SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg (Valgret til personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne), der er sendt i høring med frist den 21/1-16, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 112
Offentligt

Enhed

Valgenheden

Sagsbehandler

Emilie Stæhr

Hansen

Koordineret med

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kom-

munale og regionale valg

(Valgret til personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne)

Sagsnr.

2015 - 6028

Doknr.

299200

Dato

15-12-2015

§1

I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af

10. april 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 312 af 29. marts 2014 og § 2 i lov nr. […] af […],

foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, nr. 2,

udgår », medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af

den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,«.

§ 3, stk. 1, nr. 3,

udgår », medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af

den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.«, og i stedet indsættes: »eller«.

§ 3, stk. 1,

indsættes efter nr. 3 som nyt nr.:

»4) uden at være omfattet af nr. 1 har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folke-

tinget og har fast bopæl i Danmark.«

§ 14

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 4, optages på valglisten efter tilsvarende

regler som dem, der gælder for personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 14, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til »stk. 5«.

§ 47 a, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »og 4«.

§ 47 a

ophæves

stk. 3.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 47 a, stk. 4,

der bliver stk. 3, udgår i 1. pkt. »Er den pågældende person med dansk ind-

fødsret ikke under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. § 6 i værgemålslo-

ven«, og i stedet indsættes: »Har den pågældende person dansk indfødsret«.

§2

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg (Valgret til personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne), der er sendt i høring med frist den 21/1-16, fra social- og indenrigsministeren

I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, som

ændret ved § 3 i lov nr. […] af […], foretages følgende ændringer:

§ 1

ophæves

stk. 3.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

udgår », iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af

den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,«.

§ 108 a, stk. 1,

ændres »dansk statsborger« til: »person med dansk indfødsret«.

§ 108 a

ophæves

stk. 2.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 108 a, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »dansk statsborger« til: »person

med dansk indfødsret«.

§ 108 a, stk. 3,

der bliver stk. 2, udgår i 1. pkt. », der ikke er under værgemål med fratagel-

se af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,«.

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indhold

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1. Europa-Parlamentsvalg

2.1.1.1. Valgret og valgbarhed

2.1.1.2. Hjælp til stemmeafgivningen

2.1.1.3. Valgbestyrelsen, valgstyrere og tilforordnede vælgere

2.1.1.4. Optagelse på valglisten

2.1.1.5. Valgrets- og valgbarhedserklæring

2.1.2. Kommunale og regionale valg

2.1.2.1. Valgret og valgbarhed

2.1.2.2. Hjælp til stemmeafgivningen

2.1.2.3. Valgbestyrelsen, valgstyrere og tilforordnede vælgere

2.1.2.4. Valgbarhedsattest

2.2. Gruppen af personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige hand-

leevne efter værgemålslovens § 6

2.3. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.4. Lovforslagets indhold

2.4.1. Europa-Parlamentsvalg

2.4.1.1. Valgret

2.4.1.2. Optagelse på valglisten

2.4.1.3. Valgrets- og valgbarhedserklæring

2.4.2. Kommunale og regionale valg

2.4.2.1. Valgret

2.4.2.2. Valgbarhedsattest

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at give personer, der er under værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne,

valgret til Europa-Parlamentsvalg og kommunale og regionale valg.

Der har igennem en periode været en efterspørgsel – blandt andet fra Institut for Menneskeret-

tigheder – på at ændre valglovgivningen, således at personer, der er under værgemål med frata-

gelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, får valgret til alle landsækkende

valg og folkeafstemninger i Danmark. Det er en betingelse for valgret til alle landsdækkende

valg og folkeafstemninger i Danmark, at man ikke er under værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne efter værgemålslovens § 6.

I 2012 udgav Institut for Menneskerettigheder rapporten: »Selvbestemmelse og værgemål i

Danmark«, hvori instituttet anbefalede, at folketingsvalgloven, den kommunale og regionale

valglov og Europa-Parlamentsvalgloven blev ændret, således at disse love ikke fratog personer,

der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6,

deres stemmeret.

Justitsministeriet har ved besvarelsen af 17. marts 2014 på spørgsmål nr. 644 (alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg udtalt, at grundloven efter Justitsministeriets opfattelse ikke giver

mulighed for at give personer, der som følge af værgemål efter værgemålslovens § 6 har mistet

deres retlige handleevne, valgret til folketingsvalg. Derimod kan grundloven ikke antages at

være til hinder for at give valgret til personer, der er under værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, til kommunale og regionale valg og Europa-

Parlamentsvalg.

Det følger derudover af grundloven, at det er folketingsvælgere, dvs. de personer, der har valg-

ret til Folketinget, der er stemmeberettigede ved grundlovsumiddelbare folkeafstemninger.

SF fremsatte den 4. april 2014 beslutningsforslag B 97 (folketingsåret 2013-14), der pålagde

den daværende regering at fremsætte et lovforslag om ændring af den kommunale og regionale

valglov og Europa-Parlamentsvalgloven, således at borgere, der er under værgemål med frata-

gelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, kunne få valgret til de kommende

kommunale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg.

Med henblik på i videre omfang at give personer, der er under værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, valgret foreslås i overensstemmelse med grund-

loven, at denne personkreds gives valgret til kommunale og regionale valg og Europa-

Parlamentsvalg.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1. Europa-Parlamentsvalg

2.1.1.1. Valgret og valgbarhed

Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen

enten

1) har valgret til Folketin-

get, dvs. at har dansk indfødsret, er fyldt 18 år, har fast bopæl i riget og ikke er under værgemål

med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6,

eller

2) har dansk indføds-

ret, har opnået alderen for valgret til Folketinget, har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater

i Den Europæiske Union og ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne

efter værgemålslovens § 6,

eller

3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-

pæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget, har fast bopæl i Danmark eller er

registreret i Udenrigsministeriets protokol og ikke er under værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne efter værgemålslovens § 6. Dette følger af § 3, stk. 1, i Europa-

Parlamentsvalgloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 10. april 2014.

Den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens §

6, har således ikke valgret til Europa-Parlamentet.

Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, der har valgret til Europa-Parlamentet, og som fire

uger før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1. Eftersom personer, der er under værgemål med fratagelse af

den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, ikke har valgret til Europa-Parlamentet, er

de nævnte personer dermed heller ikke valgbare til Europa-Parlamentet. For at være valgbar til

Europa-Parlamentet må man derudover blandt andet ikke være straffet for en handling, der i

almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Europa-Parlamentet,

jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 2.

2.1.1.2. Hjælp til stemmeafgivningen

Det følger af valglovgivningen, at vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed

eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt fore-

tage stemmeafgivningen på den i valglovgivningen foreskrevne måde, kan forlange fornøden

hjælp til stemmeafgivningen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalg-

lovens § 49, stk. 1. Hjælpen ydes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Vælgeren kan

udpege en personlig hjælper i stedet for den ene af de to valgstyrere/tilforordnede, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 2.

Såfremt den pågældende ikke selv er i stand til at afkrydse stemmesedlen, kan den pågældende

også få hjælp hertil. Hjælp til afkrydsning af en stemmeseddel kan dog kun ydes, såfremt den

pågældende umiddelbart over for de to personer, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive,

på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 4.

2.1.1.3. Valgbestyrelsen, valgstyrere og tilforordnede vælgere

Forud for hvert Europa-Parlamentsvalg vælges en valgbestyrelse for hver opstillingskreds, et

antal valgstyrere for hvert afstemningsområde samt et antal tilforordnede vælgere, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, 1. pkt. Valgbestyrelsen, valgstyrerne og de tilforordnede

vælgere vælges efter reglerne i kapitel 5 i folketingsvalgloven, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, 2. pkt.

Af kapitel 5 i folketingsvalgloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april 2014, følger, at

valgbestyrelsen vælges for hver opstillingskreds blandt den eller de berørte kommunalbestyrel-

sers medlemmer, jf. folketingsvalglovens § 23, stk. 1 og 3. Hvis man er valgbar til kommunal-

bestyrelsen og er blevet valgt som medlem af kommunalbestyrelsen, kan man dermed vælges

som medlem af valgbestyrelsen.

Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler og opslag med angivelse af de opstillede kandi-

datlister og anmeldte valgforbund samt forestår stemmeoptællingen i opstillingskredsen, jf.

Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 1.

Valgstyrerne og de tilforordnede vælgere vælges af kommunalbestyrelsen blandt de vælgere,

der har bopæl i kommunen, jf. folketingsvalglovens § 29, stk. 1 og 2, og § 30, stk. 1, 2. pkt.

Hvis man har valgret til Europa-Parlamentet, og man har bopæl i en kommune i Danmark, kan

man således vælges som valgstyrer eller tilforordnet vælger i den pågældende kommune. Det

vil sige, at personer, der på valgdagen til Europa-Parlamentsvalget

enten

har valgret til Folke-

tinget og har bopæl i Danmark

eller

er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-

pæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget, har fast bopæl i Danmark eller er

registreret i Udenrigsministeriets protokol og ikke er under værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, kan vælges som valgstyrere eller tilforordnede

vælgere.

Valgstyrerne forestår afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 17, stk. 2, jf. folketingsvalglovens § 29, stk. 1. De tilforordnede vælge-

re bistår ved valget, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 2, jf. folketingsvalglovens § 30,

stk. 1, 1. pkt.

2.1.1.4. Optagelse på valglisten

Kommunalbestyrelsen udarbejder i de år, hvor der skal afholdes Europa-Parlamentsvalg, en

valgliste over vælgerne i kommunen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 1, 1. pkt.

For så vidt angår de personer, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr.

1, dvs. personer der har valgret til Folketinget, finder reglerne om valglister i folketingsvalglo-

ven tilsvarende anvendelse ved udarbejdelse af valglisten og ved optagelse på denne liste, jf.

Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt. For tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til,

Færøerne eller Grønland gælder dog samme regler som for tilflytning fra, henholdsvis fraflyt-

ning til, udlandet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 2. pkt.

De personer, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalgloven § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. personer

der har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget, har fast bopæl i en af de

øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og ikke har valgret til Folketinget, og som ikke

er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, optages

efter anmodning på en særlig valgliste

Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3, 1. pkt.

Københavns

Kommune,

jf.

Europa-

De personer, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalgloven § 3, stk. 1, nr. 3, dvs. personer,

der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen

for valgret til Folketinget, har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets

protokol, og som ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter vær-

gemålslovens § 6, optages på valglisten efter tilsvarende regler som dem, der gælder for perso-

ner, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, dvs. personer der har valgret til Folketinget, og som

er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) samt opfylder nogle øvrige lovfastsat-

te betingelser, jf. nærmere Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 2.

2.1.1.5. Valgrets- og valgbarhedserklæring

En person, der har dansk indfødsret, kan udøve sin valgret i en af de øvrige medlemsstater i

Den Europæiske Union, under forudsætning af at den pågældende opfylder de øvrige valgrets-

betingelser herfor. Social- og indenrigsministeren skal efter anmodning herom fra den pågæl-

dendes bopælsland bekræfte eller afkræfte en erklæring om, at den pågældende ikke har fortabt

valgretten i Danmark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 1.

Såfremt en person med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i

Den Europæiske Union, og som i forbindelse med opstilling til Europa-Parlamentet i bopæls-

landet har afgivet en erklæring om, at vedkommende ikke har fortabt retten til at opstille til

Europa-Parlamentsvalg i Danmark, giver social- og indenrigsministeren efter anmodning her-

om fra vedkommende myndighed i bopælslandet oplysning om den pågældendes valgbarhed til

Europa-Parlamentet i Danmark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 2, 1. pkt. Oplys-

ning gives til vedkommende myndighed i bopælslandet inden for en lovfastsat frist, jf. nærme-

re Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 2, 2. pkt.

Hvis den pågældende person har dansk indfødsret og er under værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, meddeler social- og indenrigsministeren ved-

kommende myndighed i bopælslandet, at den pågældende ikke er valgbar til Europa-

Parlamentet i Danmark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 3.

Hvis den pågældende person har dansk indfødsret og ikke er under værgemål med fratagelse af

den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, meddeler social- og indenrigsministeren

vedkommende myndighed i bopælslandet, at social- og indenrigsministeren ikke har kendskab

til, at den pågældende har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 4, 1. pkt.

2.1.2. Kommunale og regionale valg

2.1.2.1. Valgret og valgbarhed

Valgret til kommunale og regionale valg har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast

bopæl i kommunen henholdsvis regionen, og derudover

enten

har dansk indfødsret,

eller

statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union,

eller

er statsborger i Is-

land eller Norge

eller

uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valg-

dagen, jf. § 1, stk. 1, i den kommunale og regionale valglov, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2.

april 2014. Derudover har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, er statsborger i en af de

øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og er registreret i Udenrigsministeriets proto-

kol, valgret til kommunale og regionale valg, jf. den kommunale og regionale valglovs § 1, stk.

Den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens §

6, har derimod ikke valgret til kommunale og regionale valg, uanset at man opfylder de øvrige

valgretsbetingelser, jf. den kommunale og regionale valglovs § 1, stk. 3.

Den, der har valgret til kommunale og/eller regionale valg, er også valgbar til kommunalbesty-

relsen henholdsvis regionsrådet, jf. den kommunale og regionale valglovs § 3. Eftersom perso-

ner, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6,

ikke har valgret til kommunale og regionale valg, er de nævnte personer dermed heller ikke

valgbare til kommunalbestyrelser og regionsråd. For at være valgbar til kommunalbestyrelser

og regionsråd må man i øvrigt ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme

gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, jf. den kom-

munale og regionale valglovs § 4, stk. 1.

2.1.2.2. Hjælp til stemmeafgivningen

Det følger af valglovgivningen, at vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed

eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt fore-

tage stemmeafgivningen på den i valglovgivningen foreskrevne måde, kan forlange fornøden

hjælp til stemmeafgivningen, jf. den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 1. Hjælpen

ydes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Vælgeren kan udpege en personlig hjælper,

der træder i stedet for den ene af de to valgstyrere/tilforordnede, jf. den kommunale og regiona-

le valglovs § 55, stk. 2.

Såfremt den pågældende ikke selv er i stand til at afkrydse stemmesedlen, kan den pågældende

få hjælp hertil. Hjælp til afkrydsning af en stemmeseddel kan dog kun ydes, såfremt den på-

gældende umiddelbart over for de to personer, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på

hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme, jf. den kommunale og

regionale valglovs § 55, stk. 4.

2.1.2.3. Valgbestyrelsen, valgstyrere og tilforordnede vælgere

Forud for kommunale og regionale valg vælges en valgbestyrelse for hver kommune og hver

region. Valgbestyrelsen står for at modtage og godkende kandidatlister samt anmeldelser om

listeforbund og valgforbund, tilvejebringe stemmesedler og opslag samt forestå den endelige

opgørelse af afstemningen og valget, jf. den kommunale og regionale valglovs § 13, stk. 2.

Medlemmer af valgbestyrelsen vælges blandt kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets

medlemmer, jf. den kommunale og regionale valglovs § 14, stk. 1, sidste pkt. Hvis man er

valgbar til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet og er blevet valgt som medlem af kommu-

nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, kan man dermed vælges som medlem af valgbestyrel-

sen.

Derudover vælges et antal valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på

afstemningsstedet samt et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget, jf. den kommunale

og regionale valglovs § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1. Regionsrådet kan desuden vælge et antal

tilforordnede vælgere til at bistå ved fornyet fintælling af regionsrådsvalget, jf. den kommunale

og regionale valglovs § 17, stk. 2, 1. pkt.

Valgstyrerne og de tilforordnede vælgere ved kommunale og regionale valg vælges af kommu-

nalbestyrelsen blandt vælgerne i kommunen, jf. den kommunale og regionale valglovs § 16,

stk. 1 og 2, og § 17, stk. 1. Regionsrådet kan endvidere blandt vælgerne i regionen vælge til-

forordnede vælgere til den fornyede fintælling af regionsrådsvalget, jf. lovens § 17, stk. 2. Hvis

man har valgret til kommunale og regionale valg, kan man således vælges som valgstyrer eller

tilforordnet vælger i den kommune, hvor man har bopæl. Det vil sige, at personer, der på valg-

dagen til kommunale og regionale valg er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen henholdsvis

regionen, ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslo-

vens § 6 og derudover enten har dansk indfødsret, er statsborger i en af de øvrige medlemssta-

ter i Den Europæiske Union, er statsborger i Island eller Norge eller uden afbrydelse har haft

fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, kan vælges som valgstyrere eller tilfor-

ordnede vælgere.

2.1.2.4. Valgbarhedsattest

Der kan udstedes valgbarhedsattester for danske statsborgere, der ønsker at opstille som kandi-

dat til kommunale valg i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.

En anmodning om udstedelse af en valgbarhedsattest for en dansk statsborger, der ønsker at

opstille som kandidat til kommunale valg i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske

Union, skal indgives til social- og indenrigsministeren, jf. den kommunale og regionale valg-

lovs § 108 a, stk. 1.

Der kan ikke udstedes valgbarhedsattester for danske statsborgere, der er under værgemål med

fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, jf. den kommunale og regionale

valglovs § 108 a, stk. 2. Derimod kan der udstedes valgbarhedsattester til danske statsborgere,

der ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens §

6, med det indhold, at social- og indenrigsministeren ikke har kendskab til, at den pågældende

har fortabt sin valgbarhed til kommunale og regionale råd i Danmark, jf. den kommunale og

regionale valglovs § 108 a, stk. 3, 1. pkt.

2.2. Gruppen af personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne

efter værgemålslovens § 6

Ved udtræk af Det Centrale Personregister (CPR) den 1. oktober 2015 er der i alt 1.906 perso-

ner, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6.

Udtrækket indeholder alle de personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige

handleevne efter værgemålslovens § 6, og som i Det Centrale Personregister er registreret med

ophold i Danmark, dvs. enten har fast bopæl i Danmark eller er uden fast opholdssted i Dan-

mark.

Efter værgemålslovens § 5, stk.1, kan der iværksættes værgemål for den, der på grund af sinds-

sygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt

svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det. Be-

stemmelsen fastsætter således et retligt kriterium, medicinske kriterier og et behovskriterium

for at iværksætte værgemål. Behovskriteriet betyder, at der ikke skal iværksættes værgemål

efter vægremålslovens § 5, hvis ikke der er behov for det. Personer, der er under værgemål

efter værgemålslovens § 5, har valgret til alle landsdækkende valg og folkeafstemninger, så-

fremt de tillige opfylder de øvrige valgretsbetingelser.

Det følger af værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at den retlige handleevne i forbindelse med

værgemål efter § 5, der omfatter økonomiske forhold, kan fratages, hvis dette er nødvendigt for

at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser

for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse.

Det følger videre af værgemålslovens § 6, stk. 2, at den, der er frataget handleevnen, er umyn-

dig og ikke selv kan forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue, medmindre andet

er bestemt.

I de specielle bemærkninger til § 6 i forslaget til værgemålsloven er blandt andet anført følgen-

de om eksempler på personer, der kan antages at høre til den persongruppe, der er under vær-

gemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, jf. Folketingstiden-

de 1994-95, tillæg A, side 2465: ”Det er hensigten, at denne type værgemål især skal anvendes

over for de svage, der udviser aktiv adfærd. Hovedeksemplet er sindssyge, som under maniske

perioder vil kunne træffe vidtrækkende skadelige økonomiske dispositioner, men der vil også

kunne være behov for at fratage de aktive demente, psykisk udviklingshæmmede og skizofrene

den retlige handleevne. Formålet med bestemmelsen er ikke kun at undgå, at de pågældende

foretager uheldige aktive handlinger, men også at beskytte dem mod andres overtalelse, udnyt-

telse eller misbrug ved at indskrænke den svages mulighed for selv at disponere.”

Af udtrækket fra Det Centrale Personregister fremgår, at 18 år er den alder, der er flest, der har

haft på tidspunktet for fratagelsen af den retlige handleevne. Der er i udtrækket i alt 312 perso-

ner, der fik frataget den retlige handleevne, da de var 18 år, dvs. 16,4 pct. af hele persongrup-

pen. Af udtrækket fremgår videre, at den gruppe, der er 60 år eller ældre på tidspunktet for

fratagelsen af den retlige handleevne, udgør i alt 286 personer, dvs. 15,0 pct. af den samlede

persongruppe.

Det er på baggrund af udtrækket fra Det Centrale Personregister ikke muligt at sige noget om

baggrunden for iværksættelsen af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter

værgemålslovens § 6, og der er ikke lavet undersøgelser eller statistik herom.

Det har derudover ligeledes ikke været muligt at drage klare konklusioner om sammensætnin-

gen af den persongruppe, der er frataget den retlige handleevne. Det kan dog antages, at hvor

den pågældende har fået frataget den retlige handleevne på tidspunktet, hvor den pågældende

ellers ville være blevet myndig, kan dette tyde på, at baggrunden for værgemålet er begrundet i

en tidligt opstået og måske medfødt tilstand. Det kan ligeledes med nogen forsigtighed antages,

at det for personer, der har fået frataget den retlige handleevne fra og med 60 års alderen, er

begrundet i demens eller lignende aldersbetingede sygdomme.

Det er endvidere ikke muligt at vurdere, hvorvidt personerne, der er under værgemål med fra-

tagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, såfremt de tillige opfylder de

øvrige valgretsbetingelser, rent faktisk vil være i stand til at stemme. Det kan formentlig anta-

ges, at persongruppen både omfatter personer, der ikke vil være i stand til at udøve deres valg-

ret ved at afgive stemme, personer, der vil være i stand til at stemme med hjælp, og personer,

der vil være i stand til at stemme på sædvanlig vis uden hjælp. For så vidt angår reglerne om

hjælp til stemmeafgivningen henvises til afsnit 2.1.1.2. vedrørende Europa-Parlamentsvalg og

afsnit 2.1.2.2. vedrørende kommunale og regionale valg.

Social- og Indenrigsministeriet har ydermere overvejet, at det kan betyde et marginalt fald i

valgdeltagelsen til kommunale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg, at der gives valg-

ret til personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, hvis det på

forhånd kan antages, at en del af persongruppen potentielt rent faktisk ikke vil være i stand til

at udøve deres valgret.

Det er ikke muligt at foretage præcise beregninger af, hvor stor en del persongruppen, der er

under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, vil udgøre

ud af den samlede persongruppe, der har valgret til henholdsvis kommunale og regionale valg

og Europa-Parlamentsvalg. Dette skyldes, at antallet af personer, der er under værgemål med

fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, kan ændre sig fra dag til dag i

både opad- og nedadgående retning, da der både sker ophævelse af værgemål og iværksættelse

af nye værgemål, samt at der naturligvis også er personer, der afgår ved døden. Der er derfor

alene tale om et øjebliksbillede. Derudover er det uvist, om de personer, der er under værgemål

med fratagelse af de retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, opfylder de øvrige valgrets-

betingelser til kommunale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg.

Persongruppen, der har valgret til kommunale og regionale valg, er ikke fuldstændig sammen-

faldende med persongruppen, der har valgret til Europa-Parlamentsvalg. Ved det seneste kom-

munale og regionale valg den 19. november 2013 var vælgertallet 4.409.251. Såfremt det anta-

ges, at persongruppen, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, havde

haft valgret til dette valg og også på dette tidspunkt udgjorde i alt 1.906 personer, ville denne

persongruppe i alt have udgjort 0,043 pct. af det samlede vælgertal. Ved det seneste Europa-

Parlamentsvalg den 25. maj 2014 var vælgertallet 4.141.329. Såfremt det antages, at person-

gruppen, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, ligeledes havde haft

valgret til dette valg og også på dette tidspunkt udgjorde i alt 1.906 personer, ville denne per-

songruppe i alt have udgjort 0,046 pct. af det samlede vælgertal.

2.3. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Grundlæggende demokratiske principper taler for, at kredsen af personer med valgret til et

folkevalgt organ er så bred som mulig, medmindre der foreligger modstående hensyn.

Social- og Indenrigsministeriet har på baggrund af ovenstående overvejet, om det vil være

hensigtsmæssigt at give valgret til persongruppen, der er under værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, til kommunale og regionale valg og Europa-

Parlamentsvalg.

Som anført i afsnit 1 er grundloven ikke til hinder for at give valgret til personer, der er under

værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, til kommunale

og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg. Derimod er grundloven til hinder for at give de

nævnte personer valgret til folketingsvalg og folkeafstemninger.

Det forhold, at der gives valgret til personer, der er under værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, til kommunale og regionale valg og Europa-

Parlamentsvalg, vil føre til forskellige valgretsbetingelser til på den ene side disse valg og på

den anden side folketingsvalg og grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, hvor det fortsat vil

være en betingelse for valgret, at personen ikke er under værgemål med fratagelse af den retli-

ge handleevne efter værgemålslovens § 6.

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse behøver dette forhold ikke at blive tillagt afgø-

rende vægt. Der er i forvejen forskellige valgretsbetingelser til de forskellige typer valg. Ved

folketingsvalg og folkeafstemninger er det for eksempel en betingelse for valgret, at man har

dansk indfødsret, hvorimod det ved kommunale og regionale valg er en betingelse for valgret,

at man enten har dansk indfødsret, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-

pæiske Union, er statsborger i Island eller Norge eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i

riget i de sidste tre år forud for valgdagen. Ved Europa-Parlamentsvalg skal man for at have

valgret til valget i Danmark enten have dansk indfødsret og fast bopæl i Danmark eller i en af

de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller være statsborger i en af de øvrige med-

lemsstater i Den Europæiske Union og have fast bopæl i Danmark.

Social- og Indenrigsministeriet har derudover overvejet, om der i forhold til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention er noget til hinder for at give valgret til personer, der er under

værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, til kommunale

og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg uden også at give valgret til denne persongruppe

til folketingsvalg og folkeafstemninger.

Justitsministeriet har på forespørgsel herom fra Social- og Indenrigsministeriet den 11. sep-

tember 2015 oplyst, at det er Justitsministeriets opfattelse, at der i forhold til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention ikke er noget til hinder for at give personer, der er under vær-

gemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, valgret til kommu-

nale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg, selv om de pågældende ikke samtidig får

valgret til folketingsvalg og folkeafstemninger.

Det forhold, at personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter

værgemålslovens § 6, ikke har rådighed over deres egne økonomiske forhold, eller det forhold,

at denne persongruppe på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk

udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine

anliggender, jf. værgemålslovens § 5, er efter Social- og Indenrigsministeriet ikke en afgørende

hindring for at udøve valgretten. Opmærksomheden henledes på, at den, der ikke selv er i stand

til at afkrydse stemmesedlen, kun kan modtage hjælp hertil, såfremt den pågældende umiddel-

bart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken

kandidat vælgeren ønsker at stemme. Der henvises til Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk.

1, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 4, og den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 4.

Social- og Indenrigsministeriet har på baggrund af ovenstående overvejelser fundet det hen-

sigtsmæssigt, at der gives valgret til persongruppen, der er under værgemål med fratagelse af

den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, til kommunale og regionale valg og Europa-

Parlamentsvalg.

2.4. Lovforslagets indhold

2.4.1. Europa-Parlamentsvalg

2.4.1.1. Valgret

Det foreslås, at personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter

værgemålslovens § 6, og som i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne, får valgret til Europa-

Parlamentsvalg.

Med forslaget får således enhver valgret, der på valgdagen

enten

har dansk indfødsret, har

opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark

eller

har dansk indføds-

ret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlems-

stater i Den Europæiske Union

eller

er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-

pæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller

er registreret i Udenrigsministeriets protokol.

Med forslaget kan personer, der har dansk indfødsret, har bopæl i en af de øvrige medlemssta-

ter i Den Europæiske Union og har opnået alderen for valgret til Folketinget, vælge, hvorvidt

de ønsker at stemme til Europa-Parlamentet i Danmark, hvor de har indfødsret, eller i den med-

lemsstat, hvor de har bopæl. Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige

handleevne efter værgemålslovens § 6, vil dermed, under forudsætning af at de øvrige valg-

retsbetingelser er opfyldt, som enhver anden vælger kunne udøve deres valgret ved at afgive

stemme til Europa-Parlamentsvalget i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.

Ifølge forslaget, hvorefter personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige hand-

leevne efter værgemålslovens § 6, og som opfylder de øvrige valgretsbetingelser, får valgret til

Europa-Parlamentet, vil denne persongruppe således kunne udøve deres valgret som enhver

anden vælger. De pågældende vil, såfremt de har behov herfor, kunne forlange hjælp til stem-

meafgivningen som enhver anden vælger.

Hjælp til afkrydsning

af en stemmeseddel kan dog kun ydes, såfremt den pågældende umiddel-

bart over for de to personer, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatli-

ste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25,

stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 4.

Ifølge forslaget bliver personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleev-

ne efter værgemålslovens § 6, og som opfylder de øvrige valgretsbetingelser, ligeledes

valgba-

til Europa-Parlamentet. Dette følger af Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1, hvorefter

personer, der har valgret til Europa-Parlamentet, også er valgbare til Europa-Parlamentet.

Som en konsekvens af, at personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige hand-

leevne efter værgemålslovens § 6, og som i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne til Europa-

Parlamentet, får valgret til Europa-Parlamentet, vil den pågældende persongruppe ligeledes

kunne vælges som

valgstyrere

tilforordnede vælgere

til Europa-Parlamentsvalg. Ved Euro-

pa-Parlamentsvalg vælger kommunalbestyrelsen valgstyrere og tilforordnede vælgere blandt de

vælgere, der har bopæl i kommunen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, 1. pkt., jf.

folketingsvalglovens § 29, stk. 1 og 2, og § 30, stk. 1, 2. pkt. Det er alene personer, der er i

stand til at varetage valgstyrernes og de tilforordnede vælgeres opgaver på en forsvarlig måde,

der vil kunne vælges som valgstyrere og de tilforordnede vælgere.

Ved Europa-Parlamentsvalg vælges for hver opstillingskreds en

valgbestyrelse

blandt den eller

de berørte kommunalbestyrelsers medlemmer, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, 1.

pkt., jf. folketingsvalglovens § 23, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3. Med forslagets § 2, nr. 1, foreslås

tillige, at personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter vær-

gemålslovens § 6, og som opfylder de øvrige valgretsbetingelser, får valgret til kommunale og

regionale valg. Som konsekvens heraf vil disse personer, såfremt de er blevet valgt til kommu-

nalbestyrelsen, kunne vælges som medlem til valgbestyrelsen. Det er alene personer, der er i

stand til at varetage valgbestyrelsens opgaver på en forsvarlig måde, der vil kunne vælges som

medlem af valgbestyrelsen.

Der henvises til afsnit 2.1.1.3. om valgbestyrelsen, valgstyrere og tilforordnede vælgere ved

Europa-Parlamentsvalg.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3, med tilhørende bemærkninger.

2.4.1.2. Optagelse på valglisten

Det foreslås, at personer, der får valgret efter lovforslagets § 1, nr. 3, dvs. personer, der har

dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark,

optages på valglisten efter tilsvarende regler som dem, der gælder for personer, der har valgret

efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1, dvs. personer, der har valgret til Folketin-

get. Det betyder, at for udarbejdelse af valglisten og for optagelse på valglisten af personer, der

får valgret efter lovforslagets § 1, nr. 3, finder reglerne om valglister i folketingsvalgloven

tilsvarende anvendelse. Det betyder derudover, at der ved tilflytning fra, henholdsvis fraflyt-

ning til, Færøerne eller Grønland vil gælde de samme regler som for tilflytning fra, henholdsvis

fraflytning til, udlandet.

Der henvises til afsnit 2.1.1.4. om optagelse på valglisten.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, med tilhørende bemærkninger.

2.4.1.3. Valgrets- og valgbarhedserklæring

Såfremt en person, der har dansk indfødsret og fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i

Den Europæiske Union, i forbindelse med en eventuel ansøgning om optagelse på valglisten til

Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet har afgivet en erklæring om, at pågældende ikke har

fortabt valgretten i Danmark, skal social- og indenrigsministeren efter anmodning herom fra

den pågældendes bopælsland bekræfte eller afkræfte en sådan erklæring, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 1. En sådan erklæring om, at en person ikke har fortabt valg-

retten i Danmark, vil således også skulle bekræftes af social- og indenrigsministeren for perso-

ner, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6,

og som opfylder de øvrige valgretsbetingelser.

Social- og indenrigsministeren kan efter anmodning herom fra en myndighed meddele, at soci-

al- og indenrigsministeren ikke har kendskab til, at en person med dansk indfødsret har fortabt

sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk.

2. Social- og indenrigsministeren meddeler dette, såfremt den pågældende har fast bopæl i en

af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og i forbindelse med opstilling til Europa-

Parlamentet i bopælslandet har afgivet en erklæring om, at vedkommende ikke har fortabt

retten til at opstille til Europa-Parlamentsvalg i Danmark.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, at social- og indenrigsministeren ved en sådan

anmodning fra en myndighed skal meddele, at social- og indenrigsministeren ikke har kend-

skab til, at den pågældende har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark, så-

fremt den pågældende person har dansk indfødsret. Dette er en konsekvens af, at personer, der

har valgret til Europa-Parlamentet, også er valgbare til Europa-Parlamentet.

Der henvises til afsnit 2.1.1.5. om valgrets- og valgbarhedserklæringer.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, med tilhørende bemærkninger.

2.4.2. Kommunale og regionale valg

2.4.2.1. Valgret

Det foreslås, at personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter

værgemålslovens § 6, og som i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne, får valgret til kommunale

og regionale valg.

Med forslaget får således enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen

henholdsvis regionen, og derudover enten har dansk indfødsret, er statsborger i en af de øvrige

medlemsstater i Den Europæiske Union, er statsborger i Island eller Norge eller uden afbrydel-

se har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, jf. § 1, stk. 1. Desuden får

enhver med forslaget valgret, der på valgdagen er fyldt 18 år, er statsborger i en af de øvrige

medlemsstater i Den Europæiske Union og er registreret i Udenrigsministeriets protokol, jf.

den kommunale og regionale valglovs § 1, stk. 2.

Ifølge forslaget, hvorefter personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige hand-

leevne efter værgemålslovens § 6, og som opfylder de øvrige valgretsbetingelser, får valgret til

kommunale og regionale valg, vil denne persongruppe således kunne udøve deres valgret som

enhver anden vælger. De pågældende vil, såfremt de har behov herfor, dermed kunne forlange

hjælp til stemmeafgivningen som enhver anden vælger.

Hjælp til afkrydsning

af en stemmeseddel kan dog kun ydes, såfremt den pågældende umiddel-

bart over for de to personer, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatli-

ste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme, jf. den kommunale og regionale valglovs

§ 55, stk. 4.

Ifølge forslaget bliver personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleev-

ne efter værgemålslovens § 6, og som opfylder de øvrige valgretsbetingelser, ligeledes

valgba-

til kommunalbestyrelser og regionsråd. Dette følger af den kommunale og regionale valg-

lovs § 3, hvorefter personer, der har valgret til kommunale og regionale valg, også er valgbare

til kommunalbestyrelser og regionsråd.

Som en konsekvens af, at personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige hand-

leevne efter værgemålslovens § 6, og som i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne til Europa-

Parlamentet, får valgret til kommunale og regionale valg, vil den pågældende persongruppe

ligeledes kunne vælges som

valgstyrere

tilforordnede vælgere

til kommunale henholdsvis

regionale valg. Ved kommunale og regionale valg vælger kommunalbestyrelsen – og regions-

rådet til fornyet fintælling af regionsrådsvalget – valgstyrere og tilforordnede vælgere blandt de

vælgere, der har bopæl i kommunen, jf. den kommunale og regionale valglovs § § 16, stk. 1 og

2, og § 17, stk. 1 og 2. Det er alene personer, der er i stand til at varetage valgstyrernes og de

tilforordnede vælgeres opgaver på en forsvarlig måde, der vil kunne vælges som valgstyrere og

de tilforordnede vælgere.

Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslo-

vens § 6, og som opfylder de øvrige valgretsbetingelser og er blevet valgt som medlem af

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, kan vælges som medlem af valgbestyrelsen

ved kommunale henholdsvis regionale valg, jf. den kommunale og regionale valglovs § 14, stk.

1, sidste pkt.

Det er alene personer, der er i stand til at varetage valgbestyrelsens opgaver på en forsvarlig

måde, der vil kunne vælges som medlem af valgbestyrelsen.

Der henvises til afsnit 2.1.2.3. om valgbestyrelsen, valgstyrere og tilforordnede vælgere.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, med tilhørende bemærkninger.

2.4.2.2. Valgbarhedsattest

Social- og indenrigsministeren udsteder en valgbarhedsattest for en dansk statsborger, der

ønsker at opstille som kandidat til kommunale valg i en af de øvrige medlemsstater i Den Eu-

ropæiske Union, efter anmodning herom fra den pågældende, jf. den kommunale og regionale

valglovs § 108 a, stk. 1 og 3.

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 4 og 6, at social- og indenrigsministeren ved en sådan

anmodning fra en dansk statsborger udsteder en valgbarhedsattest med det indhold, at social-

og indenrigsministeren ikke har kendskab til, at den pågældende har fortabt sin valgbarhed til

kommunale og regionale råd i Danmark. Dette er en konsekvens af, at personer, der har valgret

til kommunale og regionale valg, også er valgbare til kommunale og regionale valg.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4 og 6, med tilhørende bemærkninger.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget er kønsneutralt, da både mænd og kvinder kan komme under værgemål med fratagel-

se af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6. Ved udtrækket af Det Centrale Person-

der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6.

Blandt disse personer er 1054 mænd og 852 kvinder, dvs. at mændene udgør 55,3 pct. af den

samlede persongruppe, mens kvinderne udgør 44,7 pct. Der er således en lille overvægt af

mænd blandt de personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter

værgemålslovens § 6, og som dermed vil blive omfattet af forslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige af betyd-

ning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Det følger af artikel 8 i Akt af 8. oktober 1976 med senere ændringer om almindelige direkte

valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, at med forbehold af forskrifterne i denne akt er

valgproceduren undergivet hver medlemsstats nationale forskrifter. Disse nationale forskrifter,

der eventuelt kan tage hensyn til særlige forhold i medlemsstaterne, må ikke generelt berøre

valgmetodens forholdstalskarakter. Bestemmelsen indebærer, at regler om for eksempel valg-

ret, herunder aldersbetingelser, fastsættes nationalt.

Lovforslaget har indvirkning på den kreds af stemmeberettigede, der følger af Rådets direktiv

93/109/EF af 6. december 1993 med senere ændringer om fastsættelse af de nærmere regler for

valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en

medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, EF-Tidende 1993, nr. L 329, s. 34, samt Rådets

direktiv 94/80/EF af 19. december 1994 med senere ændringer om fastsættelse af de nærmere

regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en

medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, EF-Tidende 1994, nr. L 368, s. 38.

Ingen af direktiverne indeholder bestemmelser, der specifikt omtaler fratagelsen af valgretten

for personer, der er under værgemål, men henviser blot til, at unionsborgere, der opfylder de

betingelser for valgret og valgbarhed, der i henhold til bopælslandets lovgivning kræves op-

fyldt af landets egne statsborgere, har valgret og er valgbare.

Justitsministeriet har på forespørgsel herom fra Social- og Indenrigsministeriet den 11. sep-

tember 2015 oplyst, at det er Justitsministeriets opfattelse, at der i forhold til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention ikke er noget til hinder for at give personer, der er under vær-

gemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, valgret til kommu-

nale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg, selv om de pågældende ikke samtidig får

valgret til folketingsvalg og folkeafstemninger.

Lovforslaget giver således ikke anledning til EU-retlige spørgsmål.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisa-

tioner, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Dansk Industri, Dansk Ungdoms

Fællesråd (DUF), Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd,

Domstolsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Men-

neskerettigheder, KL, Landsorganisationen i Danmark (LO), Sjældne Diagnoser, Statsforvalt-

ningen, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund, Vestre Landsret, Ældreforum, Ældremobi-

liseringen, Ældre sagen, Østre Landsret.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Ingen

Ingen af betydning

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen

Ingen af betydning

Ligestillingsmæssige kon-

sekvenser

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regi-

oner

Administrative konsekven-

ser for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Det følger af artikel 8 i Akt om almindelige direkte valg af

medlemmerne af Europa-Parlamentet, at med forbehold af for-

skrifterne i denne akt er valgproceduren undergivet hver med-

lemsstats nationale forskrifter. Bestemmelsen indebærer, at

regler om for eksempel valgret, herunder aldersbetingelser,

fastsættes nationalt.

Lovforslaget har indvirkning på den kreds af stemmeberettige-

de, der følger af Rådets direktiv om fastsættelse af de nærmere

regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet

for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke

er statsborgere, samt Rådets direktiv om fastsættelse af de nær-

mere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for

unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er

statsborgere.

Ingen af direktiverne indeholder bestemmelser, der specifikt

omtaler fratagelsen af valgretten for personer, der er under vær-

gemål, men henviser blot til, at unionsborgere, der opfylder de

betingelser for valgret og valgbarhed, der i henhold til bopæls-

landets lovgivning kræves opfyldt af landets egne statsborgere,

har valgret og er valgbare.

Lovforslaget giver således ikke anledning til EU-retlige

spørgsmål.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Med den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, udvides

kredsen af stemmeberettigede ved valg til Europa-Parlamentet til også at omfatte personer, der

er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som

opfylder de øvrige valgretsbetingelser efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2 og

3, dvs. at man enten har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har

fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, (nr. 2) eller at man er

statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for

valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets

protokol (nr. 3).

Ændringen af bestemmelsen indebærer endvidere, at personer, der er under værgemål med

fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som opfylder de øvrige

valgretsbetingelser efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, ligeledes bliver

valgbare til Europa-Parlamentet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1. Efter denne be-

stemmelse er enhver, der har valgret til Europa-Parlamentet, også valgbar til Europa-

Parlamentet.

Den foreslåede ændring omfatter alene personer, der er under værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne efter værgemålslovens § 6. Personer, der alene er under værgemål efter

værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, har allerede efter de

gældende regler valgret, såfremt de opfylder de almindelige valgretsbetingelser.

Til nr. 3

Med forslaget indsættes et nyt nr. i Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, der udvider kred-

sen af stemmeberettigede ved valg til Europa-Parlamentet til også at omfatte personer, der har

dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark,

men som ikke er omfattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1, hvorefter enhver,

der har valgret til Folketinget, også har valgret til Europa-Parlamentet. De personer, der er

omfattet af lovforslagets § 1, nr. 3, er således personer, der er under værgemål med fratagelse

af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som opfylder de øvrige betingelser for

valgret til folketingsvalg, der afholdes i Danmark, dvs. har dansk indfødsret, har opnået alderen

for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark.

Udvidelsen af kredsen af stemmeberettigede indebærer, at personer, der er under værgemål

med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som opfylder de øvrige

betingelser for valgret til folketingsvalg, der afholdes i Danmark, ligeledes bliver valgbare til

Europa-Parlamentet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1.

Den foreslåede ændring omfatter alene personer, der er under værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne efter værgemålslovens § 6. Personer, der alene er under værgemål efter

værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, har allerede efter de

gældende regler valgret, såfremt de opfylder de almindelige valgretsbetingelser.

Til nr. 4

Det foreslås, at personer, der får valgret efter lovforslagets § 1, nr. 3, optages på valglisten til

Europa-Parlamentsvalg på samme måde som personer, der har valgret efter Europa-

Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1, dvs. personer, der har valgret til Folketinget. Med ud-

trykket ”efter tilsvarende regler som dem, der gælder for personer, der har valgret efter § 3, stk.

1, nr. 1,” sigtes til Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2. Ifølge Europa-

Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt., finder reglerne om valglister i folketingsvalgloven

tilsvarende anvendelse ved udarbejdelse af valglisten og ved optagelse på valglisten af perso-

ner, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1, dvs. personer, der har

valgret til Folketinget.

Ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, Færøerne eller Grønland gælder dog samme

regler som for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 2. pkt.

Dette indebærer blandt andet, at personer, der får valgret efter lovforslagets § 1, nr. 3, skal

optages på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregi-

ster (CPR), jf. folketingsvalglovens § 15. Personer, der senest 15.-dagen før valgdagen er flyt-

tet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen,

skal optages på valglisten i tilflytningskommunen, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 2, 1. pkt.

Personer, der senest 7.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen fra udlandet, herunder

Færøerne og Grønland, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommu-

nen, skal optages på valglisten i tilflytningskommunen, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 6, 1.

pkt.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring i forhold til lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved der indsæt-

tes et nyt stk. 4 i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, således at § 14, stk. 4, bliver til § 14, stk.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring i forhold til lovforslagets § 1, nr. 7, hvorved stk. 3 i

Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a ophæves, således at § 47 a, stk. 4, bliver til § 47 a, stk. 3.

Til nr. 7 og 8

Det følger af Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 2, 1. pkt., at såfremt en person, der har

dansk indfødsret og fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, i

forbindelse med opstilling til Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet har afgivet en erklæring

om, at vedkommende ikke har fortabt retten til at opstille til Europa-Parlamentsvalg i Dan-

mark, giver social- og indenrigsministeren efter anmodning fra vedkommende myndighed i

bopælslandet oplysning om den pågældendes valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark.

Med lovforslagets § 1, nr. 7, ophæves Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 3, hvoraf føl-

ger, at social- og indenrigsministeren efter anmodning meddeler vedkommende myndighed i

bopælslandet, at en person med dansk indfødsret, der er under værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, ikke er valgbar til Europa-Parlamentet i Dan-

mark. Ophævelsen af bestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 3, er en følge-

virkning af, at personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter

værgemålslovens § 6, og som opfylder de øvrige valgretsbetingelser efter Europa-

Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret

til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, med

lovforslagets § 1, nr. 1, får valgret og bliver valgbare til Europa-Parlamentet i Danmark.

Med lovforslagets § 1, nr. 8, ændres Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 4, der med for-

slaget bliver til § 47 a, stk. 3, hvilket indebærer, at social- og indenrigsministeren efter anmod-

ning meddeler vedkommende myndighed i bopælslandet, at social- og indenrigsministeren ikke

har kendskab til, at den pågældende har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i Dan-

mark, såfremt den pågældende person har dansk indfødsret og fast bopæl i en af de øvrige

medlemsstater i Den Europæiske Union samt i forbindelse med opstilling til Europa-

Parlamentsvalget i bopælslandet har afgivet en erklæring om, at vedkommende ikke har fortabt

retten til at opstille til Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Dette er en følgevirkning af, at per-

soner, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens §

6, og som opfylder de øvrige valgretsbetingelser efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1,

nr. 2, dvs. har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl

i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, med lovforslagets § 1, nr. 1, får valg-

ret og bliver valgbare til Europa-Parlamentet i Danmark.

Til § 2

Til nr. 1

Med forslaget ophæves den kommunale og regionale valglovs § 1, stk. 3, hvorefter personer,

der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6,

ikke har valgret til kommunale og regionale valg. Kredsen af stemmeberettigede ved kommu-

nale og regionale valg udvides således til også at omfatte personer, der er under værgemål med

fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som opfylder de øvrige

valgretsbetingelser. De øvrige valgretsbetingelser er, at man på valgdagen skal være fyldt 18

år, have fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen og herudover enten have dansk indføds-

ret, være statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, være statsborger

i Island eller Norge eller uden afbrydelse have haft fast bopæl i riget i de sidste tre år forud for

valgdagen, jf. den kommunale og regionale valglovs § 1, stk. 1. Derudover har personer, der på

valgdagen er fyldt 18 år, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Uni-

on og er registreret i Udenrigsministeriets protokol, også valgret til kommunale og regionale

valg, jf. den kommunale og regionale valglovs § 1, stk. 2.

Ophævelsen af den kommunale og regionale valglovs § 1, stk. 3, indebærer endvidere, at per-

soner, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens §

6, og som opfylder de øvrige valgretsbetingelser, ligeledes bliver valgbare til kommunalbesty-

relser og regionsråd, jf. den kommunale og regionale valglovs § 3. Efter denne bestemmelse er

enhver, der har valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, også valgbar til

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet.

Den foreslåede ændring omfatter alene personer, der er under værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne efter værgemålslovens § 6. Personer, der alene er under værgemål efter

værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, har allerede efter de

gældende regler valgret, såfremt de opfylder de almindelige valgretsbetingelser.

Til nr. 2

Med forslaget ændres den kommunale og regionale valglovs § 12, stk. 2, således at kommunal-

bestyrelsen ikke skal berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om iværksæt-

telse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslo-

vens § 6 for en vælger. Dette er en følgevirkning af, at lovforslagets § 2, nr. 1, ophæver den

kommunale og regionale valglovs § 1, stk. 3, hvorefter personer, der er under værgemål med

fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, ikke har valgret til kommunale

og regionale valg.

Til nr. 3 og 5

Der er alene tale om redaktionelle ændringer, der ændrer lovteksterne i § 108 a, stk. 1 og 3, til

den autoriserede sprogbrug (dansk indfødsret), som benyttes i grundloven og lov om dansk

indfødsret (lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004).

Til nr. 4

Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 108 a, stk. 1, at en anmodning om udste-

delse af valgbarhedsattest for en person med dansk indfødsret, der ønsker at opstille som kan-

didat til kommunale valg i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, skal indgi-

ves til social- og indenrigsministeren.

Med lovforslagets § 2, nr. 3, ophæves den kommunale og regionale valglovs § 108 a, stk. 2,

hvoraf følger, at der ikke kan udstedes valgbarhedsattest for en person med dansk indfødsret,

der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6.

Dette er en følgevirkning af, at personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige

handleevne efter værgemålslovens § 6, og som opfylder de øvrige valgretsbetingelser, med

lovforslagets § 2, nr. 1, får valgret og bliver valgbare til kommunale og regionale valg. Der vil

derfor skulle udstedes valgbarhedsattest for denne persongruppe i overensstemmelse med de

almindelige regler i den kommunale og regionale valglovs § 108 a, stk. 3, der med forslaget

bliver stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring i den kommunale og regionale valglovs § 108 a, stk. 3, der med forsla-

get bliver til § 108 a, stk. 2, medfører, at der også kan udstedes valgbarhedsattest for en person

med dansk indfødsret, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter

værgemålslovens § 6. Dette er en følgevirkning af, at lovforslagets § 2, nr. 1, ophæver den

kommunale og regionale valglovs § 1, stk. 3, hvorefter personer, der er under værgemål med

fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 ikke har valgret til kommunale

og regionale valg. Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne

efter værgemålslovens § 6, og som opfylder de øvrige valgretsbetingelser, får med lovforsla-

gets § 2, nr. 1, valgret og bliver valgbare til kommunale og regionale valg.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt til den 1. juli 2016.

Det følger heraf, at lovforslagets § 1 får virkning fra og med Europa-Parlamentsvalget i 2019,

og at lovforslagets § 2 får virkning fra og med det kommunale og regionale valg i 2017.

Lovforslaget får fra og med Europa-Parlamentsvalget i 2019 og det kommunale og regionale

valg i 2017 også virkning for personer, der ved lovens ikrafttrædelsestidspunkt var og som

stadig er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6

på valgdagen.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om valg af danske medlemmer til Europa-

Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 10.

april 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 312 af 29.

marts 2014 og § 2 i lov nr. […] af […], foretages

følgende ændringer:

§ 3.

Valgret til Europa-Parlamentet har enhver,

der på valgdagen

1) har valgret til Folketinget eller

2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for

valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de

øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union,

medmindre vedkommende er under værgemål med

fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemåls-

lovens § 6, eller

3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i

Den Europæiske Union, har opnået alderen for

valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark

eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol,

medmindre vedkommende er under værgemål med

fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemåls-

lovens § 6.

Stk. 2.

(udelades)

§ 14.

(udelades)

Stk. 2.

For udarbejdelse af valglisten og for opta-

gelse på denne liste af personer, der har valgret

efter § 3, stk. 1, nr. 1, finder reglerne om valglister i

lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse.

For tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, Færø-

erne eller Grønland gælder dog samme regler som

for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlan-

det.

Stk. 3.

Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1,

nr. 2, og som ikke optages på valglisten efter stk. 2,

optages efter anmodning på en særlig valgliste i

Københavns Kommune. Økonomi- og indenrigsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om optagelse

på listen og om listens udarbejdelse.

Stk. 4.

(udelades)

Stk. 5.

Økonomi- og indenrigsministeren fastsæt-

ter nærmere regler om slettelse af valglisten efter

stk. 4.

§ 47 a.

(udelades)

Stk. 2.

Har en person med dansk indfødsret, der

har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den

Europæiske Union, i forbindelse med opstilling til

Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet afgivet en

erklæring om, at vedkommende ikke har fortabt

retten til at opstille til Europa-Parlamentsvalg i

Danmark, giver økonomi- og indenrigsministeren

efter anmodning fra vedkommende myndighed i

bopælslandet oplysning om den pågældendes valg-

barhed til Europa-Parlamentet i Danmark, jf. stk. 3

og 4. Oplysning gives til vedkommende myndighed

i bopælslandet inden for 5 arbejdsdage efter modta-

gelsen af anmodningen eller, hvis det er muligt og

vedkommende myndighed i bopælslandet har an-

modet herom, inden for en kortere tidsfrist.

§ 3, stk. 1, nr. 2,

udgår », medmindre ved-

kommende er under værgemål med fratagelse af

den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,«.

§ 3, stk. 1, nr. 3,

udgår », medmindre ved-

kommende er under værgemål med fratagelse af

den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.«,

og i stedet indsættes: »eller«.

§ 3, stk. 1,

indsættes efter nr. 3 som nyt nr.:

»4) uden at være omfattet af nr. 1 har dansk ind-

fødsret, har opnået alderen for valgret til Folketin-

get og har fast bopæl i Danmark.«

§ 14

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1,

nr. 4, optages på valglisten efter tilsvarende regler

som dem, der gælder for personer, der har valgret

efter § 3, stk. 1, nr. 1.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 14, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 4«

til »stk. 5«.

§ 47 a, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »og 4«.

§ 47 a

ophæves

stk. 3.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Stk. 3.

Er den pågældende person med dansk ind-

fødsret under værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne, jf. § 6 i værgemålsloven, med-

deler økonomi- og indenrigsministeren vedkom-

mende myndighed i bopælslandet, at den pågæl-

dende ikke er valgbar til Europa-Parlamentet i

Danmark.

Stk. 4.

Er den pågældende person med dansk ind-

fødsret ikke under værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne, jf. § 6 i værgemålsloven, med-

deler økonomi- og indenrigsministeren vedkom-

mende myndighed i bopælslandet, at økonomi- og

indenrigsministeren ikke har kendskab til, at den

pågældende har fortabt sin valgbarhed til Europa-

Parlamentet i Danmark. Har Folketinget tidligere

truffet afgørelse om, at den pågældende ikke er

valgbar til Europa-Parlamentet, jf. § 6, stk. 2, giver

økonomi- og indenrigsministeren meddelelse herom

til vedkommende myndighed i bopælslandet.

§ 47 a, stk. 4,

der bliver stk. 3, udgår i 1. pkt.

»Er den pågældende person med dansk indfødsret

ikke under værgemål med fratagelse af den retlige

handleevne, jf. § 6 i værgemålsloven«, og i stedet

indsættes: »Har den pågældende person dansk

indfødsret«.

§2

I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, som ændret

ved § 3 i lov nr. […] af […], foretages følgende

ændringer:

§ 1.

Valgret til kommunalbestyrelsen og regions-

rådet har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år,

har fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen,

og som herudover enten

1) har dansk indfødsret,

2) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i

Den Europæiske Union,

3) er statsborger i Island eller Norge eller

4) uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de

sidste 3 år forud for valgdagen.

Stk. 2.

Valgret til kommunalbestyrelsen og regi-

onsrådet har endvidere enhver, der på valgdagen er

fyldt 18 år, er statsborger i en af de øvrige med-

lemsstater i Den Europæiske Union og er registreret

i Udenrigsministeriets protokol.

Stk. 3.

Den, der er under værgemål med fratagelse

af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,

har ikke valgret.

Stk. 4.

(udelades)

§ 12.

(udelades)

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og

med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommu-

nen modtager meddelelse om flytning fra kommu-

nen, dødsfald, iværksættelse eller ophævelse af

værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,

jf. værgemålslovens § 6, eller erhvervelse hen-

holdsvis fortabelse af dansk indfødsret. Er en væl-

ger flyttet til en anden kommune inden for samme

region, og optages vælgeren ikke på valglisten i

denne kommune, jf. § 8, stk. 2 og 3, anføres det i

valglisten, at vælgeren alene er berettiget til at

afgive stemme til regionsrådsvalget.

§ 108 a.

Anmodning om udstedelse af en valg-

barhedsattest for en dansk statsborger, der ønsker at

opstille som kandidat til kommunale valg i en af de

øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, skal

indgives til økonomi- og indenrigsministeren.

Stk. 2.

For en dansk statsborger, der er under vær-

gemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.

værgemålslovens § 6, kan der ikke udstedes valg-

barhedsattest.

Stk. 3.

For en dansk statsborger, der ikke er under

§ 1

ophæves

stk. 3.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

udgår », iværksættelse

eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,«.

§ 108 a, stk. 1,

ændres »dansk statsborger« til:

»person med dansk indfødsret«.

§ 108 a

ophæves

stk. 2.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 108 a, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 2, 1. pkt.,

ændres »dansk statsborger« til: »person med dansk

værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,

jf. værgemålslovens § 6, kan udstedes valgbarheds-

attest med det indhold, at økonomi- og indenrigs-

ministeren ikke har kendskab til, at den pågældende

har fortabt sin valgbarhed til kommunale og regio-

nale råd i Danmark. Hvis Valgbarhedsnævnet i

indeværende valgperiode har truffet afgørelse om,

at den pågældende ikke er valgbar til kommunale

og regionale råd, jf. § 4, skal oplysning herom

påføres valgbarhedsattesten tillige med oplysning

om, hvornår forældelsesfristen for, at den pågæl-

dende strafbare handling kan medføre tab af valg-

barhed til kommunale og regionale råd, udløber, jf.

§ 4, stk. 2.

indfødsret«.

§ 108 a, stk. 3,

der bliver stk. 2, udgår i 1. pkt.

», der ikke er under værgemål med fratagelse af

den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,«.

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.