Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 49
Offentligt
1570501_0001.png
Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent
Henriette Kinnunen
Direkte telefon
33 45 60 33
14. marts 2013
ERHVERVSLIVET ER PRØVEBALLONER, NÅR SKAT ”AFPRØVER
RÆKKEVIDDEN AF REGLERNE”
I 2010 offentliggjorde Skatteministeriet sin ”Handlingsplan for multinationale selskaber”, som
bl.a. indeholder et forslag om, at ”Danmark er i front med hensyn til at afprøve rækkevidden af
reglerne”. I kølvandet herpå har direktøren for SKATs afdeling for Store Selskaber meldt ud, at
hvis ”vi bare vinder halvdelen af sagerne, så er det godt nok”.
CEPOS har på det grundlag gennemgået en række skatteretlige sagskomplekser, som viser, at
SKAT har ændret praksis med tilbagevirkende kraft, rejst sager som er i strid med deres egen
vejledning og i visse tilfælde fastholdt selskaberne i en form for ”præventiv retsusikkerhed”.
Dvs. uvished om fortolkning af en given retsregel.
Sagerne illustrerer altså, at der er behov for at styrke erhvervslivets retssikkerhed, hvis SKAT
fortsat skal have mandat til at ”afprøve rækkevidden af reglerne”. Det anbefales derfor, at der
genindføres omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde i skattesager. Det er
retssikkerhedsmæssigt uholdbart, at selskaber risikerer at lide et økonomisk tab, fordi SKAT
”afprøver grænserne for reglernes rækkevidde” og derfor rejser skattekrav på et så tvivlsomt
og spinkelt grundlag, at de er tilfredse med kun at vinde halvdelen af sagerne.
1. Indledning
Den 13. juli 2010 offentliggjorde daværende skatteminister Troels Lund Poulsen en
”Handlingsplan for multinationale selskaber”.
1
Ifølge handlingsplanen svarer andelen af ikke-selskabsskattebetalende-selskaber i Danmark til,
hvad der gør sig gældende i udlandet, ligesom det konkluderes, at Danmark ikke går glip af et
ellers berettiget selskabsskatteprovenu:
”Ligeledes er der intet,
der tyder på,
at den samlede danske selskabsskat udgør en mindre
værdi, end den burde. Det danske selskabsskatteprovenu antager således ikke et mindre omfang
end det niveau, det indenlandske kapitalapparat tilsiger, at det skal.”
2
Alligevel foreslår handlingsplanen en række initiativer og indgreb omkring multinationale
selskabers skatteforhold. Det drejer sig om:
Større åbenhed om multinationale selskabers skatteforhold.
Krav om særlige revisorpåtegninger for underskudsselskaber.
Gennemførelse af et generelt servicecheck af selskabsskattelovgivningen.
Større fokus på indsats og kontrol for de multinationale selskaber, for eksempel vedr.
selskabernes finansiering, rentefradrag og tynd kapitalisering.
Anvendelse af de eksisterende regler og afprøve rækkevidden heraf.
De i handlingsplanen foreslåede initiativer er stort set alle blevet iværksat. SRSF-regeringen har
eksempelvis fået vedtaget krav om særlige revisorpåtegninger, solidarisk hæftelse i
1
2
http://www.skm.dk/presse/pressemeddelelser/ministeren/8225.html
Handlingsplanen side 3
CEPOS
Landgreven 3, 3.
1301 København K
+45 33 45 60 30
www.cepos.dk
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570501_0002.png
Analysenotat marts 2013
Erhvervslivet er prøveballoner, når SKAT ”afprøver rækkevidden af reglerne”
sambeskatningsforhold, ligesom der er indført regler, som begrænser virksomheders mulighed for
at udnytte tidligere års underskud. Sidste skud på stammen er de meget omtalte offentlige
skattebøger, som SKAT har lanceret på en ny hjemmeside, og hvor alle interessenter kan gå ind
og finde skatteoplysninger om hvert enkelt selskab i Danmark.
3
2. SKAT afprøver rækkevidden af reglerne
Sideløbende med de lovgivningsmæssige initiativer har SKAT også oprustet med hensyn til til at
efterleve Handlingsplanens erklærede målsætning om at være ”i
front med hensyn til at afprøve
rækkevidden af eksisterende regler”.
4
Dét i en sådan grad, at SKAT anser det for acceptabelt at rejse skattekrav, hvoraf kun halvdelen
viser sig at være berettiget:
”Det er ikke sikkert, at alle de sager vi fører bliver vundet, men hvis bare halvdelen af dem går
vores vej, så er vi tilfredse, siger skattedirektør Rasmus Bo Andersen.”
5
Retssikkerhedsmæssigt er det uholdbart, at SKAT kan stille sig tilfredse med, at kun halvdelen af
de sager, de rejser, bliver vundet. En sådan holdning risikerer – sammen med SKATs generelle
praksis om at ”afprøve rækkevidden af reglerne” - at kompromittere selskabernes retssikkerhed,
hvilket nedenstående sager illustrerer.
3. Sagerne om medicinalfirmaerne
Den 21. juni 2012 bragte flere danske medier historien:
”Medicinalfirmaer afsløret i kæmpe
skattesnyd”.
Sagernes omdrejningspunkt var, om medicinalfirmaerne kunne fratrække deres udgifter til
konferencer som en driftsudgift, hvilket giver et fradrag på 100 pct., eller om
konferenceudgifterne er en repræsentationsudgift, hvilket kun giver et fradrag på 25 pct.
Eksempel 1: Forskellen mellem repræsentations- og driftsudgift
Hvis udgifterne til en konference løber op i en million kroner, har
selskaberne typisk trukket alle pengene fra i skat, som en driftsudgift i
medfør af Statsskattelovens § 6.
SKAT mener imidlertid, at medicinalfirmaerne kun skal have fradrag for
25 procent af omkostningerne. Altså en kvart million kroner.
På et møde i det såkaldte ”Eksterne Kontaktudvalg” - som består af ledende medarbejdere i
SKAT og repræsentanter fra erhvervslivets brancheorganisationer - blev SKAT gjort opmærksom
på, at medicinalfirmaernes fradrag for konferenceudgifter var i overensstemmelse med SKATs
Ligningsvejledning.
6
3
CEPOS har i et tidligere notat ”Regeringens indsats mod multinationale selskaber” vurderet, at
kravet om åbne skattebøger er ren symbollovgivning uden nogen egentlig effekt, jf.
http://www.cepos.dk/publikationer/analyser-notater/analysesingle/artikel/nyt-cepos-notat-
regeringens-indsats-mod-multinationale-selskaber/Se også:
http://www.cepos.dk/publikationer/analyser-notater/analysesingle/artikel/notat-skattelister-
forklaringer-paa-hvorfor-selskaber-ikke-betaler-skat/
4
Handlingsplanen side 5.
5
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/12/04/220924.htm
6
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=2067589&vId=208135
2
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570501_0003.png
Analysenotat marts 2013
Erhvervslivet er prøveballoner, når SKAT ”afprøver rækkevidden af reglerne”
Efterfølgende måtte SKAT derfor også erkende, at medicinalfirmaerne kunne støtte ret på den
tekst, som i flere år havde fremgået af SKATs juridiske vejledning, og som også fremgik på det
tidspunkt, hvor SKAT rejste sagerne mod medicinalfirmaerne. SKAT udtalte således:
”det
er Skatteministeriets opfattelse, at teksten i ligningsvejledningen var i strid med
ligningslovens § 8, stk. 4, og Højesterets praksis, men at det er usikkert, om fejlen er åbenbar.
Desuden har teksten i ligningsvejledningen stået der i mange år. Ministeriet vurderer derfor, at
det kan anerkendes, at
medicinalfirmaerne kan støtte ret på den forkerte tekst i
Ligningsvejledningen, indtil den blev rettet og offentliggjort i juli 2012. Det er alene
medicinalfirmaer, der kan støtte ret på ligningsvejledningen, og kun i det omfang, de har
præsenteret nye præparater.”
7
Uanset, at SKAT indrømmede sin fejl, må man forholde sig kritisk til det faktum, at
medicinalfirmaerne ikke kun blev mødt med et uberettiget skattekrav fra SKATs side og dermed
skulle bruge unødvendige ressourcer på at tilbagevise kravet. De blev – ligeså uberettiget -
hængt ud i pressen som en branche, der bevægede sig på kanten af skattereglerne:
”Det er ikke bevidst skatteunddragelse, men det er at gå på kanten, og det er det, vi prøver på
at rulle op, siger Jan Mosfelt,”
afdelingschef i SKAT.
8
Retssikkerhedsmæssigt bør man kunne forvente – og have tillid til - at SKAT kender til sin egen
praksis og ikke rejser sager i strid hermed. Men man bør også kunne forvente – og have tillid til –
at SKAT kun går i pressen med sager, som er klare og uomtvistelige, ligesom man bør kunne
forvente – og have tillid til – at ligeså åbne SKAT er overfor pressen, når de annoncerer en sag,
ligeså åbne er de, hvis det alligevel efterfølgende viser sig, at SKAT har begået en fejl, så
sagerne ikke engang holder til retten.
4. Beneficial owner-sagerne
Skatteministeriet udsendte den 1. april 2011 en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at SKAT
siden 2007 har rejst i alt 31 sager mod multinationale selskaber og kapitalfonde.
9
En række af sagerne vedrører de såkaldte ”beneficial owner-sager”, hvor omdrejningspunktet er,
hvorvidt selskaber som fx ISS,
10
Nycomed
11
og Københavns Lufthavn,
12
har været forpligtet til at
indeholde kildeskat på rente- og udbyttebetalinger til deres udenlandske ejere.
Retssikkerhedsmæssigt er sagerne problematiske, idet virksomhederne havde indrettet sig efter
en praksis, som daværende skatteminister Frode Sørensen blåstemplede i 2000.
13
I et svar til Folketingets Skatteudvalg tilkendegav han således, at man
ikke
skal betale dansk
kildeskat af udbyttebetalinger fra et dansk datterselskab til dets moderselskab på Jomfruøerne –
dvs. et moderselskab beliggende i et skattelyland – hvis der mellem de to selskaber er indskudt
et mellemholdingselskab, som enten er beliggende i EU (EU-selskab) eller i et land, med hvem
Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med (DBO-land).
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2089707&vId=208461
Se eksempelvis:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1779953.ece,
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-51271182:medicinalfirmaer-afsl%C3%B8ret-i-
skattesnyd.html og http://m.business.dk/article.pml?guid=20716982
9
http://www.skm.dk/presse/pressemeddelelser/skatteministeriets/8455.html
10
Se eksempelvis
http://epn.dk/samfund/politik/article2182279.ece
og
http://www.business.dk/service/iss-ejere-faar-medhold-i-dele-af-skattesag
11
http://politiken.dk/erhverv/ECE1231939/skat-opruster-jagten-paa-kapitalfonde-i-skattely/
12
http://www.business.dk/transport/koebenhavns-lufthavnes-bruges-til-skattefifleri
13
Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 16 af 9. december 2000, jf.
http://webarkiv.ft.dk/Samling/20001/udvbilag/SAU/L99_bilag22.htm
7
8
3
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570501_0004.png
Analysenotat marts 2013
Erhvervslivet er prøveballoner, når SKAT ”afprøver rækkevidden af reglerne”
Eksempel 2: Skattefri udbytter via gennemstrømningsselskaber
Ak t io n æ r k r e d s
Se lsk a b p å Jo m fr u ø e r n e
Ud g a n g sp u n k t e t e r ,
at r en te- og
u d b y t t e b e t a lin g t il
e t EU-s e lsk a b e lle r
DBO-s e lsk a b ik k e
sk a l b e sk a t t e s i
Da n m a r k .
EU- e lle r DBO-
m e lle m h o ld in g s e lsk a b
Da n sk se lsk a b
I 2 0 0 0 b lå s t e m p le d e Fr o d e
Sø r e n s e n , a t d e r h e lle r ik k e
sk a l b e t a le s k ild e sk a t i
Da n m a r k , s e lv o m d e
d a n sk e u d b y t t e r
”st r ø m m e r ig e n n e m ” EU-
e lle r DBO-se lsk a b e t t il e t
m o d e r s e lsk a b b e lig g e n d e i
e t sk a t t e ly -la n d .
På det grundlag er det - i hvert fald i perioden 2001-2006 - svært at bebrejde selskaberne, at de
ikke har indeholdt kildeskat på deres udbyttebetalinger til udenlandske moderselskaber ved brug
af ovenstående model.
4.1.
Ny fortolkning
I 2006 begyndte Skatteministeriet at skærpe retorikken omkring brugen af
mellemholdingselskaber. Eksempelvis udtalte daværende skatteminister Kristian Jensen i 2006,
at rene gennemstrømningsselskaber ikke kan være retmæssig ejer (såkaldt beneficial owner) af
udbyttebetalinger fra et dansk selskab.
14
Samtidig slog han dog fast, at der
kun
skal indeholdes dansk kildeskat af udbetalinger fra danske
selskaber til udenlandske gennemstrømningsselskaber, hvis den ultimative og retmæssige ejer af
udbyttet ikke er skattepligtig i et EU-land eller et land med hvem Danmark har indgået
dobbeltbeskatningsoverenskomst (et såkaldt DBO-land).
15
Der er med andre ord to betingelser, som skal være opfyldt, for at selskabets rente- og
udbyttebetalinger er skattepligtige til Danmark:
For det første skal betalingerne være tilgået et udenlandsk gennemstrømningsselskab.
For det andet må den ultimative ejer af udbyttebetalingerne ikke være skattepligtig i et
andet EU- eller DBO-land. Dvs. at hvis den ultimative ejer er et moderselskab, som er
skattemæssigt hjemmehørende i fx USA eller i et EU-land, så skal der – trods
anvendelsen af gennemstrømningsselskaber – ikke indeholdes kildeskat i Danmark.
Denne fortolkning blev cementeret i 2007, hvor samme Kristian Jensen understregede, at man
kun kan tilsidesætte et udenlandsk mellemholdingselskab, hvis det reelt er en ”nullitet”:
”Der skal være tale om, at holdingselskabet reelt har meget snævre beføjelser, som i relation
til den pågældende indkomst gør det til en ”nullitet” eller en administrator, der handler på
vegne af andre parter.” […]
14
Se eksempelvis Skatteministerens svar af 6. november 2006 på spørgsmål S 474, hvor han
udtaler:
”Et rent gennemstrømningsselskab, som er hjemmehørende i udlandet, f. eks.
Luxembourg, vil ikke være retmæssig ejer af udbyttet, jf. bemærkningerne til artikel 10 i
OECDs modeloverenskomst (afsnit 12.1).”
Se også svar af 27. november 2006 på spørgsmål 2-10
ved behandling af L 30 af 4. oktober 2006, jf.
http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l30/spm/6/svar/292769/326019.pdf
15
Ibid
4
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570501_0005.png
Analysenotat marts 2013
Erhvervslivet er prøveballoner, når SKAT ”afprøver rækkevidden af reglerne”
”Der er således meget snævre grænser for, hvornår danske skattemyndigheder kan tilsidesætte
et behørigt indregistreret og fuldt skattepligtigt udenlandsk selskab og som anført i svaret til
spørgsmål 6 vedrørende lovforslag L 30 er der heller ikke eksempler på, at danske
skattemyndigheder har nægtet at anerkende et udenlandsk holdingselskab og således anset det
for en nullitet.”
16
Trods skatteministerens udmelding om, at ”der er meget snævre grænser” for, hvornår danske
skattemyndigheder kan tilsidesætte et udenlandsk selskabs skattemæssige status, og til trods
for, at der ikke fra Skatteministeriets side blev trukket en tydelig streg i sandet, endsige meldt
ud, at man nu ville se på sagerne med nye øjne,
17
begyndte SKAT at anfægte beneficial owner-
sagerne i 2008/2009.
18
Flere af sagerne fandt sågar vej til pressen.
4.2.. Ændring af praksis med tilbagevirkende kraft
Retssikkerhedsmæssigt indeholder det store sagskompleks – over 31 sager
19
– flere
problemstillinger:
Først og fremmest fordi konsekvensen af SKATs nyopdagede eller ændrede praksis
20
var,
at den reelt fik virkning
med tilbagevirkende kraft.
21
Derudover vækker det retssikkerhedsmæssig bekymring, at SKAT tilsyneladende har gjort
selskaberne til ”prøveballon” og ”afprøvet
rækkevidden af eksisterende regler”
i et
sagskompleks, hvor det er åbenlyst, at selskaberne har troet, at deres praksis var fuldt
ud lovlig og i overensstemmelse med hidtidig praksis.
16
17
http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l213/spm/86/svar/336821/377498.pdf
Se eksempelvis SKATs pressemeddelelse af 20. marts 2007, der blot bekræfter den hidtidige
juridiske opfattelse, som den også blev formuleret af Kristian Jensen, jf.
http://www.skm.dk/skatteomraadet/publikationer/publikationer/notater/5534.html
18
Den første sag har formentlig været sagen mod ISS, som startede i 2009, jf.
http://epn.dk/samfund/politik/article2182279.ece.
Se også ”Det store hykleri om ”beneficial
owner” sagerne” af advokat Hans Severin Hansen, jf.
http://www.magnus.dk/Home/Aktuelt/Maanedens%20Fokus.aspx?artikel=%7B4F732033-67D8-
4EEF-92FB-ACB1F7D495BC%7D.
19
http://www.skm.dk/presse/pressemeddelelser/skatteministeriets/8455.html
20
I ISS-sagen (http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2036071&vId=0) gjorde SKAT gældende, at der
ikke var tale om en ændring af praksis, da de slet ikke havde haft nogen praksis overhovedet.
Derudover udtalte SKAT, at det i givet fald var en fejl, at de ikke hidtil havde rejst skattekrav i
lignende sager:
”Det er ikke udtryk for en fast administrativ praksis, at SKAT ikke tidligere har
fundet anledning til at nægte fritagelse for udbytteskat. En eventuel (fejlagtigt) manglende
ligningsmæssig indgriben og korrektion kan ikke konstituere praksis og kan ikke skabe nogen for
SKAT bindende administrativ praksis om ikke at pålægge kildeskat af udbytter.”
Skatteministeriet afviser altså, at der skete ændring af praksis med tilbagevirkende kraft, med
henvisning til, at de (ved en fejl) slet ikke har haft en praksis. Skatteministeriet har principielt
ret i, at det ikke kan konstituere en fast praksis, at de over en årrække (fejlagtigt) har tilsidesat
deres ligningsforpligtelse og ”sovet i timen”. Men i det konkrete sagskompleks er det imidlertid
svært at se, at der ikke har været en fast administrativ praksis, når der i hvert fald i perioden
2001-2006 eksisterede en egentlig blåstempling af den praksis, som virksomhederne benyttede
sig af, og når der trods en skærpet retorik i 2006 stadig ikke blev trukket en tydelig streg i
sandet, endsige ført sager herom før tre år senere. SKAT har ganske enkelt - med sin passivitet –
bestyrket et allerede eksisterende juridisk fortolkningssignal om, at Skatteministeriets 2001-
fortolkning stadig var gældende.
21
Selvom ISS havde gjort gældende, at SKAT havde ændret sin praksis med tilbagevirkende kraft,
valgte Østre Landsret ikke at tage stilling til dette spørgsmål. Det står derfor fortsat hen i det
uvisse, hvordan domstolene juridisk vil fortolke spørgsmålet om, hvorvidt SKAT ændrede praksis
med tilbagevirkende kraft.
5
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570501_0006.png
Analysenotat marts 2013
Erhvervslivet er prøveballoner, når SKAT ”afprøver rækkevidden af reglerne”
Fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv burde SKAT - inden de gik til ”angreb” på beneficial
owner-sagerne – have trukket en tydelig streg i sandet og meldt ud, hvordan de fremover ville
fortolke regelsættet. Der havde trods alt været et par års tilløb til holdningsændringen, og tager
man antallet af sager i betragtning, ministeriets udmeldinger i 2006 og 2007, samt det forhold,
at SKAT har tabt den eneste sag, som er egentligt domsforhandlet (ISS-sagen)
22
, kan det i hvert
fald konkluderes, at Skatteministeriet på intet tidspunkt har haft en åbenlys vindersag.
At SKAT selv mener, at de ”blot” har tilsidesat deres ligningsforpligtelse og ”sovet i timen”, jf.
note 20 og 21, fratager ikke myndigheden ansvaret for at bringe virksomhederne ud af den
retsvildfarelse, som skattemyndighederne har bragt- og fastholdt dem i.
4.3.. Selskaberne fastholdt i præventiv retsusikkerhed
Den manglende vilje til at bringe virksomhederne ud af deres retsopfattelse skaber mistanke om,
at SKAT har ønsket at fastholde selskaberne i en form for ”præventiv retsusikkerhed”. En
mistanke som får næring af Jacob Bundgaard, phd. og lektor i skatteret ved Copenhagen Business
School, som i ”Kapitalfonde i dansk og international skatteret” udtaler:
”For så vidt angår den rent danske kontekst, fristes man ligeledes til at konkludere, at der er
tale om et bevidst fremkaldt udslag af såkaldt ”præventiv retsusikkerhed”, der skal få
virksomhederne til at afstå fra at indskyde EU/DBO-gennemstrømningsselskaber i deres
finansieringsstrukturer”.
Faktum er i hvert fald, at SKAT
kunne
have advaret virksomhederne om deres (nyopdagede eller
ændrede) holdning til virksomhedernes fortolkning af praksis, men valgte ikke at gøre det.
Konsekvensen var, at sagskomplekset blev så stort som det gjorde, og at ikke kun de deciderede
modspillere røg med i det store sagskompleks. Det gjorde også de medspillere, som ville have
konstrueret sig anderledes, hvis de havde mistanke om, at de var på kant med loven.
Alle over en kam blev fastholdt i en form for præventiv retsusikkerhed af SKAT, som på sin side
”undskyldte sig med”, at deres mangeårige passivitet skyldes en
”(fejlagtig) manglende
indgriben”,
jf. ISS-sagen,s om er nærmere beskrevet i note 20og 21.
5. Symbion Capital-sagen
Sagen om Symbion Capital A/S drejede sig om en mindre venturefond, som havde udbetalt et
såkaldt management fee til det managementselskab, som – i overensstemmelse med sædvanlig
branchekutyme - varetog den daglige administration af Symbion Capital A/S´s
porteføljevirksomhed.
Eksempel 3: Sædvanlig kapital- og venturefondsstruktur
Symbion Capital A/S anså det udbetalte management fee som en fradragsberettiget driftsudgift i
medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvilket svarede til den praksis, som mere eller
mindre havde været gældende siden Højesteretsafgørelse i U 1942.278, og i øvrigt også til den
generelle opfattelse af praksis i skattekredse. Landsskatteretten havde således i andre sager
anerkendt venturefondes fradrag for udgifter til formueadministration, jf. bl.a.
SKM2006.409.LSR
22
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2035604
6
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570501_0007.png
Analysenotat marts 2013
Erhvervslivet er prøveballoner, når SKAT ”afprøver rækkevidden af reglerne”
og
SKM2007.587.LSR.
23
Derfor var det overraskende, at SKAT – med Symbion-sagen og en anden
sag – igen tog fat i problematikken om kapital- og venturefondes udgifter til management fee.
SKAT tabte da også begge sager i Landskatteretten, jf. henholdsvis
SKM2008.485.LSR
(Symbion)
og
SKM2008.484.LSR.
Selvom SKAT nu havde lidt 4 nederlag i Landskatteretten, valgte Skatteministeriet at indbringe
både SKM2008.484 LSR og Symbion-sagen (SKM2008.485 LSR) for Landsretten. Efterfølgende
erkendte Skatteministeriet dog, at de ikke kunne vinde sagen i SKM2008.484 LSR, hvorfor de tog
bekræftende til genmæle. Anken mod Symbion Capital A/S blev dog opretholdt.
24
Dermed er sagen mod Symbion Capital A/S reelt et eksempel på, at SKAT
”afprøver rækkevidden
af eksisterende regler”
med den konsekvens, at venturefonden – trods sejr allerede i
Landsskatteretten – måtte hele vejen til Højesteret for at få ret til fradrag for sine udgifter til
management fee i overensstemmelse med, hvad der var den generelt gældende opfattelse og
kutyme blandt kapitalfonde på daværende tidspunkt. Og desværre har sagsforløbet sat sine spor
hos kapital- og venturefonde, for som KPMG advarer om i et nyhedsbrev fra 2012:
”SKAT vil
anvende Symbion-argumenterne igen i andre sammenhænge”.
25
6.
Behov for at genindføre omkostningsgodtgørelse
Fælles for ovennævnte sagskomplekser er, at SKAT på et ikke særligt velunderbygget grundlag
”afprøver rækkevidden af reglerne”
og dermed gør de involverede selskaber til prøveballoner
for, hvor langt eksisterende regler rækker.
Retssikkerhedsmæssigt er det i sig selv problematisk, da det strider mod de behov for
forudsigelighed og stabilitet i regelanvendelsen, som erhvervslivet efterspørger og har brug for.
Men sagerne illustrer også, at hvis Skatteministeriet skal opretholde muligheden for
”afprøve
rækkevidden af reglerne”,
så er der behov for at tilgodese selskabernes retssikkerhed ved at
genindføre den omkostningsgodtgørelse, som blev afskaffet med skattereformen i 2009.
Det skaber for stor ulighed, at Skatteministeriet på sin side
(i)
”afprøver
rækkevidden af
reglerne”, (ii) er tilfredse, hvis de bare vinder halvdelen af sagerne,
og
(iii) har ubegrænsede
ressourcer til at føre en langstrakt skattesag,
mens selskaberne risikerer at lide et økonomisk
tab på at gøre sin ret gældende, eller endda må ”gå rundt med hatten” og bede andre
interessenter om finansiel støtte til at føre sagen.
Den manglende omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde svækker ikke kun den
individuelles retssikkerhed, men også den kollektive retssikkerhed. Det vil således have den
negative konsekvens, at hvis selskaberne afstår fra at klage over en skatteafgørelse, som, de
mener, er forkert, risikerer man, at SKATs forkerte afgørelser står til troende og danner
præcedens også for efterfølgende sager.
Derfor bør ingen virksomhed, som uberettiget og uforskyldt er gjort til prøveballon for SKATs
praksis, risikere at lide et økonomisk tab, hvis det viser sig, at de hele tiden har haft retten på
sin side.
7. Konklusion
I notatet er gennemgået en række eksempler på større skattesager, hvor SKAT tilsyneladende har
effektueret den strategi, som fremgår af Skatteministeriets ”Handlingsplan for multinationale
selskaber” fra 2010. Nemlig at
”afprøve rækkevidden af reglerne”.
23
Denne praksis har mere eller mindre været gældende siden Højesteretsafgørelse i U 1942.278,
som dog vedrørte udgift til formueadministration, jf. også
http://corit-advisory.com/wp-
content/uploads/2011/12/Den-skatteretlige-behandling.pdf
24
Se om begrundelserne herfor i
SKM2008.486.DEP.
25
http://www.kpmg.com/DK/da/nyheder-og-indsigt/nyhedsbreve-og-
publikationer/publikationer/tax/generelle-tax-publikationer/Documents/more-about-tax-3.pdf
7
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1570501_0008.png
Analysenotat marts 2013
Erhvervslivet er prøveballoner, når SKAT ”afprøver rækkevidden af reglerne”
Retssikkerhedsmæssigt rejser sagerne flere udfordringer:
1. For det første, at SKAT rejser et stort antal sager inden for samme regelkompleks, uden
en større ”sikkerhedsmargen” for, at de rejste sager nu ”også holder i retten”. Dermed
bliver dansk erhvervsliv reelt gjort til prøveballon for, hvor langt SKAT kan strække
reglerne, med uforudsigelighed og ustabilitet omkring SKATs regelanvendelse til følge.
2. For det andet, at SKAT uden konsekvenser kan ”afprøve rækkevidden af reglerne” og
stille sig tilfredse med kun at vinde halvdelen af de rejste sager, mens virksomhederne
på sin side bliver påført unødvendige byrder og øget ressourceforbrug uden at kunne få
en krone i erstatning ”for tabt arbejdsfortjeneste”.
3. Endelig har det udviklet sig til et problem, at SKAT i stigende grad går i pressen med
afsløringer om skattesnyd inden for en bestemt branche, selvom det i en række af
sagerne viser sig, at det rent faktisk er SKAT, der ikke har styr på sin egen praksis.
Det anbefales derfor, at:
1. SKAT for det første afstår fra at ændre administrativ praksis med tilbagevirkende kraft,
herunder udviser forudsigelighed og stabilitet i sin regelanvendelse. Fx ved, at SKAT i
højere grad benytter sig af de såkaldte styresignaler til at tilkendegive sin holdning til en
bestemt praksis, så virksomhederne ikke risikerer at blive fastholdt i en form for
præventiv retsusikkerhed.
2. Så længe SKAT praktiserer en strategi om at
”afprøve rækkevidden af reglerne”
og en
holdning om, at ”det
er godt nok, hvis man bare vinder halvdelen af sagerne”,
bør de
berørte skatteydere som minimum ”kompenseres” ved, at omkostningsgodtgørelse for
selskaber og fonde genindføres i skattesager. Retssikkerhedsmæssigt er det et
grundlæggende problem, hvis selskaber og fonde skal risikere at lide et økonomisk tab på
at bevise SKATs uretmæssige fortolkning af skattereglerne.
8