SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne om beretning om satspuljen

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 125
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om satspuljen

Januar

2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne om beretning om satspuljen

§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 17/2014 om satspuljen

Finansministerens redegørelse af 30. november 2015

Social- og indenrigsministerens redegørelse af 30. november 2015

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 2. december 2015

Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 8. december 2015

8. januar 2016

RN 301/16

1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som finansministeren, sundheds- og

ældreministeren, beskæftigelsesministeren og social- og indenrigsministeren vil iværksæt-

te som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Finansministeren, sundheds- og ældreministeren, beskæftigelsesministeren og social-

og indenrigsministeren oplyser, at den tværministerielle taskforce, der blev nedsat i

2014, er fremkommet med en række konkrete anbefalinger til en forbedring af sats-

puljen. Ministerierne vurderer, at disse forbedringer også vil kunne imødegå Statsre-

visorernes kritikpunkter. Regeringen og alle partierne i forligskredsen om satspuljen

blev i oktober 2015 enige om at følge taskforcens anbefalinger for at skabe en mere

enkel, automatiseret og sikker administration af satspuljen, jf. ”Aftale om principperne

for satspuljens tilvejebringelse og udmøntning m.m.” Regeringen har herved igang-

sat implementeringen af taskforcens anbefalinger. Finansministeren har i sin redegø-

relse vedlagt aftalen og ”Afrapportering fra task force for satspuljen”.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Finansministeriets arbejde med at etablere et mere automatiseret system til admi-

nistrationen af satspuljen

Finansministeriets arbejde med at sikre fyldestgørende arbejdsgangsbeskrivelser

vedrørende satsreguleringsprocenten og kvalitetssikringen af beregningerne

Finansministeriets initiativer for at sikre et enkelt samlet og gennemsigtigt over-

blik over, hvilke ordninger satspuljen finansierer

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne om beretning om satspuljen



Finansministeriets, Sundheds- og Ældreministeriets, Beskæftigelsesministeriets

og Social- og Indenrigsministeriets initiativer for at evaluere, om satspuljen sam-

let set indfrier formålet om at forbedre vilkårene for overførselsindkomstmodtage-

re og svage grupper

Finansministeriets arbejde med at udmønte aftalen mellem regeringen og parti-

erne i satspuljeforligskredsen om ændringer i regelsættet for satspuljen, herun-

der dokumentation for ændringer i indbudgettering af satspuljeordninger på finans-

loven og ændringer i reglerne for opfølgning på forbruget af satspuljeordninger.



Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i juni 2015 en beretning om satspuljen. Beretningen handlede om,

hvorvidt der er en tilfredsstillende og gennemsigtig forvaltning af satspuljen. Satspuljen fi-

nansierer en bred vifte af initiativer inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområ-

det. Formålet med puljen er at forbedre vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og sva-

ge grupper. Satspuljen havde i 2014 en samlet ramme på ca. 12,8 mia. kr. Finansministe-

riet har det overordnede ansvar for forvaltningen af satspuljen. Der er 10 forskellige mini-

sterier, som udmønter midler fra satspuljen og bl.a. har ansvaret for at følge op på de til-

skud, der er bevilliget inden for deres respektive område. Sundheds- og Ældreministeriet,

Beskæftigelsesministeriet og Social- og Indenrigsministeriet administrerer den største an-

del af satspuljen, og de politiske forhandlinger om satspuljen er typisk placeret decentralt i

de 3 ministerier.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at administrationen af sats-

puljen er for bureaukratisk og mangler gennemsigtighed, samt at manglen på en sikker og

automatiseret administration ikke er tilfredsstillende. De bemærkede også, at der mangler

et enkelt og præcist samlet overblik over, hvilke ordninger satspuljen finansierer. De bemær-

kede endvidere, at der aldrig er foretaget en tværgående evaluering af den samlede sats-

pulje, og der mangler derfor viden om, hvorvidt formålet med satspuljen bliver indfriet.

Det fremgik også af beretningen, at der mangler gennemsigtighed om anvendelsen af sats-

puljemidlerne. Det kan fx være svært at identificere satspuljebevillinger på finansloven. Der

er bl.a. ikke krav om, at det ud over aftaleåret skal fremgå af anmærkningsteksten på finans-

loven, hvis der indgår satspuljemidler i finansieringen.

Derudover viste beretningen, at ministeriernes opfølgning på satspuljemidlerne varierer alt

efter bevillingstype.

Endelig fremgik det, at ministerierne har vanskeligt ved at følge, hvordan en stor andel af

satspuljen anvendes, da 74 % af satspuljen er lovbundne bevillinger og bloktilskud, hvor der

typisk ikke aflægges et særskilt regnskab for de enkelte tilskud.

4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

5. Rigsrevisionen vil fortsat følge Finansministeriets, Sundheds- og Ældreministeriets, Be-

skæftigelsesministeriets og Social- og Indenrigsministeriets arbejde med satspuljen.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne om beretning om satspuljen

II.

Gennemgang af ministrenes redegørelser

System til administration af satspuljen

6. Statsrevisorerne bemærkede, at det ikke er tilfredsstillende, at Finansministeriets arbejds-

processer er præget af manuelle arbejdsgange og stor personafhængighed.

Det fremgik af beretningen, at de manuelle arbejdsgange øger risikoen for fejl i Finansmini-

steriets administration af de data, der bl.a. danner grundlag for den årlige opgørelse af sats-

puljen. Rigsrevisionen vurderer, at valideringen som skal sikre dataenes rigtighed er sårbar

på grund af mange manuelle indtastninger, og at processen ikke er præget af en systemba-

seret sikkerhed.

7. Finansministeren har til sin redegørelse vedlagt ”Afrapportering fra task force for satspul-

jen” og oplyser, at der med implementeringen af taskforcens anbefalinger etableres en ræk-

ke systemunderstøttende værktøjer. Ministeren oplyser videre, at anbefalingerne skal væ-

re med til at skabe en mere automatiseret administration af satspuljen. Systemunderstøt-

telsen har bl.a. til formål at skabe et mere sikkert grundlag for opgørelsen af beregnings-

grundlaget og valideringen af uforbrugte midler.

Det fremgår af afrapporteringen, at de konkrete initiativer bl.a. består i at indarbejde kontrol-

redskaber i de eksisterende systemer. Kontrolredskaberne retter sig primært mod kontrol i

processen for validering af indkomstoverførsler, kontrol i valideringen af projektoversigten,

kontrol med uforbrugte midler og en forbedring i form af mere automatisering af satspulje-

databasen, fx ved beregning af puljebeløbet.

8. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet etablerer en række system-

understøttende værktøjer. Rigsrevisionen vil fortsat følge Finansministeriets arbejde med

implementeringen af mere systemunderstøttelse i administrationen af satspuljen.

Arbejdsgangbeskrivelser

9. Statsrevisorerne bemærkede, at det ikke er tilfredsstillende, at Finansministeriets arbejds-

processer ved opgørelsen af satsreguleringsprocenten og ved forvaltningen af satspuljen

ikke er tilstrækkeligt beskrevet og kvalitetssikret.

Det fremgik også af beretningen, at Finansministeriet ikke har udarbejdet en konkret arbejds-

gangsbeskrivelse af, hvordan de beregninger, der ligger til grund for satsreguleringsprocen-

ten foretages, herunder fx hvordan beregningen af udviklingen i årslønnen kvalitetssikres.

Rigsrevisionen finder, at det er væsentligt, at arbejdsprocesser mv. er klart beskrevet, da der

ellers er en øget risiko for fejl i forvaltningen.

10. Finansministeren oplyser, at der med implementeringen af taskforcens anbefalinger im-

plementeres nye procedurer og arbejdsgange, der øger gennemsigtigheden og forbedrer

administrationen af satspuljen. Der iværksættes bl.a. en revision af arbejdsgangsbeskrivel-

ser og dokumentation af beretningsforudsætninger samt en forenkling af vejledninger.

11. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet tager initiativ til at revide-

re administrationsgrundlaget. Rigsrevisionen vil fortsat følge arbejdet med revisionen af ar-

bejdsgangsbeskrivelser mv.

Overblik over, hvilke ordninger satspuljen finansierer

12. Statsrevisorerne bemærkede, at satspuljeordningen er unødig kompleks og bureaukra-

tisk, og at der mangler et enkelt og præcist samlet overblik over, hvilke ordninger satspuljen

finansierer.

Det fremgik også af beretningen, at projektoversigten er svær at overskue og ikke bidrager

væsentligt til gennemsigtighed om de ordninger, satspuljen finansierer. Herunder hvordan

midlerne er fordelt på fx målgrupper, fagområder, bevillingstyper.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne om beretning om satspuljen

13. Finansministeren oplyser, at der som led i implementeringen af taskforcens anbefalin-

ger udvikles en mere overskuelig projektoversigt, der skaber et større overblik over anven-

delsen af satspuljen.

14. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet vil udvikle en mere over-

skuelig oversigt over anvendelsen af satspuljen. Rigsrevisionen vil fortsat følge Finansmi-

nisteriets arbejde med udviklingen af en ny projektoversigt.

Opfølgning på, om formålet med satspuljen bliver indfriet

15. Statsrevisorerne bemærkede, at ministerierne aldrig har foretaget en tværgående eva-

luering af den samlede satspulje, og det derfor ikke vides, om formålet med satspuljen er

indfriet.

Det fremgik af beretningen, at det er væsentligt, at der følges op på, om formålet med sats-

puljen bliver indfriet, set i forhold til bredden og variationen i de formål, satspuljemidlerne an-

vendes til, og de målgrupper, indsatserne er rettet mod.

16. Finansministeren oplyser, at han tager Statsrevisorernes bemærkning om den tværgå-

ende evaluering til efterretning. Men ministeren deler ikke Statsrevisorernes opfattelse af, at

det er usikkert, om formålet er indfriet. Ministeren henviser til satspuljens formål, som frem-

går af lov om en satsreguleringsprocent (lov nr. 373 af 28. maj 2003). Heraf fremgår det, at

”puljebeløbet anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedet med

henblik på en forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper.

Den nærmere anvendelse af puljebeløbet fastsættes på finansloven”. Ministeren oplyser vi-

dere, at det fremgår af aftalen om satspuljen, at ”satspuljemidlerne kan anvendes til en bred

vifte af foranstaltninger til gavn for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper, her-

under forebyggende foranstaltninger mv.”

17. Finansministeren, sundheds- og ældreministeren og social- og indenrigsministeren be-

mærker, at partierne bag satspuljen er blevet enige om, at prioriteringen af satspuljen skal

målrettes større og mere effektfulde initiativer, der baseres på eksisterende viden om – og

forventede effekter af – initiativerne, jf. aftalen om satspuljen. Social- og indenrigsministe-

ren bemærker, at det fremadrettet giver et langt bedre grundlag for såvel udmøntning af mid-

lerne som sikkerhed for, at anvendelsen har effekt i forhold til målgruppen.

Social- og indenrigsministeren oplyser videre, at der som grundlag for forhandlingerne om

de enkelte initiativer i ministeret foreligger materiale, som har til formål at sikre, at satspul-

jemidler anvendes til aktiviteter, som ligger inden for satspuljens formål. Som en del af af-

talegrundlaget er der for hvert initiativ et skema, hvor det fremgår, hvad formålet er, hvem

målgruppen er, hvilke konkrete mål og resultater med primært fokus på borgeren der forven-

tes opnået, og hvordan der følges op via fx evalueringer eller løbende målinger. Samlet set

sikrer dette, at informationer om formål, målgruppe, forventede resultater for målgruppen

samt opfølgning er til stede, når satspuljekredsen beslutter initiativerne i de årlige satspul-

jeforhandlinger.

Social- og indenrigsministeren oplyser også, at dette sikrer et klart grundlag for såvel den

politiske beslutning om midlernes anvendelse som den efterfølgende udmøntning af initiati-

verne inden for rammerne af satspuljens formål.

Sundheds- og ældreministeren oplyser, at satspuljeinitiativerne på sundheds- og ældreom-

rådet i stort omfang evalueres, så der skabes grundlag for vidensdeling og udbredelse af

best practice med henblik på fremadrettet at sikre, at der opnås den bedste effekt af de af-

satte midler.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne om beretning om satspuljen

18. Rigsrevisionen konstaterer, at finansministeren ikke deler Statsrevisorernes opfattelse

af, at det er usikkert, om formålet er indfriet. Rigsrevisionen vurderer, at der mangler gen-

nemsigtighed om anvendelsen, og finder det ikke tilfredsstillende, at ministerierne ikke har

planer om at indsamle en mere overordnet og tværgående viden om anvendelsen af den

samlede pulje, herunder hvordan formålet samlet set bliver indfriet. Rigsrevisionen finder

det derfor fortsat relevant at indsamle information om, hvilke målgrupper der tilgodeses og

med hvilken effekt, fx opdelt efter fagområder. Rigsrevisionen vil fortsat følge ministeriernes

indsats for at indsamle viden om den samlede anvendelse af satspuljen.

Identificering af satspuljefinansierede ordninger på finansloven

19. Det fremgik af beretningen, at det vil være hensigtsmæssigt for forvaltningen af sats-

puljemidlerne, hvis det tydeligt fremgår af finansloven, om en given bevilling er finansieret

af satspuljemidler eller indeholder en medfinansiering af satspuljemidler.

20. Social- og indenrigsministeren oplyser, at der med indbudgettering af satspuljeaftalen

for 2016 er indført en ny, fælles praksis for indbudgettering af satspuljebevillinger. Formå-

let er at øge sikkerheden i administrationen, og at det bliver lettere at følge midlerne.

Det fremgår af ”Afrapportering fra task force for satspuljen”, at der etableres en systemun-

derstøttelse i Statens Budgetsystem af satspuljefinansierede konti. Det betyder, at satspul-

jefinansierede ordninger fremadrettet kan identificeres via en specifik underkonto. For be-

villinger, hvor satspuljen kun finansierer en del af ordningen, eller fx lovbundne bevillinger

eller bloktilskud, vil der være en kodning på hoved- og underkontoniveau. Det betyder, at

der fremadrettet er mulighed for at identificere, hvilke bevillinger på finansloven der inde-

holder satspuljemidler.

21. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at der implementeres en ny fælles praksis for

indbudgettering af satspuljebevillingerne, så det er muligt at identificere, hvilke konti på fi-

nansloven der indeholder satspuljefinansiering. Rigsrevisionen vil fortsat følge Finansmini-

steriets arbejde med implementeringen af regelændringen, herunder dokumentationen her-

for.

Opfølgning på forbruget af satspuljen

22. Statsrevisorerne konstaterede, at Social- og Indenrigsministeriet, Beskæftigelsesmini-

steriet og Sundheds- og Ældreministeriet stort set følger de almindelige regler for effektiv

tilskudsforvaltning, når det gælder projekt- og driftstilskud.

Det fremgik af beretningen, at opfølgningen på satspuljemidlernes anvendelse varierer alt

efter bevillingstype, og at ministerierne ikke kan følge det direkte forbrug af de satspuljemid-

ler, der kanaliseres ud som bloktilskud eller lovbundne bevillinger.

23. Sundheds- og ældreministeren og social- og indenrigsministeren oplyser, at ministeri-

erne løbende sikrer og forbedrer opfølgningsprocedurerne for projekt- og driftstilskud. De

oplyser, at det sker i henhold til principper opstillet af Finansministeriet og interne vejled-

ninger for administration af tilskud mv.

Sundheds- og ældreministeren og social- og indenrigsministeren oplyser videre, at det er

korrekt, at der er forskellige bevillingstyper, og at opfølgningen er forskellig afhængig af til-

skudstype, herunder især når der er tale om lovgivning. Ministrene oplyser videre, at som

det konstateres i beretningen, aflægges der typisk ikke særskilt regnskab for udgifter til en

række initiativer finansieret af satspuljen. Ministrene uddyber, at det særligt gælder udgifter

til lovgivningsinitiativer, herunder kompensation via bloktilskuddet. Det betyder imidlertid ik-

ke, at ministerierne ikke følger op.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne om beretning om satspuljen

Social- og indenrigsministeren oplyser, at der fx ofte vil være særskilt opfølgning på lovinitia-

tiver, og at der tidligere er iværksat større opfølgningsinitiativer for bl.a. Barnets Reform og

Beskyttelse af børn og unge mod overgreb.

Sundheds- og ældreministeren oplyser, at særligt på psykiatriområdet er der igennem åre-

ne overført en del satspuljemidler til bloktilskuddet. Ministeren oplyser videre, at det i prak-

sis oftest ikke vil være muligt at følge disse midler. Sundheds og Ældreministeriet følger der-

for aktiviteten på udvalgte parametre med det formål overordnet set at følge efterlevelsen

af afsatte satspuljemidler tildelt psykiatrien, bl.a. i forhold til øget kapacitet og aktivitet i psy-

kiatrien

24. Finansministeren, sundheds- og ældreministeren og social- og indenrigsministeren op-

lyser, at der med finansloven for 2016 er lagt op til en ændring af regelsættet for satspuljen.

Det sker bl.a. for at skabe klarhed over, hvilke krav der er til opfølgningsprocedurer i forhold

til anvendelse af satspuljemidler. Herved præciseres det i lovgivningen, at ministerierne frem-

adrettet kun skal følge op på det faktiske forbrug ved bevillinger med videreførelsesadgang,

hvor det er regnskabsmæssigt eller fagligt muligt. Ifølge ”Afrapportering fra task force for

satspuljen” betyder det, at der med regelændringen fremover ikke er krav om at opgøre for-

bruget på fx lovbundne bevillinger eller bloktilskud i satspuljesammenhæng. Det vil typisk

være disse bevillinger, hvor det ikke er regnskabsmæssigt muligt at opgøre forbruget. En-

delig vil opsparinger fremover tilbageføres i oprindeligt pris- og lønniveau i overensstemmel-

se med praksis for øvrige finanslovsbevillinger. Finansministeren oplyser videre, at der med

regelændringen også foretages en endelig opgørelse af satspuljens størrelse.

25. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at det præciseres, hvordan ministerierne frem-

adrettet skal følge op på det faktiske forbrug af satspuljebevillingerne. Rigsrevisionen vil fort-

sat følge Finansministeriets arbejde med implementering af regelændringen, herunder do-

kumentationen herfor.

Lone Strøm