SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om velfærdspolitisk analyse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 155
Offentligt

Velfærdspolitisk Analyse

Mennesker med handicap på

arbejdsmarkedet

Nyt kapitel

Mange mennesker med nedsat funktionsevne deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Beskæftigel-

sesmuligheden for et menneske med et handicap afhænger blandt andet af sværhedsgraden af

handicappet, og i hvilket omfang de handicapkompenserende indsatser fra kommunen bidrager

til at udfolde beskæftigelsespotentialet.

Analysen beskriver beskæftigelsesomfanget for de borgere, som modtager en række handicap-

kompenserende indsatser efter serviceloven. Omkring hver femte borger i gruppen er i beskæf-

tigelse. Nogle er beskæftiget på ordinære vilkår, mens andre er i støttet eller beskyttet beskæf-

tigelse.

Det er vanskeligt præcist at vurdere, hvor stort beskæftigelsespotentialet er for gruppen. Væ-

sentlig flere end de, der aktuelt er i job, har været i beskæftigelse inden for de senere år. For

nogle vil funktionsnedsættelsen være opstået eller forværret i den mellemliggende periode,

hvilket medvirker til, at de ikke længere er i beskæftigelse. Men det indikerer også, at nogle

mennesker med handicap har kompetencer og erfaringer fra tidligere job, der kan bringes i spil

på arbejdsmarkedet.

Analysen viser også, at uddannelse i mange tilfælde udgør et stærkt afsæt for aktiv deltagelse

på arbejdsmarkedet for mennesker med handicap – lige såvel som det er tilfældet for befolk-

ningen som helhed.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 1

∙

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om velfærdspolitisk analyse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Velfærdspolitisk Analyse

Hvordan er mennesker med handicap afgrænset?

Mennesker med handicap er en fællesbetegnelse for børn, unge og voksne med en varig og

betydelig funktionsnedsættelse, der enten kan være fysisk eller kognitiv.

I denne analyse er mennesker med handicap afgrænset til voksne, der får en indsats, som

skal tilgodese et behov, som følger af varig og betydelig nedsat fysisk eller kognitiv funkti-

onsevne. Formålet med hjælpen er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller

at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten, jf. serviceloven.

Personer med et varigt og betydeligt fysisk eller kognitivt handicap er en meget bred gruppe

af mennesker. Der er blandt andet stor forskel på sværhedsgraden af funktionsnedsættelsen,

og derfor også stor forskel på behovet for hjælp og støtte.

Fysiske handicap omfatter blandt andet mobilitetshandicap, der påvirker evnen til at bevæge

sig, fx muskelsvind og rygmarvsskader, der kan medføre lammelser. Fysiske handicap omfat-

ter også forskellige former for syns- og hørenedsættelser.

Medfødte og erhvervede hjerneskader og udviklingshæmning er eksempler på kognitive funk-

tionsnedsættelser. Mennesker med udviklingshæmning udvikler sig ikke så meget eller så

hurtigt som andre, hvilke medfører, at deres kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner

og færdigheder sjældent svarer til det, der ses hos jævnaldrende. Cerebral parese (spastisk

lammelse) er et eksempel på en medfødt hjerneskade, der kan give sig udtryk i både kogniti-

ve og fysiske begrænsninger. Erhvervede hjerneskader eller senhjerneskader kan opstå på

grund af en ulykke eller en sygdom, eksempelvis en hjerneblødning eller kræft.

Knap 1�½ pct. af de 18-64-årige modtager en indsats efter serviceloven på grund af en funkti-

onsnedsættelse i den opgørelse, som ligger til grund for denne analyse. Hovedparten af dis-

se modtager en ydelse på grund af en kognitiv funktionsnedsættelse, jf. figur 1.

Figur 1

Modtagere af handicaprelaterede ydelser

Anm.: 18-64-årige. Data for 2014. Baseret på de 12 kommuner som datagrundlaget omfatter.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 1

∙

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om velfærdspolitisk analyse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Velfærdspolitisk Analyse

Der er på nuværende tidspunkt ikke centralt indberettede oplysninger om handicaprelaterede

ydelser i form af hjælpemidler. Personer, der alene modtager ydelser i form af hjælpemidler,

indgår derfor ikke i opgørelsen. Hvis oplysninger om hjælpemidler var tilgængelige, ville an-

tallet af ydelsesmodtagere være større, og personer med fysisk handicap ville fylde mere i

det samlede billede. Personer, der alene modtager ydelser i form af hjælpemidler, må formo-

des at udgøre en relativt ressourcestærk gruppe sammenlignet med den gruppe, der indgår i

denne analyse.

Se boks 1 for flere oplysninger om datagrundlaget.

Boks 1

Ny opgørelse over ydelser efter serviceloven på handicap- og voksenområdet

Analysens data kommer fra en ny opgørelse over de ydelser (indsatser), som kommunerne tildeler til personer med

en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse samt sindslidelse og socialt udsatte efter serviceloven. Disse data er

samkørt med andre registeroplysninger. Data om indsatserne er indsamlet af Danmarks Statistik, jf. også Nyt fra

Danmarks Statistik nr. 241, maj 2015.

Opgørelsen omfatter indberetninger fra 12 kommuner i perioden 4. kvartal 2013 - 1. kvartal 2015 om eksisterende og

tildelte indsatser i perioden. Kommunerne fordeler sig ud over hele landet. Da der er tale om en helt ny statistik, kan

der ske revision af tallene.

Med de nye data kan man for første gang opgøre og følge indsatserne til disse målgrupper på individniveau og

samkøre med andre registeroplysninger om eksempelvis uddannelse og beskæftigelse. I denne analyse fokuseres

på voksne i alderen 18-64 år med en varig og betydelig fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse. Kognitive

funktionsnedsættelser er i statistikken en delmængde af psykiske funktionsnedsættelser, der også omfatter

mennesker med sindlidelse. Mennesker med sindslidelse er ikke en del af denne analyse.

Grundlaget for analysen er en række konkrete sociale indsatser til borgerne. De hyppigste indsatser er

socialpædagogisk bistand, midlertidige og længerevarende botilbud, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet

beskæftigelse og ledsagerordning. Det er ikke obligatorisk for kommunerne at indberette alle former for indsatser

efter serviceloven, herunder hjælpemidler og såkaldte merudgiftsydelser. Bilag 1 beskriver datagrundlaget i detaljer.

Spørgeskemabaserede undersøgelser har afgrænset gruppen af personer med handicap til at omfatte personer, der

selv vurderer at have et handicap. Dette giver en bredere afgrænsning og en større gruppe af personer. Eksempelvis

oplyser 17 pct. af befolkningen i alderen 16-64 år, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem

Sammenlignet hermed er gruppen af borgere, der modtager ydelser efter serviceloven væsentligt mindre, idet

ydelserne efter serviceloven henvender sig til personer med betydelige og/eller varige funktionsnedsættelser.

Aldersfordelingen for ydelsesmodtagere med fysisk handicap svarer til aldersfordelingen for

18-64-årige som helhed, jf. figur 2a.

Jan Høgelund m.fl.,

Handicap og beskæftigelse Udviklingen mellem 2002-2014,

SFI-rapport 15:06, 2015.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 1

∙

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om velfærdspolitisk analyse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 2a

Aldersfordeling, fysisk handicap

Figur 2b

Aldersfordeling, kognitivt handicap

Anm.: Hvis en ydelsesmodtager både har en fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse optræder personen i

begge figurer.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

Blandt personer med kognitivt handicap er der flere yngre og færre ældre sammenlignet med

befolkningen, jf. figur 2b.

Det skal ses i lyset af, at blandt andre mennesker med udviklingshæmning har en lavere

levealder

. Billedet kan i nogen grad også afspejle, at der i de senere år er blevet større fokus

på at opspore og diagnosticere kognitive funktionsnedsættelser.

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Mennesker med nedsat funktionsevne står oftere uden for arbejdsmarkedet end andre. Men

der er også mange i beskæftigelse.

Godt 20 pct. af borgerne i alderen 18-64 år med en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse

er i beskæftigelse. Om det er på ordinære vilkår eller i form af støttet beskæftigelse kan

blandt andet afhænge af sværhedsgraden af funktionsnedsættelsen. Til sammenligning er 75

pct. af befolkningen i samme alder i beskæftigelse.

Ca. 30 pct. af de 30-49-årige med en varig og betydelig funktionsnedsættelse er i beskæfti-

gelse. Blandt de yngre og ældre aldersgrupper er det færre, som er i beskæftigelse, jf. figur 3.

Esben Meulengracht Flachs m.fl.,

Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning.

Statens Institut for Folke-

sundhed, 2014.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 1

∙

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om velfærdspolitisk analyse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 3

Arbejdsmarkedstilknytning for mennesker med handicap

Anm.: Arbejdsmarkedstilknytning er baseret på Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), dvs. status ul-

timo november 2013. ”Ledig mv.” omfatter ledige, vejledning og opkvalificering samt støttet be-

skæftigelse uden løn. For de 50-64-årige er ”Ledige mv.” en del af ”Øvrige” grundet diskretionshen-

syn”. Kontanthjælp (passiv)” omfatter ledige, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. ”Før-

tidspension mv.” omfatter efterløn, fleksydelse og anden pension. Uddannelsessøgende indgår i

”Øvrige”.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

Det er et billede, man også finder for befolkningen som helhed, men det er mere udtalt blandt

personer med betydelige og varige funktionsnedsættelser.

Når 18-29-årige i mindre grad end 30-49-årige er i beskæftigelse, er det til dels udtryk for, at

en del i aldersgruppen er i gang med en uddannelse. Men det vil også afspejle, at en del af

de 30-49-årige har arbejdsmarkedserfaring med i baggagen, før de får en funktionsnedsæt-

telse. Konkret joberfaring og et netværk blandt nuværende og tidligere arbejdsgivere og kol-

legaer gør det lettere at opnå og fastholde beskæftigelse.

Når 50-64-årige har en markant lavere beskæftigelsesgrad kan det blandt andet afspejle, at

funktionsevnen for nogle forringes mærkbart med alderen, hvilket ikke i særlig grad gør sig

gældende for befolkningen som helhed.

Sværhedsgraden af funktionsnedsættelsen har stor betydning for tilknytningen til arbejds-

markedet. Sværhedsgraden kan blandt andet indkredses ved at se nærmere på indsatsen.

Der sondres normalt mellem indsatser med og uden ophold, da ophold på et botilbud typisk

er en mere intensiv form for støtte end tilbud i eget hjem.

Borgere, der alene modtager indsatser i eget hjem, er oftere i beskæftigelse, end borgere,

der bor i botilbud. Det gælder både for personer med fysisk og kognitivt handicap, jf. figur 4.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 1

∙

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om velfærdspolitisk analyse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 4

Beskæftigelse efter type af handicap og ydelse

Anm.: Se figur 3. Hvis en ydelsesmodtager både har en fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse optræder

personen i begge grupper. Opholdsydelser omfatter midlertidige og længerevarende botilbud samt

socialpædagogisk støtte, der ydes i forbindelse med et botilbud. Modtager borgeren både indsatser

med ophold og indsatser uden ophold, optræder borgeren i gruppen med opholdsydelser.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

Personer med fysisk handicap, der ikke modtager opholdsydelser, har – med 31 pct. – den

højeste beskæftigelsesgrad, mens den er lavest for personer, der modtager opholdsydelser.

Det indikerer, at gruppen med fysisk handicap, der ikke modtager opholdsydelser, omfatter

personer, der har relativt mange ressourcer i forhold til beskæftigelse.

Beskæftigelsespotentialet kan blive sløret, hvis man kun ser på status i et enkelt år, fordi

nogle vil være mellem job. En stor del af personerne med handicap har været i beskæftigelse

inden for de senere år. Blandt personer med fysisk handicap har 45 pct. været i beskæftigel-

se på et tidspunkt i perioden 2008-2013, jf. figur 5.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 1

∙

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om velfærdspolitisk analyse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 5

Beskæftigelse i 2013 og i perioden 2008-2013

Anm.: Se figur 3. Opgørelsen omfatter personer med beskæftigelsesoplysninger i årene 2008-2013. Den er af-

grænset til 25-64-årige i 2014. Hvis en ydelsesmodtager både har en fysisk og kognitiv funktionsned-

sættelse optræder personen i begge grupper.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

For en del vil det afspejle, at funktionsnedsættelsen er opstået eller forværret i de mellemlig-

gende år, hvilket kan være medvirkende til, at de ikke længere er i beskæftigelse. Men resul-

taterne kan også indikere, at nogle personer med handicap, der aktuelt ikke er i beskæftigel-

se, har kompetencer og erfaringer med sig fra et tidligere job – kompetencer og erfaringer,

der i nogle tilfælde vil kunne bringes i spil igen.

Blandt personer med handicap i beskæftigelse deltager nogle på arbejdsmarkedet på helt

almindelige – ordinære – vilkår. For andre går vejen til arbejdsmarkedet gennem støttet be-

skæftigelse i form af et fleksjob eller løntilskud, der gør det muligt at bidrage aktivt, selvom

arbejdsevnen er nedsat. For andre igen handler beskæftigelse om at have en meningsfuld

hverdag gennem eksempelvis beskyttet beskæftigelse på værksteder, hvor det er muligt at

deltage i begrænset produktion. Beskyttet beskæftigelse kombinerer et socialt tilbud med

beskæftigelse og foregår ofte på beskyttede værksteder. Lønnen er i gennemsnit i omegnen

af 1.000 kr. om måneden, og forsørgelsesgrundlaget er i praksis førtidspension.

Hvis der sondres mellem beskæftigelse på ordnære vilkår, støttet beskæftigelse og beskyttet

beskæftigelse, er personer med fysiske handicap i højere grad beskæftiget på ordinære vilkår

end personer med kognitivt handicap. Næsten 50 pct. af beskæftigelsen for personer med

fysisk handicap er på ordinære vilkår, mens det for personer med kognitivt handicap er lidt

under 20 pct., jf. figur 6.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 1

∙

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om velfærdspolitisk analyse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 6

Type af beskæftigelse blandt beskæftigede

Anm.: Se figur 3. Støttet beskæftigelse omfatter fleksjob og løntilskudsjob (herunder løntilskud til førtids-

pensionister, tidligere kaldt skånejob). Beskyttet beskæftigelse omfatter borgere, der er registret som

beskæftigede i RAS, og som deltager i beskyttet beskæftigelse efter serviceloven.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

Beskæftigede med kognitive handicap deltager oftere på arbejdsmarkedet gennem støttet

beskæftigelse, primært i form af fleksjob eller løntilskudsjob til førtidspensionister, og beskyt-

tet beskæftigelse.

Uddannelse og beskæftigelse

Mennesker med en funktionsnedsættelse har et lavere uddannelsesniveau end befolkningen

som helhed. Hovedparten, der modtager en handicaprelateret ydelse, har grundskole som

højeste fuldførte uddannelse.

Uddannelsesniveauet er højest blandt de 40-64-årige, hvilket skal ses i lyset af, at den ældre

del af gruppen vil omfatte en del personer, hvor funktionsnedsættelse først er opstået efter, at

uddannelsen er gennemført, jf. figur 7.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 1

∙

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om velfærdspolitisk analyse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 7

Højeste fuldførte uddannelse efter alder

Anm.: Data for 2014. STU er særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse og omfatter personer med grundskole

eller uoplyst som højeste fuldførte uddannelse, der er registret i elevregistret med en afsluttet STU.

STU er ikke formelt kompetencegivende. Grundskole inkluderer uoplyst uddannelse.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

For de 18-29-årige har 22 pct. afsluttet en såkaldt særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

(STU). STU er en ungdomsuddannelse, der retter sig mod unge med udviklingshæmning og

andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre anden ungdomsud-

dannelse. Uddannelsen har eksisteret siden 2007 og har til formål, at unge opnår personlige,

sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som

muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

For befolkningen som helhed er beskæftigelsesgraden stigende med uddannelsesniveauet.

Det gør sig også gældende for personer med handicap.

Personer, der har gennemført en gymnasial, erhvervsfaglig eller videregående uddannelse

efter grundskolen, har således en højere beskæftigelsesgrad end personer uden en kompe-

tencegivende uddannelse. Det gælder i særlig grad de, der har gennemført en videregående

uddannelse, jf. figur 8.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 1

∙

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om velfærdspolitisk analyse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 8

Beskæftigelsesgrad efter højeste fuldførte uddannelse

Anm.: Se figur 3 mv.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

Sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse vil langt hen ad vejen afspejle, at de

personer med handicap, der har de bedste forudsætninger for at gennemføre en uddannelse

samtidigt har de bedste forudsætninger for at være i beskæftigelse. Men resultaterne indike-

rer også, at en uddannelse for mennesker med handicap i mange tilfælde vil udgøre et stærkt

afsæt for aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet.

Gennemslaget af uddannelse på beskæftigelsesgraden er størst for mennesker med fysisk

funktionsnedsættelse, der ikke bor i botilbud.

Beskæftigede med et handicap, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse, er i

højere grad beskæftiget på ordinære vilkår sammenlignet med personer, der har grundskole

som højeste fuldførte uddannelse, jf. figur 9.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 1

∙

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om velfærdspolitisk analyse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 9

Type af beskæftigelse efter højeste fuldførte uddannelse

Anm.: Se figur 3 mv.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

Det er ikke muligt at foretage sammenligninger med andre lande på grundlag af registerop-

lysninger om handicaprelaterede indsatser. Internationale sammenligninger af beskæftigel-

sessituationen kan foretages på baggrund af spørgeskemaundersøgelse, jf. boks 2.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 1

∙

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om velfærdspolitisk analyse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Velfærdspolitisk Analyse

Boks 2

Sammenligning med andre lande

En spørgeskemaundersøgelse, der dækker alle EU-landene, peger på, at beskæftigelsesfrekvensen for

personer med handicap er lavere i Danmark, end i lande vi normalt sammenligner os med som Sverige og

Finland, jf. figur a.

Figur a

Beskæftigelsesfrekvens for personer med handicap

Anm.: Omfatter 15-64-årige i 2011, der angiver at have begrænsninger i grundlæggende hverdagsaktiviteter

(f.eks. at se, høre, gå eller kommunikere). Kun personer med længerevarende begrænsninger (over 6

måneder) indgår. Beskæftigede omfatter personer, der har mindst én betalt times arbejde i løbet af

en bestemt referenceuge, eller personer der er midlertidigt fraværende fra et arbejde, eksempelvis på

grund af ferie, sygdom eller barselsorlov.

Kilde: Eurostat (Labour Force Survey).

Internationale sammenligninger kan ikke tage udgangspunkt i registeroplysninger om, hvem der rent faktisk

har modtaget en ydelse. Undersøgelsen omfatter i stedet personer, der selv vurderer at opleve begræns-

ninger i grundlæggende hverdagsaktiviteter på grund af handicap eller længerevarende helbredsproblemer.

Der er tale om en væsentligt bredere gruppe end personer, der modtager indsatser efter serviceloven. Til-

knytningen til arbejdsmarkedet er således også væsentlig stærkere.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 1

∙

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om velfærdspolitisk analyse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Velfærdspolitisk Analyse

Bilag 1. Datagrundlaget i analysen

Datagrundlaget er de kommunale serviceindikatorer, hvor følgende 12 kommuner har god-

kendt deres oplysninger: Ishøj, Rudersdal, Egedal, Ringsted, Stevns, Nyborg, Nordfyns, Hol-

stebro, Lemvig, Norddjurs, Favrskov og Odder.

Analysen ser alene på borgere i alderen 18-64 år pr. 1. januar 2014.

Tallene er baseret på kommunale indberetninger på individniveau om ydelser (indsatser)

efter serviceloven til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, herunder sindsli-

dende samt socialt udsatte, der modtager handicapkompenserende indsatser efter servicelo-

ven. I analysen indgår alene borgere i målgrupperne med varigt og betydeligt nedsat fysisk

og kognitivt handicap.

Kommunerne har indberettet indsatser for perioden 4. kvartal 2013 – 1. kvartal 2015. Ud-

gangspunktet for den nye statistik er, at både nye og eksisterende visitationer indgår. Det vil

sige, at også borgere, der er visiteret til indsatser før 4. kvartal 2013, indgår i datamaterialet. I

alt har 3.598 borgere i alderen 18-64 år en aktiv indsats i de 12 kommuner.

I analysen indgår alle registrerede indsatser, herunder også de indsatser det er frivilligt for

kommunen at indberette. Oplysninger om både indsats og målgruppe (type af funktionsned-

sættelse) stammer fra handlekommunens registrering og er dermed kommunens vurdering.

Det er Danmarks Statistiks forventning, at der januar 2016 vil foreligge oplysninger for flere

kommuner end de 12 kommuner, der aktuelt indgår i statistikken.

Der kan ske revision af tallene i forlængelse af yderligere kvalitetssikring af den nyligt offent-

liggjorte statistik samt i forbindelse med, at flere kommuner indgår i datagrundlaget. Herud-

over skal det nævnes, at der kan være en række forskelle i kommunernes opgørelser og

registrering.

Målgrupperne omfatter kun de borgere, der modtager en række specifikke indsatser i service-

loven. Det er ikke obligatorisk for kommunerne at indberette alle former for indsatser efter

serviceloven, herunder eksempelvis hjælpemidler og såkaldte merudgiftsydelser.

Tabel 1 nedenfor viser, hvilke indsatser der indgår i de kommunale serviceindikatorer samt

fordelingen heraf.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 1

∙

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om velfærdspolitisk analyse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Velfærdspolitisk Analyse

Tabel 1

Fuldtidsydelser, 1. kvartal 2015

Fysisk handicap

Kognitivt handicap

----------------------- pct. -----------------------

Socialpædagogisk støtte

Aktivitets- og samværsydelse

Længerevarende ophold

Beskyttet beskæftigelsesydelse

Midlertidigt ophold

Ledsageordning

Speciallægelig behandling

Borgerstyret personlig assistance

Kontaktperson for døvblinde

Frivillige ydelser

Øvrige ydelser

I alt

100

Anm.: Ydelser er i tabellen opgjort som fuldtidsydelser. Hvis en ydelse er aktiv i halvdelen af kvartalet tæller

den med halv vægt. En ”-” angiver diskretionering ved antal under 3. En person kan modtage flere

ydelser på samme tid, og en ydelse kan være tilknyttet begge målgrupper. De frivillige ydelser er

ydelser, som det er frivilligt at indberette for kommunen. Dette omfatter eksempelvis dækning af

merudgifter. Øvrige ydelser omfatter dagaflastning, psykologisk behandling, terapi, afløsning, døgn-

aflastning, praktisk hjælp samt personlig hjælp og pleje.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

Nedenfor beskrives de indsatser, der fylder mest i datamaterialet

§ 85 socialpædagogisk støtte mv.

Socialpædagogiske og andre støtteforanstaltninger efter servicelovens § 85 henvender sig til

voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale proble-

mer. Støtten henvender sig til en meget bred gruppe af borgere, der omfatter eksempelvis

personer med et fysisk handicap, autisme, udviklingshæmning, hjerneskade, sindslidelser og

hjemløse. Socialpædagogisk støtte kan bestå af rigtigt mange former for hjælp og støtte af-

hængigt af borgerens konkrete situation og behov. Overordnet er formålet at sikre, at den

pågældende kan leve et liv på egne præmisser.

I mange kommuner betegnes en del § 85-støtte ofte som ”bostøtte” eller en ”hjemmevejle-

der”, der kan støtte borgeren i en række forskellige konkrete opgaver, eksempelvis:



Hjælp til selvhjælp på praktiske områder (optræning i påklædning, rengøring, mad-

lavning, spisning og pædagogisk ledsagelse på indkøb og udflugter mv. )

Struktur på dagligdagen (tilknytning til meningsfulde aktiviteter, uddannelse, fritid

mv.).

Støtte til udvikling og fastholdelse af sociale kompetencer, relationer, varetagelse af

forældrerolle, seksualitet mv.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 1

∙

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om velfærdspolitisk analyse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Velfærdspolitisk Analyse



Støtte i kontakt til offentlige myndigheder, behandlingstilbud mv. samt post- og

økonomihåndtering mv.

Socialpædagogisk bistand ydes uafhængigt af boform, idet støtten både kan gives til beboere

i botilbud, bofællesskaber, opgangsfællesskaber, boligafdelinger for socialt udsatte, selv-

stændig bolig mv.

§ 107 botilbud - midlertidigt ophold

Botilbud til midlertidigt ophold (§ 107) henvender sig til personer med betydelig nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funk-

tioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte.

Herudover skal kommunen tilbyde midlertidigt ophold til personer med nedsat psykisk funkti-

onsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og

som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

Der kan ikke sættes tidsmæssige grænser for midlertidige ophold. Det afgørende for ophol-

dets varighed er enten, at formålet med opholdet er opfyldt, og den pågældende kan klare sig

uden den støtte, der ydes i den midlertidige boform, eller, at kommunen vurderer, at borgeren

skal have tilbud om fx en almen ældre- og handicapbolig.

Boformen anvendes eksempelvis til:



Midlertidigt ophold til personer med erhvervet hjerneskade eller sindslidelser med

henblik på afprøvning af fremtidige bomuligheder.



Midlertidigt ophold til personer med henblik på aflastning, weekendophold, optræ-

ning, udslusning samt stabilisering og forbedring af borgerens funktionsniveau.

§ 108 botilbud – længerevarende ophold

Botilbud til længerevarende ophold (§ 108) henvender sig til personer, som på grund af bety-

delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til

almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dæk-

ket disse behov på anden vis. Boformen har længerevarende og permanent karakter, og i

bekendtgørelse om lejerrettigheder er beboeren givet en række rettigheder svarende til dem,

som lejere af almene ældre- og handicapboliger har.

Boformen anvendes eksempelvis til:



Personer med udviklingshæmning, autisme og hjerneskader.



Personer, som skal anbringes i en boform på det sociale område på baggrund af en

strafferetlig afgørelse.

Botilbuddet vil ofte være indrettet således, at hver beboer har sin egen bolig og at der i til-

knytning til boligen vil være en række fællesarealer, hvor beboerne eksempelvis spiser. Be-

boerne vil ud over selve opholdet få støtte af personalet til eksempelvis praktiske gøremål,

personlig pleje og sociale aktiviteter afhængigt af beboernes behov.

§ 103 Beskyttet beskæftigelse

Beskyttet beskæftigelse henvender sig til personer under folkepensionsalderen, som på

grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det er

Velfærdspolitisk Analyse nr. 1

∙

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om velfærdspolitisk analyse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Velfærdspolitisk Analyse

desuden en betingelse, at disse personer ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Kommunen kan endvidere tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med

særlige sociale problemer.

Beskyttet beskæftigelse og særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb kan organiseres som

beskæftigelsesaktiviteter på beskyttede værksteder eller i tilknytning til andre offentlige tilbud,

fx midlertidige eller længerevarende botilbud, forsorgshjem, væresteder, varmestuer, sociale

caféer mv. Organiseringen kan også ske i private virksomheder.

Beskyttet beskæftigelse består i udførelsen af opgaver, der indgår som led i en produktion af

varer eller tjenesteydelser. Der er tale om enkle og afgrænsede arbejdsopgaver såsom mon-

tage- og pakkearbejde, varetagelsen af servicefunktioner i forbindelse med kantine- eller

cafédrift eller opgaver af kontormæssig karakter.

§ 104 Aktivitets- og samværstilbud

Aktivitets- og samværstilbud henvender sig til personer med betydelig nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af per-

sonlige færdigheder eller af livsvilkårene. Disse tilbud har til formål at øge den enkeltes livs-

kvalitet i dagligdagen og retter sig især mod personer med behov for socialt samvær.

Aktivitets- og samværstilbud kan både være åbne tilbud uden visitation og tilbud med visitati-

on. Tilbud med visitation vil typisk være tilbud til personer med betydelig funktionsnedsættel-

se, mens tilbud til borgere med særlige sociale problemer ofte vil være tilbud uden visitation.

Aktivitets- og samværstilbud tilbydes i praksis under mange betegnelser, hvor væresteder,

sociale caféer, varmestuer, daghjem, klubber og Fountain House er de mest almindelige.

Andre indgår som en del af tilbuddet på boformer, herunder forsorgshjem.

Det enkelte tilbud kan indrettes, så det imødekommer bestemte målgruppers behov, herun-

der skaber mulighed for samvær med ligestillede, fx jævnaldrende. I tilbud for personer med

betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan der være behov for at yde aktiverende

støtte og omsorg, herunder træning i almindelige daglige levefunktioner, sprogstimulation og

lystbetonede aktiviteter. Bl.a. sansestimulerende aktiviteter kan medvirke til at give tryghed

og være en aktivitet, der forbedrer kommunikation, valgfrihed og medindflydelse.

For andre grupper kan det centrale være rene omsorgsmæssige foranstaltninger såsom mad,

kaffe, vask, uddeling af tøj, rådgivning og socialt samvær, hvor der ikke stilles andre krav,

end at personen kan møde frem og overholde almindelige husordensregler for tilbuddet. Men

tilbuddet kan også bestå i noget mere aktiverende såsom udflugter, idræts- og motionsaktivi-

teter, fritidstilbud i form af film, foredrag, daghøjskolelignende tilbud, sundhedstilbud og invol-

vering i samfundsspørgsmål og brugerorganiseringer.

§ 97 Ledsageordning

Ledsageordningen henvender sig til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen (dog

således, at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år), der ikke kan færdes alene uden

for hjemmet på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Disse

personer har ret til 15 timers individuel ledsagelse om måneden. Personer, der er visiteret til

ledsagelse før overgang til folkepension, bevarer ledsageordningen efter overgang til folke-

pension.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 1

∙

Januar 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 155: Orientering om velfærdspolitisk analyse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Velfærdspolitisk Analyse

Det overordnede formål med ledsageordningen er at medvirke til integration i samfundet, og

ordningen skal ses som et led i bestræbelserne på at øge mulighederne for selvstændighed,

valgfrihed og ansvar for egen tilværelse hos personer med handicap.

Ledsageordningen skal bruges til selvvalgte aktiviteter, som personen med funktionsnedsæt-

telse selv bestemmer indholdet i. Som eksempler på selvvalgte aktiviteter kan nævnes ind-

køb, ture ud i naturen, cafébesøg, museumsbesøg, biografbesøg, andre forlystelser, fritidsak-

tiviteter såsom svømning, tandemcykling mv.

Ledsagelsen ydes som udgangspunkt af en ledsager fra kommunens ledsagerkorps. Borge-

ren har dog også ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal god-

kende og ansætte den udpegede person. Endelig kan kommunen også beslutte at tilbyde

borgeren at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til ledsager, som borgeren selv ansæt-

ter. Her bliver borgeren arbejdsgiver for ledsageren og skal varetage de funktioner, der er

knyttet hertil. Det er frivilligt for såvel borgeren som kommunen at benytte denne mulighed.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 1

∙

Januar 2016