Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 158
Offentligt
1593755_0001.png
Ankestyrelsens undersøgelse af
Sociale tilbud og
plejefamiliers erfaringer
med det nye socialtilsyn
Januar 2016
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0002.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
Forord
1
2
Sammenfatning
1.1
2.1
2.2
2.3
2.4
3
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
3.9
4
Undersøgelsens hovedresultater
Tilfredshed med samarbejdet og forløbet forud for og efter tilsynsbesøget
Vurdering af socialtilsynets overordnede principper
Tilbuddenes vurdering af det nye socialtilsyn i forhold til det tidligere tilsyn
Hvad kan socialtilsynet gøre anderledes?
Information om processen forud for tilsynsbesøget
Forberedelse forud for seneste tilsynsbesøg
Socialtilsynets kommunikation forud for tilsynet
Tidsrum til at indsamle ønskede oplysninger
Om de indhentede oplysninger var relevante
Metoder til at få oplysninger fra ansatte, borgere m.fl.
Tidsrum fra tilsynsbesøget til tilsynsrapporten bliver modtaget
Høring af tilsynsrapporten inden offentliggørelse på Tilbudsportalen
Overensstemmelse mellem drøftelserne med tilsynsførende og tilsynsrapporten
Tilbuddenes overordnede tilfredshed med socialtilsynet
1
2
2
7
7
10
11
13
21
21
23
25
26
27
29
30
32
33
34
37
37
40
41
43
46
46
48
49
50
53
57
57
60
62
65
66
72
75
77
82
Forløbet omkring tilsynsbesøget
3.10 Oplevelsen af den efterfølgende dialog
Tilsynsbesøget og de tilsynsførendes kompetencer
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
5
5.1
5.2
5.3
6
6.1
6.2
6.3
7
7.1
7.2
7.3
Tilsynsbesøgets balance mellem kontrol og dialog
Lydhørhed over for input og nye emner
De tilsynsførendes faglige kompetencer
Kvaliteten af seneste tilsynsbesøg
Antal tilsynsførende og varigheden af seneste tilsynsbesøg
Varighed af tilsynsbesøg
Kendskab til kvalitetsmodellen forud for tilsynet
Kvalitetstemaernes beskrivelse af faktiske forhold
Kvalitetsmodellens bidrag til kvalitetsudvikling
Vurdering af tilsynenes bidrag til kvalitetsudvikling
Resultatdokumentation for sociale tilbud
Iværksættelse af tiltag på baggrund af tilsynets konklusioner og vurderinger
Udvikling i tilfredshed for plejefamilier
Udvikling i tilfredshed for andre anbringelsessteder
Forbehold for sammenligningen
Bilag 1 Undersøgelsens baggrund og metode
Bilag 2 Baggrundsoplysninger
Kvalitetsmodellen
Socialtilsynets bidrag til kvalitetsudvikling i tilbuddet
Anbringelsessteders oplevelse af tilsynet i forhold til tidligere
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0003.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
Titel
Sociale tilbuds og plejefamiliers erfaringer med det nye
Kontakt
Ankestyrelsen
socialtilsyn
Udgiver
Ankestyrelsen, januar 2015
ISBN nr
978-87-7811-312-2
Layout
Identitet & Design AS
Teglholmsgade 3, 2450 København SV
Telefon 33 41 12 00
Hjemmeside
www.ast.dk
E-mail
[email protected]
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0004.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
1
Forord
Den 1. januar 2014 trådte en ny tilsynsreform på det sociale område i kraft. Den
betyder, at tilsynsforpligtelsen over for alle tilbud på det sociale område nu varetages af
fem regionale tilsynsmyndigheder. Reformen skal blandt andet bidrage til at sikre et
mere professionelt og uafhængigt tilsyn. Tilsynet skal have fokus på systematisk
inddragelse af viden i kvalitetsudviklingen af tilbuddene.
Med reformen besluttede forligspartierne, at implementering af reformen og dens
virkninger skal følges. Socialstyrelsen gennemfører en samlet midtvejsevaluering af
tilsynsreformen. Denne undersøgelse er en delevaluering af den samlede
midtvejsevaluering.
Delevalueringen giver et indblik i de foreløbige erfaringer fra sociale tilbud og
plejefamiliers oplevelser med det nye socialtilsyn. Socialtilsynet har ansvar for såvel
kontrol som dialog med de sociale tilbud og plejefamilierne om kvalitetsudvikling og
rapporten undersøger, i hvilken grad socialtilsynet bidrager til udvikling og læring i
tilbuddene. Rapporten peger også på forslag til forbedringer af tilsynet.
Med tilsynsreformen blev det vedtaget, at alle sociale tilbud og generelt godkendte
plejefamilier, som var godkendt pr. 1. januar 2014, skulle re-godkendes af socialtilsynet
inden for de første to år, det vil sige senest 1. januar 2016. Alle sociale tilbud og
plejefamilier, som har besvaret spørgeskemaet, har derfor haft mindst ét tilsynsbesøg af
det nye socialtilsyn.
De sociale tilbud og plejefamilier er bedt om at vurdere følgende:
Deres overordnede tilfredshed med det nye socialtilsyn og forslag til forbedringer
(kapitel 2)
Forløbet forud og efter seneste tilsynsbesøg (kapitel 3)
Tilsynsbesøget og de tilsynsførende (kapitel 4)
Kvalitetsmodellen (kapitel 5)
Socialtilsynets bidrag til udvikling og læring (kapitel 6)
Herudover indeholder rapporten en sammenligning med en tidligere undersøgelse om
plejefamilier og anbringelsessteders oplevelse af det driftsorienterede tilsyn, som
Ankestyrelsen gennemførte i 2012 (kapitel 7).
Ankestyrelsen vil gerne takke alle de sociale tilbud og plejefamilier, som har givet sig tid
til at besvare spørgeskemaet.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0005.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
2
1
Sammenfatning
Denne undersøgelse giver et bredt indblik i plejefamilier og sociale tilbuds foreløbige
erfaringer med det nye socialtilsyn. Undersøgelsen afrapporterer besvarelser fra godt
1.000 plejefamilier og næsten 600 sociale tilbud bestående af blandt andet botilbud til
børn og voksne, krisecentre og forsorgshjem. Resultaterne udgør således et værdifuldt
bidrag til den løbende udvikling af socialtilsynene.
1.1 Undersøgelsens hovedresultater
Sammenfattende viser undersøgelsen, at størstedelen af plejefamilier og størstedelen af
de sociale tilbud overordnet set har gode erfaringer og er tilfredse med det nye
socialtilsyn. Således viser undersøgelsen, at:
Mellem 59 og 72 procent af plejefamilierne og mellem 52 og 61 procent af de sociale
tilbud udtrykker i høj grad tilfredshed med forløbet forud for og forløbet efter det
seneste tilsynsbesøg gennemført af socialtilsynet. Samt med det generelle
samarbejde med socialtilsynet. 20-35 procent af tilbuddene er i nogen grad tilfredse
med socialtilsynet og har således både gode og dårlige erfaringer med det nye tilsyn.
49 procent af de sociale tilbud og 40 procent af plejefamilierne vurderer, at der er
sket en forbedring af godkendelses- og tilsynsopgaven i forhold til tidligere, da
opgaven blev varetaget af de enkelte kommuner. De fremhæver blandt andet, at
tilsynet er omfangsrigt og grundigt, og de oplever større grad af ensartethed i
tilsynet. Også den højere grad af uvildighed bliver vurderet som positivt. 19 procent
af de sociale tilbud og 29 procent af plejefamilierne har hverken oplevet en forbedring
eller forværring. Nogle forklarer, at de også var tilfredse med det tidligere tilsyn.
Der er en gruppe på ca. 10-15 procent af både sociale tilbud og plejefamilier, som
generelt er utilfredse med det nye socialtilsyn. Det vil sige med forløbet ved seneste
tilsyn samt det generelle samarbejde. Hovedparten af denne gruppe vurderer også,
at tilsynet fungerer dårligere nu end tidligere.
Der kan spores en lidt større utilfredshed blandt de sociale tilbud end blandt plejefamilier.
En del af forklaringen kan være, at en større andel af de sociale tilbud i forhold til
plejefamilier ved seneste tilsynsbesøg blev godkendt med vilkår. Tilbud godkendt med
vilkår er lidt mere utilfredse end de tilbud, som blev godkendt uden anmærkninger.
I forhold til den overordnede tilfredshed er der ikke signifikante forskelle mellem de
enkelte socialtilsyn. På enkelte områder kan der imidlertid spores forskelle mellem de
enkelte socialtilsyn. Det gælder for eksempel ved vurdering af det nuværende tilsyn i
forhold til det tidligere samt i forhold til, om socialtilsynet har peget på konkrete
udviklingsmuligheder.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0006.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
3
Tilbuddene oplever i mindre grad, at socialtilsynet bidrager til læring og
udvikling
Undersøgelsen viser, at det halter med socialtilsynenes bidrag til udvikling og læring af
tilbuddene. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at to tredjedele af plejefamilierne
ikke mener, at socialtilsynet ved seneste tilsynsbesøg gav konkrete anvisninger på,
hvordan plejefamilien kan udvikle kvaliteten. Den tilsvarende andel for de sociale tilbud
er en tredjedel.
I de tilfælde, hvor socialtilsynet har peget på konkrete udviklingsmuligheder, er det ca.
en tredjedel af tilbuddene, som i høj grad vurderer, at de kan anvende de foreslåede
tiltag. Lidt over halvdelen mener, at de i nogen grad kan anvende de tiltag, som
socialtilsynet har peget på.
På opfordring fra socialtilsynet har plejefamilier for eksempel indhentet handleplaner fra
plejebørnene og deltaget i kurser. De sociale tilbud har blandt andet implementeret
digitale dokumentationsredskaber, målrettet fokus på videndeling og deltaget i
konflikthåndteringskurser.
Nogle tilbud giver udtryk for, at de kan være i tvivl om tilsynsbesøgets direkte effekt i
forhold til kvaliteten af tilbuddet, men at besøget har givet anledning til refleksioner, som
på sigt, kan vise sig som et løft i kvaliteten. Resultatet skal også ses i lyset af, at den nye
model og tilgang til tilsynsopgaven er ny for både tilbuddene og socialtilsynene.
Kvalitetsmodellen giver systematik og struktur
Plejefamilierne og de sociale tilbud har overordnet set taget godt imod den nye
kvalitetsmodel, som udgør det obligatoriske redskab, der skal understøtte socialtilsynene
i deres faglige vurdering af de enkelte tilbud. De fleste vurderer, at temaerne i
kvalitetsmodellen er relevante.
Der bliver imidlertid også peget på en række opmærksomhedspunkter, som kan være en
hindring for, at kvalitetsmodellen bliver set som det dialogredskab, det er udviklet til.
Nogle påpeger, at kvalitetsmodellen alene giver et øjebliksbillede af tilbuddet og ikke
rummer de nuancer af indsatser, som tilbuddet kan tilbyde.
Bedømmelse af temaet ”økonomi” er det tema, som færrest mener giver et
retvisende billede af deres tilbud. 24 procent af de sociale tilbud og 12 procent af
plejefamilierne finder, at temaet i mindre grad eller slet ikke har givet et retvisende
billede af deres tilbud ved seneste tilsynsbesøg. Især plejefamilier oplever, at temaet
kommer for tæt på privatlivet.
En vigtig forudsætning for at kvalitetsmodellen bidrager til kvalitetsudvikling er, at
tilsynet baseres på dialog fremfor at være kontrolbaseret.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0007.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
4
Dokumentationskravet i forbindelse med tilsyn opfattes af flere som værende
omfangsrigt. Især de sociale tilbud oplever at have for kort tid til at indsamle
materiale til brug for tilsynsbesøget. 17 procent af de sociale tilbud oplevede dette
forud for forud for seneste tilsynsbesøg.
Ros til socialtilsynet – men det kan også blive bedre
Flere plejefamilier og sociale tilbud anerkender det vilkår, at socialtilsynet har været i en
opstartsfase samtidig med kravet om, at alle plejefamilier og sociale tilbud skal være re-
godkendt senest 1. januar 2016.
Ud fra bemærkningerne tyder forløbet siden reformens ikrafttræden på, at der
indimellem har været tilsynsbesøg, som har haft karakter af ”krav om re-godkendelse
opfyldt”-besøg. Mange beretter imidlertid også om omfangsrige og fyldestgørende
tilsynsbesøg, hvor der har været god tid til dialog.
Plejefamilierne og de sociale tilbud peger på følgende, som de mener, vil give et
forbedret tilsyn:
At kvalitetsmodellen i højere grad tager højde for de forskellige tilbudstyper.
Aflastningsfamilier oplever for eksempel, at dokumentationskravet er alt for
omfattende og nogle temaer er irrelevante i forhold til deres arbejde som
aflastningsfamilie.
At scoresystemet i kvalitetsmodellen tager højde for, at der er områder, som
tilbuddet ikke selv har indflydelse på. Det vil sige, at det ikke kommer til at påvirke
tilsynet bedømmelse negativt, hvis plejefamilien ikke har fået udleveret handleplanen
for det anbragte barn af anbringende kommune. Eller at for eksempel et krisecenter
ikke bedømmes negativt på, at de ikke arbejder med uddannelse og beskæftigelse for
de kriseramte kvinder og mænd, som kun opholder sig midlertidigt på krisecenteret.
De efterlyser et kompetenceløft til de tilsynsførende, så de i højere grad er fagligt
kvalificerede og har kendskab til de tilbud, som de skal føre tilsyn med. Herunder at
kommunikationen under tilsynsbesøget baserer sig på åbenhed og dialog, og at der
holdes en god tone.
At socialtilsynet i højere grad giver anvisninger på, hvordan tilbuddet kan løfte
kvaliteten eller nå et givet mål – fremfor alene at have fokus på kontrol.
Flere anbringelsessteder oplever en forbedring af tilsynet i forhold til tidligere
Ankestyrelsen gennemførte i 2012 en undersøgelse af plejefamilier og
anbringelsessteders oplevelse med det driftsorienterede tilsyn, som på daværende
tidspunkt var en kommunal opgave. Der var på dette tidspunkt ikke et lovkrav om årlige
driftsorienterede tilsynsbesøg hos plejefamilier, mens der var lovkrav om et årligt tilsyn
på opholdssteder og institutioner.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0008.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
5
Sammenligningen mellem samme gruppe i denne og den tidligere undersøgelse viser
med visse forbehold, at:
Lidt under halvdelen af plejefamilierne (41 procent) og flere end halvdelen af
anbringelsessteder for børn og unge anbragt uden for hjemmet (57 procent) er mere
positive over for det nye tilsyn i forhold til det tidligere tilsyn. 29 procent af
plejefamilierne og 19 procent af de sociale tilbud har ikke oplevet nogen forskel. For
alle sociale tilbud (hvoraf anbringelsesstederne er en delmængde af) er den samlede
andel, der oplever et bedre tilsyn 49 procent. Det kan således konkluderes, at
anbringelsesstederne er mere tilfredse med det nye tilsyn end de øvrige sociale tilbud
(botilbud for voksne, krisecentre mv.).
I forhold til tilfredsheden med samarbejdet med den tilsynsførende myndighed er der
også en højere grad af tilfredshed blandt plejefamilier og andre anbringelsessteder nu
i forhold til tidligere.
Kvalitetsmodellen betyder umiddelbart, at det driftsorienterede tilsyn foregår mere
systematisk i forhold til hvilke emner, som bliver gennemgået ved tilsynet.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0009.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
6
Forudsætninger for undersøgelsen
1.028 plejefamilier og 589 sociale tilbud har bidraget med deres erfaringer med
det nye socialtilsyn ved at besvare et spørgeskema. Besvarelserne tager
udgangspunkt i tilbuddenes seneste tilsynsbesøg. Besvarelserne er indsamlet i
perioden august til september 2015.
Besvarelsesprocenten for sociale tilbud er 48 og for plejefamilier 43 procent.
Andelen af plejefamilier og sociale tilbud, der har besvaret, er repræsentativ.
Der er ingen indikation på, at den andel, der ikke har besvaret (frafaldet),
adskiller sig fra den andel, der har besvaret spørgeskemaet. Resultaterne kan
således med 95 procent sikkerhed siges at ligge inden for et konfidensinterval
på +/- fem procent, se bilag 1 for undersøgelsens metode.
Resultaterne er generelt opdelt på plejefamilier for anbragte børn og sociale
tilbud for både børn og voksne, da tilbudsformen adskiller sig mellem de to
tilbudstyper. Der foretages sammenligning mellem besvarelserne fra
plejefamilierne og de sociale tilbud, hvor det er relevant. I de tilfælde, hvor
resultatet vises for plejefamilier og sociale tilbud samlet, benævnes de ”tilbud”.
På nogle hovedspørgsmål er resultaterne fordelt på de fem socialtilsyn for at
spore en eventuel regional variation i besvarelserne. Dog skal det bemærkes,
at forskellene ikke i alle tilfælde er signifikante. Resultaterne på nogle
hovedspørgsmål opdelt mellem private og offentlige sociale tilbud.
En stor del af respondenterne i undersøgelsen har benyttet sig af muligheden
for at uddybe deres besvarelse af de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet. De
uddybende bemærkninger er for udvalgte resultater i undersøgelsen anvendt til
at give eksempler og nuancere besvarelsen.
Så godt som alle plejefamilier (95 procent) og fire ud af fem sociale tilbud blev
godkendt uden anmærkninger ved seneste tilsynsbesøg.
Formålet med seneste tilsynsbesøg var for omkring to tredjedele af tilbuddene
en re-godkendelse af tilbuddet og for omkring en tredjedel var det anmeldt
eller uanmeldt driftsorienteret tilsynsbesøg.
75 procent af plejefamilierne og 85 procent af de sociale tilbud har fungeret
som plejefamilie/tilbud i mere end 5 år. Se bilag 2 for øvrige
baggrundsoplysninger.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0010.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
7
2 Tilbuddenes overordnede
tilfredshed med socialtilsynet
Dette kapitel sammenfatter de sociale tilbud og plejefamiliers overordnede tilfredshed
med socialtilsynet. Den samlede tilfredshed er udtrykt ved besvarelse af tre overordnede
tilfredshedsspørgsmål:
Tilfredshed med det generelle samarbejde.
Tilfredshed med forløbet forud for seneste tilsynsbesøg.
Tilfredshed med forløbet efter seneste tilsynsbesøg.
Desuden indeholder kapitlet tilbuddenes vurdering af det nye socialtilsyn i forhold til det
tidligere. Samt hvordan tilbuddene oplever, at socialtilsynet lever op til de overordnede
principper, som det er intentionen med socialtilsynet.
Kapitlet sammenfatter også plejefamiliers og sociale tilbuds bud på, hvad socialtilsynet
kan gøre anderledes. Mange plejefamilier og sociale tilbud har haft uddybende
bemærkninger til dette spørgsmål. En del forslag overlapper hinanden, og forslagene er
grupperet i temaer, der er illustreret med udvalgte eksempler.
2.1 Tilfredshed med samarbejdet og forløbet forud for og
efter tilsynsbesøget
Både plejefamilier og de sociale tilbud er i stort omfang tilfredse med forløbet forud for
og efter tilsynsbesøget og med samarbejdet generelt med socialtilsynet.
Plejefamilierne er i lidt højere grad tilfredse end de sociale tilbud på alle tre overordnede
tilfredshedsspørgsmål. Mellem 59-72 procent af plejefamilierne er i høj grad tilfredse,
mens det til sammenligning er mellem 52-61 procent af de sociale tilbud.
Til gengæld er en større andel af de sociale tilbud i nogen grad tilfredse i forhold til
plejefamilier. Det betyder samlet set, at andelen af plejefamilier og sociale tilbud, der i
høj grad eller i nogen grad er tilfredse på de tre overordnede tilfredshedsspørgsmål, ikke
adskiller sig væsentligt. Mellem 89 og 93 procent er tilfredse i enten høj eller nogen grad,
se figur 2.1.
Syv procent af plejefamilierne og 11-12 procent af de sociale tilbud er i mindre grad eller
slet ikke tilfredse med samarbejdet med socialtilsynet og forløbet forud for og efter
besøget,
se figur 2.1.
Der er stort sammenfald mellem plejefamilier og sociale tilbud, der er utilfredse i de tre
overordnede tilfredshedsspørgsmål. Det er således overvejende den samme gruppe, som
udtrykker utilfredshed på et af de tre overordnede punkter. Samlet set er der en gruppe
på 12 procent af samtlige tilbud, svarende til 187 forskellige tilbud, som udtrykker
utilfredshed på mindst ét af de tre overordnede tilfredshedsspørgsmål.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0011.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
8
Figur 2.1
Tilbuddenes tilfredshed med samarbejdet med socialtilsynet og forløbet forud
for og efter tilsynsbesøget (Plejefamilier N= 988-940 og sociale tilbud N= 494-579)
Procent
100
90
80
70
60
50
40
59
52
72
61
67
61
30
20
10
0
5
2
Plejefamilier
34
37
21
7
4
Sociale tilbud
4
3
Plejefamilier
27
25
7
5
Sociale tilbud
4
3
Plejefamilier
28
7
4
Sociale tilbud
Tilfredshed med forløb forud for
besøg
I høj grad tilfreds
Tilfredshed med forløb efter
besøg
Generel tilfredshed med
samarbejdet med tilsynet
Ikke tilfreds
I nogen grad tilfreds
I ringe grad tilfreds
Overordnet tilfredshed fordelt på de fem socialtilsyn
I forhold til tilfredsheden med samarbejdet med socialtilsynet og forløbet forud for og
efter tilsynsbesøget er der mindre forskelle mellem de fem socialtilsyn. I Socialtilsyn Syd
er der en lidt større andel plejefamilier og sociale tilbud end de øvrige fire socialtilsyn,
der i ringe grad eller slet ikke er tilfredse. I Socialtilsyn Syd er 13 procent af tilbuddene i
ringe grad tilfredse eller slet ikke tilfreds. I Socialtilsyn Hovedstaden er den tilsvarende
andel mindst. Her er det seks procent af tilbuddene, der i ringe grad eller slet ikke er
tilfredse,
se figur 2.2.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0012.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
9
Figur 2.2
Overordnet tilfredshed fordelt på de fem socialtilsyn (N=1.482-1.567)
Socialtilsyn
Syd
Samarbejdet med tilsynet
56
31
13
Forløb efter tilsynsbesøg
Forløb op til tilsynsbesøg
Samarbejdet med tilsynet
Forløb efter tilsynsbesøg
Forløb op til tilsynsbesøg
51
60
36
65
68
57
62
66
53
70
71
60
27
13
13
26
23
9
9
8
10
9
10
22
20
8
9
8
Socialtilsyn
Øst
35
28
25
37
Socialtilsyn
Nord
Socialtilsyn Socialtilsyn
Hovedstaden
Midt
Samarbejdet med tilsynet
Forløb efter tilsynsbesøg
Forløb op til tilsynsbesøg
Samarbejdet med tilsynet
Forløb efter tilsynsbesøg
Forløb op til tilsynsbesøg
32
Samarbejdet med tilsynet
Forløb efter tilsynsbesøg
Forløb op til tilsynsbesøg
0
I høj grad tilfreds
10
20
61
30
70
70
34
40
50
60
70
24
24
6
6
6
90
100
Procent
80
I nogen grad tilfreds
I ringe grad tilfreds/Ikke tilfreds
Overordnet tilfredshed fordelt på offentlige og private sociale tilbud
Det er undersøgt, om ejerformen af de sociale tilbud har betydning for den samlede
tilfredshed. Offentlige og private sociale tilbud er med mindre afvigelser i samme grad
tilfredse med samarbejdet med socialtilsynet og med forløbet forud for og efter
tilsynsbesøget.
De offentlige sociale tilbud er i lidt højere grad tilfredse med samarbejdet med
socialtilsynet og forløbet efter tilsynsbesøget end de private tilbud. Her er 62-63 procent
af de offentlige tilbud i høj grad tilfredse, mens det gælder for mellem 58 og 59 af de
private tilbud. Omvendt forholder det sig med tilfredsheden med forløbet forud for
tilsynsbesøget, hvor private tilbud i lidt højere grad er tilfredse. 63 procent af de private
sociale tilbud er i høj grad tilfredse med forløbet forud for tilsynet mod 53 procent af de
offentlige sociale tilbud,
se figur 2.3.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0013.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
10
Figur 2.3
Overordnede tilfredshed fordelt på ejerform (Offentlige sociale tilbud N=263-
249 og private sociale tilbud N=275-327)
Samarbejdet
med tilsynet
Private tilbud
59
27
7
7
Offentlige tilbud
63
28
8
1
Forløb efter
tilsynsbesøg
Private tilbud
58
27
8
7
Offentlige tilbud
62
27
7
4
Forløb op til
tilsynsbesøg
Private tilbud
63
28
8
1
Offentlige tilbud
0
10
20
53
30
40
50
60
36
70
80
90
7
4
100
Procent
I høj grad tilfreds
I nogen grad tilfreds
I mindre grad tilfreds
Ikke tilfreds
Note: Offentlige sociale tilbud omfatter kommunalt og regionalt ejede tilbud. Private sociale tilbud omfatter fondsejede
/selvejende institutioner, enkeltmandsvirksomheder, anpartsselskaber, interessentselskaber og aktieselskaber
2.2 Vurdering af socialtilsynets overordnede principper
I undersøgelsen er plejefamilier og sociale tilbud blevet bedt om at vurdere fire udsagn
om de overordnede principper, som det er intentionen, at socialtilsynet baserer sit tilsyn
på. De fire udsagn omhandler:
Om
Om
Om
Om
socialtilsynet
socialtilsynet
socialtilsynet
socialtilsynet
kontrollerer, at gældende lovgivning overholdes.
styrker kvaliteten i tilbuddet.
sikrer udvikling i tilbuddet.
er uvildige.
Omkring en tredjedel af plejefamilierne og de sociale tilbud er meget enige og ca.
halvdelen er enige i, at socialtilsynene er uvildige, styrker kvaliteten, sikrer udvikling af
tilbuddene samt varetager kontrol i forhold til lovgivningen,
se figur 2.4.
En mindre andel af plejefamilierne og de sociale tilbud er uenige i eller meget uenige i, at
socialtilsynene lægger vægt på de fire udsagn om de overordnede principper. Således er
mellem seks og elleve procent af plejefamilierne og de sociale tilbud meget uenige eller
uenige,
se figur 2.4.
En større andel af plejefamilierne (mellem 5 og 15 procent) i forhold til de sociale tilbud
(mellem 5 og 8 procent) er i tvivl og har svaret ”ved ikke”,
se figur 2.4.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0014.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
11
Det fremgår af bemærkningerne til spørgsmålet, at tvivlen for enkelte plejefamilier
skyldes et meget spinkelt erfaringsgrundlag. For hovedparten fremgår det ikke af
bemærkningerne, hvad der konkret ligger bag afkrydsningen.
Figur 2.4
I hvilken grad er plejefamilier og sociale tilbud enige i, at socialtilsynet
generelt lægger vægt på: (Plejefamilier N=982-957 og Sociale tilbud N=571-578)
Tilsyn er
uvildigt
Sociale tilbud
35
33
36
33
39
38
34
32
0
10
20
30
40
50
45
42
45
6
52
52
45
45
47
6
60
70
80
7
3
5
15
8
Plejefamilier
Sociale tilbud
Plejefamilier
Sociale tilbud
Plejefamilier
Sociale tilbud
Plejefamilier
Kontrollerer
lovgivningen
5 2
5
31
8
5 2
8
3
90
4
14
100
Procent
11
3
11
8
5
Sikrer
løbende
udvikling
Styrker
kvaliteten
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
2.3 Tilbuddenes vurdering af det nye socialtilsyn i forhold
til det tidligere tilsyn
Halvdelen af de sociale tilbud og fire ud af ti plejefamilier vurderer, at det nye socialtilsyn
samlet set er bedre end det tidligere kommunale tilsyn. Næsten hver tredje plejefamilie
og hver femte sociale tilbud vurderer, at der samlet set ikke er forskel.
De tilbud, der vurderer, at tilsynet er blevet bedre, er generelt også tilfredse på de tre
overordnede tilfredshedsspørgsmål. Den utilfredse gruppe har primært oplevet en
forværring af tilsynet, men fordeler sig også på de øvrige kategorier og har således
oplevet enten uændret kvalitet i tilsynet eller har ikke taget stilling og svaret ”ved ikke”.
13 procent af plejefamilierne mener, at tilsynet er værre end tidligere, og det samme
mener 16 procent af de sociale tilbud. Hver femte plejefamilie og hvert sjette sociale
tilbud har ikke taget stilling til dette spørgsmål,
se figur 2.5.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0015.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
12
Figur 2.5
Vurdering af det nye socialtilsyn i forhold til det tidligere tilsyn (Plejefamilier
N=999 og Sociale tilbud N=576)
Sociale tilbud
49
19
16
16
Plejefamilier
40
29
13
18
0
20
Bedre
40
Ingen forskel
Dårligere
60
Ved ikke
80
100
Procent
Det nye socialtilsyn i forhold til det tidligere fordelt på de fem socialtilsyn
Tilbuddene i Socialtilsyn Hovedstaden er mest positive i vurderingen af det nye
socialtilsyn i forhold til det tidligere tilsyn, mens tilbuddene i Socialtilsyn Syd er mindst
positive i deres vurdering. Lidt over halvdelen af tilbuddene i Socialtilsyn Hovedstaden
vurderer, at det nye socialtilsyn er bedre end tidligere, mens det er hvert tredje tilbud i
Socialtilsyn Syd. I de øvrige tre tilsyn er andelen mellem 42 og 47 procent,
se figur 2.6.
Figur 2.6
Vurdering af det nye socialtilsyn i forhold til det tidligere tilsyn fordelt på de
fem socialtilsyn (Tilbud N=1.575)
Socialtilsyn Syd
34
27
19
20
Socialtilsyn Nord
42
24
16
18
Socialtilsyn Midt
42
25
15
18
Socialtilsyn Øst
47
26
11
17
Socialtilsyn
Hovedstaden
0
20
53
40
60
24
9
80
15
100
Procent
Bedre
Ingen forskel
Dårligere
Ved ikke
Offentlige og private tilbuds vurdering af socialtilsynet i forhold til tidligere
Der er overvægt i andelen af private sociale tilbud i forhold til offentlige tilbud, der
vurderer, at det nye socialtilsyn er dårligere end det tidligere. 20 procent af de private
sociale tilbud vurderer dette, og til sammenligning er det 10 procent af de offentlige
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0016.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
13
tilbud. Mens andelen af private og offentlige tilbud, der vurderer, at det nye tilsyn er
bedre i forhold til tidligere, og andelen der vurderer, at der ikke er forskel fra det tidligere
tilsyn, er stor set den samme,
se figur 2.7.
Figur 2.7
Offentlige og private sociale tilbuds vurdering af det nye socialtilsyn i forhold
til det tidligere tilsyn (Offentlige sociale tilbud N=250 og private sociale tilbud N=317)
Private sociale tilbud
50
18
20
12
Offentlige sociale tilbud
50
20
10
20
0
20
40
60
80
100
Procent
Bedre
Ingen forskel
Dårligere
Ved ikke
Sociale tilbud der giver dårligere karakterer til det nye tilsyn mener, at det nye
socialtilsyn blandt andet er dyrt, at sagsbehandlingen er langsommelig, og at det kan
være vanskeligt at komme i kontakt med socialtilsynet. Også tonen i forbindelse med
tilsynsbesøget bliver oplevet mere kontrollerende end anerkendende og udviklende.
2.4 Hvad kan socialtilsynet gøre anderledes?
Plejefamilier og sociale tilbud er blevet bedt om at give et bud på, hvad socialtilsynet kan
gøre anderledes ud fra de erfaringer, som de indtil nu har haft med socialtilsynet.
I alt har omkring hver femte plejefamilie, svarende til 225 plejefamilier, og hvert tredje
sociale tilbud, svarende til 215 sociale tilbud, har haft bemærkninger. Flere har
bemærket, at de ikke ud fra de nuværende erfaringer kan vurdere, om noget kan gøres
anderledes, mens andre har bemærket, at de er tilfredse med tilsynet. Både tilfredse og
utilfredse tilbud har haft forslag til, hvad der kan gøres anderledes.
Hovedparten af besvarelserne peger på områder, hvor plejefamilier og sociale tilbud har
oplevet uhensigtsmæssigheder i forbindelse med tilsynet, mens færre har haft egentlige
forslag til, hvad der kan være anderledes. Der er en del overlapninger mellem de mange
bemærkninger, og indholdsmæssigt falder de inden for fire hovedområder. Indenfor
hvert område er udvalgt eksempler, som er dækkende for besvarelserne.
Forslag og bemærkninger er primært koncentreret omkring følgende emner:
Kvalitetsmodellen, herunder scoringssystemet.
Bidrag til kvalitet og læring.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0017.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
14
Vilkår omkring tilsynsbesøget, herunder de tilsynsførendes kompetencer og
kommunikationsform.
Tilbudsportalen.
2.4.1
Kvalitetsmodellen
Kvalitetsmodellen opleves af nogen som et godt arbejdsredskab, der bidrager til god
dialog og med en struktur og systematik, som betyder, at man kommer rundt om
relevante emner. Andre beskriver modellen modsat som tung og skematisk, hvilket
betyder, at den spænder ben for dialog, udvikling og læring. Både plejefamilier og sociale
tilbud har oplevet, at der lægges vægt på skemaer på bekostning af dialogen. Især
mange plejefamilier oplever, at kvalitetsmodellen er tung og meget omfattende at
arbejde med. Forskellige typer af tilbud oplever desuden, at kvalitetsmodellen ikke i
tilstrækkelig grad rummer deres tilbud. Det gælder blandt andet krisecentre og
aflastningsfamilier.
"Selve kvalitetsmodellen er super, og man kommer omkring mange emner
undervejs. Men [det er] vigtigt også at se på, hvor forskellige tilbuddene egentlig
er. Noget fra kvalitetsmodellen er mere aktuelt og opnåeligt end andet for de
forskellige steder, som I besøger som tilsyn... " (Socialt tilbud)
Kvalitetsmodellens scoringssystem
Plejefamilier og de sociale tilbud peger på, at scoringssystemet burde tilpasses, så kun
relevante scoringer påvirker det samlede billede af kvaliteten i tilbuddet. Ligeledes bliver
det nævnt, at det ikke altid er tilbuddenes indsatser og kompetencer, som tilsynet
vurderer, men i højere grad borgenes kompetencer.
Et socialt tilbud oplever det problematisk, at man scorer højt på baggrund af
målgruppens karakter og ikke på baggrund af tilbuddet indsats:
”[Der bør] ændres på nogle formuleringer og generelt den måde, man scorer på i
kvalitetsmodellen. Der tages ikke hensyn til de meget forskellige målgrupper (for
eksempel ser det med nuværende model ud til, at de steder, hvor beboerne er
meget velfungerende (fordi det er tilbuddets målgruppe), er af højere kvalitet, fordi
beboerne evner flere ting. Der burde i stedet være fokus på, hvor meget man
flytter beboerne i forhold til deres oprindelige ståsted, sørger for at bringe dem i
trivsel mm., ligesom når man bedømmer skoler” (Socialt tilbud)
"For eksempel scorer man lavt i fysiske rammer, hvis de ikke er handicapvenlige,
også selv om det ikke er relevant, for dem der bor her……"(Socialt tilbud)
"Scoren 1-5 er problematisk, fordi usammenlignelige målgrupper sammenlignes.
Dermed virker den ikke særlig retvisende, og der er risiko for, at den ikke tages
alvorligt, fordi man ikke synes, at man kan regne med, den holder." (Socialt tilbud)
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0018.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
15
"I kvalitetsmodellen er der plads til forbedringer i forhold til at vurdere det enkelte
tilbud på deres kompetencer og ikke på deres beboeres evner/kompetencer. Hvis
man tænker, at scoringerne på sigt skal offentliggøres, så vil det give et misvisende
billede, hvis vi holdt to tilbud op mod hinanden -benchmarking."(Socialt tilbud)
”Det kan aldrig blive objektivt og scorer giver ikke mening. En vurdering godkendt
eller ikke godkendt ville være tilstrækkeligt. Synes ikke om, at det er tilsynet der
laver kvalitetsvurderingen, når det ikke kan være objektivt. Og det kan det ikke,
når det er mange forskellige konsulenter, der laver tilsyn." (Socialt tilbud)
Der er plejefamilier, som ikke finder det rimeligt, at vurderingen af kvaliteten påvirkes af
forhold, som de ikke nødvendigvis selv har indflydelse på.
”At Tilsynet kunne gå den anden vej, når det er mangel på handleplaner og
børnesamtaler fra kommunen/rådgiverene. Som plejefamilie har vi ingen hjælp at
hente i forhold til dette. Men det er os, der får "straffen"”. (Plejefamilie)
Mindre fokus på kvalitetsmodellens tema om økonomi ønskes
Kvalitetsmodellens økonomitema har i modsætning til de øvrige temaer i
kvalitetsmodellen været genstand for mange bemærkninger. Det skyldes både, at især
plejefamilien føler, at økonomitemaet kommer meget tæt på privatlivet, men også at det
er meget teknisk og tørt stof, som sluger tid fra fokus på de pædagogiske metoder og
den udviklende dialog.
”For meget tid ved tilsynsbesøgene går med økonomi, timeopgørelse og andet tørt
stof, som sagtens kunne klares pr. mail eller telefonisk.” (Socialt tilbud)
"Find en anden instans til at tage sig af økonomi i den detalje grad der er forventet
eller find en anden metode som kommunerne / tilbuddet kan gennemskue.
Økonomerne i Socialtilsynet taler med almindelige administrative medarbejdere
eller ledere, der ikke er økonomiuddannede” (Socialt tilbud)
Plejefamilier, som finder socialtilsynets vurdering af deres privatøkonomi
grænseoverskridende uddyber blandt andet:
”at tilsynet skal vide noget om vores private økonomi....Vi tænker, at det er okay,
at aflevere årsopgørelser....men vores private budget....NEJ.....det kommer kun os
ved, hvordan vi bruger vores penge....” (Plejefamilie)
”Vores børn oplever det som krænkende, at de som hjemmeboende "børn" over 18
år, skal fremvise værelser og straffeattester. Der er for meget fokus på vores
private økonomi (lønsedler, årsopgørelser mm. )” (Plejefamilie)
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0019.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
16
Efterlysning af større fleksibilitet i kvalitetsmodellen
Flere tilbud nævner, at der er behov for at udvikle og differentiere kvalitetsmodellen, så
der er et bedre match med de forskelligartede målgrupper. Herunder peger
forsorgshjem, psykiatriske institutioner og krisecentre på mere fagspecifikke
tilsynsbesøg.
Aflastningsplejefamilier peger på, at man skelner mellem fultidsplejefamilier og
aflastningsfamilier.
”Hele øvelsen har båret præg af, at vi skulle proppes ned i en fast skabelon, og det
har været umuligt for tilsynet at udvise den fleksibilitet, der er nødvendig. Vi har
fået en meget høj score på alle forhold, og alligevel har processen været
langsommelig, kontrollerende, meget tidskrævende og hindrende for udvikling af
vores tilbud.”
Et psykiatrisk tilbud foreslår:
”Der, hvor opholdsstederne arbejder med psykiatriske problemstillinger, ville det
være godt, hvis der var en psykiatrisk fagperson med på sidelinjen. Men det
kræver vel også, at opgaven indarbejdes i kvalitetsmodellen.”
Et krisecenter foreslår, at man:
”samler tilsynet af krisecentre på få hænder landet over, hvor ved man kan opnå
større ekspertviden fra konsulenterne, og derved også opnår, at de er med til at
skubbe en til en positiv udvikling på institutionerne.”
2.4.2
Bidrag til kvalitet og læring
Tilbuddenes oplevelser i forhold til om det nye tilsyn bidrager til udvikling af kvaliteten i
tilbuddene er blandede. Nogle oplever det positivt, at der ikke længere er fokus på de
praktiske spørgsmål eller på konkrete problemer i forhold til det konkrete barn.
”Kan godt lide at det er så objektivt, at der ingen børn / familieplejekontrakt er i
mellem os og tilsynet, sådan som det tidligere var tilfældet med kommunen. Synes
vi fik vendt mange gode faglige spørgsmål, både omkring børn, samarbejde,
kursus.” (Plejefamilie)
”Tidligere kom det nemt til at handle om netop den opgave, man havde, for den
godkendende kommune eller praktiske spørgsmål omkring opgaven. Nu er det
meget mere om værdier, udvikling og faglighed."(Plejefamilie)
Et socialt tilbud peger også på, at grundigheden i kvalitetsmodellen fungerer godt i
forhold til at komme rundt om emner for læring og udvikling:
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0020.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
17
”Mål og krav er tydelige og kan indarbejdes lettere end tidligere mere ukonkrete
mål. Det bliver forhåbentligt muligt med tiden at sammenligne de forskellige
institutioner og derved lære af hinanden.”
Et socialt tilbud oplever, at nye øjne kan bidrage til udvikling af kvalitet:
”Det fungerer godt, at der kommer nogen udefra og kan være objektive i
vurderingen af vores tilbud og være en sparring i forhold til udviklingen af
kvaliteten af tilbuddet"
Det fremgår af bemærkningerne, at flere har en fornemmelse af, at der ikke altid er tid
og erfaring nok i forhold til at tilsynet kan udvikling af kvaliteten i tilbuddene. Men når
der er det, fungerer det.
”Tilsynet er meget konkret, og der er afsat god tid til at komme omkring de enkelte
temaer. I det hele taget er vi meget positive over for, at der er fokus på kvaliteten
og udviklingen af plejefamilieområdet. (Plejefamilie)
Nogle oplever i højere grad, at kvalitetsmodellen kan hæmme fokus på udvikling og
læring. For eksempel fordi mængden af informationer, som skal leveres i forbindelse med
tilsyn, og spørgsmål der skal besvares på selve tilsynsbesøget i sig selv opleves som en
hindring i forhold til fokus på udvikling af kvaliteten i tilbuddet samt fremadrettet læring:
”Omfanget af områder/spørgsmål man skal igennem på en dag mindsker i høj grad
muligheden for udviklende dialog. Omfanget kan medvirke til fravær af dialog, som
erstattes af spørgsmåls- og svarform. Det er ikke befordrende for læring og dermed
udvikling af tilbuddet.(Socialt tilbud)
Et socialt tilbud har ud fra erfaringer med re- godkendelse og et driftsorienteret tilsyn
peget på, at manglende tid og kendskab til metoder kan blokere for læring og udvikling:
”Der er en ubalance i det man skriver, man gerne vil opnå med tilsynet, for
eksempel læring og udvikling og den afsatte tid. Måske skal man vælge? Ren
kontrol eller læringsmøde. Som det er nu, er det hverken eller. De tilsynsførende
skal gerne have en større bevidsthed om mødefacilitering. Når man vil anvende
interviewteknik, skal man vide, hvad det er, så man sikrer, at man får de
oplysninger man har brug for, samtidig med at de interviewede oplever at blive
hørt og forstået. Spørgeteknik, forskellen på åbne og lukkede spørgsmål osv. Det
samme hvis man indkalder til dialogmøde - at gøre sig klart, hvad det er. De
tilsynsførende bør ved mødets start meget klart melde ud, hvilken type møde det
er, hvad de forventer, og hvad vi kan forvente."
En plejefamilie oplever også, at tiden er meget knap i forhold til at nå dialog og læring:
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0021.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
18
”Svært at lave en realistisk vurdering efter et besøg på to timer. Men der kan med
fordel afsættes mere tid til løbende dialog med en personlig og gennemgående
kontakt til tilsynsførende. Tilsynet er meget skemastyret og tilsynsførende var
meget optaget af at følge skemaet fremfor at gå i dialog med os og den unge.”
(Plejefamilie)
2.4.3
Vilkår omkring tilsynsbesøget
I forhold til selve tilsynsbesøget er der især ønsker om en mere dialogbaseret tilgang fra
de tilsynsførende. Der efterspørges ligeledes et tilsyn, som har mere fokus på udvikling.
Flere tilbud peger på, at kommunikationsformen på tilsynsbesøget kunne forbedres, da
den af nogen opleves kontrollerende, bedrevidende og med mangel på anerkendelse.
Endvidere er der forslag om, at de tilsynsførendes kompetencer højnes, så de i højere
grad er klædt på både teknisk og fagligt.
En plejefamilie ønsker:
"Bedre og mere menneskellig vurdering og eventuelt to tilsynspersoner, så de tør
og må afvige en smule fra de helt faste rammer, hvis det har god relevans.
Mindre skema og mere udviklende dialog og ikke kun eksamen."
For store mængder af dokumentationsmaterialer og bedre vejledning
Nogle er utilfredse med mængden af dokumentation og efterlyser bedre vejledning.
"Forhåbentlig mindskes behovet for indsendt dokumentation i forbindelse med de
efterfølgende tilsynsbesøg. Og også væsentligt at der er gode deadlines for
indsendelse af dokumentation og tilsynsbesøg, det vil sige minimum 4-6 uger før.”
(Plejefamilie)
Et socialt tilbud efterlyser:
”At det bliver muligt at besvare spørgsmål i skemaet med "uændret siden sidst", at
tilsynet har indhentet udtalelser fra andre inden mødet, således at disse eventuelt
kan gennemgås og diskuteres, at der ikke bruges så meget tid på spørgsmål om
økonomi (det er fakta-tal fra skattevæsenet der ikke kan ændres!), at det bliver
muligt at tilkendegive overfor tilsynet, hvilket emner man evt. selv ønsker/har
behov for at drøfte mest under mødet”(Socialt tilbud)
"De kan opkvalificere vejledningen til, hvad og hvilke dokumentationer og
informationer, de ønsker forud. Samt lidt uddybende information om, hvad de
ønsker med informationerne.”(Plejefamilie)
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0022.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
19
Tættere kontakt til socialtilsynet og kortere sagsbehandlingstid
Flere plejefamilier og især sociale tilbud har peget på, at det kan være vanskeligt at
komme i kontakt med socialtilsynet, og at de oplever for lange sagsbehandlingstider,
også i forbindelse med henvendelser pr. mail.
Det skal være nemmere at komme i kontakt med tilsynet og få rådgivning i
problematiske sager. En plejefamilie foreslår:
"At for eksempel hvert distrikt eller område får tildelt nogle, som de kan kontakte i
forbindelse med spørgsmål eller andet. De virker for langt væk….. ."
"Tættere kontakt til tilsynet - og igen mulighed for en åben dialog, hvor tilsynet
fremstår i mindre grad som leden efter fejl. Hurtigere behandlingstid. Godkendelse
af organisationsændringer har nu taget fra ansøgning til nu uden
endelig godkendelse 9 måneder. Og vi har ikke været på Tilbudsportalen i denne
tid. Færre enheder - et samlet tilsyn - eller en præsentation af, hvilke der er
ansvarlige for hvad - og hvorfor - så man ved, hvem der skal tales med omkring
hvad.
Tilsynsrapporten
Flere peger på, at de må vente for lang tid på tilsynsrapporten, og at tilsynsrapporten
kan være svær at forstå og anvende.
En plejefamilie forslår:
”Jeg [ville] personligt være glad for at få rapporten gennemgået, når den blev
leveret. Her ville man kunne få en drøftelse af resultatet.”
Kommunikationsformen i forbindelse med tilsynsbesøget
Flere oplever tonen på tilsynsbesøget som ikke-anerkendende og til tider bedrevidende,
hvilket ikke virker befordrende for dialog, udvikling og læring. Flere har foreslået, at de
ansatte i de sociale tilsyn bør have kurser, dels i tekniske færdigheder som for eksempel
interviewteknik og dels i anerkendende kommunikation.
Et socialt tilbud peger på, at det er vigtigt for udvikling og læring, at de tilsynsførende
opleves som medspillere:
"Det vigtigt at uddanne tilsynspersonalet til at føre gode, konstruktive og saglige,
men også empatiske tilsyn, som virker befordrende for samarbejdet og lysten til at
udvikle sig. Der er steder, der oplever tilsynsførende som modstandere og ikke som
samarbejdspartnere"
En plejefamilie har haft denne oplevelse:
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0023.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
20
”Indledende korrespondance fra socialtilsynet var meget firkantet, og nogle af
skrivelserne giver ikke mening, og virkede distancerende og dominerende. På intet
tidspunkt i opstartskorrespondancen blev der lagt op til samarbejde, så selv om
socialtilsynet skal være uvildigt, så kan I stadig godt have en god tone, da det er et
samarbejde, og ikke diktatur.” (Plejefamilie)
Uanmeldte tilsynsbesøg kan skabe utryghed
Uanmeldte tilsynsbesøg er et vilkår for socialtilsynet, men især plejefamilier peger på, at
det kan skabe utryghed blandt sårbare børn og unge med uanmeldte besøg af fremmede.
”Jeg er selvfølgelig godt klar over, at det (uanmeldte besøg) er med til at finde
"brodne" kar i plejefamilierne, men jeg tænker, at der må være andre måder at
gøre det på. Jeg ved dog ikke hvordan. Men for vores vedkommende, så har vi på
nuværende tidspunkt to piger (biologiske) på 9 år, som hver dag skal tidligt af sted
på grund af den nye skolereform, en plejedatter på 5 år, som har brug for en stille
morgen og en plejedatter på 3 år som har brug for at være forberedt på afvigelser
fra, hvad der normalt sker. Jeg tror ikke, at de ville bryde sig om, at der sad
fremmede folk og overvågede, hvordan vores morgen er.”(Plejefamilie)
2.4.4
Tilbudsportalen
Plejefamilier og sociale tilbud har oplevet tekniske problemer og besværligheder i forhold
til indberetning på Tilbudsportalen. Flere efterspørger også vejledning i forhold til
tilbudsportalen.
”Det har taget lang tid at få Tilsynsportalen op at stå, og det er vigtigt, at
eventuelle rettelser sker hurtigt med godkendelse af tilsynet.” (Socialt tilbud)
”Udfyldning af Tilbudsportalen er teknisk svært, især visse dele er teknisk svært ”
(Plejefamilie)
”Mange dokumenter skulle sendes og teknikken ved Tilbudsportalen var ikke helt i
orden.”
Aflastningsfamilier har konkret peget på, at spørgeskemaet i Tilbudsportalen ikke
er målrettet aflastningsfamilier:
"Systemets elektroniske spørgeskema skal målrettes, om det er til
fuldtidsplejefamilier eller aflastningsfamilier, da spørgsmålene ikke passer til en
aflastningsfamilie. Der er meget administrativt arbejde for os aflastningsfamilier…?"
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0024.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
21
3
Forløbet omkring tilsynsbesøget
Den overordnede tilfredshed, som beskrevet i forrige kapitel, omhandlede blandt andet
plejefamilierne og de sociale tilbuds oplevelse af forløbet forud for og efter seneste
tilsynsbesøg. Dette kapitel uddyber, hvad der ligger til grund for den samlede tilfredshed
omkring tilsynsbesøget.
Herunder i hvilken grad tilbuddene oplevede at være informeret om processen forud for
seneste tilsynsbesøg, og hvor relevant de fandt den dokumentation, som socialtilsynet
indhentede forud for tilsynsbesøget.
I forhold til forløbet efter tilsynsbesøget dækker det for eksempel over, hvornår
tilsynsrapporten blev modtaget, om den forinden havde været i høring, samt om
tilbuddene oplever overensstemmelse mellem rapporten og drøftelserne med
socialtilsynet ved selve tilsynsbesøget. Det er alene de tilbud, som senest har haft et
anmeldt tilsynsbesøg, der har besvaret spørgsmålene om forløbet forud for seneste
besøg.
1
De har således haft mulighed for at forberede sig forud for tilsynsbesøget.
3.1 Information om processen forud for tilsynsbesøget
De sociale tilbud oplevede sig i højere grad informeret om processen forud for seneste
tilsynsbesøg, end det var tilfældet for plejefamilierne. Således oplevede 72 procent af de
sociale tilbud og 57 procent af plejefamilierne sig i høj grad informeret,
se figur 3.1.
Figur 3.1
I hvilken grad tilbuddet oplevede at være informeret om processen forud for
tilsynsbesøget (Plejefamilier N=950 og sociale tilbud N=495)
Sociale tilbud
72
22
5 1
Plejefamilier
0
20
57
40
60
37
80
4 2
100
Procent
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Ikke informeret
Tilbuddenes viden om socialtilsynet forud for besøget fordelt på socialtilsyn
Flest sociale tilbud, hvor Socialtilsyn Nord har ansvaret for tilsynsopgaven, oplevede, at
de forud for seneste tilsynsbesøg ikke var tilstrækkeligt informeret. Her har 15 procent af
1
88 procent af alle tilbud i undersøgelsen, svarende til 1.434 tilbud (950 plejefamilier og 495 sociale tilbud), har haft et
anmeldt besøg som seneste tilsynsbesøg. De øvrige besøg har været re-godkendelser eller uanmeldte besøg.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0025.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
22
de sociale tilbud svaret, at de i ringe grad eller slet ikke var informeret. Til
sammenligning er det mellem to og otte procent i de øvrige socialtilsyn,
se figur 3.2.
For plejefamilier er det Socialtilsyn Syd, der har flest, der ikke eller i ringe grad oplevede
sig informeret forud for tilsynsbesøget. I Socialtilsyn Syd oplevede 11 procent sig ikke
informeret i tilstrækkelig grad, og til sammenligning er det mellem to procent og seks
procent i de fire øvrige socialtilsyn,
se figur 3.2.
Figur 3.2
I hvilken grad tilbuddet oplevede at være informeret om processen forud for
tilsynsbesøget fordelt på de fem socialtilsyn(Plejefamilier N=950 og sociale tilbud N=495)
Syd
Socialt tilbud
Plejefamilie
Socialt tilbud
Plejefamilie
Socialt tilbud
46
63
56
71
43
22
38
21
7
11
8 0
4
4
4 2
Nord
Øst
70
58
74
64
77
36
25
50
3 2
Plejefamilie
Socialt tilbud
Plejefamilie
Socialt tilbud
Plejefamilie
0
10
20
Midt
22
32
21
40
31
1
1
Hovedsta
den
63
30
40
50
60
70
34
80
90
21
100
Procent
I høj grad informeret
I nogen grad informeret
I ringe grad informeret
Ikke informeret
Selvom tilbuddene generelt har været positive omkring informationsniveauet forud for
besøget, har nogle uddybet, hvilke informationer de savnede.
Plejefamilierne savnede generel information om, hvad formålet med tilsynsbesøget var
samt information om kvalitetsmodellen. Andre savnede viden om, hvad der ville blive
lagt vægt på ved tilsynet.
”Der har kun været overordnede informationer om re-godkendelse, men ikke nogen
konkret information om, hvad tilsynet indebærer - fx at der arbejdes ud fra en
konkret kvalitetsmodel.”
”Manglede info om hvilke bedømmelser, der lægges vægt på i forbindelse med
tilsynet.”
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0026.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
23
Der er også eksempler, hvor tilbuddene selv har været opsøgende i forhold til
informationer.
”Vi havde selv været inde på hjemmesiden og indhente informationer, ellers havde
vi ikke vidst, hvad det gik ud på, og hvilke områder vi helt konkret kom ind på.”
”Havde selv taget kontakt til socialtilsyn, da der vedr. kommunens indsendelse af
materiale, håndtering af tilbudsportal m.m. var opstået misforståelser. Fik god
hjælp og information.”
3.2 Forberedelse forud for seneste tilsynsbesøg
Socialtilsynet skal ved varetagelsen af tilsynsopgaven indhente relevant information fra
plejefamilierne og de sociale tilbud. Det kan være tilbuddets årsrapport, oplysninger om
tilbuddet fra de kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet
samt oplysninger fra ansatte og borgere og andre relevante personer.
Plejefamilierne og de sociale tilbud er spurgt om, hvordan de forberedte sig forud for
seneste tilsynsbesøg.
De sociale tilbud forberedte sig hyppigst ved at fremskaffe den ønskede information og
dokumentation til brug for tilsynsbesøget (91 procent) samt informerede personalet om
tilsynsbesøget (91 procent). 80 procent af de sociale tilbud opdaterede tilbudsportalen
forud for tilsynsbesøget, mens indhentning af oplysninger om kvalitetsmodellen indgik i
58 procent af de sociale tilbuds forberedelser,
se figur 3.3.
Plejefamilier forberedte sig i mindre omfang end de sociale tilbud forud for
tilsynsbesøget. 14 procent af plejefamilierne oplyser således, at de slet ikke forberedte
sig forud for besøget. 67 procent af plejefamilierne oplyser, at de forud for tilsynsbesøget
fremskaffede den ønskede information og dokumentation og 31 procent indhentede
oplysninger om kvalitetsmodellen. 27 procent indhentede oplysninger om socialtilsynet,
se figur 3.4.
De sociale tilbud informerede i højere grad tilbuddets beboere om det planlagte
tilsynsbesøg end plejefamilierne informerede plejebarnet/børnene. 75 procent af de
sociale tilbud mod 36 procent af plejefamilierne gjorde dette,
se figur 3.3 og 3.4.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0027.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
24
Figur 3.3
Forberedelse forud for seneste
anmeldte tilsynsbesøg (Sociale tilbud N=495)
Figur 3.4
Forberedelse forud for seneste
anmeldte tilsynsbesøg? (Plejefamilier N=940)
Det skal bemærkes, at besvarelserne vedrører det seneste tilsyn, som ikke nødvendigvis
var det første tilsyn efter tilsynsreformens ikrafttræden. Plejefamilierne og de sociale
tilbud kan således tidligere have indhentet oplysninger om kvalitetsmodellen og om
socialtilsynet i forbindelse med et tidligere tilsynsbesøg. Det har derfor ikke været
nødvendigt at gøre igen ved det seneste tilsynsbesøg, som denne besvarelse vedrører.
Uddybende bemærkninger fra sociale tilbud og plejefamilier
Langt hovedparten af de sociale tilbud og plejefamilier har ikke haft bemærkninger til
omfanget af dokumentationen og den dermed forbundne arbejdsbyrde. Enkelte beskriver
opgaven som værende omfangsrig og tidskrævende. Enkelte har beskrevet
forberedelserne som et positivt input til udvikling af tilbuddet.
Et socialt tilbud beskriver forberedelsen således:
"Da det var første gang i 2014 med det nye socialtilsyn brugte vi i ledelsen dels tid
på at informere i skrift og tale - borgerne, medarbejderne og de pårørende om den
nye tilsynsreform, herunder om kvalitetsmodellen. Vi har samlet en tilsynsmappe,
hvori alt relevant materiale om det sociale tilsyn findes hos os.
Derudover brugte vi ualmindelig meget tid på at producere og samle de materialer
som skulle indsendes til socialtilsynet inden tilsynsbesøget - blandt andet- fordi
beregninger, oversigter og lister ønskedes på en anden måde, end vi har dem
liggende på.
Vi brugte af naturlige grunde tid på at planlægge og arbejdstidsplanlægge dagen,
da vi er et meget stort døgn/dagtilbud med over 100 ansatte, så et tilsynsbesøg
kræver forberedelse og planlægning, hvis vi skal være sikre på, dels at der er nogle
borgere hjemme lige når tilsynet er på rundtur - og dels at der er medarbejdere
nok på arbejde, så de udover at være sammen med borgerne, også har plads til at
kunne deltage i interview med tilsynet mv. "
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0028.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
25
En plejefamilie mener, at det ville være mere hensigtsmæssigt og ressourcebesparende,
hvis man ikke skal starte forfra med dokumentationen til hvert tilsynsbesøg:
"Brugte for meget tid på unødvendige oplysninger, der allerede var indgivet året i
forvejen. I forhold til vores rolle som plejefamilie virker det meget bureaukratisk
med alle de forlangte oplysninger allerede første år. Andet år kunne man starte
med at spørge om, der var ændringer og så nøjes med at indberette disse. Det ville
også være en fordel, hvis oplysningerne blev sendt tilbage digitalt andet år, således
at man blot skulle godkende eller tilføje ændringer. Som udgangspunkt virker det
som sagt meget bureaukratisk, og som delvis unødvendig indsamling af komplet
irrelevante oplysninger."
Et socialt tilbud har forberedt besøget ved at arbejde med kvalitetsmodellen:
”Vi havde på ledelsesplan og i personalegruppen i forvejen arbejdet med
kvalitetsmodellen, og i forbindelse med vores pædagogiske har vi arbejdet med
indikatorer i forhold til vores brugere. ”
Enkelte sociale tilbud har oplyst om tekniske problemer med Tilbudsportalen og peger på,
at det kan være en udfordring i forberedelserne til tilsynsbesøget:
"Selve processen vedr. Tilbudsportalen fungerede ikke. Oplysninger forsvandt,
Tilbudsportalen havde nedbrud."
Bemærkninger fra de sociale tilbud viser, at ingen forberedelse blandt andet kan skyldes
korte tidsfrister fra tilsynet anmelder sin ankomst til selve tilsynsbesøget.
”Da vi ikke kendte dagsorden for tilsynsbesøget, kunne vi ikke forberede os. Vi fik
en telefonisk meddelelse om, at tilsynet ville komme den og den dato.”
3.3 Socialtilsynets kommunikation forud for tilsynet
Hovedparten af plejefamilier (95 procent) og sociale tilbud (94 procent), der senest har
haft et anmeldt tilsynsbesøg, havde i høj grad eller i nogen grad en klar fornemmelse af,
hvilke oplysninger socialtilsynet ønskede til brug for tilsynsbesøget. Mens fem procent af
plejefamilierne og seks procent af de sociale tilbud mente, at det enten i ringe grad eller
slet ikke var klart, hvilke oplysninger socialtilsynet bad dem om at fremskaffe,
se figur
3.5.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0029.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
26
Figur 3.5
Var det helt klart for dig/jer, hvilke oplysninger socialtilsynet bad om?
(Plejefamilier N=940 og sociale tilbud N=495)
Sociale tilbud
54
40
5 1
Plejefamilier
55
40
41
0
I høj grad
20
40
I nogen grad
60
I ringe grad
80
Slet ikke
100
Procent
3.4 Tidsrum til at indsamle ønskede oplysninger
Både plejefamilier (88 procent) og sociale tilbud (80 procent) oplevede i stort omfang, at
de havde tilpas lang til tid til at indsamle oplysninger til brug for seneste tilsynsbesøg.
Imidlertid oplevede især de sociale tilbud, at de havde for lidt tid til at indhente de
ønskede oplysninger til socialtilsynet. 17 procent af de sociale tilbud oplevede dette mod
fem procent af plejefamilierne. Seks procent af de sociale tilbud mod to procent af
plejefamilierne oplevede, at de havde for lang tid til opgaven, således at nogle af
oplysningerne ikke længere var aktuelle på tidspunktet for tilsynsbesøget,
se figur 3.6.
Figur 3.6
Oplevede du/I at have tilstrækkelig tid til at indsamle de oplysninger, som
socialtilsynet bad om forud for besøget?(Plejefamilier N=945 og sociale tilbud N=495)
Sociale tilbud
17
80
02
Plejefamilier
5
88
1 6
0
For lidt tid
20
Tilpas tid
40
60
For lang tid
80
Ved ikke
100
Procent
Både plejefamilierne og sociale tilbud uddyber, at de finder omfanget af materiale, der
skal indsamles for omfattende, og at det tager tid at indsamle.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0030.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
27
Desuden kan især de sociale tilbud opleve, at der skal bruges uforholdsmæssigt meget
tid på at omdanne deres materiale, så det passer ind i socialtilsynets opgørelsesmetoder.
”Da vores organisering er med intern skole og organisation [med] sammensætning
[af] økonomi, pædagogik etc. er det ikke en vurdering, som rammer. Alle vores
beregninger skulle skilles ad. Ressourcer, ledelse økonomi osv. Det tilsynet kiggede
på, er for os en både kunstig og ikke realistisk opdeling. Og et enormt arbejde at
dechifrere.”
3.5 Om de indhentede oplysninger var relevante
Omkring halvdelen af både plejefamilier og sociale tilbud mener, at det kun i nogen grad
var relevante oplysninger, som socialtilsynene indhentede til brug for tilsynet. 45 procent
af socialtilsynene oplevede, at oplysningerne i høj grad var relevante, mens det var en
tredjedel af plejefamilierne. Relevansen af de indhentede oplysninger opleves således i
lidt mindre grad relevante for plejefamilier end for sociale tilbud,
figur 3.7.
Figur 3.7
I hvilken grad oplevede du/I, at de indhentede oplysninger var relevante for
socialtilsynets vurdering af kvaliteten i tilbuddet? (Plejefamilier N=945 og sociale tilbud
N=495)
Sociale tilbud
45
48
6 1
Plejefamilier
31
54
11
4
0
20
40
60
80
100
Procent
I høj grad relevante
I nogen grad relevante
I ringe grad relevante
Ikke relevante
Bemærkninger til relevansen af de indhentede oplysninger er især manglende forståelse
af, at så detaljerede økonomioplysninger er relevante. Men også aflastningsfamilier
finder, at der er spørgsmål, som de ikke finder relevante.
"Da vi er aflastningsfamilie, virkede nogle af spørgsmålene ikke relevante for os.
Alligevel skulle vi svare. Eksempelvis om barnet deltager i fritidsaktiviteter og
skolemæssige forhold. Det er ikke aktuelt, når han kun er her i weekenden. Vi
skulle svare på det alligevel og kom til at score lavt på dette spørgsmål, hvilket
måske ikke virker rigtigt. "
En plejefamilie bemærker, at oplysninger om voksne børn, bolig og økonomi, ikke
umiddelbart virker relevante:
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0031.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
28
”Der er oplysninger omkring biologiske børn, som er flyttet hjemmefra, som ikke er
relevante. Der er oplysninger omkring økonomi, som hører under privatlivet.
Bruttoindkomst bør være tilstrækkelig oplysning”
Mens en plejefamilie finder oplysninger relevante:
"Det er socialtilsynets opgave, at komme hele vejen rundt om plejefamilien, så
derfor må der nødvendigvis være mange spørgsmål. Jeg syntes ikke, der var
ubehageligheder."
Et socialt tilbud noterer sig omfanget af oplysninger, men vurderer samtidig, at de var
relevante:
”Jeg tænker, at de indhentede oplysninger fortalte meget omkring stedet. Men jeg
tænker også, at det er utroligt megen information at forholde sig til. Jeg tænker, at
de tilsynsførende var blevet klædt rigtig godt på til tilsynet med de oplysninger de
fik tilsendt fra os. Dette gav de også udtryk for under tilsynet.”
Generelt finder et socialt tilsyn, at oplysningerne var relevante, men på et enkelt punkt
er man uforstående:
"Størstedelen af de data, som skulle samles, ind gav god mening. Det forekommer
dog komplet irrelevant, at tilsynet udbeder sig en samlet liste over borgere knyttet
til tilbuddene, hvor det fremgår hvilke diagnoser og cpr.nr den enkelte borger har.
En så uddybende liste med personfølsomme oplysninger grænser til brud på
tavshedspligten, idet tilsynet intet formål kan have i en så specifik viden. Dette
burde enten helt afskaffes eller gøres til en overordnet forespørgsel udelukkende
på diagnose plan."
Og mere generelt oplever et socialt tilbud:
”Vores oplevelse er, at tilsynets krav til detaljeringsgrad ikke står mål med
tilbagemeldingerne.”
Et socialt tilbud peger på, at oplysningerne i højere grad kunne fås i forbindelse med
tilsynsbesøget:
"Langt de fleste oplysninger kunne tilsynet få på besøget og her stille relevante
faglige spørgsmål og derefter for eksempel få materialet med hjem. Vi havde på et
tidspunkt to medarbejdere og et kvalitetsudvalg, der ikke lavede andet end at
forberede og sende materiale. Det var lidt som at skille en bil ad og sende den med
posten, for at den kunne blive synet, i stedet for at tage ud og se bilens tilstand,
prøve den og få en mekaniker til at sige god for bilen. I stedet måtte vi bruge
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0032.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
29
ekstremt mange timer på at skaffe dokumentation på noget, der hurtigt ville kunne
efterprøves i praksis."
3.6 Metoder til at få oplysninger fra ansatte, borgere
m.fl.
Socialtilsynet skal til brug for det enkelte tilsyn indhente oplysninger om det sociale
tilbud eller plejefamilien fra relevante personer. Det omfatter for eksempel, borgere der
benytter tilbuddet, plejebarnet, pårørende til borgere og ansatte. Tilsynet kan indsamle
oplysningerne på forskellige måder, ligesom oplysningerne kan indhentes forud for
besøget og i forbindelse med tilsynsbesøget.
Socialtilsynet anvender hyppigst interviews - enten gruppeinterviews eller
enkeltinterviews - til at få afdækket brugerperspektivet. Gruppeinterviews er mest
anvendt i forhold til de ansatte (gælder for de sociale tilbud) og i nogen grad i forhold til
borgere, men i forhold til børn anvendes hyppigere enkeltinterviews. I tilsvarende
omfang indhenter socialtilsynet oplysninger via observationer på stedet. Det har omkring
fire ud af ti plejefamilier og sociale tilbud svaret,
se figur 3.8.
Figur 3.8
Hvordan har socialtilsynet forud for tilsynsbesøget indhentet oplysninger om
tilbuddet fra ansatte, borgere, mfl.? (Plejefamilier=588 og Sociale tilbud N=382)
Spørgeskema blandt borgere/børn
Oplysninger fra biologiske forældre
Oplysninger fra pårørende til borgere, der
benytter tilbuddet
1
3
2
9
7
19
19
25
Enkeltinterviews med ansatte
Gruppeinterview med borgere/børn
Interviews med borgere/børn enkeltvis
Via observationer på stedet
6
18
27
31
41
Gruppeinterviews med ansatte
0
0
5
10
15
20
25
30
35
40
42
45
Procent
Sociale tilbud
Plejefamilier
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0033.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
30
3.7 Tidsrum fra tilsynsbesøget til tilsynsrapporten bliver
modtaget
Efter tilsynsbesøget udfærdiger socialtilsynet en tilsynsrapport, hvor socialtilsynets
bedømmelse af det sociale tilbud/plejefamilier fremgår. Tilsynsrapporten indeholder også
socialtilsynets forslag til udviklingsmuligheder. Hovedparten af såvel plejefamilier som
sociale tilbud (86-87 procent) har modtaget tilsynsrapporten inden for 2 måneder efter
tilsynsbesøget er gennemført. Flest plejefamilier har modtaget rapporten indenfor 1-2
uger efter tilsynsbesøget. Det havde 26 procent af plejefamilierne og syv procent af de
sociale tilbud. For de tilbud, der har ventet længst, er det 4 procent af plejefamilierne og
14 procent af de sociale tilbud, der har ventet mere end 4 måneder før de modtog
tilsynsrapporten,
se figur 3.9.
Figur 3.9
Hvor lang tid gik der fra tilsynsbesøget, til modtagelsen af tilsynsrapporten?
(Plejefamilier N=842 og sociale tilbud N=440)
Sociale tilbud
7
25
35
20
10
4
Plejefamilier
26
37
24
9
3 1
0
20
40
60
80
100
Procent
1-2 uger
2-4 uger
1-2 måneder
2-3 måneder
4-5 måneder
Mere end 1/2 år
Tidsrum fra tilsynsbesøget til modtagelsen af tilsynsrapporten fordelt på de fem
socialtilsyn
Flest plejefamilier har modtaget tilsynsrapporten indenfor 2 måneder i Socialtilsyn Øst,
hvor 90 procent havde modtaget tilsynsrapporten, og færrest i Socialtilsyn Hovedstaden
(79 procent),
se figur 3.10.
I Socialtilsyn Nord har 70 procent af de sociale tilbud
modtaget tilsynsrapporten indenfor 2 måneder efter gennemført besøg, og i Socialtilsyn
Syd er det til sammenligning 60 procent,
se figur 3.11.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0034.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
31
Figur 3.10
Hvor lang tid gik der fra tilsynsbesøget, til modtagelsen af tilsyns rapporten
opdelt på de fem socialtilsyn (Plejefamilier N=845)
Øst
Midt
Syd
Nord
Hovedstaden
0
24
19
20
20
38
35
40
60
24
80
32
31
36
39
36
26
32
11
19
21
9
7
6
7
8
2 1
3
3
2
3 1
4
100
Procent
1-2 uger
2-4 uger
1-2 måneder
2-3 måneder
4-5 måneder
Mere end 1/2 år
Figur 3.11
Hvor lang tid gik der fra tilsynsbesøget, til modtagelsen af tilsyns rapporten
opdelt på de fem socialtilsyn (Sociale tilbud N=440)
Øst
Midt
Syd
5
11
6
0
22
20
40
6
27
30
19
13
6
9
23
31
32
28
26
16
26
14
10
20
19
7
6
5
5
3
3
100
Procent
Nord
Hovedstaden
31
45
60
80
1-2 uger
2-4 uger
1-2 måneder
2-3 måneder
4-5 måneder
Mere end 1/2 år
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0035.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
32
3.8 Høring af tilsynsrapporten inden offentliggørelse på
Tilbudsportalen
Af § 6 i bekendtgørelsen om Tilbudsportalen fremgår det, at tilbuddet og
socialtilsynet samlet har ansvaret for oplysningerne på Tilbudsportalen. Tilbuddet har
således ansvaret for, at de oplysninger, der indberettes til portalen er korrekte og
opdaterede. Socialtilsynet indberetter oplysninger til Tilbudsportalen om generelt
godkendte plejefamilier og generelt gokendte kommunale plejefamilier.
Socialtilsynet har ligeledes ansvaret for at påse, at indberettede og opdaterede
oplysninger om de enkelte tilbud er korrekte.
84 procent af de sociale tilbud har oplyst, at de har haft tilsynsrapporten i høring inden
offentliggørelsen på Tilbudsportalen. Til sammenligning er det 58 procent af
plejefamilierne. Blandt plejefamilierne har en forholdsmæssig stor andel, nemlig hver
fjerde plejefamilie, oplyst, at de ikke ved, om de har haft tilsynsrapporten i høring, og
tilsvarende er det 8 procent af sociale tilbud, som ikke ved det,
se figur 3.12.
Figur 3.12
Andel af plejefamilier og sociale tilbud, der har haft tilsynsrapporten i høring
inden den blev offentliggjort på Tilbudsportalen (Plejefamilier N=843 og sociale tilbud
N=444)
Procent
100
90
80
70
60
8
8
25
17
50
40
84
58
30
20
10
0
Plejefamilier
Ja
Nej
Ved ikke
Sociale tilbud
Note: Omfatter alene de sociale tilbud og plejefamilier, der har modtaget tilsynsrapporten efter seneste tilsynsbesøg
Forholdsmæssigt få - omkring fem procent af plejefamilier og sociale tilbud - har haft
bemærkninger til spørgsmålet, og hovedparten af disse bemærkninger har været grundet
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0036.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
33
i utilfredshed med udfaldet af høringen, herunder især manglende mulighed for at få
ændret i tilsynsrapporten.
Et socialt tilbud har svaret, at de har haft tilsynsrapporten i høring, men at det har været
overflødigt:
”Dele har været til høring, men dette har vist sig værdigløst, da beslutningerne ofte
har været truffet og dette sågar står nævnt, at indsigelser ikke vil få tilsynet til at
ændre holdning til afgørelsen. Høring har derfor været overflødig.”
Et socialt tilbud har bemærket, at en begrænsning i forhold til mulighed for ændringer:
”- men det er begrænset, hvilke ændringer, der kan komme i betragtning, når der
er tale om en høring i forhold til faktuelle ændringer. Synes man for eksempel (som
vi), at socialtilsynet har en normativ tilgang, kan dette ikke adresseres i høringen.”
En plejefamilie finder det utilfredsstillende med en høring i sommerferien:
”Vi fik rapporten i sommerferien, hvilket gjorde høringsfristen til en stor
udfordring.”
En anden plejefamilie har oplevet høringen anderledes:
”Vi har de gange, vi har haft besøg af tilsynet, fået rapporten til gennemlæsning, og
hvis der har været rettelser til den, har vi kunnet komme med dem, inden den blev
offentliggjort.”
3.9 Overensstemmelse mellem drøftelserne med
tilsynsførende og tilsynsrapporten
Plejefamilierne og de sociale tilbud er blevet spurgt, i hvilken grad de oplever, at
indholdet af den modtagne rapport stemmer overens med de drøftelser, som tilbuddet
har haft med tilsynsførende ved selve tilsynsbesøget.
Plejefamilierne oplever i høj grad (81 procent) overensstemmelse mellem den
tilsynsrapport, de har modtaget, og de drøftelser, de har haft med den tilsynsførende ved
seneste tilsynsbesøg. 15 procent oplever i nogen grad overensstemmelse, mens fire
procent ikke oplever denne overensstemmelse mellem drøftelserne på mødet og
indholdet af tilsynsrapporten
se figur 3.13.
En mindre andel af de sociale tilbud (66 procent) end af plejefamilierne oplever i høj grad
overensstemmelse mellem drøftelserne på tilsynsmødet og tilsynsrapporten, mens 29
procent oplever det i nogen grad. Og meget lig plejefamilierne oplever fem procent i
ringe grad eller slet ikke overensstemmelse,
se figur 3.13.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0037.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
34
Figur 3.13
Stemmer indholdet af den modtagne rapport overens med de drøftelser, som
du/I har haft med tilsynsførende? (Plejefamilier N=842 og sociale tilbud N=445)
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Plejefamilie
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Socialt tilbud
Slet ikke
Ved ikke
81
66
2
2
15
1
2
2
29
Note: Omfatter alene de sociale tilbud og plejefamilier, der har modtaget tilsynsrapporten efter seneste tilsynsbesøg
Kun enkelte plejefamilier og sociale tilbud har haft bemærkninger om indholdet stemmer
overens med drøftelserne.
”Vi har i forbindelse med partshøring afleveret et partshøringssvar, som er mere
omfattende end tilsynsrapporten. Vores partshøringssvar er - som vanligt - kun
medtaget i meget begrænset omfang og ikke på væsentlige punkter.
Vi har nok oplevelsen af, at der hurtigt trækkes linjer fra det nogle få beboere
udtaler til en konklusion om, at sådan er det på stedet. Vi havde ikke opfattelse
af egentlig drøftelse.” (Socialt tilbud)
En plejefamilie finder det generelt utilfredsstillende, at man får karakterer:
"Under hele forløbet føler man, at man er til en eksamen den pågældende dag,
hvor vi efterfølgende ville modtage en karakter tilsendt med posten. Nu fik vi gode
karakterer, men er ikke videre begejstret for den karakter skala, som vi dømmes
ud fra."
3.10 Oplevelsen af den efterfølgende dialog
I perioden efter tilsynsbesøget kan der være behov for dialog om for eksempel
tilsynsbesøget eller indholdet af tilsynsrapporten.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0038.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
35
40 procent af plejefamilierne i undersøgelsen har ikke haft behov for en efterfølgende
dialog med socialtilsynet. Næsten halvdelen af plejefamilierne har været meget tilfredse
og syv procent i nogen grad tilfredse med den efterfølgende dialog.
Halvdelen af de sociale tilbud har været meget tilfredse med den efterfølgende dialog og
20 procent i nogen grad tilfreds. 17 procent ikke har haft behov for efterfølgende dialog.
En mindre andel af både plejefamilier og sociale tilbud har enten i ringe grad eller slet
ikke været tilfredse med den efterfølgende dialog. Det er fem procent af plejefamilierne
og ni procent af de sociale tilbud,
se figur 3.14.
Figur 3.14
Tilfredshed med efterfølgende dialog med socialtilsynet om tilsynsbesøget
(Plejefamilier N=980 og sociale tilbud N=572)
Sociale tilbud
53
20
4
5
17
Plejefamilier
48
7
3 2
40
0
20
40
60
I nogen grad tilfreds
Ikke tilfreds
80
100
Procent
Meget tilfreds
I ringe grad tilfreds
Der har ikke været behov for efterfølgende dialog
Oplevelsen af dialogen med socialtilsynet viser eksempler på både positive og negative
oplevelser. Et socialt tilbud har oplevet, at deres negative forventninger ikke holdt:
”Vi er ret sikre på, at det nye tilsyn vil blive en endnu bedre sparringspartner end
det gamle. Vi havde ikke forventet, at der ville være så stor dialog, men havde
forventet mere kontrol. Men det er helt klart, at det nye tilsyn ikke er baseret på
kontrol for kontrollens skyld.” (Socialt tilbud)
Et socialt tilbud oplever modsat, at tilsynet er blottet for dialog og ren ”juristeri”:
”Totalt op ad bakke. Tidligere var vores samarbejde med tilsynsførende præget af,
at udgangspunktet blev taget i de konkrete børn. I det nye tilsyn spiller vores børn
og unge ingen rolle - der er gået fuldstændig juristeri i tilsynet, hvilket i den grad
gør det besværligt at drive en virksomhed som vores, og som ligeledes går ud over
vores børn og unge.” (Socialt tilbud)
En stor del af de 75 plejefamilier, der har haft bemærkninger til den efterfølgende dialog,
har blot konstateret, at der ikke har været en efterfølgende dialog.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0039.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
36
”Der har ikke været nogen dialog. Et væsentligt problem er, at vurderingen tager
udgangspunkt i faktuelle forhold, på hvilke plejefamilien ingen indflydelse har. For
eksempel selvstændighed og sociale relationer, hvor sagsbehandler har vurderet på
barnets aktivitet og ikke på plejefamiliens indsats på området.”
”Dialog?? Vi fik rapporten til gennemsyn, fandt lidt slåfejl og fik en rettet rapport
tilbage. Men positiv oplevelse hele vejen igennem.”
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0040.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
37
4 Tilsynsbesøget og de
tilsynsførendes kompetencer
Intentionen med tilsynsreformen er blandt andet, at der i tilsynsopgaven lægges vægt på
både kontrol- og kvalitetsudviklingsperspektivet. Formålet med det driftsorienterede
tilsyn er dels at føre kontrol med forholdene i tilbuddet, og dels at indgå i løbende dialog
med plejefamilier og sociale tilbud om at fastholde og udvikle kvaliteten i det enkelte
tilbud.
I dette kapitel er der fokus på tilbuddenes oplevelse af balance mellem kontrol og dialog
ved tilsynsbesøget samt plejefamiliers og sociale tilbuds indflydelse på indholdet af
tilsynsbesøget.
4.1 Tilsynsbesøgets balance mellem kontrol og dialog
Plejefamilier og sociale tilbud er blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de oplevede
tilsynsbesøgene som en god balance mellem kontrol og dialog. God balance mellem
kontrol og dialog betyder ikke nødvendigvis, at der har været ligelig fordeling mellem
kontrol og dialog.
Hovedparten af både plejefamilier og sociale tilbud oplevede, at der var en god balance
mellem kontrol og dialog. 85 procent af de sociale tilbud oplevede således, at
tilsynsbesøget i høj grad (57 procent) eller i nogen grad (28 procent) var præget af en
god balance mellem kontrol og dialog. En større andel af de sociale tilbud (15 procent)
end af plejefamilierne (8 procent) oplevede slet ikke eller i ringe god balance mellem de
to formål med tilsynsbesøget,
se figur 4.1.
Figur 4.1
I hvilken grad oplevede du, at tilsynsbesøget var præget af en god balance
mellem kontrol og dialog (Plejefamilier N=990 og Sociale tilbud=578)
Sociale tilbud
57
28
9
6
Plejefamilier
66
25
5
3
0
I høj grad
20
I nogen grad
40
60
I ringe grad
80
Slet ikke
100
Procent
Plejefamilier uddyber, hvordan en manglende balance mellem kontrol og faglig dialog kan
påvirke oplevelsen af tilsynsbesøgene:
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0041.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
38
”Det var meget ubehageligt. Vi havde følelsen af, at tilsynet forsøgte at finde fejl og
havde en skjult dagsorden.”
”Det var primært kontrol, men ikke med fokus på at finde fejl og mangler. Det vil I
mine øjne ikke være muligt at kombinere kontrol og udvikling af plejefamilien i
samme dialog. Udvikling fordrer tillid og åbenhed, det harmonerer dårligt med
kontrol, der med dags varsel kan fratage en ens levebrød.”
De positive bemærkninger viser, at kontrol kan foregå på en dialogbaseret måde.
”Det var bestemt en kompetent dame, vi havde besøg af. Men hun skulle jo udføre
kontrol, men var god til det igennem dialog.”
Andre, som også har haft positive oplevelser, fremhæver fokus på dialog.
”Vi fik uddybende forklaringer....både når vi ikke spurgte og når vi
gjorde....konsulenten sikrede sig, at vi var klar over, hvorfor at der blev spurgt om,
det hun spurgte om....”
”Vi havde ikke oplevelsen af at blive kontrolleret, men oplevelsen af en saglig og
konstruktiv dialog, hvor vi fortalte hvem vi er, og hvor vi oplevede autentisk
interesse i at vide noget om os.”
Andre plejefamilier oplevede ikke kontrollen som negativt:
"Vi oplevede en nøgtern kontrol af tilbuddets kvalitet, og ikke at der var fokus på at
finde fejl og mangler. Snarere en afdækning af, hvad vi havde styr på og hvor vi
kunne udvikle os – men ikke så meget, hvordan vi kunne udvikle os. Vi havde inden
1. tilsynsbesøg haft en forventning om, at der var mere plads til dialog og fokus på,
hvordan vi kunne udvikle os - mener selv vi har en god fornemmelse af, hvor
behovet er. Den forventning blev ikke indfriet, vores oplevelse var, at der ikke var
tid. Ved sidste tilsynsbesøg i 2015 havde vi så ikke denne forventning."
”Kontrollen var selvfølgelig også til stede - det skulle den også være. Det var på
relevante områder og føltes ganske i sin orden og påkrævet. Føltes også samtidig
som en mulighed for at udefrakommende instans blev en slags garant for, at vi kan
stå mål med de krav, der er på de forskellige måder. Det er en god ting; gør det
trygt at være os, at vi er blevet set efter i sømmene på vigtige områder, eftersom
vi skal varetage børns tarv.”
Tilsynsbesøgets balance mellem dialog og kontrol i de fem socialtilsyn
Flest plejefamilier i Socialtilsyn Syd oplever, at tilsynsbesøget enten slet ikke eller i ringe
grad har en god balance mellem kontrol og faglig dialog ved seneste tilsynsbesøg. Det
oplevede 15 procent af plejefamilierne, mens det til sammenligning er fem procent af
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0042.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
39
plejefamilierne Socialtilsyn Midt. I forhold til sociale tilbud skiller Socialtilsyn Syd sig også
ud med flest, der i ringe grad eller slet ikke oplevede en god balance mellem kontrol og
dialog,
se figur 4.2 og 4.3.
Figur 4.2
I hvilken grad oplevede plejefamilier,
at tilsynsbesøget var præget af en god balance
mellem kontrol og dialog fordelt på de fem
socialtilsyn(Plejefamilier N=1020)
Socialtilsyn Syd
Socialtilsyn Øst
Socialtilsyn Nord
Socialtilsyn Hovedstaden
Figur 4.3
I hvilken grad oplevede du, at
tilsynsbesøget var præget af en god balance
mellem kontrol og dialog fordelt på de fem
socialtilsyn (Sociale tilbud=551)
Socialtilsyn Nord
52
30
8
9
59
65
68
69
70
0
20
40
60
26
23
24
28
26
80
10 4
6 6
63
1
2
41
100
Procent
Socialtilsyn Hovedstaden
Socialtilsyn Syd
54
55
60
31
27
26
10 5
12
7
Socialtilsyn Midt
Socialtilsyn Øst
0
I høj grad
20
12 2
Socialtilsyn Midt
65
40
60
26
80
5 4
100
Procent
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
4.1.1
Er tilsynsbesøget primært kontrol eller dialog
Som det fremgik ovenfor oplevede hovedparten af plejefamilierne og de sociale tilbud, at
det seneste tilsynsbesøg var præget af en god balance mellem dialog og kontrol.
Oplevelsen bygger på, at 80 procent af de sociale tilbud og 75 procent af plejefamilierne
enten i høj eller i nogen grad oplevede, at mødet primært var præget af dialog med
henblik på at forbedre tilbuddet,
se figur 4.4.
Omvendt vurderer en mindre andel, at kontrolelementet var det primære i
tilsynsbesøget. 24 procent af plejefamilierne vurderer dette i høj grad eller i nogen grad.
En lidt større andel - 35 procent – af de sociale tilbud oplevede i høj grad eller i nogen
grad, at tilsynsbesøget primært var præget af fokus på, at finde fejl og mangler. Det
betyder, at der er en gruppe af sociale tilbud, som både oplever at vægten ligger på
kontrol og dialog,
se figur 4.5.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0043.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
40
Figur 4.4
hvilken grad oplevede du, at
tilsynsbesøget primært var en dialog, hvor I
kunne få hjælp til at forbedre tilbuddet
(Plejefamilier N=976 og Sociale tilbud=565)
Figur 4.5
I hvilken grad oplevede du, at
tilsynsbesøget primært var en kontrol, hvor der
var fokus på at finde fejl og mangler
(Plejefamilier N=973 og Sociale tilbud=566)
Sociale tilbud
44
36
13
7
Socialte tilbud
14
21
35
30
Plejefamilier
39
36
14
11
Plejefamilier
10
14
27
50
0
20
40
60
80
100
0
20
40
60
80
100
Procent
Procent
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
4.2 Lydhørhed over for input og nye emner
Kvalitetsmodellen er tænkt som et dialogredskab, der i vidt omfang fastlægger indholdet
og dagsorden for tilsynsbesøget. Men mere end ni ud af ti plejefamilier og sociale tilbud
oplevede ved seneste tilsynsbesøg, at de tilsynsførende i høj grad eller i nogen grad også
var lydhøre over for input i forhold til de emner, som tilbuddet selv tog op. Hovedparten
oplevede lydhørhed overfor input i høj grad. Det var 83 procent af plejefamilierne og 74
procent af de sociale tilbud,
se figur 4.6.
En mindre andel på fire procent af plejefamilierne og ni procent af de sociale tilbud har i
forbindelse med senest gennemførte tilsynsbesøg oplevet, at der i ringe grad eller slet
ikke har været lydhørhed over for deres input,
se figur 4.6.
Figur 4.6
I hvor høj grad oplevede du/I, at tilsynsførende, der gennemførte tilsynet
lyttede til jeres input (Plejefamilier N=999 og sociale tilbud=580)
Sociale tilbud
74
17
6
3
Plejefamilier
83
13
31
0
20
40
60
80
100
Procent
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0044.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
41
Lydhørhed overfor tilbuddene selv bringer emner på banen
Tilsvarende oplever hovedparten af plejefamilierne og de sociale tilbud også lydhørhed
overfor selv at kunne bringe egne emner på banen. Det er i lidt større udstrækning
plejefamilierne end de sociale tilbud, der oplevede denne åbenhed ved seneste
tilsynsbesøg.
I alt 94 procent af plejefamilierne, heraf 78 procent i høj grad og 16 procent i nogen
grad, har oplevet dette. For sociale tilbud er det 88 procent, heraf 64 procent i høj grad
og 24 procent i nogen grad,
se figur 4.7.
Figur 4.7
Om tilsynsførende gav mulighed for at bringe nye emner på banen
(Plejefamilier N=996 og sociale tilbud=582)
Sociale tilbud
64
24
9
4
Plejefamilier
78
16
5 1
0
20
40
60
80
100
Procent
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Eksempler fra to ledere af sociale tilbud beskriver, hvordan manglende lydhørhed over
for input og åbenhed overfor, at de kommer med input og selv bringe emner op, kan give
en dårlig oplevelse:
"De lagde ind i mellem op til dialog, men var ikke interesserede i at høre
svarene/uddybning af spørgsmål. Dermed blev formen spørgsmål/svar over for
angreb/forsvar. Det er bestemt ikke rart at høre, at man ikke bliver forstået og
samtidig ikke får lov at uddybe. Det er problematisk når man skriver, at tilsynet vil
anvende interviewformen uden at have kompetence til det. Når vi selv bragte
emner på banen, var oplevelsen, at vi blev belært, at de vidste hvad og hvordan vi
skulle...”
"Programmet var meget stramt. Ikke de store muligheder for at tale om de emner,
som vi brænder for, for eksempel vores pædagogik og tilgang til beboerne.”
4.3 De tilsynsførendes faglige kompetencer
En vurdering af de tilsynsførendes faglige kompetencer bygger for nogle tilbud på et
tilsynsbesøg, der er gennemført relativt tidligt efter den nye reform med socialtilsynet og
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0045.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
42
for andre på et senere tidspunkt. Det er dog især specialiserede sociale tilbud, som
nævner, at socialtilsynet ikke har de rette kompetencer for at gennemføre tilsynet, for
eksempel psykiatriske tilbud og kvindekrisecentre.
De sociale tilbud oplevede i mindre grad end plejefamilierne, at de tilsynsførende var
fagligt kompetente ved seneste tilsynsbesøg. 68 procent af de sociale tilbud oplevede, at
de tilsynsførende var fagligt kompetente i høj grad, hvor det var 83 procent af
plejefamilierne,
se figur 4.8.
Figur 4.8
I hvor høj grad oplevede du/I, at tilsynsførende, der gennemførte tilsynet var
faglig kompetente? (Plejefamilier N=1001 og sociale tilbud=583)
Sociale tilbud
68
24
5 3
Plejefamilier
83
14
21
0
20
40
60
80
100
Procent
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Note: Seneste tilsynsbesøg kan både være re-godkendelse, første eller senere anmeldte eller uanmeldte driftstilsynsbesøg
Sociale tilbud, der i nogen grad oplevede, at de tilsynsførende var fagligt kompetente,
har i bemærkninger til spørgsmålet blandt beskrevet dette:
”Tilsynet bærer stadig præg af at være forholdsvis nystartet. De skal lige selv have
styr på arbejdsgangene.”
”Syntes at det var ganske fint, at de(tilsynet) stod ved, at vores område var nyt for
dem. At de spurgte ind for at være helt sikre. Det var dialogen, det gav mening.”
"Jeg vurderer, at tilsynskonsulenterne er /og måske også skal være meget bundet
af kvalitetsmodellens spørgsmål. Det bremser dog for en god dialog. Jeg vurderer
dog, at det andet besøg var langt bedre end re-godkendelsen i 2014.”
”Jeg savner meget, at der er en stærkere faglig specialviden hos konsulenterne på
særligt lovgivningsområdet om krisecentrene generelt. igen - man vurderes af
konsulenter, som har størst erfaring med opholdssteder og plejefamilier, men kun
har ført tilsyn med et enkelt krisecenter. Jeg efterlyser en ekspertfunktion på dette
område måske på tværs af tilsynene.”
Et kommunalt tilbud har afkrydset i nogen grad, da de oplevede:
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0046.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
43
”At der manglede opdateret viden på området og mange spørgsmål relaterede sig
til private opholdssteder."
De tilsynsførendes faglige kompetencer fordelt på de fem socialtilsyn
Oplevelsen af de tilsynsførendes faglige kompetencer adskiller sig ikke væsentligt mellem
de fem socialtilsyn. De sociale tilbud oplever dog på tværs af de fem tilsyn hyppigere
end plejefamilierne, at de tilsynsførende i ringe grad eller slet ikke er fagligt kompetente.
For sociale tilbud varierer andelen fra 11 procent Socialtilsyn Nord til syv procent i
Socialtilsyn Hovedstaden, og for plejefamilierne fra seks procent i Socialtilsyn Øst til to
procent i Socialtilsyn Hovedstaden,
se figur 4.9.
Figur 4.9
I hvor høj grad oplevede du/I at tilsynsførende, der gennemførte tilsynet var
fagligt kompetente? (Plejefamilier N=1001 og Sociale tilbud=583)
Syd
Sociale tilsyn
Plejefamlier
69
74
70
80
25
21
23
16
6
5
7
4
Nord
Sociale tilsyn
Plejefamlier
Sociale tilsyn
Plejefamlier
Sociale tilsyn
Plejefamlier
Sociale tilsyn
Plejefamlier
0
10
20
30
Midt
71
80
76
24
17
20
5
3
4
Øst
82
74
87
40
50
60
70
80
22
13
5
4
11
2
100
Hoved-
staden
90
Procent
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad /slet ikke
Note: Seneste tilsynsbesøg kan både være re-godkendelse første eller senere anmeldte eller uanmeldte besøg
4.4 Kvaliteten af seneste tilsynsbesøg
Hovedparten af tilbuddene oplever velforberedte og anerkendende tilsynsførende og
ligeledes oplever de, at der indgår relevante spørgsmål ved seneste tilsynsbesøg.
I hvilken grad er de tilsynsførende velforberedte
96 procent af plejefamilierne og 95 procent af de sociale tilbud oplevede, at de
tilsynsførende ved seneste tilsynsbesøg i høj grad eller i nogen grad var velforberedte.
Hovedparten oplevede det i høj grad, nemlig 80 procent af plejefamilierne og 73 procent
af de sociale tilbud, og 16 procent af plejefamilierne og 22 procent af de sociale tilbud i
nogen grad,
se figur 4.10.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0047.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
44
Figur 4.10
I hvor høj grad oplevede du/I, at tilsynsførende, der gennemførte tilsynet var
velforberedte? (Plejefamilier N=996 og sociale tilbud=579)
Sociale tilbud
73
22
41
Plejefamilier
0
20
80
40
60
80
16
31
100
Procent
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
I hvilken grad er der stillet relevante spørgsmål ved tilsynsbesøget
Plejefamilier og sociale tilbud har også i stor udstrækning oplevet, at der på seneste
tilsynsbesøg blev stillet relevante spørgsmål. 93 procent af plejefamilierne oplevede
således relevante spørgsmål, fordelt på 77 procent i høj grad og 19 procent i nogen grad.
92 procent af de sociale tilbud tilsvarende relevante spørgsmål, heraf 67 procent i høj
grad og 26 procent i nogen grad,
se figur 4.11.
Figur 4.11
4.7. I hvor høj grad oplevede du/I, at tilsynsførende, der gennemførte
tilsynet, stillede relevante spørgsmål? (Plejefamilier N=999 og sociale tilbud=580)
Sociale tilbud
67
26
7 1
Plejefamilier
77
19
31
0
20
I høj grad
40
I nogen grad
60
I ringe grad
80
Slet ikke
100
Procent
I hvilken grad er de tilsynsførende anerkendende
De tilsynsførende bliver af otte ud af ti plejefamilier og syv ud af ti sociale tilbud oplevet
som anerkendende ved seneste tilsynsbesøg. Hvert femte sociale tilbud og hver syvende
plejefamilie har oplevet det i nogen grad. Det er således ti procent af sociale tilbud og
fem procent af plejefamilierne, der enten oplevede de tilsynsførende i ringe grad eller
slet ikke anerkendende,
se figur 4.12.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0048.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
45
Figur 4.12
I hvor høj grad oplevede du/I, at tilsynsførende, der gennemførte tilsynet,
var anerkendende? (Plejefamilier N=999 og sociale tilbud=579)
Sociale tilbud
70
20
6
4
Plejefamilier
0
20
80
40
60
80
15
32
100
Procent
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Flere plejefamilier og sociale tilbud har sat ord på deres gode og dårlige oplevelser:
”Jeg var noget spændt inden besøget, fordi det jo er en vurdering af mine
kompetencer og mit arbejde, men jeg havde et rigtig behageligt besøg. En god
snak og fint at få sat ord på noget af det, jeg laver, og som jeg finder naturligt. En
rigtig sød interviewer, som var anerkendende og lyttende.”(Plejefamilie)
”Det var et besøg på et dejligt højt fagligt niveau. Hun vidste, hvad hun havde med
at gøre, og jeg oplevede også, at hun hørte på mig. Det var en dialog og ikke et
forhør, som jeg har hørt andre fortælle om.” (Plejefamilie)
"Den tilsynsførende meddelte hurtigt, at det normalt ikke var noget hun
beskæftigede sig med, men at hun var blevet kaldt ind pga.
travlhed. Spørgsmålene blev læst op, og der var ikke umiddelbart nogen fleksibilitet
i spørgsmålene- For eksempel om vores plejebarn på 1 1/2 år deltager i
fritidsaktiviteter, måtte vi jo svare, at han var startet i dagpleje, men ellers ikke.
Det medfører så en pil ned, fordi han ikke deltager i fritidsaktiviteter.............!"
(Plejefamilie)
"Det virkede som om de tilsynsførende var bekendt med målgruppen, men ikke
evnede at omsætte handicapgraden til de spørgsmål, de havde. De tilsynsførende
optrådte under hele dagen bedrevidende og belærende. De lagde ind i mellem op til
dialog, men var ikke interesserede i at høre svarene/uddybning af spørgsmål.
Dermed blev formen spørgsmål-svar/angreb-forsvar. Det er bestemt ikke rart at
høre, at man ikke bliver forstået og samtidig ikke får lov at uddybe. Det er
problematisk, når man skriver, at tilsynet vil anvende interviewformen uden at
have kompetence til det….”(Socialt tilbud)
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0049.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
46
"De havde deres egen dagsorden og var ud fra den velforberedt. Vi fik at vide, at
alt ud over deres dagsorden ikke var relevant. To ud af de fire virkede faglige
kompetente. Vi oplevede ikke, at de var anerkendende. "(Socialt tilbud)
4.5
Antal tilsynsførende og varigheden af seneste
tilsynsbesøg
Tilsynsbesøgene i sociale tilbud er typisk mere omfattende end besøgene i plejefamilier.
Undersøgelsen viser også, at tilsynsbesøget typisk gennemføres af én tilsynsførende i
plejefamilierne, det skete i 91 procent af de seneste gennemførte tilsynsbesøg, mens der
ved ni procent af tilsynsbesøgende deltog to tilsynsførende,
se figur 4.13.
Tilsynsbesøgene i de sociale tilbud gennemføres typisk af to tilsynsførende. Det var
tilfældet i 71 procent af tilsynsbesøgene, mens 27 procent af tilsynsbesøgene blev
gennemført af én tilsynsførende. I 16 tilfælde, svarende til to procent, deltog tre eller
flere tilsynsførende,
se figur 4.13.
Figur 4.13
Hvor mange tilsynsførende deltog ved seneste tilsynsbesøg? (Plejefamilier
N=916 og sociale tilbud=565)
Sociale tilbud
27
71
11
Plejefamilier
91
9
0
20
40
60
80
100
Procent
1 tilsynsførende
2 tilsynsførend
3 tilsynsførende
Flere end 4 tilsynsførende
4.6 Varighed af tilsynsbesøg
Varigheden af tilsynsbesøget er generelt længere i de sociale tilbud, der generelt er
større end plejefamilier i forhold til ansatte og pladser.
Varigheden af tilsynsbesøget i plejefamilier er typisk 1-2 timers varighed (44 procent)
eller 3-4 timers varighed (48 procent). I 13 plejefamilier, svarende til én procent, varede
tilsynsbesøget mindre end en time og i 65 plejefamilier, svarende til 6 procent, varede
tilsynsbesøget mere end 6 time,
se figur 4.14.
En tredjedel af tilsynsbesøgene i de sociale tilbud varede 5-6 timer og ligeledes varede
en tredjedel af besøgene mere end 6 timer. Den sidste tredjedel af tilsynsbesøgene i de
sociale tilbud varede i 4 timer og derunder,
se figur 4.14.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0050.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
47
Figur 4.14
Varigheden af seneste gennemførte tilsynsbesøg. (Plejefamilier N= 995og
sociale tilbud N= 584)
Sociale tilbud
1
9
23
33
33
1
Plejefamilier 1
44
48
5 1 1
0
20
40
60
80
100
Procent
Mindre end 1 time
1-2 timer
3-4 timer
5-6 timer
Over 6 timer
Ved ikke
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0051.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
48
5
Kvalitetsmodellen
Plejefamilier og sociale tilbud er blevet spurgt om deres kendskab til kvalitetsmodellen
forud for det seneste tilsynsbesøg. De er også spurgt til, hvorvidt socialtilsynets
anvendelse af kvalitetsmodellen ved seneste tilsynsbesøg har givet et retvisende billede
af deres tilbud.
Kvalitetsmodellen blev udviklet i tilknytning til tilsynsreformen og skal understøtte
socialtilsynet i den faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet. Formålet er at sikre en ens,
systematisk og struktureret tilgang til vurdering af kvaliteten.
Kvalitetsmodellen omfatter kvalitetskriterier og indikatorer inden for syv overordnede
kvalitetstemaer. Mens de overordnede temaer er ens for vurdering af kvaliteten i
plejefamilier og sociale tilbud (på nær temaet ”Organisation og ledelse”, som for
plejefamilier hedder ”Familiestruktur og familiedynamik”), så adskiller de underliggende
kriterier sig mellem de to tilbudstyper.
Kort om kvalitetsmodellen
Kvalitetsmodellen er et dialogredskab, som skal give systematik og målrettet
udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet.
Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra følgende syv temaer:
Uddannelse og beskæftigelse
Selvstændighed og relationer
Målgrupper, metoder og resultater
Organisation og ledelse/Familiestruktur og familiedynamik (for plejefamilier)
Kompetencer
Økonomi
Fysiske rammer
Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier, hvortil der er tilknyttet en
eller flere kvalitetsindikatorer. Ved driftsorienteret tilsyn gives hver indikator i
forbindelse med socialtilsynets bedømmelse en score. På baggrund af de enkelte
scorer beregnes en opfyldelsesgrad for de enkelte kriterier og temaer.
Ved godkendelse af et nyt socialt tilbud/plejefamilie skal socialtilsynet foretage en
bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen. Ved driftsorienteret tilsyn
vurderer socialtilsynet selv, hvor hyppigt det er nødvendigt at gennemgå alle
indikatorer.
Kilde: Se Bekendtgørelse om socialtilsyn (nr. 1557, 20/12/2013) og den tilhørende vejledning om socialtilsyn (vej nr. 9300 af
30/4/2015),
www.retsinfo.dk
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0052.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
49
Ved godkendelse og re-godkendelse af et tilbud skal alle temaer og de underliggende
kriterier og indikatorer gennemgås. Ved det løbende driftstilsyn kan antallet af temaer,
der vurderes ved tilsynet, variere. Det er således ikke nødvendigt med en dybdegående
gennemgang af alle temaer eller kriterier ved hvert driftsorienteret tilsyn. Det kan være
tilfældet, hvis der er uændrede forhold af for eksempel personale og fysiske rammer.
5.1 Kendskab til kvalitetsmodellen forud for tilsynet
Besvarelserne viser, at de sociale tilbud havde et bedre kendskab til kvalitetsmodellen
end plejefamilierne forud for seneste tilsynsbesøg. 51 procent af tilbuddene vurderer, at
de havde et godt kendskab, mens det tilsvarende gælder for 18 procent af
plejefamilierne. Samlet set har 90 procent af tilbuddene oplyst, at de havde et godt eller
noget kendskab, mens den tilsvarende andel for plejefamilierne er 59 procent,
se figur
5.1.
Figur 5.1
Kendskab til kvalitetsmodellen forud for seneste tilsynsbesøg (plejefamilie
N=995, sociale tilbud N=580)
Sociale tilbud
51
39
8
3
Plejefamilier
18
41
29
12
0
20
40
60
80
100
Procent
Godt kendskab
Noget kendskab
Begrænset kendskab
Intet kendskab
Tilsvarende oplyser en større andel af plejefamilierne (12 procent) end de sociale tilbud
(3 procent), at de intet kendskab havde til kvalitetsmodellen forud for tilsynet.
Resultaterne skal blandt andet ses i lyset af, at besvarelserne relaterer sig til det seneste
tilsyn. For nogle har tilsynet ligget lige efter tilsynsreformens ikrafttræden, mens nogle
har haft længere tid – og muligvis flere tidligere tilsyn - til at orientere sig i kravene i den
nye reform. Kendskabet bygger endvidere på socialtilsynenes formidlingsindsat samt
plejefamiliernes og de sociale tilbuds egen indsats i forhold til at opsøge viden om
konsekvenserne af tilsynsreformen.
Det må endvidere antages, at alle plejefamilier og sociale tilbud i undersøgelsen, set i
lyset af, at der nu har været gennemført et tilsyn, har kendskab til kvalitetsmodellen.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0053.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
50
En opdeling på det forudgående kendskab til kvalitetsmodellen på socialtilsyn viser, at
der ikke er væsentlig forskel på kendskabet mellem de enkelte socialtilsyn,
se figur 5.2
og 5.3.
Figur 5.2
Plejefamiliers kendskab fordelt
på socialtilsyn (N=995)
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Figur 5.3
Sociale tilbuds kendskab
fordelt på socialtilsyn (N=580)
Procent
100
90
6
10
12
14
15
37
37
42
44
44
80
70
60
50
40
94
90
88
86
85
63
63
58
56
56
30
20
10
0
Nord
Midt
Syd
Øst
Hovedstad
Hovedstad
Nord
Syd
Øst
Midt
Begrænset eller intet kendskab
Godt eller noget kendskab
Begrænset eller intet kendskab
Godt eller noget kendskab
5.2 Kvalitetstemaernes beskrivelse af faktiske forhold
Plejefamilierne og de sociale tilbud i undersøgelsen er bedt om at vurdere, hvorvidt
tilsynets bedømmelse af de enkelte temaer – hvis temaet var en del af det seneste tilsyn
– gav et revisende billede af forholdene i plejefamilien eller det sociale tilbud.
Vurderingen er foretaget på baggrund af tilsynsrapporten, så det er de plejefamilier og
sociale tilbud, som har modtaget rapporten efter tilsynsbesøget, som har svaret på
spørgsmålet.
5.2.1
Plejefamiliernes vurdering af kvalitetstemaerne
Størstedelen af plejefamilierne oplever i høj grad eller i nogen grad, at bedømmelsen af
hvert tema har givet et retvisende billede af plejefamilien. Det gælder for mellem 82 og
91 procent af plejefamilierne afhængig af temaet for bedømmelse,
se figur 5.4.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0054.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
51
Figur 5.4
Om temaet gav retvisende billede for plejefamilier (N mellem 811 og 865)
Fysiske rammer
Kompetencer
Familiestruktur/
familiedynamik
Uddannelse og
beskæftigelse
Selvstændighed
og relationer
Økonomi
Målgrupper, metoder
og resultater
0
20
69
64
60
59
59
58
58
40
60
22
26
28
29
28
24
28
80
9
40
4
41
5
51
6
6 1
6
6 1
6
3
6
6 1
7
100
Procent
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Der er ikke stor forskel mellem, hvordan de enkelte temaer vurderes at give et
retvisende billede. En lidt større andel af plejefamilierne mener dog, at bedømmelsen af
temaet ”Fysiske forhold” i høj grad eller i nogen grad har givet et retvisende billede
sammenlignet med de andre temaer.
Tilsynets bedømmelse af temaet ”Økonomi” er umiddelbart det tema, som plejefamilierne
finder, har givet det mindst retvisende billede af de faktiske forhold for plejefamilien. 12
procent af de plejefamilier, hvor temaet har været en del af det seneste tilsyn, finder, at
temaet i mindre grad eller slet ikke er belyst.
5.2.2
Sociale tilbuds vurdering af kvalitetstemaerne
For så vidt angår de sociale tilbud, oplever størstedelen ligeledes, at alle temaer – hvis
de var en del af seneste tilsyn - i høj grad eller i nogen grad har givet et retvisende
billede af deres tilbud. Inden for hvert tema vurderer mellem 67 og 86 procent af de
sociale tilbud, at temaet i høj grad eller i nogen grad har givet et retvisende billede af
forholdene i tilbuddet,
se figur 5.5.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0055.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
52
Figur 5.5
Om temaet gav et retvisende billede for sociale tilbud (N mellem 453 og 507)
Kompetencer
54
53
50
50
46
44
36
0
20
40
31
60
32
17
80
35
13
8
31
33
32
35
9
10
7
8
8
2
5
2
5
3
5
Fysiske rammer
Organisation og
ledelse
Målgrupper, metoder
og resultater
Selvstændighed
og relationer
Uddannelse og
beskæftigelse
Økonomi
3
5
3
6
8
100
Procent
6
5
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Som for plejefamilier vurderer de sociale tilbud, at tilsynets bedømmelse af temaet
”Økonomi” har givet det mindst retvisende billede. Her vurderer 24 procent af
tilbuddene, at bedømmelsen kun i mindre grad (8 procent) eller slet ikke (16 procent)
afspejler de faktiske forhold.
Resultatet kan skyldes, at de økonomiske forhold i mindre grad er genstand for drøftelser
ved selve tilsynsmødet, men bliver vurderet af socialtilsynet på baggrund af de
indhentede skriftlige oplysninger. Plejefamilien/det sociale tilbud kan således opleve, at
der ikke har været en forudgående drøftelse af temaet, inden det bliver bedømt i
tilsynsrapporten.
Sammenlignes plejefamiliernes vurdering med de sociale tilbud ses det, at en mindre
andel af de sociale tilbud inden for hvert tema scorer i høj grad, end det er tilfældet for
plejefamilier.
Samlet set er der inden for alle temaer en tendens til, at en større andel af sociale tilbud
vurderer, at temaet i mindre grad eller slet ikke har givet et retvisende billede, end det
er gældende for plejefamilier. Mellem 8 og 16 procent af de sociale tilbud har haft den
oplevelse, men den tilsvarende andel ligger mellem 5 og 8 procent for plejefamilierne.
Forskellen kan afspejle, at nogle sociale tilbud er større i forhold til ansatte og pladser og
mere organisatorisk komplekse end plejefamilierne. Socialtilsynet skal således forholde
sig til et bredere felt, når der føres tilsyn med visse sociale tilbud sammenlignet med
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0056.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
53
plejefamilier. Socialtilsynene er imidlertid forpligtet til at sikre, at der er de fornødne
tilsynsfaglige kompetencer repræsenteret i socialtilsynet.
5.3 Kvalitetsmodellens bidrag til kvalitetsudvikling
Plejefamilierne og de sociale tilbud er nogenlunde enige om, i hvilken grad
kvalitetsmodellen og bedømmelsen af de gennemgåede temaer mv. kan anvendes til at
udvikle plejefamilien/det sociale tilbud.
Samlet set vurderer 27 procent af plejefamilierne og 30 procent af de sociale tilbud, at
kvalitetsmodellen med temaer og de underliggende kriterier og indikatorer i høj grad kan
anvendes til at vurdere kvaliteten i tilbuddet. Herudover vurderer flere end halvdelen af
både plejefamilier og sociale tilbud, at kvalitetsmodellen i nogen grad bidrager til
kvalitetsudvikling,
se figur 5.6.
Figur 5.6
Overordnet vurdering af kvalitetsmodellens bidrag til kvalitetsudvikling
Procent
100
90
2
80
70
60
50
40
30
20
8
2
12
2
10
52
56
10
0
27
30
Plejefamilier
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Sociale tilbud
Slet ikke
Ved ikke
De fleste vurderer, at temaerne og de underliggende kvalitetskriterier i høj grad eller i
nogen grad giver plejefamilierne og tilbuddene viden i forhold til at udvikle kvaliteten af
tilbuddet. Der er gennemsnitligt 63 procent af plejefamilierne og tilbuddene, som mener
dette. For plejefamilierne er det i gennemsnit 23 procent, som mener, at temaerne i
mindre grad eller slet ikke bidrager til kvalitetsudvikling. Det tilsvarende tal for sociale
tilbud er 31 procent.
En større del af de sociale tilbud har en holdning til spørgsmålet i forhold til plejefamilier.
Der er således i gennemsnit 14 procent af plejefamilierne, der svarer ved ikke på
spørgsmålet, mens det tilsvarende tal er 6 procent for de sociale tilbud,
se figur 5.7. og
figur 5.8.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0057.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
54
Figur 5.7
Om temaet bidrager til
kvalitetsudvikling (Plejefamilier N mellem
771-797)
Kompetencer
69
18
13
Figur 5.8
Om temaet bidrager til
kvalitetsudvikling (Sociale tilbud N mellem
448 og 497)
Målgrupper, metoder og
resultater
73
22
4
Målgrupper, metoder og
resultater
68
17
14
Kompetencer
68
27
5
Selvstændighed og relationer
66
20
14
Selvstændighed og relationer
67
27
6
Familiestruktur/dynamik
65
21
14
Organisation og ledelse
66
29
5
Uddannelse og beskæftigelse
65
21
14
Uddannelse og beskæftigelse
61
33
5
Fysiske rammer
59
28
13
Fysiske rammer
54
41
5
Økonomi
48
37
15
Økonomi
50
41
9
0
20
40
60
80
100
Procent
0
20
40
60
80
100
Procent
I høj grad/i nogen grad
I mindre grad/slet ikke
Ved ikke
I høj grad/i nogen grad
I mindre grad/i mindre grad
Ved ikke
Uddrag af bemærkninger fra plejefamilier i forhold deres vurdering af
kvalitetsmodellen
Plejefamilier, som i høj grad mener, at kvalitetsmodellen bidrager til kvalitetsudvikling
mener blandt andet, at temaerne er relevante til at give en helhedsvurdering af
plejefamilien. Nogle er tilfredse med, at modellen giver synlighed om og dermed
anerkendelse af plejefamiliens indsats og arbejde. De oplever det samtidig positivt, at
modellen bidrager til at sikre, at tilsynet får viden om plejefamilien og stabiliteten i
hjemmet af hensyn til det anbragte barn.
”Synes faktisk, at kvalitetsmodellen er rigtig god, ikke mindst fordi den både for
tilsynet og for os er et godt redskab til at komme omkring alle de emner, som er
relevante for vores arbejde som plejefamilie.”
”Jeg oplever, at kvalitetsmodellen er et løft i arbejdet med tilsyn hos plejefamilier.
Der kan fortsat være ting, som tilsynet ikke kan opnå indblik i under deres korte
besøg. Men da også plejebarnet bliver spurgt, vil der kunne dannes et ganske godt
indtryk af hele situationen.”
Plejefamilier, som er utilfredse med kvalitetsmodellen, er især utilfredse med det
scoresystem, som skal benyttes til at vurdere de enkelte temaer og kriterier. Nogle
nævner således, at de har fået en lav score på grund af forhold, som de ikke direkte selv
har haft indflydelse på. For eksempel at de ikke har fået udleveret handleplanen for det
anbragte barn af anbringende kommune.
”Tal siger ikke noget om, hvor god en familie er. Det er helt absurd, at man skal have
en dårlig karakter for, at børnene passer deres skole og derfor ikke er hjemme, når
tilsynet er her. Eller at kommunen ikke har udleveret en handleplan.”
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0058.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
55
”Tænker modellen i store træk er godt. Man kan dog støde ind i problemer i forhold til
handleplanen, når man bliver vurderet. Hvis man ikke – efter forgæves forsøg – har
fået udleveret denne fra kommunen, bliver man straffet. På de områder, man selv
har indflydelse på, virker kvalitetsmodellen, men de områder, hvor man er afhængig
af for eksempel kommunen virker den ikke.”
Generelt peger de mindre tilfredse plejefamilier på, at kvalitetsmodellen alene giver et
øjebliksbillede og ikke rummer de nuancer, som plejefamilierne kan tilbyde. For
eksempel rummer kvalitetsmodellen ikke ”stemninger” og ”den menneskelige del”, som
enkelte plejefamilier udtrykker det. Endvidere er der flere plejefamilier, som kritiserer
konklusionerne på baggrund af kvalitetsmodellen som værende for subjektive.
”Der vil altid være nuancer af et tilbud/plejefamilie, som ikke kan vurderes af
kvalitetsmodellen. Uanset hvor objektiv det forsøges lavet, vil der altid være
nogle stemninger mm som vil påvirke rapporten f.eks. konsulentens humør netop
denne dag, plejefamiliens humør og stemning, kemien mellem konsulent og
plejefamilien. Dog tænker jeg/vi, at man med denne model, får målt de samme
punkter hos samtlige familier, og det er positivt og konstruktivt.”
Øvrige kritikpunkter dækker blandt andet over, at aflastningsfamilier oplever
kvalitetsmodellen for omfattende i forhold til deres rolle som aflastningsfamilie. Også
almindelige plejefamilier mener, at modellen er for bureaukratisk og ikke afspejler
hverdagen og de kvaliteter, som de kan levere.
Uddrag af bemærkninger fra sociale tilbud i forhold til deres vurdering af
kvalitetsmodellen
Uddybningerne fra de sociale tilbud har samme karakter som plejefamiliernes. Gruppen
af tilbud, som ikke mener, at kvalitetsmodellen giver et retvisende billede eller kan
anvendes til at vurdere kvaliteten nævner for eksempel, at modellen netop kun er en
model, som ikke rummer et komplet billede af de sociale tilbuds praksis. De uddyber, at
vurderingen alene giver et øjebliksbillede relateret til de udsagn, som tilsynet får fra
medarbejdere og personale på de dage, som tilsynet er der. Kvaliteten bliver således
efter deres mening vurderet ud fra subjektive udsagn.
Nogle sociale tilbud efterlyser, at temaer og kriterier i kvalitetsmodellen i højere grad
specifikt bliver målrettet tilbuddet og tilbuddets målgruppe. Den brede tilgang i
kvalitetsmodellen betyder, at de ikke helt kan genkende sig selv i vurderingen. Lige som
plejefamilierne kritiserer nogle sociale tilbud scoresystemet, idet de oplever, at de scorer
lavt på områder, som de ikke selv har indflydelse for.
For eksempel kan der være temaer, som ikke giver mening for det enkelte sociale tilbud.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0059.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
56
”Generelt giver det ikke mening, at krisecentre vurderes på temaet ”Uddannelse og
beskæftigelse”. Der er ikke mange voldsudsatte kvinder og børn, der opnår
beskæftigelse i kraft af en indsats fra et krisecenters side.”
Aflastningsinstitutioner og institutioner for borgere med psykiske funktionsnedsættelser
oplever heller ikke, at kvalitetsmodellen rummer deres målgrupper.
Som det fremgår af forrige afsnit, er der mange der udtrykker tilfredshed med
kvalitetsmodellen. Her bliver nævnt tilfredshed med temaerne, og at modellen giver en
systematik til at komme hele vejen rundt om tilbuddet.
En pointe, som går igen i flere bemærkninger, er dog, at en forudsætning for, at
modellen giver et retvisende billede og bidrager til kvalitetsudvikling, er de
tilsynsførendes kompetencer, samt at modellen bliver anvendt som dialogredskab
fremfor kontrolskema.
”Temaer, kriterier og indikatorer er relevante i forhold til en bedømmelse, men
hvorvidt de konkret kan anvendes til at vurderes vores tilbuds kvalitet afhænger
meget af, ud fra hvilken synsvinkel temaerne og kriterierne blive bedømt. Det er
problematisk, at der oftest kun er én konsulent der bedømmer. Bedømmelsen kan
næsten ikke undgå at blive personafhængig.”
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0060.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
57
6 Socialtilsynets bidrag til
kvalitetsudvikling i tilbuddet
En af socialtilsynenes vigtigste opgaver er at bidrage til udvikling af kvaliteten i de tilbud,
som de skal føre tilsyn med. Tilsynsfunktionen har således ikke alene et kontrolformål,
men skal også indgå i dialog med plejefamilie/det sociale tilbud, der skal bidrage til at
fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet.
6.1 Vurdering af tilsynenes bidrag til kvalitetsudvikling
Undersøgelsen viser, at der er forskel mellem plejefamilier og sociale tilbuds opfattelse
af, hvorvidt socialtilsynet ved seneste tilsynsbesøg har peget på konkrete muligheder for
at fastholde og udvikle kvaliteten. Som det fremgik af kapitel 2, er en stor andel af både
plejefamilier og sociale tilbud enige i, at socialtilsynet generelt lægger vægt på at styrke
kvaliteten og løbende sikre udvikling af tilbuddene. Dette resultat afspejler sig ikke i
samme grad i tilbuddenes vurdering af, om socialtilsynet ved seneste tilsynsbesøg har
givet konkrete forslag til kvalitetsudvikling.
Ca. en tredjedel af plejefamilierne svarer ja til, at socialtilsynet på baggrund af seneste
tilsyn har peget på konkrete muligheder for at fastholde og udvikle kvaliteten i
plejefamilien. To tredjedele af plejefamilierne mener således ikke, at socialtilsynet har
givet dem konkrete forslag til, hvordan kvaliteten af plejefamiliens indsats kan udvikles.
Omvendt gælder det for de sociale tilbud. Her mener to tredjedele, at de har fået
konkrete forslag til kvalitetsudvikling,
se figur 6.1.
Figur 6.1
Om socialtilsynet har peget på konkrete muligheder for kvalitetsudvikling
(Plejefamilier N=984, sociale tilbud N=570)
Sociale tilbud
65
35
Plejefamilier
32
68
0
20
Ja
40
60
Nej
80
100
Procent
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0061.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
58
Flere plejefamilier, som har svaret, at socialtilsynet ikke pegede på konkrete
udviklingsmuligheder, uddyber som begrundelse, at tilsynet ikke havde noget at udsætte
på kvaliteten. Der var derfor ikke behov for konkrete udviklingsmuligheder.
Nogle nævner, at de ser det som anbringende kommunes og ikke tilsynets opgave at
udvikle kvaliteten af plejefamilien via supervision og kurser.
Socialtilsynenes forslag til kvalitetsudvikling til plejefamilierne omfatter blandt andet, at
plejefamilien i højere grad skal kende det anbragte barns handleplan – og dermed i
højere grad stille krav til anbringende kommune - samt at plejefamilien deltager i
relevante kurser.
”Flere steder, hvor vi ikke scorer fuldt [i kvalitetsmodellen], er årsagen tydelig
forklaret. Det synes vi giver os mulighed for at sige: ja, det er også rigtigt, men det
er noget vi pt. ikke kan have indflydelse på. Andre steder kan vi overveje, om vi vil
gøre noget aktivt ved de vilkår, som betyder, at vi ikke scorer fuldt. Man kan måske
sige, at de peger indirekte. Det er områder, som fx at der mangler en handleplan.
Derfor scorer vi ikke fuldt på et givent område. Handleplanens tilblivelse er jo ikke
vores ansvar, men vi kan jo gå tilbage til den ansvarlige og bede om, at den
handleplan bliver formuleret.”
For de sociale tilbud har socialtilsynet peget på udviklingsmuligheder af både generel og
konkret karakter. Det har for eksempel været i forhold til de fysiske rammer, regler for
magtanvendelse, opkvalificering af fagligheden via kurser og supervision mv.
”[Der er peget på udvikling] omkring vores resultatdokumentation. Vi kunne blive
meget bedre til at definere meget mere detaljeret omkring vores pædagogiske
tilgang i vores behandlingsplaner. Få budgetteret med vores efteruddannelser,
kurser og supervision. Få udregnet vores personale normering, således at det
fremgår, at vi prioriterer et højt personale fremmøde. At vi får udarbejdet nogle
politikker / retningslinjer i tilfælde af, at vi udsættes for anklager af forskellig art.”
Nogle sociale tilbud uddyber, at de er i tvivl om tilsynsbesøgets direkte effekt i forhold til
kvaliteten af tilbuddet, men at besøget har givet anledning til refleksioner, som på sigt,
kan vise sig som et løft i kvaliteten.
Af de plejefamilier og sociale tilbud, som har angivet, at socialtilsynet har peget på
konkrete muligheder for kvalitetsudvikling, oplever ca. en tredjedel, at tilsynets
anvisninger i høj grad kan anvendes af plejefamilien/det sociale tilbud. 31 procent af
plejefamilierne og 34 procent af de sociale tilbud mener dette.
Lidt flere end halvdelen af både plejefamilier og sociale tilbud mener, at de i nogen grad
har kunnet anvende de udviklingsmuligheder, som socialtilsynet har peget på,
se figur
6.2.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0062.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
59
Figur 6.2
Om plejefamilien/tilbuddet kan anvende de udviklingsmuligheder, som
socialtilsynet har peget på (plejefamilier N=312, sociale tilbud N=369)
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Plejefamilier
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Sociale tilbud
Slet ikke
Ved ikke
31
34
56
53
2
10
5
6
1
1
Forklaringerne fra de sociale tilbud, som i nogen grad har kunnet anvende socialtilsynets
forslag, omfatter for eksempel, at det sociale tilbud allerede var i gang med at
implementere det, som tilsynet pegede på. Andre uddyber, at forslagene fra tilsynet
indgik i drøftelser med tilbuddets ledergruppe.
6.1.1
Udviklingsmuligheder og formålet med tilsynsbesøget
Det har primært været ved tilbagemelding fra re-godkendelse af plejefamilien samt ved
et anmeldt driftsorienteret tilsynsbesøg, at plejefamilierne har oplevet at få konkrete
forslag til udvikling af kvaliteten af tilbuddet. Det gælder i 34 procent og 30 procent af
besøgene. De sociale tilbud har i højere grad fået konkrete forslag til kvalitetsudvikling
på baggrund af alle typer tilsynsbesøg,
se figur 6.3.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0063.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
60
Figur 6.3
Om socialtilsynet har peget på udviklingsmuligheder fordelt på formålet med
seneste tilsynsbesøg, (plejefamilier N=973, sociale tilbud N=566)
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
34
69
59
30
16
17
62
38
66
31
41
70
84
38
63
83
Plejefamilier
Sociale tilbud
Plejefamilier
Sociale tilbud
Plejefamilier
Sociale tilbud
Plejefamilier
Sociale tilbud
Re-godkendelse
af tilbuddet
Anmeldt
driftsorienteret tilsynsbesøg
Ja
Nej
Uanmeldt driftsorienteret
tilsynsbesøg
Formålet med
tilsynsbesøget uklart
6.1.2
Oplevelsen af de enkelte tilsyns bidrag til
kvalitetsudvikling fordelt på socialtilsyn
Den samlede tilbagemelding fra plejefamilierne og de sociale tilbud dækker over variation
mellem de enkelte socialtilsyn. Socialtilsyn Hovedstaden er det tilsyn, som størst andel af
plejefamilierne og de sociale tilbud mener, har givet konkrete forslag til
udviklingsmuligheder. Socialtilsyn Øst er det tilsyn, hvor færrest plejefamilier oplever at
have fået konkret tilbagemelding,
se figur 6.4. og 6.5.
Om socialtilsynet har peget på udviklingsmuligheder fordelt på socialtilsyn
Figur 6.4
Plejefamilier (N=984)
Figur 6.5
Sociale tilbud (N=570)
Procent
100
90
80
70
60
50
60
64
Procent
100
90
80
65
70
77
68
27
33
35
39
45
35
70
60
50
40
30
73
40
30
67
65
61
20
10
40
55
65
36
35
30
23
32
20
10
0
Hovedstaden
Nord
Syd
Ja
Nej
Midt
Øst
Alle tilsyn
0
Hovedstaden
Nord
Midt
Ja
Nej
Øst
Syd
Alle tilsyn
6.2 Resultatdokumentation for sociale tilbud
Et væsentligt formål med lov om socialtilsyn er at opnå, at plejefamilier og sociale tilbud
skaber en reel og positiv forskel for de mennesker, som benytter tilbuddet. Der blev ved
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0064.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
61
reformens tilblivelse udtrykt et politisk ønske om, at socialtilsynene skal vurdere
tilbuddenes resultatdokumentation og udfordre tilbuddene på deres pædagogiske
metoder. Herunder skal de vurdere, hvordan tilbuddene dokumenterer hvilke resultater,
som disse metoder skaber for borgerne.
Størstedelen af de sociale tilbud (63 procent) oplever ikke, at tilsynet har givet dem
konkrete forslag til at udvikle kvaliteten af tilbuddets resultatdokumentation. For de
resterende 37 procent af de sociale tilbud pegede tilsynet ved seneste tilsynsbesøg på
konkrete muligheder for udvikling af tilbuddets resultatdokumentation,
se figur 6.6.
Figur 6.6
Om socialtilsynet har peget på konkrete muligheder for at udvikle kvaliteten i
det sociale tilbuds resultatdokumentation (N=588)
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Socialtilsyn
Hovedstaden
Socialtilsyn
Øst
Socialtilsyn
Midt
Ja
Socialtilsyn
Nord
Nej
Socialtilsyn
Syd
Alle tilsyn
45
55
63
64
68
68
63
37
36
32
32
37
Af de sociale tilbud, hvor resultatdokumentation var en del af tilsynet, svarer 86 procent,
at de enten i høj grad (31 procent) eller i nogen grad (55 procent) kunne anvende
tilsynets forslag til udviklingsmuligheder vedrørende resultatdokumentation. 12 procent
mener, at de kun i mindre grad (10 procent) eller slet ikke (2 procent) har kunnet
anvende tilsynets tilbagemelding,
se figur 6.7.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0065.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
62
Figur 6.7
I hvor høj grad det sociale tilbud kan anvende tilsynets forslag til
udviklingsmuligheder vedrørende resultatdokumentation (N=215)
2%
10%
2%
31%
55%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Der er meget få sociale tilbud, som i bemærkningerne har uddybet deres svar. Enkelte
nævner, at tilsynet har foreslået anvendelse af et ”Dagbogssystem”. Nogle er allerede i
gang med at implementere resultatdokumentation.
Enkelte savner vejledning fra tilsynet om resultatdokumentation.
”Tilsynets vejledning om resultatdokumentation er fraværende i rapporten. Der står
hvilke udviklingsområder der ér, men ingen vejledning om hvordan det kan gøres.
Socialtilsynet kunne med fordel lære af arbejdstilsynets vejledninger.”
6.3 Iværksættelse af tiltag på baggrund af tilsynets
konklusioner og vurderinger
837 af plejefamilierne, svarende til 82 procent, og 456, svarende til 77 procent, af de
sociale tilbud har modtaget tilbagemelding på seneste tilsynsbesøg.
Selvom en lige stor andel af plejefamilier og sociale tilbud mener, at tilsynenes konkrete
forslag til kvalitetsudvikling er brugbare (87 procent), så er der forskel på, om
plejefamilierne og de sociale tilbud har iværksat konkrete tiltag til kvalitetsudvikling.
Således har 30 procent af plejefamilierne og 67 procent af de sociale tilbud iværksat
tiltag på baggrund af tilsynets konklusioner og vurderinger,
se figur 6.8.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0066.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
63
Figur 6.8
Om plejefamilien/det sociale tilbud har iværksat tiltag til kvalitetsudvikling på
baggrund af tilsynets konklusioner og vurderinger (plejefamilier N=837, sociale tilbud
N=456)
Sociale tilbud
67
33
Plejefamilier
30
70
0
10
20
30
40
Ja
50
Nej
60
70
80
90
100
Procent
Udviklingstiltagene for de sociale tilbud omfatter for eksempel: implementering af digitale
dokumentationsredskaber, nedsættelse af uddannelsesudvalg, oprettelse af pårørenderåd
og opdatering af nyansatte på tilbuddets faglige metoder. Andre sociale tilbud har fået
mere fokus på videndeling og afholdt konflikthåndteringskursus.
”For eksempel undersøger vi digitale dokumentationsredskaber/ny type
døgnjournal. Og for eksempel forsøger vi at indkredse målgruppen bedre og
synliggøre forskellen på psykiatrisk og socialpædagogisk arbejde. Så kan den
politiske forståelse måske komme senere.”
”Vi tager det meget alvorlig, når der bliver påpeget ting, der kunne gøres bedre, og
vi har efterfølgende været på kursus i de påpegede to problemstillinger, og der
bliver fremadrettet fulgt op på disse kontinuerlig således vi sikrer os, at alle
medarbejdere har styr på det.”
Nogle af de sociale tilbud, som ikke har iværksat tiltag peger på, at de generelt har fokus
på udviklingstiltag og kompetenceudvikling, så det er ikke konkret på baggrund af
tilsynets vurderinger, at de igangsætter tiltag. Andre havde allerede planlagt de
ændringer, som tilsynet pegede på.
Plejefamilier, som har iværksat tiltag til kvalitetsudvikling, nævner at de har handlet på
tilsynets forslag til forbedringer med blandt andet følgende tiltag:
-
-
-
har bedt om handleplan fra anbringende kommune
har tilmeldt sig og deltaget i kurser samt bedt om yderligere supervision
har iværksat istandsættelser af bolig for at forbedre de fysiske rammer
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0067.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
64
Lige som de sociale tilbud nævner flere plejefamilier, at de konstant kvalitetsudvikler, så
det er ikke nødvendigvis på baggrund tilsynets konklusioner, at de iværksætter
udviklingstiltag. Andre bruger tilsynets tilbagemeldinger til refleksion.
”Der har da været nogle refleksioner over enkelt elementer fra samtalen, men ikke
decideret iværksat tiltag til udvikling.”
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0068.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
65
7 Anbringelsessteders oplevelse af
tilsynet i forhold til tidligere
Før tilsynsreformen trådte i kraft var det kommunernes ansvar at godkende og føre
driftsorienterede tilsyn med generelt godkendte plejefamilier og de kommunale, sociale
tilbud. Ankestyrelsen gennemførte i 2012 en undersøgelse af plejefamilier og øvrige
anbringelsessteders (døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder) oplevelse af
det kommunale tilsyn
2
. Dette kapitel sammenligner relevante resultater fra den tidligere
undersøgelse med resultaterne fra besvarelserne i denne undersøgelse.
Sammenligningen viser overordnet set:
Lidt under halvdelen af plejefamilierne (40 procent) og flere end halvdelen af
anbringelsessteder for børn og unge anbragt uden for hjemmet (57 procent) er mere
positive over for det nye tilsyn i forhold til det tidligere tilsyn. 29 procent af
plejefamilierne og 19 procent af anbringelsesstederne har ikke oplevet nogen forskel.
I forhold til tilfredsheden med samarbejdet med den tilsynsførende myndighed er der
også en højere grad af tilfredshed blandt plejefamilier og andre anbringelsessteder.
Kvalitetsmodellen betyder umiddelbart, at det driftsorienterede tilsyn foregår mere
systematisk i forhold til hvilke emner, som bliver gennemgået ved tilsynet.
Fortolkning af resultaterne skal dog tages med forbehold. Der er ikke direkte
sammenlignelighed mellem resultaterne fra de to undersøgelser, da konteksten for
besvarelserne har været forskellig.
Besvarelserne i 2012 var således præget af, at kommunerne på daværende tidspunkt
varetog hele opgavepaletten i forhold til godkendelse af tilbud, driftsorienterede tilsyn,
personrettede tilsyn med barnet/den unge, supervision med plejefamilier,
vederlagsforhandlinger mv. Det har således ikke givet mening at stille nøjagtig samme
spørgsmål i denne undersøgelse, som i den tidligere undersøgelse.
2
Se
”Anbringelsessteders oplevelse af det kommunale tilsyn”,
Ankestyrelsen marts 2012
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0069.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
66
Forbehold for sammenligningen af resultater
Resultaterne fra de to undersøgelser er ikke direkte sammenlignelige, da der har
været forskellige forudsætninger for undersøgelserne. Der har blandt andet været
følgende forskelle:
Da undersøgelsen blev gennemført i 2012, var det kommunerne, der havde
tilsynsforpligtelsen med plejefamilier og andre anbringelsessteder. Med
tilsynsreformen er tilsynsforpligtelsen overgået til de fem socialtilsyn.
Med tilsynsreformen trådte også nye lovkrav til driftsorienterede tilsyn i kraft.
Herunder lovkrav i forhold til hyppighed, indhold og opfølgning af tilsynsbesøg.
I undersøgelsen fra 2012 blev plejefamilierne udvalgt fra 10 kommuner. Det var
kommunerne, som sendte kontaktoplysninger på plejefamilier. I alt 288
plejefamilier besvarede skemaet. I denne undersøgelse er plejefamilier fra hele
landet valgt ud fra oplysninger på Tilbudsportalen. I alt 1.028 plejefamilier har
besvaret skemaet. En delmængde heraf er anvendt som
sammenligningsgrundlag.
Der er ikke stillet de præcis samme spørgsmål og svarmulighederne har heller
ikke været ens.
7.1 Udvikling i tilfredshed for plejefamilier
Før tilsynsreformen var der ikke et lovkrav om, hvor ofte plejefamilier skulle have
gennemført et driftsorienteret tilsyn. Med tilsynsreformen blev det et lovkrav, at
plejefamilier mindst én gang årligt skal have besøg af tilsynet som led i det løbende
driftsorienterede tilsyn. Tilsynsbesøgene skal omfatte både anmeldte og uanmeldte
besøg.
Da undersøgelsen blev gennemført i 2012 var det op til den enkelte kommune at
fastsætte retningslinjer for hvor hyppigt og hvordan kommunen førte driftsorienteret
tilsyn med plejefamilier. Kvalitetsmodellen udgør i dag det obligatoriske redskab, som
socialtilsynet skal benytte som grundlag for tilsynsbesøg, se kapitel 5.
For at få et så ens sammenligningsgrundlag som muligt sammenlignes 2012-
undersøgelsen med plejefamilier i denne undersøgelse, hvor seneste tilsyn omhandlede
et anmeldt driftsorienteret tilsyn. Der indgik 288 plejefamilier i 2012-undersøgelsen. I
denne undersøgelse udgør undergruppen af plejefamilier, som senest havde et anmeldt
driftsorienteret tilsyn, 254 plejefamilier.
Sammenligning i forhold til emner, der blev drøftet ved seneste tilsynsbesøg
I undersøgelsen fra 2012 blev plejefamilierne spurgt ind til, hvilke emner, som blev
drøftet ved seneste tilsynsbesøg. Størstedelen af plejefamilierne (82 procent) svarede
dengang, at det hyppigste emne, der blev drøftet, var ”udfordringer med plejebørn”. Det
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0070.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
67
tyder på, at tilsynsbesøget i lige så høj grad blev anvendt af plejefamilierne til at få
supervision på konkrete problemstillinger vedrørende plejebarnet og ikke alene
omhandlede kommunens vurdering af, hvorvidt plejefamilien fortsat levede op til
godkendelseskriterierne,
se tabel 7.1.
Tabel 7.1
Emner, som blev drøftet med plejefamilier ved seneste tilsynsbesøg, 2012
Andel i procent
Udfordringer med plejebørn
Den familiemæssige situation
Behov for supervision
Pædagogiske metoder
Plejefamiliens godkendelse
Behov for uddannelse
Andet
Plejefamilier i alt
Kilde: ”Anbringelsessteders
oplevelse af det kommunale tilsyn”,
Ankestyrelsen marts 2012.
Note: Procenterne summer ikke til 100, da der har været mulighed for at markere flere emner.
82
63
50
46
42
34
18
288
Som nævnt udgør kvalitetsmodellen i dag det obligatoriske redskab, som socialtilsynet
skal benytte som grundlag for tilsynsbesøg. Det har i sig selv betydet langt mere
strukturerede tilsynsbesøg. I denne undersøgelse er plejefamilierne bedt om at markere,
hvilke temaer i kvalitetsmodellen, som blev gennemgået ved seneste driftsorienterede
tilsyn. Ved de driftsorienterede tilsyn er der ikke krav til, at alle temaer i
kvalitetsmodellen bliver gennemgået.
Tabel 7.2 viser fordelingen af temaer i kvalitetsmodellen for plejefamilier, hvor seneste
tilsyn var et anmeldt driftsorienteret tilsyn.
Ved flest tilsyn indgik temaerne ”Fysiske rammer” (91 procent) og ”Kompetencer” (86
procent). Temaet ”Målgruppe, metoder og resultater” indgik i færrest tilsyn (77 procent),
se tabel 7.2.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0071.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
68
Tabel 7.2
Temaer i kvalitetsmodellen, som blev drøftet med plejefamilier ved seneste
anmeldte driftsorienterede tilsynsbesøg, 2015
Andel i procent
Fysiske rammer
Kompetencer
Uddannelse og beskæftigelse
Familiestruktur og familiedynamik
Selvstændighed og relationer
Økonomi
Målgruppe, metoder og resultater
Plejefamilier i alt
Kilde: Spørgeskema til plejefamilier, 2015
Note: Procenterne summer ikke til 100, da der har været mulighed for at markere flere temaer.
91
86
81
81
80
80
77
254
Der kan ikke sammenlignes direkte med undersøgelsen fra 2012 i forhold til emner, som
blev drøftet. Umiddelbart viser undersøgelserne, at socialtilsynet i højere grad kommer
rundt om relevante temaer, end det var tilfældet tidligere, hvilket må antages at skyldes
brugen af kvalitetsmodellen.
Sammenligning i forhold til overordnet tilfredshed med seneste tilsyn
I 2012 gav 44 procent af plejefamilierne udtryk for, at de var meget tilfredse med
kommunens driftsorienterede tilsyn. 38 procent var nogenlunde tilfredse, mens de
resterende 18 procent i mindre grad eller slet ikke var tilfredse.
I denne undersøgelse er spørgsmålet om tilfredshed med tilsynet opdelt i spørgsmål om
tilfredshed med forløbet forud for tilsynsbesøget samt forløbet efter tilsynsbesøget. Et
gennemsnit af tilfredsheden på de to spørgsmål viser, at 70 procent af plejefamilierne nu
oplever høj grad af tilfredshed, mens 24 procent i nogen grad er tilfredse. 6 procent af
plejefamilierne er i ringe grad eller slet ikke tilfredse,
se tabel 7.3.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0072.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
69
Tabel 7.3
Sammenligning af plejefamiliers tilfredshed med seneste tilsyn, procent
2012
Meget tilfreds
Nogenlunde tilfreds/i nogen grad tilfreds
Mindre tilfreds/i ringe grad tilfreds
Ikke tilfreds
I alt
44
38
9
9
100
2015
70
24
4
2
100
Kilde: ”Anbringelsessteders
oplevelse af det kommunale tilsyn”,
Ankestyrelsen 2012 samt spørgeskema til plejefamilier i 2015
Note: Bygger på besvarelse fra 288 i 2012 og 256 plejefamilier i 2015. Spørgsmålet i 2012 lød: ”Hvor tilfreds er du samlet set
med kommunens driftsorienterede tilsyn med dig som plejefamilie?”. Spørgsmålene i 2015 lyder: ”Hvordan er du samlet set
tilfreds med forløbet forud for tilsynsbesøget?” og ”Hvordan er din samlede tilfredshed med forløbet efter seneste tilsyn?”
De plejefamilier, som var utilfredse med kommunernes tilsyn i 2012, angav følgende
årsager til utilfredsheden:
For få eller slet ingen tilsynsbesøg
Uklart formål og manglende struktur på tilsynsbesøget
Manglende professionel tilgang til tilsynsopgaven
Manglende opfølgning på tilsynsbesøg
I denne undersøgelse spænder kritikken fra plejefamilierne over, at processen omkring
tilsynsbesøget var langstrakt, at mængden af oplysninger var omfangsrig og tog
uforholdsmæssig lang tid at indsamle/besvare og især aflastningsfamilier oplever ikke, at
processen rummer deres indsats (særligt kvalitetsmodellen).
Udvikling i tilfredsheden i forhold til samarbejdet med tilsynsmyndigheden
I 2012 oplevede 74 procent af plejefamilierne enten et meget tilfredsstillende eller
tilfredsstillende samarbejde med kommunen. 26 procent af plejefamilierne oplevede
samarbejdet som mindre tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende.
Samarbejdet er vurderet bredt, idet kommunerne på daværende tidspunkt både havde
ansvar for det driftsorienterede tilsyn, supervision af plejefamilien, forhandling af
vederlag og det personrettede tilsyn med plejebarnet.
I denne undersøgelse svarer 95 procent af plejefamilierne, at de enten i høj grad eller i
nogen grad er tilfredse med samarbejdet. 5 procent af plejefamilierne er i ringe grad eller
ikke tilfredse,
se tabel 7.4.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0073.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
70
Tabel 7.4
Oplevelse af samarbejdet med tilsynsmyndigheden, procent
2012
Meget tilfredsstillende/i høj grad tilfreds
Tilfredsstillende/i nogen grad tilfreds
Mindre tilfredsstillende/i ringe grad tilfreds
Ikke tilfredsstillende/ikke tilfreds
I alt
34
40
18
7
100
2015
69
26
3
2
100
Kilde: ”Anbringelsessteders
oplevelse af det kommunale tilsyn”,
Ankestyrelsen 2012 samt spørgeskema til plejefamilier i 2015
Note: Bygger på besvarelse fra 288 i 2012 og 256 plejefamilier i 2015. Spørgsmålet i 2012 lød: ”Hvordan oplever du generelt
samarbejdet med kommunen?”. Spørgsmålet i 2015 lyder: ”Hvordan er du generelt tilfreds med samarbejdet med
socialtilsynet?” Svarmulighederne fremgår af tabellen.
Umiddelbart er der større tilfredshed med det nuværende samarbejde mellem
plejefamilierne og tilsynsmyndighederne, end det var tilfældet tidligere.
Plejefamiliernes uddybning af årsager til et utilfredsstillende samarbejde viser imidlertid,
at utilfredsheden i 2012 primært gik på forhold, som i dag fortsat er anbringende
kommunes opgaver. Besvarelserne bar ydermere præg af, at frekvensen af
tilsynsbesøgene ikke var så hyppig som ønsket.
i 2012 pegede plejefamilierne især på følgende årsager, som var skyld i deres
utilfredshed med samarbejdet med kommunen:
- Manglende supervision
- Manglende støtte i forhold til biologiske forældre
- Manglende tilsyn
Herudover angav plejefamilierne også uenigheder om vederlag og manglende uddannelse
som årsager til det utilfredsstillende samarbejde med kommunen.
I denne undersøgelse peger plejefamilierne på følgende årsager til et ikke tilfredsstillende
samarbejde med socialtilsynet:
-
-
-
at det kan være svært at afgøre, om der er tale om et egentligt samarbejde
at kontakten med tilsynet ikke er et samarbejde, men kontrol
ufleksibilitet i forhold til tidspunkter, hvor tilsynsbesøget kan foregå.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0074.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
71
7.1.1
Plejefamiliers vurdering af det nye socialtilsyn i forhold til
det tidligere tilsyn
Plejefamilierne i denne undersøgelse er bedt om konkret at forholde sig til, hvordan de
vurderer det nuværende socialtilsyn i forhold til de tidligere kommunale
tilsynsmyndigheder.
41 procent af plejefamilierne oplever, at tilsynet fungerer bedre end tidligere. 29 procent
mærker ingen forskel i forhold til tidligere, mens 12 procent mener, at tilsynet er
dårligere nu med de nye socialtilsyn, end da tilsynsopgaven blev varetaget af
kommunerne.
18 procent af plejefamilierne har ikke taget stilling eller kan ikke afgøre, hvorvidt tilsynet
fungerer bedre eller værre nu end tidligere,
se tabel 7.5.
Tabel 7.5
Plejefamiliers sammenligning med tidligere tilsyn – hvordan socialtilsynet
fungerer i forhold til det tidligere tilsyn (2015)
Antal
Bedre
Ingen forskel
Dårligere
Ved ikke
107
75
32
48
Procent
41
29
12
18
100
I alt
262
Note: Omfatter alene de plejefamilier, hvor seneste tilsyn var et anmeldt driftsorienteret tilsyn
En stor del af de plejefamilier, som har oplevet en forbedring af tilsynet i forhold til
tidligere, uddyber blandt andet, at kvalitetsmodellen har været med til at ensarte
tilsynet, at tilsynet er blevet mere professionelt og uvildigt. Der er endvidere tilfredshed
fra aflastningsfamiliernes side, at der nu gælder samme krav for dem i forhold til for
eksempel tilsynshyppighed. Generelt udtrykker plejefamilierne tilfredshed med den
øgede tilsynsfrekvens.
Nedenfor er et udpluk af kommentarer fra de plejefamilier, som har oplevet en
forbedring:
”Det er godt, at der er kommet større ensartethed i tilsynet, uanset hvor i landet man
befinder sig. Vi har oplevet en langt højere frekvens af tilsynsbesøg i de seneste 2 år
end i de første 20 år, vi var plejefamilie.”
”De tør godt være kritiske. Det virker mere handlings-minded og insisterende
i forhold til, at der skal være orden i tingene; hele vejen rundt. For os bliver det også
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0075.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
72
en slags incitament til at kvalificere os yderligere. Bliver mere
opmærksomme generelt.”
”Tilsynet er blevet mere professionelt og dybdegående. Det er kompetente og uvildige
personer, der foretager tilsynet. Vi synes at det er godt at der er fokus på børnenes
vilkår i plejefamilierne.”
”Vi oplever tilsynet uvildig i forhold til økonomi - det er rart at kunne tale om vores
udfordringer i arbejdet med vores plejebarn, uden at det skal vurderes i forhold til
plejevederlag. Vi oplever, at det er meget kompetente personer, der kommer og som
har en god tilgang, indsigt i plejefamiliers arbejde/arbejdsforhold.”
”Tilsynet er meget professionelle. Man får kompetent sparring. De har en høj
faglighed. De er seriøse. Som uvildig instans, kan de i højere grad end kommunen
objektivt give råd og vejledning. Aftaler overholdes.”
”At det er uvildigt. At det er erfarne mennesker der kommer ud. At vi har en part vi
kan kontakte og drøfte sager i forhold til kommunen. At vi har fået tilbudt kurser.”
De plejefamilier, som vurderer, at tilsynet er blevet dårligere, peger blandt andet på, at
de savner tilsynskonsulenternes indsigt i og kendskab til plejefamilien – herunder viden
om biologiske børn, plejebarnet og deres biologiske familie.
Der er også flere, som har oplevet, at tilsynsbesøget med det nye socialtilsyn er baseret
mere på kontrol frem for dialog og samarbejde.
Udpluk af forklaring fra de plejefamilier, som har oplevet en forværring af tilsynet:
”At tilsynet måske ikke har kendskab til familien/forholdene i forvejen, at der ikke
er indhentet udtalelser fra andre forinden tilsynsmødet, at der skal udfyldes et
kæmpeskema for hvert tilsynsmøde med de samme oplysninger fra år til år -
selvom der ikke er sket forandringer i plejeforholdene, at tilsynsmødet kan vare ca.
4 timer således at det kræver en fridag for dem der har andet arbejde udover
plejejobbet.”
”Der fokuseres på fejl og mangler på det fysiske i stedet for de pædagogiske
kompetencer. Der mangles dialog, således at et fremtidigt samarbejde kan trives.
Der mangles ledelses kompetencer, da de tilsynsførendes rolle er det samme som
chefen i en MedarbejderUdviklingsSamtale.”
Selvom størstedelen af plejefamilierne har oplevet en forbedring, så peger de på, at det
også fortsat er forbedringspotentiale.
7.2
Udvikling i tilfredshed for andre anbringelsessteder
Udover plejefamilier omfattede undersøgelsen fra 2012 døgninstitutioner og
socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge anbragt uden for hjemmet. 57
anbringelsessteder fra 10 kommuner besvarede dengang undersøgelsens spørgeskema.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0076.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
73
Denne undersøgelse omfatter alle typer af sociale tilbud for både børn og voksen. For at
kunne sammenligne besvarelserne i undersøgelserne er resultaterne for almindelige
døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder trukket ud. Endvidere
sammenlignes, ligesom for plejefamilier, med anbringelsessteder, som senest har haft et
driftsorienteret tilsynsbesøg. Besvarelserne omfatter således 46 anbringelsessteder.
Udvikling i tilfredsheden med samarbejdet med tilsynsmyndigheden
Som det er tilfældet med plejefamilier er der også for anbringelsessteder en højere grad
af tilfredshed med samarbejdet med det nuværende socialtilsyn. I 2012 oplevede 46
procent af anbringelsesstederne således et meget tilfredsstillende samarbejde med
tilsynsmyndigheden (kommunen). I 2015 svarer 68 procent af den samme type
anbringelsessteder, at de i høj grad var tilfredse med samarbejdet i forhold til seneste
driftsorienterede tilsynsbesøg. Fordelingen på de mellemste svarkategorier kan ikke
direkte sammenlignes, da forskelle kan skyldes den forskellige formulering af
svarkategorien,
se tabel 7.6.
Tabel 7.6
Anbringelsessteders oplevelse af samarbejdet med tilsynsmyndigheden,
procent (2015)
2012
Meget tilfredsstillende/i høj grad tilfreds
Tilfredsstillende/i nogen grad tilfreds
Mindre tilfredsstillende/i ringe grad tilfreds
Ikke tilfredsstillende/ikke tilfreds
I alt
Antal anbringelsessteder
46
42
10
2
100
57
2015
68
28
4
0
100
46
Note: 2015 omfatter besvarelsen for døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for anbragte børn og unge samt
hvor formålet med seneste besøg fra socialtilsynet var et anmeldt driftsorienteret besøg. Der er ikke helt overensstemmelse
mellem svarmulighederne i de to undersøgelser – men det har i begge undersøgelse været en firepunktsskala.
Anbringelsesstedernes tilfredshed var generelt i 2012 i den høje ende. Dog pegede nogle
anbringelsessteder på, at de oplevede tilsynet som uprofessionelt og vilkårligt. Endvidere
blev det fremhævet, at forudsætningen for at godt samarbejde er, at tilsynsførende har
indsigt i anbringelsesstederne målgruppe og problemstillinger.
Mens det ikke lader til, at der i denne undersøgelse er utilfredshed med vilkårligheden i
det nuværende tilsyn, så peger flere anbringelsessteder også i denne undersøgelse på, at
tilsynsførendes kompetencer og indsigt i anbringelsesstederne målgruppe er en
forudsætning for et godt samarbejde.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0077.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
74
7.2.1
Andre anbringelsessteders vurdering af det nye
socialtilsyn i forhold til det tidligere tilsyn
Stigningen i andelen, som oplever et bedre samarbejde nu end tidligere hænger sammen
med, at 57 procent af anbringelsesstederne vurderer, at de driftsorienterede tilsyn
fungerer bedre i dag end tidligere, hvor de kommunale myndigheder varetog tilsynet. 17
procent, svarende til otte anbringelsessteder, har ikke oplevet nogen forskel, mens andre
17 procent har haft en dårligere oplevelse med det nuværende tilsyn i forhold til tidligere.
Fire anbringelsessteder har ikke taget stilling til spørgsmålet,
se tabel 7.7.
Tabel 7.7
Anbringelsessteders sammenligning med tidligere tilsyn – hvordan
socialtilsynet fungerer i forhold til det tidligere tilsyn (2015)
Antal
Bedre
Ingen forskel
Dårligere
Ved ikke
Antal anbringelsessteder
26
8
8
4
46
Procent
57
17
17
9
100
Et af de anbringelsessteder, som oplever et meget forbedret tilsyn peger på følgende
årsager til oplevelsen:
”Meget bedre fordi:
1) de tilsynsførende er ikke en del af den daglige forvaltning (det eksterne aspekt)
2) de tilsynsførende har stor erfaring fra området/andre tilbud (det kvalitative
aspekt)
3) det virker som om der er større/systematisk sammenhæng mellem
tilsynet/kvalitetsmodellen og lovgivningen på området.”
De der har oplevet en forværring af tilsynsopgaven har blandt andet oplevelsen af, at der
er kommet et mere distanceret forhold til socialtilsynet og at socialtilsynet først er ved et
”finde sin plads”.
Tilsynets indblik i hverdagen og det pædagogiske arbejde
I undersøgelsen fra 2012 blev anbringelsesstederne spurgt om, i hvilken grad
tilsynsførende fik indblik i anbringelsesstedet hverdag og udfordringer i forbindelse med
det driftsorienterede tilsyn. 63 procent af anbringelsesstederne oplevede dengang, at den
tilsynsførende fik et godt indblik, mens 35 procent mente, de den tilsynsførende fik et
nogenlunde indblik. De blev også spurgt om, hvor høj grad det driftsorienterede tilsyn
formåede at afdække det pædagogiske arbejde, som blev udført på stedet. Her oplevede
46 procent i høj grad og 47 procent i nogen grad, at tilsynet afdækkede det pædagogiske
arbejde.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0078.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
75
I denne undersøgelse er der spurgt lidt anderledes. Men overordnet set viser
undersøgelsen, at stort set alle (mellem 93 og 98 procent) oplever, at socialtilsynet får
indblik i anbringelsesstedets hverdag og udfordringer, den kvalitet, som stedet leverer
samt det pædagogiske arbejde, der udføres,
se tabel 7.8.
Færrest oplever, at
socialtilsynet får et indblik i de økonomiske forhold for anbringelsesstedet. 67 procent
mener dette.
Tabel 7.8
Om socialtilsynet fik tilstrækkelig indsigt i hverdag, kvalitet, pædagogiske
arbejde og økonomiske forhold (2015)
Antal
Tilbuddets hverdag og udfordringer
Kvaliteten af de indsatser, som tilbuddet leverer
Det pædagogiske arbejde, som tilbuddet leverer
De økonomiske forhold for tilbuddet
Antal anbringelsessteder
42
40
41
29
43
Procent
98
93
95
67
100
Note: Besvarelse fra døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder, som senest har fået gennemført et anmeldt
driftsorienteret tilsynsbesøg. 43 af de 46 anbringelsessteder har besvaret spørgsmålet.
7.3 Forbehold for sammenligningen
Resultaterne fra de to undersøgelser er ikke direkte sammenlignelige, da der har været
forskellige forudsætninger for undersøgelserne. Der har blandt andet været følgende
forskelle:
-
Da undersøgelsen blev gennemført i 2012 var det kommunerne, der havde
tilsynsforpligtelsen med plejefamilier og andre anbringelsessteder. Med
tilsynsreformen er tilsynsforpligtelsen overgået til de fem socialtilsyn.
Med tilsynsreformen trådte også nye lovkrav til driftsorienterede tilsyn i kraft.
Herunder lovkrav i forhold til hyppighed, indhold og opfølgning af tilsynsbesøg.
I undersøgelsen fra 2012 blev plejefamilierne udvalgt fra 10 kommuner. Det var
kommunerne, som sendte kontaktoplysninger på plejefamilier. I alt 288
plejefamilier besvarede skemaet. I denne undersøgelse er plejefamilier fra hele
landet valgt ud fra oplysninger på Tilbudsportalen. I alt 1.028 plejefamilier har
besvaret skemaet. En delmængde heraf er anvendt som sammenligningsgrundlag.
Der er ikke stillet de præcis samme spørgsmål og svarmulighederne har heller
ikke været ens.
-
-
-
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0079.png
Ankestyrelsens undersøgelse af
Sociale tilbud og plejefamiliers erfaringer med det
nye socialtilsyn
Januar 20166
BILAG
Titel
Sociale tilbuds og plejefamiliers erfaringer med det nye
Kontakt
Ankestyrelsen
socialtilsyn_Bilag
Udgiver
Ankestyrelsen, januar 2015
ISBN nr
978-87-7811-312-2
Layout
Identitet & Design AS
Teglholmsgade 3, 2450 København SV
Telefon 33 41 12 00
Hjemmeside
www.ast.dk
E-mail
[email protected]
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0080.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
77
Bilag 1 Undersøgelsens baggrund og
metode
1.1 Baggrund
Den 1. januar 2014 trådte tilsynsreformen i kraft. Reformen betyder blandt andet, at
tilsynsforpligtelsen med plejefamilier og sociale tilbud, som tidligere var en kommunal
forpligtelse, nu varetages af fem regionale tilsynsmyndigheder. De fem
tilsynsmyndigheder skal således godkende og føre driftsorienteret tilsyn med alle sociale
tilbud – herunder plejefamilier, anbringelsessteder for børn og unge og sociale tilbud til
voksne. De fem tilsyn er regionalt fordelt og omfatter Socialtilsyn Hovedstaden,
Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Øst.
Med reformen besluttede forligspartierne bag reformen, at der skal ske en opfølgning på
reformens implementering og virkninger, og der gennemføres derfor en evaluering af
tilsynsreformen. Evalueringen skal blandt andet vurdere, om de centrale formål med
reformen er opnået samt tilvejebringe viden til den fortsatte implementeringsstøtte og
udvikling af socialtilsynene.
Denne rapport udgør en del af den samlede evaluering. Den samlede evaluering består af
følgende delevalueringer:
Delevaluering
Delevaluering
Delevaluering
Delevaluering
Delevaluering
Delevaluering
1:
2:
3:
4:
5:
6:
Evaluering af implementering af tilsynsreformen
Evaluering af whistleblower-ordningen
Evaluering af socialtilsynets bidrag til læring og udvikling i tilbuddene
Analyse og vurdering af udviklingen i kvaliteten i tilbuddene
Trivselsundersøgelse blandt anbragte børn og unge (SFI)
Analyse af udviklingen i tilbudsstrukturen.
Socialstyrelsen er ansvarlig for den samlede evaluering og har bedt Ankestyrelsen om at
udarbejde delevaluering 3. Denne undersøgelse afrapporterer således delevaluering 3,
hvor plejefamilier og sociale tilbud har givet deres vurdering af, i hvilken grad
socialtilsynet bidrager til læring og udvikling af tilbuddene. De øvrige delevalueringer er
udarbejdet af Socialstyrelsen på nær delevaluering 5, som er udarbejdet af SFI.
1.2 Temaer i undersøgelsen
Til at vurdere, hvordan socialtilsynene har bidraget til læring og udvikling i plejefamilier
og sociale tilbud, er der sendt et spørgeskema til en stikprøve af plejefamilier og en
stikprøve af sociale tilbud. De er bedt om at give deres vurdering inden for en række
temaer.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0081.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
78
Spørgeskemaet er inddelt i følgende temaer:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Grundoplysninger om tilbuddet/plejefamilien
Tilsynsbesøg siden 1. januar 2014
Vurdering af forløbet forud for seneste tilsynsbesøg
Vurdering af form og indhold af seneste tilsyn
Vurdering af tilsynets bedømmelser og konklusioner ved seneste besøg
Vurdering af forløbet efter seneste tilsyn
Generel vurdering af tilsynet
Der har til størstedelen af besvarelserne været mulighed for at uddybe besvarelsen i et
bemærkningsfelt. Nogle spørgsmål har givet anledning til mange bemærkninger fra
plejefamilier og sociale tilbud. For eksempel har 450 plejefamilier, svarende til 45
procent, uddybet deres besvarelser i forhold til, hvad der fungerer godt, mindre godt
og/eller hvad socialtilsynet kan gøre anderledes. 400 af de sociale tilbud, svarende til 68
procent, har tilsvarende haft bemærkninger.
Resultaterne er på udvalgte spørgsmål uddybet med plejefamiliernes og de sociale
tilbuds bemærkninger. Hovedvægten er lagt på de plejefamilier og sociale tilbud, som
har peget på udviklingsmuligheder for socialtilsynet.
Plejefamilierne og de sociale tilbud er bedt om primært at tage udgangspunkt i det
seneste tilsyn, som socialtilsynet har gennemført.
Der har til spørgsmålene i undersøgelsen ikke været besvarelsestvang. Til gengæld har
der til nogle spørgsmål været mulighed for at svare ”ved ikke”. Kategorien ”ved ikke”
indgår i afrapporteringen af spørgsmålene.
1.3 Sådan er respondenterne udvalgt
Ankestyrelsen har fra Socialstyrelsen modtaget et udtræk fra Tilbudsportalen, der
indeholder oplysninger om alle de plejefamilier og sociale tilbud, som har haft mindst ét
tilsyn siden 1. januar 2014. Tilsynet kan både have omfattet en re-godkendelse og/eller
et driftsorienteret tilsyn. Udtrækket (N) omfatter 1.328 sociale tilbud og 6.330
plejefamilier. Den samlede besvarelsesprocent er på 46 procent. Den dækker over en
besvarelsesprocent på 48 fra de sociale tilbud og 43 fra plejefamilierne (se nedenfor).
Sociale tilbud
Spørgeskemaet er sendt til alle 1.328 sociale tilbud. På grund af fejlagtige mailadresser
for 102 tilbud er spørgeskemaet modtaget af 1.226 tilbud. Heraf har 589 sociale tilbud
besvaret spørgeskemaet. Det svarer til en besvarelsesprocent på 48.
Tabel 1 viser, hvordan besvarelserne fordeler sig mellem de enkelte tilbudstyper, der er
udvalgt til at indgå i undersøgelsen:
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0082.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
79
Tabel 1
Fordeling af tilbudstyper, der har besvaret spørgeskemaet
Antal i stikprøven
Andel i
stikprøven
(procent)
Ambulant behandlingstilbud til børn og unge § 101
Almindelig døgninstitution § 66, stk. 1, nr. 6
Almindeligt socialpædagogisk opholdssted § 66, stk.
1, nr. 5
Ambulant behandlingstilbud til voksne § 101
Dagbehandlingstilbud til voksne § 101
Døgnbehandlingstilbud til voksne § 101
Forsorgshjem/ herberg § 110
Krisecenter § 109
Almindeligt længerevarende botilbud til voksne §
108
Midlertidigt botilbud til voksne § 107
Andet
I alt
2
59
129
22
5
5
23
26
72
165
85
589
1
10
23
4
1
1
3
2
17
36
1
100
Andel i
populationen
(procent)
2
13
30
5
1
1
4
3
22
47
Note: Hvert tilbud kan omfatte flere tilbudstyper. Fordelingen afspejler, hvilken tilbudstype, som tilbuddet har oplyst senest har
været omfattet af tilsyn.
Plejefamilierne
De plejefamilier, som indgår i undersøgelsen, er generelt godkendte plejefamilier som
enten har børn i fuldtidspleje og/eller har børn i aflastning.
Der er i alt 6.330 plejefamilier, som ifølge Tilbudsportalen har haft mindst ét tilsynsbesøg
siden 1. januar 2014. Med et ønske om at resultaterne fra hvert socialtilsyn er
repræsentative, er populationen af plejefamilier opdelt i fem strata/socialtilsyn. For hvert
strata er der udtrukket en tilfældig stikprøve. Der er samlet set sendt spørgeskema til
2.600 plejefamilier, hvoraf 200 ikke har modtaget spørgeskemaet på grund af fejlagtige
mailadresser. 1.028 plejefamilier har besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en
besvarelsesprocent på 43 procent.
1.3.2 Usikkerhed om resultaterne
Størrelsen på den samlede stikprøve af plejefamilier er repræsentativ og tilstrækkelig
stor til, at resultaterne med 95 procent sikkerhed ligger inden for et interval på
plus/minus fem procent af det faktiske resultat for alle plejefamilier. Der er ingen
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0083.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
80
systematik for andelen, der ikke har besvaret (frafaldet), i forhold til tilgængelige
baggrundsvariable.
For de sociale tilbud viser resultaterne, hvad 48 procent af de sociale tilbud mener, om
det nye socialtilsyn. Der er imidlertid ingen umiddelbar systematik for den andel, der ikke
har besvaret spørgeskemaet, i forhold til tilgængelige baggrundsvariable. Der er således
ingen indikationer på, at den andel, der ikke har besvaret adskiller sig fra den andel, der
har besvaret spørgeskemaet. Resultaterne for de 48 procent, der har besvaret
spørgeskemaet, ligger med 95 procent sikkerhed inden for et interval på plus/minus fem
procent af det faktiske resultat for alle sociale tilbud.
Hvis resultaterne bliver opdelt på de fem socialtilsyn vil intervallet omkring de enkelte
resultater blive større. Der er således en større usikkerhed på de enkelte resultater, end
der normalt arbejdes med.
Fordelingen af tilbud mellem de enkelte socialtilsyn svarer stort set til fordelingen af det
totale antal tilbud i populationen. Det er derfor valgt at benytte de uvægtede
gennemsnit, når resultatet for landet bliver anvendt.
Tabel 2
Fordeling af sociale tilbud i stikprøven (den andel der har besvaret) og for alle
sociale tilbud
Hovedstaden
Antal tilbud i populationen
Fordeling i populationen (pct.)
Antal tilbud, der har besvaret
Fordeling i stikprøven (pct.)
402
30
171
29
Nord
179
13
88
15
Syd
269
20
115
20
Midt
183
14
84
14
Øst
296
22
131
22
I alt
1.329
100
589
100
Størrelsen af de enkelte stikprøver af plejefamilier fra hvert socialtilsyn svarer ikke
fuldstændigt til andelen i populationen. Det er undersøgt, hvilken betydning det har for
landstotalerne, at besvarelserne fra de enkelte socialtilsyn ikke vægter med samme
andel i stikprøven, som de gør i populationen. Afvigelserne ligger i størrelsesordenen 0 til
1 procentpoint på de vægtede gennemsnit. Med så lille en forskel er det valgt at anvende
de uvægtede fordelinger i tabeller og figurer.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0084.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
81
Tabel 3
Fordeling af plejefamilier i stikprøven og for alle plejefamilier
Hovedstad
en
Antal i populationen
Fordeling i populationen (pct.)
Antal plejefamilier i stikprøven
Fordeling i stikprøven (pct.)
950
15
176
17
1.065
17
183
18
1.516
24
220
21
1.511
24
228
22
1.288
20
221
21
6.630
100
1.028
100
Nord
Syd
Midt
Øst
I alt
Det skal bemærkes, at respondenterne i undersøgelsen omfatter plejefamilier og sociale
tilbud, som pr. maj 2015 var registreret i Tilbudsportalen.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0085.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
82
Bilag 2 Baggrundsoplysninger
Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen er bedt om at besvare nogle
baggrundsspørgsmål, som giver et billede respondenternes karakteristika samt ramme
for besvarelserne.
Samlet set viser besvarelserne af baggrundsspørgsmålene:
Der er gennemsnitligt gået 6,6 måneder for plejefamilier og 6 måneder for sociale
tilbud siden seneste tilsynsbesøg på undersøgelsestidspunktet.
De fleste plejefamilier (95 procent) og de fleste sociale tilbud (78 procent) blev
godkendt uden anmærkninger ved seneste tilsynsbesøg.
Formålet med seneste tilsynsbesøg var for omkring to tredjedele af tilbuddene en
re-godkendelse af tilbuddet og i omkring en tredjedel var det anmeldt eller
uanmeldt driftsorienteret tilsynsbesøg.
Alle plejefamilier og alle sociale tilbud i undersøgelsen har haft besøg af
socialtilsynet enten i 2014 eller i 2015.
75 procent af plejefamilierne og 85 procent af de sociale tilbud har fungeret som
plejefamilie/socialt tilbud i flere end 5 år.
For ca. halvdelen af de sociale tilbud omfattede seneste tilsyn flere afdelinger.
Lidt flere end halvdelen af de sociale tilbud i undersøgelsen er mellemstore tilbud
med mellem 8 og 24 pladser.
2.1 Antal år, hvor tilbuddet har eksisteret
Både for de plejefamilier og de sociale tilbud, der har besvaret spørgeskemaet, gælder,
at størstedelen har fungeret som tilbud i flere end 5 år. Det gælder for 85 procent af de
sociale tilbud og 75 procent af plejefamilierne. De har således generelt et bredt
erfaringsgrundlag at udtale sig på. 2 procent af både plejefamilier og sociale tilbud har
eksisteret som tilbud i mindre end 1 år – og er altså blevet godkendt efter
tilsynsreformen trådte i kraft,
se figur 1.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0086.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
83
Figur 1
Antal år plejefamilien/det sociale tilbud har eksisteret som tilbud
Sociale tilbud
2
13
85
Plejefamilier
2
23
75
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Mindre end 1 år
1-5 år
Flere end 5 år
Procent
Note: 1.023 plejefamilier og 575 sociale tilbud har besvaret spørgsmålet
2.2 Størrelsen på de sociale tilbud
Lidt flere end halvdelen (52 procent) af de sociale tilbud har mellem 8 og 24 pladser,
mens en fjerdedel er mindre tilbud med færre end 8 pladser. 9 procent af de sociale
tilbud er store tilbud med flere end 50 pladser,
se tabel 1.
Tabel 1
Fordeling af sociale tilbud i forhold til antal pladser
Antal pladser
1-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
Flere end 50 pladser
Antal sociale tilbud i alt
146
306
80
55
587
Procent
25
52
14
9
100
2.3 Om seneste tilsyn omfattede flere afdelinger
Et socialt tilbud kan omfatte flere afdelinger, som er fysisk eller geografisk adskilt. Når et
tilbud består af flere afdelinger godkendes det samlede tilbud under ét. Når et tilbuds
enkelte afdelinger er fysisk eller geografisk adskilt, skal der aflægges minimum et årligt
tilsynsbesøg på alle afdelinger.
De sociale tilbud i undersøgelsen består for 48 procent af en enkelt afdeling og i 35
procent består tilbuddet af flere afdelinger,
se figur 2.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0087.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
84
Figur 2
Om seneste tilsyn for de sociale tilbud omfattede flere afdelinger
17%
35%
48%
Flere afdelinger
Enkelt afdeling
Ikke relevant
Note: 580 sociale tilbud har besvaret spørgsmålet
2.4 Formålet med seneste tilsynsbesøg
Størstedelen af de tilsynsbesøg, som bliver vurderet i undersøgelse, vedrører re-
godkendelse af tilbuddet/plejefamilien. Det gælder for 68 procent af plejefamilierne og
59 procent af de sociale tilbud. 27 procent af plejefamilierne og 25 procent af de sociale
tilbud svarer ud fra et anmeldt driftsorienteret tilsyn, mens 4 procent af plejefamilierne
og 15 procent af de sociale tilbud svarer ud fra et uanmeldt driftsorienteret tilsynsbesøg,
se figur 3.
Figur 3
Formålet med seneste tilsynsbesøg
Sociale tilbud
59
25
15
1
Plejefamilier
68
27
4
1
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Re-godkendelse af tilbuddet
Procent
Anmeldt driftsorienteret tilsynsbesøg
Uanmeldt driftsorienteret tilsynsbesøg
Ved ikke
Note: Omfatter de tilbud, som har fået tilbagemelding fra seneste tilsynsbesøg
Kilde: 1.003 plejefamilier og 583 sociale tilbud har besvaret spørgsmålet
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0088.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
85
2.5 Udfaldet af socialtilsynets bedømmelse
95 procent af plejefamilierne og 78 procent af de sociale tilbud fik ved seneste tilsyn
opretholdt godkendelsen uden anmærkninger. 17 procent af de sociale tilbud blev
godkendt med vilkår, og det samme gælder for 2 procent af plejefamilierne,
se figur 4.
Figur 4
Socialtilsynets bedømmelse efter seneste tilsynsbesøg
Sociale tilbud
78
17
5
Plejefamilier
95
22
0
20
40
60
80
100
Procent
Godkendt
Godkendt med vilkår
Andet
Note: 1.005 plejefamilier og 585 sociale tilbud har besvaret spørgsmålet.
I tråd med, at de fleste plejefamilier og sociale tilbud er blevet godkendt uden
anmærkninger er en stor andel af tilbuddene i høj grad enige i socialtilsynets
bedømmelse. Det gælder for 78 procent af plejefamilierne og 59 procent af de sociale
tilbud. En lidt mindre andel af de sociale tilbud er i høj grad tilfredse, hvilket ligeledes
skal ses i lyset af, at en større andel af de sociale tilbud har fået en anmærkning ved
seneste tilsyn,
se figur 5.
Figur 5
I hvilken grad plejefamilien/det sociale tilbud er enige i socialtilsynets
bedømmelse
Sociale tilbud
59
33
4 4
Plejefamilier
78
18
2
2
0
20
40
60
80
100
Procent
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0089.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
86
2.6 Antal tilsynsbesøg
Plejefamilier og de sociale tilbud i undersøgelsen er bedt om at oplyse, hvor mange
anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg vedrørende re-godkendelse eller driftsorienteret
tilsyn, de har haft siden 1. januar 2014 og frem til tidspunkt for besvarelse af
spørgeskemaet medio 2015.
Antal tilsyn for plejefamilier
95 procent af plejefamilierne har angivet, at de har haft mindst ét tilsyn i 2014.
Stikprøven er i Tilbudsportalen udvalgt ud fra, at de skulle have haft mindst ét
tilsynsbesøg i perioden 1. januar 2014 til 1. juni 2015. 3 procent af plejefamilierne (26
plejefamilier), mener ikke, at de har modtaget et tilsynsbesøg og/eller re-godkendelse i
2014 på trods af, at der er krav om mindst ét årligt tilsynsbesøg.
Af bemærkningsfelterne fremgår det, at nogle fejlagtigt ikke har oplyst antal tilsynsbesøg
i 2014, hvis de alene er blevet re-godkendt af socialtilsynet, men ikke har haft et
driftsorienteret tilsyn. De har dog oplyst, at de har modtaget et tilsynsbesøg i 2015,
således at alle i undersøgelsen har modtaget mindst et tilsyn/re-godkendelse i perioden
siden tilsynsreformens ikrafttræden. En anden forklaring på, at nogle ikke har oplyst om
tilsynsbesøg i 2014 er, at de først er blevet godkendt i 2015.
79 procent havde alene modtaget et anmeldt tilsynsbesøg, mens 10 procent alene
modtog et uanmeldt tilsynsbesøg. Seks procent modtog både et anmeldt og et uanmeldt
tilsynsbesøg. I 2015 havde 69 procent af plejefamilierne frem til august 2015 modtaget
mindst ét tilsynsbesøg,
se tabel 2.
Tabel 2
Plejefamiliers oplysninger om tilsynsbesøg i 2014 og 2015
2014
Antal
Anmeldte tilsyn
Uanmeldte tilsyn
Både uanmeldt og anmeldt tilsyn
Antal med mindst ét tilsyn
Intet tilsyn
Uoplyst
Plejefamilier i alt
807
105
58
970
26
18
1.014
Procent
79
10
6
95
3
2
100
2015 (frem til august 2015)
Antal
637
24
41
702
204
108
1.014
Procent
63
2
4
69
20
11
100
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0090.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
87
Plejefamilierne er også bedt om at oplyse antallet af årlige besøg af socialtilsynet. De
fleste plejefamilier har modtaget et enkelt anmeldt tilsynsbesøg. Det gælder for 83
procent i 2014,
se tabel 3.
Tabel 3
Plejefamiliers oplysninger om antal tilsynsbesøg i 2014 og 2015
Anmeldte
2014
Procent
Uanmeldte
2014
Procent
Anmeldte
2015 (frem
til august
2015)
1 tilsyn
2 tilsyn
3 tilsyn
Flere end 4
Plejefamilier
714
98
27
26
865
83
11
3
3
100
162
1
0
0
163
99
1
0
0
100
570
75
13
20
678
84
11
2
3
100
Procent
Uanmeldte
2015 (frem
til august
2015
58
7
0
0
65
89
11
0
0
100
Procent
Note: Der er plejefamilier, som i bemærkningsfelt har noteret, at de også har talt de personrettede tilsyn med plejebarnet me d.
De er så vidt muligt sorteret fra. Men det har ikke været muligt at identificere alle plejefamilier, som har indregnet de
personrettede tilsyn. Antallet af plejefamilier, som har markeret flere end to tilsyn årligt kan derfor være overvurderet.
Antal tilsyn med sociale tilbud
Også 95 procent af de sociale tilbud i undersøgelsen oplyser, at de har haft mindst ét
tilsynsbesøg i 2014. Lige som for plejefamilierne gælder, at nogle fejlagtigt ikke har
opfattet re-godkendelse som et tilsynsbesøg. Frem til midten af 2015 havde 72 procent
af de sociale tilbud modtaget mindst ét tilsynsbesøg i 2015,
se tabel 4.
Tabel 4
Sociale tilbuds oplysninger om antal tilsynsbesøg i 2014 og 2015
2014
Antal
Anmeldte
Uanmeldte
Både uanmeldt og anmeldt
Antal sociale tilbud med
mindst ét tilsynsbesøg
Intet tilsyn
Uoplyst
I alt
15
15
586
3
3
100
101
60
586
17
10
100
389
80
87
556
Procent
66
14
15
95
2015
Antal
329
56
38
423
Procent
56
10
6
72
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593755_0091.png
SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIERS ERFARINGER MED DET NYE SOCIALTILSYN
88
Det typiske er, at socialtilsynet aflægger besøg én gang årligt. I 2014 modtog 84 procent
af de tilbud, der modtog besøg ét tilsynsbesøg, mens 16 procent modtog to eller flere
besøg,
se tabel 5.
Tabel 5
Sociale tilbuds oplysninger om antal tilsynsbesøg i 2014 og 2015
Anmeldte
1 tilsyn
2 tilsyn
3 tilsyn
Flere end 4 tilsyn
Sociale tilbud i alt
401
54
14
8
477
Uanmeldte
146
16
1
4
167
Anmeldte
330
31
5
1
367
Uanmeldte
85
8
1
0
94
Tidsrum siden seneste tilsynsbesøg
Gennemsnitligt er der gået 6,6 måneder siden seneste tilsynsbesøg hos plejefamilierne,
mens der er gået 6 måneder for de sociale tilbud. Mange plejefamilier og sociale tilbud
oplyser, er der i efteråret 2015 er planlagt tilsynsbesøg.