Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 129
Offentligt
1589374_0001.png
Enhed
Udsatte Børn
Sagsnr.
2015 - 3894
Doknr.
701142
Dato
10-12-2015
Opfølgning på styrkelse af børns rettigheder (2012)
Sammenfatning og Social- og Indenrigsministeriets vurdering
1. Baggrund
Danmark blev eksamineret i FN’s Børnekonvention (Konventionen om Barnets Ret-
tigheder) i 2011. På baggrund af anbefalinger fra FN’s Børnekomité besluttede aftale-
parterne bag henholdsvis satspuljeaftalen og finanslovsaftalen for 2012 at sikre en
samlet styrkelse af børns rettigheder i Danmark gennem følgende tiltag:
En styrkelse af Børnerådets fortalerfunktion
Oprettelse af et specialiseret børnekontor hos Folketingets Ombudsmand
Styrkelse af børns adgang til rådgivning og vejledning hos Børns Vilkårs Bør-
neTelefon
Ordningen betegnes i denne sammenhæng samlet set som ”Styrkelse af børns ret-
tigheder”. Af forarbejderne til det tilknyttede lovforslag, lov nr. 598 af 18. juni 2012 om
ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerå-
dets fortalervirksomhed) fremgår det, at der skal foretages en opfølgning på ordningen
med de tre parter. Der er på den baggrund foretaget en dialogbaseret opfølgning, der
giver en status på de tre parters aktiviteter siden oprettelsen af ordningen i 2012. Op-
følgningen er udarbejdet på baggrund af oplysninger om de tre parters aktiviteter i
perioden 1. januar 2012 til 1. september 2014 (for Ombudsmandens Børnekontor
siden oprettelsen af kontoret 1. november 2012), som de tre parter har udarbejdet og
indsendt til Social- og Indenrigsministeriet. De tre parters statusredegørelser indehol-
der desuden en redegørelse for samarbejdet imellem dem, deres erfaringer med ord-
ningen hidtil, samt en redegørelse for deres fremadrettede aktiviteter.
Udover statusredegørelserne fra de tre parter har Als Research foretaget en mindre
undersøgelse af børns oplevelser af kontakt med de tre parter i ordningen. Som et led
i opfølgningen er der derudover foretaget en høring om status på ordningen blandt
aktørerne på området for børns rettigheder.
2. Formål med ordningen
Aftaleparterne bag finansloven for 2012 (Radikale, Socialdemokraterne, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten) og satspuljeaftalen for 2012 (Venstre, Socialdemokrater-
ne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti) besluttede at styrke børns rettigheder i Danmark med
oprettelse af en ordning med vægt på en specialiseret arbejdsdeling mellem hen-
holdsvis Børnerådet, Børns Vilkår og Ombudsmandens Børnekontor:
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren
1589374_0002.png
a) Styrkelse af Børnerådet
Aftaleparterne bag ordningen valgte at styrke Børnerådet med det formål at understøt-
te fortalerfunktionen for børns rettigheder i Danmark og sikre en styrkelse af børns
stemme i forhold til myndigheders beslutninger om børns forhold. Ved at styrke Børne-
rådet var det muligt at bygge videre på den ekspertise, som rådet allerede havde op-
bygget i forhold til at sikre gennemslagskraft og synlighed overfor beslutningstagere.
Man sikrede samtidig, at opgaven blev varetaget af en organisation med de relevante
børnefaglige kompetencer og den nødvendige kapacitet i forhold til at arbejde med
børneinddragelse på et højt fagligt niveau.
b) Oprettelse af et børnekontor hos Folketingets Ombudsmand
Aftaleparterne besluttede at oprette et specialiseret kontor med særlige børnefaglige
kompetencer hos Folketingets Ombudsmand med det formål at sikre børn bedre mu-
lighed for at få individuelle klager behandlet af en åben og uafhængig instans. Om-
budsmanden afgør selv, hvilke sager og hvilke spørgsmål i sagerne, som han vil
undersøge. Det giver ombudsmanden mulighed for at prioritere sager af generel
eller principiel karakter, det vil sige, hvor vigtige rettigheder kan være tilsidesat, eller
hvor der er principielle spørgsmål at afklare.
Med oprettelsen af et specialiseret børnekontor hos Folketingets Ombudsmand sikre-
de man på den ene side en styrkelse af de børnefaglige kompetencer og børns ad-
gang til at få klager behandlet. På den anden side sikrede man, at også børn er omfat-
tet af den særlige juridiske faglighed og autoritet overfor myndighederne som Folke-
tingets Ombudsmand besidder, og man bevarede samtidig systemet med kun én om-
budsmandsinstitution i Danmark for at undgå risikoen for udvanding af ombudsman-
dens rolle og autoritet.
c) Styrkelse af Børns Vilkår
Aftaleparterne valgte derudover at styrke Børns Vilkårs BørneTelefon med det formål
at styrke børns muligheder for at få anonym rådgivning og vejledning. Der er et ud-
bredt kendskab til Børns Vilkårs BørneTelefon blandt danske børn og unge, og ved at
styrke BørneTelefonen understøttede man formålet med at sikre én indgang til ano-
nym rådgivning, som er kendt af børn og unge, så de ikke er i tvivl om, hvor de skal
henvende sig. Hensigten med styrkelsen af BørneTelefonen var således, at børn og
unge via BørneTelefonen hurtigt kan få rådgivning, og samtidig også blive hjulpet vi-
dere til det rette sted, hvis de har brug for mere målrettet vejledning.
2
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren
1589374_0003.png
Styrkelse af børns rettigheder (2012)
Folketingets
Ombudsmand
Styrket klagefunktion for børn
Sikre og overvåge implementering af
børns rettigheder efter FN’s børnekon-
vention ved at:
Behandle klager vedr. børns for-
hold. Øvrige klagemuligheder skal
først være udtømt og Ombuds-
manden udvælger selv, hvilke sa-
ger der tages op til behandling.
Gennemføre egen drift-
undersøgelser.
Foretage inspektioner af institutio-
ner mv., hvor børn opholder sig.
Pligt til at gøre Folketing, regering,
kommunalbestyrelser og regions-
råd opmærksom på evt. problemer
med lovgivningens forenelighed
med internationale forpligtelser til
at sikre børns rettigheder.
Børnerådet
Børns Vilkårs
BørneTelefon
Styrket fortalerfunktion for
børns rettigheder
Rådgive Folketing og regering om
børns forhold samt arbejde på at
sikre børns rettigheder.
Påpege forhold i lovgivningen og
administrativ praksis, hvor børns
rettigheder ikke tilgodeses til-
strækkeligt i forhold til Børnekon-
ventionen.
Vurdere og informere om udviklin-
gen i børns opvækstvilkår.
Samarbejde med myndigheder,
institutioner og organisationer om
forbedring af børns vilkår.
Inddrage børns synspunkter og
besøge institutioner, hvor børn
opholder sig.
Én indgang for rådgivning af
børn og unge
Én fælles indgang til åben og
anonym rådgivning for alle børn og
unge.
Rådgivning og vejledning, herun-
der vejledning om regler og om
hvilke myndigheder man kan klage
til.
Henvisning til andre frivillige råd-
givninger for specifikke målgrup-
per.
3. Sammenfatning af opfølgningens resultater
Status på Børnerådets aktiviteter
Børnerådet lancerede i maj 2013 ”Børneportalen.dk” som udmøntning af aftalen om,
at der med etablering af ordningen også skulle ske en styrkelse af børns adgang til
vejledning om, hvordan børn og unge kan klage og få hjælp i det offentlige system.
Børneportalen giver konkret viden til børn, unge og forældre samt fagpersoner om
rettigheder og information om rådgivningstilbud og klagemuligheder.
Børnerådet indsamler deres viden og information om børn og unge gennem panelun-
dersøgelser, ekspertgrupper, workshops og temaundersøgelser og kommer derigen-
nem i kontakt med en lang række børn og unge.
Børnerådet har i perioden bl.a.:
-
haft ekspertgrupper af bl.a. børn og unge i plejefamilie og børn og unge, der
har vidnet i en retssag vedrørende et seksuelt overgreb
-
stået for et inddragelsesinitiativ af unge på sikrede afdelinger i forbindelse
med Magtanvendelsesudvalget arbejde
3
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren
1589374_0004.png
-
-
gennemført en temaundersøgelse af børn og unge i psykiatrien med deltagel-
se af børn og unge fra de psykiatriske afdelinger
gennemført panelundersøgelser i regi af deres Børne- og Ungepanel med ca.
2000 børn på 5.-7. klassetrin samt Minibørnepanelet med ca. 1000 børn i al-
deren 4-6 år.
Børnerådet formidler sin viden om børn og unges vilkår, og de anbefalinger som deres
undersøgelser leder frem til, på en række forskellige platforme i form af større rappor-
ter, analysenotater, høringssvar, ved direkte møder med ministre og relevante udvalg i
Folketinget, i pressearbejdet og ved diverse oplæg i relevante fora. Børnerådet oply-
ser, at det er en integreret del af Børnerådets arbejde at inddrage børns egne syns-
punkter og erfaringer i arbejdet, og Børnerådet har i perioden derfor også hyppigt gjort
brug af sin besøgsret på institutioner, hvor børn og unge opholder sig. Børnerådet
vurderer derudover, at ordningen fra 2012 samlet set har ført til en styrkelse af Børne-
rådets direkte rådgivning af regering og Folketing, da Børnerådet i højere grad end før
oprettelsen af ordningen har bidraget til bl.a. det lovforberedende arbejde.
Status på Ombudsmandens Børnekontors aktiviteter
Folketingets Ombudsmand oplyser, at Ombudsmandens Børnekontor siden oprettel-
sen af kontoret i overensstemmelse med formålsbeskrivelsen har behandlet en lang
række væsentlige spørgsmål om børns rettigheder. Ombudsmanden har i perioden
behandlet en række klager fra børn og voksne, foretaget tilsynsbesøg på offentlige og
private institutioner, herunder i plejefamilier, og taget en række sager op af egen drift.
Ombudsmanden oplyser, at kontoret i den forbindelse sikrer Børnekonventionens
opfyldelse. Sigtet med behandlingen af sager i Ombudsmandens Børnekontor er bre-
dere end den enkelte sag, og dermed ikke kun at hjælpe det enkelte barn eller ung,
men i videst muligt omfang at hjælpe andre børn i tilsvarende situationer. Ombuds-
mandens fokus er således på de principielle aspekter af en sag samt at sikre en bred
formidling af ombudsmandens udtalelser.
En del af de behandlede sager i perioden har givet ombudsmanden anledning til at
udtale alvorlig kritik, ligesom der i flere sager har været anledning til at orientere Fol-
ketingets Socialudvalg, Folketingets Retsudvalg samt relevante ministerier og kom-
munalbestyrelser. I perioden har ombudsmanden taget 35 sager op af egen drift, her-
under bl.a. den såkaldte Guldborgsund-sag, sager om privatskolebørn og adoptiv-
børns rettigheder mv. 5 af de afsluttede egen-drift sager i perioden har ført til kritik
eller en henstilling fra ombudsmanden. Kontoret har i perioden afsluttet 1059 klagesa-
ger, hvoraf omkring en tredjedel er oversendt til andre myndigheder. I klagesager,
hvor det er børn selv, der henvender sig (i perioden har der i alt været 83 henvendel-
ser fra børn og unge), vil ombudsmandens håndtering af sagen ofte bestå i at hjælpe
barnet med at tage kontakt til de relevante myndigheder, bl.a. ved at videreformidle og
retligt kvalificere barnets synspunkter, ønsker og klager. Det er ombudsmandens vur-
dering, at Børnekontoret samlet set har levet op til det formål, som er beskrevet i lov-
grundlaget.
Status på Børns Vilkårs aktiviteter
Børns Vilkår oplyser, at der i perioden har været 71.015 henvendelser til BørneTelefo-
nen fordelt på 65.529 henvendelser fra børn og unge på BørneTelefonens børneme-
dier - telefon, chat, sms, og brevkasse, og 5.486 henvendelser på ForældreTelefonen.
BørneTelefonens forskellige platforme henviser hyppigt videre til relevante rådgiv-
ningsfunktioner, både til dem som Børns Vilkår selv udbyder, ligesom der henvises til
andre rådgivningsfunktioner og de kommunale myndigheder. Temaerne for henven-
delserne til BørneTelefonen dækker bredt fra de oftest forekommende problemstillin-
4
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren
1589374_0005.png
ger ”kærlighed/forelskelse”, ”venskaber/uvenskaber” og ”drillerier” til emner som ”fy-
sisk vold ”og ”seksuelle krænkelser”, der også indgår blandt de 10 mest hyppige pro-
blemstillinger.
Der har i perioden for afrapporteringen i overvejende grad været piger, der har hen-
vendt sig til BørneTelefonen, idet piger udgør 80,2 pct. af det samlede antal henven-
delser og drenge 19,8 pct. Aldersmæssigt udgør gruppen af børn i alderen 13-15 år
omkring 45 pct. af henvendelserne. Gruppen af 10-12 årige udgør lidt over 28 pct., og
den ældste gruppe på 16-17 år udgør 13,9 pct. af det samlede antal henvendelser. I
alt har 2.853 anbragte børn og unge henvendt sig til BørneTelefonen i perioden. I
forhold til formålsopfyldelsen oplyser Børns Vilkår, at de lægger vægt på at være den
ene indgang til rådgivning og vejledning af børn og unge, som var formålet med styr-
kelsen af BørneTelefonen i 2012.
Samarbejdet mellem de tre parter
Det fremgår af alle tre parters statusredegørelse, at parterne mødes jævnligt for at
understøtte koordinering af indsatsen og en hensigtsmæssig henvisningspraksis imel-
lem dem i overensstemmelse med formålsbeskrivelsen. Parterne mødes kvartalsvist
på dagligt ledelsesniveau og årligt på institutionslederniveau.
4. Social- og Indenrigsministeriets vurdering
Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at opfølgningen overordnet viser, at
ordningen bliver brugt som tiltænkt ved oprettelsen. Samlet set vurderer Social- og
Indenrigsministeriet, at opfølgningen viser, at den nuværende arbejdsdeling mellem
de tre parter lever op til sit formål og fortsat har relevans indenfor de fastsatte rammer
for ordningen. Samtidig viser de erfaringer, der på nuværende tidspunkt er opnået
med ordningen, herunder de indsendte høringssvar, at der har været behov for at
foretage nogle justeringer, eller at der kan være behov for at gøre det fremadrettet.
Social- og Indenrigsministeriets vurdering på baggrund af de nuværende erfaringer er
uddybet nedenfor:
Børns adgang til åben og anonym rådgivning
Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at opfølgningen tyder på, at ordningen med
rådgivning for børn og unge hos Børns Vilkår i høj grad bliver anvendt, og at arbejds-
delingen dermed også lever op til sit formål. Der har i perioden for afrapporteringen
således været hyppige henvendelser om rådgivning til Børns Vilkårs BørneTelefon.
Ifølge Børns Vilkår viste en kendskabsanalyse i 2014 desuden, at 84 pct. af alle børn
og unge i alderen 10-17 år har kendskab til BørneTelefonen, hvilket understøtter Bør-
neTelefonens funktion som indgang til rådgivning for danske børn og unge. Samtidig
tyder BørneTelefonens egne opgørelser på, at der er tale om et meget bredt felt af
henvendelser, der dækker både børn og unges mindre alvorlige udfordringer i hverda-
gen og relativt tunge problemstillinger som vold og seksuelle krænkelser.
Adgang for alle målgrupper
Danske Handicaporganisationer har, som led i høringsprocessen i forbindelse med
opfølgningen, rejst spørgsmålet om adgang for børn og unge med handicap til Børns
Vilkår såvel som Folketingets Ombudsmand. Dette gælder særligt i forhold til børn og
unge med vidtgående kommunikative vanskeligheder. Danske Handicaporganisatio-
ner ønsker mere fokus på, at begge organisationer er opmærksomme på at have den
fornødne ekspertise, eller indhente den udefra, i de tilfælde, hvor parterne har behov
at kunne kommunikere med et barn eller en ung med intellektuelle, udviklingsmæssige
5
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren
1589374_0006.png
og kommunikative handicap, så det sikres, at disse børn også er omfattet af ordnin-
gen.
Social- og Indenrigsministeriet har drøftet problemstillingen med de to parter. Folke-
tingets Ombudsmand og Børns Vilkår har i drøftelserne oplyst, at de er meget op-
mærksomme på, at også børn og unge med et handicap har adgang til at benytte sig
af mulighederne for at få bistand fra de to parter. Børns Vilkår oplyser derudover, at
de, som led i deres strategi for det fremadrettede arbejde, vil sætte aktivt fokus på
mangfoldighed i forbindelse med deres tjenester. Indsatsen har til formål at få Børns
Vilkår til at nå ud til flere og nye grupper af børn, og bidrage til, at Børns Vilkår bedre
kan møde sin målgruppe og i endnu større grad løfte sit sociale ansvar. Ombudsman-
dens Børnekontor har derudover oplyst, at temaet for kontorets tilsynsbesøg i 2015 er
handicapinstitutioner.
Børns muligheder for at få individuelle klager behandlet af en åben og uaf-
hængig instans
Der har i perioden for afrapporteringen været hyppige henvendelser til Ombudsman-
dens Børnekontor, der også har noteret en stigning i antallet af sager på området si-
den før oprettelsen af kontoret i 2012. Langt hovedparten af henvendelserne til om-
budsmanden kommer fra voksne angående en børnesag, men Ombudsmandens
Børnekontor har også modtaget i alt 83 henvendelser fra børn og unge selv i perio-
den. Ombudsmanden oplyser, at Ombudsmandens Børnekontor kun modtager meget
få klager fra børn og unge selv, som falder helt uden for ombudsmandens kompeten-
ce. I lyset af, at Ombudsmanden først og fremmest har til formål at vurdere sager af
principiel betydning, vurderes dette at være positivt. Samlet set vurderer Social- og
Indenrigsministeriet, at opfølgningen tyder på, at ordningen bliver anvendt, som det
var forudsat. Samtidig er det positivt, at kun få henvendelser fra børn og unge falder
helt udenfor ombudsmandens kompetence, hvilket indikerer, at den overordnede ar-
bejdsdeling mellem parterne fortsat er relevant.
Styrket samarbejde omkring konkrete henvendelser
Det er afgørende, at alle henvendelser om børns rettigheder havner det rigtige sted.
Der har i forbindelse med opfølgningen været overvejelser omkring, hvorvidt det er
muligt at styrke samarbejdet på tværs af parterne yderligere. Børns Vilkår og Om-
budsmandens Børnekontor samarbejder allerede i dag omkring konkrete henvendel-
ser fra børn og unge, såvel som fra voksne, som de gensidigt henviser til hinanden i
de tilfælde, hvor barnet eller den voksne bedst kan hjælpes videre af den anden part.
Ombudsmandens Børnekontor og Børns Vilkår har drøftet den nuværende henvis-
ningspraksis med Social og Indenrigsministeriet og har oplyst, at de fremadrettet øn-
sker at styrke samarbejdet yderligere omkring deres løbende henvisningspraksis.
Fortalerfunktion for børns rettigheder
Social- og Indenrigsministeriet kan konstatere, at Børnerådet i perioden har arbejdet
aktivt med inddragelse af børn og unge, og børn og unges synspunkter, i de politiske
beslutningsprocesser og det lovforberedende arbejde. Det er blandt andet sket i for-
bindelse med arbejdet i Magtanvendelsesudvalget og i forbindelse med nye initiativer
på plejefamilieområdet. Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at dette er positivt i
forhold til Børnerådets formål omkring øget inddragelse af børn og styrket fortalervirk-
somhed for børns rettigheder i Danmark.
Børns oplevelser af kontakt med de tre parter
Undersøgelsen af børns oplevelser, udført af Als Research, tyder på, at de børn, som
har været i kontakt med enten Børns Vilkår eller Ombudsmanden Børnekontor over-
6
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Opfølgning på aftalen om styrkelse af børns rettigheder fra 2012, fra social- og indenrigsministeren
1589374_0007.png
ordnet set har været tilfredse, og eksempelvis vil henvende sig igen, hvis det skulle
blive relevant for dem. Deltagerne i Børnerådets ekspertgrupper udtrykker samtidig
stor tilfredshed med deres deltagelse. Samlet set tyder undersøgelsen på, at de børn,
som kommer i kontakt med en af de tre parter, overordnet set har en god oplevelse af
deres kontakt.
Synlighed omkring ordningen som helhed og de tre parters opgaver
I forbindelse med høringsprocessen, samt i flere af parternes egne tilbagemeldinger,
er det blevet rejst, at der er behov for at skabe mere synlighed omkring ordningen som
helhed, såvel som omkring det arbejde de tre parter hver især udfører som en del af
ordningen. På den baggrund har Børnerådet og Børns Vilkår foreslået at styrke sam-
arbejdet mellem de tre parter omkring denne del. Parterne vil i fællesskab drøfte,
hvordan de kan udbrede kendskabet til ordningen og deres respektive roller heri. En
del af formålet med et styrket samarbejde herom kan samtidig være at skabe en mere
systematiseret dialog og et stærkere samarbejde med de forskellige interessenter og
frivillige organisationer, der også arbejder for børns rettigheder i Danmark. Parterne
har oplyst, at de i fællesskab arbejder videre med konkrete løsninger på problemstil-
lingen.
Synlighed omkring behandlingen af sager hos Ombudsmandens Børnekontor
Der opstod i januar 2015 mediedebat om ombudsmandens behandling af børnesager.
Folketingets Ombudsmand oplyser i den forbindelse, at ombudsmanden pr. 1. januar
2015 er overgået til et nyt statistiksystem, hvor det er mere synligt, hvad der sker med
de henvendelser, som ombudsmanden modtager både fra børn og voksne. Fremad-
rettet vil der dermed være mere synlighed omkring, hvad der sker med de henvendel-
ser, som ombudsmanden modtager. Social- og Indenrigsministeriet vil derudover drøf-
te med Ombudsmandens Børnekontor, hvordan man kan sikre, at registreringen af
henvendelser sker på et detaljeringsniveau, der gør det muligt at få et fyldestgørende
overblik over, i hvilket omfang, såvel som på hvilken måde, sagerne følges af om-
budsmanden efter modtagelsen. Et bredt oplysningsgrundlag om borgernes behov i
de sager, som ombudsmanden modtager, vil således understøtte muligheden for at
målrette vejledning, oplysning og løsninger fx så færre henvender sig med en sag,
som ombudsmanden ikke har mulighed for at behandle.
Udover synspunkter omkring de tre parters virke i ordningen er der i forbindelse med
opfølgningen rejst spørgsmål af generel karakter om børns rettigheder. Disse er gen-
givet i den samlede opfølgning.
7