Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 146
Offentligt
1591162_0001.png
Udfordringer for fritids- og
ungdomsklubberne efter
folkeskolereformen
Børne- og
Undervisningsudvalget
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Materiale udleveret i forbindelse med Børne- og Undervisningsudvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1591162_0002.png
Mit afsæt
•
Projekt ”Fritids- og ungdomsklubbernes gode
samarbejder med folkeskolerne”
•
Undersøgelse blandt klubledere og
kommunale forvaltninger (2015)
•
Afhandling og bog: Fritid den nye elev i
klassen – Strategisk pædagogisk ledelse
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Materiale udleveret i forbindelse med Børne- og Undervisningsudvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1591162_0003.png
Hvad risikerer vi at miste?
Læring (2014)
Bedre læring
Social/sociologi
1995 - 2012
Særlige opgaver
ift. udsatte
Psykologi 1930-
målgrupper
1960
)
Samspil med
lokalområdets
Tryghed i den
sociale overgang. øvrige
fritidstilbud
Forebyggelse
Sociale og
Demokratisk
personlige
dannelse
kompetencer
Trivsel og
inklusion
Bevægelse og
sundhed
Den åbne og
længere
skoledag med
varierede
læringsformer
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Materiale udleveret i forbindelse med Børne- og Undervisningsudvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1591162_0004.png
De fritids- og ungdomsklubber der lykkedes, er
overordnet kendetegnet ved, at de:
•
Kan italesætte deres faglighed på en måde, så det giver
mening i en skolekontekst.
•
Har inspirerende og insisterende klubledere, der også
forstår at motivere sine medarbejdere til projektet med, at
”vi skal sælge os selv”.
•
Møder skoleledere med udsyn, som efterspørger et
børnesyn, der kan supplere det meget fagfaglige børnesyn,
som ofte trives i skolerne, og som dermed kan se ideen om
at have et ”360 graders perspektiv” på barnet.
•
Vælger at være meget fleksible og imødekommende ift.
møder
•
Er så ”heldige”, at de har de kompetencer, der modsvarer
skolens behov.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Materiale udleveret i forbindelse med Børne- og Undervisningsudvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1591162_0005.png
Når det ikke lykkedes, handler det som
oftest om
•
Skoleledelser, der i en periode har valgt at
have fokus på andre dele af reformen.
•
En kultur hvor man også på skolerne skal lære
at arbejde sammen med eksterne partnere.
•
Skolen har et årshjul, der kan være svær at
ændre på – og når så den lokale klub kommer
med en fantastisk ide, er det ikke altid, at
skolen i praksis formår at rykke rundt på
aktiviteterne.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Materiale udleveret i forbindelse med Børne- og Undervisningsudvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1591162_0006.png
•
Samarbejdet er afhængigt af om man i forvejen har en
funktionel historie sammen.
•
Det er næsten altid klubberne, der tager initiativet til
samarbejdet.
•
Ledelser, der vil det samme er altafgørende.
•
Pædagoger og lærere efterspørger tid til planlægning
•
Pædagogerne arbejdede i begrænset omfang med
afsæt i ”Nye Fælles Mål”.
•
Klubberne oplever at det store fokus på samarbejde
med skolen var medvirkende til at udhule kvaliteten i
klubtilbuddet og de øvrige opgaver.
”Klubbernes gode samarbejde med
folkeskolerne”
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Materiale udleveret i forbindelse med Børne- og Undervisningsudvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1591162_0007.png
Understøttende undervisning
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvem er jeg – projekter med fokus på identitet.
Mentorer ift. potentielle ”drop-outs”.
Trivselsagenter i frikvartererne.
Faglig fordybelse.
Valgfag – pigeliv, drengeliv, udeliv.
Lektiecafe
Forlagt undervisning, når skolen er i klubbens rammer.
Initiere ”den åbne skole” gennem samarbejdet med
foreninger m.v.
•
Deltagelse i specialundervisning
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Materiale udleveret i forbindelse med Børne- og Undervisningsudvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1591162_0008.png
De nye kategorier i folkeskolen
•
Pro- og reaktive trivselsaktiviteter.
•
Vi tager på byggelegepladsen og måler vinkler
og vejer sand – alternative læringsstile.
•
Elevcoaching
•
Sorggrupper for elever, hvis forældre er blevet
skilt.
•
Bevægelsesaktiviteter.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Materiale udleveret i forbindelse med Børne- og Undervisningsudvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1591162_0009.png
Fritids- og ungdomspædagogisk
faglighed under ombrydning
•
Fra ”kerneforståelse” koblet til matriklen, til:
•
Bærbar
/ matrikelløs organisering og faglighed
•
Formbar
i mødet med andre fagligheder
•
Dyrebar
specielt for de børn og unge, der
ellers ikke vil møde gode intentionelle voksne
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Materiale udleveret i forbindelse med Børne- og Undervisningsudvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1591162_0010.png
Opmærksomheder
•
Stigning i kommuner, der slet ikke har nogle
klubtilbud.
•
Markant fald i den opsøgende og kontakt
skabende indsats over for unge med anden
etnisk baggrund.
•
Fælles tid til planlægning – er en mangel.
•
Størrelsen betyder noget.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Materiale udleveret i forbindelse med Børne- og Undervisningsudvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1591162_0011.png
Sidegevinst: Skolereformen – en ny
chance til ungdomsklubberne
Ungdomsklubberne oplever en mindre revivel,
forklaringen er ganske enkel:
Pædagogerne er gode at snakke med om ”livet”
i skoletiden, samtalen fortsætter efter skoletid
i ungdomsklubben.
Levende reklamesøjler, det at møde fagligt
dygtige klubmedarbejdere, der kan undervise i
musik, natur- og friluftsliv etc. gør at
ungdomsklubben bliver særligt interessant.