Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 214
Offentligt
1607169_0001.png
Fra:
Uffe Thorndahl [mailto:[email protected]]
Sendt:
2. marts 2016 11:07
Til:
Folketingets Oplysning <[email protected]>
Emne:
Fw: Påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg kommune.
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg.
Folketinget.
Vedr.: Påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg
kommune.
Jeg fremsender hermed den mail med bilag, jeg netop har sendt til Social- og
indenrigsministeriet. Jeg vurderer, at indholdet og sagen også er relevant for
social- og indenrigsudvalget, bla. fordi det er min vurdering, at der foregår og er
foregået noget helt tilsvarende i måske 20-30 andre kommuner.
Med venlig hilsen
Uffe Thorndahl
Ambassadør for
Borgerretsbevægelsen
Social- og indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K.
Vedr.: Påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg
kommune.
Jeg har tidligere henvendt mig til ministeriet i denne sag på vegne af en række
borgere, som jeg er bisidder for. Vi er mange, der er meget bekymrede over
sagen, som vi også finder bekræfter den almindelige tendens i de senere år,
hvor borgerne over hele landet giver udtryk for en stadig voksende mistillid til
både politikere og den offentlige forvaltning. I denne sag har myndighederne
både løjet overfor borgerne og misligeholdt deres forpligtelser som myndighed.
Såfremt ministeriet efter gennemgang af det fremsendte måtte mene, at jeg
tager fejl i min vurderinger af myndighedsudøvelsen, vil jeg meget gerne
orienteres.
Kopi til Transparency International
Med venlig hilsen
Uffe Thorndahl
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Henvendelse af 2/3-16 fra Uffe Thorndahl vedr. påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby
Ambassadør for
Borgerretsbevægelsen
Uffe
.
Statsforvaltningen
Storetorv 10
6200 Aabenraa.
Vedr.: Påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg
kommune, Sagsnummer 2014-216332.
I forlængelse af hvidbogen om omkloakeringen af Magleby, samt en række
yderligere indlæg fremsendes et supplerende notat bl.a. baseret på indsamling
af oplysninger i arkiver m.v. Alt sammen oplysninger som det påhviler
myndighederne i kraft af officialprincippet og forvaltningsloven selv at have
tilvejebragt, - forpligtelser som myndighederne i et meget stort omfang har
misligeholdt.
Jeg skal i øvrigt også henvise til den vurdering som advokat Eigil Worm som
kommunens advokat gav udtryk for i sagen om udskiftning af de lokale
ledningsanlæg af regn- og spildevand i Hjertebjerg-Elmelunde i 1993.
Vordingborg kommune har under sagen benyttet flere konsulenter eksempelvis
advokatfirmaet Horten og ingeniørfirmaet Niras. Kommunen har ikke informeret
offentligheden om de udgifter, som skatteyderne i den forbindelse har skullet
betale, men formentlig drejer det sig ialt om udgifter af størrelsesordenen
400.000 kr.
Kommunen har med sine konsulenter fremkommet med flere udokumenterede
påstande i sagen. Jeg skal eksemplevis nævne et par karakteristiske eksempler
fra Hortens notat af 20.8.2014.
" Klintevej var indtil kommunalreformen i 2007 en amtsvej, og det er det
daværende amt, der har stået for vedligeholdelsen af vejen, herunder
ledningen i vejen."
Og.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Henvendelse af 2/3-16 fra Uffe Thorndahl vedr. påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby
" Den tekniske gennemgang understøtter således, at ledningen i Klintevej
er anlagt som et rørlagt vandløb, og at den har været anvendt til
vejafvanding."
Og.
" Der er ikke i Vordingborg kommune oplysninger om en videregående
vedligeholdelse af ledningen, og der er ikke ikke henvist til sådanne
oplysninger fra grundejernes side."
Ovenstående bemærkninger er som det bl.a. vil blive dokumenteret i det
følgende usande. Beboerne kan da også berette om situationer på grund af
forstoppelser i kloaksystemet, hvor kommunen foretog de nødvendige
afhjælpende foranstaltninger, således at spildevandsafledningen kunne
genoptages.
Jeg blev ringet op i slutningen af december af en af mine bekendte som er født
og opvokset på Møn. Han havde i december 2015 sammen med sin kone
drukket eftermiddagskaffe hos Helge Jensen i hans hjem Lohmannsvej 10 i
Stege. Helge Jensen ejede gennem mange år virksomheden Stege
Trælasthandel. Under kaffen kom de til at tale om Maglebysagen og her sagde
Helge Jensen så :
" Jeg kan simpelthen ikke forstå kommunen. Jeg har da flere gange
gennem årene leveret Ø 30 betonmufferør til kommunen til kloakken i
Magleby. Vi læssede rørene af ved vejene i Magleby, og kommunen betalte
regningerne."
Det har været meget forstemmende at konstatere, at myndighederne herunder
også centrale myndigheder i en så overvældende grad viser, at de ikke har
nogen eller i hvert fald kun megen lidt viden om de retslige og faktiske forhold
vedrørende spildevandsafledningen i årene før og efter miljøreformen i 1973.
Det er også i sig selv skandaløst, at skatteyderne betaler hundredtusindvis af
kroner til Horten og Niras, uden at disse virksomheder forholder sig til eller har
nogen viden om de juridiske konsekvenser af Storstrøms amtsråds godkendelse
af kommunens spildevandsplan i november 1978. Som det tydeligt
dokumenteres i det følgende så ændrer miljøreformen kompetencerne, således
at amtsrådet med reformen overtager de kompetencer som
vandløbsretterne tidligere havde i medfør af vandløbsloven.
D.v.s. at amtsrådets godkendelse i november 1978 fuldstændigt kan sidestilles
med en landvæsenskommissionskendelse, og alligevel kommenterer hverken
Horten, Niras eller for den sags skyld Naturstyrelsen dette forhold med et eneste
ord. Det er simpelthen udtryk for en despekt for de værdier, vi i et virkeligt
retssamfund alle burde værne om.
Historien om kloakeringen af Magleby.
Landsbyen Magleby var "hovedstaden" i Magleby kommune, og havde i 50érne
et befolkningstal på omkring 250. Som i alle andre steder af landet blev der også
her etableret sanitære installationer gennem 50érne. Retsgrundlaget var den
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Henvendelse af 2/3-16 fra Uffe Thorndahl vedr. påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby
gang vandløbsloven af 1949, som i § 5 a indeholdt et indirekte forbud med
udledning af spildevand. Det betød, at efter denne bestemmelse kan udledning
af spildevand til vandløb søer eller havet fra samlede bebyggelser kun ske med
tilladelse fra en vandløbsret. Derimod kunne udledninger fra mindre bebyggelser
omfattende nogle få ejendomme og fra enligt liggende ejendomme etableres
efter en i realiteten fri udledningsret i henhold til vandløbslovens 5 b, men dog
under ansvar, hvis der senere konstateres skader på vandløbets naturlige
tilstand som følge af udledningen.
Magleby var så stor en bebyggelse, at spildevandsudledning med tilslutning til
vandløb etc. efter 1949 kun kunne ske med tilladelse fra en vandløbsret. Det må
derfor - sådan som den daværende lovgivning var - lægges til grund, at den
spildevandsafledning, der er etableret i Magleby før miljøreformen i 1973 i
enhver henseende er baseret på tilladelser fra en vandløbsret. Hvidbogen
indeholder da også en enkelt henvisning til en landvæsensnævnsoverenskomst
som beskriver i hvert fald en del, af den østligste hovedledning af det
kommunale kloaksystem i Magleby, og som senere i kommunens
spildevandsplan fra 1977 får et amtsgodkendt udløb med betegnelsen U 6.1. Af
kommunearkiver Møn 2 fra 1968 fremgår også på side 223 en henvisning til
Div. sager vedr. kloakvæsen for perioden 1951-67.
Søren Colding, Marienbergvej 23 B, Vordingborg har således i en mail af
26.2.2016 oplyst, at han i perioden jan 1961-1962 var lærer på Magleby
realskole. Skolen havde dengang ca. 150 elever og var tilsluttet det kommunale
kloaksystem. Søren Colding oplyser videre, at det bagvedliggende kommunale
plejehjem også var tilsluttet det offentlige kloaksystem.
Det fremgår af den udarbejdede hvidbog, at følgende ejendomme matr. nr. 4r, d.
3.6.1971, matr. nr. 19.c, d. 29.3.1972, og matr. nr. 32 a, d. 28.5.1973, alle får en
kommunal tilslutningstilladelse efter vandløbslovens § 5 a. der som anført kun
kan meddeles, hvis det sker på grundlag af en tilladelse fra en vandløbsret.
Miljøbeskyttelsesloven vedtages d. 13.6.1973, og vandløbslovens bestemmelser
vedrørende spildevandsafledning blev ophævet d. 1.10.1974. og frem til
november 1978, hvor Storstrøms amtsråd godkender kommunens
spildevandsplan fortsætter kommunen med at give tilladelser til tilslutning af
spildevand til kommunens kloaksystem i Magleby på grundlag af de tilladelser
vandløbsretterne har givet.
Det er en vigtig nydannelse i miljøbeskyttelsesloven, at kommunerne skal
udarbejde spildevandsplaner, og det går kommunen da også igang med. I den
forbindelse afholder kommunen to borgermøder som optakt til
spildevandsplanlægningen i september 1975. Kommunen udsender i den
anledning information om kloakdispositionsplan og betalingsvedtægt. Det
fremgår tydeligt, at det til alle husstande omdelte materiale understreger, at langt
hovedparten af landsbyerne på Møn har fået etableret et kommunalt
spildevandsanlæg. Kommunen oplyser således :
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Henvendelse af 2/3-16 fra Uffe Thorndahl vedr. påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby
" Ved en række mindre byer er det dog af økonomiske grunde planlagt at
slutte det lokale ledningsnet til et mekanisk renseanlæg med udledning i et
nærliggende vandløb.
En gang i fremtiden kan dette anlæg nedlægges, og ledningerne tilsluttes
et centralt renseanlæg.
De lokale ledningsanlæg er i størst muligt omfang planlagt med hver sin
ledning til regn- og spildevand. Ved udførelsen i mindre byer sker dette
med lægning af en ny spildevandsledning, mens de eksisterende ledninger
og grøfter anvendes til regnvand."
Og.
" Endvidere gennemføres udskiftning af lokale ledningsanlæg.
Tidspunkterne for gennemførelse heraf er anført på kortet."
Det fremgår af henvisningen til kortet, at kommunen planlagde en udskiftning af
de lokale ledningsanlæg i Magleby i 1982.
D. 26.januar 1976 foretager teknisk udvalg en grundig og principiel behandling
af spildevandsplanlægningen. Det fremgår af udvalgets dagsorden, at stort set
alle ejendomme i landsbyerne via en bundfældningstank var tilsluttet en
kommunal spildevandsledning, som kommunen vedligeholdte. Det var imidlertid
et problem af mange af disse kommunale ledninger var gamle, således at
reparationsarbejderne var stigende. Forvaltningen oplyste således, at der i de
senere år ofte måtte søges tillægsbevillinger til reparationsarbejder på ledninger
og pumpestationer.
I 1977 er spildevandsplanen udarbejdet. Planen fastslår, at Magleby er
fælleskloakeret, og at kommunen ejer kloakanlægget. Spildevandssystemet er
opdelt i tre ledningsstrækninger, hver med sin udledning : U 6.1, U 6.2 og U 6.3.
Anlæggets udledning og kapacitet er opgjort ligesom grænsen for kloakoplandet
er angivet. Det fremgår af spildevandsplanens plandel, at kommunen forestiller
sig, at spildevandet fra Magleby skal samles i et nyt ledningsanlæg, der fører
spildevandet mod vest til Borre. Da der er tale om et fællessystem er det
samtidigt nødvendigt at etablere et forsinkelsbassin for det opspædte
spildevand under regn. Kommunen angiver derfor også, hvilke arealer der
planlægges erhvervet i forbindelse med etablering af forsinkelsesbassinet og
den nye kloakledning til transport af spildevandet til Borre.
Storstrøms amtsråd godkender i november 1978 spildevandsplanen. Amtsrådets
godkendelse har herefter nøjagtig samme retsvirkning som en
landvæsenskommissionskendelse.
Spildevandsplanen revideres i 1989. For Magleby´s vedkommende
med principielt samme indhold som den første spildevandsplan.
D. 23.1.1992 fremsættes et lovforslag om lov om betalingsregler for
spildevandsanlæg. Heri indsættes en helt ny bestemmelse i lovens § 2 stk.1. :
" Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet
eller har betalt tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg jf. § 3
stk.3."
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Henvendelse af 2/3-16 fra Uffe Thorndahl vedr. påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby
Dette indebar en meget væsentlig ændring af vilkårene for kommunens
spildevandsplanlægning, fordi samtlige ejendomme som var tilsluttet de
kommunale spildevandsanlæg i stort set alle landsbyer på Møn som behandlet
på teknisk udvalgs dagsorden d. 26. januar 1976 nu fra lovens ikrafttræden d.
1.7.1992 ikke kunne blive pålagt tilslutningsbidrag.
Dette udløste umiddelbart herefter en konflikt mellem kommunen og borgerne i
Hjertebjerg-Elmelunde, hvor kommunen var igang med at planlægge en
udskiftning af de eksisterende ledningsanlæg, da loven blev
vedtaget. Kommunen ansatte derfor advokat Eigil Worm til at bistå kommunen. I
et brev til kommunen af 16.juni 1993 understreger Eigil Worm efter
gennemgang af sagen og herunder den gældende spildevansplan at :
" Spildevandsplanen fra 1989 taler således med afgørende vægt for, at
Elmelunde. Hjertebjerg og Råbylille er offentligt fælleskloakerede, medens
oplysningerne for Landsled er lidt uklare, men taler for, at der ikke er
fælles kloak og heller ikke offentlig kloak."
Det fremgik da også af den gældende spildevandsplan som på side 10
vedrørende Elmelunde og Hjertebjerg fastslog :
" Begge byer er fælleskloakerede, men uden anden rensning end
hustanke.
I opland 13 er der ca. 39 boliger samt alderdomshjem og børnehave.
I opland 14 er der ca. 44 boliger og skole, hal og forsamlingshus."
På trods heraf sender kommunen ved borgmester Knud Larsen og
kommunaldirektør Søren Hovmand et brev til tilsynsrådet for Storstrøms amt d.
5.3.1993. Heri står :
" Med hensyn til de hidtidige afløbsforhold i området kan bekræftes, at
ejendommene har haft private hustanke ( septictanke eller trixtanke ) med
afløb til egnet recipient.
Recipienten kan være vandløb, dræn, rørlagte grøftefyldninger eller
lignende. Der er således ikke tale om spildevandsledninger der jfr.
gældende lovgivning kan betegnes som off. spildevandsanlæg, ligesom
der ikke over kloakforsyningen er afholdt nogen form for udgifter til drift
og vedligeholdelse af anlæg i området."
Denne udtalelse er jo direkte usand, hvad kommunens advokat Eigil Worm jo
også som anført understreger, og også i direkte strid med spildevandsplanen og
indholdet af teknisk udvalgs dagsorden af 26.1.1976.
Løgnen understreges også af, at der tilsammenligning på samme side 10 i
kommunens spildevandsplan om Ny Borre står :
" Opland 9 er ikke kloakeret. Kloakvandet nedsives i oplandet.
Foruden 35 boliger er der lidt erhvervsvirksomheder med ialt 18 p.e."
Borgmester Knud Larsen og kommunaldirektør Søren Hovmand lyver derfor
direkte overfor det statslige tilsyn på en måde man, kan sammenligne med
mened i forbindelse med en retssag. Søren Hovmand personificerer den mangel
på etik som er med til at karakterisere kommunen. Søren Hovmand var også
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Henvendelse af 2/3-16 fra Uffe Thorndahl vedr. påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby
kommunaldirektør i Vordingborg kommune i 2008-2009. Han forsvandt fra
kommunen, da det blev offentligt kendt, at han uden kørekort havde kørt i
kommunens biler, og samtidigt forlangte skattefri kørselsgodtgørelse for at
benytte kommunens biler, der var fuldt finansierede af skatteyderne.
Nu er det i Danmark strafbart at føre bil uden kørekort, og det foregik åbenbart i
et betydeligt omfang. Jeg har imidlertid intet hørt om, at dette førte til, at politiet
eller kommunen i den anledning foretog sig noget. Det samme gælder kravet
om udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse for at køre i kommunens biler.
Dette kan i hvert fald sammenlignes med socialt bedrageri, der landet over har
ført til fængselsstraffe for personer, der har begået socialt bedrageri selv for ret
små beløb. Jeg har heller ikke hørt, at Vordingborg kommune har foretaget
anmeldelse af dette misbrug, og er det ikke sket, så er der her tale om en
voldsom forskelsbehandling i forhold til kommunens reaktion på sociale
bedragere, som kommunen i øvrigt tidligere på sin hjemmeside opfordrede
borgere til anonymt at anmelde. Har jeg ret i, at det eneste der skete med
kommunaldirektør Søren Hovmand i forbindelse med disse overtrædelser var, at
han blev fyret som kommunaldirektør, men i øvrigt kunne begå disse
overtrædelser uden andre konsekvenser, er det blot endnu en bekræftelse på, at
Danmark i dag ikke lever op til det fundamentale krav om lighed for loven, men
at man forskelsbehandler således, at magtudøvelsen i høj grad gør forskel på
almindelige mennesker, og så dem der som systemets venner tilhører den
politiske, sociale- og økonomiske magtelite.
I slutningen af 1996 foretager kommunen i det skjulte en ændring af ca. 200
ejendommes BBR registre, hvilket dokumenteres af oplysninger fra
boligministeriet. Ændringerne indebærer, at de pågældende ejendomme som
korrekt efter kommunens spildevandplan har en register oplysning om, at
ejendommene har " Afløb til offentligt spildevandsanlæg." ændres til
"nedsivning". I Magleby har det den konsekvens, at kommunen herved på
papiret overtræder en væsentlig bestemmelse i miljølovgivningen, der kræver at
der mindst skal være 300 meter mellem et nedsivningsanlæg og en
drikkevandsboring, der benyttes af et alment vandværk. Da den ene af Magleby
vandværks boringer ligger midt i Magleby, så betyder kommunens snigløb
yderligere, at knap halvdelen af ejendommene i Magleby nu på papiret har et
ulovligt nedsivningsanlæg.
Det ser meget ud til, at en række kommuner, og måske hovedparten af
kommunerne uden for de store byer har talt sammen om, hvordan man skulle
kunne snigløbe loven fra 1992, og derved fratage borgerne den retsbeskyttelse
som lovens § 2 stk.1 indeholdt. Der er hvert fald adskillige eksempler på, at
kommunerne på nogenlunde samme måde nogenlunde samtidigt foretog
samme overgreb på borgere rundt omkring i landet. En nu pensioneret ledende
embedsmand i kommunen ( hvis navn jeg kender ) har således i december
måned til en af mine bekendte begrundet kommunens falskneri med :
" Det var vi jo nødt til - ellers kunne vi jo ikke opkræve tilslutningsbidrag".
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Henvendelse af 2/3-16 fra Uffe Thorndahl vedr. påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby
Havde dette foregået i den private sektor ville ingen have været i tvivl om, at der
blev begået et bedrageri, med det formål at tilsvindle sig betydelige beløb fra
borgerne. Men hvordan det så kan lade sig gøre i et land, som netop de samme
myndigheder ofte beskriver som et retssamfund, at der tilsyneladende uden
konsekvenser kan gennemføres et sådant svindelnummer, hvor borgerens
retsbeskyttelse helt bevidst fjernes ?.
D. 24.6.2003 sælger Borgmester Knud Larsen ejendommen Klintevej 496 med
tre boliger.
Af skødets side 6 om ejendommens energi-, forsynings- og afløbsforhold
fremgår :
" Ejendommen har vandforsyning fra privat alment vandforsyningsanlæg
og afløb til offentligt spildevandsanlæg."
Borgmester Knud Larsen garanterede således køberen af ejendommen, at
kommunen aldrig på et senere tidspunkt kunne opkræve tilslutningsbidrag. Men
i 2014 påligner borgmester Knud Larsen alligevel ejendommen tilslutningsbidrag
på knap 120.000 kr. Havde dette foregået i den private sektor havde de fleste
borgere givetvis beskrevet forløbet som et bedrageri. Jeg har derfor bedt
Sydsjællands og Lolland-Falsters politi om :
" 1.
Genoprette retstilstanden således, at konsekvenserne af de begåede
lovovertrædelser annulleres ved, at Vordingborg kommune tvinges til at
annullere de foretagne opkrævninger af tilslutningsbidrag.
2.
Sørge for at de begåede lovovertrædelser får samme konsekvenser for de
ansvarlige, som hvis de var begået af personer i en privat virksomhed."
D. 1.4.2008 ansætter Vordingborg kommune en person til at varetage
spildevandsplanlægningen for den nye Vordingborg kommune, som består af 4
sammenlagte kommuner. Spildevandsplanlægningen er en af kommunens
økonomisk set tungeste sektorplanlægningsopgaver, som også har den største
økonomiske betydning for kommunens indbyggere, og den nye ansattes arbejde
har da også trukket en række tvangsauktioner med sig. Alene blandt Maglebys
knap 100 ejendomme har Vordingborg kommunes spildevandsprojekter medført
5 tvangsauktioner. Den nyansattes hovederhvervsmæssige viden og erfaring var
først og fremmest baseret på et arbejde som rengøringsassistent gennem 12 år
på en af kommunens folkeskoler. Denne erhvervsmæssige erfaring viste sig
også efterfølgende tydeligt i kommunen´s spildevandsplanlægning som i høj
grad var præget af betydelige faglige mangler.
Kommunens spildevandsplanlægning.
Kommunens tekniske udvalg arbejdede med forskellige modeller især for
spildevandsafledningen udenfor de større bysamfund. Etableringen af mange
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Henvendelse af 2/3-16 fra Uffe Thorndahl vedr. påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby
afskærende ledninger og et system af adskillige decentrale renseanlæg ville
være en stor økonomisk belastning for kommunen. Udvalget behandlede denne
sag på et udvalgsmøde d. 26.1.1976.
Kommunen arbejdede med tre modeller. Ved den mest indgribende
skulle spildevandet afskæres fra byer helt ned til 10 husstande. Næste trin var
afskæring fra byer fra mere end 30 husstande, og den mest vidtgående var
afskæring fra byer med mere end 50 husstande. Som det fremgår er Magleby
en del af denne løsning som ville indebære etablering af et nyt biologisk og 4
nye mekaniske renseanlæg. På dagsordenens side 133 er
spildevandsstrukturen for spildevandshåndteringen udenfor de egentlige byer
beskrevet.
Kommunen understreger, :
" De fleste bebyggelser i disse små samfund har en eller anden form for
hustank ( trixtank eller septictank )."
Og om de eksisterende detailledninger i vejene anfører forvaltningen på side
134 :
" Afløbene fra hustankene er for størstedelens vedkommende tilsluttet en
eller anden form for off. ledning, inden det løber til dræn eller grøft. De off.
ledninger er som regel opstået ved, at kommunen i tidens løb har udført
grøftefyldninger langs vejene. Disse grøftefyldninger og ledninger i øvrigt
er ofte meget gamle og stærkt defekte. Da kommunen har
vedligeholdelsen på disse ledninger, udfører vejvæsenet jævnligt
reparatíonsarbejder på disse.
Teknisk forvaltning er af den opfattelse, at omfanget af sådanne
reparationsarbejder er stigende. Dette er naturligvis under hensyntagen til
ledningernes høje alder, og de senere års forøgelse af sanitære
installationer.
Teknisk forvaltning har således ofte måtte søge tillægsbevillinger til
reparationsarbejder på ledninger og pumpestationer."
D. 10.11.1975 traf udvalget en række principielle beslutninger :
" 1.
30-50 husstande.
2.
Frivillig ordning kan tiltrædes, såfremt det er teknisk muligt, idet der i
kloakprojektet ikke indgår regnvandsafledning ud over de steder, hvor der
er fællessystem.
3.
Udvalget finder at en mekanisk rensning af spildevand fra mindre
bysamfund ( over 30 - 50 husstande ) som værende fuldt tilstrækkelig,
såfremt ikke andre muligheder viser sig økonomisk forsvarlige."
Teknisk udvalgs grundige dagsordensgennemgang understreger meget klart, at
kommunens og dens konsulenters efterfølgende påstande er direkte urigtige, og
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Henvendelse af 2/3-16 fra Uffe Thorndahl vedr. påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby
at det i hvert fald for kommunens vedkommede er tale om direkte overtrædelser
af det beslutningsgrundlag, der skal være etableret i henhold til officialprincippet.
Kommunen understreger i 1976 således meget klart, at stort set alle
landsbysamfund ( herunder også Magleby), at det er kommunen, der driver og
vedligeholder kloakledningerne, således at disse ledningsanlæg efter loven alle
er offentlige spildevandsanlæg. Kommunen understreger også, at der afholdes
registrerbare udgifter af kommunen i forbindelse med denne drift. Det ville kun
have taget nogle få timer, at finde dette beslutningsgrundlag frem i kommunens
arkiv. Så enten lyver kommunen helt bevidst og målrettet, eller også foreligger
der endog meget grov ansvarspådragende uagtsomhed.
Miljøreformen.
Hverken kommunen eller overordnede myndigheder har under sagen
demonstreret nogen form for viden om forholdene før og efter miljøreformen
1973.
Jeg har vedlagt nogle sider fra det d. 25.1.1973 fremsatte forslag til lov om
miljøbeskyttelse.
Folketingstidende tillæg A, Folketingsåret 1972-73. Spalte 3841.
De centrale bestemmelser fremgår af lovens § 18:
" Tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet jfr. § 17 stk.1
meddeles af amtsrådet.
Stk. 2 Ministeren for forureningsbekæmpelse kan efter forhandling med de
kommunale organisationer fastsætte regler om, at en tilladelse efter stk.1 i
visse tilfælde meddeles af kommunalbestyrelsen."
Sådan var kompetenceopdelingen frem til 1994.
Som det fremgår, er det amtsrådet, der har kompetencen til at udstede
spildevandstilladelser, og det er kun i helt specielle
tilfælde kommunalbestyrelsen, der lovligt kan give tilladelser til udledning af
spildevand. Det er derfor væsentligt, at konstatere, at det er kommunen, der har
udstedt samtlige tilladelser i Magleby til udledning/tilslutning af spildevand frem
til 1994.
Af bemærkningerne til lovforslagets § 17 anføres :
" For så vidt angår spildevand indeholder vandløbslovens § 5 a et indirekte
forbud mod udledning af spildevand, der også omfatter udledning til havet.
Efter denne bestemmelse kan udledning af spildevand til vandløb eller
havet fra samlede bebyggelser og fra visse nærmere opregnede
virksomheder kun ske med tilladelse fra en vandløbsret."
Det er dokumenteret i hvidbogen, at kommunen frem til miljøreformen udsteder
alle tilladelser til udledning af spildevand fra ejendommene i Magleby. Som det
fremgår kan dette kun lovligt lade sig gøre, såfremt en vandløbsret udtrykkelig
har givet tilladelse hertil.
Det oplyses videre i bemærkningerne til lovforslagets § 17 :
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Henvendelse af 2/3-16 fra Uffe Thorndahl vedr. påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby
" For så vidt angår spildevand foreslås det i lighed med den gældende
ordning efter vandløbsloven, at der efter en konkret prøvelse i
enkelttilfælde kan meddeles tilladelse til udledning til vandløb, søer eller
havet. Kompetencen hertil foreslås, jfr. § 18 henlagt til amtsrådet og i visse
tilfælde til kommunalbestyrelsen, jfr. nærmere nedenfor."
Til § 18 gøres der bl.a. følgende bemærkninger :
" Under forhandlingerne med de kommunale organisationer har der været
enighed om, at hovedreglen bør være den, at tilladelsen til
spildevandsudledning meddeles af amtsrådet. Navnlig med hensyn til
vandløb gælder det, at forureninger, f.eks. i form af spildevandsudledning i
de øvre dele under en eller anden form vil få konsekvenser for lavere
liggende dele af vandløbet. Afgørelser vedrørende sådanne udledninger til
vandrecipienter forudsætter derfor efter sin natur et samlet overblik, som
også af ressourcemæssige årsager mest naturligt placeres hos
amtskommunen."
Og yderligere :
" Som det fremgår af bestemmelsens stk.2, foreslås der tillagt ministeren
for forureningsbekæmpelse bemyndigelse til i visse tilfælde at henlægge
kompetencen til at tillade spildevandsudledning til kommunalbestyrelsen.
Denne kompetence tænkes især udnyttet i to grupper af tilfælde.
Ifølge vandløbslovens § 78 stk. 4, kan kommunalbestyrelsen, såfremt der
af en landvæsenskommission er afsagt kendelse om etablering af et
kommunalt spildevandsanlæg inden for de således fastlagte rammer for
den totale belastning af dette anlæg og dermed af recipienten, på egen
hånd tillade, at spildevandsproducenter, der ikke oprindelig har været
tilsluttet anlægget, senere tilslutter sig dette uden
landvæsenskommissionens mellemkomst. Denne bestemmelse foreslås
ophævet ved det samtidigt fremsatte forslag til ændring af vandløbsloven.
En tilsvarende bestemmelse er ikke foreslået direkte overført til
nærværende lovforslag. Dette skyldes det ovenfor i de almindelige
bemærkninger fremhævede ønske om at udforme lovforslagets
bestemmelser om beskyttelse af overfladevand på en sådan måde, at disse
naturligt kan indgå i lovforslagets karakter af en bred rammelov
vedrørende miljøbeskyttelse. På den anden side er man fuldt opmærksom
på, at det princip, der ligger til grund for den nævnte bestemmelse i
vandløbslovens § 78 stk.4, under alle omstændigheder bør opretholdes i
fremtiden.
I de regler, der vil blive udfærdiget i medfør af nærværende bestemmelses
2. stk, er det derfor tanken at bemyndige kommunalbestyrelsen til uden
amtsrådets mellemkomst at tillade, at private spildevandsproducenter
tilslutter sig et eksisterende kommunalt spildevandsanlæg i samme
omfang, som tilfældet har været hidtil i medfør af vandløbslovens § 78
stk.4. En sådan ordning vil formentlig tillige blive udstrakt til at omfatte
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Henvendelse af 2/3-16 fra Uffe Thorndahl vedr. påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby
tilfælde vedrørende private spildevandsproducenters tilslutning til
offentlige spildevandsanlæg, der er tilladt af amtsrådet i henhold til
nærværende bestemmelses 1. stk."
Og endelig :
" Den anden gruppe af tilfælde, hvor bemyndigelsen i bestemmelsens
2.stk, formentlig vil blive udnyttet til at henlægge beføjelsen til at meddele
tilladelse til spildevandsudledning fra amtsrådet til kommunalbestyrelsen,
omfatter først og fremmest spildevandsudledningen fra enligt beliggende
ejendomme i landzonen. Der er her tale om tilledninger af relativt
begrænset betydning for den samlede recipienttilstand i et område...".
Det understreges, således klart at retstilstanden er den, at de mange
(samtlige) tilladelser til tilslutning som kommunen har meddelt til tilslutning af
husspildevand i Magleby, helt grundlæggende retligt set har forudsat, at
Magleby var offentligt kloakeret.
Som en konsekvens af miljøreformen udstedes der bekendtgørelse nr. 174 af
29.3.1974.
Bekendtgørelsen fastslår i § 3, at :
" Tilladelse til tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet samt til
udledning af spildevand på jorden meddeles af amtsrådet.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til udledning af
spildevand i de i § 21, § 25 stk.1., § 27 og §29. stk.3 nævnte tilfælde."
Miljøministeriet udsendte samtidigt cirkulære nr. 92 af 17.4.1974 om spildevand,
som vejledning til administrationen af bekendtgørelse nr. 174.
Indtil Storstrøms amtsråd godkendte Møn kommunes spildevandsplan i
november 1978 havde Møn kommune følgende kompetence som det fremgår af
cirkulærets side 10:
" Meddele tilladelse til tilslutning til eller ændring af udledning til offentligt
spildevandsanlæg inden for den for anlægget fastsatte kapacitet, jfr.
bekendtgørelsens kapitel 6.
Meddele tilladelse til tilslutning til eller ændring af udledning af
husspildevand til private spildevandsanlæg for husspildevand inden for
den for anlægget fastsatte kapacitet, jfr. bekendtgørelsens kapitel 8."
Dette understreger igen det faktum, at kommunens tilladelser til tilslutning af
spildevand fra ejendomme kun kan være sket til det offentlige spildevandsanlæg
i Magleby, således som tilladelserne er dokumenteret i hvidbogen.
d. 4.3.1991 behandler teknisk udvalg eksempelvis en sag om ejendommen
Sømarkevej 6. Det fremgår af dagordenen at :
" Ejendommen er kloakeret med egen septiktank med afløb til fælles
ledning i Sømarkevej."
Og.
"Såfremt virksomheden senere vil komme til at omfatte en ændret
produktion vil der kræves ny tilladelse med krav om bl.a. trixtank."
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Henvendelse af 2/3-16 fra Uffe Thorndahl vedr. påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby
Disse oplysninger og vilkår forudsætter, at der er tale om en tilslutning til et
offentligt spildevandsanlæg.
Bekendtgørelse nr. 174 blev senere ændret. Bl.a. blev der udstedt en
bekendtgørelse nr. 310 af 25.4.1994 om spildevandstilladelser m.v. efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Heri er bestemt i § 8 stk.1.:
" Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til tilslutning af spildevand til
offentligt spildevandsanlæg samt dertil hørende afløbsledninger inden for
oplandsgrænsen for det offentlige spildevandsanlæg under overholdelse
af amtsrådets udledningstilladelse."
Og i § 9 :
" Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til tilslutning af spildevand til
private spildevandsanlæg inden for anlæggets kapacitet, når der foreligger
skriftlig accept fra den for anlægget ansvarlige."
I 1999 udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen. Heri er bl.a.bestemt :
" Enhver tilslutning af spildevand til et kommunalt eller privat
spildevandsanlæg kræver tilladelse efter lovens § 28. Forudsætningen for,
at kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til tilslutning er, at der
foreligger an ansøgning, der indeholder tilstrækkelige oplysninger om
spildevandsmængder og indhold af forurenende stoffer."
Vordingborg kommune har gang på gang både overfor Statsforvaltningen og
offentligt argumenteret med i øvrigt helt uden dokumentation, at da det var amtet
og ikke kommunen, der havde anlagt ledningerne i Magleby så kunne disse
ledninger ikke være offentlige. Denne argumentation er i sig selv
i direkte modstrid med retsgrundlaget.
I forlængelse af miljøreformen udsendte Akademisk forlag et 5 bindsværk
redigeret af W.E.v.Eyben. Dansk Miljøret. Bind 3 Miljøværn omhandler
miljøbeskyttelsesloven. På side 105 i afsnittet : Etablering og udvidelse af
offentlige spildevandsanlæg står :
" Offentlige spildevandsanlæg er efter bkg. § 2 stk. 4, de anlæg, hvor
kommunalbestyrelsen har ansvaret for driften og/eller vedligeholdelsen.
Det er efter definitionen ikke afgørende, hvem der har etableret anlægget;
det er ikke usædvanligt, at et spildevandsanlæg eller dele af anlægget
etableres af private, f.eks. udstykkeren af et område, hvorefter
kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for driften og
vedligeholdelsen."
I samme bind side 102 understreges også det faktum, at det (i hvert fald siden
1949 ) har været nødvendigt, at der forelå en tilladelse fra en vandløbsret som
grundlag for samtlige tilladelser fra ejendomme i Magleby til udledning af
husspildevand til den fælles kloakledning i vejene.
" I modsætning til reglerne i den hidtil gældende vandløbslovs § 5 b, der
åbnede mulighed for afledning af spildevand fra enligt beliggende
ejendomme, er det nu altid nødvendigt at indhente tilladelse til udledning
af spildevand."
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Henvendelse af 2/3-16 fra Uffe Thorndahl vedr. påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby
Spildevandplaner.
Det var en del af miljøreformen, at kommunerne blev pålagt pligt til at udarbejde
spildevandsplaner. Kravet blev fastlagt i § 6 stk1.i bekendtgørelse nr. 174.
" Kommunalbestyrelsen skal inden 1. oktober 1976 udarbejde en samlet
plan for udbygning af spildevandsanlæg i kommunen ( spildevandsplan ).
Advokatfirmaet Horten skrev om spildevandsplanerne følgende i sit notat d.
20.8.2014 :
" Det er ikke usædvanligt, at kommunen i de første generationer af
spildevandsplaner var mere fokuserede på at dokumentere og beskrive de
eksisterende afledningsforhold og recipientudløb end på at foretage en
snævert set korrekt karakteristik af de enkelte løsninger."
Horten giver her udtryk for, at kommunerne ikke var i stand til at finde ud af, om
det var kommunen, der drev de enkelte spildevandsanlæg, eller om der var et
privat spildevandslaug eller lignende, der havde ansvaret . Det er vel det samme
som at sige, at kommunerne heller ikke kunne finde ud af, at forvalte og udøve
myndighed efter bekendtgørelse nr. 174. Det er en helt udokumenteret påstand,
som jeg som rådgivende civilingeniør gennem 70érne og 80érne, hvor jeg
forestod udarbejdelsen af et antal spildevandsplaner landet over, kan sige er en
utrolig infam, æreskrænkende og underlødig vurdering af landets kommuner,
og de konsulentfirmaer, der betjente dem. Møn kommune har i sin
spildevandsplan fra 1977 foretaget planlægningen i fuldstændig
overensstemmelse med teknisk udvalgs behandling på mødet d. 26.1.1976 og
som bestemt i bekendtgørelse nr. 174..
Det var i øvrigt et lovkrav, at kommunerne i spildevandsplanen skulle redegøre
for, hvilke spildevandsanlæg der var kommunale og hvilke der var private. Der
står direkte i kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 174.
I § 7 litra 10 er således bestemt, at spildevandsplanen skal indeholde en
beskrivelse af :
" Hvilke anlæg, der skal drives som offentlige, og hvilke, der skal drives
som private."
Til støtte for kommunerne udarbejdede miljøstyrelsen derfor i 1976 vejledende
bestemmelser for udarbejdelse af kommunale spildevandsplaner, samt
afholdelse af offentligt møde samt amtsrådets godkendelse af planen. Dette blev
suppleret med en vejledning til de signaturer som kommunerne skulle bruge i
recipientkvalitets- og spildevandsplaner. Møn kommunes spildevandsplan følger
også på dette punkt fuldstændigt vejledningen og planen er udarbejdet med
anvendelse af de foreskrevne signaturer.
På vejledningens side 20 beskrives hvorledes rubrikkerne 21-23 i
spildevandsplanens skemadel skal udfyldes. Der står :
" Herunder anføres ansvaret for drift af anlægget ved at afkrydse en af
rubrikkerne:
K
= kommunalt
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Henvendelse af 2/3-16 fra Uffe Thorndahl vedr. påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby
FK
= fælleskommunalt
P
= privat"
Jeg er helt sikker på, at kommunerne dengang i tilstrækkeligt omfang var i stand
at læse og forstå så meget, at de også var i stand til at sætte krydset det rigtige
sted med de tre valgmuligheder der var.
Af vejledningens side 35 fremgår under godkendelsens omfang.:
" Såfremt spildevandsplanen for dele af kommunen ikke er detailleret i en
grad svarende til spildevandsbekendtgørelsen, redegøres nøje for
delplanens omfang."
Af spildevandsplanen og amtrådets godkendelse fremgår, at spildevandsplanen
for så vidt angår spildevandsbekendtgørelsen for Maglebys vedkommende
fuldstændigt var i overensstemmelse med de stillede krav.
Tømningsordninger.
Det har under sagen været påstået fra naturstyrelsen, at :
" Tilslutning til offentligt spildevandsanlæg, medfører at grundejeren har
krav på at tillede husspildevandet urenset til spildevandsanlægget...".
Naturstyrelsen har været fuldstændig ude af stand til at dokumentere, at der
foreligger et retsgyldigt grundlag for denne opfattelse, idet jeg har bedt om et
sådant grundlag adskillige gange. Naturstyrelsen har kun kunnet henvise til, at
to medarbejdere har gentaget sig selv et par gange. Det er i sig selv utroligt, at
man som borger skal udsættes for en så underlødig behandling fra en
centraladministrativ myndighed i et land, som myndighederne selv beskriver
som et retssamfund. Sandheden er den stik modsatte. Kommunerne arbejdede i
mange år landet over ud fra et ønske om at begrænse investeringerne i
spildevandsafledning og rensning, ved i de små og mindre bysamfund at søge
løsninger, hvor spildevandet blev mekanisk renset på den enkelte ejendom
inden tilslutning til den kommunale kloakledning.
I Dansk Miljøret, bind 3 om miljøværn er der således på side 107 i afsnittet om
tilslutning til fælles spildevandsanlæg understreget :
" Kommunalbestyrelsen kan stille vilkår i forbindelse med
tilslutningstilladelser, f.eks. krav om forrensning af spildevandet forinden
tilledning til det fælles anlæg eller krav om separering af regnvand og
andet spildevand."
Det er da også præcist det, der er sket i Møn kommune. hvor kommunen
opererede med to former for håndtering af slammet fra bundfældningstanke.
Det ene system handlede om de bundfældningstanke, der var tilsluttet
kommunens kloaksystem i landsbyerne, hvor man senere vedtog kommunale
tømningsordninger. Herudover var der eksempelvis i sommerhusområder også
bundfældningstanke med tilslutning til private kloaksystemer f.eks. i Råbylille
Strand. Kommunen sondrede meget tydeligt mellem disse to tyrper af
bundfældningstanke.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Henvendelse af 2/3-16 fra Uffe Thorndahl vedr. påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby
I 1990 udgav miljøstyrelsen en redegørelse for septiktanke, netop fordi man på
dette tidspunkt fortsat arbejdede med muligheden af at begrænse
spildevandsinvesteringerne i mindre landsbyer, således at kommunerne med
indførelse af en tømningsordning kunne bevare den mekaniske rensning via
bundfældningstanke med afløb tilsluttet de kommunale spildevandsanlæg i
landsbyerne, hvorfra spildevandet blev afledt til vandløb, dræn, grøfter etc.
På side 12 er oplyst :
" Slam fra bundfældningstanke bortskaffes efter kommunalbestyrelsens
anvisninger. For at sikre en bundfældningstanks funktionsdygtighed skal
slam fra denne fjernes med passende mellemrum ( 1-2 år )".
Af side 18 fremgår om bundfældningstankens funktion :
" Bundfældningstanke dukker op i slutningen af 1800-tallet i takt med
udbredelsen af den offentlige vandforsyning samt vandklosettets
udbredelse. Det er i samme tidsrum, udbygningen af de offentlige
kloakanlæg tager fat for alvor."
Og.
"I lærebogen fra 1931/14 står der, at :
Slamfang dannet af en almindelig 1 m betonbrønd med tæt bund har
fundet en ret almindelig udbredelse som slamfang ved enkelte
ejendomme, hvor forholdene har gjort det ønskeligt, at faste urenheder
tilbageholdes inden spildevandet når ud i gadekloakkerne. Disse brønde -
populært kaldet "septic-tanke - forlanges anvendt ved
vandklosetinstallationer for at opnå en vis rensning af afløbsvandet.
Afløbet fra en sådan tank må under ingen omstændigheder betragtes som
renset og bakteriefrit."
Miljøstyrelsens redegørelse om septiktanke kobler således anvendelsen af
bundfældningstanke direkte sammen med det kommunale kloaksystem.
Kloakvæsen Magleby.
Borgerne har arbejdet energisk på at fremskaffe de historiske data, som
kommunen som myndighed selv skulle have fremskaffet, hvis Vordingborg
kommune da havde respekteret
officialprincippet.
Netop nu er det blevet afdækket, at der findes kommunearkiver Møn 2, hvor de
tidligere sogne er blevet behandlét : Bogø, Borre, Damsholte, Elmelunde,
Fanefjord. Keldby og Magleby. Det gælder perioden 1942-1968. På side 223 er
der vedrørende Magleby henvist til afsnit 63 Kloakvæsen i perioden 1951-67 til
Div. sager vedr. kloakvæsen, se 10/40.
Hovedparten af kloakeringen af Magleby er formentlig sket netop i perioden
1951-1967, og der er derfor forventeligt, at der i dette materiale vil være
yderligere dokumentation for, at Magleby er blevet kloakeret ved
sognekommunens foranstaltning.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Henvendelse af 2/3-16 fra Uffe Thorndahl vedr. påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby
Dette materiale skulle Vordingborg kommune jo også i medfør af
officialprincippet selv have sørget for at have fremskaffet. Også her har det
været nødvendigt for borgerne at bruge betydelig arbejdskraft for at tilvejebringe
det nødvendige retsgrundlag for, at der kan træffes en lovlig og forsvarlig
beslutning. Aktuelt har borgerne kontaktet rigsarkivet, for mod betaling at få
fremskaffet de beskrevne sider om kloakvæsenet i Magleby i perioden1951-67.
Dette materiale vil blive eftersendt bl.a, sammen med det materiale, der tilgik
borgerne i forbindelse med borgermøderne i september 1975.
Sammenfatning.
Nedenfor sammenfattes hovedbegrundelserne for, at der ikke lovligt kan
pålignes tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby.
A.
Magleby sognekommune og Møn kommune har frem til november 1978
meddelt tilladelse til tilslutning af spildevand for ejendomme i
Magleby med hjemmel i vandløbsloven af 1949 § 5 a, der forudsatte, at der
forelå en godkendelse fra en vandløbsret, og at der i øvrigt var tale om
tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg.
B.
I det materiale som kommunen udarbejdede som grundlag for
borgermøderne i september 1975 fremgår, at hovedparten af landsbyerne
på Møn havde kommunale kloakanlæg, som kommunen ville foretage en
udskiftning af. For Maglebys vedkommmende fremgik det, at de bestående
kloakanlæg skulle udskiftes i 1982.
C.
På teknisk udvalgsmøde d. 26.1.1976 understreges det, at hovedparten af
landsbyerne er forsynet med et kloakanlæg som kommunen vedligeholder,
og at kommunen har stigende udgifter til reparation af kloakledninger og
pumpestationer.
D.
Af kommunens spildevandsplan fra 1977 fremgår, at Magleby er
fælleskloakeret med et kommunalt spildevandsanlæg. Kommunen driver 3
ledningsanlæg med hver sit udløb : U 6.1, U 6.2 og U 6.3. Kommunen
angiver i spildevandsplanen, at der skal etableres et afskærende
ledningssystem, der fører spildevandet mod vest til Borre. Da der er tale
om et fællessystem, skal der endvidere etableres et forsinkelsesbassin.
Kommunen oplyser endvidere, hvilke ejendomme hvor det forventes. at
der skal afstås arealer til etablering af de nye supplerende
spildevandsanlæg.
E.
I november 1978 godkender Storstrøms amtsråd kommunens
spildevandsplan, hvorefter planen har samme retsvirkning som den en
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 214: Henvendelse af 2/3-16 fra Uffe Thorndahl vedr. påligningen af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby
landvæsenskommissionskendelse vil have. Godkendelsen fastslog
desuden, at Magleby var offentligt fælleskloakeret
F.
I 1989 vedtager kommunen en ny spildevandsplan som for Maglebys
vedkommende fortsat fastslår, at Magleby er fælleskloakeret, og at
kommunen ejer og driver kloakanlægget.
G.
I konflikten mellem kommunen og beboerne i Hjertebjerg-Elmelunde
fastslår kommunens advokat Eigil Worm, at han har for disse byers
vedkommende finder, at spildevandsplanen fastslår at Hjertebjerg og
Elmelunde er offentligt fælleskloakerede.
H.
I slutningen af 1996 ændrer kommunen BBR-registeroplysningen for
samtlige ejendomme i Magleby fra, at der er oplyst at der er :" Afløb til
offentligt spildevandsanlæg" til "nedsivning" helt i strid med indholdet af
den gældende spildevandsplan.
I.
I 2003 sælger kommunen ejendommen Klintevej 496 med den oplysning i
skødet om at : " Ejendommen har afløb til offentligt spildevandsanlæg."
J.
Kommunen kan kun give tilladelse til hvidbogens mange dokumenterede
tilladelser til tilslutning af spildevand, såfremt det er sket til et offentligt
spildevandsanlæg jf. bekendtgørelse nr. 174 af 29.3.1974, samt
vandløbslovens § 5 a.
Jeg skal til orientering oplyse, at jeg efterfølgende sender mailen til Social- og
indenrigsministeriet, Folketingets Social- og indenrigsudvalg, samt Transparency
International.
Med venlig hilsen
Uffe Thorndahl
Ambassadør for
Borgerretsbevægelsen