Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 129
Offentligt
1589373_0001.png
Til Social- og Indenrigsudvalget
Sagsnr.
2015 - 9656
Dato
15-01-16
Orientering om opfølgning på aftale om styrkelsen af børns rettigheder fra 2012
Til Social- og Indenrigsudvalgets orientering oversendes hermed opfølgning på aftalen
om styrkelse af børns rettigheder fra 2012.
Aftaleparterne bag henholdsvis satspuljeaftalen og finanslovsaftalen for 2012 beslut-
tede at styrke børns rettigheder ved at styrke Børnerådet, Børns Vilkårs BørneTelefon
samt oprette et specialiseret Børnekontor hos Folketingets Ombudsmand (”Børneom-
buddet”). Af forarbejderne til det tilknyttede lovforslag fremgår det, at der skal foreta-
ges en opfølgning på ordningen.
Social- og Indenrigsministeriet har på den baggrund foretaget en opfølgning, der giver
en status på de tre parters aktiviteter siden oprettelsen af ordningen. Opfølgningen er
udarbejdet på baggrund af en redegørelse om de tre parters aktiviteter i perioden for
afrapporteringen, som parterne har udarbejdet og indsendt til Social- og Indenrigsmi-
nisteriet. De tre parters redegørelser indeholder desuden en beskrivelse af samarbej-
det, deres erfaringer med ordningen hidtil, samt deres fremadrettede aktiviteter. Der-
udover har Als Research foretaget en mindre undersøgelse af børns oplevelser af
kontakt med de tre parter i ordningen. Som et led i opfølgningen er der derudover
foretaget en høring om status på ordningen blandt aktørerne på området for børns
rettigheder.
Opfølgningens resultater er samlet set positive, men på baggrund af de erfaringer som
parterne selv har gjort opmærksom på, høring af organisationerne på området samt
undersøgelsen af børns oplevelser, har Social- og Indenrigsministeriet også identifice-
ret nogle opmærksomhedspunkter. Vedlagte opsamlingsnotat sammenfatter opfølg-
ningen samt gennemgår opmærksomhedspunkter og tilhørende løsningsforslag.
Ministeren har drøftet opmærksomhedspunkterne med de tre parter på et møde den
19. oktober 2015. Parterne har her tilkendegivet, at de har til hensigt i fællesskab at
tage hånd om de drøftede problemstillinger, hvilket også fremgår af vedlagte notat.
Opfølgningen offentliggøres mandag d. 18. januar 2015 og er
fortrolig
frem til da.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Bilag
Bilag 1. Social- og Indenrigsministeriets sammenfatning og vurdering
Bilag 2. Opfølgning på styrkelse af børns rettigheder