Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 175
Offentligt
Februar 2016
Reform af udligningssystemet – Nordjyske perspektiver
Det statslige tilskud til kommunerne i 2016 er på godt 65 mia. kr., og er fordelt med omkring 57
mia. kr. til udligningsordningerne og omkring 8 mia. kr. i bloktilskud.
Det bemærkes:
At udligningen beregnes ud fra kommunernes beregnede strukturelle overskud eller
underskud dvs. forskellen mellem kommunernes beregnede udgiftsbehov og kommunernes
skatteindtægter ved en gennemsnitlig skatteprocent.
At formålet med kommunal udligning er at sikre, at kommunerne har mere ensartede
finansieringsmuligheder.
At bloktilskuddet fordeles kommunerne imellem efter befolkningstallet.
I takt med at Folketinget og borgerne i stigende grad kræver og forventer ensartet service i
kommunerne, så bør kommunerne også have mere og mere ensartede finansieringsmuligheder.
Ensartede finansieringsmuligheder vil ikke mindske det kommunale selvstyre og incitamenterne til
at præstere bedre, men det vil sikre at forskelle mellem kommuner skyldes lokale prioriteringer
og/eller den lokale evne til at tilrettelægge servicen.
Der er behov for at kigge på hele finansieringssiden:
-
-
-
Det generelle udlignings- og tilskudssystem
Omlægninger betinget af refusionsreformen på beskæftigelsesområdet
Beskæftigelsestilskuddet (samspillet – eller rettere manglen på samspil – mellem
beskæftigelsestilskuddet og de budgetgaranterede områder)
Som systemerne er indrettet i dag er alle kommuner nettotabere i udligningssystemet. Samlet
mister de Nordjyske kommuner knap 1,5 mia. kr. årligt (godt 1,3 mia. kr. i udligning og 0,165 mia.
kr. på beskæftigelsesområdet) i forhold til en model med retvisende udligning. Og beløbet er
stigende over tid på grund af de indbyggede mekanismer. De konkrete tal og yderligere materiale
kan findes på rimeligudliging.nu.
Det generelle udlignings- og tilskudssystem
Problemstillingerne i det generelle tilskuds- og udligningssystem er godt belyst i initiativet
rimeligudligning.nu med seks østjyske kommuner i spidsen. Deres arbejde har identificeret en
række problemstillinger, der knytter sig til modellerne og de valgte socioøkonomiske kriterier.
Hovedkonklusionen er at den nuværende indretning af systemet tilgodeser bykommuner på
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 175: Henvendelse af 10/2-16 fra borgmestrene i Frederikshavn, Læse, Hjørring, Brønderslev og Jammerbugt Kommuner om deres foretræde for udvalget den 11/2-16
bekostning af landkommuner – alle Nordjyske kommuner er som nævnt nettotabere med et årligt
beregnet tab på godt 1,3 mia. kr. Systemfejlene er kort beskrevet følgende.
Lav vægt på aldersbestemt udgiftsbehov tilgodeser storbyerne
Den nuværende udligningsordning medregner kun 67,75 pct. af udgifterne i det det aldersbestemte
udgiftsbehov, mens 32,25 pct. af udgifterne henføres til socioøkonomiske udgifter. Det medfører,
at kommuner med udgiftstunge aldersgrupper som børn og ældre ikke får udlignet en væsentlig del
af de udgifter, som befolkningens alderssammensætning burde give annledning til. Ydermere er
opgørelse af de socioøkonomiske udgifter upræcist jf. næste afsnit.
Udligningen bør fuldt ud tage hensyn både til det aldersbestemte udgifter og de socialt bestemte
udgifter.
Upræcist socialt udgiftsbehov tilgodeser bykommuner
Det sociale udgiftsbehov beregnes ud fra 14 sociale kriterier. Finansieringsudvalget har ved flere
lejligheder konstateret en pæn sammenhæng mellem faktiske socialudgifter og det sociale indeks.
Det er imidlertid kun i byerne, at denne sammenhæng er god. Sammenhængen mellem socialt
udgiftsbehov og faktiske socialudgifter er ganske enkelt for dårlig uden for byerne, hvilket giver en
meget upræcis udligning. Og denne skævhed er større des større landdistriktsgrad den enkelte
kommune har. Der er to problemer, som giver anledning hertil:
-
-
Det sociale udgiftsbehov er upræcist, fordi der mangler kriterier, der kan opfange de sociale
behov i landdistrikterne.
Udbudseffekter forstyrrer Finansieringsudvalgets analyser, som har svært ved at skelne
mellem
Folketinget bør sikre, at kriterierne ligeligt er i stand til at opfange de sociale behov i alle
kommunetyper.
Udlændingeudligning
Den særlige udlændingeudligning skal sikre en fuld udligning af de særlige udgifter knyttet til
indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande. Finansieringsudvalget har i foråret 2014
erkendt, at ordningen omfordeler alt for store beløb, men alligevel er der ikke fremlagt forslag til
ændring af udligningsloven.
Den særlige udlændingeudligning bør justeres straks, så fejlen kan blive rettet fra førstkommende
regnskabsår.
Beskæftigelsestilskud og det budgetgaranterede område
De nordjyske kommuner tabte i 2014 samlet knap 165 mio. kr. pga. den måde staten kompenserer
kommunerne for udviklingen i udgifterne til indkomstoverførsler og A-dagpenge mv.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 175: Henvendelse af 10/2-16 fra borgmestrene i Frederikshavn, Læse, Hjørring, Brønderslev og Jammerbugt Kommuner om deres foretræde for udvalget den 11/2-16
De nordjyske kommuners samlede udgifter til indkomstoverførsler og A-dagpenge mv. har i
perioden 2010 til 2014 ligget på et stabilt niveau ca. 4% over landsgennemsnittet. Idet staten
overordnet kompenserer kommunerne under ét for udgifterne på dette område, burde dette stabile
udgiftsniveau umiddelbart betyde et stabilt kompensationsniveau – men det er ikke tilfældet.
Årsagen er, at udgifter vedr. A-dagpenge mv. kompenseres via et beskæftigelsestilskud, mens
indkomstoverførsler mv. kompenseres via bloktilskuddet. Ganske kort forklaret er forskellen på
disse to ordninger, at ændringer i udgifter til A-dagpenge på landsdelsniveau kompenseres krone
til krone, mens ændringer i udgifter til indkomstoverførsler kompenseres efter befolkningsandelen.
Ser man på Nordjyllands udgiftsudvikling ift. landsgennemsnittet på de to områder er udgifterne til
A-dagpenge mv. nedbragt i perioden fra 2010 til 2014, mens udgifterne til indkomstoverførsler mv.
er steget. Denne udvikling har betydet, at Nordjylland har afleveret gevinsten ved at have nedbragt
udgifterne til A-dagpenge, da kompensationen på dette område altså følger med nedad krone til
krone.
Samtidig har Nordjylland selv måttet finansiere hovedparten af den negative udvikling på de
budgetgaranterede områder, da væksten på dette område kun kompenseres med Nordjyllands
befolkningsandel på godt 10%.
De to forskellige ordninger er altså årsagen til, at et stabilt udgiftsniveau på tværs af A-dagpenge
og indkomstoverførsler mv. ikke medfører et stabilt kompensationsniveau. Man har med andre ord
fået strikket ordningerne sådan sammen, at man med Nordjyllands udgiftsudvikling ikke har
mulighed for at tjene ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen.