Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 187
Offentligt
1599115_0001.png
RETSSIKKERHED I FORVALTNINGEN
1
retssikkerhed
i forvaltningen
ADVOKATRÅDET 2015
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Henvendelse af 9/2-16 fra Advokatrådet og Advokatsamfundet om at de ønsker foretræde for udvalget og om deres rapport "Retssikkerhed i forvaltningen"
1599115_0002.png
INDLEDNING
Advokatsamfundet, som er oprettet ved lov, har efter dets vedtægter som et af
sine formål at virke til gavn for det danske retssamfund. Dette formål tilgodeses i
dagligdagen blandt andet ved, at Advokatsamfundets bestyrelse, Advokatrådet, på
et parti- og fordelingspolitisk neutralt grundlag deltager aktivt i lovforberedende
arbejde, i den retspolitiske debat, blandt andet gennem udgivelse af Advokaten, og
ved at Rådet arbejder aktivt for at fremme den enkelte borgers adgang til at søge
sine rettigheder respekteret, for eksempel gennem gratis rådgivning i en af landets
mange advokatvagter.
Det er Advokatrådets opgave at pege på forhold i lovgivningen og i den offentlige
forvaltning, som ikke på tilstrækkelig måde tilgodeser retssikkerheden. Forvaltnin-
gen bør være under konstant overvågning og evaluering, således at uhensigtsmæs-
sige tendenser kan korrigeres og forbedres.
Advokatrådet har som led i dette arbejde sammen med en række eksperter identi-
ficeret tre områder i den offentlige forvaltning, som rejser en række retssikkerheds-
mæssige problemstillinger.
Områderne er:
– Forvaltningens grænsesøgende afgørelsespolitik
– Sagkyndig rådgivning og bistand
– Digitalisering
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Henvendelse af 9/2-16 fra Advokatrådet og Advokatsamfundet om at de ønsker foretræde for udvalget og om deres rapport "Retssikkerhed i forvaltningen"
1599115_0003.png
INDHOLD
I
GRÆNSESØGENDE AFGØRELSESPOLITIK
En tænketank på det sociale område
SAGKYNDIG RÅDGIVNING OG BISTAND
Bisidder
Vejledningspligt om adgangen til bisidder
Potentiale for bisiddere
Sagkyndig rådgiver
Beskikkelse af rådgiver og tilkendelse af sagsomkostninger
DIGITALISERING
Kvalitet i digitale løsninger og øget fokus
på retssikkerhedsgarantier
Oplysning og brugervenlighed i digitale løsninger
Tillid til forvaltningens myndighedsudøvelse
4
5
6
7
7
9
10
10
11
12
12
14
II
III
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Henvendelse af 9/2-16 fra Advokatrådet og Advokatsamfundet om at de ønsker foretræde for udvalget og om deres rapport "Retssikkerhed i forvaltningen"
1599115_0004.png
4
RETSSIKKERHED I FORVALTNINGEN
I
GRÆNSESØGENDE
AFGØRELSESPOLITIK
Advokatrådet finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at forvaltningen
har mulighed for en grænsesøgende afgørelsespolitik med henblik på at reducere
driftsomkostninger uden nogen konsekvenser for forvaltningen.
1
Forvaltningen
bør ikke kunne indrette sin praksis efter, at det ikke har nogen form for negative
virkninger, når den giver afslag på, reducerer kvaliteten af eller ophæver en løbende
ydelse som for eksempel et vist antal hjemmehjælpstimer eller antallet af timer til
personlig assistance eller ledsagelse. Forvaltningen bør, når den udarbejder bud-
getter, inddrage en beskrivelse af de retlige forpligtelser, som den er underlagt.
2
Selvom borgeren får medhold i sin klage efter 10-12 måneders sagsbehandling i
ankeinstansen, opnår borgeren typisk kun en økonomisk kompensation i form af
erstatning, hvis borgeren kan dokumentere et økonomisk tab. Det kan for eksempel
sociale klienter næsten aldrig, alene fordi de ikke har råd til at betale for tilsvarende
privat hjælp. Dermed kan forvaltningen opnå en berigelse i form af besparelsen ved
ikke at udbetale en løbende ydelse.
Det tab borgeren har lidt i form af afsavn og tab af livskvalitet er en ikke-økonomisk
skade, og den kompenseres kun, når der er særlig lovhjemmel til at godtgøre den
form for tab. At kommunen samtidig har opnået en besparelse har i denne forbin-
delse ikke betydning. Borgeren er dermed dårligt stillet, også selvom borgeren vin-
der sin klagesag og får fuldt medhold.
Retsmidlet opsættende virkning – det vil sige, at en afgørelse først får virkning, når
den er endeligt stadfæstet – vil i vidt omfang forebygge de negative resultater af
en grænsesøgende kommunal afgørelsespolitik.
ADVOKATRÅDET ANBEFALER
· at klageinstansen bør have både ret og pligt til ex officio inden for en kort frist
at tage stilling til, om en klage bør tillægges opsættende virkning. Det kan
overvejes, om opsættende virkning skal afhænge af graden af de virkninger,
som tabet af ydelsen får for borgerens livskvalitet, og
· at der skabes en lovhjemmel for godtgørelse af ikke-økonomisk tab, således
at den borger, der får medhold i ankesagen, skal stilles på samme måde, som
hvis borgeren ikke var blevet frataget den sociale ydelse, som borgeren op-
pebar ved sagens begyndelse, og
· at kommunen som udgangspunkt skal lægge den fulde berigelse/besparelse
fra sig og overføre denne til borgeren. Dermed fjernes forvaltningens bespa-
relsesincitament, og i stedet bliver fokus rettet på at træffe korrekte materi-
elle afgørelser.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Henvendelse af 9/2-16 fra Advokatrådet og Advokatsamfundet om at de ønsker foretræde for udvalget og om deres rapport "Retssikkerhed i forvaltningen"
1599115_0005.png
RETSSIKKERHED I FORVALTNINGEN
5
EN TÆNKETANK PÅ DET SOCIALE OMRÅDE
Det er Advokatrådets opfattelse, at der bør oprettes et uafhængigt råd på det so-
ciale område. Rådets formål skal være at iværksætte praksisundersøgelser for at
følge og kontrollere, om kommunerne lever op til og overholder lovgivningen, vej-
ledninger og principafgørelser. Sådanne undersøgelser foretages i dag af Ankesty-
relsen fra tid til anden, men der er fra civilsamfundets side et behov for nærmere at
kunne følge med i, om der på forskellige områder har udviklet sig en lovstridig eller
en på andre måder kritisabel praksis, og om der er behov for revision af visse regler.
Rådet skal bestå af en bestyrelse og et sekretariat, der skal udfærdige målrettede
relativt korte beretninger, som dokumenterer praksis, fokuserer på et specifikt pro-
blem, og som munder ud i en anbefaling til den relevante minister og Folketingsud-
valg. Rådet skal ikke behandle personklager eller konkrete sagsrelaterede henven-
delser, men af egen drift tage de temaer op, som bestyrelsen vælger at prioritere.
Rådet skal, bortset fra en finanslovsbevilling som driftsgrundlag, være uafhæn-
gigt af det offentlige. Hvis driften kan etableres på basis af fondsmidler og anden
privat støtte, vil dette principielt være at foretrække, men en sådan finansiering vil
formentlig være vanskelig at få tilvejebragt.
Sekretariatet kan bestå af en erfaren leder, et par fuldtidsmedarbejdere, og for
resten af studentermedhjælpere, praktikanter med videre, svarende til et drifts-
budget på 4-5 millioner kroner årligt. Bestyrelsen kan bestå af interesserede or-
ganisationers repræsentanter fra blandt andet Institut for Menneskerettigheder,
Advokatsamfundet, Socialrådgiverforeningen, Danske Handicaporganisationer,
Ældresagen med flere.
ADVOKATRÅDET ANBEFALER
· at der nedsættes et uafhængigt og permanent råd, som kan skabe en balance
og modvægt over for Socialministeriets og Ankestyrelsens vidensfordel.
Af for eksempel redegørelsen fra Folketingets Ombudsmand, “Planlagte besparelser på an-
bringelsesområdet i X Kommune” konkluderer ombudsmanden, at det “materiale, som jeg har
modtaget om X Kommunes igangværende ’revisationproces’, efterlader det indtryk, at selve
processen er blevet iværksat med henblik på at finde besparelsesmuligheder.” Sammenhold
Ombudsmandens udtalelser med Statsforvaltningen i Midtjyllands rapport af 30. marts 2012
om “Kommuners behandling af sager efter beskæftigelses- og sociallovgivningen”, som konklu-
derede, at kommunerne i op til 30 procent af sagerne “havde sådanne retlige fejl, at nævnet enten
ophævede dem, ændrede dem eller hjemviste dem til fornyet behandling i den pågældende kom-
mune.” Dette til trods for, at kommunerne allerede havde vurderet sagerne ad to omgange, inden
sagen blev sendt til behandling hos klageinstansen.
2
Se ligeledes Folketingets ombudsmand ibid., side 3.
1
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Henvendelse af 9/2-16 fra Advokatrådet og Advokatsamfundet om at de ønsker foretræde for udvalget og om deres rapport "Retssikkerhed i forvaltningen"
1599115_0006.png
6
RETSSIKKERHED I FORVALTNINGEN
II
SAGKYNDIG RÅDGIVNING
OG BISTAND
Det kan være en uoverskuelig proces for mange borgere at have en sag med forvalt-
ningsmyndighederne, og der kan for borgeren være betydelige interesser på spil.
Blandt andet derfor fremgår det af forvaltningslovens § 8, at en borger kan lade sig
bistå eller repræsentere af andre med det formål, at borgeren får støtte i sin sag i
forhold til det offentlige. Advokatrådet ser flere, herunder retssikkerhedsmæssige,
fordele ved, at borgerne har en støtte enten i form af en bisidder, der som udgangs-
punkt støtter borgeren, eller en sagkyndig rådgiver, der fagligt kan støtte borgeren,
eller føre sagen på borgerens vegne.
Til trods for den klare retsstilling vedrørende bisiddere og rådgivere har Advokatrå-
det erfaret, at borgerens ret til at lade sig bistå eller repræsentere ofte giver anled-
ning til tvivl, dels hos borgerne, dels – og mere overraskende – hos nogle sagsbe-
handlere, som kan føle sig utrygge ved, at borgeren har en bisidder eller rådgiver, og
måske helst er fri for at møde andre end borgeren selv.
Når borgeren ikke har en bisidder eller en rådgiver, er der risiko for, at de retssikker-
hedsmæssige garantier, som knytter sig hertil, går tabt. De retssikkerhedsmæssige
problemer forstærkes, når særligt udsatte grupper ikke er repræsenteret, som for
eksempel børn og unge, ældre eller kognitivt handicappede.
Når borgerne ikke har en bisidder eller en råd-
giver,
er der risiko for, at de retssikkerhedsmæs-
sige garantier, som knytter sig hertil, går tabt.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Henvendelse af 9/2-16 fra Advokatrådet og Advokatsamfundet om at de ønsker foretræde for udvalget og om deres rapport "Retssikkerhed i forvaltningen"
1599115_0007.png
RETSSIKKERHED I FORVALTNINGEN
7
BISIDDER
Når en borger har en sag i den offentlige forvaltning, kan der være betydelige inte-
resser på spil, som kan påvirke borgeren følelsesmæssigt. Derfor husker borgeren
måske ikke at fortælle sagsbehandleren alt, eller at stille alle de forberedte spørgs-
mål, eller huske alle detaljer af, hvad der blev sagt på et møde med forvaltningen.
Bisidderens rolle er tilbagetrukken, hvilket muliggør, at borgeren og forvaltningen
opnår en saglig sparringspartner. Fordelen ved bisiddere er, at de kan støtte borge-
ren før, under og efter et møde med forvaltningen. Derudover kan bisidderen tilbyde
et fortroligt rum.
Vejledningspligt om adgangen til bisidder
Forvaltningen er forpligtet til at yde vejledning til borgere om muligheden for bisid-
der, hvor borgeren har svært ved at formulere sig i skrift eller tale eller er fysisk eller
psykisk svag eller i øvrigt giver udtryk for, at han/hun finder sagen uoverskuelig og
indviklet.
3
Dette er blandt andet indfortolket i forvaltningslovens § 7, og det følger
af god forvaltningsskik. Det fremgår også af forarbejderne til den sociale retssik-
kerhedslovs § 4, og af en række særbestemmelser, som pålægger forvaltningen at
give konkret vejledning om borgerens ret til en bisidder eller rådgiver.
4
Advokatrådet har erfaret, at forvaltningens iagttagelse af vejledningspligten ikke er
konsekvent. Dette fremgår eksempelvis af en evaluering foretaget af Børns Vilkårs
bisidderkorps, som illustrerer en række retssikkerhedsmæssige problemer ved, at
borgeren ikke har en bisidder.
5
Børns Vilkår tilbyder en professionel bisidderordning
og er et tilbud til børn om støtte og hjælp i et kommunalt sagsforløb. Bisidderen er
socialrådgiver og har særlig erfaring i at støtte børn, der er part i deres egen sag.
Evalueringen viste, at en del sagsbehandlere har svært ved at se formålet med at
henvise til korpset. Det kan skyldes flere forhold, og rapporten peger blandt andet
på, at sagsbehandleren alene oplever bisidderen i en tilbageholden rolle, og ikke
i den aktive del af bisidderens arbejde med barnet, når sagsbehandleren ikke er
til stede. Desuden kan sagsbehandleren mene at have vejledt barnet i et omfang,
som unødvendiggør, at sagsbehandleren vejleder barnet om retten til en bisidder.
Se for eksempel FOB 2000.338.
Se for eksempel Servicelovens § 72.
5
Oxfordresearch.dk/3957.
3
4
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Henvendelse af 9/2-16 fra Advokatrådet og Advokatsamfundet om at de ønsker foretræde for udvalget og om deres rapport "Retssikkerhed i forvaltningen"
1599115_0008.png
8
RETSSIKKERHED I FORVALTNINGEN
Evalueringen viste også, at en konflikt mellem barn og sagsbehandler kan medføre,
at sagsbehandlerens opfordring til barnet om at søge bisidder nedprioriteres, idet
sagsbehandleren frygter, at der med en bisidder kommer mere fokus på barnets
perspektiv. Det kan skyldes, at sagsbehandlerne kan have svært ved at håndtere en
bisidder i tilfælde, hvor forvaltningens økonomiske interesser strider mod barnets.
Endelig er der risiko for, at forvaltningens oplysning om ret til en bisidder drukner i
informationsmængden.
Børn og unges ret til at have en bisidder er reguleret i servicelovens § 48a, men heraf
fremgår ikke en egentlig pligt for forvaltningen til at fortælle barnet om dets ret til
at have en bisidder. Dermed er der risiko for, at et barn slet ikke bliver klar over, at der
er organisationer som Børns Vilkår, der er i stand til at varetage barnets interesser,
og som ‘i øjenhøjde’ kan forklare, hvad der skal ske.
En anden problemstilling i relation til bisiddere er, at det ikke er alle, som er egnet
til at være bisidder. I nogle tilfælde vil for eksempel et familiemedlem ikke have de
fornødne kompetencer eller den neutralitet/distance til sagen, som kræves for at
være en god bisidder.
Forvaltningen har for store grupper af borgere mulighed for at anbefale bisiddere,
som har erfaring og ekspertise. Udover Børns Vilkår tilbyder Ældresagen bisiddere,
som har relevante kompetencer til varetagelsen af borgerens interesser, og som
har den fornødne distance til at kunne forholde sig objektivt til problemstillingerne.
ADVOKATRÅDET ANBEFALER
· at der i forvaltningslovens § 7 udtrykkeligt indføres en pligt for forvaltningen
til at vejlede kategorier af borgere om retten til bisiddere i sager, hvor borge-
ren optræder som part. Pligten kan kun anses for opfyldt, når borgeren på klar
og entydig måde og på forvaltningens eget initiativ får meddelelse om retten
til og behovet for en bisidder, og
· at forvaltningens vejledningspligt gør det klart, at bisidderne som udgangs-
punkt bør kunne forholde sig objektivt til sagen, og
· at borgeren, hvor det er muligt, orienteres om organisationer, som tilbyder
kvalificerede bisiddere.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Henvendelse af 9/2-16 fra Advokatrådet og Advokatsamfundet om at de ønsker foretræde for udvalget og om deres rapport "Retssikkerhed i forvaltningen"
1599115_0009.png
RETSSIKKERHED I FORVALTNINGEN
9
Potentiale for bisiddere
Det er Advokatrådets opfattelse, at der i lovgivningen eksisterer unødige begræns-
ninger for visse grupper til at fungere som bisidder. For eksempel begrænses frivil-
ligt ulønnet arbejde, når man er på efterløn til gennemsnitligt fire timer ugentlig.
6
Disse begrænsninger har det legitime formål at sikre, at frivillige ikke skal kunne
udnyttes som ressource og dermed erstatte betalt arbejdskraft. Imidlertid finder
Advokatrådet, at dette formål er disproportionalt i forhold til bisidderhvervet,
som i forvejen varetages af mange frivillige. For eksempel kan man forestille sig,
at personer på efterløn med den rette motivation, forståelse og kompetence kan
være bisiddere for organisationer, som for eksempel Ældresagen med henblik på
at assistere ved vigtige samtaler om sundhed og sygdom, spørgsmål om pension,
husleje med mere.
Advokatrådet hilser det velkomment, at regeringen i sit lovprogram for folketings-
året 2014/15 foreslår, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at forbedre mu-
lighederne for at udføre frivilligt og ulønnet arbejde uden fradrag.
7
ADVOKATRÅDET ANBEFALER
· at der foretages en evaluering af de nuværende begrænsninger om frivilligt
og ulønnet arbejde med henblik på at finde yderligere potentialer til at frigøre
ressourcer til bisidderhvervet.
Det er Advokatrådets opfattelse, at der i lovgiv-
ningen
eksisterer unødige begrænsninger
for
visse grupper til at fungere som bisidder.
6
7
Jf. § 4, stk. 5 i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv., jf. § 27, stk. 2 i bekendt-
gørelse om fleksibel efterløn.
Regeringens lovgivningsprogram for folketingsåret 2014/15, side 5. Lovforslaget indebærer, at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fradrag for arbejde,
når arbejdsindsatsen er frivillig og ulønnet, således at der bliver bedre muligheder for frivilligt
arbejde uden fradrag.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Henvendelse af 9/2-16 fra Advokatrådet og Advokatsamfundet om at de ønsker foretræde for udvalget og om deres rapport "Retssikkerhed i forvaltningen"
1599115_0010.png
10
RETSSIKKERHED I FORVALTNINGEN
SAGKYNDIG RÅDGIVER
Med en sagkyndig rådgiver opnår borgeren en faglig sparringspartner. En sagkyndig
rådgiver kan optræde i henhold til en fuldmagt fra borgeren. Borgeren vil ofte selv
være med til møder, men behøver ikke i alle tilfælde at være det. Post kan sendes
til den sagkyndige, hvor denne i henhold til fuldmagt træder i stedet for borgeren.
Beskikkelse af rådgiver og tilkendelse af sagsomkostninger
Ingen kan forlange, at enhver borger skal kunne matche de sagkyndige, som forvalt-
ningen har til sin disposition, hvad enten der er tale om jurister eller socialrådgivere.
Varetagelsen af egne interesser gør ofte beskikkelse af en sagkyndig rådgiver både
nødvendig og naturlig. Tilsvarende hensyn medførte blandt andet, at der indførtes
en beskikkelsesordning på skatteområdet. Her honoreres de sagkyndige rådgivere
for det udførte arbejde, og ved helt eller delvist medhold betales honoraret helt
eller delvis af statskassen.
Uden den sagkyndige bistand stilles borgeren i en ulige situation i forhold til for-
valtningens mange ressourcer. Derfor påpegede Advokatrådet allerede i 2009 be-
hovet for, at der “kan foretages beskikkelse af advokat for private borgere i særlig
indgribende eller komplicerede forvaltningssager.”
8
Når Ankestyrelsen admitterer
en sag og optager den til behandling som principiel, bør borgeren have beskikket en
sagkyndig rådgiver efter eget valg. Det kan være en advokat, en socialrådgiver eller
en repræsentant for en NGO, handicaporganisation eller lignende. I ikke-principielle
sager bør den advokat eller anden rådgiver, som borgeren har benyttet, have ret til
at få dækket rimelige omkostninger baseret på en timeopgørelse i de tilfælde, hvor
borgeren får fuldt eller delvist medhold.
ADVOKATRÅDET ANBEFALER
· at der indføres en ret for borgere til at få beskikket en sagkyndig rådgiver i
særlig indgribende, komplicerede og/eller principielle sager mod forvaltnin-
gen, og
· at borgeren i ikke-principielle sager får tilkendt fuld dækning for rimelige
sagsomkostninger, hvor borgeren vinder sagen, og i sager hvor borgeren får
delvist medhold modtager tilsvarende delvis dækning for rimelige sagsom-
kostninger.
8
Advokatrådets Retssikkerhedsprogram 2009, side 29.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Henvendelse af 9/2-16 fra Advokatrådet og Advokatsamfundet om at de ønsker foretræde for udvalget og om deres rapport "Retssikkerhed i forvaltningen"
1599115_0011.png
RETSSIKKERHED I FORVALTNINGEN
11
III
DIGITALISERING
Med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er den offentlige forvaltning på vej
imod et omfattende paradigmeskift.
9
Den 1. november 2014 blev udgangspunktet
digital kommunikation mellem borger og forvaltningen og analoge henvendelser
undtagelsen.
10
Hovedformålet er at frigøre ressourcer, der kan bruges bedre på an-
dre samfundsnyttige opgaver.
Advokatrådet kan se mange fordele, herunder retssikkerhedsmæssige, ved en øget
digitalisering af forvaltningen. Eksempelvis medvirker digitalisering til en øget do-
kumentation af sagsskridt, og kan blive et hjælperedskab til sikring af sagsbehand-
leres iagttagelse af forvaltningsretten, som for eksempel reglerne om partshøring.
Derudover vil digitaliseringen muliggøre en hurtigere og lettere adgang til indsigt
i egne sager og registrerede personoplysninger; friheden til at være i kontakt med
det offentlige, når det passer borgeren; muligheden for genbrug af data; nogle bor-
gere får en mulighed for at klare sig selv, som de ikke havde før, for eksempel fysisk
handicappede, der kan korrespondere hjemmefra, eller som kan få deres post læst
op via tekniske hjælpemidler. Herudover vil det også lette digital partsrepræsen-
tation.
Advokatrådet finder imidlertid anledning til at påpege, at lovgivningen og borgerne
ikke i alle tilfælde er digitaliseringsklare samt, at digitaliseringen indebærer et be-
hov for indlæring af nye vaner for borgere og virksomheder.
Digitaliseringen indebærer et
behov for indlæ-
ring af nye vaner
for borgere og virksomheder.
9
10
Et enigt folketing vedtog 25. maj 2010 forslag F47 (2009-10) om digitalisering af den offentlige
sektor – Folketingets ønske om en ambitiøs digitaliseringsstrategi for 2011-2015. Forslaget
indebar, at digital kommunikation i 2014 i videst muligt omfang skal være førstevalg for kom-
munikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder, understøttet af brugervenlige selv-
betjeningsløsninger og tilgængelighed for alle grupper. Forslaget blev udmøntet i august 2011
i form af “Den digitale vej til fremtidens velfærd” – Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2011-2015.
Den 1. november 2013 blev det obligatorisk for virksomheder at modtage post fra offentlige
myndigheder digitalt. Den 1. november 2014 blev det obligatorisk for borgerne at modtage post
fra det offentlige digitalt.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Henvendelse af 9/2-16 fra Advokatrådet og Advokatsamfundet om at de ønsker foretræde for udvalget og om deres rapport "Retssikkerhed i forvaltningen"
1599115_0012.png
12
RETSSIKKERHED I FORVALTNINGEN
KVALITET I DIGITALE LØSNINGER OG ØGET FOKUS PÅ RETSSIKKERHEDS-
GARANTIER
En retssikkerhedsmæssig forsvarlig digitalisering kræver naturligvis også en digi-
taliseringsklar lovgivning. Datatilsynet og Ombudsmanden beskriver tilfælde, hvor
myndigheder udvikler løsninger eller sætter systemer i drift uden at have sikret sig,
at for eksempel persondatalovens krav om datasikkerhed er iagttaget.
11
Dermed
går det retssikkerhedsmæssige potentiale i digitaliseringen til spilde.
ADVOKATRÅDET ANBEFALER
· at digitaliseringen gennemføres i et tempo, som sikrer, at IT-systemerne ud-
vikles i respekt af de formelle og materielle retssikkerhedsgarantier, såle-
des at digitaliseringen ikke kun effektiviserer forvaltningen, men også sikrer
kvalitet og tillid i myndighedsudøvelsen. Dette forudsætter, at Datatilsynet
inddrages som en medspiller og retssikkerhedsgarant fra begyndelsen af di-
gitaliseringsprojekterne og ikke blot betragtes som en høringspart.
OPLYSNING OG BRUGERVENLIGHED I DIGITALE LØSNINGER
Generelt er der en opgave med at sikre, at ingen bliver tabt i digitaliseringen eller
lider tab ved for eksempel at miste retten til sociale ydelser, eller at de potentielle
gevinster ved digitaliseringen ikke sættes til på klagesager. Derfor er det vigtigt, at
der i lovgivningen og administrationen tages hånd om de ikke-digitaliseringspara-
te. Advokatrådet hilser det derfor også velkomment, at der er afsat 5 millioner kro-
ner til at hjælpe de mindre IT-parate virksomheder og 28 millioner kroner gennem
sats-puljerne til at øge uddannelsen af IT-svage borgere, herunder særligt ældre
og socialt udsatte.
Af bemærkningerne vedrørende digital kommunikation fremgår det blandt andet,
at det for så vidt angår fastlæggelse af fremkomsttidspunktet for forvaltningens
meddelelser (og dermed beregning af frister for klager mv.) er uden betydning,
om adressaten for meddelelsen har bragt sig i stand til at modtage meddelelsen.
Derfor stilles der tekniske IT-krav til borgerne udover den blotte anvendelse af in-
ternettet og en e-mail løsning. Tilsvarende vil det også stille IT-krav til borgeren at
kunne sikre sig dokumentation for, at henvendelser til myndighederne er indgivet,
medmindre automatisk modtagelseskvittering indføres i alle digitale løsninger.
11
Se samlenotat fra Ombudsmanden: ombudsmanden.dk/om/formidling_og_viden/publikatio-
ner/notater/pdf_2014_1/. Se også Ombudsmandens afgørelse i den såkaldte EFI-sag: ombuds-
manden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2014-24/pdf/.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Henvendelse af 9/2-16 fra Advokatrådet og Advokatsamfundet om at de ønsker foretræde for udvalget og om deres rapport "Retssikkerhed i forvaltningen"
1599115_0013.png
RETSSIKKERHED I FORVALTNINGEN
13
Fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv er der derfor et behov for, at det står
borgeren klart, at konsekvensen af at overse et digitalt brev er den samme som
at overse et brev i den fysiske postkasse. Der er således et stort oplysningsbehov
for at sikre, at borgerne er bevidste om betydningen af at modtage posten digitalt.
Samtidig skal det sikres, at borgeren fortsat er bevidst om at tømme postkassen
ude ved vejen.
12
For at undgå risikoen for retstab vil det derfor ikke være tilstræk-
keligt, hvis forvaltningen henviser til, at dette fremgår af lovgivningen.
ADVOKATRÅDET ANBEFALER
· at IT-systemerne har en sådan kvalitet og tilgængelighed i brugerflade, som
sikrer borgernes rettigheder og iagttagelse af pligter, således at alle, der skal
betjene sig af systemerne, borgere såvel som virksomheder og disses rådgi-
vere, ældre som unge, kan gøre brug af de digitale løsninger, og
· at der indføres automatisk modtagelseskvittering i alle digitale løsninger.
Advokatrådet hilser informationskampagnen, som startede 18. august 2014 og
sluttede 31. januar 2015 velkommen. Kampagnen fordelte sig på de fire gængse
medieplatforme: web, printmedier, outdoor og TV.
13
Det er dog Advokatrådets op-
fattelse, at mediekampagnen i vidt omfang henvendte sig til borgere, som i forvejen
var digitaliseringsklare, men ikke borgere, som ikke har eller alene har begrænset
mulighed for at være digitaliseringsparate. Advokatrådet påpeger, at det i sidste
ende må være den enkelte myndigheds ansvar at sikre sig, at borgerne kan mod-
tage oplysninger fra forvaltningen.
ADVOKATRÅDET ANBEFALER
· at forvaltningen har et særligt fokus på grupper, som erfaringsmæssigt er
uden for forvaltningens rækkevidde, og derfor fortsat skal kontaktes med fy-
sisk post.
12
13
Når det gælder borgerens mulighed for at henvende sig digitalt til myndighederne, blev der med
indsættelse af § 32 a i forvaltningsloven skabt hjemmel til det enkelte ministerområde inden
for sin ressort at kunne fastsætte regler om ret til at henvende sig via digital kommunikation
og herunder fjerne formkrav, der hindrer borgeren i dette. Der er (endnu) ikke en tilsvarende
bestemmelse, der generelt giver vedkommende minister hjemmel til at fastsætte regler, der
fjerner formkrav, der hindrer myndigheden i at henvende sig digitalt til borgeren. Det betyder, at
borgeren af rent formelle årsager er nødt til at tjekke sin post flere steder.
Borger.dk/for-myndigheder/Sider/kampagnematerialer-2014
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Henvendelse af 9/2-16 fra Advokatrådet og Advokatsamfundet om at de ønsker foretræde for udvalget og om deres rapport "Retssikkerhed i forvaltningen"
1599115_0014.png
14
RETSSIKKERHED I FORVALTNINGEN
TILLID TIL FORVALTNINGENS MYNDIGHEDSUDØVELSE
Digitaliseringen bør øge tilliden til forvaltningens myndighedsudøvelse og forebyg-
ge opfattelsen af en forvaltning, der kun kan nås via cyberspace. Selvom tilgænge-
ligheden til forvaltningen forøges drastisk ved digitaliseringen, for eksempel via
digitale selvbetjeningsløsninger, der kan benyttes døgnet rundt, er det væsentligt,
at man som borger og virksomhed stadig kan kontakte forvaltningen fysisk eller
per telefon. I dag varetages mange henvendelser af borgerservice, som er med til
at bringe forvaltningen tættere på borgeren og løse mange dagligdagsproblemer.
Retten til, at borgeren lader sig partsrepræsentere efter forvaltningslovens § 8, stil-
ler endvidere krav til den digitale forvaltning. Folketingets Ombudsmand har i flere
sager udtalt, at digitale kommunikationsplatforme skal kunne håndtere kommuni-
kation med en partsrepræsentant for at være i overensstemmelse med borgerens ret
til at lade sig repræsentere.
14
Det kan være relevant i forbindelse med elektroniske
ansøgningsskemaer, at partsrepræsentanten kan logge ind på vegne af borgeren.
Det kan også være relevant i forbindelse med den løbende korrespondance mellem
myndighed og partsrepræsentant undervejs i sagsbehandlingen. Det er afgørende,
at den digitale kommunikation muliggør inddragelse af partsrepræsentanten.
ADVOKATRÅDET ANBEFALER
· at de lokale afdelinger af borgerservice opretholdes, og
· at alle dele af forvaltningen fastholder en tilgængelighed via telefonen, enten
i et vist tidsrum eller således, at man som borger kan blive ringet op. Dette
kan medvirke til at sikre tilliden mellem borgeren og forvaltningen, som er en
væsentlig grundsten i en velfungerende retsstat
14
Se blandt andet FOB 2011 12-1 og FOB 2012-5
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Henvendelse af 9/2-16 fra Advokatrådet og Advokatsamfundet om at de ønsker foretræde for udvalget og om deres rapport "Retssikkerhed i forvaltningen"
1599115_0015.png
RETSSIKKERHED I FORVALTNINGEN
– Advokatrådet 2015
Design:
ESSENSEN.COM
Tryk: Jørn Thomsen, Elbo A/S
Oplag: 500 stk.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Henvendelse af 9/2-16 fra Advokatrådet og Advokatsamfundet om at de ønsker foretræde for udvalget og om deres rapport "Retssikkerhed i forvaltningen"
1599115_0016.png
16
RETSSIKKERHED I FORVALTNINGEN