Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 158
Offentligt
1593753_0001.png
Hovedresultater
Midtvejsevaluering af tilsynsreformen
Perioden 2014-2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0002.png
Publikationen er udgivet af:
Socialstyrelsen
Edisonsvej 18, 1.
5000 Odense C
Tlf.: 72 42 37 00
E-mail: [email protected]
www.socialstyrelsen.dk
Udgivet januar 2016
2
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0003.png
Indholdsfortegnelse
Baggrund ........................................................................................................ 4
Forbehold for den aktuelle datakvalitet ................................................................................................... 5
Overordnede konklusioner ........................................................................... 6
Tilsynenes implementering af tilsynsreformen (delevaluering 1) ........... 10
Hovedresultater – delevaluering 1 ............................................................................................................10
Særlige opmærksomhedspunkter ...............................................................................................................11
Whistleblowerordningen (delevaluering 2) ................................................ 12
Hovedresultater – delevaluering 2 ............................................................................................................12
Særlige opmærksomhedspunkter ...............................................................................................................13
Tilsynets bidrag til læring og udvikling i tilbuddene (delevaluering 3) ... 14
Hovedresultater – delevaluering 3 ............................................................................................................14
Særlige opmærksomhedspunkter ...............................................................................................................15
Analyse af kvalitetsudviklingen på tilbuddene (delevaluering 4) ............ 16
Hovedresultater – delevaluering 4 ............................................................................................................16
Særlige opmærksomhedspunkter...............................................................................................................17
Anbragte børn og unges trivsel (delevaluering 5) .................................... 17
Hovedresultater – delevaluering 5 ............................................................................................................18
Særlige opmærksomhedspunkter ...............................................................................................................18
Udviklingen i tilbudsstrukturen (delevaluering 6) ..................................... 19
Hovedresultater – delevaluering 6 ............................................................................................................19
Særlige opmærksomhedspunkter ...............................................................................................................20
3
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0004.png
Baggrund
I forbindelse med indgåelsen af den politiske aftale om tilsynsreformen, som
trådte i kraft den 1. januar 2014, blev det aftalt i forligskredsen, at der skal
gennemføres en politisk opfølgning på tilsynsreformen efter to år.
Til brug for den politiske opfølgning har Socialstyrelsen gennemført en faglig
evaluering baseret på en række data om socialtilsynenes praksis. Evalueringen
rummer ikke en kortlægning af juridiske problemstillinger i forbindelse med
tilsynsreformen.
Den samlede evalueringsperiode er fire år – fra 2014 til og med 2017. Som led i
den politiske opfølgning udarbejder Socialstyrelsen en
midtvejsevaluering
primo
2016, mens der derudover udarbejdes en endelig evaluering fire år efter
reformens ikrafttræden, dvs. primo 2018.
Dette notat samler op på
hovedresultaterne
i midtvejsevalueringen, hvilken er
præsenteret i en uddybende rapport med tilhørende bilag.
Formålet med en midtvejsevaluering af tilsynsreformen er:
at tilvejebringe et vidensgrundlag for den aftalte opfølgning til
forligskredsen bag reformen ved at vurdere, om de centrale formål med
reformen er opnået
at informere Social- og indenrigsministeren og forligskredsen bag
reformen om tilsynsreformens implementering og virkninger.
Evalueringen består af en række punktnedslag i form af delevalueringer, der
belyser forskellige aspekter af socialtilsynenes praksis. De seks delevalueringer
er:
1. Evaluering af implementeringen af tilsynsreformen
2. Evaluering af whistleblowerordningen
3. Evaluering af socialtilsynets bidrag til læring og udvikling i tilbuddene
4. Analyse og vurdering af udviklingen i kvaliteten i tilbuddene
5. Trivselsundersøgelse blandt anbragte børn og unge
6. Analyse af udviklingen i tilbudsstrukturen
Delevalueringerne er gennemført af Socialstyrelsen (delevaluering 1-2, 4 og 6),
Ankestyrelsen (delevaluering 3) og SFI (delevaluering 5).
4
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0005.png
Forbehold for den aktuelle datakvalitet
Der er indsamlet data og vurderinger til brug for midtvejsevalueringen godt
halvandet år efter tilsynsreformens ikrafttræden (dataindsamlingen har
hovedsagelig foregået i september-oktober 2015).
Der henvises til rapporten ”Midtvejsevaluering af tilsynsreformen” for en
beskrivelse af datagrundlag og metode for de enkelte delevalueringer.
Socialstyrelsen skal tage forbehold i forhold til datagrundlaget for særligt
delevaluering 1, 4 og 6, idet der har kunnet konstateres en variation i de fem
socialtilsyns registrerings- og opgørelsespraksis, ligesom der forventeligt har
været indkøringsudfordringer med ibrugtagning af nye og tværgående it-/
registreringssystemer i de nye organisationer.
Endvidere forholder det sig således, at der for et afsluttet år, hvor socialtilsynet
senest 1. juli det efterfølgende år har udarbejdet en årsrapport, vil foreligge
validerede data (eksempelvis for 2014). For et år, hvor arbejdet med tilsynets
årsrapport endnu ikke er afsluttet, vil der i udgangspunktet foreligge vejledende
opgørelser, som ikke er endeligt validerede (eksempelvis for 2015, hvor
årsrapporten vil foreligge 1. juli 2016).
Den samlede evalueringsperiode er fire år – fra 2014 til og med 2017. Nogle af
delevalueringerne får i midtvejsevalueringen karakter af baselinemålinger frem
for at afdække egentlige udviklingstendenser inden for valgte fokusområder.
Delevaluering 4, 5 og 6 har i midtvejsevalueringen således primært karakter af
baselinemålinger eller startmålinger, og det er først i forbindelse med
slutevalueringen i 2017, at det er muligt at påpege og vurdere egentlige
udviklingstendenser.
Socialstyrelsen skal på baggrund af ovenstående forhold tage forbehold for
opgørelsernes eksakthed, og opgørelserne i denne midtvejsevaluering skal
læses/forstås som
niveau- eller retningspejlinger
i forhold til de behandlede
emner.
5
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0006.png
Overordnede konklusioner
De fem socialtilsyn overtog med tilsynsreformens ikrafttræden den 1. januar
2014 en stor tilsynsopgave samtidig med etablering af nye tilsynsorganisationer.
Helt overordnet kan det på baggrund af de gennemførte delevalueringer
konkluderes, at det nye socialtilsyn er kommet godt fra start, men ikke er fuldt
ud implementeret ultimo 2015. Midtvejsevalueringen viser, at de centrale formål
med tilsynsreformen og socialtilsynets etablering er realiseret i væsentligt
omfang, og at socialtilsynene efter godt halvandet år har udviklet et kompetent
tilsyn. Evalueringen viser også, at der er områder, der kræver yderligere tid og
implementering, for at socialtilsynet fuldt ud kan varetage et systematisk og
ensartet tilsyn på tværs af landet.
I evalueringsperioden 2014-2015 har det kunnet konstateres, at:
Del 1:
Der er etableret fem uvildige tilsynsenheder med i alt ca. 370
medarbejdere, og der er tilvejebragt relevante kompetencer i økonomi,
jura, pædagogik og sociale metoder i hvert socialtilsyn.
Det vurderes, at de lovpligtige tilsynsbesøg og regodkendelser af godt
2.000 tilbud og godt 6.400 plejefamilier er gennemført efter det nye
tilsynskoncept.
Et stort flertal af tilbuddene og plejefamilierne vurderer, at
tilsynskonsulenterne i høj grad er faglig kompetente og stiller relevante
spørgsmål.
De sociale tilbud og plejefamilier oplever overordnet set, at
socialtilsynene indhenter relevant materiale forud for tilsynsbesøget, at
der er en god balance mellem kontrol og dialog, og at tilsynet er lydhør
over for tilbuds og plejefamiliers inputs.
De i lovgivningen givne virkemidler er taget i brug i tilsynsarbejdet, dog
med variation i brugen af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, brugen af
sanktioner og omfanget af, hvorledes borgerens perspektiv er blevet
belyst i tilsynsprocessen.
Kun meget få tilbud har fået afslag på godkendelse i forbindelse med
nygodkendelse eller regodkendelse. Flere plejefamilier har fået afslag.
Skærpet tilsyn er generelt anvendt i et begrænset antal tilfælde. Påbud
benyttes noget oftere og især i forhold til tilbud.
Der er godkendt et større antal nye tilbud og plejefamilier, dog med en
væsentlig variation i sagsbehandlingstiden socialtilsynene imellem.
6
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0007.png
Del 2:
Der er etableret og formidlet en whistleblowerordning efter intentionerne
i lovgivningen.
Der er det første halvandet år modtaget godt 1.500 anonyme
henvendelser (”whistleblows”), hvoraf kun ca. 5 % afvises som grundløse
eller chikanøse.
Hovedparten af socialtilsynene finder, at henvendelserne (’whistleblows’)
tilvejebringer oplysninger, de ellers ikke ville have fået, og at de kan
anvende henvendelserne i tilsynsarbejdet.
Del 3:
Tilfredsheden med socialtilsynet er undersøgt ved tre overordnede
tilfredshedsspørgsmål. De her anførte procenter spænder således over
besvarelserne for alle tre spørgsmål. Der er mellem 59 % og 72 % af
plejefamilierne og mellem 52 % og 61 % af de sociale tilbud, der udtrykker
Socialtilsynene har sikret relevant opfølgning på henvendelserne, hvilket
dog har været udfordret af anonymitetsbestemmelsen i ordningen.
i høj grad
tilfredshed med forløbet forud for og efter det seneste
tilsynsbesøg gennemført af socialtilsynet samt med det generelle
samarbejde med socialtilsynet. Yderligere 20-35 % af tilbuddene er
i
nogen grad
tilfredse med socialtilsynet.
Der er en gruppe på ca. 10-15 % af sociale tilbud og plejefamilier, som
generelt er utilfredse med det nye socialtilsyn - det vil sige med forløbet
ved seneste tilsyn samt det generelle samarbejde. Hovedparten af denne
gruppe vurderer også, at tilsynet fungerer dårligere nu end tidligere.
I forhold til den overordnede tilfredshed er der ikke signifikante forskelle
mellem de enkelte socialtilsyn.
Lidt under halvdelen af de sociale tilbud og 40 % af plejefamilierne
vurderer, at der er sket en forbedring af godkendelses- og tilsynsopgaven
i forhold til tidligere, da opgaven blev varetaget af de enkelte kommuner.
De fremhæver blandt andet, at tilsynet er omfangsrigt og grundigt, og de
oplever større grad af ensartethed i tilsynet. Også den højere grad af
uvildighed bliver vurderet som positivt.
Undersøgelsen peger på at socialtilsynet med fordel kan pege på flere
udviklingsmuligheder hos sociale tilbud og særligt plejefamilier.
Dokumentationskravet opfattes af flere som værende omfangsrigt. Især
de sociale tilbud oplever at have for kort tid til at indsamle materiale til
brug for tilsynsbesøget. 17 % af de sociale tilbud oplevede dette forud for
seneste tilsynsbesøg.
Del 4 og 5:
Delevaluering 4 og 5 er ’startmålinger’, der giver et aktuelt statusbillede
af henholdsvis tilsynenes kvalitetsbedømmelser og anbragte børn og
unges trivsel på undersøgelsestidspunktet. Udviklingen i tilsynenes
7
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0008.png
kvalitetsbedømmelser og anbragte børn og unges trivsel vil dermed vise
sig i slutevalueringen ultimo 2017.
De fem socialtilsyn vurderer generelt, at kvaliteten på de sociale tilbud og
i plejefamilierne er god. Det gælder ikke mindst forhold omkring
borgernes trivsel og sundhed, men også tilbuddenes og plejefamiliernes
resultater i forhold til uddannelse, beskæftigelse og relationer og netværk.
De sociale tilbud bliver generelt vurderet højt på indikatoren, der
omhandler tilbuddets resultater i forhold til borgernes uddannelse og
beskæftigelse. Knap halvdelen af tilbuddene (45 %) opnår den maksimale
bedømmelse svarende til, at indikatoren er ’i meget høj grad opfyldt’.
Der er dog fortsat en række tilbud (om end et mindretal), der skal
forbedre kvaliteten særligt i forhold til relationer og netværk - og især de
kvalitetsindikatorer, der handler om tilbuddene for udsatte børn og unges
resultater med relationer og netværk.
De forhold, hvor kvaliteten generelt bedømmes lavest på de sociale tilbud,
er indikatorer, der stiller krav til tilbuddenes økonomiske forhold og
gennemsigtighed. Det forhold, hvor kvaliteten bedømmes lavest i
plejefamilierne – men dog fortsat på et niveau væsentlig over
middelvurderingen – er indikatoren for børnenes deltagelse i
fritidsaktiviteter.
Der synes på baggrund af SFI’s dokumentation af fortsatte problemer
med trivsel og skolegang blandt de anbragte børn at være mulighed/
potentiale for kvalitetsforbedringer i forhold til børn og unge anbragt på
sociale tilbud - og et behov for fremadrettet at have et vedvarende fokus
på kvalitetsbedømmelserne på relevante kvalitetsindikatorer.
Del 6:
Den aktuelle tilbudsstruktur viser, at de to store tilbudstyper med hensyn
til ejerform er kommunale tilbud (godt 50 % af alle tilbud) og fondsdrevne
eller selvejende tilbud (godt 30 % af tilbuddene). Hertil kommer yderligere
omkring 10 % private tilbud med andre ejerformer samt en række
regionale tilbud.
Størstedelen af tilbuddene (omkring 60 %) har ikke underafdelinger. Lidt
over hver fjerde tilbud har 2-4 afdelinger. Den største målgruppe for
tilbuddene er voksenområdet, der gør sig gældende for cirka 60 % af
tilbuddene.
En del tilbud og plejefamilier er ophørt i perioden. En meget lille andel af
disse er ophørt som følge af manglende regodkendelse fra tilsynet (medio
2015 knap 20 ud af cirka 2.000 tilbud og godt 130 ud af cirka 6.400
plejefamilier), mens langt flere tilbud og plejefamilier er ophørt af andre
årsager. En gruppe af disse tilbud må forventes at være ophørt, fordi de
8
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0009.png
ikke har ønsket at opretholde deres godkendelse under det nye regelsæt
og indgå i regodkendelsesprocessen i 2014-2015.
Det er i meget markant grad de små tilbud uden afdelinger, der ophører,
og der kan registreres en svag foreløbig tendens til, at det er offentlige
tilbud, der ophører. Antagelsen er, at der er tale om mindre offentlige
tilbud, der bliver lagt ind under et andet tilbud som en afdeling og
dermed ophører som selvstændig juridisk enhed.
9
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0010.png
Tilsynenes implementering af
tilsynsreformen (delevaluering 1)
Delevaluering 1 har til formål at dokumentere og evaluere implementeringen af
tilsynsreformen i de fem socialtilsyn. Implementeringen dokumenteres og
evalueres for så vidt angår de fem socialtilsyns forvaltning af tilsynsopgaven.
Implementeringsevalueringen skal give viden om, hvorvidt tilsynsreformen
implementeres som forventet, med henblik på at eventuelle implementeringsfejl
kan rettes i tide.
Delevaluering 1 skal derudover dokumentere, om den forventede
implementering har fundet sted. En forudsætning for, at tilsynsreformen virker
efter hensigten, er, at den implementeres i det forventede omfang og med den
fornødne kvalitet. Delevaluering 1 vil således dokumentere eventuelle
implementeringsfejl.
Hovedresultater – delevaluering 1
En afgørende præmis for implementeringen af tilsynsreformen er, at der i
det nye tilsyn er relevante kompetencer inden for blandt andet økonomi,
jura og socialfaglige metoder. Delevaluering 1 viser, at der i alle de fem
socialtilsyn er kompetencer inden for økonomi jura og socialfaglige
metoder tilstede.
Det nye socialtilsyn skulle, jf. lov om socialtilsyn, regodkende alle
eksisterende tilbud og plejefamilier i løbet af 2014 og 2015. Herudover
skal tilsynene føre et driftsorienteret tilsyn med alle tilbud og
plejefamilier, herunder aflægge mindst ét tilsynsbesøg hvert sted én gang
om året. De fem socialtilsyn oplyser, at de har gennemført alle
regodkendelser og ført driftstilsyn med alle tilbud og plejefamilier i
perioden.
Et stort flertal af tilbuddene og plejefamilierne vurderer, at
tilsynskonsulenterne i høj grad er faglig kompetente og stiller relevante
spørgsmål.
De sociale tilbud og plejefamilier oplever overordnet set, at
socialtilsynene indhenter relevant materiale forud for tilsynsbesøget
10
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0011.png
(plejefamilierne dog i lidt mindre grad). Hovedparten af de sociale tilbud
og plejefamilier oplever desuden, at der er en god balance mellem kontrol
og dialog, og at tilsynet i udstrakt grad er lydhør over for de inputs, som
de sociale tilbud og plejefamilier måtte have.
Det nye socialtilsyn er, jf. lov om socialtilsyn, blevet tildelt en række
sanktionsmuligheder, herunder påbud, skærpede tilsyn, godkendelse
med vilkår samt i yderste konsekvens muligheden for at tilbagekalde en
godkendelse. Delevaluering 1 viser, at alle de fem tilsyn har taget de nye
sanktionsmidler i brug om end i varierende omfang.
Kun godt 20 tilbud har fået afslag på godkendelse i forbindelse med
nygodkendelse eller regodkendelse. Tilsvarende har godt 200
plejefamilier fået afslag på godkendelse i forbindelse med nygodkendelse
eller regodkendelse. Skærpet tilsyn er generelt anvendt i et begrænset
antal tilfælde, og der er især meget få plejefamilier, der bliver underlagt
skærpet tilsyn. Påbud benyttes noget oftere og især i forhold til tilbud.
Særlige opmærksomhedspunkter
Der ses en variation i bemandingen på tværs af de fem tilsyn.
Delevaluering 1 viser, at antallet af tilbud/plejefamilier pr.
tilsynskonsulent varierer mellem 26 og 40 på tværs af de fem tilsyn.
Der ses en variation i taksterne mellem tilsynene. Variationen er dog
væsentlig mindre i 2015 sammenlignet med 2014. Generelt har taksterne
været faldende fra 2014 til 2015. Dog har enkelte tilsyn sat taksterne op
på udvalgte aktiviteter. Takstændringerne er hovedsageligt udtryk for
mindre tilpasninger.
Der ses ligeledes variation i sagsbehandlingstiden på godkendelser af nye
tilbud og plejefamilier på tværs af de fem tilsyn. Tilsynene tilkendegiver,
at de arbejder på at reducere sagsbehandlingstiden, og det er derfor
relevant også fremadrettet at følge sagsbehandlingstiden på
nygodkendelser.
Der ses stor variation i brugen af sanktioner på tværs af de fem tilsyn,
særligt vilkår og påbud, hvilket giver anledning til fremadrettet at følge
udviklingen.
Der ses desuden en stor variation i tilsynenes brug af uanmeldte tilsyn
særligt i 2014. Det er Socialstyrelsens vurdering, at uanmeldte tilsyn i
11
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0012.png
2014 i nogle tilfælde er blevet anvendt til at optimere planlægnings-
opgaven og samtidig sikre, at alle tilbud og plejefamilier modtog et
tilsynsbesøg i 2014.
En central præmis for det nye socialtilsyn var, at borgeren skulle være i
centrum og høres i tilsynet. Delevaluering 1 viser, at borgeren er den
kilde, der oftest bliver hørt i forbindelse med tilsynet, men at der er tilsyn,
som tilsyneladende foregår uden samtale med børn/borger og deres
pårørende. Socialstyrelsen vil derfor også fremadrettet have fokus på
belysningen af borgerens perspektiv i tilsynet.
Whistleblowerordningen (delevaluering
2)
Delevaluering 2 fokuserer på det nye redskab for socialtilsynets virke i form af
whistleblowerordningen, som blev lovgivningsbestemt i forbindelse med
tilsynsreformen. Det nye socialtilsyn skal sikre, at borgere, pårørende, ansatte
eller andre er bekendt med muligheden for anonymt at henvende sig til
socialtilsynet med oplysninger om bekymrende forhold på et tilbud i form af et
whistleblow.
Delevaluering 2 har til formål at dokumentere og evaluere anvendelsen og
implikationerne af whistleblowerordningen. Evalueringens dokumentation af
anvendelsen af whistleblowerordningen skal kvalificere dialogen mellem
Socialstyrelsens auditfunktion og de fem socialtilsyn om deres anvendelse af
ordningen, herunder om anvendelsen understøtter lovgivningens intentioner.
Derudover indeholder delevaluering 2 en vurdering af, om
whistleblowerordningen har styrker tilsynet i forhold til at identificere sociale
tilbud og plejefamilier, der ikke har tilstrækkelig kvalitet.
Hovedresultater – delevaluering 2
Whistleblowerordningen er blevet etableret efter hensigten. Antallet af
henvendelser i 2015 indikerer en stigning i anvendelsen af ordningen.
Tilsynene oplyser bl.a. om ordningen i forbindelse med tilsynsbesøg på
tilbud og i plejefamilier. I den forbindelse uddeles der visitkort/postkort
12
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0013.png
med oplysninger om ordningen. Herudover har tilsynene udleveret opslag
til ophængning om ordningen på botilbud, ligesom oplysninger om
ordningen er beskrevet på socialtilsynenes hjemmesider.
Der er modtaget omkring 1.500 anonyme henvendelser (”whistleblows”), i
tilsynsreformens første godt halvandet år, hvoraf kun ca. 5 % er afvist
som grundløse eller chikanøse.
Tilsynene følger op på de henvendelser, de modtager. Her ses en
udviklingstendens fra 2014 til 2015, hvor tilsynene i 2015 i mindre grad
benytter uanmeldte tilsyn i opfølgningen og i højere grad benytter
anmeldte tilsyn eller anden videre undersøgelse.
Tilsynene vurderer generelt, at ordningen giver tilsynet oplysninger, de
ellers ikke ville have fået og at de kan anvende henvendelserne i
tilsynsarbejdet.
Særlige opmærksomhedspunkter
Det er kun i mindre grad nuværende eller tidligere beboere eller plejebørn,
der benytter ordningen, hvilket enten indikerer, at der fortsat er et
udviklingspotentiale i forhold til at udbrede kendskabet til ordningen til
alle typer borgere i tilbud og plejefamilier, eller at beboere og plejebørn
kender til ordningen, men ikke oplever ordningen som relevant.
Udbredelsen af ordningen til alle typer vurderes at være afgørende for at
opfylde intentionen om, at ordningen skal bidrage til at få ”borgerne i
centrum”.
Tilsynene oplever, at de strenge anonymitetskrav kan være en hindring
for at belyse de forhold, whistleblowet omhandler. Flere tilsyn peger på,
at de savner mere præcis vejledning om, hvordan henvendelser, der hører
under bestemmelsen, afgrænses, samt vejledning i, hvornår anonymiteten
kan fraviges ud fra andre hensyn.
Tilsynenes og Socialstyrelsens viden om den langsigtede effekt af
ordningen er fortsat begrænset, hvorfor det kan være relevant
fremadrettet eksempelvis at følge udviklingen i kvaliteten af de tilbud, om
hvilke tilsynene har modtaget whistleblows.
13
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0014.png
Tilsynets bidrag til læring og udvikling i
tilbuddene (delevaluering 3)
Et centralt element i tilsynsreformen er, at det nye socialtilsyn har ansvar for
såvel kontrol af som dialog med de sociale tilbud og plejefamilier om
kvalitetsudvikling. Det er en væsentlig forudsætning for, at målsætningerne med
reformen indfris, at tilsynet indgår i en kritisk dialog med tilbuddene, og at
denne dialog medvirker til, at tilbuddene iværksætter kvalitetsudvikling. Dette
afhænger af et kvalificeret tilsyn og dialogen mellem tilsyn og
tilbud/plejefamilier i forbindelse med godkendelse og tilsyn.
Delevaluering 3 evaluerer socialtilsynets bidrag til kvalitetsudvikling. Det sker i
form af en survey-undersøgelse blandt en stikprøve af samtlige tilbud og
plejefamilier.
Hovedresultater – delevaluering 3
Tilfredsheden med socialtilsynet er undersøgt ved tre overordnede
tilfredshedsspørgsmål. De her anførte procenter spænder således over
besvarelserne for alle tre spørgsmål. Mellem 59 % og 72 % af
plejefamilierne og mellem 52 % og 61 % af de sociale tilbud udtrykker
i
høj grad
tilfredshed med forløbet forud for og efter det seneste
tilsynsbesøg gennemført af socialtilsynet samt med det generelle
samarbejde med socialtilsynet. 20-35 % af tilbuddene er
i nogen grad
tilfredse med socialtilsynet og har således både gode og dårlige
erfaringer med det nye tilsyn.
Lidt under halvdelen af de sociale tilbud og 40 % af plejefamilierne
vurderer, at der er sket en forbedring af godkendelses- og
tilsynsopgaven i forhold til tidligere, da opgaven blev varetaget af de
enkelte kommuner. De fremhæver blandt andet, at tilsynet er
omfangsrigt og grundigt, og de oplever større grad af ensartethed i
tilsynet. Også den højere grad af uvildighed bliver vurderet som positivt.
19 % af de sociale tilbud og 29 % af plejefamilierne har hverken oplevet
en forbedring eller forværring. Nogle forklarer, at de også var tilfredse
med det tidligere tilsyn.
Plejefamilierne og de sociale tilbud har overordnet set taget godt i mod
den nye kvalitetsmodel, som udgør det obligatoriske redskab, der skal
understøtte socialtilsynene i deres faglige vurdering af de enkelte tilbud.
De fleste vurderer, at temaerne i kvalitetsmodellen er relevante.
14
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0015.png
En højere grad af ensartethed og uvildighed i det nye socialtilsyn bliver
fremhævet blandt de tilbud og plejefamilier, der vurderer, at der med
reformen er sket en forbedring af tilsynet.
Undersøgelsen peger på at socialtilsynet med fordel kan pege på flere
udviklingsmuligheder hos sociale tilbud og særligt plejefamilier.
I forhold til den overordnede tilfredshed er der ikke signifikante forskelle
mellem de enkelte socialtilsyn. På enkelte områder kan der dog spores
forskelle mellem de fem socialtilsyn. Det gælder for eksempel på
spørgsmålet om vurderingen af det nuværende tilsyn i forhold til det
tidligere, samt hvorvidt socialtilsynet har peget på konkrete
udviklingsmuligheder.
Særlige opmærksomhedspunkter
Der er en gruppe på ca. 10-15 % af sociale tilbud og plejefamilier, som
generelt er utilfredse med det nye socialtilsyn, det vil sige med forløbet
ved seneste tilsyn samt det generelle samarbejde. Hovedparten af denne
gruppe vurderer også, at tilsynet fungerer dårligere nu end tidligere.
Der kan spores en lidt større utilfredshed blandt de sociale tilbud end
blandt plejefamilier. En del af forklaringen kan være, at en større andel af
de sociale tilbud i forhold til plejefamilier er godkendt med vilkår, og
tilbud godkendt med vilkår er lidt mere utilfredse end de tilbud, som er
godkendt uden anmærkninger.
Nogle påpeger, at kvalitetsmodellen alene giver et øjebliksbillede af
tilbuddet og ikke rummer de nuancer af indsatser, som tilbuddet kan
tilbyde.
Bedømmelse af temaet ”økonomi” i kvalitetsmodellen – og de forskellige
forhold, som tilsynet skal undersøge – er det tema, som færrest mener,
giver et retvisende billede af deres tilbud. 24 % af de sociale tilbud og 12
% af plejefamilierne finder, at temaet i mindre grad eller slet ikke har
givet et retvisende billede af deres tilbud ved seneste tilsynsbesøg. Nogle
plejefamilier oplever, at temaet kommer for tæt på privatlivet.
Dokumentationskravet opfattes af flere som værende omfangsrigt. Især
de sociale tilbud oplever at have for kort tid til at indsamle materiale til
brug for tilsynsbesøget. 17 % af de sociale tilbud oplevede dette forud for
seneste tilsynsbesøg.
15
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0016.png
Analyse af kvalitetsudviklingen på
tilbuddene (delevaluering 4)
Delevaluering 4 fokuserer på virkningerne af socialtilsynenes arbejde på
kvaliteten i de sociale tilbud og plejefamilierne. Evalueringen er baseret på en
underliggende forandringsteori, der betoner den mekanisme, at socialtilsynets
kvalitetsvurderinger tilskynder de sociale tilbud/plejefamilierne til at foretage
kvalitetsforbedringer.
Delevaluering 4 er en ’startmåling’, der tegner et aktuelt statusbillede af
tilsynenes kvalitetsbedømmelser. Udviklingen i kvalitetsbedømmelserne vil
derfor først vise sig i slutevalueringen ultimo 2017.
Hovedresultater – delevaluering 4
De fem socialtilsyn vurderer generelt, at kvaliteten på de sociale tilbud og
i plejefamilierne er god. Det gælder ikke mindst forhold omkring
borgernes trivsel og sundhed, men også tilbuddenes og plejefamiliernes
resultater i forhold til uddannelse, beskæftigelse og relationer og netværk.
Særligt for relationer og netværk - og især de kvalitetsindikatorer, der
handler om tilbuddene for udsatte børn og unges resultater med
relationer og netværk – er der dog fortsat en række tilbud (om end et
mindretal), der skal forbedre kvaliteten.
Det var et centralt politisk ønske med tilsynsreformen, at reformen skulle
bidrage til at styrke kvaliteten af de sociale tilbud med henblik på, at de
udsatte borgere kommer i uddannelse og beskæftigelse. De sociale tilbud
bliver generelt vurderet højt på indikatoren, der omhandler tilbuddets
resultater i forhold til borgernes uddannelse og beskæftigelse. Knap
halvdelen af tilbuddene (45 %) opnår den maksimale bedømmelse ’5’
svarende til, at indikatoren er ’i meget høj grad opfyldt’.
De forhold, hvor kvaliteten generelt bedømmes lavest på de sociale tilbud,
er indikatorer, der stiller forskellige krav til tilbuddenes økonomi –
herunder bæredygtighed og gennemsigtigheden i økonomien. Det forhold,
hvor kvaliteten bedømmes lavest i plejefamilierne – men dog fortsat på et
niveau væsentlig over middelvurderingen – er indikatoren for børnenes
deltagelse i fritidsaktiviteter.
16
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0017.png
Særlige opmærksomhedspunkter
På baggrund af resultaterne i SFI’s trivselsundersøgelse 2014 kan det
bemærkes, at socialtilsynenes gennemsnitlige kvalitetsvurderinger i
forhold til uddannelse, beskæftigelse og netværk
i udgangspunktet
er
bedømt højt.
På baggrund af den beskrevne intention med kvalitetsmodellen og SFI’s
dokumentation af fortsatte problemer med trivsel og skolegang blandt de
anbragte børn synes der at være mulighed/potentiale for
kvalitetsforbedringer i forhold til børn og unge anbragt på sociale tilbud,
og et behov for fremadrettet at have et vedvarende fokus på
kvalitetsbedømmelserne på disse kvalitetsindikatorer.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at variationer i
kvalitetsbedømmelser mellem de sociale tilbud og mellem plejefamilierne
både kan skyldes forskelle i kvaliteten og en forskelligartet
bedømmelsespraksis blandt tilsynskonsulenterne. Socialstyrelsens
auditfunktion har løbende fokus på at styrke en ensartet
bedømmelsespraksis, og der må forventes en større ensartethed i
kvalitetsbedømmelserne over tid.
Efter afslutning af regodkendelsesperioden ved udgangen af 2015, og
efterhånden som registreringspraksis bliver konsolideret, vil der være
grundlag for at foretage mere nuancerede analyser af, hvordan kvaliteten
varierer mellem forskellige typer af tilbud, herunder tilbud med
forskellige målgrupper.
Anbragte børn og unges trivsel
(delevaluering 5)
Et mål med tilsynsreformen er, at et kvalitetsløft blandt de sociale tilbud og
plejefamilierne kommer anbragte børn og unge til gode i form af større trivsel,
bedre skolegang og uddannelse samt flere og bedre relationer og netværk.
Trivselsundersøgelsen måler på forholdene: Fritid, Venskaber, Voksenkontakt,
Kontakt til familien, Skolegang, Sundhed, Trivsel, Kendskab til egne rettigheder.
Dette er en række forhold, som altovervejende indgår i kvalitetsmodellen for
17
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0018.png
socialtilsynet, og dermed også må forventes forbedret i forlængelse af
tilsynsreformen. Trivselsundersøgelsen kan ikke betragtes som en egentlig
effektmåling, idet der ikke ud fra målingerne kan udledes en direkte årsag-/
virkningssammenhæng mellem tilsynsreformen og udviklingen i børnenes og de
unges trivsel.
Delevaluering 5 er en ’startmåling’, der viser anbragte børn og unges trivsel på
undersøgelsestidspunktet. Udviklingen i anbragte børn og unges trivsel vil
dermed vise sig i slutevalueringen ultimo 2017.
Hovedresultater – delevaluering 5
SFI’s trivselsundersøgelse viser og fremhæver som et positivt resultat, at
anbragte børn og unge i 2014 generelt godt kan lide at bo på deres
anbringelsessted. Undersøgelsen viser dog, at en mindre gruppe af de
anbragte børn ikke synes om at bo på deres anbringelsessted, og at der
er stor forskel på børnenes oplevelser afhængigt af anbringelsesformen.
Særlige opmærksomhedspunkter
Generelt synes børn i familiepleje væsentligt bedre om deres
anbringelsessted end institutionsanbragte børn. Mens 78 % af de
familieplejeanbragte børn svarer, at de alt i alt har det meget godt, hvor
de bor, så gælder det kun cirka 30 % af de børn, der bor på en
døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted.
Dette er dog
ikke
ensbetydende med, at plejefamilier er bedre end
institutionerne. SFI peger på, at de børn og unge, der bliver anbragt på
institutioner, ofte har en anden type udfordringer og er mere belastede
end børn anbragt i plejefamilier. Denne forskel afspejler sig også, når
man ser på for eksempel helbred og skolegang.
De anbragte børn oplever at klare sig ringere i skolen end de ikke
anbragte børn. Derudover udebliver de oftere.
Trivselsundersøgelserne kan ikke betragtes som en egentlig effekt-
måling, idet der ikke ud fra målingerne kan udledes en
årsag/virkningssammenhæng mellem tilsynsreformen og udviklingen i
børnenes og de unges trivsel.
18
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0019.png
Undersøgelsen fra 2014 giver alene et billede på, hvordan anbragte børn
og unge som gruppe tilkendegav at trives i deres plejefamilier eller på
institutionerne.
Udviklingen i tilbudsstrukturen
(delevaluering 6)
Delevaluering 6 fokuserer på de forventede virkninger af, at tilsynsreformen
sikrer øget gennemsigtighed om de sociale tilbuds/plejefamiliernes kvalitet
gennem Tilbudsportalens offentliggørelse af socialtilsynets kvalitetsvurderinger
og gennem socialtilsynets verifikation af oplysningerne på Tilbudsportalen (om
tilbuddenes/plejefamiliernes forhold, herunder målgruppe og anvendte metoder).
Det er antagelsen i forandringsteorien, at disse oplysninger på sigt medfører et
bedre match mellem borgere og sociale tilbud, hvilket igen forventes at sikre en
mere effektiv udnyttelse af de offentlige ressourcer.
Formålet med delevaluering 6 er således at dokumentere, hvordan den nationale
tilbudsstruktur ændrer sig i årene efter tilsynsreformens ikrafttræden.
Delevaluering 6 er en ’baseline’-evaluering, der tegner et statusbillede af
tilbudsstrukturen. Udviklingen i tilbudsstrukturen vil derfor først vise sig i
slutevalueringen. I denne midtvejsevaluering tegner sig dog nogle foreløbige
indikationer på ændringer i tilbudsstrukturen.
Hovedresultater – delevaluering 6
Den aktuelle tilbudsstruktur viser, at de to store tilbudstyper med hensyn
til ejerform er kommunale tilbud (ca. halvdelen af alle tilbud) og
fondsdrevne eller selvejende tilbud (ca. 1/3 af tilbuddene). Hertil kommer
yderligere omkring 10 % private tilbud med andre ejerformer samt en
række regionale tilbud. Størstedelen af tilbuddene (omkring 60 %) har
ikke underafdelinger. Lidt over hver fjerde tilbud har 2-4 afdelinger. Den
største målgruppe for tilbuddene er voksenområdet, der gør sig
gældende for cirka 60 % af tilbuddene.
En del tilbud og plejefamilier er ophørt i perioden. En meget lille andel af
disse er ophørt som følge af afslag i forbindelse med en regodkendelse
(medio 2015 knap 20 ud af cirka 2.000 tilbud og godt 130 ud af cirka
6.400 plejefamilier). Langt flere tilbud og plejefamilier er ophørt af andre
årsager. En gruppe af disse tilbud må forventes at være ophørt, fordi de
19
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 158: Socialstyrelsens midtvejsevaluering af socialtilsynsreformen, fra social- og indenrigsministeren
1593753_0020.png
ikke har ønsket at opretholde deres godkendelse under det nye regelsæt
og indgå i regodkendelsesprocessen i 2014-2015.
Det er i meget markant grad de helt små tilbud uden afdelinger, der
ophører, og der kan registreres en svag foreløbig tendens til, at det er
offentlige tilbud, der ophører. Antagelsen er, at der er tale om mindre
offentlige tilbud, der bliver lagt ind under et andet tilbud som en afdeling
og dermed ophører som selvstændig juridisk enhed.
Antallet af plejefamilier er omtrent på niveau med antallet af plejefamilier
ved overgangen til 2014, dog med et svagt faldende antal. Udviklingen i
antal godkendte plejefamilier dækker desuden over, at der har været en
væsentlig udskiftning i plejefamiliekorpset, hvor mange plejefamilier har
valgt at ophøre, mens mange nye er blevet godkendt.
Særlige opmærksomhedspunkter
Da der ikke foreligger brugbare baselinemålinger forud for
tilsynsreformen, kan det ikke på baggrund af opgørelserne over tilbud og
plejefamilier, der ikke er blevet godkendt af tilsynet, vurderes om
niveauet for ikke-godkendte er højt eller lavt, ligesom der ikke kan
foretages en bedømmelse af en eventuel udvikling i tallene, da der ikke er
noget anvendeligt sammenligningsgrundlag fra før tilsynsreformen. Det
samme gør sig gældende for antallet af tilbud og plejefamilier, der er
ophørt af andre årsager.
20