SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Samlenotat (inkl. dagsordenspunkt 11 og 12) for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 62
Offentligt

3. december 2015

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. december

2015

1) Kommissionens forslag om sekuritisering

Orientering fra formandskabet

KOM(2015) 472, KOM(2015) 473

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

2) Færdiggørelse af det styrkede banksamarbejde (bankunion)

Præsentation fra Kommissionen

KOM(2015)587

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunion) mv.

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner (FTT)

Status

KOM(2013)71

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Fælles konsolideret selskabsskattebase

Status

KOM(2011) 121

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

6) Det europæiske semester: Den årlige vækstundersøgelse, varslingsrapporten mv.

Udveksling af synspunkter

KOM(2015) 690, KOM(2015) 691, KOM(2015) 692

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Kommissionens udspil om fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Side 3

Side 8

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Samlenotat (inkl. dagsordenspunkt 11 og 12) for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

9) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2014

Præsentation fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Bekæmpelse af terrorfinansiering

Præsentation fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

11) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

12) Base Erosion and Profit Shifting (BEPS)

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

Side 11

Side 14

Dagsordenspunkt 4:

1. Resume

Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

ECOFIN ventes d. 8. december 2015 at have en ny statusdrøftelse i sagen om et forstærket

samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner (FTT). Siden forslagets fremsættelse har der

været forhandlinger på politisk og teknisk niveau. ECOFIN har senest drøftet sagen i november

og december 2014. Det er fortsat uklart, hvilken form for FTT der evt. vil kunne opnås endelig

enighed om blandt de deltagende lande.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg i april 2013. Der henvises desuden til samlenotat om det forstærkede

samarbejde forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 6. maj 2014, d. 7.

november 2014 og d. 9. december 2014.

2. og 3. Baggrund og indhold

EU-kommissionen fremsatte sit forslag til direktiv om beskatning af finansielle

transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT) d. 14. februar 2013 som led i et

såkaldt forstærket samarbejde herom. Forslaget blev fremsat i opfølgning på, at 11

lande – Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien,

Italien, Spanien, Estland og Slovakiet – anmodede Kommissionen om at kunne

indlede et forstærket samarbejde om en FTT. ECOFIN vedtog d. 22. januar 2013

en bemyndigelse af det forstærkede samarbejde efter forslag fra Kommissionen,

idet ECOFIN vurderede, at kriterierne for forstærket samarbejde var opfyldt.

Samtidigt med vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde vedtog

flere lande erklæringer. Danmark, Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn

(som alle står uden for det forstærkede samarbejde) indgik i en fælles erklæring.

Erklæringen udtrykker støtte til bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde og

en forventning om, at der i arbejdet med Kommissionens forslag til en FTT tages

højde for ikke-deltagende landes interesser. UK afstod fra at stemme om bemyn-

digelsen og fremsatte i den forbindelse ligeledes en erklæring, hvori det bl.a. un-

derstregedes, at en FTT skal respektere det indre marked samt EU-retten og ikke-

deltagerlandes beskatningskompetencer.

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde forhandles

på politisk og teknisk niveau i Rådet, hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark,

deltager i drøftelserne. Kun deltagende lande har stemmeret om forslaget.

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde har et bredt

anvendelsesområde og omfatter transaktioner med generelt alle værdipapirer og

andre finansielle instrumenter. Det gælder fx transaktioner med aktier, obligatio-

ner, investeringsbeviser og derivater, fx optioner, forwards, futures og swaps.

Ifølge forslaget skal afgiften som hovedregel pålægges finansielle transaktioner,

hvor mindst en af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution mv., der

ifølge forslaget anses for etableret i et land, der deltager i det forstærkede samar-

bejde om FTT’en.

Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel insti-

tution mv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som

etableret i et deltagende land og derfor skal betale FTT. Kommissionens forslag

fastlægger to beskatningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være opfyldt), som

bestemmer om en transaktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende land,

som kan beskatte transaktionen. Disse principper er:



Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skal

betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansiel-

le institutioner mv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger

til grund for både det oprindelige EU27-forslag og forslaget som led i det

forstærkede samarbejde.

Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-

land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagende

land mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette

princip er nyt ift. EU27-forslaget.



Etableringsprincippet har ifølge Kommissionens forslag prioritet over udstedel-

sesprincippet, dvs. det vurderes først om en finansiel institution, som indgår i en

transaktion, opfylder betingelserne for beskatning efter etableringsprincippet og –

for finansielle institutioner uden for de deltagende lande – evt. derefter udstedel-

sesprincippet. Rækkefølgen i hvilken beskatningsprincipperne vurderes har betyd-

ning for, hvilket deltagende land, som opnår provenuet ved beskatningen af en

finansiel transaktion.

Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer,

at medlemslandene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et

minimumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansiel-

le transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01

pct. af værdien af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle

institutioner mv.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed

blandt de deltagende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

ECOFIN d. 8. december 2015

ECOFIN d. 8. december 2015 ventes at have en drøftelse af sagen om det for-

Etableringsprincippet i den af Kommissionen foreslåede form betyder bl.a., at danske finansielle institutioner iht. forslaget

vil blive anset som etableret i et deltagende land i det omfang, de handler med finansielle institutioner i deltagende lande –

uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles. Dvs. en dansk bank, der handler en dansk aktie med en tysk bank, vil ifølge

forslaget blive anset for etableret i Tyskland og dermed blive afgiftspligtig til Tyskland.

Udstedelsesprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at danske banker ville skulle betale FTT til et

deltagende land, hvis de handler med et værdipapir udstedt i et deltagende land, fx til Tyskland hvis der handles med en

aktie udstedt af et selskab i Tyskland.

Hvis fx en tysk bank handler en aktie udstedt i Italien med en fransk bank, vil forrang af etableringsprincippet fremfor

udstedelsesprincippet betyde, at det vil være Tyskland og Frankrig som er berettiget til at beskatte transaktionen og opnå et

provenu, idet bankerne er hjemmehørende i hhv. Tyskland og Frankrig (jf. etableringsprincippet). Såfremt udstedelsesprin-

cippet har forrang for etableringsprincippet, vil det være Italien, som er berettiget til at beskatte transaktionen og opnå et

provenu, idet aktien er udstedt i Italien (jf. udstedelsesprincippet).

stærkede samarbejde. De deltagende lande fremsatte i januar 2015 en fælles erklæ-

ring, som bl.a. siger, at de deltagende lande er enige om at arbejde for en afgift

med en bred skattebase og en lav skattesats. Afgiften ønskedes implementeret

med virkning fra 1. januar 2016.

En tidligere fælles erklæring fra maj 2014 sagde, at deltagerlandene ville gennem-

føre en FTT trinvist med en mere afgrænset skattebase i første skridt. Det første

trin skulle ifølge erklæringen omfatte aktier og nogle derivater med virkning fra 1.

januar 2016.

Det er fortsat uklart, hvilken form for FTT, de deltagende lande evt. vil kunne

opnå endelig enighed om, herunder hvilke beskatningsprincipper afgiften skal

bygge på, og hvordan afgiften i sidste ende skal opkræves. Der udestår ligeledes

enighed om, hvordan det opkrævede provenu fra afgiften skal fordeles mellem de

deltagende lande.

Desuden diskuteres tekniske, juridiske og økonomiske aspekter, herunder i relati-

on til administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget for medlemslande,

der ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag og der ventes ikke frem-

lagt et samlet kompromisforslag forud for det kommende ECOFIN. En imple-

mentering af afgiften med virkning fra 1. januar 2016 synes derfor ikke realistisk.

Overordnet er det fortsat uklart, om de deltagende lande kan og vil finde svar på

de tekniske, juridiske og økonomiske udfordringer, som er forbundet med en

FTT.

Vurdering fra Rådets juridiske tjeneste (RJT)

Etableringsprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at fi-

nansielle institutioner udenfor de deltagende lande iht. forslaget vil blive anset

som etableret i et deltagende land, hvis de handler med finansielle institutioner

mv. i det pågældende deltagende land – uafhængigt af hvilke værdipapirer der

handles, og derfor skal betale afgiften til dette deltagende land, når der handles.

EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) har i september 2013 vurderet dette

etableringsprincip. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip ikke er

i overensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder ram-

merne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten.

RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-

deltagende medlemslandes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil

kunne føre til konkurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT

vurderer desuden, at denne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr.

EU-traktatens principper om kapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggen-

de princip for EU’s indre marked. RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke

kan indføres baseret på denne form for etableringsprincip. EU-kommissionens

juridiske tjeneste er uenig i den konklusion.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres om forslaget til forstærket samarbejde, jf. TEUF

artikel 113. Parlamentet udtalte sig i juni 2013 om sagen. Parlamentet støttede det

forstærkede samarbejde om en FTT. Parlamentet støttede en FTT med en bred

skattebase, men lavere satser for pensionsfonde samt for handel med statsobliga-

tioner end foreslået af Kommissionen. Parlamentet støttede en styrkelse af etable-

ringsprincippet samt en styrkelse af regler mod unddragelse af afgiften.

5. Nærhedsprincippet

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde, hvorfor nærhedsprincippet

ikke her er direkte relevant for Danmark.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde. Forslaget vil således ikke

skulle gennemføres i Danmark. Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En

vedtagelse af forslaget i den foreliggende form vurderes ikke at ville kræve æn-

dringer af gældende dansk lovgivning.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Da Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde, vil direktivforslaget

ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod være omkostnin-

ger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget skal være behjælpeli-

ge med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgiften fra danske

finansielle institutioner mv. til deltagerlandene (ud fra principperne om admini-

strativt samarbejde på skatteområdet i EU).

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Selvom Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde vil forslaget givetvist

have samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark via en

påvirkning af de finansielle markeder, herunder via mindre likvide og effektive

markeder. Derigennem vil en FTT kunne belaste husholdninger og virksomheder

i Danmark, herunder i form af højere finansieringsomkostninger på gæld, som

indebærer handel med værdipapirer. Ifølge Kommissionens forslag vil danske

finansielle institutioner skulle betale FTT til deltagende lande, når de handler med

finansielle institutioner i deltagende lande (jf. etableringsprincippet), eller handler

med finansielle instrumenter udstedt i deltagende lande (jf. udstededsesprincip-

pet). Der vil dog alt andet lige være færre finansielle transaktioner som beskattes,

når Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

En FTT i de deltagende lande vil på den anden side kunne medføre udflytning af

finansiel aktivitet til ikke-deltagende EU-lande, herunder Danmark.

Samlet er den umiddelbare vurdering, at en FTT i de deltagende lande på længere

sigt kan indebære et mindre afledt fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark.

Størrelsen heraf er usikker.

For deltagende lande vil en FTT også kunne indebære et fald i BNP-vækst og

beskæftigelse. De negative konsekvenser af en FTT må alt andet lige forventes at

være større for deltagende lande end for ikke-deltagende lande.

9. Høringer

Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde,

som fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i

april 2013.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke enighed mellem de deltagende lande om det konkrete indhold af for-

slaget. Ikke-deltagende lande er generelt optaget af, hvordan en FTT i det forstær-

kede samarbejde vil påvirke ikke-deltagende lande, herunder via afgiftens beskat-

ningsprincipper, jf. erklæringerne fremsat ifm. bemyndigelsen af det forstærkede

samarbejde. Det er fortsat uklart, hvornår og hvad der vil kunne opnås endelig

enighed om. Særlige udeståender som fortsat diskuteres, er de beskatningsprincip-

per, som afgiften skal bygge på, samt afgiftens præcise anvendelsesområde. Det

drøftes i den forbindelse, hvordan og om en FTT kan udformes, så den mindsker

sin effekt på realøkonomien.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker ikke at indføre en afgift på finansielle transaktioner, og ønsker

ikke at deltage i det forstærkede samarbejde herom.

En afgift på finansielle transaktioner indebærer nogle udfordringer i forhold til

risikoen for mindsket likviditet og effektivitet af de finansielle markeder, og vil

som udgangspunkt belaste husholdninger og virksomheder i form af højere finan-

sieringsomkostninger. En afgift på finansielle transaktioner blandt en gruppe af

lande indebærer en risiko for udflytning og forvridninger af finansiel aktivitet til

skade for realøkonomien.

Regeringen lægger vægt på, at der tages højde for ikke-deltagende EU-landes inte-

resser i arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat i sagen om det forstærkede samarbejde er forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN d. 6. maj 2014, forud for ECOFIN d. 7. november

2014 og forud for ECOFIN d. 9. december 2014. Der henvises i øvrigt til grund-

og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forstærket samarbejde oversendt

til Folketingets Europaudvalg i april 2013.

Dagsordenspunkt 5:

KOM(2011) 121

1. Resume

Fælles konsolideret selskabsskattebase

På ECOFIN ventes en drøftelse af håndteringen af forslaget om en fælles konsolideret selskabs-

skattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base, CCCTB). Kommissionen har annon-

ceret, at den vil trække det eksisterende CCCTB-forslag fra 2011 (hvor forhandlingerne reelt er

strandet) tilbage, og at der i stedet anvendes en trinvis tilgang for at sikre fremdrift. Der vil der-

for i begyndelsen af 2016 blive fremsat et forslag om et såkaldt anti-BEPS direktiv (Base Ero-

sion and Profit Shifting). Senere i 2016 fremsættes et nyt direktivforslag til en fælles selskabs-

skattebase, der lægger op til en trinvis udvikling af en fælles selskabsskattebase.

2. og 3. Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2011 et direktivforslag om en fælles kon-

solideret selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base,

CCCTB). Forslaget medfører, at koncerner (eller grupper af selskaber), der har

aktivitet i flere EU-lande, kan vælge at opgøre en samlet skattepligtig indkomst

efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten skal herefter fordeles til beskatning mel-

lem de berørte EU-lande efter en fordelingsnøgle. Hvert land beskatter den del af

indkomsten, som henføres til det pågældende land, med sine egne selskabsskatte-

satser. Det er således kun metoden til beregning af den skattepligtige indkomst

(skattebasen), der er fælles.

I juni 2015 fremlagde Kommissionen en handlingsplan for en mere fair og effek-

tiv selskabsbeskatning. Handlingsplanen indeholder mulige tiltag for det videre

arbejde i EU med bekæmpelse af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlæg-

ning. Heri bebudes en ny tilgang i forhold til forslaget om en fælles konsolideret

selskabsskattebase, blandt andet baseret på en konstateret manglende fremdrift i

forhandlingerne om forslaget fra 2011. Der er lagt op til, at direktivforslaget fra

2011 trækkes tilbage, og at der i stedet anvendes en trinvis tilgang til udviklingen

af en fælles selskabsskattebase.

Det er således planen, at der i begyndelsen af 2016 fremsættes et såkaldt ”anti-

BEPS direktiv” (Base Erosion and Profit Shifting). I dette direktivforslag skal

indgå de elementer af det eksisterende CCCTB-forslag fra 2011, der har betydning

for udhuling af skattebasen og flytning af overskud. Disse elementer har der også

været arbejdet med i forbindelse med OECDs BEPS projekt. Det præcise indhold

er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Det forventes, at der vil blive tale om et

forslag om minimumsstandarder, hvorved medlemsstaterne kan have mere re-

striktive regler end anti-BEPS direktivet. Direktivet kan blandt andet komme til at

indeholde regler om definitionen af et fast driftssted og tiltag til at hindre kunstig

omgåelse heraf. Et fast driftssted er en filial m.v. af en udenlandsk virksomhed,

som kan beskattes i det land, hvor filialen er placeret. Direktivet kan også inde-

holde regler om begrænsning af koncerners rentefradrag, der skal hindre, at kon-

cernerne placerer renteudgifter i lande med selskabsbeskatning, mens egenkapita-

len placeres i lavskattelande. Desuden kan forslaget indeholde fastlæggelsen af en

generel omgåelsesklausul til at undgå misbrug. Endelig kan direktivforslaget inde-

holde regler for beskatning af udenlandske datterselskaber (Controlled Foreign

Company - CFC-regler), dvs. regler, hvorefter moderselskaber beskattes af ind-

komsten i lavt beskattede datterselskaber for at forhindre udflytningen af ind-

komstskabende aktiver (fx finansielle eller immaterielle aktiver) til lavskattelande.

Det er derefter hensigten, at der senere i 2016 fremsættes et nyt forslag til en fæl-

les selskabsskattebase (Common Corporate Tax Base, CCTB). Dette forslag vil

som udgangspunkt bygge på de øvrige tilbageværende elementer i forslaget fra

2011 om selskabsskattegrundlaget, idet det samtidig er tanken at inddrage nye

elementer, som fx regler til fremme af forskning og udvikling. Anvendelsen af

direktivet skal være obligatorisk for multinationale koncerner, modsat det eksiste-

rende direktiv, hvor det er frivilligt for alle koncerner. Endvidere foreslås det, at

de enkelte elementer skal vedtages trinvis. I første omgang skal der opnås enighed

om en fælles selskabsskattebase og en midlertidig overgangsordning for overførsel

af selskabers skattemæssige underskud på tværs af grænserne, således at et kon-

cernselskabs skattemæssige underskud i et land kan fraregnes i det skattemæssige

overskud for et andet selskab inden for samme koncern i et andet EU-land. I den

midlertidige ordning vil de enkelte selskaber således opgøre indkomsten separat i

modsætning til eksisterende forslag, hvor indkomsten opgøres samlet. Dette med-

fører, at der fortsat skal være regler om priser og vilkår for koncerninterne trans-

aktioner på tværs af grænser (transfer pricing). Den præcise udformning af over-

gangsmodellen er på nuværende tidspunkt ukendt. Der kan så senere vedtages nye

dele af direktivforslaget med øvrige elementer, herunder konsolidering og forde-

lingsnøglen til fordeling af den skattepligtige indkomst på selskabets lande.

På ECOFIN den 8. december 2015 ventes en drøftelse af den af formandskabet

skitserede fremgangsmåde i forhold til håndtering af et forslag om en fælles sel-

skabsskattebase.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet vil – når Kommissionen har fremsat det/de bebudede direk-

tivforslag – skulle høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 115.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant pt.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En vurdering heraf vil bero på det nærmere indhold af det/de bebudede direktiv-

forslag.

7. Statsfinansielle konsekvenser

En vurdering heraf vil bero på det nærmere indhold af det/de bebudede direktiv-

forslag.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

En vurdering heraf vil bero på det nærmere indhold af det/de bebudede direktivfor-

slag.

9. Høringer

Ikke relevant pt.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte fremgangsmåden, hvor der først fremlægges

et anti-BEPS-direktiv, herunder Frankrig, Italien og Tyskland, der tidligere har

fremsat ønske om et sådant direktiv, der anses for at være den bedste model for

EU’s gennemførelse af tiltag til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning. Det

ventes imidlertid, at en række lande vil foretrække national lovgivning frem for

EU-lovgivning på visse af elementerne. Det må forventes fortsat at være vanske-

ligt efterfølgende at opnå enighed om udviklingen af en egentlig fælles selskabs-

skattebase.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der sikrer en fair og effek-

tiv selskabsbeskatning og kan støtte en pragmatisk tilgang, hvorefter der i første

omgang fremsættes et såkaldt anti-BEPS direktiv.

Regeringen vil afhængig af det nærmere indhold kunne støtte et anti-BEPS direk-

tiv, der indeholder elementer fra resultatet af arbejdet i OECD med Base Erosion

and Profit Shifting. Danmark har som OECD-medlem bakket op om dette arbej-

de.

For så vidt angår den fælles selskabsskattebase (CCTB) vil regeringens holdning

bero på det konkrete forslag fra Kommissionen. Der er en risiko for, at forslaget

ligesom det eksisterende CCCTB-forslag vil kunne have negative provenumæssige

konsekvenser, hvis den fælles skattebase (selskabernes skattepligtige indkomst)

bliver smallere end den - sammenlignet med andre EU-lande - relativt brede dan-

ske selskabsskattebase.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Den aktuelle sag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Det

eksisterende direktivforslag om en fælles konsolideret selskabsskattebase blev fo-

relagt Folketingets Europaudvalg ved grund-og nærhedsnotat af 20. april 2011.

Dagsordenspunkt 11:

1. Resume

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

ECOFIN vil eventuelt på mødet 8. december 2015 søge at vedtage rådskonklusioner om ar-

bejdsgruppen vedr. adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (Adfærdskodeksgruppen) og gruppens

fremtidige mandat, arbejdsform og arbejdsprogram. Gruppen undersøger løbende, om EU-

landene overholder aftalen om ikke at have selskabsskatteordninger i strid med adfærdskodek-

sets regler, dvs. dels at afvikle gældende skadelige ordninger for erhvervsbeskatning, der er i strid

med kodekset, dels ikke at indføre nye ordninger i strid med kodekset.

2. Baggrund

I december 1997 indgik EU-landene som del af en skattepakke et adfærdskodeks,

som er en politisk aftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med

nedsat beskatning på selskabsområdet med henblik på at tiltrække udenlandske

investeringer. Alle EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodekset giver adfærdskriterier for, hvornår en skatteordning anses som

skadelig. Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den medfører et be-

tydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i forhold til den

normale beskatning i det pågældende land, samt et eller flere af følgende kriterier:

kun indrømmes til udenlandske selskaber,

er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører

fordele for udenlandsk ejede virksomheder eller kun for transaktioner med

udenlandske virksomheder),

kan indrømmes, uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økono-

misk tilstedeværelse i den pågældende medlemsstat,

ikke overholder armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner

(dvs. markedspriser og markedsvilkår), eller

mangler gennemsigtighed.

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodekset (”standstill”), og

de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige

elementer fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdsko-

deksgruppe til at overvåge, at kodekset overholdes.

Adfærdskodeksgruppen har også haft mandat til at undersøge andre forhold ved-

rørende selskabsbeskatning.:



gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transfer-pricing

(dvs. prissætning på interne transaktioner mellem koncernforbundne sel-

skaber) mhp. at imødegå omgåelse af skatteregler mv.

administrativ praksis (herunder EU-landenes praksis, også på regionalt eller

lokalt niveau) med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses som ska-

deligt.

forholdet til tredjelande udenfor EU.

Gruppen rapporterer løbende til Rådet.

3. Formål og indhold

Der har i EU i de seneste år været fokus på bekæmpelse af skatteunddragelse og

aggressiv skatteplanlægning. Adfærdskodeksgruppen er indgået som et element

heri. For yderligere at styrke arbejdet med bekæmpelse af skatteunddragelse og

aggressiv skatteplanlægning har Kommissionen i sin handlingsplan for en mere

fair og effektiv selskabsbeskatning fra juni 2015 bebudet, at der bør ses på en re-

form af adfærdskodeksgruppen, herunder en revurdering af gruppens mandat og

arbejdsform.

Gruppen har på denne baggrund diskuteret gruppens fremtidige arbejdsform,

arbejdsprogram og mandat. Gruppen har drøftet flere forslag fra medlemsstaterne

og vil fokusere på at forbedre anvendelsen af det eksisterende mandat, undersøge

mulighederne for at udvide mandatet og kriterierne og behovet for at forbedre

procedurerne for gruppens arbejde.

Gruppen vil fortsat overvåge stop for indførelse af nye ordninger (standstill) og

afvikling af eksisterende ordninger (rollback) i strid med adfærdskodekset., Grup-

pen vil også fortsætte arbejdet med at undersøge forskelle i landenes skattepraksis

(mismatches) der leder til dobbelt ikke-beskatning og forholdet til tredjelande.

Endvidere vil gruppen skulle overvåge, at der sker en effektiv implementering af

relevante konklusioner fra OECD’s BEPS-projekt (Base Erosion and Profit Shif-

ting). Derudover er der også lagt op til, at landene i Højniveau Arbejdsgruppen

for Skattesamarbejde skal drøfte en revision af adfærdskodeksgruppens mandat,

således at gruppen også skal se på spørgsmålet om, hvorvidt en given indkomst er

undergivet en vis effektiv beskatning i EU.

ECOFIN ventes eventuelt at vedtage rådskonklusioner om adfærdskodeksgrup-

pens fremtid. Det indgår heri, at Højniveau Arbejdsgruppen skal arbejde videre

med spørgsmålet om gruppens mandat og arbejdsform.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser. Begrænsning af skadelig

skattekonkurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger kan have positive

statsfinansielle konsekvenser

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervs- eller samfundsøkonomiske konsekvenser, men

begrænsning af skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af skadelige ord-

ninger vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Høringer

Ikke relevant

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne støtter generelt gruppens arbejde. Landene er dog endnu ikke

nået frem til en endelig aftale om gruppens fremadrettede mandat, arbejdsform og

arbejdsprogram.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en effektiv indsats mod skadelige skatteregimer i adfærdsko-

deksgruppen. Det er imidlertid væsentligt, at ønskerne om at reformere gruppens

arbejdsform ikke svækker fokus på gruppens væsentlige arbejde med tilbagerul-

ning af og stilstand med indførelse af skadelige skatteregimer.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 12:

1. Resume

Base Erosion and Profit Shifting (BEPS)

ECOFIN ventes 8. december 2015 eventuelt at vedtage rådskonklusioner vedr. arbejdet med at

bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning på selskabsområdet (Base Erosion

and Profit Shifting – BEPS) i EU-sammenhæng. Konklusionerne skal understøtte, at EU

forsat er i front med at bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning på selskabs-

området gennem en yderligere koordineret tilgang til implementeringen af OECD’s BEPS tiltag.

2. Baggrund

I EU og globalt, særligt i regi af OECD, som er en hovedaktør på området, og

med støtte af G20, har der gennem de senere år været stor fokus på skatteområ-

det, særligt i forhold til bekæmpelse af skatteunddragelse samt imødegåelse af ag-

gressiv skatteplanlægning på selskabsområdet (såkaldt ”Base Erosion and Profit

Shifting” - BEPS). BEPS-projektet i OECD og G20 blev foreløbig afsluttet i no-

vember 2015 med en række anbefalinger.

Resultatet af arbejdet kan opdeles i tre kategorier af anbefalinger. Den første kate-

gori af anbefalinger er dem, hvor landene er blevet enige om en

minimumsstandard,

som landene forpligter sig til at overholde. Minimumsstandarden anvendes pri-

mært i tilfælde, hvor det vil have negativ effekt for de lande, der følger standarden,

hvis nogle lande undlader at følge standarden. Dette gælder fx skadelig skattekon-

kurrence som patentskatteordninger og skatteaftaler med visse selskaber, der fører

til, at nogle indtægter, som fx renter og royalties, beskattes væsentlig lempeligere

end anden indkomst. Den anden kategori af anbefalinger er dem, hvor landene er

enige om en fremtidig

fælles tilgang

til problemstillingen. Den fælles tilgang betyder,

at der er enighed om, at lande, der ønsker at lave nye skatteregler, bør følge den

beskrevne fælles tilgang. Den tredje kategori af anbefalinger er dem, hvor landene

har beskrevet

bedste praksis.

BEPS-projektets væsentligste anbefalinger omfatter blandt andet flg.:



bedste praksis vedr. CFC-beskatningsregler (dvs. regler, hvorefter modersel-

skaber beskattes af indkomsten i lavt beskattede datterselskaber med henblik

på at hindre udflytning af overskud)

fælles tilgang til rentefradragsbegrænsningsregler (der skal forhindre, at kon-

cernerne placerer gæld og renteudgifter i højskattelande og fordringer og ren-

teindtægter i lavskattelande)

minimumsstandarder angående spontan udveksling af oplysninger om visse

skatteaftaler mellem myndigheder og selskaber

minimumsstandard om en omgåelsesklausul mod misbrug af dobbeltbeskat-

ningsoverenskomsterne



opdatering af ’transfer pricing’-standarder, dvs. standarder vedr. koncerninter-

ne transaktioner med henblik på at undgå, at overskud kunstigt flyttes til lav-

skattelande

bedste praksis på basis af enkelte landes indførelse af pligt for skatterådgivere

til at oplyse om skatteplanlægningsmodeller

minimumsstandarder om forhandlinger mellem skattemyndigheder om und-

gåelse af dobbeltbeskatning i konkrete sager



3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne lægger op til, at anbefalingerne fra BEPS-projektet skal im-

plementeres i EU med fornøden koordinering EU-landene i mellem.

Arbejdet står forsat højt på dagsordenen i EU, hvor flere lovgivningssager er til-

knyttet BEPS-dagsordenen. Senest er der bl.a. vedtaget en anti-misbrugsklausul i

moder-/datterselskabsdirektivet og vedtaget lovgivning om automatisk udveksling

af oplysninger på skatteområdet samt udveksling af oplysninger om skatteafgørel-

ser på et bredere grundlag end OECD BEPS-standarden.

Rådskonklusionerne omhandler bl.a. drøftelserne angående selskabsskattebase,

hvor der er planer om at fremsætte et anti-BEPS direktiv, som indeholder de ele-

menter af det eksisterende forslag om en fælles konsolideret selskabsskattebase

(CCCTB), der har betydning for udhuling af skattebasen og flytning af overskud.

Se også separat samlenotat om CCCTB. Derudover gælder det fx en revision af

rente- og royaltydirektivet med indførelse af en anti-misbrugsklausul, svarende til

den, der er indført i moder- /datterselskabsdirektivet, samt spørgsmålet om en

eventuel effektiv minimumsbeskatning, der skal lægge en nedre grænse for be-

skatning af renter og royalties i det modtagende selskabs land som betingelse for,

at det betalende selskabs land skal undlade beskatning. Konklusionerne omhand-

ler også ikke-lovgivningsmæssige tiltag, fx koordination af EU’s håndtering af

relevante BEPS-tiltag gennem fx arbejdsgruppen vedr. adfærdskodeks for er-

hvervsbeskatning (Adfærdskodeksgruppen).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Begrænsning af skadelig

skattekonkurrence som følge af implementeringen af BEPS-projektets anbefalin-

ger kan have positive statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervs- eller samfundsøkonomiske konsekvenser, men

Begrænsning af skadelig skattekonkurrence som følge af implementeringen af

BEPS-projektets anbefalinger kan have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

9. Høringer

Ikke relevant

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne støtter generelt BEPS-projektet og en koordineret EU-tilgang til

implementeringen af BEPS-projektets anbefalinger og ventes generelt at kunne

støtte eventuelle rådskonklusioner.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side støtter man BEPS-projektet og en koordineret EU-tilgang til im-

plementeringen af BEPS-projektets anbefalinger og ventes at kunne støtte eventu-

elle rådskonklusioner.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.