Enhed
Opgaver og struk-
tur
Sagsbehandler
MB
Koordineret med
Udkast
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner
(Nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra øer)
§1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse
nr. 798 af 24. juni 2013, som ændret bl.a. ved lov nr. 582 af 4. maj 2015 og senest ved
lov nr. 1875 af 29. december 2015, foretages følgende ændring:
1. Efter § 21 a indsættes:
Ӥ 21 b.
Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til nedsættelse af færge-
takster for biler, passagerer m.v. til og fra øer. Tilskuddet ydes til kommuner med min-
dre øer og til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Pri-
vate færger kan modtage tilskud gennem en kommune. Social- og indenrigsministeren
yder ikke tilskud til de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø.
Stk. 2.
Tilskuddet udgør 28,4 mio. kr. i 2016 og 55,6 mio. kr. årligt fra 2017. Tilskud-
det reguleres fra tilskudsåret 2017 én gang årligt med den forventede pris- og lønud-
vikling for den kommunale sektor.
Stk. 3.
De kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1 og 2, omfatter Kalundborg,
Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg, Hader-
slev, Aabenraa, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive, Aalborg, Læsø,
Samsø, Fanø og Ærø Kommuner.
Stk. 4.
Social- og indenrigsministeren fordeler tilskuddet efter stk. 1 og 2 efter en af
social- og indenrigsministeren nærmere fastlagt fordelingsnøgle.
Stk. 5.
De kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1 og 2, skal anvende tilskuddet
til takstnedsættelse, jf. stk. 1, inden for perioden 16. marts – 30. november med und-
tagelse af perioden fra den sidste lørdag i juni måned og 6 uger frem, inkl. lørdag og
søndag i umiddelbar forlængelse heraf.
Stk. 6.
Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af
tilskuddet og om ordningens administration, herunder om, at kommunalbestyrelsen
skal udarbejde en redegørelse for anvendelsen af tilskuddet efter stk. 1 og 2.
Stk. 7.
Kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1 og 2, kan indgå aftale med soci-
al- og indenrigsministeren om, at tilskuddet reduceres i særlige tilfælde.
§2
Loven træder i kraft den 1. august 2016.
Sagsnr.
2015 - 6327
Doknr.
276602
Dato
29-02-2016