholde de krav døgninstitution eller opholdssted har stillet, f.eks.

rømninger og hashrygning. I egen bolig har det været muligt at arbejde med

problematikkerne, så den unge har fået en positiv udvikling.”

(Kommune, som

i 2015 sjældent gør brug af eget værelse som sidste alternativ)

To andre kommuner, som gør brug af eget værelse som sidste alternativ, beskriver

hvorledes dette kan hænge sammen med foranstaltningstræthed hos den unge:

”Den unge fremtræder med et stort støttebehov, men kan være

foranstaltningstræt, hvorfor anbringelse på værelse opleves mindre

indgribende.”

(Kommune, som i 2015 sjældent gør brug af eget værelse som

sidste alternativ)

”Det er ofte unge som tidligere har flere anbringelser bag sig og som ikke

ønsker at samarbejde omkring en anbringelse på institution/opholdssted.”

(Kommune, som i 2015 sjældent gør brug af eget værelse som sidste

alternativ)

At eget værelse kan være et godt alternativ efter sammenbrud i tidligere

anbringelser, beskrives også af en af interviewkommunerne:

”Jeg

tænker, at vi har mange situationer, hvor vi benytter eget værelse. Vi

har [blandt andet] situationer, hvor den unge har været anbragt på enten et

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

opholdssted eller en plejefamilie og det bryder sammen. Den unge er fyldt op

med pædagoger og meget kontrol.”

(Interviewkommune, som benytter eget

værelse som sidste alternativ efter fx sammenbrud)

Denne interviewkommune fremhæver også, hvorledes det ofte er lettere at

motivere den unge til anbringelse på eget værelse og derved muliggøre bevarelse

af en kontakt til den unge gennem en frivillig anbringelse i eget værelse med

socialstøtte:

”Tit

er der også en motivation i forhold til, at det er den vej, som de gerne vil.

Her er det nemmere at bygge på denne motivation frem for at anbringe et

andet sted.”

(Interviewkommune, som benytter eget værelse som sidste

alternativ efter fx sammenbrud)

Disse erfaringer genfindes i kommunernes beskrivelser i 2011 (Ankestyrelsen,

2011:27f).

3.1.4

Kommuner der råder over eget værelse som

anbringelsesform

Andelen af kommuner, som råder over værelser, som er konkret godkendt til anbringelse

på eget værelse, er faldet en smule fra 2011 til 2015. Hvor 46 procent af kommunerne

rådede over konkret godkendte værelser i 2011, er det i 2015 40 procent af

kommunerne,

se tabel 3.4.

Tabel 3.4

Antal kommuner, der råder over værelser, som i henholdsvis 2011 og 2015 er

konkret godkendt til anbringelse på eget værelse

2011

Antal

Nej

I alt

Procent

100

Antal

2015

Procent

100

Note: Tabellen er baseret på 94 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2011 og 95 kommuners besvarelse

af et landsdækkende spørgeskema i 2015. Der kan både være tale om værelser til unge, som kommunen er handlekommune

overfor, og unge, som andre kommuner er handlekommune overfor. Det fremgår af kommunernes bemærkninger til deres

besvarelse af dette spørgsmål, at der kan være en vis uklarhed omkring, hvad der menes med råder over. Nogle kommuner

har tolket det som, at kommunen ejer boligen, hvor andre kommuner har tolket det som, at kommunen har adgang til boligen

via samarbejde med boligforeninger.

3.2

Forskellige typer af eget værelse

Lejligheder og ungdomsboliger er de værelsestyper, som flest kommuner benytter til

anbringelse på eget værelse ifølge kommunernes besvarelser i både 2011 og 2015. I

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

både 2011 og 2015 er den mindst benyttede værelsestype lejet værelse hos tidligere

plejefamilie,

se figur 3.8.

Figur 3.8

Kommunernes angivelse af værelsestyper, som anvendes til unge under 18 år

anbragt på eget værelse, procentangivelse i henholdsvis 2011 og 2015

Lejlighed

Ungdomsbolig

Kollegieværelse

/kollegielejlighed

Hybel (værelse med

thekøkken)

Lejet værelse i privat bolig

Bofællesskab for anbragte

Andet

Lejet værelse hos tidligere

plejefamilie

2015

2011

Note: Figuren er baseret på tal fra henholdsvis Ankestyrelsens rapport "Brugen af eget værelse som anbringelsesform" (2011)

og besvarelsen af spørgeskemaet i 2015, hvor 83 ud af 95 kommuner har oplyst, at de har unge anbragt på eget værelse i

september 2015, mens 81 af de 83 kommuner oplyser, hvordan disse fordeler sig på værelsestyper. Det skal bemærkes, at der

i forhold til denne figur skal tages forbehold for, at nogle kommuner kan have forstået kategorien ”eget værelse” bredere end

hvad § 66, pkt. 4 omfatter. Således kan nogle kommuner for eksempel have medtaget udslusningsboliger, som hører under

socialtilsynet i henhold til serviceloven § 76 stk. 3 pkt. 3.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Lejligheder og ungdomsboliger er de værelsestyper, som flest kommuner benytter til

efterværn på eget værelse ifølge kommunernes besvarelser i både 2011 og 2015. I både

2011 og 2015 er den mindst benyttede værelsestype lejet værelse hos tidligere

plejefamilie,

se figur 3.9.

Figur 3.9

Kommunernes angivelse af værelsestyper, som anvendes til unge over 18 år

med ophold på eget værelse som led i efterværn, procentangivelse i henholdsvis 2011 og

2015

Lejlighed

Ungdomsbolig

Kollegieværelse

/kollegielejlighed

Lejet værelse i privat bolig

Hybel (værelse med

thekøkken)

Bofællesskab for unge i

efterværn

Andet

Lejet værelse hos tidligere

plejefamilie

2015

2011

Note: Figuren er baseret på tal fra henholdsvis Ankestyrelsens rapport "Brugen af eget værelse som anbringelsesform" (2011)

og besvarelsen af spørgeskemaet i 2015, hvor 73 ud af 95 kommuner har oplyst, at de har unge anbragt på eget værelse i

september 2015, og 69 ud af de 73 kommuner har kunnet oplyse, hvordan disse fordeler sig på værelsestyper. Det skal

bemærkes, at der i forhold til denne figur skal tages forbehold for, at nogle kommuner kan have forstået kategorien ”eget

værelse” bredere end hvad § 66, pkt. 4 omfatter. Således kan nogle kommuner for eksempel have medtaget

udslusningsboliger, som hører under socialtilsynet i henhold til serviceloven § 76 stk. 3 pkt. 3.

En uddybende beskrivelse af disse værelsestyper kan findes på side 12 i Ankestyrelsens

rapport ”Brugen af eget værelse som anbringelsesform” (2011).

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

3.3 Kommunernes retningslinjer for brugen af eget

værelse

De færreste kommuner har i 2015 skriftlige retningslinjer for, hvornår sagsbehandleren

kan gøre brug af eget værelse i forhold til anbringelse eller efterværn,

se tabel 3.5.

Tabel 3.5

Antal kommuner med skriftlige retningslinjer for, hvornår sagsbehandleren

kan gøre brug af eget værelse i forhold til anbringelse eller efterværn i 2015

Antal

Nej

I alt

Procent

100

Note: Tabellen er baseret på 96 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2011 og 95 kommuners besvarelse

af et landsdækkende spørgeskema i 2015.

Blandt de 19 kommuner, som i 2015 har skriftlige retningslinjer for, hvornår

sagsbehandleren kan gøre brug af eget værelse i forhold til anbringelse eller efterværn,

er disse retningslinjer for fire kommuners vedkommende forskellige for unge under 18 år

og unge over 18 år,

se tabel 3.6.

Tabel 3.6

Er der forskel på kommunernes skriftlige retningslinjer for, hvornår

sagsbehandleren kan gøre brug af eget værelse for henholdsvis unge under 18-årige og

unge i efterværn

Antal

Nej

I alt

Procent

100

Note: Tabellen er baseret på de 19 kommuner, som har svaret ja til foregående spørgsmål i tabel 3.5 i 2015.

Tre kommuner, som har forskellige retningslinjer for unge under og over 18 år begrunder

dette med forskellige regler afhængigt af, om den unge er myndig eller ej:

”Der er forskel på at bo i egen lejlighed når man er myndig i forhold til at

være under 18 år, hvor det som oftest er kommunen der forsørger personen.”

(Kommune, som har forskellige skriftlige retningslinjer for unge over og under

18 år)

”Forskellen består i, at den unge ikke er myndig. Det vil sige, at det skal på

behandlermøde og forældrene skal inddrages, hvis det er en ung under 18

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

år.”

(Kommune, som har forskellige skriftlige retningslinjer for unge over og

under 18 år)

”Hvis de er under 18 år anbringer vi dem, og til det, er der retningslinjer i

forhold til. Hvis de er over 18 år skal de vejledes i forhold til økonomi og

støttekontaktperson (Da de ikke er berettiget til kontanthjælp og SU, hvis de

er anbragte)”

(Kommune, som har forskellige skriftlige retningslinjer for unge

over og under 18 år)

Blandt de kommuner, som ikke har forskellige retningslinjer for unge over og under

18 år, fremhæver nogle, at der er tale om overordnede retningslinjer for området,

eller at alle sager uafhængigt af den unges alder behandles på et

behandler/visitationsmøde. Hertil kommer, at flere kommuner påpeger, at der altid

er tale om en individuel vurdering, der tager udgangspunkt i den unges

problematikker og støttebehov. En kommune beskriver for eksempel, hvorledes der

overordnet er tale om de samme overvejelser for unge under og over 18 år:

”Formålet med støtten er som oftest den samme: At den unge modtager

socialpædagogisk støtte og vejledning i nærmiljøet med henblik på at styrke

den unges evne til at mestre sit eget liv (under 18 år), og at der gives

mulighed for en god overgang til en selvstændig tilværelse, og herunder med

fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse (over 18 år).

Når de unge er under 18 år arbejdes der også med at understøtte skolegang

og uddannelse.”

(Kommune, som ikke har forskellige retningslinjer for unge

under og over 18 år)

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

4 Kommunernes erfaringer med og

motiver for brug af eget værelse

Dette kapitel handler om kommunernes erfaringer med og målsætninger for brugen af

eget værelse som anbringelsesform. Herunder kommunernes syn på fordele og ulemper i

forbindelse med at benytte eget værelse som anbringelse og efterværn samt begrundelse

fra de kommuner, der ikke benytter eget værelse. Kapitlet bygger på en landsdækkende

spørgeskemaundersøgelse foretaget af Ankestyrelsen i 2011 og 2015 samt interview med

tre kommuner i 2015.

Resumé

Spørgeskemaundersøgelsen viser:



Størstedelen af kommunerne ser muligheden for at forberede den unge til

voksenlivet (87 procent) og for at arbejde med den unge i nærmiljøet (81

procent) som de største fordele ved at benytte eget værelse til

anbringelse/efterværn.

Mange kommuner fremhæver i både 2011 og 2015 to problemstillinger, når de

skal pege på hvilke udfordringer, der er forbundet med at benytte eget værelse.

Henholdsvis 81 procent i 2015 og 75 procent i 2011 af kommunerne peger på, at

der er risiko for, at værelse bliver opholdssted for andre unge med problemer,

mens 60 procent af kommunerne anser ensomhed som en risiko.

De henholdsvis 11 og 20 kommuner, som oplyser, at de i september 2015 ikke

har nogen 0-17 årige anbragt på eget værelse eller nogen 18-22 årige i efterværn

på eget værelse, angiver, at dette blandt andet skyldes, at de ikke har nogen

unge i målgruppen for anbringelse/efterværn på eget værelse. Hvorimod ingen

kommuner oplever, at grunden til, at de ikke benytter eget værelse skyldes, at de

oplever flere sammenbrud i anbringelser/efterværn på eget værelse.



Interviewkommunernes erfaringer med og opfattelse af fordele ved at bruge

eget værelse

Fokusområderne neden for fra interview med kommunerne uddybes og nuanceres i dette

kapitel:



Eget værelse kan være med til at sikre en sammenhængende og

helhedsorienteret indsats over for unge under og over 18. år.

Eget værelse kan være et godt alternativ efter, at den unge har været anbragt i

plejefamilie, og hvis den unge er udad reagerende.

Eget værelse kan være en oplagt mulighed, når det viser sig, at den unge er

kompetent til at klare sig selv. Eksempelvis efter ophold på døgninstitution.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE



Eget værelse giver rum til at arbejde med den unge, herunder med uddannelse og

arbejde samt økonomistyring i forhold til overgangen til voksenlivet.

Ved sammenbrud i anbringelsen kan eget værelse være et godt alternativ. Det

giver den unge ro og luft fra andre.

Brugen af eget værelse kan medvirke til at vurdere de unges kompetencer.

Eventuelt efter at den unge har været i botræning.

Brugen af eget værelse kan understøtte, at de unge udvikler sig mere

selvstændigt. I denne sammenhæng har det betydning, at den unge oplever at

være inddraget. Støttekontaktpersonen kan også i større omfang motivere unge

på eget værelse til større selvstændighed.

Uddannelses- og beskæftigelsestiltag er klart forbundet med brugen af eget

værelse. På den måde kan den unge være mere motiveret for at gennemføre

uddannelses- og beskæftigelsestiltag.

Eget værelse kan medvirke til at styrke de unges sociale netværk og netværket

med fagpersoner. I begge tilfælde spiller støttekontaktpersonen en væsentlig

rolle.

Eget værelse kan fungere som et pusterum fra forældrene og medvirke til, at de

unge opnår en oplevelse af at være ”normale”.



Interviewkommunernes erfaringer med og opfattelse af ulemper ved at bruge

eget værelse

Fokusområderne neden for fra interview med kommunerne uddybes og nuanceres i

nærværende kapitel:



Svært at håndtere unge med misbrug, der er anbragt på eget værelse.

Udfordring, hvis den unge (alligevel) ikke har forstået formålet med eget værelse.

Eget værelse kan være forbundet med ensomhed og isolation hos de unge.

4.1

Fordele ved brugen af eget værelse

Størstedelen af kommunerne ser muligheden for at forberede den unge til voksenlivet

(87 procent) og for at arbejde med den unge i nærmiljøet (81 procent) som de største

fordele ved at benytte eget værelse til anbringelse/efterværn. 68 procent af kommuner

ser også en fordel i, at den unge kan danne lokalt netværk, mens omkring halvdelen af

kommunerne ser fordele knyttet til henholdsvis muligheden for at skabe mere ro omkring

den unge i forhold til familiære konflikter og bedre individuel voksenstøtte,

se figur 4.1.

Disse fem emner var også dem, som flest kommuner anså som fordele i 2011.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 4.1

Hvad ser kommunen af fordele ved at benytte eget værelse til anbringelse

og/eller efterværn?

Forberedelse til voksenlivet

Mulighed for at arbejde med

den unge i nærmiljøet

Den unge kan danne lokalt

netværk

Mulighed for at skabe ro

omkring den unge i forhold til

familiære konflikter

Bedre individuel voksenkontakt

(hvor anbringelse/efterværn er

kombineret med støtte)

Økonomi

Friere rammer for den unge i

forhold til andre

anbringelsesmuligheder

Mulighed for

kontakt/inddragelse af forældre

Nemt at motivere den unge til

anbringelse

Den unge får let og hurtigt

anvist en bolig

Isolation fra andre unge med

misbrugsproblemer

Andet

100

2011

2015

Note: Figuren er baseret på 95 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2015 og 96 kommuners besvarelse

af et spørgeskema i 2011.

En kommune kommer med følgende uddybende bemærkning:

”Der ses flere succeser. Der er færre sammenbrud i anbringelserne.

Undersøgelser viser også, at jo ældre børnene er ved anbringelse, eks. 16 år,

jo større risiko er der for sammenbrud.”

(Kommune, som blandt andet ser

motivation for anbringelse som en fordel ved at benytte eget værelse)

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

4.2

Risici og ulemper ved at benytte eget værelse

Mange kommuner fremhæver i både 2011 og 2015 to problemstillinger, når de skal pege

på hvilke udfordringer, der er forbundet med at benytte eget værelse. Henholdsvis 81

procent i 2015 og 75 procent i 2011 af kommunerne peger på, at der er risiko for, at

værelse bliver opholdssted for andre unge med problemer, mens 60 procent af

kommunerne anser ensomhed som en risiko,

se figur 4.2.

Figur 4.2

Hvilke udfordringer ser kommunen ved at benytte eget værelse til anbringelse

og/eller efterværn?

Værelset bliver let opholdssted for andre

unge med problemer

Den unge bliver let ensom

Mindre opsyn forøger risikoen for at en

negativ udvikling hos den unge ikke

opdages i tide

Den unge kan lettere skjule et

misbrugsproblem

Stiller store krav til det opfølgende

system

Fejlvurdering af den unges

modenhed/psykiske tilstand medfører

risiko for at ’tabe’ den unge

Risiko for gruppering/konflikter ved

anbringelse af flere unge i samme

område/kompleks

Det er sværere for den unge at danne

netværk

Andet

2015

2011

100

Note: Figuren er baseret på 95 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2015 og 96 kommuners besvarelse

af et spørgeskema i 2011.

4.3

Årsager til at eget værelse ikke anvendes

De henholdsvis 11 og 20 kommuner, som oplyser, at de i september 2015 ikke har

nogen 0-17 årige anbragt på eget værelse eller nogen 18-22 årige i efterværn på eget

værelse, angiver, at dette blandt andet skyldes, at de ikke har nogen unge i målgruppen

for anbringelse/efterværn på eget værelse. Hvorimod ingen kommuner oplever, at

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

grunden til, at de ikke benytter eget værelse, skyldes, at de oplever flere sammenbrud i

anbringelser/efterværn på eget værelse,

se figur 4.3.

Figur 4.3

Årsager til, at der i kommuner aktuelt ikke er henholdsvis 0-17 årige og 18-22

årige anbragte eller i efterværn på eget værelse

Der er ikke på nuværende tidspunkt unge

i målgruppen for anbringelse/efterværn

på eget værelse

Kommunen anser generelt ikke

anbringelse/efterværn på eget værelse

som en anbringelsesform, der opfylder

kommunens overordnede målsætninger

for anbringelse

Kommunen råder ikke over egne

værelser, der er egnet til konkrete

godkendelser

Kommunen har oplevet flere sammenbrud

i anbringelser/efterværn på eget værelse

end andre anbringelsesformer

Andet

0-17 årige

18-22 årige

Note: Figuren er baseret på besvarelser på landsdækkende spørgeskema i 2015 fra henholdsvis 11 kommuner, som oplyser, at

de aktuelt ikke har anbragt nogen 0-17 årige på eget værelse, og 20 kommuner, som oplyser, at de aktuelt ikke har nogen 18-

22 -årige i efterværn på eget værelse.

I de uddybende bemærkninger til ovenstående spørgsmål skriver to kommuner følgende:

”Unge der er anbragt på opholdssteder i Nordfyns Kommune, tilbydes ofte en

satellitbolig tilhørende opholdsstedet. Når vi udsluser unge, der har været

anbragt i ungdomsbolig, tilbydes de unge kontaktpersonsordninger som

efterværn. Denne proces forestår inden den unge er 18 år men med støtte til

at finde egnet egen bolig, som den unge har økonomisk mulighed for selv at

betale.”

(Kommune, som oplyser, at de ikke har nogen 18-22 årige i

målgruppen)

”[Kommunen] har pt. ikke unge over 18 i efterværn på eget værelse. Enten

opretholdes anbringelsen efter § 76.stk. 3., nr. 1 på institution eller den unge

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

bor i egen bolig med støtte med kontaktperson jf. § 76. stk. 1., nr. 2 og § 52.

stk. 3. nr. 6. Dette beror altid på en individuel vurdering af den unges

støttebehov. ”

(Kommune, som ikke har nogen 18-22 årige i efterværn på

eget værelse og som har angivet andet som grund hertil)

4.4 Interviewkommunernes overvejelser om brugen af

eget værelse

4.4.1

Eget værelse som led i en sammenhængende og

helhedsorienteret indsats

En kommune fremhæver betydningen af, at der skal være sammenhæng i indsatsen over

for unge under og over 18 år. Det indebærer, at den unge på et tidligt tidspunkt lærer at

klare sig selv på egen hånd gennem blandt andet botræning op til det 18. år, hvor

efterværn træder i kraft:

”Hele

forløbet op til efterværn har vi gjort meget i forhold til botræning og

selvstændighed. Her er det lidt en naturlig proces som svarer til at flytte

hjemmefra”(Lolland

Kommune).

”For

dem under 18 år er der ofte tale om et højt konfliktniveau i hjemmet

eller en adfærd, der gør, at de ikke skal ud i en plejefamilie.”

(Sagsbehandler, Lolland Kommune)

”Der

kan også være tale, at familierne er så dårligt fungerende og de

foranstaltninger, som man har sat i værk i hjemmet ikke er tilstrækkeligt.

For at de unge skal have en chance for at blive fastholdt i uddannelse, kan

det give god mening, at de får deres egen bolig at bo i, så de ikke er en del

af det konfliktniveau, som der er hjemme hos familien. Dem har vi et par

stykker af”

(Lolland Kommune).

Brugen af eget værelse efter at den unge har været anbragt i plejefamilie og er

udad reagerende

En kommune nævner, at eget værelse kan være et godt alternativ for unge, hvor

kommunen vurderer, at den unge er tilstrækkelig kompetent til at klare sig selv på eget

værelse, og hvor kommunen vurderer, at et opholdssted ikke er det rigtige sted. Det

kan, ifølge kommunen, være i tilfælde, hvor den unge har været i plejefamilie og har en

udad reagerende adfærd:

”Vi

har en del unge, der har været anbragt i plejefamilie og måske i en lang

årrække. Der sker noget følelsesmæssigt i disse unge, som gør, at de ikke

kan være i plejefamilien, da de kommer i opposition og bliver udad

reagerende. Her tænker jeg, at de klarer sig for godt til at komme på et

opholdssted. Vores opholdsstedsdel er ifølge min fornemmelse blevet en

hård kultur, så hvis de unge har nogle kompetencer og har mulighed for at

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

passe noget skole eller uddannelse, så ryger de på eget værelse”

(Lolland

Kommune).

”Tit

er der også en motivation for, at det er den vej, som de gerne vil. Her

er det nemmere at bygge på denne motivation frem for at anbringe et andet

sted”

(Lolland Kommune).

Kommunen nævner også unge, som er omkring de 18 år, og som kommunen vurderer,

er klar til at opbygge en tilværelse på eget værelse:

”Vi har en ung fyr på næsten 18 år, som bor hos en plejefamilie. Det er de

eneste nære relationer, som han har. I hans tilfælde har vi sagt, at det

måske kunne være en god idé, hvis han flyttede på eget værelse – netop for

at bevare den gode relation, som han har til sin plejefamilie. Det vil sige at

plejefamilien ikke skal til at bakse med, hvordan han administrerer sin

økonomi, hvor meget han går i byen, om han går i bad og så videre. Så det

er også noget som vi anbefaler i forhold til unge, der er i pleje”

(Lolland

Kommune).

I andre tilfælde, vurderer kommunen, at eget værelse kan være et godt alternativ for

den unge i forhold til at udvikle sig i den retning, som den unge selv vil. Eksempelvis hvis

den unge bor hos en plejefamilie, hvor forventningerne kan være forskellige den unge og

plejefamilie i mellem. Her understreger kommunen, at det er afgørende at lytte til den

unges egne behov og ønsker for at komme videre i tilværelsen:

”Vi har et eksempel på en plejefamilie, som ønsker at den unge bliver

boende hos dem og gennemfører en studentereksamen – som deres egne

børn. Men det har den unge meget svært ved at imødekomme og

vedkommende har allerede været nødt til at gå et år om. I dette tilfælde

mener vi, at det kunne være godt for den unge at komme på eget værelse.

Dels så den unge kan se, at der er andre muligheder i tilværelse end at gå

på gymnasiet – og på den måde komme væk fra plejefamiliens

forventninger. Men lige så meget, så den unge får mulighed for at opleve

andre kompetencer hos sig selv – eksempelvis det at klare sig selv på eget

værelse og hermed udvikle sig mere selvstændigt”

(Lolland Kommune).

Generelt særlig opmærksomhed på unge, der viser sig, at egne sig til eget

værelse

En kommune har særlig opmærksomhed på unge, hvor det viser sig, at den unge

efterhånden er for kompetent til at være på en døgninstitution:

”Jeg har haft en ung, som var anbragt på en døgninstitution, og hvor jeg har

vurderet, at den unge klarede sig for godt til at være der. Hvis den unge

blev der, ville hun blive fastholdt, tænkte jeg, i den målgruppe, som er på

den døgninstitution. Jeg tænkte, at det ville give hende flere muligheder at

komme på eget værelse”

(Kolding kommune).

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Brugen af eget værelse giver rum til at arbejde med den unge

Det kan være hensigtsmæssigt, vurderer en kommune, at anbringe unge på eget

værelse, hvor der i hjemmet er et højt konfliktniveau. Eget værelse, nævner kommunen,

kan medvirke til at give de unge mere ro og stabilitet i hverdagen. Kommunen nævner

også, at det kan give rum til at arbejde mere individuelt med den unge:

”Vi har en ung, som er blevet anbragt hjemmefra på eget værelse, da

konfliktniveauet har været så højt i hjemmet, at vi har været nødt til at anbringe

for at kunne arbejde individuelt med den unge og forældrene. Vi havde ikke

mulighed for at løse problemerne i den unges familie. Det giver også den unge

mere ro og luft i tilværelse i forhold til at komme videre”

(Kolding Kommune).

En struktureret hverdag, herunder med uddannelse og arbejde samt økonomistyring, er

særlige fokusområder, nævner en kommune, når unge anbringes på eget værelse. Det er

en del af overgangen til voksenlivet, fremhæver kommunen:

”Målsætningen er jo, at de skal kunne klare sig selv uden støtte. Det er alt fra

økonomi til at kunne strukturere hverdagen samt at tage en uddannelse eller have

et arbejde” (Kolding

Kommune).

Ved sammenbrud i anbringelsen, mener en kommune, at eget værelse kan være et godt

alternativ. Især, nævner kommunen, hvis den unge efter sammenbruddet, har brug for

ro og luft fra andre – som eget værelse netop kan give:

”Det er i sjældne tilfælde, at vi bruger det som sidste mulighed efter sammenbrud

i tidligere anbringelser. Det er en måde bedre at kunne arbejde med den unge.

Unge, som har været i systemet længe, kan blive træt af systemet og så kan det

være en bedre måde at arbejde med den unge på. At de får lov til at bo mere

selvstændigt, men vi er stadig en del af det. Det giver dem noget luft og i og

med, at det giver dem noget luft, kan vi bedre arbejde med dem og gøre dem klar

til en fremtid uden støtte”

(Kolding Kommune).

Samme kommune påpeger, at anbringelse på eget værelse skal være frivillig:

”Når de er under 18, har vi en forpligtigelse og har mulighed for

tvangsanbringelse via tvangsbestemmelserne. Men hvis tvangsgrundlaget er

opfyldt i forhold til en ung, vil anbringelse på eget værelse oftest være

utilstrækkeligt”

(Kolding Kommune).

En fordel ved eget værelse er, nævner en kommune, at der i højere grad kan arbejdes

individuelt med den unge:

”På

en institution med 30 unge er der begrænsninger i forhold til i hvor høj grad,

at der kan arbejdes individuelt med den enkelte. Der er en fælles ramme, som

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

man skal holde sig indenfor. På eget værelse har man i højere grad mulighed for

at arbejde individuelt med den enkelte”

(Kolding Kommune).

4.4.2

Brugen af eget værelse kan medvirke til at vurdere de

unges kompetencer

En kommune nævner, at der kan være behov for at anbringe en ung på eget værelse for

netop at afskærme/isolere den unge fra en konfliktfyldt familie:

”Der

kan være situationer, hvor vi vurderer, at de unge har en del

kompetencer, men hvor der er et meget højt konfliktniveau i hjemmet. Her

giver det god mening, at de unge kommer på eget værelse”

(Lolland

Kommune).

Et andet eksempel, som kommunen nævner, er en ung, som er meget voldelig. For den

unge var det, ifølge kommunen, en hjælp at blive anbragt på eget værelse og på den

måde lære at tage mere ansvar:

”Vi havde også en ung fyr, som var anbragt på sit fjerde opholdssted, og

som var meget voldelig over for de andre unge. Ham fik vi i eget værelse,

så det ikke gik ud over de andre. Så han fik sit eget sted og det betød

meget for ham i forhold til at tage ansvar”

(Kolding Kommune).

Kommunen nævner også et eksempel på en ung, hvor anbringelse på eget værelse

alligevel ikke var det rigtige valg:

”Der var et eksempel med en ung fyr, som blev smidt ud af boligselskabet.

Han holdt fester og inviterede 100 gæster ind i sin etværelseslejlighed, og

han arrangerede tit fester på græsplænen. Det var virkeligt langt ude. Der

er bare nogen unge, for hvem, det bare ikke lykkes”

(Kolding Kommune).

Brugen af eget værelse kan understøtte, at de unge udvikler sig mere

selvstændigt

En kommune understreger, at eget værelse skal gøre de unge mere selvstændige.

Samtidigt er kommunen særlig opmærksom på, at de unge ikke bliver ensomme eller

isolerer sig. Ofte, nævner kommunen, har de unge en fortid, hvor angst har fyldt meget i

tilværelsen:

”Det fylder meget hos os, at de unge ikke isolerer sig eller bliver ensomme,

når de kommer i eget værelse. Vi laver aftaler med dem om, at de kommer

ud og opsøger eksterngruppen – også selvom de ikke umiddelbart har lyst.

Vi har mange unge som udvikler angst, når de isolerer sig. Derfor prøver vi

på at få dem ud af værelset. Der er mange aktiviteter i eksterngruppen,

som vi forsøger at motivere de unge til at deltage i. Eller det kan være

aktiviteter på deres uddannelsessted. Vi sætter konkrete målsætninger i

forhold til, at de unge kommer ud og får nogle oplevelser. Men der ligger jo

en udfordring i, at de unge har en adfærd, hvor de beskytter sig selv, fordi

de tidligere er blevet skuffet. Så det er også noget, som vi forsøger at

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

italesætte – for netop at signalere, at de ikke på sigt kan leve alene”

(Lolland Kommune).

Det er netop de unges kompetenceudvikling til at blive mere selvstændige, som en

kommune nævner, særligt er i fokus, når kommunen anvender eget værelse.

”Det er nok også af samme årsag, at vi i fremtiden overvejer at anvende

eget værelse i større omfang”

(Lolland Kommune).

Uddannelses- og beskæftigelsestiltag er klart forbundet med brugen af eget

værelse

En kommune nævner, at uddannelses- og beskæftigelsestiltag altid er forbundet med

eget værelse. Ifølge kommunen kan det virke motiverende for den unge, som ønsker at

komme på eget værelse, at de også har fokus uddannelse og arbejde. Eget værelse kan,

siger kommunen, ligeledes give den unge noget ro, altså komme væk fra en konfliktfyldt

familie, så den unge bedre kan koncentrere sig omkring uddannelse og beskæftigelse.

”Vores erfaring er – i visse tilfælde – at tilbuddet om eget værelse kan virke

motiverende på den unge i forhold til at gå i gang med en uddannelse eller

komme i beskæftigelse. Fordi det i bund og grund handler om, at de skal

kunne betale huslejen og forsørge sig selv. Andre unge oplever, at der

kommer ro på deres liv i og med, at de flytter på eget værelse. De behøver

ikke bekymre sig om, at eksempelvis mor og far drikker og slås derhjemme,

fordi nu har de deres eget hjem, og de kan koncentrere sig om skolen eller

arbejdet. Eksempelvis siger de unge: ”Jeg behøver ikke at sidde ovre i

skolen og have ondt i maven, fordi det hele ramlede derhjemme i morges””

(Lolland Kommune).

Medinddragelse af de unge medvirker til øget selvstændighed

En kommune nævner, at medinddragelse af de unge medvirker på sigt til at gøre de

unge mere selvstændige:

”Eget værelse er med til at skabe medinddragelse. At de unge får et ansvar

for deres anbringelse, deres tilværelse, deres uddannelse og så videre. Det

giver noget andet, når de unge er i egen bolig. Der er ikke en pædagog,

som rydder op efter dig eller en plejefamilie, som gør tingene for dig. De

unge får udviklet en række forskellige kompetencer til at sige: ”Det er mig,

det handler om!”. Det er måske lidt tidligere for de anbragte unge, men

samtidig har de også oplevet en masse ting sammenlignet med andre unge,

som kan betyde, at de har nogle andre kompetencer og er mere modne”

(Lolland Kommune).

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Støttekontaktpersonens muligheder for at motivere den unge til større

selvstændighed

Kommunen understeger betydningen af, at den unge har en fast støttekontaktperson,

når den unge bor på eget værelse. Det skal også ses, nævner kommunen, i forhold til det

forebyggende arbejde i forhold til den unge:

”De

skal i gang med at lære at styre deres egen økonomi. De er med til at lave

handleplanen, hvor de for eksempel, snakker om, at de skal spare op til en ny

sofa eller noget andet. Handleplanen i denne sammenhæng vores styringsredskab

og den skal indeholde realistiske mål. Der er nogle mål, som skal være opnået før,

at de kan anbringes på eget værelse, og så kommer der nogle nye mål, når de

flytter på eget værelse. Og igen så har vi støttekontaktpersonerne, som følger op

på, at de kommer i skole eller på arbejde, følger op på, at økonomien hænger

sammen og følger op på, at der er ryddet op og at de trives. At de har det godt.

Vi slipper dem jo ikke bare, når de er anbragt på eget værelse”

(Kolding

Kommune).

”Det

at have en fast støttekontaktperson, når man bor på eget værelse, giver

rigtig god mening i forhold til det forebyggende arbejde. Hvis den unge for

eksempel begynder at nærme sig et nærmiljø, hvor vi tænker nej. Så kan vi

hurtigt gå ind og støtte den unge sammenlignet med, hvis der ikke var en fast

kontaktperson”

(Kolding Kommune).

Derfor fremhæver kommunen også betydningen af kontinuitet i forhold til, at den unge

har den samme støttekontaktperson både før og efter det 18. år:

”Hvis

det er efterværn, er der stadig en fast støttekontaktperson. Hvis de er

anbragt op til det 18. år, så er det typisk, at hvis de er berettiget til efterværn og

bor på eget værelse. Så bringer vi anbringelsen til ophør og iværksætter

efterværn, hvor den støttekontaktperson, som de havde inden, de blev 18 år,

fortsætter”

(Kolding Kommune).

4.4.3

Styrkelse af de unges sociale netværk, når eget værelse

anvendes

En anden måde at styrke de unges sociale netværk på, nævner en kommune, er ved at

anbringe de unge i ungdomsboliger som et eksempel på eget værelse:

”Ungdomsbolig kan også være med til at støtte op om socialt netværk ved, at der

bor andre jævnaldrende unge i boligerne omkring de unge, som bliver anbragt på

eget værelse”

(Kolding Kommune).

Omvendt nævner kommunen, at det kan være hensigtsmæssigt at anvende eget

værelse, når der er behov for at bryde et negativ socialt netværk omkring den unge.

Eksempelvis i forbindelse med et misbrug hos den unge. Det kan dog være en

udfordring, nævner kommune, hvis der er tale om en mindre kommune:

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

”Det

kan være en udfordring, hvis der er tale om en mindre kommune, da det er

en lille by, og de unge kender alle hinanden”

(Kolding Kommune).

En kommune nævner betydningen af, at den unge bibeholder et socialt netværk – også

selvom der er tale om en anbringelse. Det har, nævner kommunen, betydning for den

unge på sigt i forhold til voksenlivet:

”Hvis

en ung har været anbragt på et socialt pædagogisk opholdssted, er der sket

nogle brud i forhold til eventuelle kammerater, som den unge havde, inden,

denne blev anbragt. Anbringelse er her en slags langtidsinvestering i forhold til, at

man kan hjælpe den unge med at få opbygget et netværk, der også rækker til

den unge bliver 30 eller 35 år. Den unge tager udgangspunkt i det miljø, som

denne er i, i lighed med alle andre unge. Den ulighed, som man ved, der opstår,

når unge har været anbragt på opholdssteder/døgninstitutioner, bliver udlignet

mere, når man giver den unge den samme platform, som alle andre unge har i

forhold til at få bygget noget op til voksentilværelsen”

(Kolding Kommune).

”Vi lægger meget vægt på at anbringe den unge, hvor denne har netværk i

forvejen – familie og venskaber”

(Kolding Kommune).

Brugen af eget værelse kan fungere som et pusterum fra forældrene

Den pågældende kommune uddyber, at når den unge anbringes på eget værelse – og at

det er i nærheden af forældre, så kan det give alle parter et slags ”pusterum” og

eventuelt understøtte, at den unge på ny får et tættere forhold til forældrene:

”Jeg

oplever ofte, at forholdet mellem barn og forældre bliver bedre. Det giver et

frirum, og forholdet kan blive tættere. Forældrene kan føle sig meget mere

tilstrækkelige og bedre i stand til at hjælpe den unge”

(Kolding Kommune).

”Det

giver et mentalt overskud både til forældre og til de unge, da der ikke er de

daglige konflikter. Man kan bedre gå ind og arbejde med både forældre og den

unge”

(Kolding Kommune).

Brugen af eget værelse kan medvirke til, at de unge opnår en oplevelse af at

være ”normale”

Eget værelse kan medvirke til oplevelsen af at være ”normal” hos den unge. To

kommuner siger følgende:

”Hvis

der er noget, som alle vores unge ønsker, er det at være almindelig. De vil

gerne være normale. Det er nemmere for den unge at sige til sine kammerater, at

de bor i ungdomsbolig ligesom andre unge, for eksempel et kollegieværelse eller

en lejlighed”

(Kolding Kommune).

”En af målsætningerne med anbringelsen er, at de unge kan fortsætte med en

tilværelse, som virker så normal, som overhovedet muligt. Og hvor fokus er på et

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

sted at bo, netværk, uddannelse, arbejde, tryghed og hvor der også er mulighed

for at tale om nogle af de ting, som de unge har oplevet. Det er vigtigt, at der er

tale om nogle rammer, som minder om det voksenliv, som de er på vej ind i.

Flere af de unge står lige ved tærsklen til at blive voksne. Derfor er det vigtigt, at

vi understøtter dem i at blive selvstændige – gerne så hurtigt som muligt

”(Aarhus

Kommune).”

4.4.4

Svært at håndtere unge med misbrug på eget værelse

I forbindelse med unge med et misbrug bemærker en kommune, at især kollegieværelser

kan være en udfordring. Derfor har kommunen valgt at oprette såkaldte ”stillegange”,

hvor der er tilknyttet en fast støttekontaktperson, som fungerer som en slags

”socialvicevært”:

”Kollegieværelserne kan være lidt en udfordring, fordi vi har haft en del

eksempler på unge, der har et misbrug, mens de bor på kollegiet. Men så

besluttede vi os for at etablere såkaldte stillegange. Det vil sige, at der er ro

og fred på nogle gange, og på andre gange, er der mere larm. Der er så en

fast støttekontaktperson, som holder øje med værelserne, og som fungerer

som en social vicevært, men som også holder øje med andre ting”

(Lolland

Kommune).

Kommunen fremhæver et eksempel på en ung med et misbrug. For kommunen var der

tale om en satsning, hvorvidt den unge kunne håndtere sit misbrug, mens den unge

boede på eget værelse. Kommunen erfarede, at det lykkedes for den unge at få et

mindre misbrug, og at dette stadig gør sig gældende i dag:

”Vi havde en dreng, der var anbragt på et opholdssted. Han stak af og røg

hash. Det var lige meget hvor meget støtte han fik – det fungerede bare

ikke. Han ville simpelthen ikke være på opholdsstedet. Der tænkte vi –

måske skulle vi satse her. Hvis han nu får sin egen bolig, så er det jo svært

at stikke af fra den. Så må vi arbejde derudfra og se, hvordan han på den

måde kan modtage støtte fra os. At han selv byder ind i stedet for, at andre

siger til ham, at det her har du brug for. Det var en lang proces, og i dag er

han ovre i voksenområdet. Men faktisk ryger han et minimum af hash i dag,

og det skal ses i lyset af, at han virkelig havde et overforbrug. Han er heller

ikke længere indblandet i kriminalitet. Så det har været godt for ham”

(Kolding Kommune).

Samme kommune uddyber følgende i forhold til unge med et misbrug:

”Kontaktpersonen skal være opmærksom på, hvem der færdes i den unges

lejlighed i forhold til, at det ikke bliver et tilholdssted for unge, som tager

stoffer. Her kan det være sværere at holde opsyn end det er på en

døgninstitution. Men vi sender ikke en ung, som har et stort

misbrugsproblem, på eget værelse. Man skal selvfølgelig holde øje med, at

dette problem ikke opstår. Omvendt kan det også være en fordel at

anbringe en ung på eget værelse, hvis den unge har været på et

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

opholdssted, hvor de andre unge har misbrugsproblemer, og den unge ikke

har det”

(Kolding Kommune).

4.4.5

Udfordring, hvis den unge ikke har forstået formålet med

eget værelse

De største udfordringer ved at anvende eget værelse, nævner kommunen, er, hvis den

unge ikke har forstået formålet med at bo på eget værelse, og hvor det viser sig, at den

unge alligevel ikke vil samarbejde.

”Den største udfordring er nok, hvis den unge ikke kan se formålet med at

være anbragt på eget værelse. Altså hvis den unge kun tænker, nu skal jeg

edder mugne invitere alle vennerne hjem og livet er en fest”

(Lolland

Kommune).

Brugen af eget værelse kan være forbundet med ensomhed og isolation hos de

unge

Samme kommune nævner også faren ved, at den unge isolerer sig og oplever

ensomhed:

”En anden udfordring er, at de unge bliver ensomme og isolerer sig”

(Lolland Kommune).

Kommunen uddyber i forhold til unge, der isolerer sig og er ensomme, at der kan være

behov for en ekstra indsats i weekenden:

”Vi ser også en udfordring i forhold til at den eksterne gruppe med

støttekontaktpersonerne - og det kan diskuteres – men de er lukket i

weekenderne. De unge kan heller ikke få fat på deres

støttekontaktpersoner. Det kan være svært for nogle af de unge. Det er ikke

altid, at de selv tager initiativ til at arrangere noget i weekenden. Hermed

siger jeg ikke, at de unge hele tiden skal være omklamret af os. Men der er

bare nogle af de unge, som kunne bruge noget støtte i weekenden”

(Lolland

Kommune).

En anden kommune fremhæver også, at især ensomhed kan være en udfordring, når de

unge anbringes på eget værelse. Kommunen nævner følgende:

”De unge bliver meget let ensomme lige pludseligt, når de går fra

døgninstitution til at være anbragt på eget værelse”

(Kolding Kommune).

Når brugen af eget værelse i mindre grad slår til som anbringelsesform for den

unge

Ifølge en kommune er opholdssteder ikke nødvendigvis motiverende, for at de unge

udvikler sig til at klare sig selv. Omvendt er STU med botilbud/døgntilbud, nævner en

kommune, bedre for unge, der ikke egner sig til eget værelse:

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

”Det er ikke vores erfaring, at de unge på opholdssteder er gode til at klare

sig selv. På mange måder er det ikke et naturligt miljø i forhold til at blive

modnet til at klare sig selv og bo alene på eget værelse. Det er også derfor

at vi oftest anvender udslusningsboliger, inden de unge kommer i eget

værelse. En anden gruppe unge er de unge, som eksempelvis har en

psykisk lidelse, som er selvskadende, eller som ikke er så begavet. For dem

vil det være bedre at få STU med botilbud/døgntilbud”

(Lolland Kommune).

Hos en kommune, kan der også være tvivl om, hvorvidt en ung kan magte at blive

anbragt i eget værelse. Kommunen giver et eksempel, hvor det i første omgang blev

vurderet, at den unge var klar, men hvor det på sigt viste sig ikke at være den rigtige

løsning:

”Jeg har en ung, som aldrig havde fået lov til at vise, om han kunne klare sig

selvstændigt – at han var selvstændig. Ifølge den unge var der mange ting, som

han ville kunne klare, men som han ikke har gjort, da andre har gjort det for

ham. Min udfordring deri var – skal jeg sige: ”Nej, det kan du ikke klare”, som alle

andre måske havde sagt til ham hele livet, eller skal jeg faktisk gå ind og tro på

den unge og sige: ”At det tror jeg faktisk godt, du kan klare, hvis du får støtte”.

Det viste sig så at være for stor en mundfuld for den unge, og faktisk er han så

dårlig, at han hører under handikapenheden”

(Kolding Kommune).

Kommunen uddyber:

”De

kan være meget ubehjælpsomme på nogle områder efter at have været på

døgninstitution, idet nogle døgninstitutioner er bange for at stille for mange krav

til de unge, da de har været så meget igennem, og de skal udvikle sig i deres eget

tempo”

(Kolding Kommune).

Kommunen nævner, at der kan være både fordele og ulemper forbundet med at anvende

kollegieværelser som eget værelse. Der kan således, ifølge kommunen, være tale om

både en positiv og en negativ synergi i forhold til den unge og de andre unge på

kollegiet:

”Der kan både være positive og negative effekter af at bo på eget værelse i

en ungdomsbolig tæt på uddannelsesinstitutionen og i nærmiljø, hvor andre

fra studiet også bor. Der kan være tale om, at den unge på hensigtsmæssig

måde bliver del af et studiemiljø, men den unge kan også blive medløber i

forhold til en gruppe unge, som pjækker meget eller lignende”

(Kolding

Kommune).

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

5 Kommunernes godkendelse, tilsyn

og opfølgning på anbringelse på eget

værelse

Med tilsynsreformens ikrafttræden den 1. januar 2014 blev der oprettet fem nye

socialtilsyn i fem kommuner - en for hver region. De nye socialtilsyn har ansvaret for at

godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de sociale døgntilbud og

stofmisbrugsbehandlingstilbud. Dette skal sikre en højere grad af uvildighed, da de fem

tilsynskommuner ikke må godkende og føre tilsyn med tilbud i egen kommune. Det nye

socialtilsyn skal imidlertid ikke godkende boliger som anvendes til anbringelse og

efterværn på eget værelse. Derfor vil det fortsat være den anbringende kommune, som

godkender og fører tilsyn med brug af eget værelse.

Dette kapitel handler om kommunernes tilrettelæggelse af godkendelsen, tilsynet og

opfølgningen på anbringelser eller efterværn på eget værelse. Herunder særligt deres

overvejelser forbundet med tilsynet. Kapitlet bygger på Ankestyrelsens

anbringelsesstatistik, en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse foretaget af

Ankestyrelsen i 2011 og 2015 samt interview med tre kommuner i 2015.

Resumé

Spørgeskemaundersøgelsen viser:

Spørgeskemaundersøgelsens resultater fremgår af dette kapitel:



Der er ingen lovkrav om, at kommunerne skal have retningslinjer for godkendelse

af eget værelse. 22 procent af kommunerne havde i 2015 disse.

Overvejelser om beboersammensætning, den unges holdninger og de fysiske

forhold er de områder, som mange kommuner har fokus på, når de godkender

eget værelse til brug for anbringelse eller efterværn.

Der er ingen lovkrav om, at kommunerne skal have retningslinjer for

personrettede tilsyn. 34 procent af kommunerne havde i 2015 skriftlige

retningslinjer for personrettede tilsyn med eget værelse, og seks procent

planlægger at udarbejde disse i den nærmeste fremtid.

De fleste kommuner oplyser, at de har fokus på den unges trivsel, holdning og

sundhed samt støtteforanstaltninger, når de fører personrettede tilsyn med eget

værelse som anbringelse eller efterværn.

I de fleste kommuner er det den unges sagsbehandler, der typisk varetager

personrettede tilsyn.



SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE



Tilsynet efter serviceloven § 148 skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på

anbringelsesstedet, men kommunen kan vælge at føre dette tilsyn oftere, hvilket

31 procent af kommunerne typisk vælger at gøre.

De fleste kommuner fører lige hyppigt personrettede tilsyn med børn og unge, der

er anbragt på eget værelse, sammenlignet med børn og unge, der er anbragt i

andre anbringelsesformer.

Mere end fire femtedele af kommunerne oplyser, at de foretager en vurdering af,

om handleplanen skal revideres to gange årligt. Dette gælder for både unge under

18 år og unge over 18 år.

Kommunerne oplyser, at de i større omfang kombinerer anbringelser på eget

værelse med øvrige støtteforanstaltninger blandt 0-17 årige sammenlignet med

unge i efterværn.



Interviewkommunerne opfattelse af og erfaringer med konkret godkendelse af

værelser til unge:

Fokusområderne neden for fra interview med kommunerne uddybes og nuanceres i

nærværende kapitel:



Geografisk placering og miljø har betydning ved godkendelse af værelser. I

forhold til miljø kan der være tale om både en positiv og en negativ synergi. Det

drejer sig om, hvem de unge er omgivet af.

Vigtigt at inddrage de unge, når eget værelse godkendes. Herunder at kommunen

er opmærksom på den unges opfattelse af værelset. At det er et sted, hvor den

unge selv kan forestille sig at bo.

Gode erfaringer med en fast pædagog, der deltager i samarbejdet med at

godkende værelser. I denne forbindelse bør der være særlig fokus på

værelsesprisen, så den unge kan betale huslejen, før og efter den unge fylder 18

år.

Kommunernes praksis viser, at der er paralleller mellem godkendelse af værelser

og selve tilsynet. Det vil sige, at kommunerne har fokus på de fysiske forhold, når

de godkender værelser. Parallelt og løbende har kommunerne også fokus på,

hvordan de unge trives i eget værelse i forbindelse med personrettede tilsyn.



Interviewkommunerne opfattelse af og erfaringer med personrettede tilsyn og

opfølgning, herunder den unges handleplan

Fokusområderne neden for fra interview med kommunerne uddybes og nuanceres i dette

kapitel:



Ifølge interviewkommunerne er det vigtigt med tværfagligt samarbejde, når

personrettede tilsyn gennemføres. Det kan være i forbindelse med

familierådslagning. Generelt har kommunerne fokus på at samarbejde med

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

eksempelvis den unges støttekontaktperson, skole, psykologer, børne- og

ungdomspsykiatrisk afdeling, jobcenteret og ikke mindst den unges familie.



Handleplanen sætter retning på den unges udvikling fremadrettet. I denne

sammenhæng om eget værelser er den rigtige anbringelsesform for den unge.

Handleplanen kan være svær at følge, hvis den unge har et misbrug, eller ikke

føler ejerskab for handleplanen. I denne sammenhæng kan det være nyttigt at

inddrage den unges sociale netværk og fagpersoner.

Det kan være nødvendigt at forcere processen, når unge skal på eget værelse. I

denne sammenhæng kan det være nødvendigt og hensigtsmæssigt med øget

tilsyn.

Tilsynet bør foregå i tæt samarbejde mellem sagsbehandler og

støttekontaktperson m.fl., men vigtigt at respektere de unges privatsfære.

Generelt vurderer kommunerne, at tilsynet med den unge skal være

helhedsorienteret og målrettet.

Opfølgningsmøder er oftest forbundet med fleksibilitet. Det skal, ifølge

kommunerne, ses i forhold til den unges behov. I denne sammenhæng, nævner

kommuner, betydningen af samarbejdet med den unges støttekontaktperson.

Det er kommunernes generelle vurdering, at eget værelse er populært, men det

kræver en grundig vurdering af de unges kompetencer fra kommunens side. Dette

skal ses i forhold til personrettede tilsyn og opfølgning på den unges handleplan.



5.1 Kommunernes praksis forbundet med godkendelse

af eget værelse

I forbindelse med anbringelser af unge skal kommunerne skal tage stilling til hvilken

anbringelsestype, den unge egner sig til. De anbringelsestyper, som kommunerne kan

vælge i mellem, er angivet i servicelovens § 66. Kommunerne kan blandt andet vælge at

anbringe den unge på eget værelse efter servicelovens § 66, stk.1, nr. 4. Kommunerne

er forpligtet til at godkende anvendelsen af de konkret godkendte værelser efter

servicelovens § 66, stk. 6.

Kommunerne er blevet spurgt, om de har skriftlige retningslinjer for godkendelse af eget

værelse til anbringelse eller efterværn. Der er ingen lovkrav om, at kommunerne skal

have disse retningslinjer. 22 procent af kommunerne havde i 2015 retningslinjer for

godkendelse af eget værelse,

se tabel 5.1.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Tabel 5.1

Antal kommuner med skriftlige retningslinjer for godkendelse af eget værelse

Antal

Nej

I alt

Procent

100

Note: Tabellen er baseret på 95 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2015.

Overvejelser om beboersammensætning, den unges holdninger og de fysiske forhold er

de områder, som mange kommuner har fokus på, når de godkender eget værelse til brug

for anbringelse eller efterværn,

se figur 5.1.

Figur 5.1

Hvilke af følgende områder har kommunerne fokus på, når de skal godkende

eget værelse? (Angivet i procent)

Note: Tabellen er baseret på 95 kommuners besvarelser af et landsdækkende spørgeskema i 2015.

5.2 Interviewkommunernes overvejelser om brugen af

eget værelse

5.2.1

Geografisk placering og miljø har betydning ved

godkendelse af værelser

En kommune nævner, at der er særligt fokus på, hvor værelserne er placeret. Ifølge

kommunen må det gerne være i nærheden af de unges uddannelsessted og byen.

Dernæst har det også betydning, at værelser er placeret i et miljø, hvor de unge har

mulighed for at opleve en positiv synergi. Det vil sige, at de unge ikke bor i nærheden af

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

andre unge, som eksempelvis har et misbrug eller som hele tiden holder fester.

Kommunen tilstræber også at placere værelserne i et miljø, hvor der er en vis

rummelighed overfor de unge. Kommunen nævner for eksempel, at værelserne helst ikke

skal være placeret et sted, hvor der bor mange ældre:

”De unge spørger ofte ind til geografisk placering. Mest af hensyn til

transport i forhold til uddannelsessted og byen. Men det handler også om

miljøet – både set fra vores vinkel og de unges. Vi havde et eksempel med

en del unge, som var placeret samme sted. Det udviklede sig simpelthen til

en stor fest. De kunne ikke styre det. Så det blev meget dårligt både for de

unge selv og de øvrige beboere. Derfor er vi meget opmærksomme på,

hvem de kender – det betyder ikke, at de ikke må kende nogen, men det er

vigtigt, at der er tale om nogle sunde relationer. Altså hvem er en fordel for

den unge at kende og hvem er ikke. Tit kan det være godt for den unge at

bo i nærheden af nogen, som de går i skolen med, og som de har et godt og

hensigtsmæssigt forhold til. De unge skal ikke bo sammen eller i nærheden

af nogen, hvor det ender med ballade. Det er også vigtigt, at der er en vis

rummelighed de steder, hvor vi godkender værelser. Eksempelvis at der

ikke er for mange ældre, som måske kunne blive irriteret over, at de unge

af og til holder en fest”

(Lolland Kommune).

5.2.2

Inddragelse af de unge, når eget værelse godkendes

En anden kommune nævner ligeledes, at det har særlig betydning, at værelserne ligger

tæt på de unges uddannelsessted. Kommunen er også opmærksom på den unges

opfattelse af værelset. At det er et sted, hvor den unge selv kan forestille sig at bo:

”Vi var ude og se hvordan boligen så ud, og hvordan den lå

beliggenhedsmæssig også i forhold til uddannelsesinstitution. Den unge

skulle gå på en uddannelse, og afstanden i forhold til uddannelsesstedet var

vigtigt for den unge. I godkendelsesprocessen indgår også en snak med den

unge, så vi også hører, hvad den unge har behov for. Så vi også hører den

unge, om denne kan se sig selv bo der”

(Kolding Kommune).

”I

godkendelsesprocessen tager vi også højde for, hvad der er realistisk for

de unge at betale. De skal for eksempel kunne klare huslejen for en SU. Det

skal kunne hænge sammen”

(Kolding Kommune).

”Vi kigger også efter om det er sundhedsskadeligt at bo her. Er der

skimmelsvamp osv. Men her tænker jeg også på, at det jo er en

ungdomsbolig med viceværter, som er med rundt, når vi er ude og se på

den. De har jo også været med til at godkende den”

(Kolding Kommune).

Der kan være mere på spil for kommunen, hvis den unge skal anbringes på eget værelse

i en anden kommune, idet kommunen ikke kender lokalmiljøet:

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

”I nogle tilfælde kan vi også anbringe en ung i en anden kommune, så er vi

ude for at besigtige boligen. Vi er nødt til lave en konkret godkendelse. Se

på om der er rindende vand, virker toilettet, og hvorhenne i byen er det.

Man kender jo ikke forholdene i en anden kommune”

(Kolding Kommune).

I enkelte tilfælde ser kommunen eksempler på værelser, som langt fra egner sig til at

blive konkret godkendt:

”Der var en gang en ung, som skulle bo i et værelse i en privat bolig. Det

værelse var meget lille og kostede rigtigt mange penge. Værelset var faktisk

ikke godkendt til beboelse. Der fandt vi en anden bolig. Her gav det god

mening, at vi tog ud og så på værelset”

(Kolding Kommune)

Kommunen med de uledsagede unge har ligeledes fokus på godkendelse af værelser, og

at de unges holdninger kommer frem:

”Vi har et tæt samarbejde med integrationsnet, som står for den konkrete

drift af de kollegielignende opholdssteder. Vores opgave i forbindelse med at

godkende opholdsstederne indebærer, at vi kontrollerer, at der er et

værelse til hver af de unge, og at køkken- og badeforholdene er i orden.

Men også at der er pædagoger, der kan støtte op omkring de unge. I det

hele taget, at det sikres, at forholdene er i orden sammenholdt med de

målsætninger, vi har for de unge. Blandt andet at de unge får et trygt

netværk og at de unge får en oplevelse af normalitet”

(Aarhus Kommune).

”Ja, de unges holdninger og ytringer har vi meget fokus på. For os drejer

det sig om, at vi lytter til deres forventninger til et voksenliv her i Danmark.

Vi er meget optagede af, at spille ind på, hvor deres motivation er. Det

betyder, at vi har fået en forståelse for, at mange af de unge på 16 år og

deromkring opfatter sig selv som voksne – netop fordi de eksempelvis har

kæmpet sig gennem ørkener og så videre. De har et andet billede af sig selv

sammenlignet med danske unge i den alder. I denne sammenhæng er det

også vigtigt at lytte til deres drømme og ønsker i forhold til fremtiden”

(Aarhus Kommune).

5.2.3

Fast pædagog til at godkende værelser og særlig fokus på

værelsernes pris

I forbindelse med at godkende værelser til unge, har en kommune ansat en fast

pædagog, som har kontakt til de almennyttige boligselskaber, og som deltager på den

måde i samarbejdet med at godkende værelser. Kommunen har særlig fokus på prisen

på værelserne. Ifølge kommunen skal de unge være i stand til at betale huslejen før og

efter, de er fyldt 18 år:

”Som udgangspunkt har vi den holdning, at værelserne skal godkendes

inden for almennyttige boliger. Private værelser og private udlejere kan

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

være en rigtig dårlig idé. Helt konkret har vi en pædagog, der har kontakt til

de almennyttige boligselskaber og på den måde godkender værelser til

brug. Der er typisk tale om forskellige værelsesformer. Altså både

kollegieværelser og egentlige lejligheder. Prisen på værelserne har stor

betydning. Når vi slipper de unge, så skulle det helst være sådan, at de selv

kan betale huslejen og altså være selvforsørgende på eksempelvis en SU

eller en anden overførselsindkomst. De unge vil typisk gerne have en stor

lejlighed, men det siger vi no go til, for det kan de ikke betale. Vi ser meget

på, hvad de kan leve af – både før og efter, de er fyldt 18 år”

(Lolland

Kommune).

5.2.4

Paralleller mellem godkendelse af værelser og selve

tilsynet

Når kommunen foretager en konkret godkendelse af værelser, er der mest fokus på de

fysiske forhold. Eksempelvis hvordan bygningen ser ud, hvordan det enkelte værelser ser

ud m.m. Personrettede tilsyn har, ifølge kommunen, mere fokus på, hvordan den unge

trives på værelset. På den måde er der, ifølge kommunen, nogle paralleller mellem selve

godkendelsen af værelset og personrettede tilsyn. I denne sammenhæng kan der,

bemærker kommunen, være et tæt samarbejde med viceværten på stedet og de

eksterne støttekontaktpersoner:

”I forhold til den konkrete godkendelse af værelset, så drejer det sig mest

om eksempelvis hvordan bygningen ser ud, er der tapet på væggene, hvor

stort er boligindskuddet – hvis den unge hærger værelset. Altså alt det der

drejer sig om de fysiske forhold. Personrettede tilsyn handler mest om den

unge selv. Typisk er der en vicevært, som også kontakter os, hvis der er

problemer med den unge. Det samme gør sig gældende med

tilbagemeldinger fra de eksterne støttekontaktpersoner

(Lolland

Kommune).”

5.3 Kommunernes praksis forbundet med tilsyn af eget

værelse og generel opfølgning

Kommunerne er forpligtet til at føre personrettede tilsyn med unge på eget værelse efter

servicelovens § 148. Kommunerne er blevet spurgt om, de har skriftlige retningslinjer for

det personrettede tilsyn med eget værelse til anbringelse eller efterværn. Der er ingen

lovkrav om, at kommunerne skal have retningslinjer herfor. 34 procent af kommunerne

havde i 2015 skriftlige retningslinjer for det personrettede tilsyn med eget værelse, og

seks procent planlægger at udarbejde disse i den nærmeste fremtid,

se tabel 5.2.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Tabel 5.2

Antal kommuner med skriftlige retningslinjer for udførelsen af personrettede

tilsyn med unge, som kommunen har anbragt/etableret efterværn for unge på eget

værelse

Antal

Ja, kommunen har retningslinjer

Procent

Nej, kommunen har ingen

retningslinjer

Nej, men planlægger at udarbejde

retningslinjer inden udgangen af

2015 eller i den nærmeste fremtid

I alt

100

Note: Tabellen er baseret på 95 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2015.

Blandt de 32 kommuner, som oplyser, at de har retningslinjer for det personrettede

tilsyn, er disse retningslinjer for flertallets vedkommende godkendt administrativ,

se figur

5.2.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 5.2

På hvilket niveau er retningslinjerne for personrettede tilsyn godkendt?

(Angivet i procent)

Administrativt/forvaltningen

Relevant stående politisk udvalg

Andre

Kommunalbestyrelsen

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra de 32 kommuner, som har retningslinjer for tilsynet.

5.3.1

Typisk udførelse af det personrettede tilsyn

Kommunerne er i det landsdækkende spørgeskema fra 2015 blevet stillet en række

spørgsmål til deres typiske udførelse af det personrettede tilsyn. Spørgsmålene handler

både om 0-17 årige og 18-22 årige. Langt de fleste kommuner oplyser da også, at de

ikke har forskellig praksis for udførelsen af det personrettede tilsyn afhængigt af, om der

er tale, om 0-17 årige eller 18-22 årige,

se figur 5.3.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 5.3

Kommuner, som har forskellig praksis for udførelsen af personrettede tilsyn

afhængig af, om der er tale om 0-17 årige og 18-22 årige. (Angivet i procent)

Nej

Ved ikke

Note: Tabellen er baseret på 95 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2015.

De fleste kommuner oplyser, at de har fokus på den unges trivsel, holdning og sundhed

samt støtteforanstaltninger, når de fører personrettede tilsyn med unge på eget værelse

som anbringelse eller efterværn,

se figur 5.4.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 5.4

Hvilke af følgende områder har kommunerne typisk fokus på, når der udføres

personrettede tilsyn? (Angivet i procent)

Den unges trivsel på eget værelse

De anbragte unges

holdninger/ytringer

Støtteforanstaltninger

Den unges sundhed og hygiejne

Fysiske forhold (bygninger m.v.)

Samarbejde med pårørende

Overvejelser om

målgruppe/beboersammensætning

Omkostninger ved at den unge bor på

værelset

Andet

100

Note: Figuren er baseret på 95 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2015.

Hvem varetager tilsynet, og hvilke oplysninger inddrages

I de fleste kommuner er det den unges sagsbehandler, der typisk varetager det

personrettede tilsyn,

se figur 5.5.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 5.5

Hvem varetager typisk personrettede tilsyn af unge anbragt på eget værelse?

(Angivet i procent)

Den unges sagsbehandler

Familieplejekonsulent

Andet

Særlig tilsynsenhed

Visitationsenheden

100

Note: Figuren er baseret på 95 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2015.

De fleste kommuner benytter oplysninger fra henholdsvis den faste kontaktperson, den

unge og den unges handleplan som led i det personrettede tilsyn,

se figur 5.6.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 5.6

Hvad benytter kommunen oftest som led i personrettede tilsyn? (Angivet i

procent)

Oplysninger fra den unges faste kontaktperson

Oplysninger fra den unge selv

Oplysninger fra handleplan

Oplysninger fra

uddannelsessted/beskæftigelsessted/værested

m.v.

Oplysninger fra den unges forældre

Andet

100

Note: Figuren er baseret på 95 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2015.

Hyppighed af tilsynet

Tilsynet efter serviceloven § 148 skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på

anbringelsesstedet, men kommunen kan vælge at føre dette tilsyn oftere, hvilket 31

procent af kommunerne typisk vælger at gøre,

se figur 5.7.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 5.7

Hvor ofte fører kommunen typisk personrettede tilsyn med unge på eget

værelse? (Angivet i procent)

To gange årligt

Mere end to gange årligt

Ved ikke

Andet

-10

Note: Figuren er baseret på 95 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2015.

De fleste kommuner fører lige hyppigt personrettede tilsyn med børn og unge, der er

anbragt på eget værelse, sammenlignet med børn og unge, der er anbragt i andre

anbringelsesformer,

se figur 5.8.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 5.8

Hvorvidt der hyppigere føres personrettede tilsyn med børn og unge, der er

anbragt på eget værelse, sammenlignet med børn og unge, der er anbragt i andre

anbringelsesformer? (Angivet i procent)

Nej, der føres sjældnere

personrettet tilsyn

Ved ikke

Ja, der føres oftere

personrettet tilsyn

Nej, der føres lige ofte

personrettet tilsyn

Note: Figuren er baseret på 95 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2015.

Varighed af det personrettede tilsyn

Der er ikke lovmæssigt fastsat en tidsramme for personrettede tilsyn. Kommunerne blev

i spørgeskemaet fra 2015 spurgt til hvor lang tid, der normalt afsættes til et

personrettede tilsyn. Over halvdelen af kommunerne oplyser, at de typisk bruger 2 timer,

se figur 5.9.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 5.9

Hvor lang tid afsættes der normalt til et personrettede tilsynsbesøg? (Angivet i

procent)

Mindre end 1

time

1 time

2 timer

3 timer

Mere end 3

timer

Ved ikke

Note: Figuren er baseret på 95 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2015.

Kommunerne sikrer sig på forskellig vis, at det personrettede tilsyn gennemføres. Over

halvdelen af kommunerne svarer, at de fastsætter dato for næste tilsynsbesøg efter

hvert tilsynsbesøg, benytter handleplanen til dette og/eller har en automatisk advis i

sagsbehandlingssystemet,

se figur 5.10.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 5.10

Hvordan sikrer kommunerne sig, at det personrettede tilsyn gennemføres?

(Angivet i procent)

Dato for næste tilsynsbesøg

planlægges efter hvert tilsynsbesøg

Gennem handleplanen

Automatisk advis i kommunens

sagsbehandlingssystem

Andet

Note: Figuren er baseret på 95 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2015.

Inddragelse af den unge

Kommunen skal i henhold til serviceloven § 148 i forbindelse med de to årlige

tilsynsbesøg tale med barnet eller den unge. Alle kommuner oplyser i overensstemmelse

hermed, at de via samtale med den unge sikrer sig, at dennes holdning kommer frem i

forbindelse med det personrettede tilsyn. Hertil kommer, at to tredjedele af kommunerne

også sikrer sig dette via en samtale med fagpersoner omkring den unges

uddannelsessted, beskæftigelsessted, værested og/eller fast kontaktperson,

se figur

5.11.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 5.11

Hvordan sikrer kommunen sig, at den unges holdning kommer frem i

forbindelse med det personrettede tilsyn?

100

Via samtale med den unge

Via samtale med

udannelsessted/beskæftigelsessted/kontaktperson/

værested m.v.

Via samtale med pårørende

Via observation af den unge

Andet

Ved ikke

100

Note: Figuren er baseret på 95 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2015

5.3.2

Opfølgning på tilsynsbesøg

Kommunerne er også blevet stillet et par spørgsmål om deres opfølgning på

personrettede tilsyn. Kun et mindre antal kommuner har retningslinjer for, hvordan der

følges op på det personrettede tilsyn, men mange planlægger at udarbejde disse i den

nærmeste fremtid,

se figur 5.12.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 5.12

Hvor mange kommuner har skriftlige retningslinjer for, hvordan der følges op

på personrettede tilsynsbesøg? (Angivet i procent)

Nej, men planlægger at udarbejde retningslinjer for

opfølgning inden udgangen af 2015 eller i den

nærmeste fremtid

Nej

Note: Figuren er baseret på 95 kommuners besvarelse af et landsdækkende spørgeskema i 2015.

Ud over at oplyse den unge om resultatet fra det personrettede tilsyn oplyser to

tredjedele af kommunerne den faste kontaktperson om resultatet fra et personrettede

tilsyn,

se figur 5.13 og 5.14.

Hertil kommer, at de fleste kommuner også orienterer

forældremyndighedsindehaver, når den unge er under 18 år.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

Figur 5.13

Hvem orienterer

kommunerne om resultatet fra et

personrettede tilsynsbesøg hos 0-17

årige? (Angivet i procent)

Figur 5.14

Hvem orienterer

kommunerne om resultatet fra et

personrettede tilsynsbesøg hos 18-22

årige? (Angivet i procent)

100

Den unges sagsbehandler (hvis

denne ikke er den

tilsynsførende)

Den unges faste kontaktperson

Forældremyndighedsindehaver

Den unge

Andet

Den unges sagsbehandler

(hvis denne ikke er den

tilsynsførende)

Plejefamilie

Den unges faste kontaktperson

Den unge

Andet

Note: Figuren er baseret på 95 kommuners besvarelse af et

landsdækkende spørgeskema i 2015.

Note: Figuren er baseret på 95 kommuners besvarelse af et

landsdækkende spørgeskema i 2015.

Handleplaner

Ved anbringelse på eget værelse – og uden for hjemmet generelt – skal kommunernes

vurdering af indsatsen og behovet for revision af handleplanen ske efter servicelovens §

70 på baggrund af det løbende tilsyn med den unge efter servicelovens § 148, og efter

kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Kommunerne skal således senest tre

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for den unge, vurdere, om

indsatsen skal ændres, og om handleplanen efter servicelovens § 140, skal revideres.

Mere end fire femtedele af kommunerne oplyser, at de foretager en vurdering af, om

handleplanen skal revideres to gange årligt. Dette gælder for både unge under 18 år og

unge over 18 år,

se figur 5.15 og 5.16.

Figur 5.15

Hvor ofte foretager

kommunerne en vurdering af om

handleplanen skal revideres for 0-17

årige. (Angivet i procent)

Figur 5.16

Hvor ofte foretager

kommunerne en vurdering af om

handleplanen skal revideres for 18-22

årige med ophold på eget værelse som

led i efterværn (Angivet i procent)

To gange

årligt

Andet

Ved ikke

Mere end

to gange

årligt

Ved ikke

Andet

Mere end to To gange

gange årligt

årligt

Note: Figuren er baseret på 95 kommuners besvarelse af et

landsdækkende spørgeskema i 2015.

Note: Figuren er baseret på 95 kommuners besvarelse af et

landsdækkende spørgeskema i 2015.

5.3.3

Kommunernes kontakt med børn og unge anbragt på eget

værelse

I spørgeskemaundersøgelsen oplyser kommunerne, at de i større omfang kombinerer

anbringelser på eget værelse med øvrige støtteforanstaltninger blandt 0-17 årige

sammenlignet med unge i efterværn. 65 procent af kommunerne kombinerer

altid

anbringelsen med øvrige støtteforanstaltninger blandt 0-17 årige. 37 procent af

kommunerne oplyser dette blandt de unge i efterværn. 33 procent af kommunerne

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

kombinerer

ofte

anbringelsen med øvrige støtteforanstaltninger blandt 0-17 årige. 56

procent af kommunerne oplyser dette blandt de unge i efterværn,

se figur 5.17. og 5.18.

Figur 5.17

Hvor ofte kombineres

anbringelser på eget værelse (0-17 årige)

med andre støtteforanstaltninger (efter

SEL § 52, stk. 3)

Figur 5.18

Hvor ofte kombineres brugen

af eget værelse som led i efterværn (18-

22 årige) med andre

støtteforanstaltninger (efter SEL § 76)

Aldrig

Sjældent

Oftest

Altid

Aldrig

Sjældent

Oftest

Altid

Note: Figuren er baseret på 83 kommuners besvarelse af et

landsdækkende spørgeskema i 2015.

Note: Figuren er baseret på 75 kommuners besvarelse af et

landsdækkende spørgeskema i 2015.

5.4 Interviewkommunernes overvejelser om brugen af

eget værelse

Ifølge interviewkommunerne har det betydning i forhold til at anbringe unge på eget

værelse, at de unge har kontakt til en fast støttekontaktperson, som kan hjælpe de unge

i hverdagen. Det har også betydning, nævner kommunerne, at de unge har mulighed for

at kontakte eksterne støttekontaktpersoner, som er tilknyttet et lokalt center for

anbragte unge. På den måde er de unge, ifølge interviewkommunerne, ikke overladt til

sig selv i forhold til at håndtere problemer, men også i forhold til at have en social

kontakt til en voksen.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

5.4.1

Samarbejdet med individuelle og eksterne

støttekontaktpersoner

En forudsætning for at anbringe en ung på eget værelse er, ifølge en kommune, at den

unge både får ekstern støtte – og ikke mindst individuel støtte fra en fast

støttekontaktperson, som kommer i den unges hjem:

”Egentlig er der rigtig god støtte omkring unge på eget værelse. De bliver

tilknyttet en ekstern gruppe bestående af støttekontaktpersoner for

udeboende. Støttekontaktpersonerne har mulighed for at komme i de unges

hjem, men de unge har også selv mulighed for at opsøge

støttekontaktpersonerne. Der er et fast sted, hvor de unge kan få

morgenmad, få vasket tøj, få aftensmad, og der er en del

fællesarrangementer. Det fungerer som et værested for de unge. Det er en

del af støtten til de unge. Det er vigtigt at de har adgang til et netværk, men

at de også kan få individuel støtte”

(Kolding Kommune).

I forhold til omfanget af den individuelle støtte, uddyber kommunen, at støtten afhænger

af den unges behov og problemstillinger:

”Det er meget individuelt. Men typisk er der tale om en pakke med ca. seks

timers individuel støtte. Derudover er der også den støtte, der er fælles i

værestedet sammen med de andre unge. Men der også kørsel af de unge,

hvis de har brug for det”

(Kolding Kommune).

5.4.2

Familierådslagning kan understøtte, at de unge får et

netværk – både socialt og fagligt

Det er en kommunes opfattelse, at familierådslagning kan støtte op om inddragelse af et

netværk for den unge. Det vil sige, at familierådslagningen kan danne grundlag for

inddragelse af det sociale netværk og fagpersoner omkring den unge. I denne

sammenhæng spiller især støttekontaktpersonen, mener kommunen, en vigtig rolle:

”Familierådslagning er givtigt i forhold til dette, og så er der handleplanen,

hvori vi kan fastsætte om støttekontaktpersonen skal være med til at

introducere den unge for et netværk. Er det for eksempel en tilflytter til

byen, så har vi jo et hav af foreninger og forskellige projekter. Vi skal være

tovholder, men det største arbejde ligger hos støttekontaktpersonen i

forhold til at få dem introduceret”

(Kolding Kommune).

”De faste støttekontaktpersoner er blandt andet gode til at introducere de

unge til andre unge”

(Kolding Kommune).

Generelt vigtigt at inddrage alle nødvendige parter ved anbringelser

En kommune nævner, at de i forhold at arbejde tværfaglig generelt har mange

samarbejdsparter såsom støttekontaktperson, skole, psykologer, børne- og

ungdomspsykiatrisk afdeling og jobcenteret m.fl.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

”Det er sagsbehandlernes opgave, at de får indkaldt de rette parter til

samtaler omkring den unge, men dette forholder sig ikke anderledes i

forhold til unge på eget værelse sammenlignet med unge i andre

foranstaltninger”

(Kolding Kommune).

5.5 Interviewkommunernes overvejelser om brugen af

eget værelse

5.5.1

Handleplanen sætter retning på den unges udvikling

fremadrettet

En kommune anvender målsætningerne i den unges handleplan til at sætte en retning i

forhold til, hvad der skal ske med den unge fremadrettet og i forhold til at vurdere, om

eget værelse i bund og grund er det rigtige valg for den unge. Kommunen nævner, at der

sker en bevidst afvejning af målsætningerne fra starten i forhold til, at den unge skal

kunne passe sin uddannelse/arbejde, styre sin økonomi og eventuelt håndtere et

misbrug:

”Når

vi anbringer på eget værelse, udarbejder vi en række konkrete mål for

den unge. Det handler om, at hvis den unge skal bo på eget værelse, så

skal den unge vise, at han/hun kan leve op til målene. Hvis den unge ikke

kan dette, så er det ikke den rette anbringelsesform. Den unge skal kunne

passe sin skole og overskue sin økonomi. Altså klare sig selv i det daglige på

nogle vigtige punkter. Selvfølgelig alt sammen med støtte”

(Lolland

Kommune).

Den pågældende kommune uddyber:

”Det

er ret ofte, at unge, som er anbragt på eget værelse eller andre steder,

har skoleproblemer, så der er det jo målsætninger om, at man hver dag står

op og passer sit skoletilbud eller et arbejde. At man tager del i at handle ind

og passe sin bolig. Får ryddet op, vasket tøj og sådan nogle ting. At man for

eksempel også passer sin misbrugsbehandling”

(Lolland Kommune).

Særligt i forhold til, at den unge styrer sin økonomi, nævner kommunen:

”Hvis det ikke fungerer for den unge at styre sin økonomi, kan hele deres

verden falde sammen. Det er vigtigt, at man får lavet en aftale med

støttekontaktpersonen om, at de får lavet et budget sammen med den unge

og lærer dem, at få styr på dette”

(Lolland Kommune).

Handleplanen kan være svær at følge, hvis den unge har et misbrug eller ikke

føler ejerskab

Kommunen forklarer, at handleplanerne for de unge kan være svære at føre ud i livet.

Især hvis den unge har et misbrug, eller hvis den unge ikke føler ejerskab for

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

målsætningerne i handleplanen. I denne sammenhæng, nævner kommunen, at det er

vigtigt, at den unge forstår betydningen af målsætningerne i handleplanen:

”Vi kan skrive nok så mange fine målsætninger op for de unge – men hvis

de unge ikke selv er med, så kan det være lige godt. Hvis de unge har en

adfærd, som ikke er acceptabel, så gør vi dem opmærksom på det.

Eksempelvis hvis den unge ryger hash – så spørger vi den unge om: ”Hvad

er realistisk for dig i forhold til at ryge mindre eller i forhold til at holde helt

op? Vi forsøger med andre ord at handle sammen med den unge i etaper.

Noget andet er, at handleplanen kan være svær for den unge at læse. De

forstår ikke helt, hvad målsætningerne går ud på, og hvad de skal med dem

– og så siger de bare: ”Hvad skal jeg med handleplanen?”

(Lolland

Kommune).

Den unges inddragelse og ejerskab kan styrkes ved at involvere netværket

Kommunen forsøger på flere måder at inddrage den unge og at give den unge ejerskab i

forhold til, at være anbragt på eget værelse. I denne sammenhæng kan det være nyttigt

at inddrage den unges netværk:

”De unge skal altid høres, inden der træffes en afgørelse om, hvad der skal

gøres fremover om anbringelse på eget værelse”

(Sagsbehandler, Kolding

Kommune)

”Ved unge under 18 år holder vi en familierådslagning, når det giver

mening, hvor der bliver lavet nogle aftaler om, hvem der støtter omkring

den unge, hvis det bliver aktuelt med anbringelse på eget værelse. Så hele

netværket kommer med ind, og vi får lagt en fælles plan sammen med den

unge. Vi stræber også efter, at den unge herved får et større medansvar og

får et større ejerskab. De unge overholder i højere grad de aftaler, som der

bliver lavet, hvis de selv har været med til at lave dem”

(Sagsbehandler,

Kolding Kommune).

”Vi anbringer ikke den unge på eget værelse, hvis den unge ikke ønsker det.

Det er i en samtale med den unge, at vi finder ud af, hvad den unge har

behov for, at der skal ske. Altså hvad kan den unge? Herefter kan vi så

holde en familierådslagning”

(Kolding Kommune).

5.5.2

Det kan være nødvendigt at forcere processen, når unge

skal på eget værelse – derfor mere tilsyn

Ifølge en kommune er der ofte behov for et længere dialogforløb med en ung, som skal

anbringes på eget værelse. Det gør kommunen af den ene årsag at forberede den unge

på at flytte på eget værelse. Det kan, ifølge kommunen, være nødvendigt at forcere

processen med den unge, for netop at forberede den unge til at klare sig selv på eget

værelse, inden den unge fylder 23 år:

”Den unge er selvfølgelig med ude og se værelset. Inden da har der oftest

været en del dialog med den unge om det at flytte på eget værelse. Det kan

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

være svært at anbringe en ung på eget værelse, hvis de ikke vil. De skal

være indstillet på det, og de skal være forberedt på, hvad det indebærer -

også i forhold til den støtte, de kan få, mens de bor på eget værelse. Vi har

også en del unge som er på et opholdssted eller i en plejefamilie, som er

voldsomt utrygge ved at komme på eget værelse. Eksempelvis har vi en ung

på 19 år, som stadig bor på et opholdssted. Her siger vi til den uge: ”Det

kan du ikke blive ved med. På et tidspunkt stopper det – og det skal du

være forberedt på”. I disse tilfælde vil der naturligvis være mere tilsyn med

den unge, når den unge flytter ud. Der vil også være skærpet fokus på den

unges handleplan i forhold til målsætninger om at klare sig selv. Man kan

sige, at vi forcerer processen med de anbragte i forhold til, at de skal kunne

klare sig selv i egen bolig, for vi ved, at vi kun har dem, indtil de fylder 23

år”

(Lolland Kommune).

Det er kommunens erfaring, at eget værelse er et skridt i retningen af, at der på et

tidspunkt – når den unge fylder 23 år – skal gives slip på den unge i forhold til at den

unge bevæger sig fra indsatser på børne- og ungeområdet til voksenområdet:

”Jeg

har erfaringer med forløb på et års tid, hvorefter den unge klarer sig

selv. Vi ser på handleplanen og ser på, om alle målene er nået. Men fra at

handleplanen er klar til, at den unge er mentalt klar til at slippe os – der kan

være langt. Nogle gange har de været ”hos os” i så lang tid, at de har svært

ved at mestre at klare sig selv – føler de. Jeg har i den sammenhæng holdt

familierådslagning med fokus på, hvilken støtte de unge har brug for, når vi

slipper dem”

(Kolding Kommune).

”Men

langt de fleste, vil gerne være fri for os – altså på sigt”

(Kolding

Kommune).

”Mættet” af kommunens indsats blandt unge, der er i efterværn

En kommune uddyber, at de tit oplever at unge, der er i ophold på eget værelse som led

i efterværn, efterhånden bliver ”mættet” af indsatsen fra kommunens side:

”Blandt de unge, der er i efterværn, oplever vi tit, at de bliver mættet i

forhold til støtten fra kommunen og siger: ”Nu må I gerne lige holde jer lidt

væk”. Eksempelvis en ung der er i gang med 3. år på gymnasiet og

overvejer at flytte fra kommunen”

(Lolland Kommune).

Generelt flere forventninger til unge, der er anbragt på eget værelse

Generelt, nævner kommunen, at ambitionerne i forhold til målsætningerne for den unge

er højere for unge, der anbringes på eget værelse:

”Vi har større ambitioner på de unges vegne i forhold til at passe deres skole

og tage ansvar for eget liv og handlinger, når vi anbringer dem på eget

værelse. Vi vurderer også, om de unge kan være alene, og om de unge kan

gå i seng og stå op til tiden”

(Lolland Kommune).

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

5.5.3

Tilsynet foregår i tæt samarbejde mellem sagsbehandler

og støttekontaktperson, men vigtigt at respektere de unges

privatsfære

Personrettede tilsyn foregår – ifølge en kommune – typisk sammen med

sagsbehandleren og støttekontaktpersonen. Af og til deltager de eksterne

støttekontaktpersoner. Hvis den unge har lyst, foregår tilsynet hjemme hos den unge.

Det kan der, ifølge kommunen, være behov for. Men kommunen bemærker også, at det

er vigtigt at respektere den unges privatsfære:

”Personrettede tilsyn foregår to gange årligt, hvor der bliver fulgt op på, om

handleplanen skal justeres. Det foregår sammen med den unges

sagsbehandler og støttekontaktpersonen. Af og til deltager de eksterne

støttekontaktpersoner. Det kan foregå hjemme hos den unge, hvis den unge

selv synes, der er ryddeligt nok. Men ellers kan det foregå hos de eksterne

støttekontaktpersoner. Det drejer sig om at respektere de unges

privatsfære. At de unge ikke oplever, at vi maser os på. Det er jo deres

hjem. Men det er meget forskelligt. Nogle af de unge elsker at vi kommer

hjem til dem og vil gerne vise deres hjem frem, mens andre er mere

afvisende. Af og til siger vi også direkte til de unge, at nu kommer vi hjem

til dig”

(Lolland Kommune).

Tilsynet i samarbejde med de unges forældre og skolen

Ifølge en kommune foregår personrettede tilsyn oftest med inddragelse af flere aktører.

Det kan være den unges forældre, den unge selv og efter behov den unges skole:

”Inden jeg skal have et møde med den unge, kontakter jeg forældrene, hvis

den unge er under 18 år. Så kontakter jeg også den unge for at høre om,

hvordan det går. Den unge har måske en lang skoledag, så det skal passe

med, hvornår den unge har fri. Så ser jeg også på handleplanen. Hvis der

for eksempel står noget med, at det ikke går så godt i skolen, så indkalder

jeg også nogle derfra til opfølgningsmødet”

(Kolding Kommune).

”Vi har samtale med den unge som del af opfølgningen, inden vi holder et

møde med alle relevante parter. Vi har således en separat samtale med den

unge inden mødet, hvor der kan være forældre, nogle fra

uddannelsesstedet, støttekontaktpersonen mfl. I den separate samtale

sidder vi også i den bolig, som den unge er anbragt i. Der kigger vi også på

forholdene omkring den unges værelse og på den unge selv. Hvordan det

fremstår som en helhed”

(Kolding Kommune).

Tilsynet med den unge skal være helhedsorienteret og målrettet

En kommune anvender en Recoverystjerne for at sikre, at sagsbehandlerne får afdækket

alle relevante områder i forbindelse med samtalen med den unge, når der gennemføres

personrettede tilsyn:

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

”I samtalen bruger de en Recoverystjerne, som sikrer, at de kommer rundt

om alle relevante emner i samtalen med den unge. De kan også se på

udviklingen på denne Recoverystjerne fra gang til gang og spørge den unge

om, hvorfor det ser ud, som det ser ud. Det giver et godt udgangspunkt for

det efterfølgende opfølgningsmøde”

(Kolding Kommune).

Ifølge en kommune kan personrettede tilsyn og i særlig grad ved at inddrage den unge,

medvirke til at opfange en del forskellige behov og problemstillinger hos den unge.

Kommunen nævner et eksempel på en ung, hvor det viste sig, at den unge både havde

et misbrug, gæld og muligvis ADHD:

”Der var en ung, som havde svært ved at komme op om morgenen og gå i

skole. Vi blev ved med at fortælle ham, at det drejede sig om hans fremtid.

Pludselig fortæller han os, at han har et hash-misbrug. Det anede vi

overhovedet ikke. Vi fik så specificeret i hans handleplan, at han skulle

trappe ned – altså en konkret aftale med ham om, hvor mange gange han

må ryge om ugen. Men det spreder sig om ringe i vandet – for så viser det

sig, at han også havde en hash-gæld og så var vi nødt til at se på hans

økonomi. Han fortæller så også, at han ryger hash på grund af en indre uro.

Derfor fortæller vi ham, at det nok er en god idé, at han afklares i forhold

til, om han har ADHD. Så på den måde kan det personrettede tilsyn åbne op

for rigtig mange ting i forhold til den unge”

(Lolland Kommune).

Kommunen med de uledsagede unge nævner, at der på flere måder er tale om en anden

type sager. Men den helhedsorienterede indsats er den samme som med andre anbragte

unge:

”Som sagt henter vi de unge på asylcentret og kører dem ud til det sted,

hvor de skal bo. Ca. en til to uger efter har vi en samtale med dem. Der er

rigtig mange ting, der skal falde på plads i forhold til de unges første tid på

værelset. Der er både mødet med pædagogerne og opstarten på skolen.

Efter tre måneder har vi en ny samtale med de unge i forhold til at følge op.

Vi oplever lidt, at der er mere kontakt med de unge i den første tid. Der kan

også være noget i forhold til at komme til eksempelvis tandlægen og få

oprettet en bankkonto. Der er mange ting, der skal tages stilling til, og det

er også noget, der fylder meget i den unges handleplan – ikke mindst de

unges baggrund, herunder deres oplevelser fra at flygte. På den måde er

der tale om nogle helt andre typer sager”

(Aarhus Kommune).

5.5.4

Opfølgningsmøder er forbundet med fleksibilitet

Som udgangspunkt nævner en kommune, at det er normal praksis, at der gennemføres

et opfølgningsmøde, hvis eksempelvis støttekontaktpersonen eller den unge selv

vurderer, at der er behov for det. Ifølge kommunen er opfølgningsmøderne generelt

forbundet med en vis fleksibilitet:

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

”Hvis vi hører et eller andet fra kontaktpersonen, eller den unge gerne vil

følge op, så laver vi et opfølgningsmøde. Vi tager simpelthen ud med

handleplanen og taler om, hvad der skal ske. Det kan også være i

forbindelse med at se, om en foranstaltning virker – eller om der er behov

for ændringer”

(Kolding Kommune).

Hyppigere opfølgningsmøder, når den unge har et misbrug

Ifølge kommunen kan der være behov for at gennemføre hyppigere opfølgningsmøder i

forbindelse med unge med misbrug:

”De er minimum ude og lave opfølgning og tilsyn hvert halve år, men det

kan også forekomme hyppigere, da hyppigheden afhænger af, om de fra

starten tænker, at der i forhold til den unges problematikker er behov for

hyppigere opfølgning, eller de bliver kontaktet af den faste

støttekontaktperson. Det kan også skyldes en underretning, som gør

sagsbehandleren opmærksom på, at her er der behov for et

opfølgningsmøde”

(Kolding Kommune).

”Det er meget individuelt. For eksempel hvis jeg har en ung, som har et

misbrugsproblem, så følger jeg op lidt hyppigere. I tilfælde som disse er det

vigtigt at inddrage misbrugscentret med henblik på at udarbejde en fælles

plan”

(Kolding Kommune).

5.5.5

Eget værelse er populært, men kræver en grundig

vurdering af de unges egnethed fra kommunens side

Ifølge en kommune er eget værelse populært blandt de unge. Men kommunen er

opmærksom på at lave en grundig vurdering af, om den unge er egnet. Det vil sige, om

den unge eksempelvis ikke er tilstrækkelig moden.

”De unge vil rigtig gerne anbringes på eget værelse alle sammen. Hvis der

altså er tryghed og stabilitet omkring den unge via en fast

støttekontaktperson”

(Kolding Kommune).

”Hvis de unge helt selv fik lov til at bestemme, så havde vi mange flere,

som boede på konkret godkendte værelser. Men nogle gange vurderer vi, at

det ikke er forsvarligt, og at der skal arbejdes anderledes med den unge”

(Kolding Kommune).

I nogle tilfælde, bemærker kommunen, at det kan være nødvendigt at tale de unge til

fornuft, netop fordi de unge selv er af den opfattelse, at de kan ”klare hele verden”, som

kommunen beskriver det:

”Som regel kan man også i tilfælde, hvor der kommer en ung ind og siger:

”Jeg vil bo på eget værelse!” Og man tænker, at det er urealistisk, så kan

man som regel godt nå ind til dem. Have en snak med dem om, at så flytter

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

”aben” bare med. Hvis der for eksempel er et misbrugsproblem. Man kan

som regel godt snakke dem til fornuft, men de tror nogle gange, at de kan

klare hele verden, og så er den socialfaglige vurdering rigtig vigtig.”

(Kolding Kommune)

Kommunen oplever i nogle tilfælde, at de unge ikke opfatter eget værelse som en

anbringelse. Samtidig erfarer kommunen ofte, at de unge har en ”fornuftig” tilgang til at

bo på eget værelse:

”De kan ikke bare komme ud at bo på eget værelse, for det er faktisk også

en anbringelse. Man kan ikke bo på eget værelse, hvis man er under 18 år

uden, at det er en anbringelse. Og det er de unge lidt uforstående overfor”

(Kolding Kommune).

”De unges ønsker er meget fornuftige. De ønsker for eksempel heller ikke at

bo i en hashbule. De er også meget realistiske med deres økonomi, så de

også har noget at leve af, når de selv skal betale huslejen. Og de ved også

godt, at de ikke bare har frit valg på alle hylder. Det er et valg mellem det,

som vi har”

(Kolding Kommune).

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 216: Ankestyrelsens rapport om kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse, fra social- og indenrigsministeren

KOMMUNERNES PRAKSIS FORBUNDET MED ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE PÅ EGET

VÆRELSE

6 De unges oplevelse af at bo på

eget værelse

Resumé

Dette kapitel handler om de unges oplevelse af at bo på eget værelse. For nogle af de

unge drejer det sig om værelse på kollegium, egen lejlighed eller i et bofællesskab med

andre unge. Kapitlet bygger på interview med otte unge fra tre kommuner.

For næsten alle de interviewede unge, er det kendetegnende at det at flytte på eget