Region Nordjylland
Sagsnr.
2015 - 6551
Doknr.
283248
Dato
09-11-2015
Vedr. ansøgning om konvertering af tidligere tildelte OPP-midler mv.
Region Nordjylland har ved brev af 30. oktober 2015 ansøgt Social- og Indenrigsmini-
steriet om, at en del af den dispensation på i alt 75 mio. kr., som ministeriet tildelte
regionen fra deponeringsfritagelsespuljerne for hhv. 2014 og 2015 til et OPP-projekt
vedr. etablering af et nyt specialiseret neurorehabiliteringscenter i regionen, konverte-
res til etablering af et nyt hospice i Aalborg.
Regionen oplyser, at forudsætningerne for OPP-projektet vedr. etablering af et nyt
specialiseret neurorehabiliteringscenter har ændret sig, og Regionsrådet derfor har
besluttet at udskyde projektet på ubestemt tid. Den tildelte dispensation er således
endnu ikke kommet i anvendelse.
Regionen oplyser endvidere, at regionen vil optage et lån på i alt 51,2 mio. kr. til etab-
lering af det nye hospice i Aalborg og i øvrigt forestå byggeriet i samarbejde med den
selvejende institution KammilianerGaarden. KammilianerGaarden vil efterfølgende stå
for driften af det nye hospice.
Ministeriet skal bemærke, at det fremgår af tilsagnsbrevet af 17. december 2014 om
deponeringsfritagelse til OPP-projektet vedr. etablering af nyt specialiseret neuroreha-
biliteringscenter, at deponeringsfritagelsen betinges af, at projektet gennemføres som
beskrevet i regionens ansøgning af 3. oktober 2014 inkl. indsendte supplerende op-
lysninger. Hvis dispensationen ikke udnyttes eller kun udnyttes delvist, bedes dette
snarest indberettet til ministeriet.
Herudover er et af vilkårene for tilsagnet, at dispensation fra deponeringsfritagelses-
puljen forudsætter privat finansiering og ejerskab i anlægs- og driftsfasen samt en
længerevarende kontrakt vedr. drift og vedligeholdelse med den private part. Det er
baggrunden for, at puljen i økonomiaftalen fremstår som en deponeringsfritagelsespul-
je og ikke som en låne- og deponeringsfritagelsespulje.
Ministeriet må således meddele Region Nordjylland, at ansøgningen om konvertering
af den givne deponeringsfritagelse ikke kan imødekommes.
Det skal endvidere bemærkes, at ministeriet – såfremt Region Nordjylland ikke med-
deler andet inden udgangen af 2015 – forudsætter, at regionens dispensation på i alt
75 mio. kr. fra deponeringsfritagelsespuljerne for hhv. 2014 og 2015 bortfalder.
Endelig – som også oplyst i brev af 28. august 2015 – skal det understreges, at de
anlægsudgifter, som regionen måtte afholde til etablering af et nyt hospice i Aalborg,
ikke kan afholdes uden for den aftalte anlægsramme for regionerne under ét.