SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 177
Offentligt

›

DE UDSATTE BØRN

JANUAR 2016

NØGLETAL

DE UDSATTE BØRN

– NØGLETAL

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

De udsatte børn – nøgletal

1. udgave, 1. oplag 2016

Produktion: Kommuneforlaget A/S

Design: e-Types

Tryk: Rosendahl – Schultz Grafisk

Foto: Rie Neuchs, Colourbox

Weidekampsgade 10

2300 København S

Tlf. 3370 3370

[email protected]

www.kl.dk

Produktionsnr. 830142

ISBN 978-87-93365-28-5

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Indhold

De udsatte børn – nøgletal

INDHOLD

INDLEDNING

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

TEMA 1 /

KOMMUNALE INDSATSER

TIL UDSATTE BØRN OG UNGE

TEMA 2 /

UDSATTE BØRN OG

UNGES SKOLEGANG

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Alle børn skal lære og udvikle sig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Oversigt over tema 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Med indsatstrappen som afsæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Oversigt over tema 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Kommunernes samlede udgifter

til udsatte børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Kommunernes brug af

forebyggende foranstaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Kommunernes brug af

anbringelser uden for hjemmet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Sen skolestart, elevfravær og segregering

blandt udsatte børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Udsatte børn og unges resultater i folkeskolen . . . . . . . . . . . 37

Vejen til en ungdomsuddannelse

for udsatte børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

TABELLER /

KOMMUNEFORDELTE NØGLETAL

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Indledning

De udsatte børn – nøgletal

INDLEDNING

KL kom i foråret 2015 med udspillet ’De udsatte børn – Fremtiden er deres’,

som slog fast, at alle børn og unge skal være en del af fællesskabet. Denne nøgle-

talspublikation er en opfølgning på udspillet og kan bruges som inspirations-

kilde til de politiske og faglige drøftelser i kommunerne. Både i forhold til

målsætninger, prioriteringer og tiltag på det udsatte børne- og ungeområde.

I kommunerne skal vi bruge vores tid og

kræfter på indsatser, der virker. Vi står

midt i et paradigmeskifte; fra at have

henvist børn og unge med særlige behov

til specialiserede tilbud, er kommunerne

godt i gang med en omstilling, der sikrer,

at hovedparten af alle børn og unge kan

være i et almindeligt dagtilbud, gå i skole,

få en ungdomsuddannelse og have et fri-

tidsliv på lige vilkår.

Paradigmeskiftet handler i høj grad om

styring og ledelse – både fagligt og kom-

munalpolitisk. I ’De udsatte børn – Frem-

tiden er deres’ kommer KL med en række

konkrete anbefalinger til en styrket ind-

sats, der tager udgangspunkt i barnet og

de unge og deres muligheder for at opnå

bedre livsbetingelser. Anbefalingerne er

formuleret i samarbejde med en række

kommuner.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Indledning

De udsatte børn – nøgletal

Realisering af anbefalingerne hviler på

en grundlæggende præmis om, at vi ser

sociale indsatser som sociale investerin-

ger i stedet for alene at opfatte dem som

udgiftsposter. Det handler ikke om flere

penge, men om klogere og prioriterede

investeringer, der gavner og understøtter

området fagligt såvel som økonomisk.

Kommunerne anvender godt 14 mia. kr.

årligt på det udsatte børne- og ungeom-

råde. Men spørgsmålet er, om vi bruger

alle pengene rigtigt. I udspillet anbefaler

KL, at kommunerne tager budgettet på

børne- og ungeområdet op til overve-

jelse og laver en klar strategi for, hvor de

prioriterede investeringer skal ske, samt

hvor gevinsterne hentes på kort og lang

sigt. Det er væsentligt at forholde sig stra-

tegisk til, om pengene prioriteres på de

rette indsatser.

For at kunne foretage denne priorite-

ring er det nyttigt at kunne inddrage en

række centrale nøgletal. Nøgletal fortæl-

ler ikke hele historien – og de giver ikke

alle svarene. I forlængelse heraf tager

nøgletallene ikke højde for socioøkono-

miske forskelle mellem kommunerne.

Forskelle mellem kommunerne kan der-

for i nogen grad forklares ved forskelle i

socioøkonomisk sammensætning. Men

nøgletallene kan alligevel give en tem-

peraturmåling på status i kommunen på

udsatte børn- og ungeområdet og der-

med en pejling på, hvor der er potentiale

for at nytænke og forbedre indsatsen.

Nedenfor har vi kort opsummeret nogle

af de væsentligste tendenser, som nøgle-

talspublikationen viser:

samlede udgifter, der går til forebyg-

gende foranstaltninger. Det peger på

en intensivering af indsatsen blandt

de børn og unge, som får forebyg-

gende foranstaltninger.

•

Der er i samme periode sket et fald i

andelen af forebyggende foranstalt-

ninger, som gives til de yngre alders-

grupper,

mens der er en stigning i

forebyggende foranstaltninger til de

ældste børn og unge. I nogle kommu-

ner ligger andelen af alle forebyggen-

de foranstlatninger, som er blandt

førskolebørn på 4 pct., mens andelen

i andre kommuner er over 20 pct.

På landsplan er antallet af anbragte

børn og unge faldet svagt i perioden

2009-2013.

Samtidig har der været

en stabil positiv udvikling, hvor færre

børn og unge anbringes på døgninsti-

tution til fordel for flere anbringelser

i familiepleje. Den stabile udvikling

•

Antallet af børn og unge med fore-

byggende foranstaltninger ligger

stabilt på landsplan i perioden 2010-

2013, men der ses store forskelle

kommunerne imellem.

Kommu-

nerne har under et øget andelen af de

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Indledning

De udsatte børn – nøgletal

dækker over væsentlige forskelle

mellem de enkelte kommuner, hvor

nogle kommuner har op mod 80 pct.

af alle anbragte børn og unge i fami-

liepleje, mens det for de kommuner,

som ligger lavest, kun drejer sig om

knap 30 pct.

•

Der er store forskelle i kommuner-

nes udgifter til forebyggende for-

anstaltninger og anbringelser.

Det

dækker dels over forskelle i demogra-

fiske og socioøkonomiske vilkår, dels

forskelle i faglige og økonomiske til-

gange til området. F.eks. går spændet i

anbringelsesudgifter fra godt 400.000

kr. til knap 1.200.000 kr. pr. års an-

bringelse på tværs af kommuner.

Det er kun omkring halvdelen af

de udsatte børn og unge i 9. klasse

i 2014, der slutter skoleåret med at

få en afgangsprøve,

hvor den gen-

nemsnitlige andel af ikke-udsatte

med afgangsprøve er knap 95 pct. Det

skyldes bl.a., at mange udsatte elever

fritages fra eksamen. Der har dog

været en positiv udvikling i perioden

2010-2014, således at flere anbragte

børn og unge får en afgangsprøve på

landsplan.

Udsatte børn og unge har på lands-

plan tolv gange så stor sandsynlig-

hed for at gå i specialklasse som

andre børn,

men udviklingen viser,

at kommunernes politik de senere år,

om at inkludere flere elever i alme-

nundervisningen, også omfatter de

udsatte børn. Der er således færre ud-

satte børn i specialtilbud i skoleåret

2014/2015 end i 2012/2013. Der ses

en svag tendens til, at segregerings-

graden er højere i Østdanmark end i

Vestdanmark.

De udsatte børn og unge klarer sig

markant dårligere end deres jævn-

aldrende ved folkeskolens afgangs-

prøve.

Samtidig viser udviklingen

i karaktergennemsnittet ved folke-

skolens afgangsprøver, at de udsatte

børn og unge ikke klarer sig bedre i

2014 end i 2010 på landsplan.

•

Udviklingen i perioden 2010-2014

viser, at de udsatte unge fortsat hal-

ter bagefter i forhold til at komme i

gang med og fuldføre en ungdoms-

uddannelse.

Kun halvt så mange ud-

satte 25-årige har gennemført en ung-

domsuddannelse i 2014 sammenlig-

net med de ikke udsatte 25-årige. Der

er samtidig stort set ikke sket en ud-

vikling de sidste fire år på landsplan i

andelen af udsatte unge, som har gen-

nemført en ungdomsuddannelse.

LÆSEVEJLEDNING

Nøgletalspublikationen er opdelt i to temaer. Tema 1 sætter fokus på forebyg-

gelses- og anbringelsesforanstaltninger til udsatte børn og unge, mens tema 2

handler om udsatte børn og unges skolegang.

For hvert nøgletal beskrives de landsdækkende udviklingstendenser, samt situ-

ationen på kommunalt niveau. Der stilles også en række refleksionsspørgsmål,

som lægger op til en politisk drøftelse i forhold til det givne nøgletal. Et eksem-

pel er nøgletallet vedrørende andelen af udsatte børn og unge i 9. klasse, som

slutter skoleåret med en afgangsprøve. Her lægges op til en drøftelse af, hvor

stor en andel af de udsatte børn og unge, som får folkeskolens afgangsprøve i

jeres kommune, samt hvorvidt kommunen har en strategi for, hvordan det sik-

res, at flere udsatte børn og unge får folkeskolens afgangsprøve.

Tanken med nøgletalspublikationen er således, at den kan læses i nedslag alt

efter hvilket tema eller nøgletal, som der særligt ønskes at sætte fokus på (se

oversigten på næste side for et overblik over alle publikationens nøgletal). For

alle de nøgletal, hvor det er muligt, fremgår kommunespecifikke tal. I pub-

likationen er de kommunale nøgletal illustreret på danmarkskort, mens det

bagerst i publikationen er muligt at finde tabeller med tallene for de enkelte

kommuner. Det gør det muligt at bruge tallene til en lokal, politisk diskussion

af, hvorvidt kommunerne har den rette indsats.

Det er vigtigt at pointere, at forskelle mellem kommunerne ikke alene skyldes

forskel i faglige tilgange til det udsatte børne- og ungeområde. Forskelle kan

også skyldes forskellige udgiftsbehov, som afspejler den enkelte kommunes

demografiske og socioøkonomiske sammensætning.

Begrebet ”udsatte børn og unge” dækker i denne publikation over både socialt

udsatte børn og unge samt børn og unge med nedsat funktionsevne, som mod-

tager/har modtaget en social foranstaltning efter servicelovens § 52, stk. 3 og

§76 stk. 3. Forebyggende indsatser efter § 11 er ikke omfattet, idet kommuner-

ne ikke registrerer brug af denne paragraf. Dette skal holdes for øje, når der ses

på de nøgletal, som omhandler forebyggende indsatser.

Hvis kommunen er interesseret i at se nærmere på de kommuner, som er mest

sammenlignelige med ens egen kommune, er det muligt at finde ”de mest sam-

menlignelige kommuner” i FLIS, enten på landsplan eller i regionen.

•

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Indledning

De udsatte børn – nøgletal

› Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

› Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

Indledning

De udsatte børn – nøgletal

TEMA 1 /

KOMMUNALE

INDSATSER TIL

UDSATTE BØRN

OG UNGE

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

MED

INDSATSTRAPPEN

SOM AFSÆT

Der er et betydeligt potentiale for udsatte børn og unge og dermed også et væsentligt sam-

fundsøkonomisk potentiale, hvis vi i kommunerne tager afsæt i den nyeste forskning. Den

peger på, at de mest virksomme indsatser er dem, der er tættest på en opvækst i en almindelig

familie. Det kræver, at kommunerne tilrettelægger de sociale indsatser som tidsafgrænsede

’pit stops’ på vej tilbage til almenområdet og i større udstrækning benytter anbringelse i slægt

og netværk som alternativ til de traditionelle anbringelsesformer.

For at omstillingen skal lykkes, skal

arbejdet med virksomme metoder og

fokus på målbare mål, monitorering, eva-

luering og opfølgning styrkes. Fokus for

alle indsatser bør være, at de bidrager til

progression i barnets, den unges og fami-

liens liv – hvis ikke, skal de standses og

erstattes af andre indsatser.

Vi taler i Danmark ofte om den ’svenske

model’, når vi skal beskrive udviklin-

gen af de kommunale indsatser på det

udsatte børne- og ungeområde. Her er

indsatstrappen et af kerneprincipperne

(se figur 1). Indsatstrappen understreger

fokus på to ting: 1) at forebyggelse og

intervention i eget miljø altid er målet,

og 2) at indsatser over for børn og unge

altid sker ud fra et forløbsperspektiv,

som sikrer gradvis nedtrapning af indsat-

sen med henblik på at komme tilbage til

almenmiljøet.

Det indebærer, at indsatserne tænkes i et

normaliseringsperspektiv, hvor der bør

anvendes en bred palet af forebyggende

foranstaltninger, som skal bidrage til at

fastholde barnet eller den unge i en så

normal tilværelse som muligt bl.a. ved at

arbejde med forældrenes kompetencer.

Det kræver systematisk arbejde med at

inddrage barnets familie og netværk i

hele sagsforløbet og på alle indsatstrin.

Derved sikres, at foranstaltningerne til

udsatte børn og unge er så tæt på en op-

vækst i en almindelig familie som muligt.

Det betyder eksempelvis, at plejefami-

lier altid vælges frem for institutions-

anbringelser, når det er muligt. Hvis det

er nødvendigt at anbringe et barn på en

institution, så er forløbet kort, målrettet

og intensivt med det formål, at barnet

skal tilbage til plejefamilien, egen fami-

lie eller et andet mindre indgribende

tilbud.

Det er væsentligt at understrege, at ind-

satstrappen ikke afspejler økonomien på

de enkelte trin. Pointen er, at en intensiv

målrettet indsats på den korte bane kan

føre til, at barnet, den unge og deres fa-

milie på sigt klarer sig med så lidt støtte

som muligt.

I tema 1 har vi samlet en række centrale

nøgletal for kommunernes samlede ud-

gifter til udsatte børn og unge, og vi går

i dybden med kommunernes brug af

forebyggende og anbringende foranstalt-

ninger.

› Figur 1 Indsatstrappen

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

OVERSIGT

OVER TEMA 1

Dette tema indeholder en række nøgletal, som fortæller om kommunernes

udgifter og indsatser. Nedenfor er en oversigt over alle nøgletallene i tema 1.

Kommunernes samlede udgifter

til udsatte børn og unge

Nøgletal 1 /

Nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge

Der er store forskelle mellem kommu-

nerne på, hvor meget der anvendes til

udsatte børn og unge pr. indbygger. Den

kommune med de højeste nettodriftsud-

gifter bruger således lidt mere end fire

gange så mange penge på udsatte børn

og unge som den med de laveste netto-

driftsudgifter.

Nøgletal 2 /

Udvikling i udgifter til udsatte børn og unge

Udgifterne til udsatte børn og unge har på

landsplan ligget meget stabilt de sidste år,

men der er dog meget forskellige udvik-

linger i udgifter på tværs af kommunerne.

Mens nogle har oplevet udgiftsvækst, har

andre reduceret udgifterne.

Kommunernes brug af

forebyggende foranstaltninger

Nøgletal 3 /

Antal børn og unge med en

forebyggende foranstaltning

Antallet af børn og unge med forebyg-

gende foranstaltninger ligger stabilt i

perioden fra 2010-2013, men samtidig

ses der store forskelle kommunerne

imellem.

Nøgletal 4 /

Andel samlede udgifter

der går til forebyggelse

Kommunerne har på landsplan øget an-

delen af de samlede udgifter, der går til

forebyggende foranstaltninger. Nøgletal

3 og 4 peger således på en intensivering

af indsatsen blandt de børn og unge, som

får forebyggende foranstaltninger.

Nøgletal 5 /

Forebyggende foranstaltninger

fordelt på aldersgrupper

Der er sket et fald fra 2009 til 2013 i an-

delen af forebyggende foranstaltninger,

som gives til de yngre aldersgrupper og

samtidig en stigning til de ældste børn

og unge. Idet der ikke er flere børn, som

modtager forebyggende foranstaltninger

i perioden, sker der en omprioritering

mellem aldersgrupperne.

Kommunernes brug af

anbringelser

Nøgletal 6 /

Antal anbragte børn og unge

Udviklingen viser, at antallet af anbragte

børn og unge er faldet svagt i perioden

2009-2013. En forklaring kan være, at

kommunerne i samme periode er i gang

med at omlægge fra anbringelser til mere

forebyggende foranstaltninger.

Nøgletal 7 /

Gennemsnitlig anbringelsesvarighed

og alder ved førstegangsanbringelse

Der er sket en jævn stigning i anbringel-

sesvarigheden i perioden 2009 til 2013.

Til gengæld ligger gennemsnitsalderen

for førstegangsanbringelser stabilt på

knap 12 år i samme periode.

Nøgletal 8 /

Andel anbragte på døgninstitution,

i familiepleje og netværkspleje

Gennem de senere år har der været en

stabil udvikling, hvor færre børn og unge

anbringes på døgninstitution til fordel

for flere anbringelser i familiepleje.

Nøgletal 9 /

Gennemsnitlig udgift pr. helårsanbragt

Nøgletallet viser store forskelle i gen-

nemsnitlig anbringelsesudgift på tværs

af kommunerne. Ligesom for de gen-

nemsnitlige udgifter til hele området har

den kommune med de højeste gennem-

snitlige udgifter pr. helårsanbragt cirka

fire gange så høje udgifter, som den kom-

mune med de laveste gennemsnitlige ud-

gifter pr. helårsanbragt.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

KOMMUNERNES SAMLEDE UDGIFTER

TIL UDSATTE BØRN OG UNGE

Kommunerne bruger godt 14 mia. kr. årligt på udsatte børn

og unge. Spørgsmålet er imidlertid, om alle pengene bruges

rigtigt. Pengene skal bruges der, hvor vi får mest for dem. Ud-

gifter til udsatte børn og unge skal i høj grad ses som investe-

ringer i fremtiden. Investeringen skal derfor foretages, hvor

afkastet og effekten er størst.

Meget tyder på, at et massivt fokus på

forebyggelse, herunder også inddragelse

af familien og netværkets ressourcer,

medfører, at behovene for støtte til udsat-

te børn og unge reduceres senere i livet.

Flere kommuner har således eksempler

på, at forebyggende indsatser også på en

kortere bane giver økonomiske gevinster,

samtidig med at barnet eller den unge får

forbedret sine livsmuligheder.

Der kan derfor være behov for at se på,

om pengene bruges rigtigt. Anvendes

de, hvor effekten er størst? Der kan være

behov for at omprioritere midlerne i

budgettet. Måske skal midlerne i hø-

jere grad anvendes i sundhedsplejen og

dagtilbuddene, hvis det kan føre til, at

familiens problemer håndteres tidligere,

og færre derfor senere får behov for en

anbringelse og alle de afledte negative ef-

fekter heraf, som forskningen har påvist.

Der er mange penge at spare og mange

skæbner at redde.

NETTODRIFTSUDGIFTER TIL

UDSATTE BØRN OG UNGE

›

NETTODRIFTSUDGIFTER TIL UDSATTE

BØRN OG UNGE PR. 0-22 ÅRIG

Nøgletallet viser den gennemsnitlige udgift

til området for udsatte børn og unge pr .

0-22-årig . Udgifterne opgøres på baggrund

af regnskab 2014 som summen af funktion

5 .25 .17 og 5 .28 .20-5 .28 .24 (PL-reguleret,

2015 pris- og lønniveau) . Antal 0-22-årige er

opgjort pr . 1 . januar 2014 . Regnskabstal er

fra FLIS, mens indbyggertal er fra statistik-

banken .dk .

Store forskelle på gennemsnitligt

udgiftsniveau til udsatte børn og unge

Der er store forskelle mellem kommuner-

ne på, hvor meget der anvendes til udsat-

te børn og unge pr. indbygger. Den kom-

mune, som bruger flest penge, bruger lidt

mere end fire gange så meget på udsatte

børn og unge pr. 0-22-årig som den kom-

mune, der anvender færrest. Spændet går

fra ca. 4.000 kr. til godt 22.000 kr. pr. 0-22-

årig. Der kan være mange gode grunde

til disse forskelle, fx demografisk og

socioøkonomisk sammensætning. Men

forskellene kan også skyldes forskellige

prioriteringer, der giver udslag i forskel-

lige serviceniveauer og forskellige valg af

indsatser. Man bør derfor i den enkelte

kommune overveje, hvorfor man har det

udgiftsniveau, man har.

•

Hvad begrunder kommunens ud-

giftsniveau? Ligger kommunen no-

genlunde på niveau med sammenlig-

nelige kommuner?

Er det en politisk prioritering, at de

gennemsnitlige udgifter er hhv. høje

eller lave?

•

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

•

Er der i budgettet foretaget en be-

vidst prioritering af midlerne mellem

områder for udsatte børn og unge

og tilstødende områder, der sikrer, at

pengene anvendes, hvor de forventes

at få størst effekt?

› Kort 1 Nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge pr. 0-22 årig, 2014 (kr.)

KL anbefaler, at budgetlægningen bidra-

ger til at sikre sammenhæng på tværs af

fagområderne, og at pengene anvendes,

hvor de giver størst effekt. En lang række

kommuner er i dag i gang med projekter,

der sætter fokus på bl.a. de dyreste fami-

lier for at blive skarpere på, hvad det er

for ydelser disse familier modtager og

med afsæt heri finde ud af, om man kan

sammensætte ydelserne og hele sagsfor-

løbet på en mere helhedsorienteret og

hensigtsmæssig måde.

Erfaringerne fra de kommuner, der er

kommet længst, er, at man ofte finder

nye behov, når man sætter sig sammen

på tværs af fagområder om den enkelte

familie. Det kan fx være behov for nye

ydelser til erstatning af hidtidige ydelser.

Erfaringen er samtidig, at den samlede

pakke af ydelser typisk bliver billigere,

og at familiens tilfredshed og trivsel øges

i takt med at indsatserne tilrettelægges

mere helhedsorienteret.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

UDVIKLING I UDGIFTER

TIL UDSATTE BØRN OG UNGE

›

UDVIKLING I NETTODRIFTS-

UDGIFTER TIL UDSATTE BØRN

OG UNGE PR. 0-22 ÅRIG

Nøgletallet viser udviklingen i udgifterne

til udsatte børn og unge pr . 0-22-årig fra

regnskabsår 2013 til regnskabsår 2014 i

procent . Regnskabstal er fra FLIS og opgø-

res som summen af funktion 5 .25 .17 og

5 .28 .20-5 .28 .24 (PL-reguleret, 2015 pris- og

lønniveau) . Antal 0-22-årige er opgjort på

baggrund af tal fra statistikbanken .dk hen-

holdsvis 1 . januar 2013 og 1 . januar 2014 .

Stabil udgiftsudvikling dækker over

store forskelle mellem kommunerne

Udgifterne til udsatte børn og unge har

på landsplan ligget meget stabilt på ca.

9.400 kr. pr. 0-22-årig de sidste år (se

figur 2). Denne stabilitet dækker dog

over forskellige udviklinger på tværs af

kommunerne. Mens nogle har oplevet

udgiftsvækst, har andre formået at redu-

cere udgifterne. I hver ende af skalaen ses

fra 2013 til 2014 stigninger og fald på op

til godt 20 pct. Området er følsomt over

for dyre sager, der enten kommer til eller

afvikles. En del af forklaringen ligger dog

formodentlig også i kommunens tilgang

til området.

•

Hvad forklarer jeres kommunes

udgiftsudvikling? Er der tale om en

prioriteret udvikling?

Skyldes udviklingen, at kommunen

har gjort noget anderledes fra 2013

til 2014, fx ændret på tilbudsviften?

Er udviklingen primært drevet af

ændrede enhedspriser eller ændret

antal eller behov blandt de berørte

børn og unge?

Kan der opnås fordele ved at samar-

bejde om indsatser på tværs af kom-

muner?

•

› Figur 2 Udvikling i nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge pr. 0-22 årig (kr.)

•

Note: Udvikling i nettodriftsudgifter siden 2009 er opgjort på baggrund af regnskabstal fra Danmarks

Statistik .

Det er vigtigt for styringen af et område,

at man ved, hvad der driver udviklingen.

Kun ved at vide, om det fx er antallet af

sager eller priserne, der stiger eller falder,

kan man tilrettelægge de initiativer, der

kan imødegå udviklingen. Særligt når

der er tale om udgiftsdrivende stigninger

er det vigtigt at tage stilling til, om der er

tale om en prioriteret udvikling, eller om

der er behov for at vende udviklingen.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

Redskaber kan være at overveje sammen-

sætningen af kommunens tilbudsvifte

samt serviceniveau og adgangskriterier

for de forskellige indsatser. I forlængelse

heraf er det ligeledes vigtigt hele tiden at

følge op på sagerne og ændre indsatsen

i takt med udviklingen for barnet/den

unge. Indsatserne skal nedskaleres, og

sagerne skal afsluttes, når der ikke læn-

gere er behov for en social indsats. Og

indsatserne skal omvendt også (kortva-

rigt) opskaleres, hvis det er nødvendigt

for at vende udviklingen for barnet eller

den unge.

› Kort 2 Udvikling i nettodriftsudgifter til udsatte

børn og unge pr. 0-22-årig fra 2013 til 2014 (pct.)

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

KOMMUNERNES BRUG AF

FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER

Den nyeste forskning indikerer, at kommunerne bør prioritere forebyggende indsatser, og at

det på sigt vil kunne føre til lavere udgifter for kommunen under ét. Det er imidlertid svært at

fastsætte, hvad der er det rigtige niveau for forebyggende indsatser. De udsatte børn og unge

skal have de indsatser, de har behov for. Det handler således mere om, hvor tidligt kommu-

nerne sætter ind, end hvor mange penge der bruges på forebyggelse. Andelen af ressourcer, der

bruges på forebyggelse, kan dog bruges som en indikator på, hvor højt forebyggelse prioriteres.

Den amerikanske økonom, nobelpris-

tager og formand for bestyrelsen af

Trygfondens Børneforskningscenter på

Aarhus Universitet James J. Heckman har

vist, at det er en langt bedre forrentning

for samfundet at investere i de helt små

børns udvikling, end at vente til de kom-

mer i skole.

En forudsætning for at kunne opspore

og forebygge problemer blandt udsatte

børn og unge er, at de voksne omkring

dem opdager selv små tegn på, at de ikke

trives og udvikler sig, som de skal. Men

meget tyder på, at indsatsen, på trods

af tidlige signaler, fortsat først starter,

når problemerne har vokset sig store.

Erfaringer med at arbejde med opspo-

ringsmodeller viser, at indsatsen sættes

i gang op til 1�½ år tidligere end før i de

kommuner, som systematisk arbejder

med opsporingsmodeller, fordi medar-

bejderne har fået styrket deres handle-

kompetencer i forhold til at reagere på

en bekymring for et barns trivsel.

Det er desværre ikke muligt at vise

udviklingen i den familieorienterede

rådgivning og forebyggelse efter § 11 i

serviceloven. De nøgletal, som præsente-

res i det følgende, er således alle typer af

individrettede forebyggende foranstalt-

ninger efter § 52, stk. 3 og §76 stk. 3 (fx

aflastningsophold, personlig rådgiver,

fast kontaktperson og praktikophold).

Dermed er det ikke muligt at se på sam-

menhængen mellem forebyggende for-

anstaltninger efter § 52 og § 11.

› Figur 3 Forrentning af social indsats i forhold til alder og målgruppe

Kilde: ”Return of Investment”, James J . Heckman, 2008 .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

3 OG 4 /

ANTAL BØRN OG UNGE MED EN

FOREBYGGENDE FORANSTALTNING

OG ANDEL AF SAMLEDE UDGIFTER,

DER GÅR TIL FOREBYGGELSE

›

ANTAL BØRN OG UNGE MED

FOREBYGGENDE FORANSTALTNING

PR. 1.000 0-22-ÅRIGE, 2013

Nøgletallet viser antallet af 0-22 årige, der

har været berørt af mindst én forebyggen-

de foranstaltning i løbet af 2013 i forhold

til det samlede antal 0-22 årige . Alle typer

af individrettede forebyggende foranstalt-

ninger efter § 52, stk . 3 og §76 stk . 3 indgår i

nøgletallet (fx aflastningsophold, personlig

rådgiver, fast kontaktperson og praktikop-

hold) . Forebyggende foranstaltninger efter

§11 er ikke omfattet . Nøgletallet er bereg-

net ud fra registerdata i Danmarks Statistiks

forskerservice .

Stabil udvikling i antallet af

børn og unge med forebyggende

foranstaltninger

Kommunerne har, jf. figur 5, på lands-

plan øget andelen af de samlede udgifter,

der går til forebyggende foranstaltninger.

Et mere indgående blik på nøgletallene

viser en intensivering af indsatsen blandt

de børn og unge, som får forebyggende

foranstaltninger, men ikke at flere børn

og unge får en forebyggende foranstalt-

ning.

Antallet af børn og unge med forebyg-

gende foranstaltninger ligger således sta-

bilt i perioden fra 2010-2013 på omkring

14 børn og unge ud af 1.000 0-22-årige

(svarende til 1-2 procent af alle børn og

unge). Der ses en stor variation på lands-

plan fra 4,9 børn og unge i forebyggende

foranstaltninger pr. 1.000 i den kom-

mune, som ligger lavest til 35,4 pr. 1.000

i den kommune, som ligger højest. Det

er i den sammenhæng relevant at hæfte

sig ved, at der er et sammenfald mellem

de kommuner, som har en høj andel

anbragte børn og unge, og de kommuner

som har en høj andel børn og unge i fore-

byggende foranstaltninger (jf. nøgletal

6). Det peger i retning af, at forskellene

på tværs af kommuner ikke alene er et

udtryk for forskellige valg i forhold til

foranstaltningstyper, men også skal ses

i lyset af kommunernes socioøkonomi-

ske vilkår, hvor kommuner med mange

udsatte børn og unge vil have en højere

andel af børn og unge med foranstaltnin-

ger generelt.

Samtidig viser kort 4, at andelen af udgif-

ter som går til forebyggende foranstalt-

ninger, er højere i Hovedstadsområdet

end resten af landet.

•

Hvordan ser udviklingen i antallet

af børn og unge i forebyggende for-

anstaltninger ud i jeres kommune?

Og hvordan ser enhedsudgifterne til

forebyggende foranstaltninger ud?

Har kommunen den rette balance

mellem forebyggende foranstaltnin-

ger og anbringelser.

Følger kommunen systematisk op på,

om de forebyggende foranstaltninger

opfylder deres formål?

Har kommunen opstillet en strategi

for brug af forebyggende foranstalt-

ninger? Viser tallene, at kommunen

er på rette vej?

›

ANDEL AF SAMLEDE UDGIFTER,

DER GÅR TIL FOREBYGGELSE

Nøgletallet angiver andelen af de samlede

nettodriftsudgifter til forebyggelse og an-

bringelse (funktion 5 .28 .20-5 .28 .24), der går

til forebyggelse (funktion 5 .28 .21) . Udgifter-

ne bygger på regnskab 2014 og er fra FLIS

(PL-reguleret, 2015 pris- og lønniveau) .

•

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

› Figur 4 Udvikling i antal børn og unge med

forebyggende foranstaltninger pr. 1.000 0-22-årige (personer)

› Kort 3 Antal børn og unge med forebyggende foranstaltning pr. 1.000 0-22-årige,

2013 (personer)

KL anbefaler, at kommunerne tager afsæt

i principperne i indsatstrappen, når

de tilrettelægger den kommunale til-

budsvifte for udsatte børn og unge. Det

indebærer, at der bør anvendes en bred

palet af forebyggende foranstaltninger,

som kan bidrage til at fastholde barnet

eller den unge i en så normal tilværelse

som muligt. Det kræver bl.a., at kom-

munen arbejder systematisk med at ind-

drage barnets familie og netværk i hele

forløbet, herunder arbejder systematisk

med forældrene hvis der er nedsatte eller

manglende forældrekompetencer.

Men det gælder også som for alle andre

indsatser, at forebyggende foranstaltnin-

ger kun skal fastholdes, hvis de skaber en

positiv forandring for barnet eller den

unge. Det er derfor vigtigt, at kommune

løbende følger op på, om de forebyg-

gende indsatser giver de resultater, som

er hensigten.

Note: I Læsø Kommune er der under 10 børn med forebyggende foranstaltninger i 2013, hvorfor ande-

len kan variere en del fra år til år . Data for Albertslund, Lejre og Middelfart Kommune er ikke godkendt

som fyldestgørende af kommunerne selv .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

› Figur 5 Udvikling i andel af samlede udgifter der går til forebyggelse (pct.)

› Kort 4 Andel af samlede udgifter, der går til forebyggelse, 2014 (pct.)

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER

FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER

›

ANDEL FOREBYGGENDE

FORANSTALTNINGER

BLANDT FØRSKOLEBØRN

Nøgletallet viser andelen af alle igang-

værende forebyggende foranstaltninger

blandt 0-17-årige i 2013, som er blandt før-

skolebørn . Alle typer af individrettede fore-

byggende foranstaltninger efter § 52, stk .

3 er inkluderet (fx aflastningsophold, per-

sonlig rådgiver, fast kontaktperson og prak-

tikophold) . Forebyggende foranstaltninger

efter §11 er ikke omfattet . Nøgletallet er

beregnet ud fra registerdata i Danmarks Sta-

tistiks forskerservice .

ældre og færre i den yngre aldersgruppe

modtager forebyggende foranstaltninger.

Kort 5 viser andelen af alle forebyggende

foranstaltninger i 2013, som er blandt

førskolebørn. Der er stor variation

imellem kommunerne. I nogle kom-

muner ligger andelen af alle forebyg-

gende foranstaltninger, som er blandt

førskolebørn, på 4 pct., mens andelen i

andre kommuner er over 20 pct. Det er

ikke muligt at pege på særlige mønstre i

fordelingen. En del af forklaringen skal

derfor nok søges i kommunens tilgang

til området, hvor det kan være relevant

at sætte fokus på, hvordan almen- og

socialområdet arbejder sammen om at

opspore og forebygge sociale problemer

blandt udsatte børn og unge.

Det skal bemærkes, at kommunernes

forbrug til forebyggende foranstaltnin-

ger alene opgøres på servicelovens § 52,

mens rådgivende og forebyggende ind-

› Figur 6 Udvikling i fordeling af forebyggende

foranstaltninger på forskellige aldersgrupper (pct.)

Brugen af forebyggende foranstalt-

ninger stiger med barnets alder

Der er sket et fald fra 2009 til 2013 i an-

delen af forebyggende foranstaltninger,

som gives til 0-6-årige samt 7-12 årige. Til

gengæld er der sket en stigning i andelen

af forebyggende foranstaltninger for

aldersgruppen 13-17-årige. Idet der ikke

er flere børn, som modtager forebyg-

gende foranstaltninger i alt i perioden,

viser figur 6 en udvikling, hvor flere i den

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

satser efter § 11 ikke opgøres. Det bety-

der, at der ikke er kendskab til, hvorvidt

faldet i forebyggende foranstaltninger

til børn under 12 år erstattes af familie-

orienteret rådgivning og forebyggelse

efter § 11, som har til formål at hindre,

at sociale problematikker udvikler sig til

egentlige ’sociale sager’.

•

Hvordan fordeler de børn og unge,

som modtager forebyggende foran-

staltninger sig aldersmæssigt i jeres

kommune? Er det udtryk for en be-

vidst prioritering?

Hvad er de typiske årsager til, at et

barn/en ung modtager en forebyg-

gende foranstaltning i jeres kom-

mune? Hvilke formål og kriterier har

kommunen formuleret i forhold til

brug af forebyggende foranstaltnin-

ger?

Har kommunen en fælles model for

opsporing og forebyggelse på tværs

af børne- og ungeområdet, så der er

enighed om, hvornår der skal udvi-

ses bekymring for et barn/en ung, og

ikke mindst hvordan der handles på

bekymringen?

Hvordan bruger kommunen de mu-

ligheder, som ligger i § 11 i servicelo-

ven i forhold til at opspore og fore-

bygge sociale problemer?

› Kort 5 Andel forebyggende foranstaltninger blandt førskolebørn, 2013 (pct.)

•

Ved at løse flere problemstillinger med

tidlige, forebyggende og familieoriente-

rede indsatser gives udsatte børn og unge

mulighed for at blive i det almene system

fremfor at blive ekskluderet til særtilbud.

Det øger deres chance for at bevare og

udbygge deres sociale netværk og rela-

tioner til jævnaldrende, hvilket kan øge

deres livsmuligheder på sigt.

Note: Kommuner markeret med grå på kortet har færre end fem forebyggende foranstaltninger blandt

førskolebørn, hvorfor andelen af diskretionshensyn ikke kan vises . Data fra Albertslund, Lejre og Mid-

delfart er ikke godkendt som fyldestgørende af kommunen . I andre kommuner er der færre end 10 før-

skolebørn med forebyggende foranstaltninger, hvorfor andelen kan variere en del fra år til år (se hvilke i

tabellen bagerst i publikationen) .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

KOMMUNERNES BRUG AF

ANBRINGELSER UDEN FOR HJEMMET

Der vil fortsat være børn og unge, som har behov for en anbringelse i en kor-

tere eller længere periode. KL og regeringen satte med Økonomiaftalen for

2013 fokus på, at brugen af plejefamilier skal øges til fordel for andre anbrin-

gelsesformer. Udviklingen går i den rigtige retning, idet der ses en stigning i

kommunernes brug af plejefamilier, herunder netværkspleje.

Det er fortsat et udviklingsområde for

kommunerne i langt højere grad at ud-

nytte ressourcerne i familiens netværk,

når et barn eller en ung anbringes. Det,

der kendetegner en netværksanbringelse,

er, at der ofte er tale om en anbringelse i

barnets egen biologiske familie. Det kan

dog også ske hos en nabo, en kammerats

forældre eller lignende. Det centrale er, at

der er en tilknytning mellem barnet og

plejeforældrene forud for anbringelsen.

Forskningen viser, at en stor del af de

børn og unge, der er anbragt i slægtsan-

bringelser, trives godt. Sammenlignet

med børn anbragt i plejefamilier oplever

slægtsplejeforældrene oftere barnet som

en fuldstændig integreret del af familien,

ligesom de oplever færre konflikter med

barnet. Samtidig har børnene et bedre

helbred, færre har psykosociale proble-

mer, og færre har begået småkriminalitet

sammenlignet med andre plejebørn.

Kommunernes satsning på familiepleje

og forebyggende foranstaltninger har de

senere år medført, at færre børn og unge

anbringes i døgntilbud. Det er en positiv

udvikling, idet den afspejler, at flere børn

og unge får en indsats, som er tættere på

en almindelig opvækst. Samtidig viser

nøgletallene, at udviklingen i antallet af

døgnanbringelser er ved at stabilisere sig.

Der vil også fremover være behov for

døgnanbringelser af udsatte børn og

unge, men tilbuddene skal fungere mere

fleksibelt, end de traditionelt har gjort,

og de skal kunne indgå i samspil med

kommunens øvrige tilbud. Der er behov

for, at døgninstitutionerne i højere grad

tilbyder intensive og tidsafgrænsede løs-

ninger samt udgående behandling som

et led i at sikre gradvis nedtrapning af

indsatsen.

ANTAL ANBRAGTE BØRN OG UNGE

›

ANTAL ANBRAGTE BØRN OG UNGE PR.

1.000 0-22-ÅRIGE

Nøgletallet viser antallet af 0-22 årige, der

har været berørt af mindst én anbringelse i

løbet af 2013 i forhold til det samlede antal

af 0-22 årige i kommunen . Alle typer af an-

bringelser er inkluderet (dvs . anbringelser

med samtykke, anbringelser uden sam-

tykke, kriminalitetsrelaterede anbringelser

og efterværn) . Og uanset anbringelsessted

(dvs . døgninstitution, socialpædagogisk

opholdssted, plejefamilie inkl . anbringelse

i slægt og netværk, eget værelse m .m .) .

Nøgletallet er beregnet ud fra registerdata i

Danmarks Statistiks forskerservice .

Fald i antallet af anbragte børn og unge

Figur 7 viser et svagt fald i antallet af

anbragte børn og unge i perioden 2009-

2013. I gennemsnit anbringer kommu-

nerne 10,8 børn og unge pr. 1.000 0-22-

årige. Det dækker over et stort spænd på

landsplan fra 3 pr. 1.000 børn og unge i

den kommune, som anbringer færrest til

33 pr. 1.000 i den kommune som anbrin-

ger flest børn og unge. Som det fremgår

af kort 6, er yder- og landkommuner

overrepræsenteret i forhold til antallet

af anbragte børn og unge. Det stemmer

overens med, at der ifølge SFI de seneste

årtier er sket en ændring i, hvor de ud-

satte børnefamilier er bosat, idet der er

kommet forholdsmæssigt flere udsatte

børnefamilier i land- og yderkommu-

nerne.

•

Hvordan ser udviklingen i antallet

af anbragte børn og unge ud i jeres

kommune? Er det udtryk for en be-

vidst politisk prioritering?

Har kommunen en strategi for brug

af anbringende foranstaltninger?

Viser tallene, at kommunen er på

rette vej?

•

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

› Figur 7 Udvikling i antal anbragte børn og unge pr. 1.000 0-22-årige (personer)

KL anbefaler, at kommunerne tager

afsæt i principperne i indsatstrappen,

når de tilrettelægger den kommunale

tilbudsvifte for udsatte børn og unge.

Deri ligger også en strategisk prioritering

af hvilke betingelser og formål, som skal

være opfyldt, når et barn eller en ung

anbringes, og som anbringelsesstedet

skal kunne leve op til.

› Kort 6 Antal anbragte børn og unge pr. 1.000 0-22-årige, 2013 (personer)

Note: Fanø og Læsø har færre end 10 anbragte børn i kommunen, hvorfor andelen kan variere en del

fra år til år .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

GENNEMSNITLIG ANBRINGELSES-

VARIGHED OG ALDER VED

FØRSTE ANBRINGELSE

›

GENNEMSNITLIG

ANBRINGELSESVARIGHED

Nøgletallet viser den gennemsnitlige va-

righed af alle igangværende anbringelses-

forløb pr . 31/12 2013 blandt anbragte 0-22

årige . Der er tale om den foreløbige anbrin-

gelsesvarighed på igangværende anbrin-

gelsesforløb og ikke den endelige varighed

af afsluttede anbringelsesforløb . Flere på

hinanden følgende anbringelsesforløb med

under 10 dage imellem betragtes som et

sammenhængende forløb . Nøgletallet er

beregnet ud fra registerdata i Danmarks Sta-

tistiks forskerservice .

Det er derfor væsentligt at sætte fokus

på kommunens tilgang til området, hvor

det kan være relevant at se på barnet/den

unges alder på anbringelsestidspunktet,

anbringelsesårsag samt valg af anbringel-

sesform.

•

Hvad er gennemsnitsalderen for før-

stegangsanbragte i jeres kommune?

Er det udtryk for en bevidst priori-

tering?

•

Hvad begrunder kommunens gen-

nemsnitlige anbringelsesvarighed?

Hvilke anbringelsesformer er de hyp-

pigst brugte i jeres kommune? Og er

det udtryk for en bevidst prioritering?

Hvad er de typiske årsager til, at et

barn/en ung anbringes i jeres kommu-

ne? Hvilke kriterier og forventninger

har kommunen formuleret i forhold

til valg af anbringelsesformer?

•

› Figur 8 Gennemsnitsalder for førstegangsanbragte 0-17-årige (år)

Børn og unge er anbragt i længere

tid og er i gennemsnit 11,8 år ved

første anbringelse

Anbragte børn og unge har i gennemsnit

foreløbigt været anbragt 59 måneder

svarende til knap 5 år. Der er sket en

jævn stigning i anbringelsesvarigheden

på 8 måneder i perioden 2009 til 2013.

Til gengæld ligger gennemsnitsalderen

for førstegangsanbringelser stabilt på

knap 12 år i samme periode (se figur 8).

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt de

sociale problematikker først for alvor

bliver synlige i før-teenageårene, eller om

der er behov for en ændret praksis.

Anbringelsesvarigheden er højere blandt

anbragte i familiepleje end anbragte på

døgninstitution (70 mdr. mod 47 mdr.).

Fordi andelen af anbragte i familiepleje

samtidig er i en positiv, voksende udvik-

ling, kan det være en del af forklaringen

på stigningen i den gennemsnitlige an-

bringelsesvarighed.

› Figur 9 Udvikling i gennemsnitlig anbringelsesvarighed, 0-22-årige (måneder)

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

•

Har kommunen en strategi for udvik-

ling af tilbudsviften på anbringelses-

området?

Hvordan arbejdes der med familien/

forældrene før, under og efter en an-

bringelse?

› Kort 7 Gennemsnitlig anbringelsesvarighed, 0-22-årige, 2013 (måneder)

•

Forskning viser, at jo tidligere der gribes

ind, des mere effektivt sikres en positiv

livsbane for udsatte børn. Det bør også

afspejle sig i kommunernes anbringelses-

mønstre.

Samtidig er det vigtigt, at foranstaltnin-

gerne til udsatte børn og unge er så tæt

på en opvækst i en almindelig familie

som muligt. Det betyder eksempelvis, at

plejefamilier vælges frem for instituti-

onsanbringelser, når det er muligt. Hvis

det er nødvendigt at anbringe et barn på

en institution, så bør der være fokus på,

at forløbet er målrettet og intensivt med

det formål, at barnet så vidt muligt skal

tilbage til plejefamilie, egen familie eller

et andet, mindre indgribende tilbud.

Note: I Læse og Fanø Kommune er anbringelsesvarigheden beregnet på under 10 anbragte børn, hvorfor

varigheden kan variere en del fra år til år .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

ANBRAGTE FORDELT PÅ DØGN-

INSTITUTION, I FAMILIEPLEJE

OG NETVÆRKSPLEJE

›

ANDEL ANBRAGTE FORDELT PÅ

DØGNINSTITUTION, FAMILIEPLEJE

OG NETVÆRKSPLEJE

Nøgletallet angiver andelen af alle anbragte

børn og unge pr . 31/12 2013 i alderen

0-22 år, som er anbragt på hhv . døgnin-

stitution, herunder sikrede institutioner,

socialpædagogiske opholdssteder og mini-

institutioner, eller i familiepleje, herunder

slægts- og netværksanbringelser . Desuden

opgøres særskilt andelen af alle anbragt i

familiepleje, som er i netværksanbringelser

og slægtsanbringelser . Nøgletallene er be-

regnet ud fra registre i Danmarks Statistiks

forskerservice .

og unge i familiepleje, mens det for de

kommuner, som ligger lavest, kun dre-

jer sig om knap 30 pct. Der er ligeledes

væsentlig forskel på, hvor mange af

børnene i familiepleje, der er i slægts- og

netværksanbringelse. For den kommune,

som ligger højest, drejer det sig om 40

pct., mens gennemsnittet er 12 pct.

•

Er det udtryk for en politisk priori-

tering, hvordan kommunens anbrin-

gelser af børn og unge fordeler sig på

hhv. døgninstitutioner, familiepleje

og netværkspleje?

•

Er der i kommunen fokus på hvilke

anbringelsestyper, der benyttes til

hvilke grupper af børn og unge og

med hvilket formål?

Har kommunen et særligt fokus på at

øge brugen af familiepleje, herunder

slægts- og netværksanbringelser?

Har kommunen et særligt fokus på,

hvordan brug af og samspil med

døgninstitutionerne skal udvikle

sig som et led i den kommunale til-

budsvifte?

•

› Figur 10 Udvikling i andel anbragte på døgninstitution og i familiepleje (pct.)

Stabil udvikling i de

kommunale anbringelsesmønstre

Gennem de senere år har vi set en stabil

udvikling, hvor færre børn og unge an-

bringes på døgninstitution til fordel for

flere anbringelser i familiepleje. Det lig-

ger godt i tråd med Økonomiaftalen for

2013, hvor KL og regeringen satte fokus

på, at brugen af plejefamilier, herunder

netværkspleje skal øges i forhold til

andre anbringelsesformer.

Den stabile udvikling dækker over

væsentlige forskelle mellem de enkelte

kommuner, hvor nogle kommuner har

op mod 80 pct. af alle anbragte børn

Note: Andelene summerer ikke til 100 pct ., fordi anbragte på kost- og efterskoler, skibsprojekter, særfor-

sorgsinstitutioner eller eget værelse ikke er med .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

I tilfælde, hvor en anbringelse er nødven-

dig, bør det primært ske som slægts- eller

netværksanbringelse eller anbringelse

i en plejefamilie. Samtidig bør der være

fokus på, at døgninstitutioner i højere

grad indgår i samspil med kommunens

øvrige tilbud. International forskning

peger på fire forhold, der er vigtige for, at

kortvarige anbringelser på institutioner

opnår succes. For det første skal anbrin-

gelsesindsatsen sammentænkes og inte-

greres med andre parallelle indsatser, der

gennemføres i barnets familie og net-

værk under anbringelse. For det andet

skal indsatsen være familiecentreret og

konsekvent involvere barnets familie i

behandlingsarbejdet på institutionen.

For det tredje skal indsatsen være reali-

stisk målrettet, og endelig for det fjerde

skal der være kontinuitet i behandlingen

i overgangen fra en institutionsanbrin-

gelse til de tiltag, som sker efter anbrin-

gelsens afslutning.

› Kort 8.1 Andel af anbragte i plejefamilie, 2013 (pct.)

Note: Kommuner markeret med grå på kortet har færre end fem anbragte børn i plejefamilie i kom-

munen, hvorfor andelen af diskretionshensyn ikke kan vises . I andre kommuner er der færre end 10

anbragte børn i plejefamilie, hvorfor andelen kan variere en del fra år til år (se hvilke i tabellen bagerst i

publikationen) .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

› Kort 8.2 Andel af plejefamilieanbragte, som er i slægts- eller netværkspleje, 2013 (pct.)

Note: Kommuner markeret med grå på kortet har færre end fem børn anbragt i slægts- eller netværksfa-

milie, hvorfor andelen af diskretionshensyn ikke kan vises . I andre kommuner er der færre end 10 børn

anbragt i slægts- eller netværkspleje, hvorfor andelen kan variere en del fra år til år (se hvilke i tabellen

bagerst i publikationen) .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

UDGIFTER PR. HELÅRSANBRAGT

›

GENNEMSNITLIG UDGIFT

PR. HELÅRSANBRAGT

Nøgletallet viser den gennemsnitlige ud-

gift for 1 års anbringelse . Gennemsnitsud-

giften opgøres som de samlede udgifter

til anbringelser i 2013 divideret med an-

tallet af helårsanbragte 0-22-årige i 2013 .

Nøgletallet inkluderer ikke anbringelser på

sikrede døgninstitutioner . Udgifterne er ba-

seret på regnskabstal fra FLIS som summen

af funktion 5 .28 .20 og 5 .28 .23 (PL-reguleret,

2015 pris- og lønniveau), mens antal hel-

årsanbragte 0-22- årige er beregnet på bag-

grund af beregninger på Danmarks Stati-

stiks registre (det samlede antal anbringel-

sesdage for alle anbragte i 2013 divideret

med 365 dage) .

kort 9). Ud over at forskellen i enheds-

udgifter kan skyldes forskelle i tyngden

af de anbragte børn og unges problemer,

kan der også være store forskelle både in-

denfor og på tværs af anbringelsestyper.

I de enkelte kommuner bør man derfor

overveje, om man har den rette tilgang til

anbringelser.

•

Hvis kommunen har mange dyre

anbringelser, er det så udtryk for en

bevidst prioritering fx at bruge sær-

ligt specialiserede tilbud til en særlig

målgruppe?

Er der fastsat retningslinjer for, hvor-

når de forskellige anbringelsestyper

skal tages i anvendelse?

•

Er der krav til, at sagsbehandlerne

altid skal undersøge mulighederne

og prisen for samme type anbringel-

se flere steder?

•

Det er afgørende, at kommunens sags-

behandlere er gode indkøbere. Man skal

sikre sig, at anbringelsen giver de enkelt-

indsatser, som jf. handleplanen vurderes

at give bedst effekt for det konkrete barn

eller den unge. Samtidig skal man sikre

sig, at man køber anbringelsen det sted,

hvor man får det nødvendige til den bil-

ligste pris. At sikre den billigste pris for

den rette indsats er en forudsætning i

servicelovens formålsparagraf.

Store forskelle på kommunernes

gennemsnitlige anbringelsesudgift

Anbringelser er blandt de dyreste foran-

staltninger til udsatte børn og unge. Det

er derfor afgørende, at anbringelserne

ikke bliver flere og dyrere, end det er

nødvendigt. Der er store forskelle i gen-

nemsnitlig anbringelsesudgift på tværs

af kommunerne. Spændet går fra godt

400.000 kr. til knap 1.200.000 kr. pr. an-

bringelse. Kommunerne med de højeste

gennemsnitlige anbringelsesudgifter er

hovedsageligt beliggende på Sjælland (se

› Figur 11 Udvikling i gennemsnitlig udgift pr. års anbringelse (kr.)

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

De udsatte børn – nøgletal

› Kort 9 Gennemsnitlig udgift pr. års anbringelse, 2013 (kr.)

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

TEMA 2 /

UDSATTE BØRN OG

UNGES SKOLEGANG

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

ALLE BØRN

SKAL LÆRE OG

UDVIKLE SIG

Kommunerne er i kontakt med stort set alle børn fra de er

helt små, til de går ud af folkeskolen. Det giver en særlig mu-

lighed for at arbejde med alle børns læring, så de udvikler sig

alderssvarende og får en ungdomsuddannelse. Det kræver, at

kommunerne hele vejen igennem et barns opvækst har fokus

på barnets trivsel og læring.

Forskning viser, at skolen kan være med

til at gøre en forskel for udsatte børn og

unges muligheder. Hvis der sættes mål-

rettet ind i forhold til børn og unges læ-

ring og uddannelse, vil det være muligt

at mindske betydningen af den sociale

baggrund. Med folkeskolereformen er

der sat fokus på, at folkeskolens elever

skal blive så dygtige, som de kan og tri-

ves uanset social baggrund. Samtidig

skal flere børn og unge undervises i den

lokale folkeskole, og færre børn og unge

skal udskilles til specialskoler eller døgn-

tilbud med interne skoletilbud.

KL og regeringen har aftalt, at flere ud-

satte børn og unge skal gennemføre

folkeskolens afgangsprøve. Folkeskolen

skal følge den enkelte elevs læring med

individuelle elevplaner med konkrete

mål, status og opfølgning på resultater.

Familieområdet skal i barnets og den

unges handleplan sætte konkrete mål for

barnets udvikling i skolen og følge op på

resultaterne af indsatsen. Der er derfor

en fælles interesse for både skole- og fa-

milieområdet i at styrke det tværprofes-

sionelle samarbejde omkring det enkelte

barn og opnå fælles mål.

I tema 2 har vi samlet en række centrale

nøgletal, der har betydning for udsatte

børn og unges skolegang, hvor vi viser

udviklingen for udsatte børn og unge

sammenlignet med andre børn og unge.

Nøgletallene er således opgjort både for

elever, som har eller har haft en social for-

anstaltning under serviceloven, og elever

der ikke har modtaget en foranstaltning.

Elever med en social foranstaltning under

serviceloven omfatter elever, som enten

er anbragt uden for hjemmet, eller som

får individrettede forebyggende foran-

staltninger, og hvor det er muligt, opgø-

res nøgletallene for hver af disse grupper

(se tabellerne bagerst i publikationen).

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

OVERSIGT

OVER TEMA 2

Dette tema indeholder en række nøgletal om udsatte børn

og unges skolegang. Nedenfor er en oversigt over alle nøgle-

tallene i tema 2, og hvad de viser på landsplan.

Sen skolestart, elevfravær

og segregering blandt

udsatte børn og unge

Nøgletal 10 /

Andel børn med sen skolestart

Børn, der har haft en forebyggende for-

anstaltning eller har været/er anbragt,

starter ofte senere i skole end deres kam-

merater, der ikke har modtaget nogen

form for støtte. Mere end hver fjerde af

de udsatte børn har sen skolestart, mens

det blandt øvrige børn er under 7 pro-

cent.

Nøgletal 11 /

Andel elever med ulovligt fravær

Børn og unges ulovlige fravær i skolen

har været stigende i perioden fra 2010-

2013 både blandt de udsatte og de ikke-

udsatte elever, men udsatte børn og unge

har gennemsnitligt et væsentligt højere

ulovligt fravær end ikke-udsatte børn og

unge.

Nøgletal 12 /

Andel segregerede elever

Udsatte børn samt børn med funkti-

onsnedsættelser har 12 gange så stor

sandsynlighed for at gå i specialskole/

klasse som andre børn, men udviklingen

viser, at kommunernes politik gennem

de sidste år med at inkludere flere elever

i almenundervisningen, også omfatter

de udsatte børn. Der er således færre

udsatte børn i specialtilbud i skoleåret

2014/15 end i 2012/13.

Udsatte børn og unges

resultater i folkeskolen

Nøgletal 13 /

Andel 9. klasses elever der

tager folkeskolens afgangsprøve

I perioden fra 2010-2014 har flere an-

bragte børn og unge gennemført folke-

skolens afgangsprøve. Det er dog kun

omkring halvdelen af alle udsatte børn

og unge i 9. klasse i 2014, der slutter sko-

leåret med at få en afgangsprøve, hvor

den gennemsnitlige andel af ikke-udsatte

med afgangsprøve er knap 95 procent.

Nøgletal 14 /

Karaktergennemsnit ved

folkeskolens afgangsprøve

De udsatte børn og unge klarer sig mar-

kant dårligere end deres jævnaldrende

ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse.

Samtidig viser udviklingen i karakter-

gennemsnittet ved folkeskolens afgangs-

prøver, at de udsatte børn og unge ikke

klarer sig bedre i 2014 end i 2010.

Nøgletal 15 /

Fagligt niveau ifølge

nationale test i 6. klasse

Udsatte børn og unge klarer sig dårli-

gere end ikke-udsatte børn og unge i de

nationale test i 6. klasse både i dansk og

matematik. I matematik ligger de udsatte

børn og unge markant under ikke-ud-

satte børns score, mens forskellen er lidt

mindre i dansk.

Vejen til en ungdomsuddannelse

for udsatte børn og unge

Nøgletal 16 /

Andel 20-årige, der er i gang

med en ungdomsuddannelse

Andelen af anbragte unge, som er i gang

med en ungdomsuddannelse som 20-

årig er steget de seneste år, men denne

gruppe halter fortsat bagud i forhold til

at komme i gang med en ungdomsud-

dannelse.

Nøgletal 17 /

Andel 25-årige, der har

fuldført en ungdomsuddannelse

Kun halvt så mange udsatte 25-årige har

gennemført en ungdomsuddannelse i

2014 sammenlignet med de ikke-udsatte

25-årige. For de tidligere anbragte unge

har færre end hver tredje fuldført en

ungdomsuddannelse, når de er 25 år. Der

er samtidig stort set ikke sket en ændring

de sidste fire år i andelen af udsatte unge,

der har gennemført en ungdomsuddan-

nelse.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

SEN SKOLESTART, ELEVFRAVÆR

OG SEGREGERING BLANDT

UDSATTE BØRN OG UNGE

Overgangen fra dagtilbud til skole er for alle børn et skift mellem to forskellige

verdener. En del børn oplever overgangen meget stærkt, nogle taler om et kul-

turchok. Hvordan overgangen forløber, afhænger ikke kun af børnenes forud-

sætninger, men i høj grad også af forberedelsen i dagtilbuddet, modtagelsen

i 0. klasse og forældrenes opbakning. Her har kommunerne en særlig opgave

i forhold til de udsatte børn. Man kan sige, at børnene skal være skoleparate,

men skolen skal også være børneparat, det vil sige parat til at møde børnene

med de forskellige forudsætninger og behov, de kommer med.

Når børnene er startet i skolen, er det vig-

tigt, at de også kommer i skole, så de reelt

er en del af det faglige og sociale fælles-

skab. Fravær er en væsentlig problematik

for udsatte børn og unge. Det er både

en tidlig indikator for, at der er noget i

familien, som ikke understøtter barnets

læring og trivsel optimalt. Samtidig har

udsatte børn og unge et væsentligt højere

fravær sammenlignet med deres klas-

sekammerater, både når børnene får en

forebyggende indsats eller er anbragt. Et

højt fravær giver mindre læring, og elever

med højt samlet fravær får gennemsnit-

ligt set lavere karakterer end elever med

lavt fravær. Selv når der tages højde for

elevernes sociale baggrund, er der ifølge

Undervisningsministeriet næsten to

karakterpoints forskel på eleverne med

mindst og mest fravær.

Endelig er det vigtigt, at udsatte børn og

unge ikke segregeres fra almenmiljøet

til specialtilbud, men at kommunerne

har fokus på at udvikle et læringsmiljø,

der tager højde for, at alle børn har for-

skellige behov. Børn og unge er meget

optagede af deres relationer til andre og

af at være en del af fællesskabet. Når man

arbejder med at skabe trivsel, læring og

udvikling for det enkelte barn, er det der-

for vigtigt at fokusere på arbejdet med

udsatte børn og unges muligheder for at

indgå i givende fællesskaber.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

10 /

SEN SKOLESTART

›

ANDEL BØRN MED SEN SKOLESTART

Nøgletallet angiver andelen af de elever,

som starter i 0 . klasse i 2014, som fylder 7

år eller mere i løbet af 2014 . Følgende sko-

letyper er med i opgørelsen: Folkeskoler,

specialskoler, kommunale ungdomsskoler/

ungdomskostskoler samt interne skoler

på dagbehandlingstilbud og behandlings-

hjem . Andelen af børn med sen skolestart

kan ikke opgøres på kommuneniveau af

diskretionshensyn . Nøgletallet er beregnet

ud fra registerdata i Danmarks Statistiks for-

skerservice .

Udsatte børn starter senere i skole

Børn, der har haft en forebyggende for-

anstaltning eller har været/er anbragt,

starter ofte senere i skole end deres kam-

merater, der ikke har modtaget nogen

form for støtte. Mere end hver fjerde

(26,7 pct.) af de udsatte børn har sen

skolestart, dvs. de fylder syv år eller mere

i det år, de starter i 0. klasse. Blandt øv-

rige børn er det 6,8 pct. Andelen af sene

skolestartere er højest blandt de anbragte

børn med 29,1 pct. mod 24,8 pct. hos

børn, der har modtaget en forebyggende

foranstaltning. Dog viser udviklingen

de seneste 5 år, at der er sket et fald i

hvor mange børn, der starter sent – både

blandt udsatte børn og andre børn (se

figur 12).

Et barn skal som hovedregel begynde i

0. klasse det kalenderår, hvor det fylder

seks år, og undervisningspligten indtræ-

der. Ved senere skolestart foretages en

individuel vurdering af barnet og dets

udvikling, og det er kommunalbestyrel-

sen, der skal godkende, at skolestarten

bliver udsat enten ved forældrenes an-

modning eller samtykke.

•

› Figur 12 Udvikling i andel med sen skolestart (pct.)

•

Har kommunen opmærksomhed på

at sikre udsatte børn en alderssvaren-

de overgang fra dagtilbud til skole?

Hvordan arbejder kommunens dag-

tilbud med at understøtte udsatte

børns læring og skoleparathed?

Hvad er andelen af udsatte børn, som

har sen skolestart i jeres kommune?

•

Note: ’Anbragte’ omfatter børn, som starter i skole, som har været anbragt mindst én gang i løbet af

deres liv, mens ’Forebyggende foranstaltninger’ omfatter børn, som starter i skole, som har haft mindst

én forebyggende foranstaltning i løbet af deres liv, og som ikke har været anbragt .

Dagtilbud skal tidligt i barnets liv have

opmærksomhed på, om et barn har sær-

lige udfordringer, så der ved behov kan

sættes ind med f.eks. sprogstimulering og

understøttende foranstaltninger, der kan

være med til at understøtte en alders-

svarende udvikling. Der kan være fagligt

gode grunde til, at et udsat barn skal

have mulighed for at modnes lidt mere

inden skolestart, men det er et væsentligt

fokusområde, at dagtilbud og skole sam-

men sikrer, at overgangen bliver harmo-

nisk og aldersvarende.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

11 /

ULOVLIGT FRAVÆR

›

ANDEL ELEVER MED

ULOVLIGT FRAVÆR

Nøgletallet angiver andelen af elever i 1 .-

10 . klasse i folkeskoler og specialskoler

med 1 pct . ulovligt fravær eller mere i sko-

leåret 2013/2014 . Ulovligt fravær er defi-

neret som antallet af dage med fravær, der

ikke skyldes sygdom, fravær der ikke gøres

rede for af forældrene, samt fravær der ikke

er opnået tilladelse til af skolelederen ud af

det samlede antal skoledage, som eleven

er indskrevet på skolen . Nøgletallet bygger

på data fra statistikbanken .dk (tabel BU29) .

gennemsnitligt et væsentligt højere fra-

vær end ikke-udsatte børn og unge.

Der er store forskelle fra landsdel til

landsdel og mellem kommuner i niveauet

af fravær både hos de udsatte børn og

hos de ikke-udsatte. Der er en tendens til,

at jo længere østpå man kommer, jo hø-

jere er det ulovlige fravær generelt. Der

kan dog være forskel på, hvordan fravær

registreres på den enkelte skole.

Andelen af udsatte elever med ulovligt

fravær varierer fra ca. 9 pct. i de kom-

muner med lavest elevfravær – hvilket

er lavt set i lyset af, at gennemsnittet for

ikke-udsatte elever er 17 pct. – til over 50

pct. i de kommuner med højest elevfra-

vær for udsatte. Kort 11 viser, at der er

en tendens til, at de kommuner, hvor der

generelt er et højt elevfravær blandt de

ikke-udsatte børn og unge, også er et højt

fravær blandt de udsatte børn og unge.

Det kan tyde på, at der er kommuner

eller skoler, hvor et højt fravær i højere

grad er normen end i andre.

Et højt fravær får hurtigt konsekvenser i

forhold til elevens faglige udvikling, og

elever med højt samlet fravær får gen-

nemsnitligt set lavere karakterer end

elever med lavt fravær. Selv når der tages

højde for elevernes sociale baggrund, er

der næsten to karakterpoints forskel på

elever med lavest og højest samlet fravær.

Udsatte børn rammes således dobbelt,

hvis der ikke sættes ind over for deres

fravær.

•

Hvordan er niveauet for elevernes

ulovlige fravær i jeres kommune? Er

der generelt et højt fravær, og hvad

betyder det for gruppen af udsatte

børns fravær?

Hvordan arbejder kommunen med

tidlig indsats i forhold til at stoppe

ulovligt fravær?

Er de forebyggende foranstaltninger

i kommunen rettet mod at sikre, at

udsatte børn har et stabilt fremmøde

i skolen?

Udsatte børn og unge

har mere ulovligt fravær

Børn og unges ulovlige fravær i skolen

har været stigende i perioden fra skole-

året 2010/2011 til skoleåret 2013/2014

både blandt de udsatte og de ikke-udsat-

te elever, men udsatte børn og unge har

•

› Figur 13 Udvikling i andel elever, der har ulovligt fravær (pct.)

Note: Andelen omfatter elever, der har mindst 1 pct . ulovligt fravær i løbet af skoleåret . ’Udsatte’ dækker

elever, som modtager eller tidligere har modtaget støtte (anbringelser eller forebyggende foranstaltnin-

ger) . I skoleåret 2010/2011 blev der indberettet elevfravær fra 89 pct . af landets folkeskoler og 69 pct . af

landets kommunale specialskoler .

Der bør sættes tidligt ind ved ulovligt

fravær. Ulovligt fravær er en indikator på,

at noget kan være galt hjemme hos bar-

nets familie eller hos den unge, som ikke

kommer i skole. Skolens leder skal tage

kontakt til forældrene med henblik på at

afdække årsagen til fraværet og søge at

løse problemerne i samarbejde med ele-

ven og forældrene, eventuelt ved inddra-

gelse af pædagogisk-psykologisk rådgiv-

ning, den kommunale sundhedstjeneste

eller en sagsbehandler. Er det ikke muligt

at skabe den nødvendige dialog med

eleven og forældrene med henblik på at

sikre, at eleven deltager i undervisnin-

gen, skal skolens leder foretage en under-

retning til de sociale myndigheder.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

› Kort 11 Andel elever, der har ulovligt fravær, 2013 (pct.)

Note: ’Udsatte’ dækker elever, som modtager eller tidligere har modtaget støtte (anbringelser eller forebyggende foranstaltninger) . Det er op til de enkelte

skoleledere at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres . Forskellige fraværsdefinitioner kan derfor muligvis forklare nogle af forskellene i elevfravær . Kommu-

ner markeret med grå har færre end 5 udsatte elever med over 1 pct . ulovligt elevfravær, og nøgletallet kan derfor af diskretionshensyn ikke vises .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

12 /

SEGREGERING

›

ANDEL SEGREGEREDE

ELEVER I 0.-9. KLASSE

Nøgletallet angiver andelen af elever i 0 .-9 .

klasse, som går i specialklasser på folkesko-

ler, specialskoler, kommunale ungdoms-

skoler/ungdomskostskoler samt interne

skoler på dagbehandlingstilbud og behand-

lingshjem i skoleåret 2014/2015 (opgjort i

september 2014) . Nøgletallet er beregnet

ud fra registerdata i Danmarks Statistiks for-

skerservice .

ringsgrad, og kommuner som også har lav

andel af segregerede udsatte børn. Dog

ses der en svag tendens til, at segregerings-

graden er højere i Østdanmark i forhold

til Vestdanmark. Der kan således være tale

om forskellige tilgange til området.

› Figur 14 Andel elever i segregerede tilbud, 2014/2015 (pct.)

Flere udsatte børn går i specialtilbud

sammenlignet med ikke-udsatte børn

Udsatte børn har 12 gange så stor sand-

synlighed for at gå i specialklasse som

andre børn. Der er på landsplan 41,3

pct. af de udsatte børn, der er segre-

gerede i specialklasser mod 3,4 pct. af

ikke-udsatte børn. Anbragte børn er i

lidt mindre grad (39,6 pct.) segregerede

end børn og unge med en forebyggende

foranstaltning (42,4 pct.). I forbindelse

med segregering skal det dog fremhæves,

at udsatte børn dækker over både socialt

udsatte børn og unge og børn og unge

med nedsat funktionsniveau. Særligt for

den sidstnævnte gruppe kan et speciali-

seret skoletilbud være helt nødvendigt

for at sikre barnets læring og trivsel.

Udviklingen i figur 15 viser, at kommu-

nernes politik gennem de sidste år for at

inkludere flere elever i almenundervis-

ningen også omfatter de udsatte børn.

Andelen af udsatte børn i specialklas-

ser er således også mindre i skoleåret

2014/15 end i 2012/13.

Når man kigger på kort 12, er der ingen

entydig sammenhæng mellem de kom-

muner, som generelt har en lav segrege-

Note: ’Anbragte’ omfatter 0 .-9 . klasses elever, som har været anbragt mindst én gang i løbet af de se-

neste fem kalenderår før skoleårets start, mens ’Forebyggende foranstaltninger’ omfatter 0 .-9 . klasses

elever, som har haft mindst én forebyggende foranstaltning, men som ikke har været anbragt i samme

periode .

› Figur 15 Udvikling i andelen af segregerede elever (pct.)

Note: ’Anbragte’ omfatter 0 .-9 . klasses elever, som har været anbragt mindst én gang i løbet af de se-

neste fem kalenderår før skoleårets start, mens ’Forebyggende foranstaltninger’ omfatter 0 .-9 . klasses

elever, som har haft mindst én forebyggende foranstaltning, men som ikke har været anbragt i samme

periode .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

•

Hvad er niveauet for segregering af

udsatte børn og unge til specialtilbud

i jeres kommune, og har de sidste års

fokus på inklusion haft betydning for

udviklingen i segregeringsgraden for

udsatte børn og unge?

Har kommunen opstillet mål for in-

klusion af udsatte børn og unge i al-

menundervisningen?

•

Har kommunens skoler udviklet in-

kluderende læringsmiljøer, som kan

tage højde for de mangfoldige sociale

og læringsmæssige vanskeligheder,

som udsatte børn kan være i?

•

Kommunen bør i forbindelse med visi-

tationsprocessen til et segregeret tilbud

overveje hvilke alternativer, der er for et

udsat barn. Undersøgelser viser, at unge

uden kognitive vanskeligheder, som har

modtaget et segregeret undervisnings-

tilbud, i langt mindre grad gennemfører

folkeskolens afgangsprøve og gennem-

fører en ungdomsuddannelse sammen-

lignet med de unge, som har haft deres

skolegang i den almene skole.

› Kort 12 Andel segregerede elever, 2014/2015 (pct.)

Note: ’Udsatte’ omfatter 0 .-9 . klasses elever i skoleåret 2014/2015, som har været anbragt eller modtaget en forebyggende foranstaltning mindst én gang i

løbet af de seneste fem år (mellem 1 . januar 2009 og 31 . december 2013) . Kommuner markeret med grå på kortene har færre end 5 elever i specialklasse,

hvorfor nøgletallet af diskretionshensyn ikke vises . I andre kommuner er der færre end 10 segregerede elever, hvorfor andelen kan variere en del fra år til år

(se hvilke i tabellen bagerst i publikationen) .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

UDSATTE BØRN OG UNGES

RESULTATER I FOLKESKOLEN

Der er færre udsatte børn, som får folkeskolens afgangsprøve, og deres gen-

nemsnitlige afgangskarakterer ligger væsentligt lavere end deres klassekam-

meraters. Denne store forskel på de faglige resultater kan ses tidligt. Allerede i

resultaterne af de nationale test i 6. klasse har udsatte børn generelt markant

dårligere faglige resultater end ikke-udsatte børn. De manglende faglige resul-

tater har stor betydning for udsatte børn og unges senere livsmuligheder.

Regeringen har fastsat krav om, at elever,

for at blive optaget på en erhvervsuddan-

nelse, skal have mindst 2 i dansk og 2 i

matematik. En stor del af de udsatte børn

og unge vil have svært ved at opnå en

ungdomsuddannelse alene af den grund,

at de ikke opnår karakterer, der gør dem

berettiget til at blive optaget på en ung-

domsuddannelse.

Den svenske professor Bo Vinnerljung,

har påpeget, at fagpersoner har en ten-

dens til at stille færre krav til udsatte

børn og unge i skolen. Sociale problema-

tikker fylder naturligt hos barnet/den

unge, og det kan have som konsekvens,

at fokus fra fagprofessionelle i vid ud-

strækning retter sig mod disse problema-

tikker, således at de glemmer at fokusere

på børnenes læringsmuligheder.

SFI har på baggrund af forskning og erfa-

ringer fra kommuner lavet en opsamling

på, hvad der har betydning for elever

med svag social baggrund. Elever med

svag social baggrund skal mødes med

høje forventninger og anderkendelse;

hjælpes til at lære bedre i skolen ved

hjælp af gode arbejdsvaner og faglige

strategier, lære at beherske ikke-kognitive

funktioner, fx behovsudsættelse, disci-

plin og koncentration samt understøttes

ved, at deres forældre i højere grad ind-

drages.

Elever med svag social baggrund er defi-

neret som elever med forældre, der har

ingen eller begrænset uddannelse efter

grundskolen, og det er således ikke nød-

vendigvis udsatte børn. Omvendt må

man formode, at der er et vist overlap

mellem de to grupper, så det, der styrker

elever med svag social baggrunds faglige

udvikling, også styrker de udsatte børns

faglige udvikling.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

13 /

FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE

›

ANDEL 9. KLASSES ELEVER, DER TAGER

FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE

Nøgletallet viser andelen af 9 . klasses elever,

som tager afgangsprøven, defineret som

at have aflagt prøve i mindst 4 ud af de 8

prøvebundne fag i 9 . klasse i 2014 (sko-

leåret 2013/2014) . De 8 bundne prøver

i 9 . klasse dækker dansk mundtlig, dansk

læsning, dansk skriftlig, dansk retskrivning,

matematisk problemløsning, matematiske

færdigheder, engelsk mundtlig og fysik/

kemi mundtlig . Ikke-beståede prøver tæller

også med . Alle folkeskoler, specialskoler,

kommunale ungdomsskoler/ungdomskost-

skoler samt interne skoler på dag- og døgn-

behandlingstilbud skal indberette prøver

(undtagen prøvefri skoler), men der er kend-

skab til manglende prøveindberetninger fra

især specialskoler og dagbehandlingstilbud

(40 pct .) samt ungdomsskoler (25 pct .) . Der

er formentligt primært tale om elever, som

ikke har aflagt prøver, men det kan ikke ude-

lukkes, at andelen med afgangsprøve blandt

udsatte elever, som især går på disse skoler,

er undervurderet pga . manglende indberet-

ninger . Nøgletallet er beregnet ud fra regi-

sterdata i Danmarks Statistiks forskerservice .

mange udsatte elever fritages fra eksamen.

16 pct. af de udsatte fritages fra mindst

én af de prøvebundne fag i 9. klasse i

2014 mod kun 2 pct. blandt ikke-udsatte.

I de kommuner, der er bedst til at få ud-

satte børn gennem folkeskolen med en

afgangsprøve, er der stadig cirka en tred-

jedel, som ikke gennemfører 9. klasse

med en afgangsprøve

De udsatte børn og unge halter således

langt bagefter deres ikke-udsatte jævn-

aldrende ved overgangen til et videre

uddannelses- og arbejdsforløb. Nøgletal-

lene vedrørende fravær og segregerings-

grad blandt udsatte børn er væsentlige

elementer, som har betydning i den sam-

menhæng.

•

Hvor stor en andel af de udsatte børn

og unge får folkeskolens afgangsprø-

ve i jeres kommune?

Har kommunen en strategi for, hvor-

dan det sikres, at flere udsatte børn og

unge får folkeskolens afgangsprøve?

Hvordan afspejler andelen med af-

gangsprøve blandt de udsatte børn

sig i kommunens udfordringer med

at få de unge videre i uddannelse og

arbejde?

•

Kommunerne bør have stort fokus på, at

udsatte børn og unge afslutter folkesko-

len med en afgangsprøve.

› Figur 16 Udvikling i andel 9. klasses elever, der tager folkeskolens afgangsprøve (pct.)

Halvdelen af de udsatte børn og unge i

9. klasse fik ikke en afgangsprøve i 2014

Det er kun omkring halvdelen (52,1 pct.)

af de udsatte børn og unge i 9. klasse i

2014, der slutter skoleåret med at få en

afgangsprøve, hvor den gennemsnitlige

andel af ikke-udsatte med afgangsprøve

er 94,3 pct. Denne forskel skyldes dels, at

Note: ’Anbragte’ omfatter elever i 9 . klasse, som har været anbragt mindst én gang i løbet af de seneste

fem kalenderår før afgangsåret, mens ’Forebyggende foranstaltninger’ omfatter elever, som har haft

mindst én forebyggende foranstaltning, men som ikke har været anbragt i perioden .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

› Kort 13 Andel 9. klasses elever, der tager folkeskolens afgangsprøve, 2014 (pct.)

Note: ’Udsatte’ omfatter 9 . klasses elever i skoleåret 2013/2014, som har haft mindst én forebyggende foranstaltning eller anbringelse de seneste 5 år (mel-

lem 1 . januar 2009 og 31 .december 2013) . Kommuner markeret med grå på kortene har færre end 5 elever, der tager afgangsprøven, hvorfor nøgletallet af

diskretionshensyn ikke vises . I andre kommuner er der færre end 10 elever med afgangseksamen, hvorfor andelen kan variere en del fra år til år (se hvilke i

tabellen bagerst i publikationen) .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

14 OG 15 /

KARAKTERGENNEMSNIT VED FOLKESKOLENS

AFGANGSPRØVE OG FAGLIGT NIVEAU IFØLGE

NATIONALE TEST I 6. KLASSE

›

KARAKTERGENNEMSNIT VED FOLKE-

SKOLENS AFGANGSPRØVE (9. KLASSE)

Nøgletallet angiver karaktergennemsnit

for alle prøver aflagt i kommunen i de prø-

vebundne fag ved afgangsprøven i 2014

(skoleåret 2013/2014) . De 8 bundne prøver

i 9 . klasse er dansk mundtlig, dansk læsning,

dansk skriftlig, dansk retskrivning, mate-

matisk problemløsning, matematiske fær-

digheder, engelsk mundtlig og fysik/kemi

mundtlig . Alle afgangskarakterer fra folke-

skoler, specialskoler, kommunale ungdoms-

skoler/ ungdomskostskoler samt interne

skoler på dagbehandlingstilbud og behand-

lingshjem er i princippet med i opgørelsen

(undtagen prøvefri skoler), men der er

kendskab til manglende karakterindberet-

ninger på elever fra især specialskoler og

dagbehandlingstilbud (40 pct .) samt ung-

domsskoler (25 pct .) . Der er dog forment-

ligt primært tale om manglende karakterer

for elever, som ikke har aflagt prøver . Nøgle-

tallet er beregnet ud fra registerdata i Dan-

marks Statistiks forskerservice .

Udsatte børn og unge

har dårlige faglige resultater

De udsatte børn og unge, som tager fol-

keskolens afgangsprøve, klarer sig mar-

kant dårligere end deres jævnaldrende.

Karaktergennemsnittet ved afgangsprø-

ven på landsplan viser, at udsatte børn og

unges karaktergennemsnit ligger på 4,43,

mens de ikke-udsatte børn og unge har et

karaktergennemsnit på 6,75 i 2014.

Karaktergennemsnittet blandt de udsatte

i 9. klasse varierer mellem kommunerne

med mere end 2 karakterpoint fra 3,49 til

5,75. Det betyder, at selv i de kommuner,

hvor man er bedst til at løfte de udsatte

børn, har denne gruppe et karaktergen-

nemsnit, som ligger væsentligt under

landsgennemsnittet for ikke-udsatte.

Samtidig viser udviklingen i karakter-

gennemsnittet ved folkeskolens afgangs-

prøver, at de udsatte børn og unge ikke

klarer sig bedre i 2014 end i 2010.

Det faglige efterslæb, som de udsatte

børns gennemsnitlige afgangskarakterer

er et udtryk for, viser sig også tidligere

i skoleforløbet. I figur 18 kan det ses, at

udsatte børn og unge på 6. klasses niveau

allerede klarer sig dårligere end ikke-

udsatte børn og unge i de nationale test

både i dansk og matematik. I matematik

ligger de udsatte børn og unge markant

under ikke-udsatte børns score, mens

forskellen er lidt mindre i dansk.

Figur 19 viser, at der sker en ganske lille

positiv udvikling i scoren for udsatte

børn og unge i de nationale tests fra 2010

til 2013, men samtidig klarer de ikke-

udsatte børn og unge sig også bedre i

2013 sammenlignet med 2010. Så gabet

mellem de to grupper er fastholdt.

•

Følger I systematisk de udsatte børn

og unges faglige resultater i jeres

kommune?

› Figur 17 Udvikling i karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve (karakter)

›

FAGLIGT NIVEAU IFØLGE

NATIONALE TEST I 6. KLASSE

Indikatoren angiver gennemsnitsscoren i

de nationale test i 6 . klasse (dansk og mate-

matik) i skoleåret 2013/2014 i folkeskoler,

specialskoler og interne skoler på dagbe-

handlingstilbud . Tallene bygger på data fra

statistikbanken .dk (tabel BU31) og kan ikke

opgøres på kommuneniveau .

Note: ’Anbragte’ omfatter elever i 9 . klasse, som har været anbragt mindst én gang i løbet af de seneste

fem kalenderår før afgangsåret, mens ’Forebyggende foranstaltninger’ omfatter elever, som har haft

mindst én forebyggende foranstaltning, men som ikke har været anbragt i perioden .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

•

Hvordan sættes der ind, når de natio-

nale test eller andre test viser, at der

er et fagligt efterslæb?

Når børn og unge klarer sig godt fagligt,

har det også betydning for, hvordan de

trives. Kommunerne bør derfor have

ambitioner for udsatte børn og unges

læring. Der bør sættes mål og følges op

på udsatte børn og unges faglige progres-

sion. Skolereformen, som trådte i kraft

med skoleåret 2014/2015, forventes at få

en positiv betydning, når de nye mulig-

heder for at understøtte børns læring og

trivsel kommer aktivt i spil fx gennem

tæt opfølgning på den enkelte elevs fagli-

ge progression, mere alsidige læringsfor-

mer, bevægelse i skoledagen og et tættere

samarbejde med skolens omverden.

› Kort 14 Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, 2014 (karakter)

Note: ’Udsatte’ omfatter 9 . klasses elever i skoleåret 2013/2014, som har haft mindst én forebyggende foranstaltning eller anbringelse de seneste 5 år (mel-

lem 1 . januar 2009 og 31 .december 2013) . Kommuner markeret med grå på kortet har færre end 5 elever, der tager afgangsprøven, hvorfor nøgletallet af di-

skretionshensyn ikke vises . I andre kommuner er der færre end 10 elever med afgangseksamen, hvorfor andelen kan variere en del fra år til år (se hvilke i tabel-

len bagerst i publikationen) .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

› Figur 18 Gennemsnitsscore i nationale test i 6. klasse, 2013 (score)

Note: ’Udsatte’ dækker elever, som modtager eller tidligere har modtaget støtte (anbringelser eller fore-

byggende foranstaltninger) .

› Figur 19 Udvikling i gennemsnitsscore i nationale test i 6. klasse (score)

Note: ’Udsatte’ dækker elever, som modtager eller tidligere har modtaget støtte (anbringelser eller fore-

byggende foranstaltninger) .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

VEJEN TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE

FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

KL og regeringen har med økonomiaftalen for 2013 aftalt at løfte andelen af

udsatte børn og unge, der fuldfører folkeskolens afgangsprøve, samt reducere

andelen af børn og unge der får 2 eller derunder i læsning, retskrivning og ma-

tematisk problemløsning ved folkeskolens afgangsprøve. Hensigten er, at flere

udsatte unge optages på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det skal

bl.a. ses på baggrund af, at langt færre udsatte unge fuldfører en ungdomsud-

dannelse sammenlignet med ikke-udsatte. Fx har 68 pct. af de unge, som har

været anbragt uden for hjemmet, ikke fuldført en ungdomsuddannelse som

25-årige, mens det kun gælder for 28 pct. ikke-udsatte unge.

Mange udsatte unge har problemer med

koncentration, opmærksomhed og kom-

munikation i en sådan grad, at de i kor-

tere eller længere perioder har brug for

støtte i hverdagen, hvis de skal gennem-

føre en ungdomsuddannelse. Psykisk

mistrivsel og misbrug er de væsentligste

årsager til unges frafald fra uddannelses-

systemet. Det vurderes af Center for Rus-

middelforskning, at cirka hvert andet fra-

fald fra ungdomsuddannelserne skyldes

forbrug af hash.

For gruppen af udsatte unge kan det

være afgørende, at der samarbejdes på

tværs af kommune og ungdomsuddan-

nelser om fastholdelse af unge på ud-

dannelserne. Der kan fx arbejdes med

fremskudte indsatser på uddannelsesin-

stitutionerne, hvor de unge færdes, og i

en form der appellerer til de unge. Frem-

skudte indsatser kan være i form af so-

cialrådgivere og rusmiddelkonsulenter,

mentorordninger og psykologbistand,

der har til formål at sikre, at de unge fast-

holdes i deres ungdomsuddannelse.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

16 /

PÅBEGYNDTE UNGDOMSUDDANNELSER

›

ANDEL AF 20-ÅRIGE, DER ER I GANG

MED EN UNGDOMSUDDANNELSE

Nøgletallet viser andelen af 20-årige pr .

1 . januar 2014, som er i gang med en ung-

domsuddannelse pr . 1 . oktober 2013 .

Ungdomsuddannelser omfatter gymna-

siale uddannelser (almen gymnasiale og

erhvervsgymnasiale) og erhvervsfaglige ud-

dannelser . Personer, som allerede har afslut-

tet en ungdomsuddannelse eller opnået et

højere uddannelsesniveau som 20-årig, er

også med i tælleren . Nøgletallet er bereg-

net ud fra registerdata i Danmarks Statistiks

forskerservice .

ungdomsuddannelse, uden at det er mu-

ligt at pege på egentlige mønstre. Men i

enkelte kommuner er op mod 60 pct. af

de udsatte unge i gang med en ungdoms-

uddannelse, mens det i andre kommuner

er under 30 pct. af de udsatte unge, som

er i gang med en ungdomsuddannelse.

Dog skal tallene læses med forbehold,

idet der i flere kommuner er tale om små

grupper af elever, og nøgletallene kan

derfor variere meget fra år til år.

Men på trods af dette forbehold er

det fortsat relevant at forholde sig til,

hvorvidt forskellene også dækker over

forskellige tilgange i kommunerne ift. at

have fokus på og støtte de udsatte unge i

at begynde og gennemføre en ungdoms-

uddannelse.

•

Hvilken særlig skole- og vejlednings-

indsats giver man til de elever, som

bliver erklæret ikke-uddannelsespa-

rate i 8. klasse?

Er det tværprofessionelle samarbejde

i kommunen gearet til at hjælpe de

unge i gang med en ungdomsuddan-

nelse? Hvem sidder med ved bordet,

når den unge skal videre fra folke-

skolen?

Hvilke samarbejdsrelationer er der

mellem kommunen og ungdomsud-

dannelserne om at få de udsatte unge

til at påbegynde og fastholde en ud-

dannelse?

•

Halvt så mange udsatte unge er i gang

med en ungdomsuddannelse som deres

jævnaldrene ikke-udsatte

Cirka dobbelt så mange ikke-udsatte

unge som udsatte unge er i gang med

eller har afsluttet en ungdomsuddan-

nelse pr. 1. oktober 2013. Der er gennem-

snitligt 40,2 pct. af de udsatte 20-årige,

der er i gang med en ungdomsuddan-

nelse mod 82,5 pct. ikke-udsatte 20-årige.

Udviklingen de senere år viser, at de

anbragte unge fortsat er dem, der halter

mest bagud i forhold til at komme i gang

med en ungdomsuddannelse, men der

er dog sket en positiv udvikling i antallet

af anbragte unge, som er i gang med en

ungdomsuddannelse.

Der er store variationer på tværs af kom-

munerne i forhold til, hvor mange af

de udsatte unge, der er i gang med en

› Figur 20 Udvikling i andel af 20-årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse (pct.)

Note: ’Anbragte’ omfatter elever i 9 . klasse, som har været anbragt mindst én gang i løbet af de seneste

fem kalenderår før afgangsåret, mens ’Forebyggende foranstaltninger’ omfatter elever, som har haft

mindst én forebyggende foranstaltning, men som ikke har været anbragt i samme periode .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

•

Arbejder kommunen med frem-

skudte indsatser på ungdomsuddan-

nelserne?

Erfaringerne fra mange ungeindsatser er,

at det er væsentligt, at alle fagpersoner

arbejder efter samme mål og tager an-

svar for den unge, så der foregår en ko-

ordineret og helhedsorienteret indsats.

Samtidig er det helt centralt, at den unge

får mulighed for at tage ejerskab for sin

egen handleplan.

› Kort 16 Andel 20-årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse, 2014 (pct.)

Note: ’Udsatte’ omfatter 20-årige pr . 1 . januar 2014, som har været anbragt eller har modtaget forebyggende foranstaltninger mindst én gang, fra de var 10 til

18 år . Kommuner markeret med grå på kortene har færre end 5 unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hvorfor nøgletallet af diskretionshensyn ikke

vises . I andre kommuner er der færre end 10 unge, som er startet på en ungdomsuddannelse, hvorfor andelen kan variere en del fra år til år (se hvilke i tabel-

len bagerst i publikationen) .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

17 /

FULDFØRTE UNGDOMSUDDANNELSER

›

ANDEL 25-ÅRIGE, DER HAR FULDFØRT

EN UNGDOMSUDDANNELSE

Nøgletallet angiver andelen af 25-årige pr . 1 .

januar 2014, som har fuldført en ungdoms-

uddannelse pr . 1 . oktober 2013 . Ungdoms-

uddannelser omfatter gymnasiale uddan-

nelser (almen gymnasiale og erhvervsgym-

nasiale) og erhvervsfaglige uddannelser .

Personer, som har opnået et højere uddan-

nelsesniveau som 25-årige, som kræver en

ungdomsuddannelse, er også med i tæl-

leren . De kommunefordelte tal er opgjort

efter de unges bopælskommune som 25-

årige . Nøgletallet er beregnet ud fra register-

data i Danmarks Statistiks forskerservice .

hæng mellem andel med ungdomsuddan-

nelse blandt kommunens ikke-udsatte og

udsatte unge. Der ses således ikke en sam-

menhæng mellem den dominerende ten-

dens for fuldførte ungdomsuddannelser i

en kommune og andelen af udsatte unge,

som har fuldført en ungdomsuddannelse.

De kommunale forskelle kan afspejle for-

skellige tilgange til uddannelsesindsatsen

for udsatte unge, dog med det forbehold

at der er tale om små elevpopulationer,

som kan variere meget fra år til år. Des-

uden skal der tages forbehold for, at de

kommunefordelte tal er opgjort ud fra

den unges bopælskommune som 25-årig,

hvilket kan afvige fra den kommune, som

den unge tog sin ungdomsuddannelse i.

•

Hvordan arbejder kommunen med

at fastholde de unge i en ungdomsud-

dannelse?

Har kommunen en strategi for at

involvere forældre og netværk i at

fastholde de unge i en ungdomsud-

dannelse?

Har kommunen en strategi for sine

særlige tilbud til de ikke-uddannelses-

parate unge, fx STU, erhvervsgrund-

uddannelse, kombineret ungdomsud-

dannelse og produktionsskole?

•

For gruppen af udsatte unge er det altaf-

gørende, at der arbejdes med at under-

37 pct. af de udsatte unge har som 25-

årige fuldført en ungdomsuddannelse

Kun halvt så mange udsatte 25-årige har

gennemført en ungdomsuddannelse i

2014 sammenlignet med de ikke-udsatte

25-årige. Knap 37 pct. af de udsatte unge

har således som 25-årig gennemført en

ungdomsuddannelse, mens det tilsva-

rende tal for ikke-udsatte 25-årige ligger

på 72 pct. Som figur 21 viser, er der fra

2011 til 2014 stort set ikke sket en ud-

vikling i andelen af udsatte unge, der har

gennemført en ungdomsuddannelse, og

værst ser det ud for de tidligere anbragte

unge, hvor kun 32 pct. har gennemført

en ungdomsuddannelse, når de er 25 år.

Tallene varierer meget fra kommune til

kommune, og der er ikke en sammen-

› Figur 21 Udvikling i andel 25-årige, der har fuldført en ungdomsuddannelse (pct.)

Note: Årstallet dækker over det år, hvor de 20-årige er opgjort pr . 1 . januar . Uddannelsesstatus er opgjort

pr . 1 . oktober året før . ’Anbragte’ omfatter 25-årige, som har været anbragt mindst én gang i deres liv

(0-22 år), mens ’Forebyggende foranstaltninger’ omfatter 25-årige, som har haft mindst én forebyggen-

de foranstaltning, men som ikke har været anbragt .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang

De udsatte børn – nøgletal

støtte deres mulighed for at gennemføre

en ungdomsuddannelse. Der er behov

for, at kommunerne indgår i et sammen-

hængende og tværsektorielt samarbejde

med uddannelsesaktørerne og andre

relevante parter om, hvordan udsatte

unge kan fastholde og gennemføre en

ungdomsuddannelse.

› Kort 17 Andel 25-årige, der har fuldført en ungdomsuddannelse, 2014 (pct.)

Note: ’Udsatte’ omfatter 25-årige pr . 1 . januar 2014, som har været anbragt eller har modtaget forebyggende foranstaltninger mindst én gang i deres liv (0-22 år) .

Kommuner markeret med grå på kortene har færre end 5 unge med en ungdomsuddannelse, hvorfor nøgletallet af diskretionshensyn ikke vises . I andre kom-

muner er der færre end 10 unge med en ungdomsuddannelse, hvorfor andelen kan variere en del fra år til år (se hvilke i tabellen bagerst i publikationen) .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tabeller / Kommunefordelte nøgletal

De udsatte børn – nøgletal

TABELLER /

KOMMUNE-

FORDELTE

NØGLETAL

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tabeller / Kommunefordelte nøgletal

De udsatte børn – nøgletal

› 1 / Nettodriftsudgifter til udsatte

børn og unge pr. 0-22-årig, 2014

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Udgifter (kr .)

9.441

13 .380

4 .374

10 .690

10 .485

9 .489

13 .188

13 .848

14 .343

4 .004

6 .935

12 .603

11 .257

7 .800

8 .904

9 .715

7 .776

6 .870

10 .238

10 .032

7 .496

8 .392

4 .746

8 .844

9 .614

8 .439

13 .556

14 .718

9 .854

14 .560

8 .576

10 .609

11 .054

8 .109

9 .598

12 .023

11 .011

8 .693

8 .560

10 .011

12 .551

6 .628

6 .766

13 .417

12 .335

12 .419

9 .842

6 .824

11 .501

8 .408

22 .178

9 .593

9 .276

20 .197

5 .875

12 .554

11 .388

7 .911

12 .005

13 .296

6 .035

8 .690

10 .727

6 .646

8 .137

14 .875

7 .595

7 .530

8 .499

10 .725

8 .661

6 .997

11 .242

20 .257

6 .902

6 .813

8 .190

9 .827

8 .153

9 .785

10 .635

7 .106

9 .994

11 .405

7 .520

9 .632

11 .144

6 .230

5 .591

8 .905

9 .260

7 .860

10 .504

6 .815

12 .472

8 .631

9 .872

9 .920

7 .793

› 2 / Udvikling i nettodriftsudgifter til udsatte

børn og unge pr. 0-22-årig fra 2013 til 2014

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Udvikling (pct .)

0,2

7,7

9,8

-2,0

1,0

9,9

-7,7

-2,2

8,5

-23,9

-5,3

10,2

-10,2

0,7

-2,3

-6,2

-9,2

1,7

-4,6

1,5

-4,8

-2,7

3,8

8,4

-9,4

7,6

20,8

2,6

-0,2

-0,6

10,0

-1,1

0,2

5,2

1,5

4,5

-5,7

4,3

-2,0

-1,0

3,1

-9,4

6,5

7,3

12,2

2,2

-2,6

-12,2

-2,9

-5,3

-8,0

0,0

-3,3

9,2

5,5

10,2

1,9

-5,3

11,3

1,3

-6,6

-5,6

4,1

-13,2

-3,8

-2,8

-3,9

-2,2

-2,3

5,5

2,8

-1,1

-7,0

-9,1

7,6

3,8

3,2

0,8

1,5

-3,5

-0,7

18,6

-4,6

-7,9

5,3

-0,7

-0,6

-7,3

13,9

11,8

8,3

-0,7

1,4

0,0

11,8

-14,5

-1,4

-3,7

2,7

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tabeller / Kommunefordelte nøgletal

De udsatte børn – nøgletal

› 3 / Antal børn og unge med forebyggende

foranstaltning pr. 1.000 0-22-årige, 2013

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Antal pr . 1 .000

14,0

8,9***

7,4

13,2

17,5

17,6

22,0

11,5

13,2

7,8

9,6

15,3

21,1

10,9

16,0

13,5

8,8

7,4

17,7

13,6

4,9

22,1

8,3

10,1

8,5

19,2

13,0

25,2

20,0

11,3

22,0

16,6

9,0

11,1

13,1

14,7

14,8

14,9

18,2

13,2

12,3

10,8

15,4

13,8

27,8

17,7

5,0

7,7

11,9

11,0

18,6

9,4***

11,8

22,7

6,9

16,8**

23,7

16,1***

18,0

24,2

9,8

15,4

5,9

20,8

18,0

33,0

16,4

17,9

16,0

15,9

10,5

8,1

6,5

35,4

12,8

8,5

15,6

10,6

11,0

15,5

12,5

13,6

12,2

26,1

17,9

15,5

23,3

8,2

7,4

28,0

15,1

11,4

20,9

14,3

12,0

19,6

24,7

10,5

13,3

› 4 / Andel af samlede udgifter,

der går til forebyggelse, 2014

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Andel (pct .)

32,0

28,6

34,3

26,0

32,7

41,0

42,9

27,4

24,1

47,4

40,3

27,0

22,2

21,3

38,6

53,8

31,3

31,1

26,9

40,5

31,9

37,3

45,8

39,6

30,0

38,7

50,5

25,5

29,7

32,5

37,5

33,8

29,2

31,5

44,5

21,8

34,5

30,8

27,7

29,1

25,8

37,8

37,2

38,6

29,5

25,6

28,6

25,9

34,2

35,6

29,5

40,6

33,3

22,6

36,8

8,6

30,9

44,3

19,8

25,5

31,2

24,3

25,5

43,2

32,9

33,3

28,3

30,4

33,9

48,7

32,0

35,1

21,3

28,8

35,4

30,9

24,0

46,8

39,2

35,5

27,3

31,9

30,8

44,7

19,2

19,9

38,3

36,7

36,0

23,0

24,5

26,0

33,1

22,7

35,6

32,6

32,5

› 5 / Andel forebyggende foranstaltninger

blandt førskolebørn, 2013

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Andel (pct .)

11,0

10,5**/***

18,0

7,1

16,5

14,0

4,9**

12,6

7,7**

13,8

9,4

7,3

8,3

12,0

4,0**

14,5

6,1

13,4

11,8

6,9

10,4**

12,8

11,1

9,7

13,7

7,7**

10,1

5,8

11,4**

6,4

12,1

17,6

18,5

12,7

10,7

9,8

16,1

4,6**

9,1**

8,2

5,7

21,4**

13,5

9,0

8,6

*/***

10,2**

6,6

7,4**

14,2

12,5***

12,3

12,6

19,2

12,8

13,4

15,9

10,9

9,2

12,4

11,5

15,4

11,9

4,6**

7,0**

18,0

13,4

16,2

6,7

8,6

12,2

13,8**

8,0**

15,1

18,2

15,6

24,1

13,5

6,6**

12,8

17,8

9,5

14,8

10,0

18,3

19,2**

12,7

6,7

11,5**

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (beregnet på færre end

fem børn i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få (5-9)

børn i kommunen .

*** Data er ikke godkendt som fyldestgørende af kommunen .

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (beregnet på færre end

fem børn i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få (5-9)

børn i kommunen .

*** Data er ikke godkendt som fyldestgørende af kommunen .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tabeller / Kommunefordelte nøgletal

De udsatte børn – nøgletal

› 6 / Antal anbragte børn og unge

pr. 1.000 0-22-årige, 2013

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Antal pr . 1000

10,8

8,7

7,8

14,5

10,8

9,8

17,9

12,6

16,2

6,0

7,1

13,9

11,2**

8,0

11,5

9,2

13,0

5,9

19,8

9,7

5,2

11,4

5,0

7,4

7,1

8,0

11,8

20,0

15,4

15,6

9,4

10,6

12,4

8,6

9,4

13,4

10,5

12,6

12,2

10,4

12,0

6,4

7,4

11,5

14,2

15,7

11,7

13,2

10,0

6,2

29,1

6,5

13,6

32,9

5,5

16,8**

17,3

10,7

13,4

16,7

11,3

12,6

12,2

8,9

10,1

19,8

10,5

10,0

11,4

11,2

8,1

7,7

10,3

21,8

8,0

7,2

11,0

9,8

9,1

11,3

10,8

14,4

14,1

8,1

12,1

18,2

5,7

3,1

10,8

12,4

10,6

12,6

8,1

14,3

12,5

15,7

10,9

8,6

› 7 / Gennemsnitlig

anbringelsesvarighed, 2013

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Antal måneder

58,5

42,0

35,5

62,5

70,2

57,7

52,2

72,5

55,6

31,2

48,2

50,5

31,2**

53,6

65,4

64,2

71,1

69,0

48,2

56,8

53,3

62,6

45,0

56,7

44,2

59,6

53,9

55,6

64,2

50,8

41,1

67,4

44,8

57,4

60,2

61,5

58,8

52,8

56,5

54,1

72,6

54,7

54,5

67,2

46,3

62,7

68,5

58,8

64,4

87,9

57,8

34,7

77,6

64,7

62,7

22,3**

51,8

56,1

63,3

45,6

53,6

69,2

57,4

36,7

64,4

51,8

64,0

47,0

52,7

47,5

56,3

46,2

63,5

87,4

60,3

38,5

62,4

67,9

36,9

62,9

67,4

70,6

54,8

42,3

58,1

76,3

57,0

74,0

67,8

58,0

52,5

51,0

68,1

73,3

59,7

54,4

62,2

55,7

› 8 / Andel af anbragte

i plejefamilie, 2013

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Andel (pct .)

53,4

44,6

30,0

70,9

55,8

70,3

69,6

62,2

77,2

27,8**

45,8

35,5

52,7

53,7

37,7

71,9

34,2

60,4

40,0

51,0

50,0

31,0

44,2

35,3

43,5

30,1

56,8

68,2

34,3

38,1

51,0

39,7

54,7

42,2

66,8

63,5

60,3

51,8

40,2

32,8

46,4

73,6

48,4

54,7

54,0

35,6

54,0

44,9

53,3

54,7

40,0

70,3

71,1

48,6

61,5

68,8

52,4

49,0

58,1

76,7

37,7

57,5

56,2

53,8

62,9

44,8

60,4

51,8

45,2

27,2

60,0

80**

50,9

57,5

62,8

56,5

22,2**

56,0

46,7

71,7

60,0

51,1

64,8

72,4

71,3

65,4

54,5**

73,1

58,3

54,0

67,7

53,9

59,5

38,4**

68,0

59,1

39,5

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få (5-9)

børn i kommunen .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få (5-9)

børn i kommunen .

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (beregnet på færre end

fem børn i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få (5-9)

børn i kommunen .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tabeller / Kommunefordelte nøgletal

De udsatte børn – nøgletal

› 8 / Andel af anbragte

på døgninstitution, 2013

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Andel (pct .)

36,0

47,7

56,0

21,6

37,2

23,4

19,6

28,6

20,6

33,3**

36,1

56,1

43,0

31,7

44,2

14,4

56,7

23,0

42,0

38,8

33,8

60,9

37,2

41,2

47,8

46,2

29,0

24,5

54,5

50,5

36,9

47,9

38,5

40,4

27,0

33,5

33,0

35,3

40,2

53,0

35,7

20,8

48,4

41,0

32,3

40,7

33,9

40,4

35,6

34,4

47,5

26,6

17,2

36,1

32,0

20,4

44,4

42,0

27,4

20,0

50,0

27,5

35,9

36,8

27,5

38,8

30,2

34,9

45,2

56,3

32,9

39,9

35,8

34,5

33,9

58,3

29,3

37,8

24,5

28,9

33,1

20,3

24,4

23,8

25,0

21,5

33,1

37,8

28,0

37,2

28,1

46,2**

25,5

35,0

49,8

› 8 / Andel plejefamilie-anbragte,

som er i slægts- eller netværkspleje, 2013

Kommune

Hele Landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Andel (pct .)

11,7

17,2**

5,3**

11,1**

14,8**

15,2**

14,1

15,9**

10,0

9,4

20,0**

17,6

16,0**

15,0**

8,0

9,2

17,6**

16,2**

13,2

24,1**

9,2**

15,2**

6,4**

15,1

9,3

8,5

15,6**

13,6**

15,1**

14,1**

8,0**

6,1**

23,9

8,2

25,7**

6,7**

7,8**

11,4**

16,7**

8,8**

39,1**

7,4

23,8

11,1

26,7**

6,7**

13,2

17,9**

17,6**

5,7**

11,5**

16,9

10,0

23,8

13,2

11,8**

12,0

5,4**

4,3**

17,6**

17,9

8,1**

10,2

14,3**

8,3**

5,9**

16,7

13,1

› 9 / Gennemsnitlig udgift

pr. års anbringelse, 2013

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Udgift (kr .)

663.233

1 .070 .387

469 .861

616 .637

714 .796

583 .986

531 .924

898 .600

664 .179

545 .030

630 .661

716 .812

1 .142 .769

902 .998

585 .762

621 .143

445 .640

911 .113

472 .713

705 .723

1 .062 .774

567 .740

526 .418

705 .220

873 .808

722 .597

575 .832

585 .404

548 .346

769 .151

562 .095

771 .297

647 .811

673 .331

597 .640

790 .478

809 .137

511 .572

578 .882

734 .021

722 .650

779 .312

584 .104

694 .430

624 .888

668 .675

742 .145

506 .424

819 .464

1 .078 .420

595 .441

1 .104 .881

573 .652

501 .189

691 .466

653 .704

521 .000

545 .868

807 .934

653 .794

468 .341

538 .192

748 .192

691 .236

573 .352

623 .185

623 .414

652 .025

643 .828

714 .385

604 .455

832 .577

798 .163

1 .075 .488

646 .576

722 .151

553 .681

824 .322

673 .974

613 .654

824 .181

415 .935

536 .357

642 .520

603 .810

737 .945

542 .554

664 .754

897 .710

492 .219

577 .208

652 .547

687 .744

627 .857

759 .172

632 .461

538 .277

679 .321

695 .664

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (beregnet på færre end

fem børn i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få (5-9)

børn i kommunen .

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (beregnet på færre end

fem børn i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få (5-9)

børn i kommunen .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tabeller / Kommunefordelte nøgletal

De udsatte børn – nøgletal

› 11 / Andel elever med ulovligt fravær, 2013

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Udsatte

(pct .)

29,2

28,8

27,5

16,5

41,9

13,7

29,5

48,2

19,7

18,0

26,6

23,2

55,1

16,9

29,9

39,1

23,2

30,6

26,0

24,3

30,4

42,0

40,0**

47,7

21,7

28,4

23,3

43,9

33,9

33,0

18,5

21,9

31,4

20,8

8,6

32,8

47,5

43,2

26,7**

26,3

46,9

24,4

27,8

22,8

19,9

39,2

39,9

57,1

23,9

20,3

43,1

21,2

22,2

23,7

25,3

28,3

30,8

21,3

34,1

22,4

29,2

29,0

29,8

19,5

18,3

34,3

20,5

31,0

35,2

34,6**

20,6

9,3

22,9

27,2

29,8

49,6

28,4

30,8

25,0

29,9

29,2

19,5

31,4

40,7

25,0

22,3

21,1

33,3

16,7

26,0

56,6

20,9

31,7

38,1

Ikke-udsatte

(pct .)

17,3

38,8

12,7

11,0

25,8

7,0

20,4

26,9

10,4

1,0

5,9

11,0

3,3

4,9

37,5

8,6

17,6

26,3

9,4

30,2

16,7

14,7

16,0

28,1

16,0

24,8

18,7

19,4

12,1

26,4

17,8

26,0

6,1

10,5

13,4

15,2

27,7

5,9

15,0

32,9

32,2

28,3

8,9

46,5

9,4

22,3

10,4

7,4

27,9

19,6

32,9

11,3

12,6

40,5

6,1

12,7

8,0

10,1

20,2

11,8

10,4

29,9

8,9

13,3

20,9

13,9

8,0

8,7

29,6

16,4

11,7

34,0

21,2

9,0

5,6

13,5

25,7

14,9

33,0

12,9

26,0

12,4

20,5

14,4

8,9

14,7

27,7

30,5

8,6

8,7

17,1

9,7

10,2

49,3

6,8

12,8

13,7

17,8

› 12 / Andel segregerede elever, 2014/2015 (pct.)

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Alle udsatte

41,3

39,2

52,8

26,4

46,6

24,8

35,1

50,6

43,4

52,2

37,3

36,1

46,9

38,2

67,9

41,5

44,5

43,9

61,2

50,9

42,1

53,5

54,1

58,5

45,9

54,5

38,8

43,4

55,3

37,3

44,6

32,4

42,4

53,2

39,4

45,1

38,6

32,4

41,9

45,5

69,0

48,1

46,3

37,0

58,3

60,0

44,1

41,4

50,3

42,2

51,2

48,4

32,2

44,3

34,0

36,2

31,3

43,2

50,6

43,2

50,8

35,4

35,9

42,7

37,4

44,0

41,3

38,9

40,3

41,5

50,6

44,5

50,0

38,0

49,0

41,5

38,8

41,7

50,0

48,3

43,8

39,3

36,3

48,9

48,6

57,1

32,5

40,4

47,8

33,5

41,6

22,7

50,0**

42,4

34,6

36,3

Anbragte

39,6

50,0

53,8**

30,0

43,6

24,2**

36,7

36,2

46,6

22,6**

32,2

59,5

30,8**

60,0

38,7

48,2

30,4

50,0

33,3**

43,8

45,7

47,2

50,0**

51,3

75,0**

32,0

43,9

51,3

58,3

33,9

36,0**

36,5

41,5

42,0

37,2

28,0

26,8

42,0

51,7

50,0**

42,9**

54,3

35,1

58,1

60,9

42,7

35,3

58,6

47,2

45,5**

48,6

30,1

32,3

41,5

38,2

31,3

45,5

50,0

56,7

56,4

41,5

44,2

37,0

41,2

47,5

60,0

36,2

47,1

35,9

40,2

42,4

32,8

50,0

38,5**

41,0

54,5**

52,4

45,0

38,0

35,2

32,4

50,6

39,1**

30,1

37,5

38,1

20,5**

40,4

34,8

43,0

31,7

38,0

Med forebyggende

foranstaltning

42,4

34,5

52,2

23,2

47,9

25,0

34,3

66,7

40,0

62,5

46,2

39,3

40,5

70,7

43,8

41,7

54,9

65,3

57,5

41,4

57,6

58,1

63,0

44,5

50,0

43,7

43,0

59,5

33,8

51,0

47,2

58,8

37,6

50,4

44,3

35,9

41,8

41,0

75,0

49,4

41,7

37,9

58,4

58,8

45,5

46,3

48,4

35,7

53,3

48,3

35,1

52,1

30,6

35,4

31,3

42,1

51,0

36,9

44,3

39,3

33,0

42,0

37,5

45,5

38,8

33,7

43,0

38,9

65,8

47,7

54,5

41,9

48,2

42,9

37,7

38,8

49,0

51,0

45,6

40,4

38,7

47,7

53,2

58,3

33,5

42,5

54,6

37,1

42,1

16,8

60,0**

42,1

37,4

35,4

Ikke-udsatte

3,4

3,8

5,0

3,7

3,4

1,6

3,7

6,5

3,4

0,8

2,7

1,6

2,1**

5,1

3,5

3,7

2,3

3,5

4,8

3,6

3,5

4,1

1,9

3,6

4,2

2,7

4,0

2,6

4,6

5,1

2,4

3,1

5,0

3,7

3,0

2,7

4,7

3,3

1,8

2,9

4,4

2,7

3,3

6,8

3,0

6,7

4,1

4,3

2,9

6,1

3,8

3,4

2,8

3,7

4,7

2,0

3,7

4,3

5,3

5,2

3,1

2,7

7,1

3,7

1,8

3,2

3,9

2,7

1,6

5,9

7,8

2,7

2,4

2,3

5,1

2,9

3,7

5,4

3,3

5,6

4,2

3,7

3,2

2,8

2,6

1,9

2,4

2,5

3,4

2,5

1,0

2,4

3,7

2,8

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (beregnet på færre end fem børn i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få (5-9) børn i kommunen .

Note: ’Udsatte’ dækker elever, som modtager eller tidligere har modtaget støtte (anbringelser eller forebyggende

foranstaltninger) . I skoleåret 2010/2011 blev der indberettet elevfravær fra 89 pct . af landets folkeskoler og 69

pct . af landets kommunale specialskoler . Det er op til de enkelte skoleledere at fastsætte, hvordan dagsfravær

defineres . Hvis fx eleven har haft ulovligt fravær ”den første time”, eller lignende delfravær, som skolelederen ikke

har defineret som dagsfravær, er dette ikke med i opgørelserne . Forskellige fraværsdefinitioner kan derfor mulig-

vis forklare nogle af forskellene i elevfravær .

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (beregnet på færre end fem børn i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få (5-9) børn i kommunen .

Note: ’Udsatte’ omfatter 0- .9 . klasses elever i skoleåret 2014/2015, som har været anbragt eller modtaget en

forebyggende foranstaltning mindst én gang i løbet af de seneste fem år (mellem 1 . januar 2009 og 31 .decem-

ber 2013) . ’Anbragte’ omfatter elever, som har været anbragt mindst én gang i perioden, uanset om de også har

modtaget forebyggende foranstaltninger, mens ’Forebyggende foranstaltninger’ kun omfatter elever, som har haft

mindst én forebyggende foranstaltning, men som ikke har været anbragt i perioden .

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 2/2-16 fra KL om deres nøgletalspublikation "De udsatte børn - Nøgletal"

Tabeller / Kommunefordelte nøgletal

De udsatte børn – nøgletal

› 13 / Andel 9. klasses elever, der tager folkeskolens afgangsprøve, 2014 (pct.)

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Alle udsatte

52,1

58,3**

31,3**

61,1

64,3**

50,0

75,0

41,7**

83,3**

60,0

58,2

50,0**

70,4

42,9**

58,8

61,5**

38,2

54,8

70,0**

50,0

60,9

44,8

55,6

42,9**

60,5

58,3

57,1**

60,5

59,4

66,7

40,0

41,4

45,5

50,0

46,2

46,7

56,0

52,4

63,2

45,5

36,1

51,3

58,1

56,3

87,5**

58,5

47,6

40,7

66,7

41,7**

53,6

75,0

64,3

57,8

33,3**

57,4

50,0**

52,0

50,0**

59,4

69,2

40,7

52,2

33,3**

55,9

50,0**

37,9

65,0

31,0**

36,0**

45,2

50,0**

40,9

51,6

56,3

66,7

40,8

48,3

54,3

49,6

45,6

Anbragte

51,1

66,7**

61,1

83,3**

56,3**

76,9

100,0**

51,6

71,4**

75,0**

37,5**

46,2**

71,4**

46,2**

54,2

57,9

54,5**

35,7**

63,6**

72,7**

33,3**

70,0**

59,1

61,5**

42,1**

52,4

52,1

55,6

90,0**

90,9

66,7

60,0

41,7**

63,6

60,0**

61,1

50,0**

45,5**

72,7**

45,5**

53,3**

64,0

66,7

46,2**

46,7**

57,1**

49,1

33,3

Med forebyggende

foranstaltning

52,8

61,1

42,9**

73,3

46,7**

63,9

66,7**

71,4

85,7**

38,9**

61,1

47,6

64,7

43,8**

64,7

68,4

58,8

75,0

57,1

42,1**

42,9**

66,7**

52,6

31,3**

34,8**

68,8

66,7**

61,5**

35,0**

29,4**

50,0**

61,7

57,7

83,3**

60,9

66,7**

45,0**

52,9**

68,4

55,6**

60,0**

56,9

53,1

46,7**

41,7**

60,0**

77,8

58,3**

40,0**

47,8

45,5**

70,0**

66,7

38,9**

35,3**

58,8

39,4

50,0**

47,8

66,7

38,9

50,0**

53,1

50,0

51,1

Ikke udsatte

94,3

93,6

97,3

93,3

93,4

94,8

95,1

90,7

94,4

94,2

97,1

95,8

91,3

94,6

95,1

95,3

93,8

96,4

92,8

96,7

97,8

91,8

98,1

95,1

94,8

96,0

89,4

95,2

92,2

95,9

95,5

94,6

93,9

95,5

95,2

92,3

94,0

96,6

95,6

90,8

96,5

96,6

94,2

96,1

89,3

91,2

94,0

93,7

96,1

92,8

97,1

95,0

92,5

96,2

100,0**

96,9

95,9

91,3

96,2

96,6

86,8

95,2

58,2

95,0

97,0

91,9

96,5

92,8

95,3

95,9

96,5

94,8

87,5

96,3

94,8

92,4

92,5

96,7

96,6

92,3

95,9

94,6

96,6

94,2

95,0

90,8

95,0

96,2

96,3

92,2

94,2

92,3

94,8

97,8

93,4

94,0

95,0

› 14 / Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, 2014 (pct.)

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Alle udsatte

4,43

5,58

4,33

4,54

4,59

5,66

4,43

4,02

4,16**

4,05**

4,68

3,71

4,32

4,22

4,51

5,17

3,72

5,49

5,30

5,40

4,93

4,11

4,86

4,46**

5,34

4,38

4,61

4,40

3,83

4,47

5,11

5,75

4,70

4,39

4,09

4,44

4,04

3,63

3,68

3,49

4,48**

4,16

4,75**

4,43

3,51

5,61**

4,46

4,23

4,22

5,39

3,53

4,57

5,07

4,37

3,62

3,55

4,37

4,13

4,20

4,72

5,22

4,02

5,48

4,34

5,05

4,58

5,56**

4,34

5,37

4,83

3,58

5,56**

4,51**

3,68

4,63

5,74

4,22

5,11

4,63

4,96

5,08

3,89

4,44

4,17

4,16

4,17

3,73

4,72

4,16

Anbragte

4,42

5,08**

4,41**

3,77

4,60**

4,68

4,77

3,16**

4,89**

3,87

3,55**

4,57**

4,33**

4,85

3,90**

5,42

5,19

6,41**

5,39

4,29

5,97**

5,55**

4,53

4,14

3,10

5,07

5,18

5,62

4,49**

4,20**

4,35

4,61**

4,03

3,27

2,82**

4,35**

4,24**

5,61**

3,95

4,36

4,48

4,13

4,34

3,27

4,26**

5,16

4,73

3,85

4,61

3,92

5,37

5,41**

4,00**

5,49

3,82

5,56**

3,51

6,05

4,83**

3,95

5,64**

3,72

5,14**

5,83**

4,53**

5,98**

5,31

3,84

3,78

4,31

3,25**

4,83

3,34

4,86

4,30

Med forebyggende

foranstaltning

4,43

4,88**

5,25

6,78**

4,08

3,35

3,94**

4,50

3,56

4,82**

4,12

4,70**

3,57**

5,55

5,38

4,52**

4,49

3,48

5,59

5,06

3,40**

4,73

4,72

4,24

5,08

4,83

4,51

3,76

4,37

4,06**

4,16

4,04

2,91

4,67**

4,09**

4,93

2,41

4,43

4,29

4,17

6,36**

3,70

4,81**

5,17

3,54

3,87**

3,75

3,57**

4,75**

4,02

6,48

5,10

4,39**

5,56**

4,77

4,69

5,16

5,88

4,46**

4,83**

3,21

3,59

5,59

6,01

3,94

4,75

4,66

3,50**

5,00

3,95**

5,42

4,01

4,60

3,70

3,93

4,58

4,08

Ikke udsatte

6,75

5,58

7,94

6,73

6,66

6,42

6,01

6,97

7,55

7,37

6,87

7,29

6,16

7,55

6,66

6,81

6,73

6,56

7,57

6,41

7,98

7,00

6,36

6,69

6,82

6,09

6,34

6,00

6,56

6,68

6,64

7,06

7,16

6,53

6,20

6,71

6,53

6,28

5,67

7,95

6,29

5,73

6,71

6,16

6,86

6,99

6,43

6,68

6,15

6,90

7,07

5,38

7,87

5,85**

7,00

6,69

6,29

6,44

6,86

6,18

6,43

6,93

6,64

5,68

6,57

7,08

6,64

6,15

7,42

7,96

6,38

6,59

7,09

7,44

7,07

6,13

7,35

6,12

6,47

6,65

6,63

6,96

6,38

6,36

6,14

6,59

7,03

6,63

6,55

6,63

6,40

6,91

6,15

6,93

6,60

6,87

7,20

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (beregnet på færre end fem børn i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få (5-9) børn i kommunen .

Note: ’Udsatte’ omfatter 9 . klasses elever i skoleåret 2013/2014, som har været anbragt eller modtaget en fore-

byggende foranstaltning mindst én gang i løbet af de seneste fem år (mellem 1 . januar 2009 og 31 .december

2013) . ’Anbragte’ omfatter elever, som har været anbragt mindst én gang i perioden uanset om de også har mod-

taget forebyggende foranstaltninger, mens ’Forebyggende foranstaltninger’ kun omfatter elever, som har haft