Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 68
Offentligt
Sælgerpantebreve kan løse op for finansieringsproblemerne i landbruget
Af Antoni Stenger
Formand for Landbrugsrådgivning Syd og Sønderjysk Familielandbrug
I forlængelse af debatten om ændring af landbrugsloven, kapitaliseringen af jord og den
fastlåste finansieringssituation i de danske landkommuner, vil vi fra Familielandbruget
gerne spille ind med et løsningsforslag, der kan være med til at løsne op for de problemer,
der forhindrer generationsskifte i landbruget.
Gennemsnitalderen på landmænd er 62 år og, hvis vi ønsker et fødevareerhverv i fortsat
eksport-vækst kræver det at der kommer nyt blod til erhvervet. De unge landmænd står i
kø for at vise deres kræfter og landbrugsskolerne har i flere år meldt fuldt besat. De unge
tror stadig på drømmen om at få gummistøvlerne i egen muld.
Vi forventer at et sted mellem 2000 og 3000 ejendomme skal generationsskiftes indenfor
de næste par år, hvis det bliver muligt.
Det er meget svært for de unge at få lov til at medvirke i et generationsskifte,
finansieringen er simpelthen ikke til stede, de kan ikke få lov til at låne penge. I de tilfælde
banker og realkreditinstitutterne endelig medvirker til finansiering, ja så er det ofte på
nødlidende ejendomme, som pengeinstitutterne selv ligger inde med. Generationsskiftet
på de veldrevne ejendomme står i stampe. Hvad gør vi?
Vores løsning er at man politisk åbner for muligheden for at genplacere en del af
avancebeskatningen i sælgerpantebreve. Ved at forbedre vilkårene for sælgerpantebreve,
vil ejendomshandlen komme i gang, fordi det giver fordele for både køber og sælger.
Sælgerpantebrevet er en måde at finansiere en del af ejendomshandlen, hvor sælger
lader nogle penge stå i ejendommen, for på et senere tidspunkt at få dem tilbagebetalt
med renter af den nye ejer.
I dag skal avancen på ejendommen afregnes ved salget, dvs. når pantebrevet udstedes
og dermed begrænses sælgers mulighed for at lade penge stå inde i ejendommen som
sælgerpantebrev. Desuden risikerer sælger at få dobbelttab, hvis køber ikke kan indfri
pantebrevet. Der bliver tab både af hele summen på selve pantebrevet og man har betalt
skat af noget, som man aldrig har fået, fordi man betaler avancebeskatning inden
pantebrevet indfries.
Det virker dybt besynderligt at, når man sælger en landbrugsejendom i Danmark, kan få
lov til at genplacere avance i fx skovejendomme i Sverige. Men man kan ikke genplacere
avancen i et sælgerpantebrev i egen (hidtidige)ejendom. Hvorfor ikke? Det kan være med
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 68: Henvendelse af 14/12-15 fra Landbrugsrådgivning Syd og Familielandbruget i Syddanmark vedrørende foretræde om løsningsforslag om finansiering og generationsskifte i landbruget
til at løse op for en fastlåst ejendomsmarked og det kan være med til at øge
beskæftigelsen i landkommunerne.
Hvis det blev muligt at genplacere ejendomsavancen i sælgers ejendom, bliver
ejendomsavanceskatten betalt i takt med at pantebrevet indfries. Herved sker
beskatningen i takt med at sælger opnår likviditet og sælger undgår at tabe både
pantebrevet og avancebeskatningen og vil være mere realistisk i forhold til salgspris, da
sælger i den grad bliver interesseret i, at det går køber godt, så han kan få sit pantebrev
betalt tilbage.
Ved at åbne op for genplacering af ejendomsavance i sælgerpantebreve, bliver der løst op
for finansieringen af ejendomme på landet. Der kommer gang i ejendomshandlen, de unge
landmænd kan komme til og Staten får flere penge ind, i form af stempelafgift og den
løbende avancebeskatning. Pantebrevet opfattes af långivere på linje med egenkapitalen,
hvilket er en stor fordel for de unge, der skal overtage ejendommen.
Generationsskiftet i landbruget vil sætte gang i håndværkere og følgeerhverv, da køber
som regel altid har behov for at få lavet lidt om på ejendommen og sælger, som skal købe
nyt hus også vil bruge håndværkere til forbedringer og renovering. Modellen er IKKE
beregnet til nødlidende ejendomme men rettet mod, at lette generationsskiftet på de
mange sunde bedrifter der også er på landet.
Det kan være med til at få de unge ind i erhvervet og prøve kræfter med branche, som står
for 69% af nettoeksporten og 156 mia. kr. af den samlede danske eksport på i 2013.