Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 202
Offentligt
1606148_0001.png
Afrapportering til DKR
tilttilVelkommen til
Norge
Projektstøtte vedr. studietur til
Word
Justice okt. 2015
Restorative
DKR – nummer: 15-311-0056
for SSP samrådets fagudvalg for
DKR
DKR-nummer: 15-311-0056
Afrapportering til Det Kriminalpræventive Råd vedr. Studietur til Norge. Udarbejdet af SSPs fagudvalg for Restorative
Justice 21.12.2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse fra SSP Samrådets Fagudvalg for Genoprettende Ret og Praksis om genoprettende ret
1606148_0002.png
1
Indhold
1. Formål med studieturen ....................................................................................................................................................... 2
2. Program for studieturen....................................................................................................................................................... 3
3. Baggrund for de nye sanktionsformer............................................................................................................................ 5
3.1. Formålet med de nye sanktionsformer .................................................................................................................. 5
3.2. Den politiske proces ...................................................................................................................................................... 6
3.3. Den genoprettende tilgang ........................................................................................................................................ 6
4. Processen i de nye sanktionsformer ................................................................................................................................ 7
4.1. Forberedelse ..................................................................................................................................................................... 7
4.2. Ungdomsstormødet ...................................................................................................................................................... 8
4.2.1. Handleplanen ........................................................................................................................................................... 8
4.3 Opfølgning ......................................................................................................................................................................... 9
5. Organisatoriske rammer....................................................................................................................................................... 9
5.1 Samarbejdsformer: ”Fra Isolation til relation” ..................................................................................................... 10
5.1.1.Ungdomskoordinatoren ...................................................................................................................................... 10
5.1.2 SLT ............................................................................................................................................................................... 11
5.1.3 Politiets rolle ............................................................................................................................................................ 11
5.1.4. Generelle kommentarer omkring samarbejdet ......................................................................................... 12
6. Statistik og relevant data ................................................................................................................................................... 12
7. Opsamling og afsluttende bemærkninger .................................................................................................................. 13
7.1. Kritik, dilemma og udfordringer ............................................................................................................................. 14
8. Perspektivering ...................................................................................................................................................................... 15
Udbredelse af viden om anvendelse og implementering af Genoprettende Retfærdighed i kriminalpræventivt arbejde med unge i Danmark
anno 2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse fra SSP Samrådets Fagudvalg for Genoprettende Ret og Praksis om genoprettende ret
1606148_0003.png
2
1. Formål med studieturen
SSP samrådets fagudvalg for Restorative Justice, er oprettet med det formål, at arbejde
praksisorienteret og danne sig overblik over fagområdet i form af:
Lokale
tiltag og erfaringer
Forslag
til national praksis/anbefalinger
Hvad
pågår der af forskning
Hvilke
behov er der for kursusvirksomhed
Fagudvalget skal derudover arbejde produktorienteret i form af kursusoplæg og infomateriale og
udarbejde forslag til SSP samrådets bestyrelse om kursusvirksomhed, indsatser og aktiviteter, ligesom
fagudvalget skal sparre med bestyrelsesmedlemmer på fagudvalgets område, herunder klæde disse på
til arbejde i andre centrale udvalg etc. I denne sammenhæng søgte fagudvalget for Restorative Justice
støtte til en studietur til Norge/Oslo ved Det kriminalpræventive råd (DKR).
Ansøgningen blev begrundet i, at Fagudvalget fandt det presserende i forbindelse med dets øvrige
aktiviteter, at opnå en større viden og tilknytning til den model omkring ungdomsopfølgning og
ungdomsstraf, som Norge ved lov vedtog pr.1.7.2014, for unge der har begået kriminalitet i alderen
15-18 år. Fagudvalget var af den opfattelse, at den norske model rummede muligheder, som ville være
forenelige med den danske praksis på området. Fagudvalget havde dog behov for at observere
modellen i dens konkrete praksis og udformning samt have mulighed for at aflæse de organisatoriske
rammer, de konkrete samarbejdsformer, samt de statistiske og økonomiske overvejelser der lå til
grund for modellens implementering.
Studieturen blev gennemført fra d. 26-29. oktober 2015 med deltagelse, af 7 udvalgsmedlemmer fra 7
forskellige kommuner i Danmark, samt en repræsentant fra Det Kriminalpræventive Råd.
Udbredelse af viden om anvendelse og implementering af Genoprettende Retfærdighed i kriminalpræventivt arbejde med unge i Danmark
anno 2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse fra SSP Samrådets Fagudvalg for Genoprettende Ret og Praksis om genoprettende ret
1606148_0004.png
3
2. Program for studieturen
Norges nationale koordinator for konfliktråd Lasse Rolen var vært ved besøget. Denne havde
tilrettelagt et aldeles seriøst, vedkommende og relevant program for fagudvalget.
Programmet indeholdte følgende elementer:
Mandag 26. oktober
Sted: Konfliktrådssekretariatet Møllergata 16, 8 etasje,
Oslo
12:00: Velkommen til danske gjester – kort
informasjon om programmet
12:15: Informasjon om Konfliktrådet i Norge
13:30 – 16:00: Informasjon om Ungdomsstraff og
ungdomsoppfølging i Norge.
Tirsdag 27.oktober
Sted: Møllergata 16. 7. etasje Besøk i Konfliktrådet Oslo & Akershus
09:00 – 11:00: Innføring i arbeidet med en ungdomssak ved ungdomskoordinatorer i Oslo
& Akershus.
Sted: Politidirektoratet, Hammersborggata 12
12:15- 14:30: Besøk i Politidirektoratet. Påtalemyndighetens og politiets rolle i
ungdomsoppfølging – ungdomsstraffen
Udbredelse af viden om anvendelse og implementering af Genoprettende Retfærdighed i kriminalpræventivt arbejde med unge i Danmark
anno 2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse fra SSP Samrådets Fagudvalg for Genoprettende Ret og Praksis om genoprettende ret
1606148_0005.png
4
Sted: Oslo Røde Kors Christian Kroghs gate
15:00 – 19:00: Møte med Røde Kors gatemekling v Mirko Fulan Novic
Onsdag 28. oktober
Sted: Justits- og beredskapsdepartementet
09:00 – 11.00: Departementalt og politisk arbeid fra prosjekt og fram til lovvedtak i
Stortinget. Seniorrådgiver Anne Brita Normann.
Sted: Karl Johansgate 7
12:00 – 15:00: Møte med Barneombudet i Norge v. Juridisk rådgiver Frøydis Heyerdahl
Torsdag 29.oktober
Sted: Manglerud politistasjon, Plogveien 31
09:00 – 11:30: Sparring med Lasse Rolen
Sted: Salto sekretariatet i Oslo (SSP) Storgaten 51
Kl. 13:00 – 14:30: Møte med leder for Salto sekretariatet i Oslo Ove Kristoffersen
Oslo Kommune, Velferdsetaten SaLTo (SSP) i et kriminalitetsforebyggende perspektiv
sett opp mot ungdomsstraffen og ungdomsoppfølging) i en storby
Udbredelse af viden om anvendelse og implementering af Genoprettende Retfærdighed i kriminalpræventivt arbejde med unge i Danmark
anno 2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse fra SSP Samrådets Fagudvalg for Genoprettende Ret og Praksis om genoprettende ret
1606148_0006.png
5
3. Baggrund for de nye sanktionsformer
De nye sanktionsformer bygger på 4 projekter med genoprettende tilgang genneført over for unge i
udvalgte lokalområder. Man valgte således i en 4 årig periode at indføre særlovgivning for disse unge i
de udvalgte forsøgsbyer for at kunne afprøve de nye tiltag.
Disse projekter blev sidenhen evalueret af Tronheim Universitet. Konklusionen var, at sanktionsformer
gennemført udfra en genoprettende tilgang, var den mest lovende metode ift. at ændre unge ml. 15-
18 års kriminelle handlinger. Dette forsøg viste sig så således så effektive, at recidiv for de unge som
genneførte disse alternative sanktionsformer, faldt med 90 %. På baggrund af evalueringer af denne
forsøgsordning, besluttede en enstemmig regering, at vedtage den nye lov omkring
ungdomsopfølgning (for mindre forseelser) og ungdomsstraf (for alvorligere sager) med effektuering
pr.1.7.2015. Se beskrivelser af de to sanktionsformer i det udleverede materiale fra turen.
Begge sanktionsformer, kan vare udover det 18 år, såfremt den unge fylder 18 år i perioden for
handleplanen. Og begge sanktionstyper kan anvendes på trods af, at ofret ikke ønsker at deltage, eller
der reelt ikke er noget offer. Der kan medvirke andre modeller for offererstatninger iform af eks.
berørte andre eller lign. Et møde ml. gerningsmand og offer kan skrives ind i aftalen således, at ofret
altid kan udtrykke ønske om et møde senere i processen, skulle vedkommende have behov for dette.
De nye sanktionsformer følges tæt af en baggrundsgruppe heriblandt forskere som løbende følger op
og udgiver rapporter om ordningens udvikling og resultater.
3.1. Formålet med de nye sanktionsformer
Først og fremmest ønskede man med de nye ordninger, at skabe et system, som tager udgangspunkt i
bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer på området for ungdomskriminalitet. Dette betyder
bl.a. at tanken om at sætte alle relevante instanser sammen for at skabe det bedst mulige grundlag for
en kvalitativ indsats, også ligger til grund for de nye modeller. Der var således et stærkt ønske om at
skabe en bred tværfaglig ramme med alle relevante parter involveret omkring den enkelte unge,
således man udvikler tiltag og handleplaner på baggrund af den konkrete sag/unges behov. I dag
koster systemet således kun lønnen til de 28 ungdomskoordinatorer som er ansat på lokale kontorer
på tværs af Norge jf. oplysninger fra konfliktrådssekretariatet.
Et andet vigtigt udgangspunkt har været at de nye sanktionsformer skal tage udgangspunkt i den
virkelighed som modellerne skal praktiseres i. Dvs. udfra en holdning om at man ikke bare kan
Udbredelse af viden om anvendelse og implementering af Genoprettende Retfærdighed i kriminalpræventivt arbejde med unge i Danmark
anno 2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse fra SSP Samrådets Fagudvalg for Genoprettende Ret og Praksis om genoprettende ret
1606148_0007.png
6
implementere en model fra eks. New Zealand ind i en norsk kontekst uden at modificere og tilpasse
denne til det norske samfund først.
3.2. Den politiske proces
Politisk er der bred tilslutning til de nye sanktionsformer. Dette viser sig bl.a. ved at den nye lov er
udarbejdet, forhandlet og vedtaget hen over en periode med 3 forskellige justistsminstre med
divergerende politisk baggrund (Arbejderpartiet, Liberale parti og Fremskridtspartiet).
Forhandlingerne har blandt andet omhandlet sikringen af barnets rettigheder. De nye sanktionstyper
er således bl.a. en reaktion på at der ved materialiseringen af fængselspladser blev skabt
opmærksomhed om at der skulle en styrket indsats til for at undgå at børn kom i fængsel.
Det er en bred politisk og folkelig værdi i Norge at børn ikke skal straffes med fængsel og at
mennesker generelt skal have et sundt liv. Derfor skal unge straffes anderledes end voksne. Dette fører
således til principperne for Genoprettende Retfærdighed. Hensigten er at de nye sanktionsformer
anvender andre virkemidler for at få den unge ind i normalsamfundet igen, midler som det
traditionelle sanktionssystem ikke tager højde for. Det typiske generaliseringsprincip i straffesager, kan
ikke anvendes i familie og børnesager. Der skal andre sanktionsformer til. Og som flere også nævner
en anden type domstol til.
De nye sanktionstyper fungerer udfra et princip om at straffeloven sætter rammen mens serviceloven
sætter indholdet. Idet der er tale om en samtykkebaseret sanktionsform, da er der ingen klageadgang
for den unge. Denne kan således til hver en tid trække sit samtykke, såfremt vedkommende ikke er
enig i de tiltag der iværksættes eller med forløbet som sådan. Såfremt en ung trækker sit samtykke da
sendes sagen retur og behandles via det traditionelle system.
3.3. Den genoprettende tilgang
Udfra ovenstående politiske dagsorden der siger at ingen børn skal i fængsel, da er de nye modeller
gennemsyret af en genoprettende tilgang baseret på tværfaglighed. De reaktioner der igangsættes
overfor unge der begår kriminalitettager således altid udgangspunkt i genoprettende processer og
tænkning. Der er tale om et alternativ til samfundsstraf, betinget og/eller ubetinget fængsel for unge
der, hviler på frivillige reaktioner baseret på følgende principper:
Deltagelse
Mestringsrelationer
Motivationsarbejde med tanke på læring og forandring
Udbredelse af viden om anvendelse og implementering af Genoprettende Retfærdighed i kriminalpræventivt arbejde med unge i Danmark
anno 2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse fra SSP Samrådets Fagudvalg for Genoprettende Ret og Praksis om genoprettende ret
1606148_0008.png
7
Tværfagligt forvaltningssamarbejde
Koordineret indsats
4. Processen i de nye sanktionsformer
Processen omkring ungdomsopfølgning og ungdomsstraf følger mere eller mindre de samme stadier
og logikker. Nedenstående er en beskrivelse af forløbet fra en kriminel handling finder sted til der
træffes beslutning omkring enten ungdomsopfølgning eller ungdomsstraf.
I ungdomsstraffen indgås der aftaler om en handleplan som den unge skal følge fra 6 måneder og op
til 3 år. Varigheden afhænger af karakteren af den kriminalitet der er begået. Alle unge tilbydes et
genoprettende møde uanset domstype.
4.1. Forberedelse
Allerede når en ung afhøres ved politiet indhentes samtykke fra den unge og dennes forældre til at
politiet må videregive og dele oplysninger mellem alle relevante instanser med henblik på enten
ungdomsopfølgning eller ungdomsstraf. Der arbejdes her på at sikre at den unge giver sit samtykke
ud fra det bedst mulige oplyste grundlag.
Der udarbejdes en egnethedsvurdering og kortlægning af hver enkelt ung. Det har været et
ufravigeligt krav fra statsadvokaturen om at denne kortlægning blev udarbejdet af kriminalforsorgen
(KOG). KOG har 6 uger sagsbehandlingstid.
Egnethedsvurderingen afdækker bl.a. den unges motivation for at deltage i strafgennemføringen.
Udgangspunktet for den unge er dog at denne har tilstået den strafbare handling. Den unge skal
derudover udvise villighed til forandring og samtidig have et behov for opfølgning. Denne vurdering
videregives til ungdomskoordinatoren (UK) og en gruppe som sidder omkring UK og understøtter
dennes arbejde. Selvsamme organ fungerer også rådgivende for anklagemyndigheden. En indstilling
omkring ungdomsopfølgning eller ungdomsstraf sendes således til anklagemyndigheden fra gruppen,
som dog ikke er forpligtet til at følge indstillingen.
Efterfølgende er der en kortlægningsfase for at finde ud af hvem der vil være relevante at invitere til
stormødet. Ud over kriminalforsorgen og politiet som er selvskrevne til hvert møde, da foretages der
ved hver enkelt sag en individuel vurdering af hvem der er relevante at invitere. Det være sig en
Udbredelse af viden om anvendelse og implementering af Genoprettende Retfærdighed i kriminalpræventivt arbejde med unge i Danmark
anno 2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse fra SSP Samrådets Fagudvalg for Genoprettende Ret og Praksis om genoprettende ret
1606148_0009.png
8
fodboldtræner, skolelærer, de sociale myndigheder, kæreste m.fl. Der er flere sager kendt hvor de
unge har haft andre unge i opfølgningsteamet, eks. en god kammerat eller en kæreste, også selvom
disse var under 18 år. Det centrale er at have de mennesker present som reelt kan indtage en
understøttende rolle i handleplansperioden.
Alle deltagende parter gennemgår et forberedelsesmøde med ungdomskoordinatoren for at skabe
tryghed for alle deltagere før afholdelse af stormødet. Sådanne forberedelsesmøder kan afholdes af
flere omgange for at sikre bredest mulig deltagelse.
Der udarbejdes desuden en vurdering af den unges opfølgningsbehov som ofte kan vare længere end
selve handleplansperioden. Ungdomskoordinatoren gør derfor meget ud af at sikre deltagelse fra
både det sociale og private netværk.
Der må max gå 42 dage fra anmeldelse til kortlægningen foreligger. Fordelen ved denne korte tidsfrist
er at der således hele tiden arbejdes med ”friske” sager.
4.2. Ungdomsstormødet
Selve stormødet afholdes i to tempi. Første halvdel af mødet ledes af en lægmandsmægler som styrer
den genoprettende samtale mellem ung og offer. Herefter forlader offer og dennes bisiddere mødet.
UK anses for at være den gennemgående myndighedsperson under hele den unges handleplan,
hvorfor denne ikke også kan agere mægler i det genoprettende møde. Aftaler der indgås under
mæglingen skal/kan blive en del af den efterfølgende handleplan.
Den anden halvdel af mødet faciliteres af UK. Det er her der indgås aftaler for den fremtidige
handleplan, som den unge, skal gennemføre. Og hvor de professionelle og private netværk aktiveres i
form af indsatser der kan understøtte den unge i at overholde de indgåede aftaler. Disse deltagere
danner efterfølgende et opfølgningsteam som skal følge sagen i hele handleplansperioden. Et team
som kan anses for at danne en slag menneskelig ”fodlænke” omkring den unge. (Citat Politiinspektør
Hanne Persson).
4.2.1. Handleplanen
Det er vigtigt at de unge skal eje handleplanen idet det er dem der skal følge den.
Indholdselementerne skræddersys derfor til at passe til den enkelte unge og dennes behov for hjælp
og behandling. Det er desuden vigtigt at der ikke indgås aftaler i handleplanen som man på forhånd
ved at den unge ikke kan overholde. De unge skal opleve at kunne mestre de krav der stilles til dem.
Udbredelse af viden om anvendelse og implementering af Genoprettende Retfærdighed i kriminalpræventivt arbejde med unge i Danmark
anno 2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse fra SSP Samrådets Fagudvalg for Genoprettende Ret og Praksis om genoprettende ret
1606148_0010.png
9
Samt at disse stilles på rette tidspunkt i den unges liv. De forskellige krav flankeres derfor altid af
samtidige understøttende indsatser som eks. mentor eller kontaktpersonordninger.
Der stilles store krav til systemet og dennes deltagelse. Holdningen er at den unge ikke skal opleve
flere svigt og derfor stilles der krav til hver enkelt professionel om at denne deltager aktivt samt
overholder de aftaler der indgås.
Handleplanen indgås således ud fra følgende principper:
Konkrete tiltag der kan måles
Realiserbare tiltag
Tiltag behøver ikke vare hele perioden
Tiltag kan justeres undervejs hvis de vurderes uhensigtsmæssige for den unge
Elementer fra mødet med offeret kan indoptages i handleplanen
Såfremt den unge ikke overholder aftalerne (afhængig af former for brud) i handleplanen da tages
sagen først op i opfølgningsteamet hvorefter UK kan beslutte hvorvidt den unge skal have en chance
mere eller om sagen skal retur til retten. Men forinden er holdningen at der gøres det ypperste for at
hjælpe den unge til at gennemføre planen på trods af brud undervejs.
Sideløbende med den indgåede handleplan kan andre hjælpeforanstaltninger sættes i værk af andre
systemer. Eks. anbringelse og/eller familiebehandling.
4.3 Opfølgning
Der afholdes opfølgningsmøder hver måned eller oftere såfremt der vurderes behov for dette. Her er
det UK´s opgave at sikre at alle instanser overholder de indgående aftaler. Mange unge har
opfølgningsbehov som strækker sig langt ud over den tidsbestemt periode som dommen foreskriver.
Der er dog også mange unge som selv samtykker til den længerevarende opfølgning da de kan se det
gavner dem. Også udover det 18 år.
5. Organisatoriske rammer
Styrken i det norske system er, at den er lovfæstet så alle implicerede parter er forpligtigede til at
tilvejebringe indsatser der skal understøtte den indgåede og fastsatte plan, som den unge skal følge i
den givne periode jf, ovenfor.
Udbredelse af viden om anvendelse og implementering af Genoprettende Retfærdighed i kriminalpræventivt arbejde med unge i Danmark
anno 2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse fra SSP Samrådets Fagudvalg for Genoprettende Ret og Praksis om genoprettende ret
1606148_0011.png
10
Det er desuden besluttet ved lov at håndhævelsen af Ungdomsopfølgning og Ungdomsstraf placeres
under det eksisterende konfliktråd i Justitsministeriet. Politi og kriminalforsorgen deltager i processen
omkring den unge, men har altså ikke en tilsyns- og håndhævelsesforpligtigelse som man eks. ser i det
danske system.
Det norske konfliktråd er fordelt på 22 instanser der dækker hele Norge. Alle konfliktråd har
ungdomskoordinatorer tilknyttet. Der er 28 koordinatorer fordelt på disse 22 kontorer.
Der er indgået intentionsaftaler på juridisk og statsligt niveau samt med højeste niveau i alle landets
kommuner om at såfremt der kommer en sag fra konfliktråd, da stiller kommunen op.
Det hele rammesættes af et nationalt kompetencecenter som oprettes pr.1.11.2015 og som erstatter
det tidligere KRÅD. Dette nye kompetencecenter bliver en selvstændig enhed i det norske konfliktråds
organisation. Det styres af et bred departementudvalg og har eks. i Oslo 5 ansatte der alle er centralt
placeret. Udover at understøtte konflikrådene understøtter kompetencecenteret også SLT
koordinatorer.
Herudover er der ca. 600 lægmæglere tilknyttet konfliktrådet, disse er uddannet af det nationale
kompetence center via et 5 dags kursus.
5.1 Samarbejdsformer: ”Fra Isolation til relation”
De nye sanktionsformer i Norge har stillet krav til alternative rolle- og ansvarsfordelinger hos de
professionelle. Nedenstående er en skitsering af nogle af de udfordringer og tanker som de
professionelle har i afviklingen af ungdomsopfølgning og ungdomsstraf.
5.1.1.Ungdomskoordinatoren
De 28 ungdomskoordinatorer har, udover en efteruddannelse, alle en socialfaglig baggrund.
Ungdomskoordinatoren har en vigtig rolle i afviklingen af de nye samktionsformer. Udover at facilitere
og håndtere stormøderne, skal UK også stå for at følge op på på samtlige aftaler der er indgået i
handleplanen og har endvidere myndighed til at indberette evt. brud på handleplanen. Vedkommende
har således tilsynsfortpligtigelsen på den afsagte dom. Det er UK der godkender de endelige planer.
UK har således stor myndighed og kompetence til at træffe beslutninger.
UK har en forpligtigelse til at være proaktive for at komme ind i sagerne og sikre at de tiltag der sker
er af genoprettende karakter. Eks kan en UK kræve at en ung skal gennemføre et
misbrugsbehandlingsforløb før vedkommende kan erklæres egnet til at modtage en
ungdomsopfølgning eller straf.
Udbredelse af viden om anvendelse og implementering af Genoprettende Retfærdighed i kriminalpræventivt arbejde med unge i Danmark
anno 2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse fra SSP Samrådets Fagudvalg for Genoprettende Ret og Praksis om genoprettende ret
1606148_0012.png
11
UK relationelle kompetencer er vigtigte da vedkommende skal sikre at samarbejdet ml. de unge og
alle instanser fungerer på en formålstjenlig måde. Samtidig med at vedkommende skal balancerer
mellem at iværksætte straffende elementer sideløbende med meningsfulde og opnåelige krav til den
unge ind i handleplanen. Uk skal reelt være den mindst vigtige person omkring den imens andre i
opfølgningsteamet har langt større ansvar og roller da disse evt skal fungerer som støtte for den unge
langt over handleplanens varighed. Koordineringen og opfølgningen er således det vigtigste
funktioner UK har.
Eventuelle interne problematikker og/eller uenigheder i opfølgningsteamet behandles særskilt hvilket
er UK`s opgave. Det er således UK´s opgave at gennem hele forløbet at forhandle sig frem til
acceptable løsninger for alle parter involveret i handleplanen.
5.1.2 SLT
Det norske SLT svarer i en dansk kontekst til SSP samarbejdet. Her er man mere optaget af det
forebyggende og proaktive arbejde med unge, frem for håndtering af strafgennemføring for de unge
der har begået kriminalitet. SLT oplever at de nye strafgennemføringsprocedurer kræver flere
ressourcer og engagement fra systemets side end de tidligere sanktionsformer. Derudover mener SLT
at de nye sanktionsformer er for kostbare rent tidsmæssigt. Holdningen er at de unge lærer mere af
sanktioner iværksat nu og her. Udover at iværksætte forebyggende tiltag, håndterer SLT dog også
unge der begår gentagen kriminalitet. Se eks. kriminalitetshandleplaner fra SLT´s arbejde som kan
downloades fra nettet.
5.1.3 Politiets rolle
I alle sager, hvor unge idømmes en ungdomsopfølgning eller ungdomsstraf, medvirker en
politikontaktperson. Som politiinspektør Hanne Persson udtalte så er det vigtigt at de politifolk som
deltager i de nye sanktionstyper,
vil
de unge. Dette er en udfordring på tværs af politiet, da det er en
ændring i den arbejdsform og indhold som normalt forventes af politiet. Der er derfor en vigtig
lederopgave i at udvælge de rette politifolk til opgaven. De politifolk eller politikontaktpersoner som
optræder i de unges opfølgningsteams er ikke specielt trænet til opgaven. Det er således
politiledelsens opgave at sætte rammen og retningen for arbejdet. Samtidig skal ledelsen kende deres
medarbejdere så godt at de kan sikre det rette match ml. politikontaktperson og ung i hver enkelt sag.
Det sker ofte at politikontaktpersonen faktisk får rollen som den der skal skabe en relation til den
unge.
Politikontaktpersonen skal agere rollemodel og rådgiver for den unge i handleplans perioden og kan
samtidig få konkrete opgaver som skal udføres. Vedkommende skal være tilgængelig for den unge i
Udbredelse af viden om anvendelse og implementering af Genoprettende Retfærdighed i kriminalpræventivt arbejde med unge i Danmark
anno 2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse fra SSP Samrådets Fagudvalg for Genoprettende Ret og Praksis om genoprettende ret
1606148_0013.png
12
arbejdstiden og skal understøtte og give tryghed i den unges forandringsproces. Det er desuden
politikontaktpersonens opgave at deltage i samtaler med den unge og ungdomskoordinatoren når der
er sket brud på handleplanen. Politikontaktpersonen skal løse opgaverne i opfølgningsteamet ud over
andre sædvanlige opgaver i politistyrkens normale arbejde.
5.1.4. Generelle kommentarer omkring samarbejdet
Alle instanser er blevet oplært i hvordan de nye sanktionsformer fungerer. De indgående
intentionsaftaler, som styres af ressourcegrupper på lederniveau, er udfordrede af at de nye
sanktionsformer sætter de sædvanlige procedurer ud af system. Flere parter benævner eks.
skolesystemet som værende den instans som volder det nye system flest udfordringer ift. deltagelse i
de forskellige unges opfølgningsteams.
6. Statistik og relevant data
Kriminaliteten falder i Norge, specielt Ungdomskriminaliteten falder som det også er tilfældet i
Danmark. Der er dog ikke nødvendigvis enighed i politiet om hvorvidt der er tale om et reelt fald.
Ifølge tal fra 2009 til 2014 (se rapporter udarbejdet desangående), ses et markant fald i kriminelle
handlinger begået af unge. Nedenstående er tallene fra Oslo området:
2009: 468 sager fordelt på 134 unge
2010: 265 sager fordelt på 138 unge
2011: 281 sager fordelt på 171 unge
2013: 327 sager fordelt på 189 unge
2014: 244 sager fordelt på 215 unge (Flertallet af disse sager vedr. overtrædelse af loven vedr.
euforiserende stoffer)
Som nævnt ovenfor er der flere der mener at kriminaliteten blot er blevet mindre synlig i gadebilledet
end tidligere og således blot dækker over mørketal. Hypotesen er at kriminaliteten bare har flyttet sig
fra gaden til cyberspace i stedet.
Selve konfliktrådet håndterer 7-8000 sager årligt på nationalt plan. 50% af disse er civile sager der
oftest kommer fra politiet. Det nye system vurderes at skabe store økonomiske besparelser for Norge.
Forskning viser at hver ung der begår kriminalitet ca. koster samfundet 30 mio. Kr. set over et helt liv.
Udbredelse af viden om anvendelse og implementering af Genoprettende Retfærdighed i kriminalpræventivt arbejde med unge i Danmark
anno 2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse fra SSP Samrådets Fagudvalg for Genoprettende Ret og Praksis om genoprettende ret
1606148_0014.png
13
I 2015 er der ca. 50 sager håndteret via ungdomsstraffen. Flertallet af de unge gennemfører deres
planer. Op mod 50% i den nuværende form. Der foreligger endnu ikke statistik for recidiv men denne
forventes at kunne holdes på ca. 50 % mod de 90 % i forsøgsperioden. De fleste har brud i perioden
men kommer på rette spor igen via tæt opfølgning. Der foreligger endnu ikke endelige tal for
succesraten efter de nye sanktionstyper er blevet gennemgående for håndteringen af
ungdomskriminalitet på landsplan i Norge.
7. Opsamling og afsluttende
bemærkninger
Fagudvalget er enige om at turen som helhed gav en god og bred indføring i de nye
sanktionsmuligheder som Norge har indført ift håndteringen af ungdomskriminalitet: 1.
Ungdomsopfølgning og 2. Ungdomsstraf. De forskellige besøg tilvejebragte et godt indblik i de
forskellige aktørers aktier, roller og holdning til de nye sanktionsmuligheder. Samtidig var det
forsmålstjenligt at høre om den politiske proces og følgende politiske enighed der ligger til grund for
lovændringen. Slutteligt var det dybt inspirerende at være vidne til den diskurs som parterne i
overensstemmelse bruger i relation til det at straffe børn.
Den norske tilgang til børn og unge der begår kriminalitet var noget af det første vi stiftede
bekendtskab med og denne tilgang var toneangivende under hele studieturen. Fra start til slut blev vi
præsenteret for en holdning om at børn forbliver betragtet som børn indtil de fylder 18 år. Dette er
tydeliggjort ved en fremstilling af FN´s børnekonvention, som Norge ligesom Danmark, har ratificeret.
Norge har tillige valgt at ophæve konventionen til lov hvilket betyder at denne ligger til grund for
indførelsen af de nye sanktionssystemer.
Det var meget inspirerende og opløftende at se, høre og mærke at fokus på børns trivsel og
udviklingsmuligheder skinnede så stærkt igennem
på tværs af alle involverede aktører/myndigheder.
Udbredelse af viden om anvendelse og implementering af Genoprettende Retfærdighed i kriminalpræventivt arbejde med unge i Danmark
anno 2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse fra SSP Samrådets Fagudvalg for Genoprettende Ret og Praksis om genoprettende ret
1606148_0015.png
14
7.1. Kritik, dilemma og udfordringer
Undervejs på turen kom en del kritikpunkter frem som kan rettes direkte eller indirekte mod
udviklingen og gennemførelsen af de nye sanktionsformer. Ét af disse er bl.a. at der gik for kort tid fra
projekt til lovfastsættelse og opstart på de nye straf gennemførelser. Flere af de professionelle som
indgik i fagudvalgets program udtalte således en frustration over ikke at have haft større mulighed for
at gennemtænke opsætningen, håndteringen og de genoprettende elementer af de nye sanktioner for
unge.
Reelt samtykke – Det er et opmærkshedspunkt for ungdomskoordinatorerne, at sørge for, at
gerningspersonen har så oplyst et samtykkegrundlag som muligt. Derved undgås uheldige
tilbagetrækninger af samtykker, ligesom man sikrer at de unge er sat ordentligt ind i hvad de reelt går
ind til. Man kan stille spørgsmålstegn ved hvorvidt de unge rent faktisk kan gennemskue det
vedkommende går ind til. De professionelle som fagudvalget mødte undervejs mener da også dette er
et opmærksomhedspunkt som de hele tiden skal holde sig for øje.
Det genoprettende element – De nationale koordinatorer oplyste på turen at der påtænkes at udvikle
et fortløbende opkvalificerings- og supervisionsforløb for de lokale ungdomskoordinatorer for at sikre
at disse ikke får dannet deres egen ”genoprettende ”praksis som i realiteten ikke kan kaldes
genoprettende. . UK trænes til at tænke genoprettende – men det kan være svært at vedligeholde
tilgangen på tværs af store landområder. Det kan m.a.o. diskuteres hvorvidt den genoprettende del af
de nye sanktionsformer står så centralt som ønsket var i udgangspunktet. En kritik som bl.a. også den
nu afdøde norske kriminolog Nils Christie rettede mod det nye system. Han anfægtede at det nu ikke
længere var staten der overtog konflikterne men derimod at man ved at professionalisere og
institutionalisere hele sanktionsforløbet endnu en gang tager konflikterne fra parterne.
Straf begrebet – Det er en udfordring fortsat at anvende begrebet straf, da det signalerer noget andet
end det man ønsker at opnå med sanktionen. Straf er oftest forbundet med fængsel eller noget der
svir/gør ondt udfra devicen ”så kan man lære det”. Med ungdomsstraffen i Norge er devicen også at
gerningspersonen skal ”lære det”, men her er man optaget af den reelle læring, fremfor den politiske
signalværdi i begrebet.
Vurderingen fra Norge er, at det reelt ikke er de unge der udgør udfordringerne men derimod de
forskellige systemer, som skal bidrage til handleplanen. Det er problematisk at få systemet til at
deltage, levere ydelsen og være aktivt samarbejdende over tid. En problematik som bl.a.
politikommisær Hanne Person tog alvorligt, ved ligefrem via politieskorte at hente de parter som ikke
prioriterede møderne.
Udbredelse af viden om anvendelse og implementering af Genoprettende Retfærdighed i kriminalpræventivt arbejde med unge i Danmark
anno 2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse fra SSP Samrådets Fagudvalg for Genoprettende Ret og Praksis om genoprettende ret
1606148_0016.png
15
De unge har behov for ro, tydelighed, regelmæssighed og tryghed og dette skal indtænkes som et
krav til de personer som via ungdomsopfølgning eller ungdomsstraf involveres i den unges liv. Mange
af de unge har ofte oplevet brud, smerte og er i flere henseender blevet ekskluderet fra de normale
ungdomsarenaer bla. som følge af negative forældre/voksen relationer. Opfølgningsteamet kommer
således i en eller anden udstrækning ofte til agere substitutter for de forældre som ikke har magtet at
skabe struktur og rammer for den enkelte unge person.
De unge vælger ofte at rydde op i fortiden når de indgår i ungdomsopfølgningen eller straffen. De har
behov for at få ro i deres hoveder. Dette udgør et dilemma for opfølgningsteamet såfremt den unge
vælger at erkende andre/flere/nye kriminelle handlinger. Skal disse meldes eller skal man gå videre
uden at ”reagere”.
Flere sager afgøres med de nye ungdomsstraffe end tiltænkt. Dette betyder reelt at – mange sager
som måske normalt ikke udløser en ”så hård” sanktionering som eks. Ungdomsstraffen, måske var
bedre afgjort med en samfundsstraf.
8. Perspektivering
Det samlede fagudvalg er enige og overbeviste om at dele af den
norske model og tankegang med fordel kan overføres til dansk
kontekst. En implementering af den norske model vil styrke det
danske rets- og socialsystems tilgang væsentligt til håndteringen af
ungdomskriminalitet men vil forudsætte at samarbejdet løftes højere
op i organisationerne og på et statsligt niveau træffer beslutninger
om tværfagligt samarbejde ud fra en genoprettende tankegang.
Det frivillige samtykke model vurderes potentielt, at kunne give
mulighed for, at der i endnu højere grad kan samarbejdes i DK end
tilfældet er p.t. Der er dog behov for en afklaring af, hvordan man
sikre at de unges samtykke, er opnået på et reelt oplyst grundlag.
Udbredelse af viden om anvendelse og implementering af Genoprettende Retfærdighed i kriminalpræventivt arbejde med unge i Danmark
anno 2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Henvendelse fra SSP Samrådets Fagudvalg for Genoprettende Ret og Praksis om genoprettende ret
1606148_0017.png
16
I Danmark har vi også eksempler på at være ”dømt til proces”, fx ved ungdomssanktionen.
Tankegangen er derfor ikke så langt fra dansk retstradition, men forudsætter at der grundlæggende
sker ændringer i systemet og lovgivningen som sådan. Dette kan, ifølge bl.a. konfliktrådskoordinator
Lasse Rolen, muligvis ske via indførelse af en ungdomsdomstol, hvor man under et samlet hele, tager
højde for de genoprettende processer, samtidig med at man faktisk gennemfører de gældende
sanktioner og sikre en tæt opfølgning rettet mod de unges behov og årsagerne til at de begik
kriminalitet i første omgang
Fagudvalget er bevidste om den danske diskurs på området og vil i denne forbindelse gøre
opmærksom på at diskussionen omkring en ungdomsdomstol i Norge pågår under nogle helt andre
incitamenter og betingelser end den gør i DK. Fagudvalget har fokus på, at der også i DK bør være en
retlig organisering, der tilgodeser det genoprettende paradigme. Hvorvidt det skal være en særlig
enhed i retssystemet eller organiseres på anden måde er helt klart et uhyre væsentligt
opmærksomhedspunkt ved implementering af den genoprettende tilgang i DK.
En genoprettende tilgang til at udleve lærerige konsekvenser for børn under 18år, synes desuden at
have et stort og positivt potentiale i forhold til:
Rehabilitering af offerets tilfredshed og efterfølgende livskvalitet
Rehabilitering af gerningspersonen (især dem der begår alvorlige forbrydelser)= mindskning
af tilbagefald til ny kriminalitet = færre ofre fremadrettet
Samfundsøkonomien som sådan, hvor det norske genoprettende system synes at være mindre
omkostningsfuldt end det traditionelle retssystem.
Disse ting opnås i Norge bl.a. via at man ikke laver et nyt stort system, men at man koncentrerer sig
om at samle de instanser der allerede er inde over et barns sag. Fx kriminalforsrogen,
socialforvaltningen, skolen, familien, netværket mm.
Udbredelse af viden om anvendelse og implementering af Genoprettende Retfærdighed i kriminalpræventivt arbejde med unge i Danmark
anno 2015