Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 193
Offentligt
Ugerløse 19-02-2016
Anmodning om foretræde for socialudvalget
Til Formanden for Socialudvalget,
Maja Panduro
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Jeg anmoder hermed om foretræde for Socialudvalget for at redegøre for, hvordan mennesker med
handicap, som varetager et job, oplever at blive behandlet i dagens Danmark.
Mit navn er Lars Bremer, jeg er 56 år og har gennem de sidste 17 år bestridt et job som IT-
koordinator i COWI A/S i Kongens Lyngby på trods af et medfødt handicap, (CP), en spastisk
lammelse i benene. For at kunne varetage jobbet, har det været en forudsætning, at jeg har kunnet få
bevilget de hjælpemidler, der kan kompenseret for mit handicap i hverdagen, såsom en kørestol og
en handicapbil.
Når jeg ønsker foretræde for Socialudvalget, er det for – ud fra mit eget eksempel - at gøre
opmærksom på, i hvilken udstrækning, mennesker med handicap, der ønsker at varetage et job,
mødes med modstand og manglende respekt og forståelse fra kommunal side.
Som borger med et fysisk handicap i Holbæk Kommune oplever jeg løbende at blive ignoreret af en
forvaltning, der konsekvent undlader rådgivning eller at besvare henvendelser, hvad enten de
kommer fra mig alene, fra min advokat eller fra COWI, som har støttet mig i min sag. Det sker på
trods af, at det handler om noget så enkelt som diverse hjælpemidler, som handicapbil og kørestol
der gør det muligt for mig at være ”selvhjulpen" både på jobbet og i min fritid, tilretning af og
vedligeholde af min kørestol, så den fungerer i forhold til mit handicap, og bevilling af en egnet
handicapbil, monteret med udvendig sidelift, som kan parkeres på min bopæl og på min handicap P-
plads i COWI’s parkeringskælder m.v..
Jeg har mødt en sagsbehandling, som er så mangelfuld, at det igennem flere år har krævet hjælp fra
en advokat for at få bevilget de nødvendige hjælpemidler. For nylig har jeg - af frygt for at ende
med at miste mit job – måttet søge hjælp hos min arbejdsgiver, COWI, der lykkeligvis støtter mig
100 pct. i mine bestræbelser på at trænge igennem med mine retmæssige krav. COWI har løbende
fundet de tekniske løsninger på de særlige behov, mit fysiske handicap har medført. Fx ved at stille
en egnet handicap P-plads i parkeringskælderen til rådighed og ændre adgangsforholdene ved at
fuldautomatisere en dør i parkeringskælderen for at forbedre min adgang med kørestol til elevator
og hovedbygning.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 193: Henvendelse af 22/2-16 fra Lars Bremer vedr. foretræde om personer med handicap i job
Jeg har altid sat en ære i at kunne forsørge mig selv og ønsket at være del af dette samfund, og som
familiefar til to børn er det lykkedes hele mit liv, selv om det har været en til tider helt
umenneskeligt hård kamp med systemet. En årelang kamp, som har fyldt mere end dét at skulle leve
med et medfødt handicap.
For overhovedet at kunne transportere mig selv til og fra de job, jeg gennem årene har haft i
henholdsvis DSB, Monberg & Thorsen og COWI, eller til fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter,
har jeg måttet alliere mig med en advokat, Helge E. Sørensen, som jeg har betalt af min egen
lomme. Han har været og er fortsat en uvurderlig støtte for mig og vil også være ved min side under
mit foretræde på Christiansborg.
Desværre står min sag ikke alene. De senere år har dagspressen som bekendt kunnet beskrive sager,
hvor mennesker med et handicap har måttet kæmpe for deres rettigheder i forhold til de bevilgende
myndigheder, især efter at kommunerne har overtaget ansvaret for handicapområdet.
Årsagen ligger måske i de mange fordomme, som en undersøgelse fra Det Centrale Handicapråd
afslørede for nylig. En rundspørge blandt 7600 danskere viste, at 45 % mente, at personer med
ADHD og personer i kørestol umuligt ville være i stand til at varetage deres job, mens 60 % mente,
det ville være umuligt for en døv person. Meget tyder på, at visse kommunale forvaltninger deler
disse fordom, som kan være baggrunden for, at beskæftigelsesgraden for personer med handicap
fortsat er så lav (43%), og at vi med et handicap, der har et job, skal frygte for at miste det.
Min egen arbejdsplads, COWI, er et skoleeksempel på en virksomhed, med et internationalt udsyn,
hvor man respekterer mennesker som ligeværdige, og hvor man på baggrund af sine kompetencer
og faglighed gives muligheder for et karriereforløb - uanset om man er brun, sort eller hvid eller har
et handicap som f.eks. Muskelsvind eller (CP) Cerebral Parese.
Men hvis staten og kommunerne ikke tilsvarende respekterer mennesker med et handicap eller
evner at yde en kvalificeret borgerservice og bevilger de hjælpemidler, vi har brug for i hverdagen,
så vil vi - uanset vores kvalifikationer – aldrig nå frem til jobbet eller blive en integreret del af dette
samfund - i fx virksomheder som COWI, men miste det job, som vi måske allerede har.
Ovenstående er baggrunden for, at jeg med mit foretræde sammen med min advokat, Helge E.
Sørensen, ønsker at orientere Socialudvalgets medlemmer om situationen, som den opleves af os,
der på trods af vore fysiske handicaps forsøger at være en del af dette samfund og finde fodfæste på
jobmarkedet - og komme med forslag til, hvordan en integration af mennesker med et handicap i
vort samfund kan forbedres.
I håb om positiv behandling
Med venlig hilsen
Lars Bremer