SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 65
Offentligt

6/2015

Beretning om

SKATs kontrolindsats over for små

og mellemstore virksomheder

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

6/2015

Beretning om

SKATs kontrolindsats over for små

og mellemstore virksomheder

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2015

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i slutningen af marts 2016.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2015, som afgives i februar 2017.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-480-3

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 9. december 2015

BERETNING OM SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG MELLEM-

STORE VIRKSOMHEDER

Danmarks ca. 670.000 små og mellemstore virksomheder manglede i 2014 samlet

set at betale min. 8,8 mia. kr. i skat. Over halvdelen af virksomhederne har fejl i de-

res selvangivelse, og virksomhedernes regelefterlevelse er faldende. Endelig ople-

ver en stigende andel af små og mellemstore virksomheder en faldende risiko for, at

SKAT opdager skattesnyd og sort arbejde. Det gør små og mellemstore virksomhe-

der til et væsentligt og risikofyldt område for SKATs kontrol.

SKATs planlagte kontrol dækker årligt godt 3 % af virksomhederne. SKATs kontrol

gennemføres som indsatsprojekter, der udvælges i forhold til, om de imødegår ud-

fordringer vedrørende regelefterlevelse i de enkelte virksomhedssegmenter. Indsats-

projekterne udvælges primært i forhold til omkostningseffektivitet, dvs. de projekter

med størst effekt på skattegabet.

Statsrevisorerne finder, at SKATs kontrolindsats i 2014 og 2015 ikke har haft

en tilfredsstillende virkning i forhold til, at små og mellemstore virksomheder

efterlever reglerne og betaler den skat, de skal.

Statsrevisorerne konstaterer, at kontrolindsatsen ikke har været tilfredsstillen-

de tilrettelagt.

SKAT bør i den forbindelse overveje:



hvordan finanslovens overordnede mål for skattegabet kan suppleres med mere

styringsrelevante delmål for kontrolindsatsen

hvordan virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko kan øges med henblik på

at påvirke virksomhedernes adfærd

hvordan det kan sikres, at alle virksomheder inden for et segment har risiko for

at blive udtaget til kontrol

hvordan SKATs kontrolindsats i højere grad kan medføre en varig effekt på skat-

tegabet og virksomhedernes regelefterlevelse.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen

Lars Barfoed

Søren Gade



SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

Beretning til Statsrevisorerne om

SKATs kontrolindsats over for små

og mellemstore virksomheder

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne un-

dersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisor-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skat-

teministeriet.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

Indholdsfortegnelse

Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1

1.1.

Formål og konklusion ............................................................................................ 1

1.2.

Baggrund .............................................................................................................. 2

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 7

Tilrettelæggelsen af SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore

virksomheder ................................................................................................................ 9

2.1.

Mål for SKATs kontrolindsats og årlig planlægning ............................................ 10

Virkningen af SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder ...... 19

3.1.

SKATs opfølgning på projekterne og resultaterne heraf ..................................... 20

Bilag 1. Metode................................................................................................................... 26

Bilag 2. Igangværende projekter i 2015 under de 3 undersøgte segmenter ...................... 27

Bilag 3. Projekter afsluttet i perioden 1. januar 2014 - ultimo maj 2015 under de 3

undersøgte segmenter .......................................................................................... 30

Bilag 4. Ordliste .................................................................................................................. 32

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Holger K. Nielsen: oktober 2012 - december 2013

Jonas Dahl: december 2013 - februar 2014

Morten Østergaard: februar 2014 - september 2014

Benny Engelbrecht: september 2014 - juni 2015

Karsten Lauritzen: juni 2015 -

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis bemærkninger er

afspejlet i beretningen.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og konklusion

1.1. Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksom-

heder. SKAT har opgjort skattegabet for små og mellemstore virksomheder til 8,8 mia. kr. i

2014. Det svarer til 78 % af det samlede skattegab på 11 mia. kr., som det er defineret i fi-

nansloven. Regelefterlevelsen for små og mellemstore virksomheder har gennem en årræk-

ke været faldende.

SKAT skal gennem sin kontrolindsats sikre, at små og mellemstore virksomheder, der ikke

følger reglerne, betaler de rigtige skatter og afgifter. Kontrolindsatsen tilrettelægges med hen-

blik på at opnå størst mulig effekt på skattegabet. Ud over konkrete kontrolaktiviteter består

SKATs indsats også af vejledning og andre tiltag, der skal mindske skattegabet for et større

antal virksomheder og medføre større regelefterlevelse. Tiltagene kan fx være lov- og sy-

stemændringer, der begrænser mulighederne for snyd og fejl.

2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om SKATs kontrolindsats over for små og

mellemstore virksomheder er tilfredsstillende. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretnin-

gen:



Er SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder tilrettelagt tilfreds-

stillende?

Har SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder haft en tilfredsstil-

lende virkning?

Skattegabet

er skatteværdien

af forskellen mellem det beløb,

der er selvangivet i skat, og

det beløb, der burde være an-

givet (skattepotentialet). Skat-

tegabet omfatter både fejl og

direkte snyd. Målet for skatte-

gabet på finansloven indehol-

der det opgjorte skattegab og

restancer.

KONKLUSION

Det er Rigsrevisionens overordnede vurdering, at SKATs kontrolindsats over for små

og mellemstore virksomheder ikke er tilfredsstillende.

SKAT har opgjort små og mellemstore virksomheders manglende skattebetaling (skat-

tegabet) til 8,8 mia. kr. i 2014. Ifølge SKATs seneste måling er regelefterlevelsen for

små og mellemstore virksomheder faldet, og over halvdelen af disse virksomheder

har fejl i selvangivelsen. Hertil kommer, at virksomhedernes oplevede opdagelsesri-

siko er faldet markant. Disse forhold kan efter Rigsrevisionens opfattelse få negativ

betydning for skattegabet på længere sigt. Rigsrevisionen finder det derfor væsent-

ligt, at SKATs kontrolindsats også tilrettelægges med henblik på at imødegå denne

udvikling.

Rigsrevisionen har gennemgået tilrettelæggelsen af SKATs kontrolindsats i 2014 og

2015 og finder den ikke tilfredsstillende.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

SKATs kontrolindsats skal bidrage til at opfylde finanslovens mål om, at skattegabet

ikke må overstige 2 % af skattepotentialet. SKAT har i 2012, 2013 og 2014 opfyldt fi-

nanslovens mål. Finanslovsmålet dækker imidlertid hele SKATs indsats, og SKAT har

ikke operationaliseret skattegabsmålet i interne delmål, der kun dækker kontrolindsat-

sen. Der er efter Rigsrevisionens opfattelse behov for at supplere skattegabsmålet

med styringsrelevante delmål, som kan belyse SKATs resultater af kontrolindsatsen.

SKATs kontrol gennemføres i indsatsprojekter, der ifølge SKATs procedurer udvæl-

ges systematisk – bl.a. på baggrund af SKATs complianceundersøgelser – og hvor

omkostningseffektivitet er det primære udvælgelseskriterium. Den endelige priorite-

ring af projekterne kan dog ikke umiddelbart dokumenteres ud fra de fastsatte kriteri-

er. SKAT har overblik over, hvordan kontrolindsatsen overordnet forventes at dække

skatte- og momsgabet, men ikke i hvor høj grad indsatsen dækker mere specifikke

skatte- og afgiftsarter, som små og mellemstore virksomheder skal afregne over for

SKAT.

segment

er en andel af skat-

tegabet med fælles karakteristi-

ka. Et segment kan omfatte en

gruppe af skatteydere eller et

skatterelevant tema. SKAT har

i alt defineret 22 segmenter,

som indsatsen målrettes mod.

Rigsrevisionen er enig med SKAT i, at omkostningseffektivitet er et godt udgangs-

punkt for udvælgelsen af kontrolprojekter, men det kan ikke stå alene. Der er ca.

670.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark, og SKAT har planlagt at kon-

trollere godt 3 % af dem i 2015. Virksomhederne udvælges til kontrol på baggrund af

en risikovurdering inden for hvert enkelt segment, men heri indgår ikke, at der for alle

virksomheder i segmentet skal være en risiko for at blive udtaget til kontrol. Rigsre-

visionen vurderer, at risikoen for udvælgelse til kontrol er ét blandt flere forhold, som

kan øge opdagelsesrisikoen, motivere virksomheder til at selvangive korrekt og mind-

ske risikoen for skattesnyd. SKAT bør i højere grad inddrage opdagelsesrisikoen i

sin planlægning af kontrolindsatsen og aktivt tage stilling til, hvordan og hvor meget

den oplevede opdagelsesrisiko kan øges.

Rigsrevisionens gennemgang af de 6 afsluttede indsatsprojekter i 2014 og 2015 vi-

ser, at SKAT i 3 af projekterne har beregnet provenuet, dvs. opgjort, hvad projektet

har genereret til statskassen. Rigsrevisionen finder, at SKAT – i overensstemmelse

med egne procedurer – bør opgøre provenuet som led i opfølgningen på alle afslut-

tede projekter for at kunne opgøre omkostningseffektiviteten. Gennemgangen viser

også, at projekterne har medført store reguleringer hos de kontrollerede virksomhe-

der. Ifølge SKATs egen vurdering ved projektafslutningen har ingen af de 6 projek-

ter dog haft en fremadrettet og varig effekt på skattegabet og har derfor heller ikke

medført en bedre regelefterlevelse for virksomhederne generelt. På den baggrund

vurderer Rigsrevisionen, at SKATs kontrolindsats ikke har haft en tilfredsstillende

virkning.

1.2. Baggrund

3. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i maj 2015. Rigsrevisionen har tid-

ligere behandlet SKATs indsats på virksomhedsområdet i beretningen om SKATs indsats-

strategi (II) fra september 2011. Rigsrevisionen konkluderede i beretningen, at der på virk-

somhedsområdet havde været en negativ udvikling i regelefterlevelsen, og vurderede, at

SKATs resultater på området ikke havde været tilfredsstillende.

Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at andelen af virksomheder, der begik fejl, var

høj og stigende, og fandt det desuden kritisabelt, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad havde

gjort det vanskeligere for de virksomheder, der bevidst ønskede at snyde.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Rigsrevisionen har senest i et notat til Statsrevisorerne fra maj 2014 fulgt op på sagen, hvori

Rigsrevisionen konkluderede, at den negative udvikling i skattegabet på virksomhedsområ-

det endnu ikke var vendt. Sagen er endnu ikke afsluttet. Den del af opfølgningen på den tid-

ligere undersøgelse, der vedrører virksomheder, er derfor indeholdt i denne undersøgelse.

Det drejer sig om udviklingen i regelefterlevelsen på virksomhedsområdet, SKATs videre ar-

bejde med at nedbryde skattegabsmålet i mere dækkende og styringsrelevante mål, SKATs

videre arbejde med at udvikle segmentstrategien og SKATs udvælgelse og opgørelse af re-

sultaterne af indsatsprojekterne.

4. SKAT foretager hvert 2. år en undersøgelse af virksomhedernes regelefterlevelse i de så-

kaldte complianceundersøgelser, jf. boks 1.

BOKS 1. COMPLIANCEUNDERSØGELSER

Complianceundersøgelsen for 2012 er baseret på en dybdegående kontrol af 2.998 virksomheder

med op til 250 ansatte. Stikprøven er udvalgt, så den udgør et repræsentativt udsnit af alle små og

mellemstore virksomheder med op til 250 ansatte. Ved hver enkelt kontrol er der foretaget en grun-

dig gennemgang af alle virksomhedens skattemæssige forhold. Blandt de kontrollerede virksomhe-

der, som er momsregistrerede, er der desuden foretaget en kontrol af virksomhedernes momsfor-

hold (i alt 1.877 kontroller). Som hovedregel har SKAT ved kontrollen aflagt virksomhederne et på

forhånd aftalt besøg. I de tilfælde, hvor der ikke er selvangivet korrekt, registreres de forskellige ty-

per af fejl, og den samlede ændring af beskatningsgrundlaget opgøres. På basis af det omfattende

kontrolarbejde kan man følge, hvordan regelefterlevelsen udvikler sig blandt små og mellemstore

virksomheder. Resultaterne giver værdifuld viden om, hvilke områder der er særligt risikobetonede,

og dermed også input til planlægning af den nødvendige indsats.

Kilde: SKAT.

Den første complianceundersøgelse vedrørte indkomståret 2006. Den senest offentliggjor-

te undersøgelse vedrører indkomståret 2012 og er offentliggjort i efteråret 2015. Tabel 1 vi-

ser resultatet af SKATs complianceundersøgelser på virksomhedsområdet i perioden 2006-

2012.

Tabel 1. Resultatet af SKATs complianceundersøgelser på virksomhedsområdet i

perioden 2006-2012

2006

Compliancegrad

Fejlprocent (skattedelen)

Andel af skatteydere, der bevidst snyder

Skattegab (mia. kr.)

Momsgab (mia. kr.)

Skatte- og momsgab i alt (mia. kr.)

Skatte- og momsgab i alt (mia. kr. i faste priser)

4,55

42 %

5,8

2,1

7,9

9,0

2008

4,13

52 %

10 %

8,4

3,2

11,6

12,7

2010

4,05

54 %

10 %

8,3

2,7

11,0

11,6

2012

3,98

56 %

10 %

9,2

2,8

12,0

Compliancegraden

angiver

graden af skatteydernes regel-

efterlevelse og måles på en

skala fra 0 til 6 som henholds-

vis lav og høj regelefterlevelse.

Fejlprocenten

viser andelen

af selvangivelser med fejl i en-

ten skatteydernes eller SKATs

favør.

Note: Complianceundersøgelserne omfatter ikke store virksomheder med mere end 250

ansatte, sort arbejde, transfer pricing, punktafgifter og told.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Det fremgår af tabel 1, at virksomhedernes compliancegrad (regelefterlevelse) har været fal-

dende fra 4,55 til 3,98 i perioden 2006-2012. Samtidig er virksomhedernes fejlprocent ved-

rørende skat steget fra 42 til 56. Det svarer til, at godt halvdelen af alle virksomheder har fejl

i selvangivelserne. Andelen af skatteydere, der bevidst snyder, lå i 2006 på 7 %, men har

siden 2008 ligget på 10 %.

Virksomhedernes skattegab er steget fra 5,8 mia. kr. i 2006 til 9,2 mia. kr. i 2012, og det

samlede skatte- og momsgab er steget fra 7,9 mia. kr. i 2006 til 12 mia. kr. i 2012. Målt i fa-

ste priser har det samlede skatte- og momsgab ligget nogenlunde stabilt omkring 12 mia. kr.

siden 2008. Til sammenligning udgjorde det samlede skattegab for borgere ca. 1 mia. kr. i

2012.

5. SKAT måler virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko for henholdsvis skattesnyd og

sort arbejde i den årlige holdningsundersøgelse. Figur 1 viser udviklingen i perioden 2005-

2014.

Figur 1. Andelen af virksomheder, der oplevede opdagelsesrisikoen som høj eller meget høj

i perioden 2005-2014

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2005

2007

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Skattesnyd

Sort arbejde

Note: Holdningsundersøgelsen for 2014 er baseret på svar fra 1.281 virksomheder.

Kilde: SKAT.

Det fremgår af figur 1, at virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko er faldet markant si-

den 2012. Andelen af virksomheder, der mener, at opdagelsesrisikoen ved skattesnyd er

høj, er faldet fra 64 % i 2012 til 38 % i 2014. Virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko

ved udførelse af sort arbejde har fulgt samme udvikling. Opdagelsesrisikoen hænger bl.a.

sammen med virksomhedernes erfaringer med SKATs kontrolarbejde.

6. Kombinationen af faldende regelefterlevelse, stigende fejlprocent, skattegabets størrelse

og faldende oplevet opdagelsesrisiko gør små og mellemstore virksomheders skattebeta-

ling til et væsentligt og risikofyldt område.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Finanslovsmålet som udgangspunkt for indsatsen

7. Ét af SKATs 4 overordnede mål på finansloven for 2015 er skattegabet. Skattegabsmå-

let på finansloven omfatter borgeres og virksomheders manglende skattebetaling, men det

omfatter ikke store virksomheder med mere end 250 ansatte, sort arbejde, transfer pricing,

punktafgifter og told.

8. SKAT har opfyldt finanslovens skattegabsmål i både 2012, 2013 og 2014. Det er Skatte-

ministeriets mål, at skattegabet ikke må overstige 2 % af skattepotentialet, men der er ikke

krav om, at SKAT skal reducere skattegabet. Ifølge SKAT er begrundelsen for målet om, at

skattegabet skal fastholdes og ikke reduceres, at SKAT fortsat skal reducere antallet af års-

værk, uden at disse nedskæringer må føre til et fald i effektiviteten. Ifølge SKAT udgjorde

skattegabet – som det er defineret i finansloven – 1,73 % i 2014, svarende til 11 mia. kr.

SKATs segmentstrategi

9. SKAT indførte i 2007 en indsatsstrategi med en differentieret tilgang, hvor skatteyderne

blev opdelt i medspillere og modspillere. Medspillere er skatteydere, der ønsker at overhol-

de reglerne, mens modspillere er skatteydere, der ikke ønsker at overholde reglerne. Ved

denne tilgang anvendte SKAT forskellige virkemidler over for de 2 grupper. Over for med-

spillerne anvendte SKAT primært vejledning, mens SKAT i højere grad anvendte kontrol

over for modspillerne. SKAT gik bort fra med- og modspillertilgangen i indsatsstrategien i

2013, idet SKAT konstaterede, at den ikke var tilstrækkelig nuanceret, og at SKAT ikke på

forhånd kunne udpege modspillerne.

I 2013 besluttede SKAT derfor at indføre en ny tilgang til kontrolindsatsen baseret på opde-

ling af skattegabet i segmenter. Formålet er, at specifikke skattegab med fælles karakteri-

stika kan samles i et segment, og at SKAT kan indsamle viden om segmentet og derefter

målrette indsatsen bedre. Et segment kan både omfatte en gruppe af skatteydere, fx seg-

mentet ”små virksomheder”, og skatterelevante temaer, fx segmentet ”globalisering”. Ta-

bel 2 viser SKATs opdeling af skattegabet i 22 segmenter.

SKATs overordnede mål på

finansloven for 2015 er at:



fastholde skattegabet

nedbringe restancerne

øge kundetilfredsheden

mindske resurseanvendel-

sen.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Tabel 2. SKATs opdeling af skattegabet i 22 segmenter

Nr.

I alt

Segment

Personselvangivelsen

Tredjepartsdata, fx indberetninger fra arbejdsgivere, banker mv.

Globalisering

Værdipapirer

Biler

Ejendomme

Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Mellemstore virksomheder

De største virksomheder

Offentlige virksomheder og institutioner

Fonde og foreninger

Transfer pricing

Sort økonomi – borgere

Sort økonomi – virksomheder

Uregistrerede virksomheder

Afgifts- og toldbevilling og selvforvaltning

Mindre afgiftsvirksomheder

Illegal indførsel

Finansiel told

Samfundsbeskyttende aktiviteter

Straffelovsovertrædelser

Skattegab

1,03

Under udvikling

1,14

0,36

0,87

2,80

3,30

2,70

Under udvikling

6,80

Under udvikling

0,20

0,05

Under udvikling

19,30

Skattegabet er kun delvist opgjort.

Skattegabet er vurderet af SKAT på baggrund af en undersøgelse fra Rockwool Fondens

Forskningsenhed.

Note: Skattegabsberegningerne er foretaget, før complianceundersøgelsen for 2012 blev

offentliggjort. Beregningerne er således baseret på fremskrivninger af compliance-

undersøgelsen for 2010.

Kilde: SKATs kontrolaktivitetsplan for 2015.

segmentstrategi

er et do-

kument, der opsamler viden og

fastlægger indsatsstrategien

for et segment.

10. SKATs strategi for kontrollen sigter ifølge SKAT på mest omkostningseffektivt at påvir-

ke den adfærd hos virksomhederne, som er årsag til skattegabet. Med segmentstrategierne

vil SKAT opsamle viden fra complianceundersøgelserne og de gennemførte indsatsprojek-

ter, analysere årsagerne til manglende regelefterlevelse og over et flerårigt perspektiv fore-

slå mulige indsatser til bekæmpelse af skattegabet.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Små og mellemstore virksomheder som segmenter

11. Rigsrevisionens undersøgelse omfatter 3 af de 22 definerede segmenter: mikrovirksom-

heder, små virksomheder og mellemstore virksomheder. SKATs egen betegnelse for sidst-

nævnte segment er mellemstore og store virksomheder, men segmentet vil i undersøgelsen

blive omtalt som mellemstore virksomheder. Dermed sikres en tydeligere distinktion fra et

fjerde segment – de største virksomheder – som ikke indgår i undersøgelsen. De 3 segmen-

ter, der indgår i undersøgelsen, er defineret i boks 2.

Rigsrevisionen anvender sam-

lebetegnelsen

små og mellem-

store virksomheder

om alle

virksomheder med op til 250

ansatte.

I SKAT varetages indsatsen

over for denne gruppe virksom-

heder af afdelingerne

Mindre

virksomheder

Mellemstore

virksomheder.

Afdelingen Mindre virksomhe-

der har ansvaret for segmen-

terne

mikrovirksomheder

små virksomheder,

mens af-

delingen Mellemstore virksom-

heder har ansvaret for segmen-

tet

mellemstore virksomhe-

der.

BOKS 2. DE 3 SEGMENTER I UNDERSØGELSEN

Mikrovirksomheder

Virksomheder uden ansatte og med en omsætning på under 0,5 mio. kr. Der er ca. 360.000 mikro-

virksomheder i Danmark. Skattegabet for segmentet er i 2014 opgjort til 2,8 mia. kr.

Små virksomheder

Virksomheder med op til 10 ansatte eller en omsætning på mellem 0,5 mio. kr. og 14 mio. kr. Der er

ca. 150.000 små virksomheder i Danmark. Skattegabet for segmentet er i 2014 opgjort til 3,3 mia. kr.

Mellemstore virksomheder

Virksomheder med mindst 10 ansatte eller en omsætning på mellem 14 mio. kr. og 500 mio. kr. Der

er ca. 160.000 mellemstore virksomheder i Danmark. Skattegabet for segmentet er i 2014 opgjort til

2,7 mia. kr.

Kilde: SKAT.

12. Skattegabet for de 3 segmenter er i 2014 beregnet til i alt 8,8 mia. kr. Det svarer til 78 %

af finanslovens skattegab. Skattegabet for små og mellemstore virksomheder er reelt højere

end 8,8 mia. kr., idet der i beregningen er fraregnet skattetemaer, som er placeret i andre

segmenter.

13. Det samlede skattegab i Danmark er ikke opgjort. SKAT arbejder dog på at beregne

skattegabet for hvert af de 22 definerede segmenter og forventer inden udgangen af 2016

et første og formentligt noget usikkert bud på et samlet skattegab.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

14. Undersøgelsens revisionskriterier tager udgangspunkt i SKATs mål for kontrolindsat-

sen, som indgår i SKATs forretningsmodel, og som fremgår af finanslovens § 09.21.01.

SKATs mål for indsatsen er

”at sikre, at borgere og virksomheder betaler det, de skal, hver-

ken mere eller mindre. Indsatsen afpasses efter risiko og adfærd, således at den giver størst

mulig effekt”.

15. Vi har undersøgt, om SKAT har tilrettelagt en tilfredsstillende kontrolindsats over for

små og mellemstore virksomheder i 2014 og 2015. Vi har herunder undersøgt, om SKAT

har klare og styringsrelevante mål for indsatsen, om SKAT har forretningsgange for plan-

lægningen og gennemførelsen af indsatsen, som inddrager erfaringer fra tidligere projek-

ter, og om SKAT sikrer en klar prioritering af indsatsen. Desuden har vi undersøgt, i hvor

høj grad SKATs planlagte kontrolaktiviteter dækker populationen af virksomheder og skat-

te- og afgiftsarter. Vi har endelig undersøgt, om SKAT systematisk har fulgt op på afslut-

tede indsatsprojekter rettet mod små og mellemstore virksomheder. I den forbindelse har

vi undersøgt, om SKAT løbende opgør resultatet af indsatsen og måler effekten af indsat-

sen.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Metode

16. Undersøgelsen er baseret på gennemgang af skriftligt materiale fra SKAT i form af bl.a.

ledelsesinformation, projektbeskrivelser og -evalueringer, holdningsundersøgelser, strate-

gier, målopstillinger og kontrolaktivitetsplaner. Desuden har vi holdt møder med relevante

medarbejdere fra forretningsområderne Indsats og Kundeservice i SKAT.

Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 3.

BOKS 3. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK

God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes

internationale standarder (ISSAI 100-999).

Afgrænsning

17. Undersøgelsen omfatter segmenterne ”mikrovirksomheder”, ”små virksomheder” og

”mellemstore virksomheder”. I undersøgelsen vurderer vi SKATs aktiviteter på forretnings-

området Indsats, hvor SKATs kontrolindsats er placeret. Vejledningsindsatsen, der er en

del af forretningsområdet Kundeservice, indgår ikke i undersøgelsen. Det er SKATs opfat-

telse, at kontrolindsatsen ikke kan vurderes uafhængigt af vejledningsindsatsen og struktu-

relle tiltag, da de samlet set bidrager til at opfylde finanslovens skattegabsmål. Vi har dog

valgt at fokusere på kontrolindsatsens bidrag til at opfylde skattegabsmålet, da udgangs-

punktet for undersøgelsen bl.a. har været virksomhedernes faldende regelefterlevelse og

oplevede opdagelsesrisiko, som efter vores opfattelse primært skal ses i sammenhæng

med SKATs kontrol.

18. Undersøgelsen vedrører perioden fra april 2013, hvor forretningsområdet Indsats blev

landsdækkende som følge af en organisationsændring, til maj 2015 for dels at vurdere nog-

le gennemførte aktiviteter, dels at vurdere den seneste planlægning af indsatsaktiviteter.

Undersøgelsens oplysninger om skattegabet rækker dog længere tilbage.

19. I bilag 1 er undersøgelsens metode uddybet. Bilag 2 viser SKATs igangværende pro-

jekter i 2015 på indsatsområdet for de 3 undersøgte segmenter. Bilag 3 viser de projekter,

som er afsluttet i perioden 1. januar 2014 - ultimo maj 2015. Bilag 4 indeholder en ordliste,

der forklarer udvalgte ord og begreber.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

2. Tilrettelæggelsen af SKATs kontrolindsats

over for små og mellemstore virksomheder

SKAT har ikke sikret en tilfredsstillende tilrettelæggelse af kontrolindsatsen over for

små og mellemstore virksomheder.

Finanslovens skattegabsmål udgør den styringsmæssige ramme for SKATs kontrol-

indsats, men da den seneste complianceundersøgelse fra 2015 vedrører indkomst-

året 2012, har SKAT ikke viden om skattegabseffekten af indsatsen i de efterfølgen-

de år. Skattegabsmålet dækker hele SKATs indsats, og der er derfor efter Rigsrevi-

sionens opfattelse behov for at supplere skattegabsmålet med styringsrelevante in-

terne delmål, som på kortere sigt kan belyse kontrolindsatsens resultater, idet der hel-

ler ikke på projektniveau i tilstrækkeligt omfang er opstillet indikatorer for effekt.

SKAT skiftede i 2013 til en ny strategi for kontrolindsatsen. Viden opsamlet i gennem-

førte projekter skal ifølge den nye tilgang overføres til segmentstrategierne og derfra

til handleplaner, inden de udmøntes i konkrete projekter. Da segmentstrategierne

endnu ikke er færdigimplementeret, indgik den nye tilgang kun i begrænset omfang i

udvælgelsen af projekter i 2014 og 2015.

SKAT har fastlagt en proces for udvælgelse af indsatsaktiviteter, hvor indsatsprojek-

terne bl.a. skal udvælges med udgangspunkt i resultaterne fra complianceundersø-

gelsen. Prioriteringen af indsatsaktiviteterne skal foretages ud fra nogle fastsatte ud-

vælgelseskriterier, hvor omkostningseffektivitet er i fokus, dvs. at der sigtes mod den

størst mulige reduktion af skatte- og momsgabet pr. anvendt årsværk. Den endelige

prioritering af projekterne kan dog ikke umiddelbart dokumenteres ud fra de fastsat-

te kriterier. SKAT har oplyst, at man arbejder med at forbedre prioriteringsmodellen,

så prioriteringen af indsatsen i større omfang kan dokumenteres ud fra kriterierne.

SKATs planlagte kontrolindsats for 2015 dækker godt 3 % af de i alt 670.000 små

og mellemstore virksomheder. SKAT prioriterer ikke indsatsen efter, at der for alle

virksomheder i hvert segment skal være en risiko for at blive udtaget til kontrol, men

primært ud fra omkostningseffektivitet. SKAT tager i planlægningen kun i begrænset

omfang højde for dækningsgraden i forhold til mere specifikke skatte- og afgiftsar-

ter. Rigsrevisionen vurderer, at risikoen for udvælgelse til kontrol er ét blandt flere for-

hold, som motiverer virksomheder til at selvangive korrekt. Det markante fald i SKATs

egen måling af den oplevede opdagelsesrisiko indikerer, at der er øget risiko for skat-

tesnyd. Rigsrevisionen finder, at SKAT i højere grad bør inddrage opdagelsesrisiko-

en i sin planlægning af kontrolindsatsen, og at SKAT aktivt bør tage stilling til, hvor-

dan og hvor meget den oplevede opdagelsesrisiko kan øges.

20. Dette kapitel handler om, hvorvidt SKATs tilrettelæggelse af kontrolindsatsen over for

små og mellemstore virksomheder er tilfredsstillende.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Organisatorisk forankring og resurseforbrug

21. Tabel 3 viser årsværksforbruget for de 3 undersøgte segmenter og for forretningsområ-

det Indsats i 2014 samt det planlagte årsværksforbrug i 2015.

Tabel 3. Årsværksforbrug for de 3 undersøgte segmenter og for forretningsområdet

Indsats i 2014 samt planlagt årsværksforbrug i 2015

(Antal)

Årsværk

planlagt i

2014

Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Mellemstore virksomheder

Små og mellemstore virksomheder i alt

Forretningsområdet Indsats i alt

61,0

266,7

138,9

466,6

1.919,0

Årsværk

anvendt i

2014

72,2

296,6

155,3

524,1

1.885,0

Årsværk

planlagt i

2015

64,7

244,9

137,3

446,9

1.829,0

Note: Årsværk på segmentniveau omfatter kun årsværk for medarbejderresurser. Opgø-

relsen for forretningsområdet Indsats omfatter også lederresurser.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Det fremgår af tabel 3, at resurseanvendelsen for forretningsområdet Indsats forventes at

være på 1.829 årsværk i 2015. I 2014 blev der anvendt 1.885 årsværk på forretningsområ-

det Indsats, heraf 524,1 årsværk i de 3 segmenter. SKAT har oplyst, at der vil kunne fore-

komme aktiviteter under et segment, som også adresserer virksomheder i de andre segmen-

ter, fx fordi nogle af segmenterne er temadefinerede, jf. tabel 2.

2.1. Mål for SKATs kontrolindsats og årlig planlægning

22. Vi har først undersøgt, om SKAT har opstillet styringsrelevante og dækkende mål for

den samlede kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder. For at målene er

styringsrelevante, er det vigtigt, at det er muligt at måle på dem inden for en overskuelig

tidshorisont. Hvis der går flere år, fra en indsats er gennemført, til indsatsen får effekt på

skattebetalingerne, som SKAT er i stand til at måle, er det vanskeligt løbende at justere og

tilpasse indsatsen.

Vi har dernæst undersøgt, om der er fastlagt forretningsgange for planlægningen, og i hvil-

ket omfang SKAT sikrer, at tidligere resultater på et område indgår i planlægningsproces-

sen. Vi har endvidere undersøgt, om der er en klar prioritering af indsatsprojekterne, og i

hvor høj grad SKATs kontroller er dækkende i forhold til populationen af virksomheder og

skatte- og afgiftsarter. Endelig har vi undersøgt, om der er opstillet effektmål i kontrolpro-

jekterne.

Mål for SKATs indsats vedrørende små og mellemstore virksomheder

23. Det overordnede formål med SKATs aktiviteter på indsatsområdet er at sikre, at bor-

gere og virksomheder betaler den skat, de skal. Strategien for SKATs indsats er indeholdt i

”Strategisk Fokus”, der udgør det overordnede grundlag for SKATs faglige tilgang. ”Strate-

gisk Fokus” er opdelt på SKATs 6 forretningsområder, og strategien er særligt rettet mod

den faglige tilgang og metodevalget. ”Strategisk Fokus” udpeger 4 fokusområder og meto-

der for SKATs arbejde på indsatsområdet:

SKATs forretningsområder



Økonomi

HR og stab

Kundeservice

Indsats

Inddrivelse

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER



Forretningsområdet Indsats skal gennem sine aktiviteter synliggøre, at alle skal betale

korrekt skat.

Forretningsområdet Indsats skal skabe et prioriteringsgrundlag ved at arbejde med skat-

tegabsmodeller for skattearter og segmenter.

Forretningsområdet Indsats skal gennem segmentstrategier sikre den stærkest mulige

respons på de beregnede skattegab.

Forretningsområdet Indsats skal øge produktiviteten og kvaliteten i opgaveløsningen

ved at forbedre måden, SKAT arbejder på.

Skattegabsmålet på finansloven

24. Finanslovens skattegabsmål udgør såvel det faglige sigtepunkt for SKATs indsats som

et kvantificeret mål for indsatsens effekt. Det er på finanslovene for 2013, 2014 og 2015

fastsat, at skattegabet højst må udgøre 2 % af skattepotentialet. Skattegabsmålet er et ef-

fektmål, der dækker hele SKATs indsats, og hvori også udviklingen i til- og afgang af skat-

te- og afgiftsrestancer (nettotilgangen) indgår. Skattegabet opgøres på baggrund af com-

plianceundersøgelserne, der foreligger 3 år efter et givet skatteår. SKATs seneste opgø-

relse vedrører indkomståret 2012. SKATs målinger af skattegabet kan nedbrydes på skat-

te- og afgiftsarter og segmenter, men SKAT har dog ikke samtidig nedbrudt finanslovens

skattegabsmål i delmål for fx skatte- og afgiftsarter og segmenter.

Indsats – Målbillede 2013-2016

25. I ”Indsats – Målbillede 2013-2016” har SKAT en række fokusområder for forretnings-

området Indsats frem til 2016, der tilsammen skal sikre, at SKAT sætter målrettet ind over

for manglende skattebetaling. Ét af fokusområderne handler om, at SKATs indsats skal

være synlig, så borgere og virksomheder oplever, at der er en øget risiko for at blive opda-

get, hvis de ikke betaler den korrekte skat. Synligheden skal øges ved, at SKAT er åben

om sine aktiviteter, opgaver og de metoder, som SKAT anvender. Der er ifølge SKAT ikke

tvivl om, at SKATs synlighed har betydning for borgernes og virksomhedernes oplevede

opdagelsesrisiko. Opdagelsesrisikoen opgøres i forbindelse med SKATs årlige holdnings-

undersøgelse. SKAT vil ifølge de strategiske fokusområder for 2013-2016 øge den opleve-

de opdagelsesrisiko, men har dog ikke opstillet mål herfor. Rigsrevisionen finder, at SKAT

bør forholde sig til, hvor meget den oplevede opdagelsesrisiko samlet set skal øges.

SKATs KPI’er

26. SKAT er i gang med at implementere en ny styringsmodel, der bl.a. er baseret på nøg-

letal (Key Performance Indicators – KPI’er). Rigsrevisionens gennemgang af KPI’er for af-

delingerne for mindre og mellemstore virksomheder viser, at de opstillede KPI’er primært

omfatter resultatkrav for enhedsomkostningerne ved forskellige typer af kontrolindsatser.

Begge afdelinger har derudover en KPI med resultatkrav for produktionsstatus, der siger

noget om fremdriften i projekterne. Afdelingerne har ligeledes en KPI, der stiller krav til

95 % korrekthed i den gennemførte indsats. Det vil ifølge SKAT sige, at indsatsen skal

gennemføres som planlagt og i henhold til gældende interne og eksterne regler. Endelig er

der i begge afdelinger en KPI, der kræver 95 % strukturel respons. Det betyder, at mindst

95 % af de forslag til strukturel respons, som foreslås på baggrund af projekterne, bliver

godkendt af indsatsledelsen. Forslag til strukturel respons kan fx være forslag til nye sy-

stemløsninger i SKAT, ændringer af vejledninger og ændringer af lovgivning. Ifølge SKAT

kan sådanne initiativer medvirke til på længere sigt at skabe en effekt på skattegabet.

27. Rigsrevisionen kan konstatere, at de opstillede KPI’er med resultatkrav fortrinsvist har

fokus på interne omkostninger. For at gøre KPI’erne mere styringsrelevante vil det efter

Rigsrevisionens opfattelse være hensigtsmæssigt, at én eller flere af KPI’erne har fokus på

resultater og effekter af indsatsen i de 2 afdelinger, der dækker små og mellemstore virk-

somheder. SKAT har oplyst, at der aktuelt planlægges en proces for revision af KPI’erne.

SKATs fokusområder for 2013-

2016 er at:



øge den oplevede opdagel-

sesrisiko



opgøre den ubeskattede

økonomi



arbejde efter konkrete seg-

mentstrategier



anvende effektive metoder.

SKAT har også

KPI’er

uden

resultatkrav. Fx opgøres pro-

venu pr. anvendt lønkrone.

Strukturel respons

er tiltag,

der fundamentalt og omkost-

ningseffektivt ændrer den lov-

givningsmæssige, systemmæs-

sige, processuelle eller kommu-

nikationsmæssige ramme, in-

den for hvilken skatteyderne

skal udføre deres skatte- og

afgiftsmæssige pligter. Tilta-

gene skal medvirke til perma-

nent at mindske skattegabet

eller SKATs resurseforbrug, fx

etablering af nye kanaler til

tredjepartsdata, forbedringer af

digitale løsninger, ændringer i

regelgrundlaget eller effektivi-

seringer af SKATs processer,

der minimerer risikoen for, at

skatteyderne begår fejl.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Den årlige planlægning af kontrolindsatsen

28. Figur 2 viser, hvordan SKAT har til hensigt at foretage den årlige planlægning af kontrol-

indsatsen.

Figur 2. Den årlige planlægning af kontrolindsatsen

Justering af

segment-

strategier

Planlægning,

prioritering og

målopstilling

Årlig kontrol-

aktivitetsplan

Påvirkning af

og viden om

skattegabet

Gennemførelse

af kontrol-

indsatsen

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Figur 2 viser faserne i det årlige planlægningsforløb for kontrolindsatsen. Den årlige plan-

lægning skal føre til en samlet kontrolaktivitetsplan, som fastsætter, hvilke kontrolaktiviteter

der skal gennemføres. Alle SKATs kontrolaktiviteter er organiseret i projekter. Gennemfø-

relsen af kontrolindsatsen skal påvirke skattegabet, og ny viden fra kontrollen skal føre til ju-

stering af segmentstrategierne. På den baggrund skal der foretages planlægning for det ef-

terfølgende år med prioritering af indsatsen og målopstilling i projekterne.

Forretningsgange for planlægning

29. Resultatet af de årlige planlægningsprocesser offentliggøres i en kontrolaktivitetsplan,

som gælder i 1 år, og som indeholder alle planlagte aktiviteter (indsatsprojekter, driftsprojek-

ter og analyseprojekter) for de 22 segmenter. Driftsprojekterne adskiller sig fra indsatspro-

jekterne ved, at de er kontinuerlige og derfor i princippet ikke har nogen slutdato. Driftspro-

jekter kan også omfatte udefrakommende opgaver, som ikke er målrettet en skattegabsef-

fekt. Analyseprojekterne adskiller sig fra indsatsprojekter og driftsprojekter ved, at de har til

formål at etablere ny viden, som kan bruges i en fremtidig indsats, og i mindre grad har fo-

kus på at have en direkte effekt på fx den oplevede opdagelsesrisiko og skattebetalingerne.

Der er ifølge SKAT ikke selvstændige procedurer for planlægningen af kontrolindsatsen ved-

rørende små og mellemstore virksomheder.

Processen for den samlede planlægning og udarbejdelse af kontrolaktivitetsplanen er be-

skrevet i en plan, der bliver forelagt og godkendt af indsatsledelsen. Procesplanerne inde-

holder tidsplaner med angivelse af delprocesser og rolle- og ansvarsfordelinger.

30. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan og i hvilket omfang SKAT sikrer, at tidligere re-

sultater på et område indgår i planlægningsprocessen. Undersøgelsen viser, at krav hertil

er indarbejdet i relevante procesbeskrivelser.

31. Ny viden fra evalueringer af afsluttede projekter skal indarbejdes i segmentstrategier-

ne. Det er SKATs hensigt, at den samlede viden i segmentstrategierne herefter skal ligge

til grund for forslag til konkrete projekter, der kan indgå i den samlede kontrolaktivitetsplan.

SKAT skal til formålet udarbejde handleplaner, der er knyttet til hver enkelt segmentstrategi.

Handleplanerne skal på sigt indeholde alle forslag til indsatsaktiviteter for segmentet. Da

segmentstrategierne stadig er under udvikling, indeholder handleplanerne endnu ikke for-

slag til indsatsprojekter, men kun forslag til nye analyser, som skal bidrage til vidensopbyg-

ning i segmentstrategierne. I 2014 og 2015 har segmentstrategierne derfor ikke været ud-

gangspunkt for valget af indsatsprojekter.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

SKATs prioritering af kontrolindsatsen

32. Som led i planlægningen af kontrolindsatsen skal det ved hvert enkelt indsatsprojekt og

driftsprojekt tydeliggøres, i hvor høj grad projektets aktiviteter rammer skatte- og momsgabet,

og hvilke af segmentets hovedudfordringer de adresserer. For hvert projekt skal der udarbej-

des en ratio, som estimerer projektets effektivitet. På den baggrund har SKAT mulighed for

at sammenholde projekternes omkostningseffektivitet, dvs. den forventede skattegabsreduk-

tion pr. årsværk.

33. SKAT vedtog i august 2013 bl.a., hvilke principper der skulle lægges til grund for priori-

teringen af projekterne. SKAT har oplyst, at principperne har ligget til grund for prioriteringen

af aktivitetsplanen for både 2014 og 2015. Prioriteringsprincipperne er:



omkostningseffektivitet

bredden i indsatsen (dækningsgrad)

synlighed og almen retsopfattelse

ny viden.

Skattegabsreduktion pr. års-

værk

SKAT anvender en formel for

beregning af den forventede

skattegabsreduktion pr. års-

værk. Beregningen foretages

ved at lægge den forventede

direkte provenueffekt sammen

med den forventede fremad-

rettede effekt på skattegabet.

Denne sum divideres herefter

med det planlagte antal an-

vendte årsværk.

34. Indsatsprojekterne skal principielt prioriteres på tværs af segmenter for samlet set at op-

nå størst mulig skattegabseffekt. Prioriteringskriteriet ”omkostningseffektivitet”, der skal for-

stås som skattegabseffekt pr. anvendt årsværk, udgør indsatsens primære kriterium. Krite-

rierne ”bredden i indsatsen (dækningsgrad)”, ”synlighed og almen retsopfattelse” og ”ny vi-

den” betragtes som undtagelser, der kan begrunde, at hovedreglen (omkostningseffektivitet)

fraviges. Ifølge SKAT forstås dækningsgrad som dækning i forhold til de hovedudfordringer,

der er identificeret i segmentstrategierne. Den endelige prioritering af projekterne kan dog

ikke umiddelbart dokumenteres ud fra de fastsatte kriterier. SKAT har oplyst, at der løbende

arbejdes med at forbedre prioriteringsmodellen, så prioriteringen af kontrolindsatsen i større

omfang kan dokumenteres direkte af modellen. En udviklet version af prioriteringsmodellen

forventes at foreligge omkring årsskiftet 2015/16. SKAT forventer også, at projekternes fak-

tiske resultater indgår som parameter i modellen, og at en manglende realisering af de for-

ventede resultater vil medføre, at de respektive projekter fremadrettet prioriteres lavere.

Kontrollernes dækningsgrad

35. Rigsrevisionen har med udgangspunkt i SKATs kontrolaktivitetsplan for 2015 gennem-

gået projekterne for at undersøge, i hvilket omfang SKATs projekter dækker populationen

af virksomheder. Tabel 4 viser projekternes forventede årsværksforbrug og forventede an-

tal kontroller i 2015.

Tabel 4. Projekternes forventede årsværksforbrug og forventede antal kontroller i 2015

Mikro-

virksomheder

(4 projekter)

Antal virksomheder

Skattegab

Årsværk

Antal kontroller pr. år (dækningsgrad i %)

360.000

2,8 mia. kr.

64,7

3.747 (1,0 %)

Små

virksomheder

(12 projekter)

150.000

3,3 mia. kr.

244,9

9.476 (6,3 %)

Mellemstore

virksomheder

(12 projekter)

160.000

2,7 mia. kr.

137,3

9.754 (6,1 %)

I alt

(28 projekter)

670.000

8,8 mia. kr.

446,9

22.977 (3,4 %)

Note: I enkelte tilfælde dækker en kontrolsag flere virksomheder, fx hvis en koncern kontrolleres.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Det fremgår af tabel 4, at SKAT forventer at foretage flest kontroller i segmentet ”mellem-

store virksomheder” med 9.754 kontroller og færrest kontroller i segmentet ”mikrovirksom-

heder” med 3.747 kontroller i 2015. Samlet set kan det beregnes, at der forventes udført i

alt 22.977 kontroller i forbindelse med gennemførelsen af planen for kontrolaktiviteter i 2015.

Da de 3 segmenter dækker i alt 670.000 virksomheder, vil de planlagte kontroller i SKATs

indsatsprojekter dække godt 3 % af virksomhederne i de 3 segmenter i 2015.

36. SKAT har efterfølgende oplyst, at kontrolaktiviteterne ikke er tilrettelagt med henblik på

at dække den samlede population, men er målrettet de hovedudfordringer, der er identifi-

ceret i de enkelte segmenter, for mest omkostningseffektivt at opnå størst mulig skattegabs-

effekt. Der er således planlagt kontroller i alle 3 segmenter i 2015. SKAT har videre bemær-

ket, at projekternes produktionsmål, herunder antal kontroller, er fastsat til brug for den lø-

bende opfølgning på projekternes fremdrift.

SKAT har henvist til en vismandsrapport fra 2011 (Dansk Økonomi, forår 2011), der bl.a.

beskæftiger sig med skattesystemets indretning og administration. I rapporten konkluderes

det, at kontrol er meget omkostningskrævende, hvorfor det ud fra en betragtning om om-

kostningseffektivitet ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt at øge SKATs omfang af kon-

troller.

Rigsrevisionen er enig i, at omkostningseffektivitet er en væsentlig parameter i tilrettelæg-

gelsen af kontrolindsatsen, men omkostningseffektivitet kan efter Rigsrevisionens opfat-

telse ikke stå alene. Det fremgår også af vismandsrapporten, at man skal være mere var-

som end normalt med at bruge analyser af omkostningseffektivitet, når det gælder skatte-

snyd og skattekontrol. Det fremgår videre af vismandsrapporten, at det ikke er manglende

lyst til snyd, men primært manglende muligheder for snyd, som holder niveauet af skatte-

snyd i Danmark lavt. Det markante fald i virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko, jf.

figur 1, indikerer, at risikoen for skattesnyd er stigende, hvilket kan få regelefterlevelsen til

at falde yderligere. Rigsrevisionen finder det derfor væsentligt, at SKATs kontrolindsats

også imødegår denne udvikling.

Skatte- og afgiftsarter

omfat-

ter bl.a. selskabsskat, moms,

told, punktafgift, miljøskat, mo-

torafgift og lønsumsafgift.

37. Rigsrevisionen har gennemgået projektbeskrivelserne for alle 28 igangværende projek-

ter i 2015 for at vurdere, om SKATs kontrol er dækkende i forhold til forskellige skatte- og

afgiftsarter.

38. Dækningsgraden er mest præcis for moms. 5 projekter vedrører kun moms, mens yder-

ligere 11 projekter beskæftiger sig med moms som én af flere mulige skatte- og afgiftsar-

ter. Der foretages 13.232 kontroller i 2015, som skal dække moms. Boks 4 viser et eksem-

pel på et indsatsprojekt, der dækker moms.

BOKS 4. PROJEKT ”ORGANISERET SVIG MED NEGATIV MOMS”

Segment:

Små virksomheder.

Projektperiode:

1. januar 2014 - 30. marts 2016.

Formål:

At finde og stoppe personer, der stifter momsregistrerede virksomheder og forsøger at få ud-

betalt negativ moms, og momsregistrerede virksomheder, der svigagtigt forsøger at få udbetalt ne-

gativ moms. Projektet skal endvidere udvikle nye arbejdsmetoder inden for området. Skattegabet er

ikke oplyst.

Skatte- og afgiftsart:

Moms (negativ).

Årsværk:

16 i 2014 og 18,04 i 2015.

Antal kontroller planlagt i 2015:

205.

Kilde: SKAT.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

39. I nogle af projektbeskrivelserne oplyses det slet ikke, hvilke skatte- og afgiftsarter pro-

jektet retter sig mod, mens der i andre projektbeskrivelser oplyses mulige skatte- og afgifts-

arter, der kan indgå i projektets kontroller. Boks 5 viser et eksempel på et indsatsprojekt,

hvor 3 mulige skatte- og afgiftsarter nævnes specifikt.

BOKS 5. PROJEKT ”INTERNETHANDEL”

Segment:

Mellemstore virksomheder.

Projektperiode:

1. januar 2014 - 31. december 2015.

Formål:

At øge regelefterlevelsen for personer og virksomheder, som sælger varer og/eller ydelser

i Danmark via internettet, og at sikre lige konkurrencevilkår mellem danske og udenlandske internet-

virksomheder i forhold til gældende lovgivning. Skattegabet er estimeret til 250 mio. kr.

Skatte- og afgiftsarter:

Moms, told og punktafgifter.

Årsværk:

10 i 2014 og 9 i 2015.

Antal kontroller planlagt i 2015:

233.

Kilde: SKAT.

40. I én af de 28 projektbeskrivelser har SKAT ikke oplyst, hvilke skatte- og afgiftsarter pro-

jektet er rettet mod, eller hvilke skattetemaer projektet vil omfatte. Det kan derfor ikke afgø-

res, hvordan projektet dækker forskellige skatte- og afgiftsarter, eller om der i projektet kon-

trolleres for alle skatte- og afgiftsarter. Boks 6 viser indsatsprojektet.

BOKS 6. PROJEKT ”SELSKABER OVER 100 MIO. KR. I OMSÆTNING – HØJKOMPLEKSITET”

Segment:

Mellemstore virksomheder.

Projektperiode:

1. januar 2015 - 31. december 2017.

Formål:

At gennemføre kontrol i udvalgte virksomheder, som har en omsætning på over 100 mio. kr.

Skatte- og afgiftsarter:

Ikke oplyst.

Årsværk:

18,5 i 2015.

Antal kontroller planlagt i 2015:

250.

Kilde: SKAT.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

41. Med undtagelse af momsprojekterne og ét projekt vedrørende negativ selskabsskat er

SKATs projekter ikke rettet mod specifikke skatte- og afgiftsarter, men mod bestemte mål-

grupper eller bestemte temaer, hvor der kontrolleres for flere skatte- og afgiftsarter. Boks 7

viser et eksempel på et indsatsprojekt rettet mod en særlig målgruppe, og hvori der indgår

særlige temaer.

BOKS 7. PROJEKT ”HOVEDAKTIONÆRERS REGELEFTERLEVELSE”

Segment:

Mellemstore virksomheder.

Projektperiode:

1. januar 2015 - 31. december 2017.

Formål:

At sikre, at hovedaktionærer og deres selskaber selvangiver korrekt første gang og betaler

til tiden, da complianceundersøgelser viser, at de oftest forekommende fejl er blandt hovedaktionæ-

rer. Skattegabet er estimeret til 1,1 mia. kr.

Temaer:

Frie goder, private udgifter, værdiansættelse ved overdragelse af aktiver, ulovlige aktionær-

lån samt manglende og ukorrekte indberetninger.

Årsværk:

35 i 2015.

Antal kontroller planlagt i 2015:

5.000.

Kilde: SKAT.

42. Rigsrevisionens gennemgang viser, at SKAT har overblik over, hvordan de enkelte pro-

jekter overordnet dækker skatte- og momsgabet. SKAT opgør dog kun i begrænset omfang

projekternes dækningsgrad i forhold til mere specifikke skatte- og afgiftsarter, jf. bilag 2.

SKAT har bemærket, at projekterne tilrettelægges med henblik på at adressere specifikke

udfordringer i forhold til skattegabet for en afgrænset målgruppe. Projekterne er rettet mod

de skatte- og afgiftsarter, som er omfattet af udfordringen. SKAT har endvidere bemærket,

at visse specifikke skatte- og afgiftsarter er omfattet af de tværgående temasegmenter, hvor-

for dækningen af visse skatte- og afgiftsarter ikke kan aflæses i indsatsprojekterne på om-

rådet for små og mellemstore virksomheder. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at SKAT

ikke har et systematisk overblik over, hvordan indsatsprojekterne i de 3 segmenter dækker

specifikke skatte- og afgiftsarter.

Mål for SKATs projekter

43. SKATs aktiviteter er som nævnt organiseret i projekter. SKAT har oplyst, at skattegabs-

målet er styringsrelevant i forhold til den overordnede udvælgelse og prioritering af indsats-

aktiviteterne, men at skattegabsmålet ikke er operationelt i forhold til gennemførelsen af de

konkrete indsatsaktiviteter. Det skyldes dels, at den fremadrettede adfærdseffekt af kontrol-

indsatsen først vil kunne konstateres 3 år senere i forbindelse med complianceundersøgel-

sen, dels at effekten af de enkelte indsatsaktiviteter ofte ikke kan isoleres til netop den pro-

blemstilling, som indsatsen har været rettet mod, og at nogle projekter retter sig mod flere

skattegabsområder.

Derfor arbejder SKAT i de enkelte projekter efter operationelle produktionsmål (bl.a. antal

kontroller), som skal sikre den løbende fremdrift i projekterne og medarbejdernes præsta-

tion. Der arbejdes endvidere med løbende effektindikatorer, som skal sikre, at kontrolind-

satsen har det kvalitative indhold, der kan lede til den forventede effekt. Endelig har SKAT

oplyst, at projekternes fokus på effekt fastholdes ved normalt at have beskrevet en indika-

tor for skattegabseffekt blandt succeskriterierne.

44. Rigsrevisionen har gennemgået de 28 projekter, der er igangsat i perioden 1. januar

2014 - ultimo maj 2015. Af disse er 5 projekter inden for segmentet ”mikrovirksomheder”,

11 projekter inden for segmentet ”små virksomheder”, og 12 projekter inden for segmentet

”mellemstore virksomheder”. De 28 projekter fordeler sig på 3 forskellige typer af projekter

efter SKATs typologi – 18 indsatsprojekter, 6 driftsprojekter og 4 analyseprojekter.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

45. Tabel 5 viser forskellige typer af konkrete mål i de 18 indsatsprojekter fordelt på de 3

undersøgte segmenter. De 10 drifts- og analyseprojekter er ikke medtaget, da formålet med

disse projekter ikke i alle tilfælde direkte er målrettet en skattegabseffekt.

Tabel 5. Typer af konkrete mål i SKATs indsatsprojekter igangsat i perioden 1. januar 2014 - ultimo maj 2015

(Antal)

Projekter

Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Mellemstore virksomheder

I alt

Projekter med

produktionsmål

18 (100 %)

Projekter med

kortsigtede effektmål

10 (56 %)

Projekter med

langsigtede effektmål

9 (50 %)

Note: Målkategorierne er defineret af Rigsrevisionen.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Det fremgår af tabel 5, at der i alle projekter er opstillet produktionsmål. Det drejer sig typisk

om et specificeret antal kontroller, der som minimum skal gennemføres. I godt halvdelen af

de gennemgåede projekter er der opstillet kortsigtede effektmål. Det handler typisk om kon-

krete mål for, hvor stort et reguleringsbeløb kontrolindsatsen som minimum skal resultere i,

fx hvor meget skattebetalingerne umiddelbart øges eller nedsættes som følge af indsatsen.

I 9 ud af de 18 indsatsprojekter er der opstillet langsigtede effektmål. Fx er der i ét af projek-

terne opstillet mål for, hvor meget den oplevede opdagelsesrisiko skal øges hos målgrup-

pen, hvilket skal undersøges ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. Der er også i nog-

le tilfælde opstillet mål om, at træfprocenten (dvs. andelen af stikprøven, hvor der er fejl) skal

være lavere i anden runde af kontrollerne sammenholdt med første runde. Det kan nemlig

ses som en indikator for, at den oplevede opdagelsesrisiko er forøget i løbet af projektperio-

den, og at flere virksomheder dermed vælger at overholde reglerne. Gennemgangen af pro-

jekterne understøtter dog ikke SKATs oplysning om, at der i projektbeskrivelserne opstilles

mål for forventet skattegabseffekt.

Resultater

46. Undersøgelsen viser, at finanslovsmålet for skattegabet, ”Strategisk Fokus” med seg-

mentstrategierne og KPI-styringsmodellen udgør den styringsmæssige ramme for SKATs

kontrolindsats.

Kontrolindsatsens faglige styring er baseret på segmentanalyser og skattegabsmålinger.

Skattegabsmålet er et effektmål, der dækker hele SKATs indsats, men påvirkes også af ud-

viklingen i skatte- og afgiftsrestancerne. Imidlertid opgør den seneste complianceundersø-

gelse, der er offentliggjort i 2015, regelefterlevelsen og skattegabet for indkomståret 2012,

og undersøgelsen indeholder således hverken noget om effekten af SKATs indsats i forhold

til efterfølgende indkomstår eller om den specifikke effekt af kontrolindsatsen. Skattegabs-

målet er dermed ikke i tilstrækkelig grad styringsrelevant. SKAT finder ikke, at der kan op-

stilles meningsfulde og operationelle delmål for opfyldelsen af skattegabsmålet på finanslo-

ven. Der er dog efter Rigsrevisionens opfattelse behov for at supplere skattegabsmålet med

interne og styringsrelevante delmål, som også på kortere sigt kan sige noget om SKATs re-

sultater af kontrolindsatsen, fx ved at der i SKATs styringsmodel fastsættes mål for resulta-

ter af indsatsen.

Da den nye strategi er under udvikling, har den kun i begrænset omfang ligget til grund for

udvælgelsen af projekter i 2014 og 2015.

Træfprocenten

er andelen af

kontrollerede sager, hvor der

er foretaget regulering.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Undersøgelsen viser endvidere, at SKAT har opstillet kriterier for, hvordan indsatsprojek-

terne skal udvælges hvert år. Det primære udvælgelseskriterium er projektets omkostnings-

effektivitet. Omkostningseffektiviteten, der skal udarbejdes for alle projekter, viser, hvor kon-

trolindsatsen giver størst provenueffekt pr. årsværk, hvilket efter Rigsrevisionens opfattelse

er et væsentligt prioriteringskriterium. Den endelige prioritering af projekterne kan dog ikke

umiddelbart dokumenteres ud fra de fastsatte kriterier. SKAT har oplyst, at man p.t. arbej-

der med en ny version af prioriteringsmodellen, hvor koblingen mellem udvalgte projekter

og kriterier bliver tydeligere.

Projekterne skal ifølge krav til planlægningen tydeliggøre, i hvor høj grad de planlagte ak-

tiviteter rammer skatte- og momsgabet og det enkelte segments hovedudfordringer. SKAT

opstiller dog kun i begrænset omfang projekternes dækningsgrad i forhold til mere speci-

fikke skatte- og afgiftsarter i projektplanerne. Undersøgelsen viser videre, at SKATs plan-

lagte kontrolaktiviteter årligt dækker godt 3 % af populationen af virksomheder.

SKAT har oplyst, at kontrolaktiviteterne ikke er tilrettelagt med henblik på at dække den

samlede population, men er målrettet de hovedudfordringer, der er identificeret i de enkelte

segmenter, for mest omkostningseffektivt at opnå størst mulig skattegabseffekt. Der er så-

ledes planlagt kontroller i alle 3 segmenter i 2015. Rigsrevisionen finder dog, at det mar-

kante fald i virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko indikerer, at risikoen for skatte-

snyd er stigende, hvilket kan få regelefterlevelsen til at falde yderligere. Det er derfor væ-

sentligt, at SKATs kontrolindsats også imødegår denne udvikling.

Endelig viser undersøgelsen, at der i lidt over halvdelen af indsatsprojekterne er opstillet

mål om kortsigtet effekt, og at der i halvdelen af projekterne er opstillet mål om langsigtede

effekter. Rigsrevisionens gennemgang af projekter bekræfter således ikke SKATs beskri-

velse af, at projekternes fokus på effekt fastholdes ved normalt at have beskrevet en indi-

kator for skattegabseffekt blandt succeskriterierne.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

VIRKNINGEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

3. Virkningen af SKATs kontrolindsats over for

små og mellemstore virksomheder

SKATs kontrolindsats har ikke haft en tilfredsstillende virkning.

SKATs opfølgning på gennemførte projekter har ikke fuldt ud været tilstrækkelig.

SKAT har evalueret alle afsluttede projekter, men har kun i 3 ud af 6 tilfælde opgjort

provenuet for afsluttede projekter. SKAT har dermed ikke beregnet omkostningsef-

fektiviteten, som er provenuet pr. anvendt årsværk. Rigsrevisionen finder, at SKAT

– i overensstemmelse med egne krav til slutevalueringer – bør beregne provenuet

som led i opfølgningen på afsluttede projekter for at synliggøre den kortsigtede effekt

på skattegabet.

Resultaterne af de indsatsprojekter, som SKAT har afsluttet i 2014 og frem til 1. halv-

år 2015, viser, at projekterne har medført store reguleringer. I forbindelse med afslut-

ningen af projekterne har SKAT foretaget en vurdering af projekternes effekt. SKAT

har i den forbindelse vurderet, at projekterne ikke leder frem til nogen fremadrettet el-

ler varig effekt på regelefterlevelsen eller skattegabet ud over i nogle tilfælde at bidra-

ge til SKATs samlede synlighed og synliggørelsen af opdagelsesrisikoen. SKAT vur-

derer efterfølgende, at projekterne har en fremadrettet effekt, som imidlertid ikke kan

måles allerede ved projektets afslutning. Rigsrevisionen kan konstatere, at der hel-

ler ikke på et senere tidspunkt er målt på projekternes fremadrettede effekt.

SKAT har i 5 ud af 6 afsluttede projekter opstillet forslag til strukturel respons, dvs. for-

slag til, hvordan regelefterlevelsen kan forbedres gennem tiltag, der fx begrænser virk-

somhedernes muligheder for at begå fejl. Det er SKATs opfattelse, at strukturel re-

spons kan give en varig effekt på skattegabet. SKATs indsatsledelse har siden 2014

godkendt 35 forslag til strukturel respons vedrørende små og mellemstore virksom-

heder, hvoraf 5 forslag er blevet gennemført. Det er endnu for tidligt at vurdere effek-

ten af de 5 gennemførte forslag.

Rigsrevisionen er enig i, at strukturel respons i form af fx øget brug af tredjepartsind-

beretninger og feltlåsninger kan give en varig effekt på skattegabet. Rigsrevisionen

bemærker dog, at mulighederne for tredjepartsindberetninger på virksomhedsområ-

det ifølge en vismandsrapport fra 2011 er begrænsede. I 5 ud af 6 afsluttede projek-

ter er der opstillet forslag til varige løsninger, der – hvis de effektueres – på længere

sigt formentlig kan forbedre virksomhedernes regelefterlevelse.

47. Dette kapitel handler om, hvorvidt SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore

virksomheder har haft en tilfredsstillende virkning.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

VIRKNINGEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

3.1. SKATs opfølgning på projekterne og resultaterne heraf

48. Vi har undersøgt, om SKAT systematisk har fulgt op på målene i de enkelte projekter,

og hvilke resultater SKAT har opnået i projekterne, herunder om projekterne har medført

en varig effekt på skattegabet.

Opfølgning på mål for SKATs indsatsprojekter

49. SKAT har beskrevet processen for afslutning af indsatsprojekter og analyseprojekter.

Heraf fremgår det, at der ved afslutningen af et projekt skal foretages en slutevaluering.

Formålet med slutevalueringen er at dokumentere, at projektet er gennemført i overens-

stemmelse med planen og omkostningseffektivt har realiseret de opstillede mål og succes-

kriterier.

50. I tilknytning til slutevalueringen skal der udarbejdes et beslutningsoplæg, hvori de vig-

tigste hovedpunkter fra projektets slutevaluering fremdrages. Fokus er særligt på den læ-

ring, der kan drages af projektet, og de handlinger, der bør gennemføres for at dele og ud-

nytte den nye viden. Beslutningsoplægget indeholder en indstilling om, hvilke konkrete til-

tag og handlinger der yderligere bør iværksættes for at få gavn af den nye viden.

Resultater af SKATs kontrolindsats

51. Rigsrevisionen har gennemgået 6 slutevalueringer for indsatsprojekter, der er afsluttet i

perioden 1. januar 2014 - ultimo maj 2015. De 6 projekter fordeler sig på ét projekt inden

for segmentet ”mikrovirksomheder”, 2 projekter inden for segmentet ”små virksomheder”

og 3 projekter inden for segmentet ”mellemstore virksomheder”. Der er i alt afsluttet 9 pro-

jekter i perioden, hvoraf de 3 øvrige projekter er analyseprojekter, som behandles særskilt i

tabel 7.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

VIRKNINGEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

52. Tabel 6 viser SKATs opfølgning på og vurdering af de 6 afsluttede indsatsprojekter.

Tabel 6. SKATs opfølgning på og vurdering af indsatsprojekter afsluttet i perioden 1. januar 2014 - ultimo maj 2015

Projekt

Formål

Resurser

Reguleringer og

provenu

Succeskrite-

rier opfyldt

ifølge SKAT

Varig effekt på skatte-

gabet/strukturel

respons

Træfprocent

Mikrovirksomheder

Beskatning af

andelshavere i

vindmøllelaug

På langt sigt at sikre,

at kommanditister og

indehavere af vindmøl-

leanparter selvangiver

korrekt.

13,12

årsværk

15,1 mio. kr.

(provenu ej

beregnet).

I nogen

grad.

Ingen oplysning om,

hvorvidt projektet har

medført varig effekt.

Forslag til strukturel

respons i form af lov-

mæssige ændringer.

74,66 %

(succeskrite-

rium ej angi-

vet).

Små virksomheder

Mindre anparts-

virksomheder og

investorer heri

At ændre administra-

torernes og investo-

rernes adfærd og hold-

ning til regelefterlevel-

se, bl.a. ved brug af

kontrol.

5,5

årsværk

330 mio. kr.

(provenu ej

beregnet).

I nogen

grad.

Ingen oplysning om

varig effekt. Projektet

viser, at der stadig er

brug for kontrol.

77 % for alle

kontroller

(succeskrite-

rium ej angi-

vet).

85 % for ud-

søgte investo-

rer for ophørte

selskaber

(succeskrite-

rium: 75 %).

67 %

(succeskrite-

rium: 65 %).

Fremrykket ind-

sats – moms

At stoppe modspiller-

adfærd hos virksom-

heder med atypisk ad-

færd i forhold til moms-

udbetaling o.l. i sager,

som Udbetalingskon-

trollen ikke har resur-

ser til at forfølge.

23,63

årsværk

51,2 mio. kr.

(provenu svarer

til reguleringen).

I nogen

grad.

Projektet har ikke

medført varig effekt,

og der er behov for

løbende momskon-

trol. Forslag til struk-

turel respons i form af

systemunderstøttelse

og ændret lovgivning.

Mellemstore virksomheder

Hovedaktionæ-

rers regelefter-

levelse

At ændre hovedaktio-

nærers adfærd og

holdning til regelefter-

levelse ved bl.a. brug

af kontrol. Formålet er

videre at øge opdagel-

sesrisikoen ved hjælp

af skærpet kontrol og

fokus på sanktioner.

At undersøge, i hvilket

omfang der sker fejl,

når virksomhederne

hvert år konverterer

deres årsrapporter til

skatteregnskab og

selvangivelse.

At undersøge selska-

ber, hvor revisor har

taget forbehold eller

afgivet supplerende

oplysninger.

årsværk

770,9 mio. kr.

(provenu:

292,6 mio. kr.).

I høj grad.

Projektet har ikke

medført varig effekt

med hensyn til ople-

vet opdagelsesrisiko,

da projektet kun har

kontrolleret 1,5 % af

populationen. Forskel-

lige forslag til struktu-

rel respons.

Projektet har ikke

medført varig effekt,

og der er behov for

løbende kontrol. For-

slag til strukturel re-

spons i form af fast-

låsning af felter i selv-

angivelsen.

Projektet har ikke

medført varig effekt,

og der er behov for

løbende kontrol. For-

slag til strukturel re-

spons i form af sy-

stemunderstøttelse

og lovændring. Fort-

sat som driftsprojekt.

64 %

(succeskrite-

rium: 75 %).

Konverterings-

konflikter

13,18

årsværk

672 mio. kr.

(provenu:

ca. 200 mio. kr.).

I høj grad.

64 %

(succeskrite-

rium: 70 %).

Revisorforbehold

årsværk

316 mio. kr. +

momsefterbeta-

linger på 81,8

mio. kr.

(provenu ej

beregnet for ind-

komstregulerin-

gerne).

I nogen

grad.

47 % og 41 %

(succeskrite-

rium: 70 %).

Reguleringer er ændringer i virksomhedernes indkomst. Provenu er skatteværdien af det regulerede beløb. Reguleringer kan også omfatte

moms og afgifter, og i disse tilfælde svarer reguleringerne til provenuet.

SKAT har efterfølgende oplyst, at kontrolprojekter ikke kan opnå en varig effekt, men kun en fremadrettet effekt.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

VIRKNINGEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Det fremgår af tabel 6, at reguleringsbeløbet er opgjort i de 6 afsluttede indsatsprojekter. Be-

løbene er mellem 15,1 mio. kr. og 771 mio. kr. Det fremgår også af tabellen, at SKAT har

brugt flest resurser på projektet om hovedaktionærers regelefterlevelse, hvor reguleringen

også har været størst.

Træfprocenten angiver, hvor stor en del af de udtagne sager der resulterer i reguleringer.

Træfprocenten siger altså noget om, hvor effektiv udtagelsesmetoden er. Gennemgangen

af de 6 afsluttede indsatsprojekter viser, at projekterne har haft en træfprocent på mellem

41 % og 85 %. 3 af projekterne nåede ikke det forventede niveau for træfprocent.

Det fremgår endvidere af tabellen, at SKAT i slutevalueringen af 2 af projekterne vurderer,

at succeskriterierne i høj grad er opfyldt. I 4 af projekterne vurderer SKAT, at succeskriteri-

erne er opfyldt i nogen grad.

I de 6 indsatsprojekter har der enten ikke været oplysninger om eventuel varig effekt (2 pro-

jekter), eller SKAT har vurderet, at der ikke har været en varig effekt, og at der vil være be-

hov for løbende kontrol af virksomhederne, for at skattegabet ikke øges på området (4 pro-

jekter). SKAT har efterfølgende oplyst, at vurderingen i slutevalueringen er foretaget 3 må-

neder efter projekternes afslutning, og at en ændret adfærd sjældent kan påvises på dette

tidspunkt, ligesom det sjældent er muligt at gennemføre egentlige effektmålinger inden for

rammerne af projekterne. SKAT har endvidere oplyst, at man nu vurderer, at projekterne

har en fremadrettet effekt på skattegabet, og at kontrolaktiviteterne altid bidrager til at øge

SKATs samlede synlighed og synliggørelsen af en opdagelsesrisiko. Rigsrevisionen bemær-

ker dog, at det er SKAT selv, der i slutevalueringerne har vurderet, at projekterne ikke har

nogen varig effekt, og at SKAT heller ikke på et senere tidspunkt måler projekternes effekt.

Boks 8 viser et eksempel på, hvorfor SKAT i et projekt vurderer, at der ikke har været en

varig og væsentlig effekt på opdagelsesrisikoen.

BOKS 8. EKSEMPEL ET PÅ PROJEKT UDEN VARIG OG VÆSENTLIG EFFEKT PÅ OPDAGEL-

SESRISIKOEN

Uddrag af slutevalueringsrapporten om indsatsprojektet om hovedaktionærers regelefterlevelse:

”Der vil ikke være nogen varig effekt vurderet ud fra oplevet opdagelsesrisiko. Dette skal ses i lyset

af målgruppens omfang på ca. 100.000-125.000 hovedaktionærer, og hvor projektet har behandlet

ca. 1.650, svarende til kun ca. 1,5 % af målgruppen. Der er derfor behov for fortsat indsats, så ringene

i vandet breder sig mht. oplevet opdagelsesrisiko. Der vil også være behov for yderlige afklaring og

samspil med segmenterne i forhold til at komme med flere og mere vidtgående ændringsforslag på

områder inden for de risici, der gennem årene har været oplevet ved målgruppen hovedaktionærer”.

Kilde: SKAT.

53. Rigsrevisionens gennemgang af slutevalueringerne viser, at SKAT i 3 ud af 6 indsats-

projekter har opgjort projektets provenu. Provenuet svarer til den opnåede nettoindtægt som

følge af projektet og dermed den direkte reduktion af skattegabet, dvs. den kortvarige effekt,

som projektet har medført. Beregning af provenu er en forudsætning for at beregne omkost-

ningseffektivitet. I projektet om hovedaktionærers regelefterlevelse kan omkostningseffekti-

viteten beregnes til 3,2 mio. kr. pr. anvendt årsværk, og i projektet om konverteringskonflik-

ter kan omkostningseffektiviteten beregnes til 15,2 mio. kr. pr. anvendt årsværk. I projektet

om fremrykket indsats vedrørende moms svarer reguleringsbeløbet til provenuet, som der-

for er 51,2 mio. kr., svarende til 2,16 mio. kr. pr. anvendt årsværk. Alle beregninger er eks-

klusiv lederresurser.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

VIRKNINGEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

I de resterende 3 projekter har SKAT ikke opgjort provenuet, og projekternes omkostnings-

effektivitet i form af provenu pr. årsværk er derfor heller ikke beregnet. Rigsrevisionen kan

således konstatere, at SKAT ikke systematisk har beregnet omkostningseffektiviteten i pro-

jekterne. SKAT har hertil oplyst, at beregning af provenu baserer sig på en simpel omregning

af reguleringsbeløbet med udgangspunkt i gennemsnitlige skatteprocenter. Dette er dog ik-

ke gjort i de 3 projekter. SKAT har endvidere oplyst, at den kommende prioriteringsmodel i

højere grad vil inddrage projekternes omkostningseffektivitet, og at der i planlægningen af

kontrolindsatsen for 2016 inddrages oplysninger om igangværende projekters opnåede pro-

venu. Ligeledes vil SKAT i forbindelse med en forestående revision af slutevalueringskon-

ceptet overveje, hvordan den del af slutevalueringen, der vedrører opgørelsen af provenuet,

kan gøres mere ensartet og sammenlignelig på tværs af projekter.

54. I 5 ud af 6 afsluttede indsatsprojekter er der opstillet forslag til strukturel respons, der –

hvis de effektueres – på længere sigt formentlig kan forbedre virksomhedernes regelefter-

levelse og dermed give varig effekt på skattegabet. SKAT har siden 2014 systematisk regi-

streret alle forslag til strukturel respons. Siden begyndelsen af registreringen har SKAT god-

kendt 35 forslag til strukturel respons inden for segmenterne ”mikrovirksomheder”, ”små virk-

somheder” og ”mellemstore virksomheder”. Forslagene udspringer af erfaringer fra indsats-

projekterne. Det er dog kun 5 ud af de 35 forslag, der er blevet gennemført og afsluttet pr. ul-

timo oktober 2015. Effekten af de 5 gennemførte tiltag kendes endnu ikke. Ingen af de 5 for-

slag fra de 6 gennemgåede slutevalueringer er blevet gennemført pr. ultimo oktober 2015.

55. Forretningsområdet Indsats har i perioden også gennemført 3 analyseprojekter. Analy-

seprojekter har som nævnt til formål at etablere ny viden, som kan bruges i en fremtidig ind-

sats. Formålet er dermed ikke at have en direkte effekt på skattegabet, men at tilvejebrin-

ge viden, som kan være med til at forme og målrette tilrettelæggelsen af den fremtidige ind-

sats.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

VIRKNINGEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

56. Tabel 7 viser SKATs opfølgning på og vurdering af de 3 afsluttede analyseprojekter.

Tabel 7. SKATs opfølgning på og vurdering af analyseprojekter afsluttet i perioden 1. januar 2014 - ultimo maj 2015

Projekt

Formål

Resurser

Succeskriterier opfyldt

ifølge SKAT

Resultat

Mellemstore virksomheder

Det gode indsatsforløb

At revidere processerne

i et indsatsforløb for at

effektivisere forløbet,

skabe større ensartet-

hed og sikre et højt kva-

litetsniveau i opgaveløs-

ningen, samtidig med

at medarbejdertilfreds-

heden bibeholdes på

mindst samme niveau.

2,14 årsværk.

I nogen grad.



42 % af deltagerne

har i højere grad an-

vendt it-revisions-

værktøjer (succes-

kriterium: 20 %).



2 pilotprojekter med

henholdsvis en stig-

ning på 21 % og et

fald på 9 % i forhold

til, om medarbejder-

ne oplever bedre

overblik over opga-

ver (succeskrite-

rium: 10 %).



2 pilotprojekter med

henholdsvis en stig-

ning på 23 % og et

fald på 30 % i for-

hold til at øge med-

arbejdertilfredshe-

den (succeskrite-

rium: 10 %).



69 færdigbehandle-

de sager (succeskri-

terium: 65 sager).



Ny viden om udsøg-

ning af risikobetone-

de virksomheder.



Forslag til driftspro-

jekt.

Regnskabsgrundlag –

restanceforebyggelse

At foretage en kontrol-

indsats i selskaber, der

formodes at være kon-

kurstruet, for at få po-

tentielle krav frem til an-

givelse/beskatning og

betaling hurtigst muligt.

Derigennem er formå-

let ligeledes at få stør-

re indsigt i muligheden

for udsøgning af rele-

vante selskaber og at

få belyst, hvilke typer

af transaktioner disse

selskaber foretager for

at undgå eller udskyde

afregning.

At sikre regelefterlevel-

sen i virksomheder, der

anmoder om tilskud til

forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter, og at si-

kre en ensartet lands-

dækkende behandling

og afrapportering i

SKATs systemer.

4,2 årsværk.

Det overordnede suc-

ceskriterium var at ud-

arbejde en rapport. Til

brug for rapporten blev

der opstillet 5 delsuc-

ceskriterier. Ét kriterium

blev opfyldt, ét kriterium

var ikke i overensstem-

melse med projektets

formål, og de resteren-

de 3 kriterier kunne ik-

ke måles på grund af

systemmæssige udfor-

dringer.

Negativ selskabsskat

6,9 årsværk.

I høj grad.



Større regelefterle-

velse i målgruppen i

løbet af projektperio-

den.



Udarbejdelse af pro-

cesbeskrivelse til

brug ved fremtidig

behandling af sager

vedrørende skatte-

kreditordningen.



Effekten skønnes i

overvejende grad at

være varig.



Projektet fortsættes.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

VIRKNINGEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Det fremgår af tabel 7, at analyseprojekterne spænder vidt – fra at effektivisere interne ar-

bejdsgange til deciderede kontrolindsatser. Det er ligeledes forskelligt, i hvor høj grad pro-

jekterne opfylder de fastsatte succeskriterier, der rangerer fra i høj grad at være opfyldt til

ikke at kunne måles. Rigsrevisionen finder det hensigtsmæssigt, at SKAT prioriterer projek-

ter, der fokuserer på at generere viden og erfaring, som på sigt kan bidrage til en mere ef-

fektiv indsats.

Resultater

57. Undersøgelsen viser, at SKAT har evalueret alle afsluttede indsatsprojekter, men kun i

3 ud af 6 tilfælde har opgjort provenuet for afsluttede projekter trods SKATs eget krav her-

om. Da SKAT ikke systematisk og ensartet beregner provenuet for projekterne, er det ikke

muligt at vurdere projekternes umiddelbare effekt på skattegabet og projekternes omkost-

ningseffektivitet.

Undersøgelsen viser endvidere, at SKAT ved indsatsprojekternes afslutning har vurderet,

at projekterne ikke har en fremadrettet eller varig effekt på skattegabet. SKAT har efterføl-

gende oplyst, at projekterne har en fremadrettet effekt, men at dette blot ikke kan måles ved

projekternes afslutning. En efterfølgende effektmåling er dog ikke foretaget.

Undersøgelsen viser endelig, at SKAT i 5 ud af 6 indsatsprojekter har forslag til strukturel

respons, der – hvis de effektueres – på længere sigt formentlig kan forbedre virksomheder-

nes regelefterlevelse. Siden 2014 har SKATs indsatsledelse godkendt 35 forslag til struktu-

rel respons, hvoraf 5 forslag er blevet gennemført pr. ultimo oktober 2015. Det er endnu for

tidligt at vurdere effekten af de 5 gennemførte forslag.

Rigsrevisionen finder det hensigtsmæssigt, at SKAT også prioriterer analyseprojekter, der

fokuserer på at generere viden og erfaringer, som på sigt kan bidrage til en mere effektiv

indsats.

Rigsrevisionen, den 2. december 2015

Lone Strøm

/Peder Juhl Madsen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

METODE

Bilag 1. Metode

Rigsrevisionens undersøgelse af SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virk-

somheder er baseret på gennemgang af skriftligt materiale og møder med relevante med-

arbejdere.

Materialegennemgangen har bl.a. omfattet ledelsesinformation, projektbeskrivelser og -eva-

lueringer, holdningsundersøgelser, strategier, målopstillinger og kontrolaktivitetsplaner.

Møderne er blevet holdt med medarbejdere fra SKAT, bl.a. for at stille uddybende spørgs-

mål og for at få præciseret uafklarede forhold, som materialegennemgangen gav anledning

til. Medarbejderne fra SKAT har primært været fra forretningsområdet Indsats, der er ansvar-

lig for kontrolindsatsen.

I undersøgelsen har vi gennemgået en række konkrete projekter under segmenterne ”mikro-

virksomheder”, ”små virksomheder” og ”mellemstore virksomheder”. Det drejer sig om alle

28 igangværende projekter i 2015 og alle 9 projekter afsluttet i perioden 1. januar 2014 - ul-

timo maj 2015, hvor evalueringen af projektet var udarbejdet. Projekter igangsat eller afslut-

tet tidligere var ikke opdelt under segmentoverskrifter og var derfor ikke relevante, da de ik-

ke entydigt kunne kategoriseres som projekter vedrørende små og mellemstore virksomhe-

der. De i alt 37 udvalgte projekter omfatter både indsatsprojekter, analyseprojekter og drifts-

projekter. Analyse- og driftsprojekterne er udeladt i gennemgangen af projekternes målop-

stilling, da formålet for disse projekter ikke i alle tilfælde er at få en direkte effekt på skatte-

gabet.

En oversigt over projekterne fremgår af bilag 2 og 3.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

IGANGVÆRENDE PROJEKTER I 2015 UNDER DE 3 UNDERSØGTE SEGMENTER

Bilag 2. Igangværende projekter i 2015 under de 3 undersøgte segmenter

Nr.

Projekt

Påbegyndt

Formål

Planlagte

årsværk

2014/2015

Skatte- og afgiftsart

eller tema

Antal

årlige

kontroller

Indsatsprojekter – mikrovirksomheder

Uberettiget fradrag

for underskud

1/1 2014

At imødegå uberettigede fradrag for

underskud af virksomhed, som ikke

har rentabel drift for øje (hobby).

28,25/30,5



Uretmæssig fradrag

for moms



Uberettiget fradrag for

underskud



Private udgifter.



Moms.

Andre specifikke skatte-

og afgiftsarter ikke op-

lyst.

16/19,5



Regler for nyregistre-

rede virksomheder.

1.280

1.750

Indsats over for virk-

somheder, som ikke

har pligt til at angive

regnskabstal

Nyregistrerede virk-

somheder

1/4 2014

At højne regelefterlevelsen og und-

gå fejl hos virksomheder med en

omsætning på under 300.000 kr.

At sikre, at nye virksomheder opnår

større regelefterlevelse.

12/14,37

601

1/7 2014

Indsatsprojekter – små virksomheder

It-udsøgte momskon-

troller

Organiseret svig med

negativ moms

Interne kontroloplys-

ninger og opfølgning

på sager

Synlighed i små virk-

somheder

1/1 2014

At afdække nye udsøgningsmulig-

heder til brug for kontrolarbejdet.

At imødegå organiseret svig med

udbetaling af negativ moms.

At risikovurdere og behandle plud-

seligt opståede oplysninger om

skatte-, moms- og afgiftsmæssige

forhold.

At påvirke små virksomheders re-

gelefterlevelse gennem synlig ind-

sats.

12/16,67

16/18,04

10,83/5



Moms.



Moms (negativ).



Moms.

Andre specifikke skatte-

og afgiftsarter ikke op-

lyst.

17,06/20,5



A-skat



Moms.

Andre specifikke skatte-

og afgiftsarter ikke op-

lyst.

30,58/0



Uoplyst branche

Private udgifter

Tab på debitorer

Afskrivning af fast

ejendom



Afskrivning og forbed-

ring af udlejningsejen-

domme.



Virksomhedsskatte-

ordningen.

941

1.100

228

205

232

1/4 2014

Opfølgning på analy-

se af efterrettelighe-

den for indkomståret

2010

1/4 2014

At forbedre regelefterlevelsen i ud-

valgte brancher.

Virksomhedsskatte-

ordningen

1/4 2015

At kontrollere anvendelsen af virk-

somhedsskatteordningen.

12/-

418

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

IGANGVÆRENDE PROJEKTER I 2015 UNDER DE 3 UNDERSØGTE SEGMENTER

Nr.

Projekt

Påbegyndt

Formål

Planlagte

årsværk

2014/2015

Skatte- og afgiftsart

eller tema

Antal

årlige

kontroller

Indsatsprojekter – mellemstore virksomheder

Interne kontrol-

oplysninger

1/1 2014

At risikovurdere og behandle plud-

seligt opståede oplysninger om

skatte-, moms- og afgiftsmæssige

forhold.

At der sker korrekt beskatning af

aktiver og goder i selskaber, der

tvangsopløses af Erhvervsstyrel-

sen.

12/10,62



Moms.

Andre specifikke skatte-

og afgiftsarter ikke op-

lyst.

10/11,56



A-skat



Arbejdsmarkeds-

bidrag



Beskatning af ude-

holdt omsætning og

skattepligtige avan-

cer på realiserede

aktiver



Beskatning af aktio-

nærlån.



Moms



Told



Punktafgifter.



Skattefri omstrukture-

ring.



Udbetaling af godtgø-

relse.

Specifikke skatte- og

afgiftsarter ikke oplyst.

260

420

Tvangsopløsning af

selskaber

1/1 2014

Internethandel

1/1 2014

At der er lige konkurrencevilkår

mellem danske og udenlandske in-

ternetvirksomheder i forhold til gæl-

dende lovgivning.

At sikre, at selskaber selvangiver

korrekt i forbindelse med omstruk-

turering af selskaberne.

At de professionelle idrætsklubber

indberetter og afregner korrekt til

eIndkomst.

At gennemføre kontrol i udvalgte

virksomheder, som har en omsæt-

ning på over 100 mio. kr.

At afdække risikoen og rette fejl,

når selskaberne årligt konverterer

årsrapporter til skatteregnskab og

selvangivelse.

10/9

233

Omstruktureringer

1/4 2014

10/12

254

Professionelle

idrætsklubber

Selskaber med over

100 mio. kr. i omsæt-

ning – højkompleksi-

tet.

Konverteringskonflik-

ter

1/4 2014

12/5

120

1/1 2015

-/18,5

250

1/1 2015

-/12



Gældseftergivelse



Tilbageførte ikke-skat-

tepligtige indtægter



Forkert godskrivning

af udbytteskat



Lempelser og drifts-

omkostninger kontra

manglende skatteplig-

tige indtægter.



Frie goder



Private udgifter



Værdiansættelse ved

overdragelse af akti-

ver



Ulovlige aktionærlån



Manglende og ukor-

rekte indberetninger.

600

Hovedaktionærers

regelefterlevelse

1/1 2015

At opnå, at flere hovedaktionærer

og deres selskaber angiver korrekt

første gang og betaler til tiden.

5.000

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

IGANGVÆRENDE PROJEKTER I 2015 UNDER DE 3 UNDERSØGTE SEGMENTER

Nr.

Projekt

Påbegyndt

Formål

Planlagte

årsværk

2014/2015

Skatte- og afgiftsart

eller tema

Antal

årlige

kontroller

Analyseprojekter – mikrovirksomheder

Solcelleanlæg

1/4 2014

At undersøge, om skatte- og afgifts-

reglerne er forstået og overholdes

i forbindelse med etablering af sol-

celleanlæg.

2/0,5



Afskrivning



Værdiansættelse ved

køb og salg



Håndværkerfradrag



Moms



Fradrag for uvedkom-

mende udgifter.

116

Analyseprojekter – små virksomheder

Compliancevirksom-

heder – indkomståret

2014

1/8 2015

At analysere virksomhedernes re-

gelefterlevelse.

130

(august

2015 - juli

2016)



Selskabsskat



Personskat



Moms.

1.059

Analyseprojekter – mellemstore virksomheder

Negativ selskabsskat

(skattekreditordning

for forsknings- og ud-

viklingsaktiviteter)

Momsanalyse –

specifikke områder

1/4 2014

At sikre overholdelse af gældende

regler i forhold til, hvilke udgifter der

kan opnås skattekredit for.

At analysere momsproblematikker

i udvalgte brancher qua bl.a. udbe-

talingskontrollen og complianceana-

lysen.

At undersøge og kvantificere risici

i forbindelse med atypiske virksom-

heder.

4/1



Negativ selskabsskat.

1/1 2015

-/6



Moms.

106

Analyse – atypiske

virksomheder

1/4 2015

-/3,82



Selskabsskat



Afledt moms



Afledt udbyttebeskat-

ning



Afledt lønbeskatning.

Driftsprojekter – små virksomheder

Overvågning af an-

partsvirksomheder

1/1 2014

At overvåge anpartsvirksomheder

for at skabe samfundsmæssigt

overblik over gruppen samt at si-

kre, at gældende lovgivning følges,

og vurdere, om lovgivningen bør

ændres.

At sikre, at negative momsangivel-

ser udbetales på et korrekt grund-

lag.

At afdække rigtigheden af de fore-

spørgsler, som SKAT modtager fra

udlandet.

At sikre, at negative momstilsvar

udbetales på et korrekt grundlag.

3,5/7



Passive investeringer

båret af skatteudsky-

delse.

300

Udbetalingskontrol –

moms og lønsum

Moms – verifika-

tionsanmodninger

fra udlandet

Udbetalingskontrol i

udenlandske virksom-

heder uden herbo-

ende repræsentant

Personer, der er

erklæret konkurs

Løbende

56/56



Moms



Lønsumsafgift.



Moms.

4.650

1/1 2014

4/4,25

Produk-

tionsmål

ikke

angivet.

1/1 2014

1,6/3



Moms (negativ).

1/1 2014

At sikre, at den skattepligtige ind-

komst i konkursåret opgøres korrekt.

1,81/1,80



Beskatning i forbin-

delse med konkurs.

271

Driftsprojekter – mellemstore virksomheder

Revisorforbehold

1/4 2014

At skatte- og afgiftsansættelser sker

korrekt i tilfælde af revisorforbehold

i regnskabet.

12/0



Personskat



Selskabsskat



Moms.

2.430

Note:

Skattetemaerne er udledt af projektbeskrivelserne.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

PROJEKTER AFSLUTTET I PERIODEN 1. JANUAR 2014 - ULTIMO MAJ 2015 UNDER DE

3 UNDERSØGTE SEGMENTER

Bilag 3. Projekter afsluttet i perioden 1. januar 2014 - ultimo maj 2015 under de

3 undersøgte segmenter

Nr.

Projekt

Løbetid

Formål

Årsværk

Skatte- og afgiftsart

eller tema

Antal

kontroller

Indsatsprojekter – mikrovirksomheder

Beskatning af andels-

havere i vindmølle-

laug

1/3 2013 -

30/6 2014

På langt sigt at sikre, at komman-

ditister og indehavere af vindmølle-

anparter selvangiver korrekt.

13,12



Udbytteskat.

1.100

Indsatsprojekter – små virksomheder

Fremrykket indsats –

moms

1/4 2013 -

31/3 2014

At stoppe modspilleradfærd hos

virksomheder med atypisk adfærd

i forhold til momsudbetaling o.l. i

sager, som Udbetalingskontrollen

ikke har resurser til at forfølge.

At ændre administratorernes og in-

vestorernes adfærd og holdning til

regelefterlevelse, bl.a. ved brug af

kontrol.

23,63



Moms.

447

Mindre anpartsvirk-

somheder og inve-

storer heri

1/1 2014 -

31/12 2014

5,5

Opgørelse af:



anskaffelsessum



genvundne afskrivnin-

ger



avance ved salg af

driftsmidler



kursgevinst/-tab



fradragskonto.

Kendes

ikke

Indsatsprojekter – mellemstore virksomheder

Revisorforbehold

1/7 2010 -

31/3 2014

1/3 2012 -

31/12 2014

At undersøge selskaber, hvor revi-

sor har taget forbehold eller afgivet

supplerende oplysninger.

At undersøge, i hvilket omfang der

sker fejl, når virksomhederne hvert

år konverterer deres årsrapporter til

skatteregnskab og selvangivelse.



Aktionærlån.

807

Konverteringskonflik-

ter

13,18



Gældseftergivelse



Tilbageførte ikke-skat-

tepligtige indtægter



Forkert godskrivning

af udbytteskat



Driftsomkostninger

kontra manglende

skattepligtige indtæg-

ter.



Frie goder



Gentagelsessager



Ejendomsoverdragel-

ser



Skovejendomme (fri

jagt og hytte).

Hovedaktionærers

regelefterlevelse

1/3 2013 -

31/12 2014

At ændre hovedaktionærers adfærd

og holdning til regelefterlevelse ved

bl.a. brug af kontrol. Formålet er vi-

dere at øge opdagelsesrisikoen ved

hjælp af skærpet kontrol og fokus

på sanktioner.

1.502

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

PROJEKTER AFSLUTTET I PERIODEN 1. JANUAR 2014 - ULTIMO MAJ 2015 UNDER DE

3 UNDERSØGTE SEGMENTER

Nr.

Projekt

Løbetid

Formål

Årsværk

Skatte- og afgiftsart

eller tema

Antal

kontroller

Analyseprojekter – mellemstore virksomheder

Det gode indsats-

forløb

15/10 2012 -

6/10 2014

At revidere processerne i et indsats-

forløb for at effektivisere forløbet,

skabe større ensartethed og sikre et

højt kvalitetsniveau i opgaveløsnin-

gen, samtidig med at medarbejder-

tilfredsheden bibeholdes på mindst

samme niveau.

At foretage en kontrolindsats i sel-

skaber, der formodes at være kon-

kurstruet, for at få potentielle krav

frem til angivelse/beskatning og be-

taling hurtigst muligt. Derigennem

er formålet ligeledes at få større ind-

sigt i muligheden for udsøgning af

relevante selskaber og at få belyst,

hvilke typer af transaktioner disse

selskaber foretager for at undgå el-

ler udskyde afregning.

At sikre regelefterlevelsen i virk-

somheder, der anmoder om tilskud

til forsknings- og udviklingsaktivite-

ter, og at sikre en ensartet lands-

dækkende behandling og afrappor-

tering i SKATs systemer.

2,14

Ikke relevant.

Ikke

relevant

Regnskabsgrundlag

– restanceforebyg-

gelse

1/2 2013 -

1/4 2014

4,2



Moms



A-skat.

Negativ selskabsskat

(skattekreditordning

for forsknings- og ud-

viklingsaktiviteter)

1/3 2013 -

31/3 2014

6,9



Negativ selskabsskat.

193

Note:

Skattetemaerne er udledt af projektbeskrivelserne.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 65: Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

ORDLISTE

Bilag 4. Ordliste

Analyseprojekt

Compliancegrad

Complianceundersøgelse

Driftsprojekt

Fejlprocent

Indsatsprojekt

Kontrolaktivitetsplan

Kontrolindsats

Et projekt, der har til formål at generere ny viden om fx skatteyderadfærd eller effektiv

anvendelse af kontrolmetoder.

Graden af skatteydernes regelefterlevelse. Måles på en skala fra 0 til 6 som henholds-

vis lav og høj regelefterlevelse.

SKATs systematiske undersøgelse af borgeres og virksomheders efterlevelse af skatte-

og afgiftsreglerne. Undersøgelsen foretages hvert 2. år.

Et kontinuerligt projekt uden en slutdato. Det kan skyldes et konstant behov for kontrol

inden for et område eller varetagelsen af udefrakommende opgaver.

Andelen af selvangivelser med fejl i enten skatteydernes eller SKATs favør.

Et projekt, der primært gennem kontrolaktiviteter har til formål at skabe en fremadrettet

effekt på skattegabet.

SKATs årlige plan for kontrolindsatsen, som indeholder alle planlagte aktiviteter på ind-

satsområdet.

De aktiviteter, som SKAT sætter i værk for at øge skatteydernes regelefterlevelse, dels

forebyggende for at påvirke skatteyderne, så de ikke begår fejl, dels efterfølgende for

at rette op på konstaterede fejl i skatteydernes selvangivelser mv.

Nøgletal, der måler en virksomheds præstation på udvalgte indikatorer.

Virksomheder med mindst 10 ansatte eller en omsætning på mellem 14 mio. kr. og 500

mio. kr. Der er ca. 160.000 mellemstore virksomheder i Danmark.

Virksomheder uden ansatte og med en omsætning på under 0,5 mio. kr. Der er ca.

360.000 mirkovirksomheder i Danmark.

SKATs nettoindtægt som følge af en indsatsaktivitet.

Overholdelse af love og regler på skatteområdet. Regelefterlevelsen afdækkes ved

complianceundersøgelsen.

En forhøjelse eller nedsættelse foretaget af SKAT af indkomst eller af moms og afgif-

ter på skatteyderens årsopgørelse.

En andel af skattegabet med fælles karakteristika. Et segment kan omfatte en gruppe

af skatteydere eller et skatterelevant tema. SKAT har i alt defineret 22 segmenter, som

indsatsen målrettes mod.

Dokument, der opsamler viden og fastlægger indsatsstrategien for et segment.

Omfatter bl.a. selskabsskat, moms, told, punktafgift, miljøskat, motorafgift og lønsums-

afgift.

Skatteværdien af forskellen mellem det beløb, der er selvangivet i skat, og det beløb,

der burde være angivet (skattepotentialet). Skattegabet omfatter både fejl og direkte

snyd. Målet for skattegabet på finansloven indeholder det opgjorte skattegab og re-

stancer.

Virksomheder med op til 10 ansatte eller en omsætning på mellem 0,5 mio. kr. og

14 mio. kr. Der er ca. 150.000 små virksomheder i Danmark.

Tiltag, der fundamentalt og omkostningseffektivt ændrer den lovgivningsmæssige, sy-

stemmæssige, processuelle eller kommunikationsmæssige ramme, inden for hvilken

skatteyderne skal udføre deres skatte- og afgiftsmæssige pligter. Tiltagene skal med-

virke til permanent at mindske skattegabet eller SKATs resurseforbrug, fx etablering

af nye kanaler til tredjepartsdata, forbedringer af digitale løsninger, ændringer i regel-

grundlaget eller effektiviseringer af SKATs processer, der minimerer risikoen for, at

skatteyderne begår fejl.

Andelen af kontrollerede sager, hvor der er foretaget regulering.

KPI

(Key Performance Indicators)

Mellemstore virksomheder

Mikrovirksomheder

Provenu

Regelefterlevelse

Regulering

Segment

Segmentanalyse/-strategi

Skatte- og afgiftsart

Skattegab

Små virksomheder

Strukturel respons

Træfprocent