SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 64: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, ligningsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven (Indførelse af beløbsmæssige bagatelgrænser i forbindelse med udbetaling og opkrævning m.v.) samt resumé

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 64
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J. nr. 15-2311412

Forslag

til

Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatte-

loven, ligningsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven

(Indførelse af beløbsmæssige bagatelgrænser i forbindelse med udbetaling og opkrævning

m.v.)

§1

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. janu-

ar 2015, foretages følgende ændringer:

I overskriften før § 16 indsættes efter ”Afskrivning”: ”og bortfald”.

§ 16

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

”Stk. 2.

Overskydende beløb hos restanceinddrivelsesmyndigheden, der ikke overstiger 200

kr., bortfalder, når udbetaling over Nemkontosystemet ikke har kunnet finde sted inden for en

periode på 3 måneder.”

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret

senest ved § 1 i lov nr. 202 af 27. februar 2015, foretages følgende ændringer:

§ 23, stk. 1, 2. pkt.,

ændres ”tillæg som nævnt i § 59, 4. pkt.,” til: ”rente som nævnt i §

59,”.

§ 56, 1. pkt.,

indsættes efter ”fremrykket”: ”eller udskudt”.

§ 62 C

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Stk.

3. Beløb på 200 kr. eller derunder afgangsføres, når udbetaling over Nemkontosystemet

ikke kan finde sted inden for en periode på 3 måneder efter afgørelsen om udbetaling.”

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015, som ændret ved

lov nr. 997 af 30. august 2015, foretages følgende ændring:

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 64: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, ligningsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven (Indførelse af beløbsmæssige bagatelgrænser i forbindelse med udbetaling og opkrævning m.v.) samt resumé

-2-

§ 8 Y, stk. 3, 2. pkt.,

ændres ”14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens

modtagelse.” til: ”i forbindelse med virksomhedens selvangivelsesfrist for det indkomstår,

hvori købet er foretaget.”

§4

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af 30. september 2015, foretages

følgende ændringer:

§ 16 c, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

”En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter virksomhedens ophør.”

§ 16 c, stk. 3, 3. pkt.,

ændres ”er mindre end 5.000 kr.” til: ”er større end 200 kr. og min-

dre end 5.000 kr.”

§ 16 c, stk. 4, 3. pkt.,

ændres ”100 kr.” til: ”200 kr.”

§ 16 c, stk. 4,

indsættes efter 4. pkt.:

”En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter

registreringen af virksomhedens ophør.”

§5

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af

20. maj 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 998 af 30. august 2015, foretages følgende æn-

dringer:

§ 29 B, stk. 2, 3.- 5. pkt.

affattes således:

”Når et selskab, der ikke indgår i en sambeskatning, eller alle selskaber i en sambeskatning i

løbet af et indkomstår etablerer ny koncernforbindelse, jf. § 31 C, og indkomsten i selskabet

eller selskaberne inden etableringen af koncernforbindelse ikke medregnes under sambeskat-

ningen ved indkomstårets udløb, kan acontoskat, som selskabet eller selskaberne har angivet,

i stedet henføres til indkomstperioder før etableringen af koncernforbindelsen. Det er en be-

tingelse, at anmodning herom indgives af de berørte selskaber senest den 1. februar i året efter

indkomståret eller senest 3 måneder efter etableringen af koncernforbindelsen. Der beregnes

ikke tillæg efter stk. 6 og 7 af acontoskat som nævnt i 3. pkt.”

§ 29 B, stk. 8, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

”Denne procentsats fradrages en andel svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte procent. Herefter

ganges procenten med 480/360 og afrundes til en decimal.”

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2.

§ 3 har virkning fra og med indkomståret 2016.

-3-

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets formål og baggrund

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Udvidelse af adgangen til at betale acontoskat ved etablering af koncernforbin-

delse

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Lovforslaget

3.2. Forlængelse af fristen for indberetning af kontant betaling

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Lovforslaget

3.3. Indførelse af bagatelgrænse for ophørte virksomheder, der har en gæld på skatte-

kontoen

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Lovforslaget

3.4. Forhøjelse af bagatelgrænsen for udbetalinger fra skattekontoen

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Lovforslaget

3.5. Indførelse af bagatelgrænse for ophørte virksomheder, der har et tilgodehavende

på skattekontoen

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Lovforslaget

3.6. Overskydende skat på 200 kr. eller derunder, som ikke kan udbetales over Nem-

kontosystemet, bortfalder

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Lovforslaget

3.7. Indførelse af bagatelgrænse for udbetaling fra restanceinddrivelsesmyndigheden

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Lovforslaget

3.8. Præcisering vedrørende betalingsfristen i lovgivningen om et Offentligt Beta-

lingssystem

3.8.1. Gældende ret

3.8.2. Lovforslaget

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Miljømæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

-4-

1. Indledning

Der har i længere tid været kritik af SKATs udsendelse af indbetalingskort og udstedelse af

checks på småbeløb. For at imødekomme denne kritik og sikre en hensigtsmæssig balance

mellem værdien for skatteyderne af en præcis afregning og omkostningerne ved administrati-

onen forbundet hermed, foreslår regeringen, at der indføres en bagatelgrænse på 200 kr. i for-

bindelse med udbetaling og opkrævning fra SKAT.

Med lovforslaget sker der en forenkling og effektivisering af administrationen af mindre beta-

linger for både skatteyder og SKAT.

Lovforslaget indeholder en række elementer, som bringer skatteadministrationen mere på lin-

je med skatteydernes opfattelse af, hvad der er fornuftig og omkostningsbevidst administrati-

on. Blandt andet indføres der med forslaget bagatelgrænser på en række ind- og udbetalinger

til og fra SKAT, således at der sikres en hensigtsmæssig balance mellem værdien for skatte-

yderne af en præcis afregning af beløb og omkostningerne ved administrationen forbundet

hermed.

Herudover foreslår regeringen to regelforenklinger, som giver udvidet adgang til at betale

acontoskat og letter de administrative byrder for virksomhederne ved forlængelse af frister.

2. Lovforslagets formål og baggrund

På baggrund af længere tids kritik af SKATs udsendelse af indbetalingskort og udstedelse af

checks på småbeløb har SKAT gennemført en brugerundersøgelse af skatteydernes holdning

til indførelse af bagatelgrænser for betalinger i skattelovgivningen.

Undersøgelsen viste, at omkring 84 pct. af alle virksomheder går ind for, at der indføres baga-

telgrænser for opkrævninger og udbetalinger fra SKAT. Mange virksomheder bemærkede, at

en bagatelgrænse skal gælde både ved opkrævninger og ved udbetalinger.

Undersøgelsen viste, at der er meget forskelligt syn på, hvornår en betaling har en sådan stør-

relse, at den skal falde ind under en bagatelgrænse. Således synes 11,7 pct. af de adspurgte

ikke, at der bør indføres en bagatelgrænse. 66,6 pct. pegede på bagatelgrænser, som ligger i

intervallet 1-200 kr., og 21,7 procent pegede på bagatelgrænser over 200 kr.

Når SKAT udsteder checks på beløb, som af modtageren anses for at være bagatelagtige, er

der risiko for, at modtageren undlader at indløse checken, med den konsekvens at checken

skal annulleres. Udstedelse af en check koster ca. 50 kr., mens en check, som ikke indløses,

koster yderligere 140 kr. i forbindelse med annullation af checken. Hvis en checkmodtager

anser beløbet på checken for at være bagatelagtigt, er der en risiko for, at checken ikke vil

blive indløst. Det koster i sig selv 190 kr. før medregning af lønudgifter og øvrige administra-

tive udgifter.

På baggrund, af de direkte omkostninger ved udstedelse og tilbagekaldelse af checks, som

ikke bliver hævet, sammenholdt med, at 78,3 pct. af de adspurgte i brugerundersøgelsen må

forventes at ville hæve en modtaget check på 200 kr. eller derover, er det valgt at sætte baga-

telgrænsen til 200 kr. Med denne grænse er der lagt vægt på en rimelig balance mellem udgif-

terne ved udbetaling og beløbets størrelse.

-5-

Lovforslaget har endvidere til formål at lempe adgangen for selskaber til at betale acontoskat i

forbindelse med etablering af koncernforbindelse. Med lempelsen gives længere tid til at op-

gøre årets skat i forbindelse med etablering af koncernforbindelse med henblik på at indbetale

ekstra acontoskat for at undgå restskat. Herved bliver reglerne mere fleksible for selskaberne.

Herudover foreslås det at forlænge fristen for virksomhedens indberetning af oplysninger ved-

rørende kontant betaling med henblik på at give virksomhederne en rimelig tid til at foretage

de nødvendige indberetninger og sikre, at virksomhedernes evt. rådgivere får mulighed for at

følge op på, om der er foretaget de nødvendige indberetninger til SKAT, inden der foretages

skattemæssigt fradrag og afskrivning i virksomhedernes regnskaber.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Udvidelse af adgangen til at betale acontoskat ved etablering af koncernforbindelse

3.1.1. Gældende ret

Selskaber betaler acontoskat i løbet af indkomståret. Ordinær acontoskat skal betales hen-

holdsvis senest den 20. marts i indkomståret og senest den 20. november i indkomståret, jf.

selskabsskattelovens § 29 A, stk. 5. Derudover kan selskaber indbetale frivillig acontoskat

frem til den 1. februar i året efter indkomståret, jf. selskabsskattelovens § 29 A, stk. 6.

Ved ændring af ejerforhold kan der ske ændring af sambeskatningsforholdet. Ved udtræden af

en sambeskatning uden indtræden i en ny sambeskatning opstår der en periode, hvor selska-

bets skattepligtige indkomst skal opgøres i en selvstændig særindkomst, jf. selskabsskattelo-

vens § 31, stk. 5.

Selskaber, som indgår i en sambeskatning, betaler acontoskat samlet for hele koncernen, jf. §

29 B, skt. 2. Acontoskatten betales af administrationsselskabet i koncernen, jf. § 31, stk. 6.

Hvis selskabet i en del af året ikke indgår i en sambeskatning, opstår der for perioden en

særindkomst. Ved ind- og udtræden af sambeskatning opdeles indkomsten mellem de to ad-

ministrationsselskaber og en eventuel særindkomst, men hele acontoskatten godskrives som

udgangspunkt det selskab, som er administrationsselskab den sidste dag i året, jf. § 29 B, stk.

2, 2. pkt. Selskaberne kan dog anmode om, at acontoskat, som er betalt inden etableringen af

den seneste koncernforbindelse, henføres til dækning af indkomsten før koncernetableringen,

jf. § 29 B, stk. 2, 3. pkt. Hvis et selskab tidligere i året har indgået i en anden koncernforbin-

delse, kan acontoskat efter anmodning også henføres til denne periode.

Hvis der eksempelvis i forbindelse med et aktiekøb etableres en koncernforbindelse i løbet af

indkomståret, opdeles indkomsten i en særindkomst for selskabet for perioden frem til etable-

ringen af koncernforbindelsen og en koncernindkomst samlet for den nye koncern. Aconto-

skat, som det indtrædende selskab har betalt inden koncernetableringen, henføres som ud-

gangspunkt til administrationsselskabet. Selskaberne kan dog anmode om, at acontoskat, som

selskabet har betalt inden etableringen af koncernforbindelsen, henføres til dækning af ind-

komsten før koncernetableringen (særindkomsten).

Hvis selskabet har betalt for lidt acontoskat i perioden til dækning af indkomsten før koncern-

etableringen, har selskabet mulighed for at indbetale yderligere acontoskat frem til tidspunktet

for etableringen af den nye koncernforbindelse. Men der er ikke adgang til at indbetale yder-

ligere acontoskat til dækning af indkomsten før koncernetableringen efter etableringen af

-6-

koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 2. 3. pkt. Dette er kritiseret, fordi

det giver et stort arbejdspres på selskaber, som handles, idet de skal nå at opgøre skatten af

særindkomsten og indbetale frivillig acontoskat inden etableringen af koncernforbindelsen.

Efter gældende regler har selskaberne en frist på 3 måneder efter etableringen af koncernfor-

bindelse til at anmode om, at acontoskat, der er betalt af det handlede selskab inden etablerin-

gen af koncernforbindelsen, omkonteres til dækning af skatten på særindkomsten, jf. sel-

skabsskattelovens § 29 B, stk. 2, 4. pkt.

3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at selskaber, som indtræder i en ny koncernforbindelse, får mulighed for at angi-

ve og indbetale frivillig acontoskat senest den 1. februar i året efter indkomståret efter de al-

mindelige regler til dækning af indkomstskatten vedrørende perioder før etableringen af den

nye koncernforbindelse. Således sidestilles selskaber, der overtages og indgår i en ny kon-

cernforbindelse i løbet af indkomståret, med andre selskaber i forhold til fristen for at betale

acontoskat.

Tilsvarende foreslås det, at fristen for at anmode om omkontering af acontoskat, der er betalt

inden koncernetableringen til dækning af indkomsten for tidligere indkomstperioder, forlæn-

ges til den 1. februar i året efter indkomståret eller senest 3 måneder efter etableringen af den

nye koncernforbindelse. Herved vil fristen for at anmode om omkontering ligge efter sidste

frist for indbetaling af frivillig acontoskat, og selskabet vil have mindst 3 måneder fra etable-

ringen af den nye koncernforbindelse til at indsende anmodningen.

3.2. Forlængelse af fristen for indberetning af kontant betaling

3.2.1. Gældende ret

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer

og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er

skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2, og fonde, der er skattepligtige efter

fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsin-

stitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, jf. ligningslovens § 8 Y, stk.

1. Dette gælder dog ikke, hvis den samlede betaling udgør mindre end 10.000 kr. inkl. moms.

Såfremt virksomheden ikke har betalt via et pengeinstitut eller et betalingsinstitut, kan virk-

somheden efter de gældende regler i stedet foretage indberetning på SKATs hjemmeside om

det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer den leverandør, be-

talingen er foretaget til, jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 3. Foretages denne indberetning, kan

virksomheden opretholde sin ret til skattemæssigt fradrag. Efter gældende ret skal indberet-

ningen foretages senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modta-

gelse, jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 3.

3.2.2. Lovforslaget

Med lovforslagets § 3 foreslås det at forlænge den nugældende frist på 14 dage for virksom-

heden til at foretage indberetning til SKAT vedrørende kontant betaling eller betaling ved

check vedrørende køb af varer eller ydelser, der samlet set overstiger 10.000 kr. inkl. moms.

Den nugældende regulering blev indført i 2012 og har i en række tilfælde vist sig at være

unødigt restriktiv. Formålet med bestemmelsen var at modvirke sort arbejde, men bestemmel-

-7-

sen har samtidig vist sig at medføre utilsigtede økonomiske konsekvenser for flere virksom-

heder, der har afregnet skatter og afgifter korrekt og rettidigt, men som følge af manglende

rettidig indberetning har mistet retten til skattemæssigt fradrag vedrørende de anskaffede ak-

tiver.

Det foreslås, at den nugældende frist på 14 dage forlænges, således at indberetningsfristen

vedrørende oplysninger om køb af varer og ydelser, der samlet set overstiger 10.000 kr. inkl.

moms, fremover vil være sammenfaldende med virksomhedens selvangivelsesfrist. Er beta-

lingen sket via et pengeinstitut eller et betalingsinstitut, som sikrer identifikation af såvel beta-

ler som betalingsmodtager, skal der fortsat ikke foretages indberetning til SKAT om det fore-

tagne køb for at få fradrag.

En sådan forlængelse af indberetningsfristen vil sikre, at virksomhederne får en rimelig frist

til at foretage indberetning af de nødvendige oplysninger, og sikre, at virksomhedernes evt.

rådgivere får mulighed for at gøre virksomhederne opmærksom herpå og derved foranledige,

at oplysningerne indberettes.

Med lovforslaget foreslås det ikke at ændre i kravene til de oplysninger, virksomhederne skal

indberette til SKAT for at opretholde den skattemæssige fradragsret. Der skal således fortsat

som minimum foretages indberetning om det betalte beløbs størrelse, betalingsdatoen, sælge-

rens cvr-nummer, sælgers navn, fakturanummeret og fakturadato.

3.3. Indførelse af bagatelgrænse for ophørte virksomheder, der har en gæld på skattekontoen

3.3.1. Gældende ret

Fra august 2013 har alle virksomheder med et cvr- eller se-nummer fået en skattekonto, som

samler betalinger mellem virksomheden og SKAT i en samlet saldo. Hvis virksomheden har

gæld på skattekontoen, tilskrives løbende morarente, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 1. En

mindre gæld i forbindelse med virksomhedsophør kan ofte henføres til, at virksomheden på et

tidspunkt har betalt en fordring for sent uden at være opmærksom på, at der derved er påløbet

et mindre rentebeløb.

Efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 3, udsender SKAT rykkere til ophørte virksomheder,

som har gæld på skattekontoen, uanset gældens størrelse. Ved udsendelse af rykkerbrev på-

lægges der et gebyr på 65 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet,

kan beløbet overgives til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Hvis beløbet bli-

ver stående på skattekontoen vil gælden typisk forælde efter en 3-årig periode.

3.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at renteberegningen stoppes, hvis virksomheden er ophørt, og saldoen på skatte-

kontoen er på 200 kr. eller derunder. Samtidig foreslås det, at der ikke sendes et rykkerbrev til

ophørte virksomheder, hvor debetsaldoen er på 200 kr. eller derunder. Ved ophør forstås det

tidspunkt, hvor virksomheden registreres hos Erhvervsstyrelsen som ophørt. Herved undgås

det, at SKAT bruger ressourcer og omkostninger på at opkræve og inddrive småbeløb. Her-

udover sikres det, at virksomheden ikke ulejliges med opkrævning og inddrivelse af småbeløb

fra en virksomhedsdrift, som kan være ophørt for lang tid siden. Når gælden er forældet efter

reglerne i forældelsesloven bliver beløbet afskrevet.

3.4. Forhøjelse af bagatelgrænsen for udbetaling fra skattekontoen

-8-

3.4.1. Gældende ret

Efter gældende regler er der en generel mindstegrænse på 100 kr. for udbetaling af indeståen-

de på skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 4. Dette gælder også udbetalinger,

hvor virksomheden har hævet sin udbetalingsgrænse.

3.4.2. Lovforslaget

Af hensyn til, at virksomhederne ikke skal have meget små beløb udbetalt ved overskridelsen

af maksimumsbeløbsgrænsen, foreslås det, at den generelle mindstegrænse for udbetalinger af

indeståender på skattekontoen på 100 kr. forhøjes til 200 kr.

For virksomheder, der ikke har ændret virksomhedens udbetalingsgrænse, vil den foreslåede

mindstegrænse betyde, at virksomhederne ikke får beløb på under 200 kr. udbetalt.

For en virksomhed, som har hævet sin beløbsgrænse til de maksimale 200.000 kr., vil forsla-

get indebære, at der først sker udbetaling, når indeståendet på skattekontoen udgør 200.200

kr. eller derover. I denne situation vil virksomheden få udbetalt den del af saldoen, som over-

stiger 200.000 kr.

Det foreslås, at virksomheder fortsat skal kunne få beløb under 200 kr. udbetalt fra skattekon-

toen. Dette kan ske, ved at virksomheden retter henvendelse til SKAT og beder om at få belø-

bet udbetalt.

3.5. Indførelse af bagatelgrænse for ophørte virksomheder, der har et tilgodehavende på skat-

tekontoen

3.5.1. Gældende ret

Efter gældende regler kan udbetaling af en kreditsaldo ikke ske, før der kan udbetales mindst

100 kr., medmindre virksomheden konkret anmoder om udbetaling, jf. opkrævningslovens §

16 c, stk. 4. I så fald vil virksomheden altid kunne få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt.

Beløb på skattekontoen er som udgangspunkt omfattet af de almindelige regler om 3 års for-

ældelse, medmindre andet er bestemt for de enkelte kravstyper. Den 3-årige forældelse efter

reglerne i forældelseslovens kapitel 5 afbrydes, når skyldneren over for fordringshaveren ud-

trykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse. Det, at SKAT via skattekontoen

udstiller det tilgodehavende beløb, betragtes i praksis som en erkendelse af gælden, og derfor

afbrydes forældelsen af en kreditsaldo løbende, således at beløbet i princippet ikke forældes,

så længe det udstilles på skattekontoen.

For ophørte virksomheder vil beløb på op til 100 kr. således blive stående på skattekontoen på

ubestemt tid. Ved ophør forstås det tidspunkt, hvor virksomheden afregistreres hos Erhvervs-

styrelsen.

3.5.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at SKAT 3 år efter datoen for virksomhedens afmel-

delse kan indtægtsføre en ophørt virksomheds tilgodehavende på op til 200 kr., hvis virksom-

heden ikke har anmodet om udbetaling inden udløbet af den 3-årige periode. Forslaget skal

ses i sammenhæng med forslaget om at forhøje den generelle minimumsgrænse for udbetaling

fra skattekontoen fra 100 kr. til 200 kr. Med indtægtsførelsen bortfalder virksomhedens krav.

Der er tale om en absolut frist, der ikke afbrydes efter reglerne i forældelseslovens kapitel 5.

-9-

Fristen regnes fra datoen for virksomhedens afmeldelse.

Herved undgås det, at der hos SKAT ophobes et stort antal skattekonti på ophørte virksomhe-

der, hvor virksomhederne har et tilgodehavende på op til 200 kr., og hvor SKAT ikke udbeta-

ler beløbet på grund af udbetalingsgrænsen.

3.6. Overskydende skat på 200 kr. eller derunder, som ikke kan udbetales over Nemkontosys-

temet, afgangsføres

3.6.1. Gældende ret

Efter gældende regler gælder ingen bagatelgrænse ved udbetaling af overskydende skat, ud

over at der kun udbetales hele kroner, jf. kildeskattelovens § 62, stk. 4. Det betyder, at skatte-

yderen kan modtage overskydende skat på helt ned til 1 krone.

Udbetalingen sker over Nemkontoen. Efter Nemkontosystemet skal alle over 18 år anvise

Nemkonto, hvortil det offentlige kan udbetale beløb, jf. bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006

om Nemkontoordningen. Borgere under 18 år, der skal have en udbetaling fra en offentlig

myndighed, skal ligeledes anvise en NemKonto. Øvrige personer herunder udrejste personer

kan anvise en Nemkonto eksempelvis ved at deres udenlandske bankkonto anvises som Nem-

konto.

For skatteydere, der ikke har oprettet en Nemkonto, sker udbetalingen ved, at beløbet overfø-

res til en ventekonto, jf. bekendtgørelse nr. 195 af 24. februar 2012 om ændring af bekendtgø-

relse om Nemkontoordningen. Hermed har SKAT udbetalt beløbet med frigørende virkning.

Digitaliseringsstyrelsen sender i disse tilfælde besked til beløbsmodtageren om, at beløbet er

indsat på en ventekonto, og at udbetaling vil ske, når beløbsmodtageren har anvist en Nem-

konto.

I visse tilfælde er det ikke muligt for SKAT at udbetale et beløb over Nemkontosystemet, selv

om skatteyderen står opført i registret over personer med en Nemkonto. Det skyldes, at der

ikke eksisterer en korresponderende konto i pengeinstituttet, hvortil SKAT kan overføre belø-

bet. At der ikke eksisterer en korresponderende konto i et pengeinstitut, kan eksempelvis

skyldes bankskifte eller anden omlægning, hvor oplysningen om det nye kontonummer endnu

ikke er anvist til Digitaliseringsstyrelsens system over eksisterende Nemkonti. I disse situati-

oner returnerer pengeinstituttet beløbet til SKAT, der udbetaler beløbet ved check.

3.6.2. Lovforslaget

Det foreslås, at overskydende skat på 200 kr. eller derunder, som det ved gentagne forsøg ikke

er lykkedes for SKAT at udbetale over Nemkontosystemet inden for en periode af 3 måneder,

i stedet skal afgangsføres.

Herved undgås det, at SKAT udsender checks med overskydende skat, når beløbet er på 200

kr. eller derunder.

3.7. Indførelse af bagatelgrænse for udbetaling fra restanceinddrivelsesmyndigheden

3.7.1. Gældende ret

Krav under inddrivelse forrentes fra den først i måneden efter modtagelsen hos restanceind-

drivelsesmyndigheden til og med den dag, hvor betaling sker, jf. lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige § 5, stk. 1. Renten beregnes for det antal dage, restancen har bestået. Når der

- 10 -

udsendes brev til kunden om inddrivelsesskridt, f.eks. en rykker med angivelse af sidste retti-

dige betalingsfrist, beregnes renten frem til sidste rettidige betalingsfrist. Ved udsendelse af

rykkerbreve fra restanceinddrivelsesmyndigheden er restancen således tillagt renter til og med

den dag, der er anført i rykkerbrevet. Ved den faktiske betaling sker den egentlige tilskrivning

af renten frem til betalingsdagen. Hvis restancen bliver betalt inden den dag, som er anført i

rykkerbrevet, er den beregnede rente for høj, hvorved der opstår et mindre tilgodehavende til

den tidligere skyldner. Tilsvarende kan der opstå tilgodehavender til skyldneren, hvis den

sidste rate af lønindeholdelse overstiger restgælden under inddrivelse, hvorved der inddrives

for meget.

Efter gældende regler udbetales ethvert beløb uanset beløbsstørrelse, hvis der i forbindelse

med inddrivelsen indbetales for meget eller for tidligt, eller der inddrives for meget i forhold

til den samlede saldo af gæld under inddrivelse. Overskydende beløb udbetales som udgangs-

punkt over Nemkontosystemet.

I visse tilfælde er det ikke muligt for SKAT at udbetale et beløb over Nemkontosystemet, selv

om skyldneren står opført i registret over personer med en Nemkonto. Det skyldes, at der ikke

eksisterer en korresponderende konto i pengeinstituttet, hvortil SKAT kan overføre beløbet.

At der ikke eksisterer en korresponderende konto i et pengeinstitut, kan eksempelvis skyldes

bankskifte eller anden omlægning, hvor oplysningen om det nye kontonummer endnu ikke er

anvist til Digitaliseringsstyrelsens system over eksisterende Nemkonti. I disse situationer re-

turnerer pengeinstituttet beløbet til SKAT, der udbetaler beløbet ved check. Hvis checkbelø-

bet er beskedent, er der risiko for, at checkmodtageren ikke indløser checken, hvilket fører til,

at checken skal tilbagekaldes. Det betyder, at administrationen med opgørelsen og udbetalin-

gen kan overstige værdien af beløbet til udbetaling.

3.7.2. Lovforslaget

Hvis skyldneren indbetaler for meget i forbindelse med indfrielse af gælden, eller restance-

inddrivelsesmyndigheden inddriver for meget ved lønindeholdelse eller udlæg, skal det over-

skydende beløb tilbagebetales til skyldneren. Det foreslås, at for meget indbetalte eller ind-

drevne beløb på 200 kr. eller derunder, som det ved gentagne forsøg ikke er lykkedes for

SKAT at udbetale over Nemkontosystemet inden for en periode af 3 måneder, i stedet skal

afgangsføres.

3.8. Præcisering vedrørende betalingsfristen i lovgivningen om et Offentligt Betalingssystem

3.8.1. Gældende ret

Kommuner og regioner skal efter reglerne om et Offentligt Betalingssystem indbetale inde-

holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag den første hverdag (bankdag) i måneden. Fristen er

fastlagt med henblik på, at indbetalingen af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag kan

modregnes med statens udbetaling af 12-delsraten over kontoen i et Offentligt Betalingssy-

stem.

Efter opkrævningslovens § 2, stk. 6, skal store arbejdsgivere angive og indbetale indeholdt A-

skat og arbejdsmarkedsbidrag senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkom-

sten vedrører. Kommuner og regioner vil være omfattet af reglen om store arbejdsgivere på

grund af antallet af medarbejdere.

Opkrævningslovens regler gælder for indeholdelsespligtige, som er eller skulle være registre-

- 11 -

ret hos SKAT, medmindre der er fastsat særlige bestemmelser i anden lovgivning. For så vidt

angår angivelsespligten, er dette sket i lov om et indkomstregister med tilhørende bekendtgø-

relser, der fastsætter indberetningspligter for lønoplysninger – herunder pligten til at indberet-

te oplysninger om indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Af bekendtgørelse nr. 1256 af

9. november 2010 om et indkomstregister fremgår, at kommuner og regioner skal indberette

lønoplysninger senest den sidste hverdag (bankdag) i måneden. Herved er det sikret, at oplys-

ninger om kommunernes og regionernes indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er indbe-

rettet i god tid, inden modregningen i Offentligt Betalingssystem skal finde sted den første

hverdag (bankdag) i måneden.

Efter kildeskatteloven kan skatteministeren fastsætte en fremrykket afregning af indeholdt

kildeskat for ministerier, kommuner, regioner og offentlige institutioner m.fl. Bemyndigelsen

omfatter alene en fremrykning af betalingsfristen, men giver ikke mulighed for at skattemini-

steren kan bestemme, at betalingsfristen skal udskydes til et senere tidspunkt, end hvad der

gælder efter opkrævningsloven.

I bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat § 26, stk. 2, jf. stk. 3, er det således

bestemt, at kommuner og regioner for deres bagudlønnede ansatte skal afregne indeholdt A-

skat og arbejdsmarkedsbidrag den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som A-indkomsten

vedrører, mens afregningen for forudlønnede skal ske den første hverdag (bankdag) i måne-

den.

I bekendtgørelse nr. 336 af 10. april 2007 om Offentligt Betalingssystem for kommuner og

regioner fastslås derimod, at kommuner og regioner skal afregne A-skatten og arbejdsmar-

kedsbidraget vedrørende lønnen til deres ansatte den første hverdag (bankdag) i måneden.

Der er således ikke gennemført en konsekvensrettelse af kildeskattebekendtgørelsen til reg-

lerne om regioners og kommuners betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i bekendtgø-

relsen om Offentligt Betalingssystem for kommuner og regioner.

3.8.2. Lovforslaget

Med lovforslaget foreslås en udvidelse af kildeskattelovens bemyndigelsesbestemmelse med

henblik på, at det i bekendtgørelsen til kildeskatteloven kan præciseres, at kommuner og regi-

oner skal indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag den første hverdag (bankdag) i

måneden. Herved bliver kildeskatteloven og bekendtgørelse om kildeskat tilpasset til de gæl-

dende regler for kommuners og regioners indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i

lovgivningen om Offentlige betalingssystem.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indeholder en række elementer, der sigter på en forenkling og præcisering af

reglerne på skatteområdet. Forslagene vurderes samlet set kun at have meget begrænsede pro-

venumæssige konsekvenser. Opgjort på finansår vil der i 2016 være et merprovenu på 200

mio. kr., som følge af fremrykkede indtægter fra selskabsskat.

Forslaget om at udvide afgangen til frivillig indbetaling af acontoskat til dækning af skatten i

særindkomsten for selskaber vil medføre en fremrykning af langt hovedparten af den del af

disse selskabers skattebetaling, der fremkommer som restskat i november i året efter ind-

komståret. I stedet fremkommer skattebetalingen som frivillig indbetaling i november i ind-

- 12 -

komståret. Fremrykningen på ca. et år indebærer på den ene side en rentefordel for staten og

på den anden side et bortfald af restskattetillæg. Da statens nominelle lånerente, jf. de langsig-

tede forudsætninger i 2020-planen, stort set svarer til restskattetillægget, skønnes forslaget

ikke at have nævneværdig varig virkning. Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige af-

ledte konsekvenser. Baseret på forholdene i 2011-2013 skønnes fremrykningen i finansåret

2016 at andrage et merprovenu på ca. 200 mio. kr.

Herudover indeholder lovforslaget en række yderligere bagatelgrænser, der dog vurderes at

berøre så få juridiske og fysiske personer, at provenuvirkningen er minimal.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Indførelse af bagatelgrænse for udbetaling af overskydende skat

Forslaget om indførelse af en bagatelgrænse for udbetaling af overskydende skat, som ikke

kan udbetales over Nemkontosystemet inden for en periode på 3 måneder, kræver ændring i

årsopgørelsessystemets udbetalingssystem. Den samlede ændring anslås at medføre engangs-

omkostninger på 3,5 mio. kr. Bortfald af udstedelse af checks skønnes at give en årlig bespa-

relse på ca. 100.000 kr.

5.2. Bagatelgrænser på skattekontoen

Forslagene vedrørende indførelse og forhøjelse af bagatelgrænser på skattekontoen vurderes

at medføre omkostninger på ca. 400.000 kr. til systemtilretninger. Bortfald af udstedelse af

checks skønnes at give en årlig besparelse på ca. 80.000 kr.

5.3. Udvidelse af adgangen til at betale acontoskat ved etablering af koncernforbindelse

Omkontering af acontoskat foregår i en manuel proces. Da fristen for at anmode om omkonte-

ring af acontoskat gøres mere fleksibel, og selskaber, der indtræder i en ny koncernforbindel-

se, får mulighed for at angive og indbetale frivillig acontoskat frem til den 1. februar efter

indkomståret, skønnes det, at lovforslaget vil medføre anvendelse af yderligere ressourcer på

op til �½ årsværk.

De øvrige dele af lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser i forhold

til indførelsen af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger eller forlængelse af fristen for indbe-

retning om kontantbetaling. Lovforslagets præcisering af, at kommuners og regioners indbeta-

ling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal følge reglerne i lovgivningen om Of-

fentligt Betalingssystem, har ingen økonomiske konsekvenser.

Lovforslaget skønnes at have begrænsede, positive, erhvervsøkonomiske konsekvenser i for-

hold til udvidelsen af adgangen til at betale acontoskat ved etablering af koncernforbindelse.

Forslaget betyder en økonomisk lettelse for de selskaber, der i forbindelse med etablering af

en ny koncernforbindelse ikke når at beregne og indbetale frivillig acontoskat til dækning af

særindkomsten. I dag får disse selskaber i vidt omfang restskat på særindkomsten. Det skyl-

des dels, at de ikke når at indbetale frivillig acontoskat inden koncernetableringen, og at nogle

selskaber glemmer at anmode om omkontering af acontoskat til særindkomsten inden for fri-

- 13 -

sten. Når fristen for at indbetale frivillig acontoskat forlænges til den sædvanlige frist for ind-

betaling af frivillig acontoskat, vil flere selskaber nå at få opgjort skatten af særindkomsten og

indbetale yderligere acontoskat med henblik på at undgå restskat.

Lovforslaget bliver sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering med henblik på en

opgørelse af de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget om at indføre bagatelgrænser ved ind- og udbetalinger sikrer, at SKAT i forbin-

delse med virksomhedsophør ikke foretager udbetalinger og opkrævning af småbeløb, hvor de

administrative omkostninger ved håndteringen af betalingen ikke synes at stå mål med belø-

benes størrelse. Herved slipper virksomheder, der ophører, for at modtage opkrævninger og

checks på meget små beløb.

Med forslaget om at udvide adgangen til at betale acontoskat ved etablering af koncernforbin-

delse lettes presset på administrationen i det selskab, der indgår i en ny sambeskatning, i tiden

op til etableringen af den nye koncernforbindelse, idet der bliver længere tid til at få opgjort

og betalt korrekt acontoskat for indkomstperioden inden indtræden i den nye sambeskatning-

skreds. Tilsvarende vil der i de fleste situationer blive længere tid til at anmode om omkonte-

ring af acontoskat til dækning af indkomstskatten for tidligere indkomstperioder. Når fristen

for at betale frivillig acontoskat, der kan anvendes til dækning af indkomstskatten på særind-

komsten, forlænges til den 1. februar i året efter indkomståret, bliver fristen sammenfaldende

med den almindelige sidste frist for indbetaling af frivillig aocntoskat. Der vil i TastSelv, hvor

selskaberne skal ind for at angive betaling af frivillig acontoskat, blive mindet om fristen for

at ansøge om omkontering, og selskaberne vil kunne ansøge om omkontering samme sted i

systemet.

Forslaget om ændring af fristen for virksomhedens indberetning af kontant betaling vurderes

at have positive erhvervsadministrative konsekvenser, da forslaget vil være begunstigende for

de selvangivelsespligtige, idet fristen for indberetning vedrørende kontantbetaling eller beta-

lingen ved check forlænges.

Lovforslaget har ingen erhvervsadministrative konsekvenser i forhold til præcisering af, at

kommuners og regioners indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal følge

reglerne i lovgivningen om Offentligt Betalingssystem.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. november 2015 til den 18. december 2015

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

- 14 -

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, borger- og retssikkerhedschefen i

SKAT, Cepos, Cevea, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Advokater, DI, Digitalise-

ringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, FSR – danske revisorer, Hånd-

værksrådet, KL, Kraka, Landsskatteretten, Moderniseringsstyrelsen, SEGES, Skatteankesty-

relsen, SRF Skattefaglig Forening.

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindre

udgifter

Opgjort på finansår vil der i

2016 være et merprovenu på

200 mio. kr., som følge af

fremrykkede indtægter fra sel-

skabsskat.

Bortfald af checks skønnes at

give en besparelse på ca. 0,2

mio. kr.

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Forslagene vurderes samlet

set kun at have meget be-

grænsede provenumæssige

konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

for det offentlige

Administrative konsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Miljømæssige konsekven-

ser

Forholdet til EU-retten

Forslagene om bagatelgræn-

ser på skattekontoen og udbe-

taling af overskydende skat

indebærer administrative om-

kostninger på ca. 4 mio. kr. til

systemtilretning.

Forslaget om acontoskat ved

etablering af koncernforbin-

delse vurderes at ville medfø-

re anvendelse af yderligere

ressourcer på �½ årsværk sva-

rende til ca. 0,3 mio. kr.

Forslaget om acontoskat vurde- Ingen

res at have begrænsede positi-

ve erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

Forslagene om acontoskat og

Ingen

forlængelsen af fristen for at

indberette om kontant betaling

vurderes at have begrænsede

positive administrative konse-

kvenser.

Ingen

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

- 15 -

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved bortfald ophører kravet med at eksistere. Med forslaget om, at mindre tilgodehavender

skal kunne bortfalde alene begrundet i beløbets størrelse, er der behov for en justering af

overskriften, så bortfald også bliver omfattet. Det foreslås, at overskriften ”Afskrivning af

krav” ændres til ”Afskrivning og bortfald af krav”.

Til nr. 2

I forslagets § 1, nr. 2, er der foreslået en udvidelse af § 16 i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige med et nyt stykke.

I det foreslåede

stk. 2

foreslås, at tilgodehavender, som ikke overstiger 200 kr., ikke skal ud-

betales, hvis det ikke er lykkedes for SKAT ved gentagne forsøg at udbetale beløbet over

Nemkontosystemet inden for en periode på 3 måneder.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af kildeskattelovens § 23, at tillæg, som betales ved frivillig betaling af yderlige-

re forskudsskat, ikke kan fradrages. I forbindelse med ændring af reglerne om frivillig beta-

ling af yderligere forskudsskat ved lov nr. 462 af 12. juni 2009, hvor tillægget blev ændret til

en dag-til-dag rente, blev det overset, at bestemmelsen i § 23 skulle konsekvensrettes. Det

foreslås at tilrette ordlyden, så den stemmer med kildeskattelovens § 59.

Til nr. 2

Det foreslås at udvide skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte betalingsfristen for in-

deholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for ministerier, kommuner, regioner og offentlige

institutioner m.fl. Udvidelsen af bemyndigelsen vil blive anvendt til at præcisere kommuners

og regioners betalingsfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til den første hver-

dag (bankdag) i måneden svarende til, hvad der gælder efter reglerne om Offentligt Betalings-

system. For bagudlønnede vil indbetalingsfristen således blive fastsat til den første hverdag

(bankdag) i måneden efter den måned, som indkomsten vedrører. For forudlønnede vil beta-

lingsfristen forblive fastsat til den første hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten

vedrører.

Til nr. 3

Efter gældende regler udbetales overskydende skat straks over Nemkontosystemet uanset be-

løbets størrelse. Dog udbetales kun hele kroner, jf. kildeskattelovens § 62, stk. 4.

For skattepligtige, der på udbetalingstidspunktet ikke har en Nemkonto, skal overskydende

skatter efter § 36, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 766 af 5. juni 2006 om Nemkontoordningen

overføres til en ventekonto. Beløbet står på ventekontoen, indtil den skattepligtige opretter en

Nemkonto, hvortil beløbet kan udbetales.

For skattepligtige, der på udbetalingstidspunktet har en Nemkonto, skal overskydende skat

- 16 -

som hovedregel overføres hertil. I visse tilfælde vil det dog, på trods af, at den skattepligtige

står opført i registret over personer med en Nemkonto, ikke være muligt for SKAT at udbetale

beløbet over Nemkontosystemet. Det skyldes, at der ikke eksisterer en konto i pengeinstitut-

tet, hvortil SKAT kan overføre beløbet. At der ikke eksisterer en konto i et pengeinstitut, kan

eksempelvis skyldes bankskifte eller anden omlægning, hvor oplysningen om det nye konto-

nummer endnu ikke er overført til Digitaliseringsstyrelsens system over eksisterende Nem-

konti. I disse situationer returnerer pengeinstituttet beløbet til SKAT, der udbetaler beløbet

ved check.

Det foreslås, at beløb under 200 kr. afgangsføres, hvis det ikke er lykkedes for SKAT ved

gentagne forsøg at udbetale beløbet over Nemkontosystemet inden for en periode på 3 måne-

der.

Til § 3

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 8 Y kan en virksomhed, hvis den ikke har mulighed for at betale via et

pengeinstitut eller betalingsinstitut opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens

hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der

entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal foretages

senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.

Den digitale betaling sikrer, at der efterlades et digitalt spor, hvor både betalingsmodtager og

betaler kan identificeres. Aftagervirksomheden kan fastholde sit fradrag ved at betale digitalt.

Betaler en virksomhed sin leverandør med kontanter, nægtes virksomheden fradrag efter skat-

tereglerne, når beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms.

Da betaling med checks ikke altid sikrer sporbarhed, anerkendes betaling med cheks ikke som

digital betaling. Som digital betaling anses følgende betalingsformer:

1) Overførsel til leverandørens konto via posthus, bank eller netbank

2) Kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller via leverandørens kortterminal

3) Indbetalingskort (girokort)

Fristen for at foretage indberetning om foretagne kontantbetalinger har vist sig unødigt re-

striktiv. Det foreslås derfor, at den nugældende frist på 14 dage forlænges, således at indbe-

retningsfristen vedrørende oplysninger om køb af varer og ydelser, der samlet set overstiger

10.000 kr. inkl. moms, fremover vil være sammenfaldende med virksomhedens selvangivel-

sesfrist. Er betalingen sket via et pengeinstitut eller et betalingsinstitut, som sikrer identifika-

tion af såvel betaler som betalingsmodtager, skal der fortsat ikke foretages indberetning til

SKAT om det foretagne køb for at få fradrag.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 3, udsender SKAT ikke rykkerbreve om en debetsaldo

på 5.000 kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virksomheder, også hvor

- 17 -

debetsaldoen er mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i ryk-

kerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Et be-

løb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen. Der pålægges et gebyr på 65 kr.

efter opkrævningslovens § 6 ved udsendelse af rykkerbrev.

Beløb på skattekontoen er som udgangspunkt omfattet af den almindelige 3-årige forældelse,

jf. forældelseslovens § 3.

Efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, forrentes en debetsaldo med den rente, der er fastsat i

opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Ren-

ten er ikke fradragsberettiget.

Det foreslås, at en debetsaldo på 200 kr. eller derunder ikke forrentes efter virksomhedens

ophør. Samtidig foreslås det, at der ikke sendes et rykkerbrev til ophørte virksomheder, hvor

debetsaldoen er på 200 kr. eller derunder.

Sker der en tilgang til saldoen, således at den ophørte virksomhed kommer til at skylde mere

end 200 kr., vil der skulle ske forrentning og inddrivelse af hele saldoen på sædvanlig vis.

Renteberegningen skal ske fra den dag, hvor saldoen overstiger 200 kr.

Der kan stadig ske modregning med en saldo på skattekontoen på op til 200 kr.

Til nr. 3

Efter gældende regler kan udbetalingen af en kreditsaldo først ske, når udbetalingen som mi-

nimum udgør 100 kr. En virksomhed kan dog, uanset denne bagatelgrænse, anmode om at få

ethvert beløb uanset størrelse udbetalt.

Det foreslås, at bagatelgrænsen hæves fra 100 kr. til 200 kr., således at udbetalingen af en

kreditsaldo først kan ske, når udbetalingen som minimum udgør 200 kr. En virksomhed skal

fortsat kunne anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt.

Bagatelgrænsen på 200 kr. indebærer, at virksomheder undgår at få meget små beløb udbetalt.

Af hensyn til, at virksomheder fortsat skal have mulighed for at få ethvert beløb udbetalt fra

skattekontoen uanset størrelse, foreslås det, at virksomheder, der ønsker beløb under 200 kr.

udbetalt fra skattekontoen, kan anmode om at få beløbet udbetalt.

Til nr. 4

Udbetaling af en kreditsaldo på skattekontoen kan ikke ske, før der kan udbetales mindst 100

kr., jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 4. Virksomheder kan dog altid efter anmodning få et-

hvert beløb uanset størrelse udbetalt.

For ophørte virksomheder, som ikke anmoder om at få beløbet udbetalt, vil beløbet efter gæl-

dende regler blive stående på skattekontoen uendeligt. Det skyldes, at SKATs udstilling af

beløbet på skattekontoen indebærer en erkendelse af gælden, som hindrer forældelse.

Det medfører, at der hos SKAT ophobes et stort antal skattekonti på ophørte virksomheder,

hvor virksomhederne har et tilgodehavende på op til 100 kr., og hvor SKAT ikke udbetaler

beløbet på grund af udbetalingsgrænsen.

- 18 -

Det foreslås, at der indføres en direkte hjemmel til, at SKAT efter 3 år kan indtægtsføre en

ophørt virksomheds tilgodehavende på op til 200 kr., hvor virksomheden ikke har anmodet

om udbetaling. Dermed bortfalder virksomhedens krav.

Når en virksomhed bliver afmeldt, foretager virksomheden eller dennes repræsentant en regi-

strering på virk.dk. På virk.dk får virksomhederne bl.a. information om, at når et cvr-nummer

ophører, lukkes de tilhørende NemID-medarbejdersignaturer også. Hvis der er tale om almin-

deligt ophør, kan alle med adgang til virksomhedens eller foreningens digitale postkasse på

forhånd sikre sig fortsat adgang. Virksomhedens ejer kan give sig selv adgang til virksomhe-

dens postkasse via sin personlige digitale postkasse og på sit cpr-nummer. Hvis der er tale om

ophør på grund af konkurs, tvangsopløsning eller likvidation, kan kurator eller likvidator opnå

læseadgang. Det er ikke muligt ved andre ophørsårsager at tildele andre adgang, når virksom-

heden først er ophørt.

Når virksomheden har gennemført sin registrering, modtager virksomheden en kvittering på

mail samme dag. Efterfølgende modtager virksomheden et ophørsbevis fra SKAT, når regi-

streringen er endeligt godkendt. Af ophørsbeviset fremgår det, at virksomheden har pligt til at

indberette til og med ophørsdatoen inden for de områder, virksomheden er registreret for

f.eks. moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og punktafgifter. Virksomheden anvises samtidig,

hvor og hvordan de kan få yderligere information. På skat.dk oplyses virksomhederne samti-

dig om, at de skal bestille en TastSelv-kode hos SKATs Kundecenter, således at de kan indbe-

rette moms m.v. for sidste gang på et senere tidspunkt.

SKAT vil fremadrettet udvide informationen på ophørsbeviset, så der informeres om, at inde-

stående på skattekontoen under 200 kr. ikke udbetales, og at virksomheden derfor selv skal

holde øje med saldoen på sin skattekonto, hvis et eventuelt restbeløb under 200 kr. ønskes

udbetalt. Samtidig vil SKAT informere om, at SKAT vil indtægtsføre beløbet efter 3 år, hvis

virksomheden ikke inden periodens udløb har anmodet om at få beløbet udbetalt.

Til § 5

Til nr. 1

Efter gældende regler opdeles indkomsten ved etablering af ny koncernforbindelse jf. sel-

skabsskattelovens § 31 C, i løbet af indkomståret i en særindkomst for selskabet eller selska-

berne for perioden frem til etableringen af den nye koncernforbindelse og i en koncernind-

komst samlet for den nye koncern, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5. En indkomstperiode

inden etableringen af den nye koncernforbindelse selvangives selvstændigt. Acontoskat, som

et indtrædende selskab har betalt inden koncernetableringen, henføres som udgangspunkt til

administrationsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 2. Selskaberne kan dog anmode

om, at acontoskat, som selskabet eller selskaberne har betalt inden etableringen af koncern-

forbindelsen, henføres til dækning af indkomsten i tidligere indkomstperioder.

Hvis selskabet eller selskaberne har betalt for meget acontoskat i perioden inden etableringen

af koncernforbindelsen, kan beløbet udbetales af SKAT efter anmodning, jf. selskabsskattelo-

vens § 29 D.

Hvis selskabet har betalt for lidt acontoskat i perioden før etableringen af den nye koncernfor-

- 19 -

bindelse, har selskabet eller selskaberne mulighed for at indbetale yderligere frem til tids-

punktet for etableringen af den nye koncernforbindelse. Selskaberne har derimod ikke mulig-

hed for at indbetale yderligere acontoskat til dækning af indkomstskatten vedrørende tidligere

indkomstperioder efter samme frister som andre selskaber. Dette giver et stort arbejdspres på

selskaber, som handles, idet de skal nå at opgøre skatten af indkomsten inden etableringen af

koncernforbindelsen.

Efter gældende regler har selskaberne en frist på 3 måneder efter etableringen af koncernfor-

bindelse til at anmode om, at acontoskat, der er betalt af det handlede selskab inden etablerin-

gen af koncernforbindelsen, omkonteres til dækning af skatten på særindkomsten.

Det foreslås, at selskaber, som indtræder i en ny koncernforbindelse, får mulighed for at angi-

ve og indbetale frivillig acontoskat efter de almindelige frister til dækning af indkomstskat

vedrørende tidligere indkomstperioder. Således sidestilles selskaber, der overtages og indgår i

en ny koncern i løbet af indkomståret, med andre selskaber i relation til betalingsfrister for

frivillig acontoskat.

Tilsvarende foreslås det, at fristen for at anmode om omkontering af acontoskat til dækning af

skatten af særindkomsten gøres mere fleksibel, ved at fristen for at anmode om omkontering

løber frem til den 1. februar i året efter indkomståret eller senest 3 måneder efter etableringen

af den nye koncernforbindelse.

Til nr. 2

Efter gældende regler i selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8, beregnes godtgørelsesprocenten

for selskabers overskydende skat som den gennemsnitlige indskudsbevisrente i Nationalban-

ken for perioden fra og med januar til og med september i indkomståret tillagt et fast tillæg på

0,75 procentpoint. Herfra fradrages skatteværdien. Denne efter-skat-rente ganges med 480 og

divideres med 360 med henblik på at afspejle kredittiden fra det gennemsnitlige indbetalings-

tidspunkt midt i indkomståret og til 1. november i året efter indkomståret. Herefter afrundes

til en decimal.

Den gældende formulering af bestemmelsen foreslås præciseret, så det bliver klart, at det er

den gennemsnitlige justerede indskudsbevisrente efter skat, som skal ganges med 480 og di-

videres med 360, inden det endelige resultat afrundes til en decimal.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2016. Ikrafttrædelsestidspunktet er i

overensstemmelse med regeringens beslutning om, at ny lovgivning, der har virkning for er-

hvervslivet, som hovedregel skal træde i kraft enten den 1. juli eller den 1. januar.

stk. 2

foreslås det, at lovens § 3 om forlængelse af fristen på 14 dage til indberetning af kon-

tantbetaling skal have virkning fra og med indkomståret 2016. Virkningstidspunktet betyder,

at virksomheder, der har foretaget investeringer i indkomståret 2016 eller senere, får længere

frist til at indberette om eventuel kontant betaling eller betaling med check i forbindelse med

handlen. Med virkningstidspunktet fra indkomståret 2016 for lovforslaget virkning for alle

investeringer foretaget i indkomståret 2016, uanset lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli

- 20 -

2016. Lovforslaget gives således tilbagevirkende virkning til starten af indkomståret 2016,

hvilket er til gunst for virksomhederne.

- 21 -

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12.

januar 2015, foretages følgende ændringer:

Afskrivning af krav

I tekstoverskriften før § 16 indsættes efter

”Afskrivning”: ”og bortfald”.

§ 16

indsættes efter stk. 1 som nyt styk-

ke:

”Stk. 2.

Overskydende beløb hos restance-

inddrivelsesmyndigheden, der ikke oversti-

ger 200 kr., bortfalder, når udbetaling over

Nemkontosystemet ikke har kunnet finde

sted inden for en periode på 3 måneder.”

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1403 af 7. december 2010, som æn-

dret senest ved § 1 i lov nr. 202 af 27. febru-

ar 2015, foretages følgende ændringer:

§ 23, stk. 1, 2. pkt.,

ændres ”tillæg som

nævnt i § 59, 4. pkt.,” til: ”rente som nævnt i

§ 59,”.

§ 16.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

afskrive fordringer til det offentlige, inklusi-

ve renter, gebyrer og andre omkostninger,

herunder undlade at afbryde forældelse, hvis

det må anses for åbenbart formålsløst eller

forbundet med uforholdsmæssige omkost-

ninger at fortsætte inddrivelsen.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nær-

mere regler om anvendelsen af stk. 1.

§ 23.

Personlige skatter, bortset fra arbejds-

markedsbidraget, og kirkeskat kan ikke fra-

drages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Det samme gælder personlige

skatter, der pålignes i udlandet af indkomst

eller formue, samt tillæg som nævnt i § 59, 4.

pkt., tillæg til restskat som nævnt i § 61, stk.

2, og renter som nævnt i § 63 og dødsboskat-

telovens § 89, stk. 6 og 7.

§ 56, 1. pkt.,

indsættes efter ”fremryk-

ket”: ”eller udskudt”.

§ 56.

For følgende indeholdelsespligtige kan

- 22 -

skatteministeren bestemme en fremrykket

afregning af indeholdt kildeskat efter kilde-

skatteloven:

1) Ministerier og institutioner, hvis

driftsbudget er optaget på statens be-

villingslove.

2) Institutioner, foreninger og fonde,

hvor vedkommende minister i hen-

hold til § 2, stk. 2, i lov om statens

regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at

lovens regler om regnskabsvæsen

skal finde anvendelse.

3) Ikke statslige institutioner, hvor sta-

ten yder tilskud til dækning af institu-

tionens driftsudgifter på halvdelen el-

ler mere.

4) Regionerne og kommunerne.

5) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i

lov om kommunernes styrelse, hvori

der alene deltager kommuner, og hvis

regnskab optages i en kommunes

regnskab.

Selvejende institutioner med driftsoverens-

komst med en region eller kommune.

§ 62 c.

Rater, der opkræves efter denne lov,

skal være på mindst 500 kr., indtil hele belø-

bet er betalt.

Stk. 2…..

Stk. 3. Ved opkrævning af beløb efter denne

lov opkræves kun hele kronebeløb. Tilsva-

rende gælder ved opkrævning af rater efter

stk. 1.

§ 62 C

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

”Stk.

3. Beløb på 200 kr. eller derunder af-

gangsføres, når udbetaling over Nemkonto-

systemet ikke kan finde sted inden for en

periode på 3 måneder efter afgørelsen om

udbetaling.”

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1081 af 7. september 2015, som ændret

ved lov nr. 997 af 30. august 2015, foretages

følgende ændring:

§ 8Y…

Stk. 3. Hvis en virksomhed ikke har mulig-

hed for at betale via et pengeinstitut eller

betalingsinstitut som anført i stk. 1, kan virk-

somheden opnå sit fradrag ved på told- og

skatteforvaltningens hjemmeside at indberet-

te oplysninger om det foretagne køb, herun-

§ 8 Y, stk. 3, 2. pkt.,

ændres ”14 dage

efter betalingen, dog senest 1 måned efter

fakturaens modtagelse.” til: ”i forbindelse

med virksomhedens selvangivelsesfrist for

det indkomstår, hvori købet er foretaget.”

- 23 -

der fakturaoplysninger, der entydigt identifi-

cerer leverandøren, og betalingen heraf.

Denne indberetning skal foretages senest 14

dage efter betalingen, dog senest 1 måned

efter fakturaens modtagelse.

§4

I opkrævningsloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1180 af 30. september 2015, fore-

tages følgende ændringer:

§ 16 c, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

”En debetsaldo på 200 kr. eller derunder for-

rentes ikke efter virksomhedens ophør.”

§ 16 c, stk. 3, 3. pkt.,

ændres ”er mindre

end 5.000 kr.” til: ”er mellem 200 kr. og

5.000 kr.”

§ 16 c.

En debetsaldo forrentes med den ren-

te, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten

beregnes dagligt og tilskrives månedligt.

Renten er ikke fradragsberettiget.

Stk. 2…..

Stk. 3.

Overstiger en debetsaldo for en virk-

somhed 5.000 kr., skal hele beløbet indbeta-

les straks, og told- og skatteforvaltningen

udsender et rykkerbrev herom til virksomhe-

den. Told- og skatteforvaltningen udsender

ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000

kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog

til ophørte virksomheder, også hvor debet-

saldoen er mindre end 5.000 kr. Betales be-

løbet ikke inden den frist, der er fastsat i ryk-

kerbrevet, kan beløbet overgives til inddri-

velse. Et beløb, der overgives til inddrivelse,

vil fremgå af skattekontoen. Der pålægges

gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev.

Stk. 4.

En kreditsaldo udbetales til virksom-

hedens Nemkonto, medmindre virksomheden

har ønsket en beløbsgrænse for udbetaling af

en kreditsaldo. En beløbsgrænse for udbeta-

ling af en kreditsaldo kan højst udgøre

200.000 kr. Udbetaling af en kreditsaldo kan

ikke ske, før der kan udbetales mindst 100

kr. Virksomheder kan uanset 3. pkt. anmode

om at få ethvert beløb uanset størrelse udbe-

talt. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke

ske, hvis virksomheden mangler at indsende

angivelser for afsluttede perioder eller at

indsende selvangivelse, jf. § 12, stk. 4.

§ 16 c, stk. 4, 3. pkt.,

ændres ”100 kr.”

til: ”200 kr.”

§ 16 c, stk. 4,

indsættes efter 4. pkt.:

”En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder

tilhørende en ophørt virksomhed bortfalder 3

år efter registreringen af virksomhedens op-

hør.”

§5

I lov om indkomstbeskatning af ak-

tieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

680 af 20. maj 2015, som ændret ved § 2 i

- 24 -

lov nr. 998 af 30. august 2015, foretages føl-

gende ændring:

§ 29 B, stk. 2,

affattes 3.- 5. således:

”Når et selskab, der ikke indgår i en sambe-

skatning, eller alle selskaber i en sambeskat-

§ 29B...

Stk. 2.

For sambeskattede selskaber m.v. be- ning i løbet af et indkomstår etablerer ny

regnes den samlede indkomstskat, restskat

koncernforbindelse, jf. § 31 C, og indkom-

eller overskydende skat for indkomståret hos sten i selskabet eller selskaberne inden etab-

administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 6, eller leringen af koncernforbindelse ikke medreg-

§ 31 A, stk. 4. Acontoskat for selskaber, der

nes under sambeskatningen ved indkomst-

ved indkomstårets udløb indgår i en sambe-

årets udløb, kan acontoskat, som selskabet

skatning, indgår fuldt ud i skatteberegningen. eller selskaberne har angivet, i stedet henfø-

Når et selskab, der ikke indgår i en sambe-

res til indkomstperioder før etableringen af

skatning, eller alle selskaber i en sambeskat- koncernforbindelsen. Det er en betingelse, at

ning i løbet af et indkomstår etablerer ny

anmodning herom indgives af de berørte

koncernforbindelse, jf. § 31 C, og indkom-

selskaber senest den 1. februar i året efter

sten i selskabet eller selskaberne inden etab- indkomståret eller senest 3 måneder efter

leringen af koncernforbindelsen ikke med-

etableringen af koncernforbindelsen. Der

regnes under sambeskatningen ved ind-

beregnes ikke tillæg efter stk. 6 og 7 af acon-

komstårets udløb, kan acontoskat, som sel-

toskat som nævnt i 3. pkt.”

skabet eller selskaberne har betalt inden etab-

leringen af koncernforbindelsen, i stedet hen-

føres til denne indkomstperiode. Det er en

betingelse, at anmodning herom indgives af

de berørte selskaber senest 3 måneder efter

etableringen af koncernforbindelse. Der be-

regnes ikke tillæg efter stk. 6 og 7 af aconto-

skat som nævnt i 3. pkt.

§ 29 B, stk. 8, 2. pkt.

ophæves, og i stedet

…

indsættes:

Stk. 8.

Godtgørelsesprocenten, jf. stk. 5, fast- ”Denne procentsats fradrages en andel sva-

sættes en gang årligt og beregnes som den

rende til den i § 17, stk. 1, nævnte procent.

gennemsnitlige indskudsbevisrente i Dan-

Herefter ganges procenten med 480/360 og

marks Nationalbank i perioden fra og med

afrundes til en decimal.”

den 1. januar til og med den 30. september i

indkomståret tillagt et fast tillæg på 0,75 pro-

centpoint. Herefter fradrages denne procent-

sats en andel svarende til den i § 17, stk. 1,

nævnte procent ganget med 480/360, afrun-

det til en decimal. Godtgørelsesprocenten

kan dog ikke overstige 5 pct.