SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling (Styrket indsats for gravide med et misbrug af rusmidler), fra sundheds- og ældreministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 110
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: Primær Sundhed, Æl-

drepolitik og Jura

Sagsbeh.: SUMLFI

Koordineret med: SIM/Udsatte

Sagsnr.: 1506591

Dok. nr.: 1838526

Dato: 17. december 2015

NOTAT

Udkast

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og er-

statningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om tilbagehol-

delse af stofmisbrugere i behandling

(Styrket indsats for gravide med et misbrug af rusmidler)

Sundheds- og Ældreministeriet

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, som senest ændret

ved [opdateres ], foretages følgende ændringer:

§ 141 a

ophæves.

§ 141 b, stk. 1,

ændres ”kan kommunen” til: ”skal kommunalbestyrelsen”

§ 141 b, stk. 2.,

ændres ”kommunen” til: ”kommunalbestyrelsen”

§ 141 b

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke 3:

”Stk.

Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence til at indgå kontrakt, jf. stk. 2,

til behandlingsinstitutionen.”

Stk. 3-5

bliver herefter stk. 4-6.

§ 141 b, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres ”kan indgås for en periode af ikke over et halvt

års varighed fra indgåelsen” til: ”skal indgås for perioden frem til fødslen”.

141 b, stk. 5,

der bliver stk. 6, ophæves.

§ 141 c, stk.1, nr. 3,

tilføjes efter ”for sig selv”: ”eller andre”

§ 141 d, stk. 1,

affattes således:

”Den foreløbige afgørelse om tilbageholdelse træffes af behandlingsinstitutionens leder

og skal snarest muligt meddeles til den gravide alkoholmisbruger.”

§ 141 d, stk. 2,

ændres ”afgørelse skal” til: ”afgørelse, jf. stk. 1, skal straks”

10.

§ 141 d, stk. 3,

ændres ”14 dage” til: ”21 dage” og ”2 måneder” til: ”3 måneder”

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling (Styrket indsats for gravide med et misbrug af rusmidler), fra sundheds- og ældreministeren

11.

§ 141 f, stk. 1,

udgår ”i forbindelse med behandling for alkoholmisbrug efter §§ 141

b-141e”

12.

§ 141 f, stk. 2,

udgår: ”forhindre den gravide alkoholmisbruger i at forlade behand-

lingsstedet og”

§2

I lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr.

1113 af 7. november 2011, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foreta-

ges følgende ændring:

§ 5,

tilføjes efter nr. 6, som ny nr. 7:

”7) manglende tilbud til en gravid kvinde om kontrakt om behandling for alkoholmisbrug

med mulighed for tilbageholdelse efter § 141 b i sundhedsloven og regler fastsat med

hjemmel heri,”

Nr. 7-10

bliver herefter nr. 8-11.

Social- og Indenrigsministeriet

§3

I lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1128 af

20. oktober 2014, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”botilbuddet” til: ”kommunalbestyrelsen”

§ 3,

indsættes som

stk. 2:

”Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence til at indgå kontrakt med

stofmisbrugeren, jf. stk. 1, til botilbuddet.”

§ 4, stk. 1,

tilføjes i stk. 1 efter ”fra indgåelsen”: ”, jf. dog stk. 2”

§ 4

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

”Stk.

En kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse af den gravide stof-

misbruger skal indgås for perioden frem til fødslen.”

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 4, stk. 2,

der bliver stk. 3, ændres ”jf. dog § 5” til: ”når betingelserne for tilbagehol-

delsen efter § 5 ikke er opfyldt”

§ 5, stk. 1, nr. 2,

ændres ”andre.” til: ”andre, eller”

§ 5, stk. 1,

indsættes som nr. 3:

”3) den gravide stofmisbrugere frembyder nærliggende fare for at skade fosteret.”

§ 5, stk. 2,

ændres ”såfremt mere lempelige ” til: ”hvis mindre indgribende”.

§ 6, stk. 1,

ændres ”beslutning” til: ”afgørelse”.

10.

§ 6, stk. 2,

affattes således:

”Stk. 2.

Lederens afgørelse, jf. stk. 1, skal straks forelægges for kommunalbestyrelsen, som

senest 3 hverdage efter iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør, om tilbageholdelsen

skal opretholdes, eller om den skal ophøre, såfremt den ikke allerede er ophørt. Stofmis-

brugeren skal straks have meddelelse om kommunalbestyrelsens afgørelse, som skal være

skriftlig.”

11.

§ 7

affattes således:

”§

Tilbageholdelsen skal ophøre, når betingelserne i § 5 ikke længere er til stede. Den

enkelte tilbageholdelsesperiode kan ikke vare over 14 dage fra beslutningen i henhold til §

6, stk. 2, og den samlede tilbageholdelsesperiode kan ikke overstige 2 måneder inden for 6

måneder, jf. dog stk. 2.

Stk.2.

For den gravide stofmisbruger kan den enkelte tilbageholdelsesperiode ikke vare

over 21 dage fra beslutningen i henhold til § 6, stk. 2, og den samlede tilbageholdelsespe-

riode kan ikke overstige 3 måneder inden for 6 måneder.

Stk. 3.

Afgørelse om ophør af en tilbageholdelse træffes af botilbuddets leder og skal

meddeles kommunalbestyrelsen. Stofmisbrugeren skal straks have meddelelse om ophø-

ret af tilbageholdelsen.”

12.

§ 8

affattes således:

”§

Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning fra stofmisbrugeren indbringe en afgø-

relse om tilbageholdelse for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.

Stk. 2.

Stofmisbrugeren skal både i forbindelse med indgåelse af kontrakten, jf. § 3, og i

forbindelse med, at den pågældende får meddelelse om en afgørelse efter § 6, vejledes

om muligheden for at få afgørelsen indbragt for retten.”

§4

Loven træder i kraft 1. januar 2017.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

1.1 Satspuljeaftalen for 2016

1.2 Erfaring med de gældende rammer for behandling af gravide kvinder

med misbrug af rusmidler

1.3 Rusmidlers skadesvirkning i forbindelse med graviditet

1.4 Behandlingstilbud til gravide kvinder med misbrug af rusmidler

2. Gældende ret

2.1 Sundhedslovens regler om tilbud om døgnbehandling med mulighed

for tilbageholdelse til gravide kvinder med misbrug af alkohol

2.2 Tilbageholdelseslovens regler om ret til døgnbehandling med mulighed

for tilbageholdelse til gravide kvinder med misbrug af stoffer

3. Lovforslagets indhold

3.1 Indførelse af forpligtelse for kommunerne til at tilbyde kontrakt om

behandling med mulighed for tilbageholdelse til gravide kvinder med mis-

brug af alkohol

3.2 Kontraktens varighed

3.3 Længden af den enkelte tilbageholdelsesperiode

3.4 Længden af den samlede tilbageholdelsesperiode

3.5 Indførelse af administrativ klageadgang

3.6 Præcisering af kriterierne for tilbageholdelse

3.7 Ensretning af sundhedsloven og lov om tilbageholdelse af stofmisbru-

gere i behandling

3.8 Ikrafttræden

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgere

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Ligestillingsmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Hvert år fødes børn med alvorlige helbredsproblemer og skader, fordi moderen har haft et

forbrug eller misbrug af rusmidler, herunder alkohol, under graviditeten.

Moderens forbrug af rusmidler, herunder alkohol, under graviditeten indebærer øget

risiko for skader hos fostret. Forskning på området peger på, at alkohol udgør den største

risiko for fosteret.

Den alvorligste medfødte alkoholskade er føtalt alkoholsyndrom (FAS). Diagnosen FAS er

svær at stille. Ifølge Sundhedsstyrelsen fødes der årligt mellem 50–100 børn med medfød-

te abstinenser som følge af moderens afhængighed af alkohol og/eller stoffer, og i gen-

nemsnit 11 børn pr. fødselsårgang får stillet diagnosen Føtalt Alkoholsyndrom (FAS). FAS

udgør kun en del af de medfødte alkoholskader, barnet kan pådrage sig, hvis moderen

indtager alkohol under graviditeten. Den internationale samlebetegnelse for alle typer af

medfødte alkoholskader er Fetal Alcohol Spectrum Disorders (FASD), som på dansk hedder

føtale alkoholskader. De medfødte alkoholskader dækker over et bredt spektrum fra min-

dre skader til svære handicaps, synlige som usynlige, ligesom alkohol kan give misdannel-

ser i alle barnets organer. FASD er ikke en diagnose, og føtale alkoholskader registres såle-

des ikke som medfødte alkoholskader.

Gravide kvinders forbrug eller misbrug af andre typer rusmidler end alkohol medfører

også risiko for komplikationer under graviditet og fødsel samt risiko for at skade fosteret

på forskellig vis, blandt andet i form af risiko for langvarige funktionsforstyrrelser, indlæ-

ringsvanskeligheder, nedsat opmærksomhed og hukommelse mv.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det reelle antal børn født med alkoholskader, herunder

FAS, er større end det antal børn, der umiddelbart kan opgøres på baggrund af diagnoser

vedrørende medfødte abstinenser som følge af moderens afhængighed af alkohol eller

stoffer og FAS.

Med lovforslaget fremsættes forslag til ændring af sundhedsloven, lov om klage- og er-

statning inden for sundhedsvæsenet og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere. Hensig-

ten med de foreslåede ændringer er samlet set at ensrette rammerne for indsatsen til

gravide kvinder med misbrug af alkohol og/eller stoffer, at styrke kommunernes mulighed

for at tilbyde disse kvinder døgnbehandling med mulighed for tilbageholdelse og at har-

monisere de gældende regler herfor.

Formålet med lovforslaget er at nedbringe antallet af børn, der fødes med helbredspro-

blemer og skader, fordi moderen har haft et forbrug eller misbrug af rusmidler, herunder

alkohol, under graviditeten og derved sikre, at flere børn får en god start på livet.

Med de foreslåede ændringer vil rammerne for indsatsen til kvinder med et misbrug af

alkohol og kvinder med et stofmisbrug blive ensrettet. Hermed sikres alle gravide kvinder

med et misbrug ens rettigheder i forhold til at modtage tilbud fra kommunen om døgnbe-

handling med mulighed for tilbageholdelse.

1.1 Satspuljeaftalen for 2016-2019

I 2011 nedsatte den daværende VK-regering en tværministeriel arbejdsgruppe under So-

cialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der på baggrund af erfaringer fra de

øvrige nordiske lande skulle vurdere mulighederne for at udarbejde en dansk model for

behandling uden samtykke af gravide misbrugere. Arbejdet blev sat i bero ved regerings-

skiftet og genoptaget i foråret 2014, hvor Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forhold og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nedsatte en tværministeriel

arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler. Arbejdsgrup-

pen fik til opgave at undersøge problemets omfang og karakter samt komme med forslag

til, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige hel-

bredsproblemer, fordi moderen har haft et forbrug eller misbrug af stoffer eller alkohol

under graviditeten. Arbejdsgruppen fik samtidig til opgave at komme med forslag til muli-

ge modeller for en fremtidig indsats. Arbejdsgruppen offentliggjorde sin afrapportering

den 11. september 2015.

Satspuljeaftalen for 2016-2019 på social- og indenrigsområdet følger op på arbejdsgrup-

pens afrapportering. Partierne bag satspuljeaftalen for 2016-2019 er enige om at harmo-

nisere og styrke lovgivningen på socialområdet og sundhedsområdet i forbindelse med

indsatsen over for gravide kvinder med misbrug. Formålet er bl.a. at sikre, at kommunerne

har den samme forpligtigelse til at tilbyde gravide kvinder med et misbrug af alkohol som

gravide kvinder med et misbrug af stoffer en kontrakt om behandling med mulighed for

tilbageholdelse på baggrund af kvindens samtykke.

Lovforslaget er således en del af opfølgningen på satspuljeaftalen for 2016-2019. Lovæn-

dringen evalueres tre år efter ikrafttræden.

Af satspuljeaftalen for 2016-2019 fremgår desuden, at lovforslaget som led i den indgåede

aftale understøttes af udvikling og afprøvning af et metode- og kompetenceudviklingsfor-

løb for 1-2 døgnbehandlingstilbud målrettet gravide kvinder med et misbrug, så der sikres

tilbud af høj kvalitet til målgruppen. Endelig styrkes den eksisterende forebyggende ind-

sats i kommunalt og regionalt regi.

Det skal i øvrigt bemærkes, at de tilbud, der styrkes med aftalen, vil blive omfattet af reg-

lerne om socialtilsynet.

1.2 Erfaring med de gældende rammer for behandling af gravide kvinder med misbrug af

rusmidler

Afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide med forbrug og

misbrug af rusmidler har vist, at muligheden for at anvende kontrakt om behandling med

mulighed for tilbageholdelse til gravide kvinder med et misbrug anvendes meget lidt i

kommunerne.

Efter de gældende regler skal kommunerne indberette anvendelsen af reglerne om tilba-

geholdelse af gravide kvinder med misbrug af stoffer og alkohol til henholdsvis Social- og

Indenrigsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet.

Af afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide med forbrug og

misbrug af rusmidler fremgår, at indberetninger for så vidt angår lov om tilbageholdelse af

stofmisbrugere i behandling viser, at der i perioden fra marts 2008 til oktober 2014 er

indgået kontrakt med tre kvinder på landsplan i tre forskellige kommuner.

Det er ikke lykkedes den tværministerielle arbejdsgruppe at opspore kommuner, der an-

vender kontrakter i arbejdet med gravide kvinder med alkoholmisbrug.

1.3 Rusmidlers skadesvirkning i forbindelse med graviditet

Gravide kvinders forbrug eller misbrug af rusmidler kan medføre en række skader hos

fosteret, og det kan give komplikationer både under graviditeten og ved fødslen. Dermed

udgør et forbrug af rusmidler en risiko for at give varige skader hos fosteret og det fødte

barn, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide kvinder og kvinder, som prøver at

blive gravide, undlader at drikke alkohol eller tage stoffer.

Hvilke typer skader på fosteret, et forbrug eller misbrug af rusmidler medfører, er af-

hængig af en række faktorer, herunder typen, mængden og tidspunktet for indtagelse af

rusmidlerne under graviditeten – samt den enkelte kvindes og fosterets sårbarhed i for-

hold til rusmidlernes skadevirkninger.

Kvinders forbrug eller misbrug af rusmidler udgør en risiko for fosteret igennem hele gra-

viditeten, da det overføres via moderkagen til fosterets blodbane. For fosteret er alkohol

det farligste af rusmidlerne, fordi det er et organisk opløsningsmiddel, som har en potent

fosterskadende (teratogen) virkning. Fosterets evne til at nedbryde alkohol er anslået til at

være 5-10 pct. af voksnes evne, og desuden genoptager fosteret alkohol gennem indtag af

fostervand. Dermed er fosteret udsat for alkohol i længere tid, end moderen er.

Mange faktorer har betydning for, om der opstår medfødte rusmiddelskader hos et barn,

omfanget af berørte organer og hvordan og i hvor alvorlig grad et eller flere organer ska-

des. Der findes ingen undersøgelser, der viser, at der er en nedre grænse for brug af rus-

midler, hvor fosteret med sikkerhed ikke skades.

Den alvorligste medfødte alkoholskade er føtalt alkoholsyndrom (FAS), der viser sig som

misdannelser i barnets ansigtstræk, ved væksthæmning og skader på hjernen med livslan-

ge handicaps til følge. Diagnosen FAS er svær at stille. Enkelte børn får stillet diagnosen i

løbet af første leveår, mens de fleste børn først får den stillet under deres opvækst og

udvikling, og nogle børn med FAS må formodes aldrig at få stillet diagnosen. FAS udgør

kun en lille del af de medfødte alkoholskader, barnet kan pådrage sig, hvis moderen indta-

ger alkohol under graviditeten.

Den internationale samlebetegnelse for alle typer af medfødte alkoholskader er Fetal

Alcohol Spectrum Disorders (FASD), som på dansk hedder føtale alkoholskader. De med-

fødte alkoholskader dækker over et bredt spektrum fra mindre skader til svære handikaps,

synlige som usynlige, ligesom alkohol kan give misdannelser i alle barnets organer. FASD

ikke er en diagnose, og skaderne registreres således ikke som medfødte alkoholskader.

Gravide kvinders forbrug eller misbrug af andre typer rusmidler medfører også en risiko

for komplikationer under graviditet og fødsel samt risiko for at skade fosteret på forskellig

vis.

Et stort forbrug af morfinlignende rusmidler medfører øget risiko for spontane aborter,

svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Der er ligeledes risiko for, at

det nyfødte barn kan få abstinenser med risiko for langvarige funktionsforstyrrelser, som

kan vise sig ved blandt andet manglende trivsel og uro. Herunder er der risiko for at bar-

net senere i barndommen får indlæringsproblemer. Tilsvarende risici er forbundet med et

stort forbrug af metadon, hvorfor der er fastsat retningslinjer for håndering af gravide i

metadonbehandling.

Et forbrug eller misbrug af cannabis kan føre til nedsat fødselsvægt og give abstinens-

symptomer hos den nyfødte. Senere i barndommen kan skaderne vise sig som nedsat

hukommelse, øget impulsivitet og indlæringsvanskeligheder.

Ved den gravides forbrug eller misbrug af kokain kan det nyfødte barn udvikle abstinenser,

og der kan ses hjerneorganiske ændringer ved MR-scanning. Under barnets udvikling kan

der opstå problemer på grund af en dårlig funktion af hjernen til at bearbejde synsindtryk

og til at mestre overordnet koordination.

Gravides forbrug eller misbrug af amfetamin eller metamfetamin øger risikoen for moder-

kageløsning, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Ved MR-scanning kan ses hjerneorganiske

ændringer. Senere i barndommen kan der vise sig problemer med at koordinere øjen-

musklerne med skelen og dårligt syn, nedsat opmærksomhed, hukommelse og ordforråd

og nedsat IQ.

Ved et forbrug eller misbrug af ecstasy er der risiko for medfødte misdannelser hos barnet

fx i hjertet.

Et forbrug eller misbrug af benzodiazepiner, særligt i den sidste del af graviditeten, kan

medføre udvikling af abstinenser samt en tilstand, hvor det nyfødte barn er slapt med lavt

blodtryk og dårlig temperaturregulering og sutteevne. Derfor er der fastsat retningslinjer

for håndtering af benzoediazepinabstinenser hos gravide.

Hvis den gravide kvinde har et forbrug eller misbrug af flere rusmidler samtidig, skal der

være opmærksomhed på, at forskellige rusmidler eventuelt kan forstærke de skadelige

effekter af hinanden.

Ud over rusmiddelforbruget kan andre forhold hos den gravide kvinde medføre øget risiko

for, at fosteret skades under graviditeten. Det kan være belastende forhold som fx ryg-

ning, dårligt helbred hos den gravide på grund af dårlig ernæring og/eller infektioner,

psykisk sygdom, ringe boligforhold og belastende relation til en partner måske med et

rusmiddelproblem og/eller udsættelse for vold.

1.4 Behandlingstilbud til gravide kvinder med misbrug af rusmidler

Kommunerne har ansvar for at tilbyde alkohol- og stofmisbrugsbehandling og sikre, at

behandlingen er sammenhængende og helhedsorienteret. Kommunen kan enten vælge at

oprette egne tilbud eller samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.

Kommunerne har endvidere ansvaret for at sikre den fornødne sammenhæng mellem

behandlingstilbuddene, øvrige sociale og sundhedsmæssige støttetilbud til disse personer

og deres familier.

Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge behandlingsindsatsen således, at den

enkelte kommune har en tilstrækkelig varieret tilbudsvifte, som kan imødekomme beho-

vene hos forskellige målgrupper af personer med et misbrug af stoffer og alkohol, herun-

der særligt udsatte grupper. Tilbudsviften bør omfatte døgntilbud, dagtilbud og ambulante

tilbud. Det vil bero på en konkret vurdering, hvilket tilbud der er bedst for den enkelte

person. I forhold til gravide kvinder i misbrugsbehandling er det endvidere vigtigt, at mis-

brugsbehandlingstilbuddet samarbejder tæt med det relevante regionale familieambula-

torium om den samlede indsats til kvinderne.

Efter de gældende regler skal kommunalbestyrelsen således tilbyde en gravid kvinde med

et stofmisbrug, der modtager tilbud om behandling i form af døgnophold, kontrakt om

behandling med mulighed for tilbageholdelse, jf. tilbageholdelseslovens § 1.

Desuden kan en kommunalbestyrelse, der efter sundhedslovens § 141 a, har besluttet at

tilbyde kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse til gravide kvinder med

et misbrug af alkohol, i forbindelse med at kommunen tilbyder en gravid kvinde alkohol-

behandling i form af døgnophold efter sundhedslovens § 141, tilbyde kvinden kontrakt om

behandling med mulighed for tilbageholdelse, jf. sundhedslovens § 141 b, stk. 1.

Målgruppen for et kommunalt tilbud om kontrakt om behandling med mulighed for tilba-

geholdelse er gravide kvinder, der har behov for støtte i form af døgnophold, og vil typisk

være karakteriseret ved at have et betydeligt misbrug, være i en særlig sårbar og udsat

livssituation og ved ikke at kunne fastholdes i den specialiserede svangreomsorg i de regi-

onale familieambulatorier og i den almindelige kommunale misbrugsbehandling.

Disse kvinder har behov for at modtage en helhedsorienteret indsats under døgnbehand-

ling, hvor de kan blive støttet i at modstå trangen til at bruge rusmidler, blive skærmet

mod belastende livsomstændigheder og få ro til at forholde sig til deres samlede situation

i et terapeutisk miljø med andre gravide i tilsvarende situation. En sådan indsats vil kræve

kvalificerede døgnbehandlingstilbud, der kan yde en helhedsorienteret indsats med fokus

på graviditeten, det kommende forældreskab og rusmiddelmisbruget.

De fem regionale familieambulatorier tilbyder gravide kvinder, der har eller har haft et

forbrug eller et misbrug af rusmidler en specialiseret indsats med fokus på graviditeten og

de skader, et eventuelt forbrug eller misbrug af rusmidler kan påføre fosteret. Familieam-

bulatorierne skal supplere den kommunale indsats.

Målet med den sociale stofmisbrugsbehandling er stabilisering, reduktion af stofbrugen

eller stoffrihed. Den sociale stofmisbrugsbehandling er en socialpædagogisk eller psykolo-

gisk funderet indsats, som kan omfatte døgnbehandling, ambulant stoffri behandling,

ambulant substitutionsbehandling og/eller omsorgs- og fællesskabsorienterede indsatser.

Behandlingsforløbet fastlægges i forbindelse med udarbejdelse af en behandlingsplan, der

tager udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle behov, og sker så vidt muligt i sam-

arbejde med borgeren.

Lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler (substitutionsbehandling)

efter sundhedslovens § 142 forudsættes at være en integreret del af den enkelte kommu-

nes samlede behandlings- og omsorgstilbud til personer, der har et stofmisbrug, jf. beskri-

velsen ovenfor om den sociale stofmisbrugsbehandling.

Når det gælder alkoholbehandling, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at borgere tilbydes be-

handling for misbrug af alkohol, der er målrettet den enkelte, og som inkluderer borge-

rens familie, herunder eventuel partner og børn. Behandlingstilbuddet bør på baggrund af

den alkoholafhængige og familiens konkrete behov omfatte: Akutbehandling, inklusiv

farmakologisk behandling, systematisk udredning og diagnostik (herunder somatisk og

psykiatrisk status sammen med udredning for alkoholmisbruget mv.), behandlingsplan

inklusiv vurdering af behov for ambulant, dag- eller døgnbehandling ud fra visitationskrite-

rier samt medicinsk behandling af somatiske følgesygdomme, motiverende samtale, psy-

kosocial samtalebehandling, dobbeltfokuseret behandling af borgere med dobbeltbelast-

ning, familieterapi med fokus på relationer og alkoholproblematik samt systematisk op-

følgning på behandlingen.

I forlængelse heraf bemærkes, at den almene svangreomsorg, herunder primært ved egen

læge og sekundært ved jordemoder, spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre afdæk-

ning – så tidligt som overhovedet muligt i graviditeten – af gravide kvinder med et rusmid-

delforbrug, og har en væsentlig opgave i forhold til at sikre, at disse kvinder henvises til

den rette støtte, indsats og behandling, herunder at kvinderne henvises til de regionale

familieambulatorier.

Afdækning af graviditet hos kvinder i den fertile alder med forbrug og misbrug af rusmid-

ler bør imidlertid også foregå gennem andre kommunale og regionale tilbud med kontakt

til kvinder, som er i øget risiko for at udsætte et eventuelt foster for rusmidler. Det gælder

eksempelvis misbrugsbehandlingstilbud og psykiatriske afdelinger, der bør sikre afdæk-

ning og viderehenvisning til relevant indsats i fx familieambulatorierne så tidligt som mu-

ligt i graviditeten.

Socialtilsynet godkender og fører tilsyn med døgnbehandlingstilbud efter servicelovens §

107, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, i lov om socialtilsyn. Samtidig fører den enkelte kommune et per-

sonrettet tilsyn med de borgere, herunder gravide kvinder med et stofmisbrug, der ophol-

der sig på det enkelte døgnbehandlingstilbud.

2. Gældende ret

Der er efter den gældende lovgivning mulighed for at tilbageholde kvinder med et rusmid-

delforbrug på et døgnbehandlingstilbud, hvis kommunen indgår en kontrakt med kvinden

om behandling med mulighed for tilbageholdelse, jf. lov om tilbageholdelse af stofmisbru-

gere i behandling (gravide kvinder med et stofmisbrug) og sundhedslovens §§ 141a-f (gra-

vide kvinder med et alkoholmisbrug).

Formålet med de gældende regler er at gøre det muligt for kommunerne at give et tilbud

til gravide kvinder med et alkohol- og/eller stofmisbrug om at kunne blive tilbageholdt på

en døgninstitution for at hindre den gravide kvinde i at skade fosteret og fastholde kvin-

den i behandling.

Fælles for de gældende regler på de to områder er, at det er en klar forudsætning i begge

regelsæt, at indgåelsen af en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse

med en gravid kvinde baserer sig på frivillighed og på, at kvinden er informeret om og

forstår kontraktens indhold og rækkevidde, herunder at kvinden vil kunne tilbageholdes

mod sin vilje, hvis betingelserne herfor er opfyldt, og at kvinden har mulighed for at opsige

kontrakten undervejs.

I forlængelse heraf bemærkes, at såfremt en gravid kvinde med et misbrug, som får tilbud

om at indgå kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse, ikke ønsker at

indgå en sådan aftale, har kvinden fortsat adgang til øvrige eksisterende behandlingstil-

bud.

Der er imidlertid også betydelige forskelle i lovgrundlaget på henholdsvis alkohol- og

stofmisbrugsområdet.

Kommunen er efter lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling (tilbageholdel-

sesloven) forpligtet til at tilbyde den gravide kvinde med et stofmisbrug at indgå en kon-

trakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse i forbindelse med

tilbud om døgnbehandling.

I forhold til behandling af gravide kvinder med et misbrug af alkohol er lovgivningen byg-

get op, så det er op til den enkelte kommune at beslutte, om man i kommunen vil tilbyde

gravide kvinder med misbrug af alkohol behandling med mulighed for tilbageholdelse.

Således

kan

kommunalbestyrelsen i medfør af sundhedslovens § 141 a beslutte, at man i

den pågældende kommune vil benytte muligheden for at tilbyde gravide kvinder med et

misbrug af alkohol at indgå kontrakt om døgnbehandling for misbruget med mulighed for

tilbageholdelse under graviditeten som en del af det samlede tilbud til gravide kvinder

med et misbrug af alkohol.

Efter de gældende regler har gravide med et misbrug af alkohol ikke mulighed for at klage

over et manglende tilbud om kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse.

Gravide kvinder med et stofmisbrug har efter de gældende regler mulighed for at klage

over manglende tilbud til Ankestyrelsen.

Tilsvarende er der i dag forskel på de formelle kriterier for, hvornår kommunen i givet fald

i det konkrete tilfælde vil kunne tilbageholde en gravid kvinde i behandling alt efter, hvil-

ken lovgivning der danner baggrund for kontrakten om behandling af den gravide kvinde.

Herudover er der en række forskelle i ordlyden af bestemmelserne i de to regelsæt, hvoraf

nogle skyldes, at der er tale om to forskellige målgrupper, mens andre alene er af sproglig

karakter og uden betydning for kvindens retsstilling.

2.1 Sundhedslovens regler om tilbud om døgnbehandling med mulighed for tilbageholdelse

til gravide kvinder med misbrug af alkohol

Kommunernes tilbud til gravide kvinder med alkoholmisbrug om kontrakt om behandling

med mulighed for tilbageholdelse under graviditeten er reguleret i sundhedslovens § 141

a-f (lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014) samt i bekendtgørelse (nr. 227 af

11. februar 2008) og vejledning (nr. 18 af 11. februar 2008) om tilbageholdelse af gravide

alkoholmisbrugere i behandling.

Formålet med sundhedslovens regler er at gøre det muligt for kommunerne at give et

tilbud til gravide kvinder med et alkoholmisbrug om at kunne blive tilbageholdt på en

døgninstitution eller -funktion for alkoholmisbrugere i en kort periode. Hensigten er at

hindre den gravide kvinde i at skade fosteret i en situation, hvor kvinden ikke kan styre sin

trang til alkohol, og at hindre kvinden i at genoptage alkoholmisbruget. Formålet er endvi-

dere at fastholde kvinden i behandling. Behandling og tilbageholdelse vil i givet fald skulle

ske på en døgninstitution til alkoholbehandling eller i en familieambulatoriefunktion til-

knyttet en døgnfunktion. Med familieambulatoriefunktion tilknyttet en døgnfunktion

forstås i denne sammenhæng en kommunal, regional eller privat institution, der virker

efter sundhedslovens § 141 som et alkoholbehandlingssted.

Muligheden for kommunerne til at tilbyde gravide kvinder med alkoholmisbrug kontrakt

om behandling med mulighed for tilbageholdelse under graviditeten blev indført med lov

nr. 511 af 6. juni 2007 om ændring af sundhedsloven. Lovændringen var en udmøntning af

satspuljeaftalen for 2007-2010, hvorved satspuljepartierne var enige om at styrke indsat-

sen over for gravide alkoholmisbrugere. Der var i forligskredsen enighed om, at man i

første omgang skulle gennemføre muligheden for tilbageholdelse af gravide kvinder med

et alkoholmisbrug som et tilbud til kommunerne. Der blev derfor ikke med lovændringen

indført en pligt for kommunerne til at tilbyde gravide kvinder med et alkoholmisbrug kon-

trakt med mulighed for tilbageholdelse under graviditeten.

Sundhedslovens bestemmelser om frivillig tilbageholdelse er baseret på en 3-dobbelt

frivillighed. For det første er det overladt til kommunalbestyrelsen, om den vil benytte sig

af lovens bestemmelser. For det andet skal kommunalbestyrelsen i forhold til den gravide

kvinde træffe afgørelse om, hvorvidt der skal gives et tilbud om alkoholbehandling med

mulighed for tilbageholdelse på en relevant behandlingsinstitution. Der er således i dag

ingen forpligtelse for kommunen til at tilbyde en kontrakt, og kommunens afgørelse her-

om kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. For det tredje er det frivilligt

for den gravide kvinde, om hun vil indgå en kontrakt. Ønsker den gravide kvinde ikke at

indgå en aftale, har hun fortsat adgang til øvrige eksisterende behandlingstilbud. Herved

fastholdes frivillighedsprincippet i behandlingen.

Af sundhedslovens § 141 a fremgår, at kommunalbestyrelsen i et møde træffer afgørelse

om, hvorvidt kommunen vil tilbyde gravide kvinder med alkoholmisbrug kontrakter om

behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter sundhedslovens §§

141 b-141 f. Kommunalbestyrelsen skal således træffe afgørelse om, hvorvidt man på en

eller flere af de døgninstitutioner, som kommunen anvender som et tilbud til borgerne om

alkoholbehandling, skal have mulighed for at tilbyde en gravid kvinde med alkoholmisbrug

at indgå en kontrakt om alkoholbehandling med mulighed for tilbageholdelse. Kommunen

kan i den forbindelse, eventuelt i samarbejde med behandlingsinstitutionerne, vurdere,

om det er mest hensigtsmæssigt at koncentrere denne form for behandlingskontrakter på

én bestemt institution eller på flere. Vurderingen heraf må bl.a. ske på baggrund af for-

holdene på den enkelte institution i forhold til personalenormering, eksisterende fagkom-

petencer, normerede antal pladser, institutionens størrelse og fysiske indretning mv.

Efter de gældende regler i sundhedslovens § 141 b, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, hvis

kommunalbestyrelsen har besluttet at anvende lovens regler tilbyde en gravid kvinde med

alkoholmisbrug at indgå kontrakt om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for

tilbageholdelse efter sundhedslovens § 141 b-e, når kommunen tilbyder den gravide kvin-

de behandling som et døgnophold efter sundhedslovens § 141.

Inden en behandling indledes, skal der indgås en skriftlig kontrakt herom mellem den

gravide kvinde med alkoholmisbrug og kommunen om behandling med mulighed for tilba-

geholdelse, jf. sundhedslovens § 141 b, stk. 2. Af vejledning om lov om tilbageholdelse af

gravide alkoholmisbrugere i behandling (vejledning nr. 18 af 11. februar 2008) fremgår, at

den skriftlige kontrakt om behandlingsforløbet skal indgås mellem den gravide alkohol-

misbruger og behandlingsinstitutionen, før behandlingen påbegyndes.

En kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse af den gravide kvinde med

alkoholmisbrug kan indgås for en periode på ikke over et halvt års varighed fra indgåelsen,

jf. sundhedslovens § 141 b, stk. 3. Den gravide kvinde med alkoholmisbrug kan opsige en

kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse, når betingelserne for tilbage-

holdelse efter sundhedslovens § 141 c ikke længere er til stede, jf. sundhedslovens § 141

b, stk. 4. De nærmere krav til indhold af en frivillig kontrakt om behandling efter sund-

hedslovens § 141 a er beskrevet i vejledning om lov om tilbageholdelse af gravide alko-

holmisbrugere i behandling.

Af sundhedslovens § 141 c, stk. 1, fremgår, at tilbageholdelse af en gravid alkoholmisbru-

ger i behandling på en døgninstitution for alkoholmisbrugere eller en familieambulatorie-

funktion tilknyttet en døgnfunktion kan ske, når der er en begrundet formodning om, at

den gravide alkoholmisbruger vil afbryde den aftalte behandling, og det vil være uforsvar-

ligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi:

1) den gravide alkoholmisbruger frembyder nærliggende fare for at skade fosteret,

2) udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden

ellers vil blive væsentligt forringet eller

3) den gravide alkoholmisbruger frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv

Tilbageholdelse kan kun ske, hvis mindre indgribende foranstaltninger er utilstrækkelige,

jf. sundhedslovens § 141 c, stk. 2.

Af sundhedslovens § 141 d fremgår, at afgørelse om tilbageholdelse af en gravid kvinde i

kontraktbehandling træffes af behandlingsinstitutionens leder og kan meddeles mundtligt

til den gravide alkoholmisbruger. Er afgørelsen meddelt mundtligt, skal der straks udar-

bejdes en skriftlig begrundelse for afgørelsen, som gives til den gravide alkoholmisbruger.

Lederens afgørelse skal straks forelægges for kommunen, som senest 3 hverdage efter

iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør, om tilbageholdelsen skal opretholdes, eller om

den skal ophøre, såfremt den ikke allerede er ophørt. Tilbageholdelsen skal ophøre, når

betingelserne i sundhedslovens § 141 c, stk. 1, ikke længere er til stede.

Den enkelte tilbageholdelse kan højst vare 14 dage fra afgørelsen efter sundhedslovens §

141 c, stk. 1, og den samlede tilbageholdelsesperiode må ikke overstige 2 måneder inden

for en periode på 6 måneder. Afgørelse om ophør af en tilbageholdelse træffes af behand-

lingsinstitutionens leder og skal meddeles kommunen. Den gravide alkoholmisbruger skal

straks have meddelelse om ophøret af tilbageholdelsen.

Kommunen skal efter anmodning fra den gravide kvinde indbringe en afgørelse om tilba-

geholdelse for retten efter retsplejelovens kapitel 43 a, jf. sundhedslovens § 141 e.

Af sundhedslovens § 141 f fremgår, at isolation og fiksering ikke er tilladt i forbindelse

med behandling for alkoholmisbrug efter sundhedslovens § 141 b – 141 e. Fysisk magtan-

vendelse er tilladt, i det omfang det er nødvendigt for at forhindre den gravide alkohol-

misbruger i at forlade behandlingsstedet og afværge, at den gravide alkoholmisbruger

udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller hel-

bred. Isolation, hvorved forstås afsondring i aflåst rum i kortere eller længere perioder, er

ikke tilladt. Kortvarig aflåsning af værelset betragtes ikke som isolation. Fiksering er ikke

tilladt.

2.2 Regler om ret til døgnbehandling med mulighed for tilbageholdelse til gravide kvinder

med misbrug af stoffer, jf. lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

Siden 2007 har kommunerne i forbindelse med tilbud om døgnbehandling til stofmisbru-

gere haft pligt til at tilbyde gravide kvinder med et stofmisbrug at indgå en kontrakt om

behandling med mulighed for tilbageholdelse. Indførelsen af en skal-bestemmelse for

gravide kvinder med et stofmisbrug i tilbageholdelsesloven blev udmøntet i forlængelse af

satspuljeaftalen for 2007.

Tilbud om tilbageholdelse af gravide stofmisbrugere er reguleret i lov om tilbageholdelse

af stofmisbrugere i behandling, også kaldet tilbageholdelsesloven (lovbekendtgørelse nr.

1128 af 20. oktober 2014) samt i bekendtgørelse (nr. 101 af 20. februar 2008) og vejled-

ning (nr. 10 af 20. februar 2008) om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. Tilba-

geholdelsesloven. indeholder bestemmelser om tilbud om kontrakt om døgnbehandling

for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse for alle stofmisbrugere, herunder gravi-

de stofmisbrugere.

Kommunen har pligt til at tilbyde gravide kvinder med et stofmisbrug en kontrakt om

behandling med mulighed for tilbageholdelse i forbindelse med tilbud om støtte i form af

døgnophold, jf. § 107, stk. 2, nr. 2, i lov om social service. Formålet med tilbageholdelses-

loven er ifølge lovforslagets bemærkninger at forbedre mulighederne for at fastholde

gravide kvinder med et stofmisbrug, som er visiteret til døgnbehandling, i behandling

under graviditeten og begrænse, at deres børn fødes med stofabstinenser eller misbrugs-

relaterede skader.

Af tilbageholdelseslovens § 1 fremgår det således, at kommunalbestyrelsen i forbindelse

med tilbud om støtte til gravide kvinder med et stofmisbrug i form af døgnophold efter

servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2, skal tilbyde den gravide at indgå en kontrakt om stofmis-

brugsbehandling med mulighed for tilbageholdelse på døgntilbuddet. For andre stofmis-

brugere beslutter kommunalbestyrelsen, om kommunen vil benytte sig af lovens bestem-

meler. Den gravide stofmisbruger, kan jf. lovens § 1, stk. 3, klage over et manglende tilbud

efter stk. 1 til Ankestyrelsen.

Det følger af tilbageholdelseslovens § 3, at kontrakten om behandling med mulighed for

tilbageholdelse indgås mellem stofmisbrugeren og botilbuddet, og at kontrakten skal ind-

gås, før behandlingen påbegyndes. Hvis stofmisbrugeren ikke ønsker at indgå en kontrakt

om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse, har stofmisbrugeren

fortsat adgang til de øvrige eksisterende behandlingstilbud.

Af vejledning om tilbageholdelsesloven(nr. 10) fremgår det, at reglerne om tilbageholdelse

af stofmisbrugere i behandling kun kan anvendes på botilbud til behandling af stofmisbru-

gere i henhold til servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2, hvilket vil sige såvel kommunale og

regionale som godkendte private botilbud. Det fremgår af vejledningen, at det er kommu-

nalbestyrelsen, der fastlægger, hvordan og på hvilke botilbud reglerne kan anvendes.

Det følger endvidere af tilbageholdelseslovens § 4, stk. 1, at en kontrakt om behandling

med mulighed for tilbageholdelse med en stofmisbruger kan indgås for en periode af ikke

over et halvt års varighed fra indgåelsen. Det følger desuden af tilbageholdelseslovens § 4,

stk. 2, at stofmisbrugeren til enhver tid kan opsige kontrakten om behandling med mulig-

hed for tilbageholdelse, med mindre vedkommende aktuelt er under tilbageholdelse.

Ifølge tilbageholdelseslovens § 5, stk. 1, kan tilbageholdelse ske, når der er begrundet

formodning om, at stofmisbrugeren vil afbryde den aftalte behandling, og at det vil være

uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi:

1) udsigten til ophøret med misbruget eller en betydelig og afgørende bedring af tilstan-

den ellers vil blive væsentligt forringet, eller

2) stofmisbrugeren frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er i tilbageholdelsesloven ikke er eksplicit lov-

hjemmel til at tilbageholde en gravid kvinde med et stofmisbrug med henvisning til, at den

gravide kvinde frembyder nærliggende fare for at skade fosteret. Det fremgår imidlertid af

bemærkningerne til lovforslaget fra 2007, at:

”Forslaget til ændring af lov om tilbagehol-

delse af stofmisbrugere i behandling har til formål, at gravide stofmisbrugere, der er visite-

ret til døgnbehandling, får tilbudt en kontrakt og dermed mulighed for tilbageholdelse for

at undgå, at deres børn fødes med stofabstinenser eller skader som følge af stofmisbru-

get.”

Tilbageholdelse kan kun ske, såfremt mere lempelige foranstaltninger er utilstrækkelige,

jf. tilbageholdelseslovens § 5, stk. 2.

Af tilbageholdelseslovens § 6, stk. 1, fremgår det, at den foreløbige beslutning om tilbage-

holdelse træffes af botilbuddets leder og snarest muligt skal meddeles til stofmisbrugeren.

Den foreløbige beslutning skal straks forelægges kommunen, som senest tre dage efter

den foreløbige beslutning er truffet, træffer en endelig beslutning. Stofmisbrugeren skal

straks have meddelelse om beslutningen, som skal være skriftlig og begrundet.

Det følger af tilbageholdelseslovens § 7, at tilbageholdelsen skal ophøre, når betingelserne

i § 5 ikke længere er til stede. Den enkelte tilbageholdelse kan ikke vare over 14 dage, og

den samlede tilbageholdelsesperiode kan ikke overstige to måneder inden for seks måne-

der. Beslutningen om ophøret af tilbageholdelsen træffes af botilbuddets leder og skal

efterfølgende meddeles kommunen. Stofmisbrugeren skal straks have meddelelse om

ophøret af tilbageholdelsen.

Kommunen skal efter anmodning fra stofmisbrugeren indbringe en afgørelse om tilbage-

holdelse for retten efter retsplejelovens kapitel 43 a, jf. tilbageholdelseslovens § 8.

Af tilbageholdelseslovens § 9 fremgår det, at isolation og fiksering ikke er tilladt. Fysisk

magt er tilladt i det omfang, at det er nødvendigt for at afværge, at stofmisbrugeren ud-

sætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget fra 2007, at botilbuddet – typisk

i en akut opstået krisesituation – kan foretage aflåsning af yderdøre om natten og i kortere

perioder af dagen, i det omfang det er nødvendigt for at sikre, at stofmisbrugeren forhin-

dres i at forlade botilbuddet under et aftalt behandlingsforløb.

3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget styrkes de eksisterende muligheder for at tilbyde gravide kvinder med

misbrug af rusmidler behandling med mulighed for tilbageholdelse ved at forpligte kom-

munerne til altid at tilbyde en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse

til gravide kvinder med et misbrug af alkohol, der modtager tilbud om misbrugsbehandling

i form af døgnophold.

Desuden styrkes behandlingsmulighederne gennem en udvidelse af

kontraktens varighed fra i dag maksimalt 6 måneder til perioden frem til fødslen,

ængden af den maksimale periode som den

enkelte tilbageholdelsessituation

kan vare fra i dag maksimalt 14 dage til maksimalt 21 dage, samt

længden af den samlede tilbageholdelse i kontraktperioden fra i dag i alt to må-

neder til i alt tre måneder.

Herudover indeholder lovforslaget en række forslag, der har til formål at sikre ensartethed

mellem de to regelsæt (sundhedsloven og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere) og

derigennem skabe større klarhed over regelgrundlaget for tilbuddet om kontrakt til gravi-

de med et misbrug af rusmidler om behandling med mulighed for tilbageholdelse.

3.1 Indførelse af forpligtelse for kommunerne til at tilbyde kontrakt om behandling med

mulighed for tilbageholdelse til gravide kvinder med misbrug af alkohol

I dag har kun gravide kvinder, der er visiteret til døgnbehandling som følge af et stofmis-

brug, et lovbestemt krav på at modtage tilbud om en behandlingskontrakt med mulighed

for tilbageholdelse.

For gravide kvinder med et misbrug af alkohol gælder efter sundhedsloven, at det i den

enkelte kommune skal være besluttet, om man vil tilbyde gravide kvinder med et misbrug

af alkohol en behandlingskontrakt med mulighed for tilbageholdelse, før reglerne kan

bringes i anvendelse, ligesom kommunen herefter alene

kan,

men ikke skal, tilbyde en

sådan kontrakt til den enkelte gravide kvinde.

Efter tilbageholdelsesloven

skal

kommunalbestyrelsen altid tilbyde en gravid kvinde med

et stofmisbrug, der modtager tilbud om døgnbehandling, at indgå en kontrakt om behand-

ling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse.

Med henblik på at styrke indsatsen til gravide kvinder med misbrug af rusmidler foreslås

det, at der i sundhedsloven indføres en tilsvarende pligt for kommunerne til at tilbyde

gravide kvinder med et misbrug af alkohol, der modtager tilbud om døgnbehandling, at

indgå kontrakt om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse. Med

den foreslåede ændring af sundhedsloven vil en gravid kvinde, der har et misbrug af rus-

midler, have samme krav på at modtage tilbud om behandling med mulighed for tilbage-

holdelse uanset om, hun har et alkohol- eller stofmisbrug.

Det vil herefter ikke længere være op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte,

hvorvidt man i den pågældende kommune vil benytte sig af muligheden for at kunne til-

byde gravide kvinder med et misbrug af alkohol kontrakt om behandling med mulighed for

tilbageholdelse. Kommunalbestyrelsen vil dermed være forpligtet til at tilbyde en gravid

kvinde med et misbrug af alkohol, som har behov for og modtager tilbud om døgnbehand-

ling for sit misbrug, at indgå kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse.

Målgruppen for et kommunalt tilbud om kontrakt om behandling med mulighed for tilba-

geholdelse er således gravide kvinder, der har behov for støtte i form af døgnophold, og vil

typisk være karakteriseret ved at have et betydeligt misbrug, være i en særlig sårbar og

udsat livssituation og ved ikke at kunne fastholdes i den specialiserede svangreomsorg i de

regionale familieambulatorier og i den almindelige kommunale misbrugsbehandling.

Hertil bemærkes, at en betydelig andel af de gravide kvinder, der har eller har haft et for-

brug eller misbrug af rusmidler vurderes at være er i stand til at følge og profitere af de

eksisterende tilbud i såvel den almene og den specialiserede svangreomsorg som i den

almindelige kommunale misbrugsbehandling og således formår at følge det behandlings-

tilbud, der tilbydes herigennem. Et kommunalt tilbud om kontrakt om behandling med

mulighed for tilbageholdelse er således alene målrettet den meget lille målgruppe af gra-

vide kvinder med et betydeligt misbrug af alkohol og/eller stoffer, som har behov for støt-

te i form af døgnbehandling, fordi de er i en særlig sårbar og udsat livssituation, og ikke

kan fastholdes i den specialiserede svangreomsorg i de regionale familieambulatorier og i

den øvrige kommunale misbrugsbehandling.

Denne målgruppe udgør de ganske få kvinder, som det trods betydelig indsats fra det

regionale familieambulatorium, det almindelige kommunale misbrugsbehandlingstilbud

og andre kommunale indsatser ikke lykkes at fastholde i et kontinuerligt behandlingsforløb

med risiko for betydelige skader på fosteret til følge.

Målgruppen vurderes at udgøre 10-15 kvinder årligt på landsplan.

Den eksisterende indsats over for denne målgruppe består af tilbud om specialiseret

svangreomsorg og sundhedsfaglig behandling i de regionale familieambulatorier kombine-

ret med misbrugsbehandling i kommunalt regi samt øvrig hjælp efter serviceloven og

anden relevant lovgivning. Familieambulatoriet har ansvar for at sikre koordinering af den

tværfaglige og tværsektorielle indsats under graviditeten med henblik på at begrænse de

skader, et eventuelt aktuelt misbrug af rusmidler kan påføre fosteret.

Det vurderes, at en yderligere indsats til målgruppen i form af mulighed for at kunne tilby-

de kvinden at indgå kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse vil kunne

gavne indsatsen dels i forhold til at forebygge omfanget af eventuelle skader på fosteret,

dels i forhold til kvindens generelle situation.

3.2. Kontraktens varighed

Efter gældende ret

kan

en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse med

en gravid kvinde indgås for en periode på

maksimalt 6 måneders varighed

fra kontraktind-

gåelsen.

Med lovforslaget foreslås det, at kontrakten om behandling med mulighed for tilbagehol-

delse

skal

indgås for hele perioden frem til fødslen og således vil skulle vare

hele

den re-

sterende del af graviditeten uanset, hvornår i graviditeten kvinden modtager tilbuddet om

behandling.

Formålet med ændringen er at undgå situationer, hvor en kontrakt om behandling med

mulighed for tilbageholdelse med en gravid kvinde udløber inden fødslen, hvilket potenti-

elt vil kunne skabe usikkerhed om kvindens situation i den resterende del af graviditeten

med risiko for genoptagelse af misbrug mv.,

Kvinden vil fortsat have mulighed for at opsige kontrakten undervejs i graviditeten, med-

mindre et eller flere af kriterierne for en konkret tilbageholdelse er opfyldt i den situation,

hvor kvinden måtte ønske at opsige kontrakten. En udvidelse af varigheden af kontrakten

som foreslået, vurderes derfor ikke i sig selv at medføre ændringer i den gravide kvindes

retssikkerhed.

3.3 Længden af den enkelte tilbageholdelse

Efter gældende ret kan den enkelte tilbageholdelse ikke vare over 14 dage fra beslutnin-

gen om tilbageholdelse er truffet.

Som led i arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og

misbrug af rusmidler har nogle kommuner peget på, at en af udfordringerne med at an-

vende de gældende regler er, at den periode, hvori den enkelte kvinde kan tilbageholdes,

er for kort, bl.a. fordi 14 dage er for kort tid til at arbejde med kvindens motivation.

Med lovforslaget foreslås det, at den maksimale længde af den enkelte tilbageholdelse

udvides til at kunne vare op til 21 dage med henblik på at sikre, at der i den konkrete situ-

ation er den fornødne tid til at arbejde med at motivere kvinden til at fortsætte sin be-

handling.

En tidsgrænse for tilbageholdelse på maksimalt 21 dage vurderes i højere grad end den

nuværende maksimale tilbageholdelsesperiode på 14 dage at skabe den fornødne tid til at

arbejde med kvindens motivation for behandling med henblik på at sikre, at barnet fødes

med færrest mulig helbredsproblemer og skader som følge af moderens misbrug under

graviditeten. Ændringen imødekommer således en af de udfordringer ved de gældende

regler for behandling som nogle kommuner har peget på.

Tilbageholdelsen skal fortsat ophøre, når betingelserne i § 5 ikke længere er til stede.

Det bemærkes, at man i Norge bl.a. kan tilbyde gravide kvinder med misbrug af rusmidler

frivilligt at lade sig indskrive i behandling under graviditeten. Hvis en gravid kvinde har

indgået kontrakt med en behandlingsinstitution om frivillig behandling under graviditeten,

kan der efter de gældende norske regler som vilkår for behandlingen stilles krav om, at

kvinden kan tilbageholdes på behandlingsinstitutionen i op til tre uger fra indlæggelsen,

samt at kvinden kan tilbageholdes i behandling i op til tre uger efter, at kvindens samtykke

til behandling udtrykkeligt er trukket tilbage.

3.4 Længden af den samlede tilbageholdelsesperiode

I forlængelse af ovenstående forslag om at udvide den maksimale varighed af den enkelte

tilbageholdelse foreslås det desuden at udvide den samlede periode som den gravide

kvinden højst kan tilbageholdes i under graviditeten fra i alt to måneder til i alt højst tre

måneder.

Hensigten med den foreslåede ændring er at styrke muligheden for at kunne arbejde med

at motivere kvinden til at fortsætte behandlingen i hele perioden frem til fødslen.

Efter de gældende regler kan en gravid kvinde i behandling potentielt tilbageholdes i fire

perioder af 14 dages varighed inden for de gældende rammer for den samlede tilbagehol-

delsesperiode på to måneder.

Med den foreslåede ændring af maksimale varighed af den enkelte tilbageholdelse fra 14

dage til 21 dage vil der samlet set være plads til færre tilbageholdelsesperioder af den

maksimale varighed, hvis grænsen for den samlede tilbageholdelsesperiode ikke ændres

tilsvarende.

Med den foreslåede udvidelse fra i alt to måneder til i alt tre måneder vil der fortsat være

mulighed for, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er til stede, at tilbageholde en gravid

kvinde i behandling i i alt fire perioder af 21 dages varighed i kontraktperioden.

3.5 Indførelse af administrativ klageadgang

Efter tilbageholdelsesloven kan en gravid stofmisbruger, der ikke tilbydes kontrakt om

behandling med mulighed for tilbageholdelse, klage til Ankestyrelsen.

I forlængelse af forslaget om indførelse af en pligt for kommunerne til at tilbyde gravide

med et misbrug af alkohol kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse fore-

slås, at der i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet indføres en

tilsvarende adgang for gravide kvinder med et misbrug af alkohol til at klage over kommu-

nalbestyrelsens manglende tilbud om kontrakt om behandling med mulighed for tilbage-

holdelse i henhold til sundhedslovens regler til Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere

Patientombuddet).

Styrelsen for Patientsikkerhed har efter de gældende regler i lov om klage- og erstatnings-

adgang i sundhedsvæsenet adgang til at tiltræde eller omgøre afgørelsen eller hjemvise

sagen til fornyet behandling.

Klage til Styrelsen for Patientsikkerhed vil skulle indgives inden 4 uger efter, at klageren

har fået meddelelse om kommunalbestyrelsens afgørelse om ikke at tilbyde den gravide

kvinde kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Styrelsen for Patient-

sikkerhed kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, hvis særlige grunde taler herfor.

I forlængelse heraf bemærkes, at en konkret afgørelse om en tilbageholdelse efter begge

love fortsat kan indbringes for retten.

3.6 Præcisering af tilbageholdelseskriterierne

Af de gældende regler i sundhedsloven følger det, at tilbageholdelse kan ske, når der er en

begrundet formodning om, at den gravide kvinde med et alkoholmisbrug vil afbryde den

aftalte behandling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi

1) den gravide kvinde frembyder nærliggende fare for at skade fostret,

2) udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig og afgørende bedring af til-

standen ellers vil blive væsentligt forringet eller

3) den gravide kvinde frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv.

Efter tilbageholdelsesloven kan tilbageholdelse af gravide kvinder med et stofmisbrug

alene ske, når udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig og afgørende bedring af

tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet, eller den gravide kvinde frembyder nærlig-

gende og væsentlig fare for sig selv.

Med henblik på at harmonisere reglerne og skabe klarhed om anvendelsen af reglerne,

herunder under hensyn til reglernes formål, foreslås det, at det ligeledes indføres i tilba-

geholdelsesloven af stofmisbrugere i behandling, at en tilbageholdelse kan ske, når den

gravide kvinde frembyder nærliggende fare for at skade fostret, hvilket svarer til punkt 1

ovenfor.

Med forslaget vil botilbuddets eller behandlingsinstitutionens leder således også kunne

træffe en foreløbig beslutning om tilbageholdelse i det tilfælde, hvor der er en begrundet

formodning om, at en gravid stofmisbruger vil afbryde den aftalte behandling, og det vil

være uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi den gravide stofmisbruger

frembyder nærliggende fare for at skade fosteret.

3.7 Ensretning af sundhedsloven og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

Lovforslaget indeholder herudover en række mindre sproglige præciseringer i en række

bestemmelser i henholdsvis sundhedsloven og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i

behandling.

Formålet med disse mindre sproglige præciseringer er så vidt muligt at ensrette ordlyden

af bestemmelserne i henholdsvis sundhedsloven og tilbageholdelsesloven og derigennem

skabe større klarhed for gravide kvinder med misbrug af rusmidler, kommuner, behand-

lingsinstitutioner og botilbud over de gældende regler og rammer for tilbud om kontrakt

om behandling med mulighed for tilbageholdelse til gravide med et misbrug af rusmidler

samt at præcisere gældende ret.

Ændringerne vurderes således ikke at ændre gældende ret, herunder den gravide kvindes

retsstilling, men alene at være af præciserende karakter.

3.8 Ikrafttræden

Det foreslås, at lovændringerne træder i kraft den 1. januar 2017. Dette skal sikre, at

kommuner samt relevante botilbud og behandlingsinstitutioner har tilstrækkelig tid til at

forberede sig på at kunne tilbyde såvel gravide kvinder med et betydeligt misbrug af alko-

hol, som gravide kvinder med et betydeligt misbrug af stoffer, der modtager misbrugsbe-

handling i form af døgnophold at indgå kontrakt om misbrugsbehandling med mulighed

for tilbageholdelse i forbindelse med tilbud om støtte i form af døgnophold, jf. sundheds-

lovens § 141 og tilbageholdelseslovens § 1.

I forlængelse heraf bemærkes, at der som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2016-

2019 på social- og indenrigsområdet iværksættes metode- og kompetenceudvikling mål-

rettet døgnbehandlingstilbud til gravide kvinder med et misbrug af rusmidler, herunder

alkohol, samt relevant implementeringsstøtte. Dette initiativ skal bidrage til at sikre, at

lovgivningens muligheder for at tilbyde gravide kvinder kontrakt om behandling med mu-

lighed for tilbageholdelse anvendes, og at der findes relevante døgnbehandlingstilbud

med tilstrækkelige kompetencer til behandling af gravide kvinder med rusmiddelproble-

mer, herunder i forhold til at kunne håndtere eventuelle tilbageholdelsessituationer.

De foreslåede ændringer vil blive evalueret 3 år efter lovens ikrafttræden. I de mellemlig-

gende år orienteres Folketinget løbende om udviklingen i kommunernes anvendelse af

kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse efter henholdsvis sundhedslo-

ven og tilbageholdelsesloven.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for kommunerne, idet der indføres en pligt

for kommunerne til at tilbyde gravide kvinder med misbrug af alkohol, der modtager til-

bud om støtte i form af døgnophold efter sundhedslovens § 141, at indgå en kontrakt om

behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse.

Lovforslaget forventes endvidere at medføre merudgifter for kommunerne i forhold til

den styrkelse af behandlingsmulighederne, der er foreslået.

Målgruppen for et kommunalt tilbud om kontrakt om behandling med mulighed for tilba-

geholdelse er gravide kvinder, der har behov for støtte i form af døgnophold, og vil typisk

være karakteriseret ved at have et betydeligt misbrug, være i en særlig sårbar og udsat

livssituation og ved ikke at kunne fastholdes i den specialiserede svangreomsorg i de regi-

onale familieambulatorier og i den øvrige kommunale misbrugsbehandling. Målgruppen

skønnes at udgøre i alt 10-15 kvinder årligt på landsplan.

Med lovforslaget indføres endvidere administrativ klageadgang til Styrelsen for Patientsik-

kerhed (tidligere Patientombuddet), således at en gravid kvinde med et misbrug af alkohol

vil kunne klage til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis kvinden ikke modtager et tilbud om

behandling med mulighed for tilbageholdelse efter sundhedslovens regler herom. Dette vil

kunne betyde en lille stigning i antallet af sager Styrelsen for Patientsikkerhed.

Staten, regionsråd og kommunalbestyrelser afholder udgifterne til driften af Styrelsen for

Patientsikkerheds klagesagsbehandling. Den enkelte myndigheds og forsikringsselskabs

udgifter opgøres for hvert finansår på grundlag af en standardtakst pr. afsluttet sag.

Med satspuljeaftalen for 2016-2019 er der afsat midler til at afholde de kommunale mer-

udgifter. De kommunale merudgifter forventes at udgøre 2,5 mio. kr. årligt.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Målgruppen for et kommunalt tilbud om kontrakt om behandling med mulighed for tilba-

geholdelse er gravide kvinder, der har behov for støtte i form af døgnophold, og vil typisk

være karakteriseret ved at have et betydeligt misbrug, være i en særlig sårbar og udsat

livssituation og ved ikke at kunne fastholdes i den specialiserede svangreomsorg i de regi-

onale familieambulatorier og i den øvrige kommunale misbrugsbehandling. Målgruppen

skønnes at udgøre i alt 10-15 kvinder årligt på landsplan.

Lovforslaget har til formål at sikre at færre børn fødes med helbredsproblemer og skader

som følge af moderens misbrug under graviditeten.

Henset til den meget begrænsede målgruppe for de foreslåede lovændringer, findes lov-

forslaget ikke at have generelle ligestillingsmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget har inden fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Økonomiske og admini-

strative konsekvenser for

stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Miljømæssige konsekven-

ser

Negative konsekven-

ser/merudgifter

De kommunale merudgifter

forventes at udgøre 2,5

mio. kr. årligt.

Ingen

Ligestillingsmæssige kon-

sekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke

EU-retlige aspekter

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at ophæve den gældende bestemmelse i sund-

hedslovens § 141 a, hvorefter kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt man i

kommunen vil tilbyde gravide kvinder med et misbrug af alkohol kontrakt om behandling

for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter sundhedslovens §§ 141 b-f.

Det vil herefter ikke længere være op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte,

hvorvidt man i kommunen vil tilbyde gravide kvinder med et misbrug af alkohol, der mod-

tager tilbud om støtte i form af døgnophold efter sundhedslovens § 141, at indgå kontrakt

om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse.

Til nr. 2

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der i sundhedslovens § 141 b, stk. 1, indføres

en pligt for kommunerne til i forbindelse med tilbud om støtte til alkoholmisbrugere i form

af døgnophold efter sundhedslovens § 141 at tilbyde gravide kvinder med misbrug af al-

kohol kontrakt om misbrugsbehandling med mulighed for tilbageholdelse efter denne

bestemmelse og sundhedslovens §§ 141 c-e.

Målgruppen for et kommunalt tilbud om kontrakt om behandling med mulighed for tilba-

geholdelse vil typisk være karakteriseret ved at være gravide kvinder med et betydeligt

misbrug af alkohol, som er i en særlig sårbar og udsat livssituation og som ikke kan fast-

holdes i den specialiserede svangreomsorg i de regionale familieambulatorier og i den

almindelige kommunale misbrugsbehandling.

Denne målgruppe udgør således de ganske få kvinder, som det trods en betydelig indsats

fra det regionale familieambulatorium, det almindelige kommunale misbrugsbehandlings-

tilbud og andre kommunale indsatser ikke lykkes at fastholde i et kontinuerligt behand-

lingsforløb med risiko for betydelige skader på fosteret til følge.

Målgruppen vurderes at udgøre 10-15 kvinder årligt på landsplan.

Målgruppen vil have behov for at modtage en helhedsorienteret indsats under døgnbe-

handling, hvor de kan blive støttet i at modstå trangen til at bruge rusmidler, blive skær-

met mod belastende livsomstændigheder og få ro til at forholde sig til deres samlede

situation i et terapeutisk miljø med andre gravide i tilsvarende situation. En sådan indsats

vil kræve kvalificerede døgnbehandlingstilbud, der kan yde en helhedsorienteret indsats

med fokus på graviditeten, det kommende forældreskab og rusmiddelbruget.

Til nr. 3

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at ændre formuleringen af sundhedslovens § 141

b, stk. 2, således, at det af loven kommer til at fremgå, at det er kommunalbestyrelsen,

der skal indgå en skriftlig kontrakt med den gravide kvinde om behandling med mulighed

for tilbageholdelse. Formålet er at præcisere, at det er kommunalbestyrelsen, der har

ansvar for at tilbyde den gravide kvinde kontrakt om behandling med mulighed for tilba-

geholdelse og indgå kontrakt herom med den gravide.

Forslaget ændrer ikke kvindens retsstilling.

I forlængelse heraf bemærkes, at det er frivilligt for den gravide kvinde at indgå kontrakt

om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Såfremt en gravid kvinde med et mis-

brug af alkohol, som får tilbud om at indgå kontrakt om behandling med mulighed for

tilbageholdelse, ikke ønsker at indgå en sådan aftale, har kvinden fortsat adgang til øvrige

eksisterede behandlingstilbud.

Til nr. 4

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at kommunalbestyrelsen i forlængelse af den

foreslåede ændring af sundhedslovens § 141 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, tildeles

kompetence til at uddelegere kontraktindgåelsen til behandlingsinstitutionen, såfremt

dette findes mest hensigtsmæssigt, fx under hensyntagen til samspillet med behandlings-

planen for den gravide kvinde. Der vil således fortsat være mulighed for, at kontrakten

indgås mellem behandlingstilbuddet og den gravide kvinde, såfremt kommunalbestyrelsen

ønsker denne fremgangsmåde i forbindelse med kontraktindgåelsen.

Til nr. 5

Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at en kontrakt om behandling med mulighed for

tilbageholdelse skal indgås for hele perioden frem til fødslen og således vil skulle vare hele

(den resterende del af) graviditeten uanset, hvornår i graviditeten kvinden modtager til-

buddet om støtte i form af døgnophold, jf. sundhedslovens § 141, og dermed kontrakt om

behandling med mulighed for tilbageholdelse.

Forslaget indebærer, at en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse altid

skal indgås for den resterende del af graviditeten, uanset hvornår i graviditeten kvinde

tilbydes at indgå en sådan kontrakt.

Det vil således ikke være muligt at indgå en kontrakt om behandling med mulighed for

tilbageholdelse med en gravid kvinde med misbrug af alkohol, for en kortere periode end

frem til fødslen.

Kvinden vil fortsat til enhver tid kunne opsige kontrakten undervejs i behandlingsforløbet,

medmindre et eller flere af kriterierne for en konkret tilbageholdelse er opfyldt i den situ-

ation, jf. sundhedslovens § 141 c, hvor kvinden måtte ønske at opsige kontrakten.

Kommunalbestyrelsen skal i sin dialog med den gravide kvinde om tilbuddet om en kon-

trakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse være opmærksom på, om den

gravide kvinde er betænkelig ved kontraktens længde, og skal i den forbindelse være sær-

ligt opmærksom på at orientere om kvindens mulighed for at kunne opsige kontrakten, jf.

sundhedslovens § 141 b, stk. 4.

En udvidelse af varigheden af kontrakten som foreslået, vurderes derfor ikke i sig selv at

medføre ændringer i den gravide kvindes retssikkerhed.

Til nr. 6

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at bestemmelsen i sundhedslovens § 141 b, stk.

5, hvorefter kommunalbestyrelsens afslag på tilbud efter sundhedslovens § 141 b, stk. 1,

ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, ophæves.

Det foreslås i den forbindelse, at der i stedet indføres adgang til, at en kvinde, der ikke har

modtaget tilbud om kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse, kan klage

over kommunalbestyrelsens manglende tilbud til Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere

Patientombuddet). Se nærmere herom i bemærkningerne til

§ 2.

Til nr. 7

Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det som led i harmonisering af kriterierne for, hvor-

når en gravid kvinde med et misbrug af rusmidler vil kunne tilbageholdes i behandling, at

tilføje ordene ”eller andre” i sundhedslovens § 141 c, stk. 1, nr. 3.

Med den foreslåede ændring vil en gravid kvinde i behandling efter sundhedslovens § 141

b, stk. 1, kunne tilbageholdes, når der er en begrundet formodning om, at den gravide

kvinde vil afbryde den aftalte behandling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde

den pågældende, fordi den gravide frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv

eller andre.

Hensigten med den foreslåede harmonisering af kriteriet for tilbageholdelse i sundhedslo-

vens § 141 c, stk. 1, nr. 3, med kriteriet i tilbageholdelseslovens § 6, nr. 1, er at undgå at

skabe usikkerhed om, hvornår en gravid kvinde med et misbrug, der har indgået kontrakt

om behandling med mulighed for tilbageholdelse, konkret vil kunne tilbageholdes på be-

handlingsinstitutionen.

Den foreslåede ændring indebærer, at en gravid kvinde med et alkoholmisbrug kan tilba-

geholdes, når der er en begrundet formodning om, at den gravide kvinde vil afbryde den

aftalte behandling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi

den gravide frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

Herved forstås tilfælde, hvor der er fare for kvinden selv, fx på grund af risiko for selv-

mord, eller hvor kvinden overfor andre bliver voldsom eller truende i sin adfærd.

Det er fortsat en forudsætning, at behandlingsinstitutionen forsøger sig med mindre ind-

gribende indgreb, før der iværksættes en tilbageholdelse, jf. sundhedslovens § 141 c, stk.

Til nr. 8

Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det at ændre affattelsen af bestemmelsen i sund-

hedslovens § 141 d, stk. 1, om behandlingsinstitutionens leders kompetence til at træffe

beslutning om en konkret tilbageholdelse af en gravid kvinde i behandling, således at det

kommer til at fremgå af bestemmelsen, at den foreløbige beslutning om tilbageholdelse

træffes af behandlingsinstitutionens leder og snarest muligt skal meddeles til den gravide

kvinde.

Hensigten med den foreslåede affattelse af bestemmelsen er at harmonisere formulerin-

gen af sundhedslovens § 141 d, stk. 1, med den tilsvarende bestemmelse i tilbageholdel-

seslovens § 6.

Det bemærkes, at lederens foreløbige beslutning om tilbageholdelse, er en skønsmæssig

vurdering, der baseres på behandlingsinstitutionens faglige viden og kendskab til den

gravide kvindes adfærd i øvrigt.

Lederens foreløbige beslutning skal i overensstemmelse med de gældende regler forelæg-

ges for kommunen, som senest tre dag hverdage efter iværksættelsen af en tilbageholdel-

se afgør, om tilbageholdelsen skal opretholdes, eller om den skal ophøre, såfremt den ikke

allerede er ophørt, jf. sundhedslovens § 141 d, stk. 2, 1. pkt. Den gravide kvinde skal straks

have meddelelse om kommunens afgørelse, som skal være skriftlig, jf. sundhedslovens §

141 d, stk. 2, 2. pkt.

Til nr. 9

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det med henblik på at sikre ensartethed med den

tilsvarende bestemmelse i tilbageholdelseslovens § 6, at det i sundhedslovens § 141 d, stk.

2, præciseres, at lederens foreløbige afgørelse om tilbageholdelse af en gravid kvinde i

behandling, jf. sundhedslovens § 141 c, stk. 1, straks skal forelægges for kommunen med

henblik på kommunens beslutning om opretholdelse eller ophør af tilbageholdelsen.

Præciseringen er en styrkelse af den gravide kvindes retsstilling, idet det præciseres, at

lederens foreløbige afgørelse om tilbageholdelse straks skal forelægges for kommunen.

Til nr. 10

Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås en ændring af sundhedslovens § 141 d, stk. 3, hvor-

efter den maksimale længde af den enkelte tilbageholdelsessituation ændres fra højst at

kunne vare 14 dage fra afgørelsen efter sundhedslovens § 141 c, stk. 1, til højst at kunne

vare 21 dage fra afgørelsen efter sundhedslovens § 141 c, stk. 1.

Hensigten med den foreslåede ændring er at sikre, at der i den konkrete tilbageholdelses-

situation er den fornødne tid til at arbejde med at motivere kvinden til at fortsætte sin

behandling.

En tidsgrænse for tilbageholdelse på maksimalt 21 dage vurderes i højere grad end den

nuværende maksimale tilbageholdelsesperiode på 14 dage at skabe den fornødne tid til at

arbejde med kvindens motivation for behandling med henblik på at sikre at barnet fødes

med færrest mulig helbredsproblemer og skader som følge af moderens misbrug under

graviditeten.

Den enkelte tilbageholdelse skal fortsat ophøre, når betingelserne for at opretholde tilba-

geholdelsen ikke længere er til stede, jf. sundhedslovens § 141 c, stk. 3.

Når betingelserne for at tilbageholde den gravide kvinde ikke længere er til stede og tilba-

geholdelsen således skal ophøre, vil den gravide kvinde kunne opsige kontrakten om be-

handling med mulighed for tilbageholdelse, med mindre der i den pågældende situation

på ny er grundlag for at træffe beslutning om tilbageholdelse, jf. sundhedslovens § 141 c,

stk. 1.

Den enkelte tilbageholdelse kan ikke vare over 21 dage fra afgørelse om iværksættelse er

truffet. Tilbageholdelsen skal således ophøre efter udløbet af 21 dage, selvom betingel-

serne for tilbageholdelse fortsat måtte være til stede. I princippet er der ikke noget til

hinder for, at der efter en ophørt tilbageholdelsesperiode iværksættes en ny tilbagehol-

delse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. sundhedslovens § 141 c, stk. 1, og der er

truffet en ny beslutning herom, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås endvidere, at udvide den samlede periode, hvori

den gravide kvinde højst kan tilbageholdes, fra i alt to måneder til i alt tre måneder i den

samlede kontraktperiode. Hensigten med den foreslåede ændring er at styrke muligheden

for at kunne arbejde med at motivere kvinden til at fortsætte behandlingen i hele perio-

den frem til fødslen.

Efter de gældende regler kan en gravid kvinde i behandling potentielt tilbageholdes i fire

perioder af 14 dages varighed inden for de gældende rammer for den samlede tilbagehol-

delsesperiode på to måneder.

Med den foreslåede ændring af den maksimale varighed af den enkelte tilbageholdelse fra

14 dage til 21 dage, ville der samlet set være plads til færre tilbageholdelsesperioder af

den maksimale varighed, hvis grænsen for den samlede tilbageholdelsesperiode ikke æn-

dres tilsvarende.

Med den foreslåede udvidelse af den samlede tilbageholdelsesperiode fra i alt to måneder

til i alt tre måneder, vil der fortsat være mulighed for, såfremt betingelserne herfor i øvrigt

er til stede, at tilbageholde en gravid kvinde i behandling i i alt fire perioder af 21 dages

varighed i kontraktperioden.

Til nr. 11

Med lovforslagets § 1, nr. 11 foreslås det, at formuleringen af bestemmelsen i sundheds-

lovens § 141 f, stk. 1, forenkles og harmoniseres med formuleringen af den tilsvarende

bestemmelse i tilbageholdelseslovens § 9, stk. 1, således at ordene ”i forbindelse med

behandling for alkoholmisbrug efter §§ 141 b- 141 e udgår.

Af bestemmelsen fremgår herefter fortsat, at isolation og fiksering ikke er tilladt.

Den ændrede formulering af bestemmelsen i sundhedslovens § 141 f, stk. 1, vurderes ikke

at have retssikkerhedsmæssig betydning for gravide kvinder i behandling, da det fortsat

fremgår af bestemmelsen, at isolation og fiksering ikke er tilladt.

Til nr. 12

Det foreslås, at formuleringen af sundhedslovens § 141 f, stk. 2, harmoniseres med formu-

leringen i § 9 i tilbageholdelsesloven, hvorefter fysisk magtanvendelse er tilladt i det om-

fang, det er nødvendigt for at afværge, at stofmisbrugeren udsætter sig selv eller andre

for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.

Hensigten med ændringen er at undgå tvivl om forståelse af rammerne for, hvornår fysisk

magtanvendelse er tilladt i behandlingen af gravide kvinder med misbrug.

Af bestemmelsen følger, at fysisk magtanvendelse er tilladt i det omfang, det er nødven-

digt for at afværge, at den gravide kvinde udsætter sig selv eller andre for nærliggende

fare for at lide skade på legeme eller helbred.

Heri ligger implicit, at fysisk magtanvendelse er tilladt i det omfang det er nødvendigt for

at forhindre den gravide kvinde – typisk i en akut opstået krisesituation – i at forlade be-

handlingsinstitutionen under et aftalt behandlingsforløb. Behandlingsinstitutionen kan

foretage aflåsning af institutionens yderdøre i kortere perioder af dagen. Institutionen kan

desuden aflåses om natten.

Aflåsning af institutionens yderdøre i kortere perioder af dagen kan sammen med mulig-

heden for lempeligere indgreb, fx i form af fast vagt, være et af de midler der kan afværge

en akut opstået krisesituation.

Det er fortsat en klar forudsætning i loven, at disse midler ikke skal stå alene. Dels er de

tilladte midler sammen med de fysiske indretninger af behandlingsinstitutionen, ikke til-

strækkelige til at kunne opretholde en tilbageholdelse i længere tid, dels vil situationen i

nogle tilfælde kunne virke konfliktskabende eller -optrappende, og dermed have den

modsatrettede effekt, medmindre der sættes aktivt ind med andre foranstaltninger. Det

er således en forudsætning, at de socialpædagogiske og andre relevante terapeutiske

tiltag, institutionerne normalt griber til i dagligdagen, intensiveres i forbindelse med krise-

situationer, således at der også ad den vej arbejdes med den gravide kvindes motivation

med henblik på at fortsætte behandlingen.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet ændres,

således at der indføres adgang til at klage til Styrelsen for Patientsikkerhed (Patientom-

buddet) over manglende tilbud til en gravid kvinde om kontrakt om behandling for alko-

holmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter sundhedslovens § 141 b.

Forslaget indebærer, at en gravid kvinde med et misbrug af alkohol, der ikke har modtaget

tilbud om kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse eller får afslag på

anmodning om at få en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse, vil

kunne klage over kommunalbestyrelsens afgørelse herom til Styrelsen for Patientsikker-

hed.

Det vil alene være den gravide kvinde selv, der er klageberettiget, da kommunens eventu-

elle tilbud om kontrakt om behandling alene gives til den gravide kvinde og kvinden i den

forbindelse vil skulle samtykke til behandling med mulighed for tilbageholdelse.

Styrelsen for Patientsikkerhed har efter de gældende regler i lov om klage- og erstatnings-

adgang i sundhedsvæsenet adgang til at tiltræde eller omgøre afgørelsen eller hjemvise

sagen til fornyet behandling.

Klage til Styrelsen for Patientsikkerhed vil skulle indgives inden 4 uger efter, at klageren

har fået meddelelse om kommunalbestyrelsens afgørelse om ikke at tilbyde den gravide

kvinde kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Styrelsen for Patient-

sikkerhed kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, hvis særlige grunde taler herfor.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i tilbageholdelseslovens § 3 er det botilbuddet, der

indgår en kontrakt med stofmisbrugeren om behandling for stofmisbrug.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at det fremover som udgangspunkt vil være

kommunalbestyrelsen, der skal indgå kontrakten med stofmisbrugeren frem for botilbud-

det.

Formålet med ændringen er at præcisere, at tilbuddet og behandlingen af den gravide

stofmisbruger er kommunalbestyrelsens ansvar.

Forslaget ændrer ikke på kvindens retsstilling.

Til nr. 2

Som nævnt ovenfor under bemærkningen til § 3, nr. 1, er det efter gældende ret i tilbage-

holdelseslovens § 3 botilbuddet, der indgår en kontrakt med stofmisbrugeren om behand-

ling for stofmisbrug.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i forlængelse af den foreslåede ændring i lovforsla-

gets § 3, nr. 1, tildeles kompetence til at uddelegere kontraktindgåelsen til botilbuddet,

såfremt dette findes mest hensigtsmæssigt. Dette kan f. eks. ske under hensyntagen til

samspillet med behandlingsplanen for den enkelte stofmisbruger. Der vil således fortsat

være mulighed for, at kontrakten indgås mellem botilbuddet og stofmisbrugeren, såfremt

kommunalbestyrelsen ønsker denne fremgangsmåde i forbindelse med kontraktindgåel-

sen.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 4.

Til nr. 4

Efter gældende ret kan en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse efter

tilbageholdelseslovens § 4 indgås for en periode af ikke over et halvt års varighed fra ind-

gåelsen. Det gælder både for gravide stofmisbrugere og andre stofmisbrugere.

Med bestemmelsen foreslås det, at der for gravide med et stofmisbrug indføres et krav

om, at en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse af en gravid med et

stofmisbrug, jf. tilbageholdelseslovens § 1, stk. 1, altid skal indgås for perioden frem til

fødslen.

En kontrakt vil således skulle vare hele den resterende del af graviditeten, uanset hvornår i

graviditeten kontrakten indgås.

Det vil dermed ikke længere være en mulighed at indgå en kontrakt om behandling med

mulighed for tilbageholdelse af en gravid kvinde med et stofmisbrug for en kortere perio-

de end frem til barnets fødsel.

Kvinden vil fortsat til enhver tid kunne opsige kontrakten i henhold til tilbageholdelseslo-

vens § 4, stk. 2, medmindre betingelserne for tilbageholdelse i tilbageholdelseslovens § 5

er opfyldte.

Kommunalbestyrelsen skal i sin dialog med den gravide kvinde om tilbuddet om en be-

handlingskontrakt med mulighed for tilbageholdelse være særligt opmærksom på, om den

gravide kvinde er betænkelig ved kontraktens længde. Kommunalbestyrelsen skal i den

forbindelse være særligt opmærksom på at orientere den gravide kvinde om muligheder-

ne for at kunne opsige sit samtykke til kontrakten, jf. § 4, stk. 2.

En udvidelse af varigheden af kontrakten som foreslået vurderes ikke i sig selv at medføre

ændringer i den gravide kvindes retssikkerhed.

Reglerne for andre borgere med et stofmisbrug end gravide med et stofmisbrug ændres

ikke med forslaget. For denne målgruppe vil det således fortsat være gældende, at en

kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse kan indgås for en periode af

ikke over et halvt års varighed fra indgåelsen.

Til nr. 5

Efter den gældende regel i tilbageholdelseslovens § 4, stk. 2, kan stofmisbrugeren til en-

hver tid opsige en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse, medmindre

betingelserne for tilbageholdelse er opfyldt. Betingelserne for tilbageholdelse fremgår af

tilbageholdelseslovens § 5, hvorfor der i § 4, stk. 2, henvises til § 5.

Med henblik på at sikre ensartethed med den tilsvarende bestemmelse i sundhedslovens

§ 141b, stk. 4, og for at fremhæve, hvad der ligger i henvisningen til § 5, foreslås det at

ændre ordlyden af bestemmelsen, så det også fremgår, hvad § 5 handler om. Der er med

ændringen ikke tiltænkt en ændring af gældende ret.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 7.

Til nr. 7

Efter gældende ret, jf. tilbageholdelseslovens § 5, kan botilbuddet tilbageholde en stof-

misbruger, når der er en begrundet formodning om, at stofmisbrugeren vil afbryde den

aftalte behandling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi

1) Udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig og afgørende bedring af til-

standen ellers vil blive væsentligt forringet eller

2) Stofmisbrugeren frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

Med lovforslagets § 3, nr. 7, tilføjes en yderligere mulighed for at tilbageholde en gravid

kvinde med et stofmisbrug, idet der gives mulighed for at tilbageholde den gravide kvinde,

hvis vedkommende frembyder nærliggende fare for at skade fosteret.

Med forslaget vil botilbuddets leder således også kunne træffe en foreløbig beslutning om

tilbageholdelse i de tilfælde, hvor der er en begrundet formodning om, at en gravid stof-

misbruger vil afbryde den aftalte behandling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbage-

holde den pågældende, fordi den gravide stofmisbruger frembyder nærliggende fare for at

skade fosteret.

Et tilsvarende kriterium findes i sundhedslovens § 141 c, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår

tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere.

Tilbageholdelse af en gravid kvinde med et stofmisbrug vil herefter kunne ske, når der er

en begrundet formodning om, at den gravide kvinde vil afbryde den aftalte behandling, og

det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi udsigten til ophøret af

misbruget eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt

forringet, den gravide kvinde frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller

andre, eller den gravide kvinde frembyder nærliggende fare for at skade fostret.

Til nr. 8

Efter den gældende § 5, stk. 2, i tilbageholdelsesloven, kan tilbageholdelse kun ske, så-

fremt mere lempelige foranstaltninger er utilstrækkelige.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at der ikke længere henvises til, at tilbage-

holdelse kun kan ske, såfremt ”mere lempelige foranstaltninger” er utilstrækkelige, men

at kravet i stedet er, at ”mindre indgribende foranstaltninger” er utilstrækkelige.

Der er tale om en sproglig ændring med henblik på at sikre ensartethed med den tilsva-

rende bestemmelse i sundhedslovens § 141c, stk. 2. Der er med ændringen ikke tiltænkt

en ændring af gældende ret.

Det er således en forudsætning, at botilbuddet forsøger sig med mindre indgribende tiltag,

før der iværksættes en tilbageholdelse af en borger med et stofmisbrug. Det vil blandt

andet sige, at de socialpædagogiske og andre relevante terapeutiske tiltag, botilbuddet

normalt griber til i en krisesituation, intensiveres.

Til nr. 9

Efter gældende ret i tilbageholdelsesloven § 6, stk. 1, kan den foreløbige beslutning om

tilbageholdelse træffes af botilbuddets leder og skal snarest muligt meddeles stofmisbru-

geren.

Der er med forslaget tale om en sproglig ændring, idet det foreslås at ændre ”beslutning”

til ”afgørelse.” Der er med ændringen ikke tiltænkt en ændring af gældende ret.

Til nr. 10

Med den foreslåede formulering af tilbageholdelseslovens § 6, stk. 2, skal lederens afgø-

relse straks forelægges for kommunalbestyrelsen, som senest 3 hverdage efter iværksæt-

telsen af en tilbageholdelse afgør, om tilbageholdelsen skal opretholdes, eller om den skal

ophøre, såfremt den ikke allerede er ophørt. Den gravide kvinde med et stofmisbrug skal

straks have meddelelse om kommunalbestyrelsens afgørelse, som skal være skriftlig og

begrundet. Lederens afgørelse skal forelægges for kommunalbestyrelsen, også selv om

tilbageholdelsen er ophørt inden for 3 hverdage.

Bestemmelsen er med visse sproglige ændringer en videreførelse af gældende ret, jf. til-

bageholdelseslovens § 6, stk. 2. Ordlyden af bestemmelsen ændres, således at bestem-

melsen har samme ordlyd som ordlyden af den tilsvarende bestemmelse i sundhedslovens

§ 141d, stk. 2.

Med henblik på at tydeliggøre kommunalbestyrelsens forpligtelse og dermed den gravide

kvindes retsstilling foreslås det, at det i tilbageholdelsesloven præciseres, at kommunalbe-

styrelsen senest 3 hverdage efter, at den foreløbige beslutning er truffet, skal træffe en

endelig beslutning herom. Dette har tidligere været angivet som 3 dage.

Til nr. 11

Med forslaget til tilbageholdelseslovens

§ 7, stk. 1,

videreføres bestemmelserne for andre

borgere med et stofmisbrug end gravide kvinder med et stofmisbrug, jf. den gældende

bestemmelse i tilbageholdelseslovens § 7. Bestemmelsen indebærer, at tilbageholdelsen

af andre borgere med et stofmisbrug end gravide kvinder med et stofmisbrug ikke kan

vare over 14 dage fra beslutningen i henhold til § 6, stk. 2, er truffet og at den samlede

tilbageholdelse af andre borgere med et stofmisbrug ikke kan overstige 2 måneder inden

for 6 måneder.

Efter forslaget til tilbageholdelseslovens

§ 7, stk. 2,

ændres den maksimale længde af den

enkelte tilbageholdelse af den gravide kvinde med et stofmisbrug fra højst 14 dage til

højst 21 dage fra afgørelsen i henhold til tilbageholdelseslovens § 6, stk. 2. Hensigten er at

sikre, at der i den konkrete tilbageholdelsessituation er den fornødne tid til at arbejde

med at motivere kvinden til at fortsætte sin behandling.

En tidsgrænse for tilbageholdelse på maksimalt 21 dage vurderes i højere grad end den

nuværende maksimale tilbageholdelsesperiode på 14 dage at skabe den fornødne tid til at

arbejde med kvindens motivation for behandling med henblik på at sikre, at barnet fødes

med færrest mulig helbredsproblemer og skader som følge af moderens misbrug under

graviditeten.

Tilbageholdelse skal fortsat ophøre, når betingelserne herfor ikke længere er til stede, jf.

tilbageholdelseslovens § 5.

Når betingelserne for at tilbageholde den gravide kvinde ikke længere er til stede og tilba-

geholdelsen således skal ophøre, vil den gravide kvinde kunne opsige kontrakten om be-

handling med mulighed for tilbageholdelse, med mindre der i den pågældende situation

på ny er grundlag for at træffe beslutning om tilbageholdelse.

Den enkelte tilbageholdelse kan ikke vare over 21 dage fra afgørelse om iværksættelse er

truffet. Tilbageholdelsen skal således ophøre efter udløbet af 21 dage, selvom betingel-

serne for tilbageholdelse fortsat måtte være til stede. Efter en ophørt tilbageholdelsespe-

riode, kan der dog iværksættes en ny tilbageholdelse, såfremt betingelserne herfor er

opfyldt, jf. tilbageholdelseslovens § 5, og der er truffet en ny beslutning herom, jf. tilbage-

holdelseslovens § 6, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at den samlede periode, hvori den gravide kvinde højst kan tilba-

geholdes, udvides fra i alt to måneder til i alt tre måneder i den samlede kontraktperiode.

Hensigten med den foreslåede ændring er at styrke muligheden for at kunne arbejde med

at motivere kvinden til at fortsætte behandlingen i hele perioden frem til fødslen.

Til nr. 12

Den foreslåede formulering af tilbageholdelseslovens

§ 8, stk. 1,

viderefører den gældende

§ 8, stk. 1, 1. pkt., idet ordlyden dog ændres, således at bestemmelsen har samme ordlyd

som den tilsvarende bestemmelse i sundhedsloven § 141 e, stk. 1. Bestemmelsen i sund-

hedsloven vedrører dog udelukkende gravide kvinder med et alkoholmisbrug, hvor § 8 i

tilbageholdelsesloven vedrører både gravide med et stofmisbrug samt øvrige borgere med

et stofmisbrug. Der er med ændringen ikke tiltænkt en ændring af gældende ret.

Bestemmelsen indebærer, at kommunen efter anmodning fra stofmisbrugeren skal ind-

bringe en afgørelse om tilbageholdelse for retten efter reglerne i retsplejelovens § 43a.

Den foreslåede formulering af tilbageholdelseslovens

§ 8, stk. 2,

er en videreførelse af den

gældende § 8, stk. 1, 2. pkt., idet ordlyden dog ændres, således at bestemmelsen har

samme ordlyd som den tilsvarende bestemmelse i sundhedsloven § 141 e, stk. 2. Be-

stemmelsen i sundhedsloven vedrører dog gravide kvinder med et alkoholmisbrug, hvor §

8 i tilbageholdelsesloven vedrører både gravide med et stofmisbrug samt øvrige borgere

med et stofmisbrug. Der er med ændringen ikke tiltænkt en ændring af gældende ret.

Bestemmelsen indebærer, at stofmisbrugeren både ved indgåelse af kontrakten, jf. tilba-

geholdelseslovens § 3, og samtidig med at stofmisbrugeren får meddelelse om en afgørel-

se om tilbageholdelse vejledes om muligheden for at få afgørelsen indbragt for retten, jf.

den foreslåede § 8, stk. 1.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Til § 5

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Sundheds- og Ældreministeriet

§1

I sundhedsloven, jf. …, foretages følgende

ændringer:

§ 141 a

ophæves.

§ 141 a.

Kommunalbestyrelsen træffer

afgørelse om, hvorvidt kommunen vil til-

byde kontrakter om behandling for alko-

holmisbrugere med mulighed for tilbage-

holdelse efter §§ 141 b - f.

§ 141 b.

I forbindelse med tilbud om støtte

til alkoholmisbrugere i form af døgnophold

efter § 141 kan kommunen tilbyde en gra-

vid alkoholmisbruger at indgå en kontrakt

om behandling for alkoholmisbrug med

mulighed for tilbageholdelse efter denne

bestemmelse og §§ 141 c-141 e.

Stk. 2.

Inden en behandling omfattet af

stk. 1 indledes, skal kommunen indgå en

skriftlig kontrakt med den gravide alko-

holmisbruger om behandling med mulig-

hed for tilbageholdelse.

§ 141 b, stk. 1,ændres

”kan kommu-

nen” til: ”skal kommunalbestyrelsen”

§ 141 b, stk. 2.,

ændres ”kommunen”

til: ”kommunalbestyrelsen”

4. I § 141 b indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke 3:

”Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan delege-

re sin kompetence til at indgå kontrakt, jf.

stk. 2, til behandlingsinstitutionen.”

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Stk. 3.

En kontrakt om behandling med

mulighed for tilbageholdelse af den gravide

alkoholmisbruger kan indgås for en periode

af ikke over et halvt års varighed fra indgå-

elsen.

Stk. 4.

Den gravide alkoholmisbruger kan

opsige en kontrakt om behandling med

mulighed for tilbageholdelse, når betingel-

serne for tilbageholdelse efter § 141 c ikke

er opfyldt.

Stk. 5.

Kommunens afslag på tilbud efter

stk. 1 kan ikke indbringes for anden admi-

nistrativ myndighed.

§ 141 c.

Under en behandling omfattet af §

141 b kan tilbageholdelse ske, når der er en

begrundet formodning om, at den gravide

§ 141 b, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres

”kan indgås for en periode af ikke over et

halvt års varighed fra indgåelsen” til: ”skal

indgås for perioden frem til fødslen”

§ 141 b, stk. 5,

der bliver stk. 6, ophæ-

ves.

alkoholmisbruger vil afbryde den aftalte

behandling, og det vil være uforsvarligt

ikke at tilbageholde den pågældende, fordi

1) den gravide alkoholmisbruger frembyder

nærliggende fare for at skade fosteret,

2) udsigten til ophøret af misbruget eller

en betydelig og afgørende bedring af til-

standen ellers vil blive væsentligt forringet

eller

3) den gravide alkoholmisbruger frembyder

nærliggende og væsentlig fare for sig selv.

Stk. 2.

Tilbageholdelse kan kun ske, hvis

mindre indgribende foranstaltninger er

utilstrækkelige.

§ 141 d.

Afgørelse om tilbageholdelse træf-

fes af behandlingsinstitutionens leder og

kan meddeles mundtligt til den gravide

alkoholmisbruger. Er afgørelsen meddelt

mundtligt, skal der straks udarbejdes en

skriftlig begrundelse for afgørelsen, som

gives til den gravide alkoholmisbruger.

Stk. 2.

Lederens afgørelse skal forelægges

for kommunen, som senest 3 hverdage

efter iværksættelsen af en tilbageholdelse

afgør, om tilbageholdelsen skal oprethol-

des, eller om den skal ophøre, såfremt den

ikke allerede er ophørt. Den gravide alko-

holmisbruger skal straks have meddelelse

om kommunens afgørelse, som skal være

skriftlig.

Stk. 3.

Tilbageholdelsen skal ophøre, når

betingelserne i § 141 c, stk. 1, ikke længere

er til stede. Den enkelte tilbageholdelse

kan højst vare 14 dage fra afgørelsen efter

§ 141 c, stk. 1, og den samlede tilbagehol-

delsesperiode må ikke overstige 2 måneder

inden for en periode på 6 måneder.

Stk. 4.

Afgørelse om ophør af en tilbage-

holdelse træffes af behandlingsinstitutio-

nens leder og skal meddeles kommunen.

Den gravide alkoholmisbruger skal straks

have meddelelse om ophøret af tilbage-

holdelsen.

§ 141 c, stk. 1, nr. 3,

tilføjes efter ”for

sig selv”: ”eller andre”

§ 141 d, stk. 1,

affattes således:

”Den foreløbige afgørelse om tilbagehol-

delse træffes af behandlingsinstitutionens

leder og skal snarest muligt meddeles til

den gravide alkoholmisbruger.”

§ 141 d, stk. 2,

ændres ”afgørelse skal”

til: ”afgørelse, jf. stk. 1, skal straks”

10.

§ 141 d, stk. 3,

ændres ”14 dage” til:

”21 dage” og ”2 måneder”: til ”3 måneder”

§ 141 e.

Kommunen skal efter anmodning

fra den gravide alkoholmisbruger indbringe

en afgørelse om tilbageholdelse for retten

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.

Stk. 2.

Den gravide alkoholmisbruger skal

både i forbindelse med indgåelse af kon-

trakten, jf. § 141 b, og i forbindelse med, at

den pågældende får meddelelse om en

afgørelse efter § 141 c, stk. 1, vejledes om

muligheden for at få afgørelsen indbragt

for retten.

§ 141 f.

Isolation og fiksering er ikke tilladt i

forbindelse med behandling for alkohol-

misbrug efter §§ 141 b-141 e.

Stk. 2.

Fysisk magtanvendelse er tilladt, i

det omfang det er nødvendigt for at for-

hindre den gravide alkoholmisbruger i at

forlade behandlingsstedet og afværge, at

den gravide alkoholmisbruger udsætter sig

selv eller andre for nærliggende fare for at

lide skade på legeme eller helbred.

§ 141 g.

Ministeren for sundhed og fore-

byggelse fastsætter nærmere regler om

tilbageholdelse og om indberetning.

§2

I lov om klage- og erstatningsadgang inden

for sundhedsvæsenet, jf. …, foretages føl-

gende ændringer:

§ 5.

Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v.

11.

§ 141 f, stk. 1,

udgår: ”i forbindelse

med behandling for alkoholmisbrug efter

§§ 141 b-141e”

12.

§ 141 f, stk. 2,

udgår: ”forhindre den

gravide alkoholmisbruger i at forlade be-

handlingsstedet og”

kan påklages til Patientombuddet, når de

vedrører

1) udstedelse af bevis efter § 12 i sund-

hedsloven og regler fastsat med hjemmel

heri,

2) indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 og

overførelse til gruppe 1-sikring efter § 58 i

sundhedsloven og regler fastsat med

hjemmel heri,

3) anmeldelse om lægevalg efter § 59 i

sundhedsloven og regler fastsat med

hjemmel heri,

4) omsorgstandpleje efter § 131 og § 132 i

sundhedsloven og regler fastsat med

hjemmel heri,

5) specialtandpleje efter § 133 og § 134 i

sundhedsloven og regler fastsat med

hjemmel heri,

6) fysioterapi m.v. efter § 140 a og § 140 b i

sundhedsloven og regler fastsat med

hjemmel heri,

7) begravelseshjælp efter § 160 i sundheds-

loven og regler fastsat med hjemmel heri,

8) tilskud til ydelser i et andet EU/EØS-land

efter § 168 i sundhedsloven og regler fast-

sat med hjemmel heri,

§ 5,

tilføjes efter nr. 6, som ny nr. 7:

7) manglende tilbud til en gravid kvinde om

kontrakt om behandling for alkoholmisbrug

med mulighed for tilbageholdelse efter §

141 b i sundhedsloven og regler fastsat

med hjemmel heri,”

9) befordring og befordringsgodtgørelse

efter § 170 og § 172 i sundhedsloven og

regler fastsat med hjemmel heri eller

10) udbetaling af kontanttilskud efter § 228

i sundhedsloven.

Nr. 7-10

bliver herefter nr. 8-11.

Social- og Indenrigsministeriet

§3

I lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i

behandling, jf. …, foretages følgende æn-

dringer:

…

§ 3.

Når kommunalbestyrelsen har truffet

beslutning om behandling efter § 1, stk. 1,

eller § 2, stk. 1, kan stofmisbrugeren og

botilbuddet indgå en kontrakt om behand-

lingen. Kontrakten skal indgås, før behand-

lingen påbegyndes. Hvis stofmisbrugeren

ikke ønsker at indgå en kontrakt om be-

handling for stofmisbrug med mulighed for

tilbageholdelse, har stofmisbrugeren fort-

sat adgang til de øvrige eksisterende be-

handlingstilbud.

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”botilbud-

det” til: ”kommunalbestyrelsen”

§ 3,

indsættes som

stk. 2:

”Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan delegere

sin kompetence til at indgå kontrakt med

stofmisbrugeren, jf. stk. 1, til botilbuddet.”

§ 4.

En kontrakt om behandling med mu-

lighed for tilbageholdelse af stofmisbruge-

ren kan indgås for en periode af ikke over

et halvt års varighed fra indgåelsen.

§ 4, stk. 1,

tilføjes i stk. 1 efter ”fra

indgåelsen”: ”, jf. dog stk. 2”

§ 4

indsættes efter stk. 1 som nyt styk-

ke:

”Stk.

En kontrakt om behandling med

mulighed for tilbageholdelse af den gravide

stofmisbruger skal indgås for perioden

frem til fødslen.”

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Stk. 2.

Stofmisbrugeren kan til enhver tid

opsige en kontrakt om behandling med

mulighed for tilbageholdelse, jf. dog § 5.

§ 4, stk. 2,

der bliver stk. 3, ændres ”jf.

dog § 5”til: ”når betingelserne for tilbage-

holdelsen efter § 5 ikke er opfyldt”

§ 5.

Tilbageholdelse kan ske, når der er en

begrundet formodning om, at stofmisbru-

geren vil afbryde den aftalte behandling,

og det vil være uforsvarligt ikke at tilbage-

§ 5, stk. 1, nr. 2,

ændres ”andre.” til:

”andre, eller”

§ 5, stk. 1,

indsættes som nr. 3:

holde den pågældende, fordi

1) udsigten til ophøret af misbruget eller

en betydelig og afgørende bedring af til-

standen ellers vil blive væsentligt forringet

eller

2) stofmisbrugeren frembyder nærliggen-

de og væsentlig fare for sig selv eller andre.

Stk. 2.

Tilbageholdelse kan kun ske, såfremt

mere lempelige foranstaltninger er util-

strækkelige.

”3) den gravide stofmisbrugere frembyder

nærliggende fare for at skade fosteret.”

§ 5, stk. 2,

ændres ”såfremt mere lem-

pelige ” til: ”hvis mindre indgribende”.

§ 6.

Den foreløbige beslutning om tilbage-

holdelse træffes af botilbuddets leder og

skal snarest muligt meddeles til stofmis-

brugeren.

Stk. 2.

Den foreløbige beslutning efter stk.

1 skal straks forelægges den myndighed,

der har truffet beslutning efter § 1, stk. 1,

eller § 2, stk. 1. Senest 3 dage efter, at den

foreløbige beslutning er truffet, træffer

nævnte myndighed den endelige beslut-

ning. Stofmisbrugeren skal straks have

meddelelse om beslutningen, som skal

være skriftlig og begrundet.

§ 6, stk. 1,

ændres ”beslutning” til:

”afgørelse”.

10.

§ 6, stk. 2,

affattes således:

”Stk. 2. Lederens afgørelse, jf. stk. 1, skal

straks forelægges for kommunalbestyrel-

sen, som senest 3 hverdage efter iværk-

sættelsen af en tilbageholdelse afgør, om

tilbageholdelsen skal opretholdes, eller om

den skal ophøre, såfremt den ikke allerede

er ophørt. Stofmisbrugeren skal straks

have meddelelse om kommunalbestyrel-

sens afgørelse, som skal være skriftlig.”

§ 7.

Tilbageholdelsen skal ophøre, når

betingelserne i § 5 ikke længere er til ste-

de. Den enkelte tilbageholdelse kan ikke

vare over 14 dage fra beslutningen i hen-

hold til § 6, stk. 2, og den samlede tilbage-

holdelsesperiode kan ikke overstige 2 må-

neder inden for 6 måneder. Beslutning om

ophøret af tilbageholdelsen træffes af

botilbuddets leder og skal efterfølgende

meddeles den i myndighed, som har truffet

beslutning efter § 1, stk. 1, eller § 2, stk. 1.

Stofmisbrugeren skal straks have medde-

lelse om ophøret af tilbageholdelsen.

11.

§ 7

affattes således:

”§

Tilbageholdelsen skal ophøre, når

betingelserne i § 5 ikke længere er til ste-

de. Den enkelte tilbageholdelsesperiode

kan ikke vare over 14 dage fra beslutningen

i henhold til § 6, stk. 2, og den samlede

tilbageholdelsesperiode kan ikke overstige

2 måneder inden for 6 måneder, jf. dog stk.

Stk.2.

For den gravide stofmisbruger kan

den enkelte tilbageholdelsesperiode ikke

vare over 21 dage fra beslutningen i hen-

hold til § 6, stk. 2, og den samlede tilbage-

holdelsesperiode kan ikke overstige 3 må-

neder inden for 6 måneder.

Stk. 3.

Afgørelse om ophør af en tilbage-

holdelse træffes af botilbuddets leder og

skal meddeles kommunalbestyrelsen.

Stofmisbrugeren skal straks have medde-

lelse om ophøret af tilbageholdelsen.”

12.

§ 8

affattes således:

§ 8.

Den myndighed, som har truffet be-

slutning efter § 1, stk. 1, eller § 2, stk. 1,

skal efter anmodning fra stofmisbrugeren

indbringe beslutningen om tilbageholdel-

sen for retten efter reglerne i retsplejelo-

vens kapitel 43 a. Stofmisbrugeren skal

både i forbindelse med indgåelse af kon-

trakten, jf. § 3, og samtidig med at pågæl-

dende får meddelelse om beslutning efter

§ 6, stk. 2, orienteres om muligheden for at

få beslutningen indbragt for retten.

§ 9.

Ministeren for børn, ligestilling, inte-

gration og sociale forhold fastsætter i en

bekendtgørelse nærmere regler om tilba-

geholdelse og om indberetning. Isolation

og fiksering er ikke tilladt. Fysisk magtan-

vendelse er tilladt i det omfang, det er

nødvendigt for at afværge, at stofmisbru-

geren udsætter sig selv eller andre for

nærliggende fare for at lide skade på lege-

me eller helbred.

”§ 8. Kommunalbestyrelsen skal efter an-

modning fra stofmisbrugeren indbringe en

afgørelse om tilbageholdelse for retten

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.

Stk. 2.

Stofmisbrugeren skal både i forbin-

delse med indgåelse af kontrakten, jf. § 3,

og i forbindelse med, at den pågældende

får meddelelse om en afgørelse efter § 6,

vejledes om muligheden for at få afgørel-

sen indbragt for retten.”