SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 132
Offentligt

JANUAR 2016

RAPPORT FRA VEDERLAGS

KOMMISSIONEN

Sammenfatning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

2. Sammenfatning af kommissionens forslag og anbefalinger

2.1. Mod en gennemsigtig og tidssvarende vederlæggelse af politikere

Vederlagskommissionen har haft til opgave at analysere alle elementer i vederlæggelsen af

borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre. Vederlæggelsen ud-

gør et samlet hele på samme måde, som alle lønelementer, herunder pension, indgår i en

samlet bruttolønpakke på det almindelige arbejdsmarked. Vederlæggelsen kan opdeles i

fem delelementer.

Det første element er det vederlag, der ydes for selve varetagelsen af hvervet. Folketings-

medlemmer og ministre modtager for det andet et skattefrit omkostningstillæg. Som et tred-

je element i vederlæggelsen supplerer typisk borgmestre og regionsrådsformænd deres

grundvederlag med vederlag fra andre hverv, der varetages som følge af det politiske hverv.

Det gælder f.eks. en borgmester, der er medlem af bestyrelsen i et kommunalt forsynings-

selskab. Et fjerde element i vederlæggelsen er det eftervederlag, som politikerne modtager i

en periode, når det politiske hverv er fratrådt. De politikere, der har varetaget hvervet i

mindst et år, modtager endvidere pension, der kommer til udbetaling, når politikerne har

nået en vis alder. Pensionen er det femte element i den samlede vederlæggelse.

På flere områder indebærer de gældende regler om politikernes vederlæggelse en uigen-

nemsigtighed, der gør det vanskeligt, selv for politikerne, at opgøre den samlede vederlæg-

gelse.

I sig selv gør de fem forskellige vederlagselementer det vanskeligt at sammenstykke et klart

billede af vederlæggelsen. Hertil kommer vederlagsreglernes udformning og kobling til an-

dre lønsystemer, der gør det vanskeligt uden særlige forudsætninger at få overblik over ind-

holdet og værdien af de enkelte vederlagselementer.

Den manglende gennemsigtighed gør det endvidere svært at sammenligne størrelsen af det

vederlag, de folkevalgte politikere modtager, med lønniveauet for andre poster i samfundet.

Når reglerne om vederlæggelse samtidig fastsættes af politikerne selv, kan det bidrage til

opfattelsen af et lukket system, der isoleret set kan svække tilliden til de folkevalgte politike-

re. Set fra politikernes side bliver det omvendt vanskeligt at adressere spørgsmål om, hvor-

vidt vederlæggelsen er tidssvarende og rimelig set i forhold til politikernes ansvar, arbejds-

vilkår og den almindelige lønudvikling i samfundet.

Vederlagskommissionen ser det som afgørende, at kommissionens forslag kan udgøre fun-

damentet for et tidssvarende og moderne vederlagssystem. Et system, der er kendetegnet

ved at være transparent og logisk begrundet i sin udformning på tværs af de politiske hverv

og i forhold til almindelige lønprincipper på arbejdsmarkedet. Og samtidig et system, der

skal være egnet til smidigt at håndtere mobiliteten mellem politik og anden form for beskæf-

tigelse, herunder understøtte rekrutteringen af nye politikere.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

Styrken i et nyt vederlagssystem skal efter kommissionens opfattelse ikke mindst måles på

systemets robusthed og holdbarhed år frem i tiden. Vederlaget bør derfor efter kommissio-

nens opfattelse tage udgangspunkt i et niveau, der står mål med den vigtige samfunds-

mæssige opgave, politikerne løfter. Særlig vigtigt er endvidere en ny reguleringsordning, der

fremadrettet sikrer, at politikernes vederlag hverken løber fra eller sakker bagud i forhold til

den almindelige lønudvikling. En sådan regulering vil bidrage til, at spørgsmål om veder-

læggelsen ikke i samme omfang som over de senere år løbende bliver gjort til et tema.

Vederlagskommissionens medlemmer er enige om at lægge disse principper og betragtnin-

ger til grund for kommissionens anbefalinger til en gennemsigtig og tidssvarende vederlæg-

gelse.

I afsnit 2.2. redegøres der nærmere for de principper, som kommissionen har baseret sine

anbefalinger på. Herefter præsenteres kommissionens anbefalinger i afsnit 2.3. efterfulgt af

en beskrivelse i afsnit 2.4. af de økonomiske konsekvenser forbundet med en gennemførel-

se af kommissionens anbefalinger. Afsnit 2.5. beskriver overordnet, hvilke lovgivningsinitia-

tiver en gennemførelse af kommissionens anbefalinger forudsætter. I afsnit 2.6. redegør et

mindretal bestående af Jes Lunde nærmere for, hvilke af kommissionens anbefalinger som

mindretallet ikke kan tiltræde.

2.2. Kommissionens principper for en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæg-

gelse

Afspejling af ligheder med andre ansvarsfulde poster i respekt for de politiske hvervs særli-

ge karakter

Borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre varetager centrale

hverv med ansvar for vigtige samfundsmæssige opgaver og beslutninger. Uanset visse lig-

hedspunkter med andre ansvarsfulde poster er det efter kommissionens opfattelse vanske-

ligt at finde andre poster i det omgivende samfund, der set som en helhed i forhold til ansvar

og opgaver, arbejdsvilkår og demokratisk forankring m.v., kan sammenlignes fuldt ud med

de fuldtidspolitiske hverv. Derfor er der efter kommissionens opfattelse grund til at tage

hensyn til de politiske hvervs særlige karakter.

Kommissionen vurderer imidlertid også, at politikerne i en vis udstrækning kan sammenlig-

nes med indehavere af andre ansvarsfulde poster og stillinger i samfundet. Deres arbejds-

vilkår - arbejdstid og eksponering i offentligheden m.v. - adskiller sig ikke nødvendigvis væ-

sentligt fra andre poster og stillinger. Kommissionen vurderer i den forbindelse, at det nær-

meste sammenligningsgrundlag findes i forhold til ledende embedsmænd. Borgmestrenes,

regionsrådsformændenes og ministrenes ansvarsområder som øverste administrative lede-

re kan f.eks. sammenlignes og i visse henseender sidestilles med ledende embedsmænd i

de organisationer, som politikerne har den øverste ledelse over.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

En mere direkte sammenligning kan på mange områder foretages med politikere i de nær-

meste nordiske lande. Men som beskrevet nærmere i kapitel 4 gør også her væsentlige for-

skelle i form af bl.a. en anden administrativ struktur, opgaveportefølje og ansvar på kommu-

nalt og regionalt niveau sig gældende. Dertil kommer, at kommissionen generelt har fundet

det vanskeligt at drage paralleller i forhold til vederlagsniveauerne grundet forskellene lan-

dene imellem, navnligt i forhold til arbejdsgiver-, skatte- og pensionsforhold samt på grund

af varierende valutakurser.

Vederlagskommissionen finder, at vederlæggelsen af politikerne skal afspejle lighederne

med andre poster og det almindelige arbejdsmarked i øvrigt og dermed være genkendelig i

forhold til den almindelige vederlæggelse i det omgivne samfund. Dette er efter kommissio-

nens opfattelse et væsentligt skridt mod en tidssvarede vederlæggelse. De særtræk, der

knytter sig til de politiske hverv, herunder indbyrdes mellem hvervene, kan efter kommissio-

nens opfattelse også fortsat begrunde, at visse særlige elementer forbundet med vederlæg-

gelsen er berettiget i en nutidig sammenhæng. Det gælder f.eks. eftervederlag. Selv i disse

tilfælde bør den nærmere udformning dog så vidt muligt finde afsæt i kendte konstruktioner.

Fastholdelse af kendte rationaler for vederlæggelsen

Kommissionen har i sine anbefalinger om vederlagsniveauet taget udgangspunkt i at fast-

holde kendte rationaler for vederlæggelsen.

Den historiske udvikling i vederlæggelsen af politikere kan efter kommissionens opfattelse

anskues som et billede på selve udviklingen af de politiske hverv. I begyndelsen af det 20.

århundrede modtog Rigsdagens medlemmer f.eks. alene daglige godtgørelser for de dage,

hvor Rigsdagen var samlet, samt dækning af dokumenterede rejseudgifter til og fra Køben-

havn. Hvervet som medlem af Rigsdagen tilkom på det tidspunkt alene mænd over 30 år

med en vis formue, og vederlæggelsen kan således ses som et billede på en opfattelse af

folketingshvervet og folketingspolitikerne, der ligger langt fra en nutidig opfattelse. Tilsva-

rende har hvervet som borgmester udviklet sig fra et ulønnet fritidshverv i små kommuner til

et fuldtidsvederlagt hverv som øverste administrative og politiske leder i kommuner med i

gennemsnit 57.000 indbyggere. Den historiske udvikling i vederlæggelsen af politikerne og

de bagvedliggende rationaler er nærmere beskrevet i kapitel 4.

Overvejelser om ændringer af vederlæggelsen af politikere bør efter kommissionens opfat-

telse indeholde en refleksion over, hvorvidt de politiske hverv i de senere år har udviklet sig

på en måde, der ikke var forudset ved de seneste ændringer i politikernes vederlag, og som

i dag tilsiger nye ændringer.

Vederlæggelsen af politikere har gennem det 20. århundrede været kendetegnet ved kob-

linger til det statslige tjenestemandssystem. Der har hermed efter kommissionens opfattelse

været en klar pejling mod det offentlige arbejdsmarked frem for det private arbejdsmarked.

Videre har koblingen til tjenestemandssystemet i vidt omfang fundet sted i forhold til de øvre

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

lønrammer og skalatrin, hvori offentlige chefer og ledende embedsmænd er indplaceret. For

folketingsmedlemmer har dette ved de seneste ændringer i vederlæggelsen vist sig tydeligt

gennem en kobling til særlige chefstillinger i staten, herunder afdelingschefer og vicedirek-

tører, mens ministrene historisk set har været og stadig er koblet til departementschefernes

lønniveau. For borgmestre og regionsrådsformænd er der ikke på samme måde en ligeså

klar kobling til visse stillinger, om end borgmestrene og amtsborgmestrene siden 1970’erne

er blevet indplaceret i lønrammer svarende til offentlige chefer med en vis skelen til kom-

munaldirektørernes lønniveau.

Kommissionen har overvejet, om der er sket en udvikling i grundvilkårene for de politiske

hverv, der giver holdepunkter for at fravige disse rationaler. Til brug herfor har kommissio-

nen bl.a. fået foretaget to undersøgelser af Det Nationale Institut for Kommuners og Regio-

ners Analyse og Forskning, KORA, om politikernes arbejdsforhold og tilsvarende for leden-

de embedsmænd i staten og kommunerne samt om udviklingen heri. Undersøgelserne, der

er nærmere beskrevet i kapitel 3, peger på, at politikerne har oplevet en vis stigning i ar-

bejdstiden og arbejdspresset og generelt føler sig mere eksponeret. Samme tendenser ses

blandt ledende embedsmænd om end i mindre udstrækning. Særligt i forhold til eksponering

synes politikerne generelt at adskille sig fra de fleste andre poster. Udviklingen i både politi-

keres og embedsmænds arbejdsvilkår forklares da også med udviklingen i mediebilledet

som den væsentligste faktor. Særligt fremkomsten af netaviser og 24 timers nyhedskanaler

har ifølge undersøgelsen bidraget til at øge arbejdspresset og forventningerne til politikerne

om at stå til rådighed døgnet rundt.

Kommissionen har endvidere foretaget undersøgelser, der synes at afkræfte, at politikerne

generelt har sværere ved at finde fodfæste, når de fratræder det politiske hverv, end hvis de

havde fratrådt en stilling på det almindelige arbejdsmarked.

Kommissionen finder ikke, at den udvikling, der har været i de politiske hverv, herunder

særligt i forhold til arbejdsvilkår og eksponering i offentligheden, har haft en sådan væsent-

lig karakter, at den giver holdepunkter for at fravige de rationaler, der over de seneste 30-40

år har ligget bag vederlæggelsen af politikerne. Det er således kommissionens opfattelse, at

de politiske hverv er og altid har været offentlige hverv, der mest naturligt knytter sig til le-

dende stillinger på det offentlige arbejdsmarked.

Det er på denne baggrund efter kommissionens opfattelse rigtigt at holde fast i de seneste

rationaler bag vederlæggelsen af de politiske hverv.

Et mindretal bestående af Jes Lunde henviser til mindretalsudtalelsen i afsnit 2.6.

Tilpasning i forhold til udviklingen på det offentlige arbejdsmarked

Kommissionen finder, at fastholdelsen af de kendte rationaler bag vederlæggelsen, skal ses

i lyset af den udvikling, der har været på det offentlige arbejdsmarked i forhold til lønsam-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

mensætningen og lønniveauer. Udviklingen på det offentlige arbejdsmarked har således

afgørende betydning for analysen af, hvad der er et tidssvarende vederlagssystem for politi-

kere.

Siden enevælden og indtil 1960’erne har offentligt ansatte, som nærmere beskrevet i kapitel

4, overvejende været ansat på tjenestemandsvilkår, mens overenskomstansættelsen i høje-

re grad har haft undtagelsens karakter. Fra 1960’erne blev aftaler og overenskomster imid-

lertid mere systematisk introduceret som rammesættende for ansættelse i den offentlige

sektor. Både arbejdstagersiden og arbejdsgiversiden havde interesse i denne gradvise

overgang fra tjenestemandssystemet til et overenskomstsystem, idet arbejdstagersiden

herigennem kunne opnå mere indflydelse på egne løn- og arbejdsvilkår, mens arbejdsgiver-

siden kunne opnå større fleksibilitet i forhold personalemæssige tilpasninger m.v.

Over de sidste 20 år har den faktiske lønudvikling i den statslige sektor været højere end

den centralt aftalte statslige lønregulering, som politikernes vederlag historisk set har fulgt.

Som forklaring herpå ligger bl.a., at andre centralt aftalte lønforbedringer og den lokale løn-

dannelse fylder mere og mere i den samlede løn. For statslige chefer udgør tillæg og lokal-

lønsdannelse i dag op mod 30 pct. af den samlede løn, mens det i 2000 udgjorde omkring

22 pct.

Udviklingen har medført, at de offentlige chefer og ledende embedsmænd, som politikernes

vederlæggelse er koblet til, har oplevet lønstigninger, som ikke har udmøntet sig i tilsvaren-

de stigninger i vederlæggelsen af politikerne. Denne forskel er over de senere år blevet om-

talt som en efterslæbsproblematik og har bl.a. dannet baggrund for forhøjelse af borgme-

stervederlagene i 1994 og været bestemmende for en ny reguleringsordning for folketings-

medlemmer i 2012 samt for en forhøjelse af det faste vederlag til menige kommunalbesty-

relses- og regionsrådsmedlemmer i 2014.

Kommissionen finder generelt, at den historiske kobling til offentlige chefer og ledende em-

bedsmænd har hvilet på en forudsætning om, at vederlagenes størrelse i vidt omfang har

skullet modsvare referencegruppernes lønniveau.

Kommissionen har derfor i relation til selve vederlagets størrelse fundet det bedst stem-

mende med rationalerne, at der i kommissionens anbefalinger tages højde for de forskelle,

der er opstået mellem løn til offentlige chefer og ledende embedsmænd og vederlag til poli-

tikerne. Disse forskelle er opstået som følge af den almindelige udvikling på arbejdsmarke-

det.

Et mindretal bestående af Jes Lunde henviser til mindretalsudtalelsen i afsnit 2.6.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

Gennemsigtig og tidssvarende vederlæggelse

For kommissionen er det af meget stor betydning, at vederlagssystemet fremadrettet indret-

tes sådan, at det er muligt at anslå livstidslønnen for en politiker og dermed den samlede

økonomiske værdi af at varetage et fuldtidsvederlagt politisk hverv i en given periode. Det er

således en del af kommissionens opgave at basere sit forslag på et hensyn til gennemsig-

tighed og åbenhed.

Kommissionen bemærker i den sammenhæng, at koblingen til tjenestemandssystemet har

været meningsfuld derved, at tjenestemandssystemet langt op igennem tiden har været det

almindelige ansættelses- og lønningssystem i det offentlige. Siden 1960’erne er tjeneste-

mandssystemet imidlertid gradvist blevet afløst af overenskomstsystemet, og i dag udnæv-

nes tjenestemænd alene i få specifikke stillinger på chefniveau samt inden for f.eks. politi-

korpset og Folkekirken. Dette indebærer, at vederlæggelsen har mistet den gennemsigtig-

hed, der tidligere har bestået i at kunne sammenligne f.eks. politikernes pensionsforhold

med alle andre offentlige tjenestemandsansattes pensionsforhold ud fra kriterier som pensi-

onsalder og lønrammemæssig indplacering.

Kommissionen anser det i lyset af udviklingen væk fra tjenestemandssystemet som natur-

ligt, at en moderne og gennemsigtig vederlæggelse af politikere tager sit udgangspunkt i de

lønsystemer, som i dag er almindelige på det offentlige arbejdsmarked. Kommissionen har

således i sine anbefalinger i videst mulige udstrækning forsøgt at anvende lønmodeller

m.v., der allerede er kendte på det offentlige arbejdsmarked.

Vederlagskommissionen er nedsat med et udtrykkeligt ønske om en mere tidssvarende ve-

derlæggelse af politikerne. Kommissionen lægger heri ikke blot, at vederlagene skal have

en udformning og niveau, der er tidssvarende i 2016, men som også, så vidt det er muligt,

skal kunne vise sig levedygtig år frem i tiden. Kommissionen bemærker i den sammen-

hæng, at et tidssvarende vederlagsniveau vil medvirke til, at der skabes større ro om veder-

læggelsen.

På det almindelige arbejdsmarked sker løndannelsen som udgangspunkt gennem overens-

komstforhandlinger med få års mellemrum. Kommissionen finder imidlertid ikke, at et tilsva-

rende system kan tjene som forbillede for en løbende fastsættelse af vederlagsniveauer til

politikere, idet politikerne i en sådan forhandling både vil repræsentere arbejdstager- og ar-

bejdsgiversiden. Endvidere finder kommissionen ikke, at en årlig fastsættelse af politikernes

vederlagsniveau m.v., som det kendes i Norge og Sverige, er hensigtsmæssig i forhold til at

indføre en mere varig model for reguleringen af vederlæggelsen, der ikke jævnligt forudsæt-

ter direkte eller indirekte politisk stillingtagen til spørgsmål herom.

Kommissionen har derfor fundet det afgørende at foreslå en løbende reguleringsform af

vederlæggelsen, der vil kunne afspejle den almindelige lønudvikling og følge trit hermed ved

almindelig løntilbageholdenhed i samfundet under lavkonjunktur og tilsvarende i perioder

med højkonjunktur.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

Nutidsvederlæggelse frem for fremtidshonorering

Opgøres værdien af de forskellige dele af politikernes nuværende vederlæggelse står det

klart, at en relativ stor del heraf ydes efter, at politikerne er fratrådt det politiske hverv. Dette

gælder for så vidt eftervederlag, men i særlig grad pension. Vederlagskommissionen finder

det bedst stemmende med øget gennemsigtighed og bedre sammenhæng med det almin-

delige arbejdsmarked, at vederlæggelsen primært finder sted under varetagelsen af selve

hvervet og ikke som ydelser, der tildeles politikerne senere i deres liv. Kommissionens an-

befalinger indebærer derfor, at den del af vederlæggelsen, der ydes under varetagelsen af

det politiske hverv, øges.

Et mindretal bestående af Jes Lunde henviser til mindretalsudtalelsen i afsnit 2.6.

Tilbageholdenhed med anbefalinger, hvor der ligger andre hensyn bag vederlagsreglerne

Reglerne om vederlag har efter kommissionens opfattelse ikke blot betydning for den enkel-

te politikers økonomiske forhold, men har også mere generel betydning for varetagelsen af

de politiske hverv. F.eks. har vederlagsniveauet betydning for muligheden for at rekruttere

nye politikere. Alene det forhold, at de politiske fuldtidshverv er vederlagt som fuldtidsbe-

skæftigelse, medvirker overordnet til, at ingen bør være afskåret fra at stille op til de politi-

ske hverv af økonomiske grunde. Mere specifikt kan videre peges på, at forskellige dele af

vederlæggelsen kan være begrundet i hensynet til at sikre en bred og repræsentativ sam-

mensætning af Folketinget og tilsvarende af kommunalbestyrelserne og regionsrådene.

F.eks. kan hensynet til geografisk spredning af medlemmerne i Folketinget tilgodeses gen-

nem godtgørelse af ekstraudgifter til transport samt mulighed for tilskud til dobbelt husførel-

se m.v.

Tilsvarende kan reglerne om vederlag under fravær på grund af barsel bidrage til at gøre

det mere attraktivt for forældre med mindre børn at deltage i politik. Samtidig indgår regler-

ne om vederlag under fravær i samspil med regler om indkaldelse af stedfortrædere og får

dermed betydning for den måde kollektive organer som Folketinget, kommunalbestyrelser-

ne og regionsrådene fungerer på i praksis.

Kommissionen har været tilbageholdende med at foreslå ændringer i de dele af vederlæg-

gelsen, der er begrundet i sådanne bagvedliggende hensyn. Kommissionen finder i lyset

heraf, at det f.eks. fortsat må være de relevante myndigheders og Folketingets opgave at

vurdere behovet for udgiftsgodtgørelser m.v. i forbindelse med varetagelsen af de politiske

hverv.

Kommissionens kommissorium omfatter kun hvervene som borgmester, regionsrådsfor-

mand, folketingsmedlem og minister. Kommissionen er imidlertid opmærksom på, at kom-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

missionens anbefalinger umiddelbart vil have visse afledte konsekvenser for øvrige grupper

af politikere. Kommissionen bemærker således, at den samlede økonomiske pulje for ve-

derlæggelsen af kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers deltagelse i kommuna-

le og regionale udvalg er fastsat som en andel af henholdsvis borgmesterens og regions-

rådsformandens vederlag. Puljen for sådanne udvalgsvederlag stiger dermed automatisk,

hvis vederlagene for hvervene som borgmester og regionsrådsformand hæves. Dette vil

særligt kunne have betydning for hvervet som udvalgsformand, der efter kommunalbesty-

relsens bestemmelse herom kan vederlægges med op til 40 pct. af borgmesterens veder-

lag.

Kommissionen bemærker endvidere, at det ikke kan afvises, at kommissionens anbefalin-

ger kan påvirke andre forhold af betydning for politikerne og varetagelsen af de politiske

hverv. Kommissionens anbefalinger vedrørende borgmestres og regionsrådsformænds va-

retagelse af andre vederlagte hverv end selve det politiske hverv må f.eks. forventes at på-

virke kommunalbestyrelsens eller regionsrådets konstituering af disse hverv. En sådan på-

virkning af konstitueringerne kan ikke afvises at kunne præge den generelle udvikling i for-

hold til politiske udpegninger af sådanne hverv.

Problemstillinger som de nævnte og andre beslægtede forhold ligger uden for Vederlags-

kommissionens kommissorium og er derfor ikke behandlet nærmere. Kommissionen opfor-

drer imidlertid til, at de afledte konsekvenser af kommissionens forslag samt øvrige relevan-

te forhold af videre betydning for andre end de fuldtidspolitiske hverv tænkes ind i en mulig

ændring af politikernes vederlæggelse. I den forbindelse bør det f.eks. overvejes om enkelte

af ændringerne i vilkårene for borgmestre og regionsrådsformænd tillige skal gælde for me-

nige kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer.

2.3. Kommissionens forslag og anbefalinger

2.3.1. Forhøjet vederlag, der afspejler den almindelige lønudvikling

Kommissionen anbefaler, at vederlaget for hvervet som borgmester, regionsrådsformand,

folketingsmedlem og minister hæves for herved at tage højde for den lønudvikling, der har

været i samfundet i almindelighed de seneste 20-30 år, herunder for de offentlige chefer og

ledende embedsmænd, som politikernes vederlag historisk set har været koblet til. Kom-

missionen finder, at det bør være op til Folketinget at vurdere, om den nuværende midlerti-

dige reduktion af ministervederlaget med 5 pct. bør forlænges, og har derfor foreslået et

vederlagsniveau, hvor reduktionen er indregnet. Kommissionen anbefaler, at vederlaget til

borgmestre og regionsrådsformænd hæves efter samme principper, som blev anvendt, da

det faste vederlag til menige kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer blev hævet i

2014. Forbedringen af de menige politikeres vederlag skete som led i den politiske aftale

om en mere tidssvarende vederlæggelse af politikere fra 2014.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

Kommissionen foreslår nærmere:

Vederlaget til

borgmestre

hæves afhængigt af kommunens indbyggertal til mellem

694.834 kr. og 1.218.351 kr. Vederlagsstigningerne, der udgør 30,5 pct., svarer til det

efterslæb, som kan opgøres på baggrund af forskellen på udviklingen i borgmester-

vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale

arbejdsmarked siden 1994.

Vederlaget til

regionsrådsformænd

hæves til 1.087.143 kr. Vederlagsstigningen, der

udgør 30,5 pct., svarer til det efterslæb, som kan opgøres på baggrund af forskellen

på udviklingen i vederlaget til amtsborgmestre og senere regionsrådsformænd siden

1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked si-

den 1994.

Vederlaget til

ministre

hæves til mellem 1.390.931 kr. og 1.799.654 kr. svarende til

gennemsnitslønnen for statslige chefer i lønrammerne 41 og 42+ inkl. tillæg og vari-

able ydelser eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag samt medregnet

en reduktion af vederlaget på 5 pct.

Vederlaget til

folketingsmedlemmer

hæves til 869.617 kr. svarende til gennemsnits-

lønnen for statslige chefer i lønramme 38 inkl. tillæg og variable ydelser eksklusive

ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag.

Vederlaget til

Folketingets formand

hæves til 1.799.654 kr. svarende til statsministe-

rens vederlag.

De angivne beløb angiver de foreslåede vederlag i 2015-niveau.

Kommissionen anbefaler,

at det præcise vederlagsniveau beregnes på baggrund af de på tidspunktet for en gennem-

førelse aktuelle lønniveauer og forskelle mellem udviklingen i vederlagene og den faktiske

lønudvikling.

Kommissionen vurderer, at de foreslåede niveauer for vederlæggelsen må anses som et

tidssvarende udgangspunkt.

Folketingsmedlemmer og ministre har hidtil modtaget et skattefrit omkostningstillæg, der pr.

1. april 2015 årligt udgør 60.103 kr. Kommissionen finder, at begrundelsen for tillægget i det

væsentligste er faldet bort, og anbefaler derfor at fjerne omkostningstillægget.

Kommissionen anbefaler, at modtagelsen af vederlag gøres pligtmæssigt for alle de politi-

ske hverv.

Beregningerne af forskellen mellem udviklingen i vederlagsniveauet for borgmestre og regionsrådsformænd og lønudviklingen på det

kommunale og regionale arbejdsmarked er baseret på perioden 1994 til og med 2014. Vederlagsniveauet for folketingsmedlemmer og

ministre er beregnet på baggrund af niveauet i 2. kvartal 2014 eksklusiv ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

Kommissionens anbefalinger er nærmere beskrevet i kapitel 5. Et mindretal bestående af

Jes Lunde har ikke kunnet tilslutte sig kommissionens anbefalinger til et højere vederlagsni-

veau. Mindretallet henviser til mindretalsudtalelsen i afsnit 2.6.

2.3.2. Nedsat vederlag ved varetagelse af andre vederlagte kommunale og regionale hverv

Borgmestre, regionsrådsformænd og folketingsmedlemmer kan i modsætning til ministre

varetage andre vederlagte hverv samtidig med varetagelsen af det politiske hverv. Folketin-

get udpeger kun i begrænset omfang medlemmer af Folketinget til andre hverv, mens der er

tradition for, at mange borgmestre og regionsrådsformænd varetager andre, herunder ve-

derlagte, hverv på foranledning af kommunerne og regionerne. Kommunerne og regionerne

offentliggør årligt i medfør af § 16 e i lov om kommunernes styrelse oplysninger om veder-

lag, der oppebæres for hverv, der varetages efter valg eller forslag fra henholdsvis kommu-

nerne og KL samt regionerne og Danske Regioner. En undersøgelse foretaget af Kommis-

sionen har vist, at en borgmester og en regionsrådsformand i gennemsnit oppebærer hen-

holdsvis 122.830 kr. og 473.184 kr. for varetagelsen af andre hverv.

Kommissionen finder, at vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd i sit udgangs-

punkt skal afspejle samtlige de opgaver, der naturligt falder inden for hvervet. Omvendt øn-

sker kommissionen ikke at begrænse borgmestrenes og regionsrådsformændenes adgang

til at påtage sig andre opgaver, der typisk ligger inden for den kommunale og regionale op-

gavevaretagelse. Kommissionen anbefaler derfor, at der indføres en ordning, hvorefter ve-

derlaget for hvervet som borgmester og regionsrådsformand nedsættes med summen af

vederlag for en række typer af hverv, som varetages af borgmestrene og regionsrådsfor-

mændene som følge af det politiske hverv.

Kommissionen foreslår nærmere en ordning med følgende elementer:

Vederlaget som borgmester og regionsrådsformand nedsættes med summen af ve-

derlag for hverv, som henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal offent-

liggøre oplysninger om i medfør af § 16 e i lov om kommunernes styrelse.

Vederlag for hverv, hvortil udgifterne afholdes af KL eller Danske Regioner, medfører

dog ikke nedsættelse af henholdsvis borgmester- og regionsrådsformandsvederla-

get.

Der foretages et eftersyn af oplysningspligten i § 16 e i lov om kommunernes styrelse

med henblik på at sikre, at oplysningspligten omfatter samtlige hverv, som udøves

som følge af det politiske hverv som borgmester og regionsrådsformand.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

Dette bidrager efter kommissionens opfattelse til et gennemsigtigt og åbent vederlagssy-

stem, hvor det er nemmere at skabe sig overblik over den samlede vederlæggelse.

Kommissionens anbefalinger er nærmere beskrevet i kapitel 5.

2.3.3. En holdbar regulering af vederlagene

Kommissionen anbefaler, at vederlagene til de politiske hverv fremover reguleres efter

samme ordning. I dag adskiller reguleringen af vederlaget til medlemmer af Folketinget sig

fra reguleringen af vederlaget til de øvrige politiske hverv. Kommissionen anbefaler videre,

at reguleringen kobles til lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked.

Kommissionen foreslår nærmere:

Vederlaget til borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre

reguleres årligt svarende til lønudviklingen på det kommunale, regionale og statslige

arbejdsmarked som opgjort af Danmarks Statistik.

Kommissionen vurderer, at der herved skabes grundlag for et robust vederlagssystem, der

samtidig varetager hensynet til en relevant indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige

hverv.

Kommissionens anbefaling er nærmere beskrevet i kapitel 6.

2.3.4. En ensartet eftervederlagsordning for en begrænset periode

Kommissionen anbefaler, at der fortsat ydes eftervederlag i en begrænset periode, når en

borgmester, en regionsrådsformand, et folketingsmedlem eller en minister fratræder det

politiske hverv. Kommissionen anbefaler som udgangspunkt, at der indføres en ensartet

ordning for alle politikere. På grund af de særlige forhold, der gælder i forbindelse med vare-

tagelsen af hvervet som minister, adskiller den foreslåede eftervederlagsordning for ministre

sig på enkelte områder fra eftervederlagsordningen for de øvrige hverv.

Kommissionen foreslår en eftervederlagsordning, der er baseret på et hensyn til gennem-

sigtighed og åbenhed. Kommissionen har endvidere lagt vægt på, at ordningens elementer i

et vist omfang kan spejles i gældende regler og praksis for opsigelsesvarsler, kontraktop-

hævelse m.v.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

Kommissionen foreslår nærmere en ordning med følgende elementer:

Borgmestre, regionsrådsformænd og folketingsmedlemmer kan højest modtage ef-

tervederlag svarende til et års vederlag. Ministre kan højest modtage eftervederlag

svarende til to års vederlag.

Der ydes som minimum eftervederlag svarende til seks måneders vederlag. Yderlige-

re ret til eftervederlag optjenes forholdsmæssigt ved varetagelse af det politiske

hverv inden for en fireårig periode.

Der ydes som det klare udgangspunkt ikke eftervederlag, hvis en politiker fratræder

frivilligt i løbet af en valgperiode.

Eftervederlag nedsættes med vederlag for et andet politisk fuldtidshverv.

Der sker ikke herudover modregning i eftervederlag af anden indkomst. For ministre

modregnes dog indtægter fra andre offentlige hverv i eftervederlag, der ydes efter et

år.

Kommissionen anbefaler, at modtagelse af eftervederlag gøres pligtmæssigt for alle de poli-

tiske hverv.

Kommissionen foreslår, at ordningen indføres for nyvalgte politikere. For folketingsmed-

lemmer og ministre, der allerede har optjent ret til eftervederlag efter de nuværende regler,

og som genvælges, foreslås en overgangsordning med valgfrihed mellem den nuværende

og den foreslåede ordning.

Kommissionen anbefaler endvidere, at der udarbejdes hjemmel til, at der kan tilbydes politi-

kere med en vis funktionstid et outplacementforløb ved fratræden af det politiske hverv.

Kommissionens anbefalinger er nærmere beskrevet i kapitel 7.

Et mindretal bestående af Jes Lunde har ikke kunnet tilslutte sig dele af kommissionens

anbefalinger vedrørende eftervederlag. Mindretallet foreslår således en ordning med føl-

gende ændringer i forhold til flertallets anbefaling:

Borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre kan højest mod-

tage eftervederlag svarende til to års vederlag.

Fuld modregning af anden indkomst i eftervederlagsperioden.

2.3.5. En rimelig bidragsdefineret arbejdsmarkedspension

Kommissionen anbefaler, at der sker en fuldstændig omlægning af politikernes pensions-

ordninger, således at der indføres en bidragsdefineret pensionsordning i stedet for ydelses-

defineret pensionsordning. Kommissionen anbefaler som udgangspunkt en ensartet ordning

for alle politikere. På grund af de særlige forhold, der gælder i forbindelse med varetagelsen

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

af hvervet som minister, foreslår kommissionen en højere pensionsbidragsprocent for mini-

stre end for de øvrige hverv.

Kommissionen foreslår nærmere en ordning med følgende elementer:

Pensionsbidragsprocent for borgmestre, regionsrådsformænd og folketingsmedlem-

mer på 17,42 pct., svarende til det uvægtede gennemsnit af pensionsbidraget for

akademikere i henholdsvis staten og kommunerne.

Pensionsbidragsprocent for ministre på 25 pct. i lighed med særlige stillingskategori-

er med typisk korte ansættelsesforhold og omtrent svarende til den vægtede bereg-

nede bidragsprocent af departementschefers tjenestemands- og arbejdsmarkeds-

pension.

Der optjenes alene pension af vederlaget for de politiske hverv.

Indholdet af pensionsdækningen følger pensionsbeskatningsloven.

Kommissionen foreslår, at ret til pension optjent efter de nuværende ordninger fastfryses og

kommer til udbetaling efter de nugældende regler.

Kommissionen anbefaler, at modtagelsen af pensionsbidragene gøres pligtmæssigt for alle

de politiske hverv.

Det er kommissionens vurdering, at en bidragsfinansieret pensionsordning i langt højere

grad afspejler den almindelige pensionsordning på det offentlige arbejdsmarked og dermed

også de grupper, som politikerne bør sammenlignes med i en nutidig sammenhæng.

Kommissionens anbefalinger er nærmere beskrevet i kapitel 8.

2.4. Økonomiske konsekvenser

2.4.1. Økonomiske konsekvenser for de politiske hverv

I nedenstående tabel angives de skønnede økonomiske konsekvenser af kommissionens

anbefalinger for de politiske hverv sammenholdt med den nuværende vederlæggelse. Be-

regningerne er baseret på en række forskelligartede forudsætninger m.v., som f.eks. den

valgte diskonteringsrente. Disse forudsætninger omtales i begrænset omfang nedenfor,

men er mere udførligt beskrevet i kapitel 9, hvortil der henvises. Beregningerne er foretaget

på baggrund af gennemsnitsbetragtninger for de politiske hverv, herunder f.eks. den gen-

nemsnitlige funktionstid, og tallene i tabellen vil derfor på forskellig vis kunne afvige noget

fra den faktiske vederlæggelse af den enkelte politiker. F.eks. er der i tabellen for alle borg-

mestre anvendt et gennemsnitligt vederlag for borgmestres øvrige hverv, uanset at borgme-

stre i de mindste kommuner på nuværende tidspunkt ikke varetager sådanne vederlagte

hverv.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

Tabel 2.1.

Økonomiske konsekvenser forbundet med ændringer i politikernes vederlæggelse

Nuværende ordning

Vederlag Tillæg

hverv

(1) (2)

1.471

137

Efter- Pension

veder-

(3)

lag

I alt

Forslag til ny ordning

Vederlag Tillæg Efter- Pension

og veder-

hverv lag

1.800

(1.894)

1.595

(1.679)

1.391

(1.464)

870

695

791

868

971

1.087

1.218

1.087

416

(459)

323

(361)

230

(263)

102

112

125

140

157

140

450

(474)

399

(420)

348

(366)

151

121

138

151

169

189

212

189

I alt

Difference

Ekskl.

pension

Inkl.

pension

Tusinde kr. pr. år

Statsministeren

(Folketingets formand)

Nr. 2 i statsrådsrække-

følgen,

udenrigsministeren,

finansministeren

Øvrige ministre

Folketingsmedlem

Borgmester 0 til

12.500 indbyggere

Borgmester - 12.501 til

25.000 indbyggere

Borgmester - 25.001 til

40.000 indbyggere

Borgmester - 40.001 til

80.000 indbyggere

Borgmester - 80.000

indbyggere og derover

Overborgmester -

København

Regionsrådsformænd

415

674

2.697

2.666

(2.827)

2.317

(2.460)

1.969

(2.094)

1.106

949

1.074

1.175

1.309

1.460

1.631

1.640

193

(331)

160

(283)

(146)

121

148

170

200

233

271

-31

(130)

-115

(28)

-287

(-162)

-26

-18

-12

-3

111

-120

1.294

137

327

674

2.432

1.177

625

532

606

665

744

833

934

833

137

123

473

268

114

674

204

268

304

333

372

2.256

1.080

976

1.092

1.187

1.313

1.410

1.520

1.760

224

Anm.:

Alle opgørelser af vederlæggelsen er i april 2015 niveau og ekskl. ferierelaterede ydelser. Det anbefalede veder-

lagsniveau til ministre og folketingsmedlemmer er beregnet på baggrund af udtræk fra forhandlingsdatabasen 2. kvar-

tal 2014.

Folketingets formand indgår i tabellen sammen med statsministeren, hvilket indikerer, at Folketingets formand i ud-

gangspunktet har samme vederlags- eftervederlags- og pensionsvilkår som statsministeren. Folketingets formand har

dog typisk en længere sammenhængende funktionstid end statsministeren, hvorfor eftervederlags- og pensionsværdi-

erne ikke er retvisende for Folketingets formand. I parentes fremgår ministrenes vederlæggelse eksklusiv den midlerti-

dige 5 pct. nedsættelse, som er forlænget til og med 2019, jf. lov nr. 743 af 1. juni 2015 om ændring af lov om vederlag

og pension m.v. for ministre.

1) Folketingsmedlemmers og ministres skattefrie omkostningstillæg er for Vederlagskommissionen blevet opgjort til en

bruttoværdi på 137.000 kr.

2) Værdien af borgmestres og regionsrådsformænds vederlagte hverv er opgjort som årlig optjening på baggrund af den

gennemsnitlige

årlige indkomst fra disse hverv.

3) Værdien af politikernes pensionsordninger er aktuarmæssigt opgjort til en ’ækvivalent årlig præmie’ på baggrund af en

diskonteringsrente på 2,58 pct. For ministre antages i den nuværende ordning samtidig optjening af folketingspension.

Beregningerne af de økonomiske konsekvenser for ministre er baseret på det nuværende

vederlagsniveau, hvori er indregnet den midlertidige nedsættelse af vederlaget med 5 pct.,

der blev indført i 2010 og gælder til og med 2019. Tilsvarende beregninger baseret på ve-

derlagsniveauet uden nedsættelsen er angivet i tabellen i parentes. Det er i tabellen lagt til

grund, at ministrene samtidigt er medlem af Folketinget, hvilket beregningsmæssigt fører til

en højere værdifastsættelse af den nuværende pensionsordning, idet pensionen for folke-

tingshvervet er medregnet heri.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

For borgmestre og regionsrådsformænd er værdien af vederlag, der på nuværende tids-

punkt oppebæres for varetagelse af øvrige hverv opgjort som et samlet gennemsnit for

henholdsvis alle borgmestre og regionsrådsformænd. I beregningerne af kommissionens

forslag er imidlertid alene værdien af de hverv, der ikke fører til nedsættelse af vederlaget

for det politiske hverv, medtaget. Det vil sige hverv, hvor det er KL og Danske Regioner, der

afholder udgifterne til vederlaget. Differensen mellem de to opgørelser illustrerer således

værdien af den nedsættelse, der efter kommissionens forslag, vil skulle ske i vederlaget for

det politiske hverv alt andet lige.

Værdien af eftervederlagsordningerne er for alle de politiske hverv i udgangspunktet opgjort

som den værdi, som ét års varetagelse af hvervet genererer i gennemsnit. Denne form for

værdifastsættelse varierer derfor afhængig af politikernes faktiske funktionstid, idet en funk-

tionstid, som overstiger den nødvendige funktionstid for optjening af ret til eftervederlag i

den maksimale eftervederlagsperiode, vil medføre en lavere værdifastsættelse i tabellen, da

det maksimale eftervederlag, der kan ydes vil blive fordelt over flere optjeningsår. Et folke-

tingsmedlem med en funktionstid på 12 år vil således ikke opnå ret til et større eftervederlag

end et folketingsmedlem med 4 års funktionstid, da retten til fuldt eftervederlag for folke-

tingsmedlemmer optjenes ved en funktionstid på 4 år. Den årligt optjente værdi vil imidlertid

være lavere for pågældende folketingsmedlem, i det værdien af det fulde eftervederlag vil

blive fordelt over 12 år, og dermed fremstår lavere end for et folketingsmedlem med en

funktionstid på 4 år.

I tabellen er pensionerne opgjort som en sammenlignelig årlig præmie på tværs af pensi-

onsordningerne.

Arbejdsmarkedspensionerne indgår i overensstemmelse med Kommissionens forslag som

17,42 pct. af det årligt optjente vederlag, dog 25 pct. for ministre. Værdien udtrykker således

den årlige præmie, som fremadrettet vil blive indbetalt til en arbejdsmarkedspensionsord-

ning.

De nuværende tjenestemandspensionsordninger er opgjort aktuarmæssigt som en ækviva-

lent årlig præmie. Det vil sige, at værdien illustrerer det pensionsbidrag, som de nuværende

politikere skulle have indbetalt til en arbejdsmarkedspensionsordning, under en række for-

udsætninger om politikernes funktionstid, alder ved påbegyndt optjening, forventninger til

det fremadrettede renteniveau m.v., for at opnå rettigheder svarende til politikernes nuvæ-

rende tjenestemandspensionsordninger.

Det bemærkes, at der er forbundet en vis usikkerhed med opgørelsen af den gennemsnitli-

ge årlige optjening af pensionsrettigheder, og dermed den samlede difference inkl. pension.

Navnlig de samfundsmæssige forudsætninger, herunder antagelser om det fremadrettede

renteniveau, har stor betydning for opgørelsen af værdien af de nuværende pensionsord-

ninger. De samfundsmæssige forudsætninger i 2014 tilsiger en diskonteringsrente på 1,24

pct. Det fremtidige renteniveau kan imidlertid kun forudsiges med betydelig usikkerhed, og

kommissionen har derfor valgt, at værdien af de nuværende pensionsordninger i tabellen

opgøres på baggrund af et gennemsnit af diskonteringsrenter for perioden 1994-2014, hvil-

ket leder til en rente på 2,58 pct. Der henvises i den forbindelse til tilsvarende beregninger i

kapitel 9 baseret på en diskonteringsrente på 1,24 pct.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

2.4.2. Samlede økonomiske konsekvenser

Ligesom de økonomiske konsekvenser kan opgøres særskilt for de politiske hverv, kan der

også opgøres et udtryk for de økonomiske konsekvenser af kommissionens anbefalinger for

den samlede gruppe af fuldtidspolitikere. I nedenstående tabel fremgår de samlede økono-

miske konsekvenser, når der tages højde for antallet af politikere, som bestrider de forskel-

lige hverv.

Tabel 2.2.

Summeret værdi af politikerhverv i den nuværende og den anbefalede ordning (

kr./år

)

Nuværende ordning

Alle politikere (1)

395 mio. kr.

Forslag til ny ordning

394 mio. kr.

-1

Difference

-0,2 pct.

Anm.:

Alle opgørelser af vederlæggelse er i april 2015 niveau.

1) I beregningen forudsættes 19 ministre, 179 folketingsmedlemmer, 119 borgmestre og rådmænd og 5 regionsrådsformænd

Beregningerne af de summerede økonomiske konsekvenser ved fuld indfasning af kommis-

sionens anbefalinger tager udgangspunkt i værdifastsættelsen af vederlæggelsen af de en-

kelte politiske hverv, som fremgår af tabel 2.1. Denne værdifastsættelse er herefter ganget

op med antallet af politikere, som bestrider de respektive hverv.

En opgørelse af de økonomiske konsekvenser forbundet med kommissionens anbefalinger,

som tager udgangspunkt i forventningerne til det fremtidige renteniveau fremgår af kapitel 9.

En gennemførelse af kommissionens anbefalinger indebærer som nærmere beskrevet i ka-

pitel 9 en forøgelse af andelen af den samlede vederlæggelse, der ydes som nutidsvederlag

under varetagelsen af det politiske hverv.

2.5. Ændringer i gældende lovgivning

En gennemførelse af Vederlagskommissionens anbefalinger forudsætter en ændring af den

gældende lovgivning. For borgmestre og regionsrådsformænd kan disse ændringer efter

kommissionens vurdering gennemføres administrativt ved en ændring af bekendtgørelser

om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af henholdsvis kommunale og regionale

hverv inden for den eksisterende bemyndigelse givet til social- og indenrigsministeren i lov

om kommunernes styrelse og regionsloven.

For folketingsmedlemmer forudsætter en gen-

nemførelse af kommissionens anbefalinger en ændring i de dele af folketingsvalgsloven,

Der henvises til afsnit 4.2.2. og 4.2.3. for så vidt angår det nærmere hjemmelsgrundlag for vederlæggelsen af henholdsvis borgmestre

og regionsrådsformænd.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

der ligger under Folketinget.

For ministre forudsætter en gennemførelse en ændring af lov

om vederlag og pension m.v. for ministre, der ligger under Finansministeriet.

2.6. Mindretalsudtalelse

Et mindretal (Jes Lunde) kan ikke tilslutte sig det indstillede niveau for vederlag og den ind-

stillede model for eftervederlag.

Mindretallet støtter de af kommissionens anbefalinger, der skaber enkelthed, gennemsigtig-

hed og hindrer dobbeltaflønning og andre oplagte uhensigtsmæssigheder. Mindretallet støt-

ter tilsvarende en ændring af pensionsvilkårene, så de kommer på linje med kendte forhold

på det almindelige arbejdsmarked.

Mindretallet finder imidlertid, at flertallet lægger op til stigninger i vederlæggelsen, som er

ude af proportion overfor en befolkning, hvor langt størstedelen har oplevet en lang årrække

med meget beskedne stigninger i indkomsten.

Politikere skal aflønnes fair men ikke fyrsteligt

Politikere er i sagens natur en hjørnesten i demokratiet. De udfører et helt afgørende vigtigt

og tit både særdeles tidskrævende og udskældt arbejde.

Men den primære løn er og skal være indflydelse - ikke gods og guld.

Man skal ikke gå ind i politik for at blive rig, men fordi man har noget på hjertet.

Der er i de vestlige demokratier en lang tradition for, at aflønningen af de politiske topposter

er beskeden. Verdens mest ansvarsfulde job, posten som USA’s præsident, aflønnes med

kun 2,7 mio. kr. årligt. Lønnen står helt åbenlyst ikke i noget rimeligt forhold til jobbets vig-

tighed.

Filosofien synes i den vestlige verden at være, at de politiske ledere skal lønnes godt, så de

kan leve økonomisk ubekymret, mens de varetager jobbet, men de skal ikke lønnes på et

niveau, der matcher en topkarriere og løsriver dem for markant fra levevilkårene for vælger-

ne.

Sagt på en anden måde: ingen skal afholdes fra at gå ind i politik, fordi de ikke har råd til det

– men det skal også gerne være færrest mulige, der går ind i politik, fordi de ser det som en

mulighed for at opnå en løn langt over, hvad de ellers kunne få.

Der henvises til afsnit 4.4.2. for så vidt angår det nærmere hjemmelsgrundlag for vederlæggelsen af folketingsmedlemmer.

Der henvises til afsnit 4.5.2. for så vidt angår det nærmere hjemmelsgrundlag for vederlæggelsen af ministre.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

Folketinget har i alle beslutninger i nyere tid om løn til fuldtidspolitikere holdt sig til denne

moderate linje.

Mindretallet finder al mulig grund til at fastholde den linje, der generelt er lagt i stor enighed i

Folketinget:

Ministre

For ministrenes vedkommende traf et enigt Folketing i 2010 beslutning om en midlertidig

nedsættelse af vederlaget med 5 pct. som en konsekvens af en økonomisk genopretnings-

pakke.

Initiativet kom fra den daværende VK-regering og blev genfremsat af SR-regeringen. Se-

nest har et enigt Folketing forlænget nedsættelsen med 5 pct. indtil udgangen af 2019.

Det er meget svært at se disse enige beslutninger fra Folketinget som et demokratisk funde-

ret grundlag for, at tiden er inde til en betydelig forhøjelse af ministervederlaget.

Mindretallet finder det på den baggrund forkert, at flertallet i kommissionen foreslår at forhø-

je ministervederlaget med op til 12 pct.

Folketingsmedlemmer

For folketingsmedlemmers vedkommende har vederlagsforholdene senest været drøftet i

Folketinget i 2012.

Her drøftede Folketinget eksplicit problematikken omkring efterslæb og vedtog på den bag-

grund en ny reguleringsordning – men ikke nogen historisk betinget efterregulering.

Det forekommer derfor ude af takt med Folketinget, når kommissionens flertal her 3 år se-

nere lægger op til en stigning i folketingsmedlemmernes vederlag på hele 14 pct.

Den høje procent er opnået ved, at flertallet ønsker en efterregulering ved at bygge på ud-

viklingen i lønniveauet for højtplacerede chefer - i modsætning til den oprindelige indplace-

ring nu incl. tillæg og variable ydelser - mens en procentvis udvikling på niveau med udvik-

lingen for den gennemsnitlige offentligt ansatte for samme periode havde givet et markant

lavere resultat. Se figur 4.28. i afsnit 4.7.

For landspolitikernes vedkommende er de angivne stigninger i flertallets anbefaling netto

efter, at bortfald af et skattefrit tillæg er fuldt kompenseret.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

Borgmestre

For borgmestrenes vedkommende har den seneste kommunalreform pr. 1. januar 2007

med samling af 270 kommuner til 98 betydet øget ansvar og flere arbejdsopgaver til borg-

mestrene.

Temaet blev bragt op som et ønske om højere honorering fra både borgmestre og KL.

Folketinget besluttede imidlertid ikke nogen forhøjelse - fordi borgmestrenes øgede ansvar

og arbejdsbyrde i de nye større kommuner blev honoreret ved, at borgmestrenes automa-

tisk steg i løn, hvis deres kommune steg i indbyggertal.

Folketinget fandt dermed ingen anledning til at hæve niveauet for borgmestrenes vederlag

på de forskellige trin – opdelt efter kommunens indbyggertal.

Med respekt for dette politiske faktum, finder mindretallet det ude af trit med Folketingets

moderate linje, at flertallet i kommissionen – ved at beregne efterslæb tilbage fra 13 år før

kommunalreformen - ønsker at anbefale stigninger i borgmestrenes vederlag på 30 pct.

Mindretallet støtter den foreslåede modregning for poster, hvor borgmestre opnår ekstraho-

norar efter udpegning af byrådet. Denne modregning forventes erfaringsbaseret at ”ramme”

cirka to tredjedele af borgmestrene i en eller anden grad. Men selv for de, der oplever mod-

regning, er det tydeligt, at der for gennemsnitsborgmesteren er lagt op til endog meget be-

tragtelige stigninger.

Mindretallet støtter en forhøjelse af vederlaget til borgmestre, der vitterligt er gledet bagud i

lønniveau også i forhold til gennemsnittet af almindelige lønmodtagere på det kommunale

område. Folketinget må afgøre, hvilken lønstigning, der samlet set vurderes passende.

Regionsrådsformænd bør ved vedtagelsen af et nyt niveau uændret indplaceres som borg-

mestre i kommuner med over 80.000 indbyggere – et princip, det giver god mening at fast-

holde.

Folketinget må tage selvstændigt stilling

Det er Folketinget, der i sidste ende bærer ansvaret for de niveauer, der fastlægges – og

det er kun Folketinget, der kan foretage den endelige afvejning af, hvad der er ret og rime-

ligt.

Mindretallet opfordrer derfor Folketinget til at tage selvstændigt stilling til de fremtidige ni-

veauer for vederlag – idet kommissionens flertal har valgt at fremlægge anbefalinger, der

næppe kan ventes at opnå bredt flertal.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

Pension

I forhold til de meget store stigninger i vederlag argumenterer flertallet i kommissionen for,

at de kan gennemføres, fordi den samlede løsning på sigt er udgiftsneutral. Dette argument

hviler imidlertid på, at der gives fuld kompensation for forringelser i pensionsordninger.

Mindretallet vil i den sammenhæng gerne minde om, at såvel folkepensionsalder som efter-

lønsalder, igennem de senere år er blevet hævet – uden kompensation til de berørte. Der

har ligget gode samfundsøkonomiske begrundelser og højere forventet levealder bag – men

det giver til gengæld en naturlig forventning om, at politikerne er parat til at tage ”deres egen

medicin”, uden at det udløser ”ret” til kompensation.

En normalisering af politikeres pensionsforhold til at ligne andre samfundsgruppers, er der-

med blot logisk og nødvendigt for den fortsatte legitimitet.

Hvis Folketinget ikke ønsker at gennemføre den fulde omlægning af pensionerne, som

kommissionen anbefaler, anbefaler mindretallet, at Folketinget ændrer pensionsalderen for

politikere til at følge den samme alder, som er gældende i befolkningen for opnåelse af fol-

kepension.

Derimod er der på feltet eftervederlag en særlig situation, hvor politikere i kraft af deres helt

specielle ”opsigelsesvilkår” bør have en særlig løsning.

Eftervederlag

Det er et selvstændigt vigtigt mål i et demokrati, at mange tør kandidere til politiske poster

uden frygt for, om de risikerer at miste muligheden for at vende tilbage til et normalt arbejds-

liv.

Det er derfor vigtigt, at der findes et eftervederlag – og efter mindretallets opfattelse bør det

udformes som (gradvist optjent) vederlag i op til 2 år for alle fuldtidspolitikere, der i forbin-

delse med et valg eller på anden måde ufrivilligt forlader politik.

Mindretallet finder til gengæld, at eftervederlaget skal udformes som et sikkerhedsnet, der

kun træder i kraft, hvor det er nødvendigt.

Det vil sige, at der foreslås en modregning for anden indkomst – akkurat som det er gæl-

dende for den øvrige befolkning i forbindelse med de skatteyderfinansierede arbejdsløs-

hedsdagpenge og sygedagpenge.

Flertallets model, hvor tidligere fuldtidspolitikere har krav på at få udbetalt en ekstra årsløn

uden modregning, selvom de går direkte over i et velbetalt job, kan i modsætning til sikker-

hedsnettet bedst karakteriseres som et særdeles generøst fratrædelsesbeløb.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16

Det forekommer svært at argumentere for, hvorfor skatteyderne skal betale dette også i si-

tuationer, hvor modtagerne absolut ikke har brug for det. Der findes heldigvis mange gode

eksempler på, at politikere hurtigt eller med det samme har fået gode jobs. Det er dem sær-

deles vel undt. Men så har de til gengæld heller ikke brug for noget sikkerhedsnet og der-

med heller ikke nogen efterbetaling fra skatteyderne.

Mindretallet opfordrer på den baggrund Folketinget til også på dette område at lægge flertal-

lets anbefaling til side og i stedet at vedtage en eftervederlagsordning, der har karakter af et

godt og fair sikkerhedsnet og ikke en kompensation, der er uden saglig begrundelse.

Afslutning

Mindretallet vil gerne endnu en gang understrege sin store respekt for de mange politikere,

der lægger et kolossalt arbejde og engagement i samfundets tjeneste.

Langt de fleste er drevet af deres overbevisning og idealer.

Hvilket stemmer fint overens med, at den primære løn ikke er gods og guld – men indflydel-

se på udviklingen af vores samfund til gavn og glæde for flest muligt.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Vederlagskommissionen sammenfatning af 18/1-16