Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 171
Offentligt
1596912_0001.png
Til
Socialstyrelsen
Dokumenttype
Rapport
Dato
December, 2015
EVALUERING AF VIRKNINGER AF
KAPITEL 24 a I SERVICELOVEN OM
FULDBYRDELSE AF STRAFFERETLIGE
FORANSTALTNINGER M.V.
RAPPORT
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1 af 62
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1
2.2
2.3
2.4
3.
3.1
3.1.1
3.1.2
3.2
3.2.1
3.2.2
3.2.3
3.2.4
3.2.5
3.2.6
4.
4.1.1
4.1.2
4.1.3
4.1.4
5.
5.1
5.2
5.2.1
5.2.2
5.2.3
5.3
5.4
5.5
5.5.1
5.5.2
5.5.3
6.
6.1
6.1.1
6.1.2
6.2
6.2.1
6.2.2
6.2.3
6.3
6.3.1
6.3.2
7.
KONKLUSION OG SAMMENFATNING
INDLEDNING
Intentionen med loven
Lovændringen og målgruppen for loven
Evaluering af lovændringen
Læsevejledning
ANVENDELSE AF LOVEN
Omfang af anvendelse af loven
Voksne
Unge
Erfaringer med anvendelse af loven
Gennemførelse af indgreb
Hvem udfører indgrebet og hvordan
Socialpædagogiske tiltag før og efter indgreb
Vurdering af indgrebets længde
Begrænsninger forbundet med lovens anvendelse
Opsummering
ADMINISTRATION AF LOVEN
Godkendelse af indstillede og gennemførte indgreb
Registrering af indgreb
Borgerens mulighed for kommentarer og klager
Opsummering
IMPLEMENTERING AF LOVEN
Behovet for loven
Implementeringsaktiviteter
Boformer og anbringelsessteder
Myndighedsområdet
Udarbejdelse af retningslinjer
Brug af Socialstyrelsens materialer
Kendskab til loven
Fremmende og hæmmende forhold for implementeringen
Socialstyrelsens implementeringstiltag
Prioriteringen af det socialpædagogiske arbejde
Opsummering
LOVENS VIRKNINGER
Målindfrielsen af loven
Forebyggelse og forhindring af kriminalitet
Opretholdelse af orden og sikkerhed
Lovens betydning for den socialpædagogiske praksis
Påvirkning af den faglige praksis
Indgrebsmulighedernes betydning for magtanvendelse
Faglig opfølgning og sparring i forbindelse med indgreb
Lovens betydning for borgerne
Betydningen af loven for de øvrige beboere
Opsummering
Bilag
2
7
7
8
9
12
13
13
13
17
18
18
23
25
26
28
29
30
31
32
34
36
37
37
38
38
39
41
42
45
46
46
47
48
49
49
49
52
53
54
56
57
59
60
62
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
2 af 62
1.
KONKLUSION OG SAMMENFATNING
Den 1. juli 2013 trådte lov nr. 495 af 21. maj 2013 om kriminalpræventive sociale indsatser i
kraft. Lovændringerne medførte blandt andet, at der er indført et kapitel 24 a i serviceloven om
fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger mv. over for personer med nedsat psykisk funkti-
onsevne, som er anbragt på en boform efter servicelovens § 108 for voksne efter en strafferetlig
afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Lovændringerne omfatter dermed både borgere, der er
dømt og borgere, der er sigtede og anbragt på boformen i varetægtssurrogat. Målgruppen for
lovændringen omfatter også unge over den kriminelle lavalder med eller uden nedsat psykisk
funktionsevne, der i henhold til en strafferetlig afgørelse er anbragt på anbringelsessteder for
børn og unge, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.
Med lovændringen kan der gennemføres indgreb, som kan understøtte den strafferetlige afgørel-
se over for de anbragte borgere.
Intentionen
med lovændringen er at give personalet nye mu-
ligheder for at forebygge og forhindre, at de anbragte borgere begår ny kriminalitet samt sikre
orden og sikkerhed på boformen både for de anbragte borgere, personalet og de øvrige beboere.
De fire indgrebsmuligheder, som er indført med kapitel 24 a i serviceloven er:
1.
2.
3.
4.
Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon (SEL § 137g)
Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele (SEL § 137h)
Inddragelse af den anbragtes effekter (SEL § 137i)
Aflåsning af den anbragtes bolig i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og kl. 8.00
(SEL § 137j)
Indgrebene må kun anvendes, hvis målet ikke kan nås med mindre indgribende tiltag og kun
efter forudgående afgørelse fra myndighed eller foreløbig afgørelse fra botilbuddets leder. Det er
kun den første indgrebstype, indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon, som
kan anvendes over for anbragte unge.
Nærværende rapport er en
evaluering
af anvendelsen og virkningerne af kapitel 24 a i service-
loven. Rapporten fokuserer på, i hvilket omfang indgrebsmulighederne har været anvendt på
boformer og anbringelsessteder, og hvilken virkning lovændringen har haft set fra myndighedssi-
den, boformerne og anbringelsesstederne samt de anbragte borgeres perspektiv, siden den tråd-
te i kraft. Evalueringen fokuserer endvidere på, hvad der har virket fremmende og hæmmende
for implementeringen af lovændringen.
Loven giver mulighed for indgreb i særlige situationer
De fire indgrebsmuligheder er, siden loven trådte i kraft den 1. juli 2013, anvendt i begrænset
omfang. Indgrebene er anvendt over for en snæver gruppe af borgere og unge, og det er ofte de
samme borgere og unge indgrebene er udført over for ad flere omgange, ligesom der ofte an-
vendes flere indgrebsmuligheder over for den samme borger eller unge i samme situation. Perso-
nalet på de
boformer,
som har anvendt indgrebene, vurderer, at indgrebsmulighederne har
øget
sikkerheden og trygheden
både for personale og øvrige beboere, fordi personalet har fået
mulighed for at handle hurtigt og ikke behøver at inddrage politiet fx for at konfiskere farlige
effekter, hvis det er nødvendigt. Evalueringen viser, at loven har givet personalet på de bofor-
mer, der har anvendt indgrebene mulighed for at handle over for specifikke anbragte borgere og i
særlige situationer, hvor der er risiko for, at der bliver begået ny kriminalitet, eller hvor der er
behov for at opretholde orden og sikkerhed på boformen.
De boformer, som ikke har anvendt indgrebsmulighederne, eller kun har anvendt dem i begræn-
set omfang, angiver, at de enten ikke oplever situationer, hvor indgreb har været nødvendigt,
eller at de opnår intentionen om at undgå indgreb gennem det socialpædagogiske arbejde, fx ved
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0004.png
Rapport
3 af 62
at indgå frivillige aftaler med de anbragte borgere. Dette indikerer, at boformerne lykkes med at
forebygge indgreb
via det socialpædagogiske arbejde.
Det er i loven muligt for boformens leder eller lederens stedfortræder at træffe en
foreløbig
afgørelse
i situationer, hvor et indgreb er uopsætteligt. De adspurgte ledere på anbringelsesste-
der for unge i målgruppen har ikke fundet det nødvendigt at foretage foreløbige afgørelser om
indgreb, som senere skulle godkendes af den anbragte unges handlekommune. Til gengæld viser
evalueringen, at det primært er denne type afgørelser, som boformerne anvender, når de foreta-
ger et indgreb. Dette indikerer, at indgrebene overfor voksne borgere i målgruppen primært fore-
tages i særlige situationer, hvor et indgreb er uopsætteligt og ikke kan afvente afgørelse fra
myndighed. Endvidere vurderer medarbejdere og ledere på de boformer, som har anvendt ind-
grebsmulighederne, at loven er relevant særligt i situationer, hvor indgrebene bidrager til at fo-
rebygge og forhindre kriminalitet.
Evalueringen viser ydermere, at ledere og medarbejdere på boformerne er bevidste om, at ind-
grebene kun skal anvendes, hvis der ikke er mulighed for et mindre indgribende tiltag. Indgrebe-
ne kan ifølge nogle anbragte borgere opleves som voldsomme og ubehagelige og kan afføde en
stærk reaktion fra den anbragte borger. Derfor har de boformer, der har anvendt loven, en ræk-
ke
overvejelser om udførelsen
af indgrebene. Ledere og medarbejdere på boformerne overve-
jer eksempelvis, hvem der er det rette personale til at udføre indgrebene, og hvordan det gøres
mest nænsomt for både den berørte anbragte borger og personalet uden at skade eller tilbage-
sætte det socialpædagogiske relationelle arbejde. Evalueringen viser også, at indgreb i nogle
tilfælde kan bevirke en positiv ændring for borgerens og personalets relation og det videre pæ-
dagogiske arbejde.
Boformerne vurderer, at lovændringen ikke har øget
brugen af magtanvendelser
over for an-
bragte borgere i målgruppen eller de øvrige beboere. Personalet på boformerne vurderer endvi-
dere ikke, at de øvrige beboere på boformerne er påvirket af eller har bemærket lovændringen.
Det kan dog have en betydning for den
anbragte borger,
som indgrebet bliver foretaget over
for, hvis de øvrige beboere er vidne hertil eller vidende herom. Fra de anbragte borgeres per-
spektiv kan indgrebene opleves som ydmygende og ubehagelige, men ubehaget kan i nogle til-
fælde mindskes, hvis der er medarbejdere til stede, som borgeren er tryg ved.
Erfaringer med anvendelse og administration af loven
Det er borgerens
handlekommune,
der skal træffe afgørelse om indgreb efter servicelovens
kapitel 24 a. Spørgeskemaundersøgelsen til fagchefer på myndighedssiden på både vok-
sen/handicapområdet og børne- og unge-
området viser, at myndighedssiden i kom-
Anvendelse af indgreb efter kapitel 24a
munerne kun i begrænset omfang har be-
Myndighedssiden:
handlet indstilling til indgreb over for an-
bragte borgere og unge. Dette hænger dels
9 ud af 67 handlekommuner angiver, at de
sammen med, at boformerne og anbringel-
har truffet afgørelse om indgreb over for
sesstederne sjældent finder det nødvendigt
voksne anbragte borgere
at iværksætte indgreb. Dels hænger det
sammen med, at indgrebene oftest foreta-
2 ud af 66 handlekommuner angiver, at de
ges på baggrund af en foreløbig afgørelse
har truffet afgørelse om indgreb over for
om indgreb hos lederen på bofor-
anbragte unge
men/anbringelsesstedet.
Myndighedssiden i kommunerne har derfor ikke mange erfaringer med at træffe afgørelse om
indgreb efter loven, men et mindre antal handlekommuner har efter en foreløbig afgørelse om
indgreb skulle afgøre om indgrebet har været lovligt eller ej. Når handlekommuner ikke godken-
der den foreløbige afgørelse om indgreb, skyldes det, at de vurderer, at betingelserne for indgreb
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0005.png
Rapport
4 af 62
ikke er opfyldt. Det kan være, hvis en anbragt borgers bolig undersøges ikke mener, at en an-
bragt borgers inddragede effekter er til fare.
4 ud af 14 adspurgte
boformer
angiver, at de har gjort brug af en eller flere af indgrebsmulig-
hederne efter servicelovens kapitel 24 a. Den mest anvendte indgrebsmulighed er undersøgelse
af borgerens opholdsrum eller ejendele. Et enkelt
anbringelsessted
har angivet, at de har gjort
brug af indgreb efter servicelovens kapitel 24 a ved at indskrænke anbragte unges adgang til
internet eller telefon. Indgrebene fordeler sig på to anbragte unge, hvis handlekommuner har
truffet samlet fem afgørelser om at indskrænke adgang til internet eller telefon.
Indgreb skal registreres og indberettes til den anbragte borgers handlekommune, og de bofor-
mer, der har erfaring med indgrebene, fortæller, at
indstillingen og indberetningen
af et ind-
greb til borgerens handlekommune ofte bliver foretaget samtidig. Det skyldes, at langt de fleste
indgreb foretages på baggrund af en foreløbig afgørelse fra forstander/stedfortræder med undta-
gelse af aflåsningen af borgerens bolig for natten, hvor der oftest indsendes indstillinger forud for
indgrebet. Hvor personalet på boformerne i høj grad foretager indgrebene på baggrund af lede-
rens eller stedfortræderens foreløbige afgørelse om indgreb, er der ingen af de adspurgte anbrin-
gelsessteder, der har foretaget foreløbige afgørelser om indgreb, som senere skulle godkendes af
borgerens handlekommune.
Evalueringen indikerer også, at der er forskellige opfattelser af lovgivningens bestemmelser i
forhold til
borgerens orientering om eller accept af indgrebet,
og at der derfor kan være
behov for at præcisere rammerne for indgrebsmulighederne. Evalueringen viser således, at lede-
re og medarbejdere på en boform i nogle tilfælde har valgt at gennemføre undersøgelsen af en
anbragt borgers opholdsrum, uden vedkommende var vidende om det eller var til stede, fordi der
ellers er risiko for at situationen eskalerer. Der er ligeledes forskellige opfattelser på tværs af
boformer og anbringelsessteder af, hvorvidt borgeren skal acceptere indgrebet, før der er tale om
et indgreb efter kapitel 24 a. Nogle steder mener man, at man i praksis skal have borgerens ac-
cept, mens man andre steder mener, at har man en accept, er der ikke tale om et indgreb. Eva-
lueringen viser, at indførelsen af kapitel 24 a kan have været med til at sætte dilemmaet om
indgreb i selvbestemmelsesretten i fokus på boformer og anbringelsessteder. Der kan være be-
hov for at få præciseret, at indgreb kan gennemføres uden borgerens accept.
Lederen eller stedfortræderen skal ved månedens udgang sende kopi af registreringerne - sam-
men med sine kommentarer - til den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven,
og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med boformen eller anbringelsesstedet.
Mens evalueringen viser, at indgrebene indstilles og indberettes til handlekommunerne, er det
kun et begrænset antal af registreringerne, der sendes til socialtilsynene.
Socialtilsynene har tilsvarende
ikke en fælles praksis
for, hvordan de håndterer de oplysninger
de via får via registreringerne om indgreb. Et socialtilsyn har et selvudviklet skema, et andet
anvender skemaet fra Socialstyrelsens håndbog
1
, mens det tredje ikke har en praksis eller et
skema for indberetninger. Nogle socialtilsyn vurderer, at indgreb som hører under kapitel 24 a
bliver indberettet som magtanvendelser, mens andre har en formodning om, at de mangler regi-
streringer, og at der kan være indgreb som ikke indberettes til dem. Et socialtilsyn mener, at
dette bunder i, at man ikke har et særskilt skema til indberetning af indgreb efter kapitel 24 a,
og at boformer og anbringelsessteder anvender det skema, de har erfaring med. Der kan således
være to kilder til forskellen ift. indberetningerne til socialtilsynene, dels at boformerne og anbrin-
gelsesstederne ikke er bevidste om, at de skal indberette indgrebene til socialtilsynet, dels at det
ikke er klart, hvordan indgrebet skal indberettes, fordi der ikke er et fælles, obligatorisk skema
for indberetningerne. Endvidere har socialtilsynene ikke alle en fast, systematisk praksis for
hvordan de modtager og håndterer indberetningerne om indgreb efter kapitel 24a, hvilket bety-
1
Håndbog - Indgreb som del af den kriminalpræventive sociale indsats,
Socialstyrelsen 2014
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0006.png
Rapport
5 af 62
der, at der ikke kan dannes et overordnet overblik over disse indberetninger om indgreb på
tværs af socialtilsyn. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i lov om socialtilsyn er en inten-
tion om en ensartet varetagelse af opgaveløsningen, hvilket ikke nødvendigvis indebærer en fæl-
les praksis.
Anbragte borgere skal efter et indgreb have muligheden for at forsyne indberetningen af indgre-
bet med egne bemærkninger. De tre interviewede anbragte borgere oplever dog ikke at have
fået mulighed for at
forsyne registreringerne af indgrebene med egne bemærkninger.
Dette billede går igen i de syv indhentede registreringer sendt til socialtilsynene. I indberetnin-
gerne er det mulig at markere om den anbragte borger har fået tilbudt at forsyne indberetningen
med sine bemærkninger, men dette felt er ikke udfyldt i de indhentede indberetninger og indbe-
retningerne indeholder ikke borgerens bemærkninger. Der kan derfor være behov for en præcise-
ring af, at borgeren skal have muligheden for at forsyne registreringen med sine bemærkninger,
og at boformerne og anbringelsesstederne kan markere i indberetningen, hvis borgeren har fået
muligheden, men ikke benyttet sig af den.
Kendskab til loven og de fremmende og hæmmende faktorer for implementeringen
Der er blandt handlekommuner, boformer og anbringelsessteder et begrænset omfang af imple-
menteringserfaringer i forbindelse med lovændringen, hvilket formentlig hænger sammen med,
at loven netop kun er relevant for en snæver
målgruppe af borgere og derfor er anvendt i
et begrænset omfang.
Kendskab til loven
De adspurgte boformer vurderer i højere grad
end de adspurgte anbringelsessteder, at de
har et godt kendskab til loven på hhv. leder-
niveau og medarbejderniveau. Ca. halvdelen
af de 66 fagchefer i handlekommuner, der har
besvaret spørgeskemaet for voksenområdet
mener, at lederne på myndighedssiden har et
godt kendskab til lovændringen, men ca.
halvdelen angiver samtidig, at medarbejderne
på myndighedssiden ikke har et godt kend-
skab til lovændringen.
Boformer og anbringelsessteder:
Af de 19 adspurgte boformer, vurde-
rer 79 %, at lederne på boformen
har et godt kendskab til lovændrin-
gen og 63 %, at medarbejderne på
boformen har et godt kendskab til
lovgivningen.
Af de 47 adspurgte anbringelsesste-
der vurderer 51 %, at lederen har et
godt kendskab til lovændringen og
34 %, at medarbejderne har godt
kendskab til lovændringen.
I og med, det er meget få anbragte borgere,
indgrebene er relevante over for, og loven
derfor kun anvendes i et begrænset omfang,
45 % af de adspurgte anbringelses-
har myndighedsafdelingerne, boformerne og
steder og 26 % af de adspurgte bo-
anbringelsesstederne ikke nødvendigvis ople-
former angiver, at de
ikke
har
vet behov for, at iværksætte implemente-
iværksat tiltag for at udbrede kend-
ringsaktiviteter rettet mod lovændringen. Det
skabet til og understøtte implemen-
kan derfor fremstå, som om loven ikke er
teringen af lovændringen.
implementeret i tilstrækkelig grad. Det er ikke
i sig selv problematisk, at indgrebsmulighederne er anvendt i et begrænset omfang. At bofor-
merne og anbringelsesstederne er tilbageholdende med at foretage indgrebene, kan som nævnt
tidligere indikere, at personalet lever op til intentionerne med loven om, at indgrebsmulighederne
kun skal anvendes, hvis der ikke er mindre indgribende alternativer. Dog kan den manglende
erfaring med loven i sig selv blive en
hæmmende faktor for implementeringen,
fordi perso-
nalet i mindre grad er opmærksomt på indgrebsmulighederne også i situationer, hvor de faktisk
kunne være nødvendige.
De primære tiltag til at implementere lovændringen på boformer og anbringelsessteder har været
afholdelse af møder, hvor lovændringen er formidlet og drøftet, og på nogle enkelte boformer og
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
6 af 62
anbringelsessteder er der udviklet informationsmateriale til medarbejderne. En væsentlig
frem-
mende faktor for implementeringen
har været ledere og repræsentanter fra regioners delta-
gelse i det lovforberedende arbejde, da dette understøtter kendskabet til lovændringen og ud-
bredelsen af viden herom på boformerne. Endvidere har Socialstyrelsens temadag om lovændrin-
gen været fremmende for kendskabet til kapitel 24 a, fordi de deltagende medarbejdere og lede-
re efterfølgende kunne udbrede viden om lovændringen, så implementeringen ikke udelukkende
blev skriftlig. Resultaterne fra evalueringen indikerer, at der kan være brug for at udbrede kend-
skabet til lovændringen yderligere, særligt på myndighedssiden på voksenområdet og på anbrin-
gelsessteder.
Socialstyrelsens håndbog
er anvendt i forskellig grad: Nogle medarbejdere benytter håndbo-
gen som opslagsværk, mens andre medarbejdere blot ved, at den eksisterer. Nogle steder ligger
den fremme på alle afdelinger, mens den andre steder ikke anvendes. Personalet på flere bofor-
mer og anbringelsessteder anvender indberetningsskemaet fra håndbogen i deres administration
af loven. Personalet på boformerne og anbringelsesstederne har i mindre grad anvendt den bor-
gerrettede pjece, hvilket blandt andet begrundes med, at borgerenes funktionsniveau betyder, at
den er for kompleks at forholde sig til. Evalueringen indikerer, at Socialstyrelsens håndbog kunne
udbredes yderligere og evt. udgives i en mindre omfattende udgave, der opsummerer pointerne
fra håndbogen, og som henvender sig til ledere og medarbejdere på boformer og i myndigheds-
afdelinger, der arbejder med målgruppen, men som kun sjældent er i situationer, hvor indgrebs-
mulighederne efter kapitel 24 a er relevante. Endvidere indikerer evalueringen, at skemaet til
registrering af indgreb, der er trykt i Socialstyrelsen håndbog, med fordel kunne gøres tilgænge-
lig for download på Socialstyrelsens hjemmeside.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0008.png
Rapport
7 af 62
2.
INDLEDNING
Nogle boformer efter servicelovens § 108 for voksne med udviklingshæmning eller lignende psy-
kisk funktionsnedsættelse og anbringelsessteder for unge efter servicelovens § 66 stk. 1, nr. 5 og
nr. 6 kan have borgere og unge over den kriminelle lavalder anbragt, som er sigtet eller dømt for
kriminalitet, men som ikke er egnet til at blive varetægtsfængslet eller straffet på almindelig vis.
På disse boformer og anbringelsessteder arbejder personalet socialpædagogisk med alle borger-
ne, uanset om disse er anbragt som følge af en dom eller sigtelse, eller om de bor på boformen
af andre årsager. Personalet skal arbejde socialpædagogisk med alle borgeres trivsel og udvik-
ling, arbejde kriminalitetsforebyggende med de borgere, for hvem dette er relevant, og samtidig
understøtte den strafferetlige afgørelse for de borgere, som er anbragt som følge af en dom eller
sigtelse.
Den 1. juli 2013 trådte lov nr. 495 af 21. maj 2013 om kriminalpræventive sociale indsatser i
kraft. Lovændringerne medførte blandt andet, at der er indført et kapitel 24 a i serviceloven om
fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger mv. over for personer med nedsat psykisk funkti-
onsevne, som er anbragt på en boform efter servicelovens § 108 for voksne efter en strafferetlig
afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Der er dermed både tale om borgere, der er dømt og
borgere, der er sigtede og dermed anbragt på boformen i varetægtssurrogat. Målgruppen for
lovændringen omfatter også unge over den kriminelle lavalder uden nedsat psykisk funktionsev-
ne, der i henhold til en strafferetlig afgørelse er anbragt på anbringelsessteder for børn og unge,
jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.
Boks 1: Anvendelse og formål med loven
Anvendelsesområde og formål
§ 137 e.
Efter reglerne i dette kapitel kan der træffes afgørelse om indgreb, jf. § 137 g-
§ 137 j, over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i en
boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.
Stk. 2.
Personer med eller uden nedsat psykisk funktionsevne kan være omfattet af
indgreb efter § 137 g, hvis de pågældende er anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.
Stk. 3.
Dette kapitel omfatter ikke personer, som bliver boende på anbringelsesstedet,
jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller i boformen, jf. § 108, efter at den strafferetlige
foranstaltning er ophævet.
Kilde: Servicelovens kapitel 24 a
Med lovændringen og indførelsen af kapitel 24 a i serviceloven fik personalet på de benævnte
typer boformer og anbringelsessteder en række indgrebsmuligheder, der understøtter den straf-
feretlige afgørelse for borgere, der er anbragt som følge af en dom eller kendelse. Nærværende
rapport er en evaluering af anvendelsen og virkningerne af kapitel 24 a i serviceloven.
2.1
Intentionen med loven
Intentionen med lovændringen og indførelsen af kapitel 24 a i serviceloven er at give indgrebs-
muligheder, som kan understøtte den strafferetlige afgørelse. Indgrebene må dog kun anvendes,
hvis målet ikke kan nås med mindre indgribende tiltag.
Lovændringen følger i kølvandet på episoder, hvor personalet har følt sig magtesløse i situatio-
ner, hvor der fx er mistanke om, at en anbragt borger har våben eller våbenlignende effekter på
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0009.png
Rapport
8 af 62
værelset, eller hvis en anbragt borger som led i sin dom ikke må have adgang til internettet, men
alligevel har en mobiltelefon eller andet elektronisk udstyr med internetadgang på værelset. Det-
te skal ses i lyset af, at der inden for § 108-boformerne kan være et stort spænd i de anbragte
borgeres funktionsniveau og grad af udviklingshæmning. Personalet på boformerne kan opleve,
at nogle anbragte borgere har en IQ, der ligger på grænsen til normalområdet, og nogle anbragte
borgere kan derfor være opfindsomme i måderne at omgås reglerne på, eksempelvis ved at skaf-
fe sig adgang til internettet og benytte det til ulovlige formål.
2.2
Lovændringen og målgruppen for loven
Med indføringen af kapitel 24 a i serviceloven bliver det muligt for personalet på boformer og
anbringelsessteder at iværksætte en række indgreb. Indgrebsmulighederne i kapitel 24 a er:
1.
2.
3.
4.
Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon (SEL § 137g)
Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele (SEL § 137h)
Inddragelse af den anbragtes effekter (SEL § 137h)
Aflåsning af den anbragtes bolig i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og kl. 8.00
(SEL § 137j)
Målgruppen er personer, som ikke vurderes at være straffeegnede efter straffeloven på grund af
mental retardering i mindre eller højere grad, og som derfor er anbragt på en boform efter ser-
vicelovens § 108 i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Målgrup-
pen er også unge over den kriminelle lavalder med eller uden nedsat psykisk funktionsevne, som
er anbragt på et anbringelsessted i henhold til servicelovens § 66 stk. 1, nr. 5 og 6, som følge af
en dom eller kendelse i varetægtssurrogat. For denne gruppe er det dog kun den første ind-
grebsmulighed, indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon, der gælder.
Rigsadvokaten har i sin meddelelse nr. 5 fra 2007 under punkt 7.5 beskrevet fem grundlæggende
domstyper, som anklagemyndigheden kan nedlægge påstand om i retten
2
. Indgrebene efter kapi-
tel 24 a kan iværksættes over for borgere, som har domstype 1-4 eller som er i varetægtssurro-
gat. De fire domstyper, som kan være anvendt over for borgere i målgruppen for indgrebene:
Domstype
Domstype
Domstype
Domstype
1:
2:
3:
4:
Anbringelse i sikret afdeling
Anbringelse i boform med mulighed for overførsel til sikret afdeling
Anbringelse i boform
Tilsyn med mulighed for anbringelse i boform
Domstype 1 anvendes typisk over for borgere, der er udtalt farlige og hvor der er risiko for per-
sonfarlige handlinger. Domstype 2 anvendes typisk over for borgere, som har begået personfarlig
kriminalitet og hvor der er risiko for ny personfarlig kriminalitet, hvorfor vedkommende hurtigt
skal kunne overføres til sikret afdeling. Domstype 3 anvendes typisk over for borgere, som har
begået personfarlig kriminalitet, og hvor det er vurderet at personen har brug for konstant over-
vågning. Domstype 4 anvendes over for borgere, hvor det vurderes at social støtte gennem tilsyn
kan være rigeligt, men at der kan opstå behov for anbringelse på en boform. Borgere i målgrup-
pen for indgreb efter kapitel 24 a har således typisk begået personfarlig kriminalitet, og kan være
i risikogruppen for at begå ny personfarlig kriminalitet
3
.
For indgrebsmulighederne 1-3 (indskrænkning af brug af mobiltelefon og internet, undersøgelse
af opholdsrum og ejendele samt inddragelse af effekter) gælder det, at indgrebet kan udføres,
når det skønnes nødvendigt af ordens- eller og sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at fore-
bygge eller forhindre kriminalitet. For det 4. indgreb (aflåsning af bolig for natten) gælder det, at
det kan udføres, hvis der er nærliggende risiko for, at den anbragte ellers vil forlade boformen.
2
Se Socialstyrelsens publikation
Håndbog: Indgreb som del af den kriminalpræventive sociale indsats
2014 for nærmere definition af
Socialstyrelsen:
Håndbog: Indgreb som del af den kriminalpræventive sociale indsats
de fem domstyper.
3
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0010.png
Rapport
9 af 62
Indgrebet skal ses i sammenhæng med, at de voksne borgere er frihedsberøvede og ikke må
forlade boformen uden tilladelse.
Det er den anbragte borgers handlekommune, som træffer afgørelse om gennemførelse af ind-
greb efter kapitel 24 a i serviceloven. Lederen på boformen eller lederens stedfortræder kan dog
træffe en foreløbig afgørelse, hvis det vurderes, at iværksættelse af indgreb ikke kan afvente en
afgørelse fra borgerens handlekommune. Indgrebene må kun foretages, hvis formålet ikke kan
opnås ved mindre indgribende initiativer.
Boks 2: Afgørelser og foreløbige afgørelser af indgreb
Myndighed som kan træffe afgørelse og foreløbig afgørelse
§ 137 f.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9
og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, træffer
afgørelse om de i § 137 g-§ 137 j nævnte indgreb.
Stk. 2.
Lederen af boformen, jf. § 108, og lederens stedfortræder kan dog træffe
foreløbige afgørelser, jf. § 137 g-§ 137 j, om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelse af
indgrebet er uopsætteligt og ikke kan afvente, at sagen behandles af
kommunalbestyrelsen. Lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og
lederens stedfortræder kan træffe foreløbige afgørelser, jf. § 137 g, om indgreb i
tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt og ikke kan afvente, at sagen
behandles af kommunalbestyrelsen. Foreløbige afgørelser, jf. 1. og 2. pkt., kan træffes
af ledere og lederes stedfortrædere på anbringelsessteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6,
og i boformer, jf. § 108, der drives af kommuner, regioner og private.
Stk. 3.
En foreløbig afgørelse, jf. stk. 2, skal snarest muligt forelægges til godkendelse
hos kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Indgreb kan udføres af ansatte på anbringelsessteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og
6, og i boformer, jf. § 108, der drives af kommuner, regioner eller private.
Stk. 5.
Det er en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med
indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer
Kilde: Servicelovens kapitel 24 a
2.3
Evaluering af lovændringen
Lovændringen trådte i kraft 1. juli 2013, og nærværende rapport beskriver personalet på bofor-
mers og anbringelsessteders anvendelse af loven, og hvilken virkning lovændringen har haft.
Evalueringen fokuserer først i
kapitel 3
på den konkrete anvendelse af loven, herunder i hvilket
omfang personale på boformer og anbringelsessteder har anvendt indgrebene, hvad deres erfa-
ringer er med indgrebsmulighederne, hvordan indgreb gennemføres og hvilke faglige overvejel-
ser, der er knyttet hertil. Evalueringen belyser også, hvilke begrænsninger personalet på bofor-
merne oplever, der er for anvendelsen af indgrebene. Endvidere belyser evalueringen i
kapitel 4
den administrative side af indgrebsmulighederne, herunder hvordan godkendelse hos den an-
bragte borgers handlekommune foregår forud for eller efter et indgreb, samt hvordan registrerin-
gen af indgrebene foregår, og hvordan borgerens ret til at klage og ret til forsyne registreringen
med egne kommentarer administreres.
For at forstå omfanget af anvendelsen af indgrebsmulighederne og administrationen af indgrebe-
ne, sætter evalueringen i
kapitel 5
fokus på, hvordan loven er implementeret på boformer og
anbringelsessteder såvel som i myndighedsafdelinger i kommuner, i regioner og socialtilsyn,
samt i hvilken grad disse oplevede et behov for indgrebsmulighederne, inden loven trådte i kraft.
Evalueringen afdækker, i hvilken grad personalet på boformer, myndighedssiden i kommunerne
og socialtilsyn har kendskab til loven, samt hvorvidt og hvordan de har anvendt Socialstyrelsens
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0011.png
Rapport
10 af 62
materialer om indgrebsmulighederne som led i implementeringen af lovændringen (hhv. publika-
tionen
Håndbog: Indgreb som del af den kriminalpræventive sociale indsats – Til professionelle
på boformer for sigtede og domfældte med udviklingshæmning og lignende
og pjecerne
Dom-
fældte og sigtede med udviklingshæmning – information til pårørende og bistandsværger om
indgrebsmuligheder
og
Når du er sigtet eller har en dom - Til personer med nedsat funktionsev-
ne).
Evalueringen samler op på de fremmende og de hæmmende faktorer, som kan have haft
indflydelse på implementeringen af loven på boformer og anbringelsessteder samt i myndigheds-
afdelinger i kommuner.
Afslutningsvis belyser evalueringen i
kapitel 6,
hvilken virkning lovændringen har haft på bofor-
mer og anbringelsessteder. Virkningen af loven vurderes i forhold til, om lovændringen har ind-
friet formålet om at bidrage til, at sikre fuldbyrdelsen af de strafferetlige foranstaltninger, som
kommunerne udmønter over for målgruppen på det sociale område, herunder at personalet med
indgrebsmulighederne kan forebygge og forhindre ny kriminalitet på boformerne og anbringelses-
stederne samt kan opretholde orden og sikkerhed både for personalet og for de øvrige beboere
på boformen. I forlængelse heraf afdækker evalueringen, hvilken betydning lovændringen har
haft for den faglige praksis på boformerne og anbringelsesstederne, om loven har haft en betyd-
ning for den øvrige brug af magtanvendelser over for borgere i målgruppen, og om loven har haft
ikke-intenderede konsekvenser for de øvrige beboere, som ikke er i målgruppen for indgrebsmu-
lighederne.
Evalueringen baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse, tre casebesøg og en række telefonin-
terviews. Tabellen nedenfor viser datagrundlaget fra spørgeskemaundersøgelsen.
Tabel 1: Datakilder i spørgeskemaundersøgelsen
Aktører
Boformer efter § 108 for voksne med
udviklingshæmning, som har mulig-
hed for at have borgere anbragt som
følge af en dom eller sigtelse.
Anbringelsessteder efter servicelo-
vens § 66, stk. 1., nr. 5 og nr. 6 for
børn og unge.
Kommunale fagchefer på hhv. vok-
senområdet (handicap/psykiatri) og
børne- og ungeområdet.
Samlet antal
30
Antal besva-
relser
19
Svarprocent
63 %
107
66
62 %
196
142
72 %
Rambøll har udsendt et webbaseret spørgeskema til alle landets 30 boformer efter servicelovens
§ 108 med borgere i målgruppen, 107 anbringelsessteder efter servicelovens § 66 stk. 1, nr. 5
og 6. Disse er identificeret via Tilbudsportalen. Der er endvidere udsendt spørgeskemaer til fag-
chefer fra myndighedssiden på hhv. voksenområdet og børn- og ungeområdet i landets 98 kom-
muner. Der er indkommet 19 besvarelser fra § 108 boformer, som har borgere i målgruppen, 66
besvarelser fra anbringelsessteder og 142 besvarelser fra fagchefer svarende til den svarprocent,
der fremgår af tabellen ovenfor.
Lederne på samtlige af de 19 boformer har gennemført hele spørgeskemaundersøgelsen, hvoraf
14 angiver at have eller have haft borgere, som er anbragt ved en stafferetlig afgørelse siden
lovændringen trådte i kraft. Lederne på fire af de 14 boformer angiver, at personalet har gjort
brug af en eller flere af indgrebsmulighederne efter § 137 g til § 137 j. 52 af de 66 ledere på
anbringelsessteder, som har besvaret spørgeskemaet, har gennemført hele besvarelsen. 35 lede-
re af anbringelsessteder angiver, at de har eller har haft unge, som er anbragt ved en strafferet-
lig afgørelse siden lovændringen trådte i kraft. Et anbringelsessted har gjort brug af indgreb efter
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0012.png
Rapport
11 af 62
servicelovens kapitel 24a. For besvarelserne fra myndighedssiden gælder det, at 65 af de 71
besvarelser for voksenområdet og 63 af de 71 besvarelser på børne- og ungeområdet er gen-
nemført. I analysen af data fra spørgeskemaundersøgelsen er alle besvarelser inddraget, uanset
om respondenten har gennemført hele spørgeskemabesvarelsen. Derfor varierer antallet af be-
svarelser (n), som analysen baserer sig på.
I og med, at svarprocenten i spørgeskemaundersøgelserne til hhv. myndighedssiden, boformerne
og anbringelsesstederne ikke er 100 procent, kan der forekomme diskrepans mellem tallene fra
myndighedssiden og tallene fra boformerne og anbringelsesstederne. Fx kan antallet af indstillin-
ger om indgreb være forskelligt i besvarelserne fra myndighedssiden og besvarelserne fra bofor-
merne. Der er derfor ikke nødvendigvis samstemmende svar fra de to datakilder. Dette er dog
ikke et udtryk for, at besvarelserne er ukorrekte, men kan lige så vel afspejle, at besvarelserne
ikke er 100 procent dækkende. Det kan fx tænkes, at en leder på en boform har besvaret spør-
geskemaet og angivet et indgreb over for en borger, men at fagchefen i denne borgers handle-
kommune ikke har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Derfor kan der fremgå forskelle mellem
tallene i analysen afhængigt af, om vi kigger på myndighedssidens besvarelser eller boformer-
nes/anbringelsesstedernes besvarelser.
Hvor spørgeskemaundersøgelsen afdækker kendskabet, anvendelsen og implementeringen af
loven i bredden, afdækker de kvalitative datakilder i form af casebesøg og telefoninterview erfa-
ringerne med lovændringen og indgrebsmulighederne i dybden. Tabellen nedenfor viser de kvali-
tative datakilder.
Tabel 2: Kvalitative datakilder
Metode
Casebesøg på
to boformer og
et anbringelsessted
Telefoninterview
Områdeledere
Afdelingsledere
Medarbejdere
Borgere
Leder/medarbejder i handlekommune
Leder/medarbejder i regioner (driftsherre for bofor-
mer)
Leder/medarbejder i tre socialtilsyn
Medarbejder i VISO – Den nationale videns og speci-
alrådgivningsorganisation
Antal inter-
viewede
3
5
7
3
4
2
4
1
Rambøll har gennemført casebesøg på to boformer og et anbringelsessted. Den ene boform er en
særligt sikret § 108 boform, som er udvalgt som case, fordi personalet på denne boform især har
udtrykt et behov for indgrebsmulighederne forud for lovændringen. Den anden § 108 boform er
udvalgt, fordi den er kendetegnet ved både at have dømte og ikke-dømte borgere anbragt, og
derfor kan give et billede af, hvilken betydning lovændringen har haft også over for øvrige beboe-
re. Det anbringelsessted, som har indgået som case, er en sikret institution, som har anbragte
unge med mental retardering og kriminel adfærd. Der er samlet set i case-undersøgelsen gen-
nemført interview med 5 ledere, dvs. forstandere eller afdelingsledere, 3 områdeledere, 7 med-
arbejdere og 3 anbragte borgere. De anbragte borgeres perspektiv er derfor baseret på få data-
kilder. Der er også gennemført et telefoninterview med en leder på en boform, der har borgere i
målgruppen, men ikke har anvendt indgrebsmulighederne.
Desuden har Rambøll gennemført telefoninterviews med fire kommunale repræsentanter fra
myndighedsområdet, to repræsentanter for regioner, der er driftsherrer for § 108 boformer med
borgere i målgruppen, interview med repræsentanter for tre af de fem socialtilsyn (Socialtilsyn
hovedstad, Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Nord), hvoraf et af socialtilsynene er interviewet på
børne- og ungeområdet såvel som handicapområdet. Det skal derfor bemærkes, at konklusioner-
ne om socialtilsynenes rolle og praksis ikke repræsenterer alle fem socialtilsyn. Indberetninger er
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
12 af 62
dog indhentet fra alle de fem socialtilsyn. Desuden har Rambøll gennemført et interview med en
medarbejder i VISO – Den nationale videns og specialrådgivningsorganisation.
Datakilderne og den metodiske tilgang er beskrevet nærmere i Bilag 1 Casebesøg og kvalitative
interviews og Bilag 2 Spørgeskemaundersøgelsen.
2.4
Læsevejledning
I rapporten bruger vi blot betegnelsen
anbringelsessteder
om anbringelsessteder efter servicelo-
vens § 66, stk. 1, nr. 5 og nr. 6, og betegnelsen
boformer
om de boformer efter servicelovens §
108, som har borgere med nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt som følge af en dom
eller kendelse eller i varetægtssurrogat.
Anbragte borgere
betegner de borgere, som er anbragt på en boform eller et anbringelsessted
som led i en strafferetlig foranstaltning, og dermed er i målgruppen for indgrebsmulighederne i
kapitel 24 a i serviceloven. I evalueringsrapporten skelner vi mellem
anbragte borgere,
som er de
betegnelser, der bruges om personerne i målgruppen for indgrebsmulighederne og
øvrige beboe-
re,
som er den betegnelse, der bruges om de borgere, som er anbragt på boformen eller anbrin-
gelsesstedet, men som ikke er i målgruppen for indgrebene.
I rapporten refererer
kommunerne
til myndighedsafdelingen, som repræsenterer borgerens
handlekommune. Vi skelner mellem
ungeområdet,
som refererer til myndighedsafdelingen på
børne- og ungeområdet og
voksenområdet,
som dækker over myndighedsafdelingen på handi-
cap-/psykiatriområdet eller den del af den kommunale forvaltning, der har myndighedsansvaret
for anbragte borgere eller ung, som er i målgruppen for loven.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
13 af 62
3.
ANVENDELSE AF LOVEN
I dette kapitel beskriver vi anvendelsen af indgrebsmulighederne efter kapitel 24 a i serviceloven.
Det sker med udgangspunkt i data fra anbringelsessteder efter § 66 stk. 1, nr. 5 og nr. 6, bofor-
mer efter § 108, der har anbragte borgere eller mulighed for at have borgere i målgruppen boen-
de, samt myndighedsområdet i landets kommuner. I det første afsnit beskrives
omfanget
af an-
vendelsen af loven først for voksenområdet (§ 108) og dernæst for ungeområdet (efter § 66 stk.
1, nr. 5 og nr. 6). Herefter vil vi behandle
erfaringerne
med anvendelsen af loven.
3.1
Omfang af anvendelse af loven
Dette afsnit beskriver i hvilket omfang, indgrebsmulighederne i servicelovens § 137 g – § 137 j
bliver anvendt overfor voksne, og i hvilket omfang indgreb efter § 137g bliver anvendt over for
unge, der er anbragt efter en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Afsnittet byg-
ger på en spørgeskemaundersøgelse til boformer efter § 108, en spørgeskemaundersøgelse
blandt anbringelsessteder efter § 66 stk. 1, nr. 5 og 6., som rummer målgruppen af borgere,
samt en spørgeskemaundersøgelse til myndighedsområdet i landets kommuner.
Voksne
3.1.1
Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at indgreb efter servicelovens kapitel 24 a
anvendes i begrænset omfang over for borgere, som er anbragt på en boform i henhold til en
strafferetlig afgørelse. Et stort antal af de adspurgte kommuner i myndighedsafdelinger på vok-
senområdet har således aldrig truffet afgørelse om indgreb efter dette kapitel.
Figuren nedenfor viser, hvor stor en andel af de adspurgte handlekommuner, der har truffet af-
gørelse om indgreb i årene hhv. 2013, 2014 og 2015, og hvor stor en andel, der aldrig har truffet
afgørelse om indgreb. Som det fremgår af figuren, angiver 82 procent af fagcheferne i handle-
kommunerne, at de ikke har truffet afgørelser om indgreb over for voksne med nedsat psykisk
funktionsevne anbragt ved en strafferetlig foranstaltning. 5 procent af fagcheferne i handlekom-
munerne ved ikke, hvorvidt en sådan afgørelse er blevet truffet. Ni fagchefer i handlekommuner,
svarende til 13 procent, angiver, at de har truffet en afgørelse om et eller flere indgreb i perioden
2013 til 2015. Handlekommunerne har samlet truffet 17 afgørelser om mulighed for gennemfø-
relse af indgreb; fordelt på fire afgørelser i 2013, syv afgørelser i 2014 og seks afgørelser i 2015.
De 17 afgørelser om indgreb overfor anbragte voksne fordeler sig på i alt 15 boformer og 12
anbragte borgere.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0015.png
Rapport
14 af 62
Figur 1: Hvor mange gange siden 1. juli 2013 har kommunen truffet en afgørelse om indgreb jf. service-
lovens § 137 g- 137 j?
Kommune - voksenområdet
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
82%
6%
9%
8%
5%
Truffet afgørelse i 2013
Truffet afgørelse i 2014
Truffet afgørelse i 2015
Ikke truffet nogen afgørelser
Ved ikke
N= 67 Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt de danske kommuner, 2015. Procenterne summer ikke til
100, da den samme handlekommune kan have truffet afgørelse i både 2013, 2014 og 2015.
Lederne på fire ud af de 14 § 108-boformer, hvor der er anbragt borgere i målgruppen for ind-
grebsmulighederne efter servicelovens kapitel 24 a, har angivet, at de har gjort brug af en eller
flere af indgrebsmulighederne. Tre boformer har indskrænket anbragte borgeres adgang til inter-
net eller telefon, to boformer har undersøgt anbragte borgeres opholdsrum eller ejendele, tre
boformer har inddraget en eller flere af anbragte borgeres effekter, mens to boformer har benyt-
tet sig af muligheden for at aflåse boligen i tidsrummet mellem kl. 21.00 og kl. 8.00. Tabel 3
nedenfor viser antal afgørelser truffet af anbragte borgeres handlekommune og antallet af an-
bragte borgere som indgrebet er anvendt på fordelt på de fire typer indgrebsmuligheder.
Tabel 3: Antal indgreb og fordeling på antal borgere
Antal afgørelser truffet af
borgers handlekommune
Indskrænkning af adgang til in-
ternet og telefon, § 137 g (n = 3)
Undersøgelse af opholdsrum og
ejendele, § 137 h (n = 2)
Inddragelse af effekter, § 137 i
(n = 3)
Aflåsning af bolig for natten,
§ 137 j (n = 2)
5
22
13
2
Antal borgere som ind-
grebsmuligheden er an-
vendt på
5
12
8
2
Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter servicelovens § 108, 2015.
Besvarelserne fra de adspurgte ledere på boformer indikerer, at den mest anvendte indgrebsmu-
lighed er undersøgelse af en anbragt borgers opholdsrum eller ejendele. Lederne på boformerne
angiver, at der fra myndighedssiden er truffet afgørelse om at undersøge 12 anbragte borgeres
ejendele eller opholdsrum, siden loven trådte i kraft i 2013. Lederne på boformerne angiver, at
handlekommunerne samlet set har truffet 22 afgørelser om dette indgreb over for de 12 borgere
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0016.png
Rapport
15 af 62
siden loven trådte i kraft i 2013. De adspurgte ledere på boformerne angiver, at de både har
benyttet sig af muligheden for at undersøge anbragte borgeres opholdsrum såvel som af mulig-
heden for at undersøge borgerens ejendele, jf. serviceloven § 137 h.
Den næstmest anvendte indgrebsmulighed blandt undersøgelsens boformer er inddragelse af
effekter, jf. servicelovens § 137 i, indenfor hvilken der er blevet truffet 13 afgørelser fordelt på
otte anbragte borgere. Herefter følger indskrænkning af anbragte borgeres adgang til internet
eller telefon, jf. servicelovens § 137 g, og aflåsning af anbragte borgeres bolig for natten, jf. ser-
vicelovens § 137 j, som er blevet iværksat overfor henholdsvis fem og to borgere. Som det frem-
går af Tabel 4, angiver de adspurgte ledere på boformer, at de har anvendt samtlige typer af
indgrebsmuligheder i servicelovens § 137 g i de tilfælde, hvor den anbragte borgers adgang til
internet eller telefon er blevet indskrænket.
Tabel 4: Hvilken type af indgreb har boformen anvendt efter servicelovens § 137 g?
Påhørt anbragtes brug af telefon
Overvåget anbragtes brug af internet
Forhindret anbragtes brug af telefon
Forhindret anbragtes brug af internet
Afbrudt anbragtes brug af telefon
Afbrudt anbragtes brug af internet
N = 3. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter servicelovens § 108, 2015.
2
1
3
2
1
1
Det fremgår af Tabel 3, at antallet af afgørelser overstiger det antal anbragte borgere, indgrebe-
ne omhandler. Der tegner sig altså et billede af, at personalet på boformerne anvender ind-
grebsmulighederne over for en mindre gruppe anbragte borgere, men ofte gentagne gange over
for den enkelte borger. Af tabellen nedenfor fremgår det, at de anbragte borgere, indgrebene
fordeler sig på, har forskellige typer af strafferetlige afgørelser. Resultatet af spørgeskemaunder-
søgelsen indikerer, at personalet på de adspurgte boformer oftest foretager indgreb over for bor-
gere med domstype 2, efterfulgt af borgere med domstype 1. Fordelingen af indgreb på domsty-
per tegner således et billede af, at personalet på de adspurgte boformer hyppigst benytter foran-
staltningerne over for anbragte borgere, som har begået personfarlig kriminalitet, og som i større
eller mindre omfang er i risiko for at begå ny personfarlig kriminalitet. Fordelingen afspejler såle-
des i et vist omfang lovændringens intention om at styrke handlemuligheder i forhold til at fore-
bygge og forhindre kriminalitet samt at opretholde orden og sikkerhed på boformerne. Hvorvidt
undersøgelsens respondenter vurderer, at indgrebsmulighederne jf. servicelovens § 137 g til §
137 j har haft sådanne positive effekter behandles i kapitlet Lovens virkninger.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0017.png
Rapport
16 af 62
Tabel 5: Hvilke strafferetlige afgørelser har de borgere, som indgrebene er foretaget over for?
Domstype 1: An-
bringelse i sikret
afdeling.
Domstype 2: An-
bringelse i boform
med mulighed for
overførsel til sikret
afdeling.
Domstype 3: An-
bringelse i boform.
Domstype 4: Tilsyn
fra kommunen
med mulighed for
overførsel til bo-
form.
Varetægtssurrogat.
Indskrænkning
af adgang til
internet og
telefon, § 137g
(n = 3)
1
Undersøgelse
af opholds-
rum og ejen-
dele, § 137 h
(n = 2)
5
Inddragelse
af effekter,
§ 137 i
(n = 3)
5
Aflåsning
af bolig for
natten,
§ 137 j
(n= 2)
0
I alt
11
1
5
7
1
14
2
1
0
2
0
2
1
0
3
5
0
0
0
1
1
Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter servicelovens § 108, 2015.
De adspurgte ledere på boformer træffer i et vist omfang foreløbige afgørelser, som efterfølgende
skal til godkendelse i borgerens handlekommune. Som det fremgår af Tabel 6, er der truffet flest
foreløbige afgørelser omhandlende anbragte borgeres adgang til internet og telefon samt under-
søgelse af anbragte borgeres opholdsrum eller ejendele. For begge indgrebstyper har lederne på
boformerne truffet 22 foreløbige afgørelser. Der er truffet 12 afgørelser af de adspurgte ledere på
boformerne vedrørende adgang til at inddrage en eller flere effekter og tre afgørelser for aflås-
ning af anbragte borgeres bolig i tidsrummet mellem kl. 21.00 og kl. 8.00. Ingen af de adspurgte
ledere på boformer har ifølge eget udsagn truffet en foreløbig afgørelse, som borgerens handle-
kommune ikke efterfølgende har kunnet godkende.
Tabel 6: Hvor mange gange siden 1. juli 2013 har boformens leder/lederens stedfortræder truffet en
foreløbig afgørelse, som senere skulle til godkendelse i kommunen?
Antal foreløbige
afgørelser
Antal borgere be-
rørt af de foreløbi-
ge afgørelser
Antal afgørelser
som borgerens
handlekommune
efterfølgende ikke
har kunnet god-
kende
Indskrænkning
af adgang til
internet og
telefon, § 137 g
(n = 2)
22
2
Undersøgelse
af opholdsrum
og ejendele, §
137 h (n = 3)
22
12
Inddragelse af
effekter, § 137
i (n =3)
12
7
Aflåsning af
bolig for nat-
ten, § 137 j
(n=2)
3
3
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter servicelovens § 108, 2015.
Når vi kigger på fagcheferne i handlekommunernes besvarelser angiver seks af de adspurgte
fagchefer i handlekommuner, at de har fået forelagt i alt ni foreløbige afgørelser om indgreb efter
servicelovens § 137 g til 137 j til godkendelse. De foreløbige afgørelser fordeler sig på seks bo-
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0018.png
Rapport
17 af 62
former og syv borgere. Samtidig svarer fagcheferne i handlekommunerne, at de har modtaget
foreløbige afgørelser til indgreb som de som borgerens handlekommune ikke har kunnet godken-
de (se Tabel 7).
Tabel 7: Har kommunen modtaget foreløbige afgørelser til indgreb efter servicelovens § 137 g - § 137 j,
som I som borgerens handlekommune ikke har kunnet godkende?
Kommune – voksenområdet (n = 6)
Ja
Nej
Ved ikke
Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt de danske kommuner, 2015.
3
3
0
Det fremgår af Tabel 7 ovenfor, at tre ud af de seks handlekommuner, som har fået forelagt fore-
løbige afgørelser om indgreb til godkendelse, har modtaget foreløbige afgørelser, de ikke har
kunnet godkende. I to ud af de tre tilfælde har handlekommunen afvist den foreløbige afgørelse
med henvisning til, at betingelserne om indgreb efter servicelovens § 137 g til 137 j ikke vurde-
res som værende opfyldt.
Diskrepansen mellem fagcheferne i handlekommunernes angivelse af, at de har afvist foreløbige
afgørelser og boformernes angivelse af, at de ikke har fået afvist foreløbige afgørelser skyldes
formentlig, at svarprocenten i de to spørgeskemaundersøgelser ikke er 100 procent. I og med
der ikke er besvarelser fra alle boformer og fra alle handlekommuner, kan det således forekom-
me, at fagchefen i en borgers handlekommune har besvaret undersøgelsen, hvorimod lederen på
borgerens boform ikke har besvaret undersøgelsen. Dermed kan tallene, som hhv. handlekom-
munerne og boformerne angiver ikke nødvendigvis sammenholdes, men må forstås hver for sig.
Det samme gør sig gældende for anbringelsesstederne.
3.1.2
Unge
Indgrebsmulighederne efter servicelovens kapitel 24 a bliver anvendt i begrænset omfang over
for unge over den kriminelle lavalder, der i henhold til en strafferetlig afgørelse er anbragt på
anbringelsessteder for børn og unge. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 76 procent af de ad-
spurgte fagchefer i handlekommuner, at de aldrig har truffet afgørelse om indgreb overfor an-
bragte unge. 21 procent er ikke bekendt med, hvorvidt en sådan afgørelse er blevet truffet.
Som det fremgår af figuren nedenfor, svarer fagchefer i to handlekommuner ud af 66, at de har
truffet en afgørelse om et eller flere indgreb i perioden 2013-2015. De to handlekommuner har
samlet set truffet fem afgørelser om indgreb; fordelt på ingen afgørelser i 2013, én afgørelse i
2014 og fire afgørelser i 2015. De fem afgørelser om indgreb overfor anbragte unge anbragt ved
en strafferetlig foranstaltning fordeler sig på ét anbringelsessted og én anbragt ung per afgørelse,
dvs. fem anbringelsessteder og fem anbragte unge.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0019.png
Rapport
18 af 62
Figur 2: Hvor mange gange siden 1. juli 2013 har kommunen truffet en afgørelse om indgreb jf. service-
lovens § 137 g- 137 j?
Kommune - ungeområdet
100%
80%
60%
40%
20%
0%
0%
21%
2%
2%
76%
Truffet afgørelse i 2013
Truffet afgørelse i 2014
Truffet afgørelse i 2015
Ikke truffet nogen afgørelser
Ved ikke
N= 66 Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt de danske kommuner, 2015. Procenterne summer ikke til
100, da den samme handlekommune kan have truffet afgørelse i både 2013, 2014 og 2015.
Ser vi på besvarelserne for undersøgelsens 35 § 66-anbringelsessteder, som rummer unge der er
i målgruppen for loven, er der en leder på et anbringelsessted, der angiver, at de har gjort brug
af indgreb efter servicelovens kapitel 24 a ved at indskrænke den anbragte unges adgang til in-
ternet eller telefon. Indgrebene fordeler sig på to anbragte unge, hvis handlekommuner har truf-
fet samlet fem afgørelser om at indskrænke adgang til internet eller telefon, jf. servicelovens §
137 g. Personalet på anbringelsesstedet har benyttet sig af to ud af seks måder at indskrænke
den anbragte unges adgang til internet eller telefon. Det drejer sig om 1) at påhøre den anbrag-
tes brug af telefon og 2) at overvåge den anbragtes brug af internettet.
Ingen af de adspurgte ledere på anbringelsessteder har foretaget foreløbige afgørelser om ind-
greb, som senere skulle godkendes af den anbragte unges handlekommune. Fraværet af forelø-
bige afgørelser om indgreb efter servicelovens § 137 g bekræftes af de adspurgte fagchefer i
handlekommunerne, der angiver, at de ikke har fået forelagt nogle foreløbige afgørelser om ind-
greb over for en ung, der er anbragt i henhold til en strafferetlig afgørelse, til godkendelse.
3.2
Erfaringer med anvendelse af loven
De følgende afsnit giver et indblik i personalet på to boformer og et anbringelsessteds erfaringer
med at anvende kapitel 24 a i serviceloven. Afsnittet bygger på en række interviews med medar-
bejdere, ledere og forstandere på de udvalgte boformer og anbringelsesstedet samt interviews
med medarbejdere i kommuner og regioner, der fungerer som driftsherre for en boform eller et
anbringelsessted, og for kommunernes vedkommende kan være handlekommune for borgere på
boformer eller anbringelsessteder.
Gennemførelse af indgreb
3.2.1
De interviewede medarbejdere, ledere og forstandere på de to boformer fortæller, at et indgreb,
der omhandler
undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele (§ 137H),
iværk-
sættes eller overvejes, hvis der er en mistanke eller konkret viden om, at en anbragt borger er i
besiddelse af ulovlige eller farlige effekter eller effekter, der for den pågældende borger går imod
formålet med den strafferetslige afgørelse, der ligger til grund for anbringelsen.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0020.png
Rapport
19 af 62
Boks 3: Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele
Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele
§ 137 h.
For anbragte i boformer, jf. § 108, kan der uden retskendelse træffes afgø-
relse om undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele, når dette skønnes
nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge
eller forhindre kriminalitet. Der skal altid deltage mindst to ansatte ved undersøgel-
se af den anbragtes opholdsrum og ejendele.
Kilde: Servicelovens kapitel 24 a
Der er typisk tale om ulovlige stoffer, våben eller våbenlignende genstande eller elektronisk ud-
styr, der kan anvendes til kommunikation eller opbevaring af ulovligt materiale – oftest børne-
pornografisk materiale.
Nogle af de anbragte borgere har en dom, der betyder, at de ikke har lov til at være på internet-
tet uden opsyn. En afdelingsleder på en boform fortæller, at undersøgelse af opholdsrum ikke
sker ubegrundet, men altid sker på baggrund af borgerens dom og med en formodning om, at
den anbragte borger overtræder bestemmelserne.
Flere medarbejdere på de to boformer fortæller, at en mistanke ofte opstår, når personalet be-
mærker, at en borger ændrer adfærd. Den ændrede adfærd kan eksempelvis være nedrullede
gardiner eller isolering, som kan være tydelige signaler for en medarbejder, som er tæt på bor-
geren hver dag.
På en boform beskriver medarbejderne deres praksis op til et indgreb således: Når ændringer i
en anbragt borgers adfærd observeres og dokumenteres over længere tid, rettes der henvendel-
se til afdelingslederen. I forlængelse heraf tilføjer en medarbejder, at der altid er dialog med den
anbragte borger op til et eventuelt indgreb og at gennemførslen af et indgreb er den sidste ud-
vej, når de socialpædagogiske virkemidler har vist sig ikke at være tilstrækkelige. På anbringel-
sesstedet, hvor man også har anbragte borgere over 18 år i særforanstaltninger, fortæller en
medarbejder, at man har undersøgt en anbragt borgers opholdsrum på grund af viden om besid-
delse af børnepornografisk materiale, men at dette ikke blev opfattet som et indgreb, da den
anbragte borger accepterede undersøgelsen, der blev udført af politiet. Medarbejderen forklarer,
at den anbragte borger selv havde fortalt om det børnepornografiske materiale, men at han ikke
ville fortælle, hvor det befandt sig, og efter at personalet have forsøgt med pædagogiske meto-
der, blev politiet derfor tilkaldt.
I spørgeskemaundersøgelsen blandt § 108 boformer, der rummer målgruppen af borgere, angi-
ver lederne på to af de fire steder, der har anvendt indgrebet, at de er enige i, at det i dagligda-
gen er let at vurdere, om der er behov for at undersøge en anbragt borgers opholdsrum eller
ejendele. Ingen angiver, at de er uenige heri, og de sidste to angiver hhv. ved ikke og hverken
enig eller uenig. Der er større usikkerhed omkring, hvorvidt det i dagligdagen er let at vurdere,
om der er hjemmel til at undersøge en anbragt borgers opholdsrum eller ejendele. Her angiver
lederen på en af de fire boformer, at de er enige, mens de resterende tre svarer hverken enig
eller uenig eller ved ikke (se bilag 2.5).
Medarbejdere og ledere på de to besøgte boformer har mange overvejelser om, hvad der er den
korrekte eller bedst mulige gennemførelse af indgrebene, særligt undersøgelse af anbragtes op-
holdsrum eller ejendele (§ 137 h). På en boform fortæller ledere og medarbejdere, at den an-
bragte borger ofte er til stede ved undersøgelsen af deres opholdsrum, men at nogle anbragte
borgere, efter deres vurdering, ikke kan rumme det og reagerer voldeligt. Der har tidligere været
en episode med en anbragt borger, som ikke kunne håndtere, at medarbejderne undersøgte hans
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0021.png
Rapport
20 af 62
opholdsrum og her blev politiet inddraget, så borgeren kunne lægges i håndjern. I et andet til-
fælde har en anbragt borger nægtet at fjerne sig fra værelset, hvorfor indgrebet endte med en
magtanvendelse efter servicelovens kapitel 24. Lederne på den ene boform fortæller, at de i nog-
le tilfælde vælger at gennemføre undersøgelsen af borgerens opholdsrum uden vedkommendes
tilstedeværelse eller viden herom. Det gør de på baggrund af en vurdering af, at situationen el-
lers vil eskalere. Både i form af den anbragte borgers modstand og evt. aggressioner, men også
for ikke at skabe uro blandt de øvrige beboere. Boformens ledelse pointerer i den forbindelse, at
de er klar over, at de i disse tilfælde opererer i en gråzone af lovens muligheder. På den anden
boform fortæller en leder, at når de iværksætter indgreb er den anbragte borger altid til stede og
har givet samtykke, ellers finder indgrebet ikke sted.
Når en anbragt borgers
effekter inddrages (§ 137 i)
sker det oftest på bagrund af en under-
søgelse af borgerens opholdsrum eller ejendele.
Boks 4: Inddragelse af den anbragtes effekter
Inddragelse af den anbragtes effekter
§ 137 i.
For anbragte i boformer, jf. § 108, kan der uden retskendelse træffes afgørelse om
inddragelse af effekter, der er i den anbragtes besiddelse, når dette skønnes nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre krimina-
litet.
Stk. 2.
Hvis effekter, som er i den anbragtes besiddelse inddrages, skal personalet udfærdi-
ge en liste over de effekter, der inddrages. Den anbragte skal orienteres om inddragelsen
og have udleveret en kopi af listen.
Kilde: Servicelovens kapitel 24 a
Effekterne, der inddrages, er ofte stoffer, våben, elektronisk kommunikationsudstyr eller opbeva-
ringsenheder så som USB-stik, ekstern harddisk etc. Boformerne fortæller, at den konkrete vur-
dering af, hvorvidt en borgers effekter skal inddrages, afhænger af borgerens strafferetlige dom
og den kriminalpræventive indsats, der ligger heri samt hensynet til personalet, den anbragte
borger og øvrige beboeres sikkerhed. De interviewede medarbejdere og ledere på den særligt
sikrede § 108 boform fortæller, at de oftest anvender indgrebsmulighederne for at forebygge
eller forhindre kriminalitet og i mindre grad anvender dem for at sikre orden og sikkerhed på
boformen.
I spørgeskemaundersøgelsen blandt boformer efter § 108, der rummer målgruppen af borgere,
angiver lederne på to af de fire steder, der har anvendt indgrebet, at de er enige i, at det i dag-
ligdagen er let at vurdere, om der er behov for at inddrage en anbragt borgers effekter. Til
spørgsmålet om, hvorvidt det i dagligdagen er let at vurdere, om der er hjemmel til at inddrage
en anbragt borgers effekter angiver en leder af en boform at være enig, to at de hverken er eni-
ge eller uenige og den sidste ved ikke (se bilag 2.5).
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0022.png
Rapport
21 af 62
Aflåsning af den anbragtes bolig for natten (§ 137 j)
er ikke anvendt på de besøgte bofor-
mer.
Boks 5: Aflåsning af den anbragtes bolig for natten
Aflåsning af den anbragtes bolig for natten
§ 137 j.
Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om, at en anbragt i en boform, jf.
§ 108, kan låses inde i sin bolig om natten i op til 8 timer i perioden mellem kl. 21.00 og
8.00, hvis der er nærliggende risiko for, at den anbragte ellers vil undvige fra boformen.
Stk. 2.
Afgørelse om indgreb efter stk. 1 forudsætter, at
1) indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko for den anbragte,
2) den anbragte ikke er selvmordstruet,
3) den anbragte har tilkaldemulighed fra boligen, som den pågældende er i stand til at be-
tjene, og at personalet via den kan tilkaldes,
4) den anbragte har adgang til toilet og vand i sin bolig og
5) der iværksættes jævnlig overvågning i det tidsrum, hvor den pågældende er låst inde.
Kilde: Servicelovens kapitel 24 a
På den særligt sikrede § 108 boform fortæller personale og ledere, at aflåsning ikke er relevant,
da afdelingernes yderdøre i forvejen er låste. Derudover fremhæver flere medarbejdere, at en
evt. aflåsning af dørene på de åbne afdelinger vil være nyttesløs, idet de anbragte borgere i så
fald blot vil kunne forlade boformen gennem værelsets vindue. Det skal i den forbindelse næv-
nes, at aflåsning af den anbragtes bolig også indbefatter mulighed for at aflåse vinduerne i op-
holdsrummet.
På en boform har man oplevet, at en anbragt borgers handlekommune har ytret ønske om at
iværksætte et indgreb, der indebar aflåsning af boligen for natten. Boformen mente ikke, at det
ville være en god løsning, hvorfor de sendte et overslag over prisen på den konkrete løsning, og
herefter vendte handlekommunen ikke tilbage. En medarbejder i en region, der fungerer som
driftsherre for en boform, fortæller, hvordan lederen på boformen traf en beslutning om at aflåse
en anbragt borgers bolig for natten, da borgeren gentagne gange forlod boformen uden tilladelse
og begik småkriminalitet. Forud for udførelsen af indgrebet var der en tæt dialog med borgeren
og mellem boformen og regionen.
I spørgeskemaundersøgelsen blandt boformer, der rummer målgruppen af anbragte borgere,
angiver lederne på to af de fire boformer, der har anvendt indgrebet, at de er enige i, at det i
dagligdagen er let at vurdere, om der er behov for og hjemmel til at aflåse en anbragt borgers
bolig for natten, mens én angiver at være uenig. Et billede, der ligner oplevelsen af indgreb om
undersøgelse af opholdsrum og ejendele og inddragelse af effekter (se bilag 2.5).
Muligheden for at
indskrænke en anbragt borgers adgang til internet eller mobiltelefon
(§ 137g)
er som nævnt den eneste af de fire indgrebsmuligheder, der må anvendes over for
borgere under 18 år.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0023.png
Rapport
22 af 62
Boks 6: Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon
Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon
§ 137 g.
Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om, at den anbragtes brug af telefon
og internet i et konkret tilfælde skal påhøres eller overvåges, når dette skønnes nødvendigt
af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre krimi-
nalitet.
Stk. 2.
Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om, at den anbragtes adgang til at be-
nytte telefon og internet afbrydes eller forhindres, hvis det er nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Stk. 3.
Den anbragtes kommunikation med offentlige myndigheder, advokater, værger eller
bistandsværger kan dog hverken påhøres, overvåges, afbrydes eller forhindres.
Kilde: Servicelovens kapitel 24 a
Medarbejdere og ledere på de besøgte boformer og anbringelsesstedet fortæller, at indskrænk-
ning i den anbragte borgers adgang til internet og mobiltelefon oftest sker ved mistanke eller
viden om børnepornografisk materiale, kontakt til mindreårige eller kontakt til myndigheder,
familie eller tilfældige personer af chikanerende karakter. Dertil fortæller en medarbejder på an-
bringelsesstedet, at hun oplever, at de anbragte unge altid kommer og fortæller personalet, at de
er i besiddelse af ulovligt materiale. Dette begrunder hun med den fortrolighed og tætte relation,
de har til de anbragte unge. En viceforstander på en boform beskriver, at et indgreb eksempelvis
iværksættes, hvis en medarbejder undersøger søgehistorikken på en computer og finder sider,
som den anbragte borgeren ikke må besøge. Det er også sket, at nogle er blevet chikaneret eller
kontaktet, hvorefter de er gået til politiet, som efterfølgende har kontaktet boformen.
I spørgeskemaundersøgelsen blandt boformer, der rummer målgruppen af borgere, angiver le-
derne på tre af de fire steder, der har anvendt indgrebet, at de er uenige i, at det i dagligdagen
er let at vurdere, om der er behov for at indskrænke en anbragt borgers brug af mobiltelefon
eller internet, mens en et sted angiver ved ikke. Lederne på to af boformerne angiver, at de til-
svarende er uenige i, at det i dagligdagen er let at vurdere, om der er hjemmel til at indskrænke
en anbragt borgers brug af mobiltelefon eller internet (se bilag 2.5). Det er altså sværere for
personalet på boformerne at vurdere, hvorvidt der er behov for og hjemmel til at indskrænke
borgerens internet eller mobiltelefoni sammenlignet med undersøgelse af opholdsrum og ejendele
eller inddragelse af effekter. Lederen på anbringelsesstedet, som har anvendt indgrebsmulighe-
den, angiver også at være uenig i, at det i dagligdagen er let at vurdere, om der er behov for at
indskrænke den anbragte borgers mobil.
På det besøgte anbringelsessted har man erfaring med at indskrænke nogle af de unges adgang
til computer og internet, da man vurderer, at deres generelle trivsel ikke gavnes af at have inter-
netadgang døgnets 24 timer. En leder fortæller, at man har indført begrænsningerne i computer-
og internetbrug som en del af stedets husregler. Konkret effektueres det ved, at internetadgan-
gen i huset ejes og administreres af anbringelsesstedet, der som følge heraf kan bestemme,
hvornår det må anvendes. Dette opfatter medarbejder og leder på anbringelsesstedet ikke som
et indgreb, da de anbragte unge har accepteret reglerne og begrænsningerne, hvorfor det ikke
administreres og registreres som indgreb. Lederen fortæller, at overvågning af en anbragt ungs
internetbrug godt kan forekomme og at det konkret er blevet gjort, da en anbragt ung flyttede
ind, men at de ikke behandlede det som et indgreb, da den anbragte unge accepterede det og
ifølge lederen ikke havde noget i mod det. Anbringelsesstedet har i et andet tilfælde reguleret en
anbragt ungs internetbrug og slettet pornografiske billeder på hendes Facebookprofil. Lederen
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
23 af 62
slettede billederne efter dialog med den anbragte unges psykiater og henvendelse fra hendes
bekymrede familiemedlemmer, hvilket de heller ikke har administreret som et indgreb.
Personalet på de to besøgte boformer har mange overvejelser om, hvordan de meningsfuldt kan
inddrage de anbragte borgeres elektroniske apparater, der kan gå på internettet eller bruges til
at ringe fra. Det skyldes, at det i den samlede gruppe af borgere på boformerne ikke er alle, der
har samme domme eller er domsanbragte og dermed ikke indbefattes af samme regler og mulig-
heder for adgang til internet og telefoni. I praksis oplever både medarbejdere og ledere på de to
boformer, at det er umuligt at håndhæve, at enkelte anbragte borgere aldrig kan komme i besid-
delse af en genstand, der giver dem mulighed for eksempelvis at komme på internettet. De ople-
ver det som værende umuligt, da der er beboere uden denne begrænsning på boformerne, lige-
som de anbragte borgere er på værksted eller i arbejde i løbet af dagen, får besøg udefra og da
nogle er på udgang. Flere medarbejdere og ledere på den særligt sikrede § 108 boform nævner
dette som en af udfordringerne, der opstår når man arbejder i krydsfeltet mellem serviceloven og
straffeloven. Endelig nævnes den teknologiske udvikling og nogle anbragte borgeres store kreati-
vitet ift. at omgås regler og loven, og skaffe sig adgang til eksempelvis internettet, i denne hen-
seende som en udfordring.
3.2.2
Hvem udfører indgrebet og hvordan
På de to besøgte boformer fortæller både medarbejdere og ledere, at de har mange drøftelser
om, hvem der skal gennemføre et indgreb, særligt undersøgelse af en anbragt borgers opholds-
rums eller ejendele og inddragelse af anbragte borgeres effekter. Overvejelserne går på, hvorvidt
det er mest hensigtsmæssigt og skånsomt for den anbragte borger, at det er medarbejdere tæt
på og med en god relation til borgeren eller medarbejdere uden en daglig kontakt relation til
borgeren, der foretager indgrebet. Det er ikke nødvendigvis enighed blandt medarbejdere og
ledere om, hvilken af de to modeller, der er den mest hensigtsmæssige. En leder mener, at det
er mindre indgribende for en anbragt borger, hvis indgrebet foretages af en medarbejder, de
kender. Fordelen kan være, at borgeren stoler på og føler sig tryg ved medarbejderen, mens en
ulempe kan være, at den gode relation og tilliden udfordres, og at det socialpædagogiske arbejde
med den anbragte borger derfor sættes et skridt tilbage.
En leder beskriver, at de på boformen har haft overvejelser om at anvende et vikarteam eller
nedsætte og uddanne et team af medarbejdere, der kunne stå for indgrebene. På boformen ople-
ver de, at det er svært at fastlægge en procedure i forhold til indgrebene. De arbejder dog på en
fælles procedure i forhold til at undersøge anbragte borgeres opholdsrum, som skal være med til
at sikre, at ingen kommer til skade under indgrebet og skabe en ens tilgang, eksempelvis til,
hvordan man efterlader et opholdsrum efter en undersøgelse. En leder pointerer, at det trods den
fælles procedure, hver gang et indgreb skal foretages vil være en individuel vurdering af, hvor-
dan det gøres mest skånsomt for den anbragte borger og medarbejderne.
På tværs af de interviewede boformer og anbringelsesstedet fortæller både medarbejdere og
ledere, at de har gode erfaringer med, at den medarbejder, der skal udføre indgrebet fortæller
den anbragte borger, at det er en beslutning truffet af forstanderen eller borgerens kommune,
hvorfor det ikke er deres personlige beslutning. Det opfatter medarbejderen som en formildende
omstændigheder på nogle anbragte borgere og oplever, at indgrebet derfor kan foregå uden kon-
flikt og uden efterfølgende negativ indflydelse på relationen mellem borgeren og medarbejderen.
I tabellen nedenfor angives svar på, hvad den lokale praksis er for, hvem der må foretage et
indgreb blandt de boformer og anbringelsessteder, der har erfaringer med at anvende indgrebene
efter kapitel 24 a.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0025.png
Rapport
24 af 62
Tabel 8: Hvem må foretage indgrebet på boformen/anbringelsesstedet?
Boformer efter servicelovens
§ 108 (n = 4)
Leder eller stedfortræder på
boformen
Alle medarbejdere på bofor-
men
Borgerens sagsbehandler i
kommunen
Kun på forhånd udpegede
medarbejder(e) på boformen
Kun den eller de medarbejde-
re, der fast varetager opgaver
for borgeren, fx. som kontakt-
person eller bostøtte på bofor-
men
Andet
Ved ikke
1
3
0
0
0
Anbringelsessteder efter ser-
vicelovens § 66 (n = 1)
1
0
0
0
0
1
0
0
0
Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter servicelovens § 108 og anbringelsessteder efter ser-
vicelovens § 66, 2015. Det var muligt at angive flere svar.
Som det fremgår af tabellen ovenfor, angiver lederen af en boform og lederen af et anbringelses-
sted, at det er leder eller stedfortræder, som må foretage indgrebene. Der er tre ledere på en
boform, som angiver, at det er alle medarbejdere, der må foretage indgrebet. På anbringelses-
stedet er det kun lederen eller lederens stedfortræder, der må foretage indgreb.
Også myndighedssiden er blevet spurgt til, hvem der må foretage indgreb over for anbragte bor-
gere, som de er handlekommune for. Besvarelserne blandt fagcheferne i de handlekommuner,
der har erfaring med at anvende indgrebene, fremgår af tabellen nedenfor.
Tabel 9: Hvem må foretage indgrebet på boformen/anbringelsesstedet?
Kommune – voksenområdet
(n = 8)
Leder eller stedfortræder på
boformen
Alle medarbejdere på bofor-
men
Borgerens sagsbehandler i
kommunen
Kun på forhånd udpegede
medarbejder(e) på boformen
Kun den eller de medarbejde-
re, der fast varetager opgaver
for borgeren, fx. som kontakt-
person eller bostøtte på bofor-
men
Andet
Ved ikke
5
1
3
0
0
Kommune – ungeområdet
(n = 2)
2
1
0
0
0
2
1
0
0
Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt de danske kommuner, 2015. Det var muligt at angive flere svar
.
Som det fremgår af tabellen ovenfor, angiver fem af de otte fagchefer i handlekommuner for
voksne borgere, mod hvem der er blevet foretaget et indgreb, at det er lederen på boformen
eller dennes stedfortræder, der må foretage indgreb, én angiver, at det er alle medarbejdere og
tre, at det er den anbragte borgers sagsbehandler i kommunen. To svarer andet, hvilket dækker
over svaret ”i forening med en jurist”, mens en enkelt angiver, at de ikke ved det. For myndig-
hedssiden på ungeområdet, svarer fagchefen i de to handlekommuner, at lederen eller stedfor-
træderne på anbringelsesstedet må, mens en enkelt af dem også angiver, at alle medarbejdere
på anbringelsesstedet må.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0026.png
Rapport
25 af 62
Som det fremgår af tabellen nedenfor, angiver lederen på én af de fire boformer, der har anvendt
indgrebene, at politiet har været inddraget i forbindelse med gennemførelsen af indgreb. Der er
tale om indgreb, der indbefatter inddragelse af en anbragt borgers effekter og undersøgelse af en
anbragt borgers opholdsrum. På det anbringelsessted, som har anvendt indgrebsmuligheden, har
de ikke inddraget politiet.
Tabel 10: Har politiet været inddraget i forbindelse med indgrebsmulighederne?
Boformer efter Servicelovens
§ 108 (n = 4)
Ja
Nej
1
3
Anbringelsessteder efter Ser-
vicelovens § 66 (n = 1)
0
1
Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108 og anbringelsessteder efter Ser-
vicelovens § 66, 2015.
I tabellen nedenfor fremgår fagcheferne i handlekommunernes svar på, hvorvidt politiet har væ-
ret inddraget i forbindelse med indgrebsmulighederne på de boformer og anbringelsessteder,
hvor de har borgere anbragt. Som det fremgår, angiver en fagchef af de otte handlekommuner,
der har erfaringer med indgrebene over for en voksen anbragt borger, at politiet har været invol-
veret. Det samme gør sig gældende for en enkelt af de to handlekommuner på ungeområdet, der
har truffet afgørelse om indgreb. To af fagcheferne i handlekommunerne på voksenområdet an-
giver, at de ikke ved, hvorvidt politiet har været inddraget og det samme gælder for en af fag-
cheferne i de to handlekommuner på ungeområdet.
Tabel 11: Har politiet været inddraget i forbindelse med indgrebsmulighederne?
Kommune – voksenområdet
(n = 8)
Ja
Nej
Ved ikke
Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt de danske kommuner, 2015.
Kommune – ungeområdet
(n = 2)
1
5
2
1
0
1
3.2.3
Socialpædagogiske tiltag før og efter indgreb
Lederne på de fire boformer, der har foretaget indgreb, svarer alle i spørgeskemaundersøgelsen,
at de systematisk anvender socialpædagogiske redskaber til at forebygge indgreb og til opfølg-
ning med den anbragte borger efter et indgreb har været iværksat (se bilag 2.5). Lederen på det
anbringelsessted, som har foretaget indgreb, angiver derimod, at de ikke systematisk anvender
socialpædagogiske redskaber til at forebygge eller følge op efter indgreb.
Nogle af de konkrete socialpædagogiske redskaber, som personalet på boformerne anvender til
at forebygge indgreb, er konflikthåndtering, risikoprofiler, metoden Low Arousal, samtaler samt
anerkendende kommunikation. Ledere og medarbejdere, som er interviewet på tværs af bofor-
merne, understreger, at dialog og samtale med borgeren er den centrale tilgang, og det er bedst,
hvis man kan opnå målet ad frivillighedens vej.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0027.png
Rapport
26 af 62
Boks 7: Eksempel fra praksis
Eksempel: Plan for forebyggende indsats for at undgå indgreb fremover
En anbragt borger fortæller personalet, at han har lightere og våben på sit værelse, som han
vil bruge til at skade bestemte personer. Personalet forsøger at klare situationen med dialog,
men det ender med et indgreb, hvor personalet undersøger borgerens værelse, dog uden at
finde nogle ulovlige effekter. Personalet planlægger en pædagogisk indsats, som fremover
skal medvirke til at mindske og undgå indgreb over for den anbragte borger.
Indsatsen består i at hjælpe borgeren til at sige fra over for øvrige beboere, både ved at støt-
te borgeren verbalt og i handling til at sige fra og hjælpe borgeren med at undgå konflikter
med de andre beboere. Personalet skal endvidere støtte borgeren i at holde strukturen i
hverdagen, så borgeren passer sin dagsbeskæftigelse og sine fritidsaktiviteter stabilt og op-
retholder en normal døgnrytme.
Personalet skal være opmærksomt på, hvordan det kommunikerer med borgeren for at und-
gå, at borgeren oplever frustrationer i hverdagen. Dette skal dels ske ved at være opmærk-
som på, at kommunikationen foregår værdigt og respektfuldt og ved, at personalet stiller
krav som borgeren kan honorere. Det er forskelligt fra dag til dag, hvad borgeren magter, og
kravene skal derfor løbende tilpasses borgeren. Personalet skal give borgeren ros, når han
hjælper til på afdelingen. Desuden skal personalet være opmærksomt på og honorere borge-
rens behov for taktil kommunikation og fysisk kontakt inden for den enkelte medarbejders
grænser.
Kilde: Indberetning om indgreb til socialtilsyn
Lederne på de fire boformer, der har anvendt indgrebene, angiver alle, at de også følger syste-
matisk op med den anbragte borger via socialpædagogiske metoder efter at have foretaget et
indgreb (se bilag 2.5). Medarbejderne på de to interviewede boformer udtrykker, at situationen
kræver, at de følger socialpædagogisk op sammen med den anbragte borger efter et indgreb ved
at være ekstra opmærksomme på borgeren og være til rådighed, hvis borgeren vil snakke, fordi
den anbragte borger ofte oplever indgrebene som ubehagelige og derfor reagerer stærkt på dem.
Som det er beskrevet tidligere gør medarbejderne og lederne på de to boformer sig mange over-
vejelser om, hvem der skal gennemføre indgrebene, netop fordi det kan have en betydning for
relationen til den anbragte borger, at man har gennemført et indgreb over for vedkommende. I
kapitel 5, Lovens virkninger, behandler vi lovændringens betydning for det socialpædagogiske
arbejde yderligere.
3.2.4
Vurdering af indgrebets længde
Lederne på boformerne, der har erfaring med at udføre indgreb, er blevet bedt om at angive,
hvor enige de er i, at det i dagligdagen er let at vurdere, hvornår et indgreb skal ophøre. I tabel-
len nedenfor ses svarene for indgreb, der omfatter aflåsning af opholdsrum, inddragelse af effek-
ter og undersøgelse af opholdsrum og ejendele.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0028.png
Rapport
27 af 62
Tabel 12: I det følgende beder vi om, at der angives, hvor enige og uenige personalet i boformen samlet
set (dvs. ledere og medarbejdere) er med en række udsagn
At det i dagligdagen
er let at vurdere,
hvornår aflåsning af
en anbragt borgers
bolig for natten skal
ophøre
Enig
Hverken enig eller
uenig
Uenig
Ved ikke
1
0
2
1
At det i dagligdagen
er let at vurdere,
hvornår inddragelse af
en anbragt borgers
effekter skal ophøre
1
1
1
1
At det i dagligdagen
er let at vurdere,
hvornår undersøgelse
af en anbragt borgers
opholdsrum eller
ejendele skal ophøre
1
1
1
1
N = 4. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med
databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Helt enig” og ”delvist enig” er kodet til ”enig” og ”delvist
uenig” og ”helt uenig” er kodet til ”uenig”- Svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er bibeholdt.
Personalet på boformerne finder det ikke nødvendigvis let at vurdere, hvornår et indgreb skal
ophøre. Som det fremgår af tabellen ovenfor, angiver halvdelen af lederne på boformerne, at de
er uenige i, at det er let at vurdere, hvornår aflåsning af en anbragt borgers opholdsrum skal
ophøre. For hver af de tre indgrebsmuligheder er det kun lederen på en enkelt boform, der angi-
ver det er let at vurdere, hvornår indgrebene skal ophøre.
De to andre indgrebsmuligheder er det kun lederen på en enkelt boform, som angiver, at de er
enige i, at det er let at vurdere, hvornår indgrebet skal ophøre.
Både lederne på boformer og anbringelsesstedet med erfaring med gennemførelse af indgreb er
tilsvarende blevet spurgt, hvor enige de er i, at det i dagligdagen er let at vurdere, hvornår en
indskrænkning i en anbragt borgers brug af mobiltelefon eller internet skal ophøre.
Tabel 13: I det følgende beder vi om, at der angives, hvor enige eller uenige personalet i bofor-
men/anbringelsessteder samlet set (dvs. ledere og medarbejdere) er med en række udsagn vedr. ind-
skrænkning i anbragte borgeres brug af mobiltelefon eller internet efter Servicelovens § 137 g:
At det i dagligdagen er let
at vurdere, hvornår en ind-
skrænkning i en anbragt
borgers brug af mobiltele-
fon eller internet skal ophø-
re
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Ved ikke
Boform (N = 4)
Anbringelsessted (N = 1)
1
1
1
1
0
0
1
0
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt boformer og anbringelsessteder efter Servicelovens § 108 og § 66
stk. 1, nr. 5 og nr. 6, 2015. I forbindelse med databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Helt enig” og
”delvist enig” er kodet til ”enig” og ”delvist uenig” og ”helt uenig” er kodet til ”uenig”- Svarkategorien ”hver-
ken enig eller uenig” er bibeholdt.
Som det fremgår af tabellen ovenfor, angiver lederen på anbringelsesstedet og på en enkelt bo-
form, at de er uenige i, at det er let at vurdere, hvornår indskrænkning af en anbragt borgers
brug af mobil eller internet skal ophøre. Lederne på boformerne har forskellige opfattelser af, om
det er let at vurdere, hvornår indgrebsmuligheden skal ophøre, idet de resterende tre besvarelser
fordeler sig på svarmulighederne hhv. enig, hverken enig eller uenig og ved ikke.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0029.png
Rapport
28 af 62
Boks
8:
Indgrebets varighed
Indgrebets varighed
§ 137 k.
Iværksatte indgreb skal straks bringes til ophør, når betingelserne herfor
ikke længere er til stede.
Stk. 2.
Den kommune eller person, der har truffet afgørelsen om indgreb, jf. § 137
f, stk. 1-3, skal løbende overveje spørgsmålet om at bringe et iværksat indgreb til
ophør.
Kilde: Servicelovens kapitel 24 a
På en boform fortæller en leder, at indgrebenes længde vurderes løbende, og alt personale med
tilknytning til den pågældende anbragte borger inddrages, når ophøret for indgrebene skal be-
sluttes. Indgrebene bliver løbende evalueret på personalemøder, som boformen afholder hver
anden uge. Lederen fortæller, at de løbende afprøver, om den anbragte borger kan administrere,
at indgrebet ophører. Det kan eksempelvis være en begrænsning af adgang til internettet, der
langsomt gives tilbage til den anbragte borger lidt ad gangen og i starten under overvågning af
en medarbejder. Hvis borgeren kan administrere dette et stykke tid, kan indgrebet ophøre. Både
lederen og medarbejderne pointerer, at der altid er tale om individuelle vurderinger, og at de
derfor ikke mener, man vil kunne lave en fast tidsperiode for et indgrebs længde. Nogle indgreb
er en engangshændelse, som eksempelvis en undersøgelse af et opholdsrum, mens andre kan
løbe over en længere periode, såsom begrænsning af internet eller aflåsning af opholdsrum.
En medarbejder i en region, der er driftsherre for en boform fortæller, at hun i samarbejde med
medarbejdere og forstanderen på boformen valgte at bringe et indgreb om aflåsning af en bor-
gers bolig til ophør efter syv dage, selvom indgrebet var bestemt til at vare 14 dage. Indgrebet
blev bragt til ophør da man vurderede, at borgeren fik det psykisk dårligt af aflåsningen.
Interviewpersoner i flere handlekommuner fortæller, at de har en løbende dialog med boformer-
ne og anbringelsesstederne omkring varigheden af indgrebene både telefonisk, per mail og per-
sonligt. I andre handlekommuner lægger medarbejderne sig op ad personalet på boformen eller
anbringelsesstedets faglige vurdering som udgangspunkt og griber kun ind eller afviser indstillin-
gen, hvis man ikke mener, at betingelserne for indgrebet fortsat er til stede.
3.2.5
Begrænsninger forbundet med lovens anvendelse
Flere af de interviewede medarbejdere og ledere, særligt fra den boform, der har flest erfaringer
med anvendelsen af loven, påpeger at de oplever nogle begrænsninger ved lovens udformning.
Det drejer sig om:
Manglende hjemmel til at kropsvisitere borgere
Manglende mulighed for aflåsning af vinduer på borgerens opholdsrum for at undgå ind-
smugling
Den teknologiske udvikling
Kravet om borgerens accept af indgrebene.
Både medarbejdere og ledere pointerer, at undersøgelsen af en anbragt borgers opholdsrum eller
ejendelen i nogle situationer kan være overflødig og nærmest fremstå absurd, når man ikke sam-
tidig har mulighed for at kropsvisitere den anbragte borger. Medarbejderne fortæller, at borgeren
i så fald blot kan gemme den genstand, der ledes efter i sin lomme eller et andet sted på krop-
pen uden at personalet kan handle. Personalets mulighed er da at tilkalde politiet, men i praksis
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
29 af 62
berettes der på tværs af boformerne og anbringelsesstedet, at det er sjældent at politiet har tid
og ressourcer til at komme.
På boformen, hvor muligheden for kropsvisitation efterspørges, efterlyser de også muligheden for
at anvende elektronisk udstyr, der slører telefon og internetsignaler. Selvom en borger har en
strafferetlig foranstaltning der foreskriver, at vedkommende ikke må være på internettet, kan
borgeren godt have ret til at have en computer. Det kan for personalet på den særligt sikrede
boform være en udfordring at understøtte den strafferetlige afgørelse, og muligheden for at sløre
internetsignalet vil efter lederens overbevisning betyde, at man kan begrænse indgreb efter kapi-
tel 24 a og gøre det lettere at fuldbyrde de strafferetlige domme, der tilskriver at enkelte anbrag-
te borgere slet ikke må have adgang til internettet.
Det eneste indgreb, der ikke er anvendt på de besøgte boformer er aflåsning af anbragte borge-
res opholdsrum for natten. Dette begrundes som nævnt i, at man på nogle afdelinger i forvejen
har låste yderdøre. Desuden forstår personalet loven sådan, at de ikke har mulighed for at låse
borgerens vindue, selvom de oplever situationer, hvor dette kunne være nødvendigt. Loven giver
personalet mulighed for at aflåse en anbragt borgers vindue for natten for at forhindre, at borge-
ren forlader boformen uden tilladelse, men personalet på boformen oplever, at det kunne være
nødvendigt at aflåse vinduet for at forhindre, at anbragte borgere får leveret ulovlige og uhen-
sigtsmæssige genstande denne vej. Personalet på boformen oplever, at øvrige beboere såvel som
folk uden for boformen leverer stoffer, våben og mobiltelefoner gennem anbragte borgeres vin-
duer. De ønsker altså, at det var muligt at aflåse vinduer på boformen med det formål at forhin-
dre indlevering af ulovlige genstande.
Det sidste forhold, der nævnes på den boform, hvor loven er anvendt i størst omfang, er kravet
om den anbragte borgers accept for at kunne gennemføre et indgreb. Som beskrevet i afsnit
3.2.1. kan personalet på boformen opleve, at et nødvendigt indgreb kan være svært at foretage,
hvis den anbragte borger modsætter sig, og situationen kan eskalere, så et eventuelt indgreb
ender med magtanvendelser, inddragelse af politi og uro blandt de øvrige beboere.
3.2.6
Opsummering
Samlet set tegner der sig et billede af, at loven kun anvendes i et begrænset omfang. De steder,
den er anvendt, drejer det sig om en relativt snæver gruppe af anbragte borgere, og der er såle-
des ofte tale om, at det er de samme anbragte borgere indgrebene er udført over for ad flere
omgange, eller også er flere indgrebsmuligheder anvendt over for den samme anbragte borger i
samme situation.
Dertil kommer, at det er få boformer og endnu færre anbringelsessteder, der har erfaring med at
foretage indgrebene. Der er forskellige opfattelser på tværs af boformer og anbringelsessteder af,
hvorvidt borgeren skal acceptere indgrebet før, at der er tale om et indgreb efter kapitel 24 a.
Nogle steder mener man, at man i praksis skal have borgerens accept, mens man andre steder
mener, at har man en accept, er der ikke tale om et indgreb. Erfaringerne med loven er for stør-
stedelen af handlekommuner, anbringelsessteder, boformer og regioner sparsomt, men de ste-
der, der har anvendt loven, har personalet en række overvejelser om udførelsen af indgrebene,
eksempelvis hvem der er det rette personale til at udføre indgrebene, og hvordan det gøres mest
nænsomt for både den berørte borger og personalet, uden at skade eller tilbagesætte det social-
pædagogiske relationelle arbejde.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
30 af 62
4.
ADMINISTRATION AF LOVEN
I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan personalet på henholdsvis boformer, anbringelsesste-
der, i handlekommuner og socialtilsyn administrerer loven. Myndighedsansvaret på det sociale
område i forhold til den enkelte borger er hos kommunalbestyrelsen, og dette gælder også myn-
dighedsansvaret i forhold til reglerne i servicelovens kapitel 24 a, omend den praktiske udførelse
af indgreb administreres på den enkelte boform eller anbringelsessted. Lederen og lederens sted-
fortræder kan træffe en foreløbig afgørelse om indgreb jf. § 137 f, stk. 2, såfremt der er tale om
situationer, hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt. Hvis der er tale om en foreløbig
afgørelse skal indgrebet efterfølgende registreres hos borgerens handlekommune. Hvis der ikke
er tale om en foreløbig afgørelse, skal den forelægges til godkendelse hos borgerens handle-
kommune. Derudover skal lederen ved månedens udgang sende en kopi af registreringerne af
alle indgreb foretaget på boformen eller anbringelsesstedet til det socialtilsyn, der fører det
driftsorienterede tilsyn med boformen eller anbringelsesstedet.
Nedenfor er en procesfigur, der beskriver administrationen af et indgreb i praksis. Figuren er
udarbejdet med udgangspunkt i den procesbeskrivelse, der findes i Socialstyrelsens publikation
fra 2014
Håndbog - Indgreb som del af den kriminalpræventive sociale indsats
samt den typiske
praksis for administrationen, som personalet på boformerne beskriver. Den øverste del af figuren
viser processen for og administrationen af et indgreb, som indstilles til borgerens handlekommu-
ne, og den nederste del af figuren viser processen for og administrationen af et indgreb, der fore-
tages på baggrund af en foreløbig afgørelse truffet af lederen eller lederens stedfortræder på
boformen. Første fase er den, hvor indgrebet opstår, i fase to sender lederen på boformen en
indstilling om gennemførelse af indgreb til borgerens handlekommune, hvis der ikke er tale om
en akut opstået situation. Alternativt træffer lederen eller lederens stedfortræder en foreløbig
afgørelse om at foretage et indgreb. I fase tre gennemføres indgrebet og i fase fire registreres og
indberettes indgrebet. Processen vil blive uddybet i de følgende tre afsnit.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0032.png
Rapport
31 af 62
Figur 3: Proces for administration af indgreb efter servicelovens kapitel 24 a
4.1.1
Godkendelse af indstillede og gennemførte indgreb
På de besøgte
boformer,
hvor der er erfaringer med at administrere indgreb, beskrives to for-
skellige praksisser. Fælles for dem er, at overvejelserne omkring et indgreb oftest starter hos en
konkret medarbejder på grund af en bestyrket mistanke. Herefter drøftes muligheden og betin-
gelserne for indgrebet med en afdelingsleder.
På den ene boform
kontakter man herefter den anbragte borgers handlekommune telefonisk og
orienterer om situationen, førend indgrebet iværksættes. Det er erfaringen, at handlekommunen
træffer afgørelse om indgrebet med det samme. Fra den telefoniske godkendelse er givet har
boformen 48 timer til at indsende registreringen til kommunens tilsynsenhed. Hvis ikke man kan
få kontakt til kommunens tilsynsenhed med det samme, og der er tale om en akutsag, kontaktes
forstanderen, der herefter træffer en foreløbig afgørelse, og kommunen orienteres da efter ind-
grebet er foretaget.
På den anden boform
beskriver medarbejderne, at de udelukkende har erfaring med foreløbige
afgørelser om indgreb truffet af forstanderen eller dennes stedfortræder, og at de derfor ikke har
indgivet indstilling til en borgers handlekommune forud for et indgreb.
På denne boform oplever personalet, at handlekommunens behandling af indstillinger og indbe-
retninger af
foreløbige afgørelser
er meget lang. Eksempelvis fortæller en leder, at et indgreb
foretaget i juli 2014 blev godkendt i oktober 2015. Det skyldes blandt andet, at der har været
skriftlig dialog med handlekommunen omkring uddybning af indberetningens indhold. Lederen på
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0033.png
Rapport
32 af 62
boformen fortæller, at indgrebene oftest godkendes af handlekommunen, men at de har oplevet
at få afslag på et indgreb gennemført på baggrund af en foreløbig afgørelse. Personalet på bo-
formen havde inddraget en anbragt borgers effekter, fordi de mente, det kunne anvendes som
våben, hvilket handlekommunen afslog og medarbejderne måtte derfor efterfølgende aflevere
effekterne tilbage til den anbragte borger. Lederen på boformen fortæller, at de følger op på de
indgreb, som der gives afslag på både på personalemøde og i faglig drøftelse med regionen, som
er driftsherre for boformen.
Medarbejderne i de interviewede
handlekommuner
har ligeledes forskellige erfaringer med,
hvornår de inddrages i processen omkring et indgreb. En afdelingsleder af en kommunal tilsyns-
enhed fortæller, at de sjældent inddrages forud for indgrebets udførelse i sager om undersøgelse
af opholdsrum og ejendele og inddragelse af en anbragt borgers effekter, da behovet for indgreb
ofte opstår helt akut. Afdelingslederen fortæller, at de prioriterer de akutte indstillinger, der
kommer ind med det samme, og hvis det ikke er muligt, bliver dette en foreløbig afgørelse fra
forstander eller stedfortræder det pågældende sted. Modsat er det med indgreb, der indbefatter
aflåsning af anbragte borgeres opholdsrum for natten. Her søger boformerne altid handlekom-
munen først, da der sjældent er tale om akut opståede situationer og handlekommunen bestræ-
ber sig på at svare inden for en uge. En teamleder på anbringelsesområdet fortæller, at det trods
de overordnede retningslinjer altid er en familieplejekonsulents individuelle vurdering, hvorvidt
en indstilling eller afgørelse godkendes. Familieplejekonsulenten tager udgangspunkt i anbringel-
sesstedets faglige beskrivelse og vurdering og indleder evt. en dialog med anbringelsesstedet og
den anbragte unge selv. En jurist på voksenområdet i en anden handlekommune beskriver i tråd
hermed, hvordan der altid er en dialog med boformen forud for en afgørelse. I dialogen sikrer de
sig særligt, at betingelserne for et indgreb er til stede, og følger løbende op herpå. Den anbragte
borger forsynes derudover med en skriftlig afgørelse fra handlekommunen.
4.1.2
Registrering af indgreb
Boformer og anbringelsessteder,
der anvender indgreb efter servicelovens kapitel 24 a, skal
registrere alle indgreb straks efter de er iværksat. Registreringen af indgrebet skal sendes til
borgerens eller den unges handlekommune. Derudover skal lederen månedligt sende en kopi af
registreringerne af alle indgreb til det socialtilsyn, der har det driftsorienterede tilsyn med det
pågældende sted og til den kommune eller region, der er driftsherre for boformen eller anbringel-
sesstedet.
Boks 9: Registrering og indberetning af indgreb
Registrering og indberetning
§ 137 m.
Ethvert indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, der er eller har været iværksat, skal registreres
straks. Registreringen indberettes straks af lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, eller boformen, jf. § 108, eller lederens stedfortræder til den kommunalbestyrelse, der
har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område. Registreringen skal indeholde oplysninger om
1) den anbragtes navn,
2) tidspunktet for indgrebet,
3) indgrebets varighed,
4) indgrebets art og
5) begrundelse for indgrebet.
Stk. 2.
Den anbragte, som indgrebet er eller har været rettet imod, skal gøres bekendt med
registreringen og have lejlighed til at ledsage denne med sin egen redegørelse.
Stk. 3.
Lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og boformen, jf. § 108, eller
lederens stedfortræder skal ved månedens udgang sammen med sine kommentarer indsende
kopi af registreringerne, jf. stk. 1, til den kommunalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp,
jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og til det soci-
altilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet eller boformen, jf. § 2 i lov om
socialtilsyn. Ved indgreb, der er eller har været iværksat i et kommunalt eller regionalt tilbud,
skal lederen eller dennes stedfortræder desuden orientere den kommunale eller regionale
driftsherre om indgrebet.
Kilde: Servicelovens kapitel 24 a
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0034.png
Rapport
33 af 62
I tabellen nedenfor er en angivelse af, hvordan registreringerne af indgrebene foregår på bofor-
mer og anbringelsesstedet, der har anvendt loven.
Tabel 14: Hvordan registreres de indgreb, der har været iværksat?
Boformer efter Servicelovens
§ 108 (n = 4)
Skema fra Socialstyrelsens
”Håndbog: Indgreb som del af
den kriminalpræventive sociale
indsats”
Skema kommunen/botilbuddet
selv har udviklet
Skema kommunens socialtilsyn
har udviklet
Indgreb er ikke blevet registre-
ret
Ved ikke
3
Anbringelsessteder efter Ser-
vicelovens § 66 (n = 1)
0
1
0
0
0
0
1
0
0
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter servicelovens § 108 og anbringelsessteder efter ser-
vicelovens § 66, 2015.
Lederne på tre af de fire boformer angiver at anvende skemaet fra Socialstyrelsens håndbog,
mens den sidste angiver at anvende et selvudviklet skema. Lederen på anbringelsesstedet an-
vender ikke skemaet fra Socialstyrelsen håndbog, men angiver at anvende et skema udviklet af
et socialtilsyn.
Personalet på de to besøgte boformer fortæller, at indberetningerne eller registreringerne af ind-
grebene indeholder en beskrivelse af situationen for indgrebet, hvilket indgreb, der er tale om og
hvis der er inddraget effekter, hvilke effekter der er tale om. Personalet på begge boformer an-
vender skemaet fra Socialstyrelsen håndbog, og på det ene sted er det viceforstanderen eller
forstanderne, der sender det til borgerens handlekommune og socialtilsynet.
De få
handlekommuner,
der har erfaringer med indgreb, angiver i tabellen nedenfor, hvordan
de registrerer indgreb efter servicelovens kapitel 24 a.
Tabel 15: Hvordan registreres de indgreb, der har været iværksat?
Kommune – voksenområdet
(n = 8)
Skema fra Socialstyrelsens
”Håndbog: Indgreb som del af
den kriminalpræventive sociale
indsats”
Skema kommunen selv har
udviklet
Skema kommunens socialtilsyn
har udviklet
Andet
Ved ikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt de danske kommuner, 2015.
Kommune – ungeområdet
(n = 2)
3
0
2
0
3
0
0
0
1
1
To fagchefer i handlekommuner, der har erfaringer med indgreb overfor voksne anbragte borge-
re, angiver, at de anvender skemaet fra Socialstyrelsens håndbog til registrering, to angiver at de
anvender et selvudviklet skema, mens fire fagchefer i handlekommuner, angiver ”andet”. Lede-
ren på den boform, der har angivet ”andet”, har selv udarbejdet et skema, de to andre der har
angivet ”andet” skriver hhv. et brev og det skema der anvendes til registreringer af magtanven-
delser. Fagcheferne i de to handlekommuner, der har erfaringer med indgreb over for anbragte
unge over den kriminelle lavalder, angiver hhv., at de ikke ved, hvordan indgreb registreres, hhv.
at de anvender det indberetningsskema, der anvendes til registreringer af magtanvendelser.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0035.png
Rapport
34 af 62
Nogle fagchefer i handlekommuner fortæller, at de anvender et selvudviklet skema, da de ikke
finder Socialstyrelsen fyldestgørende i forhold til beskrivelse af borgerens adfærd. Andre fortæl-
ler, at det indberettes på det skema, der er udviklet til at registrere magtanvendelser.
En interviewperson i den ene
region,
der fungerer som driftsherre for en boform med borgere i
målgruppen, fortæller, at de modtager en kopi af den indberetning, der sendes til den anbragte
borgers handlekommune, hvorefter de journaliserer den. Det er tilbuddet selv, der sender indbe-
retningerne til Socialstilsynet, men regionen var inde over i starten, da lovændringen var ny, for
at sikre at det blev gjort korrekt. En medarbejder i den anden region fortæller, at de registrerer
indgrebene i skemaet fra Socialstyrelsens håndbog. Det er personalet på boformen, der udformer
indberetningen, hvorefter regionen kvalitetssikrer inden den sendes til den anbragte borgers
handlekommune og til socialtilsynet. Den procedure gælder både for indstillinger og indberetnin-
ger af foreløbige afgørelser. Proceduren er skrevet ind i regionens retningslinjer for magtanven-
delsesområdet.
Der er ikke krav om, hvordan
socialtilsynene
skal administrere de registreringer af indgreb
efter kapitel 24a, som de modtager. Evalueringen viser, at der ikke er en fælles praksis for,
hvordan registreringerne administreres på tværs af de tre interviewede socialtilsyn. Et socialtilsyn
behandler registreringerne af indgrebene som registreringerne af magtanvendelse og har derfor
ingen særskilte skemaer hertil, og derfor ingen viden om omfanget og karakteren af indgrebene
efter kapitel 24a. De to andre interviewede socialtilsyn vurderer, at indgreb efter kapitel 24 a
indberettes som magtanvendelser, idet de ikke har modtaget særskilte indberetninger af indgreb.
To af de interviewede socialtilsyn påpeger, at dette kan bunde i, at man ikke har et særskilt ske-
ma, og at boformer og anbringelsessteder derfor anvender det skema, de har erfaring med, hvis
de overhovedet indberetter det. Disse har en formodning om, at de simpelthen ikke modtager
indberetninger af indgreb efter kapitel 24 a. Et socialtilsyn, som ikke er interviewet i forbindelse
med evalueringen, har fremsendt registreringerne af 6 indgreb, som alle er foretaget i det ske-
ma, som findes i Socialstyrelsens Håndbog fra 2014 (Indgreb
som del af den kriminalpræventive
sociale indsats).
Et af de interviewede socialtilsyn har selv udformet et indberetningsskema, der
et tilgængeligt på deres hjemmeside, men fortæller, at det er frivilligt, hvorvidt det anvendes.
De to tilsyn, der har modtaget særskilte indberetninger af indgreb efter kapitel 24 a, oplever
både at få dem tilsendt af personalet på boformer eller anbringelsessteder og af medarbejdere på
myndighedssiden, selvom det er boformen eller anbringelsesstedets opgave. Tilsynene fortæller
også, at det er en fagkonsulent, der vurderer, hvorvidt en given indberetning eller flere indberet-
ninger fra det samme sted skal have tilsynsmæssige konsekvenser.
4.1.3
Borgerens mulighed for kommentarer og klager
Når et indgreb er foretaget og skal indberettes, skal den borger indgrebet er anvendt overfor
have mulighed for at forsyne registreringen med egne bemærkninger, ligesom de skal have op-
lyst, at der er mulighed for at klage over indgrebet og afgørelsen.
Boks 10: Klagemuligheder
Klagemuligheder
§ 137 l.
Afgørelser om indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, kan påklages til Ankestyrelsen
efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Stk. 2.
En værge, bistandsværge, ægtefælle eller pårørende eller en anden repræ-
sentant for den person, som indgrebet vedrører, kan klage over afgørelsen, når den
pågældende ikke selv er i stand til at klage.
Kilde: Servicelovens kapitel 24 a
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0036.png
Rapport
35 af 62
Som det fremgår af tabellen nedenfor, oplyser personalet på alle fire boformer, der har erfaring
med at anvende indgrebet, den anbragte borger mundtligt om, at indgrebet registreres. Dertil er
der et af stederne, hvor personalet også oplyser den anbragte borger skriftligt, ligesom lederen
på anbringelsesstedet, der har erfaringer med indgreb, angiver at personalet oplyser den anbrag-
te unge skriftligt.
Tabel 16: Gøres borgeren/den unge bekendt med registreringen af indgrebet?
Boformer efter Servicelovens
§ 108 (n = 4)
Ja, mundtligt
Ja, skriftligt
Andet
Nej
Ved ikke
4
1
0
0
0
Anbringelsessteder efter Ser-
vicelovens § 66 (n = 1)
0
1
0
0
0
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108 og anbringelsessteder efter Ser-
vicelovens § 66, 2015. Det har været muligt at sætte flere kryds.
I tabellen nedenfor ses lederne på anbringelsesstedet og boformernes angivelse af, hvorvidt den
anbragte borger får mulighed for at forsyne registreringen med egne bemærkninger. Tre af de
fire ledere på boformer angiver, at borgeren får mulighed for at forsyne registreringen med egne
bemærkninger mundtligt og/eller skriftligt, mens en enkelt angiver ved ikke, hvilket ikke er ens-
betydende med, at borgeren ikke får mulighed herfor. Lederen på anbringelsesstedet angiver, at
borgeren får mulighed for at forsyne registreringen skriftligt.
Tabel 17: Får borgeren/den unge mulighed for at forsyne registreringen af indgrebet med egne be-
mærkninger?
Boformer efter Servicelovens
§ 108 (n = 4)
Ja, mundtligt
Ja, skriftligt
Andet
Nej
Ved ikke
3
2
1
0
1
Anbringelsessteder efter Ser-
vicelovens § 66 (n = 1)
0
1
0
0
0
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108 og anbringelsessteder efter Ser-
vicelovens § 66, 2015. Det har været muligt at sætte flere krydser. Besvarelsen ”Andet” dækker over: ”Med
støtte fra personalet”
Adspurgt angiver henholdsvis tre af de fire ledere på boformer samt lederen på anbringelsesste-
det, at ingen indgreb har afstedkommet klager over afgørelsen om indgrebet, hverken fra den
anbragte borger eller dennes pårørende eller bistandsværge/værge. En leder på en boform angi-
ver, at de ikke ved, hvorvidt afgørelserne har medført klager (se bilag 2.5).
Ifølge personalet på de besøgte
boformer
får anbragte borgere altid mulighed for at forsyne
registreringen af indgrebet med egne bemærkninger. En medarbejder fortæller, at man efter
indgrebet taler om episoden med borgeren og spørger ind til vedkommendes oplevelse heraf.
Mens nogle anbragte borgere er i stand til selv at formulere egne bemærkninger skriftligt, er det
for andre svært eller umuligt. I disse tilfælde hjælper medarbejderne som regel. På begge bofor-
mer oplever personalet, at nogle anbragte borgere er meget vrede over indgrebene, hvilket af-
spejler sig i deres kommentarer og ytringer om, at de ønsker at klage. Som vi så i resultaterne
fra spørgeskemaet, bliver dette dog ikke nødvendigvis gjort. En medarbejder mener dog, at en
anbragt borger på boformen efterfølgende har sendt et klagebrev over afgørelsen. På den ene
boform fortæller en leder, at den anbragte borgers
pårørende eller bistandsværge
kontaktes
efter et indgreb. I nogle tilfælde har borgeren allerede selv kontaktet vedkommende. Dialogen
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
36 af 62
med den pårørende eller bistandsværgen afhænger meget af, hvor tæt en kontakt de har til bor-
geren i dagligdagen. I nogle tilfælde kan den pårørende eller bistandsværgen være med til at tale
den anbragte borger til ro, men i andre tilfælde oplever lederen, at det får den modsatte effekt.
Lederen fortæller, at de også har erfaring med at inddrage nogle pårørende eller bistandsværger
forud for et indgreb, hvis det vurderes at det vil være godt for den anbragte borgers reaktion på
indgrebet.
De tre adspurgte
borgere
angiver, at de ikke mener, de fik lejlighed til at kommentere indberet-
ningerne af de indgreb, der er foretaget mod dem. Den ene anbragte borger fortæller, at han har
klaget over flere indgreb til en repræsentant fra regionen, der fungerer som driftsherre for bo-
formen, da han mener, at personalet chikanerer ham ved at undersøge hans opholdsrum og
ejendele samt inddrage dem. Ingen af de syv indhentede
indberetninger
af foreløbige afgørel-
ser fra Socialstilsynene er forsynet med borgerens bemærkninger til indgrebet eller registrerin-
gen heraf. I langt de fleste af skemaerne skal det angives, hvorvidt borgeren er gjort bekendt
med registreringen, og hvorvidt vedkomne ønsker at give sig egen redegørelse for forløbet. I
ingen af de indhentede indberetninger er der svaret på disse spørgsmål.
Medarbejdere i de interviewede
handlekommuner
har ikke erfaringer med, at indberetningerne
er forsynet med den anbragte borgers bemærkninger. De fleste mener, at det er fordi borgerne
ikke er i stand hertil pga. psykisk funktionsniveau, eller fordi de ikke ønsker det. Interviewperso-
nerne i nogle handlekommuner fortæller, at de sender et brev til borgeren med oplysninger om
mulighederne for at klage over afgørelsen eller på anden måde informerer borgeren og eventuel
bistandsværge herom. En repræsentant for en handlekommune fortæller, at den sagsbehandler,
der fører tilsyn med den anbragte borger, har ansvar for at tage en snak med borgeren om ind-
grebet i en personlig samtale. De følger dermed ikke op efter hvert indgreb, men det kan være,
at et indgreb giver anledning til at komme på tilsynsbesøg før planlagt, ligesom at gentagne ind-
greb mod en anbragt borger kan føre til et tilsynsbesøg.
En repræsentant for en region, der fungerer som driftsherrer for en boform fortæller, at hun har
modtaget en klage fra en anbragt borger, der oplevede at få sit opholdsrum undersøgt gentagne
gange. Det er hendes opfattelse, at personalet på boformen hjælper den anbragte borger med at
udforme en klage, hvis borgeren giver udtryk for ønske herom.
4.1.4
Opsummering
Samlet set er der sparsomme erfaringer med administrationen af loven, bl.a. grundet dens be-
grænsede anvendelse. Mens indgrebene indstilles eller indberettes til handlekommunerne, er det
kun et begrænset antal af indberetninger af indgreb, der sendes til socialstilsynene. De tre inter-
viewede socialtilsyn har ikke en fælles praksis for, hvordan de håndterer indberetningerne af
indgreb. De interviewede borgere oplever ikke at have fået mulighed for at forsyne registrerin-
gerne af indgrebene med egne bemærkninger, hvilket også er billedet i de indhentede indberet-
ninger sendt til socialtilsynene.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
37 af 62
5.
IMPLEMENTERING AF LOVEN
I dette kapitel belyser vi implementeringen af lovændringen. Det vil sige efterspørgslen og beho-
vet for kapitel 24 a, inden lovændringen trådte i kraft, samt hvordan og i hvilket omfang der er
gjort brug af implementeringsaktiviteter, hvilket kendskab der er til loven, og hvilke forhold som
er og har været fremmende og hæmmende for implementeringen. Beskrivelsen og vurderingen
af implementeringen er baseret på viden fra det udsendte spørgeskema, interviews med centrale
aktører under casebesøg på to boformer og et anbringelsessted, samt gennemførte interviews
med VISO, socialtilsyn, regioner og kommuner.
5.1
Behovet for loven
Oplevelsen af behovet for indgrebsmulighederne varierer på tværs af de inddragede aktører.
Overordnet set er billedet dog, at behovet drejede sig om at få mulighed for at forhindre og fore-
bygge ny kriminalitet blandt en lille gruppe af anbragte borgere og særligt på en enkelt boform.
To medarbejdere på et anbringelsessted og en medarbejder i et socialtilsyn fortæller, at de ikke
oplevede, at der var et behov for en ændring af loven. Lederen på anbringelsesstedet begrunder
dette med, at hun ønskede og stadig ønsker udelukkende at løse eventuelle problematikker soci-
alpædagogisk, og derfor efterspurgte hun ikke redskaber til at kunne arbejde kriminalpræventivt.
De øvrige adspurgte aktører i handlekommuner, boformer, regioner og socialtilsyn fortæller, at
de oplevede, at der var et stort behov for indførelse af loven. En jurist i et socialtilsyn fortæller,
at der var behov for lovændringen, og at hun selv var med til at anbefale, at loven blev revideret,
så boformerne og anbringelsesstederne på bedst mulig vis kunne håndtere og kontrollere de
mest personfarlige anbragte borgere. En interviewperson i en handlekommune påpeger ligeledes,
at der var et behov for en lovændring i forhold til en mindre gruppe af anbragte borgere. En
medarbejder i VISO og en medarbejder i en region, som er driftsherre for en boform, peger på,
at det især var på baggrund af erfaringerne og et ønske fra en bestemt boform, at drøftelserne
om lovændringen opstod. Dette ifølge personalet på denne boform, fordi de oplevede et særligt
behov for lovændringen, og at den gældende lov var utilstrækkelig. Medarbejdere i regionen for-
tæller, at personalet på boformen oplevede at mangle beføjelser til at gribe ind. Den boform, som
konsulenterne fortæller om, oplevede også et stort behov og efterspurgte lovændringen, da de
alle betragtede serviceloven som mangelfuld. Personalet på de to boformer påpeger, at der sær-
ligt var et behov for at kunne undersøge anbragte borgeres opholdsrum og inddrage anbragte
borgeres effekter. Typisk var der behov for at iværksætte indgreb i situationer, hvor en ildspå-
sætter var i besiddelse af en lighter eller hvis en anbragt borger var i besiddelse af våben eller
stoffer. En jurist i en kommune fortæller, at der var et behov for at kunne inddrage effekter, sær-
ligt mobiltelefoner, men hun oplevede derudover også et behov for at kunne aflåse en anbragte
borgeres opholdsrum for natten. De aktører, der oplevede et behov for indgrebsmulighederne
henviser da alle til, at behovet særligt kom til udtryk i arbejdet med en snæver kreds af anbragte
borgere.
Personalet på de to omtalte boformer, hvor der blev givet udtryk for behov for lovændringen,
oplevede frustration og magtesløshed, når de ikke kunne gribe ind over for en anbragt borger.
Før lovændringen blev politiet inddraget, hvis en anbragt borgers opholdsrum skulle undersøges,
men både de to boformer og den region, som er driftsherre for den ene boform beskriver, at
politiet både manglede ressourcer og forståelse for situationerne. Før lovændringen blev der ofte
indgået frivillige aftaler med de anbragte borgere om inddragelse af deres effekter, men medar-
bejderne måtte efterfølgende levere de inddragede effekter tilbage, hvis borgeren ønskede dette.
Ledere og medarbejdere på begge boformer ønskede, at de kunne gøre andet og mere end at
benytte socialpædagogiske metoder for at skabe øget sikkerhed og mere kontrol.
Selvom der er blevet foretaget en ændring i loven, er det overordnede indtryk, at der stadig er et
behov for ændrede regler og tilpasninger. Både en medarbejder i et socialtilsyn, en medarbejder i
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0039.png
Rapport
38 af 62
en region som er driftsherre for en boform og en medarbejder fra en boform fortæller, at den
ændring af loven som blev foretaget og den måde, som den kan administreres på, fortsat er
mangelfuld. De påpeger, at lovgivningen for langt de fleste boformer og anbringelsessteder er
dækkende, men at det på den ene boform, som havde et særligt stort behov for indførelsen, ikke
er tilstrækkeligt med de nuværende indgrebsmuligheder. Deres oplevelse af lovens begrænsnin-
ger er yderligere uddybet i kapitel 3.
5.2
Implementeringsaktiviteter
I de følgende afsnit beskriver vi, i hvilket omfang implementeringstiltag har været iværksat på
boformer, anbringelsessteder og på myndighedssiden i kommuner, samt om medarbejdere
og/eller ledere på boformer, anbringelsessteder og i handlekommuner har modtaget vejledning i
det retlige og pædagogiske handlerum for anvendelsen af indgreb. Vi beskriver desuden om
handlekommunerne har vejledt ledere og/eller medarbejdere på boformer eller anbringelsesste-
der i det retlige handlerum for anvendelsen af indgreb. Endeligt belyser vi, om personalet på
boformerne, anbringelsesstederne og i handlekommunerne har udarbejdet egne retningslinjer
for, hvornår indgreb tages i brug.
Boformer og anbringelsessteder
5.2.1
Af tabellen nedenfor fremgår, om der har været iværksat implementeringstiltag på boformer og
anbringelsessteder med anbragte borgere i målgruppen.
Tabel 18: Hvilke tiltag har været iværksat for at udbrede kendskabet til lovændringerne og implementere
loven på boformen/anbringelsesstedet?
Afholdt eller deltaget på kurser
Afholdt møder
Udviklet informationsmateriale
til medarbejdere
Udviklet informationsmateriale
til borgere/pårørende
Andet, beskriv:
Ingen tiltag
Ved ikke
Boformer efter servicelo-
vens § 108 (n = 19)
0%
42 %
16 %
0%
11 %
26 %
5%
Anbringelsessteder efter
servicelovens § 66 (n = 44)
9%
25 %
7%
2%
11 %
46 %
7%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter servicelovens § 108 og anbringelsessteder efter ser-
vicelovens § 66, 2015. Det har været muligt at sætte flere krydser.
Tabellen viser, at 46 procent af anbringelsesstederne og 26 procent af boformerne ikke har
iværksat tiltag for at udbrede kendskabet til og implementere lovændringen. Der er dermed flere
boformer end anbringelsessteder, hvor der har været iværksat tiltag. Hvis der har været iværksat
tiltag, har den hyppigste form været afholdelse af møder for både boformer og anbringelsesste-
der. Knap halvdelen (42 procent) af boformerne har afholdt møder for at udbrede kendskabet til
og implementere loven, mens 25 procent af anbringelsesstederne har afholdt møder for at ud-
brede kendskabet til og implementere lovændringen. Derudover har 16 procent af boformerne
udviklet informationsmateriale til medarbejderne, mens 7 procent af anbringelsesstederne har
gjort dette. En mindre andel (11 procent) af boformerne og anbringelsesstederne har iværksat
andre tiltag såsom løbende dialog samt orientering.
De besøgte boformer og anbringelsesstedet har alle iværksat tiltag for at implementere kapitel
24 a. Fælles for dem er, at de har drøftet lovændringens anvendelsesmuligheder. Lederne på en
af boformerne har været inddraget i høringsprocessen ved lovudkastets tilblivelse og derfor har
både ledelsen, mellemledelsen og medarbejderne hele tiden været opmærksomme på kapitel 24
a. For at implementere lovændringen har der på de to boformer været afholdt personalemøder,
hvor indgrebsmulighederne er blevet drøftet. Derudover har implementeringsaktiviteterne på
boformerne og anbringelsesstedet blandt andet været introduktionskurser for alle nye medarbej-
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0040.png
Rapport
39 af 62
dere, hvor lovgivningen er gennemgået, besøg af en konsulent, som har fortalt om indgrebsmu-
lighederne og deltagelse på en workshop.
Nedenstående tabel viser i hvilket omfang lederne på boformerne og anbringelsesstederne angi-
ver at have modtaget vejledning i både det retlige og pædagogiske handlerum for anvendelsen af
indgreb.
Tabel 19: Har ledere og/eller medarbejdere på boformen/anbringelsesstedet modtaget vejledning i ne-
denstående?
I det retlige handle-
rum for anvendelsen
af indgreb efter ser-
vice-lovens § 137 g -
§ 137 j?
I det pædagogiske
handlerum for anven-
delsen af indgreb
efter servicelovens
§ 137 g - § 137 j?
Ja
Nej
Ved ikke / irrelevant
Ja
Nej
Ved ikke / irrelevant
Boformer efter ser-
vicelovens § 108
(n = 19)
47 %
42 %
11 %
63 %
32 %
5%
Anbringelsessteder
efter servicelovens
§ 66 (n = 47)
15 %
68 %
17 %
34 %
43 %
23 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter servicelovens § 108 og anbringelsessteder efter ser-
vicelovens § 66, 2015.
Tabellen ovenfor viser, at størstedelen (68 procent) af lederne på anbringelsesstederne angiver,
at personalet ikke har modtaget vejledning i det retlige handlerum og 43 procent angiver, at
personalet ikke har modtaget vejledning i det pædagogiske handlerum. Det er modsat boformer-
ne, hvor næsten halvdelen (47 procent) af lederne angiver, at personalet har modtaget vejled-
ning i det retlige handlerum og 63 procent angiver, at personalet har modtaget vejledning i det
pædagogiske handlerum. Personalet på boformerne har dermed modtaget mere vejledning i både
det retlige og pædagogiske handlerum for anvendelse af indgreb end anbringelsesstederne har.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der på anbringelsesstederne har været iværksat færrest
tiltag for at implementere lovændringen, og samtidig har personalet modtaget mindst vejledning
i det retlige og pædagogiske handlerum sammenlignet med personalet på boformerne. Svarene
kan reflektere, at personalet på boformerne har mulighed for at iværksætte flere typer indgreb
end på anbringelsesstederne, og derfor kan ledere og medarbejdere på boformerne i højere grad
have implementeret lovændringen.
5.2.2
Myndighedsområdet
I nedenstående tabel skildres, hvilke tiltag fagcheferne i handlekommunerne angiver at have
iværksat for at udbrede kendskabet og implementere lovændringen på myndighedssiden.
Tabel 20: Hvilke tiltag har været iværksat for at udbrede kendskabet til lovændringerne og implementere
loven i kommunen?
Afholdt eller deltaget på kurser
Afholdt møder
Udviklet informationsmateriale
til medarbejdere
Udviklet informationsmateriale
til borgere/pårørende
Andet, beskriv:
Ingen tiltag
Ved ikke
Kommune – voksenområ-
det (n = 65)
22 %
17 %
2%
0%
22 %
31 %
22 %
Kommune – ungeområdet
(n = 63)
2%
14 %
2%
0%
10 %
41 %
35 %
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0041.png
Rapport
40 af 62
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt de danske kommuner, 2015. Det har været muligt at sætte flere
krydser.
Som det fremgår af tabellen ovenfor, er det henholdsvis 31 procent af fagcheferne på voksenom-
rådet og 41 procent af fagcheferne på ungeområdet i handlekommunerne, der ikke har iværksat
tiltag i forbindelse med lovændringen. En del af handlekommunerne har på både voksen- og un-
geområdet, henholdsvis 17 procent og 14 procent, afholdt møder om lovændringen. Derudover
er der på voksenområdet 22 procent som har afholdt eller deltaget på kurser, mens to procent
har iværksat dette på ungeområdet. Fælles for begge områder er, at fagcheferne i få handle-
kommuner angiver at have udviklet informationsmateriale til medarbejderne og ingen har udvik-
let informationsmateriale til borgere/pårørende. Flere fagchefer i handlekommuner på både vok-
sen- og ungeområdet angiver, at der er iværksat andre tiltag end de oplistede. Disse andre tiltag
er eksempelvis gennemlæsning af lovtekst, udlevering af materiale om loven til relevante medar-
bejdere og læsning af artikler om emnet. Derudover er der henholdsvis 22 procent på voksenom-
rådet og 35 procent på ungeområdet som ikke ved, om der er iværksat tiltag i forhold til at ud-
brede og implementere loven i kommunerne.
Det fremgår af nedenstående tabel, at omtrent halvdelen af handlekommunernes lede-
re/medarbejdere på både voksen- og ungeområdet (47 procent og 49 procent) ikke har modta-
get vejledning i det retlige handlerum for anvendelsen af indgreb og derudover, at 29 procent af
fagcheferne på voksenområdet og 41 procent af fagcheferne på ungeområdet i handlekommu-
nerne er i tvivl, om de har modtaget vejledning i det retlige handlerum for anvendelse af indgreb.
Der er 24 procent af fagcheferne i handlekommunerne på voksenområdet, som angiver at leder-
ne har modtaget vejledning i det retlige handlerum, mens dette gælder for 10 procent på unge-
området.
Tabel 21: Har kommunens ledere/medarbejdere modtaget vejledning i det retlige handlerum for anven-
delsen af indgreb efter serviceloven § 137 g - § 137 j? (For børn- og ungeområdet angiv da for servicelo-
vens § 137 g)
Ja
Nej
Ved ikke
Kommune – voksenområ-
det (n = 66)
24 %
47 %
29 %
Kommune – ungeområdet
(n = 63)
10 %
49 %
41 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt de danske kommuner, 2015.
I nedenstående tabel skildres, hvorvidt myndighedssiden i handlekommunerne har vejledt perso-
nalet på boformer og anbringelsessteder i det retlige handlerum for anvendelsen af indgreb.
Tabel 22: Har kommunen vejledt ledere og/eller medarbejdere på boformer/anbringelsessteder i det
retlige handlerum for anvendelsen af indgreb efter serviceloven § 137 g - § 137 j? (For børn- og unge-
området angiv da for servicelovens § 137 g)
Ja
Nej
Ved ikke
Kommune – voksenområ-
det (n = 66)
14 %
59 %
27 %
Kommune – ungeområdet
(n = 63)
5%
43 %
52 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt de danske kommuner, 2015.
Tabellen viser, at 59 procent af fagcheferne på voksenområderne og 43 procent på ungeområdet
i handlekommunerne angiver, at de ikke har vejledt boformer og anbringelsessteder i det retlige
handlerum for anvendelsen af indgreb. 27 procent af fagcheferne på voksenområdet og 52 pro-
cent på ungeområdet i handlekommunerne er i tvivl om, om de har vejledt personalet på bofor-
mer og anbringelsessteder. 14 procent af fagcheferne i handlekommunerne på voksenområdet
har vejledt boformer og anbringelsessteder, mens det er gældende for fem procent på ungeom-
rådet.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0042.png
Rapport
41 af 62
Personale fra et anbringelsessted, flere socialtilsyn og flere handlekommuner har deltaget i en
temadag hos Socialstyrelsen eller på konferencer, hvor de er blevet introduceret til lovændrin-
gen. Hos flere socialtilsyn og handlekommuner, samt i en region har en ansat jurist eller social-
pædagogiske konsulent efterfølgende implementeret loven ved at undervise andre konsulenter,
socialfaglige medarbejdere og jurister på tværs af flere afdelinger både hos handlekommunen,
socialtilsynene og regionen, men også ude på forskellige boformer og anbringelsessteder. Det er
foregået ved at holde oplæg og have temadiskussioner med fælles drøftelser om blandt andet
hvordan der kunne gøres brug af indgrebene, etiske dilemmaer og mulige reaktioner fra anbragte
borgere. Det er forskelligt, om kapitel 24 a er behandlet selvstændigt eller om kapitlet har været
inddraget som del af en gennemgang af magtanvendelser.
Interviewpersonerne fra de handlekommuner og socialtilsyn, der ikke har gennemført nogen im-
plementeringsaktiviteter eller drøftet lovændringen begrunder det med, at de har få anbragte
borgere i målgruppen og derfor ikke har prioriteret at implementere lovændringen.
5.2.3
Udarbejdelse af retningslinjer
Nedenstående tabel viser om boformer og anbringelsessteder har retningslinjer for, hvornår ind-
greb tages i brug.
Tabel 23: Har I på jeres boform/anbringelsessted egne retningslinjer for, hvornår indgreb efter service-
lovens § 137 g - § 137 j tages i brug?
Boformer efter servicelo-
vens § 108 (n = 19)
Ja, vi har mundtlige retningslinjer
Ja, vi har skriftlige retningslinjer
Ja, vi har både mundtlige og
skriftlige retningslinjer
Nej, vi foretager en konkret vur-
dering i den givne situation
Andet, beskriv:
Ved ikke
vicelovens § 66, 2015. Det har været muligt at sætte flere krydser.
0%
21 %
11 %
58 %
16 %
11 %
Anbringelsessteder efter
servicelovens § 66 (n =
44)
0%
14 %
9%
55 %
18 %
5%
Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter servicelovens § 108 og anbringelsessteder efter ser-
Over halvdelen af lederne på boformerne og anbringelsesstederne, henholdsvis 58 procent og 55
procent, angiver at de foretager konkrete vurderinger i den givne situation. 21 procent af bofor-
merne og 14 procent af anbringelsesstederne har skriftlige retningslinjer. Færre boformer og
anbringelsessteder har både mundtlige og skriftlige retningslinjer (11 procent og 9 procent). 16
procent af lederne på boformerne og 18 procent af lederne på anbringelsesstederne svarer andet
og beskriver, at det ikke har været aktuelt at udarbejde egne retningsliner for hvornår indgreb
tages i brug.
Tabellen nedenfor viser om myndighedssiden i kommunerne har egne retningslinjer for, hvornår
indgreb iværksættes.
Tabel 24: Har I kommunale retningslinjer for, hvornår indgreb efter serviceloven § 137 g - § 137 j tages i
brug? (For børn- og ungeområdet angiv da for servicelovens § 137 g)
Kommune – voksenområ-
det (n = 65)
Ja, vi har mundtlige retningslinjer
Ja, vi har skriftlige retningslinjer
Ja, vi har både mundtlige og
skriftlige retningslinjer
Nej, vi foretager en konkret vur-
dering i den givne situation
Andet, beskriv:
2%
2%
0%
77 %
11 %
Kommune – ungeområ-
det
(n = 63)
2%
0%
0%
79 %
5%
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0043.png
Rapport
42 af 62
Ved ikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt de danske kommuner, 2015.
9%
14 %
Størstedelen af fagcheferne for både voksen- og ungeområderne i handlekommunerne, hen-
holdsvis 77 og 79 procent, har angivet, at de foretager konkrete vurderinger i de givne situatio-
ner og under fem procent af handlekommunerne har enten skriftlige eller mundtlige retningslinjer
for, hvornår indgreb tages i brug. I lighed med boformerne og anbringelsesstedernes har største-
delen af handlekommunerne ikke retningslinjer for, hvornår indgreb tages i brug.
Der er ingen af de interviewede medarbejdere fra socialtilsynene, regionerne, handlekommuner-
ne, boformerne eller anbringelsesstederne, som har kendskab til, at der er udarbejdet retnings-
linjer hverken for eller på boformer eller anbringelsessteder, i handlekommuner eller i socialtilsyn
for anvendelse af bestemmelserne.
5.3
Brug af Socialstyrelsens materialer
I det følgende afsnit beskriver vi henholdsvis myndighedssidens, boformer og anbringelsesste-
ders brug af Socialstyrelsens materialer i forbindelse med loven, herunder Socialstyrelsens hånd-
bog fra 2014:
HÅNDBOG: Indgreb som del af den kriminalpræventive sociale indsats,
samt pje-
cerne:
Når du er sigtet eller har en dom – til personer med nedsat funktionsevne
og
Domfældte
og sigtede med udviklingshæmning – information til pårørende og bistandsværger om indgrebs-
muligheder.
Nedenstående figur viser myndighedssidens brug af Socialstyrelsens materiale på voksenområ-
det.
Figur 4: I det følgende vil vi bede dig angive, hvor enig/uenig du er i en række udsagn vedr. ledere og
medarbejderes kendskab til lovændringen. Vores kommune har brugt/bruger nedenstående udgivelser
eller pjecer fra Socialstyrelsen:
Kommune - voksenområdet
”Håndbog: Indgreb som
del af den kriminalpræ-
ventive sociale indsats - Til
professionelle på…
”Når du er sigtet eller har
en dom - Til personer med
nedsat funktionsevne”
”Domfældte og sigtede
med udviklingshæmning -
Information til pårørende
og bistandsværger om…
17%
18%
41%
24%
Enig
Hverken enig
eller uenig
Uenig
39%
20%
24%
17%
38%
20%
23%
20%
Ved ikke
0%
50%
100%
N = 66. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt de danske kommuner, 2015. I forbindelse med databehand-
lingen er svarkategorierne omkodet. ”Helt enig” og ”delvist enig” er kodet til ”enig” og ”delvist uenig” og ”helt
uenig” er kodet til ”uenig”- svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er bibeholdt.
I figuren ovenfor ses det, at knap 40 procent af handlekommunerne på voksenområder har be-
nyttet eller benytter pjecerne, mens håndbogen er benyttet eller benyttes af 17 procent. Som det
fremgår af figuren nedenfor, er det 14 procent af handlekommunerne på ungeområdet, som an-
giver at de ikke benytter håndbogen, mens henholdsvis 24 og 23 procent ikke benytter pjecerne.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0044.png
Rapport
43 af 62
Figur 5: I det følgende vil vi bede dig angive, hvor enig/uenig du er i en række udsagn vedr. ledere og
medarbejderes kendskab til lovændringen. Vores kommune har brugt/bruger nedenstående udgivelser
eller pjecer fra Socialstyrelsen:
Kommune - ungeområdet
”Håndbog: Indgreb som
del af den kriminalpræ-
ventive sociale indsats - Til
professionelle på…
8% 11% 14%
67%
Enig
Hverken enig
eller uenig
Uenig
”Når du er sigtet eller har
en dom - Til personer med 3%
10% 16%
nedsat funktionsevne”
”Domfældte og sigtede
med udviklingshæmning -
2%
10% 16%
Information til pårørende
og bistandsværger om…
71%
73%
Ved ikke
100%
0%
50%
N = 63. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt de danske kommuner, 2015. I forbindelse med databehand-
lingen er svarkategorierne omkodet. ”Helt enig” og ”delvist enig” er kodet til ”enig” og ”delvist uenig” og ”helt
uenig” er kodet til ”uenig”- svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er bibeholdt.
Figuren viser, at otte procent af handlekommunerne på ungeområdet har benyttet Socialstyrel-
sens håndbog, mens tre og to procent har benyttet Socialstyrelsens pjecer. 67 procent, 71 pro-
cent og 73 procent har ikke kendskab til, om ungeområdet i handlekommunen har brugt Social-
styrelsens materiale, hvilket for anbringelsesstederne kan indikere, at der er dårligt kendskab til
materialernes eksistens. Socialstyrelsens materialer benyttes altså mindre på ungeområdet end
på voksenområdet på myndighedssiden i kommunerne.
Det fremgår af figuren nedenfor, at omtrent halvdelen af de adspurgte boformer har benyttet
eller benytter Socialstyrelsens håndbog og pjecer – håndbogen er den mest benyttede. Omkring
30 procent benytter ikke Socialstyrelsens håndbog eller pjecer.
Figur 6: I det følgende vil vi bede dig angive, hvor enig/uenig du er i en række udsagn vedr. ledere og
medarbejderes kendskab til lovændringen. Vores boform har brugt/bruger nedenstående udgivelser
eller pjecer fra Socialstyrelsen:
Boformer
”Håndbog: Indgreb som
del af den kriminalpræ-
ventive sociale indsats - Til
professionelle på…
”Når du er sigtet eller har
en dom - Til personer med
nedsat funktionsevne”
”Domfældte og sigtede
med udviklingshæmning -
Information til pårørende
og bistandsværger om…
58%
11%
26%
5%
Enig
Hverken enig
eller uenig
Uenig
47%
21%
26%
5%
42%
16%
32%
11%
Ved ikke
0%
50%
100%
N = 19. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med
databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Helt enig” og ”delvist enig” er kodet til ”enig” og ”delvist
uenig” og ”helt uenig” er kodet til ”uenig”- svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er bibeholdt.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0045.png
Rapport
44 af 62
Figur 7: I det følgende vil vi bede dig angive, hvor enig/uenig du er i en række udsagn vedr. ledere og
medarbejderes kendskab til lovændringen. Vores boform har brugt/bruger nedenstående udgivelser
eller pjecer fra Socialstyrelsen:
Anbringelsessteder
”Håndbog: Indgreb som
del af den kriminalpræ-
6%
ventive sociale indsats - Til
professionelle på…
”Når du er sigtet eller har
en dom - Til personer med
nedsat funktionsevne”
23%
32%
38%
Enig
Hverken enig
eller uenig
Uenig
6% 19%
32%
43%
”Domfældte og sigtede
med udviklingshæmning -
4% 19%
Information til pårørende
og bistandsværger om…
38%
38%
Ved ikke
100%
0%
50%
N = 47. Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsessteder efter servicelovens § 66, 2015. I forbindelse
med databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Helt enig” og ”delvist enig” er kodet til ”enig” og ”del-
vist uenig” og ”helt uenig” er kodet til ”uenig”- svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er bibeholdt.
Ovenstående figur viser, at mindre end ti procent af de adspurgte anbringelsessteder har benyt-
tet eller benytter Socialstyrelsens håndbog og pjecer. Henholdsvis 38, 43 og 38 procent af an-
bringelsesstederne ved ikke om Socialstyrelsens materiale benyttes, hvilket kan indikere, at der
er et manglende kendskab til materialerne. Boformerne benytter både håndbogen og pjecerne i
højere grad end anbringelsesstederne.
Både medarbejdere og ledere fraen boform samt medarbejdere i socialtilsyn, regioner og myn-
dighedsafdelinger fortæller, at de i høj grad benytter Socialstyrelsens håndbog og fortæller, at de
benytter håndbogen løbende i forbindelse med konkrete drøftelser, da den er god til opslag, fordi
den er konkret og forenklet sammenlignet med lovteksten. Særligt er der en brugbar beskrivelse
af domstyperne, og skemaerne i håndbogen benyttes af flere til registrering af indgrebene.
De gennemgående årsager til, at håndbogen ikke er benyttet på myndighedssiden i kommunerne
og i nogle socialtilsyn er, at der ikke er kendskab til den, eller at der ikke har været behov for
den. Begrundelserne for, at den ikke er blevet brugt mere af de personer, som har kendskab til
den er, at håndbogen er lang, så de egentlige pointer forsvinder blandt meget tekstfyld. Et soci-
altilsyn efterspørger sikre eksempler på iværksættelse af indgreb samt en mere præcis og kort
beskrivelse af lovændringen. Juristen i socialtilsynet vurderer, at de bløde og lange tekstbeskri-
velser lægger for meget op til diskussion blandt medarbejdere på boformer og anbringelsesste-
der.
Pjecerne fra 2014
Når du er sigtet eller har en dom – til personer med nedsat funktionsevne
og
Domfældte og sigtede med udviklingshæmning – information til pårørende og bistandsværger om
indgrebsmuligheder
benyttes i mindre grad end håndbogen. I de tilfælde, hvor pjecerne er an-
vendt, ligger de fysisk på afdelingerne og er udleveret til anbragte borgere, pårørende eller vær-
ger frem for at anvende pjecerne som udgangspunkt for samtaler med dem.
Der er forskellige forståelser af om pjecen er passende til målgruppen. Grunden til, at pjecen ikke
er benyttet mere er ifølge en af de besøgte boformer og en myndighedsafdeling, at den er svær
at forstå for de anbragte borgere, mens en anden boform mener, at de anbragte borgere ikke er
optagede af information om lovændringen og ikke er interesserede, hvis de ikke er involveret i et
indgreb. En myndighedsafdeling mener, at pjecen er passende, og at de anbragte borgere forstår
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0046.png
Rapport
45 af 62
den, mens en region, der er driftsherre forklarer, at de har talt mere uformelt med de anbragte
borgere, frem for at anvende pjecen. En anbragt borger fortæller under et interview, at han kan
huske, at han tidligere har set pjecen rettet til personer med nedsat funktionsevne, som er sigte-
de eller har en dom. Han har dog fået forlagt pjecen og har derfor ikke læst den. Derudover giver
ingen af de tre interviewede anbragte borgere udtryk for, at de har kendskab til pjecen.
5.4
Kendskab til loven
I det følgende afsnit beskriver vi myndighedssidens og boformerne og anbringelsesstedernes
kendskab til lovændringen. Kendskabet til lovændringen er varierende, hvilket muligvis kan for-
stås i sammenhæng med variationen i lokale implementeringstiltag og i brugen af Socialstyrel-
sens materiale, som er beskrevet i afsnittet ovenfor.
Tabellen nedenfor viser fagcheferne i myndighedsafdelingernes vurdering af egne ledere og med-
arbejderes kendskab til lovændringen både på voksenområdet og ungeområdet.
Tabel 25 I det følgende vil vi bede dig angive, hvor enig/uenig du er i en række udsagn vedr. ledere og
medarbejderes kendskab til lovændringen
Enig
Hverken enig
eller uenig
Uenig
Ved ikke
Kommuner – voksenområdet
(n=66)
Lederne i borge-
Medarbejderne i
rens handle-
borgerens hand-
kommune har
lekommune har
godt kendskab til godt kendskab til
lovændringen
lovændringen
48 %
29 %
14 %
14 %
28 %
11 %
49 %
9%
Kommune - ungeområdet (n=63)
Lederne i borge-
rens handle-
kommune har
godt kendskab til
lovændringen
46 %
17 %
16 %
21 %
Medarbejderne i
borgerens hand-
lekommune har
godt kendskab til
lovændringen
40 %
22 %
19 %
19 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt de danske kommuner, 2015. I forbindelse med databehandlingen er
svarkategorierne omkodet. ”Helt enig” og ”delvist enig” er kodet til ”enig” og ”delvist uenig” og ”helt uenig”
er kodet til ”uenig”- Svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er bibeholdt.
Som det fremgår af tabellen ovenfor er næsten halvdelen af de adspurgte fagchefer fra myndig-
hedssiden på voksenområdet (48 procent) enige i, at lederne har et godt kendskab til lovændrin-
gen, hvorimod 28 procent angiver, at lederne ikke har et godt kendskab til lovændringen. For
myndighedssiden på voksenområdet har 49 procent endvidere angivet, at de er uenige i, at med-
arbejderne har et godt kendskab til lovændringen, og 29 procent har angivet, at medarbejderne
har godt kendskab til lovændringen. Ovenstående tabel viser, at fagcheferne på myndighedssiden
på ungeområderne angiver, at knap halvdelen af lederne (46 procent) og medarbejderne (40
procent) har et godt kendskab til lovændringen. Fagcheferne på myndighedssiden på ungeområ-
det angiver også, at 16 procent af lederne og 19 procent af medarbejderne ikke har et godt
kendskab til lovændringen. Fælles for voksenområdet og ungeområdet er det, at lederne i højere
grad har godt kendskab til lovændringen end medarbejderne på myndighedssiden.
Repræsentanter fra flere handlekommuner og fra socialtilsynene fortæller, at kendskabet til kapi-
tel 24 a og magtanvendelser generelt er mangelfuldt hos både ledere og medarbejdere på bo-
former og anbringelsessteder, men de pointerer dog, at de har kendskab til få boformer, som har
godt kendskab til lovændringen. Handlekommunernes kendskab til loven er ifølge de gennemfør-
te interviews varierende. Nogle medarbejdere fra handlekommuner udtrykker, at de har et godt
kendskab til lovændringen på både medarbejder- og lederniveau, mens andre fortæller, at de har
et mindre kendskab til lovændringen på både medarbejder- og lederniveau.
Kendskabet til loven blandt socialtilsynene er ligeledes varierende. Et socialtilsyn beskriver, at
medarbejderne, som fører tilsyn med boformerne og anbringelsesstederne, er opmærksomme på
kapitel 24 a, og en jurist fra socialtilsynet vurderer, at medarbejderne har et godt kendskab her-
til. Dette vurderer hun på baggrund af, at hun ofte bliver kontaktet med spørgsmål til kapitel 24
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0047.png
Rapport
46 af 62
a. Dette er i modsætning til et andet socialtilsyn, som fortæller, at de ikke har kendskab til lov-
ændringen.
Nedenstående tabel viser lederne på boformernes og anbringelsesstedernes vurdering af hhv.
ledere og medarbejderes kendskab til lovændringen.
Tabel 26 I det følgende vil vi bede dig angive, hvor enig/uenig du er i en række udsagn vedr. ledere og
medarbejderes kendskab til lovændringen:
Enig
Hverken enig
eller uenig
Uenig
Ved ikke
Boformer (n=19)
Lederne på bo-
Medarbejderne
formen har godt
på boformen har
kendskab til
godt kendskab til
lovændringen
lovændringen
79 %
63 %
10 %
10 %
11 %
-
16 %
11 %
Anbringelsessteder (n=47)
Lederne på an-
Medarbejderne på
bringelsesstedet
anbringelsesstedet
har godt kendskab har godt kendskab
til lovændringen
til lovændringen
51 %
34 %
10 %
17 %
11 %
28 %
21 %
28 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter servicelovens § 108 og anbringelsessteder efter ser-
vicelovens § 66, 2015.
Tabellen ovenfor viser, at flertallet af lederne på boformerne, 79 procent og 63 procent, har den
opfattelse, at henholdsvis ledere og medarbejdere på boformen har et godt kendskab til lovgiv-
ningen, mens 11 procent og 16 procent mener, at lederne og medarbejderne på boformen ikke
har et godt kendskab til lovændringen.
For lederne på anbringelsesstederne gælder det, at 51 procent angiver, at lederne har et godt
kendskab til lovændringen, mens 11 procent angiver, at lederne ikke har et godt kendskab til
lovændringen. Derudover angiver 34 procent af lederne på anbringelsesstederne, at medarbej-
derne har et godt kendskab til lovændringen, mens 21 procent angiver, at medarbejderne ikke
har et godt kendskab til lovændringen. Blandt lederne af anbringelsesstederne har 28 procent
svaret, at de ikke ved hvilket kendskab hhv. ledere og medarbejdere har til lovændringen. Le-
derne på anbringelsesstederne vurderer ligesom på boformerne i højere grad, at lederne har
kendskab til lovændringen end medarbejderne. Lederne på boformerne vurderer samlet set i
højere grad end anbringelsesstederne, at deres ledere og medarbejdere har kendskab til lovæn-
dringen.
Der er et til dels manglende kendskab til loven samt håndbogen og pjecerne, og implemente-
ringsgraden på tværs af aktørerne kan derfor komme til at fremstå forskelligt. Der er eksempel-
vis forskellige forståelser af, hvornår og hvordan lovgivningen kan anvendes, hvornår et indgreb
er et indgreb under kapitel 24 a, og hvordan der skal registreres og indberettes. En kommune
udtrykker, at de er bevidste om, at loven håndteres og tolkes meget forskelligt, hvilket er kom-
met til udtryk, når de har været i dialog med regionen. Der er hos især et af de interviewede
socialtilsyn tvivl om deres rolle i forhold til lovændringen.
5.5
Fremmende og hæmmende forhold for implementeringen
I det følgende afsnit vil vi beskrive hvilke forhold, der har været og/eller stadig er henholdsvis
fremmende og hæmmende for implementeringen af lovændringen og anvendelsen af kapitel 24
a. Afsnittet skal ses i lyset af, at indgrebene er anvendt i et så relativt begrænset omfang, og at
erfaringerne med implementering af loven er begrænsede.
Socialstyrelsens implementeringstiltag
5.5.1
Interviewene viser, at der har været en række både fremmende og hæmmende forhold, som har
indvirket på implementeringen af loven. Det har været en drivkraft, at Socialstyrelsen afholdte en
temadag, som flere medarbejdere og ledere deltog i. De deltagende medarbejdere og ledere
kunne efterfølgende udbrede og undervise i den tillærte viden om lovændringen ude i blandt an-
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
47 af 62
det socialtilsynene, så implementeringen ikke udelukkende blev skriftlig. Tilmed har det været
fremmende for implementeringen, at eksempelvis en boform og et anbringelsessted var med til
at ”kommentere på loven” og Socialstyrelsens materiale, således at kendskabet til kapitel 24 a
allerede var eksisterende, inden lovændringen trådte i kraft, og at boformerne og anbringelses-
stederne var forberedte på at skulle implementere og anvende lovændringen. På baggrund af
anvendelsen af Socialstyrelsens materiale kan disse fremhæves som fremmende. Særligt i for-
hold til at have hjulpet medarbejdere på en boform til at opnå et godt kendskab til lovændringens
anvendelsesmuligheder. Samtidig har håndbogen været brugbar i forhold til at søge viden om
lovændringen og skemaerne i håndbogen har været benyttet til registrering af indgrebene, hvil-
ket har gjort administrationsprocessen i implementeringen nemmere. Administrationsprocessen
er beskrevet nærmere i kapitel 4.
En interviewperson i en handlekommune ønskede dog, at Socialstyrelsens materiale var udkom-
met på tidspunktet, hvor loven trådte i kraft, da de som handlekommune manglede viden og
materiale til at implementere lovændringen lige efter ikrafttrædelsen. Personalet på en boform
fortæller, at de oplevede, at det var en barriere, at der ikke var lavet skemaer til registrering af
indgrebene ved lovens indførsel, så de selv måtte udforme disse. På nuværende tidspunkt efter-
spørger to af socialtilsynene, at de eksempler på indberetningsskemaer, som indgår i håndbogen,
gøres både obligatoriske og samtidig gøres tilgængelige til download på Socialstyrelsens hjem-
meside, så socialtilsynene har mulighed for at henvise kommuner, boformer og anbringelsesste-
der hertil.
I forlængelse af Socialstyrelsens materiale nævnes den omfattende dokumentation i forbindelse
med iværksættelsen af indgreb som en barriere af både leder, mellemledere og medarbejdere på
en boform. Flere mellemledere på den særligt sikrede § 108 boform efterspørger at kunne lave
en kontinuerlig aftale om permanente indgreb for at undgå at skulle søge på ny ved hvert ind-
greb. De foreslår yderligere, at der bliver mulighed for at indføre en bagatelgrænse for inddragel-
se af effekter, eksempelvis når en lighter inddrages, for at mindske dokumentationsmængden.
5.5.2
Prioriteringen af det socialpædagogiske arbejde
Flere medarbejdere, ledere og forstandere på tværs af de to interviewede boformer og anbringel-
sesstedet fortæller, at eventuelle konflikter og udfordringer løses med socialpædagogiske og kri-
minalitetsforebyggende metoder. Behovet for at iværksætte indgreb har derfor været begrænset
og boformerne og anbringelsesstederne kan siges at leve op til lovens intention om, at indgrebe-
ne kun må iværksættes, hvis målet ikke kan nås med en mindre indgribende indsats. Det social-
pædagogiske arbejde prioriteres frem for et indgreb og flere boformer og anbringelsessteder
forsøger sig med samtaler og aktiviteter, der er tilpasset den enkelte anbragte borgers evner og
behov. Det kan være samtaler om konsekvensen ved borgerens eventuelle handlinger eller akti-
viteter, der afleder beboerens tanker.
En forstander på et anbringelsessted forklarer under et interview, at de ikke tror, det vil have en
effekt at fratage den anbragte unge en mobiltelefon, men i stedet arbejder de med, hvordan den
anbragte unge bedst muligt håndterer det at have en mobiltelefon. Forstanderen er dog ikke
afvisende overfor, at et indgreb vil kunne komme på tale, hvis en større og uløselig konflikt op-
stod. På en boform har man de samme overvejelser som forstanderen på anbringelsesstedet og
beskriver, hvordan man forsøger at forebygge indgreb, eksempelvis ved at spørge ind til anbrag-
te borgere, når deres signaler og adfærd ændres. Iværksættelsen af indgreb afhænger af bofor-
mens leders perspektiv på kriminaliteten, hvilke konsekvenser den anbragte borgers handlinger
vil føre med sig, og hvor vidtstrakte disse vil være for den anbragte borger og andre. Hver gang
et indgreb overvejes, er det en opvejning af, hvad personalet og den anbragte borger får ud af
det. For nogle medarbejdere og ledere opfattes indgreb som en direkte modsætning til den soci-
alpædagogiske og kriminalpræventive indsats. I lighed med personalet på boformerne og anbrin-
gelsesstederne fortæller en jurist fra en kommune, at hun har erfaring med, at det pædagogiske
personale på boformer og anbringelsessteder ofte foretrækker at arbejde pædagogisk frem for at
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
48 af 62
benytte andre metoder, og at hun har oplevet, at pædagoger kan have berøringsangst i forhold
til at gøre brug af indgreb. På den baggrund forestiller hun sig, at der kan opstå barrierer i im-
plementeringen og brugen af kapitel 24 a.
Det er ikke i sig selv problematisk, at indgrebsmulighederne er anvendt i et begrænset omfang.
At boformerne og anbringelsesstederne er tilbageholdende med at foretage indgrebene, kan indi-
kere, at personalet lever op til intentionerne med loven om, at indgrebsmulighederne kun skal
anvendes, hvis det ikke er muligt at anvende andre mindre indgribende alternativer.
I og med, at det er meget få borgere, indgrebene er relevante over for, og loven kun anvendes i
et begrænset omfang, kan det dog få den betydning, at medarbejdere og ledere på boformerne i
mindre grad er opmærksomme på indgrebsmulighederne også i situationer, hvor de faktisk kun-
ne være nødvendige. Et socialtilsyn peger på, at kapitel 24 a har en meget begrænset målgrup-
pe, hvorfor lovændringen kan være svær at implementere, når der er begrænsede anvendelses-
muligheder. Dette betyder, at boformerne og anbringelsesstederne ikke nødvendigvis har oplevet
behov for, at iværksætte implementeringsaktiviteter rettet mod lovændringen og det kan fremstå
som om loven ikke er implementeret i tilstrækkelig grad. Medarbejdere og ledere på den boform,
som kun har anvendt indgrebene i begrænset omfang og lederen af en boform, som ikke har
anvendt indgrebsmulighederne, påpeger at den manglende erfaring med indgrebene kan betyde,
at personalet ikke er lige så opmærksomt på indgrebsmulighederne. Lederen af den boform, der
ikke har anvendt indgrebsmulighederne, fortæller, at de ikke har oplevet det som nødvendigt,
endnu, men at der sagtens kunne opstå en situation, hvor et indgreb var nødvendigt, men hvor
personalet måske ikke er så bevidst om mulighederne, fordi de ikke har anvendt loven.
5.5.3
Opsummering
Samlet set var der enkelte steder et stort behov for at kunne iværksætte indgreb, før lovændrin-
gen blev indført. Særligt var der på en særligt sikret boform et behov i forhold til enkelte anbrag-
te borgere. Blandt boformer, anbringelsessteder og handlekommuner har der været iværksat
begrænsede implementeringstiltag, hvorfor der også er et varierende kendskab til lovændringen
blandt både socialtilsynene, regioner, handlekommuner, boformer og anbringelsessteder. Social-
styrelsens materialer har været brugbare i de tilfælde, hvor der har været kendskab til dem.
Særligt Socialstyrelsens publikation fra 2014
Håndbog – Indgreb som del af den kriminalpræven-
tive sociale indsats
har været et fremmende forhold i forbindelse med implementeringen. Den
begrænsede implementering dog forstås i sammenhæng med intentionen med loven om, at ind-
greb kun skal iværksættes, hvis målet ikke kan nås med mindre indgribende tiltag. Det varieren-
de kendskab til og implementering af lovændringen hænger formentlig sammen med, at flertallet
af boformer og anbringelsessteder primært anvender socialpædagogiske metoder og prioriterer
det socialfaglige arbejde og ikke i dagligdagen oplever situationer, hvor der er behov for at fore-
tage indgreb.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
49 af 62
6.
LOVENS VIRKNINGER
I det følgende kapitel beskriver vi virkningerne af lovgivningen for bosteder og anbringelsesste-
der. Kapitlet omfatter en analyse af målindfrielsen af loven, herunder hvorvidt og hvordan lov-
ændringen kan siges at have betydning for forebyggelse og forhindring af kriminalitet samt sikre
orden og sikkerhed. I kapitlet er lovændringens betydning for den socialpædagogiske praksis på
de boformer og anbringelsessteder, som har anvendt indgrebene, også beskrevet sammen med
lovens betydning for de borgere, som har oplevet indgrebene og betydningen for de øvrige bebo-
ere.
Kapitlet baserer sig på spørgeskemaundersøgelsen, hvor der i analysen skelnes mellem det sam-
lede antal boformer og anbringelsessteder, som har borgere i målgruppen (14 boformer og 29
anbringelsessteder) og heraf de fire boformer og det ene anbringelsessted, der har anvendt ind-
grebene. Dette skyldes, at boformer og anbringelsessteder godt kan opleve, at lovændringen har
haft en betydning, fordi
muligheden
for at anvende indgrebene kan påvirke den faglige praksis på
boformen, selvom indgrebene ikke har været anvendt i praksis.
Kapitlet baserer sig også på den kvalitative viden fra interviews med personale på to boformer og
et anbringelsessted, som har anvendt indgrebene samt på interview med handlekommuner, regi-
oner, socialtilsyn og VISO.
6.1
Målindfrielsen af loven
Lovens målindfrielse må ses i lyset af, at indgrebsmulighederne er anvendt i begrænset omfang,
som vi har beskrevet i kapitel 3. En § 108-boform anvender indgrebsmulighederne mere hyppigt
end de andre boformer, hvilket personalet og ledelsen beskriver som nødvendigt både for med-
arbejdernes sikkerhed og for at forhindre og forebygge kriminalitet. Målindfrielsen af loven skal
derfor ses i lyset af, at en boform i høj grad anvender loven til netop at forhindre og forebygge
kriminalitet, hvor andre boformer ikke nødvendigvis har oplevet det samme behov og derfor har
anvendt indgrebsmulighederne i mindre grad.
Forebyggelse og forhindring af kriminalitet
6.1.1
Et af formålene med loven er at give boformer og anbringelsessteder mulighed for at forebygge
og forhindre, at borgere som er anbragt som følge af en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom
eller kendelse, begår ny kriminalitet. I afsnittet her beskriver vi boformerne og anbringelsesste-
dernes vurdering af lovens betydning for at kunne forebygge og forhindre at anbragte begår ny
kriminalitet.
Figuren nedenfor viser, i hvilken grad lederne på boformer, som har borgere anbragt inden for
målgruppen, vurderer, at indgrebsmulighederne forebygger, at den anbragte begår ny kriminali-
tet.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0051.png
Rapport
50 af 62
Figur 8: I hvilken grad vurderer I som personale i boformen, at muligheden for nedenstående tiltag fore-
bygger, at den anbragte begår ny kriminalitet?
Aflåse anbragtes bolig for
15% 21% 21%
natten
Inddragelse af anbragtes
effekter
Undersøgelse af anbragtes
opholdsrum eller ejendele
Indskrænkelse af anbragtes
brug af mobiltelefon eller…
36%
43%
21%
21%
29%
75%
100%
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
14% 29%
36%
36%
50%
29% 14%
21% 14%
25%
0%
N = 14. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med
databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”I meget høj grad” og ”I høj grad” er kodet til ”I høj grad” og
”I lav grad” og ”I meget lav grad” er kodet til ”I lav grad”- Svarkategorien ”Hverken eller” er bibeholdt.
Tabellen viser, at det for de tre indgrebstyper
indskrænkelse af telefon og internet, under-
søgelse af opholdsrum
og
aflåsning af bolig for natten
er en lavere andel, der vurderer, at
indgrebene kan forebygge at borgere begår ny kriminalitet. Tabellen viser også, at
inddragelse
af effekter
er det indgreb, som flest (36 procent) af boformerne vurderer, kan forebygge at
anbragte begår ny kriminalitet.
Tabellen nedenfor viser, hvordan besvarelserne fordeler sig for de boformer, som har anvendt
indgrebene.
Tabel 27: I hvilken grad vurderer I som personale i boformen, at muligheden for nedenstående tiltag
forebygger, at den anbragte begår ny kriminalitet?
Indskrænkelse af
anbragtes brug af
mobiltelefon eller
internet
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
3
0
1
0
Undersøgelse af
anbragtes op-
holdsrum eller
ejendele
2
1
1
0
Inddragelse af
anbragtes effekter
Aflåse an-
bragtes bolig
for natten
1
1
0
2
3
0
1
0
N = 4. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med
databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”I meget høj grad” og ”I høj grad” er kodet til ”I høj grad” og
”I lav grad” og ”I meget lav grad” er kodet til ”I lav grad”- Svarkategorien ”Hverken eller” er bibeholdt.
Det fremgår af tabellen ovenfor, at lederne på tre af de fire boformer, som har anvendt indgre-
bene vurderer, at indgrebsmulighederne
Indskrænkelse af telefon
og
inddragelse af effek-
ter
i høj grad forebygger ny kriminalitet. Lederne på to boformer vurderer, at
undersøgelse af
opholdsrum
i høj grad forebygger kriminalitet. Lederne på boformerne som har anvendt indgre-
bene vurderer i mindre grad, at indgrebsmuligheden
aflåsning af bolig for natten,
forebygger
ny kriminalitet.
Når vi kigger på lederne af anbringelsesstedernes vurdering af, i hvilken grad indskrænkning af
brug af mobiltelefon og internet forebygger at anbragte begår ny kriminalitet, ser billedet ander-
ledes ud end hos boformerne. Som det fremgår af figuren nedenfor, svarer 45 procent af lederne
på de anbringelsessteder, der har unge anbragt som følge af en strafferetlig afgørelse, at de vur-
derer indskrænkning af mobiltelefon og internet i høj grad forebygger ny kriminalitet. Lederen på
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0052.png
Rapport
51 af 62
det anbringelsessted, som har foretaget indgreb, angiver, at de i lav grad vurderer, at ind-
skrænkning af anbragtes brug af mobiltelefon og internet forebygger ny kriminalitet.
Figur 9: I hvilken grad vurderer I som personale på anbringelsesstedet at muligheden for at indskrænke
den anbragtes brug af mobiltelefon eller internet efter serviceloven § 137 g forebygger, at den anbragte
består ny kriminalitet?
45%
14%
24%
17%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
N = 29. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsessteder efter Servicelovens § 66, 2015.
I forbindelse med databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Meget høj grad” og ”høj grad” er kodet til
”i høj grad” og ”lav grad” og ”meget lav grad” er kodet til ”i lav grad”- Svarkategorien ”hverken eller” er
bibeholdt.
Lederne på boformernes vurdering af, om indgrebsmulighederne kan siges at
forhindre,
at ann-
bragte borgere begår ny kriminalitet ligner fordelingen under indgrebsmulighedernes betydning
for at forebygge kriminalitet. Det er også indgrebsmuligheden
inddragelse af effekter,
som
flest ledere på boformer (36 procent), der har borgere i målgruppen, vurderer, kan forhindre ny
kriminalitet (se bilag 2.5). Der tegner sig også et billede af, at der ikke er en stor andel af de
samlede boformer, med borgere i målgruppen, som vurderer, at indgrebene kan forhindre ny
kriminalitet. Når vi kigger på de fire boformer, som har anvendt indgrebene, er det tre heraf,
hvor lederen i høj grad vurderer, at
indskrænkning af den anbragtes brug af mobil
og
ind-
dragelse af effekter
i høj grad kan forhindre ny kriminalitet. 38 % af lederne på anbringelses-
stederne med unge i målgruppen for loven, vurderer at indskrænkning af mobiltelefon og internet
kan forhindre ny kriminalitet. Lederen på det anbringelsessted, som har foretaget indgreb angi-
ver dog, at de i lav grad vurderer, at indskrænkning af brugen af mobiltelefon eller internet kan
forhindre kriminalitet (se bilag 2.5).
Resultaterne kan ses i lyset af, at
inddragelse af effekter
er den indgrebstype, sammen med
indskrænkning af mobiltelefon og internet, som personalet på flest boformer (tre ud af fire) har
anvendt. Dette kan være en forklaring på, at det også er denne indgrebstype, som lederne på
boformerne i højest grad peger på, kan være med til at forebygge og forhindre kriminalitet. I
boksen nedenfor er et eksempel, hvor et indgreb efter § 137 i
inddragelse af effekter,
har forhin-
dret en anbragt borger i at begå ny kriminalitet.
Boks 11: Eksempel fra praksis
Eksempel: Loven forhindrer kriminalitet
En anbragt borger vil køre af sted på sin scooter i beruset tilstand. Det har han gjort i flere tilfælde, og
personalet på boformen har ikke kunnet nå ham eller stoppe ham ad pædagogiske veje. Da borgeren
vil køre af sted på scooteren i beruset tilstand, træffer lederen en foreløbig afgørelse og personalet
beslaglægger scooteren ved at sætte en lås på. De indberetter herefter indgrebet efter kapitel 24 a i
serviceloven til kommunen, som medgiver, at indgrebet er lovligt. Kommunen lægger vægt på at ind-
grebet forhindrer ny kriminalitet, at borgeren er til fare for sig selv og andre, at det er det mindst ind-
gribende indgreb og at borgeren ikke har modsat sig indgrebet. Boformen har ansøgt kommunen om
tilladelse til at tilbageholde scooteren i op til 3 måneder og kommunen godkender dette på baggrund af
boformens faglige vurdering.
Kilde: Interview med kommunal sagsbehandler
På de to besøgte boformer fremhæver personalet, at indgrebstyperne kan forhindre ny kriminali-
tet. En afdelingsleder på det besøgte anbringelsessted mener, at indgrebsmulighederne kan have
en præventiv effekt over for de anbragte unge, som ikke er samarbejdsvillige. Det giver persona-
let mulighed for at antyde, at de kan konfiskere ulovlige ting, og på den måde få den anbragte
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0053.png
Rapport
52 af 62
unge til at aflevere sine ting, så et indgreb ikke er nødvendigt. Endvidere er undersøgelse af en
anbragte borgeres opholdsrum og inddragelse af effekter indgrebsmuligheder, hvor personalet
tydeligt kan se, at lovændringen forhindrer kriminalitet. Både en områdeleder på en boform og
en medarbejder fra myndighedssiden i en kommune fremhæver, at loven kan forhindre kriminali-
tet i akutte tilfælde, hvis personalet fx bliver bekendte med, at en anbragt borger har våben på
sit værelse. Personalet på den boform, som har anvendt indgrebene flest gange, fremhæver dog,
at indgrebsmulighederne ikke altid er nok i forhold til at kunne forhindre kriminalitet, som det
også er beskrevet i kapitel 3.
6.1.2
Opretholdelse af orden og sikkerhed
Et andet formål med loven er, at indgrebsmulighederne skal bidrage til, at personalet kan opret-
holde orden og sikkerhed på boformerne.
Figuren nedenfor viser, i hvilken grad lederne på de boformer, der har borgere i målgruppen vur-
derer, at indgrebsmulighederne efter kapitel 24 a bidrager til at opretholde orden og sikkerhed på
boformen.
Figur 10: I hvilken grad vurderer I som personale i boformen, at muligheden for nedenstående tiltag
opretholder ro og sikkerhed på boformen?
Aflåse anbragtes bolig for
15% 21% 21%
natten
Inddragelse af anbragtes
effekter
Undersøgelse af anbragtes
opholdsrum eller ejendele
Indskrænkelse af anbragtes
brug af mobiltelefon eller
internet
29%
36%
43%
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
14% 21%
29%
36%
14% 21%
21%
0%
29%
21%
29%
100%
25%
50%
75%
N = 14. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med databehand-
lingen er svarkategorierne omkodet. ”I meget høj grad” og ”I høj grad” er kodet til ”I høj grad” og ”I lav grad” og ”I meget
lav grad” er kodet til ”I lav grad”- Svarkategorien ”Hverken eller” er bibeholdt.
Som det fremgår af tabellen ovenfor, er det under 30 procent af lederne på boformerne, der vur-
derer at indgrebsmulighederne bidrager til at opretholde orden og sikkerhed. Dette billede er
anderledes for anbringelsesstederne, hvor 52 procent af lederne de anbringelsessteder, som har
anbragte unge i målgruppen, vurderer at muligheden for indskrænkning af brug af mobiltelefon
eller internet bidrager til at opretholde orden og sikkerhed (se bilag 2.5). Dette resultat kan ses i
lyset af, at personalet på mange anbringelsessteder i forvejen indskrænker de anbragte unges
brug af mobiltelefon og internet gennem husregler om, hvornår internet og mobiltelefoner må
benyttes.
Når vi kigger på de § 108-boformer, som har anvendt indgrebene, vurderer lederne ikke i særlig
høj grad, at indgrebsmulighederne bidrager til at opretholde orden og sikkerhed på boformerne.
Tabellen nedenfor viser fordelingen for de boformer, som har anvendt indgrebene.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0054.png
Rapport
53 af 62
Tabel 28: I hvilken grad vurderer I som personale i boformen, at muligheden for nedenstående tiltag
opretholder ro og sikkerhed på boformen?
Indskrænkelse af
anbragtes brug af
mobiltelefon eller
internet
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
1
2
1
0
Undersøgelse af
anbragtes op-
holdsrum eller
ejendele
0
3
1
0
Inddragelse af
anbragtes effekter
Aflåse an-
bragtes bolig
for natten
1
1
0
2
1
2
1
0
N = 4. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med databehandlin-
gen er svarkategorierne omkodet. ”I meget høj grad” og ”I høj grad” er kodet til ”I høj grad” og ”I lav grad” og ”I meget lav
grad” er kodet til ”I lav grad”- Svarkategorien ”Hverken eller” er bibeholdt.
Her ser vi, at lederne på boformerne i mindre grad vurderer, at indgrebsmulighederne bidrager til
orden og sikkerhed, end de vurderer, at indgrebsmulighederne forebygger og forhindrer krimina-
litet i og med højest én leder på en boform har svaret at indgrebsmulighederne i høj grad bidra-
ger til at opretholde orden og sikkerhed.
Indgrebsmulighederne kan få den omvendte effekt på orden og sikkerhed, fordi episoder fx ved
undersøgelse af en anbragt borgers opholdsrum kan blive højspændte og borgeren kan blive vred
og reagere negativt eller voldsomt. Et indgreb, der skal forebygge ny kriminalitet, kan også føre
nye problemer med sig, fx fortæller en medarbejder i en handlekommune om en anbragt borger,
der stjæler de andre beboeres mobiltelefoner, fordi han har fået inddraget sin egen. Indgrebsmu-
lighederne kan derfor i nogle tilfælde have en negativ konsekvens for de andre beboere eller for
personalet, hvilket modarbejder formålet med at opnå orden og sikkerhed.
Indgrebsmulighederne kan dog også siges at bidrage til opretholdelse af orden og sikkerhed,
særligt for personalets oplevelse af sikkerhed og tryghed. En medarbejder i en borgers handle-
kommune påpeger, at indgrebene kan bidrage til sikkerheden, hvis personalet får forebygget
eller forhindret ny kriminalitet, fx hvis personalet opdager og beslaglægger effekter, som kan
anvendes farligt mod personalet eller andre beboere. Personalet på de to besøgte boformer ud-
trykker, at lovændringen har haft en betydning for deres oplevelse af sikkerhed og tryghed. Med-
arbejderne på de to boformer fremhæver fx at lovændringen har givet en højere grad af profes-
sionalisme, fordi de har beføjelser til at reagere, hvis en anbragt borger er i besiddelse af gen-
stande, som vedkommende ikke må have. Den øgede oplevelse af professionalisme kommer
også til udtryk ved, at indgrebsmulighederne giver en smidighed og hurtighed i arbejdet, fordi
politiet ikke behøver være inde over. På den måde ved personalet, at der kan reageres hurtigt,
hvis der er brug for det, hvis der fx er en mistanke om våben i en anbragt borgers bolig, hvilket
bidrager til en øget oplevelse af tryghed og sikkerhed for personalet.
6.2
Lovens betydning for den socialpædagogiske praksis
Når borgere er anbragt på boformer eller unge over den kriminelle lavalder er anbragt på anbrin-
gelsessteder omfattet af lovændringen, som følge af en dom eller kendelse, skal personalet, der
opererer inden for serviceloven, samtidig understøtte den strafferetlige afgørelse. Kapitel 24 a i
serviceloven skal ses i dette lys, hvor mulighederne for indgreb skal gøre det muligt at understøt-
te den strafferetlige afgørelse for de anbragte borgere, samtidig med at boformen hører under
serviceloven og skal opfylde sit formål ved at arbejde socialpædagogisk med de borgere, som er
anbragt.
VISO pointerer, at lovændringen i serviceloven ikke kan erstatte det socialpædagogiske arbejde
og påpeger vigtigheden af, at der også bliver arbejdet målrettet socialpædagogisk på boformerne
med at undgå den kriminalitet, som borgeren er dømt for. Eksempelvis at der arbejdes med sek-
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0055.png
Rapport
54 af 62
sualitet, hvordan man tøjler sin aggression, eller hvordan borger kan undgå at være voldelig og
begå overgreb. VISO bemærker, at der selvfølgelig kan være behov for, at en borger ikke har
adgang til en computer, men at det ikke er en løsning, der kan stå alene i forhold til at stoppe
kriminaliteten, og at der også her bør arbejdes socialpædagogisk med at undgå, at borgeren
begår ny kriminalitet, både imens denne er på bosted, men også i en fremtid udenfor bosted.
En faglig konsulent i regionen pointerer, at indgrebsmulighederne stadig hører inden for græn-
serne for det socialpædagogiske arbejde, i og med, at indgrebet ikke kan anvendes, hvis borge-
ren modsætter sig og ikke kan nås ad frivillighedens vej. I sådanne tilfælde er personalet lige
vidt, og må arbejde videre med deres pædagogiske metoder eller tilkalde politiet.
Figur 11: I hvilken grad vurderer I som personale i boformen, at muligheden for nedenstående tiltag
påvirker den faglige praksis på boformen?
Indskrænke anbragtes brug af
mobiltelefon eller internet efter
servicelovens § 137 g
Undersøge anbragtes
opholdsrum og ejendele efter
servicelovens § 137 h
Inddrage anbragtes effekter
efter servicelovens § 137 i
29%
14%
36%
21%
36%
21%
21%
21%
21%
29%
29%
21%
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
Aflåse anbragtes bolig for natten
0%21%
efter servicelovens § 137 j
0%
20%
36%
43%
40%
60%
80% 100%
N = 14. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med
databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Meget høj grad” og ”høj grad” er kodet til ”i høj grad” og
”lav grad” og ”meget lav grad” er kodet til ”i lav grad”- Svarkategorien ”hverken eller” er bibeholdt.
Det samme billede tegner sig for de boformer, der har anvendt indgrebene (se bilag 2.5). Her
angiver lederne på to af de fire boformer, at de vurderer, at de tre første indgrebsmuligheder
(indskrænkelse af telefon og internet, undersøgelse af opholdsrum og inddragelse af effekter) i
høj grad påvirker den faglige praksis, mens muligheden for aflåsning af bolig for natten kun i lav
grad påvirker den faglige praksis. Blandt anbringelsesstederne er det kun 14 procent af de 29
ledere på anbringelsessteder, som angiver, at muligheden for at indskrænke brugen af mobiltele-
fon og internet påvirker den faglige praksis (se bilag 2.5). Lederen på anbringelsesstedet, som
har foretaget et indgreb vurderer, at muligheden for at indskrænke brug af mobiltelefon og inter-
net i lav grad påvirker den faglige praksis.
En kommunal sagsbehandler påpeger, at lovændringen kan have haft en effekt på, at man på
boformerne er blevet mere bevidste om, at inddragelse af effekter og undersøgelse af en borgers
opholdsrum er indgreb, som kræver lovhjemmel. Sagsbehandleren fremhæver, at det altid har
været klart, at man fx ikke må låse døre, men at inddragelse af effekter og undersøgelse af en
anbragt borgers værelse tidligere godt kan have været en praksis på nogle boformer, uden der
var lovhjemmel til det. I kapitel 24 a er der lagt op til, at boformen skal søge og opnå borgerens
tilladelse først, og dette kan give en større opmærksomhed på, at fx inddragelse af effekter og
undersøgelse af et værelse er et indgreb.
6.2.1
Påvirkning af den faglige praksis
Fælles for de to besøgte boformer gælder det, at det er relationen mellem den anbragte borger
og medarbejderne som er i centrum, og som også er den primære mekanisme til at undgå ind-
grebene. Dette kan på den ene side komme til udtryk i det forebyggende arbejde forud for et
indgreb, hvor medarbejderne ser på den anbragte borgers signaler og kan identificere om noget
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0056.png
Rapport
55 af 62
er svært eller om borgerens adfærd har ændret sig, fordi de kender borgeren godt. På den anden
side kan det også komme til udtryk ved, som lederen på et anbringelsessted fortæller, at den
unge selv kommer og fortæller en medarbejder, hvis de har noget ulovligt, fordi relationen er
tryg. Både en forstander på et anbringelsessted og en kommunal sagsbehandler påpeger, at ind-
grebsmulighederne ikke skal bruges som trussel eller magtmiddel. Forstanderen påpeger, at det
godt kan have en effekt at signalere, at personalet har magten, men at denne effekt typisk bliver
negativ, og det derfor er bedre at tage dialogen og samtalen med den anbragte.
Der er også eksempler på tværs af de to besøgte boformer og anbringelsesstedet på, at ind-
grebsmulighederne har været med til at fremme det socialfaglige arbejde. En kommunal sagsbe-
handler fortæller om et indgreb, hvor en mor til en anbragt ung ringede gentagne gange og sag-
de, at hun ville komme og hente ham. Den unge fik det skidt og blev stresset og personalet kun-
ne ikke nå ham med det pædagogiske arbejde, fordi han troede, at hans mor ville kunne komme
og hente ham. Personalet på anbringelsesstedet vurderede derfor, at det ville være godt for ham
i en periode ikke at have telefonen og indskrænkede den unges brug af mobiltelefonen for at
beskytte ham.
Boks 12: eksempel fra praksis
Eksempel: Indgrebs positive betydning for det socialpædagogiske arbejde
En anbragt borger med domstype 2 har et stort misbrug og forlader nogle gange afdelingen
uden tilladelse. Boformen får godkendelse hos kommunen til at aflåse borgerens bolig for
natten i 14 dage for at forhindre rømning. Borgeren får det imidlertid dårligt af, at boligen er
aflåst om natten og indgrebet ophører derfor efter 7-8 dage. Personalet laver i stedet en afta-
le med borgeren om, at vinduet låses, men at døren til fællesarealerne står åben og der er en
ekstra nattevagt på. Selvom borgeren fik det dårligt af indgrebet, har det været et vende-
punkt for ham. Før indgrebet gik det pædagogiske arbejde ikke ind, men personalet mener at
indgrebet var en øjenåbner for ham. Efter indgrebet blev borgeren løbende tilbudt samtaler
med personalet og har også selv opsøgt medarbejdere for at drøfte situationen. Borgeren
viste herefter langt mere interesse i at samarbejde med personalet og opbygge en positiv
relation, hvilket har været helt afgørende for det videre pædagogiske arbejde. Personalet
vurderer derfor, at perioden overordnet set har hat en positiv effekt for borgeren.
Kilde: Indberetning om indgreb til socialtilsyn samt interview med socialfaglig konsulent i
regionen
Lovændringen kan derfor ikke siges at have erstattet relationsarbejdets centrale position i det
socialpædagogiske arbejde. Personalet kan dog opleve en spænding mellem det pædagogiske
arbejde og indgrebsmulighederne efter loven.
På tværs af de to besøgte boformer, har medarbejdere også udtrykt bekymring for, at indgrebe-
ne skaber en distance til borgerne, fordi det socialpædagogiske arbejde bliver mere regelsætten-
de. Som medarbejder skal man både udføre indgreb over for anbragte borgere og senere spise
aftensmad med dem, og i det socialpædagogiske arbejde, hvor relationen er central, kan det
opleves dilemmafyldt, at skulle gennemføre et indgreb, der kan virke grænseoverskridende for
den anbragte borger. Indgrebene kan opleves meget ubehagelige for den anbragte borger og
derfor er det vigtigt med en tæt socialpædagogisk opfølgning, for at mindske indgrebets negative
betydning for relationen til den anbragte borger. Som det er beskrevet tidligere, har personalet
på de to besøgte boformer mange overvejelser omkring, hvem der skal gennemføre indgrebene.
På den ene boform udtrykker både afdelingsledere og en medarbejder klart, at boformen har
besluttet, at afdelingslederne foretager undersøgelser af opholdsrum for at mindske, at der op-
står et dilemma mellem det socialpædagogiske arbejde og indgrebene. Deres overvejelse er, at
de prioriterer det højt, at indgrebene ikke har en effekt på relationen mellem borgeren og dennes
kontaktperson. Den socialpædagogiske opfølgning efter et indgreb består primært af ekstra op-
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0057.png
Rapport
56 af 62
mærksomhed på den anbragte borger og vedkommendes reaktioner, og samtaler fx om bag-
grunden for indgrebet, tidsperspektivet og konsekvensen af indgrebet.
6.2.2
Indgrebsmulighedernes betydning for magtanvendelse
Et centralt parameter for at undersøge lovændringens betydning for den socialpædagogiske prak-
sis, er at se på den øvrige brug af magtanvendelser på de berørte boformer og anbringelsesste-
der. Generelt vurderer personalet på de boformer, som har anbragte borgere inden for målgrup-
pen, at lovændringen ikke har haft en særlig betydning i forhold til en øget brug af magtanven-
delser. Som det fremgår af figuren nedenfor, er det syv procent af lederne på boformerne med
borgere i målgruppen, som vurderer, at hhv. indskrænkning af brug af mobiltelefon og internet,
undersøgelse af bolig og inddragelse af effekter har øget brugen af magtanvendelser over for
borgere, som er anbragt som følge af en strafferetlig afgørelse.
Figur 12: I hvilken grad vurderer I som personale i boformen, at muligheden for nedenstående tiltag har
øget brugen af magtanvendelser efter Servicelovens kapitel 24 over for de borgere, der er anbragt på
boformen i henhold til en strafferetlig afgørelse?
Indskrænke anbragtes brug af
mobiltelefon eller internet efter
7% 21%
servicelovens § 137 g
Undersøge anbragtes
opholdsrum og ejendele efter
7% 21%
servicelovens § 137 h
Inddrage anbragtes effekter
7% 21%
efter servicelovens § 137 i
Aflåse anbragtes bolig for natten
0%21%
efter servicelovens § 137 j
0%
20%
50%
21%
43%
29%
43%
29%
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
36%
43%
40%
60%
80% 100%
N = 14. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med
databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Meget høj grad” og ”høj grad” er kodet til ”i høj grad” og
”lav grad” og ”meget lav grad” er kodet til ”i lav grad”- Svarkategorien ”hverken eller” er bibeholdt.
For anbringelsesstederne gælder det, at 14 procent af lederne på de 29 anbringelsessteder med
unge i målgruppen vurderer, at indskrænkning af telefon og internetbrug i høj grad har øget bru-
gen af magtanvendelser over for unge der er anbragt som følge af en strafferetlig afgørelse (se
bilag 2.5).
Lederne på de boformer, som har anvendt indgrebene, vurderer i lav grad, at indgrebsmulighe-
derne har øget brugen af magtanvendelse over for de anbragte borgere, som er i målgruppen for
indgrebene, som det fremgår af tabellen nedenfor. Lederen på en enkelt boform vurderer dog, at
indskrænkelse af brug af mobiltelefon, undersøgelse af anbragtes opholdsrum eller ejendele samt
inddragelse af anbragtes effekter i høj grad har øget brugen af magtanvendelser over for anbrag-
te borgere i målgruppen for indgrebene. Lederen på det anbringelsessted, som har foretaget
indgreb, vurderer, at muligheden for at indskrænke brug af mobiltelefon og internet i lav grad
har øget brugen af magtanvendelse over for anbragte unge i målgruppen.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0058.png
Rapport
57 af 62
Tabel 29: I hvilken grad vurderer I som personale i boformen, at muligheden for nedenstående tiltag har
øget brugen af magtanvendelser efter Servicelovens kapitel 24 over for de borgere, der er anbragt på
boformen i henhold til en strafferetlig afgørelse?
Indskrænkelse af
anbragtes brug af
mobiltelefon eller
internet
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
1
0
3
0
Undersøgelse af
anbragtes op-
holdsrum eller
ejendele
1
0
3
0
Inddragelse af
anbragtes effekter
Aflåse an-
bragtes bolig
for natten
0
0
2
2
1
0
3
0
N = 4. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med
databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”I meget høj grad” og ”I høj grad” er kodet til ”I høj grad” og
”I lav grad” og ”I meget lav grad” er kodet til ”I lav grad”- Svarkategorien ”Hverken eller” er bibeholdt.
På en af boformerne fortæller medarbejderne, at der har været en episode, hvor der i forbindelse
med et indgreb samtidig har været en magtanvendelse. Det skete, fordi en anbragt borger blev
ophidset og ikke ville flytte sig fra sin stol, hvilket umuliggjorde at personalet kunne gennemføre
undersøgelsen af opholdsrummet. På den måde kan indgrebene føre til magtanvendelser, men
det forekommer sjældent. Det samme billede tegner sig fra handlekommunernes og socialtilsy-
nenes perspektiv, hvor det bredt set vurderes, at lovændringen ikke har haft betydning for øvrige
magtanvendelser på boformerne og anbringelsesstederne.
En faglig konsulent i regionen påpeger, at lovændringen kan have været med til at sætte dilem-
maet om indgreb i selvbestemmelsesretten i fokus, herunder hvordan indgreb kan undgås og
hvordan personalet møder den anbragte borger. På den boform, som har anvendt indgrebene
hyppigst, bliver der blandt andet arbejdet med konfliktnedtrappende metoder og med bevidsthe-
den om, hvad der sker i dialogen og i samværet mellem medarbejder og anbragte borgere – fx
om situationen kræver, at en kollega skal tage over. Disse faglige drøftelser er kommet på bag-
grund af personalets erfaringer med indgrebsmulighederne og deres erfaringer med anvendel-
sens begrænsninger. Dette har givet anledning til drøftelser af, hvad der pædagogisk og fagligt
kan
gøres inden for rammerne.
6.2.3
Faglig opfølgning og sparring i forbindelse med indgreb
Lovændringen med de nye indgrebsmuligheder har fordret faglig sparring om den pædagogiske
tilgang i forhold til indgrebene på den boform, som har foretaget indgrebene hyppigst. På denne
boform, er der en systematisk faglig opfølgning i personalegruppen efter et indgreb har været
iværksat. Her drøfter man indgrebene på personalemødet, som afholdes hver anden uge. Bofor-
men er også i tæt dialog med en faglig konsulent i regionen, som er driftsherre for tilbuddet. Den
faglige dialog handler om den overordnede brug af lovgivningen, om den socialpædagogiske
praksis og hvordan indgreb og øvrig magtanvendelse kan undgås. Den faglige sparring foregår
primært som efterrefleksion, når der har været et indgreb, hvor personalet på boformen og den
faglige konsulent drøfter, hvordan indgrebet kunne have været undgået og hvad boformen kan
lære af situationen til næste gang.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0059.png
Rapport
58 af 62
Boks 13: eksempel fra praksis
Eksempel: Fremadrettet læring efter et indgreb
En borger får undersøgt sit værelse, fordi personalet på boformen har fået mistanke om, at
han har ulovligt værktøj, der kan bruges som våben på sit værelse. Personalet er blevet op-
mærksomt på dette, fordi de har observeret borgeren have mistænkelig adfærd og samtaler
med en anden beboer. Borgeren bliver vred over indgrebet mens det står på, men i de efter-
følgende samtaler med personalet giver han udtryk for, at han godt forstår hvorfor personalet
gennemførte undersøgelsen af værelset. I første omgang vil borgeren ikke erkende, at han
har hjulpet den anden beboer. Personalet taler med borgeren om, at man ikke skal lade sig
udnytte af andre beboere til at begå noget ulovligt. Borgeren afleverer på baggrund af denne
samtale en anden effekt, som kunne bruges til våben. Personalets plan er fremover, at være
observante omkring, hvilke aktiviteter borgeren deltager i på værkstedet samt hans samvær
med den anden beboer. Personalet beslutter også at inddrage borgerens udgang for en peri-
ode for at undgå yderligere ulovligheder. Personalet bemærker, at borgeren har lært noget af
episoden. Borgeren havde ikke tænkt, at det kunne være kriminelt eller have konsekvenser
for ham selv at hjælpe en anden beboer. Han havde heller ikke tænkt, at det værktøj der blev
konfiskeret hos ham kunne bruges som våben. Borgeren virker efterfølgende oprigtig i forhold
til, at han fremover ikke vil hjælpe andre beboere med effekter til kriminelle handlinger.
Kilde: Indberetning om indgreb til socialtilsyn
På den anden besøgte boform og anbringelsesstedet anvender personalet indgrebene så sjæl-
dent, at der ikke er tale om en egentlig systematik i opfølgningen i personalegruppen, men lede-
re og medarbejdere på boformen pointerer, at der er opmærksomhed på det, hvis der skulle op-
stå behov for det. Lederne på de boformer, som har anvendt indgrebene, angiver i spørgeskema-
et, at de fx har det oppe på førstkommende personalemøde og fx har samtaler med de involve-
rede medarbejdere, når der har været et indgreb.
Boks 14: Eksempel fra praksis
Eksempel: Hvordan forebygges indgreb i fremtiden
En borger, som er i varetægtssurrogat, har gjort skade på sit sikringsvindue og personalet
mistænker, at han har haft forbudt værktøj på værelset, som han har brugt til at prøve at
bryde igennem vinduet med henblik på at rømme. Personalet gennemfører en undersøgel-
se af værelset og finder flere forbudte effekter.
Personalet på boformen vurderer, at borgeren har manglet indhold i hverdagen mens han
har været i varetægt. Borgeren har haft meget begrænsede udfoldelsesmuligheder i den
tid han har været i varetægt og har derfor haft meget tid til at tænke på rømning. Perso-
nalet forventer, at en mere indholdsrig hverdag kan få hans tanker væk fra rømning og
dermed undgå, at han har forbudt værktøj på værelset, som kan bruges til at bryde vin-
duet op og i værste tilfælde til at skade personalet eller andre beboere. En leder på bofor-
men har haft en god samtale med borgeren om fremtiden og om muligheden for at kom-
me i skole inden for sikret hegn, og boformen ansøger om denne mulighed for at give bor-
geren en mere indholdsrig hverdag.
Kilde: Indberetning om indgreb til socialtilsyn
VISO – Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, som hører under Socialstyrel-
sen, er en oplagt aktør i forhold til faglig sparring om lovgivningen og indgrebsmulighederne i
kapitel 24 a. VISO bliver jævnligt kontaktet af boformer der har domfældte udviklingshæmmede
anbragt. Her er det som regel ønske om udredning af borgers funktionsniveau, efterfulgt af råd-
givning ift. pædagogisk, metodisk tilgang. I nogle tilfælde ønskes ligeledes risikovurdering, hvis
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
59 af 62
restriktioner skal ændres, eksempelvis fra sikret afdeling til åben afdeling. VISO har dog blot
været inddraget i en enkelt konkret sag vedrørende kapitel 24 a, hvor en boform overvejede at
undersøge en anbragt borgers opholdsrum. VISO blev ikke kontaktet på baggrund af stedets
brug af kapitel 24a, men fordi stedet ønskede udredning af borger og rådgivning i forhold til pæ-
dagogisk metode. En medarbejder i VISO vurderer, at vejledningen til loven bør revideres eller
udvides med konkrete beskrivelser relateret til de dilemmaer stederne i denne undersøgelse har
givet udtryk for. Fx kan der være behov for at præcisere, at indgrebene efter loven ikke kan
gennemføres, hvis borgeren er uvidende herom og ikke til stede, hvis borgeren modsætter sig,
og at politiet skal inddrages i sådanne tilfælde. Samtidig kunne man præcisere vigtigheden af, at
borger bliver hørt og får mulighed for at klage.
6.3
Lovens betydning for borgerne
De tre interviewede borgere, som indgrebene har været anvendt over for, fortæller at indgrebene
kan opleves som ubehagelige og i nogle tilfælde ydmygende. De anbragte borgernes oplevelse
stemmer overens med personalets observationer af, at indgrebene kan føre til voldsomme reak-
tioner fra de anbragte borgere.
De fleste interviewede medarbejdere og de tre interviewede anbragte borgere udtrykker, at det
kan være meget frustrerende for borgerne at opleve en
undersøgelse af boligen.
En medar-
bejder på en boform beskriver, at en borger var påvirket efter at have fået undersøgt sin bolig,
og personalet havde derfor samtaler med ham i lang tid efter. Han havde oplevet det som en
krænkelse af sine rettigheder og medarbejderen bemærkede, at borgeren følte det som en stor
indgriben og var lettet, da det var overstået.
Som det er beskrevet tidligere, gør personalet på boformerne sig mange tanker om, hvem der fx
skal gennemsøge en anbragt borgers værelse og om det er en fordel, at det er en medarbejder
som ikke har en tæt relation til borgeren, fordi indgrebet kan skabe skår i denne relation, eller
om det netop er en fordel, at det er en medarbejder, som har en tæt kontakt til borgeren, fordi
dette så kan opleves som mere trygt for borgeren. På tværs af de to besøgte boformer mener
personalet, at indgrebene kan have en negativ betydning for relationen til den anbragte borger.
En forstander påpeger, at anbragte borgere selvfølgelig kan blive vrede over, at få værelset un-
dersøgt, men at deres erfaring er, at det ikke skader relationen i det lange løb. En anbragt borger
fortæller, at hans reaktion på en gennemsøgning af værelset kommer meget an på, hvem der
foretager indgrebet og at det er mere trygt, hvis det er en medarbejder, han kender godt. En
medarbejder på en boform påpeger, at han ikke oplever indgrebene som ødelæggende i relatio-
nen til de anbragte borgere, men der kan være en overvejelse omkring, at det ikke skal være
borgerens nærmeste kontaktperson. Medarbejderen, som arbejder på den boform, der har an-
vendt indgrebene hyppigst, påpeger at frygten for at skade relationen har været større i starten
end den er på nuværende tidspunkt.
Udover diskussionen af, hvilke personer der skal udføre indgrebene, har områdelederne på en af
boformerne debatteret den anbragte borgers tilstedeværelse, når eksempelvis opholdsrum un-
dersøges. Det er for farligt for personalet og er samtidig en stressfaktor for både personalet og
den anbragte borger. Noget af det, der kan føles ubehageligt fra de anbragte borgeres perspektiv
er, hvis borgeren bliver bekymret for, om personalet ødelægger ting eller roder, når de gennem-
fører en undersøgelse af værelset. En borger fortæller, at det er ok, at medarbejderne gennemfø-
rer en undersøgelse af værelset, men han vil være til stede og se, hvad de gør. En anden borger
fortæller, at han blev vred over, at han ikke måtte være til stede på værelset, da personalet gen-
nemførte en undersøgelse, fordi han har nogle ting på værelset, som han er beskyttende over for
og bekymret for om personalet passer godt nok på. Set fra de anbragte borgeres perspektiv er
det derfor vigtigt at gennemføre en undersøgelse af værelset nænsomt og med respekt for bor-
gerens ting, og helst på en måde, hvor den anbragte borger kan være til stede. En anbragt bor-
ger fortæller, at politiet undersøgte hans værelse og det var okay, fordi de satte tingene ordent-
ligt på plads og ikke rodede. På baggrund af dette kunne det tænkes, at ubehaget for den an-
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
60 af 62
bragte borger kan afbødes ved at skabe en situation, hvor borgeren selv kan være til stede under
undersøgelse af værelset. Et alternativ kan være, at en værge eller pårørende er til stede, hvis
den anbragte borger ikke kan rumme det selv eller hvis situationen skulle blive tilspidset.
To anbragte borgere fortæller, at det kan opleves som ydmygende at få foretaget undersøgelse
af værelset, hvis indgrebet fx fører til yderligere magtanvendelse, eller hvis værelset bliver un-
dersøgt mens andre beboere er til stede. En borger, som har fået foretaget flere indgreb, fortæl-
ler, at han ønsker at de andre er ude at gå en tur eller ikke er til stede, når personalet undersø-
ger værelset.
Inddragelse af effekter
er ikke nødvendigvis i samme grad kilde til tilspidsede situationer, men
kan stadig opleves som ubehageligt og uretfærdigt fra den anbragte borgers perspektiv. En an-
bragt borger fortæller, at han længe spurgte efter sin USB-nøgle, som var blevet inddraget til
undersøgelse, men at der gik lang tid før han hørte noget om den. Han finder ud af, den er gået i
stykker, og det er han ked af. En anden anbragt borger beskriver, at han bliver sur, når hans ting
bliver inddraget. Han mener ikke, at han har fået en liste over de ting, som personalet har taget
og han oplever det som tyveri, når han ikke ved, hvor tingene er.
En medarbejder fortæller, at de anbragte borgere ofte protesterer og gerne vil kommentere på
sagen, fx kan der være uoverensstemmelser mellem personale og den anbragte borger om,
hvorvidt en skruetrækker er et værktøj eller et våben. Her bliver det tydeligt, hvordan indgrebe-
ne ikke kan erstatte det socialpædagogiske arbejde, men tværtimod kræver løbende socialpæda-
gogisk relationsarbejde både forud for og efter indgrebene er iværksat. En indgrebsmulighed som
inddragelse af effekter kan skabe konflikt i den konkrete situation, hvor den anbragte borgers
ejendel bliver inddraget, men kan styrke det socialpædagogiske arbejde på længere sigt. En an-
bragt borger, som har fået inddraget sin telefon, fordi han ringer til forskellige instanser (brand-
væsen og ambulancer) og har ringet og truet andre personer, fortæller, at han blev sur, da hans
telefon blev inddraget, men at han blev mere rolig og fik mere ro i kroppen efterfølgende. På den
måde har indgrebet bidraget til at skabe ro for den anbragte borger, hvilket kan understøtte det
videre pædagogiske arbejde.
6.3.1
Betydningen af loven for de øvrige beboere
Der kan, som nævnt tidligere, være beboere på boformen, som ikke er i målgruppen for indgre-
bene, og i dette afsnit beskriver vi boformernes og de anbragte borgeres vurdering af lovændrin-
gens betydning for de øvrige beboere. Som det fremgår af figuren nedenfor, vurderer lederne på
boformerne med borgere i målgruppen ikke, at lovændringen har øget brugen af magtanvendel-
ser over for de beboere, som ikke er anbragt som følge af en strafferetlig afgørelse. Der er ingen
ledere på boformer, der angiver, at indgrebsmulighederne i høj grad har øget brugen af magtan-
vendelser over for borgere, som ikke er i målgruppen for indgrebsmulighederne.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0062.png
Rapport
61 af 62
Figur 13: I hvilken grad vurderer I som personale i boformen, at muligheden for nedenstående tiltag har
øget brugen af magtanvendelser efter Servicelovens kapitel 24 over for de borgere på boformen, hvis
ophold ikke skyldes en strafferetlig afgørelse?
Indskrænke anbragtes brug af
mobiltelefon eller internet efter
0% 14%
servicelovens § 137 g
Undersøge anbragtes
opholdsrum og ejendele efter
0%21%
servicelovens § 137 h
Inddrage anbragtes effekter
0%21%
efter servicelovens § 137 i
Aflåse anbragtes bolig for natten
0%21%
efter servicelovens § 137 j
0%
20%
50%
36%
36%
43%
36%
43%
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
29%
50%
40%
60%
80% 100%
N = 14. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med
databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Meget høj grad” og ”høj grad” er kodet til ”i høj grad” og
”lav grad” og ”meget lav grad” er kodet til ”i lav grad”- Svarkategorien ”hverken eller” er bibeholdt.
Det samme billede tegner sig blandt de boformer, som har anvendt indgrebene over for borgere
på boformen. Her angiver lederne på op til tre ud af de fire boformer, at indgrebsmulighederne i
lav grad har øget brugen af magtanvendelser over for de øvrige beboere.
Tabel 30: I hvilken grad vurderer I som personale i boformen, at muligheden for nedenstående tiltag har
øget brugen af magtanvendelser efter Servicelovens kapitel 24 over for de borgere på boformen, hvis
ophold ikke skyldes en strafferetlig afgørelse?
Indskrænkelse af
anbragtes brug af
mobiltelefon eller
internet
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
0
0
3
1
Undersøgelse af
anbragtes op-
holdsrum eller
ejendele
0
0
3
1
Inddragelse af
anbragtes effekter
Aflåse an-
bragtes bolig
for natten
0
0
2
2
0
0
3
1
N = 4. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med
databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”I meget høj grad” og ”I høj grad” er kodet til ”I høj grad” og
”I lav grad” og ”I meget lav grad” er kodet til ”I lav grad”- Svarkategorien ”Hverken eller” er bibeholdt.
For anbringelsesstederne gælder det, at lederne på 14 procent af de anbringelsessteder, som har
anbragte unge i målgruppen angiver, at indgrebsmuligheden har øget brugen af magtanvendel-
ser over for de øvrige beboere (se bilag 2.5). Lederen på anbringelsesstedet, som har anvendt
indgrebsmuligheden, vurderer at indgrebsmuligheden i lav grad har øget brugen af magtanven-
delser over for de øvrige anbragte.
Hvorvidt og hvordan indgrebene kan have en betydning for de øvrige beboere er mere uklart. Det
generelle billede er, at personalet på boformerne oplever, at loven ikke påvirker de øvrige beboe-
re i hverdagen, men at konkrete situationer med indgreb kan påvirke de øvrige beboere, fordi
episoderne kan blive dramatiske og højspændte. Det afhænger selvfølgelig af, hvordan indgrebet
gennemføres og på nogle boformer gør man netop noget ud af, at de øvrige beboere ikke skal
være til stede, hvis en anbragt borgers værelse skal undersøges.
En afdelingsleder på en boform fortæller, at de øvrige beboere ikke er så bevidste om lovændrin-
gen, at det har betydning. Afdelingslederen mener, at det kun er den anbragte borger, som ind-
grebene er udført over for, som er bevidst om, at indgrebsmulighederne eksisterer. En medar-
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
62 af 62
bejder på samme boform er derimod sikker på, at de øvrige beboere er bevidste om, at mulighe-
den for indgreb foreligger. Selvom personalet ikke taler med de øvrige beboere om indgrebsmu-
lighederne, mener medarbejderen, at de øvrige beboere er helt inde i systemet. Hun begrunder
de anbragte borgeres bevidsthed om indgrebsmulighederne med, at de ikke er interesserede i at
få forlænget deres dom eller at få indskrænket deres rettigheder på boformen.
En anbragt borger fortæller, at han mener, det påvirker de andre beboere, når der iværksættes
indgreb. Han mener, at de andre kan blive påvirket og blive irriterede, hvis han bliver irriteret
over indgrebet. Han ønsker ikke, at der skal være andre beboere til stede, end den person som
indgrebet iværksættes overfor, og at der skal vises hensyn til denne og de andre beboere.
6.3.2
Opsummering
Samlet set vurder personalet på de boformer,
som har anvendt
indgrebene, at indgrebsmulighe-
derne forebygger og forhindrer at anbragte borgere begår ny kriminalitet. Det samme billede gør
sig gældende for orden og sikkerhed, hvor personalet på de boformer, som har anvendt indgre-
bene vurderer, at indgrebsmulighederne har øget sikkerheden og trygheden både for personale
og øvrige beboere. Lederne på boformer og anbringelsessteder vurderede
generelt
set ikke, at
lovændringen har haft en betydning for at forebygge og forhindre kriminalitet og opretholde or-
den og sikkerhed, men ledere og medarbejdere på de boformer, som har foretaget indgreb, ople-
ver, at indgrebsmulighederne kan forhindre ny kriminalitet og sikre tryghed og sikkerhed for per-
sonalet.
Personalet på boformerne er bevidste om, at indgrebene kun skal anvendes, hvis der ikke er
mulighed for et mindre indgribende tiltag. I og med indgrebene kan opleves som voldsomme og
ubehagelige for de anbragte borgere, de udføres overfor, stiller indgrebsmulighederne store krav
til personalets faglighed både forud for et indgreb, hvor indgrebet søges undgået gennem samta-
le og dialog, og efterfølgende, hvor der skal følges op med borgeren og relationen til borgeren
skal genetableres. Personalet på boformerne vurderer, at lovændringen ikke har øget brugen af
magtanvendelser over for borgere i målgruppen eller de øvrige beboere.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-1
BILAG 1
INDHOLD
1.
1.1
2.
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
BILAG 1 – CASEBESØG OG KVALITATIVE INTERVIEWS
Rekruttering og udvælgelse af respondenter
BILAG 2 - SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
Beskrivelse af undersøgelsen og datagrundlaget
Spørgeskema til kommuner
Spørgeskema til § 108 boformer
Spørgeskema til § 66 anbringelsessteder
Øvrige resultater fra spørgeskemaundersøgelsen
2
3
4
4
4
12
27
36
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0065.png
Rapport
1-2
7.
BILAG 1 – CASEBESØG OG KVALITATIVE INTERVIEWS
Rambøll har besøgt en række anbringelsessteder og boformer og interviewet både ledere, med-
arbejdere og borgere i og uden for målgruppen om anvendelsen og effekten af § 137 g til § 137 j
i serviceloven. Foruden casebesøg har Rambøll gennemført en række telefoninterviews med rele-
vante aktører. Via de kvalitative studier har Rambøll således foretaget en dybere kortlægning af
målgruppens implementering, anvendelse og vurdering af indgrebsmulighederne i kapitel 24a i
serviceloven for herigennem at opnå en mere dybdegående indsigt i virkningerne af lovgivningen.
En fuldkommen liste over respondenter, som har indgået i casebesøg og kvalitative interviews
fremgår af Tabel 31 nedenfor.
Tabel 31 Oversigt over respondenter til casebesøg og kvalitative interviews
Institution
Boformer efter § 108
Aktører
Leder
Medarbejder
Borger i målgruppen
Borger uden for målgruppen
Leder
Medarbejder
Borger i målgruppen
Borger uden for målgruppen
Leder eller medarbejder på
området for handicap og soci-
alpsykiatri samt for området
for børn og unge
Konsulent
Leder eller medarbejder
Leder eller medarbejdere
Casebesøg
Metode
Anbringelsessteder efter § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6
Casebesøg
Kommune
Telefoninterview
VISO
Region
Socialtilsyn
Telefoninterview
Telefoninterview
Telefoninterview
Casebesøg hos boformer under § 108 og anbringelsessteder under § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, er
blevet gennemført med henblik på at få en større forståelse af lokal kontekstbetingelsers betyd-
ning for implementering og anvendelse af indgreb i henhold til kapitel 24a.
Kommunerne varetager den løbende dialog med tilbuddene og står for at administrere og følge
op på indgrebene. Interviews med kommuner er således et vigtigt element i at belyse, hvordan
lovændringen er administreret og implementeret i kommunerne.
Interview med VISO er gennemført med henblik på at afdække eventuel rådgivning omkring
praksis forud for og efter indførslen af kapitel 24a. Regioner indgår i undersøgelsen som følge af
deres funktion som driftsherre for § 108 boformer eller § 66 anbringelsessteder. De regionale
socialtilsyn har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud for ud-
satte børn og unge. Tilsynsenhederne er interviewet med henblik på at afdække tilsynenes ople-
velse af målgruppens generelle opmærksomhed på og forvaltning af lovgivningen.
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-3
7.1
Rekruttering og udvælgelse af respondenter
Boformer
efter § 108 samt
anbringelsessteder
efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, er udvalgt til
casebesøg med henblik på at sikre variation på institutionstyper.
Rambøll har udvalgt
kommuner
på området for handicap og socialpsykiatri samt området for
børn og unge på baggrund af resultatet af spørgeskemaundersøgelsen. Det primære udvælgel-
seskriterium var, at kommunerne havde truffet en afgørelse om indgreb jf. servicelovens § 137 g
- § 137 j. Blandt kommuner med praktisk erfaring på området, blev kommunerne udvalgt på
baggrund af andre relevante variable i spørgeskemaundersøgelsen, herunder hvorvidt kommunen
har modtaget en foreløbig afgørelse fra en boform eller et anbringelsessted, den ikke kunnet
godkende, hvorvidt kommunen anvender materiale fra Socialstyrelse, hvorvidt kommunen har
vejledt dens ledelse og medarbejdere i det retslige handlerum for anvendelse af indgreb m.v.
Repræsentanter fra
VISO
er blevet udvalgt ud fra et relevanskriterium i et samarbejde mellem
Rambøll, Socialstyrelsen og VISO selv.
Regioner
er blevet udvalgt til de kvalitative studier i de tilfælde, hvor de fungerer som driftsher-
re for en eller flere § 108 boformer eller § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, anbringelsessteder, der har ind-
gået i undersøgelsens dybdegående casestudier.
Rambøll har etableret kontakt til samtlige af landets fem
socialtilsyn
med henblik på at gen-
nemføre interviews med repræsentanter fra ledelsen eller ansatte. Enkelte af socialtilsynene har
ikke haft mulighed for at deltage i et interview.
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0067.png
Rapport
1-4
8.
8.1
BILAG 2 - SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
Beskrivelse af undersøgelsen og datagrundlaget
Rambøll har gennemført tre spørgeskemaundersøgelser i perioden 13.10.2015 til 05.11.2015.
Spørgeskemaundersøgelserne har til formål at skabe et overblik over virkningerne af servicelo-
vens kapitel 24a. Spørgeskemaerne er udformet således, at de besvarer følgende forhold:
Lovens anvendelse fordelt på institutioner, borgere og indgrebstyper
Målgruppens administration af lovgivningen
Målgruppens implementering af lovgivningen
Målgruppens vurdering af lovens effekt
Samtidig er boformerne, anbringelsesstederne og kommunerne blevet bedt om at angive en
række faktuelle oplysninger, som fx institutionerne samlede kapacitet, målgruppe og belæg-
ningsgrad, respondenternes medarbejderprofiler og organisering.
Rambøll har udsendt et webbaseret spørgeskema til alle landets 30 boformer under § 108, 107
anbringelsessteder under § 66 og alle landets 98 kommuner med Rambøll management consul-
ting som afsender. Lederne på boformer og anbringelsesstederne samt fagcheferne i kommuner-
ne har fået tilsendt en mail med introduktion til evalueringen samt et link til besvarelse af spør-
geskemaet via nettet. En påmindelsesmail er herefter udsendt til de respondenter, der ikke har
udfyldt skemaet og efterfulgt af en telefonisk opfølgning.
20 boformer besvaret spøgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 67 procent. Samtlige bo-
former har gennemført hele spørgeskemaet. 19 af disse 20 boformer falder under § 108, hvoraf
14 har eller har haft borgere, som er anbragt ved en stafferetlig afgørelse. Fire boformer har
gjort brug af en eller flere af indgrebsmulighederne efter § 137 g til § 137 j.
For de adspurgte anbringelsessteder gælder det, at 66 institutioner har besvaret spørgeskemaet,
hvilket giver en svarprocent på 62 procent. Dog har 14 anbringelsessteder ikke besvaret hele
spørgeskemaet. 56 af de 66 anbringelsessteder som indgår i undersøgelsen falder under service-
lovens § 66, stk. 1, nr. 5 eller 6, hvoraf 35 har eller har haft unge, som er anbragt ved en straf-
feretlig afgørelse. Et anbringelsessted har gjort brug af indgreb efter servicelovens kapitel 24a.
Spørgeskemaundersøgelsen blandt landets kommuner er gennemført på området for handicap og
socialpsykiatri samt området for børn og unge. For førstnævnte område har 71 af kommunerne
besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 72 procent. 6 kommuner på området
for handicap og socialpsykiatri har ikke besvaret hele undersøgelsen. 21 af de 71 kommuner som
indgår i undersøgelsen fungerer som driftsherre for en eller flere boformer under § 108, mens 43
af kommunerne angiver, at de køber plads til borgere på boformer under § 108. Ni kommuner på
området for handicap og socialpsykiatri har truffet en eller flere afgørelser om indgreb efter §
137 g til § 137 j.
For området for børn- og unge har 71 kommuner har besvaret spørgeskemaet. Her har 8 af
kommunerne dog ikke gennemført hele spørgeskemaet. Fire af de 71 kommuner som deltager i
undersøgelsen har angivet, at de fungerer som driftsherre for et eller flere anbringelsessteder
efter § 66, stk. 1, nr. 5 eller 6, mens 28 har angivet, at de køber pladser til unge på anbringel-
sessteder under § 66. To kommuner på området for børn og unge har efter eget udsagn truffet
en afgørelse om indgreb efter servicelovens § 137 g.
8.2
Spørgeskema til kommuner
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0068.png
Rapport
1-5
EVALUERING AF KAPITEL 24A I SERVICELOVEN
SPØRGESKEMA TIL KOMMUNER
Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen.
Vi beder om, at der gennemføres én samlet besvarelse for jeres kommune på voksenområdet,
og én samlet besvarelse for jeres kommune på ungeområdet. Din besvarelse vil blive gemt lø-
bende. Det er derfor muligt at lukke besvarelsen undervejs og vende tilbage på et senere tids-
punkt, hvis det skulle blive nødvendigt.
Det tager cirka 10 minutter at besvare spørgeskemaet, og alle besvarelser behandles med ano-
nymitet. Du bedes udfylde det inden fredag den 23. oktober.
Har du indholdsmæssige spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Iben
Warring Madsen per e-mail [email protected] eller på telefon 51 61 45 78.
Baggrund: Lovændringen om indførelse af kapitel 24a i serviceloven om fuldbyrdelse
af strafferetlige foranstaltninger m.v.
Kapitel 24a om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v. blev indført i serviceloven i
forbindelse med, at lov nr. 495 af 21. maj 2013 om kriminalpræventive sociale indsatser trådte
i kraft d. 1. juli 2013.
Målgruppen for bestemmelserne i kapitel 24 a er personer med nedsat psykisk funktionsevne,
som er anbragt på en boform efterservicelovens § 108 for voksne efter en strafferetlig afgørelse
afsagt ved dom eller kendelse. Desuden omfatter målgruppen for lovændringen unge over den
kriminelle lavalder, med eller uden nedsat psykisk funktionsevne, der i henhold til en strafferet-
lig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse er anbragt på anbringelsessteder for børn og unge,
jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.
Med lovændringerne er der givet mulighed for at iværksætte følgende indgreb:
1. Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon (servicelovens § 137 g).
Denne indgrebsmulighed omfatter både unge og voksne.
2. Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele (servicelovens § 137 h).
3. Inddragelse af den anbragtes effekter (servicelovens § 137 i).
4. Aflåsning af den anbragtes bolig i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og kl. 8.00
(servicelovens § 137 j).
Disse indgrebsmuligheder omfatter alene voksne.
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-6
Først vil vi bede dig om nogle oplysninger vedrørende kommunen.
1. Hvilken kommune er du ansat i?
_____
2. Hvilken af følgende betegner bedst din stilling?Vi beder dig besvare hvilket område
du som fagchef/teamleder dækker, da vi er interesseret i om din besvarelse dækker §
66 boformer (opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge) eller 108 § bofor-
mer (til borgere med udviklingshæmning).
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
Fagchef socialpsykiatri-/handicapområdet
Fagchef børn- og ungeområdet
Teamleder socialpsykiatri-/handicapområdet
Teamleder børn- og ungeområdet
Konsulent socialpsykiatri-/handicapområdet
Konsulent børn- og ungeområdet
Andet indenfor socialpsykiatri-/handicapområdet, angiv:
Andet indenfor børn- og ungeområdet, angiv:
_____
_____
3.
Hvor mange § 108 boformer, hvor borgere med udviklingshæmning anbringes som
følge af en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, er kommunen drifther-
re for?
(2)
(3)
Angiv antal boformer (Angiv antal centre, hvis det er et center med flere afdelinger):
Ved ikke
_____
4. Hvor mange § 108 boformer, hvor borgere med udviklingshæmning anbringes som
følge af en strafferetlig afgørelse afsagt ved som eller kendelse, køber kommunen
pladser på (både private, regionale og andre kommuner)?
(1)
(2)
Angiv antal boformer (Angiv antal centre, hvis det er et center med flere afdelinger):
Ved ikke
_____
5. Hvor mange anbringelsessteder (serviceloven § 66, stk. 1 nr. 5 og 6) til unge, der
skal anbringes som følge af en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, er
kommunen driftsherre for?
(1)
Angiv antal institutioner (Angiv antal centre, hvis det er et center med flere afdelinger):
_____
(2)
Ved ikke
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-7
6. Hvor mange anbringelsessteder (serviceloven § 66, stk. 1 nr. 5 og 6) til unge, der
skal anbringes som følge af en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse,
køber kommunen pladser på (både private, regionale og andre kommuner)?
(1)
Angiv antal institutioner (Angiv antal centre, hvis det er et center med flere afdelinger):
_____
(2)
Ved ikke
De følgende spørgsmål omhandler anvendelse af servicelovens § 137 f, stk. 1:
"Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp, jf. § 9 og § 9 a i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, træffer afgørelse om de i § 137 g - § 137 j nævnte indgreb."
7. Hvor mange gange siden 1. juli 2013 har kommunen truffet en afgørelse om indgreb
jf. servicelovens § 137 g - § 137 j?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
2013, angiv antal: _____
2014, angiv antal: _____
2015, angiv antal: _____
Kommunen har ikke truffet afgørelse om indgreb
Ved ikke
8. Hvor mange gange siden 1. juli 2013 har kommunen truffet en afgørelse om indgreb
jf. servicelovens § 137 g?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
2013, angiv antal: _____
2014, angiv antal: _____
2015, angiv antal: _____
Kommunen har ikke truffet afgørelse om indgreb
Ved ikke
I de følgende spørgsmål beder vi dig svare for de anbringelsessteder/boformer (enten §66 stk. 1
nr. 5 og 6. eller § 108), som hører under dit fagområde.
8a. Hvor mange boformer fordeler afgørelserne sig på?
(1)
(2)
Angiv antal boformer (Angiv antal centre, hvis det er et center med flere afdelinger):
Ved ikke
_____
8b. Hvor mange borgere fordeler afgørelserne om indgreb sig på?
(1)
(2)
Angiv antal borgere:
Ved ikke
_____
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-8
De følgende spørgsmål omhandler anvendelsen af servicelovens § 137 f, stk. 2 og stk.
3:
Stk. 2. Lederen af boformen, jf. § 108, og lederens stedfortræder kan dog træffe foreløbige
afgørelser, jf. § 137 g-§ 137 j, om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er uop-
sætteligt og ikke kan afvente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen. Lederen af anbrin-
gelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og lederens stedfortræder kan træffe foreløbige afgø-
relser, jf. § 137 g, om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt og
ikke kan afvente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen. Foreløbige afgørelser, jf. 1. og
2. pkt., kan træffes af ledere og lederes stedfortrædere på anbringelsessteder, jf. § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, og i boformer, jf. § 108, der drives af kommuner, regioner og private.
Stk. 3. En foreløbig afgørelse, jf. stk. 2, skal snarest muligt forelægges til godkendelse hos
kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1.
9. Hvor mange gange siden 1. juli 2013 har kommunen fået forelagt en foreløbig afgø-
relse om indgreb efter serviceloven § 137 g - § 137 j fra leder eller stedfortræder på
boformer til godkendelse?
(1)
(3)
(2)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
9a. Hvor mange boformer har kommunen modtaget de foreløbige afgørelser fra?
(1)
(2)
Angiv antal boformer:
Ved ikke
_____
9b. Hvor mange borgere fordeler de foreløbige afgørelser sig på?
(1)
(2)
Angiv antal borgere:
Ved ikke
_____
10. Har kommunen modtaget foreløbig afgørelser til indgreb efter serviceloven § 137
g- § 137 j, som I som borgerens handlekommune ikke har kunnet godkende?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
10a. Hvor mange foreløbige afgørelser til indgreb efter serviceloven § 137 g- § 137 j
har I som handlekommune ikke kunnet godkende?
_____
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-9
10b. Hvor mange boformer fordeler de forebøbige afgørelser til indgreb, som I ikke har
kunnet godkende, sig på?
(1)
(2)
Angiv antal boformer:
Ved ikke
_____
10c. Hvor mange borgere fordeler de foreløbige afgørelser, som I ikke har kunnet god-
kende, sig på?
(1)
(2)
Angiv antal borgere:
Ved ikke
_____
10d. Hvad er årsagen/årsagerne til, at de foreløbige afgørelser ikke imødekommes?
_____
De følgende spørgsmål handler om administration i forbindelse med indgrebene.
11. Hvem må foretage indgrebet på bostedet? Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
(6)
(7)
Leder eller stedfortræder på boformen
Alle medarbejdere på boformen
Borgerens sagsbehandler i kommunen
Kun på forhånd udpegede medarbejder(e) på boformen
Kun den eller de medarbejere, der fast varetager opgaver over for borgeren, fx. som kontaktperson
eller bostøtte, på boformen
(4)
(8)
Andet:
Ved ikke
_____
12. Har politiet været inddraget i forbindelse med indgrebsmulighederne?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
13. Uddyb hvilke typer indgreb der krævede inddragelse af politiet og hvor ofte dette
har været nødvendigt
_____
14. Hvordan registreres de indgreb, der har været iværksat?
(1)
(2)
(3)
(4)
Skema fra Socialstyrelsens "Håndbog: Indgreb som del af den kriminalpræventiver sociale indsats"
Skema som kommunen selv har udviklet
Skema som kommunens Socialtilsyn har udviklet
Andet, angiv:
_____
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-10
(5)
Ved ikke
De følgende spørgsmål handler om indgrebets betydning for den socialpædagogiske
praksis.
15. Hvordan sikres at indgreb (serviceloven § 137 g- § 137 j) bringes til ophør, når be-
tingelserne for indgreb ikke længere er til stede?
_____
16. Følger kommunen op på de indstillinger til indgreb som imødekommes?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
16a. Hvordan følger kommunen op på de indstillinger til indgreb som imødekommes?
_____
I de følgende spørgsmål bedes du forholde dig til implementeringen af lovændringen.
17. I det følgende vil vi bede dig angive, hvor enig/uenig du er i en række udsagn vedr.
ledere og medarbejderes kendskab til lovændringen. (Ved spørgsmål til ledere og med-
arbejdere i kommunen bedes der kun besvares for de ledere og medarbejdere som ar-
bejder inden for området af domsanbragte. Med medarbejdere på boformen mener vi
de medarbejdere, der til daglig arbejder med domsanbragte borgere).
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig
eller uenig
Delvist uenig
Helt uenig
Ved ikke
Det er samlet set min vurdering, at
lederne i kommunen har godt kend-
skab til lovændringen
Det er samlet set min vurdering, at
medarbejderne i kommunen har
godt kendskab til lovændringen
Det er samlet set min vurdering at
lederne på boformerne har godt
kendskab til lovændringen
Det er samlet set min vurdering at
medarbejderne på boformerne har
godt kendskab til lovændringen
Vores kommune har brugt/bruger
Socialstyrelsens udgivelse: ”Hånd-
bog: Indgreb som del af den krimi-
nalpræventive sociale indsats – Til
professionelle på boformer for sig-
tede og domfældte med udviklings-
hæmning og lignende”
(5)
(5)
(5)
(5)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-11
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig
eller uenig
Delvist uenig
Helt uenig
Ved ikke
Vores kommune har brugt/bruger
Socialstyrelsens pjece ”Når du er
sigtet eller har en dom – Til perso-
ner med nedsat funktionsevne”
Vores kommune har brugt/bruger
Socialstyrelsens pjece ”Domfældte
og sigtede med udviklingshæmning
– Information til pårørende og bi-
standsværger om indgrebsmulighe-
der”
(5)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
18. Har kommunen vejledt ledere og/eller medarbejdere på boformer i det retslige
handlerum for anvendelsen af indgreb efter serviceloven § 137 g - § 137 j? (For børn-
og ungeområdet angiv da for servicelovens § 137 g)
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
19. Har kommunens ledere/medarbejdere modtaget vejledning i det retslige handle-
rum for anvendelsen af indgreb efter serviceloven § 137 g - § 137 j? (For børn- og un-
geområdet angiv da for servicelovens § 137 g)
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
20. Hvilke tiltag har været iværksat for at udbrede kendskabet til lovændringerne og
implementere loven i kommunen?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
Afholdt eller deltaget på kurser
Afholdt møder
Udviklet informationsmateriale til medarbejdere
Udviklet informationsmateriale til borgere/pårørende
Andet, beskriv:
_____
Ingen tiltag
Ved ikke
21. Har I kommunale retningslinjer for, hvornår indgreb efter serviceloven § 137 g - §
137 j tages i brug? (For børn- og ungeområdet angiv da for servicelovens § 137 g)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Ja, vi har mundtlige retningslinjer
Ja, vi har skriftlige retningslinjer
Ja, vi har både mundtlige og skriftlige retningslinjer
Nej, vi foretager en konkret vurdering i den givne situation
Andet, beskriv:
_____
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0075.png
Rapport
1-12
(6)
Ved ikke
Så er der ikke flere spørgsmål. Mange tak for dine svar – dem sætter vi stor pris på!
_____
8.3
Spørgeskema til § 108 boformer
EVALUERING AF KAPITEL 24A I SERVICELOVEN
SPØRGESKEMA TIL BOFORMER EFTER SERVICELOVENS § 108
Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen.
Spørgeskemaet skal kun besvares af én leder/medarbejder pr. boform. Din besvarelse vil blive
gemt løbende. Det er derfor muligt at lukke besvarelsen undervejs og vende tilbage på et sene-
re tidspunkt, hvis det skulle blive nødvendigt.
Det tager cirka 10 minutter at besvare spørgeskemaet, og alle besvarelser behandles med ano-
nymitet. Du bedes udfylde det inden fredag den 23. oktober.
Har du indholdsmæssige spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Iben
Warring Madsen per e-mail [email protected] eller på telefon 51 61 45 78.
Baggrund: Lovændringen om indførelse af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse
af strafferetlige foranstaltninger m.v.
Kapitel 24a om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v. blev indført i serviceloven i
forbindelse med, at lov nr. 495 af 21. maj 2013 om kriminalpræventive sociale indsatser trådte
i kraft d. 1. juli 2013.
Målgruppen for bestemmelserne i kapitel 24 a er personer med nedsat psykisk funktionsevne,
som er anbragt på en boform efter servicelovens § 108 for voksne i henhold til en strafferetlig
afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Desuden omfatter målgruppen for lovændringen unge
over den kriminelle lavalder, med eller uden nedsat psykisk funktionsevne, der i henhold til en
strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse er anbragt på anbringelsessteder for børn
og unge, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.
Med lovændringerne er der givet mulighed for at iværksætte følgende indgreb:
1. Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon (servicelovens § 137 g).
Denne indgrebsmulighed omfatter både unge og voksne.
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-13
2. Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele (servicelovens § 137 h).
3. Inddragelse af den anbragtes effekter (servicelovens § 137 i).
4. Aflåsning af den anbragtes bolig i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og kl. 8.00
(servicelovens § 137 j).
Disse indgrebsmuligheder omfatter alene voksne.
Først vil vi bede dig om nogle oplysninger vedrørende boformen/anbringelsesstedet.
1. Hvilken type boform/anbringelsessted er I?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
Boform efter servicelovens § 108
Opholdssted for børn og unge efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5
Døgninstitution for børn og unge efter servicelovens § 66, stk.1, nr. 6
Sikret døgninstitution og afdeling efter servicelovens § 66, stk.1, nr. 6
Andet, angiv:
_____
Ved ikke
2. Hvad er navnet på boformen?
_____
3. Hvem er driftsherre af boformen?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Kommunen
Regionen
En privat
Andet, angiv:
Ved ikke
_____
4. Hvad er din stilling?
(1)
(2)
(3)
Leder/stedfortræder
Medarbejder
Andet, angiv:
_____
5. Hvor mange pladser er der på boformen?
_____
6. Hvor mange af beboerne på boformen er aktuelt anbragt på baggrund af en straffe-
retlig afgørelse?
_____
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-14
7. Hvor mange borgere har boformen haft anbragt som følge af en strafferet-
lig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse siden 1. juli 2013?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
8. Er der borgere på boformen, hvis ophold ikke skyldes en strafferetlig afgørelse af-
sagt ved dom eller kendelse?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
9. Hvilke strafferetlige afgørelser ligger til grund for anbringelsen af de borgere, som
har været anbragt på boformen siden 1. juli 2013?Når musen holdes hen over katego-
rierne ses en kort beskrivelse af domstyperne (Socialstyrelsen, 2014, Håndbog: Ind-
greb som del af den kriminalpræventiv indsats).
(1)
(5)
Domstype 1:
Anbragt i sikret afdeling. Angiv antal: _____
Domstype 2:
Anbragt i boform med mulighed for overførsel til sikret afdeling. Angiv antal:
_____
(6)
(7)
Domstype 3:
Anbringelse i boform. Angiv antal:
_____
Domstype 4:
Tilsyn fra kommunen med mulighed for overførsel til boform. Angiv antal:
_____
(8)
Varetægtssurrogat. Angiv antal:
_____
De følgende spørgsmål handler om anvendelsen af servicelovens § 137 f, stk. 1:
"Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp, jf. § 9 og § 9 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, træffer afgørelse om de i § 137 g - §
137 j nævnte indgreb."
10. Hvor mange gange siden 1. juli 2013 har en borgers handlekommune truffet en
afgørelse, om at indskrænke anbragtes adgang til internet og telefon, jf. servicelovens
§ 137 g?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
10a. Hvor mange borgere er indgrebsmuligheden (indskrænkning af adgang til internet
og telefon) anvendt på?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-15
10b. Hvilke typer af indgreb har boformen anvendt efter servicelovens § 137 g?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
Påhørt anbragtes brug af telefon
Overvåget anbragtes brug af internet
Forhindret anbragtes brug af telefon
Forhindret anbragtes brug af internet
Afbrudt anbragtes brug af telefon
Afbrudt anbragtes brug af telefon
10c. Hvilke strafferetlige afgørelser har de borgere, som indgrebene (indskrænkning af
adgang til internet og telefon) er foretaget over for?Når musen holdes hen over kate-
gorierne ses en kort beskrivelse af domstyperne (Socialstyrelsen, 2014, Håndbog: Ind-
greb som del af den kriminalpræventive indsats).
(1)
(2)
Domstype 1:
Anbragt i sikret afdeling. Angiv antal borgere:
_____
Domstype 2:
Anbragt i boform med mulighed for overførsel til sikret afdeling. Angiv antal borgere:
_____
(3)
(4)
Domstype 3:
Anbringelse i boform. Angiv antal borgere:
_____
Domstype 4:
Tilsyn fra kommunen med mulighed for overførsel til boform. Angiv antal borgere:
_____
(5)
Varetægtssurrogat. Angiv antal borgere:
_____
11. Hvor mange gange siden 1. juli 2013 har en borgers handlekommune truffet en
afgørelse om at undersøge borgerens opholdsrum og ejendele, jf. serviceloven § 137
h?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
11a. Hvor mange borgere er indgrebsmuligheden (undersøgelse af opholdsrum og
ejendele) anvendt på?
_____
11b. Hvilke typer af indgreb har boformen anvendt efter § 137 h i serviceloven?
(1)
(2)
Undersøgelse af opholdsrum
Undersøgelse af ejendele
11c. Hvilke strafferetlige afgørelser har de borgere, som indgrebene (undersøgelse af
opholdsrum og ejendele) er foretaget over for?Når
musen holdes hen over kategorierne ses
en kort beskrivelse af domstyperne (Socialstyrelsen, 2014, Håndbog: Indgreb som del af den
kriminalpræventiv indsats).
(1)
(2)
Domstype 1:
Anbragt i sikret afdeling. Angiv antal borgere:
_____
Domstype 2:
Anbragt i boform med mulighed for overførsel til sikret afdeling. Angiv antal borgere:
_____
(3)
Domstype 3:
Anbringelse i boform. Angiv antal borgere:
_____
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-16
(4)
Domstype 4:
Tilsyn fra kommunen med mulighed for overførsel til boform. Angiv antal borgere:
_____
(5)
Varetægtssurogat. Angiv antal borgere:
_____
12. Hvor mange gange siden 1. juli 2013 har en borgers handlekommune truffet en
afgørelse om at inddrage effekter, som er i den anbragtes besiddelse, jf. servicelovens
§ 137 i?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
12a. Hvor mange borgere er indgrebsmuligheden (inddragelse af effekter) anvendt på?
_____
12b. Hvilke strafferetlige afgørelser har de borgere, som indgrebet (inddragelse af ef-
fekter) er foretaget overfor?
Ved at holde musen hen over kategorierne kan ses en kort beskrivelse af domstyperne. (Social-
styrelsen, 2014, Håndbog: Indgreb som del af den kriminalpræventiv indsats).
(1)
(2)
Domstype 1:
Anbragt i sikret afdeling. Angiv antal borgere:
_____
Domstype 2:
Anbragt i boform med mulighed for overførsel til sikret afdeling. Angiv antal borgere:
_____
(3)
(4)
Domstype 3:
Anbringelse i boform. Angiv antal borgere:
_____
Domstype 4:
Tilsyn fra kommunen med mulighed for overførsel til boform. Angiv antal borgere:
_____
(5)
Varetægtssurrogat. Angiv antal borgere:
_____
13. Hvor mange gange siden 1. juli 2013 har en borgers handlekommune truffet afgø-
relse om at aflåse en borgers bolig for natten, jf. servicelovens § 137 j?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
13a. Hvor mange borgere er indgrebsmuligheden (aflåsning af bolig for natten) an-
vendt på?
_____
13b. Hvilke strafferetlige afgørelser har de borgere, som indgrebet (aflåsning af bolig
for natten) er foretaget over for?Når
musen holdes hen over kategorierne ses en kort beskri-
velse af domstyperne. (Socialstyrelsen, 2014, Håndbog: Indgreb som del af den kriminalpræven-
tiv indsats).
(1)
(2)
Domstype 1:
Anbragt i sikret afdeling. Angiv antal borgere:
_____
Domstype 2:
Anbragt i boform med mulighed for overførsel til sikret afdeling. Angiv antal borgere:
_____
(3)
(4)
Domstype 3:
Anbringelse i boform. Angiv antal borgere:
_____
Domstype 4:
Tilsyn fra kommunen med mulighed for overførsel til boform. Angiv antal borgere:
_____
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-17
(5)
Varetægtssurrogat. Angiv antal borgere:
_____
De følgene spørgsmål omhandler anvendelsen af servicelovens § 137 f, stk. 2:
"Lederen af boformen, jf. § 108, og lederens stedfortræder kan dog træffe foreløbige afgørelser,
jf. § 137 g - § 137 j, om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt og
ikke kan afvente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen."
14. Hvor mange gange siden 1. juli 2013 har boformens leder/lederens stedfortræder
truffet en foreløbig afgørelse, som senere skulle til godkendelse i kommunen, om at
indkrænke anbragtes adgang til internet og telefon, jf. servicelovens § 137 g?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
14a. Hvor mange borgere fordeler de foreløbige afgørelser om indgreb efter servicelo-
vens § 137 g (indskrænkning af adgang til internet og telefon) sig på?
_____
14b. Hvor mange af de foreløbige afgørelser om indgreb efter servicelovens § 137 g
(indskrænkning af adgang til internet og telefon) har borgerens handlekommune efter-
følgende ikke kunnet godkende?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
14c. Hvor mange borgere fordeler de foreløbige afgørelser om indskrænkning af ad-
gang til internet og telefon, som borgerens handlekommune efterfølgende ikke har
kunne godkende, sig på?
_____
15. Hvor mange gange siden 1. juli 2013 har boformens leder/lederens stedfortræder
truffet en foreløbig afgørelse, som senere skulle til godkendelse i kommunen, om
at undersøge anbragtes opholdsrum og ejendele, jf. servicelovens § 137 h?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
15a. Hvor mange borgere fordeler de foreløbige afgørelser om indgreb efter servicelo-
vens § 137 h (undersøgelse af opholdsrum og ejendele) sig på?
_____
15b. Hvor mange af de foreløbige afgørelser om indgreb efter servicelovens § 137 h
(undersøgelse af opholdsrum og ejendele) har borgerens handlekommune efterfølgen-
de ikke kunnet godkende?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-18
15c. Hvor mange borgere fordeler de foreløbige afgørelser om indskrænkning om un-
dersøgelse af opholdsrum og ejendele, som borgerens handlekommune efterfølgende
ikke har kunne godkende, sig på?
_____
16. Hvor mange gange siden 1. juli 2013 har boformens leder/lederens stedfortræder
truffet en foreløbig afgørelse, som senere skulle til godkendelse i kommunen, om
at inddrage effekter, jf. servicelovens § 137 i?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
16a. Hvor mange borgere fordeler de foreløbige afgørelser om indgreb efter servicelo-
vens § 137 i (inddragelse af effekter) sig på?
_____
16b. Hvor mange af de foreløbige afgørelser om indgreb efter servicelovens § 137 i
(inddragelse af effekter) har borgerens handlekommune efterfølgende ikke kunnet
godkende?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
16c. Hvor mange borgere fordeler de foreløbige afgørelser om indskrænkning om ind-
dragelse af effekter, som borgerens handlekommune efterfølgende ikke har kunne
godkende, sig på?
_____
17. Hvor mange gange siden 1. juli 2013 har boformens leder/lederens stedfortræder
truffet en foreløbig afgørelse, som senere skulle til godkendelse i kommunen, om at
aflåse en borgers bolig for natten, jf. servicelovens § 137 j?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
17a. Hvor mange borgere fordeler de foreløbige afgørelser om indgreb efter servicelo-
vens § 137 j (aflåsning af bolig for natten) sig på?
_____
17b. Hvor mange af de foreløbige afgørelser om indgreb efter servicelovens § 137 j
(aflåsning af bolig for natten) har borgerens handlekommune efterfølgende ikke kun-
net godkende?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-19
17c. Hvor mange borgere fordeler de foreløbige afgørelser om aflåsning af bolig for
natten, som borgerens handlekommune efterfølgende ikke har kunne godkende, sig
på?
_____
De næste spørgsmål handler om administration af indgreb efter serviceloven § 137 g -
§ 137 j.
Vi vil derfor bede jer svare samlet for alle indgrebstyperne efter servicelovens § 137 g
- § 137 j: indskrænkning i adgang til mobiltelefon og internet, undersøgelse af op-
holdsrum, inddragelse af effekter og aflåsning af bolig for natten.
18. Hvem må foretage indgrebet på boformen?Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
Leder eller stedfortræder på boformen
Alle medarbejdere på boformen
Borgerens sagsbehandler i kommunen
Kun på forhånd udpegede medarbejder(e) på boformen
Kun den eller de medarbejdere, der fast varetager opgaver for borgeren, fx. som kontaktperson
eller bostøtte på boformen, på boformen
Andet:
Ved ikke
_____
19. Har politiet været inddraget i forbindelse med indgrebsmulighederne?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
19a. Uddyb hvilke typer indgreb, der har krævet inddragelse af politiet og hvor ofte
dette har været nødvendigt
_____
De følgende spørgsmål omhandler registrering og indberetning af indgrebene efter
servicelovens § 137 m.
Ethvert indgreb, som iværksættes efter servicelovens § 137 g - 137 j skal registreres straks og indberettes
straks jf. servicelovens § 137 m, stk. 1. Den anbragte som indgrebet er eller har været rette imod ska gøres
bekendt med registreringen og have lejlighed til at ledsage denne med sin egen redegørelse jf. servicelo-
vens § 137 m, stk. 2. Lederen af anbringelsesstedet eller lederens stedfortræder skal ved månedens udgan-
ge indsende kopi af registreringerne til kommunen og til anbringelsesstedets socialtilsyn jf. servicelovens §
137 m, stk. 3.
20. Hvordan registreres de indgreb, der har været iværksat?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
Skema fra Socialstyrelsens ”Håndbog: Indgreb som del af den kriminalpræventive sociale indsats”
Skema kommunen/botilbuddet selv har udviklet
Skema kommunens Socialtilsyn har udviklet
Indgreb er ikke blevet registreret
Andet:
_____
Ved ikke
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-20
21. Gøres borgeren bekendt med registreringen af indgrebet?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
21a. Hvordan gøres borgeren bekendt med registreringen af indgrebet?Sæt
gerne flere
krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
Mundtligt
Skriftligt
Andet:
Ved ikke
_____
22. Får borgeren mulighed for at forsyne registreringen af indgrebet med egne be-
mærkninger?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
22a. Hvordan får borgeren mulighed for at forsyne registreringen af indgrebet med
egne bemærkninger?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
Mundtligt
Skriftligt
Andet:
Ved ikke
_____
23. Hvor mange borgere, bistandsværger, værger, ægtefæller, pårørende eller andre
repræsentanter for den borger, som indgrebet vedrører, har gjort brug af klagemulig-
heden over afgørelsen efter servicelovens § 137 l, jf. kapitel 10 i retssikkerhedsloven?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
De næste spørgsmål handler om betydningen af muligheden for indgreb efter § 137g-
§ 137 j for den socialpædagogiske praksis.
Vi vil derfor bede jer, medmindre andet er angivet, svare samlet for alle indgrebsty-
perne: indskrænkning i adgang til mobiltelefon og internet, undersøgelse af opholds-
rum eller ejendele, inddragelse af effekter og aflåsning af bolig for natten.
24. Anvender boformen systematisk socialpædagogiske redskaber til forebyggende af
indgreb efter servicelovens § 137 g - § 137 j?
(3)
(4)
(5)
Ja
Nej
Ved ikke/irrelevant
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-21
24a. Uddyb gerne hvilke redskaber, der anvendes til forebyggelse af indgreb efter ser-
vicelovens § 137g - § 137 j?
_____
25. Foretager boformen en systematisk socialpædagogisk opfølgning med borgeren,
når der har været iværksat et indgreb efter servicelovens § 137g - § 137 j?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke/irrelevant
25a. Uddyb gerne hvordan der foretages systematisk socialpædagogisk opfølgning
med borgeren, når der har været iværksat et indgreb (efter servicelovens § 137 g - §
137 j)?
_____
26. Foretager boformen en systematisk faglig opfølgning i forhold til personalet, når
der har været iværksat et indgreb (efter servicelovens § 137 g - § 137 j)?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
26a. Hvordan foretager boformen en systematisk faglig opfølgning i forhold til perso-
nalet, når der har været iværksat et indgreb (efter servicelovens § 137 g - § 137 j)?
_____
27. Hvordan sikres at indgreb efter servicelovens § 137 g - § 137 j bringes til ophør,
når betingelserne for indgreb ikke længere er til stede?
_____
28. Har boformen inddraget VISO’s rådgivere for at forebygge iværksættelsen af et
indgreb efter servicelovens § 137 g - § 137 j?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
29. Har boformen inddraget VISO’s rådgivere som opfølgning på et indgreb ef-
ter servicelovens § 137 g - § 137 j?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
30a. I det følgende beder vi om, at der angives, hvor enige eller uenige personalet i
boformen samlet set (dvs. ledede og medarbejdere) er med en række udsagn vedr.
indskrænkning i anbragte borgeres brug af mobiltelefon eller internet ef-
ter servicelovens § 137 g.Som personale i boformen synes vi:
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig
eller uenig
Delvist uenig
Helt uenig
Ved ikke
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-22
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig
eller uenig
Delvist uenig
Helt uenig
Ved ikke
At det i dagligdagen er let at vurde-
re, om der er behov for at ind-
skrænke en anbragt borgers brug af
mobiltelefon eller internet
At det i dagligdagen er let at vurde-
re, om der er hjemmel til at ind-
skrænke en anbragt borgers brug af
mobiltelefon eller internet
At det i dagligdagen er let at vurde-
re, hvornår en indskrænkning i en
anbragt borgers brug af mobiltele-
fon eller internet skal ophøre
(5)
(5)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
30b. I det følgende beder vi om, at der angives, hvor enige og uenige personalet i bo-
formen samlet set (dvs. ledere og medarbejdere) er med en række udsagn vedr. un-
dersøgelse af anbragte borgeres opholdsrum eller ejendele efter servicelovens § 137
h.
Som personale i boformen synes vi:
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig
eller uenig
Delvist uenig
Helt uenig
Ved ikke
At det i dagligdagen er let at vurde-
re, om der er behov for at undersø-
ge en anbragt borgers opholdsrum
eller ejendele
At det i dagligdagen er let at vurde-
re, om der er hjemmel til at under-
søge en anbragt borgers opholds-
rum eller ejendele
At det i dagligdagen er let at vurde-
re, hvornår undersøgelse af en
anbragt borgers opholdsrum eller
ejendele skal ophøre
(5)
(5)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
30c. I det følgende beder vi om, at der angives, hvor enige eller uenige personalet i
boformen samlet set (dvs. ledere og medarbejdere) er med en række udsagn
vedr. inddragelse af anbragte borgeres effekter efter servicelovens § 137 i.
Som personale i boformen synes vi:
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig
eller uenig
Delvist uenig
Helt uenig
Ved ikke
At det i dagligdagen er let at vurde-
re, om der er behov for at inddrage
en anbragt borgers effekter
At det i dagligdagen er let at vurde-
re, om der er hjemmel til at inddra-
ge en anbragt borgers effekter
At det i dagligdagen er let at vurde-
re, hvornår inddragelse af en an-
bragt borgers effekter skal ophøre
(5)
(5)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-23
30d. I det følgende beder vi om, at der angives, hvor enige eller uenige personalet i
boformen samlet set (dvs. ledere og medarbejere) er med en række udsagn vedr. af-
låsning af anbragte borgeres bolig som led i fuldbyrdelse af den strafferetlige foran-
staltning efter servicelovens § 137 j.
Som personale i boformen synes vi:
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig
eller uenig
Delvist uenig
Helt uenig
Ved ikke
At det i dagligdagen er let at vurde-
re, om der er behov for at aflåse en
anbragt borgerens bolig for natten
At det i dagligdagen er let at vurde-
re, om der er hjemmel til at aflåse
en anbragt borgerens bolig for
natten
At det i dagligdagen er let at vurde-
re, hvornår aflåsning af en anbragt
borgers bolig for natten skal ophøre
(5)
(5)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
De følgende spørgsmål handler om effekten af indgrebene.
31a. I hvilken grad vurderer I som personale i boformen, at muligheden for at ind-
skrænke anbragtes brug af mobiltelefon eller internet efter servicelovens § 137 g
Meget høj
grad
Høj grad
Hverken eller
Lav grad
Meget lav
grad
Ved ikke
Forebygger at den anbragte begår
ny kriminalitet?
Forhindrer at den anbragte begår
ny kriminalitet?
Opretholder ro og sikkerhed på
boformen?
Har øget brugen af magtanvendel-
ser efter servicelovens kapitel 24
over for de borgere, der er anbragt
på boformen i henhold til en straffe-
retlig afgørelse?
Har øget brugen af magtanvendel-
ser efter servicelovens kapitel 24
over for de borgere på boformen,
hvis ophold ikke skyldes en straffe-
retlig afgørelse?
Påvirker den faglige praksis på
boformen?
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
31b. I hvilken grad vurderer I som personale på boformen, at muligheden for at under-
søge anbragtes opholdsrum og ejendele efter servicelovens § 137 h
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-24
Meget høj
grad
Høj grad
Hverken eller
Lav grad
Meget lav
grad
Ved ikke
Forebygger at den anbragte begår
ny kriminalitet?
Forhindrer at den anbragte begår
ny kriminalitet?
Opretholder ro og sikkerhed på
boformen?
Har øget brugen af magtanvendel-
ser efter servicelovens kapitel 24
over for de borgere, der er anbragt
på boformen i henhold til en straffe-
retlig afgørelse?
Har øget brugen af magtanvendel-
ser efter servidelovens kapitel 24
over for de borgere på boformen,
hvis ophold ikke skyldes en straffe-
retlig afgørelse?
Påvirker den faglige praksis på
boformen?
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
31c. I hvilken grad vurderer I som personale på boformen, at muligheden for at ind-
drage anbragtes effekter efter servicelovens § 137 i
Meget høj
grad
Høj grad
Hverken eller
Lav grad
Meget lav
grad
Ved ikke
Forebygger at den anbragte begår
ny kriminalitet?
Forhindrer at den anbragte begår
ny kriminalitet?
Opretholder ro og sikkerhed på
boformen?
Har øget brugen af magtanvendel-
ser efter servicelovens kapitel 24
over for de borgere, der er anbragt
på boformen i henhold til en straffe-
retlig afgørelse?
Har øget brugen af magtanvendel-
ser efter servicelovens kapitel 24
over for de borgere på boformen,
hvis ophold ikke skyldes en straffe-
retlig afgørelse?
Påvirker den faglige praksis på
boformen?
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-25
31d. I hvilken grad vurderer I som personale på boformen, at muligheden for at aflåse
anbragtes bolig for natten efter servicelovens § 137 j
Meget høj
grad
Høj grad
Hverken eller
Lav grad
Meget lav
grad
Ved ikke
Forebygger at den anbragte begår
ny kriminalitet?
Forhindrer at den anbragte begår
ny kriminalitet?
Opretholder ro og sikkerhed på
boformen?
Har øget brugen af magtanvendel-
ser efter servicelovens kapitel 24
over for de borgere, der er anbragt
på boformen i henhold til en straffe-
retlig afgørelse?
Har øget brugen af magtanvendel-
ser efter servicelovens kapitel 24
over for de borgere på boformen,
hvis ophold ikke skyldes en straffe-
retlig afgørelse?
Påvirker den faglige praksis på
boformen?
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
De følgende spørgsmål handler om implementering af lovændringerne.
32. I det følgende vil vi bede dig angive, hvor enig/uenig du er i en række udsagn vedr.
ledere og medarbejderes kendskab til lovændringen.
Ved spørgsmål til ledere og medarbejdere i borgerens handlekommune beder vi dig
kun besvare for de ledere og medarbejdere som arbejder inden for området af doms-
anbragte. Med medarbejdere på boformen mener vi de medarbejdere, der til daglig
arbejder med domsanbragte borgere.
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig
eller uenig
Delvist uenig
Helt uenig
Ved ikke
Det er samlet set min vurdering at
lederne i borgernes handlekommu-
ne har godt kendskab til lovændrin-
gen
Det er samlet set min vurdering at
medarbejderne i borgernes handle-
kommune har godt kendskab til
lovændringen
Lederne på boformen har godt
kendskab til lovændringen
Medarbejderne på boformen har
godt kendskab til lovgivningen
Vores boform har brugt/bruger
Socialstyrelsens udgivelse: ”Hånd-
bog: Indgreb som del af den krimi-
(5)
(5)
(5)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-26
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig
eller uenig
Delvist uenig
Helt uenig
Ved ikke
nalpræventive sociale indsats – Til
professionelle på boformer for sig-
tede og domfældte med udviklings-
hæmning og lignende"
Vores boform har brugt/bruger
Socialstyrelsens pjece ”Når du er
sigtet eller har en dom – Til perso-
ner med nedsat funktionsevne”
Vores boform har brugt/bruger
Socialstyrelsens pjece ”Domfældte
og sigtede med udviklingshæmning
– Information til pårørende og bi-
standsværger om indgrebsmulighe-
der”
(5)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
33. Har ledere og/eller medarbejdere på boformen modtaget vejledning (fx fra jurister
eller sagsbehandlere i kommunen, kurser eller informationsmøder) i det retlige handle-
rum for anvendelsen af indgreb efter servicelovens § 137 g - § 137 j?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
34. Har medarbejderne på boformen modtaget vejledning (fx fra ledelsen på boformen
eller Socialstyrelsens materialer) i det pædagogiske handlerum for anvendelsen af ind-
greb efter servicelovens § 137g - § 137 j?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
35. Hvilke tiltag har været iværksat for at udbrede kendskabet til lovændringerne og
implementere loven på boformen?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
Afholdt eller deltaget på kurser
Afholdt møder
Udviklet informationsmateriale til medarbejdere
Udviklet informationsmateriale til borgere/pårørende
Andet, beskriv:
_____
Ingen tiltag
Ved ikke
36. Har I på jeres boform egne retningslinjer for, hvornår indgreb efter servicelovens
§ 137 g - § 137 j tages i brug?Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
Ja, vi har mundtlige retningslinjer
Ja, vi har skriftlige retningslinjer
Ja, vi har både mundtlige og skriftlige retningslinjer
Nej, vi foretager en konkret vurdering i den givne situation
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0090.png
Rapport
1-27
(5)
(6)
Andet, beskriv:
Ved ikke
_____
Så er der ikke flere spørgsmål.
Mange tak for dine svar – dem sætter vi stor pris på!
_____
8.4
Spørgeskema til § 66 anbringelsessteder
EVALUERING AF KAPITEL 24A I SERVICELOVEN
SPØRGESKEMA TIL §66 ANBRINGELSESSTEDER
Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen.
Spørgeskemaet skal kun besvares af én leder/medarbejder pr. anbringelsessted. Din besvarelse
vil blive gemt løbende. Det er derfor muligt at lukke besvarelsen undervejs og vende tilbage på
et senere tidspunkt, hvis det skulle blive nødvendigt.
Det tager cirka 10 minutter at besvare spørgeskemaet, og alle besvarelser behandles med ano-
nymitet. Du bedes udfylde det inden fredag den 23. oktober.
Har du indholdsmæssige spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Iben
Warring Madsen per e-mail [email protected] eller på telefon 51 61 45 78.
Baggrund: Lovændringen om indførelse af kapitel 24a i serviceloven om fuldbyrdelse
af strafferetlige foranstaltninger m.v.
Kapitel 24 a om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v. blev indført i serviceloven i
forbindelse med, at lov nr. 495 af 21. maj 2013 om kriminalpræventive sociale indsatser trådte
i kraft d. 1. juli 2013.
Målgruppen for bestemmelserne i kapitel 24 a er personer med nedsat psykisk funktionsevne,
som er anbragt på en boform efter servicelovens § 108 for voksne i henhold til en strafferetlig
afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Desuden omfatter målgruppen for lovændringen unge
over den kriminelle lavalder, med eller uden nedsat psykisk funktionsevne, der i henhold til en
strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse er anbragt på anbringelsessteder for børn
og unge, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.
Med lovændringerne er der givet mulighed for at iværksætte følgende indgreb:
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-28
1. Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon (servicelovens § 137 g).
Denne indgrebsmulighed omfatterbåde både unge og voksne.
2. Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele. (servicelovens § 137 h).
3. Inddragelse af den anbragtes effekter. (servicelovens § 137 i).
4. Aflåsning af den anbragtes bolig i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og kl. 8.00.
(servicelovens § 137 j).
Disse indgrebsmuligheder omfatter alene voksne.
Først vil vi bede dig om nogle oplysninger vedrørende anbringelsesstedet.
1. Hvilken type anbringelsessted er I?
(1)
(2)
(3)
(4)
(7)
(8)
(5)
(6)
Boform efter servicelovens § 108
Opholdssted for børn og unge efter servicelovens § 66, nr. 5
Døgninstitution for børn og unge efter servicelovens § 66, nr. 6
Sikret døgninstitution og afdeling efter servicelovens § 66, nr. 6
Delvis lukket døgninstitution efter servicelovens § 66, nr. 5
Delvis lukket afdeling i åben døgninstitution efter servicelovens § 66, nr. 6
Andet, angiv:
_____
Ved ikke
2. Hvad er navnet på anbringelsesstedet?
_____
3. Hvilken driftsherre er anbringelsesstedet?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Kommunen
Regionen
En privat
Andet, angiv:
Ved ikke
_____
4. Hvad er din stilling?
(1)
(2)
(3)
Leder/stedfortræder
Medarbejder
Andet, angiv:
_____
5. Hvor mange pladser er der på anbringelsesstedet?
_____
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-29
6. Hvor mange af de unge på anbringelsesstedet er aktuelt anbragt på baggrund af en
strafferetlig afgørelse?
_____
7. Hvilken målgruppe tilhører børnene/de unge på anbringelsesstedet?Sæt gerne flere
krydser
(1)
(2)
(3)
(5)
(6)
Børn og unge med fysisk funktionsnedsættelse (fx. hørenedsættelse, døvblindhed)
Børn og unge med psykisk funktionsnedsættelse (fx. hjerneskade, angst, depression)
Børn og unge med sociale problemer (fx. kriminalitet, misbrug, omsorgssvigt)
Ingen specifik målgruppe
Andet, angiv:
_____
8. Hvor mange unge har anbringelsesstedet haft anbragt eller i varetægtssurrogat som
følge af en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse siden 1. juli 2013?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
9. Er der unge på anbringelsesstedet, hvis ophold ikke skyldes en strafferetlig afgørel-
se afsagt ved dom eller kendelse?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
10. Hvilke strafferetlige afgørelser ligger til grund for anbringelsen af de unge, som har
været anbragt på anbringelsesstedet siden 1. juli 2013?
Når musen holdes hen over kategorierne ses en kort beskrivelse af domstyperne (Soci-
alstyrelsen, 2014, Håndbog: Indgreb som del af den kriminalpræventive indsats).
(1)
(2)
Domstype 1:
Anbragt i sikret afdeling. Angiv antal: _____
Domstype 2:
Anbragt i boform med mulighed for overførsel til sikret afdeling. Angiv antal:
_____
(3)
(4)
Domstype 3:
Anbringelse i boform. Angiv antal:
_____
Domstype 4:
Tilsyn fra kommunen med mulighed for overførsel til boform. Angiv antal:
_____
(5)
Varetægtssurrogat. Angiv antal:
_____
De følgende spørgsmål omhandler anvendelse af servicelovens § 137 f, stk. 1:
"Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp, jf. § 9 og § 9a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, træffer afgørelse om de i § 137 g - §
137 j nævnte indgreb."
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-30
11. Hvor mange gange siden 1. juli 2013 har den unges handlekommune truffet en af-
gørelse om at indskrænke anbragtes adgang til internet og telefon jf. servicenloven §
137 g?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
11a. Hvor mange unge er indgrebsmuligheden (indskrænkning af adgang til internet og
telefon) anvendt på?
_____
11b. Hvilke typer af indgreb har anbringelsesstedet anvendt efter § 137 g i servicelo-
ven?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
Påhørt anbragtes brug af telefon
Overvåget anbragtes brug af internet
Forhindret anbragtes brug af telefon
Forhindret anbragtes brug af internet
Afbrudt anbragtes brug af telefon
Afbrudt anbragtes brug af internet
De følgende spørgsmål omhandler anvendelsen af servicelovens § 137 f, stk. 2:
"Lederen af boformen, jf. § 108, og lederens stedfortræder kan dog træffe foreløbige afgøelser,
jf. § 137 g - § 137 j, om indgreb i tilfælde, hvor iværksættere af indgrebet er uopsætteligt og
ikke kan afvente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen."
12. Hvor mange gange siden 1. juli 2013 har anbringelsesstedets leder eller lederens
stedfortræder truffet en foreløbig afgørelse, som senere skulle til godkendelse i kom-
munen om at indskrænke anbragtes adgang til internet og telefon som led i fuldbyrdel-
sen af den strafferetlige foranstaltning, jf. serviceloven § 137 g?
(1)
(4)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
12a. Hvor mange unge fordeler de foreløbige afgørelser om indgreb efter § 137 g (ind-
skrænkning af adgang til internet og telefon) sig på?
_____
12b. Hvor mange af de foreløbige afgørelser om indgreb efter § 137 g (indskrænkning
af adgang til internet og telefon) har den unges handlekommune efterfølgende ikke
kunnet godkende?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal:
Ingen
Ved ikke
_____
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-31
12c. Hvor mange unge fordeler de foreløbige afgørelser om indskrænkning af adgang
til internet og telefon, som den unges handlekommune efterfølgende ikke har kunnet
godkende, sig på?
_____
De følgende spørgsmål handler om administration i forbindelse med indgrebene.
13. Hvem må foretage indgrebet på anbringelsesstedet? Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Leder eller stedfortræder på anbringelsesstedet
Alle medarbejdere på anbringelsesstedet
Den unges sagsbehandler i kommunen
Kun på forhånd udpegede medarbejder(e) på anbringelsesstedet
Kun den eller de medarbejdere, der varetager opgaver over for den unge, fx. som kontaktperson på
anbringelsesstedet
(6)
(7)
Andet:
Ved ikke
_____
14. Har politiet været inddraget i forbindelse med indgrebsmulighederne?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
14a. Uddyb hvilke typer indgreb der krævede inddragelse af politiet og hvor ofte dette
har været nødvendigt
_____
De følgende spørgsmål omhandler registrering og indberetning af indgrebene efter
servicelovens § 137 m.
Ethvert indgreb, som iværksættes efter servicelovens § 137 g - § 137 j skal registreres straks
og indberettes straks jf. servicelovens § 137 m, stk. 1. Den anbragte som indgrebet er eller har
været rettet imod skal gøres bekendt med registreringen og have lejlighed til at ledsage denne
med sin egen redegørelse jf. servicelovens § 137 m, stk. 2. Lederen af anbringelsesstedet eller
lederens stedfortræder skal ved månedens udgang indsende kopi af registreringerne til kommu-
nen og indbringelsesstedets socialtilsyn jf. servicelovens § 137 m, stk. 3.
15. Hvordan registreres de indgreb, der har været iværksat?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
Skema fra Socialstyrelsens ”Håndbog: Indgreb som del af den kriminalpræventive sociale indsats”
Skema som kommunen selv har udviklet
Skema som kommunens Socialtilsyn har udviklet
Indgreb er ikke blevet registreret
Andet:
_____
Ved ikke
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-32
16. Gøres den unge bekendt med registreringen af indgrebet?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
16a. Hvordan gøres den unge bekendt med registreringen af indgrebet? Sæt gerne fle-
re krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
Mundtligt
Skriftligt
Andet:
Ved ikke
_____
17. Får den unge mulighed for at forsyne registreringen af indgrebet med egne be-
mærkninger?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
17a. Hvordan får den unge mulighed for at forsyne registreringen af indgrebet med
egne bemærkninger? Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
Mundtligt
Skriftligt
Andet, angiv:
Ved ikke
_____
18. Hvor mange unge, bistandsværger, værger, pårørende eller andre repræsentanter
for den unge, som indgrebet vedrører, har gjort brug af klagemuligheden over afgørel-
sen?
(1)
(2)
(3)
Angiv antal unge:
Ingen
Ved ikke
_____
De følgende spørgsmål handler om indgrebets betydning for den socialpædagogiske
praksis.
19. Anvender I på anbringelsesstedet systematisk socialpædagogiske redskaber til fo-
rebyggelse af indgreb efter serviceloven § 137 g?
(1)
(4)
(5)
Ja
Nej
Ved ikke/irrelevant
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-33
19a. Uddyb gerne hvilke redskaber, der anvendes til forebyggelse af indgreb ef-
ter servicelovens § 137 g?
_____
20. Foretager anbringelsesstedet systematisk socialpædagogisk opfølgning med den
unge, når der har været iværksat et indgreb efter serviceloven § 137 g?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke/irrelevant
20a. Uddyb gerne hvordan der foretages systematisk socialpædagogisk opfølgning med
den unge, når der har været iværksat et indgreb efter serviceloven § 137 g?
_____
21. Foretager anbringelsstedet en systematisk faglig opfølgning i forhold til personalet,
når der har været iværksat et indgreb efter serviceloven § 137 g?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
21a. Hvordan foretager anbringelsesstedet en systematisk faglig opfølgning i forhold til
personalet, når der har været iværksat et indgreb efter serviceloven § 137 g?
_____
22. Hvordan sikres at indgrebet efter servicelovens § 137 g bringes til ophør, når be-
tingelserne for indgreb ikke længere er til stede?
_____
23. Har anbringelsesstedet inddraget VISO’s rådgivere for at forebygge iværksættelsen
af et indgreb efetr serviceloven § 137 g?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
24. Har anbringelsesstedet inddraget VISO’s rådgivere som opfølgning på et indgreb
efter servicelovens § 137 g?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
25. I det følgende beder vi om, at der angives hvor enige eller uenige personalet på
anbringelsesstedet samlet set (dvs. ledere og medarbejdere) er med en række udsagn
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-34
vedr. indskrænkning i anbragte unges brug af mobiltelefon eller internet ef-
ter servicelovens § 137 g.
Som personale på anbringelsesstedet synes vi:
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig
eller uenig
Delvist uenig
Helt uenig
Ved ikke
At det i dagligdagen er let at vurde-
re, om der er behov for at ind-
skrænke en anbragt ungs brug af
mobiltelefon eller internet
At det i dagligdagen er let at vurde-
re, om der er hjemmel til at ind-
skrænke en anbragt ungs brug af
mobiltelefon eller internet
At det i dagligdagen er let at vurde-
re, hvornår en indskrænkning i en
anbragt ungs brug af mobiltelefon
eller internet skal ophøre
(5)
(5)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
De følgende spørgsmål omhandler effekten af indgrebene.
26. I hvilken grad vurderer I som personale på anbringelsesstedet at muligheden for at
indskrænke den anbragtes brug af mobiltelefon eller internet efter serviceloven § 137
g
I meget høj
grad
Høj grad
Hverken eller
Lav grad
Meget lav
grad
Ved ikke
Forebygger at den anbragte begår
ny kriminalitet?
Forhindrer at den anbragte begår
ny kriminalitet?
Opretholder ro og sikkerhed på
anbringelsesstedet?
Har øget brugen af magtanvendel-
ser efter servicelovens kapitel 24
over for de unge der er anbragt i
henhold til en strafferetlig afgørel-
se?
Har øget brugen af magtanvendel-
ser efter servicelovens kapitel 24
over for unge, hvis ophold på an-
bringelsesstedet ikke skyldes en
strafferetlig afgørelse?
Påvirker den faglige praksis på
anbringelsesstedet?
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
De følgende spørgsmål handler om implementeringen af lovændringen.
27. I det følgende vil vi bede dig angive, hvor enig eller uenig du er i en række udsagn
vedr. ledere og medarbejderes kendskab til lovændringen. Ved spørgsmål til ledere og
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
Rapport
1-35
medarbejdere i den unges handlekommunen beder vi dig kun besvare for de ledere og
medarbejdere som arbejder inden for området af domsanbragte borgere. Med medar-
bejdere på anbringelsesstedet mener vi de medarbejdere, der til daglig arbejder med
domsanbragte borgere.
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig
eller uenig
Delvist uenig
Helt uenig
Ved ikke
Det er samlet set min vurdering at
lederne i borgernes handlekommu-
ne har godt kendskab til lovændrin-
gen
Det er samlet set min vurdering at
medarbejderne i borgernes handle-
kommune har godt kendskab til
lovændringen
Lederne på anbringelsesstedet har
godt kendskab til lovændringen
Medarbejderne på anbringelsesste-
det har godt kendskab til lovgivnin-
gen
Vores anbringelsessted har
brugt/bruger Socialstyrelsens udgi-
velse: ”Håndbog: Indgreb som del
af den kriminalpræventive sociale
indsats – Til professionelle på bo-
former for sigtede og domfældte
med udviklingshæmning og lignen-
de”
Vores anbringelsessted har
brugt/bruger Socialstyrelsens pjece
”Når du er sigtet eller har en dom –
Til personer med nedsat funktions-
evne”
Vores anbringelsessted har
brugt/bruger Socialstyrelsens pjece
”Domfældte og sigtede med udvik-
lingshæmning – Information til
pårørende og bistandsværger om
indgrebsmuligheder”
(5)
(5)
(5)
(5)
(5)
(5)
(5)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
(4)
(3)
(2)
(1)
(6)
28. Har ledere og/eller medarbejdere på anbringelsesstedet modtaget vejledning (fx
fra jurister eller sagsbehandlere i kommunen) i det retlige handlerum for anvendelsen
af indgreb efter serviceloven § 137 g?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0099.png
Rapport
1-36
29. Har medarbejderne på anbringelsesstedet modtaget vejledning (fx fra ledelsen
på anbringelsesstedet eller Socialstyrelsens materialer) i det pædagogiske handlerum
for anvendelsen af indgreb efter serviceloven § 137 g?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
30. Hvilke tiltag har været iværksat for at udbrede kendskabet til lovændringerne og
implementere loven på anbringelsesstedet?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
Afholdt eller deltaget på kurser
Afholdt møder
Udviklet informationsmateriale til medarbejdere
Udviklet informationsmateriale til den unge/pårørende
Andet, beskriv:
_____
Ingen tiltag
Ved ikke
31. Har I på jeres anbringelsessted egne retningslinjer for, hvornår indgreb til fuldbyr-
delse af den strafferetlige foranstaltning ved at indskrænke den anbragtes brug af mo-
biltelefon eller internet, jf. serviceloven § 137 g, tages i brug?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
Ja, vi har mundtlige retningslinjer
Ja, vi har skriftlige retningslinjer
Ja, vi har både mundtlige og skriftlige retningslinjer
Nej, vi foretager en konkret vurdering i den givne situation
Andet, beskriv:
_____
Ved ikke
Så er der ikke flere spørgsmål.
Mange tak for dine svar – dem sætter vi stor pris på!
_____
8.5
Øvrige resultater fra spørgeskemaundersøgelsen
Tabel 32 I det følgende beder vi om, at der angives, hvor enige og uenige personalet i boformen samlet
set (dvs. ledere og medarbejdere) er med en række udsagn vedr. undersøgelse af anbragte borgeres
opholdsrum eller ejendele efter Servicelovens § 137 h:
Enig
Hverken enig eller
uenig
At det i dagligdagen
er let at vurdere, om
der er behov for at
undersøge en anbragt
borgers opholdsrum
eller ejendele
2
1
At det i dagligdagen
er let at vurdere, om
der er hjemmel til at
undersøge en anbragt
borgers opholdsrum
eller ejendele
1
2
At det i dagligdagen
er let at vurdere,
hvornår undersøgelse
af en anbragt borgers
opholdsrum eller
ejendele skal ophøre
1
1
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0100.png
Rapport
1-37
Uenig
Ved ikke
0
1
0
1
1
1
N = 4. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med
databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Helt enig” og ”delvist enig” er kodet til ”enig” og ”delvist
uenig” og ”helt uenig” er kodet til ”uenig”- Svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er bibeholdt.
Tabel 33 I det følgende beder vi om, at der angives, hvor enige eller uenige personalet i boformen samlet
set (dvs. ledere og medarbejdere) er med en række udsagn vedr. inddragelse af anbragte borgeres ef-
fekter efter Servicelovens § 137 i:
At det i dagligdagen
er let at vurdere, om
der er behov for at
inddrage en anbragt
borgers effekter
Enig
Hverken enig eller
uenig
Uenig
Ved ikke
2
0
1
1
At det i dagligdagen
er let at vurdere, om
der er hjemmel til at
inddrage en anbragt
borgers effekter
1
2
0
1
At det i dagligdagen
er let at vurdere,
hvornår inddragelse af
en anbragt borgers
effekter skal ophøre
1
1
1
1
N = 4. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med
databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Helt enig” og ”delvist enig” er kodet til ”enig” og ”delvist
uenig” og ”helt uenig” er kodet til ”uenig”- Svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er bibeholdt.
Tabel 34 I det følgende beder vi om, at der angives, hvor enige eller uenige personalet i boformen samlet
set (dvs. ledere og medarbejdere) er med en række udsagn vedr. aflåsning af anbragte borgeres bolig
som led i fuldbyrdelse af den strafferetlige foranstaltning efter Servicelovens § 137 j:
At det i dagligdagen
er let at vurdere, om
der er behov for at
aflåse en anbragt
borgerens bolig for
natten
Enig
Hverken enig eller
uenig
Uenig
Ved ikke
2
0
1
1
At det i dagligdagen
er let at vurdere, om
der er hjemmel til at
aflåse en anbragt
borgerens bolig for
natten
2
0
1
1
At det i dagligdagen
er let at vurdere,
hvornår aflåsning af
en anbragt borgers
bolig for natten skal
ophøre
1
0
2
1
N = 4. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med
databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Helt enig” og ”delvist enig” er kodet til ”enig” og ”delvist
uenig” og ”helt uenig” er kodet til ”uenig”- Svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er bibeholdt.
Tabel 35 I det følgende beder vi om, at der angives, hvor enige eller uenige personalet i boformen samlet
set (dvs. ledede og medarbejdere) er med en række udsagn vedr. indskrænkning i anbragte borgeres
brug af mobiltelefon eller internet efter Servicelovens § 137 g:
At det i dagligdagen
er let at vurdere, om
der er behov for at
indskrænke en an-
bragt borgers brug af
mobiltelefon eller in-
ternet
Enig
Hverken enig eller
uenig
Uenig
Ved ikke
0
0
3
1
At det i dagligdagen
er let at vurdere, om
der er hjemmel til at
indskrænke en an-
bragt borgers brug af
mobiltelefon eller in-
ternet
1
0
2
1
At det i dagligdagen
er let at vurdere,
hvornår en ind-
skrænkning i en an-
bragt borgers brug af
mobiltelefon eller in-
ternet skal ophøre
1
1
1
1
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0101.png
Rapport
1-38
N = 4. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med
databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Helt enig” og ”delvist enig” er kodet til ”enig” og ”delvist
uenig” og ”helt uenig” er kodet til ”uenig”- Svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er bibeholdt.
Tabel 36 Anvender boformen/anbringelsesstedet systematisk socialpædagogiske redskaber til:
Boformer efter Servicelovens
§ 108 (n = 4)
Forebyggelse af indgreb efter Servicelo-
vens § 137 g - § 137 j
Ja
Nej
4
0
0
4
0
0
4
Ved ikke / irrelevant
Opfølgning med borgeren, når der har
været iværksat et indgreb efter Servicelo-
vens § 137 g - § 137 j?
Ja
Nej
Ved ikke / irrelevant
Faglig opfølgning i forhold til personalet,
når der har været iværksat et indgreb
efter Servicelovens § 137 g - § 137 j
Ja
Nej
0
Ved ikke / irrelevant
0
Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108, 2015
Tabel 37: Hvor mange borgere/unge, bistandsværger, værger, pårørende eller andre repræsentanter for
den borger/den unge, som indgrebet vedrører, har gjort brug af klagemuligheden over afgørelsen?
Boformer
efter Servicelovens § 108
(n = 4)
Ingen
Ved ikke
3
1
Anbringelsessteder
Efter Servicelovens § 66
(n=1)
1
0
Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter servicelovens § 108, og anbringelsessteder efter ser-
vicelovens § 66, 2015.
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0102.png
Rapport
1-39
Figur 14: I hvilken grad vurderer I som personale i boformen, at muligheden for nedenstående tiltag
forhindrer, at den anbragte begår ny kriminalitet?
Indskrænke anbragtes brug af
mobiltelefon eller internet efter
servicelovens § 137 g
Undersøge anbragtes
opholdsrum og ejendele efter
servicelovens § 137 h
Inddrage anbragtes effekter
efter servicelovens § 137 i
Aflåse anbragtes bolig for natten
efter servicelovens § 137 j
29%
21%
21%
29%
21%
21%
29%
29%
36%
14% 21%
29%
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
14% 21%
21%
43%
0%
20%
40%
60%
80% 100%
N = 14. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med
databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Meget høj grad” og ”høj grad” er kodet til ”i høj grad” og
”lav grad” og ”meget lav grad” er kodet til ”i lav grad”- Svarkategorien ”hverken eller” er bibeholdt.
Tabel 38: I hvilken grad vurderer I som personale i boformen, at muligheden for nedenstående tiltag
forhindrer, at den anbragte begår ny kriminalitet?
Indskrænkelse af
anbragtes brug af
mobiltelefon eller
internet
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
3
0
1
0
Undersøgelse af
anbragtes op-
holdsrum eller
ejendele
2
1
1
0
Inddragelse af
anbragtes effekter
Aflåse an-
bragtes bolig
for natten
1
1
0
2
3
0
1
0
N = 4. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med
databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”I meget høj grad” og ”I høj grad” er kodet til ”I høj grad” og
”I lav grad” og ”I meget lav grad” er kodet til ”I lav grad”- Svarkategorien ”Hverken eller” er bibeholdt.
Figur 15: I hvilken grad vurderer I som personale på anbringelsesstedet at muligheden for at indskræn-
ke den anbragtes brug af mobiltelefon eller internet efter serviceloven § 137 g forhindrer, at den anbrag-
te begår ny kriminalitet?
38%
21%
24%
17%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
N = 29. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsessteder efter Servicelovens § 66, 2015.
I forbindelse med databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Meget høj grad” og ”høj grad” er kodet til
”i høj grad” og ”lav grad” og ”meget lav grad” er kodet til ”i lav grad”- Svarkategorien ”hverken eller” er
bibeholdt.
Tabel 39: I hvilken grad vurderer I som personale på anbringelsesstedet, at muligheden for at indskræn-
ke den anbragtes brug af mobiltelefon eller internet forhindrer, at den anbragte begår ny kriminalitet?
Indskrænkelse af anbragtes brug af mobiltelefon eller
internet
Error! Reference source not found.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0103.png
Rapport
1-40
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
0
0
1
0
N = 1. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsessteder efter servicelovens § 66 , 2015. I forbin-
delse med databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”I meget høj grad” og ”I høj grad” er kodet til ”I
høj grad” og ”I lav grad” og ”I meget lav grad” er kodet til ”I lav grad”- Svarkategorien ”Hverken eller” er
bibeholdt.
Figur 16: I hvilken grad vurderer I som personale på anbringelsesstedet at muligheden for at indskræn-
ke den anbragtes brug af mobiltelefon eller internet efter serviceloven § 137 g opretholder ro og sikker-
hed på anbringelsesstedet?
52%
17%
14%
17%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
N = 29. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsessteder efter Servicelovens § 66, 2015.
I forbindelse med databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Meget høj grad” og ”høj grad” er kodet til
”i høj grad” og ”lav grad” og ”meget lav grad” er kodet til ”i lav grad”- Svarkategorien ”hverken eller” er
bibeholdt.
Tabel 40: I hvilken grad vurderer I som personale i boformen, at muligheden for nedenstående tiltag
påvirker den faglige praksis på boformen?
Indskrænkelse af
anbragtes brug af
mobiltelefon eller
internet
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
2
1
1
0
Undersøgelse af
anbragtes op-
holdsrum eller
ejendele
2
1
1
0
Inddragelse af
anbragtes effekter
Aflåse an-
bragtes bolig
for natten
0
1
1
2
2
1
1
0
N = 4. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt boformer efter Servicelovens § 108, 2015. I forbindelse med
databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”I meget høj grad” og ”I høj grad” er kodet til ”I høj grad” og
”I lav grad” og ”I meget lav grad” er kodet til ”I lav grad”- Svarkategorien ”Hverken eller” er bibeholdt.
Figur 17: I hvilken grad vurderer I som personale på anbringelsesstedet at muligheden for at indskræn-
ke den anbragtes brug af mobiltelefon eller internet efter serviceloven § 137 påvirker den faglige praksis
på anbringelsesstedet?
14%
34%
24%
28%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
N = 29. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsessteder efter Servicelovens § 66, 2015.
I forbindelse med databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Meget høj grad” og ”høj grad” er kodet til
”i høj grad” og ”lav grad” og ”meget lav grad” er kodet til ”i lav grad”- Svarkategorien ”hverken eller” er
bibeholdt.
Tabel 41 I hvilken grad vurderer I som personale på anbringelsesstedet at muligheden for at indskrænke
den anbragtes brug af mobiltelefon eller internet efter serviceloven § 137 påvirker den faglige praksis på
anbringelsesstedet?
Indskrænkelse af anbragtes brug af mobiltelefon eller internet
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
Error! Reference source not found.
0
0
1
0
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 171: Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., fra social- og indenrigsministeren
1596912_0104.png
Rapport
1-41
N = 1. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsessteder efter Servicelovens § 66, 2015.
I forbindelse med databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Meget høj grad” og ”høj grad” er kodet til
”i høj grad” og ”lav grad” og ”meget lav grad” er kodet til ”i lav grad”- Svarkategorien ”hverken eller” er
bibeholdt.
Figur 18: I hvilken grad vurderer I som personale på anbringelsesstedet at muligheden for at indskræn-
ke den anbragtes brug af mobiltelefon eller internet efter serviceloven § 137 g har øget brugen af magt-
anvendelser efter Servicelovens kapitel 24 over for de unge, der er anbragt i henhold til en strafferetlig
afgørelse?
14%
31%
28%
28%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
N = 29. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsessteder efter Servicelovens § 66, 2015.
I forbindelse med databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Meget høj grad” og ”høj grad” er kodet til
”i høj grad” og ”lav grad” og ”meget lav grad” er kodet til ”i lav grad”- Svarkategorien ”hverken eller” er
bibeholdt.
Figur 19: I hvilken grad vurderer I som personale på anbringelsesstedet at muligheden for at indskræn-
ke den anbragtes brug af mobiltelefon eller internet efter serviceloven § 137 g har øget brugen af magt-
anvendelser efter Servicelovens kapitel 24 over for unge, hvis ophold på anbringelsesstedet ikke skyldes
en strafferetlig afgørelse?
10%
28%
31%
31%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
I høj grad
Hverken eller
I lav grad
Ved ikke
N = 29. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsessteder efter Servicelovens § 66, 2015.
I forbindelse med databehandlingen er svarkategorierne omkodet. ”Meget høj grad” og ”høj grad” er kodet til
”i høj grad” og ”lav grad” og ”meget lav grad” er kodet til ”i lav grad”- Svarkategorien ”hverken eller” er
bibeholdt.
Error! Reference source not found.