SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 129
Offentligt

Opfølgning på styrkelse af børns rettigheder (2012)

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ............................................................................................................... 2

2. Ordningens formål og lovgrundlag ..................................................................... 2

3. Status - Børnerådet ............................................................................................... 3

3.1. Opgaver med styrkelsen i 2012 ..................................................................... 4

3.2. Formålsopfyldelse......................................................................................... 4

3.3. Status på aktiviteter ...................................................................................... 5

4. Status - Ombudsmandens Børnekontor ............................................................. 7

4.1. Opgaver med styrkelsen i 2012 ..................................................................... 8

4.2. Formålsopfyldelse......................................................................................... 8

4.3. Status på aktiviteter ...................................................................................... 9

5. Status - Børns Vilkår ........................................................................................... 12

5.1. Opgaver med styrkelsen i 2012 ................................................................... 12

5.2. Formålsopfyldelse....................................................................................... 13

5.3. Status på aktiviteter .................................................................................... 13

6. Samarbejdet mellem de tre parter ...................................................................... 17

7. Erfaringer og fremadrettet fokus ....................................................................... 18

7.1. Erfaringer ................................................................................................... 18

7.2. Fremtidige aktiviteter for de tre parter ........................................................ 19

8. Undersøgelse af børn og unges oplevelser ...................................................... 21

8.1. Børns og unges oplevelser af kontakt med Børnerådets

børneinddragelsesinitiativer ............................................................................... 21

8.2. Børns og unges oplevelser af kontakt med Ombudsmandens Børnekontor ... 22

8.3. Børns og unges oplevelser af kontakt med Børns Vilkårs BørneTelefon ........ 23

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

1. Indledning

Danmark blev senest eksamineret i FN’s Børnekonvention (FN’s Konvention om

Barnets Rettigheder) i 2011. FN’s Børnekomité anbefalede dengang, at Danmark

sikrede en stærk fortalerfunktion for FN’s Børnekonvention samt en åben uafhængig

instans, som kunne monitorere implementeringen af børns rettigheder og behandle

individuelle klager fra børn. På den baggrund besluttede aftaleparterne bag hen-

holdsvis satspuljeaftalen og finanslovsaftalen for 2012:

at styrke Børnerådets fortalerfunktion

at oprette et specialiseret børnekontor hos Folketingets Ombudsmand

at styrke børns adgangen til rådgivning og vejledning hos Børns Vilkårs Bør-

neTelefon

Formålet med den samlede styrkelse af de tre instanser var at fremme og beskytte

børns rettigheder i samfundet. Af forarbejderne til det tilknyttede lovforslag, lov nr.

598 af 18. juni 2012 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed) fremgår det, at der skal foretages

en opfølgning på ordningen.

Der er med dette notat tale om en dialogbaseret opfølgning, der giver en status på

de tre parters aktiviteter siden oprettelsen af ordningen i 2012. Notatet er således

udarbejdet på baggrund af de oplysninger om status på de tre parters aktiviteter i

perioden mellem januar 2012 og september 2014 som de tre parter har udarbejdet

og indsendt til Social- og Indenrigsministeriet.

Indledningsvist redegøres således kort for ordningens formål og lovgrundlag. Deref-

ter følger statusredegørelserne indsendt af de tre parter - Børnerådet, Ombudsma-

nens Børnekontor og Børns Vilkår. Derefter følger de tre parters redegørelse for

samarbejdet imellem dem, deres erfaringer med ordningen hidtil, samt en redegørel-

se for deres fremadrettede aktiviteter.

Afslutningsvist følger en sammenfatning af resultaterne af en undersøgelse af børns

oplevelser af kontakt med de tre parter i ordningen udført af Als Research i foråret

2015. Undersøgelsen består af en kvalitativ undersøgelse af børns oplevelser af

kontakt med henholdsvis Børnerådets børneinddragelsesinitiativer og Ombudsman-

dens Børnekontor samt en mindre survey blandt brugere af Børns Vilkårs BørneTe-

lefon. Undersøgelsen i dens fulde længde er vedlagt som bilag.

Som et led i denne opfølgning er der foretaget en skriftlig høring om status på ord-

ningen blandt aktørerne på området for børns rettigheder. Høringssvarene er vedlagt

i deres fulde længde som bilag.

2. Ordningens formål og lovgrundlag

Med oprettelsen af et særligt Børnekontor hos Folketingets Ombudsmand, styrkel-

sen af Børnerådet og Børns Vilkårs BørneTelefon ønskede man at fremme børns

rettigheder og retsstilling i Danmark.

Den samlede styrkelse havde til formål at fremme og beskytte børns rettigheder i

henhold til FN’s Børnekonvention. Opfølgningen på anbefalingerne fra FN’s Børne-

komité hvilede således på en deling af opgaverne blandt de tre parter - Børnerådet,

Ombudsmandens Børnekontor og Børns Vilkår.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

Med ordningen ønskede man:

1) At sikre børn en stemme i forhold til myndigheders beslutninger om børns

forhold

2) At sikre børn bedre muligheder for at få individuelle klager behandlet af en

åben og uafhængig instans

3) At sikre børn adgang til åben og anonym rådgivning via én indgang

Desuden blev der med oprettelsen af ordningen truffet politisk beslutning om at styr-

ke børns muligheder for at få viden om deres rettigheder, samt styrke vejledningen til

børn og unge i forhold til, hvordan de kan klage og få hjælp. Dette skulle ske via en

udbygning af Børnerådets hjemmeside (Børneportalen), der bl.a. skulle henvise til

BørneTelefonen, Folketingets Ombudsmand og andre relevante organisationer på

området.

Med satspuljeaftalen for 2012 blev der afsat 5,0 mio. kr. årligt til oprettelsen af et

børnekontor hos Folketingets Ombudsmand og 2,0 mio. kr. årligt til styrkelse af Bør-

nerådet. Samtidig blev der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2012 afsat 5,0 mio.

kr. årligt til styrkelse af Børns Vilkårs BørneTelefon og til oprettelsen af hjemmesiden

”Børneportalen” i regi af Børnerådet.

Formålet med ordningen og de tre parters respektive opgaver blev fastlagt med lov

nr. 598 af 18. juni 2012 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed) samt loven om ændring af om-

budsmandsloven, lov nr. 568 af 18. juni 2012 (Fastsættelse af embedsperiode for

Folketingets Ombudsmand og oprettelse af et børnekontor hos Folketingets Om-

budsmand).

Af forarbejderne til loven om Børnerådets fortalervirksomhed fremgår det, at de tre

parter i ordningen skal sikre koordinering af indsatsen, herunder sikre en hensigts-

mæssig henvisningspraksis mellem de tre parter, så børn vejledes bedst muligt.

Derudover fremgår det, at det skal sikres, at der er en hensigtsmæssig vidensdeling

imellem parterne med henblik på gensidig læring. I lovbemærkningerne til de to love

er det endvidere beskrevet, hvilke opgaver de tre parter hver for sig forventes at

varetage.

I afsnittene nedenfor følger statusredegørelser fra de tre parter i ordningen, herunder

en kort introduktion til de tre parters respektive opgaver ifølge lovgrundlaget.

3. Status - Børnerådet

Børnerådet er et uafhængigt og tværfagligt sammensat råd, der har til opgave at

vurdere og informere om børns vilkår i Danmark. Børnerådet skal bl.a. som led i sin

fortalervirksomhed påpege forhold i samfundsudviklingen, som kan have indvirkning

på børns rettigheder og udviklingsmuligheder set i lyset af bestemmelserne og inten-

tionerne i FN’s Børnekonvention. Børnerådet skal bl.a. rådgive Folketinget, regerin-

gen og centrale myndigheder i spørgsmål, der har betydning for børns vilkår i sam-

fundet og kan eksempelvis påpege forhold i lovgivningen, hvor børns rettigheder

ikke tilgodeses. Børnerådet skal også formidle information om børns forhold og tale

deres sag i den offentlige debat, samt gøre børns stemme tydelig i debatten. Børne-

rådet kan også tage generelle temaer op til behandling og kan på den baggrund

anmode offentlige myndigheder om at beskrive deres politiske beslutninger og ad-

ministrative praksis. Børnerådet kan ikke tage konkrete klagesager op til behandling.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

3.1. Opgaver med styrkelsen i 2012

Børnerådet fik i forbindelse med styrkelsen af børns rettigheder i 2012 til opgave at

tydeliggøre sit virke som fortaler for børns rettigheder. Formålet var at fremme børns

rettigheder ved at give børn en klar stemme i den offentlige debat samt overfor Fol-

keting, regering og centrale myndigheder. Rådet skal derfor som led i sin fortaler-

virksomhed informere og rådgive regeringen og Folketinget om børns forhold i sam-

fundet samt arbejde på at sikre børns rettigheder. Derudover blev det tydeliggjort, at

rådet har til opgave at påpege forhold i lovgivningen og administrativ praksis, hvor

børns vilkår og rettigheder ikke tilgodeses tilstrækkeligt i forhold til FN’s Børnekon-

vention.

Det blev derudover tydeliggjort, at rådet skal inddrage børns synspunkter i sit arbej-

de, og at rådet som led i sin fortalervirksomhed kan anmode institutioner, hvor børn

opholder sig, om at aflægge besøg. Dette skal understøtte Børnerådets funktion som

officielt talerør for børn med henblik på at fremme deres rettigheder.

Konkret skal Børnerådet jævnfør lovbemærkningerne bl.a.:

rådgive regering og Folketing om børns forhold i samfundet samt arbejde på

at sikre børns rettigheder

påpege forhold i lovgivningen og administrativ praksis, hvor børns vilkår og

rettigheder ikke tilgodeses tilstrækkeligt i forhold til FN’s Børnekonvention

vurdere og informere om udviklingen i børns opvækstvilkår

samarbejde med myndigheder, institutioner og organisationer om forbedring

af børns vilkår

inddrage børns synspunkter i sit arbejde og anmode institutioner, hvor børn

opholder sig, om at aflægge besøg

Som beskrevet indledningsvist blev der med oprettelsen af ordningen desuden truf-

fet politisk beslutning om, at Børnerådets hjemmeside skulle udbygges specifikt i

forhold til børns rettigheder og med vejledning om, hvordan børn kan klage og få

hjælp i det offentlige system. Samtidig skulle hjemmesiden henvise til BørneTelefo-

nen, Folketingets Ombudsmand og andre relevante organisationer på området.

3.2. Formålsopfyldelse

Idet styrkelsen af Børnerådet havde til formål at styrke en del af Børnerådets allere-

de eksisterende aktiviteter, gennemførte Børnerådet også en række af deres aktivi-

teter før styrkelsen af rådet i 2012. Børnerådet oplyser, at det er deres vurdering, at

ordningen fra 2012 har ført til en styrkelse af Børnerådets direkte rådgivning af rege-

ring og Folketing, da Børnerådet i perioden i højere grad end tidligere har bidraget til

det lovforberedende arbejde og i højere grad mødes med udvalg og ministre, der er

relevante for Børnerådets virkefelt.

Børnerådet oplyser, at rådet løbende har kontakt med børn og unge og hyppigt gør

brug af sin besøgsret på institutioner, som eksempelvis i forbindelse med rådets

temaundersøgelse om børn og unge i psykiatrien jævnfør beskrivelsen i rådets sta-

tus nedenfor. Kontakten til børn og unge som en del af rådets vidensindsamling an-

vendes aktivt i Børnerådets fortalervirksomhed, både for børn og unges vilkår gene-

relt og vedrørende specifikke grupper af børn og unge. Børnerådet videreformidler

således viden om børn og unges vilkår og anbefalinger til forbedringer i rapporter,

analysenotater, ved direkte møder, i høringssvar, pressearbejde og ved oplæg.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

Børnerådet har en række børnepaneler, der dækker almene emner og giver et gene-

relt indblik i børn og unges opvækstvilkår. I perioden for afrapporteringen har Børne-

rådet undersøgt emner som digitale medier, opfattelse af egen krop, kærlighed, for-

ældrenes tid til nærvær og forventninger til skolestart m.v. Børnene og de unge er

repræsentativt udvalgt og giver derfor et indblik i børn og unges generelle forhold i

Danmark. Ved oprettelsen af det nye Børne- og Ungepanel i 2013 udvidede man

med specialskoler, således at børn og unge med funktionsnedsættelser indgår i

panelundersøgelserne. I Børnerådets andre typer af undersøgelser (temaundersø-

gelser, ekspertgrupper og workshops) fokuseres der på en konkret gruppe af børn

og unge - oftest udsatte børn og unge.

Børnerådet oplyser, at Børnerådet ved at afgive høringssvar rådgiver regering og

Folketing i det konkrete lovarbejde. Derudover mødes Børnerådets ekspertgrupper

med ministre, relevante udvalg i Folketinget og andre ad hoc udvalg for at videregive

deres anbefalinger.

Børnerådet indsamler viden og information om børn og unge ved at foretage panel-

undersøgelser, etablere ekspertgrupper, afholde workshops med børn og unge og

ved at foretage interviewundersøgelser, og Børnerådet kommer derigennem i kon-

takt med en stor gruppe børn og unge. Børnerådet formidler deres viden og anbefa-

linger gennem rapporter, analysenotater, høringssvar, ved direkte møder med rele-

vante ministre og udvalg, i pressearbejdet og ved oplæg for praktikere og andre

fagfolk. Rådet deltager endvidere i følgegrupper, styregrupper og faglige netværk på

området.

Børnerådet har modtaget en bevilling fra VELUX FONDEN på 11,4 mio. kr. fordelt

over årene 2013 - 2017, der fortrinsvis skal anvendes til en øget inddragelsesindsats

i forhold til grupper af udsatte børn.

Som et led i Børnerådets vidensindsamling i forhold til både panelerne og de forskel-

lige typer af undersøgelser, har Børnerådet i perioden 1. juli 2012 til 1. september

2014 besøgt en række institutioner, hvor børn og unge opholder sig. Det drejer sig

om daginstitutioner i Minibørnepanelet; skoler inklusive specialskoler i Børne- og

Ungepanelet; fritidsklubber i socialt udsatte boligområder; psykiatriske afdelinger for

børn og unge på hospitalerne; og unge på sikrede institutioner. Børnerådet oplyser

således, at det er en integreret del af Børnerådets arbejde at inddrage børns egne

synspunkter og erfaringer i sit arbejde. Besøgene på institutioner og den direkte

kontakt med børn og unge gør Børnerådet i stand til at udøve fortalervirksomhed

baseret på konkret viden om børns og unges vilkår. Børnerådet udfører dog, jævnfør

lovgrundlaget, ikke egentlige kontroltilsyn.

I nedenstående afsnit uddybes Børnerådets konkrete aktiviteter i perioden for afrap-

porteringen fra 1. juli 2012 til 1. september 2014.

3.3. Status på aktiviteter

3.3.1. Lancering af Børneportalen

Børnerådet lancerede i maj 2013 ”Børneportalen.dk”. ”Børneportalen” er Børnerå-

dets udmøntning af aftalen om, at der som led i oprettelsen af ordningen med de tre

parter skulle ske en styrkelse af børns adgang til vejledning om, hvordan de kan

klage og få hjælp, og at Børnerådet dermed skulle udbygge sin hjemmeside i forhold

til børns rettigheder.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

Børneportalen giver konkret viden til børn, unge og forældre samt fagpersoner om

rettigheder og information om rådgivningstilbud og klagemuligheder for derved at

styrke børns rettigheder. ”Børneportalen.dk” er udarbejdet som en ”vejviser” til den

række af rådgivningstilbud der findes til målgruppen og oplyser derudover om børns

rettigheder. Hjemmesiden er temaopdelt i temaerne: rettigheder, anbragt, afhængig,

skilsmisse, seksualitet, vold og overgreb, psykisk sårbar, skole og arbejde, venner

og kærester, etnisk, sorg og sygdom, handicap, privatliv og dit liv online, og henviser

bl.a. videre til Ombudsmandens Børnekontor, Ankestyrelsen og Børns Vilkårs Bør-

neTelefon.

Hjemmesidens primære målgruppe er de 10-15 årige, og hjemmesidens layout er

således målrettet denne aldersgruppe. Samtidig har Børnerådet øget deres fokus på

videomateriale, så læsesvage børn og unge og den yngste del af målgruppen også

rammes. Børnerådet har oplyst, at al information i fremtiden vil findes som videoma-

teriale. Til hjemmesidens sekundære målgruppe, voksne, er der derudover udfærdi-

get en guide der beskriver, hvordan voksne bedre bliver opmærksomme på udsatte

børn, og kommer med en række råd til voksne og fagfolk. Guiden er udarbejdet i

samarbejde med Danmarks Lærerforening, BUPL, Skole & Forældre, De Offentlige

Tandlæger, Danske Skoleelever, Børnehaveklasseforeningen og Skolelederforenin-

gen.

3.3.2. Ekspertgrupper, enkeltstående møder og workshops

Børnerådet oplyser, at de i perioden har haft en række ekspertgrupper, enkeltståen-

de møder samt workshops med deltagelse af børn og unge. Børnerådet har bl.a.

gennemført en række workshops og et ungemøde for børn og unge i alderen 10-18

år, der bor i et socialt udsat boligområde. 33 børn og unge deltog i undersøgelsen.

I alt har Børnerådet gennem denne type aktiviteter i perioden talt indgående med i

alt 61 børn og unge i aldersgruppen 10-19 år. Børn og unge til denne type af aktivite-

ter er udvalgt på baggrund af deres personlige erfaring med de konkrete problemstil-

linger, som Børnerådet har valgt at undersøge. De forskellige typer af aktiviteter er

uddybet nedenfor:

Ekspertgrupper

Ekspertgruppe af børn og unge i psykiatrien (vinter/forår 2013)

Gruppen bestod af 6 unge i alderen 14-17 år. Ekspertgruppen mundede ud i en te-

maundersøgelse om børn og unge i psykiatrien.

Ekspertgruppe af børn og unge i plejefamilie (forår 2014)

Gruppen bestod af 10 børn og unge anbragt i plejefamilie, som udarbejdede en ræk-

ke anbefalinger til forbedring af vilkårene og rettigheder for børn i plejefamilie. Grup-

pen deltog afslutningsvist i et møde i Magtanvendelsesudvalget, hvor gruppen for-

midlede deres anbefalinger til udvalget.

Ekspertgruppe af børn og unge, som har vidnet i retssag vedrørende et seksuelt

overgreb (efterår 2013-2014).

Gruppen bestod af 6 piger i alderen 13-19 år, som har været udsat for et seksuelt

overgreb og efterfølgende har vidnet i retten. Gruppen mødtes afslutningsvist med

Strafferetsplejeudvalget ang. børn som vidne i retten og brug af videoafhøring af

børn over 12 år.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

Som bidrag til arbejdet i Magtanvendelsesudvalget (foråret 2014) har Børnerådet

desuden gennemført interviews med i alt 8 drenge mellem 15-18 år på en sikret

institution.

Temaundersøgelse om børn og unge i psykiatrien

Børnerådet har i 2013 gennemført en temaundersøgelse af børn og unge i psykiatri-

en. Børnerådet har besøgt en række psykiatriske afdelinger på hospitalerne og mødt

et stort antal børn og unge. Børnene og de unge meldte sig selv til at deltage i un-

dersøgelsen og i alt 51 børn i aldersgruppen 8 og 19 år deltog. Børnene og de unge

kom fra 13 forskellige afdelinger fordelt på 6 hospitaler i 5 regioner. Børnene blev

interviewet enkeltvis eller i grupper. En udvalgt gruppe af børnene og de unge blev

desuden samlet i en særlig ambassadørgruppe, der har været med til at udarbejde

anbefalinger til forbedringer. Temaundersøgelsen er formidlet som en rapport med

anbefalinger om forbedring af børns vilkår og rettigheder i psykiatrien.

3.3.3. Paneler med børn og unge

Børnerådet har nedsat børne- og ungepaneler, som munder ud i en række årlige

analyser. Temaerne har bl.a. været børns oplevelser og liv på de sociale medier,

børn og seksualitet, trivsel og læring i skolen, herunder også i forhold til skolerefor-

men, anbragte børns rettigheder, stressede forældre og børns forhold i psykiatrien.

Børnene og de unges deltagelse er frivillig, og deltagerne er udvalgt tilfældigt for at

sikre repræsentativitet.

Børne- og ungepanelet

I Børne- og ungepanelet er der ca. 2500 børn på 5.-7. klassetrin, der sidder i panelet

for en 3-årig periode. I panelet gennemfører Børnerådet årligt 2-3 kvantitative ano-

nyme spørgeskemaundersøgelser. I forbindelse med undersøgelserne mødes Bør-

nerådet desuden med omkring 40-80 børn inden spørgeskemaundersøgelserne, og

gennemfører efterfølgende kvalitative interviews med op mod 80 børn og unge. Som

understøttelse af spørgeskemaundersøgelserne har Børnerådet samlet set kvalitati-

ve data fra omkring 160 børn ved hver undersøgelse. På årsbasis er der tale om

kvalitative data fra ca. 400 børn. Under Børne- og ungepanelet har Børnerådet des-

uden et Specialpanel, hvor mellem 10-20 børn fra specialskoler årligt interviewes.

Panelet blev oprettet i efteråret 2013. Undersøgelsernes resultater formidles gen-

nem rapporter og analysenotaterne ”Børneindblik”, der udgives løbende.

Minibørnepanelet

I Minibørnepanelet laves der årligt 1-2 undersøgelser med ca. 1000 børn i alderen 4-

6 år. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelserne gennemføres desuden kvalita-

tive interviews med mellem 40 og 60 børn, og der indgår således kvalitative data fra

50-100 børn. Undersøgelsens resultater formidles som rapporter.

4. Status - Ombudsmandens Børnekontor

Folketingets Ombudsmand vælges af Folketinget (lovbekendtgørelse nr. 349 af 22.

marts 2013 om Folketingets Ombudsmand). Ombudsmanden skal bedømme, om

myndigheder eller personer, der er omfattet af ombudsmandens virksomhed, hand-

ler i strid med gældende ret eller på anden måde gør sig skyldige i fejl eller forsøm-

melser ved udøvelsen af deres opgaver.

Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndigheders afgørelser og

deres behandling af borgere. Herudover kan ombudsmanden tage sager op på eget

initiativ og iværksætte generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

sager. Folketingets Ombudsmand kan også inspicere institutioner, der hører under

ombudsmandens virksomhed. Ombudsmanden kan ikke behandle klager over for-

hold, der kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed, før denne myndighed

har truffet afgørelse. Desuden kan ombudsmanden ikke træffe bindende afgørelser,

men alene fremsætte kritik, afgive henstillinger og i øvrigt fremsætte sin opfattelse af

en sag.

Ombudsmanden afgør selv, hvilke sager og hvilke spørgsmål i sagerne, som han vil

undersøge. Det giver ombudsmanden mulighed for at prioritere sager af generel

eller principiel karakter, det vil sige, hvor vigtige rettigheder kan være tilsidesat, eller

hvor der er principielle spørgsmål at afklare.

4.1. Opgaver med styrkelsen i 2012

Det fremgår af lovbemærkningerne til ændring af ombudsmandsloven (lov nr. 568 af

18. juni 2012), at Børnekontoret hos Folketingets Ombudsmand skal være med til at

sikre og overvåge implementeringen af børns rettigheder efter FN’s Børnekonventi-

on, herunder rettigheder, der er fastsat i dansk lovgivning m.v. med henblik på opfyl-

delse af Danmarks forpligtelser efter konventionen. Dette skal ske ved behandling af

individuelle klager vedrørende børns forhold, ved at gennemføre egen drift-

undersøgelser, ved at foretage inspektioner af institutioner m.v., hvor børn opholder

sig, og ved en pligt til at gøre Folketing og regering og eventuelt kommunalbestyrel-

ser og regionsråd opmærksom på eventuelle problemer i forbindelse med lovgivnin-

gens forenelighed med internationale forpligtelser til at sikre børns rettigheder.

Børns rettigheder skal ligeledes styrkes ved at sikre en lettere tilgængelighed for

børn og unge til ombudsmanden, så de får adgang til at få behandlet individuelle

klager af en åben og uafhængig instans.

De centrale funktioner for Ombudsmandens Børnekontor er således:



At behandle klager, der vedrører børn. Både klager fra børn og voksne.

At aflægge tilsynsbesøg på institutioner, hvor børn opholder sig.

At tage sager op af egen drift, samt gennemføre generelle undersøgelser.

Eksempelvis efter avisomtale.

At medvirke til at overvåge implementeringen af børns rettigheder i henhold

til FN’s konvention om Barnets Rettigheder i lovgivningen og i myndigheders

praksis.

4.2. Formålsopfyldelse

Det er ombudsmandens vurdering, at Børnekontoret har levet op til det formål, som

er beskrevet i lovgrundlaget.

Ombudsmanden oplyser således, at Børnekontoret har behandlet en lang række

sager i perioden, der alle vedrører væsentlige retlige spørgsmål angående børns

rettigheder. Sigtet med disse sager har bl.a. været ikke kun at hjælpe de børn og

unge, som de enkelte sager har angået, men i videst mulig omfang også at hjælpe

andre børn i tilsvarende situationer. Det er bl.a. sket ved at fokusere på de mere

principielle aspekter i sagerne og ved en bred formidling af ombudsmandens udta-

lelser.

Ombudsmanden har behandlet klager fra børn og voksne, foretaget tilsynsbesøg på

offentlige og private institutioner mv., herunder i plejefamilier, og har taget en række

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

sager op af egen drift. Ombudsmanden oplyser, at ombudsmanden i den forbindelse

sikrer børnekonventionens opfyldelse.

I nedenstående afsnit uddybes Ombudsmandens Børnekontors aktiviteter i afrappor-

teringsperioden 1. november 2012 til 1. september 2014.

4.3. Status på aktiviteter

Ombudsmandens aktiviteter i perioden har afdækket en række forskellige temaer i

forhold til børn og unges rettigheder. Adskillige af sagerne har givet ombudsmanden

anledning til alvorlig kritik. I flere sager er der afdækket problemstillinger, der har

givet ombudsmanden anledning til at orientere Folketingets Socialudvalg, Folketin-

gets Retsudvalg samt relevante ministerier og kommunalbestyrelser.

Ombudsmanden oplyser, at der i perioden er offentliggjort 17 nyheder fra Ombuds-

mandens Børnekontor, der giver et billede af kontorets største sager. Disse kan

tilgås via ombudsmandens hjemmeside, herunder følgende eksempler:



Ombudsmandsbesøg resulterer i udvalg om magtanvendelse over for børn

og unge

Ombudsmand alvorligt bekymret for Guldborgsund Kommunes spareplan for

anbragte børn

Slut med kommunes anbringelse af børn og unge på hotel



4.3.1. Information om børnekontoret

Udover Børnekontorets hovedaktiviteter, som er uddybet nedenfor, har Børnekonto-

ret bl.a. holdt oplæg i faglige fora og fortalt om kontorets virksomhed, holdt møder

med organisationer og aktører på børneområdet og deltaget i konferencer og i inter-

nationalt initierede interviewundersøgelser.

4.3.2. Tilsynsbesøg

Ombudsmandens Børnekontor har i perioden foretaget i alt 19 tilsynsbesøg på både

offentlige og private institutioner, som varetager opgaver umiddelbart i forhold til

børn og unge. Børnekontorets tilsynsbesøg har hovedsageligt fundet sted på institu-

tioner, opholdssteder og plejefamilier for socialt udsatte børn og unge. Børnekonto-

ret har i perioden foretaget ét tilsynsbesøg på et asylcenter.

Idet udgangspunktet for Børnekontorets besøg er at holde øje med, at børn og un-

ges rettigheder respekteres, er der ved besøgene særligt fokus på eventuelle magt-

anvendelser eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om reglerne herfor

bliver overholdt. Ved besøgene har Børnekontoret derudover fokus på børnenes og

de unges indbyrdes relationer, relationerne til de voksne og relationerne de voksne

indbyrdes. Endvidere er der ved besøgene fokus på uddannelse og på sundheds-

mæssige forhold.

Ombudsmanden oplyser, at der ved tilsynsbesøgene lægges stor vægt på at tale

direkte med børn og unge. Der er således talt med børn og unge ved alle tilsynsbe-

søg. Børnekontoret lægger desuden vægt på også at få mulighed for at tale med

pårørende til børn og unge, der opholder sig på institutionen, hvilket normalt også

lykkes. Endvidere taler Børnekontoret med institutionens ledelse og normalt også

med de ansatte.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

De afviklede tilsynsbesøg har ført til, at Ombudsmanden er blevet opmærksom på

sager, der har rejst spørgsmål om væsentlige krænkelser af børns rettigheder. Se

følgende nyheder:



En kommunes helt utilstrækkelige reaktion på modtagelsen af en lang række

underretninger vedrørende to socialt meget udsatte børn førte til alvorlig kri-

tik fra ombudsmanden

Lange ophold på overbelagt akutinstitution



Endvidere har tilsynsbesøgene givet anledning til at rejse en række sager om interne

skoler på institutioner og opholdssteder. Disse sager var på afrapporteringstidspunk-

tet endnu ikke afsluttede.

4.3.3. Sager taget op af egen drift

Ombudsmanden har ifølge lovgrundlaget kompetence til at udvælge og undersøge

sager, selvom ombudsmanden ikke har modtaget en konkret klage. Denne type

undersøgelse betegnes som sager, ombudsmanden kan ”tage op af egen drift”.

Ombudsmanden oplyser, at Børnekontoret i perioden har taget i alt 35 sager op ”af

egen drift”. Dette er sket på baggrund af henvendelser, som ombudsmanden har

modtaget fra borgere, på baggrund af medieomtale eller på baggrund af forhold,

som Børnekontoret er blevet opmærksom på gennem tilsynsbesøg, som beskrevet i

afsnittet ovenfor. Ombudsmanden har taget en enkelt sag op på baggrund af en

anonym henvendelse fra en ansat (whistleblower).

27 af de 35 sager var afsluttet i perioden for dataindsamlingen. 5 af de afsluttede

egen-drift sager førte til kritik eller en henstilling fra ombudsmanden.

Af rejste egen-drift-sager kan nævnes den såkaldte Guldborgsund-sag og en sag om

bolig til en familie med et handicappet barn, men også eksempelvis sager om privat-

skolebørns rettigheder og adoptivbørns rettigheder. Se således:



Ombudsmanden ser på adoptivbørns rettigheder

→

Ombudsmanden til-

freds med mere klar retsstilling for adoptivbørn

Ombudsmanden ser på privatskolebørns rettigheder

→

Privatskolebørn har

ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning

Fejlagtig vejledning afholdt familie med handicappet barn fra at søge kom-

munen om hjælp til at finde en handicapegnet bolig



4.3.4. Klagesager

Alle klager til Ombudsmandens Børnekontor handler om børn. Langt størstedelen

kommer fra voksne. I perioden har Børnekontoret modtaget 1.019 klager fra voksne

og i alt 83 klager direkte fra børn og unge.

I perioden har kontoret afsluttet 1.059 af de i alt 1.102 klagesager. Klagerne drejer

sig f.eks. om ændring af opholdssted eller klager over, at et barn ikke har fået et

relevant (special)skoletilbud.

Ombudsmanden afrapporterer, at Børnekontoret i perioden har oversendt 288 kla-

gesager til andre organisationer eller myndigheder. I alt har kontoret i perioden fore-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

taget en juridisk undersøgelse i 61 klagesager (”realitetsbehandlet”), hvoraf 4 har

ført til, at den involverede myndighed fik kritik.

Klagesager modtaget direkte fra børn og unge selv

Ombudsmanden oplyser, at henvendelserne fra børn og unge erfaringsmæssigt

typisk drejer sig om akutte, og ofte meget konkrete problemer i situationer, hvor

myndighederne endnu ikke har afsluttet deres behandling af sagen. Derfor består

hjælpen til børnene og de unge ofte i vejledning samt konkret og konstruktiv bistand.

I de sager, hvor børn og unge selv har henvendt sig, vil Børnekontoret f.eks. hjælpe

barnet med at tage kontakt til relevante myndigheder, herunder ved at videreformidle

og retligt kvalificere barnets synspunkter, ønsker og klager.

Børnekontoret kan desuden være med til at sikre, at myndighederne forholder sig til

barnets synspunkter ved at bede om at få en kopi af myndighedernes svar – og

dermed holde øje med svaret til barnet, og om nødvendigt følge op på sagen efter-

følgende.

Hvis der gives skriftligt svar i form af et brev, afsluttes brevet normalt med en be-

mærkning om, at barnet/den unge er velkommen til at ringe til sagsbehandleren i

Ombudsmandens Børnekontor.

Af de 83 sager, der er oprettet i afrapporteringsperioden på grundlag af klager direk-

te fra børn og unge, har Børnekontoret videreformidlet godt halvdelen af henvendel-

serne – 39 sager, til andre myndigheder eller instanser. Det skyldes, at sagerne efter

lovgivningen kunne behandles af den pågældende myndighed. I 27 tilfælde blev

henvendelsen sendt videre til den relevante kommune, i 6 tilfælde til Ankestyrelsen

eller et socialt nævn og i tre tilfælde til Statsforvaltningen. De tre resterende klager

blev videreformidlet til henholdsvis Socialtilsynet, en kommunal døgninstitution og et

ministerium.

I 5 af de klagesager, som Børnekontoret modtog direkte fra børn og unge, har Om-

budsmandens Børnekontor gennemført en juridisk undersøgelse (”realitetsbehand-

let”) af sagen.

De 5 sager drejede sig om:

En handicappet pige, der ønskede at flytte til en anden kommune

Besøgstiderne på en sikret institution

Manglende svar fra socialministeren på breve sendt til ministeren

Indholdet af et svar fra undervisningsministeren

Lang sagsbehandlingstid i en kommune

Den sidste sag gav anledning til, at ombudsmanden udtalte kritik.

Ombudsmanden afrapporterer, at det i 11 tilfælde efter gennemgang af henvendel-

serne blev besluttet ikke at undersøge sagen. Børnene og de unge fik i alle sagerne

et svar på, hvad ombudsmanden havde foretaget sig, og hvorfor. I en række af disse

sager, var begrundelsen, at ombudsmanden ikke kunne hjælpe barnet eller den

unge til et bedre resultat. Eksempelvis ønskede en pige at komme hjem til sin mor at

bo. Ved Børnekontorets telefoniske henvendelse oplyste kommunen, at pigen sna-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

rest ville blive hjemgivet. Ombudsmanden kunne således ikke hjælpe pigen yderlige-

re. Sagen blev derfor afsluttet.

Børnekontoret modtager kun ganske få klager fra børn og unge, der falder helt uden

for ombudsmandens kompetence. I perioden for afrapporteringen har Ombudsman-

dens Børnekontor alene afsluttet fire af sådanne sager. Tre af henvendelserne dre-

jede sig om klager over private, som Børnekontoret ikke har kompetence overfor. I

den ene af disse sager, hvor den unge klagede over sine forældre, henviste kontoret

den unge til Børns Vilkårs BørneTelefon.

4.3.5. Tilgængelighed til Ombudsmandens Børnekontor

Ombudsmanden oplyser, at børnekontoret er åben for telefoniske henvendelser fra

9-16 mandag til torsdag og 9–15 om fredagen og for personlig henvendelse alle

dage 10–14. Alle kan møde op uden forudgående aftale i institutionens åbningstid

og uden væsentlig ventetid få en samtale med en medarbejder.

Børnekontoret er særlig fleksibelt overfor børn og unge. Da børn og unge primært

kommunikerer via digitale platforme, har børnekontoret etableret en hjemmeside,

som er specielt rettet mod børn og unge. På denne hjemmeside ligger et klageske-

ma og derudover er der en chatfunktion, som er åben to eftermiddage om ugen kl.

15-17. Af hensyn til børnenes og de unges skolegang er det for børn og unge muligt,

efter forudgående aftale, at få en samtale med en medarbejder også uden for institu-

tionens normale åbningstid.

Børn og unge retter typisk henvendelse til Ombudsmandens Børnekontor ved at

udfylde et klageskema (fra Børnekontorets hjemmeside), ved at sende en e-mail

eller ved at ringe. Som udgangspunkt besvarer Børnekontoret børnenes og de un-

ges henvendelser med et brev sendt med almindelig post. Ønsker børnene og de

unge ikke at få sendt et brev til deres adresse, bliver de telefonisk orienteret om,

hvad Børnekontoret gør i anledning af deres henvendelse.

5. Status - Børns Vilkår

Via BørneTelefonen har Børns Vilkår siden 1987 tilbudt anonym og åben rådgivning

til børn og unge. I 2009 fik Børns Vilkår endvidere tildelt det fælleseuropæiske gratis-

telefonnummer 116 111, som EU har oprettet til nationale børnerådgivninger i alle

EU’s medlemslande. Børn og unge kan derfor ringe gratis og anonymt til BørneTele-

fonen, da opkaldet ikke kan identificeres på telefonregningen.

BørneTelefonen.dk havde i 2014 i alt 406.599 unikke besøgende. Antallet af unikke

besøgende i 2014 svarer til, at 47 procent af alle børn og unge i aldersgruppen 10-

19 år har besøgt BørneTelefonen.dk. I 2014 var der i alt 36.000 samtaler med børn

og unge på BørneTelefonen. BørneTelefonen er åben alle dage fra kl. 11.00 til 23.00

hele året. På BørneTelefonen.dk er desuden en brevkasse, hvor der i 2014 indtil

videre var besvaret mere end 6000 anonyme henvendelser, der også ligger tilgæn-

gelige på hjemmesiden.

5.1. Opgaver med styrkelsen i 2012

Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 11 pligt til at sikre åben og anonym

rådgivning til børn og unge. Der er ingen aldersgrænse for retten til rådgivning. Som

myndighed har kommunalbestyrelsen pligt til at oplyse barnet eller den unge om

rettigheder og klagemuligheder. Børns Vilkårs BørneTelefon supplerer kommuner-

nes arbejde, men erstatter ikke den kommunale forpligtigelse.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

Med styrkelsen af BørneTelefonen ønskede man at sikre én fælles indgang til ano-

nym rådgivning og vejledning for børn og unge i Danmark. Det fremgår derfor af

lovbemærkninger til lov nr. 598 af 18. juni 2012 om ændring af lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed), at børn

og unge, udover rådgivning, kan søge om vejledning, herunder vejledning om regler,

og hvilke myndigheder de evt. kan klage til (kommunen, Folketingets Ombudsmand,

Statsforvaltningen, Ankestyrelsen mv.) eller få rådgivning om anden frivillig rådgiv-

ningen for specifikke målgrupper.

5.2. Formålsopfyldelse

Børns Vilkår oplyser, at de lægger stor vægt på, at BørneTelefonen er den ”ene

indgang” til rådgivning og vejledning, som det fremgår af forarbejderne til lovgivnin-

gen var formålet med styrkelsen af Børns Vilkårs BørneTelefon.

Rådgiverne på henholdsvis Børne-og ForældreTelefonen bliver både i forbindelse

med oplæring, og ved den løbende opkvalificering, klædt på til at henvise et barn,

der henvender sig til det sted, der kan hjælpe barnet bedst muligt. I nogle tilfælde vil

det være uklart for rådgiveren, hvorvidt det af barnet skitserede problem er egnet til

fx at blive sendt videre til Ombudsmandens Børnekontor. Børns Vilkår oplyser, at i et

sådan tilfælde, vil rådgiveren typisk henvise barnet til at tage kontakt til Børns Vilkårs

Bisidderordning. En professionel bisidder vil herefter, med bistand fra Børns Vilkårs

sekretariat, vurdere barnets problem og hjælpe barnet med at rette henvendelse til

den relevante myndighed. Det er Børns Vilkårs oplevelse, at de med kombinationen

af anonym rådgivning – evt. efterfulgt at hjælp fra en professionel bisidder, på bedst

mulig måde sikrer barnets rettigheder.

Det er endvidere hensigten, at barnet med ovennævnte muligheder, ikke forgæves

retter henvendelse til fx Ombudsmandens Børnekontoret med en sag, der ligger

udenfor ombudsmandens prøvelsesgrundlag. Dette betyder ifølge Børns Vilkår imid-

lertid også, at rådgiverne i højere grad vil henvise et barn til Bisidderordningen med

henblik på videre vejledning om klagemuligheder, end direkte til Ombudsmandens

Børnekontor. Specialkonsulenterne i bisidderteamet er således garant for en hen-

sigtsmæssig henvisningspraksis mellem de tre organisationer jf. formålsbeskrivelsen

i lovgrundlaget. Børns Vilkår oplyser, at det derudover løbende drøftes på de tre

parters fælles møder, hvorvidt der er særlige typer af sager, der kræver en bestemt

henvisningspraksis eller om der er særlige temaer, som det fx pga. antallet af hen-

vendelser, vil være hensigtsmæssigt at have fokus på. Det er Børns Vilkårs opfattel-

se, at en hensigtsmæssig henvisningspraksis og relevant vidensdeling hermed sik-

res.

I nedenstående afsnit uddybes Børns Vilkårs aktiviteter i afrapporteringsperioden.

5.3. Status på aktiviteter

Børns vilkårs BørneTelefon har i perioden 1. januar 2012 til september 2014 haft i alt

71.015 henvendelser. Af disse henvendelser er 65.529 henvendelser fra børn og

unge. Børn og unge kan henvende sig anonymt både ved at ringe, chatte, sende en

sms eller ved at skrive til brevkassen på BørneTelefonens hjemmeside.

I tabellen nedenfor er det angivet, hvordan henvendelserne fordeler sig mellem Bør-

neTelefonens forskellige platforme.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

Antal henvendelser

- Primo januar 2012 til ultimo september 2014 -

Platform

BørneTelefonen

Chatten

SMS

Brevkassen

Børn i alt

ForældreTelefonen

Total

Antal

28.872

21.326

10.595

4.736

65.529

5.486

71.015

Andel

40,7 %

30,0 %

14,9 %

6,7 %

92,3 %

7,7 %

100,0 %

5.3.1 Temaer for henvendelserne

Børns Vilkår afrapporterer, at de tre mest hyppige temaer for henvendelser fra børn

og unge om rådgivning fra BørneTelefonen er ”kærlighed/forelskelse”, ”venska-

ber/uvenskaber” og ”drillerier”.

Som det fremgår af nedenstående tabel udgør de 10 mest udbredte problemstillinger

dog hver især kun få procentdele, hvilket tyder på, at temaerne for børnene og de

unges henvendelser dækker meget bredt. Blandt de mest udbredte problemstillinger

indgår således også vold og seksuelle krænkelser.

Top 10 problemstillinger: Børn i alt

- Primo januar 2012 til ultimo september 2014 -

Problemstilling

Antal Andel

Kærlighed/forelskelse

Venskaber/uvenskaber

Drillerier

Forældre-barn-relationen/opdragelse

Mobning

Trist/ked af det

Seksuel praksis

Seksuel krænkelse

Fysisk vold

Kroppens udvikling

8.029

5.443

4.207

3.693

3.458

2.914

2.748

2.073

1.974

1.804

12,3 %

8,3 %

6,4 %

5,6 %

5,3 %

4,4 %

4,2 %

3,2 %

3,0 %

2,8 %

For BørneTelefonens platform for forældre, ForældreTelefonen, handler størstedelen

af henvendelserne om problemstillinger relateret til samarbejde om børnene efter

skilsmisse (14,5 %) og samvær (13,7 %) efterfulgt af ”Forældre-barn-

relation/opdragelse (11,2 %). Fysisk vold, seksuel krænkelse, forældre med misbrug

og psykiske problemer, og ”forsømmelse/vanrøgt” indgår også på listen over 10

mest hyppige problemstillinger i ForældreTelefonens henvendelser.

5.3.2. Interne og eksterne henvisninger

Fra BørneTelefonens forskellige platforme henvises hyppigt til relevante rådgivnings-

funktioner – både dem som Børns Vilkår selv udbyder, ligesom der henvises til an-

dre rådgivningsfunktioner (21,9 % af henvisningerne) og den kommunale forvaltning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

(21,8 % af henvisningerne). Børns Vilkår oplyser, at der i den samlede periode har

været henvist til Børns Vilkårs eget bisidderkorps 2.983 gange. Derudover har rådgi-

verne henvist til læge 3.842 gange, til politiet 892 gange og 674 gang til PPR. Der-

udover er der i perioden 30 gange blevet henvist til Folketingets Ombudsmand.

Henvisningerne til Ombudsmanden uddybes nedenfor.

Af de i alt 65.529 henvendelser fra børn og unge i perioden er i alt 4.193 børn og

unge blevet henvist til yderligere rådgivning internt hos Børns Vilkår. Derudover er

8.512 børn og unge blevet henvist til yderligere rådgivning eksternt.

Af de i alt 5.486 henvendelser fra voksne er 1.221 henvist til intern rådgivning og

3.656 voksne er blevet henvist til yderligere rådgivning eksternt, oftest til den kom-

munale forvaltning (39 %) og Statsforvaltningen (28,5 %). I de to tabeller herunder

præsenteres tal for hhv. interne og eksterne henvisninger i rådgivningerne.

Interne henvisninger

- Primo januar 2012 til ultimo september 2014 -

Børn i

alt

ForældreTelefonen

2.395

588

Antal

Bisidder

57,1 %

48,2 %

Andel

1.257

440

Antal

Hjemmeside

30,0 %

36,0 %

Andel

541

193

Antal

Andet

12,9 %

15,8 %

Andel

4.193

1.221

Total

Note: Henvisninger til Sorgtelefonen i 2012 er talt med i 'Andet'

Eksterne henvisninger

- Primo januar 2012 til ultimo september 2014 -

Børn i ForældreTelefo-

Instans/person

alt

nen

Antal

3.531

311

Læge

Andel 41,5 %

8,5 %

Politi

PPR

Anden rådgiv-

ning

Kommunal-/

socialforvaltning

Statsforvaltning

Folketingets

ombudsmand

Total

Antal

Andel

Antal

Andel

Antal

Andel

Antal

Andel

Antal

Andel

Antal

Andel

734

8,6 %

347

4,1 %

1.860

21,9 %

1.857

21,8 %

177

2,1 %

0,1 %

8.512

158

4,3 %

327

9,0 %

366

10,0 %

1.426

39,0 %

1.041

28,5 %

0,7 %

3.653

Note: Der er ikke tal om Folketingets ombudsmand fra 2012.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

5.3.3. Henvisninger til Ombudsmandens Børnekontor

Der har i perioden 1. januar 2013 til 30. september 2014 været i alt 30 henvendelser

på BørneTelefonen, hvor der er blevet henvist videre til Folketingets Ombudsmand.

De 6 af henvendelserne har været på Børnemedier (BørneTelefonen, Chatten og

sms), mens de resterende 24 har været på ForældreTelefonen.

Henvendelserne fra børn, hvor Børns Vilkår har henvist til Ombudsmandens Børne-

kontor har bl.a. handlet om:



en 11-årig piges ønske om ikke at bo hos sin far i forbindelse med skilsmis-

en 17-årig dreng der ønsker at flytte hjemmefra pga. vold i hjemmet, men ik-

ke oplever, at kommunen handler

en 15-årig pige der ikke oplever, at kommunen reagerer på vold i hjemmet

en 17-årig pige der er blevet anbragt på eget værelse, men har brug for me-

re støtte, og som ikke oplever, at kommunen hjælper



5.3.4. Karakteristika for målgruppen

Børns Vilkår oplyser, at det i perioden for afrapporteringen i langt overvejende grad

har været piger, der har benyttet sig af BørneTelefonens forskellige platforme. Såle-

des er 80,2 % af henvendelserne fra piger, og 19,8 % fra drenge.

Aldersmæssigt fordeler henvendelserne fra børn og unge sig så langt den største

gruppe (45,3 %) er børn og unge i alderen 13-15 år. Derefter følger gruppen af 10-

12-årige der udgør (28,5 %) og endeligt af den ældste gruppe på 16-17 år, der udgør

13,9 % af det samlede antal henvendelser.

I perioden for afrapporteringen har Børns Vilkår registreret, at 2,5 % af det samlede

antal henvendelser er kommet fra børn og unge, der er anbragt i familieple-

je/netværkspleje, og 1,9 % af henvendelserne fra børn og unge, der er anbragt på

en døgninstitution eller et opholdssted. I alt 2853 anbragte børn og unge er samlet

set registreret som at have henvendt sig til BørneTelefonen.

Børns Vilkår oplyser, at der ikke findes data omkring brugernes etniske baggrund for

den samlede afrapporteringsperiode. For en kortere periode fra 1. juli til 31. august

2014, har Børns Vilkår imidlertid gennemført en brugerundersøgelse med fokus på

mangfoldighed i brugergruppen på BørneTelefonens sms- og chatfunktion. 3807

børn har deltaget i brugerundersøgelsen.

Undersøgelsen viste, at 4,3 % af brugerne på Chatten og SMS i perioden d. 1. juli til

d. 31. august 2014 har svaret, at de har ikke-vestlig baggrund. I samme periode og

undersøgelse har 18,6 % af børnene svaret, at de lider af fysisk eller psykisk funk-

tionsnedsættelse. De mest hyppige funktionsnedsættelser er depression, angst,

OCD (19 %) efterfulgt af ADD/ADHD (17 %) og fysisk funktionsnedsættelse (14 %).

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

Nedenstående tabel illustrerer fordelingen af fysiske og psykiske funktionsnedsæt-

telser:

Typer af funktionsnedsættelser

- Primo juli til august 2014 -

Antal

ADD/ADHD

Anden psykisk funkti-

onsnedsættelse

Autisme

Depression, angst,

OCD

Flere psykiske funkti-

onsnedsættelser

Fysisk og psykisk

funktionsnedsættelse

Fysisk funktionsned-

sættelse

Nedsat syn, hørelse

m.m.

Spiseforstyrrelse

Udefinerbar funkti-

onsnedsættelse

Total

107

Andel

17 %

19 %

14 %

10 %

100 %

I samme brugerundersøgelse oplyste de unge over 14 år ang. deres seksuelle orien-

tering at henholdsvis 70,2 % af drengene, og 71,8 % af pigerne, at de var tiltrukket af

det modsatte køn. 23,4 % af drengene og 20,7 % af pigerne beskrev deres seksuelle

orientering som ”blandet”.

I forhold til brugernes oplevelse af at kontakte BørneTelefonen har Børns Vilkår ind-

samlet data for brugernes oplevelse fra 1. januar til 31. december 2013. Brugerne

blev spurgt til, hvorvidt de havde fået det bedre efter at have kontaktet BørneTelefo-

nen. Undersøgelsen viste, at den gennemsnittelige score på en skala hvor 1 er det

laveste og 5 det højeste, var 3,7 for chat-funktionen og 3,9 for sms-funktionen, som

er de to tilbud der blev indsamlet data fra. 35,8 % af brugerne gav den maksimale

score på 5, mens 8,9 % gav scoren 1.

6. Samarbejdet mellem de tre parter

Ifølge lovgrundlaget, som gengivet indledningsvist, skal de tre parter sikre koordine-

ring af indsatsten, herunder en hensigtsmessing henvisningspraksis instanserne

imellem, så det sikres, at børn vejledes bedst muligt. Derudover skal parterne sikre,

at der sker en hensigtsmæssig vidensdeling mellem instanserne med henblik på at

sikre gensidig læring. I lovgrundlaget er der derfor lagt op til, at Folketingets Om-

budsmand i den forbindelse skulle tage initiativ til, at der blev aftalt en model for

organiseringen af samarbejdet.

Ombudsmanden oplyser, at Ombudsmandens Børnekontor på den baggrund har

taget initiativ til en møderække med deltagelse af de tre parter. De tre parter oplyser,

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

at de med det udgangspunkt har holdt en række møder med henblik på at understøt-

te samarbejdet og sikre en hensigtsmæssig vidensdeling og koordinering af indsat-

sen. Det er de tre parters opfattelse, at dette har understøttet deres samarbejde og

sikret koordineringen mellem dem jævnfør intentionerne i lovgrundlaget.

Der har i perioden for afrapporteringen været afholdt møder på institutionslederni-

veau og på dagligt ledelsesniveau mellem de tre parter henholdsvis to gange årligt

(nu en gang årligt) og kvartalsvist.

Deltagere i møderne på begge niveauer har foruden de tre parter, været Institut for

Menneskerettigheder og Ankestyrelsen. Bl.a. Børns Vilkår oplyser, at dette i deres

opfattelse har været meget hensigtsmæssigt og understøttet formålet med at sikre

børns rettigheder generelt, idet møderne har bidraget til mulighederne for løbende at

koordinere indsatsen og få kendskab til de andre aktørers fokusområder.

På møderne har den enkelte organisation orienteret de øvrige parter om de sager og

spørgsmål, som er blevet skønnet af fælles interesse. Et af møderne på dagligt le-

delsesniveau har været temabaseret, hvor temaet ”mobning” og samspillet mellem

de enkelte aktørers handlemuligheder på dette område blev drøftet.

Parterne vurderer, at regelmæssige møder fortsat er en god model for at sikre en

tæt dialog imellem dem.

7. Erfaringer og fremadrettet fokus

I dette afsnit beskrives de hidtidige erfaringer, som er opnået siden ordningen trådte

i kraft, justeringer der er foretaget undervejs samt de fremtidige prioriteringer og

fokusområder for de tre parter.

7.1. Erfaringer

Siden etableringen i 2012 er der gjort en række erfaringer med ordningen. På den

baggrund er der foretaget nogle ændringer og tilpasning af arbejdet, ligesom der

også fremadrettet vil foretages justeringer på baggrund af de hidtidige erfaringer.

Det har vist sig, at de største arbejdsopgaver for Ombudsmandens Børnekontor er

tilsynsbesøg, sager, der tages op af egen drift, og klager fra voksne om børnesager.

Det er også disse aktiviteter, der har givet grundlag for at afdække generelle, væ-

sentlige og principielle problemstillinger om børns rettigheder.

Klager fra børn og unge udgør en mindre del af børnekontorets arbejde. Disse sager

drejer sig typisk om helt konkret, akut hjælp. Når børn og unge klager, kommer de-

res klager i forreste række. Ombudsmanden oplyser således, at ingen børn eller

unge har klaget til ombudsmanden uden at få deres sag behandlet, og hvis om-

budsmanden ikke iværksætter en egentlig undersøgelse af en klage, prøver Børne-

kontoret – som tidligere omtalt - altid at hjælpe barnet på en anden måde. Det er i

den forbindelse ombudsmandens opfattelse, at Børnekontoret skal være åbent og

tilgængeligt for børn, men at det ikke som sådan kan være afgørende, om en sag

rejses på baggrund af klager fra børn, klager fra voksne, af egen drift eller i forbin-

delse med tilsynsbesøg. Det afgørende må være, at Børnekontoret rent faktisk hjæl-

per så mange børn som muligt.

Ombudsmanden fremhæver i den sammenhæng betydningen af Børns Vilkår (Bør-

neTelefonen) som den centrale ”systemindgang” for børn, men således at Børns

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

Vilkår bl.a. er meget opmærksom på at henvise relevante sager til Børnekontoret. På

den måde sikrer man efter ombudsmandens opfattelse både, at børn ikke skal holde

styr på for mange myndigheder og organisationer, og at de rigtige sager finder vej til

Børnekontoret. Ombudsmanden finder i den forbindelse, at Børns Vilkår og Børne-

kontoret med fordel løbende kan drøfte, hvilke typer sager der bør henvises til Bør-

nekontoret.

Ombudsmanden oplyser, at der i januar 2015 opstod en offentlig debat om Børne-

kontorets arbejde med klager modtaget direkte fra børn og unge. Debatten skyldtes

efter ombudsmandens opfattelse navnlig, at institutionens tidligere statistiksystem

kun opererede med hhv. ”realitetsbehandlede” og ”afviste” sager. Efter dette stati-

stiksystem blev kun 5 klager fra børn og unge i perioden registreret som ”realitets-

behandlede”, selvom børn og unge også modtog den størst mulige hjælp og det

relevante svar i de 78 ”afviste” klagesager fra børn og unge. Ifølge ombudsmanden,

er det således heller ikke korrekt, som det blev fremstillet i medierne på daværende

tidspunkt, at op mod 93 % af de børn og unge, der henvender sig, bliver afvist. Det

er derfor ombudsmandens opfattelse, at den debat om Ombudsmandens Børnekon-

tor, der fandt sted i medierne i januar 2015 angående ombudsmandens praksis over-

for børn og unge i høj grad skyldes misforståelser af og uhensigtsmæssigheder ved

dette statistiksystem. Ombudsmandens oplyser, at ombudsmanden den 1.januar

2015 overgik til et nyt og mere retvisende statistiksystem.

Børns Vilkår ønsker at gøre opmærksom på, at Børns Vilkår gerne så, at Ombuds-

mandens Børnekontor i højere grad gjorde Folketinget og relevante myndigheder

opmærksom på områder, hvor børn ikke har tilstrækkelig retslig beskyttelse, og hvor

Børnekontoret som følge heraf ikke har mulighed for at handle. Ifølge Børns Vilkår er

et eksempel på et sådant område skoleområdet, hvor børn er tillagt meget få egent-

lige rettigheder.

Børnerådet ønsker at gøre opmærksom på, at man med lov nr. 598 af 2012 om Bør-

nerådets fortalervirksomhed ønskede at styrke børns retsstilling og vilkår, bl.a. ved

at etablere ”en indgang” for rådgivning af børn i et samarbejde mellem de tre institu-

tioner. Det er Børnerådets indtryk, at realiseringen af dette ønske i sin helhed lader

vente på sig. Rådet hæfter sig bl.a. ved, at børns kendskab til deres rettigheder til-

syneladende ikke øges, men snarere i disse år mindskes, jf. Unicef Danmarks un-

dersøgelse fra april 2014 ”Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneske-

rettigheder og børnekonventionen”. Det er rådets håb, at en øget fælles indsats vil

kunne bringe en virkeliggørelse af målet nærmere i de kommende år.

Børnerådet og Børns Vilkår oplyser, at det er deres opfattelse at øget anvendelse af

tematisk emnebehandling på de fælles møder mellem parterne i ordningen vil have

en konstruktiv betydning for samarbejdet fremover, og at man derfor vil arbejde for at

anvende denne model på fremtidige møder.

Børnerådet og Børns Vilkår peger derudover på mulighederne for i fremtiden at ska-

be øget synlighed omkring ordningen som helhed, såvel som parternes respektive

roller heri, eksempelvis gennem øget dialog med organisationerne på området for

børns rettigheder.

7.2. Fremtidige aktiviteter for de tre parter

Børnerådet oplyser, at de forventer, at samarbejdet (de tre parter) nøje vil følge og

drøfte udviklingen i forbindelse med Danmarks ratificering af 3. tillægsprotokol til

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

Børnekonventionen. Derudover oplyser Børnerådet, at Børnerådets næste store

temaundersøgelse omhandler børns møde med Statsforvaltningen. Temaundersø-

gelsen indgår i Børnerådets arbejde med at styrke børn og unges møde med myn-

digheder og offentlige institutioner, og kommer med anbefalinger til, hvordan Stats-

forvaltningen kan tænke børneperspektivet ind i deres sagsbehandling. Herefter

planlægger Børnerådet at foretage undersøgelser blandt frihedsberøvede unge og

blandt mindreårige asylansøgere.

Ombudsmandens Børnekontor vil fremover via både tilsynsbesøg, egen-driftsager

og klagesager styrke sit fokus på generelle retlige problemstillinger om børn og un-

ges rettigheder. Børnekontoret vil fortsat have stor fokus på at hjælpe de børn og

unge, der kontakter Børnekontoret, bedst muligt. Temaet for kontorets tilsynsbesøg i

2015 er handicapinstitutioner. Ombudsmanden påtænker, at temaet for Børnekonto-

rets tilsynsbesøg i 2016 bliver børn i psykiatrien.

Ombudsmandsinstitutionen planlægger at designe et såkaldt myndighedsmodul for

alle landets myndigheder på sin hjemmeside for derigennem i højere grad at kunne

rådgive myndigheder om god forvaltning. Arbejdet skal ses som et forsøg

på at undgå, at fejl opstår, og ikke kun pege på allerede begåede fejl. Børnekonto-

rets budskaber vil i høj grad også kunne sendes ud via denne nye kanal til landets

myndigheder.

Ombudsmandens Børnekontor vil også tage initiativ til at styrke det allerede velfun-

gerende samarbejde med de to samarbejdspartnere i børneombuddet. For

Børnekontoret vil det være et opmærksomhedspunkt løbende at drøfte visitation

og henvisning til Børnekontoret fra BørneTelefon (og Bisidderkorpset), som

fortsat – efter ombudsmandens opfattelse – bør være den fælles indgang for rådgiv-

ning af børn og unge.

Børns Vilkår har oplyst, at de har forlænget deres samarbejde med Trygfonden, og i

de kommende år vil have fokus på følgende indsatser og tiltag:

I forhold til BørneTelefonen vil Børns Vilkår bl.a. arbejde endnu mere systematisk

med registreringsdata. Det skal bl.a. resultere i en række holdningskampagner som

bliver suppleret med tematiserede årsrapporter. De tematiserede årsrapporter skal

fremhæve nogle aktuelle temaer i børnenes henvendelsesmønster og skal belyse et

eller flere særlige temaer, hvor fx politikere og fagpersoner bør være opmærksomme

på børnenes udvikling og deres rettigheder i samfundet. Derudover vil Børns Vilkår

have mere fokus på at være aktiv i børnenes miljøer, eksempelvis med en bus der

tager ud til skolerne med oplæg om børns rettigheder.

Børns Vilkår vil derudover arbejde systematisk med at få flere børn og unge igen-

nem til BørneTelefonen. På nogle tidspunkter af dagen og ugen kan det være svært

pga. mange henvendelser. Det skal ske ved at øge antallet af frivillige, ligesom

Børns Vilkår vil arbejde med ”faste brugere” af BørneTelefonen, som står for en

uforholdsmæssig stor mængde af henvendelserne, så andre børn kan komme igen-

nem. Børns Vilkår oplyser, at BørneTelefonen har brugere, der ringer indtil flere

gange dagligt igennem længere perioder, nogle i årevis. Dette er et kendt fænomen,

også på udenlandske rådgivningslinjer. Litteraturstudier, feltstudier, samt erfaringer

fra BørneTelefonen viser, at det oftest drejer sig om ensomme unge, der er i et be-

handlingsforløb for sociale og psykiske problemer. Samtalerne med dem handler

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

ofte om at få omsorg og hjælp til at regulere deres følelser, og hjælp til at forstå og

tackle problemer i sociale relationer.

Børns Vilkår oplyser, at de igennem et års tid har arbejdet med at udvikle forskellige

tiltag, der har til hensigt at nedbringe antallet af ”Faste Brugere”, idet deres hyppige

brug blokerer for, at andre børn kan komme igennem på de forskellige platforme og

skaber frustration hos rådgiverne. Den spredte kontakt til mange forskellige rådgive-

re kan endvidere i værste fald risikere at fastholde brugeren i et afhængighedsfor-

hold til BørneTelefonen. Derfor har Børns Vilkår udviklet et særligt ”spor” til de så-

kaldte ”Faste brugere”. Børns Vilkår har udviklet nogle tekniske løsninger, der bety-

der, at de kan trække samtalerne væk fra den almindelige rådgivning, og i stedet til

en projektgruppe, der tilbyder skræddersyede faste samtaletilbud til de enkelte bru-

gere. Tiltaget har til formål at tilbyde brugerne en mere værdig kontakt, der kan ska-

be kontinuitet i samtalerne og undgå at fastholde brugerne i negative adfærds- og

tankemønstre.

Børns Vilkår ønsker derudover at arbejde målrettet med mangfoldighed gennem en

mangfoldighedsindsats. Formålet med mangfoldighedsindsatsen er at nå endnu flere

børn, og derigennem øge mangfoldigheden blandt Børns Vilkårs målgruppe. Mang-

foldighedsindsatsen har til formål at ”opdatere” Børns Vilkårs tilbud, position og iden-

titet til den stadig stigende grad af mangfoldighed, der eksisterer i det danske sam-

fund. Indsatsen bidrager således til, at Børns Vilkår bedre kan møde sin målgruppe

og dermed i endnu større grad løfte sit sociale ansvar. Målene vil blive nået gennem

en række forskellige indsatser på forskellige niveauer og i forskellige størrelsesord-

ner. De mangfoldighedsorienterede indsatser er enten selvstændige projekter eller

et nyt perspektiv på allerede eksisterende projekter og driftsområder. Konkret kan

det fx være at øge mangfoldigheden blandt de frivillige, der betjener BørneTelefo-

nen, mangfoldighedsundervisning af de frivillige m.m. Børns Vilkår oplyser, at ind-

satserne til sammen skal sikre, at der er de bedste forudsætninger for at nå ud til

nye grupper af børn.

8. Undersøgelse af børn og unges oplevelser

Als Research har i foråret 2015 undersøgt børns oplevelser af kontakt med Børne-

rådets børneinddragelsesinitiativer, Ombudsmandens Børnekontor samt Børns Vil-

kårs BørneTelefon. Als Research har foretaget en kvalitativ undersøgelse af børn og

unges deltagelse i Børnerådets ekspertgrupper og børn og unges kontakt med Om-

budsmandens Børnekontor samt foretaget en mindre survey blandt brugere af Børns

Vilkårs BørneTelefon.

Nedenfor følger en kort opsummering af undersøgelsens resultater. Undersøgelsen i

sin fulde længde er vedlagt som bilag.

8.1. Børns og unges oplevelser af kontakt med Børnerådets bør-

neinddragelsesinitiativer

Som en del af undersøgelsen af børns oplevelser af kontakt med de tre parter har

Als Research interviewet fire unge, som har deltaget i henholdsvis Børnerådets ek-

spertpanelgruppe for børn og unge i plejefamilie, og ekspertpanelgruppen for børn

og unge, der har vidnet i retssag om seksuelt misbrug. De interviewede unge er i

alderen 16-20 år.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

Resultaterne af Als Research’ undersøgelse af børn og unges oplevelse med at

deltage i Børnerådets ekspertgrupper viser, at deltagerne generelt har haft en positiv

oplevelse ved at deltage. Det fremgår at interviewene, at de oplever, at deres stem-

mer bliver hørt gennem deres deltagelse, de har haft en oplevelse af at blive lyttet til,

og at deres mening og holdninger bliver taget til efterretning af de beslutningstagere,

som inddragelsesinitiativet er rettet i imod. Samtidig har alle deltagere haft en ople-

velse af, at de medvirker til at forbedre forholdene for andre børn og unge i en tilsva-

rende situation. De udfordringer, som de unge har oplevet i forbindelse med deres

deltagelse, har drejet sig om de følelsesmæssige udfordringer, der har været ved at

skulle fortælle om svære oplevelser og begivenheder.

De interviewede unge fortæller, at den primære årsag til, at de sagde ja til at deltage

var muligheden for at hjælpe andre børn og unge i en lignende situation. Undersø-

gelsen viser desuden, at flere af de unge også oplever at have fået et stort personligt

udbytte ved at deltage. De unge i interviewene understreger således, at det har be-

tydet meget for dem at møde andre unge, der har samme erfaringer som dem selv,

og som har oplevet lignende udfordringer. Undersøgelsen viser, at de unge har væ-

ret glade for samarbejdet med Børnerådets medarbejdere, og den måde som deres

deltagelse er blevet faciliteret på. Ifølge undersøgelsen har de unge oplevet, at Bør-

nerådet har været gode til at sætte de unge i gang og samtidig ladet de unge føre

ordet. De unge udtrykker generelt også tilfredshed med den formelle form, som del-

tagelsen har. Som forslag til forbedringer nævnes dog muligheden for, at ekspert-

grupperne kan mødes udenfor skoletiden fremfor i dagtimerne.

8.2. Børns og unges oplevelser af kontakt med Ombudsmandens

Børnekontor

Als Research har interviewet fire børn og unge i alderen 14-19 år om deres oplevel-

ser med at få bistand fra Ombudsmandens Børnekontor. Tre af de unges sag er

afsluttet hos myndighederne, mens den fjerde på tidspunktet for undersøgelsen sta-

dig verserede.

De fire børn og unge har henvendt sig på baggrund af problemer med henholdsvis at

få en sagsbehandler, hjælp til at klage til Ankestyrelsen, problemer med at komme i

kontakt med den unges sagsbehandler, og problemer med at få et nyt anbringelses-

sted. De unge giver gennem interviewene udtryk for, at de har henvendt sig til Om-

budsmandens Børnekontor på baggrund af frustrationer over sagsgangene hos de

offentlige myndigheder, primært deres kommune.

Undersøgelsen viser, at alle fire har oplevet kontakten til kontoret som udtalt positiv.

De unge har haft et godt forhold til de medarbejdere hos Børnekontoret, som har

behandlet deres sag, og fortæller i interviewene, at de har haft en oplevelse af for-

ståelse fra medarbejderne, ligesom de har oplevet, at deres problemer blev taget

alvorligt.

Ifølge undersøgelsen, er det de unges opfattelse, at myndighederne, efter de har

fået hjælp fra Ombudsmandens Børnekontor, har ageret væsentligt anderledes end

før de fik bistand fra kontoret. De unge fremhæver, at børnekontorets hjælp fik ”tin-

gene til at ske hurtigt for dem”. Ifølge undersøgelsen har tre af de fire unge fået den

hjælp de håbede på, da de henvendte sig, og de unge fremhæver, at det gik hurtigt.

Den fjerde sag verserer stadig. De giver desuden alle udtryk for, at de forstår hvad

Ombudsmandens Børnekontor kan, og ikke kan hjælpe dem med.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren

Undersøgelsen viser, at de unge har benyttet sig af hjemmesiden for Ombudsman-

dens Børnekontor enten til at få information om kontoret eller benyttet sig af hjem-

mesidens klageskema. Ifølge undersøgelsen er de unge enige om, at hjemmesiden

er velfungerende. De unge beskriver henholdsvis at den er nem at gå til, at de godt

kunne se at den var henvendt til én, der var lidt yngre end dem selv, men at den

stadig var neutral nok til, at det ikke føltes forkert. De unge har, ifølge undersøgel-

sen, således fundet siden brugbar til at søge information og til at kontakte kontoret,

ligesom de har fundet det nemt at være i kontakt med kontorets medarbejdere.

Alle fire unge har i første omgang fået kendskab til kontoret via en voksen, i flere

tilfælde en voksen med socialfagligt kendskab. I forhold til de unges forslag til for-

bedringer peger en af de unge på, at der ikke var information om Ombudsmandens

Børnekontor på de anbringelsessteder, hvor hun har boet, ligesom en anden ung

peger på, at hun kun fik kendskab til muligheden for at kontakte ombudsmanden,

fordi hendes psykolog gjorde hende opmærksom på det. En af de unge giver desu-

den udtryk for, at man i højere grad bør tilpasse sproget i børnekontorets kommuni-

kation til børnenes alder. Ifølge undersøgelsen giver flere af de unge i interviewene

desuden udtryk for, at de ikke mener, at andre børn i samme situation som dem selv

kender til Ombudsmandens Børnekontor eller den hjælp kontoret tilbyder.

8.3. Børns og unges oplevelser af kontakt med Børns Vilkårs

BørneTelefon

Als Research har gennemført en surveyundersøgelse med 110 besvarelser fra børn

og unge, der har henvendt sig til BørneTelefonen.

I undersøgelsen er børnene og de unge bl.a. blevet spurgt til, hvilken type af medie

de foretrækker, når de henvender sig til BørneTelefonen. Langt hovedparten, 74 ud

af de 110 børn og unge, der har valgt at deltage i surveyundersøgelsen, foretrækker

de skriftlige medier, når de skal kommunikere med BørneTelefonen. Undersøgelsen

viser, at gennemsnitsalderen for børn og unge på de skriftlige medier er lidt højere

end blandt den gruppe børn og unge, der foretrækker at henvende sig mundtligt.

Lidt over halvdelen af børnene og de unge (58) er ifølge undersøgelsens resultater

tilfredse med den rådgivningssamtale/skriftlige rådgivning, som de har fået hos Bør-

neTelefonen. 32 respondenter har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet om, hvorvidt de

var tilfredse, og 21 respondenter har svaret, at de ikke var tilfredse.

Ifølge Als’ undersøgelse giver børnene og de unge udtryk for, at det er vigtigt for

dem, at rådgivningen giver dem konstruktive løsningsforslag i form af muligheder,

som de kan gå videre med. Ifølge Als’ undersøgelse udtrykker børnene og de unge

således større tilfredshed med rådgivningen, når dette har været tilfældet. Det tyder

dermed på, at der er en sammenhæng mellem respondenternes oplevelse af råd-

givningens anvendelighed, tilfredshed med rådgivningen som helhed og samtalens

fokus på fremadrettede løsningsmodeller.

Undersøgelsen viser derudover, at respondenterne overordnet set er tilfredse med

rådgiverens evne til at lytte og tale med dem. Uanset, hvor tilfredse børnene og de

unge har givet udtryk for at være med rådgivningen, vil langt hovedparten, nemlig 91

ud af 110, kontakte BørneTelefonen igen, hvis de får brug for det.