Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 87
Offentligt
1587915_0001.png
Notat
13. januar 2016
J.nr. 15-2507661
DBO-matricen
EJ
Kommissorium for en DBO-Task Force
Formål
Formålet med DBO-Task Forcen er at styrke dialog og erfaringsudveksling mellem Skat-
teministeriet og erhvervslivet, således at der kan skabes den fornødne fælles forståelse af
de eksisterende vilkår og behov.
Der er til stadighed et behov for, at Danmarks net af DBO’er udvikles og vedligeholdes
gennem indgåelse af nye DBO’er og opdatering af eksisterende. Den prioritering, som i
denne forbindelse er nødvendig, kan bedst foretages i et samspil mellem Skatteministeriet
og erhvervene. Et formål med DBO-Task Forcen vil være at skabe en fælles forståelse for
en sådan prioritering.
Sammensætning og funktion
DBO-Task Forcen etableres form af et udvalg med følgende sammensætning:
Skatteministeriet (formand)
Udenrigsministeriet
DI
Dansk Erhverv
Danmarks Rederiforening
Skatteministeriets departementschef er formand for DBO-Task Forcen. Organisationerne
kan på egen foranledning ad hoc inddrage enkeltvirksomheder og andre i arbejdet.
DBO-Task Forcen har en formidlende funktion i forhold til organisationernes ønsker om
indgåelse af nye DBO’er eller genforhandling af eksisterende. Task Forcen har en tilsva-
rende funktion i forhold til de barrierer, der måtte være for, at organisationernes ønsker
vil kunne realiseres.
DBO-Task Forcen mødes kvartalsvis, medmindre anden mødefrekvens aftales. Arbejds-
formen er uformel og baseres på udveksling af ønsker, erfaringer og synspunkter delta-
gerne imellem. Såvel generelle som mere konkrete problemstillinger vil kunne drøftes.