SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 166
Offentligt

Handicappolitisk Redegørelse 2016

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

Handicappolitisk Redegørelse 2016

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

Henvendelse om publikationen

kan ske til:

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

T 33 92 93 00

Elektronisk Publikation:

ISBN: 978-87-998580-3-3

Publikationen kan hentes på

Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

www.sim.dk

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

Om redegørelsen

Folketingets Ombudsmand har siden 2007 hvert år offentliggjort en redegørelse for sit arbejde med ligebehandling af menne-

sker med handicap. Et væsentligt bidrag til redegørelsen har været en oversigt over alle ministeriernes arbejde med handicap-

politiske initiativer i det forgangne år. I 2014 blev det besluttet, at opgaven med at udforme handicappolitiske redegørelser skulle

overgå til Ministeriernes Handicapudvalg med Social- og Indenrigsministeriet i spidsen i kraft af ministeriets handicapkoordine-

rende rolle.

Ministeriernes Handicapudvalg har besluttet at justere form og indhold i redegørelsen, så den bliver mere brugbar som redskab

for debat om udviklingen på handicapområdet. Det betyder blandt andet, at redegørelsen vil blive disponeret efter udvalgte

overordnede fokusområder, som afspejler handicapkonventionens målsætninger og principper. Til gengæld vil redegørelsen ik-

ke fremover fungere som et udtømmende katalog over alle handicappolitiske indsatser, store som små.

Udvalget har desuden besluttet, at redegørelsen fremover vil udkomme hvert andet år, i stedet for som hidtil hvert år.

De kommende redegørelser vil blandt andet tage afsæt i de foregående års arbejde med at fremme ligebehandling af menne-

sker med handicap, herunder en række initiativer som blev vedtaget af satspuljepartierne i forbindelse med udmøntningen af

satspuljen for 2014, og som indgik i den tidligere regerings handicappolitiske handlingsplan.

De kommende redegørelser vil også have fokus på implementeringen af FN’s Handicapkonvention og FN’s Handicapkomités

anbefalinger til forbedring af indsatsen for mennesker med handicap, som var opfølgning på eksaminationen af Danmark i sep-

tember 2014.

Denne publikation er den første redegørelse udarbejdet under de nye rammer, som Ministeriernes Handicapudvalg har fastlagt.

Redegørelsen er skrevet med bidrag fra og i samarbejde mellem en lang række ministerier, som alle har arbejdet for at fremme

handicappolitiske målsætninger om et inkluderende samfund og lige muligheder for alle.

Redegørelsen er bygget op om ni centrale fokusområder, hvor man kan læse om tankerne bag hvert af de overordnede fokus-

områder samt om udvalgte centrale initiativer i de enkelte ministerier, som er igangsat eller afsluttet i 2014-15 for at understøtte

arbejdet med det pågældende fokusområde. For hvert fokusområde præsenteres mål og centrale initiativer på de enkelte områ-

der.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

Indhold

Om redegørelsen .............................................................................................. 5

1. Indledning.................................................................................................... 8

2. Bevidstgørelse og bekæmpelse af diskrimination ............................... 10

Indsats mod diskrimination ............................................................................ 10

Flyt holdninger og bekæmp fordomme ................................................................ 11

3. Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet .... 12

Nye Alliancer ....................................................................................................... 12

Indførelse af fremtidsfuldmagter .......................................................................... 13

Frivillig faglighed .................................................................................................. 13

Udvidelse af kredsen af stemmeberettigede ........................................................ 13

4. Fysisk og digital tilgængelighed ............................................................. 14

4.1. Fysisk tilgængelighed ................................................................................... 14

Tilgængelighed i almene boliger og bedre bolignære byrum ............................... 14

Tilgængelighedsmærkning af museer .................................................................. 16

Tilgængelighed ved folkekirkens kirker og kirkebygninger ................................... 16

Tog, infrastruktur og letbaner med god tilgængelighed ........................................ 16

4.2. Digital tilgængelighed ................................................................................... 17

Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger .................................... 17

Klart fokus på it-tilgængelighed............................................................................ 17

Bedre tilgængelighed på skat.dk.......................................................................... 18

Synstolkning og tekstning af nye danske film ...................................................... 18

Udvikling af handicapvenlig applikation med varslinger

fra myndigheder påbegyndt ................................................................................. 18

5. Lige adgang til uddannelse ..................................................................... 19

Inklusion i grundskolen ........................................................................................ 19

Kvalitetsudvikling i ungdomsuddannelserne ........................................................ 21

Gennemgang af eksisterende støtteordninger ..................................................... 23

Undervisning af konfirmander med særlige behov ............................................... 23

6. Flere i arbejde ........................................................................................... 24

Flere i arbejde...................................................................................................... 24

7. Fremme af sundhed ................................................................................. 27

Fokus på sundhed ............................................................................................... 27

8. Mødet med det offentlige system ........................................................... 29

Bestemmelser om indfødsret ............................................................................... 29

Mestringsstøtte til familier med børn med handicap ............................................. 30

Mestringskurser for mennesker med udviklingshæmning .................................... 31

Styrket indsats for danske veteraner ................................................................... 31

Styrkelse af de kommunale handicapråd ............................................................. 31

Den nationale koordinationsstruktur .................................................................... 32

Taskforce på handicapområdet ........................................................................... 32

Et nyt socialtilsyn ................................................................................................. 32

Bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet ................................ 32

9. Viden og dataindsamling ......................................................................... 34

Jobcentrenes registrering af oplysninger om bevilling af

personlig assistance og hjælpemidler .................................................................. 34

SFIs undersøgelse Handicap og beskæftigelse ................................................... 35

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

Metaevaluering af handicapprojekter i perioden 2005-2013 ................................ 35

Måling af inklusion ............................................................................................... 35

Undersøgelser af handicappedes sundhedstilstand ............................................ 35

De kommunale serviceindikatorer ........................................................................ 36

Pilotprojekt om indsatser i botilbud for voksne med udviklingshæmning .............. 36

Strategi for viden om sociale metoder på handicapområdet ................................ 36

Vejledende, faglige forløbsbeskrivelser ............................................................... 37

Generering af ny viden om ADHD ....................................................................... 37

10. Internationalt samarbejde ........................................................................ 38

Ratifikation af den valgfri protokol til FN’s konvention om rettigheder

for personer med handicap .................................................................................. 38

Internationalt arbejde ........................................................................................... 39

Rådskonklusioner sætter fokus på handicapvenlig katastrofehåndtering ............. 40

Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 ....................................... 40

Nye verdensmål og indikatorer ............................................................................ 40

Redaktionen er afsluttet januar 2016.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

1. Indledning

Dansk handicappolitik skal være med til at understøtte en samfundsudvikling, hvor børn, unge og voksne med handicap har

samme ansvar for eget liv som alle andre samfundsborgere og samme muligheder for at udnytte deres potentialer på lige fod

med alle andre. Det langsigtede mål er at skabe et inkluderende og mangfoldigt samfund baseret på respekt for forskellighed,

og hvor der støttes op om den enkeltes ressourcer og muligheder. Men også et samfund, hvor ansvar og muligheder balance-

rer, og hvor den enkelte gør sit til at deltage i og bidrage til fællesskabet.

Denne redegørelse er et vigtigt element i arbejdet med at nå dette mål. Redegørelsen er med til at fastholde et fokus på områ-

det, der kan føre til vigtige og nødvendige diskussioner og ikke mindst sikre, at arbejdet med inklusion og ligebehandling af

mennesker med handicap hele tiden udvikles og forbedres.

En vigtig ramme for arbejdet er FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap. Konventionen skal fremme, be-

skytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder på lige fod med andre samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed.

Handicapkonventionen indeholder et princip om progressiv implementering af de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

og kan betragtes som et dynamisk redskab, der bidrager til at sikre en fortsat udvikling af området med henblik på fuld opnåelse

af de rettigheder, der er fastsat i konventionen – inden for de rammer, samfundsudviklingen og samfundsøkonomien sætter

Konventionen trådte i kraft i Danmark den 23. august 2009.

Redegørelsen er disponeret efter ni centrale fokusområder, som er udvalgt med afsæt i de bærende principper i FN’s handicap-

konvention:

Bevidstgørelse og bekæmpelse af diskrimination

Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet

Fysisk og digital tilgængelighed

Lige adgang til uddannelse

Flere i arbejde

Fokus på sundhed

Mødet med det offentlige system

Viden og dataindsamling

Internationalt samarbejde

Hvert fokusområde indledes med et kort resumé af de for fokusområdet vigtigste relevante artikler i FN’s Handicapkonvention.

Derefter præsenteres mål og centrale initiativer på de enkelte områder.

Den 23. og 24. september 2014 blev Danmark for første gang eksamineret af FN’s handicapkomité. Eksaminationen skete som

opfølgning på Danmarks første landerapport (2011) og efterfølgende skriftlig besvarelse af de såkaldte ”list of issues” i juni

2014. Eksaminationen resulterede i komiteens ”Concluding Observations” (anbefalinger) til, hvordan Danmark kan styrke i m-

plementeringen af FN’s handicapkonvention. De modtagne anbefalinger indeholder både ros, men også 30 anbefalinger til

hvordan Danmark fremover kan styrke implementeringen. Anbefalingerne er offentliggjort på Social- og Indenrigsministeriets

hjemmeside.

Danmark skal rapportere til komitéen igen senest den 24. august 2019. Her skal der blandt andet indgå svar og status vedr. an-

befalingerne. De berørte ministerier er dog allerede i gang med at se på komiteens anbefalinger.

Derudover har Ministeriernes Handicapudvalg besluttet løbende at drøfte anbefalingerne fra FN’s handicapkomité, ligesom ud-

valget vil sørge for at inddrage handicaporganisationer og andre relevante parter. Således har Danske Handicaporganisationer,

Institut for Menneskerettigheder og Det Centrale Handicapråd deltaget i det første møde i Ministeriernes Handicapudvalg i 2015

for at give deres input til udvalgets videre arbejde med anbefalingerne.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

Ministeriernes Handicapudvalg er et tværministerielt udvalg med Social- og Indenrigsministeriet som formand. Alle ministerier

har en plads i udvalget. Det overordnede formål med Ministeriernes Handicapudvalg er at medvirke til at skabe en sammen-

hængende handicappolitisk indsats i overensstemmelse med regeringens mål og visioner, herunder skabe sammenhæng i re-

geringens initiativer.

Det er endvidere et formål for udvalget at være et forum for håndtering af tværgående udfordringer, videndeling, netværksska-

belse og sparring om aktuelle handicappolitiske forhold, herunder den fortsatte implementering af FN’s handicapkonvention.

Endelig er det et formål at skabe et forum for dialog med interessenter og civilsamfundsaktører omkring aktuelle handicappoliti-

ske temaer.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

2. Bevidstgørelse og bekæmpelse af dis-

krimination

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i det forgangne år, og som i overve-

jende grad kan relateres til FN’s handicapkonventions artikel 5: Lighed og ikke-diskrimination og artikel 8: Bevidstgørelse.

Det følger af artikel 5, at deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven, og at personer med handicap skal sikres lige og effektiv retlig be-

skyttelse imod diskrimination af enhver grund. Derfor skal deltagerstaterne tage alle passende skridt til at sikre, at der tilvejebringes rimelig til-

pasning.

Det følger af artikel 8, at deltagerstaterne forpligter sig til at vedtage umiddelbare effektive og passende foranstaltninger til at øge bevidstheden i

samfundet om personer med handicap, at bekæmpe stereotyper, fordomme m.v. og at fremme bevidstheden om evner hos og bidrag fra perso-

ner med handicap. Foranstaltningerne kan bl.a. omfatte effektive offentlige bevidstgørende kampagner og fremme - på alle niveauer i uddannel-

sessystemet - af en holdning af respekt i forhold til de rettigheder, der tilkommer personer med handicap.

Der vil fra centralt hold fortsat være fokus på at modvirke diskrimination samt beskytte og fremme menneskerettigheder for

mennesker med handicap.

Samtidig er det vigtigt at arbejde for at øge bevidstheden i samfundet om mennesker med handicap og skabe respekt for de ret-

tigheder og den værdighed, der tilkommer dem. Det er vigtigt at bekæmpe stereotyper og fordomme og fremme en positiv hold-

ning og større samfundsmæssig bevidsthed om og blandt mennesker med handicap.

Men arbejdet med at flytte denne dagsorden er en langvarig proces, som kræver løbende opmærksomhed. Det Centrale Handi-

capråd vil i begyndelsen af 2016 præsentere et udspil til en holdningsstrategi, som skal fremme en positiv holdningsændring i

samfundet og forbedre grundlaget for et ligeværdigt møde mellem mennesker med og uden handicap i alle samfundets sfærer.

Nedenfor præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om temaet: Bevidstgørelse og bekæmpelse af

diskrimination.

Indsats mod diskrimination

Social- og Indenrigsministeriet/Ankestyrelsen

I 2014 blev der nedsat en Enhed for Antidiskrimination for

at sætte fokus på diskrimination og forskelsbehandling –

både i forhold til nydanskere og mennesker med handicap.

På handicapområdet har enheden hidtil arbejdet med at

kortlægge befolkningens holdninger og handlinger i relation

til handicap, dokumenteret oplevet og faktisk diskrimination

for personer med handicap og belyst hvilke faktorer, som

er afgørende for at personer med handicap er i arbejde.

Der er udarbejdet formidlingsmateriale rettet mod arbejds-

pladser og personer med handicap.

Som følge af regeringsskiftet blev enheden opløst, men ar-

bejdet på handicapområdet fortsættes som planlagt til og

med 2016.

Antidiskriminationsindsatsen vil fortsat være forankret i An-

kestyrelsen med tæt inddragelse af Socialstyrelsen i for-

hold til konkret opgavevaretagelse og ligeledes Social- og

Indenrigsministeriet i forhold til de mere overordnede drøf-

telser af indsatsen. En arbejdsgruppe bestående af med-

arbejdere fra Ankestyrelsen, Socialstyrelsen og Social- og

Indenrigsministeriet vil se på, hvilke initiativer der skal

igangsættes i 2016.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

Flyt holdninger og bekæmp

fordomme

Social- og Indenrigsministeriet

Det Centrale Handicapråd er blevet sat i spidsen for et ar-

bejde, som skal munde ud i et oplæg til en flerårig strategi,

der skal fremme en positiv holdningsændring i samfundet

og forbedre grundlaget for et ligeværdigt møde mellem

mennesker med og uden handicap i alle samfundets sfæ-

rer. Holdningsstrategien er offentliggjort 28. januar 2016.

Initiativet er finansieret af satspuljen for 2014.

Som led i arbejdet med strategien er der gennemført for-

skellige aktiviteter. I 2014 er der blandt andet afholdt dia-

logaktiviteter på Folkemødet på Bornholm og offentliggjort

en foranalyse om holdningsundersøgelser vedrørende

handicap.

Omkring årsskiftet 2014/2015 er der gennemført et eksplo-

rativt feltarbejde om hverdagen som ung med et handicap.

Feltarbejdet omfattede et møde mellem de unge med han-

dicap og unge udøvende kunstnere, som efterfølgende ud-

formede tre kunstværker på basis af mødet. Værkerne

mm. kan ses på www.kunstneriskeblikke.dk.

I begyndelsen af 2015 blev der endvidere igangsat en ny

kortlægning af holdninger om handicap. Kortlægningen har

fokus på danskernes syn på mennesker med handicaps

deltagelse i arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige og so-

ciale sammenhænge.

Kortlægningen ”Befolkningens holdninger og handlinger i

relation til personer med handicap” er offentliggjort ultimo

januar 2016 og er en vigtig brik i forarbejdet til en ny hold-

ningsstrategi, der skal flytte holdninger og bekæmpe for-

domme.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

3. Retten til et selvstændigt liv og til at

være inkluderet i samfundet

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i det forgangne år, og som i overve-

jende grad kan relateres til FN’s handicapkonventions artikel 19: Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet, artikel 29: Del-

tagelse i det politiske og offentlige liv samt artikel 30: Deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt.

I henhold til artikel 19 anerkender deltagerstaterne, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder

som andre, og deltagerstaterne skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at ny-

de denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet.

I henhold til artikel 29 skal deltagerstaterne sikre personer med handicap politiske rettigheder og mulighed for at nyde dem på lige fod med an-

dre, herunder sikre at personer med handicap har ret til og mulighed for at afgive deres stemme og modtage valg.

Civilsamfundet er indgang til ligeværdige møder mellem mennesker med og uden handicap, og deltagelse i civilsamfundets

mange fællesskaber er en af de vigtigste veje til øget inklusion og mangfoldighed i samfundet. Det er derfor vigtigt at understøt-

te, at mennesker med handicap kan deltage på lige fod med andre i samfundet.

For det enkelte menneske med handicap handler deltagelse også om at kende og bruge sine rettigheder. Derfor skal menne-

sker med både fysiske og kognitive handicap understøttes i at deltage som aktive samfundsborgere i de mange aktiviteter, det

danske samfund har at byde på.

For at fremme disse dagsordner vil der i de kommende år særligt blive sat fokus på at styrke medborgerskab og inklusion af

mennesker med handicap i civilsamfundet. Det skal blandt andet ske gennem nye alliancer mellem handicaporganisationerne

og civilsamfundet.

Derudover forventer regeringen at fremsætte et lovforslag, som skal styrke retten til selvbestemmelse og øge borgernes mulig-

hed for at bevare indflydelse på eget liv og fremtidige forhold trods sygdom eller anden svækkelse ved at give den enkelte bor-

ger mulighed for selv at udpege en eller flere fremtidige repræsentanter (fremtidsfuldmægtige) i økonomiske og personlige for-

hold, hvis borgeren på et tidspunkt ikke længere vil have evne til selv at varetage sine forhold.

Endelig forventer regeringen at fremsætte et lovforslag, hvorefter kredsen af stemmeberettigede til kommunale og regionale

valg og Europa-Parlamentsvalg udvides, således at denne også vil omfatte personer, der er under værgemål med fratagelse af

den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om temaet: Retten til et selvstændigt

liv og til at være inkluderet i samfundet.

Nye Alliancer

Social- og Indenrigsministeriet/Social-

styrelsen

Med henblik på at styrke medborgerskab og inklusion af

mennesker med handicap i civilsamfundet, nedsatte Soci-

alstyrelsen i april 2015 en tænketank, som har til opgave at

udforme en strategi for nye alliancer mellem handicapor-

ganisationerne og det øvrige civilsamfund. Formanden for

Danske Handicaporganisationer og formanden for Frivillig-

rådet står i spidsen for tænketankens arbejde.

Med målsætningen om at understøtte samskabelsesdags-

ordenen på handicapområdet ønsker formandskabet i Nye

Alliancer at bruge handicaporganisationernes og det øvrige

civilsamfunds kompetencer til at bygge bro mellem menne-

sker med handicap og den frivillige verden.

Tænketanken er udpeget af formandskabet og består af

medlemmer fra en række danske frivillige foreninger og in-

teresseorganisationer samt øvrige videnshavere.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

Tænketankens arbejde forventes afsluttet foråret 2016.

Tænketanken vil have fokus på at skabe et mere rummeligt

deltagelsesbegreb, og med udgangspunkt heri skal tænke-

tanken udarbejde en strategi med konkrete initiativer til,

hvordan mennesker med og uden handicap i fællesskab

kan deltage i f.eks. frivilligt arbejde eller foreningsliv.

Socialstyrelsen står for sekretariatsbistand og dokumenta-

tion af tænketankens arbejde.

Puljen blev genudmeldt i starten af 2015 og udmøntet lige

før valget 2015. Pt. afprøves Socialt Udviklingscenter SUS’

metode om it-frivillige på andre områder end it i to kommu-

ner (København og Fredericia). Afprøvningen dokumente-

res gennem hele forløbet og evalueres, når afprøvningen

er gennemført. Afprøvningen løber frem til 2017.

Projektet er en del af satspuljeaftalen for 2014.

Indførelse af fremtidsfuldmagter

Justitsministeriet

For at styrke retten til selvbestemmelse og øge borgernes

mulighed for at bevare indflydelse på eget liv og fremtidige

forhold trods sygdom eller anden svækkelse forventer re-

geringen at fremsætte et lovforslag om fremtidsfuldmagter i

folketingssamlingen 2015-2016.

Fremtidsfuldmagtsordningen vil være et enkelt og privatret-

ligt alternativ til værgemål. Ordningen vil give den enkelte

borger mulighed for selv at udpege en eller flere fremtidige

repræsentanter (fremtidsfuldmægtige) i økonomiske og

personlige forhold, som skal træde til, hvis borgeren på et

senere tidspunkt som følge af sygdom, svækket mental

funktion eller helbred eller lignende ikke længere selv har

evne til at varetage sine forhold. Ordningen vil derved til-

godese behovet hos personer, der f.eks. får en diagnose,

hvorefter det kan forudses, at de på et tidspunkt ikke læn-

gere vil have evne til selv at varetage deres forhold.

Indførelse af en fremtidsfuldmagtsordning bygger bl.a. på

en anbefaling fra Europarådet om fremtidsfuldmagter.

Udvidelse af kredsen af stemme-

berettigede

Social- og Indenrigsministeriet

Det følger af grundloven, at personer, der er umyndiggjor-

te, ikke har valgret til Folketinget og dermed heller ikke til

folkeafstemninger. På den baggrund vil anbefalingen om at

give valgret til landsdækkende valg og folkeafstemninger til

personer, der er under værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, alene kunne

imødekommes til kommunale og regionale valg og Europa-

Parlamentsvalg.

Af regeringens lovprogram fremgår på den baggrund, at

der i folketingssamlingen 2015-2016 vil blive fremsat et lov-

forslag om at give valgret til personer, der er under vær-

gemål med fratagelse af den retlige handleevne efter vær-

gemålslovens § 6, til kommunale og regionale valg og Eu-

ropa-Parlamentsvalg. En sådan lovændring kræver dog, at

der forinden er tilvejebragt et ordentligt beslutningsgrund-

lag i form af en nærmere undersøgelse af, hvilken person-

kreds det i givet fald er, man vil give valgret til, og konse-

kvenserne heraf. Social- og Indenrigsministeriet har på den

baggrund udarbejdet en nærmere undersøgelse af person-

kredsen, der er under værgemål med fratagelse af den ret-

lige handleevne efter værgemålslovens § 6.

Det bemærkes videre, at Folketinget netop har 1. behand-

let et beslutningsforslag (B 32), hvori det blandt andet fore-

slås, at personer, der har behov for hjælp til stemmeafgiv-

ningen, fremover selv skal kunne vælge, om der ud over

en personligt udpeget hjælper ligeledes skal medvirke en

myndighedsperson ved stemmeafgivningen. Efter gælden-

de ret skal hjælp til stemmeafgivningen altid ydes af to per-

soner – enten af to myndighedspersoner eller af én myn-

dighedsperson og én personligt udpeget hjælper. Regerin-

gen har tilsluttet sig forslaget, og regeringen vil derfor

fremsætte lovforslag herom i næste folketingssamling

(2016-2017).

Frivillig faglighed

Social- og Indenrigsministeriet/Social-

styrelsen

Der er blevet oprettet en pulje, som skal styrke og kvalifice-

re den frivillige indsats på handicapområdet ved at gøre

brug af frivilliges særlige kompetencer.

Socialstyrelsen har i starten af 2014 gennemført en videns-

og erfaringsopsamling af nationale og internationale erfa-

ringer på handicapområdet med frivillig faglighed, herunder

de anvendte metoder på området. I efteråret 2014 er der

udmeldt en ansøgningspulje.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

4. Fysisk og digital tilgængelighed

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i det forgangne år, og som i overve-

jende grad kan relateres til FN’s handicapkonventions artikel 9: Tilgængelighed og artikel 11: Risikosituationer og humanitære nødsituationer.

I henhold til artikel 9 skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har ad-

gang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi

og -systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives offentligheden.

I henhold til artikel 11 skal deltagerstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre personer med handicap beskyttelse og sikkerhed i

risikosituationer.

Mennesker med handicap bør så vidt muligt sikres lige adgang til fysiske omgivelser og transportmidler, lige adgang til informa-

tion, kommunikation samt øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for offentligheden. Tilgængelighed handler både om at fjerne

fysiske barrierer og om at sikre, at informationer og kulturtilbud er tilgængelige for både mennesker med fysiske og med kogniti-

ve handicap.

Det kan for eksempel helt konkret dreje sig om adgang til skoler, arbejdspladser, sundhedstilbud, fritidsaktiviteter, idræt, fjern-

synsprogrammer og museer eller om adgang til digitale løsninger, ny teknologi og hjælpemidler til en overkommelig pris. Mulig-

heden for at leve et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold på lige fod med alle andre er tæt forbundet med til-

gængelighed.

Der vil også fremover blive arbejdet for at fremme tilgængeligheden for mennesker med handicap. I de kommende år vil der så-

ledes blandt andet blive sat fokus på øget tilgængelighed i almene boliger, samt hvordan der kan opbygges et sæt tidssvarende

og fremadrettede bestemmelser om tilgængelighed i byggeriet. Derudover vil der blive arbejdet for at forbedre den digitale til-

gængelighed blandt andet ved at sikre, at obligatoriske digitale løsninger lever op til en række brugervenligheds- og tilgænge-

lighedskrav, og at borgere med handicap får den rette hjælp og vejledning til at kommunikere digitalt med det offentlige.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om temaet: Fysisk og digital tilgæn-

gelighed.

4.1. Fysisk tilgængelighed

Tilgængelighed i almene boliger

og bedre bolignære byrum

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Nem adgang til viden om tilgængelighed

Der er i perioden fra februar 2014 til april 2015 gennemført

en undersøgelse af, hvordan tilgængeligheden i bygninger

og andre fysiske faciliteter bedre kan registreres. Undersø-

gelsen skal danne baggrund for initiativer, der skal gøre

det nemmere for personer med handicap at orientere sig

om tilgængeligheden i det bolignære byrum. På baggrund

af undersøgelsen er der udarbejdet en rapport ”Bedre regi-

strering af tilgængelighed i og omkring bygninger – En ana-

lyse af mulighederne”, der er offentliggjort på uibm.dk.

Øget tilgængelighed i almene boliger

Den tidligere regering indgik i november 2014 en boligafta-

le med en række af Folketingets partier om anvendelsen af

Landsbyggefondens midler og effektivisering af den alme-

ne boligsektor. Aftalen dækker perioden 2015-2020.

Som led i aftalen blev det besluttet at forhøje andelen af

Landsbyggefondens investeringsramme, der målrettes til

forbedret tilgængelighed i forbindelse med renovering af

almene boliger, fra 200 til 400 mio. kr. årligt i aftaleperio-

den.

Bedre bolignære byrum

Der er blevet iværksat en undersøgelse af kommunernes

arbejde med universelt design, når der etableres og reno-

veres bolignære byrum. Universelt design tilgodeser, at al-

le mennesker uanset alder, køn og fysiske eller kognitive

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

funktionsnedsættelser skal kunne benytte samme faciliteter

på lige fod.

Undersøgelsens resultater kan give inspiration til mulighe-

der for at understøtte kommunernes arbejde med univer-

selt design.

Projektet er påbegyndt i april 2015 og afsluttet oktober

2015.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet udgav des-

uden i oktober 2015 rapporten "Tilgængelighed til eksiste-

rende boliger i provinsbyen", der omhandler, hvordan man

kan forbedre adgangen til eksisterende boliger i provinsby-

erne for personer med handicap. Problemstillingen bliver

belyst med ni cases fra fire provinsbyer.

rådgivning, best-practice samt gode eksempler på området

”tilgængelighed og universelt design” inden for det bygge-

de miljø.

Portalen skal dermed fungere som et vigtigt redskab for

bygherrer, rådgivere og brugere i forbindelse med både

idéudvikling, projektering og drift på tilgængelighedsområ-

det.

Portalen blev offentliggjort i en 1. generations udgave i for-

året 2015 og vil løbende blive udviklet.

Tilgængelighedspuljen

Energistyrelsen har siden 2007 administreret en tilgænge-

lighedspulje. Puljen er i forbindelse med regeringsskiftet

overgået til Trafik- og Byggestyrelsen.

Ved satspuljeforhandlingerne i 2014 blev det aftalt at vide-

reføre ordningen i yderligere 4 år. Der er således afsat

midler til en tilgængelighedspulje på i alt 32 mio. kr. i perio-

den 2015-2018.

Puljens formål er at sikre, at der løbende arbejdes med til-

gængelighedsforbedringer, så handicappede kan deltage i

alle dele af samfundslivet på lige fod med andre.

Der er afsat 8 mio. kr. til puljen i 2015.

Puljen kan søges af kommunale, regionale og andre offent-

lige institutioner. Tilskud fra puljen skal gives til konkrete

tilgængelighedsforbedringer i eksisterende offentlige byg-

ninger med borgerrettet servicefunktion.

Der

er:



blev i 2014 givet tilskud til følgende bygningskategori-

Rådhuse og forvaltningsbygninger

Sundhedsklinikker

Kultur- og medborgerhuse

Institutioner

Kirker

Skoler

Øget fokus på bygningsreglementets

tilgængelighedskrav

Transport- og Bygningsministeriet

En analyse af de gældende regler i bygningsreglemen-

tet.

Tidligere SBi-projekter om tilgængelighedsreglerne i byg-

gelovgivningen har vist, at parterne i byggeriet oplever bar-

rierer i forhold til at skabe innovative tilgængelighedsløs-

ninger. Projekterne har ligeledes vist, at der er manglende

kendskab til de bagvedliggende værdier i den gældende

lovgivning.

Analysen skal derfor undersøge, hvilke konkrete barrierer

byggeriets parter møder for at skabe løsninger for tilgæn-

gelighed og universelt design. Analysen skal desuden be-

lyse, hvilke ønsker der er til et sæt fleksible rammer, der

kan understøtte tilgængelighed og universelt design med

henblik på at øge niveauet i det danske byggeri samt sikre

gode og velfungerende løsninger af funktionel og høj arki-

tektonisk kvalitet.

Projektet skal opstille en række mulige modeller for, hvor-

dan der kan opbygges et sæt tidssvarende og fremadrette-

de bestemmelser om tilgængelighed i byggeriet.

Projektet ventes færdig i marts 2016.

Der blev i 2014 givet tilskud på i alt 8,4 mio. kr. til de nævn-

te bygningskategorier.

Tilgængelighedsindsats på SBi

Med en bevilling fra satspuljen på 3,5 mio. kr. pr. år i perio-

den fra 1.1.2014 til 31.12.2017 videreføres og udvikles

SBi's tilgængelighedsrådgivning.

Rådgivningsindsatsen vil fremover ske med et ændret fo-

kus på udvikling af en digital tilgængelighedsplatform, der

suppleres med afholdelse af kurser og oplæg for relevante

aktører som f.eks. kommunale byggesagsbehandlere, arki-

tekter og ingeniører.

Rådgivningsindsatsen vil fremover ske med henblik på at

opnå en højere grad af tilgængelighed i byggeriet, gennem

En styrket informationsindsats

Projektets overordnede formål er at sikre, at de til enhver

tid gældende lovgivningsmæssige krav til tilgængelighed i

det byggede miljø efterleves med henblik på at mindske fejl

i byggeprocessen og dermed højne kvaliteten af tilgænge-

ligheden og undgå fordyrende ekstraomkostninger.

Målet er derfor at udvikle og iværksætte en robust og frem-

tidssikret webportal rettet mod byggeriets forskellige parter.

Portalen skal give samlet adgang til lovgivning, forskning,

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

formidling af tekniske løsninger og af gode eksempler på

opnåelse af en øget tilgængelighed.

SBi's fremtidige rådgivning vil være koncentreret om bredt

baseret rådgivning, der erstatter direkte og ofte telefonisk

rådgivning i forbindelse med konkrete projekter.

SBi' s tilgængelighedsindsats fokuserer på at udbrede

kendskab til og forståelse for tilgængelighedsområdet i for-

hold til det gældende regelsæt.

Det sker ved fortsat at understøtte udvikling af regler og

krav i byggelovgivningen, så det sikres, at gældende regler

bedst muligt fremmer øget og ligeværdig tilgængelighed i

byggeriet.

Herudover gennemfører SBi en forskningsindsats på til-

gængelighedsområdet, der er nødvendig for at understøtte

myndighedsbetjeningen om tilgængelighed.

Forskningsindsatsen fokuserer på nye løsninger, anven-

delsen af ny teknik, udenlandske erfaringer og på at af-

dække vigtige barrierer for opnåelse af øget tilgængelighed

for alle.

Endelig gennemfører SBi en indsats indenfor formidlings-

og undervisningsopgaver, hvilket i den forgangne periode

har medvirket til at øge kendskabet til og viden om tilgæn-

gelighed betragteligt.

er iværksat og gennemført. Der er fortsat fokus på handi-

cappedes adgang til folkekirkens bygninger i forbindelse

med nybyggeri og ved restaurering, og landets stifter har

oplyst ministeriet om flere nye tiltag i 2014.

Specifikt nævner landets stifter tilgængelighedstiltag i form

af forbedring af indgange ved kirker, herunder niveaufrie

indgange eller ramper, etablering af elektrisk dørlås og

pumpe ved våbenhus og flisebelægning fra kirkegårdslåge

til kirkedør. Flere stifter har oplyst om indretning eller etab-

lering af handicaptoiletter ved tjenstlige lokaler i præstebo-

liger og i bygninger på og ved kirkegårde.

Generelt er det stifternes indtryk, at såvel menighedsråd

som provstiudvalg og deres rådgivere har fokus på tilgæn-

gelighed for mennesker med handicap.

Tog, infrastruktur og letbaner

med god tilgængelighed

Transport- og Bygningsministeriet

Inden for Transportministeriets ressort er der sat en række

projekter og initiativer i gang, der vil forbedre tilgængelig-

heden i den kollektive trafik for mennesker med handicap.

Konkret er der indgået en ny kontrakt med DSB, hvor DSB

forpligtes til at yde en bedre og mere fleksibel assistance til

personer med nedsat mobilitet, og der etableres nye til-

gængelige letbaner.

Derudover er der på EU-niveau besluttet nye fælles regler

for tilgængelighed til jernbanen, som blandt andet indebæ-

rer, at der skal udarbejdes en national handlingsplan for til-

gængeligheden til jernbanen i Danmark.

Tilgængelighedsmærkning af

museer

Kulturministeriet

Kulturministeriet har bedt foreningen God Adgang om at

gennemgå statslige og statsanerkendte museers tilgænge-

lighed ud fra en standardiseret skala fra 1-7 for syv typer

handicap. Kampagnen har været med til at sikre, at der i

dag er 162 God Adgang-mærkede statslige og statsaner-

kendte museer. I gennemsnit har museerne opnået 4,5

mærker. Museerne er samtidig blevet vejledt i, hvordan til-

gængeligheden kan forbedres.

Kampagnen er afsluttet.

Letbaner

Letbaner er som udgangspunkt meget tilgængelige, med

lave, rampebetjente perroner, niveaufri ind- og udstigning,

gode flexarealer i letbanetogene mv.

For at sikre, at de mest optimale tilgængelighedsløsninger

vælges, er der i alle letbaneprojekter inddraget et tilgænge-

lighedsråd, tilgængelighedspanel og/eller tilgængeligheds-

konsulenter.

Projekterne i Aarhus, Odense og Ring 3 følges således af

repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer eller

de lokale handicap- og ældreråd, som deltager i dialogen

om de forskellige tilgængelighedsløsninger.

Tilgængelighed ved folkekirkens

kirker og kirkebygninger

Kirkeministeriet

Menighedsrådene har mulighed for at få midler til tilgænge-

lighedsprojekter til offentligt byggeri, og adskillige projekter

Trafikkontrakt med DSB

Der er indgået en ny kontrakt med DSB for perioden 2015-

2024, hvor assistancen til personer med handicap er langt

bedre og mere fleksibel end den er i dag. DSB forpligtes til

at tilbyde en assistance, hvor varslingstiden nedsættes

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

markant i forhold til i dag. Således blev varslingstiden i ef-

teråret 2015 nedsat fra 48 timer til 24 timer, og der blev sik-

ret døgnbemanding af kundecentret. Varslingstiden redu-

ceres yderligere til 12 timer, så snart det er praktisk muligt.

Hermed yder DSB en assistance, som er langt bedre end

EU-kravene på området.

Kontrakten med DSB viderefører endvidere en varsling for

assistance på Kystbanen på 2 timer på de afgange, som

betjenes af handicapegnet materiel (med lavgulv), når

denne integreres i den forhandlede kontrakt. Det betyder,

at vilkårene for passagererne på Kystbanen ikke forringes.

I forbindelse med anskaffelsen af fremtidens tog er det af-

gørende, at der investeres i velafprøvet standardmateriel.

Fremtidens tog vil desuden leve op til gældende krav om

tekniske specifikationer for personer med reduceret mobili-

tet fastsat i EU

jer i forhallen på Københavns Hovedbanegård og elevato-

rer på Tinglev Station.

Når disse to projekter er gennemført, tages der endeligt

stilling til, om der er tilstrækkelige midler tilbage i puljen til

at etablere en elevator til spor 13 på Østerport Station.

4.2. Digital tilgængelighed

Afprøvning af fremtidens

velfærdsteknologiske løsninger

Finansministeriet/Digitaliseringsstyrelsen

Hvert år i perioden 2014-2016 ydes tilskud til ét til tre af-

prøvnings- eller storskalaprojekter til evaluering af tvær-

kommunale og –regionale projekter inden for digital vel-

færd på socialområdet, herunder handicapområdet. Evalu-

eringer af projekterne skal afdække effektiviseringspotenti-

ale, omkostninger og eventuel ændring af kvalitet i ser-

vicen samt brugeres og medarbejderes vurderinger af tek-

nologien. Efter gennemførelse af første ansøgningsrunde

er der uddelt tilskud til følgende tre projekter:



Online bostøtte (Aalborg Kommune)



Sensorgulv på plejecentre (Hillerød Kommune)



Velfærdsteknologi i plejebolig (Aarhus Kommune).

Togfonden.dk

Den tidligere regering indgik den 14. januar 2014 Aftale om

udmøntning af Togfonden med henblik på realisering af

timemodel, elektrificering, regionalbaneopgraderinger m.v.

Aftalen indeholder bl.a. en reserve på 300 mio. kr. til bl.a.

stationsforbedringer til brug for de nye superlyntog. I rege-

ringsgrundlaget fra juni 2015 står det beskrevet, at regerin-

gen vil foretage et serviceeftersyn af Togfonden DK og om

nødvendigt tilpasse udrulningen af Togfonden.

National implementeringshandlingsplan for tilgængelig-

hed til jernbanen

I december 2014 trådte opdaterede fælles regler for til-

gængelighed for personer med handicappede og bevægel-

seshæmning i EU’s jernbanesystem (TSI PRM) i kraft.

TSI’en udmønter FN’s handicapkonvention på jernbanen

og indeholder derfor blandt andet en forpligtelse for med-

lemsstaterne til at vedtage nationale implementeringspla-

ner med henblik på gradvist at fjerne alle identificerede

hindringer for tilgængelighed for personer med handicap.

Der skal tillige laves en statusoversigt over tilgængelighe-

den på de danske stationer.

Der er nedsat en styregruppe og to arbejdsgrupper, der

skal koordinere arbejdet med statusoversigten og imple-

menteringsplanen. Danske handicaporganisationer er invi-

teret til at deltage i arbejdsgruppen om den nationale im-

plementeringsplan.

Arbejdet med den nationale implementeringsplan skal

fremsendes til Kommissionen senest den 1. januar 2017.

Klart fokus på it-tilgængelighed

Finansministeriet/Digitaliseringsstyrelsen

Fuld tilgængelighed til obligatoriske digitale løsninger

Alle selvbetjeningsløsninger, der blev gjort obligatoriske

som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-

2015, skal leve op til en række brugervenligheds- og til-

gængelighedskrav. Det er de enkelte myndigheders ansvar

at sikre, at deres selvbetjeningsløsninger lever op til krave-

ne. Digitaliseringsstyrelsen, KL og Erhvervsstyrelsen gen-

nemfører årligt en klarmelding af de obligatoriske selvbe-

tjeningsløsninger. Klarmeldingen afsluttes årligt i decem-

ber.

Initiativet afsluttes ved årets udgang ved digitaliseringsstra-

tegiens afslutning.

Samarbejde om hjælp til anvendelse af offentlige digita-

le muligheder

I samarbejde med danske interesseorganisationer på han-

dicapområdet og landets borgerservicecentre og bibliote-

ker arbejder Digitaliseringsstyrelsen for, at borgere med

handicap får den rette hjælp og vejledning til at kommuni-

kere digitalt med det offentlige. Blandt andet har Digitalise-

ringsstyrelsen udarbejdet vejledningen ”Digital selvbetje-

Udmøntning af handicappuljen

I september 2015 blev de sidste 14,8 mio. kr. i handicap-

puljen udmøntet.

De projekter, som Banedanmark, DSB og handicaporgani-

sationerne i fællesskab blev enige om at udføre er ledelin-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

ning og handicap” til frontpersonalet på borgerservicecen-

trene, som giver et indblik i nogle af de udfordringer, som

borgere med handicap kan have i forhold til at anvende it.

Digitaliseringsstyrelsen afholder ligeledes løbende informa-

tionsmøder, som blandt andet henvender sig til borgere

med handicap, pårørende og fagpersoner på området.

Møderne omhandler blandt andet digital kommunikation

med det offentlige – for eksempel Digital Post og mulighe-

der for hjælp og fritagelse.

Synstolkning og tekstning af nye

danske film

Kulturministeriet

Kulturministeriet har bedt Det Danske Filminstitut om at

igangsætte forsøg med synstolkning og tekstning af nye

danske film i udvalgte biografer. Forsøg med tekstning af

nye danske film er aftalt med Nordisk Film Biografer, Høre-

foreningen og Danske Døves Landsforbund. Filmene blev

vist i 2014.

Der er endvidere indhentet erfaringer med synstolkning af

film via mobilapplikationer, som bearbejdes til brug for det

danske marked. Der er gennemført test af dette i efteråret

2014.

Projektet er fortsat i proces.

Mainstreaming af it-tilgængelighed på danske uddan-

nelser

Digitaliseringsstyrelsen har påbegyndt et projekt, der har til

formål at mainstreame it-tilgængelighed som fagområde på

relevante danske uddannelser. Digitaliseringsstyrelsen har

været i dialog med landets uddannelsesinstitutioner og en

bred kreds af fagpersoner fra landets uddannelsesinstituti-

oner om projektet. Der er på den baggrund udarbejdet

konkret undervisningsmateriale, som er publiceret i 2015.

Primo 2016 vil materialet blive udbredt til relevante uddan-

nelsesinstitutioner. Det er derefter op til institutionerne selv

at implementere materialet i deres undervisning.

Bedre tilgængelighed på skat.dk

Skatteministeriet

Skatteministeriet har igangsat forskellige initiativer med

henblik på at forbedre den digitale tilgængelighed på

SKATs hjemmeside:



SKAT har købt tekstoplæsningsfunktion, og den er

implementeret på de mest læste sider på skat.dk.



SKAT har lanceret 3 tegnsprogsvideoer til de mest

brugte funktioner i TastSelv Borger (introduktion til

skat, forskudsopgørelsen og kørselsfradrag).



SKAT er fortsat i gang med en modernisering af Tast-

Selv Borger. Forskudsopgørelsen og ”Se årsopgørel-

sen” er moderniseret og overholder nu de internatio-

nale retningslinjer for digital tilgængelighed. Herud-

over er de tre mest brugte beregnere i ”TastSelv Bor-

ger”: Kørselsfradrag, Underholdsbidrag og Øvrige ren-

ter moderniseret, så de overholder tilgængeligheds-

retningslinjerne. De blev lanceret i november.

Udvikling af handicapvenlig

applikation med varslinger fra

myndigheder påbegyndt

Forsvarsministeriet/Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen har i 2015 påbegyndt udviklingen af

en ny gratis varslingsapplikation til smartphones. Applikati-

onen, der udvikles i samarbejde med relevante bered-

skabsmyndigheder, skal ses som et supplement til de eksi-

sterende varslingskanaler. Applikationen vil i første om-

gang udsende beredskabsmeddelelser fra myndigheder

om akutte faresituationer, varslinger fra DMI om farligt vejr

og information om større uregelmæssigheder i vejtrafikken.

Ideen er at give danskere med en smartphone mulighed for

at bruge deres telefon som en mobil sirene. Ved udviklin-

gen heraf er der fokus på at gøre applikationen handicap-

venlig. Applikationen forventes klar til brug i begyndelsen

af 2016.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

5. Lige adgang til uddannelse

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i det forgangne år, og som i overve-

jende grad kan relateres til FN’s handicapkonventions artikel 24: Uddannelse.

I henhold til denne artikel anerkender deltagerstaterne, at personer med handicap har ret til uddannelse. Deltagerstaterne skal derfor sikre et in-

kluderende uddannelsessystem på alle niveauer samt livslang læring. Bestemmelsen indeholder blandt andet forpligtelser for deltagerstaterne til

at sikre, at mennesker med handicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem på grund af handicap, at der gives den nødvendige

støtte i det almindelige uddannelsessystem til at lette effektiv uddannelse, og at personer med handicap har adgang til almindelige videregående

uddannelse, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og livslang læring uden diskrimination og på lige fod med andre.

Mennesker med handicap bør så vidt muligt sikres samme adgang til uddannelse og livslang læring som alle andre. Ingen må

udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem på grund af handicap, og der skal foretages en rimelig tilpasning ud fra den

enkelte persons behov, så alle får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem.

Målet er omstilling til øget inklusion i folkeskolen. I de seneste år er der tilvejebragt megen ny viden om inklusion blandt andet i

forbindelse med de mange initiativer for at skabe en folkeskole, der skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Det indebærer f.eks. udvikling af redskaber, som tidligt kan give input til fokusområder i undervisningen og dermed hjælpe børn

med særlige undervisningsmæssige behov. Vidensudvikling giver et solidt grundlag for at skabe inkluderende læringsfælles-

skaber.

På ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser øges specialiseringen. Det giver større behov for individuel kom-

pensation, som supplerer ressourcer i studiemiljøet i forhold til at skabe inkluderende læringsfællesskaber. En øget uddannel-

sesgrad blandt mennesker med handicap er et vigtigt skridt i retning af at opfylde målsætningen om lige muligheder.

Uddannelsesinstitutionerne møder en mere differentieret gruppe af elever/studerende som konsekvens af bl.a. målsætninger i

kommuneaftalerne om en omlægning til øget inklusion.

Den differentierede målgruppe har konkret betydet iværksættelse af en række tiltag på uddannelsesinstitutionerne i forhold ti l

vejledning, fastholdelse, gennemførelse og trivsel. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har fokus på betydningen af

sammenhængen mellem disse initiativer og de individuelle støtteordninger.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om temaet: Lige adgang til uddan-

nelse.

Inklusion i grundskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil-

ling

Målsætningen om inklusion

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 var den tidli-

gere regering og kommunerne enige om, at kommunerne

skal fortsætte det igangværende arbejde for en omstilling

mod en højere grad af inklusion, og at kommunerne skal

prioritere de ressourcer, der er nødvendige for at sikre en

god omstilling til inklusion og en styrkelse af almenunder-

visningen.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har iværk-

sat følgende initiativer for at understøtte omstillingen til

øget inklusion i grundskolen:

Eftersyn af inklusion

Den tidligere regering har sammen med KL fulgt kommu-

nernes omstilling til øget inklusion i perioden fra 2013–

2015. Resultaterne viser, at der har været tale om en ud-

viklingsproces, hvor inklusion er gået fra at være et over-

ordnet ideal til i højere grad at blive en del af kommuner-

nes praksis.

Kommunerne har med inklusionslovgivningen fået friere

rammer til at tilrettelægge inklusionsindsatsen for elever

med mindre støttebehov, men nogle steder har det skabt

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

øget usikkerhed om, hvorvidt eleverne får den fornødne

støtte. Det er endvidere uklart, i hvor høj grad der er afsat

de fornødne ressourcer i kommunerne til inklusionsindsat-

sen.

Inklusion kan gavne børns læring, hvis den tilrettelægges

på den rigtige måde, og lærerne er rustet til opgaven.

Regeringen har iværksat et eftersyn af inklusionsindsatsen

i folkeskolen. Eftersynet består dels af en ekspertgruppe,

som med inddragelse af en referencegruppe, skal komme

med anbefalinger og kortlægge inklusionsindsatsen, dels

et koordineret samarbejde med KL om inklusion.

res en test. Vejledningen er offentliggjort sammen med

ordblindetesten i begyndelsen af februar måned 2015.

Der er iværksat udarbejdelse af en pædagogisk vejledning

om indsatser målrettet elever med ordblindhed i grundsko-

len. Vejledningen, der udgives i foråret 2016, bliver rettet

mod forskellige målgrupper: Den kommunale forvaltning,

læsekonsulenter, skoleledere, læsevejledere, lærere, pæ-

dagoger, forældre og elever.

Der er endvidere ydet økonomisk bidrag til udvikling og af-

prøvning af dynamiske test med henblik på tidlig identifika-

tion af elever i risiko for ordblindhed i børnehaveklassen og

1. klasse. Testen omfatter både elever med dansk som

modersmål og elever med dansk som andetsprog.

I satspuljeaftalen er der endvidere afsat midler til at forbed-

re det faglige grundlag og sammenhæng med øvrige test

med henblik på, at der fra skoleåret 2017/18 gennemføres

en lovændring, der giver forældre og elever retskrav på

gennemførelse af en ordblindetest.

Tilskudsordning for inklusion på de frie grundskoler

Folketinget vedtog den 19. maj 2015 et lovforslag, hvorved

den gældende midlertidige tilskudsordning for inklusion på

frie grundskoler justeres og forlænges frem til den 31. de-

cember 2016. Ved at forlænge den gældende tilskudsord-

ning blev der mulighed for, at en evaluering af ordningen

kan bygge på et bredere erfaringsgrundlag. Under-

visningsministeriet (nu Ministeriet for Børn, Undervisning

og Ligestilling) har i december 2015 offentliggjort en rap-

port om inklusion på de frie grundskoler, som er udarbejdet

for ministeriet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Rap-

porten undersøger de frie grundskolers arbejde med inklu-

sion, herunder konsekvenserne af den midlertidige til-

skudsordning for inklusion. Ministeren for børn, undervis-

ning og ligestilling vil i 2016, bl.a. på grundlag af rapporten,

tage stilling til en eventuel permanent model for tilskud til

inklusion på frie grundskoler.

Nye digitale læringsformer

Undervisningsministeriet (nu Ministeriet for Børn, Under-

visning og Ligestilling) igangsatte i 2012 tre projekter med

det formål at skabe ny viden om anvendelse af it til elever

med særlige behov. Projekterne er et led i arbejdet med at

styrke vidensgrundlaget for udvikling af it-værktøjer til in-

klusion.

I foråret 2015 er det første projekt om Ipad til understøttel-

se af tidlig læsetilegnelse og undervisningsdifferentiering

afsluttet med udgivelse af ’Læserejsen’, som er tilgængelig

med en lærervejledning og et link til Appstore på

www.emu.dk, Danmarks Læringsportal. Det er gratis at

hente app’en.

Der er yderligere to store projekter i gang i puljen.

Læringskonsulenternes inklusionsindsats forlænges til

2017

Ved satspuljeaftalen for 2015 er læringskonsulenternes in-

klusionsindsats blevet forlænget for perioden fra 2015-

2017.

Alle kommuner og folkeskoler har haft mulighed for at søge

om at få vejledning fra ministeriets læringskonsulenter i si-

den 2012.

20 kommuner har haft et tæt samarbejde med læringskon-

sulentkorpset om inklusionsindsatsen i tre år, og samar-

bejdsforløbene er afsluttet i 2015. Ny ansøgningsrunde

udmeldes primo 2016.

Læringskonsulenterne tilbyder også vejledning på temafor-

løb, hvor deltagerne på fire kursusdage får inspiration og

sparring til at udvikle undervisningen og skolen inden for et

udvalgt tema. Ansøgerne har kunnet vælge mellem seks

forskellige vejledningstemaer.

Pulje til inklusion

Der er på finansloven for 2015 afsat en pulje på 25 mio. kr.

årligt i 2015 – 2017, som skal styrke den igangværende

indsats for øget inklusion i folkeskolen.

Puljen kan anvendes til frikøb af specialpædagogiske res-

sourcer for at støtte en ekstra indsats for inklusion i folke-

skolen.

Puljen har til formål:



At kunne yde en ekstra støtte til de kommuner og sko-

ler, der har de største udfordringer i forbindelse med

indsatsen for øget inklusion.



At yde en indsats, der er målrettet lærere og pædago-

ger direkte i undervisningen.



At lærere og pædagoger kan få rådgivning og sparring

fra lærere, pædagoger og andre ressourcepersoner i

specialskoler og specialklasser eller andre institutioner

Opfølgning på udvikling af ordblindetest

Ordblindetesten, der er stillet til rådighed for undervisnings-

og uddannelsesområdet i februar 2015, er fulgt op med en

testvejledning om, hvornår og hvordan der bør gennemfø-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren



og vidensmiljøer til at etablere et inkluderende læ-

ringsmiljø.

At lærere og pædagoger i almenundervisningen kan

få støtte til at håndtere specifikke problemer og udfor-

dringer i forhold til elevers læring og trivsel i klasser

med en bred elevsammensætning f.eks. i forbindelse

med, at elever kommer tilbage til almenundervisnin-

gen fra en specialskole eller specialklasse.

Pulje til inkluderende fællesskaber

Der er af puljen ydet et tilskud på 5 mio. til et fælles projekt

om understøttelse af inkluderende fællesskaber i folkesko-

len, der gennemføres af Danske Handicaporganisationer

og Danske Skoleelever.

Projektet bidrager til at fremme inkluderende fællesskaber i

folkeskolen gennem oplysning og dialog blandt elever,

forældre, pædagogisk personale og skolebestyrelser m.fl. i

folkeskolen, herunder artikler, videoer, vejlednings- og dia-

logmateriale og udvikling af undervisningsmaterialer m.v.

Rådet har foreløbigt valgt at stille skarpt på de unge, der

ikke inden for en kortere årrække efter endt grunduddan-

nelse har gennemført en ungdomsuddannelse. Formålet er

blandt andet både at få tegnet en karakteristik af de unge,

der ikke tager den lige vej igennem uddannelsessystemet,

at få identificeret evt. samspils- og overgangsproblematik-

ker og få udpeget, hvad det er for tilbud, der mangler for at

sikre, at alle unge kan udnytte deres fulde potentiale i ud-

dannelse og beskæftigelse.

Det fremgår af en desk research af danske studier om

restgruppen, som rådet har fået udarbejdet, at oplysninger

om restgruppens helbred, herunder evt. handicap, er et

meget underbelyst område. Rådet forsøger i en kommende

analyse af almen voksenuddannelse og produktionsskoler

at inddrage oplysninger om deltagernes helbred.

Rådet skal sikre et helhedssyn på den samfundsmæssige

opgave, det er, at alle unge får en ungdomsuddannelse.

Kvalitetsudvikling i

ungdomsuddannelserne

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil-

ling

Rådet for Ungdomsuddannelser

Folketinget vedtog i juni 2014 Lov om Rådet for Ungdoms-

uddannelser (lov nr. 630 af 16/06/2014), og under-

visningsministeren udpegede i efteråret 2014 medlemmer-

ne til det nye råd.

Rådet er et uafhængigt råd, der har til opgave at rådgive

undervisningsministeren om tværgående og fælles emner

og udfordringer på ungdomsuddannelsesområdet blandt

andet om:



Faglige, kompetencemæssige og pædagogiske pro-

blemstillinger.



Sammenhænge i ungdomsuddannelsernes studie- og

erhvervsrettede formål.



Evaluering og kvalitetsudvikling.



Elevernes trivsel.



At alle unge bliver udfordret af uddannelserne, så de

bliver så dygtige, de kan.



Den samlet set bedst mulige mindskelse i ungdoms-

uddannelserne af betydningen af social baggrund i

forhold til fagligt resultat.



Institutionelle udviklingstendenser, herunder virknin-

gen af fusions- og campusdannelser.



Overgange mellem grundskole og ungdomsuddannel-

se og overgange mellem ungdomsuddannelse og vi-

deregående uddannelse.

Rådet for Ungdomsuddannelser kan iværksætte forskning

og inddrage forskningsresultater i sin rådgivning.

Ny politik for inkluderende ungdoms- og voksenuddan-

nelser

En undersøgelse, der blev offentliggjort i januar 2015 om

”Uddannelsesresultater og –mønstre for børn og unge med

handicap” viste, at der er stor forskel på uddannelsesresul-

taterne hos elever med handicap og jævnaldrende elever

uden handicap.

Undersøgelsen, som Epinion har udført for det daværende

Undervisningsministerium, ser på uddannelsesresultater

og -mønstre hos 1.190 unge med handicap sammenlignet

med jævnaldrende unge uden et handicap.

I gruppen af unge med et handicap indgår elever med

synshandicap, bevægehandicap, ordblindhed og psykiske

lidelser m.m., men ikke elever med et betydeligt kognitivt

handicap som eksempelvis udviklingshæmning. Undersø-

gelsen bygger på data fra Danmarks Statistik fra 2012.

Undersøgelsen viste blandt andet, at unge med handicap i

mindre udstrækning gennemfører 9. klasse, klarer sig dår-

ligere ved de afsluttende prøver i folkeskolen, sjældnere

påbegynder en ungdomsuddannelse, oftere er ældre, når

de gør det og er længere tid om at gennemføre den.

FN’s Handicapkomité har, i deres anbefalinger på bag-

grund af Danmarks første eksamination vedr. FN’s konven-

tion om rettigheder for personer med handicap, udtrykt be-

tænkelighed ved de forskelle, der kan konstateres i gen-

nemførelsesprocenterne mellem elever med og uden han-

dicap i grundskolen, i gymnasiet og på de videregående

uddannelser.

Kompenserende støtte, som f.eks. specialpædagogisk

støtte, gør det muligt for borgere med handicap at deltage i

ungdoms- og voksenuddannelse. Der er dog fortsat barrie-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

rer i forhold til at kunne gennemføre uddannelse helt på li-

ge fod med borgere uden handicap.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vil derfor

igangsætte et arbejde med henblik på som noget nyt at

formulere en egentlig politik for, hvordan ungdoms- og

voksenuddannelserne i endnu højere grad kan tilrettelæg-

ges, så de kan inkludere den mangfoldighed af borgere,

der skal uddannes.

Herudover vil regeringen nedsætte en ekspertgruppe, der

skal se på, hvordan flere unge kan få en ungdomsuddan-

nelse, og en bedre vej hertil

Ministeriet har de seneste år arbejdet med smidige over-

gange mellem uddannelser med konkrete initiativer i for-

hold til blandt andet testning for ordblindhed, og tidlig ad-

gang til tilgængelige oplysninger i forbindelse med ansøg-

ning om specialpædagogisk støtte. I 2014-2015 er i den

forbindelse gennemført projektet ”UU screener”, som har til

formål, at unge med et forventet støttebehov på en ung-

domsuddannelse er screenet i forhold til deres støttebe-

hov, før de påbegynder ungdomsuddannelsen. Projektet

har i 2015 opsamlet erfaringer fra Københavns Kommunes

screeninger af elever, hvor der er mistanke om ordblind-

hed. Københavns Kommune har fortsat en screenings-

praksis, som har sat dem i stand til at uploade information

til ungdomsuddannelsernes ansøgning om støtte.

Iværksættelse af screening er med virkning fra 1. januar

2015 som noget nyt indsat i bekendtgørelse om vejledning

om valg af ungdomsuddannelse og erhverv af 30. juni

2014, og der er udarbejdet en vejledning til alle UU vejle-

dere, som ligger på ministeriets hjemmeside:

www.uvm.dk/Uddannelser/Vejledning/Aendringer-paa-

vejledningsomraadet-2014/Vejledning-om-UUs-opgaver.

Der er i overensstemmelse med den handicappolitiske

handlingsplan fra 2013 blevet nedsat en tværministeriel ar-

bejdsgruppe, som skal kortlægge VEU-områdets udfor-

dringer i relation til inklusion af mennesker med handicap.

Arbejdsgruppen blev nedsat i foråret 2014. Arbejdsgruppen

har arbejdet med at kortlægge den specialpædagogiske

støtte på VEU-området.

Kortlægningen, som er finansieret af satspuljemidler, for-

ventes fremlagt i begyndelsen af 2016.

Forberedende tilbud og overgang til ungdomsuddannel-

se – fokus på kvalitetsudvikling

En række unge med faglige, sociale eller personlige udfor-

dringer bliver hvert år tilbudt at komme i et forberedende

uddannelsesforløb, der skal hjælpe dem til at komme ind

på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan f.eks.

være et produktionsskoleforløb, almen voksenuddannelse,

forberedende voksenundervisning, højskoleophold eller et

forløb på en fri fagskole.

For en del af gruppen lykkedes det at komme ind på en

uddannelse. Således er cirka 43 procent af de unge, der

har modtaget et forberedende tilbud, i gang med en ung-

domsuddannelse året efter. 63 procent af de unge er i

gang med en uddannelse eller er kommet i beskæftigelse

tre år efter. Det viser rapporten ”Forberedende tilbud og

overgang til ungdomsuddannelse”, som SFI, Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, har lavet for det daværende

Undervisningsministerium. Undersøgelsen er baseret på

data fra 53.907 unge, som har deltaget i forberedende til-

bud i perioden 2005 til 2010.

Undersøgelsen viser, at brugen af de forberedende tilbud

varierer markant, alt efter hvor i landet man befinder sig. I

nogle kommuner får omkring 15 procent af de bogligt sva-

ge unge et tilbud, mens det er 35-40 procent i andre kom-

muner. Samtidigt viser undersøgelsen, at der overordnet

ikke er en entydig effekt af at tage et forberedende tilbud;

f.eks. er der for produktionsskolerne, som er det største til-

bud, positiv effekt i halvdelen af de undersøgte år, mens

der for de korterevarende tilbud ingen effekt er.

Derfor vil ministeren for børn, undervisning og ligestilling

løfte kvaliteten af de forberedende tilbud. Der er allerede

taget en række initiativer, der skal sikre, at flere unge gen-

nem de forberedende tilbud får de kompetencer, der skal til

for at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse. Det

gælder blandt andet styrkelse af produktionsskolernes rolle

ifm. erhvervsuddannelsesreformen, oprettelsen af en ny

kombineret ungdomsuddannelse (kuu) fra august 2015 og

et forsøgs- og udviklingsprogram for almen voksenuddan-

nelse, hvis evaluering ultimo 2015 kan medføre justeringer

af avu-loven. Endelig vil Ministeriet for Børn, Undervisning

og Ligestilling gå i dialog med relevante lederforeninger

med henblik på at drøfte initiativer, der kan styrke tilbudde-

nes kvalitet.

Nye støtteformer for uddannelsessøgende med psyki-

ske vanskeligheder

Der blev i 2014 iværksat et satspuljeprojekt, som skal sikre

udvikling af støtteformer til elever og studerende med psy-

kiske vanskeligheder på ungdoms- og videregående ud-

dannelser. Initiativet har samlet set til formål at skabe et

godt handicapfagligt grundlag for, at den specialpædagogi-

ske støtte giver de uddannelsessøgende inden for mål-

gruppen muligheder for at gennemføre en uddannelse på

lige fod med andre. Projektet er gennemført i 2014-2015.

Delprojekt 3 er afsluttet i 2015, og endelig afrapportering vil

foreligge i foråret 2016.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

Gennemgang af eksisterende

støtteordninger

Uddannelses- og Forskningsministeriet

En tværministeriel arbejdsgruppe skal fremme, at uddan-

nelsessøgende med handicap gennemfører ungdoms- og

videregående uddannelser. Arbejdsgruppen består af re-

præsentanter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Finans-

ministeriet samt Social- og Indenrigsministeriet. Gruppen

har - i dialog med centrale aktører på området - gennem-

gået de eksisterende støtteordninger til uddannelsessø-

gende med handicap. Målet er at indrette støtteordninger-

ne på den mest hensigtsmæssige måde inden for den

gældende økonomiske ramme. I arbejdet er konklusioner-

ne fra Sammenslutningen af Unge med Handicaps Eks-

pertcamp i maj 2013 blevet inddraget.

Den tværministerielle arbejdsgruppe har afleveret et første

udkast til afrapportering. Arbejdet vil fortsætte i 2016.

Undervisning af konfirmander

med særlige behov

Kirkeministeriet

Som videreførelse af et tidligere igangsat initiativ har flere

sognepræster tilegnet sig særlige kompetencer med hen-

blik på at undervise konfirmander med særlige behov. En

religionspædagogisk konsulent vejleder om undervisning af

børn og unge med udviklingshæmning.

Biskopperne har i forbindelse med anordning nr. 1027 af

24. september 2014 om børnekonfirmandundervisning og

konfirmation udarbejdet en vejledning, hvori også tilbud til

børn og unge med særlige behov er beskrevet. Der skal

ifølge vejledningen blandt andet tages højde for egnede lo-

kaleforhold og handicapvenlige adgangsforhold både til

undervisningssted og kirke. Endvidere fremgår det af vej-

ledningen, at præster og faste medhjælpere, som vareta-

ger specialundervisning, bør deltage i efteruddannelses-

kurser, der er rettet mod undervisning af børn og unge med

særlige behov. Det gælder kurser, som udbydes såvel in-

den for som uden for folkekirkeligt regi.

Det er biskopperne, der sørger for, at der i hvert stift er en

præst, der har undervisning af børn med særlige behov

som sit fokusområde, til faglig sparing og inspiration for

præster og undervisere i sognene.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

6. Flere i arbejde

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i det forgangne år, og som i overve-

jende grad kan relateres til FN’s handicapkonventions artikel 27: Arbejde og beskæftigelse.

I henhold til denne artikel anerkender deltagerstaterne retten for personer med handicap til at arbejde på lige fod med andre, herunder retten til

at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse, som de selv frit vælger eller påtager sig. Deltagerstaterne skal sikre og fremme virkeliggørel-

sen af retten til arbejde, blandt andet ved at fremme beskæftigelsesmuligheder og karrieremuligheder for personer med handicap på arbejds-

markedet, sikre at der ydes en rimelig tilpasning til personer med handicap på arbejdspladsen og fremme ordninger for erhvervsmæssig og fag-

lig rehabilitering, jobfastholdelse og tilbagevenden til arbejde for personer med handicap.

Mennesker med handicap bør så vidt muligt have mulighed for at arbejde på lige fod med alle andre. Det omfatter blandt andet

retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse, som man selv frit vælger eller påtager sig. Virkeliggørelsen af retten

til arbejde skal sikres og fremmes ved at tage passende skridt til blandt andet at forbyde diskrimination på grund af handicap i

alle forhold vedrørende alle former for beskæftigelse, at fremme beskæftigelsesmuligheder og karrieremuligheder for personer

med handicap på arbejdsmarkedet samt bistand til at finde, få, fastholde og vende tilbage til beskæftigelse, samt at sikre rimelig

tilpasning til personer med handicap på arbejdspladsen.

Også fremover er det vigtigt at arbejde for at understøtte, at flere mennesker med handicap kommer i beskæftigelse. Der er bl.a.

iværksat en række initiativer, metodeudviklingsprojekter og ordninger, som skal understøtte implementeringen af de seneste års

reformer på beskæftigelsesområdet for udsatte grupper. Disse er også med til at forbedre muligheden for mennesker med han-

dicap for at arbejde på lige fod med andre.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om temaet: Flere i arbejde.

Flere i arbejde

Beskæftigelsesministeriet

Reformerne af kontanthjælpssystemet og af førtidspen-

sion og fleksjob

Med reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i

kraft i 2013, og kontanthjælpssystemet, som trådte i kraft i

2014, er der skabt grundlag for, at jobcentrene kan tilbyde

nogle af samfundets mest udsatte borgere en helhedsori-

enteret, tværgående og koordineret indsats med udgangs-

punkt i den enkeltes ressourcer og behov.

Reformen af førtidspension og fleksjob har betydet, at bor-

gere, herunder borgere med handicap, med meget kom-

plekse problemer eller borgere, hvis arbejdsevne anses for

varigt og væsentligt begrænset, skal have deres sag be-

handlet i et tværfagligt rehabiliteringsteam. Teamet vurde-

rer, om der skal tilkendes førtidspension, fleksjob, eller om

der er mulighed for at udvikle arbejdsevnen gennem et

ressourceforløb.

Siden reformen trådte i kraft, er tilgangen til førtidspension

cirka halveret, og i overensstemmelse med intentionerne er

det særligt den yngre del af målgruppen under 40 år, der i

stedet tilbydes en aktiv og tværfaglig indsats i et ressource-

forløb eller en ansættelse i fleksjob. Den del af målgrup-

pen, der skal i et ressourceforløb, får tilbudt en koordine-

rende sagsbehandler og får iværksat en målrettet og hel-

hedsorienteret indsats. Borgere, der har nedsat arbejdsev-

ne, f.eks. pga. et handicap, kan også visiteres til et fleks-

job.

I forhold til borgere med handicap er det særlig relevant, at

borgere med en meget lille arbejdsevne nu kan få tilbudt

fleksjob på få timer (mindre end 10 pr. uge) med mulighed

for udvikling af arbejdsevnen. Siden reformens ikrafttræden

og til september 2015 var ca. 14.000 personer kommet i

små fleksjob. Det vurderes, at ordningen har styrket men-

nesker med handicaps mulighed for at arbejde på lige fod

med andre. Den tidligere regering afsatte i forbindelse med

finansloven for 2013 desuden særskilt midler til, at der mid-

lertidig kunne ansættes fleksjobambassadører i alle kom-

muner. Det har medvirket til at skabe kontakt mellem virk-

somheder og fleksjobvisiterede borgere.

Med

kontanthjælpsreformen

får aktivitetsparate kontant- og

uddannelseshjælpsmodtagere ret til en koordinerende

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal

sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af

de kommunale forvaltninger f.eks. jobcentret, ydelsescen-

tret og socialforvaltningen. Udgangspunktet er, at den ko-

ordinerende sagsbehandler følger borgeren gennem hele

forløbet, indtil borgeren er job- eller uddannelsesparat.

Indsatsen kan for eksempel bestå af virksomhedspraktik,

job med løntilskud, brobygning til uddannelse, og hvis mu-

ligt, skal indsatsen foregå på en almindelig arbejdsplads el-

ler uddannelsesinstitution. Det helhedsorienterede betyder,

at denne indsats ofte skal gives samtidig med, at kommu-

nen parallelt hjælper borgeren i forhold til øvrige udfordrin-

ger, f.eks. økonomi, bolig eller misbrug. Dette er særlig re-

levant for borgere med handicap, der ofte har berøring

med flere forvaltninger.

Hvis forhold i borgerens liv gør, at den pågældende ikke

kan deltage i tilbud, skal kommunen give den pågældende

et tilbud om mentorstøtte. Mentoren skal hjælpe borgeren

med at få stabiliseret sit liv så meget, at den pågældende

med tiden kan deltage i en jobrettet eller uddannelsesrettet

indsats.

Personer, der tilhører målgruppen for lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, og som udskrives fra psykiatrisk ind-

læggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 må-

neder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6

måneder i alt.

For at understøtte implementeringen af reformerne, er der

iværksat en række initiativer, metodeudviklingsprojekter og

ordninger, som også er med til at forbedre muligheden for

mennesker med handicap for at arbejde på lige fod med

andre.

mentorer og andre medarbejdergrupper i jobcentrene

grundlæggende viden om psykiske lidelser og psykisk sår-

barheds betydning for arbejde. Der er som led i initiativet

afholdt 94 kurser for ca. 2.700 jobcentermedarbejdere.

Midlerne er afsat som led i aftalen om reformen af førtids-

pension og fleksjob, og projektet har været gennemført i

2014-15.

For at forbedre muligheden for fleksjobansættelser for per-

soner med psykiske lidelser er der etableret en ordning,

som giver virksomheder mulighed for rådgivning om pro-

blemstillinger og generel bistand i forbindelse med ansæt-

telse af mennesker med psykiske lidelser i fleksjob.

Koordinerende sagsbehandler

Der er afsat en pulje til opkvalificering af de koordinerende

sagsbehandlere og udvikling af de organisatoriske rammer

for sagsbehandlernes arbejde med særligt fokus på deres

arbejde med de mest udsatte borgere. Opkvalificeringen

skal styrke de koordinerende sagsbehandleres rolle i den

tværfaglige og helhedsorienterede indsats overfor borgere

med komplekse problemer, herunder borgere med handi-

cap.

Kurser i virksomhedsrettet indsats til gavn for sygedag-

pengemodtagere

Der er gennemført landsdækkende opkvalificering af lede-

re og medarbejdere på sygedagpengeområdet i 2014. Op-

kvalificeringen skal sikre, at der kan gives en tidlig og virk-

somhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere, her-

under sygemeldte med længerevarende sygdomsforløb.

Projekt Inklusion

Projektet Inklusion afprøver individuel jobrettet støtte kom-

bineret med psykiatrisk behandling for borgere med skizo-

freni, svær depression eller bipolære lidelser, som har væ-

ret i behandling i mere end tre år.

Borgerne kommer ud på en arbejdsplads og får hjælp fra

en støtteperson. Projektet gennemføres som et kontrolleret

forsøg fra 2012-2017.

Flere små fleksjob

En person med en meget begrænset arbejdsevne kan visi-

teres til et fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at den på-

gældendes arbejdsevne kan udvikles.

Der er igangsat et stort projekt i 32 kommuner, hvor der

bliver genereret metoder, der kan hjælpe med at udvikle

arbejdsevnen for borgere i fleksjob på få timer.

Projektet skal resultere i inspiration og værktøjer til andre

jobcentre om, hvordan de kan arbejde med at udvikle en

persons arbejdsevne. Forsøgene skal også afdække,

hvordan jobcentrene arbejder med snitfladen mellem res-

sourceforløb og fleksjob, herunder gode eksempler på for-

løb, hvor ressourceforløb indeholder erhvervsarbejde.

Mestringsforløb

I perioden 2013 – 2017 gennemføres et kontrolleret forsøg,

som afprøver effekten af at tilbyde det specifikke me-

stringstilbud ”Lær at tackle sygdom og job”, som er udviklet

af Komiteen for Sundhedsoplysning, til længerevarende

sygemeldte. I 2014 er der iværksat en række projekter, der

skal sikre en målrettet udbredelse af mestringsforløb til sy-

gemeldte.

Videnspilotprojekt Empowerment

Kompetenceudvikling af sagsbehandlere og rådgivning

af virksomheder om psykiske lidelser og arbejde

Der er afsat midler til målrettet kompetenceudvikling af

sagsbehandlere i jobcentrene i problemstillinger i forhold til

borgere med psykiske lidelser og arbejde. Kompetenceud-

viklingen skal give de koordinerende sagsbehandlere,

Beskæftigelsesministeriet gennemfører i perioden 1. okto-

ber 2014 til 30. september 2016 videnspilotprojektet Em-

powerment for personer i ressourceforløb og udsatte kon-

tanthjælpsmodtagere. Formålet med projektet er, at den

enkelte får indflydelse på indsatsen og tager ejerskab til sin

vej mod uddannelse eller beskæftigelse. Forsøget tager

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

udgangspunkt i, at borgere, herunder borgere med handi-

cap, kan opleve empowerment, hvis de får indflydelse på

indsatsens mål og indhold samt systematisk adgang til re-

levante indsatser på beskæftigelses-, undervisnings, soci-

al- og sundhedsområdet. Projektet gennemføres i 32

kommuner.

Det gode ressourceforløb

”Det gode ressourceforløb” er et forsøgsprojekt i 19 kom-

muner, der løber i perioden 1. oktober 2014 til 30. septem-

ber 2016. Formålet med projektet er at styrke borgernes

indflydelse på indsatsen samt løfte kvaliteten i kommuner-

nes ressourceforløb. Kommunerne har forpligtet sig til at

give borgerne indflydelse på indsats og mål, give borgeren

én indsatsplan på tværs af sektorer og tilbyde koordine-

rende sagsbehandler og mentor og sikre høj kvalitet i res-

sourceforløbene.

Virksomhedscenter Generation 2

Der var afsat 57 mio. kr. for perioden 1. januar 2014 til 31.

december 2015 til projekt Virksomhedscenter Generation

2. Det langsigtede mål med projektet er, at borgere i res-

sourceforløb, herunder borgere med nedsat arbejdsevne

som følge af et handicap, kommer i job eller uddannelse.

Projektet skal understøtte, at borgere i ressourceforløb og

langvarige kontanthjælpsmodtagere med komplekse pro-

blemer får et aktivt tilbud i et virksomhedscenter, der brin-

ger dem tættere på et job eller uddannelse. Projektet skal

desuden give viden om og erfaring med aktive forløb for de

mest udsatte borgere i ordinære arbejdsmiljøer. 26 jobcen-

tre deltager i projektet.

Socialøkonomiske virksomheder

I 2014 er der udmøntet to satspuljeinitiativer, som under-

støtter: a) kommunernes styrkede samarbejde med social-

økonomiske virksomheder med et beskæftigelsesfrem-

mende formål samt b) partnerskaber mellem socialøkono-

miske virksomheder og andre virksomheder.

Initiativerne skal styrke de socialøkonomiske virksomhe-

ders økonomiske bæredygtighed, og dermed skabe flere

arbejdspladser for udsatte grupper, herunder borgere med

handicap.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

7. Fremme af sundhed

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i det forgangne år, og som i overve-

jende grad kan relateres til FN’s handicapkonventions artikel 25:

Sundhed

og artikel 26:

Habilitering og rehabilitering.

I henhold til artikel 25 anerkender deltagerstaterne, at personer med handicap har ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand uden

diskrimination på grund af handicap. Deltagerstaterne skal derfor træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap har

adgang til sundhedsyderser, herunder sundhedsrelateret rehabilitering.

I henhold til artikel 26 skal deltagerstaterne træffe effektive og passende foranstaltninger for at gøre det muligt for personer med handicap at op-

nå og opretholde den størst mulige uafhængighed, fuld fysisk, psykisk, social og erhvervsmæssig formåen samt fuld inkludering og deltagelse i

alle livets forhold.

Personer med handicap bør så vidt muligt sikres samme adgang til sundhedsydelser og samme udbud af sundhedsydelser og

sundhedsordninger af samme kvalitet og standard, som gives til andre.

Samtidig er det også vigtigt at understøtte og udbrede indsatser, som har et habiliterende og rehabiliterende sigte. Hjælp og

støtte til mennesker med handicap skal så vidt muligt tilrettelægges, så den understøtter og fastholder den enkeltes ressourcer

og muligheder, og dermed skaber det bedst mulige grundlag for, at den enkelte kan få et aktivt og selvstændigt liv.

I de kommende år vil der særligt blive arbejdet for en styrket indsats for personer med erhvervet hjerneskade, øget kvalitet og

faglighed i rehabiliteringsindsatserne samt fremme lighed i sundhed.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om temaet: Fokus på sundhed.

Fokus på sundhed

Sundheds- og Ældreministeriet

Øget kvalitet og faglighed i rehabiliteringsindsatser

Pr. 1. januar 2015 trådte en ny bekendtgørelse om genop-

træningsplaner og om patienters valg af genoptræningstil-

bud efter udskrivning fra sygehus samt den tilhørende vej-

ledning i kraft. Det nye regelsæt skal øge kvaliteten og fag-

ligheden på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet,

herunder særligt i forhold til borgere med de mest kom-

plekse rehabiliteringsbehov.

I den nye bekendtgørelse har man indført kategorien

reha-

bilitering på specialiseret niveau,

der retter sig mod patien-

ter med omfattende funktionsnedsættelser af væsentlig be-

tydning for flere livsområder, herunder oftest omfattende

mentale funktionsnedsættelser. Disse patienter skal tilby-

des helhedsorienterede genoptrænings- og rehabiliterings-

forløb, der varetages af sundhedspersoner i samspil med

andre relevante faggrupper med henblik på at sikre, at pa-

tienterne opnår den bedst mulige funktionsevne i forhold til

at kunne leve et så selvstændigt og meningsfuldt hver-

dagsliv som muligt. Dette stiller krav om koordinerede ind-

satser på tværs af eksempelvis sundheds-, social-, be-

skæftigelses- og undervisningsområdet.

Styrket indsats for personer med erhvervet hjerneskade

Sundhedsstyrelsen udgav i december 2014 faglige visitati-

onsretningslinjer for genoptræning og rehabilitering til hen-

holdsvis voksne og børn og unge med erhvervet hjerne-

skade. Visitationsretningslinjerne skal understøtte effektive

genoptrænings- og rehabiliteringsforløb med henblik på at

mindske følgerne af hjerneskaden for de ramte og give

dem mulighed for i størst mulig grad at opnå et selvstæn-

digt og meningsfuldt liv.

Via en pulje på 150 mio. kr. afsat på finansloven 2011 til

styrket genoptræning og rehabilitering af personer med er-

hvervet hjerneskade er der i løbet af de seneste år desu-

den gennemført projekter i en lang række kommuner, der

skal fremme sammenhængende forløb, styrke personalets

neurofaglige kompetencer og fremme tværfagligt samar-

bejde på området mellem kommunerne. Størstedelen af

disse projekter er afsluttet ved udgangen af 2014, mens en

del blev forlænget ind i 2015. I forbindelse med afslutnin-

gen på projekterne udarbejdes en evaluering, der skal væ-

re med til at udbrede erfaringerne fra projekterne til rele-

vante aktører og sikre vidensdeling på området.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

Fremme lighed i sundhed

Tilsvarende blev der på finansloven 2012 afsat i alt 100

mio. kr. for perioden 2012-2015 til at sikre hurtigere genop-

træning og rehabilitering for unge i alderen 15-30 år med

erhvervet hjerneskade. Midlerne er udmøntet til projekter i

de fem regioner, der skal styrke den tværfaglige udredning

og opfølgning samt understøtte, at unge hjerneskadede

bedst muligt generhverver tabte funktioner, herunder i for-

hold til at leve et selvstændigt liv, gennemføre uddannelse

og varetage arbejdsfunktioner.

Som led i ambitionen om at styrke ligheden i sundhed har

Sundhedsstyrelsen i november 2014 udmeldt en pulje til

fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet. Puljen,

der kan søges af kommuner, regioner, patientforeninger og

brugerforeninger, retter sig blandt andet mod initiativer til

tidlig opsporing af sygdom hos personer med betydelige

kognitive og psykiske funktionsnedsættelser.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

8. Mødet med det offentlige system

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i det forgangne år.

Initiativerne går på tværs af de enkelte artikler i FN’s handicapkonvention, men understøtter formålet med konventionen ved at sikre, at menne-

sker med handicap får adgang til den hjælp og støtte fra det offentlige, der er nødvendig for at få en god og velfungerende hverdag, og som sik-

rer et godt møde med og kontakt til det offentlige system.

Det er vigtigt at fremme mennesker med handicaps deltagelse i det civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle liv på lige

fod med alle andre. Derfor arbejdes der løbende for at sikre, at mennesker med handicap får adgang til den hjælp og støtte fra

det offentlige, der skal til for at kunne få en god og velfungerende hverdag.

Behovet for hjælp og støtte kan variere meget. Nogle mennesker med handicap har eksempelvis kun brug for et hjælpemiddel

eller for økonomisk støtte til de merudgifter, der følger med deres handicap, mens andre har brug for mere omfattende støtte,

eksempelvis i form af højt specialiserede tilbud, personlig assistance, socialpædagogisk støtte eller ledsagelse. Og forældre til

børn med svære handicap kan have brug for støtte i form af aflastning, særlige dagtilbud eller tabt arbejdsfortjeneste. Et godt

eksempel på et sagsbehandlingsværktøj er voksenudredningsmetoden på det sociale område, som sikrer udsatte voksne og

voksne med handicap en grundig og systematisk sagsbehandling, og som kommer hele vejen rundt om den enkelte borger. Me-

toden understøtter både retssikkerheden og den faglige kvalitet i sagsbehandlingen blandt andet ved at sikre, at borgeren ind-

drages og bliver hørt.

Det er vigtigt for den enkelte, at kontakten til det offentlige system, der leverer hjælpen, fungerer så let og enkelt som muligt.

Derfor er det et mål at arbejde for at gøre mødet mellem det offentlige og det enkelte menneske eller den enkelte familie så

ubesværet som muligt. Det skal både ske ved at forenkle de procedurer, der bør kunne forløbe nemt og nærmest automatisk,

og ved at forenkle sagsgangene for de mennesker, der har brug for mere omfattende hjælp, som måske går på tværs af det of-

fentlige systems sektorer og forvaltninger.

Regeringen vil fortsætte arbejdet med at forenkle og forbedre adgangen til hjælp og støtte og fremme samarbejdet mellem sek-

torer og forvaltninger. Samtidig er det et ønske at lette tværgående indsatser i forskellige sektorer og på forskellige niveauer. I

de kommende år vil der særligt blive arbejdet for at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet og dermed bor-

gernes retssikkerhed, for at sikre de faglige rammer for tilrettelæggelsen af kommunernes indsatser over for en række målgrup-

per samt for at sikre, at kommunerne har adgang til de fornødne specialiserede tilbud og kompetencer på både det sociale om-

råde og specialundervisningsområdet.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om temaet: Mødet med det offentlige

system.

Bestemmelser om indfødsret

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Retningslinjer for naturalisation

Den 5. oktober 2015 indgik regeringspartiet Venstre, Soci-

aldemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti en aftale om indfødsret, som fast-

lægger de generelle retningslinjer for udarbejdelse af lov-

forslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Aftalen

fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015

om naturalisation.

Efter cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 1, er det en betingelse

for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse,

at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis

for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3

eller en af de i bilag 3.a til cirkulæreskrivelsen angivne prø-

ver.

Ansøgere, som har været selvforsørgende i 8 �½ år inden

for de seneste 9 år, herunder det seneste år forud for

fremsættelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse,

skal dog alene dokumentere danskkundskaber ved bevis

for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

eller en af de i bilag 3.b til cirkulæreskrivelsen angivne prø-

ver, jf. § 24, stk. 2.

Det er endvidere som udgangspunkt en betingelse for op-

tagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at an-

søgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsfor-

hold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået

Indfødsretsprøven af 2015, jf. § 24, stk. 3.

Det følger af § 24, stk. 4, at hvor ganske særlige forhold ta-

ler herfor, forelægges det for Folketingets Indfødsretsud-

valg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og

3. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosti-

ceres med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller in-

tellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i

stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne opfylde kra-

vet om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 samt

Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøveaflæggelse

på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler.

En tilsvarende bestemmelse om forelæggelse for Folketin-

gets Indfødsretsudvalg findes i § 24, stk. 5, for så vidt an-

går det lempede krav til danskkundskaber i § 24, stk. 2.

om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen

for unge født og opvokset i Danmark m.v.) (L 53).

Forslaget indeholder en bestemmelse, der ophæver erklæ-

ringsadgangen i indfødsretslovens § 3 A, således at unge

udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, ikke vil

kunne erhverve dansk indfødsret ved at afgive en erklæ-

ring herom over for Statsforvaltningen. Det forventes, at lo-

ven, hvis den vedtages, træder i kraft den 1. marts 2016.

De unge udlændinge vil herefter kunne ansøge om dansk

indfødsret ved naturalisation.

Mestringsstøtte til familier med

børn med handicap

Social- og Indenrigsministeriet /Socialsty-

relsen

Mestringsstøtteprojektet har til formål udvikle og udbrede

forældretræningsprogrammer og anden mestringsstøtte til

forældre til børn med handicap. Projektet afdækker og kort-

lægger tidsbegrænsede tilbud til familier, hvor familierne på

forskelligvis får intensiv støtte til at mestre de særlige ud-

fordringer, der følger med, når et barn har et svært handi-

cap. Projektet blev igangsat i januar 2014 og forventes af-

sluttet ved udgangen af 2017. Socialstyrelsen er projektle-

der på projektet. Projektet består af 5 delinitiativer:

1. Kortlægning af evidensbaserede programmer og indsat-

ser til målgruppen. Delprojektet er afsluttet med en rapport

om kortlægningen af evidensbaserede programmer og lo-

vende indsatser i forhold til forældre og søskende til børn

med handicap.

2. Initiativet skal afprøve et udvalgt evidensbaseret pro-

gram, der blev identificeret i delinitiativ 1. Programmet af-

prøves i 8-10 kommuner fra slutningen af 2015 frem til

2017, hvor en samlet analyse af resultater, implemente-

ringsforudsætninger og cost-benefit foreligger.

3. Tidlig indsats, hvor der skal udvikles et inspirationsmate-

riale ud fra gode kommunale eksempler. Inspirationsmate-

rialet skal kommunikeres ud til kommunerne i 2017.

4. Familiekurser, hvor kommuner og brugerorganisationer

via en ansøgningspulje kan få støtte til at deltage i udvik-

ling af en konkret model for familiekurser, som afprøves og

evalueres. Der har været afholdt seminarer for kommuner

samt forældre med handicappede børn, der alle gav deres

respons på det foreløbige bud på en forældrekursusmodel.

Modellen færdiggøres i 2017.

5. Terapeutisk bistand, der blev igangsat i 2015 med fokus

på kommunale forsøg med terapeutisk bistand. Initiativet

udmøntes i 2015-2017, hvorefter det afsluttes.

Unge og indfødsret

Det fremgår af indfødsretslovens § 3 A, stk. 1, at unge,

som er født og opvokset i Danmark, under visse betingel-

ser kan erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af en er-

klæring herom over for Statsforvaltningen.

Efter § 3 A, stk. 2, nr. 1, er det bl.a. en betingelse for er-

hvervelse af indfødsret ved erklæring, at den unge har af-

lagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse

med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02 eller er

fyldt 18 år.

Det fremgår af § 3 A, stk. 3, at erklæring dog kan afgives af

unge, som – uanset at de pågældende ikke har aflagt fol-

keskolens afsluttende prøver med et karaktergennemsnit

på 02 – er fyldt 15 år og ved særlig lægeerklæring doku-

menterer, at de har en langvarig nedsættelse af funktions-

evnen, som påvirker evnen til eller muligheden for at gen-

nemføre ét eller flere af folkeskolens afsluttende prøvefag i

9. eller 10. klasse. Den unge skal i den forbindelse fortsat

opfylde alle de øvrige betingelser for erhvervelse af dansk

indfødsret ved erklæring.

Bestemmelsen i § 3 A, stk. 3, som er udarbejdet i lyset af

FN’s Handicapkonvention, har til formål at ligestille perso-

ner, der på grund af en langvarig nedsættelse af funktions-

evnen ikke kan opfylde betingelsen om at have aflagt fol-

keskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et

samlet karaktergennemsnit på mindst 02, med andre per-

soner.

Den 11. november 2015 fremsatte udlændinge-, integrati-

ons- og boligministeren dog et forslag til lov ændring af lov

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

Projektet er finansieret af satspuljen for 2014.

Mestringskurser for mennesker

med udviklingshæmning

Social- og Indenrigsministeriet/Socialsty-

relsen

De undervisningsforløb, som blev udviklet i Medborger-

skabsprojektet til de særligt tilrettelagte ungdomsuddan-

nelser, videreudvikles, så de kommer en bredere målgrup-

pe til gavn.

Målgruppen er blevet udvidet til også at omfatte voksne

med udviklingshæmning på aktivitets- og samværstilbud og

i beskyttet beskæftigelse.

Målet er at støtte voksne med udviklingshæmning i at del-

tage i samfundslivet og opnå større viden om egne ret-

tigheder og pligter.

Udvikling og tilpasning af undervisningsmaterialet er blevet

gennemført på baggrund af pilottest i samarbejde med to

kommuner. 10 kommuner er blevet fundet til afprøvning af

materialet, heraf har ni kommuner afprøvet materialet 1 el-

ler 2 gange, 1 kommune har trukket sig.

Der er gennemført en indsamling af kommunernes erfarin-

ger og forslag til justering af undervisningsmaterialet. I sid-

ste halvår af 2015 er der foregået en tilpasning af under-

visningsmaterialet på baggrund af erfaringerne. Der udar-

bejdes ligeledes en erfaringsopsamling vedr. projektet.

Undervisningsmaterialet og erfaringsopsamlingen vil blive

offentliggjort. Som led i formidlingen af projektets resultater

er der endvidere i slutningen af 2015 afholdt af en række

temadage for primært fagpersoner på § 103 og 104 tilbud.

Projektet er finansieret af satspuljen for 2014.

i en grad der kan medføre handicap. Med henblik på at

øge støtten til og anerkendelsen af veteranerne og deres

pårørende vil en række konkrete initiativer blive iværksat

inden for de fire hovedområder.

Vedrørende veteraner med særligt behov for støtte kan

særligt nævnes, at Veterancenterets indsats for veteraner

med særlige behov styrkes. Samtidig afsættes der res-

sourcer til at støtte den frivillige indsats i regi af eksempel-

vis veteranhjemmene og KFUMs soldaterrekreationer.

Yderligere kan der nævnes følgende eksempler på initiati-

ver:



Projekt med fokus på at støtte veteranerne i deres

samarbejde med kommunerne i forhold til den beskæf-

tigelsesrettede indsats.



Ansættelse af omsorgsmedarbejdere.



Udbygning af samarbejdet mellem Forsvaret, kommu-

nerne og øvrige offentlige myndigheder.



Økonomisk rådgivning af veteraner der har fået tilkendt

arbejdsskadeerstatning.



Daglige ledere på veteranhjem/ressource-personer på

soldaterrekreationerne.



Midler til Veterancenteret dedikeret transportbehov for

sårbare veteraner.



Idrætsprojekt for tilskadekomne veteraner.

Styrkelse af de kommunale

handicapråd

Social- og Indenrigsministeriet

Formålet med projektet er at undervise og styrke de

nykonstituerede kommunale handicapråd. Hovedaktivite-

terne blev gennemført i 2014 og bestod af to runder af fysi-

ske møder samt etablering af et elektronisk netværk. I re-

sten af projekttiden er opgaverne drift og vedligeholdelse af

det elektroniske netværk.

Det første fysiske møde var et heldagsseminar med præ-

sentation af samarbejdspartnere, Det Centrale handicap-

råd og Socialstyrelsen, samt indføring i rådsarbejdet og de

gode eksempler fra lokale handicapråd. Det andet fysiske

møde var en workshop, hvor handicaprådene arbejdede

med deres udfordringer som repræsentanter for forskellige

interesser. En ekstern mødeleder inspirerede og undervi-

ste i metoder til demokratisk dialog og forhandling.

Handicaprådene efterspurgte muligheder for videndeling

og erfaringsudveksling på tværs. I projektet er der etableret

en elektronisk platform til videndeling og inspiration eksklu-

sivt for handicaprådenes medlemmer, deres stedfortræde-

re og sekretariatsfunktion. 82 handicapråd er tilmeldt net-

værket handicapraad.socialstyrelsen.dk. På netværket de-

ler en redaktion i Socialstyrelsen nyheder, og der findes en

række brugerdrevne funktioner som f.eks. et dialogforum

og en kalender.

Styrket indsats for danske

veteraner

Forsvarsministeriet

Den 3. september 2014 indgik forsvarsforligskredsen en af-

tale om at styrke indsatsen for de danske veteraner. Med

aftalen udmøntes en styrkelse af veteranindsatsen på 25

mio. kr. årligt i perioden 2014-2017. De årligt afsatte 25

mio. kr. fordeles på fire hovedområder: ’Veteraner med

særligt behov for støtte’, ’Forskning’, ’Støtte til pårørende

og børn’ og ’Anerkendelse’. Veteraner med særligt behov

for støtte vil ofte være kommet til skade fysisk eller psykisk,

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

Hovedaktiviteten er nu afsluttet.

Den nationale

koordinationsstruktur

Social- og Indenrigsministeriet/Socialstyrel-

sen

Den nationale koordinationsstruktur er fuldt implementeret.

Koordinationsstrukturen skal sikre, at kommunerne har ad-

gang til de fornødne specialiserede tilbud og kompetencer

på både det sociale område og specialundervisningsområ-

det.

Koordinationsstrukturen giver Socialstyrelsen kompetence

til at udmelde målgrupper og særlige indsatser, hvor der er

behov for øget koordination mellem kommunerne for at sik-

re og videreudvikle den mest specialiserede viden og ind-

sats.

Som den første målgruppe på specialundervisningsområ-

det har Socialstyrelsen i efteråret 2014 udmeldt ”Børn og

unge med alvorlig synsnedsættelse” og på det sociale om-

råde målgruppen ”Voksne med svær erhvervet hjerneska-

de”. Kommunerne arbejder nu med de to udmeldinger og

skal afrapportere senest 1. marts 2016.

Næste udmelding er kommet 1. november 2015, og mål-

gruppen for udmeldingen er mennesker med svære spise-

forstyrrelser.

Socialstyrelsen er i gang med at udarbejde forløbsbeskri-

velser på de to først udmeldte målgrupper, jf. i øvrigt kapi-

tel 8: Viden og dataindsamling.

i forbindelse med en bestemt paragraf i serviceloven (f.eks.

merudgiftsydelse til børn efter servicelovens § 41) eller et

tværgående emne f.eks. overgangen fra barn til voksen.

Der er afsat midler til 15 korte forløb hvert år 2015-17. De

korte forløb kan søges løbende

Et længerevarende task force forløb består i første omgang

af en omfattende analyse af kommunens myndighedsop-

gaver på enten børne- eller voksenhandicapområdet. Ana-

lysen ser på den konkrete sagsbehandling, retningslinjerne

for sagsbehandlingen og den faglige ledelse samt organi-

sering af området. Analysen afsluttes med en rapport, der

kan indeholde en række anbefalinger til kommunen om,

hvad den fremadrettet kan gøre for at styrke og forbedre

sagsbehandlingen. Ud fra de anbefalinger kan kommunen

vælge at gå i gang med en udviklingsproces. Et samlet

analyse- og udviklingsforløb varer cirka to år.

Lyngby-Taarbæk Kommune er den første kommune, hvor

der gennemføres et længerevarende analyse- og udvik-

lingsforløb. Det næste forløb gennemføres i Middelfart

Kommune. Ansøgningsfristen for det tredje forløb udløb

19. november 2015.

Socialstyrelsen er i samarbejde med Social- og Indenrigs-

ministeriet og Ankestyrelsen ansvarlig for initiativet.

Et nyt socialtilsyn

Social- og Indenrigsministeriet/Social-

styrelsen

De fem socialtilsyn godkender og fører tilsyn med kommu-

nale, regionale og private tilbud. Socialtilsynene skal bidra-

ge til at sikre, at borgerne får en indsats, der er i overens-

stemmelse med formålet med tilbuddene, som det er be-

skrevet i lov om social service. Det opnås bl.a. gennem en

systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent vareta-

gelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret

tilsyn.

Taskforce på handicapområdet

Social- og Indenrigsministeriet /Socialsty-

relsen

Der er som en del af satspuljeaftalen for 2014 etableret en

taskforce på handicapområdet. Formålet for taskforcen er

at støtte kommunerne i deres arbejde med at styrke kvali-

teten i sagsbehandlingen på handicapområdet - både børn

og voksne - inden for serviceloven.

Taskforcen har siden februar 2015 tilbudt kommunerne

både korte forløb og længerevarende analyse- og udvik-

lingsforløb. Det er besluttet, at taskforcen skal tilbyde i alt 6

længerevarende forløb i perioden 2015-2019.

Korte forløb kan f.eks. være temadage af 1-2 dages varig-

hed om et specifikt emne. Det kan være sagsbehandlingen

Bedre udnyttelse af velfærds-

teknologi på handicapområdet

Social- og Indenrigsministeriet/Social-

styrelsen

Som en del af Strategi for digital velfærd 2013-2020 etable-

rede Socialstyrelsen i 2014

Samarbejdsforum for bedre

udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet.

Sa-

marbejdsforummet skal identificere behov, sikre et bedre

overblik over nye teknologier og deres effekter samt bidra-

ge til, at velafprøvede teknologier bliver implementeret,

hvor det samlet set er hensigtsmæssigt.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

Forummet består af væsentlige fagpersoner og interessen-

ter på området og er sammensat på baggrund af en forun-

dersøgelse om blandt andet relevante målgrupper.

Socialstyrelsen varetager sekretariatsbetjeningen af fo-

rummet og afrapporterer årligt til Styregruppen for Strategi

for digital velfærd. Afrapporteringen for 2014 fremhævede

blandt andet perspektiver i brug af hverdagsteknologi i for-

hold til mennesker med handicap.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

9. Viden og dataindsamling

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i det forgangne år, og som i overve-

jende grad kan relateres til FN’s handicapkonventions artikel 31: Statistik og dataindsamling og 33: National gennemførelse og overvågning.

I henhold til artikel 31 forpligter deltagerstaterne sig til at indsamle passende oplysninger, herunder statistiske og forskningsmæssige data, som

blandt andet skal anvendes til at bidrage til vurderingen af deltagerstaternes overholdelse af deres forpligtelser i henhold til konventionen.

I henhold til artikel 33 skal deltagerstaterne blandt andet udpege eller oprette en koordinerende funktion i centraladministrationen for at lette

tværgående indsatser i forskellige sektorer og på forskellige niveauer, ligesom de skal udpege en eller flere uafhængige funktioner med henblik

på at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af konventionen. Det civile samfund skal inddrages og deltage i overvågningsprocessen.

Der bør målrettet arbejdes for at forbedre vores viden om mennesker med handicap gennem forskning og konkrete udviklings-

projekter og ved at samle viden om effekten af de indsatser, der iværksættes for at understøtte inklusion, ligebehandling og

selvhjulpenhed.

Målet er også fremover at arbejde for at forbedre statistik og data på handicapområdet og for at skabe ny viden om udfordringer

og løsninger, for derigennem at understøtte handicapkonventionens målsætninger på dette område. For eksempel indebærer

den nye nationale koordinationsstruktur på det sociale område og på specialundervisningsområdet, jf. kapitel 7, at der skal ske

en systematisk opbygning af data og viden om indsatsen for de målgrupper, som har behov for en højt specialiseret indsats.

Samtidig er det ønsket at sikre en øget koordination af specialrådgivning og vidensudvikling på specialundervisningsområdet

ved, at ansvaret herfor er samlet hos den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO.

I de kommende år vil der særligt blive arbejdet for at skabe ny viden om rehabiliterende indsatser og metoder målrettet voksne

med udviklingshæmning i botilbud, ligesom vi vil følge sundhedstilstanden for voksne med handicap. Der er i 2013 igangsat en

kortlægning af viden om effekten af sociale indsatser overfor mennesker med handicap med henblik på at afdække og lukke vi-

denshuller og for at udbrede brugen af velkendte, virksomme metoder. Socialstyrelsen har udgivet en række vidensnotater på

handicapområdet og flere vil blive udgivet i de kommende år. Derudover er der i Social- og Indenrigsministeriets blevet etableret

en ny afdeling for analyse og datastrategi, som skal øge vidensgrundlaget på ministerområdet og fremme en mere datadreven

styring og prioritering.

Det handicappolitiske samarbejde mellem ministerierne er allerede blevet styrket i Ministeriernes Handicapudvalg, ligesom ud-

valget, når det er relevant, vil inddrage Danske Handicaporganisationer m.fl. i sit arbejde.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om temaet: Viden og dataindsam-

ling.

Jobcentrenes registrering af

oplysninger om bevilling af

personlig assistance og

hjælpemidler

Beskæftigelsesministeriet

Fra juni 2015 skal kommunerne registrere og indberette

oplysninger om bevilling af hjælpemidler til at deltage i til-

bud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik

samt løntilskud eller understøtte, at borgeren får eller fast-

holder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om

seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksom-

hed. Tilskud til hjælpemidler gives som tilskud til undervis-

ningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdsplads-

indretning.

Det skal registreres, hvor mange der får hjælpemidler, og

hvilke hjælpemidler der bliver givet (fx høreudstyr, it-

rygsække og ramper). Dermed forbedres statistikken på

handicapområdet, selv om hjælpemidler også gives af an-

dre grunde end handicap.

Jobcentrene skal fortsat registrere og indberette oplysnin-

ger om bevilling af personlig assistance med henblik på at

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

styrke og stimulere muligheder for beskæftigelse for per-

soner med handicap.

Der skal registreres, hvor mange der får personlig assi-

stance, og fra juni 2015 vil det blive registreret, hvilke typer

af personlig assistance, der bevilges (fx fysisk aflastning,

tegnsprogstolkning og personlig støtte). Dermed forbedres

statistik på handicapområdet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ansvarlig

for initiativet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ansvarlig

for initiativet.

Måling af inklusion

Social- og Indenrigsministeriet/Ankestyrelsen

Med afsæt i satspuljeaftalen for 2014 er der iværksat et ini-

tiativ, som skal måle i hvor høj grad mennesker med han-

dicap er inkluderet i samfundet. Målingen sker med afsæt i

tre centrale indikatorer: uddannelse, beskæftigelse og

medborgerskab, og følger således op på målsætningen om

øget inklusion.

Første måling er udarbejdet med afsæt i data fra SFIs Le-

vevilkårsundersøgelse, der er foretaget i 2012/2013, og

blev præsenteret i december 2014. Anden måling blev

gennemført i 2015.

Formålet med initiativet er at iværksætte en tilbageven-

dende måling af udviklingen i inklusion blandt personer

med handicap og bidrager dermed til et sammenhængen-

de datagrundlag på handicapområdet.

Med aftalen om satspuljen for 2016 er der afsat i alt 5,7

mio. kr. i perioden 2016-2019 til en gentagelse af levevil-

kårsundersøgelsen samt inklusionsmåling af levevilkårene

for mennesker med funktionsnedsættelser.

SFIs undersøgelse Handicap og

beskæftigelse

Beskæftigelsesministeriet

SFI – Det Nationale Forskningscenter for velfærd – offent-

liggjorde den 20. februar 2015 rapporten Handicap og Be-

skæftigelse – udviklingen mellem 2002-2014. Rapporten er

den primære kilde til national viden om udviklingen i be-

skæftigelsessituationen for borgere med handicap. Rap-

porten er den femte i rækken.

Datagrundlaget for undersøgelsen er spørgeskemaunder-

søgelser blandt personer mellem 16 og 64 år, som blev in-

terviewet i forbindelse med Danmarks Statistiks Arbejds-

kraftundersøgelser i 2002, 2005, 2008, 2010, 2012 og

2014. Herudover er der benyttet visse registeroplysninger,

men spørgeskemaundersøgelsen er vigtig for handicapom-

rådet, fordi der ikke foreligger registreringer af funktions-

nedsættelser.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ansvarlig

for initiativet.

Undersøgelser af handicappedes

sundhedstilstand

Sundheds- og Ældreministeriet

På baggrund af en bestilling fra Sundheds- og Ældremini-

steriet har Statens Institut for Folkesundhed gennemført

undersøgelser af sundhedstilstanden blandt voksne med

henholdsvis fysisk handicap og udviklingshæmning. På

baggrund af undersøgelserne blev de to rapporter

Sund-

hedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbe-

grænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Sundhedstil-

standen blandt voksne med udviklingshæmning

offentlig-

gjort i maj 2014.

Konklusionerne i rapporten vedrørende mennesker med

fysisk handicap tyder på, at personer med helbredsrelate-

ret aktivitetsbegrænsning, fysisk funktionsnedsættelse eller

psykisk sygdom har dårligere helbred, trivsel og sund-

hedsadfærd end resten af befolkningen. Undersøgelsen af

sundhedstilstanden blandt udviklingshæmmede peger til-

svarende på, at disse har en betydelig lavere middellevetid

end befolkningen som helhed.

Metaevaluering af handicap-

projekter i perioden 2005-2013

Beskæftigelsesministeriet

Rambøll har udarbejdet en metaevaluering af handicapret-

tede beskæftigelsesprojekter, som er gennemført i perio-

den 2005-2013. Rapporten ser på projekter gennemført af

forskellige aktører som fx kommuner, handicaporganisatio-

ner, private og offentlige arbejdsgivere. Rapportens formål

er at give en systematisk viden om, hvilke effekter der er af

beskæftigelsesprojekter på handicapområdet.

Evalueringens resultater vil blive anvendt til at målrette Sty-

relsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings udmøntning af

”handicappuljen”, hvor der er afsat 7 mio. kr. årligt i 2015

og 2016.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

Tilsvarende undersøgelser planlægges gennemført igen

efter en fireårig periode med henblik på at undersøge ud-

viklingen på området.

Projektet er igangsat i 2014 med en kortlægning af viden

om rehabiliterende indsatser og metoder for mennesker

med udviklingshæmning. Der er også gennemført en bru-

gerundersøgelse af målgruppens ønsker og behov.

Det har ikke på baggrund af kortlægningen været muligt at

identificere en evidensbaseret metode, der opnår et til-

strækkeligt match ift. projektets formål, målgruppe og bor-

gernes ønsker. Projektet vil derfor i stedet udvikle og sy-

stematisk afprøve den lovende socialpædagogiske metode

KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anderkendende

Pædagogik.

Næste trin er at udvikle en metodebeskrivelse til brug i af-

prøvningen i samarbejde med den leverandør, der oprinde-

ligt har udviklet KRAP, evaluator og med kvalificering af en

ekspertgruppe.

Metoden skal afprøves i minimum 8 botilbud i løbet af 2016

og 2017. Projektet afsluttes med en evaluering.

Projektet er finansieret af satspuljen for 2014.

De kommunale service-

indikatorer

Social- og Indenrigsministeriet

De kommunale serviceindikatorer er betegnelsen for de in-

dikatorer, som belyser dokumentationsindsatsen på en

række større kommunale serviceområder, herunder handi-

capområdet.

KL og den tidligere regering blev i december 2011 enige

om en ny aftale om dokumentation på handicapområdet.

Aftalen indebærer blandt andet, at kvaliteten og validiteten

af den nationale dokumentation og den lokale ledelsesin-

formation styrkes via opgørelser på individniveau, og at det

fælles begrebsapparat, der er udviklet i regi af Digitalise-

ringsprojektet på handicap- og udsatte voksenområdet

(DHUV) udbredes.

Med de nye data kan man for første gang opgøre antallet

af ydelser på CPR-niveau og koble data om ydelsesmod-

tagerne med en lang række øvrige registeroplysninger til

brug for analyse og forskning. Datagrundlaget er baseret

på kommunale indberetninger på CPR-niveau om en ræk-

ke ydelser efter serviceloven til borgere med nedsat psy-

kisk eller fysisk funktionsevne, herunder sindslidende samt

socialt udsatte, der modtager handicaprelaterede ydelser.

Datagrundlaget på området har hidtil bestået af årlige

summariske optællinger i kommunerne.

I maj 2015 offentliggjorde Danmarks Statistik oplysninger

for 12 kommuner. Danmarks Statistik forventer, at der i ja-

nuar 2016 vil foreligge oplysninger for flere kommuner.

Strategi for viden om sociale

metoder på handicapområdet

Social- og Indenrigsministeriet/Socialsty-

relsen

I 2013 igangsattes en kortlægning af viden om effekten af

sociale indsatser overfor mennesker med handicap med

henblik på at afdække og lukke videnshuller og for at ud-

brede brugen af velkendte, virksomme metoder.

Den aktuelle viden om de mest virkningsfulde faglige me-

toder på handicapområdet skal bidrage til, at kommuner og

andre leverandører kan tilrettelægge den sociale indsats til

størst mulig gavn for mennesker med handicap. Ligeledes

vil uddannelsesinstitutioner kunne videreformidle denne vi-

den på grund- og efteruddannelser.

Arbejdet løber over fem år, fra 2013 til 2017. Socialstyrel-

sen vil løbende udgive vidensnotater samt afholde formid-

lingsaktiviteter og netværksmøder med uddannelsesinstitu-

tioner for at støtte implementering af den aktuelt bedste vi-

den. Socialstyrelsen har udgivet den første række af vi-

densnotater på handicapområdet om følgende:



Voksne med erhvervet hjerneskade



Mennesker med autisme



Mennesker med ADHD



Mennesker, der stammer



Mennesker med sjældne handicap



Mobilitetshjælpemidler til voksne - Hjælpemidler der

virker



Formidling af hjælpemidler til voksne borgere.

Pilotprojekt om indsatser i botil-

bud for voksne med udviklings-

hæmning

Social- og Indenrigsministeriet/Socialstyrel-

sen

Der gennemføres et pilotprojekt, som vil skabe ny viden

om rehabiliterende indsatser og metoder målrettet voksne

med udviklingshæmning i botilbud. Målet er, at mennesker

med udviklingshæmning genvinder, vedligeholder og/eller

udvikler deres fysiske, psykiske og sociale færdigheder og

derigennem understøttes i at få et mere aktivt og selv-

stændigt liv.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

Det forventes, at der i 2015 og 2016 vil blive udgivet yder-

ligere otte vidensnotater på handicapområdet.

Vidensnotaterne kan downloades på:

www.socialstyrelsen.dk.

Socialstyrelsen er i gang med de næste forløbsbeskrivel-

ser, som vil vedrøre borgere med kompleks erhvervet hjer-

neskade og børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.

Forløbsbeskrivelserne vil supplere de to centrale udmel-

dinger og være med til at understøtte en generel opfølg-

ning på områderne, særligt i forhold til kommunikationsom-

rådet, som der er stor fokus på.

Vejledende, faglige forløbs-

beskrivelser

Social- og Indenrigsministeriet/Socialsty-

relsen

Socialstyrelsen skal som led i den nye nationale koordina-

tionsstruktur, jf. kapitel 7, udarbejde vejledende, faglige for-

løbsbeskrivelser på det mest specialiserede socialområde

og området for den mest specialiserede specialundervis-

ning. Forløbsbeskrivelserne skal udgøre en faglig ramme

for tilrettelæggelsen af kommunernes indsats over for en

række målgrupper og skal indeholde den aktuelt bedste vi-

den om, hvilke tilbud og indsatser der kan være relevante

for den omfattede målgruppe, herunder hvilke faglige kom-

petencer der er relevante at inddrage i indsatsen i de for-

skellige faser.

Den første forløbsbeskrivelse er udarbejdet på specialun-

dervisningsområdet og omhandler rehabilitering og under-

visning af børn og unge med tidligt konstateret høretab og

blev offentliggjort i april 2015.

Generering af ny viden om

ADHD

Social- og Indenrigsministeriet/Socialsty-

relsen

Socialstyrelsen har to større forskningsprojekter på ADHD-

området:



SAFARI er et kohortestudie, som kobler faktorer rela-

teret til arv, miljø og sociale forhold i et ADHD-

risikoindeks målrettet kommunernes tidlige indsats.



I Robusthed for unge og voksne med ADHD undersø-

ges systematisk om programmet Robusthed.dk er an-

vendeligt i forhold til unge og voksne med ADHD.

Derudover er der af satspuljen for 2015 afsat midler til et

projekt om bedre hjælp til unge og voksne med ADHD. I

projektet afprøves metoderne R&R2/ADHD og The Young-

Bramham programme baseret på kognitiv træning (CBT),

for at den enkelte borger får styrket sine mestringskompe-

tencer og bliver mere selvhjulpen.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

10. Internationalt samarbejde

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i det forgangne år, og som i overve-

jende grad kan relateres til FN’s handicapkonventions artikel 11: Risikosituationer og humanitære nødsituationer, artikel 32: Internationalt sam-

arbejde, artikel 34: Komiteen for rettigheder for personer med handicap, artikel 35: Beretninger fra deltagerstaterne, samt artiklerne 36-50 om-

handlende procedure for samarbejde og forpligtelser deltagerstater og komiteen imellem.

I henhold til artikel 11 skal deltagerstaterne sikre personer med handicap beskyttelse og sikkerhed i risikosituationer, herunder væbnede konflik-

ter, humanitære nødsituationer og naturkatastrofer.

I henhold til artikel 32 anerkender deltagerstaterne vigtigheden af internationalt samarbejde og fremme deraf til støtte for nationale bestræbelser

på at virkeligøre formålet med og målsætningerne for konventionen. Deltagerstaterne forpligter sig til at medtænke mennesker med handicap i

dette arbejde.

Artikel 34 indeholder bestemmelse om nedsættelse af en komite for rettigheder for personer med handicap, herunder bestemmelser om antallet

af medlemmer, valg af medlemmer, valgperiodens længe og vederlag.

Artikel 35 indeholder bestemmelser om deltagerstaternes forpligtelse til at afgive beretning til FN’s Handicapkomite om de foranstaltninger, der

er truffet til gennemførelse af deres forpligtelser efter konventionen. Beretning skal afgives mindst hvert fjerde år samt yderligere, når komiteen

udbeder sig det.

Artiklerne 36-50 indeholder bl.a. bestemmelser om behandling af deltagerstaternes beretninger, samarbejdet mellem deltagerstaterne og komi-

teen, komiteens beretning mv., samt bestemmelser om ikrafttræden af konventionen, ændringer og opsigelse.

Med ratifikationen af FN’s Handicapkonvention i 2009 forpligtede Danmark sig til at arbejde for at fremme det internationale

samarbejde til støtte for nationale bestræbelser på at virkeliggøre formålet med og målsætningerne i FN’s Handicapkonvention.

Det vil blandt andet kunne lette forskningssamarbejde og adgang til videnskabelig og teknisk viden.

Ved at underskrive konventionen har Danmark - på lige fod med de andre deltagerstater - forpligtet sig til at afgive beretning om

de foranstaltninger, der er truffet til gennemførelse af forpligtelserne efter konventionen, og om de fremskridt, der er gjort i den

henseende, mindst hvert fjerde år. Alle deltagerstater mødes regelmæssigt til en konference for at behandle ethvert forhold ved-

rørende gennemførelsen af konventionen.

Danmark har også i 2014 ratificeret den valgfri protokol til FN’s Handicapkonvention, så enkeltpersoner og grupper af enkeltper-

soner nu kan klage til FN’s Handicapkomité, hvis de mener, at Danmark har krænket deres rettigheder i henhold til konventi o-

nen

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om temaet: Internationalt samarbej-

de.

Ratifikation af den valgfri

protokol til FN’s konvention om

rettigheder for personer med

handicap

Social- og Indenrigsministeriet

Den 23. september 2014 ratificerede Danmark den valgfri

protokol til FN’s konvention om rettigheder for personer

med handicap. Det betyder, at enkeltpersoner og grupper

af enkeltpersoner kan klage til FN’s Handicapkomité, hvis

de mener, at Danmark har krænket deres rettigheder i

henhold til konventionen. For at komitéen kan behandle en

klagesag, skal klagen opfylde visse formelle klagebetingel-

ser, herunder at klager skal have udnyttet alle muligheder

for at få sagen behandlet af de nationale myndigheder,

herunder domstolene. Hvis de formelle klagebetingelser er

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

opfyldt, vurderer komitéen selve indholdet af sagen og af-

giver en udtalelse om, hvorvidt Danmark efter komitéens

opfattelse har krænket klagerens rettigheder i henhold til

konventionen. Hvis komitéen finder, at Danmark har kræn-

ket klagerens rettigheder, opfordres Danmark til inden seks

måneder at oplyse over for komitéen, hvad der er foretaget

i anledning af komitéens udtalelse. Det bemærkes, at ko-

mitéens udtalelser ikke er retligt bindende. Regeringen vil

derfor fra sag til sag tage stilling til, om den vil følge udta-

lelserne.

Dansk repræsentation i handicapkomitéen

Den 10. juni 2014 blev den nu tidligere formand for Danske

Handicaporganisationer, Stig Langvad, genvalgt til FN’s

Handicapkomité for perioden 2015-2018. Stig Langvad

blev i 2010 valgt ind i FN's Handicapkomité for perioden

2011-2014. Komitéen overvåger, at landene implementerer

FN’s Handicapkonvention og kan modtage klager fra folk,

der føler sig krænket i de lande, der har tiltrådt den ovenfor

omtalte valgfri protokol, herunder Danmark.

Danske Handicaporganisationer bidrog i 2014 til afholdelse

af et kursus om Handicapkonventionen for medlemsorga-

nisationerne af Civilsamfund i Udvikling (CISU), som admi-

nistrerer en puljebevillig på vegne af Udenrigsministeriet til

støtte for små og mellemstore organisationers udviklings-

projekter. Alle CISU’s tilskudsmodaliteter indeholder mulig-

hed for at inkludere handicapkompensation for deltagelse

af mennesker med handicap og hjælpere i såvel kurser i

Danmark som aktiviteter i udviklingslandene.

Danmarks internationale samarbejde på det humanitære

område er fastlagt i Strategi for Danmarks Humanitære

Indsats 2010-2015. Danmark implementerer ikke direkte

selv de humanitære indsatser, men arbejder sammen med

danske og internationale humanitære partnerskabsorgani-

sationer, der er ansvarlige for gennemførelsen af katastro-

feindsatserne.

Mennesker med handicap nævnes som en særligt sårbar

gruppe i strategien. Strategien fokuserer katastrofehjælpen

på beskyttelse af de mest sårbare grupper. Danmark kræ-

ver, at dets humanitære partnerorganisationer tilrettelæg-

ger deres indsatser i overensstemmelse med Strategien for

Danmarks Humanitære Indsats, hvorved prioriteringen af

de mest sårbare grupper, herunder mennesker med handi-

cap, er inkluderet.

Danmark støtter op om den igangværende internationale

humanitære reformproces, der ledes af det globale huma-

nitære koordinationsforum Inter-Agency Standing Commit-

tee (IASC). IASC har blandt andet udformet ”Guidelines on

Mental Health and Psychosocial Support in Emergency

Settings”, der er målrettet FN-organisationerne, Røde

Kors-bevægelsen og internationale og nationale NGOer.

Mange af Danmarks humanitære partnerskabsorganisatio-

ner, såvel danske NGO’er som FN-organisationer som

UNICEF, UNHCR og UNFPA, arbejder i deres projekter

med psyko-social støtte til børn og voksne, der er ramt af

psykiske lidelser og traumer i væbnede konflikter.

Danmark har som EU-medlemsland tilsluttet sig ”European

Consensus on Humanitarian Aid”, som fastslår, at EU i re-

spons på humanitære behov skal tage højde for særlig

sårbarhed og skal være særligt opmærksom blandt andet

på personer med handicap og adressere deres særlige

behov.

Danmark yder i overensstemmelse med principperne for

Good Humanitarian Donorship Initiative, der støttes af 41

donorlande, en fleksibel humanitær bistand, der giver part-

nerorganisationerne mulighed for at målrette bistanden ef-

ter de humanitære behov i den enkelte krisesituation. Fra

dansk side støtter vi således de humanitære partnerskabs-

organisationer i at tilrettelægge særlige indsatser for men-

nesker med handicap i krisesituationer, når partnerorgani-

sationerne vurderer, at dette er relevant. Danmark forven-

ter, at de humanitære partnerorganisationer i deres be-

hovsvurderinger indsamler data om sårbare grupper.

Internationalt arbejde

Udenrigsministeriet

Med vedtagelsen af den danske udviklingsstrategi i 2012

”Retten til et bedre liv” blev der indført en menneskeret-

tighedsbaseret tilgang til det danske udviklingssamarbejde.

Tilgangen baserer sig på fire grundlæggende principper –

ikke-diskrimination, deltagelse, åbenhed og ansvarlighed –

og sigter efter at forbedre menneskerettighedssituationen

for et samfunds mest marginaliserede. Den specifikke nati-

onale kontekst i Danmarks partnerland vil afgøre, hvorvidt

det danske udviklingsengagement vil omfatte specifikke

indsatser rettet mod forbedring af menneskerettigheder for

mennesker med handicap.

Den danske civilsamfundspolitik, som i 2014 afløste den

tidligere strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udvik-

lingslandene, refererer i indledningen til FN’s ni kernekon-

ventioner på menneskerettighedsområdet og nævner

mennesker med handicap som målgruppe. Udenrigsmini-

steriet finansierer over Civilsamfundsrammen på Finanslo-

ven en pulje til Danske Handicaporganisationer, hvorfra

medlemsorganisationer kan søge om støtte til aktiviteter i

samarbejde med partnere i udviklingslandene. Danske

Handicaporganisationer har endvidere en såkaldt ramme-

aftale med Udenrigsministeriet til støtte for organisationens

egne samarbejdsprojekter med handicapparaplyorganisa-

tioner i udviklingslandene. Herudover muliggør denne afta-

le en synliggørelse og aktiv deltagelse af Danske Handi-

caporganisationer i en række globale civilsamfundsnet-

værk i FN og EU regi i forhold til at øve effektiv fortalervirk-

somhed for særlige hensyn for mennesker med handicap.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

For så vidt angår risici i naturkatastrofer er tilrettelæggelse

af varsling og katastrofeberedskab, herunder i forhold til

personer med handicap, primært et nationalt ansvar, der

tilfalder de nationale myndigheder. Det internationale hu-

manitære system træder oftest først til, efter at katastrofen

er indtruffet. ”Sendai Framework for Disaster Risk Reducti-

on 2015-2030”, som blev vedtaget af FN’s medlemsstater i

marts 2015, påpeger således, at hver stat har det primære

ansvar for at forebygge og reducere katastroferisici og

nævner også eksplicit, at mennesker med handicap skal

tilgodeses. Danmark støtter op om ”Sendai Framework for

Disaster Risk Reduction 2015-2030”, der fastslår, at kata-

strofeberedskab og risiciminimering er en del af den mere

langsigtede og bæredygtige udviklingsindsats.

res af de nordiske samarbejdsministre. Her under udføres

samarbejdet i 10 fagministerråd, heri blandt Ministerrådet

for social- og sundhedspolitik.

Under det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i

2015 har vækst, velfærd og værdier været ledetrådene for

det fælles nordiske samarbejde.

De nordiske lande har alle omfattende offentlige strategier

på velfærdsområdet og stærke velfærdssystemer, der

grundlæggende minder om hinanden. Øget samarbejde og

vidensdeling er en styrke for de nordiske lande, der er

medvirkende til at frembringe tilstrækkelig med forskning

og relevant viden om gode løsninger, metoder og indsatser

på velfærdsområdet.

I 2015 har det danske formandskab arbejdet for at etablere

et stærkere samarbejde inden for udvalgte velfærdsområ-

der og samtidig sikre, at Nordens fælles ressourcer og po-

tentiale udnyttes for herigennem at skabe konkret mervær-

di for de nordiske borgere.

Inden for det nordiske samarbejde blev i 2013 etableret og

nedsat Rådet for nordisk samarbejde om funktionshindrin-

ger, der fungerer som et rådgivende organ for alle sektorer

i Nordisk Ministerråd. Rådet har været inddraget i tilrette-

læggelsen af det danske formandskab med henblik på at

styrke det nordiske samarbejde på handicapområdet.

Under det danske formandskab er blevet afholdt en konfe-

rence med temaet handicap og hjælpemidler. Konferencen

lagde vægt på forskningsbaseret viden om og effekt af

hjælpemidler i et nordisk perspektiv, hvordan deler landene

viden og erfaringer på området.

De øvrige aktiviteter under formandskabet har sat fokus på

anvendelsen af rehabilitering i ældreomsorgen, udvikling

og udveksling af viden inden for anbringelsesområdet af

børn og unge i plejefamilier, tillige med indsatsen for voks-

ne med senfølger efter seksuelle overgreb. Danmark har

været vært for det første nordiske psykiatritopmøde, og

endelig er der stillet skarpt ind på at bekæmpe social ulig-

hed i sundhed.

Rådskonklusioner sætter fokus

på handicapvenlig katastrofe-

håndtering

Forsvarsministeriet/Beredskabsstyrelsen

Inden for civilbeskyttelsesområdet i EU er der blandt andet

med rådskonklusionerne om handicapvenlig katastrofe-

håndtering, der blev tiltrådt af ministerrådet (Rådet) i marts

2015, sat ekstra fokus på handicapområdet. Rådet opfor-

drer i konklusionerne blandt andet medlemsstaterne til at

styrke samarbejdet mellem civilbeskyttelsesmyndigheder-

ne og organisationer, der repræsenterer mennesker med

handicap. Sigtet er at integrere de relevante aspekter ved-

rørende handicappedes behov i politikudviklingen, risiko-

vurderinger, øvelsesplanlægning m.v. Herudover opfordrer

Rådet medlemsstaterne til at tage hensyn til handicappe-

des behov, når der udvikles ny teknologi og innovative løs-

ninger i relation til katastrofehåndtering.

Beredskabsstyrelsen overvejer i sit daglige arbejde løben-

de behovet for at samarbejde med handicaporganisationer.

Eksempelvis har Beredskabsstyrelsen i forbindelse med

udarbejdelsen af en ny gratis varslingsapplikation til smart-

phones inddraget danske handicaporganisationer i relevant

omfang.

Nye verdensmål og indikatorer

Det danske formandskab for

Nordisk Ministerråd 2015

Tværministerielt

Nordisk Ministerråd blev etableret i 1971 som et styrket

samarbejde mellem regeringerne i de fem lande Danmark,

Sverige, Norge, Finland og Island og de tre selvstyrende

områder Grønland, Færøerne og Åland. Statsministrene

har det overordnede ansvar for samarbejdet, der koordine-

Udenrigsministeriet

De nye mål, ”verdensmålene”, bygger videre på de otte

2015-mål (Millenium Development Goals, MDGs), som si-

den 2000 har udgjort et pejlemærke for det globale udvik-

lingssamarbejde. Verdensmålene kobler også opfølgnin-

gen på Rio-konferencerne om bæredygtig udvikling sam-

men med udviklingsdagsordenen og anerkender, at opnå-

elsen af varige resultater afhænger af en balanceret og in-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren

tegreret tilgang til de tre dimensioner af bæredygtighed –

økonomisk, social og miljømæssig.

Der er tale om en ambitiøs global dagsorden, som med 17

mål sætter rammen for at udrydde ekstrem fattigdom og

sikre en bæredygtig verden frem mod 2030. Dagsordenens

globale karakter betyder endvidere, at den omfatter alle

lande og vil skulle følges op i alle lande. Med 17 mål og

169 delmål spænder dagsordenen vidt fra bl.a. udryddelse

af fattigdom og sult, til uddannelse, sundhed, vand, bære-

dygtig energi og ligestilling, bæredygtig forvaltning af øko-

systemer og bekæmpelse af klimaforandringer, inklusiv

vækst og anstændigt arbejde til effektive ansvarlige institu-

tioner og fremme af fredelige samfund.

I 2030-dagsordenen skitseres de overordnede rammer for

en frivillig opfølgning på verdensmålene og evaluering af

fremskridt. Det fremhæves, at målene er globale hensigts-

erklæringer (”aspirational”), og at opfølgningen er forankret

på det nationale niveau.

Danmark vil bidrage til opnåelsen af målene i 2030-

dagsordenen baseret på Danmarks eksisterende førerposi-

tion og styrkepositioner inden for bl.a. bæredygtig vækst og

beskæftigelse, et stærkt velfærdssamfund samt et udvik-

lingssamarbejde i verdensklasse. Derudover vil Danmark

arbejde for, at alle lande bidrager til den globale opnåelse

af målene i 2030 samt at sikre løbende erfaringsudveksling

og evaluering af den globale status i FN. Regeringen for-

venter at tage stilling til rammerne for Danmarks opfølgning

på 2030-dagsordenen i løbet af 2016.

FN’s Statistiske Kommission forventes i marts 2016 at ved-

tage et sæt globale indikatorer, som skal danne grundlag

for den globale opfølgning, monitorering og evaluering af

verdensmålene og delmål. De globale indikatorer vil blive

suppleret af nationale og regionale indikatorer, som lande-

ne selv vil skulle udvikle. Danmarks Statistik deltager i ar-

bejdet i FN’s Statistiske Kommission.

Menneskerettigheder vurderes at stå stærkt i 2030 dagsor-

denen med gentagne referencer som tværgående hensyn

for dagsordenen. I målene fremgår rettighedsaspektet of-

test med betegnelsen ’for all’ for at understrege lige ret-

tigheder og muligheder. Princippet ’lad ingen tilbage’ (”lea-

ve no-one behind”) er en af nyskabelserne, og går som en

rød tråd gennem 2030-dagsordenen. Det sætter fokus på

vigtigheden af, at målene nås for alle i samfundet, og der

opfordres i dagsordenen til at måle opnåelse af målene på

grundlag af disaggregeret data for bl.a. handicap.

Handicapområdet er reflekteret flere steder i 2030

dagsordenen, herunder i målene som vedrører

uddannelse, bæredygtig vækst og beskæftigelse, ulighed

samt implementeringsmidler. Som eksempler kan fremhæ-

ves:

Mål 4: Sikre inkluderende og ligeværdig kvalitetsud-

dannelse og fremme mulighed for livslang læring for

alle.

Delmål 4.5 handler om at eliminere kønsforskelle i

uddannelse samt at sikre lige adgang til alle uddannelses-

niveauer og erhvervsuddannelse for sårbare personer,

herunder personer med handicap, oprindelige folk og børn

i sårbare situationer.

Mål 8: Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig

vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt

arbejde til alle.

Delmål 8.5 handler om at opnå fuld og

produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle

kvinder og mænd, herunder unge mennesker og personer

med handicap.

Mål 10: Reducere ulighed i og mellem lande.

Delmål

10.2 handler om at fremme social, økonomisk og politisk

inddragelse af alle, uanset alder, køn, handicap, race, etni-

citet, oprindelse, religion eller økonomisk eller anden sta-

tus.

Mål 17: Styrke midlerne til implementering og revitali-

sere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling.

Delmål 17.19 handler om at fremme kapacitetsopbygning

af udviklingslandene for i væsentlig grad at øge tilgænge-

ligheden af høj kvalitet, rettidige og pålidelige data, der er

opdelt på blandt andet indkomst, køn, alder, race, etnicitet,

migrationsstatus, handicap, geografisk placering og andre

relevante kriterier.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Handicappolitisk redegørelse 2016, fra social- og indenrigsministeren