Aktstykke nr.
2
Folketinget 2015-16
Afgjort den 8. oktober 2015
2
Social- og Indenrigsministeriet.
København, den 8. oktober 2015.
a.
Social- og Indenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der gives tilskud på i
alt 1,0 mio. kr. til Center for Rusmiddelforskning til drift af bladet STOF samt tilskud på i alt 1,8
mio. kr. til deltagerkommunerne i et metodeprogram på stofmisbrugsområdet. Udgiften afholdes af
den på finansloven for 2015 opførte bevilling § 15.75.26.40. Social indsats over for stofmisbrugere.
Bladet STOF formidler forskning og viden på stofmisbrugsområdet med det formål at understøtte,
at den nyeste forskning bliver omsat til praksis i stofmisbrugsbehandlingen.
Center for Rusmiddelforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet har i perioden 2011-2014
modtaget 1,9 mio. kr. årligt fra § 15.75.26.40. Social indsats over for stofmisbrugere til drift af bladet
STOF. Center for Rusmiddelforskning har meddelt ministeriet, at den tidligere bevilling har mulig-
gjort drift af bladet indtil medio 2015. Bladet STOF varetager en vigtig funktion som formidler af
evidensbaseret viden om stofmisbrugsområdet, der i høj grad efterspørges af praktikere, og som vur-
deres at have betydning for, at stofmisbrugsbehandlingen baserer sig på den nyeste viden og dermed
får den størst mulige effekt for borgerne. Med henblik på at opretholde driften af bladet STOF ønsker
Social- og Indenrigsministeriet at tildele 1,0 mio. kr. i 2015 til Center for Rusmiddelforskning. Det
foreslåede anses for at ligge inden for hjemlen på § 15.75.26.40. Social indsats over for stofmisbru-
gere, men da der er tale om direkte tildeling, vurderes det at kræve Finansudvalgets tilslutning. Der
forventes at findes en permanent løsning på finansieringen af drift af Bladet STOF fra 2016 og frem.
Der blev i 2014 igangsat et metodeprogram på stofmisbrugsområdet, der skal bidrage til at hæve
kvaliteten i den sociale stofmisbrugsbehandling gennem øget brug af metoder med dokumenteret ef-
fekt. I programmet afprøves evidensbaserede behandlingsmetoder til unge i alderen 15-25 år i 9 kom-
muner. Der i perioden 2014-2018 afsat i alt 26,6 mio. kr., der løbende fordeles til deltagerkommuner-
ne fra en ansøgningspulje på finanslovskonto § 15.75.26.40. Social indsats over for stofmisbrugere.
Tildelingen af midler sker på baggrund af den enkelte kommunes estimerede tidsforbrug til doku-
mentation og forberedelse i forbindelse med afprøvning af metoderne. Deltagerkommunerne har
imidlertid underestimeret det forventede ressourceforbrug, bl.a. fordi behandlingsmanualerne til me-
toderne ikke var færdigudarbejdet, da de ansøgte den udmeldte pulje. Kommunerne har derfor ikke
haft et retvisende billede af, hvor stort tidsforbruget ville være i forbindelse med afprøvningen.
b.
CJ000092