Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 168
Offentligt
1595307_0001.png
Flere socialt udsatte skal have gavn af naturen
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen er klar med otte mio.
kroner til sociale naturprojekter, der skal give udsatte og sårbare
grupper bedre livskvalitet gennem gode frilufts- og
naturoplevelser.
3. februar 2016
I Holbæk skal udsatte familier kunne komme ud at sejle og lave mad i
fællesskab. Og i Midtjylland får sårbare børn og børnefamilier nu
mulighed for at komme tæt på naturen, hvor de kan styrke selvtilliden
ved at prøve bueskydning eller træklatring. Det er bare nogle af tiltagene
i ni konkrete projekter, der nu får en kapitalindsprøjtning af miljø- og
fødevareminister Eva Kjer Hansen.
Projekterne har det tilfælles, at de gennem naturen kan være med til at
skabe bedre sundhed og selvtillid for socialt udsatte.
-Naturen byder på mange gode oplevelser, og et aktivt fritidsliv kan være
med til at knytte stærke sociale bånd. De ni udvalgte projekter har alle
fokus på nogle af de sårbare grupper, der sjældent bruger naturen. Dem
vil vi gerne gøre en forskel for, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer
Hansen.
Naturen som social løftestang
Forskning fra blandt andet Københavns Universitet viser, at socialt
udsatte er mindre fysisk aktive, de færdes mindre i naturen og føler sig
mere stressede end gennemsnitsbefolkningen. For eksempel besøger syv
ud af 10 husstande med en indkomst over 800.000 kroner naturen flere
end 11 gange årligt, mens det gør sig gældende for fire ud af 10
husstande med en indkomst på under 150.000 kroner.
- Vi ved, at naturen har en positiv indvirkning på familiers samvær og
hjælper dem til at få et mere aktivt friluftsliv. Jeg håber, at vi kan få flere
ud i naturen med projekterne, hvor erfarne foreninger, kommuner og
forskere står klar med deres ekspertise, siger Eva Kjer Hansen.
Den sociale naturpulje har modtaget i alt 65 ansøgninger fra foreninger,
kommuner og partnerskaber over det meste af Danmark. De ni udvalgte
projekter tildeles hver mellem 400.000 kroner og to mio. kroner og
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse af 3/2-16: "Flere socialt udsatte skal have gavn af naturen"
1595307_0002.png
forventes at blive iværksat i 2016.
De ni projekter, der modtager tilskud:
1. På rette kurs, Holbæk kommune
2. Naturen som social løftestang – udsatte borgere i Midtjylland,
kommunerne Ikast-Brande, Hedensted og Holstebro
3. Jump 4 Nature, Sorø kommune
4. Bevægelseslaboratoriet, Københavns Universitet
5. Multisti, Kolding Kommune
6. Junior friluftsguide: Mesterlæring og livsmestring med naturen som
virkelighed, Hjørring Kommune og foreningen Yxengaard
7. My Naturehood, Boligforeningen VIBO (Nivå nu)
8. KOM UD – netværk for de ’enestående’ unge, Mariager Fjord
9. Friluftsliv for krigsveteraner, Københavns Universitet
Læs mere om projekterne
Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Lillan Clemmensen, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf.: 91
35 69 97, e-mail:
[email protected]
Konst. kontorchef Ulrik Schack, Naturstyrelsen, tlf.: 25 62 78 31, e-mail:
[email protected]
Se nyheden på hjemmesiden