Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 49
Offentligt
1570504_0001.png
Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent
Henriette Kinnunen
Direkte telefon
33 45 60 33/28 89 21 33
1. juni 2013
VEST OG KINNOCKS SAG ILLUSTRERER BEHOV FOR
LOVÆNDRING
Skatteministeriet har den 22. maj 2013 meddelt, at de ikke vil anke den meget omtalte
skattesag mod fotomodellen Camilla Vest, som i november 2012 blev frikendt for
skatteunddragelse af Landsretten, og efterfølgende fik Landsskatteretten ord for, at hun ikke
havde været skattepligtig til Danmark i årene 2001-2003.
Selvom Skatteministeriet ikke vil anke sagen, er det ministeriets vurdering, at Landsretten har
anlagt en mere lempelig fortolkning for, hvornår der indtræder fuld skattepligt til Danmark,
end i hidtidig fortolkning. SKAT vil derfor udsende et såkaldt styresignal, som skal præcisere
reglerne for, hvornår der indtræder fuld skattepligt for personer, som fx arbejder og bor i
udlandet, men har bolig i Danmark.
CEPOS har i dette notat kulegravet praksis og undersøgt de hidtidige kriterier for, hvornår
udenlandskdanskere med bopæl i Danmark bliver skattepligtige her til landet. Konklusionen er,
at de hidtidige offentliggjorte afgørelser stritter i alle retninger, og at der ikke har været den
retssikkerhedsmæssigt fornødne transparens og gennemsigtighed til regelanvendelsen. Det
anbefales derfor, at Folketinget tager stilling til, om reglerne er tidssvarende i forhold til det
nuværende it-baserede og globale samfund, vi lever i, hvor arbejdsliv og familieliv ikke
nødvendigvis foregår i samme land, og hvor der derfor er en større risiko for, at flere og flere
borgere kommer i klemme i skattesystemet.
1. Indledning
Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, er
fuldt skattepligtige til Danmark.
For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder
skattepligt i henhold til lovens § 1, nr. 1 først, når der tages ophold her i landet, jf.
kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet
på grund af ferie eller lignende, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt.:
”For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder
[fuld skattepligt] først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke
kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende”.
Der er altså to betingelser, som skal være opfyldt, før en person i en
tilflyttersituation
bliver
fuldt skattepligtig i Danmark. Nemlig:
At man har erhvervet sig en bolig her i landet
At man har taget ophold her i landet, og dette ophold ikke er kortvarigt på grund af ferie
eller lignende.
I praksis er det oftest spørgsmålet, om man har taget
ophold her i landet,
der volder de største
fortolkningsmæssige udfordringer, da dette spørgsmål må vurderes ud fra en negativ afgrænsning
af, hvad der menes med ”kortvarigt ophold” her i landet, og hvad der menes med ”ferie eller
lignende”.
1
1
Nie ls Win t h e r -Sø r e n s e n I
“Sk at t e r e t t e n 1 ”, T h o m so n Re u t e r s 5 . u d g a v e s. 7 4 3
CEPOS
Landgreven 3, 3.
1301 København K
+45 33 45 60 30
www.cepos.dk
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570504_0002.png
Analysenotat juni 2013
Analytisk gennemgang af praksis, for hvornår der indtræder skattepligt, ved arbejde i Danmark
I notatet er foretaget en nærmere analyse af de offentliggjorte afgørelser på området, som
illustrerer, at afgørelserne stritter i alle retninger, og at det er stort set umuligt at forudse
retsstillingen for en udenlandskdansker, der kommer til Danmark for at arbejde. Konklusionerne
er samlet i et oversigtskema, jf.
bilag 1.
2. Kortvarigt ophold
Ved afgrænsning af, hvad der menes med ”kortvarigt ophold” og ”ferie eller lignende”, spiller
administrativ praksis en afgørende rolle. Det følger således af såvel forarbejder som af årelang
praksis, at der
ikke
foreligger et ”kortvarigt ophold” i tilfælde af:
et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller
samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder.
2
I TfS 1992.388 LSR fastslog Landsskatteretten eksempelvis, at der ikke ville indtræde fuld
skattepligt for en skatteyder, som ville overholde grænserne på 3 måneder, respektive 180 dage
inden for 12 måneder, selvom hans familie havde bosat sig her i landet. Ligesom SKAT København
i sin afgørelse af 16. september 2010 (Stephen Kinnocks-sagen) udtaler:
”Selv om de nævnte 3 måneder, respektive 180 dage betragtes som et maksimum for ophold,
viser praksis, at der er tale om en skematisk regel, hvor rammen kan udnyttes fuldt ud”.
3
Af SKATs Juridiske Vejledning fremgår tilsvarende:
”Ophold
under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer,
hvis ophold i landet har et overvejende feriemæssigt præg. Det er dog en betingelse, at opholdet
her ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende
erhverv, fx deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet.”
4
Overstiger opholdets længde disse grænser på henholdsvis 180 dage indenfor 12 måneder eller 3
måneder i træk, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor personen tog ophold i Danmark.
3. Ferie eller lignende
Mens praksis er rimelig klar og for så vidt objektiveret, hvad angår spørgsmålet om de kriterier,
der kendetegner et ”kortvarigt ophold”, er det forbundet med stor usikkerhed, hvornår man
holder sig indenfor ordlyden af ”ferie eller lignende”. Herunder i hvilket omfang dette kriterium
giver skatteyderen adgang til at arbejde under sine ophold i Danmark, uden at der derved
indtræder skattepligt.
Usikkerheden omkring retstilstanden forstærkes af, at der kun er offentliggjort et begrænset
antal sager, og at det derfor kan være svært at afgøre præcist, hvilke principper der er lagt til
grund i de forskellige afgørelser. Eksempelvis udløste det ikke skattepligt, at en fodboldspiller
deltog på det danske landshold eller spillede kampe for sit hold i Danmark, hvorimod en
cykelrytters deltagelse i et dansk 6-dagesløb ville udløse fuld skattepligt for den pågældende.
5
Da afgørelserne ikke er offentliggjort, har skatteydere og rådgivere begrænset mulighed for at
vurdere, hvilke forhold der præcist har begrundet, at afgørelserne faldt forskelligt ud. Dette er
også årsagen til den store debat omkring Camilla Vest og Stephen Kinnock-sagerne.
2
Se e k s e m p e lv is fo r a r b e jd e r n e t il 1 9 6 7 -lo v e n sa m t Sk a t t e m in ist e r ie t m e d d e le ls e i
sk d . 1 9 7 2 .2 1 .3 9 .
3
h t t p :/ / m u lt im e d ia .p o l.d k / a r ch iv e / 0 0 6 7 2 / Kin n o ck s_ sk a t t e a fg _ _ 6 7 2 0 3 2 a .p d f
4
SKATs Ju r id isk e Ve jle d n ig n , a fsn it C.F. 1 .2 .2 , jf.
h t t p :/ / w w w .sk a t .d k / SKAT.a sp x?o Id =1 9 7 7 3 7 3 &ch k =2 0 6 5 1 9
5
Afg ø r e ls e r n e e r ik k e o ffe n t lig g jo r t , m e n e r o m t a lt a f Nie ls W in t h e r -Sø r e n s e n i
”Sk at t e r e t t e n 1 ”, T h o m so n Re u t e r s 5 . u d g av e s . 7 4 5 -7 4 6 .
2
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570504_0003.png
Analysenotat juni 2013
Analytisk gennemgang af praksis, for hvornår der indtræder skattepligt, ved arbejde i Danmark
4. Praksis om hvor meget man må arbejde
CEPOS har nedenfor gennemgået de sager, som SKAT har offentliggjort, og som derfor indgår som
fortolkningsmæssige bidrag i relation til, hvor meget og under hvilke omstændigheder man hidtil
har kunnet arbejde under sit ophold i Danmark, uden at den danske skattepligt bliver udløst.
For at følge udviklingen i praksis, er afgørelserne opremset i kronologisk rækkefølge, og altså
uden hensyntagen til, om de pågældende personer er vurderet som skattepligtige eller ej.
4.1.
Ulønnet medhjælp på søns minkfarm 16 uger om året
TFS 1990.163 LSR omhandlede en skatteyder, der var fraflyttet Danmark og nu var skattepligtig i
England, hvor han boede med sin hustru. Han havde sommerhus i Danmark, som han opholdte sig
i, når han var på ferie her i landet. Under sine ophold bidrog han gerne som ulønnet arbejdskraft
på sønnens minkfarm.
Skat fandt - ud fra en samlet konkret vurdering - at han ikke var skattepligtig i Danmark:
”Når det herefter henses til, at sommerhuset i Danmark ikke er godkendt til helårsbeboelse, og
at det ikke kan karakteriseres som sædvanligt med hensyn til pris og størrelse, samt henset til
opholdenes længde her i landet og til det i øvrigt oplyste og klagerens aktivitet, findes der
efter en samlet bedømmelse ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at klageren
efter emigrationen til England har bevaret bopæl her i landet”.
Selvom afgørelsen reelt er en såkaldt ”fraflyttersag” og ikke en ”tilflyttersag”, illustrerer den, at
man under konkrete omstændigheder godt kan arbejde under sine ophold i Danmark, uden at det
nødvendigvis udløser skattepligt. Fx hvis arbejdet er ulønnet, af begrænset karakter og hvis ens
nærmeste familiemæssige tilknytning er i et andet land end Danmark.
4.2.
80 årlige erhvervsbetingede overnatninger
TFS 1992.198 LR omhandlede en dansker der boede i England sammen med sin familie. Personen
påtænkte at erhverve en ejerlejlighed i Danmark til brug for forretningsrejser og møde, samt til
feriebolig og børnenes uddannelse. Ejerlejligheden påtænktes benyttet til ca. 80
overnatningerne årligt, som fordelte sig med 2-4 ugers ferie for familien, mens resten vedrørte
overnatninger i forbindelse med arbejdsmæssige opgaver.
Ligningsrådet fandt, at arbejdets omfang i Danmark var af en så løbende og regelmæssig
karakter, at det ikke havde karakter af ”ferie eller lignende”. På den baggrund ville de påtænkte
arbejdsrelaterede ophold udløse fuld skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 7, stk. 1. jf. § 1,
stk. 1. nr. 1.
4.3.
Weekendophold i en begrænset årrække
I TfS 1992.388 LSR er der tale om en familie, som i en årrække har boet i udlandet, men som nu
påtænker at erhverve en landbrugsejendom med bopælspligt i Danmark, hvilket på sigt skal
fungere som parrets fælles hjem. I begyndelsen er det alene hustruen, der skal bo i huset, da
manden fortsat vil have bopæl og varetage sit job i udlandet, hvorfra han udfører sit
indtægtsgivende arbejde, hvor han er direktør for en virksomhed, som er 49 pct. ejet af et dansk
selskab.
Landsskatteretten lagde til grund, at manden ikke ville foretage erhvervsaktiviteter under sine
ophold i Danmark. På det grundlag fandt Landsskatteretten - i modsætning til Ligningsrådet - at
han først ville blive fuldt skattepligtig til Danmark, når han senere afsluttede sit arbejde i
udlandet, og tog fast bopæl i huset på dansk grund.
4.4.
Den danske operasangerindes enkeltstående arrangementer
TfS 1997.590 LSR vedrørte en i udlandet bosat operasangerinde, som havde helårsbolig her i
landet, selvom hendes primære bopæl lå i Schweiz, hvor hun boede med sin amerikanske mand.
3
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570504_0004.png
Analysenotat juni 2013
Analytisk gennemgang af praksis, for hvornår der indtræder skattepligt, ved arbejde i Danmark
Landsskatteretten fandt, at hun ikke ville blive fuldt skattepligtig, hvis hun deltog i
enkeltstående arrangementer her i landet:
”Retten fandt ikke, at ophold i forbindelse med et enkeltstående engagement af kortere
varighed inden for et år i sig selv ville føre til, at klageren blev fuldt skattepligtig til Danmark i
henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Et sådant enkeltstående
engagement kunne ikke anses for løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende
erhverv, således at ophold alene i forbindelse hermed var omfattet af § 7, stk. 1, 2. pkt.
Som spørgsmålet var formuleret fandt retten imidlertid, at karakteren og omfanget af
klagerens ophold ikke i tilstrækkelig grad var præciseret, således at spørgsmålet var egnet til
besvarelse ved bindende forhåndsbesked. Der var herved henset til, at hyppigheden af klagerens
deltagelse i engagementer sammenholdt med øvrige ophold i Danmark ikke var fyldestgørende
angivet i spørgsmålet.”
Afgørelsen vender principielt lovtekstens ordlyd ”ferie
eller lignende”
på hovedet, idet
Landsskatteretten reelt giver adgang til, at udenlandskdanskere kan komme til Danmark
for
at
arbejde, hvis blot der er tale om et enkeltstående arrangement, som ikke kan anses for løbende,
regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Formålet med rejsen til Danmark
behøver altså ikke at være ferie, men kan under konkrete omstændigheder være begrundet i
arbejde.
4.5.
Den ansattes 14 dages undervisningsforberedelse
SKM 2002.252 LR
vedrørte en dansker bosat i Schweiz, som ville erhverve helårsbolig i Danmark.
Ligningsrådet fandt, at der ville indtræde dansk skattepligt, hvis den pågældende i sin
sommerferie tog arbejde hos en dansk arbejdsgiver af en måneds varighed. Derimod ville der
ikke indtræde dansk skattepligt, hvis den pågældende – under sit ferieophold i Danmark - udførte
arbejdsmæssige opgaver i 14 dage i form af forberedelse mv. til brug for undervisning i Schweiz.
Ligningsrådet begrundede afgørelsen med følgende:
”Såfremt der under opholdet i Danmark personligt varetages indtægtsgivende erhverv her, kan
den fulde skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1 efter omstændighederne indtræde straks fra
begyndelsen af det første ophold efter bopælserhvervelsen.
Den i Danmark foretagne forberedelse af undervisningsmateriale anses at udgøre en så lille del
af hovedbeskæftigelse, undervisningen, som foretages i Schweiz. Henset hertil samt til at A har
bopæl i og anden fast tilknytning til Schweiz og derfor som regel opholder sig dér, vil
forberedelse af undervisningsmateriale m.v. i henholdsvis 1, 7 eller 14 dage efter Told- og
Skattestyrelsens opfattelse ikke have karakter af regelmæssig (løbende), personlig varetagelse
af indtægtsgivende erhverv, hvorfor opholdene i Danmark må betragtes som kortvarige ophold
på grund af ferie og lignende.”
Sagen illustrerer, at det vil udløse dansk skattepligt, hvis man som udenlandskdansker med
bopæl her i landet påtager sig fx et sommerferiejob i Danmark, men at man godt kan varetage
arbejdsrelaterede opgaver her i landet, så længe disse kun udgør en lille del af ens
hovedbeskæftigelse og så længe, man i øvrigt har bopæl, fast tilknytning og primært ophold i et
andet land, jf. afgørelsens ordlyd: ”Henset
hertil samt til at A har bopæl i og anden fast
tilknytning til Schweiz og derfor som regel opholder sig dér.”
Også denne afgørelse illustrerer altså, at desto større ens tilknytning er til udlandet, desto
mindre er incitamentet for, at der kan statueres dansk skattepligt i forbindelse med arbejde her
i landet.
4.6.
Direktørens 16 tjenesterejser indenfor 5 måneder
SKM2006.41.SR
vedrørte en sag, hvor en dansk familie var flyttet fra Danmark i 2003, da manden
fik job som direktør i udlandet. I 2005 flyttede hustruen og børnene tilbage til Danmark, og
manden forventede at besøge sin familie 19 gange i løbet af perioden 1. oktober 2005 til 28.
4
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570504_0005.png
Analysenotat juni 2013
Analytisk gennemgang af praksis, for hvornår der indtræder skattepligt, ved arbejde i Danmark
februar 2006. Han ville i samme periode opholde sig i København i forbindelse med
tjenesterejser i ca. 16 dage.
Skatterådet fandt, at de 16 tjenesterejser indenfor en periode af 5 måneder måtte betragtes
som kortvarige ophold i Danmark
for at udføre arbejde,
og at der derfor ikke forelå et kortvarigt
ophold her i landet på grund af ferie eller lignende:
”SKAT finder, at de nævnte tjenesterejser til København, hvor A bor på hotel, må betragtes
som kortvarige ophold i Danmark for at udføre arbejde her.
Bestemmelsen om, at kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, der ikke
medfører, at fuld skattepligt indtræder i medfør af kildeskattelovens § 7, stk. 1, omfatter ikke
kortvarige ophold i Danmark for at udføre arbejde her.
SKAT finder derfor, at As fulde skattepligt til Danmark er genindtrådt på det tidspunkt efter
marts 2005, hvor han foretager sin første tjenesterejse til Danmark, idet han på dette tidspunkt
har taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.”
Afgørelsen skal ses i sammenhæng med TfS 1997.590 LSR om operasangerindens enkeltstående
arrangementer. På baggrund af de to afgørelser kan det således konstateres, at det ikke er det
blotte forhold, at man kommer til Danmark
for at arbejde,
der udløser den fulde skattepligt, jf.
TfS 1997.590 LSR. Dét, der udløser skattepligten, er derimod, om den i Danmark udøvede
erhvervsaktivitet udgør en regelmæssig, personlig varetagelse af ens indtægtsgivende erhverv,
jf. SKM 2006.41 SR, ligesom det indgår i vurderingen, om man har bopæl og anden fast
tilknytning til et andet land, herunder om man som regel opholder sig dér, jf. SKM 2002.252 LR.
4.7.
Galleri i sommerbolig
Sagen
SKM2006.212.SR
vedrørte en kunstner, som var bosiddende og skattemæssigt
hjemmehørende i Schweiz, men som ønskede at drive galleri fra sin sommerbolig i Danmark 8-12
weekender om året.
Skatterådet vurderede, at hun ville blive fuldt skattepligtig her til landet, såfremt hun
etablerede et galleri i Danmark og opholdt sig her med henblik på at drive salgsvirksomhed fra
galleriet. Opholdet kunne ikke karakteriseres som ”ferie eller lignende”, men måtte derimod
anses som et ophold forbundet med varetagelse af indtægtserhvervelse, jf. kildeskatteloven § 7.
4.8.
Skattepligt af hjemmearbejdsdag og weekendordning på mere end 3 år.
SKM 2007.353 SR
vedrørte en familie, som siden 2000 havde boet i USA. I 2006 flyttede hustruen
og børnene imidlertid hjem til Danmark, mens manden bosatte sig i Belgien, hvor han havde job.
Skatterådet udtalte, at det ville medføre fuld skattepligt til Danmark, hvis han havde en fast
ugentlig arbejdsdag i Danmark:
”Efter SKATs opfattelse vil en arbejdsdag om ugen i Danmark medføre, at der er tale om
regelmæssig, løbende, personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv. Dette var ikke
tilfældet for personerne i
SKM2002.252.LR
(TfS 2002.504 LR) og TfS 1997.590 LSR, der
omhandlede henholdsvis forberedelse af undervisning i ferien her i landet 14 dage om året, og
en operasangers ophold i forbindelse med et enkeltstående arrangement af kortere varighed
inden for et år.”
Skatterådet bekræftede derudover, at manden ikke ville blive skattepligtig til Danmark, hvis han
holdt weekender og ferie hos sin familie i Danmark. Det var dog en forudsætning, at
”weekendordningen” ikke strakte sig ud over 2-3 år, da en længerevarende periode ville give
opholdene en så fast karakter, at den fulde skattepligt vil indtræde ved første opholdsdag:
”det er SKATs opfattelse, at opholdene kun kan anerkendes som feriemæssige, såfremt der er
tale om en midlertidig ordning, der ikke strækker sig ud over 2-3 år. En længerevarende periode
5
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570504_0006.png
Analysenotat juni 2013
Analytisk gennemgang af praksis, for hvornår der indtræder skattepligt, ved arbejde i Danmark
vil give opholdene en så fast karakter, at den fulde skattepligt vil indtræde ved første
opholdsdag.”
Kravet om, at ”weekendordningen” kun måtte have midlertidig karakter, blev ikke påberåbt af
SKAT København i Stephen Kinnock-afgørelsen af 16. september 2010. Efter kritik heraf i
Berlingske og BT udsendte SKAT den 19. oktober 2012 en pressemeddelelse, hvor de begrundede
det med, at SKAT slet ikke har lov til at stille et sådan krav:
”Fristen på 2-3 år stammer oprindeligt fra en landsskatteretskendelse fra 1992, hvor
skatteyderen specifikt havde spurgt om en tidsmæssigt afgrænset periode på nogle ganske få år.
Skatteyderen fik et positivt svar på sit spørgsmål, men det kan ikke heraf udledes, at der
generelt skulle gælde en grænse på 2-3 år. Noget sådant kan heller ikke udledes af
kildeskatteloven. Derfor er 2007-afgørelsen forkert for så vidt angår det anførte om
tidsbegrænsningen.
Fejlen blev rettet i 2010, da man blev opmærksom på den. Skatteministeriet rettede fejlen i
den førstkommende ajourførte offentliggørelse af ligningsvejledningen i januar 2011.”
6
SKAT hævdede på den baggrund, at der ikke var tale om en ændring af fast praksis men derimod
en ”rettelse af fejl i ligningsvejledningen”. Da SKAT imidlertid kun offentliggør principielle
afgørelser i sine juridiske vejledninger, må den fortolkning, som SKAT lagde til grund i SKM
2007.353 SR, anses som ”fast praksis” både internt i SKAT og blandt eksterne rådgivere, så længe
SKAT ikke melder andet ud.
At SKAT hævder, at der ikke med Kinnock-sagen er sket en praksisændring i forhold til SKM
2007.353 SR, har derfor ingen praktisk betydning for dem, som fortolkede SKM 2007.353 SR som
en principiel afgørelse, som illustrerede fast praksis, og som SKAT derfor havde medtaget i sin
juridiske vejledning.
4.9.
Bestyrelsesmøder i eget selskab udløste skattepligt
SKM2009.813.LSR
vedrørte en sag, hvor skattepligten indtrådte som følge af deltagelse i 4
bestyrelsesmøder. Landsskatteretten fandt ikke, at
SKM 2002.252 LR
var til hinder for dette
resultat, idet denne afgørelse bl.a. vedrørte forberedelse af undervisning for en udenlandsk
arbejdsgiver, hvilket retten ikke mente, man kunne sammenligne med deltagelse i ledelsen af et
dansk selskab:
”Det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven samt TfS 1995, 242 LR, at
bestyrelsesmøder sidestilles med udførelse af arbejde.
Det beror herefter på en konkret vurdering, om klagerens deltagelse i bestyrelsesmøder i
Danmark er omfattet af kildeskattelovens § 7, stk. 2.
Det er rettens opfattelse, at deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark under de oplyste
omstændigheder, vil have en sådan karakter, at de udgør en løbende personlig varetagelse af
indtægtsgivende erhverv, jf. TfS 1997, 590. Der er således tale om regelmæssig deltagelse i
ledelsen af et selskab i Danmark, hvori klageren er aktionær. Den påberåbte afgørelse
SKM2002.252.LR
er efter rettens opfattelse ikke til hinder for dette resultat, idet denne
afgørelse bl.a. vedrørte forberedelse af undervisning for en udenlandsk arbejdsgiver, hvilket
ikke kan sammenlignes med deltagelsen i ledelsen af det danske selskab.”
Afgørende var, at den pågældende person var hovedaktionær i dét selskab, som
bestyrelsesmøderne vedrørte. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås derfor for løbende
personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv. I den kontekst kunne det ikke tillægges
afgørende betydning, at skatteyderens primære bopæl, ophold og faste tilknytning (dvs.
familieliv) foregik i et andet land.
6
h t t p :/ / w w w .sk a t .d k / SKAT.a s p x?o Id = 2 0 6 8 2 6 1
6
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570504_0007.png
Analysenotat juni 2013
Analytisk gennemgang af praksis, for hvornår der indtræder skattepligt, ved arbejde i Danmark
4.10. SKATs og Landsskatterettens afgørelse i Camilla Vest-sagen (2010)
Sagen vedrørte fotomodellen Camilla Vest, som var fraflyttet Danmark i 1995.
7
I 2000 flyttede
hendes ægtefælle tilbage til Danmark for at arbejde. SKAT vurderede, at de modelopgaver, som
hun efterfølgende varetog i Danmark, udløste dansk skattepligt for hende. Den 27. januar 2010
traf SKAT således afgørelse om, at Camilla Vest var fuldt skattepligtig til Danmark fra den 21.
september 2000, og at hun skulle betale skat i Danmark fra den 1. januar 2001.
Afgørelsen blev indbragt for Landsskatteretten, som den 6. december 2010 stadfæstede
afgørelsen.
8
I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten uddybede SKAT sin
afgørelse med følgende bemærkninger:
”Afgørelse er truffet ud fra en helhedsvurdering af sagens faktiske omstændigheder, bopæl
tilknytning, ophold og erhvervsudøvelse i Danmark.
Klageren har haft bopæl i Danmark siden 1. august 2000 og har efter erhvervelsen af bopæl
udført arbejde i Danmark første gang den 21. september 2000. Der er ikke tale om et
enkeltstående arbejde, idet klageren også udførte arbejde i Danmark den 22. september 2000,
den 10. oktober 2000, den 20. november 2000, den 22. februar 2001, den 23. februar 2001 og
den 20. marts 2001.
Klageren har den 21. oktober 2002 og 12 måneder tilbage opholdt sig i Danmark i mere end 180
dage og ville alene af denne grund blive skattepligtig til Danmark fra den 22. oktober 2001.
Der henvises desuden til Landsskatterettens kendelse refereret i TfS 2010.102.”
9
Landsskatteretten erklærede sig enig med følgende begrundelse:
”Landsskatteretten er enig med skattecenteret i, at klagerens fulde skattepligt til Danmark
indtrådte den 21. september 2000. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at klageren denne
dato udøvede indtægtsgivende arbejde i Danmark, og at hun ligeledes i de kommende år har
arbejdet som model i Danmark. Der er endvidere lagt vægt på, at klagerens ægtefælle og
familie på dette tidspunkt boede i Danmark.”
Afgørelsen strider principielt med afgørelsen i TfS 1997. 590 LSR, da operasangerinden – i
modsætning til Camilla Vest – gerne måtte tage til Danmark for at foretage enkeltstående
arbejder. Forskelsbehandlingen kan undre, da et operajob og et modeljob i skatteretlig
henseende må anses som sammenlignelige, idet begge former for jobs er kendetegnet ved
enkelstående opgaver af tidsbegrænset varighed, og hvor der også hersker en relativ stor grad af
selvbestemmelsesret i jobfunktionen.
På den anden side havde operasangerinden både sin primære bolig, sit primære ophold og sine
familiemæssige bånd i udlandet, hvorimod Camilla Vests ophold i Danmark var af væsentligt
hyppigere karakter, idet SKAT i hvert fald for visse perioder vurderede, at hun havde overskredet
180-dages reglen. Derudover afveg Camilla Vest-sagen fra TfS 1997.590 LSR ved, at hendes mand
boede her i landet, hvilket Landsskatteretten i sin vurdering tillagde betydning.
Sammenfattende kan det konstateres, at SKAT og Landsskatteretten anså Camilla Vest for
skattepligtig til Danmark, fra første gang hun arbejdede her i landet, efter at hendes mand var
7
8
He le s a g s fo r lø b e t e r b e sk r e v e t i
SKM 2 0 1 2 .7 3 2 Ø
La n d ssk a t t e r e t t e n s a fg ø r e lse a f 6 . d e ce m b e r 2 0 1 0 , jf.
h t t p :/ / w w w .a fg o e r e ls e s d a t a b a s e n .d k / sh o w d o c .a sp x?t =%2 fV1 %2 fNa v ig a t io n %2 fKo n c
e p t +Sk a t %2 fDo m ss ilo %2 fLa n d s sk a t t e r e t t e n s+k e n d e ls e r %2 f&fn =y e a r %3 a 2 0 1 0 &d o cI
d =d o m -lsr -1 0 -0 1 2 2 9 -fu ll
9
SKM 2 0 0 9 .8 1 3 LSR
7
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570504_0008.png
Analysenotat juni 2013
Analytisk gennemgang af praksis, for hvornår der indtræder skattepligt, ved arbejde i Danmark
flyttet tilbage. Den fulde skattepligt indtrådte på baggrund af en kombination af mange
opholdsdage i Danmark, samt 3-4 modeljobs i 2000, 3 i 2001 og ét i 2002. Derudover er det et
faktum, at hun ikke havde indgivet selvangivelse for indkomstårene 2004 og 2005 - hvor hun var
bosat i Danmark - hvilket kan have haft betydning for, at hun fra starten blev anset som en
modspiller og ikke en medspiller i SKATs øjne.
4.11. Stephen Kinnock-afgørelsen af 16. september 2010 offentliggjort i august 2012
SKAT Københavns afgørelse af 16. september 2010
vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt Stephen
Kinnock ville være skattepligtig til Danmark efter, at han og statsminister Helle Thorning
Schmidt havde erhvervet bolig i København i 2000, og efter at Helle Thorning Schmidt var flyttet
tilbage til Danmark i 2004 sammen med parrets børn.
SKAT vurderede for det første, at Stephen Kinnock ikke havde været her i en sammenhængende
periode på mere end 180 dage. Derefter afgjorde SKAT København, at ét møde i 2009 og to
møder i 2010 – dvs. i alt 3 møder indenfor 10 måneder - samt besvarelse af få enkeltstående
telefonopkald og eventuelle mails, ikke ville statuere en sådan ”regelmæssig fast og kontinuerlig
varig erhvervsmæssig beskæftigelse eller varetagelse af indtægtsgivende erhverv her i landet”,
at det ville udløse dansk skattepligt:
"Et enkeltstående møde lørdag den 8. august 2009 og efterfølgende i indkomståret 2010 indtil
nu to møder henholdsvis fredag den 11. juni 2010 og onsdag den 16. juni 2010 i Danmark af
erhvervsmæssig karakter, kan således efter SKATS opfattelse ikke begrunde indtræden af fuld
skattepligt hverken den 1. januar 2009 eller den 8. august 2009, ligesom besvarelse af få
enkeltstående telefonopkald og eventuelle mails findes ikke at kunne føre til et andet resultat.
Der er ikke herved påbegyndt en regelmæssig fast og kontinuerlig varig erhvervsmæssig
beskæftigelse eller varetagelse af indtægtsgivende erhverv her i landet."
De faktiske forhold i Stephen Kinnock-sagen er på mange måder sammenlignelige med de
faktiske forhold i
SKM2006.41.SR,
SKM 2007.353 SR
og i Camilla Vest-sagen. De vedrører alle
personer, der – ligesom Kinnock – har både bopæl og familie i Danmark, og som udfører arbejde i
Danmark af mere eller mindre omfang. I samtlige af de tre sager blev det vurderet, at det ville
udløse fuld skattepligt, hvis de udøvede erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, svarende til
henholdsvis 16 tjenesterejser indenfor 5 måneder, 1 ugentlig arbejdsdag og 8 modeljobs indenfor
3 år. I relation til Camilla Vest afgørelsen skal det dog samtidig tages i betragtning, at SKAT
vurderede, at hun også befandt sig her i landet i over 180 dage.
Stephen Kinnock-afgørelsen er altså første offentligt tilgængelige sag, hvor en person ikke er
blevet fundet fuld skattepligtig til Danmark, selvom han har både arbejde, bopæl og familie her i
i landet. Afgørelserne i TFS 1990.163 LSR (den ulønnede far, som havde hustru i England),
TfS 1997.590 LSR (operasangerinden med mand i Schweiz),
SKM 2002.252 LR
(arbejde under 14
dages ferie i Danmark) vedrørte således alle personer, som havde størst tilknytning – herunder
familiemæssig tilknytning - til et andet land. Dermed ikke sagt, at Stephen Kinnock er den
første, der ikke bliver fundet fuld skattepligt under de nævnte omstændigheder. Andre
tilsvarende sager er bare ikke offentliggjort, jf. skemaet med oversigt over praksis.
Det er derfor ikke korrekt, når SKAT København vurderer, at det ikke spiller nogen betydning for
den fulde skattepligt, om ens ægtefælle og børn bor her i landet:
”Betydningen af den personlige tilknytning til Danmark, som at ægtefællen og børn bor her i
landet, ses ikke i nogen afgørelser at være udslagsgivende, hvor der statueres fuld skattepligt”
SKM 2002.252 LR
og Landsskatterettens afgørelse i Camilla Vest-sagen bekræfter, at den
familiemæssige tilknytning til Danmark betyder noget og indgår som kriterier ved vurdering af
den fulde skattepligt.
SKAT København kunne derfor godt være nået frem til en afgørelse, der statuerede fuld
skattepligt for Stephen Kinnock. Det ville være i tråd med
SKM2006.41.SR,
SKM 2007.353 SR
og
8
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570504_0009.png
Analysenotat juni 2013
Analytisk gennemgang af praksis, for hvornår der indtræder skattepligt, ved arbejde i Danmark
flugte med SKATs afgørelse i Camilla Vest-sagen. På den anden side kan det også konstateres, at
Stephen Kinnocks mødeaktivitet i Danmark
var
relativt begrænset – 3 møder indenfor 10
måneder - hvorfor det er både forståeligt og juridisk acceptabelt, at SKAT København baserer sin
fortolkning på TfS 1997.590 LSR om operasangerindens ”enkelstående arrangementer”. Men
dybest set svarer de faktiske forhold i sagen snarere til
SKM2006.41.SR,
SKM 2007.353 SR
og
Camilla Vest-sagen, hvormed sagen kunne være faldet ud til begge sider. At SKAT ikke i højere
grad ”matcher” Camilla Vest-sagen og Stephen Kinnock-sagen kan skyldes to forhold. Enten, at
de to skattecentre ikke har kendt til eksistensen af hinandens skattesager. Eller, at de har
vurderet sagerne som forskellige, allerede af den grund, at SKAT anså Camilla Vest for en
modspiller og Stephen Kinnock som en medspiller.
I relation til
SKM2006.41.SR
synes den eneste reelle forskel i forhold til Stephen Kinnock-sagen at
være mængden af møder (16 tjenesterejser indenfor 5 måneder, mod Kinnocks 3 møder indenfor
10 måneder). Eksempelvis har begge bopæl og primært ophold i udlandet, begge har
familiemæssige forhold i Danmark, og begge personer er ansatte i ledende stillinger. Ligeledes
må det formodes, at det også i Kinnocks tilfælde gør sig gældende - som tilfældet var i
SKM2006.41.SR
–
at de afholdte møder i Danmark var nødvendige for at varetage hans job. Det
må i hvert fald være tilfældet for så vidt angår det møde, hvortil han ankommer i privatfly og
flyver væk samme dag, og som derfor hverken har karakter af spontanitet eller tilfældighed,
endsige falder ind under lovtekstens krav om ”kortvarige
ophold på grund af ferie og lignende”.
I relation til
SKM 2007.353 SR
har SKAT efterfølgende udsendt en pressemeddelelse om, at det
var forkert, at man i denne afgørelse havde vurderet, at ”weekendordninger” ikke måtte
strække sig ud over 3 år, jf. omtalen ovenfor i afsnit 4.7 om netop
SKM 2007.353 SR.
I relation til Camilla Vest-sagen beror den reelle forskel på 3 forhold. Nemlig at SKAT vurderede,
at hun havde befundet sig i Danmark i over 180 dage indenfor en sammenhængende periode på
12 måneder, at hun – i modsætning til Stephen Kinnock – blev anset som modspiller og ikke
medspiller, ligesom også antallet af arbejdsdage i Danmark var forskelligt, men dog
sammenligneligt - alt efter opgørelsesmetode. Eksempelvis havde Stephen Kinnock – alt efter
opgørelsesmetode – haft:
2 møder indenfor ét kalenderår (2009).
2 møder indenfor én måned (2009).
3 møder indenfor 10 sammenhængende måneder samt besvarelse af telefon og mails.
Til sammenligning havde Camilla Vest – alt efter hvordan man opgør det – haft:
8
4
2
7
modeljobs
modeljobs
modeljobs
modeljobs
indenfor 3 år, dvs.
gennemsnitligt
2-3 jobs pr. år.
i ét kalenderår (2000).
indenfor én måned (september 2000).
indenfor en sammenhængende periode på 7 måneder (sep. 2000-apr.2001).
Sagerne illustrerer, at opgørelsesmetoden - herunder for hvilken periode man opgør
arbejdsdagene i - har betydning for SKATs vurdering af, hvor intens arbejdsomfanget i Danmark
er. Men hverken lovfortolkning eller praksis dikterer én bestemt måde at opgøre arbejdsdagene
på. Eksempelvis blev det i TfS 1997.590 LSR godkendt, at der kunne ske ét enkeltstående
arrangement indenfor ét kalender år. Til sammenligning udløste 16 dages tjenesterejse indenfor
en
sammenhængende periode
på 5 måneder (oktober 2005 til og med februar 2006) skattepligt i
SKM2006.41 SR.
På baggrund af praksis kan det således ikke udelukkes, at det vil udløse dansk skattepligt med
tilbagevirkende kraft til 2009, hvis Stephen Kinnock også har haft møder på dansk grund i 2011
og 2012. Dermed kan der efter konkrete omstændigheder være etableret et sådant fast mønster
9
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570504_0010.png
Analysenotat juni 2013
Analytisk gennemgang af praksis, for hvornår der indtræder skattepligt, ved arbejde i Danmark
af spontane ”ad hoc møder”, at disse må anses som nødvendige for hans løbende
indtægtserhvervelse.
10
4.12. Den grønlandske direktør
SKM 2012.311.LSR
ligner på mange måder Stephen Kinnock-sagen, idet den vedrørte en direktør
bosat i Grønland, men hvor hustruen var flyttet tilbage til deres fælles hus i Danmark. Direktøren
anmodede derfor om bindende svar på, om han ville blive skattepligtig til Danmark, hvis han
under nærmere omstændigheder påtog sig et arbejde her i landet.
Landsskatteretten fandt – i modsætning til, hvad der blev anført i Kinnock-sagen - at den
pågældende person ville blive skattepligtig, hvis han under sine ophold i Danmark besvarede
mails og telefonopkald mv.
Afgørelsen skal ifølge SKAT, jf.
SKM2011.673. SKAT
forstås på den måde, at enkeltstående
arbejdsmæssige opgaver – som at besvare mails og telefonopkald mv. – godt kan håndteres, uden
at fratage det kortvarige ophold sin karakter af "ferie eller lignende". Men hvis den pågældende
indretter sig på at skulle arbejde under længere ophold – dvs. i en længere periode end hvad der
normalt kan anses som ferie, og under sit ophold står til rådighed for sit arbejde - så kan
opholdet ikke anses for at være kortvarigt på grund af ferie eller lignende. De almindeligt
gældende grænser for ophold her i landet (180-dages reglen og 3-måneders reglen) gælder
således ikke, hvis den pågældende kombinerer opholdet med udøvelse af erhverv.
4.13. Direktørens jule- og sommerferie
I
SKM 2012.140 SR
anførte Skatterådet, at ”alle former for arbejde som udgangspunkt må anses
for uforeneligt med "ferie eller lignende".”
Da skatteyderen imidlertid kun opholder sig i Danmark ca. 6 uger om året i forbindelse med
sommer- og juleferie, fandt Skatterådet, at sporadisk besvarelse af e-mails og telefonopkald,
havde karakter af enkeltstående arbejdsmæssige opgaver, at de ikke ville fratage det kortvarige
ophold sin karakter af "ferie eller lignende". Skatterådet kunne på den baggrund bekræfte, at
spørgers fulde skattepligt til Danmark, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1 ikke genindtræder, jf. KSL § 7,
stk. 1, hvis han under familiens kortvarige ferieophold her i landet udfører arbejde af begrænset
omfang og karakter (i form af besvarelse af e-mails og telefonopkald).
4.14. Østre Landsrets afgørelse i Camilla Vest-sagen af 5. november 2012
Den 5. november 2012traf
Østre Landsret afgørelse i straffesagen mod Camilla Vest.
I modsætning til såvel SKAT som Landsskatteretten, fandt Landsretten ikke, at de 8 modeljobs i
perioden 2001 - 2003 var udtryk for en regelmæssig fast og kontinuerlig erhvervsmæssig
beskæftigelse i Danmark, ligesom Landsretten ikke vurderede, at hendes ophold i Danmark var
nødvendiggjort af en regelmæssig løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.
Landsretten henviste til, at heller ikke Stephen Kinnock var blevet skattepligtig af de 3
enkeltstående møder, han havde holdt her i landet, hvilket SKAT København begrundede på
følgende vis:
"Det er karakteristisk for de afgørelser, der statuerer skattepligt efter kildeskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1, jævnfør § 7, stk. 1, med erhvervsmæssige forhold som afgørende faktor, at der er
fokuseret på en vis sammenhæng mellem arbejde og ophold, regelmæssighed i varetagelsen af
erhvervet og nødvendigheden af fysisk tilstedeværelse.
Se t il st ø t t e h e r fo r
SKM 2 0 1 3 .3 1 6 DEP,
h v o r SKAT u d t a le r :
”M ø d e r af e n s åd an
k ar ak t e r h ar ik k e p å n o g e t t id s p u n k t k u n n e t b e g r u n d e sk at t e p lig t e f t e r
k ild e sk at t e lo v e n s § 7 , s t k . 1 , m e d m in d r e d e n e t o p e r le d i e t f ast , k o n t in u e r lig t o g
v ar ig t m ø n st e r a f k o r t v ar ig e o g - s e t e n k e lt v is - sp o n t an e m ø d e r h e r i lan d e t .”
10
10
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570504_0011.png
Analysenotat juni 2013
Analytisk gennemgang af praksis, for hvornår der indtræder skattepligt, ved arbejde i Danmark
I ovennævnte afgørelse, refereret i Skatteministeriets Meddelelser 2007.353 anføres at
"Såfremt spørgeren udfører arbejde under sine ophold i Danmark, vil den fulde skattepligt
indtræde første gang, han arbejder her".
Men det betyder ikke, at der indtræder skattepligt ved et enkeltstående arbejdsophold i
Danmark. ...
I Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2002.504 har Ligningsrådet svaret, at -- når opholdet i
Danmark primært er i feriemæssig sammenhæng og lignende, og personen 14 dage om året
udfører arbejdsmæssige opgaver i form af forberedelse af undervisningsmateriale m.v. for
schweiziske arbejdsgivere, indtræder der ikke fuld skattepligt.
Et enkeltstående møde lørdag den 8. august 2009 og efterfølgende i indkomståret 2010 indtil nu
to møder henholdsvis fredag den 11. juni 2010 og onsdag den 16. juni 2010 i Danmark af
erhvervsmæssig karakter, kan således efter SKATs opfattelse ikke begrunde indtræden af fuld
skattepligt hverken den 1. januar 2009 eller den 8. august 2009, ligesom besvarelse af få
enkeltstående telefonopkald og eventuelle mails findes ikke at kunne føre til et andet resultat.
Der er ikke herved påbegyndt en regelmæssig fast og kontinuerlig varig erhvervsmæssig
beskæftigelse eller varetagelse af indtægtsgivende erhverv her i landet.
..."
Landsretten begrundede altså sin frifindelse med, at skattemyndighederne i praksis accepterer
erhvervsudøvelse i et vist omfang, uden at der indtræder fuld skattepligt af denne grund. Østre
Landsret fandt, at 8 modeljobs i perioden 2001-2003 ikke var udtryk for en sådan regelmæssig
fast og kontinuerlig varig erhvervsmæssig beskæftigelse her i landet, at det i sig selv udløste
skattepligt for Camilla Vest.
Landsretten fandt ligeledes, at hendes ophold i Danmark ikke var nødvendiggjort af en
regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, ligesom den slog fast,
at Camilla Vest ikke havde haft ophold i Danmark på mere end 180 dage om året.
I overensstemmelse med Østre Landsret afgørelse, har Landsskatteretten efterfølgende ændret
Camilla Vests skatteansættelse for indkomstårene 2001 – 2003 ved afgørelse af 19. februar
2013.
11
Skatteministeriet meddelte den 22. maj 2013,
12
at de ikke ville klage over denne afgørelse, men
at de vurderer Landsrettens afgørelse som mere lempelig end hidtidig praksis, jf.
SKM 2013.316
DEP.
13
Som konsekvens vil SKAT snarest muligt udsende et nyt styresignal, som vil danne grundlag
for en justering af SKATs Juridiske Vejledning, der beskriver praksis på skatteområdet.
4.15. Hovedaktionærens 5-6 møder, afgørelse af 22. januar 2013
SKM 2013.76 SR
– som blev afgjort efter Landsrettens afgørelse i Camilla Vest sagen, men inden
Landsskatterettens efterfølgende afgørelse og inden Skatteministeriets beslutning om ikke at
indbringe Camilla Vest-sagen for Højesteret - vedrørte en hovedaktionær og direktør, som
forespurgte, hvorvidt det ville udløse skattepligt til Danmark, hvis han deltog i enkelte møder
eller andre arrangementer i forbindelse med ophold i sin bolig i Danmark.
Baggrunden for forespørgslen var, at hustruen var flyttet til Danmark i 2011, mens manden
fortsat ville have bopæl, arbejde og fast tilknytning til Hong Kong. Dog udfører han også arbejde
fra Malmø, hvilket også vil gøre sig gældende i fremtiden.
11
h t t p :/ / w w w .a fg o e r e lse sd a t a b a s e n .d k / sh o w d o c.a s p x?sch u lt z lin k =d o m -lsr -1 2 -
0238468
12
h t t p :/ / w w w .sk m .d k / p r e s se / p r e s se / p r e s s e m e d d e le ls e r / v e st -
sa g a e n d r e r sk a t t e p r a k sis.h t m l
13
h t t p :/ / sk a t .d k / SKAT.a sp x?o Id =2 1 1 2 7 4 1 &v Id =0
11
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570504_0012.png
Analysenotat juni 2013
Analytisk gennemgang af praksis, for hvornår der indtræder skattepligt, ved arbejde i Danmark
Det kan dog ikke udelukkes, at han i enkelte tilfælde vil kunne modtage en invitation til at
deltage i et møde eller lignende, der afholdes i Danmark. Skønsmæssigt vurderer han, at det
drejer sig om 5-6 møder i Danmark i løbet af en periode på 7,5 måned. Der er dog ikke konkrete
planer eller aftaler herom. Der er i stedet tale om møder, som han kan blive inviteret til med
kort varsel, og hvor han forinden ønsker sin skattepligtige status afklaret.
Skatterådet fandt, at der er forskel på at deltage i tre enkeltstående, og for de to møders
vedkommende meget kortvarige møder indenfor en periode på ca. 10 måneder – som tilfældet
var i Stephen Kinnock-sagen - og så at deltage i 5-6 møder indenfor en periode på 7�½ måned.
Skatterådet udtalte således:
”SKAT finder ikke, at forholdene i de to sager er sammenlignelige.
Der er forskel på at deltage i tre enkeltstående, og for de to møders vedkommende meget
kortvarige møder, indenfor en periode på ca. 10 måneder og så at deltage i 5-6 møder indenfor
en periode på 7�½ måned.
Spørgers møder i nærværende sag må derfor, som beskrevet ovenfor, betragtes som
forventelige og nødvendige for en regelmæssig løbende personlig varetagelse af A's
indtægtsgivende hverv og kan derfor ikke betegnes som "enkeltstående" møder.
SKAT finder derfor, at A's fulde skattepligt vil indtræde på det tidspunkt, hvor han første gang
under et ophold i Danmark med det i spørgsmål 2 beskrevne opholds- og arbejdsmønster udfører
arbejde, det vil sige deltager i de beskrevne møder med danske samarbejdspartnere, idet han
på dette tidspunkt har taget ophold i Danmark, jf. KSL § 7, stk. 1.”
Afgørelsen kan undre, da også Stephen Kinnocks møder i Danmark har haft karakter af
forventelige og nødvendige møder
for at varetage sit indtægtsgivende erhverv. Mødet den 8.
august 2009 foregik således med en stor dansk virksomhed
i arbejdsgivers regi.
Mødet den 11.
juni 2010 foregik i
Statsministeriet.
Mens han til mødet den 16. juni 2010
ankom i privatfly
sammen med en række andre deltagere,
hvorefter alle fløj videre til Norge samme dag. Med
andre ord: Selvom SKAT København kan have ret i, at der ”ikke
herved er påbegyndt en
regelmæssig fast og kontinuerlig varig erhvervsmæssig beskæftigelse
eller varetagelse af
indtægtsgivende erhverv her i landet”, så har der utvivlsomt været tale om forventelige og
nødvendige møder.
Det savner juridisk logik og mangler konsekvens i forhold til SKAT Københavns afgørelse i Stephen
Kinnock-sagen, at Skatterådet i
SKM 2013.76 SR
kan vurdere 5-6 møder – som der ikke engang
foreligger konkrete planer om at afholde – for mere ”forventelige og nødvendige”, end de
planlagte møder som Stephen Kinnock har deltaget i. Og det er usagligt, at Skatterådet så
konsekvent afviser, at 5-6 møder indenfor 7,5 måned er sammenlignelige med 3 møder indenfor
10 måneder, da der jo netop er tale om ikke-planlagte møder, hvor den pågældende alene
ønsker afklaret, om han kan acceptere arbejdsrelaterede invitationer eller ej.
Skatterådets afgørelse efterlader det indtryk, at de, der beder om bindende svar med henblik på
at få deres fremadrettede retsstilling vurderet, bliver vurderet strengere og mere
uigennemsigtigt end Stephen Kinnock, hvis arbejdsmønster blev vurderet bagudrettet og dermed
ud fra en konkret vurdering af de faktuelle forhold. Med andre ord: Retspraksis er så
uigennemsigtig og konkret baseret, at ingen på forhånd kan forudse, om ét, to, fem eller ti
møder på dansk grund i løbet af en periode på 1-3 år vil udløse dansk skattepligt.
Derudover vækker det forundring og må anses som en tilsidesættelse af officialprincippet,
14
at
Skatterådet slet ikke berører Camilla Vest-sagen, som på daværende tidspunkt var afgjort af
Landsretten. De to sager er således sammenlignelige, for så vidt angår arbejdsfrekvensen i
14
Pr in cip p e t o m a t e n o ffe n t lig m y n d ig h e d h a r p lig t t il a t o p ly s e e n sa g n ø d v e n d ig t
o g t ilst r æ k k e lig t , fø r d e r t r æ ffe s a fg ø r e ls e , h a r k a r a k t e r a f e n r e t sg r u n d sæ t n in g .
12
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570504_0013.png
Analysenotat juni 2013
Analytisk gennemgang af praksis, for hvornår der indtræder skattepligt, ved arbejde i Danmark
Danmark (5-6 møder inden for 7 måneder versus Camilla Vests 7 modelopgaver indenfor 7
måneder), ligesom de pågældende personer begge har en sådan selvbestemmelsesret i forhold
til, om de vil påtage sig de arbejdsrelaterede opgaver i Danmark, at der heller ikke i
SKM
2013.76 SR
er belæg for at anse den pågældendes arbejdsrelaterede arrangementer her i landet
for nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv
5. Konklusion
Sammenfattende kan det konstateres, at praksis er forholdsvis restriktiv med hensyn til, hvad
der kan betragtes som "ferie eller lignende", idet alle former for arbejde som udgangspunkt må
anses for uforeneligt med "ferie eller lignende".
Der er dog også afgørelser, der accepterer en vis form for erhvervsmæssig aktivitet, uden at det
fører til indtræden af fuld skattepligt. Dette har navnlig gjort sig gældende i de tilfælde, hvor
de pågældende personer både havde primær bopæl, primært ophold og familieliv i udlandet, jf.
eksempelvis TfS 1997.590 LSR og SKM 2002.525 LR
I TfS 1997.590 LSR blev begrebet ”ferie eller lignende” sågar udvidet til også at omfatte
tilfælde, hvor man kommer til Danmark
for
at arbejde, hvis der er tale om enkeltstående
arbejdsarrangementer. Omvendt kan formålet med opholdet i Danmark også være
for
arbejdsrelateret.
Hvis man således kommer til Danmark
for
at arbejde, og arbejdet ikke har
karakter af et enkeltstående tilfælde, vil det udløse dansk skattepligt første gang man arbejder.
jf. SKM 2006.41 SR.
Med Stephen Kinnock-afgørelsen foreligger der for første gang offentlig tilgængelig praksis om,
at man godt kan have familie og udføre arbejde i Danmark, uden at det udløser fuld skattepligt.
Arbejdets omfang skal dog være yderst begrænset. I Camilla Vest sagen blev det således
oprindeligt anset for værende for meget, at man arbejdede 8 gange indenfor 3 år, mens man i
Kinnock-sagen accepterede 3 møder indenfor 10 måneder. Hvis Stephen Kinnocks mødefrekvens
på dansk grund var fortsat også i de efterfølgende år, kan det ikke udelukkes, at han ville være
blevet kendt skattepligtig med tilbagevirkende kraft til 2009.
Siden har Østre Landsret afgjort, at Camilla Vests 8 modelopgaver alligevel ikke udløste fuld
skattepligt til Danmark. Til trods for denne afgørelse, vurderede Skatterådet i SKM 2013.76 SR,
at 5-6 potentielle møder indenfor en periode af 7-8 måneder vil udløse skattepligt.
Praksis illustrerer altså, at det er umuligt at forudsige, hvor meget arbejde man må udføre i
Danmark, uden at det udløser fuld skattepligt. Der er med andre ord ingen konkrete
holdepunkter eller retningslinjer at agere efter for de mange udenlandskdanskere, som i denne
nye globaliserings- og it-verden lever et arbejdsliv i et andet land, end hvor deres familier bor.
Praksis har ganske enkelt udviklet sig i en retning, hvor det i ét tilfælde er muligt at tage til
Danmark
for at arbejde
uden, at det udløser skattepligt (TfS 1997.590 LSR), mens det i andre
tilfælde vil udløse skattepligt, blot man tager sin telefon og besvarer sine mails (SKM
2012.311.LSR).
Det anbefales derfor, at der fastsættes nogle objektive regler for, hvor mange dage man som
udenlandskdansker med primær bopæl og primær arbejde i udlandet må arbejde, når man er på
ferie i Danmark. Sådanne objektive regler svarer i princippet til den skematiske regel, der
gælder om, at det i hvert fald vil udløse dansk skattepligt, hvis man som udenlandskdansker med
bopæl her i landet, også opholder sig her i over 180 dage indenfor et år eller i 3 måneder i træk.
Sådanne mere objektive og klare retningslinjer vil skabe større transparens, gennemskuelighed
og dermed også retssikkerhed, hvilket må opveje de negative konsekvenser, der også er
forbundet hermed.
13
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570504_0014.png
Analysenotat juni 2013
Analytisk gennemgang af praksis, for hvornår der indtræder skattepligt, ved arbejde i Danmark
Bilag 1: Oversigt over retspraksis på området.
Sagsn u m m e r
Po p u læ rtite l
Fam ilie m æ
s-sig
tilkn y t-
15
n in g i DK
÷
An tal arb e jd sd age
i DK
Arb e jd e ts karakte r
Skatte -
p ligt
TFS 1 9 9 0 .1 6 3 LSR
TFS 1 9 9 2 .1 9 8 LR
TFS 1 9 9 2 .3 8 8 LSR
TfS 1 9 9 7 .5 9 0 LSR
SKM 2 0 0 2 .2 5 2 LR
SKM2 0 0 6 .4 1 .SR
SKM2 0 0 6 .2 1 2 .SR
Ulø n n e t a r b e jd e
p å sø n s
m in k fa r m
80
o v e r n a t n in ge r
å r ligt
“w e e k e n d o p h o ld
in d e n fo r
a fgr æ n se t
årræ kke”
Op e r a sa n ge r in d e
s e n k e lt st å e n d e
a r r a n ge m e n t e r
Un d e r v isn in gs -
fo r b e r e d e lse
u n d e r fe r ie i
Da n m a r k
Dir e k t ø r e n s 1 6
t je n e st e r e jse r
in d e n fo r 5
m ån ed er
Ga lle r i fr a
so m m e r b o lig
1 1 8 d a ge ( 1 6
u ge r )
8 0 d a ge
÷
+
0
÷
1
Ulø n n e t a r b e jd e
p å h a n s sø n s
m in k fa r m
Mø d e r ,
r e p r æ se n t a t io n o g
m id d a ge m v .
In ge n a r b e jd e ,
a le n e o p h o ld a f
fe r ie m æ ssig
karakter
Op e r a a r r a n ge m e n
ter
Fo r b e r e d e lse t il
b r u g fo r
u n d e r v isn in g i
Sc h w e iz
Ar b e jd sr e la t e r e d e
m ød er
÷
+
÷
÷
÷
1 4 d a ge
÷
+
1 6 d a ge
+
÷
1 0 -1 2 w e e k e n d e r
om året
SKM 2 0 0 7 .3 5 3
16
SR
SKM2 0 0 9 .8 1 3 .LSR
1 u ge n t lig
h je m m e a r b e jd sd
ag
Be st y r e lse sm ø d e
r i e ge t se lsk a b
u d lø se r
sk a t t e p ligt
Ca m illa Ve st -
sa ge n I
+
1 fa st d a g o m
u ge n
4 d a ge
÷
La n d ssk a t t e r e t t e n
s a fgø r e lse i
Ca m illa Ve st -
sa ge n ( 6 / 1 2 -
17
2000)
SKAT Kø b e n h a v n s
a fgø r e lse a f 1 6 .
se p t e m b e r 2 0 1 0
+
7 -8 d a ge
Sa lg a f
k u n st v æ r k e r ,
ju le k o r t o g
b ille d e r fr a e ge t
ga lle r i
Ar b e jd so p ga v e r
fr a b o lige n i
Da n m a r k
Ar b e jd sm ø d e r
so m le d i e n s
lø b e n d e
in d t æ gt se r h v e r v e l
se
Mo d e lr e la t e r e d e
a r b e jd so p ga v e r
+
+
+
+
St e p h e n
Kin n o c k -sa ge n
+
3 d a ge
Ar b e jd sr e la t e r e d e
m ø d e r sa m t
b e sv a r e lse a f
e n k e lt st å e n d e
m a ils o g o p k a ld
÷
15
Me d fa m ilie m æ ssig t ilk n y t n in g t il Da n m a r k , m e n s h v o r e n s fa m ilie m æ ssige b å n d e r
st æ r k e st , e v t . p å gr u n d a f æ gt e fæ lle s o p h o ld i h e n h o ld sv is Da n m a r k e lle r i u d la n d e t .
16
Af a fgø r e lse n fr e m gå r d e t , a t d e t v il u d lø se fu ld sk a t t e p ligt t il Da n m a r k , h v is d e n
p å gæ ld e n d e e t a b le r e r e n p e r m a n e n t o r d n in g m e d a t t a ge o p h o ld h o s fa m ilie n i Da n m a r k i
w e e k e n d e r o g i fe r ie r :
”De n o m t v ist e d e af gø r e lse f r a 2 0 0 7 ( SKM .2 0 0 7 .3 5 3 SR) d r e je d e sig o m
e n p e r so n , d e r b o e d e i Be lgie n o g so m ø n sk e d e at b e sø ge sin f am ilie o g b ø r n i f æ lle s h u s i
Dan m ar k , u d e n at h an d e r v e d b le v f u ld t sk at t e p ligt ig. Sk at t e r åd e t k u n n e an e r k e n d e , at h an
ik k e b le v sk at t e p ligt ig, såf r e m t d e r v ar t ale o m e n m id le r t id ig o r d n in g, d e r ik k e st r ak t e sig
u d o v e r 2 -3 år .”
Afgø r e lse n b le v ik k e p å b e r å b t i St e p h e n Kin n o c k s -sa g, d a SKAT v u r d e r e d e ,
a t fo r t o lk n in ge n v a r u lo v lig. De r m e d e r d e r i d a g sk e t e n k o r r e k t io n i SKATs ju r id isk e
v e jle d n in g.
17
Se o gså La n d sr e t t e n s a fg ø r e lse læ n ge r e n e d e i t a b e lle n .
14
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570504_0015.png
Analysenotat juni 2013
Analytisk gennemgang af praksis, for hvornår der indtræder skattepligt, ved arbejde i Danmark
SKM 2 0 1 2 .3 1 1
LSR
De n gr ø n la n d sk e
d ir e k t ø r
+
SKM 2 0 1 2 .1 4 0 SR
Dir e k t ø r e n s ju le -
o g so m m e r fe r ie
÷
Øst r e La n d sr e t s
d o m i Ca m illa
Ve st -sa ge n
SKM 2 0 1 3 .7 6 SR
Ca m illa Ve st -
sa ge n II
5 -6 m ø d e r
u d lø se r
sk a t t e p ligt
+
Ko n t in u e r lig
v a r e t a ge lse a f
a r b e jd sr e la t e r e d e
a r b e jd so p ga v e r
u n d e r fe r ie i DK
Sp o r a d isk
v a r e t a ge lse a f
a r b e jd sr e la t e r e d e
a r b e jd so p ga v e r
u n d e r 6 u ge r s
fe r ie i DK
7 -8 d a ge
Be sv a r e lse a f m a ils
o g t e le fo n o p k a ld
u n d er et
læ n ge r e v a r e n d e
o p h o ld i DK
Be sv a r e lse a f m a ils
o g t e le fo n o p k a ld
u n d e r e t 6 u ge r
la n gt fe r ie o p h o ld i
DK
Mo d e lr e la t e r e d e
a r b e jd so p ga v e r
Ar b e jd sr e la t e r e d e
m ød er
+
÷
÷
+
5 -6 d a ge
+
15