Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 95
Offentligt
1593763_0001.png
29. januar 2016
Resumé af lovforslag om tilretning af reglerne om tilla-
delse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift
for leasingkøretøjer, justering af reglerne om udbetaling
af eksportgodtgørelse, nedsættelse af pristillægget for
ønskenummerplader m.v.
Formålet med forslaget er primært at gøre reglerne om tilladelse til betaling af forholds-
mæssig registreringsafgift mere fleksible. Det foreslås således, at en række nærmere af-
grænsede ændringer af en leasingaftale kan aftales efter SKATs godkendelse af aftalen,
uden at disse efterfølgende ændringer medfører, at tilladelsen bortfalder.
Desuden foreslås ændringer, der skal gøre reglerne for tilladelse til betaling af forholds-
mæssig registreringsafgift mere gennemsigtige og nemmere for leasingvirksomhederne at
anvende i praksis. For det første foreslås det at tilrette de indholdsmæssige og formelle
krav, som stilles til leasingaftalen i forbindelse med SKATs godkendelse. For det andet
foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at udstede en bekendtgørelse med henblik
på at tydeliggøre reglerne for SKATs behandling af ansøgninger om tilladelse til betaling
af forholdsmæssig registreringsafgift. Ved udstedelsen af denne bekendtgørelse gennem-
føres desuden en række tilretninger og præciseringer af hjemmelsgrundlaget for registre-
rede leasingvirksomheder, der, under nærmere betingelser, kan få adgang til selv at angive
forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer uden en forudgående godkendelse
af den enkelte leasingaftale hos SKAT.
Det foreslås herunder også at udvide ordningen for registrerede virksomheder efter regi-
streringsafgiftslovens § 15 til også at omfatte virksomheder, der er hjemmehørende i an-
dre EU-medlemslande og visse EØS-lande, med hvilke Danmark har en tilsvarende aftale
om gensidig bistand til inddrivelse.
Derudover foreslås en ensretning af adgangen til at pålægge bødestraf i tilfælde, hvor der
ved forsæt eller grov uagtsomhed ikke foretages en rettidig indlevering af køretøjets
nummerplader og afmelding af køretøjet fra Køretøjsregisteret som følge af leasingperio-
dens ophør.
Der foreslås desuden tilretninger af registreringsafgiftslovens regler om eksportgodtgørel-
se, idet SKAT gives mulighed for i særlige tilfælde at suspendere udbetalingsfristen for
eksportgodtgørelse på 3 uger. Det foreslås endvidere, at SKAT gives mulighed for at stille
realitetsbehandlingen af en anmodning om eksportgodtgørelse i bero, indtil et tinglyst
pant, udlæg eller ejendomsforbehold i køretøjet er aflyst.
Endeligt foreslås pristillægget for retten til ønskenummerplader nedsat fra 11.000 kr. til
8.000 kr.
J.nr. 15-1434179