Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 76
Offentligt
1584651_0001.png
Notat
21. december 2015
J.nr. 15-3218715
Inddrivelse
Offentlige restancer – status pr. september 2015 – samt
særlig orientering om aktiviteter til genopretning af
inddrivelsen.
Kvartalsredegørelsen for 3. kvartal 2015 indeholder den faste rapportering om status for
de offentlige restancer, som de fremgår af SKATs restancestatistik pr. ultimo september
2015.
Herudover indeholder redegørelsen en særlig orientering om status på aktiviteterne på
inddrivelsesområdet i forlængelse af handlingsplanen ”SKAT ud af krisen” og redegørel-
sen om EFI, som blev sendt til Skatteudvalget og Finansudvalget den 25. september
2015.
1. Ny organisering af inddrivelsesorganisationen
Suspenderingen af al automatisk inddrivelse, og beslutningen om at nedlukke EFI og
DMI, har medført et behov for hurtigt at etablere et organisatorisk set-up, som kan hånd-
tere manuel inddrivelse, oprydningsopgaver, udvikling af interimssystem samt forenkling
af lovgivningen. Som følge heraf er inddrivelsesopgaven organisatorisk blevet delt i to
enheder:
SKATs Midlertidige Inddrivelse (SMI), som er placeret i SKAT og varetager den
daglige, manuelle inddrivelse. SMI varetager også driftssiden af oprydningsaktivi-
teterne og forestår nedlukningen af EFI og DMI.
ImplementeringsCenter for Inddrivelse (ICI), som er placeret i Skatteministeriets
departement og varetager it-udvikling samt forberedelse af de lovændringer, som
skal understøtte et nyt it-system. ICI varetager også analysesiden af oprydnings-
opgaverne.
2. Status på arbejdet i ICI
Systemudvikling
Den 14. december 2015 har Skatteministeriet offentliggjort en udbudsbekendtgørelse
vedrørende anskaffelsen af et nyt – i første omgang midlertidigt – inddrivelsessystem.
Skatteministeriet udbyder inddrivelsessystemet via udbudsformen
konkurrencepræget dialog,
som indebærer, at en række private it-leverandører udvælges til en dialogfase. I dialogfa-
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2015
sen får Skatteministeriet præsenteret en række løsninger med henblik på at vurdere, om
det er muligt at it-understøtte SKATs behov på inddrivelsesområdet.
Strategien bag anskaffelsesprocessen er baseret på, at et midlertidigt system skal kunne
idriftsættes hurtigt og understøtte få, men væsentlige behov. Det vil endvidere blive vur-
deret, om – og i givet fald hvordan – systemet på sigt gradvist kan udbygges til at under-
støtte flere behov og dermed indgå som et element i et varigt inddrivelsessystem.
Skatteministeriet forventer, at et midlertidigt system vil kunne idriftsættes i fjerde kvartal
2016, såfremt det er muligt at tilvejebringe et system, som understøtter behovene. Den
første version af systemet forventes at have en meget begrænset funktionalitet og kun
omfatte udvalgte fordringstyper og nye kunder. Systemet vil herefter – afhængigt af hvad
der viser sig muligt – skulle udvides med yderligere funktionalitet, fordringstyper samt alle
gamle kunder frem mod en endelig it-understøttelse, som forventes at være færdigudvik-
let i 2019.
Det betyder, at selvom it-understøttelsen løbende udbygges og forbedres frem mod 2019,
vil inddrivelsen i hele perioden skulle basere sig på en høj – men dog faldende - grad af
manuel sagsbehandling. Hensigten er desuden, at det nye it-system vil skulle understøtte
”hovedvejene” i inddrivelsen, og ikke – ligesom EFI – forsøge at fuldautomatisere alle
afgreninger af inddrivelsesprocesserne.
Oprydning
SKAT er forpligtet til at reagere på de fejl, som er afdækket i Kammeradvokatens legali-
tetsanalyse af 8. september 2015. Det betyder, at hvis der er foregået ulovlig inddrivelse,
skal SKAT reagere ved
enten
at identificere de berørte skyldnere og gennemgå sagerne af
egen drift (ex officio),
eller
ved at informere offentligt om de uretmæssige inddrivelses-
skridt og om klagemulighederne.
Der pågår i samarbejde med Kammeradvokaten et omfattende og kompliceret udsøg-
ningsarbejde for at få identificeret omfanget af sager og fejltyper, som skal genoptages.
Herefter vil der ske en prioritering af, i hvilken rækkefølge genoptagelsessagerne skal
behandles. Forinden vil driftsforberedelsen i form af styresignaler, arbejdsgangsbeskrivel-
ser og sagsbehandlingsvejledninger skulle udarbejdes.
Samtidig foretages en omfattende dataanalyse af fordringsmassen med henblik på at vali-
dere fordringernes retskraft. Der er imidlertid identificeret en pulje af fordringer, hvor
retskraften ikke kan valideres via dataanalyse, men udelukkende kan valideres via manuel
sagsbehandling. Da det, som beskrevet i ”SKAT ud af krisen”, kun er ressourcemæssigt
realistisk at gennemgå en mindre del af denne pulje af fordringer manuelt, forventes en
del af fordringerne at skulle afskrives ekstraordinært i 2016.
Der udarbejdes en model og et beslutningsgrundlag for udvælgelsen af de fordringer, som
kan gennemgås manuelt, samt for de fordringer, som vil skulle afskrives ekstraordinært.
Der vil desuden skulle etableres lovhjemmel til at foretage den ekstraordinære afskrivning.
2
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2015
Lovgivning
Analyserne af EFI-projektet har vist, at der er behov for at forenkle dele af inddrivelses-
lovgivningen, så en mere simpel it-understøttelse af inddrivelsesprocesserne muliggøres.
Folketinget vedtog den 12. november 2015 et lovforslag, som standser forældelsen af
fordringer i 3 år, hvilket sikrer, at ingen fordringer forældes, mens oprydningsarbejdet
pågår. Primo 2016 forventes fremsat et lovforslag om undtagelse fra pligten til partshø-
ring ved modregning og adgang til at anvende oplysninger til brug for regnskabsopgørelse
og statistisk afrapportering.
Derudover arbejdes der på at fremsætte et lovforslag i foråret 2016, som har til formål at
skabe hjemmel til at foretage den ekstraordinære afskrivning i 2016 og tilvejebringe for-
enklinger af lovgivningen, som muliggør udvikling af ny it-understøttelse på kort sigt.
Lovforslaget vil blive fulgt op af yderligere forslag til forenklinger, som kan understøtte it-
udviklingen på længere sigt.
3. Status for arbejdet i SMI
Inddrivelse
Kammeradvokatens legalitetsanalyse afdækkede en række alvorlige og mindre alvorlige
fejl, som indebar, at SKAT havde foretaget eller risikerede at foretage ulovlig inddrivelse.
På den baggrund besluttede SKAT den 8. september 2015 at stille samtlige automatiske
inddrivelsesskridt i bero.
Det betyder, at alle inddrivelsesskridt indtil videre tilrettelægges som manuelle processer
efter et grundigt analysearbejde til sikring af, at inddrivelsesskridtene kan gennemføres
lovligt. Dette indebærer bl.a. udarbejdelse af nye procesbeskrivelser, uddannelse af med-
arbejdere, rekrutteringer etc. Det vil blive prioriteret, at nye krav, som sendes til inddrivel-
se i SKAT, sættes under aktiv inddrivelse så hurtigt som muligt. Ligeledes vil der blive
prioriteret inddrivelse af erhvervsrestancer og øvrige udvalgte restancer baseret på væ-
sentlighed og risiko.
I forbindelse med nedlukning af de automatiske inddrivelsesskridt blev relevante skyldne-
re orienteret om, at deres lønindeholdelse eller betalingsordning var sat i bero. Skyldnerne
blev samtidig opfordret til at betale frivilligt. I perioden 8. september 2015 til 19. novem-
ber 2015 er der modtaget 27.910 indbetalinger med et samlet indbetalt beløb på 477 mio.
kr. Disse indbetalinger skal efter nedlukning af de automatiske inddrivelsesskridt manuelt
håndteres og placeres til dækning af fordringer, der kan inddrives lovligt. Denne manuelle
sagsbehandling er igangsat og udbredes i takt med, at grundlaget for at dække de frivillige
indbetalinger tilvejebringes.
Manuel oprydning
Ud over at håndtere placeringen af frivillige indbetalinger forestår der, jf. ovenfor, også et
stort arbejde vedrørende manuel oprydning. Oprydningsarbejdet indebærer en gennem-
3
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2015
1584651_0004.png
gang af fordringer, som skal retskraftvurderes, og genoptagelse af sager, hvor der via EFI
er foretaget ulovlig inddrivelse. Gennemgangen af fordringer med henblik på retskraft-
vurdering forventes påbegyndt primo 2016 og forventes at løbe frem til udgangen af
2018.
4. Måltal på finansloven - Inddrivelsesprocent
På finansloven fremgår måltal om inddrivelsesprocent for restanceinddrivelsesopgaven.
Måltallet for 2015 udgør 110 i inddrivelsesprocent for øvrige restancer beregnet som et
simpelt gennemsnit for årets måneder. Måltallet omfatter inddrivelige restancer fra andre
fordringshavere end SKAT. Måltallet blev i sin tid fastsat ud fra en forventning om, at
EFI var fuldt implementeret og funktionsdygtigt for så vidt angår alle automatiske pro-
cesser. Inddrivelsesprocenten for disse inddrivelige restancer blev for perioden januar til
juni 2015 opgjort til 62,2 pct.
I Kammeradvokatens legalitetsanalyse er det bl.a. konkluderet, at SKAT ikke har hjemmel
til at indhente og opbevare de indhentede oplysninger om forsørgere til brug ved opgø-
relse af nettoindkomst og betalingsevne som grundlag for opdeling af restancer i aktuelt
inddrivelige og aktuelt ikke inddrivelige. Uden disse data har det ikke været muligt at op-
gøre en inddrivelsesprocent for inddrivelige restancer ved udgangen af september 2015.
Der vil,
jf. ovenfor,
primo 2016 blive fremsat lovforslag, der har til formål at etablere
hjemmel til at indsamle og anvende oplysninger om personers nettoindkomst og beta-
lingsevne. Lovforslaget vil skabe grundlag for, at der fremover kan foretages rapportering
til Folketinget af den sædvanlig restancestatistik, hvor restancernes opdeles i aktuelt ind-
drivelige og ikke inddrivelige restancer. Denne opdeling danner også grundlag for kurs-
fastsættelse af restancerne og beregning af målopfyldelsen på finanslovsmålet.
5. Samlede offentlige restancer
De samlede offentlige restancer er ved udgangen af september 2015 opgjort til 78,1 mia.
kr.,
jf. tabel 1.
De reelt inddrivelige restancer er dog markant lavere. Det vurderes på bag-
grund af opgørelser i restanceredegørelsen pr. juni 2015, at under 1/3 af de samlede re-
stancer kan inddrives, når der tages højde for skylderens betalingsevne. De reelt inddrive-
lige restancer vurderes på denne baggrund beregningsteknisk at udgøre i størrelsesorde-
nen 26 mia. kr.
Tabel 1. Samlede offentlige restancer
Mio. kr. (PL-2015)
Skatte- og afgiftsrestancer
Kommunale restancer
Statslige restancer inkl. underholdsbidrag
Andre offentlige restancer
Samlede offentlige restancer
dec-14
46.094
3.098
19.810
1.831
70.833
mar-15
46.240
3.122
19.919
1.823
71.104
jun-15
46.099
3.213
20.721
1.874
71.907
sep-15
51.362
3.311
21.474
1.930
78.077
Anm.:
For så vidt angår restancer for tidligere år henvises til tidligere fremsendte redegørelser. Det bemærkes, at restanceopgørelser
fra før 2013 er opgjort efter en anden opgørelsesmetode og derfor ikke direkte kan sammenlignes med opgørelserne fra 2013 og
senere.
4
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2015
1584651_0005.png
Det fremgår af tabel 1, at restancerne er steget med 7,2 mia. kr. (2015 priser) siden ultimo
2014. Stigningen kan især henføres til en stigning i skatte- og afgiftsrestancerne og inddri-
velsesrenterne. Der sker fortsat kvalitetssikring og fejlrettelse af data, som kan påvirke
opgørelserne i tabel 1 og de efterfølgende tabeller.
6. Inddrivelige og ikke inddrivelige restancer
Redegørelsen indeholder normalt afsnit, hvor restanerne - fordelt på forskellige restance-
arter - er opgjort i beløbsstørrelser for restancer, som på opgørelsestidspunktet anses for
inddrivelige og ikke inddrivelige restancer. Som nævnt i afsnit 4 om måltal kan SKAT af
hjemmelsmæssige årsager pt. ikke statistisk opgøre restancerne som inddrivelige eller ikke
inddrivelige. Tabellerne 2 – 6 indeholder derfor kun denne opdeling pr. december 2014,
mens alene totalrestancer fremgår pr. september 2015. Ved udgangen af juni blev de ind-
drivelige restancer opgjort til knap 30 pct. af totalrestancen.
Tabel 2 viser restancerne opgjort på hovedgrupper i lighed med tabel 1, mens tabel 3 til 6
er opgjort på restancearter.
Tabel 2. Inddrivelige og ikke inddrivelige restancer
dec-14
Mio. kr. (PL-2015)
Skatte- og afgiftsrestancer
Kommunale restancer
Statslige restancer
Andre offentlige restancer
Samlede offentlige restancer
Inddrivelige
22.022
1.852
9.642
1.235
34.752
Ikke inddri-
velige
24.072
1.246
10.168
596
36.081
Total
46.094
3.098
19.810
1.831
70.833
Inddrivelige
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
sep-15
Ikke inddri-
velige
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
Total
51.362
3.311
21.474
1.930
78.077
Anm.: Der er sket afrunding af beløb ved fordelingen mellem inddrivelige og ikke inddrivelige restancer.
I Kammeradvokatens legalitetsanalyse af 8. september 2015 er det konkluderet, at SKAT ikke har hjemmel til at indhente og opbevare
de indhentede oplysninger om forsørgere til brug ved opgørelse af nettoindkomst og betalingsevne, som bl.a. er grundlag for opdeling
af restancer i aktuelt inddrivelige og aktuelt ikke inddrivelige. September 2015 indeholder derfor alene opgørelse af de samlede
restancer.
Tabel 3 viser, at de samlede skatte- og afgiftsrestancer er steget med 5,3 mia. kr. fra de-
cember 2014 til september 2015 og udgør ca. 51,4 mia. kr. Stigningen skyldes især to for-
hold. For det første er virksomhedsrestancerne steget med 4,2 mia. kr. til 19,7 mia. kr.
Det skyldes, at stort set alle ophobede virksomhedskrav på skattekontoen, som ikke blev
betalt, nu er blevet overført til EFI, jf. omtale i tidligere kvartalsredegørelser. For det
andet er inddrivelsesrenterne steget med 1,5 mia. kr. til 4,5 mia. kr.
5
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2015
1584651_0006.png
Tabel 3. SKATs krav
dec-14
Mio. kr. (PL-2015)
Personskat
Personskat - restskat mv.
Personskat - B-skat
AM-bidrag - restbidrag mv.
AM bidrag – aconto
I alt
Virksomhedsskatter
Moms
A-skat
Selskabsskat- og fondsskat
Punktafgifter
AM-bidrag
Lønsum
Told
Øvrige skatte- og afgiftskrav
I alt
Vægtafgift
Vægtafgift mv.
I alt
Renter
Opkrævningsrente
Inddrivelsesrente
I alt
Andre krav
Civilretlige krav
Gebyr, retsafgift mv.
I alt
SKAT i alt
8
209
217
22.022
2
189
191
24.072
10
398
408
46.094
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
9
480
489
51.362
4.514
1.261
5.774
5.376
1.761
7.137
9.890
3.021
12.911
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
9.262
4.519
13.781
31
31
37
37
68
68
N/A
N/A
N/A
N/A
146
146
3.705
1.279
660
192
276
49
202
424
6.786
4.585
1.546
764
266
275
11
227
1.103
8.776
8.290
2.825
1.423
458
550
60
430
1.526
15.563
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
10.480
4.388
1.418
552
936
46
431
1.477
19.729
6.510
1.874
629
199
9.213
5.917
1.104
725
184
7.930
12.428
2.978
1.354
383
17.143
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
12.434
3.164
1.270
350
17.218
Inddrivelige
Ikke inddri-
velige
Total
Inddrivelige
sep-15
Ikke inddri-
velige
Total
Anm.: Der er sket afrunding af beløb ved fordelingen mellem inddrivelige og ikke inddrivelige restancer.
I Kammeradvokatens legalitetsanalyse af 8. september 2015 er det konkluderet, at SKAT ikke har hjemmel til at indhente og opbevare
de indhentede oplysninger om forsørgere til brug ved opgørelse af nettoindkomst og betalingsevne, som bl.a. er grundlag for opdeling
af restancer i aktuelt inddrivelige og aktuelt ikke inddrivelige. September 2015 indeholder derfor alene opgørelse af de samlede
restancer.
6
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2015
1584651_0007.png
Tabel 4 viser, at de kommunale restancer er steget fra december 2014 til september 2015
med 213 mio. kr. til ca. 3,3 mia. kr. Stigningen i restancerne kan især henføres til stigning i
ejendomsskatter, der er steget med 62 mio. kr. og stigning i inddrivelsesrenter, der er
steget med 96 mio. kr.
Tabel 4. Kommunale krav
dec-14
Inddrivelige
327
156
263
379
65
288
81
116
77
100
1.852
Ikke inddri-
velige
335
22
20
280
29
269
66
90
56
79
1.246
Total
662
178
283
659
95
556
148
205
134
179
3.098
Inddrivelige
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
sep-15
Ikke inddri-
velige
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
Total
667
159
345
686
94
565
148
301
142
204
3.311
Mio. kr. (PL-2015)
Boligstøtte
Daginstitution mv.
Ejendomsskat mv.
Kontanthjælp mv.
Parkeringsafgift
Øvrige kommunale krav
Opkrævningsrente
Inddrivelsesrente
Civilretlige krav
Gebyr, retsafgift mv.
I alt
Anm.: Der er sket afrunding af beløb ved fordelingen mellem inddrivelige og ikke inddrivelige restancer.
I Kammeradvokatens legalitetsanalyse af 8. september 2015 er det konkluderet, at SKAT ikke har hjemmel til at indhente og opbevare
de indhentede oplysninger om forsørgere til brug ved opgørelse af nettoindkomst og betalingsevne, som bl.a. er grundlag for opdeling
af restancer i aktuelt inddrivelige og aktuelt ikke inddrivelige. September 2015 indeholder derfor alene opgørelse af de samlede
restancer.
7
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2015
1584651_0008.png
Tabel 5 viser, at de statslige restancer er steget fra december 2014 til september 2015 med
ca. 1,7 mia. kr. til 21,5 mia. kr. Stigningen kan især henføres til politibøder mv., der er
steget med 576 mio. kr. til ca. 7,2 mia. kr., underholdsbidrag, der er steget med 353 mio.
kr. til ca. 7,4 mia. kr., og inddrivelsesrenter, der er steget med 498 mio. kr. til ca. 1.4 mia.
kr.
Tabel 5. Statslige krav
dec-14
Inddrivelige
4.217
2.508
1.521
186
60
4
149
400
501
47
49
9.643
Ikke inddri-
velige
2.850
4.071
2.011
154
57
1
114
411
429
29
40
10.168
Total
7.067
6.579
3.532
340
118
5
263
812
930
76
90
19.811
Inddrivelige
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
sep-15
Ikke inddri-
velige
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
Total
7.420
7.155
3.785
356
116
5
278
758
1.428
68
104
21.474
Mio. kr. (PL-2015)
Underholdsbidrag
Politibøder mv.
Statsgaranteret studielån og for meget
udbetalt studiestøtte
Statslån/garanti fra erhverv
Gæld til fiskeribanken
Parkeringsafgift
Øvrige statslige krav
Opkrævningsrente
Inddrivelsesrente
Civilretlige krav
Gebyr, retsafgift mv.
I alt
Anm.: Der er sket afrunding af beløb ved fordelingen mellem inddrivelige og ikke inddrivelige restancer.
I Kammeradvokatens legalitetsanalyse af 8. september 2015 er det konkluderet, at SKAT ikke har hjemmel til at indhente og opbevare
de indhentede oplysninger om forsørgere til brug ved opgørelse af nettoindkomst og betalingsevne, som bl.a. er grundlag for opdeling
af restancer i aktuelt inddrivelige og aktuelt ikke inddrivelige. September 2015 indeholder derfor alene opgørelse af de samlede
restancer.
8
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 76: kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2015
1584651_0009.png
Tabel 6 viser, at restancer vedrørende krav fra andre offentlige virksomheder mv. er ste-
get fra december 2014 til september 2015 med 99 mio. kr. og udgør ca. 1,9 mia. kr. Stig-
ningen kan især henføres til licensrestancer, der er steget med 34 mio. kr. til 706 mio. kr.,
og inddrivelsesrenter, der er steget med 59 mio. kr. til 185 mio. kr.
Tabel 6. Krav fra andre offentlige virksomheder mv.
dec-14
Mio. kr. (PL-2015)
Inddriveli-
ge
597
108
174
2
138
3
67
83
16
48
1.236
Ikke ind-
drivelige
75
107
152
1
65
8
61
42
28
55
596
Total
672
214
326
3
203
11
128
126
44
104
1.831
Inddriveli-
ge
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
mar-15
Ikke ind-
drivelige
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
Total
706
217
318
4
215
12
116
185
46
113
1.930
Licensgæld fra DR
Gæld til A-kassen
Kontrolafgifter personbefordring
Gæld til regioner
Forsyningsselskaber
Øvrige offentlige krav
Opkrævningsrente
Inddrivelsesrente
Civilretlige krav
Gebyr, retsafgift mv.
I alt
Anm.: Der er sket afrunding af beløb ved fordelingen mellem inddrivelige og ikke inddrivelige restancer.
I Kammeradvokatens legalitetsanalyse af 8. september 2015 er det konkluderet, at SKAT ikke har hjemmel til at indhente og opbevare
de indhentede oplysninger om forsørgere til brug ved opgørelse af nettoindkomst og betalingsevne, som bl.a. er grundlag for opdeling
af restancer i aktuelt inddrivelige og aktuelt ikke inddrivelige. September 2015 indeholder derfor alene opgørelse af de samlede
restancer.
9