København, den 11. januar 2016
Til Folketingets
Finansudvalg, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg, samt Skatteudvalg
Justeret PSO-ordning giver størst stabilitet
Der har i den senere tid været en offentlig debat i medierne om finansiering af PSO-omkostningerne.
Det Økologiske Råd, WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening finder, at PSO-
systemet grundlæggende fungerer godt, om end der kan være en skævhed i, at PSO-tariffen alene er på
el, mens puljen i dag i mindre grad også bruges til andre formål end omstilling af elforsyningen.
Vores anbefaling er derfor, at man viderefører PSO-systemet og gennemfører de nødvendige justerin-
ger for at tage højde for EU’s kritik.
Kun et hjørne af PSO-systemet er underkendt
I den senere tids skriverier kan det se ud som om, EU-Kommissionen har underkendt hele det danske
PSO-system. Det er imidlertid ikke tilfældet. Kommissionen har kun underkendt et hjørne af systemet.
Kommissionen finder det diskriminerende, at der lægges et PSO-gebyr på den el, som udenlandske el-
producenter sælger til Danmark, uden at udenlandske leverandører har mulighed for at få del i den
støtte, som finansieres via PSO-tariffen. Dette skal justeres. Danmark og Tyskland (som har en lig-
nende sag med EU) skal begge åbne en lille del af deres tilskudssystem op for el-producenter på tværs
af grænsen gennem et udbudssystem. Hvis et anlæg på den anden side af grænsen leverer VE-baseret
el til Danmark til en lav og konkurrencedygtig pris, skal ejeren have mulighed for at få samme tilskud
som ejere af anlæg i Danmark. Der vil blive høstet konkrete erfaringer med modellen i 2016 med et
lille udbud, men hvor store mængder, der skal udbydes internationalt efter 2016, er endnu uafklaret.
Hvis det lykkes for energi-, forsynings- og klimaministeren at få landet en aftale om den fremtidige løs-
ning i Danmark parallelt med tyskernes aftale, vil det ikke gøre den grønne omstilling dyrere, at nogle
af de VE-baserede anlæg, der leverer el til det danske marked, er placeret syd for grænsen. I forvejen
gælder det, at ejerskabet af anlæggene er uden betydning for muligheden for tilskud i Danmark. Der-
udover skal man være opmærksom på, at danske anlæg på tilsvarende vis kan lægge billet ind på den
tyske ordning. Det tyske udbud vil pga. landets størrelse formentlig være større end det danske. Alt i
alt kan denne åbningsvej, hvis den gennemføres i både Danmark og Tyskland, derfor vise sig at være til
gunst for Danmark. Hvis den VE-kapacitet i Danmark, der modtager støtte fra Tyskland, er af samme
størrelse eller større end den VE-kapacitet i Tyskland, der modtager støtte fra Danmark, vil løsningen
også være uproblematisk i forhold til muligheden for at leve op til CO
2
-reduktionskravene.
Øget risiko for hovsaløsninger ved finansiering over finanslov
Dansk Energi har sammen med Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer foreslået, at omkostningerne
i fremtiden finansieres over Finansloven. Den løsning finder Det Økologiske Råd og WWF Verdensna-
turfonden ikke er hensigtsmæssig. Den vil give større usikkerhed om de økonomiske rammer for den