Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 13
Offentligt
Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 33 96 35 56
Weidekampsgade 6
Postboks 1600
0900 København C
Telefon 36 10 20 30
Telefax 36 10 20 40
www.deloitte.dk
Notat
g
Dialog med Puljestyring, Ministeriet for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold
ISOBRO har gennem ISOBRO’s medlemsorganisationer, der har modtaget tilskud fra Tips- og lotto-
puljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer for 2014 (LOTFRI), indsamlet en række
erfaringer om arbejdet med vilkårene for ansøgning, herunder kravene til dokumentation af ansøg-
ningsgrundlag.
Erfaringerne er indsamlet på møde den 23. februar 2015 med deltagelse af en række af ISOBRO’s
medlemsorganisationer. Mødet havde til formål at gennemgå den foreliggende vejledning samt ind-
hente deltagernes erfaring hermed, således at der kan forberedes en henvendelse til Puljestyring, Mini-
steriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold om ISOBROs anbefalinger til fremtidig
budgettering og den afledte kontrol af de indkomne budgetter og regnskaber.
Til brug for møde med kontorchef Henrik Thorning, Puljestyring den 20. marts 2015 har vi efter aftale
udarbejdet et kort notat om de væsentligste erfaringer fra medlemsorganisationerne. De væsentligste
erfaringer er:
- Kravene til dokumentation af ansøgningsgrundlaget er øget væsentligt set i forhold til tidligere år
- Det af Puljestyring udarbejdede skema til dokumentationen er svært at arbejde med
- Der er usikkerhed om, hvorledes Puljestyring vil stille krav til tilskudsmodtagers redegørelse for
anvendelse af tilskuddet i det reviderede årsregnskab
Der er generelt behov for mere vejledning til medlemsorganisationerne om vilkår for ansøgning og
dokumentation for anvendelsen af de tildelte tilskud.
Vi har nedenfor kort uddybet erfaringerne og beskrevet forslag, som kan drøftes med Puljestyring på
mødet.
Øgede krav
De øgede krav til dokumentation af ansøgningsgrundlaget har efter det oplyste baggrund i de nye bud-
getregler. Procedurerne og dokumentationskrav er skærpet, således at der ikke udbetales tilskud før
Puljestyring har godkendt budget med specifikation af tilskudsberettigede udgifter. Der er af med-
Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Henvendelse af 12/10-15 fra ISOBRO, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation om at de ønsker foretræde for udvalget vedrørende LOFTFRI Puljen
1555676_0002.png
Deloitte
2
lemsorganisationer oplevet uens krav til udfyldelse af skemaet og uens detaljeringsniveau. For enkelte
er der stillet krav om meget detaljerede udgiftsbudgetter og for andre er mere aggregerede udgiftsbud-
getter (som f.eks. alene med oplysning om lønposter) accepteret.
Det vækker undren, at
- der ved udbetaling af tilskuddene ultimo tilskudsåret/primo efterfølgende år skal oplyses om meget
detaljerede udgiftsbudgetter, når udgifterne faktisk stort set er afholdt på tidspunktet for udbetaling
af tilskuddet, og at
- udgifter ifølge budgetskemaet skal stemme med det udbetalte tilskud
Forslag:
I lyset af at tilskuddet er et generelt driftstilskud foreslåes, at det til Puljestyring fremsendte budget
skal indeholde oplysninger på aggregeret niveau om enten udgiftsarter i hovedposter vedrørende
(f.eks. lønninger, administrationsudgifter m.m.) eller udgifter pr. formål i hovedposter (f.eks. oplys-
ning, rådgivning m.m.) alt sammen naturligvis indenfor det vedtægtsmæssige formål og under forud-
sætning af, at den i budgettet anvendte arts- eller formålsopdeling anvendes ved tilskudsmodtagers
regnskabsaflæggelse.
Kravet om at udgifter ifølge budgetskemaet skal stemme med det udbetalte tilskud frafaldes.
Skema
Puljestyring anvendes et budgetskema, som vi kender det fra (konkrete) projekttilskud. Det vækker
undren, at der anvendes et projektbudgetskema, når tilskuddet er et generelt driftstilskud.
Forslag:
Der udarbejdes et nyt budgetskema, så tilskudsmodtagerne kan leve op til dokumentationskravene.
Redegørelse for anvendelse af tilskuddet
Der er generelt usikkerhed om, hvorledes tilskudsmodtagerne kan leve op til kravene fra Puljestyring
om redegørelse for anvendelse af de modtagne tilskud.
Forslag
I tilskudsmodtagers regnskab gives følgende oplysninger i ledelsens regnskabserklæring
Organisationen har etableret retningslinjer og procedurer, der sikrer, at de dispositioner, der vedrø-
rer modtagne tips- og lottomidler, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre
forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der er endvidere etableret retningslinjer
og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de modtagne
tips- og lottomidler.
I tilskudsmodtagers regnskab gives følgende oplysninger i revisors erklæring:
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Henvendelse af 12/10-15 fra ISOBRO, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation om at de ønsker foretræde for udvalget vedrørende LOFTFRI Puljen
Deloitte
3
Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der under-
støtter, at de dispositioner, der vedrører modtagne tips- og lottomidler, er i overensstemmelse med
meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
I tilskudsmodtagers regnskab gives følgende oplysninger i en note (der således er omfattet af revision):
- det modtagne beløb oplyses
- det oplyses, at
Tilskuddet, der er anvendt i tilskudsperioden, er anvendt i overensstemmelse med
foreningens formål,
hvormed Puljestyring får en bekræftelse på tilskudsanvendelsen
- en kort redegørelse (uden angivelse af beløb) for anvendelsen af tilskuddet.
København, den 16. marts 2015
Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Christian Dalmose Pedersen
tatsautoriseret revisorGetEnvPathname