SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 44
Offentligt

Analyse af

beskatningen af

investeringsinstitutter

og deres investorer

Rapport

6. november 2015

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Indhold

1. Sammenfatning ................................................................................................................................................................................... 6

1.1 Indledning ........................................................................................................................................................................................................................... 6

1.2 Generelt om investeringsinstitutter...................................................................................................................................................................... 8

1.3 Danske husholdningers anvendelse af investeringsinstitutter ......................................................................................................... 10

1.4 Skattereglerne ved investering i minimumsbeskattede investeringsinstitutter og investeringsselskaber .............. 12

1.4.1 Beskatning af personlige danske investorer i det minimumsbeskattede investeringsinstitut ........................ 12

1.4.2 Beskatning af personlige danske investorer i investeringsselskabet ............................................................................ 13

1.4.3 Beskatningen af udenlandske investorer ...................................................................................................................................... 14

1.5 Principperne for beskatning .................................................................................................................................................................................. 15

1.6 Analysens hovedkonklusioner ............................................................................................................................................................................ 19

1.6.1 Udbyttebeskatningsreglerne - modeller ........................................................................................................................................ 19

1.6.2 Indkomstopgørelsen - modeller ......................................................................................................................................................... 21

1.6.3 Værdipapirfonde .......................................................................................................................................................................................... 22

2. Fakta om investeringsinstitutter og deres investorer.........................................................................................................25

2.1 Indledning ........................................................................................................................................................................................................................ 25

2.2 Danske personers beholdning af investeringsbeviser .......................................................................................................................... 26

2.3 Investeringer i investeringsinstitutter ............................................................................................................................................................... 28

2.4 Ejerperiode og afkast ved investering i investeringsinstitutter .......................................................................................................... 31

3. Samfundsøkonomisk betydning af investeringsinstitutter ..............................................................................................33

3.1 Indledning ........................................................................................................................................................................................................................ 33

3.2 Investeringsbeviser kontra direkte investeringer ...................................................................................................................................... 34

3.3 Kapitalformidling til selskaber .............................................................................................................................................................................. 35

3.4 Beskatning af investorer med investeringsbeviser.................................................................................................................................. 36

3.5 Konsekvenser ved at ændre skattereglerne til fordel for investeringer i investeringsinstitutter ................................... 37

3.6 Import og eksport af professionel porteføljeforvaltning ....................................................................................................................... 38

3.7 Kriterier for et effektivt skattesystem ............................................................................................................................................................... 40

4. Selskabsretlige regler vedrørende investeringsinstitutter og deres investorer .......................................................42

4.1 Indledning ........................................................................................................................................................................................................................ 42

4.2 De danske selskabsretlige regler om investeringsinstitutter.............................................................................................................. 43

4.3 Investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet................................................................................................................................. 45

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Indhold

4.3.1 Investeringsforeninger .............................................................................................................................................................................. 46

4.3.2 SIKAV’er ............................................................................................................................................................................................................. 47

4.3.3 Værdipapirfonde .......................................................................................................................................................................................... 47

4.3.4 Skematisk oversigt ...................................................................................................................................................................................... 48

4.4 Alternative investeringsfonde omfattet af FAIF-direktivet................................................................................................................... 50

4.4.1 Typiske alternative investeringsfonde ............................................................................................................................................. 50

5. Beskatning af investorer ved direkte investering .................................................................................................................52

5.1 Indledning ........................................................................................................................................................................................................................ 52

5.2 Centrale begreber ved direkte investering ................................................................................................................................................... 53

5.3 Kapitalindkomst/aktieindkomst .......................................................................................................................................................................... 54

5.4 Realisationsprincip/lagerprincip.......................................................................................................................................................................... 55

5.5 Aktie-for-aktie-metoden/gennemsnitsmetoden ..................................................................................................................................... 55

5.6 Investor er en person................................................................................................................................................................................................ 56

5.6.1 Børsnoterede aktier .................................................................................................................................................................................... 56

5.6.2 Børsnoterede obligationer ...................................................................................................................................................................... 58

5.6.3 Finansielle kontrakter ................................................................................................................................................................................ 59

5.7 Investor er et selskab ................................................................................................................................................................................................ 59

5.7.1 Skattepligtige porteføljeaktier................................................................................................................................................................ 60

5.7.2 Børsnoterede obligationer ...................................................................................................................................................................... 61

5.7.3 Finansielle kontrakter ................................................................................................................................................................................ 62

5.8 Pensionsbeskatning .................................................................................................................................................................................................. 62

5.8.1 Beskatning af personer ............................................................................................................................................................................ 62

5.8.2 Beskatningen af pensionskasser ........................................................................................................................................................ 62

5.9 Skematisk oversigt...................................................................................................................................................................................................... 63

6. Beskatning af investeringsinstitutter og deres investorer ................................................................................................64

6.1 Indledning ........................................................................................................................................................................................................................ 64

6.1.1 Sammenhæng til de selskabsretlige regler .................................................................................................................................. 65

6.1.2 Selvstændigt skattesubjekt eller transparent............................................................................................................................... 65

6.1.3 Typer af danske investeringsinstitutter ........................................................................................................................................... 66

6.2 Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning .................................................................................................................................. 66

6.2.1 Definition ........................................................................................................................................................................................................... 66

6.2.2 Beskatning af et investeringsinstitut med minimumsbeskatning .................................................................................... 68

6.2.3 Investeringsinstituttets opgørelse af minimumsindkomst ................................................................................................... 70

6.2.4 Beskatningen af investorer i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning .................................................... 71

6.2.5 Beskatning ved udlodning af udbytter fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning....................... 73

6.2.6 Baggrund for reglerne ............................................................................................................................................................................... 75

6.3 Investeringsselskaber ............................................................................................................................................................................................... 79

6.3.1 Definition ........................................................................................................................................................................................................... 79

6.3.2 Beskatning af investeringsselskabet................................................................................................................................................. 79

6.3.3 Beskatningen af investorer i et investeringsselskab - gevinst og tab ............................................................................ 80

6.3.4 Beskatning ved udlodning af udbytter fra investeringsselskaber.................................................................................... 80

6.3.5 Baggrund for reglerne ............................................................................................................................................................................... 82

6.4 Kontoførende investeringsforeninger ............................................................................................................................................................. 83

6.4.1 Beskatning af den kontoførende investeringsforening ......................................................................................................... 83

6.4.2 Beskatningen af investorer i en kontoførende investeringsforening............................................................................. 83

6.4.3 Baggrund for reglerne ............................................................................................................................................................................... 84

6.5 Akkumulerende investeringsforeninger ........................................................................................................................................................ 84

6.5.1 Beskatning af akkumulerende investeringsforeninger .......................................................................................................... 84

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Indhold

6.5.2 Beskatningen af investorer i en akkumulerende investeringsforening........................................................................ 85

6.5.3 Baggrund for reglerne ............................................................................................................................................................................... 85

6.6 Skematisk oversigt...................................................................................................................................................................................................... 85

7. Virkningen af de gældende regler om beskatning af forskellige investeringsmuligheder ..................................87

7.1 Indledning ........................................................................................................................................................................................................................ 87

7.2 Betydningen af kapitalindkomst eller aktieindkomst ............................................................................................................................. 89

7.3 Betydningen af realisations- eller lagerprincippet .................................................................................................................................... 92

7.4 Sammenligning af beskatning ved direkte investering med investering via investeringsinstitut.................................. 98

7.5 Sammenligning af investering i et minimumsbeskattet investeringsinstitut med investering i et

investeringsselskab ......................................................................................................................................................................................................... 102

7.6 Skattereglernes betydning for udenlandske investorer .................................................................................................................... 104

8. Beskatningen af investeringsinstitutter og investorer i andre lande ......................................................................... 106

8.1 Indledning ..................................................................................................................................................................................................................... 106

8.2 Luxembourg ............................................................................................................................................................................................................... 107

8.2.1 Beskatning af investeringsinstitutter .............................................................................................................................................. 107

8.2.2 Beskatning af investorerne - avancer ........................................................................................................................................... 107

8.2.3 Beskatning af investorerne ved udlodning af udbytte ........................................................................................................ 107

8.2.4 Udenlandske investorers investeringer via et investeringsinstitut i Luxembourg ............................................... 108

8.3 Sverige ............................................................................................................................................................................................................................ 110

8.3.1 De svenske regler før 2012 – beskatning af investeringsinstituttet og investorerne ........................................ 110

8.3.2 De gældende svenske regler............................................................................................................................................................. 111

8.3.2.1 Beskatning af investeringsinstituttet ............................................................................................................................... 111

8.3.2.2 Beskatning af investorer - skabelonindtægt .............................................................................................................. 112

8.3.3 Beskatning ved udlodning af udbytter ......................................................................................................................................... 112

8.3.4 Udenlandske investorers investeringer via et investeringsinstitut................................................................................ 113

8.3.5 Investeringsbeviser på en Investeringssparkonto ................................................................................................................. 113

9. Udbyttebeskatningsreglerne .................................................................................................................................................... 115

9.1 Indledning ..................................................................................................................................................................................................................... 115

9.2 Problemstillinger ....................................................................................................................................................................................................... 117

9.2.1 Indeholdelse af udbytteskat ved udlodning til udenlandske investorer................................................................... 118

9.2.2 Manglende transparens ved indeholdelse af udbytteskat ............................................................................................... 120

9.3 Modeller for justering af de gældende regler .......................................................................................................................................... 122

9.3.1 Model 1: Generel ophævelse af beskatningen af alle udbytter fra Danmark til udenlandske

investorer ................................................................................................................................................................................................................... 127

9.3.2 Model 2: Ophævelse af beskatningen af udbytter fra danske investeringsinstitutter til

udenlandske investorer..................................................................................................................................................................................... 128

9.3.3 Model 3: Lempelse på investorniveau for investeringsinstituttets udbyttebeskatning .................................... 132

9.3.4 Model 4: Udlodning fra danske investeringsinstitutter til udenlandske investorer – separering af

udbytteudlodninger fra danske selskaber.............................................................................................................................................. 136

10. Opgørelse af indkomsten i investeringsinstitutter ......................................................................................................... 141

10.1 Indledning .................................................................................................................................................................................................................. 141

10.2 Problemstillinger .................................................................................................................................................................................................... 142

10.2.1 Opgørelse af minimumsindkomsten ......................................................................................................................................... 143

10.2.2 Realiserede aktieavancer indgår ved opgørelse af minimumsindkomsten ........................................................ 143

10.2.3 Andelsklasser kan ikke anvendes i de minimumsbeskattede investeringsinstitutter ................................... 145

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Indhold

10.2.4 I investeringsselskaber sker opgørelsen efter lagerprincippet, og beskatningen sker altid som

kapitalindkomst ...................................................................................................................................................................................................... 147

10.3 Modeller for justering af de gældende regler ....................................................................................................................................... 148

10.3.1 Model 5: Justering af reglerne for opgørelse af minimumsindkomsten – realiserede avancer

udgår af opgørelsen ............................................................................................................................................................................................ 152

10.3.2 Model 6: Justering af reglerne for beskatning af investering i investeringsselskaber – ændring

fra lagerprincip til realisationsprincip .......................................................................................................................................................... 155

10.3.3 Model 7: Justering af reglerne for beskatning af investering i investeringsselskaber –

realisationsprincip og skabelonbeskatning ............................................................................................................................................ 158

10.3.4 Model 8: Justering af reglerne for beskatning af investering i investeringsselskaber - ændring

af beskatningen til enten aktie- eller kapitalindkomst ..................................................................................................................... 161

10.3.5 Model 9 – Justering af reglerne for beskatning af investering i investeringsselskaber – lavere

medregningsprocent........................................................................................................................................................................................... 164

11. Udfordringer med værdipapirfonde .................................................................................................................................... 168

11.1 Indledning .................................................................................................................................................................................................................. 168

11.2 Problemstillinger .................................................................................................................................................................................................... 170

11.2.1 Den skattemæssige kvalifikation af værdipapirfonde ...................................................................................................... 171

11.2.2 Ledelsens sæde ..................................................................................................................................................................................... 175

11.2.3 Beskatningen af udbytte fra værdipapirfonde ...................................................................................................................... 176

11.3 Modeller for justering af de gældende regler ....................................................................................................................................... 177

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

1. Sammenfatning

1.1 Indledning

Beskatningen af investeringsinstitutterne og deres investorer har ofte været genstand for debat. På

den baggrund har Skatteministeriet udarbejdet denne analyse af beskatningen af investeringsinsti-

tutter og deres investorer

. Analysen fokuserer primært på personlige danske investorer (fysiske

personer), der investerer for frie midler, samt udenlandske investorers beskatningsforhold ved

investering via danske investeringsinstitutter.

De i dag gældende regler for beskatning af investeringsinstitutter og deres investorer baserer sig på

følgende overordnede principper:

Der bør være

ensartet beskatning

af forskellige anbringelsesformer (neutralitet), således

at investering i obligationer og aktier via et investeringsinstitut beskattes på samme måde

som en direkte investering i de pågældende aktiver. Fuldstændig neutralitet vil kunne op-

nås ved at ”se igennem” investeringsinstituttet, men en sådan beskatning kan ikke hånd-

teres, hvis der er mange investorer i instituttet.

Det er et bærende princip, at Danmark

beskatter udbytter,

der føres ud af landet. Det

skyldes bl.a. hensynet til at begrænse mulighederne for skatteplanlægning med sigte på

at undgå dansk beskatning af investeringer ind i Danmark.

Princippet om neutralitet gælder i vid udstrækning for private danske investorer, der investerer i

såkaldt

minimumsbeskattede investeringsinstitutter,

som er den mest anvendte anbringelsesform

for danske personlige investorer.

I forbindelse med folketingsbehandlingen af lov nr. 433 af 16. maj 2012 (lovforslag L 95 af Folketingsåret 2011-12) om en

enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger tilkendegav den daværende skatteminister i et svar til Folke-

tingets Skatteudvalg,

”at der er behov for en større analyse af beskatningen ved investering via investeringsforeninger og

investeringsselskaber, der dækker både danske og udenlandske investorer og investeringer via danske såvel som uden-

landske investeringsinstitutter.”

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

For danske personlige investorer gælder, at investeringer i minimumsbeskattede investeringsinsti-

tutter, hvor mere end halvdelen af porteføljen er obligationer, beskattes på samme måde som en

direkte placering i en obligation (dvs. som kapitalindkomst). Tilsvarende bliver en investering i et

institut, som er aktiebaseret, i vidt omfang beskattet på samme måde som en direkte investering i

en aktie (dvs. som aktieindkomst). Direkte placeringer i aktier og obligationer, samt i minimumsbe-

skattede investeringsinstitutter, beskattes desuden efter realisationsprincippet (dvs. når investe-

ringsaktivet sælges). Ved investering i det minimumsbeskattede investeringsinstitut sker realisati-

onsbeskatningen enten ved investors realisation af investeringsbeviset eller ved investeringsinsti-

tuttets realisation af aktiver, som herefter medregnes i minimumsindkomsten, der beskattes hos

investor året efter. Investering via investeringsinstitutter er dog forbundet med visse skattemæssige

fordele, som fx knytter sig til, at administrationsomkostningerne kan fratrækkes i den skattepligtige

indkomst (minimumsindkomsten), som investor beskattes af. Det er ikke muligt ved en direkte

investering i aktier og obligationer.

Der er lagt vægt på, at denne neutralitet (eller transparens) i forhold til danske personlige investorer

bevares. Hvis det ønskes at styrke rammevilkårene for danskeres investeringer i aktier og obligatio-

ner, bør det således ikke ske ved at favorisere specifikke anbringelsesformer, men derimod ”ad

fordøren”, dvs. ved at nedsætte beskatningen af personers aktie- og kapitalindkomst, og således at

kapitalafkastbeskatningen bliver mere symmetrisk. Det vil også reducere beskatningen af de inve-

steringer, der sker via investeringsinstitutterne, men uden at direkte investeringer stilles ringere.

Udenlandske aktører har fri adgang til at indrette sig som et minimumsbeskattet investeringsinstitut

og dermed tilbyde denne investeringsform til danske investorer. Udenlandske kapitalforvaltere mv.

synes dog ikke at gøre brug af denne mulighed bortset fra tilfælde, hvor der etableres egentlige

investeringsinstitutter i Danmark. Kravet er bl.a., at institutterne skal opgøre en minimumsindkomst,

der netop spejler den skattepligtige indkomststrøm, som en dansk personlig investor ville få ved en

direkte investering i det dominerende underliggende aktiv i instituttet. Det kan være indviklet og

forbundet med omkostninger at opgøre minimumsindkomsten, men der er ikke fundet belæg for,

at det skulle være en afgørende markedsbarriere for udenlandske investeringsinstitutter. Der er

heller ikke fundet grundlag for, at man kan forenkle opgørelsen af minimumsindkomsten i noget

særligt omfang, hvis neutraliteten for danske investorer skal fastholdes. Opgørelsen blev senest

forenklet med virkning fra 2014, bl.a. med henblik på at øge udenlandske institutters adgang til det

danske marked.

Hvis investeringsinstitutter ikke opgør en minimumsindkomst, vil de som hovedregel blive kvalifice-

ret som et

investeringsselskab.

For en dansk personlig investor vil afkastet af en investering i et

investeringsselskab blive beskattet som kapitalindkomst – også når selskabet primært investerer i

aktier, og beskatningen sker efter lagerprincippet. For de fleste investorer indebærer dette, at skat-

tereglerne er mindre lempelige, end hvis investeringen foretages via et minimumsbeskattet institut.

Investeringsselskaber kan dog være velegnede for udenlandske investorer og danske institutionelle

investorer, herunder fx pensionskasser. For udenlandske investorer svarer beskatningen af afkast i

et investeringsselskab således under visse forudsætninger til beskatningen af en direkte investe-

ring i aktier og obligationer. Investeringsselskaber og minimumsbeskattede institutter henvender

sig således ikke nødvendigvis til de samme markedssegmenter.

Dansk udbyttebeskatning af udenlandske investorer vurderes ikke at reducere investeringerne i

Danmark i særligt omfang. En skattefritagelse af udbytter til udenlandske investorer vil således ikke

nødvendigvis give den udenlandske investor en lempeligere beskatning, men primært betyde, at

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

Danmark opgiver beskatningen til fordel for investors hjemland. En skattefritagelse vil kun få betyd-

ning for investorer fra de ganske få lande, der ikke giver credit for den danske skat, eller investorer

som er skattefri eller meget lavt beskattede i deres hjemland. Desuden er udenlandske investorers

avancer (kursgevinster) på danske aktier skattefri i Danmark.

Denne analyse er udarbejdet med henblik på at vurdere forskellige kritikpunkter af de danske regler

for beskatning af investeringsinstitutter og deres investorer. Analysen gennemgår bl.a. en række

forslag til at ændre reglerne i form af konkrete modeller. Den overordnede konklusion er, at selekti-

ve skattenedsættelser til særlige anbringelsesformer bør undgås, og at de regelændringer, der er

analyseret, ofte strider mod dette hensyn eller medfører mere komplekse regler. Desuden vil nogle

af modellerne medføre risiko for et betydeligt mindreprovenu. Kritikpunkterne og modellerne er

kommenteret sidst i sammenfatningen, og er nærmere gennemgået i kapitel 9,10 og 11.

1.2 Generelt om investeringsinstitutter

Investering i investeringsinstitutter er en kollektiv investeringsform, hvor instituttet modtager penge

fra en større kreds af investorer, og disse midler placeres i en afdeling af investeringsinstituttet, som

investorerne herefter får en forholdsmæssig ejerandel i, typisk i form af et investeringsbevis.

De selskabsretlige regler om investeringsinstitutter er en følge af EU-retten, herunder UCITS-

direktivet

, som er baseret på regler om investorbeskyttelse. Personlige investorer kan investere

gennem UCITS-investeringsinstitutterne.

UCITS-investeringsinstitutter er netop kendetegnet ved, at de modtager midler fra en bredere kreds

af investorer eller offentligheden og placerer disse midler ud fra et princip om risikospredning. Når

investeringsinstitutterne tilbyder at sprede risikoen på investors investeringer, skal investor ikke

forholde sig til, hvilke værdipapirer der skal investeres i, men alene til valget af investeringsinstitut.

Desuden kan det være billigere for investor at opnå risikospredning via et investeringsinstitut frem

for gennem frie placeringer, navnlig hvis investor har en lille formue.

Investeringsinstitutter kan kvalificeres skattemæssigt på flere måder. Den skattemæssige kvalifika-

tion har både betydning for investeringsinstitutters beskatningsforhold og for beskatningen af inve-

storernes afkast.

Analysen koncentrerer sig om

det minimumsbeskattede investeringsinstitut

investeringsselska-

bet

, jf. boks 1.1. Det er de væsentligste typer af investeringsinstitutter blandt danske institutter og

for personlige danske investorer. Den skattemæssige behandling af disse investeringsformer vur-

deres i forhold til direkte investeringer i værdipapirer.

UCITS er en forkortelse for

Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

Boks 1.1. Minimumsbeskattede investeringsinstitutter og investeringsselskaber

Minimumsbeskattet investeringsinstitut

For en

dansk personlig investor

beskattes in-

vesteringen i instituttets dominerende aktiv i

vidt omfang på samme måde som ved direkte

investering i værdipapirer. Det er tale om en

tilnærmet transparent beskatning

, om end de

minimumsbeskattede institutter har visse

skattemæssige fordele sammenlignet med

frie placeringer.

Investeringsinstituttet er forpligtet til at opgøre

en årlig minimumsindkomst, som investor be-

skattes af, uanset om der foretages udlod-

ning. Beskatningen sker som aktieindkomst

eller kapitalindkomst alt efter, hvad investe-

ringsinstituttet overvejende investerer i. Mini-

mumsindkomsten svarer omtrent til det lø-

bende afkast, som en dansk investor ville væ-

re beskattet af ved direkte investering i de

underliggende værdipapirer.

Både danske og udenlandske investeringsin-

stitutter kan tilbyde denne investeringsform til

danskerne.

Investeringsselskab

Hvis investeringsinstituttet ikke opgør en

minimumsindkomst, vil det som hovedre-

gel blive kvalificeret som et investeringssel-

skab.

Danske personlige investorer

beskattes of-

test hårdere ved investering via aktiebase-

rede investeringsselskaber sammenlignet

med minimumsbeskattede investeringsin-

stitutter. Det skyldes, at afkastet lagerbe-

skattes som kapitalindkomst, uanset hvad

investeringsselskabet investerer i. For obli-

gationsbaserede investeringsselskaber kan

beskatningen være hårdere eller lempelige-

re end ved direkte investering afhængigt af

forholdet mellem rente og kursgevinst på

de obligationer, der investeres i.

I forhold til en fri placering i aktier har inve-

stering via et investeringsselskab visse

skattemæssige fordele (fx fradrag for ad-

ministrationsomkostninger), men i mange

tilfælde opvejer det ikke virkningen af, at

afkastet lagerbeskattes som kapitalind-

komst.

Investeringsselskaberne kan være veleg-

nede for

udenlandske investorer,

da de

under visse forudsætninger kan opnå en

tilsvarende beskatning som ved direkte in-

vestering i danske værdipapirer.

Udenlandske investorer

beskattes af mini-

mumsindkomsten som udbytte, men er ikke

skattepligtige til Danmark af kursgevinster på

beviserne i instituttet.

For den personlige investor, der investerer for frie midler, svarer investering gennem det mini-

mumsbeskattede investeringsinstitut i vidt omfang til at have investeret direkte i de underliggende

værdipapirer. Minimumsindkomsten, der er skattepligtig hos investor, opgøres således som de

indtægter og gevinster, der ville være skattepligtige ved personers direkte investering. Hertil kom-

mer, at det minimumsbeskattede investeringsinstitut er fritaget for udbytteskat ved investering i

danske aktier. Det medfører neutral beskatning for investor, som dermed betaler det samme i ud-

bytteskat uanset, om aktien er købt via et minimumsbeskattet institut eller direkte.

På flere punkter er det forbundet med skattemæssige fordele at investere gennem et minimums-

beskattet investeringsinstitut frem for direkte. Der er således fradrag for administrationsomkostnin-

ger ved opgørelse af minimumsindkomsten. Herudover beskattes investors afkast fra de underlig-

gende værdipapirer med et års udskydelse, sammenlignet med direkte investering. Endelig er der

den fordel for investor, at minimumsindkomsten opgøres samlet for både aktie- og obligationsaf-

kast. Investor får således en mere fordelagtig udnyttelse af gevinster og tab, end når der foretages

direkte investeringer, hvor muligheden for at fradrage tab i højere grad er kildeartsbegrænset. Der er

derfor en tendens til, at det er mere fordelagtigt at investere i aktiebaserede minimumsbeskattede

institutter frem for direkte i aktier.

Investeringer i et investeringsselskab favoriseres også i kraft af mulighederne for at trække admini-

strationsomkostninger fra og bedre udnyttelse af tabsfradrag. For den personlige danske investor

kan dette dog ofte ikke opveje, at afkastet altid beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

Særligt for aktieinvesteringer kan disse forhold have betydning. For investeringer i obligationer, der

ikke udsættes for store kursændringer, er effekten derimod minimal. Det er fx tilfældet for danske

realkreditobligationer i et stabilt rentemarked,

jf. også boks 1.1

Der er en høj grad af neutralitet for bl.a. selskaber og institutionelle investorer, der investerer gen-

nem investeringsselskaber, sammenholdt med direkte investeringer, idet investeringsselskabet

dog selv skal betale udbytteskat på udbytter fra danske aktier.

Overordnet set henvender det minimumsbeskattede investeringsinstitut sig således primært til de

personlige danske investorer, der investerer for frie midler. For denne gruppe er det ofte mest for-

delagtigt at investere frie midler via de minimumsbeskattede investeringsinstitutter frem for via

investeringsselskaberne. For andre typer af danske investorer, fx pensionskasser, er reglerne for

beskatning af afkast uden betydning for valg af investeringsinstitut.

Samlet set er det også på væsentlige punkter mere fordelagtigt skattemæssigt at investere gennem

et investeringsinstitut frem for at investere direkte i værdipapirer. Det skyldes bl.a., at der er fradrag

for administrationsomkostninger ved investering gennem investeringsinstitutter, hvilket ikke er

tilfældet ved direkte investering. For de fleste personlige investorer, der investerer i aktier, er be-

skatningen gennem investeringsselskabet dog hårdere end ved direkte investering.

1.3 Danske husholdningers anvendelse af investeringsinstitutter

Investering gennem investeringsinstitutter benyttes i stigende omfang af danske personlige inve-

storer.

Husholdningerne ejede investeringsbeviser for ca. 400 mia. kr. ved udgangen af 2014, hvilket svarer

til godt halvdelen af husholdningernes finansielle investeringer. Heraf er ca. 215 mia. kr. erhvervet

for frie midler, mens resten primært består af pensionsmidler.

Den andel af borgernes samlede aktiver, som placeres enten i investeringsbeviser eller direkte i

aktier og obligationer, er imidlertid relativt begrænset. Husholdningernes investeringer består såle-

des især af fast ejendom og pensionsopsparing. Det skal ses i lyset af det obligatoriske element i

pensionsopsparingen, et velfungerende realkreditmarked, og at skattesystemet som udgangspunkt

favoriserer investeringer i egen bolig og i pensionsopsparing.

Ved at investere i fællesskab via et investeringsinstitut kan investorerne potentielt reducere deres

samlede handelsomkostninger ved porteføljeforvaltning og risikospredning. Stordriftsfordelen ved

at investere kollektivt indebærer dermed som udgangspunkt, at porteføljeforvaltningsomkostnin-

gerne samlet set (dvs. både de egentlige udgifter men også omkostningen ved investors anvendel-

se af egen tid) bliver lavere. Omvendt kan delegering af investeringsbeslutninger til professionelle

forvaltere give anledning til incitamentsproblemer i forbindelse med fx markedsføring og ressour-

ceanvendelse ved den løbende styring af porteføljen. Hvis konkurrencen ikke er velfungerende, vil

stordriftsfordelen således ikke nødvendigvis komme den enkelte investor til gode.

Investorerne anvender først og fremmest institutterne til at investere i obligationer og dernæst i

udenlandske aktier, mens danske aktier kun udgør ca. 4 pct. af institutternes portefølje

, jf. boks 1.2

Udbredelsen af afdelinger med obligationer og udenlandske aktier skal formentlig ses i lyset af, at

gevinsten ved at investere via et institut først og fremmest knytter sig til risikospredning. For den

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

enkelte kan det være komplekst og omkostningstungt at opnå en tilsvarende global risikospredning

ved direkte investering.

Boks 1.2. Fakta om danskernes investeringsadfærd via institutter.

Ved udgangen af 2014 havde danske personer investeret godt 400 mia. kr. via danske investe-

ringsinstitutter, hvoraf knap 55 pct. var erhvervet for frie midler svarende til ca. 215 mia. kr.

Investorerne foretrækker de minimumsbeskattede investeringsinstitutter, hvor særligt obligations-

baserede afdelinger og udenlandske aktier tiltrækker en stor andel af formuen.



Obligationsbaserede investeringer udgør godt halvdelen af husholdningernes indirekte inve-

steringer med ca. 32 pct. i danske obligationer og 19 pct. i udenlandske.

Udenlandske aktier udgør ca. 32 pct. af formuen, mens danske aktier udgør 4 pct.

Af de 215 mia. kr. investeret via investeringsinstitutter for frie midler er ca. 190 mia. kr. (88

pct.) placeret i de minimumsbeskattede institutter, hvorimod blot 25 mia. kr. (12 pct.) er inve-

steret via investeringsselskaberne.

Personer, der investerer via institutterne, prioriterer risikospredning og en høj grad af sikkerhed i

deres investeringer. Institutterne anvendes således til at opnå en bred portefølje, der i højere grad

end ved direkte investeringer består af obligationer og af aktier fra flere lande.



Obligationer udgør fx ca. 15 pct. af husholdningernes

direkte

investeringer i danske værdipa-

pirer. Til sammenligning udgør obligationsbaserede investeringer knap 90 pct. af husholdnin-

gernes

indirekte

investeringer i danske værdipapirer.

Udenlandske aktier og obligationer udgør ca. 17 pct. af husholdningernes samlede

direkte

in-

vesteringer. Til sammenligning udgør udenlandske værdipapirer godt 50 pct. af husholdnin-

gernes indirekte investeringer.

Danske aktier udgør ca. 70 pct. af husholdningernes direkte investeringer i danske og uden-

landske værdipapirer. Til sammenligning udgør danske aktier ca. 4 pct. af husholdningernes

investeringer via investeringsinstitutter.

Med den relativt lille formueandel investeret i danske aktier spiller investeringsinstitutterne en for-

holdsvis beskeden rolle for kapitalformidlingen til danske selskaber. Mens danske aktier som nævnt

kun udgør ca. 4 pct. af husholdningernes investeringer via investeringsinstitutter, så udgør danske

aktier ca. 70 pct. af husholdningernes direkte investeringer.

Investeringsinstitutter skal således først og fremmest ses som et porteføljeforvaltningsværktøj og et

instrument til at opnå risikospredning for investorerne, hvilket potentielt kan sænke de samfunds-

økonomiske omkostninger ved risikostyring ved udnyttelse af evt. skalafordele i institutterne.

Hvis institutterne kan øge deres omsætning og ”volumen” ved at tiltrække flere investorer, danskere

såvel som udlændinge, kan beskæftigelsen i branchen øges. Den

samlede

beskæftigelse er imidler-

tid bestemt af det samlede arbejdsudbud og arbejdsmarkedets rammevilkår. Det indebærer, at

øget beskæftigelse – herunder af højtuddannet arbejdskraft – inden for investeringsforvaltning på

lang sigt må påregnes at blive modsvaret af tilsvarende lavere beskæftigelse i andre brancher.

Disse ændringer i branchesammensætning vil som udgangspunkt have negative samfundsøkono-

miske konsekvenser, hvis de er foranlediget af særlige skattefordele til investeringsinstitutter, med

mindre der er særlige, positive samfundsøkonomiske eksternaliteter ved den aktivitet, som bran-

chen udfører. Desuden skal sådanne skattefordele finansieres, idet selv mindre fordele potentielt

kan have betydelige provenueffekter, fx hvis de medfører større porteføljeomlægninger i Danmark.

Der er imidlertid ikke umiddelbart belæg for, at der findes eksterne effekter, som kan begrunde

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

selektive ændringer i beskatningen fx med henblik på at gøre Danmark til et kapitalgennemstrøm-

ningsland.

1.4 Skattereglerne ved investering i minimumsbeskattede investe-

ringsinstitutter og investeringsselskaber

Et investeringsinstitut vælger aktivt, om det skattemæssigt vil kvalificeres som et minimumsbeskat-

tet investeringsinstitut. Udenlandske investeringsinstitutter kan således vælge at lade sig kvalificere

som minimumsbeskattede investeringsinstitutter, hvis de ønsker det. Hvis dette valg ikke foretages,

vil investeringsinstituttet i de fleste tilfælde automatisk blive skattemæssigt kvalificeret som et

investeringsselskab. Kravene til at blive kvalificeret som henholdsvis et minimumsbeskattet inve-

steringsinstitut eller investeringsselskab er helt overordnet beskrevet i boks 1.3.

Boks 1.3. Minimumsbeskattede investeringsinstitutter og investeringsselskaber



Minimumsbeskattede investeringsinstitutter:

Beskatningsformen vælges aktivt af investeringsinstituttet.

Der sker opdeling i aktiebaserede og obligationsbaserede investeringsinstitutter.

Det er et krav, at instituttet opgør en minimumsindkomst, som beskattes hos deltagerne.

Investeringsselskaber:

Det er en betingelse, at der er tale om et UCITS-investeringsinstitut efter EU-reglerne (UCITS-

direktivet) eller et selskab mv., som investerer i værdipapirer for mindst otte investorer, og

hvor investorerne kan kræve sig indløst af investeringsinstituttet.

1.4.1 Beskatning af personlige danske investorer i det minimumsbeskattede investeringsinstitut

De fleste danske investeringsinstitutter kvalificeres som minimumsbeskattede investeringsinstitut-

ter. Beskatningen af minimumsbeskattede institutter er fastlagt efter et tillempet transparensprin-

cip. Dvs. at afkastet på en investering i instituttet nogenlunde svarer til beskatningen af en direkte

investering i det dominerende aktiv i instituttet.

Hvis der er tale om et aktiebaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut, vil investeringsafkastet

således blive beskattet som aktieindkomst. I dette tilfælde indgår afkastet fra investeringsbeviset (i

form af minimumsindkomst og realiserede avancer ved salg af investeringsbeviser) altså i danske

personers aktieindkomst, som beskattes med 27 pct. op til 49.900 kr. (2015-niveau) og 42 pct.

herover. Et aktiebaseret institut er kendetegnet ved, at mere end halvdelen af instituttets portefølje

er aktier.

Hvis der er tale om en investering i et obligationsbaseret investeringsinstitut, bliver afkastet derimod

beskattet som kapitalindkomst på samme måde som afkastet af en direkte investering i en

obligation. Hvis personen samlet set har negativ nettokapitalindkomst (fx pga. store renteudgifter på

et realkreditlån), vil skatten typisk svare til knap 33 pct. i en gennemsnitskommune. Hvis

nettokapitalindkomsten er positiv, vil beskatningen udgøre 42 pct. på det høje progressionstrin.

For en investor i et minimumsbeskattet institut, er det minimumsindkomsten, som indgår i den

skattepligtige indkomst. Minimumsindkomsten skal afspejle den skattepligtige indkomststrøm, som

ville finde sted ved en direkte investering i det dominerende aktiv i instituttet. Opgørelsen af selve

minimumsindkomsten sker efter de regler, der ville gælde ved direkte investering dvs. primært efter

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

realisationsprincippet. Realiserede gevinster på de underliggende aktiver i investeringsinstituttet

indgår således som en del af minimumsindkomsten. Derimod vil kursgevinster på aktiverne

medføre en stigning i kursværdien på investeringsbeviset, som først beskattes ved realisation.

Som nævnt er beskatningen af investeringer via minimumsbeskattede institutter på flere punkter

mere lempelig end beskatning af frie placeringer i de underliggende aktiver. Det skyldes bl.a. at

administrationsomkostningerne kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst

(minimumsindkomsten) ved investering via investeringsinstitutterne. Desuden er der bedre

mulighed for at udnytte tabsfradrag, når investeringen foregår via et investeringsinstitut.

1.4.2 Beskatning af personlige danske investorer i investeringsselskabet

Hvis en dansk person investerer i et investeringsselskab, vil evt. afkast indgå i personens

kapitalindkomst. Det gælder, uanset om investeringsselskabet investerer i aktier eller obligationer.

For de fleste investorer beskattes kapitalindkomst hårdere end aktieindkomst. Men for personer

med store formuer vil marginalskatten på det nominelle afkast dog typisk være den samme (42

pct.).

Hertil kommer at afkastet beskattes efter lagerprincippet. Ved lagerprincippet opgøres gevinst eller

tab som forskellen mellem værdien af investeringsbeviset ved indkomstårets udløb og værdien ved

indkomstårets begyndelse. Værdistigningen afspejler både kursgevinster og udbytter på de aktiver,

investeringsselskabet har investeret i. Investor beskattes dermed uafhængigt af, om

investeringsbeviset er solgt. Lagerbeskatning er grundlæggende en hensigtsmæssig

beskatningsform, men den stiller større krav til investors likvide beredskab.

Lagerbeskatning indebærer generelt en fremrykning af beskatningen sammenlignet med såvel

personlige investorers direkte investeringer og investeringer via minimumsbeskattede

investeringsinstitutter, da også urealiserede avancer beskattes løbende.

Kapitalindkomstbeskatningen og lagerbeskatningen vurderes at være den væsentligste skatte-

mæssige motivation til som dansk personlig investor at foretrække minimumsbeskattede investe-

ringsinstitutter frem for investeringsselskaber til investering af frie midler.

Forskellen mellem opgørelsesprincipperne (realisations- eller lagerprincippet) er størst ved aktiein-

vesteringer. Det skyldes, at størstedelen af afkastet på aktieinvesteringer normalt udgøres af kurs-

gevinster. Opgørelsesprincippet vurderes derimod at have forholdsvis lille betydning ved obligati-

onsinvesteringer, hvor størstedelen af afkastet vurderes at blive realiseret løbende i form af rente-

indtægter.

Det vil dog ofte være af mindre betydning for størrelsen på investors endelige afkast, om investor

beskattes efter realisations- eller lagerprincippet. Overordnet set er det således først og fremmest

den skattesats, som investor beskattes med, der har størst betydning. Dvs. om investeringsafkastet

beskattes som aktie- eller kapitalindkomst, og om investor beskattes over eller under de respektive

progressionsgrænser.

I de situationer, hvor lagerbeskatning finder anvendelse på tværs af investeringsformer, som det fx

er tilfældet ved investering for pensionsmidler, er lagerbeskatning medvirkende til, at investor ikke

lader beskatningen påvirke investeringsbeslutninger i samme omfang som realisationsbeskatning.

Lagerbeskatning er således grundlæggende en hensigtsmæssig beskatningsform, men den stiller

som nævnt større krav til investors likvide beredskab.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

1.4.3 Beskatningen af udenlandske investorer

For udenlandske investorer har sondringen i de danske skatteregler mellem aktieindkomst og kapi-

talindkomst ingen betydning. Sondringen mellem realisations- og lagerprincip har heller ikke betyd-

ning. Derimod har reglerne for beskatning af udbytte og avance betydning for udenlandske investo-

rer.

Udenlandske investorer er således generelt skattepligtige til Danmark af udbytter (kildeskat). Der-

imod er de udenlandske investorer ikke skattepligtige til Danmark af avancer ved salg af investe-

ringsbeviser og værdipapirer, når der er tale om en direkte investering.

Når Danmark ikke beskatter avancer (kursgevinster) til udlændinge, er det udtryk for, at investors

hjemland har den fulde beskatningsret til avancen. Beskatningsretten til udbytter fordeles derimod

mellem Danmark og investors hjemland, hvis det pågældende land har en dobbeltbeskatningsafta-

le med Danmark. Aftalerne indebærer som regel, at udbyttebeskatningen til Danmark er 15 pct.

(efter tilbagesøgning/refusion). Hvis der ikke er indgået en aftale, eller hvis det er uklart, hvem den

retmæssige ejer af udbyttet er, vil beskatningen til Danmark være 27 pct.

I almindelighed er udbyttebeskatningen af udenlandske investorer ikke særligt forvridende. Den

udenlandske investor udsættes således ikke nødvendigvis for en hårdere beskatning, fordi Dan-

mark beskatter udbytter til udlandet. Hvis udbyttebeskatningen evt. ophæves, ville det kun føre til

en lempeligere beskatning i de relativt få tilfælde, hvor udlandet ikke giver credit for den danske

skat, eller i de tilfælde hvor den udenlandske investor er hjemmehørende i et lavskatteland, der ikke

beskatter udbytter, eller beskatter udbytterne lempeligt. En dansk ophævelse ville således primært

medføre, at beskatningen overføres til udlandet.

Hvis en udenlandsk investor fx køber et investeringsbevis i et

investeringsselskab,

som er akkumu-

lerende, og der ikke udbetales udbytte fra de aktier, som investeringsselskabet ejer, så vil hele

afkastet på de underliggende aktier dermed være skattefrit i Danmark. Det skyldes, at hele afkastet i

dette tilfælde vil fremkomme i form af avance på den udenlandske investors investeringsbevis. Og

som beskrevet beskattes avancer ikke i Danmark.

Hvis investeringsselskabet har en dansk aktie, og der udbetales udbytte fra det danske selskab,

skal der betales udbytteskat på 15 pct. af det udbytte, der betales ind i investeringsselskabet. Hvis

investeringsselskabet herefter undlader at udlodde udbyttet, således at det resterende udbytte

optræder som avance på investeringsbeviset, vil der ikke udløses yderligere beskatning i Danmark.

Beskatningen af udbyttet er således i dette tilfælde samlet 15 pct., svarende til en direkte investe-

ring. Vælger instituttet derimod at udlodde hele udbyttet, så vil udbyttet, ud over de 15 pct., også

blive udbyttebeskattet ved udlodning ud af investeringsselskabet. Reglerne for investeringsselska-

ber betyder således på den ene side, at det sikres, at staten får et provenu fra skat på udbytte fra

danske aktier på omkring 15 pct., men også at afkast i form af udbytte, som investeringsselskabet

udlodder til udenlandske investorer beskattes hårdere, end hvis den udenlandske investor havde

investeret direkte i en dansk aktie. Det er nødvendigt for at bevare dansk kildebeskatning af uden-

landske investeringer i danske aktier. Beskatningsprincippet er herudover en naturlig konsekvens

af, at investeringsselskabet er en selvstændig skattepligtig enhed på linje med almindelige aktiesel-

skaber o.l., der er omfattet af samme beskatningsprincip.

Reglerne for investeringsselskaberne er så vidt muligt – dvs. givet hensynet til dansk udbyttebe-

skatning - indrettet således, at der sikres størst mulig skattemæssig neutralitet for udenlandske

investorer mellem investering via instituttet og ved direkte investering i værdipapirer. Desuden

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

betyder reglerne, at det i højere grad er skattereglerne i investors hjemland, som fastlægger, hvilken

skat på udbytter og avancer af danske aktier, som investor i sidste ende må betale.

I et

minimumsbeskattet investeringsinstitut

skal der normalt ikke betales udbytteskat for den del

af udbyttet, som betales fra et dansk selskab til instituttet. Det skyldes den såkaldte frikortsordning.

På den anden side gælder imidlertid, at hele minimumsindkomsten skattemæssigt betragtes som

udbytte, selvom dele af udlodningen fra instituttet hidrører fra kursavancer ved realisation af aktiver.

I de minimumsbeskattede institutter bliver en større del af afkastet således beskattet som udbytte,

og – i modsætning til i et investeringsselskab – er det ikke uden videre muligt at akkumulere hele

investeringsafkastet i avancer på investeringsbeviserne, hvorved den udenlandske investor ellers

kunne undgå dansk beskatning. Det er et bærende princip, at frikortsordningen modsvares af, at

Danmark sikres en beskatning på investorniveau. Det er en forudsætning hvis provenuet fra udbyt-

tebeskatning af udenlandske investeringer skal fastholdes i Danmark.

I forhold til investering via minimumsbeskattede investeringsinstitutter kan udenlandske investorer

principielt undgå udbytteskat af minimumsindkomsten ved at afstå investeringsbeviset umiddel-

bart før instituttets opgørelse af minimumsindkomsten og herefter eventuelt genkøbe beviset efter

udlodningen. Herved realiseres afkastet som en kursgevinst, som ikke er omfattet af begrænset

skattepligt. En sådan fremgangsmåde – der som udgangspunkt også kan anvendes ved direkte

investeringer – medfører dog handelsomkostninger i et vist omfang, og der vil kunne være en kurs-

risiko forbundet hermed, i det omfang kursen kan ændre sig mellem salgs- og genkøbstidspunktet.

Den nævnte skattemæssige behandling forudsætter således efter praksis, at der er tale om et reelt

salg. Der er så vidt vides ikke tilgængelig information, som kan belyse det konkrete omfang af trans-

aktioner af denne art.

Endelig er det vigtigt at understrege, at reglerne for beskatning af minimumsbeskattede institutter

netop er indrettet efter at sikre størst mulig skattemæssig neutralitet for danske personlige investo-

rer mellem investering via et investeringsinstitut og direkte i de dominerende værdipapirer.

1.5 Principperne for beskatning

Der er en række forskellige hensyn og afvejninger, der vil skulle indgå ved en vurdering af evt. æn-

dringer i beskatningsreglerne for investeringer via investeringsinstitutter. Disse bygger på sam-

fundsøkonomiske overvejelser og kan sammenfattes i de seks kriterier, der er vist i tabel 1.1.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

Tabel 1.1. Kriterier for vurdering af analysens løsningsmodeller

Kriterium

Neutralitet

Samfundsøkonomiske hensyn

Neutralitet mellem direkte og indirekte

investeringsformer sikrer, at investor væl-

ger sin anbringelsesform uden hensyn til

skatten.

Udfordring ved nuværende skattesy-

stem

Reglerne for de minimumsbeskattede

investeringsinstitutter er indrettet på, at

der er størst muligt neutralitet for danske

personlige investorer (fysiske personer).

Reglerne for investeringsselskaberne er

primært indrettet på, at der er størst mulig

neutralitet for udenlandske investorer.

Provenu

Investering gennem investeringsinstitutter At sikre at skattesystemet er effektivt og

bør ikke understøtte skatteudskydelse for

investorer.

Det er et centralt princip at opretholde

beskatningen af aktieudbytter, der tilfalder

udenlandske investorer, uanset om disse

ejer aktierne direkte eller via et dansk in-

vesteringsinstitut.

Import

Import af forvaltningsservice fra institutter i Danske personlige investorer foretrækker

udlandet kan potentielt øge konkurrencen under de gældende regler i overvejende

på det danske marked til gavn for de dan- grad at investere via minimumsbeskatte-

ske investorer i form af bedre og billigere

produkter.

de investeringsinstitutter. De udenlandske

institutter ønsker tilsyneladende ikke at

opgøre minimumsindkomsten efter de

danske regler. Det vil potentielt svække

deres mulighed for at tiltrække danske

investorer.

Eksport

Eksport af investeringsbeviser øger volu-

men i de danske investeringsinstitutter,

hvilket potentielt kan give mulighed for

stordriftsfordele og dermed lavere om-

kostninger.

Udbyttebeskatningen kan udgøre en

udfordring for danske investeringsinstitut-

ters eksportevne. Opgørelsen af mini-

mumsindkomsten foretages af hensyn til

danske investorer, og medfører ikke en

neutral beskatning for udenlandske

investorer. Investeringsselskaber er

indrettet med henblik på neutralitet for

udlændinge.

Forenkling

Simple regler for investorer og institutter

Opgørelsen af minimumsindkomsten er

vil reducere administrationsomkostninger- kompleks, men er forenklet væsentligt i

ne og kan potentielt øge incitamentet til at forhold til tidligere.

investere.

Volumen

Større volumen, altså større investerede

formuer under forvaltning i institutterne,

dele at minimere omkostningerne.

De gældende regler medfører, at danske

investorer investerer i minimumsbeskat-

landske investorer foretrækker investe-

ringsselskaber.

kan administreres, og at bevare beskat-

ningsretten til udbytter tjent på danske

aktier.

øger muligheden for gennem stordriftsfor- tede investeringsinstitutter, og at uden-

Skattemæssig neutralitet mellem anbringelsesformer

Skattereglerne for investeringsinstitutter tilstræber som nævnt, at danske investeringer gennem

institutter beskattes på samme måde som direkte investeringer. Dette skal sikre, at skattemæssige

hensyn i mindst muligt omfang har indvirkning på den enkeltes anbringelsesform. Hvis det er op-

fyldt, siges beskatningen at være ”neutral”. Hvis det ønskes, at beskatningen af danske, personlige

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

investorer skal reduceres, bør det ske ved generelt at nedsætte kapital- og aktieindkomstbeskat-

ningen for personer og ikke ved selektive lempelser for bestemte anbringelsesformer.

Hvis beskatningen ikke er neutral, kan investor med fordel omlægge sin portefølje og dermed opnå

en skattefordel. Hvorvidt investor omlægger sin portefølje afhænger af, i hvor høj grad de forskellige

investeringsformer kan substituere hinanden, og dermed i hvor høj grad de forskellige investerings-

former ligner hinanden. De forskellige investeringsmuligheder siges at være ”perfekte substitutter”,

hvis investor er lige tilfreds med de forskellige muligheder. I en sådan situation kan selv små skat-

teændringer medføre store porteføljeomlægninger mellem de forskellige investeringsformer.

En skattemæssig begunstigelse af én investeringsform i forhold til en anden fører til et samfunds-

økonomisk tab, hvis det er skattefordelen, som får investorerne til at omlægge porteføljen til en

anden investeringsform. Dette skyldes, at investor er villig til at tolerere et lidt mindre (risikojusteret)

afkast før skat og dermed en tilsvarende mindre samfundsøkonomisk værdi af investeringen af det

skattefavoriserede aktiv. Hvis skattereglerne begunstiger en bestemt investeringsform, fører det

samtidig til en udhuling af skattegrundlaget, samtidig med at investeringerne ikke foretages der,

hvor det samfundsøkonomiske afkast er størst. Af disse årsager er ”neutralitet” et bærende hensyn

i indretningen af de danske skatteregler.

Hvorvidt ændringer i skattereglerne for investeringsinstitutter medfører samfundsøkonomiske tab

eller gevinster, afhænger derfor også af, om ændringen fører til et mere neutralt skattesystem. Se-

lektive begunstigelser via skattesystemet, der gør investering via investeringsinstitutter mere attrak-

tive, medfører således en forvridning (et samfundsøkonomisk tab), som kan undgås, hvis tilskyn-

delsen til at investere og spare op i stedet opnås gennem en generel nedsættelse af kapitalafkast-

beskatningen (og en mere symmetrisk kapitalindkomstbeskatning), som netop ikke favoriserer

specifikke anbringelsesformer.

Fuld neutralitet kan kun opnås, hvis investeringsinstitutterne ikke anses for at være selvstændige

skattesubjekter. Dette vil betyde, at man ved beskatningen ”ser igennem investeringsinstitutterne”,

eller at investeringsinstitutterne er ”skattemæssigt transparente”, hvorved investorerne anses for at

have investeret direkte i de værdipapirer, instituttet køber på deres vegne. Det er dog ikke praktisk

muligt, hvis institutterne skal kunne håndtere mange kunder. Investeringsinstitutterne skal derfor

kvalificeres som selvstændige skattesubjekter.

Dansk kildeskat på udenlandske investorers udbytte

Et andet centralt hensyn i skattereglerne har været at opretholde dansk kildeskat på udenlandske

investorers udbytter fra danske aktieselskaber. Det har traditionelt været et principielt ønske, at

indtægter optjent i Danmark ligeledes beskattes her. Samtidig vurderes kildeskat på udbytter at

være en forholdsvist lidt forvridende skat.

At forvridningen er begrænset, skyldes

for det første

, at udenlandske investorer ofte vil kunne få

lempelse for hele eller dele af skatten, der som udgangspunkt kan modregnes (krediteres) i den

udenlandske investors skat i sit hjemland. Hvis hjemlandet også beskatter udbytte fra investerings-

institutter, bliver den udenlandske investor ikke økonomisk dårligere stillet ved at investere i et

dansk investeringsinstitut i forhold til at investere i et investeringsinstitut i hjemlandet.

For det andet

er dansk beskatning af aktieudbytter ikke nødvendigvis noget stort problem for rammevilkårene for

danske virksomheder. Det skyldes, at udbyttebeskatning ikke vil påvirke investeringsincitamentet

for virksomhederne væsentligt, hvis den løbende indtjening kan finansiere en stor del af investe-

ringsudgifterne. I den situation – som måske særligt karakteriserer større, modne virksomheder og

dermed de virksomheder, der primært er interessante for udenlandske porteføljeinvestorer – er

dansk kildeskat på aktieudbytte ikke, eller kun i mindre grad, forvridende.

For det tredje

fungerer

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

dansk kildeskat på udbytter som et generelt værn mod skatteplanlægning, der sigter mod at mind-

ske skatten af aktiviteter i Danmark. Af disse årsager er beskatning af udbytter indtjent i Danmark et

centralt princip i det danske skattesystem.

Balancen mellem de samfundsøkonomiske hensyn og markedet for investeringsprodukter

Indretningen af skattereglerne er således præget af to centrale hensyn, nemlig neutralitet på tværs

af anbringelsesformer og bevarelse af kildeskatter på udbytter indtjent i Danmark. Disse hensyn er

baseret på overordnede samfundsøkonomiske overvejelser. Ikke desto mindre kan der være nogle

aktiviteter og brancher, som påvirkes negativt. I debatten om investeringsinstitutter har der således

særligt været fokus på, at reglerne skulle begrænse den internationale konkurrence på det danske

marked og danske institutters mulighed for at sælge deres investeringsbeviser i udlandet.

Et velintegreret internationalt marked for investeringsinstitutter øger konkurrencen, hvilket medfø-

rer en række samfundsøkonomiske fordele

jf. tabel 1.1

. Øget konkurrence, fx fra udenlandske insti-

tutter, kan lægge pres på omkostningsniveauet i danske institutter til gavn for investorerne. Det

giver som udgangspunkt en samfundsøkonomisk gevinst.

Forbedrede eksportmuligheder kan desuden føre til øgede stordriftsfordele i institutterne. Det kan

også medføre lavere omkostninger. Dette kommer dog ikke nødvendigvis investorerne til gode.

Øget import (dvs. mere konkurrence i sektoren) og øget eksport (større udenlandske markedsande-

le til og større volumen i danske institutter) kan altså være til gavn for den enkelte investor og for

samfundet som helhed. Men som anført ovenfor, vil der også være ulemper, hvis skattereglerne for

at opnå disse gevinster indrettes, så forskellige investeringsformer i højere grad end i dag beskattes

forskelligt. Det viser sig, at de muligheder for ændringer med henblik på at understøtte import og

eksport, som kan identificeres, i høj grad vil indebære, at de overordnede hensyn til neutralitet for

danske investorer samt opretholdelse af kildeskat på udbytter fra danske virksomheder vil skulle

tilsidesættes. Desuden er det uklart, hvorvidt ændringer i skattereglerne vil have nogen mærkbar

betydning for konkurrenceforholdene på markedet.

Endelig er det vigtigt, at reglerne ikke bliver mere komplicerede end højst nødvendigt. Dels for at

minimere det administrative besvær for borgere og skattemyndigheder, dels for at forbedre inve-

storernes mulighed for at afveje de enkelte investeringsmuligheder overfor hinanden. Enkle regler

kan derfor bidrage til at tiltrække flere investorer til det danske marked og gøre det lettere for uden-

landske institutter at udbyde deres produkter.

Som nævnt bør man nedsætte og sikre større symmetri i den samlede beskatning af aktie- og kapi-

talindkomst (frem for at favorisere specifikke anbringelsesformer), hvis der er et ønske om at styrke

danske personers tilskyndelse til at investere i aktier og obligationer. Det skal selvsagt afvejes over

for fordelingsvirkningerne af sådan en ændring, idet beskatningen også afspejler fordelingspolitiske

hensyn. Men hvis symmetri og neutralitet i højere grad var et bærende element i den samlede kapi-

talindkomstbeskatning, ville det også på væsentlige områder forenkle reglerne. Neutralitet og

symmetri i skattesystemet er derfor også med til at understøtte enkelhed.

Der er således en række forskellige hensyn i skattepolitikken og afvejninger imellem disse, der vil

skulle indgå ved en vurdering af evt. ændringer i beskatningsreglerne for investeringer via investe-

ringsinstitutter.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

I denne analyse behandles udelukkende skattereglernes indflydelse på de kriterier, der er nævnt

ovenfor, herunder problemstillingerne vedrørende import og eksport,

jf. tabel 1.1

. Der er imidlertid

ikke særlig stærk evidens for, om det er skattereglerne, som hæmmer konkurrencen og mulighe-

derne for import, og andre barrierer er formentlig mere afgørende. Således er der eksempelvis

fremsat kritik af, at den formidlingsprovision, som de danske banker modtager fra egne investe-

ringsinstitutter, reducerer konkurrencen. Det kan holde udenlandske investeringsinstitutter ude af

det danske marked til ugunst for de danske forbrugere.

Ud over skattereglerne kan der således også være andre faktorer, der kan have betydning for mu-

lighederne for import af udenlandske investeringsprodukter til det danske marked. Typisk vil en

reduktion af sådanne barrierer have gavnlige samfundsøkonomiske virkninger uden at svække

skatteprovenuet og principperne i skattesystemet.

1.6 Analysens hovedkonklusioner

Der er rejst tre overordnede kritikpunkter af beskatningen af investeringsinstitutter. For det første at

de danske udbyttebeskatningsregler hindrer danske investeringsinstitutter i at kunne tiltrække

udenlandske investorer. Dette betegnes som et eksportproblem.

For det andet har bl.a. udenlandske investeringsinstitutter anført, at de danske skatteregler er for

komplicerede, og dermed favoriserer danske investeringsinstitutter. Ifølge kritikken skaber reglerne

en barriere for, at danske investorer vælger udenlandske investeringsinstitutter. Dette betegnes

som et importproblem.

For det tredje har de beskatningsmæssige forhold for værdipapirfonde været kritiseret for at for-

hindre, at Danmark kan etablere sig som centrum for kapitalforvaltning. Værdipapirfonde udgør en

mere enkel ramme for investeringsforvaltning end de eksisterende investeringsforeninger. Dette

behandles som en særskilt problemstilling.

1.6.1 Udbyttebeskatningsreglerne - modeller

En lempelse af den danske udbyttebeskatning af udenlandske investorer har været fremhævet

som en barriere, der begrænser de danske investeringsinstitutters muligheder for at kunne ekspor-

tere deres ydelser til udlandet og dermed tiltrække udenlandske kunder til den danske investe-

ringsfondsbranche.

I analysen er der opstillet 4 modeller med mulige ændringer af udbyttebeskatningen af udenland-

ske investorer. De løsningsmuligheder, der er undersøgt, opsummeres i tabel 1.2 (og mere detalje-

ret i tabel 1.4 sidst i sammenfatningen):

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

Tabel 1.2.

Undersøgte modeller for ændring af udbyttebeskatningsreglerne

Model 1:

Generel ophævelse af beskatningen af alle udbytter fra Danmark til udenland-

ske investorer. Herved beskattes udenlandske investorer hverken af udbytter

fra danske investeringsinstitutter eller fra danske aktier ved direkte investering.

Model 2:

Ophævelse af beskatningen af udbytter fra danske investeringsinstitutter til

udenlandske investorer. Beskatningen af udbytter fra danske aktier ved direk-

te investering bevares.

Model 3:

Model 4:

Lempelse for investeringsinstituttets udbyttebeskatning på investorniveau med

henblik på at skabe en mere transparent beskatning.

Udlodning fra danske investeringsinstitutter til udenlandske investorer separe-

res, således at det kun er udbytter, der er udbetalt skattefrit ind i det danske

investeringsinstitut, der udbyttebeskattes hos den udenlandske investor.

Model 1 er medtaget for at illustrere de økonomiske konsekvenser, hvis Danmark generelt skulle

miste beskatningsretten til udbytter til udenlandske investorer.

I analysen konkluderes det, at de danske beskatningsregler for udbytte næppe afgørende forhin-

drer de danske investeringsinstitutter i at sælge deres produkter til udenlandske investorer.

For det første

kan udenlandske investorer undgå dansk udbytteskat ved at investere i akkumule-

rende investeringsselskaber, da avancer ved salg ikke beskattes i Danmark.

For det andet

vil en

skattefritagelse af udbytter i mange tilfælde ikke give investor en lempeligere beskatning, i det

omfang den udenlandske investor kan opnå lempelse i sit hjemland. Det skyldes, at en fritagelse

blot vil betyde, at Danmark opgiver beskatningen til fordel for investors hjemland.

For det tredje

vil

begunstigelse af investeringsfondsbranchen på udbytteområdet ikke forbedre mulighederne for at

tiltrække udenlandsk kapital til danske virksomheder væsentligt, da de danske investeringsinstitut-

ter hovedsageligt investerer i udenlandske selskaber. Samtidig er det børsnoterede selskaber, som

investeringsinstitutterne investerer i. De børsnoterede danske virksomheder har ikke samme ud-

fordringer med at tiltrække udenlandsk kapital, som de små- og mellemstore virksomheder.

Pensionskasser er fritaget for selskabsskat i Danmark, ligesom det ofte er tilfældet for udenlandske

pensionskasser. For pensionskasser er der i flere dobbeltbeskatningsoverenskomster indsat en

skattefritagelse for udbytter. I disse tilfælde er Danmarks fritagelse for udbytteskatten ikke ensidig,

men ledsaget af en tilsvarende skattefritagelse for danske pensionskasser, der investerer i de på-

gældende lande. Danmark tilbyder altid en sådan bestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskom-

sterne.

Analysen konkluderer desuden, at det er et bærende princip, at Danmark beskatter udbytter, der

føres ud af landet. Det skyldes bl.a. hensynet til at begrænse mulighederne for skatteplanlægning

med sigte på at undgå dansk beskatning af investeringer ind i Danmark.

Analysen konkluderer i den forbindelse, at en skattefritagelse af udbytter fra danske investeringsin-

stitutter til udenlandske investorer potentielt vil kunne have store negative provenumæssige kon-

sekvenser, som det er vanskeligt at sætte præcise tal på. En fritagelse for udbyttebeskatning vil i

nogle af analysens beskrevne modeller medføre, at udenlandske investorer altid kan nøjes med at

betale 15 pct. i skat af udbytter fra danske selskaber. Kapitalfondsinvestorer og øvrige investorer i

lavskattelande, som i dag som udgangspunkt betaler 27 pct. i udbytteskat, vil således opleve en de

facto skattenedsættelse.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

Analysen konkluderer desuden, at det vil være vanskeligt at målrette de beskrevne modeller, såle-

des at investorer hjemmehørende i lavskattelande, herunder kapitalfondsdeltagere, ikke også skal

omfattes af lempelsen af udbyttebeskatningen.

1.6.2 Indkomstopgørelsen - modeller

Det har været anført, at de gældende regler for opgørelse af indkomsten i de minimumsbeskattede

investeringsinstitutter er for komplicerede til, at udenlandske investeringsinstitutter ønsker at ud-

byde deres produkter på det danske marked. Dvs. at reglernes kompleksitet giver problemer med

import af investeringsprodukter. Hvis udenlandske investeringsinstitutter ikke vælger at udbyde

deres produkter som minimumsbeskattede investeringsinstitutter, vil de som hovedregel blive

kvalificeret som investeringsselskaber, som for den danske personlige investor ikke altid er neutralt

beskattet.

Reglerne for opgørelsen af minimumsindkomst er blevet forenklet for få år siden. Hvis danske inve-

storer efterspørger produktet, er der desuden intet i de gældende skatteregler, der forhindrer, at

udenlandske investeringsinstitutter etablerer sig på det danske marked som minimumsbeskattede

investeringsinstitut. Det må desuden konstateres, at flere udenlandske kapitalforvaltere mv. har

etableret minimumsbeskattede investeringsinstitutter i Danmark. Der kan således være andre

mere betydende årsager til evt. mangel på udenlandsk konkurrence end de danske skatteregler.

I analysen er der opstillet 5 modeller med henblik på at belyse virkninger af ændrede regler for

opgørelse af indkomsten ved investering i investeringsinstitutter. De løsningsmuligheder, der er

undersøgt, opsummeres i tabel 1.3. (og mere detaljeret i tabel 1.5. sidst i sammenfatningen).

Tabel 1.3. Undersøgte modeller for ændringer vedrørende indkomstopgørelsen

Model 5

Beskatningen af både danske og udenlandske investorer lempes ved at ændre på

opgørelsen af minimumsindkomsten, således at realiserede avancer ikke indgår.

Herved gives der mulighed for akkumulering af avancerne i investeringsinstituttet.

Model 6

Model 7

Beskatningen af danske investorers investering i investeringsselskaber lempes,

således at beskatningen ændres fra et lagerprincip til beskatning ved realisation.

Beskatningen af danske investorers investering i investeringsselskaber lempes,

således at beskatningen ændres fra et lagerprincip til beskatning ved realisation.

Lempelsen finansieres ved en særlig skabelonbeskatning af investor af værdien af

investeringen.

Model 8

Beskatningen af danske personlige investorers investering i investeringsselskaber

lempes, således at beskatningen ikke kun sker som kapitalindkomst, men som en-

ten aktieindkomst eller kapitalindkomst baseret på aktiverne i investeringsselskabet.

Dette svarer til, hvad der gælder ved investering i minimumsbeskattede investe-

ringsinstitutter.

Model 9

Beskatningen af danske investorers investering i investeringsselskaber nedsættes,

således at indkomsten ved investeringen kun medregnes med en lavere medreg-

ningsprocent ved indkomstopgørelsen.

I relation til indkomstopgørelsen konkluderer analysen, at der ikke er grundlag for at ændre ind-

komstopgørelsen for de

minimumsbeskattede investeringsinstitutter

. Analysen konkluderer, at

reglerne næppe kan forenkles yderligere, hvis der fortsat skal være rimelig neutralitet mellem place-

ringer via minimumsbeskattede institutter og direkte placeringer i aktier og obligationer.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

Det har været kritiseret, at udenlandske investorer ikke i alle tilfælde opnår en neutral beskatning,

hvis de investerer i et minimumsbeskattet investeringsinstitut. Reglerne for minimumsbeskattede

institutter sigter imidlertid først og fremmest på at sikre neutralitet for danske investorer. Hertil

kommer, at minimumsbeskattede investeringsinstitutter faktisk er favoriseret, idet der – sammen-

lignet med direkte investeringer - er en fordel i form af fradrag for administrationsomkostninger og

bedre adgang til at udnytte tabsfradrag. Det kan ikke anbefales, at realiserede aktieavancer ikke

skal indgå i opgørelsen af minimumsindkomsten, da en undtagelse af disse avancer vil skabe en

langt mindre neutral beskatning af danske personlige investorer.

For investering via

investeringsselskaber

vil en større grad af neutralitet for danske personlige inve-

storer kunne opnås ved at beskatte investering i aktiebaserede investeringsselskaber som aktie-

indkomst.

Herudover er reglerne for de minimumsbeskattede investeringsinstitutter blevet kritiseret for ikke at

give mulighed for anvendelse af

andelsklasser,

som efterspørges af udenlandske investorer, lige-

som udenlandske investorer heller ikke i alle tilfælde opnår en neutral beskatning, hvis de investe-

rer i et minimumsbeskattet investeringsinstitut.

Andelsklasser kan give mulighed for at samle investorer med forskellige præferencer i den samme

afdeling i et investeringsinstitut. Der er fri mulighed for at oprette andelsklasser i investeringssel-

skaberne. Investeringsselskaberne skaber derfor en god ramme for at tilgodese investorer med

forskellige præferencer fx i forhold til at modtage udbytter og hvilke værdipapirer, der skal investe-

res i. Det gælder både danske og udenlandske investorer. Mulighederne for at oprette andelsklas-

ser i det minimumsbeskattede investeringsinstitut er derimod begrænsede, og analysen konklude-

rer, at det ikke er muligt at udvide disse muligheder, uden at andelsklassen gøres til en selvstændig

skattemæssig enhed. Dette vil dog ikke give den fleksibilitet, som branchen ønsker.

1.6.3 Værdipapirfonde

I 2012 er det blevet muligt at oprette værdipapirfonde i Danmark. Det er blevet anført, at beskat-

ningsreglerne forhindrer, at danske investeringsinstitutter kan etablere et internationalt marked for

forvaltning af værdipapirfonde. Kritikken går blandt andet på den skattemæssige kvalifikation af

værdipapirfonde, og på at værdipapirfonde registreret i udlandet kan være skattepligtige til Dan-

mark, hvis de administreres af et dansk forvaltningsselskab.

I analysen konkluderes det, at værdipapirfonde er selvstændige skattesubjekter, der som udgangs-

punkt vil være skattepligtige i Danmark, hvis de administreres af et dansk investeringsforvaltnings-

selskab. Hvis en værdipapirfond administreres fra Danmark, er det således konklusionen, at de som

udgangspunkt får ledelsens sæde i Danmark. En særregel, der fritager sådanne værdipapirfonde fra

at være skattepligtige i Danmark, vil i realiteten have samme konsekvens som at ophæve beskat-

ningen af udbytter fra investeringsinstitutter til udenlandske investorer. Som ovenfor nævnt giver

analysen ikke grundlag for at ændre i udbyttebeskatningsreglerne.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

Tabel 1.4. Opsummering af modeller for ændringer af udbyttebeskatningsreglerne

Model 4:

Model 1:

Generel ophævelse af beskatningen

landske investorer

Mere neutralitet

Model 2:

Ophævelse af beskatningen af ud-

tutter til udenlandske investorer

Ja, delvist for udenlandske investorer.

Nej for danske investorer.

Årligt mindreprovenu*

Ca. 3.340 mio. kr. efter tilbageløb og

adfærd.

Ca. 10 mio. kr. efter tilbageløb og

potentielt betydelige afledte effekter af,

at andre brancher vil kunne benytte

investeringeinstitutter til at nedbringe

beskatningen af udbytte fra

investeringer i Danmark.

Forbedret import

Forbedret eksport

Større forenkling

Større volumen

Nej.

Ja.

Nej, dog en vis forenkling for uden-

landske investorer.

Ja.

Nej.

Ja.

Nej.

Nej, stærkt komplicerende.

Ca. 665 mio. kr. efter tilbageløb og

Ca. 20 mio. kr. efter tilbageløb og

adfærd, hvori der dog ikke er indregnet

potentielt betydelige afledte effekter af,

at andre brancher vil kunne benytte

investeringeinstitutter til at nedbringe

beskatningen af udbytte fra

investeringer i Danmark.

Nej.

Ja.

Nej.

adfærd, hvori der dog ikke er indregnet adfærd.

Model 3:

Lempelse på investorniveau for

udenlandsk beskatning af investe-

ringsinstituttet

Ja, som udgangspunkt.

Udlodning fra danske investerings-

institutter til udenlandske investorer

– separering af udbytteudlodninger

fra danske selskaber

Ja, delvist.

af alle udbytter fra Danmark til uden- bytter fra danske investeringsinsti-

Anm. Det skal bemærkes at provenuskønnene skal betragtes som grove overslag, og at de ifm. med en eventuel konkret politisk behandling vil skulle konsolideres.

*Beregningerne tager højde for visse adfærdseffekter, men de estimerede provenueffekter er behæftet med betydelig usikkerhed. Beregningerne tager fx ikke højde for, at der vil opstå et incitament til, at udenlandske investorer, der i

dag betaler 27 pct. i udbytteskat fx investorer i kapitalfonde, vil kanalisere deres investeringer gennem investeringsinstitutter frem for traditionelle kapitalfondsstrukturer for derved at nedbringe den danske udbyttebeskatning. Dette kan

være aktuelt for model 2 og 4.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 1

Tabel 1.5. Opsummering af modeller for ændringer vedr. indkomstopgørelsen

Model 7:

Model 5:

Minimumsbeskattede. Akku-

mulering af avancer

Mere neutralitet

Nej, for danske personlige inve-

storer vil modellen give mulighed

for skatteudskydelse og dermed

mindre neutralitet.

Nej, for udenlandske investorer,

der er beskattet på niveau eller

højere end den danske beskat-

ning.

Ja, i et vist omfang for lavt eller

ubeskattede udenlandske inve-

storer.

Årligt mindreprove-

nu*

Forbedret import

Ca. 215 mio. kr. efter tilbageløb

og adfærd.

Tvivlsomt, da usikkert om reel

forenkling.

Ca. 705 mio. kr. efter tilbageløb

og adfærd.

Ja.

Ca. 75 mio. kr. efter tilbageløb og Ca. 30 mio. kr. efter tilbageløb og Ca. 25 mio. kr. efter tilbageløb og

adfærd.

Ja, delvist. De minimumsbeskat-

stadig være bedre for danske

investorer.

Forbedret eksport

Større forenkling

Ja, meget lille effekt.

Ja, men kun i mindre omfang.

Ja, delvist.

Ja, men ikke for investorerne.

Ja, delvist.

Nej, hvis ekstra regelsæt.

adfærd.

Ja, delvist. De minimumsbeskat-

stadig være bedre for danske

investorer.

Ja, delvist.

Nej isoleret set, men reglerne

vurderes samlet set som enkle.

Ja, delvist.

Nej, men kun i mindre omfang.

Hvis de minimumsbeskattede

investeringsinstitutter bliver fra-

valgt af investorerne, vil det være

en stor forenkling.

Større volumen

Ja - i et vist omfang.

Ja.

Ja, dog i begrænset omfang.

Ja, delvist.

Ja.

adfærd.

Ja, i begrænset omfang.

Model 6:

Investeringsselskaber. Reali-

sationsbeskatning

Nej, beskatningen vil blive min-

dre neutral i forhold til direkte

investering. Modellen vil afgø-

rende kunne forvride investe-

ringsbeslutningen til skade for

andre indirekte investeringsfor-

mer med mere neutral beskat-

ning.

Investeringsselskaber.

Skabelonbeskatning og reali-

sationsbeskatning

Nej, da investorer kan akkumule-

re investeringsafkastet, hvilket

ikke er tilfældet ved direkte inve-

stering. Skabelonbeskatningen

skaber heller ikke neutralitet.

Model 8:

Investeringsselskaber.

Opdeling i aktieindkomst/

kapitalindkomst

Ja, mere neutralt for de fleste

investorer. Lagerbeskatning vil

dog som udgangspunkt ikke væ-

re neutralt i forhold til realisati-

onsbeskatning ved direkte inve-

stering.

Model 9:

Investeringsselskaber. Lavere

medregningsprocent

Ja, højere grad af neutralitet ved

investering i aktiebaserede inve-

steringsselskaber. Ved investe-

ring i obligationsbaserede inve-

steringsselskaber vil der dog ikke

være tale om øget neutralitet.

tede investeringsinstitutter vil dog tede investeringsinstitutter vil dog

Anm. Det skal bemærkes at provenuskønnene skal betragtes som grove overslag, og at de ifm. med en eventuel konkret politisk behandling vil skulle konsolideres

* Beregningerne tager højde for adfærdseffekter, men de estimerede provenueffekter er behæftet med usikkerhed. I det omfang modellerne kombineres, således at fx model 8 og 9 kombineres, vil dette have indvirkning på de samlede

adfærdseffekter og dermed de samlede provenuvirkninger. De præsenterede modeller skal således betragtes isoleret.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 2

2. Fakta om investeringsinstitutter og

deres investorer

2.1 Indledning

Dette kapitel giver et indblik i danskernes investeringsadfærd, særligt via danske investeringsinsti-

tutter. Det er blevet mere udbredt at investere indirekte, og investeringsbeviser udgør i dag godt

halvdelen af husholdningernes finansielle investeringer. Særligt de minimumsbeskattede investe-

ringsinstitutter er udbredte blandt de danske investorer, mens investeringsselskaberne kun tiltræk-

ker en begrænset andel af danske investorers frie midler.

Cirka ¾ mio. danske personer ejede investeringsbeviser i danske investeringsinstitutter for i alt ca.

400 mia. kr. ved udgangen af 2014. Ca. 215 mia. kr., altså omtrent halvdelen, er erhvervet for frie

midler, mens resten primært er erhvervet via privatforvaltede pensionsopsparinger i pengeinstitut-

ter.

De minimumsbeskattede investeringsinstitutter tiltrækker langt størstedelen af husholdningernes

indirekte investeringer, mens investeringsselskaberne udgør en mere beskeden andel. Forskellen

mellem de minimumsbeskattede investeringsinstitutter og investeringsselskaber beskrives nær-

mere i kapitel 6 og 7.

Det viser sig, at institutternes investorer i høj grad prioriterer sikkerhed og risikospredning i deres

investeringer. Dette kommer først og fremmest til udtryk ved, at danskerne i særlig høj grad vælger

obligationsbaserede afdelinger og dernæst, at de i høj grad søger international risikospredning vha.

afdelinger med udenlandske aktier. Godt halvdelen af investorernes formue er således investeret i

obligationsbaserede afdelinger med henholdsvis 32 pct. og 19 pct. i danske og udenlandske obliga-

tioner. Aktiebaserede afdelinger med udenlandske aktier udgør ca. 32 pct. af danskernes investe-

rede formue via institutterne, mens afdelinger med danske aktier tiltrækker ca. 4 pct. af formuen.

Institutternes afkast afviger ikke nævneværdigt fra udviklingen i de underliggende markeder.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 2

2.2 Danske personers beholdning af investeringsbeviser

Siden det første investeringsinstitut blev oprettet i midten af 1950’erne, er opsparingen via institut-

terne vokset fra et beskedent niveau til i dag at udgøre godt halvdelen af husholdningernes finan-

sielle investeringer. Personers placering af pensionsmidler har bidraget til denne udvikling.

Den samlede beholdning af værdipapirer (aktier, obligationer og investeringsbeviser) registreret i

VP Securities (VP) udgjorde i 2014 ca. 7.300 mia. kr., svarende til ca. 380 pct. af BNP. Heraf udgjorde

den samlede formue investeret via danske investeringsinstitutter ca. 1.100 mia. kr.

Der findes dog

også investeringsinstitutter, som ikke er registreret i VP. Den totale formue investeret via institutter-

ne overstiger således 1.900 mia. kr. ved udgangen af 2014

Ca. 700 mia. kr. er investeret via institutter, der henvender sig til personer, mens den resterende del

af den investerede formue er placeret i institutter, der udelukkende henvender sig til institutionelle

investorer

Investeringsbeviser udgør således ca. 15 pct. af den samlede beholdning af værdipapirer registreret

i VP. Heraf udgør personers investeringer ca. 35 pct.

. Selskaber og institutionelle investorer ejer ca.

60 pct., mens udlandet ejer ca. 5 pct. af de samlede investerede midler i investeringsinstitutterne.

Investeringsinstitutter, der ikke registrerer deres udstedte investeringsbeviser i VP, henvender sig

normalt ikke til personlige investorer. Af den samlede beholdning på ca. 1.900 mia. kr. af investe-

ringsbeviser udgør den private ejerandel ca. 22 pct.

Værdien af personers beholdning af danske investeringsbeviser er steget betydeligt det seneste

årti, men også investeringsbevisernes

andel

af porteføljesammensætningen er steget,

jf. figur 2.1

Figur 2.1. Personers placering i hhv. direkte og indirekte danske investeringer

Figur a. Fordeling ultimo 2004

Figur b. Fordeling ultimo 2014

Aktier

Obligationer

Investeringsbeviser

Aktier

Obligationer

Investeringsbeviser

Kilde: Danmarks Nationalbanks Værdipapirstatistik.

VP Securities, beholdningsstatistik, december 2014. Beholdningsværdierne i VP svarer ikke til den reelle formue investeret i

danske værdipapirer, da statistikken indeholder dobbelt- og triple-registreringer mv. Én investering via institut fremgår

således både af beholdningsværdien af investeringsbeviser, samt instituttets underliggende investeringer. I tilfældet, at ét

institut investerer via et andet institut, kan investeringen registreres tre gange i beholdningsstatistikken osv. Dertil er det

ikke alle værdipapirer, der er registreret i VP.

Danmarks Nationalbank - Investeringsforeningsstatistik. Denne statistik er også påvirket af dobbeltregistreringer mv.

jf.

fodnoten ovenfor

IFB – Markedsstatistik, december 2014.

Omfatter både frie midler og pensionsmidler mv.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 2

Investeringsbeviser udgør godt halvdelen af danske personlige investorers finansielle investeringer

ved udgangen af 2014,

jf. figur 2.1

Danskerne vælger altså at placere en større andel af deres opsparing i investeringsbeviser fremfor

at investere direkte i hhv. aktier eller obligationer. Denne tendens har kunnet ses i årene op til 2014.

Værdien af personers beholdning af obligationer er mere end halveret på fire år, mens værdien af

aktier og investeringsbeviser udgør en større andel af personers direkte og indirekte ejede behold-

ning af værdipapirer.

Tabel 2.1. Værdien af personers direkte og indirekte investeringer, mia. kr.

Mia. kr.

Aktier

Obligationer

Investeringsbeviser

I alt

2010

200

120

285

605

2011

155

110

285

550

2012

190

325

600

2013

245

350

660

2014

270

400

720

Anm: Beholdningsstatistikken omfatter papirer registeret i VP, mens direkte investeringer i fx udenlandske værdipapirer

ikke er omfattet af statistikken. Værdien er opgjort ultimo året.

Kilde: VP Securities.

Den samlede værdi af danske aktier registreret i VP var ved udgangen af 2014 ca. 2.000 mia. kr.

Heraf ejede investeringsinstitutterne danske aktier for knap 80 mia. kr. (3,9 pct. af den samlede

beholdningsværdi af danske aktier), svarende til ca. 4 pct. af institutternes samlede formue på godt

1.900 mia. kr. Husholdningernes samlede ejerandel af danske aktier udgjorde ca. 290 mia. kr., hvor-

af hovedparten på 270 mia. kr. var investeret direkte, mens ca. 17 mia. kr. var investeret i danske

aktier via investeringsinstitutter. Husholdningerne ejer dermed ca. 14 pct. af den samlede behold-

ningsværdi af danske aktier.

Af de godt 700 mia. kr.,

jf. tabel 2.1

, som danske personer ejede danske værdipapirer for, var ca. 400

mia. kr. investeret via investeringsinstitutter ved udgangen af 2014

. Til sammenligning ejede per-

soner danske aktier for ca. 270 mia. kr. og obligationer for 50 mia. kr. ultimo 2014,

jf. figur 2.2

Ved ”personer” henvises der til lønmodtagere, pensionister mv. samt personligt ejede virksomheder, hvor erhvervsaktivite-

ten ikke er udskilt i en separat juridisk enhed.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 2

Figur 2.2. Personers placering i hhv. direkte og indirekte investeringer, mia. kr.

270

400

Aktier

Obligationer

Investeringsbeviser

Anm: Beholdningsstatistikken omfatter papirer registeret i VP, mens direkte investeringer i fx udenlandske værdipapirer

ikke er omfattet af statistikken.

Kilde: VP Securities.

”Investeringsinstitutter” kan skattemæssigt opdeles i flere forskellige kategorier. Overordnet set

skelnes særligt for detailinvestorer skatteretligt mellem

minimumsbeskattede investeringsinstitut-

ter

investeringsselskaber

. Investering via investeringsselskaber, der er organiseret som aktiesel-

skaber, registreres statistisk som en aktieinvestering, hvorved investeringer i disse klassificeres som

direkte ejerskab af aktier. Dette er ikke tilfældet for køb af beviser i minimumsbeskattede investe-

ringsinstitutter.

2.3 Investeringer i investeringsinstitutter

Overodnet kan investor vælge mellem minimumsbeskattede institutter og investeringsselskaber.

De skatteretlige regler for de forskellige investeringsinstitutter gennemgås nærmere i kapitel 6.

Personer kan købe investeringsbeviser ved brug af deres frie midler

, private pensionsopsparinger i

pengeinstitutter, børneopsparinger mv. Herudover kan investeringsformen påvirke flere danskere,

da en stor del af pensionsmidlerne i pensionskasserne er investeret via investeringsinstitutter.

Fokus i denne analyse er primært personers investeringer for frie midler

Af de samlede investeringer for frie midler udgjorde danske investorers investeringer i minimums-

beskattede investeringsinstitutter ca. 190 mia. kr., mens investeringerne via investeringsselskaber

Personers frie midler er den del af en persons formue, man har umiddelbar råderet over, og som ikke er placeret i særlige

skattebegunstigede ordninger. Investeringsbeviser erhvervet for frie midler beskattes efter de almindelige skatteregler,

herunder evt. virksomhedsskatteordningen. Begrebet frie midler omfatter således ikke pensions- og børneopsparinger.

Det er ikke umiddelbart muligt at adskille privates frie midler og pensionsmidler (i individuelle depoter) i VP-statistikken,

hvorfor begge dele indgår i tallene for personlige investorers beholdninger i tabel 2.1 og figur 2.1 ovenfor.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 2

udgjorde ca. 25 mia. kr. i 2014

. Det vil sige, at kun godt 10 pct. af de indirekte investeringer sker i

investeringsselskaber

, og at langt størstedelen af beholdningen af danske personers indirekte inve-

steringer sker via de

minimumsbeskattede investeringsinstitutter

Blandt de minimumsbeskattede investeringsinstitutter er der en klar overvægt af obligationsbase-

rede investeringsbeviser i de private porteføljer, mens de aktiebaserede investeringsbeviser udgør

en mere begrænset andel. Investeringerne i de obligationsbaserede, minimumsbeskattede institut-

ter udgjorde knap to tredjedele af personers samlede placeringer i disse institutter, mens en tredje-

del af beholdningsværdien bestod af aktiebaserede investeringsbeviser,

jf. figur 2.3.

Figur 2.3. Personers indirekte investeringer for frie midler, beholdning 2014, mia. kr.

250

200

Investeringsselskab

150

Aktiebaseret

investeringsinstitut

100

120

Obligationsbaseret

investeringsinstitut

Kilde: IFB.

Personlige investorer ejer altså investeringsbeviser, erhvervet for frie midler, for ca. 215 mia. kr. ved

udgangen af 2014. Ifølge IFB ejer ca. 760.000 danskere investeringsbeviser

De ca. 760.000 danskere, der investerer igennem institutter, har som nævnt samlet set investeret

for ca. 400 mia. kr. inkl. pensionsopsparinger i private depoter. Det svarer til, at hver investor i gen-

nemsnit ejer beviser i investeringsinstitutter for godt en halv mio. kr. Som vist ovenfor er 215 mia. kr.

af de samlede 400 mia. kr. – altså godt halvdelen – erhvervet for frie midler.

Investorerne vælger i vidt omfang de obligationsbaserede afdelinger, men også afdelinger med

udenlandske aktier er udbredte blandt de personlige investorer,

jf. figur 2.4

Investeringsfondsbranchen (IFB).

IFB – ”Et portræt af de personlige investorer i de danske investeringsforeninger”, marts 2015.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 2

Figur 2.4. Danske personers investeringer via institutter

Danske aktier

Andet

13%

Udenlandske

obligationer

19%

Udenlandske

aktier

32%

Danske

obligationer

32%

Anm.: ”Andet” består altovervejende af blandede afdelinger. Statistikken omfatter lønmodtagere og pensionister mv.,

personligt ejede virksomheder og nonprofit institutioner rettet mod husholdningerne. Dermed indgår både frie midler og

pensionsmidler.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

Ca. halvdelen af husholdningernes indirekte investerede formue er således placeret i obligationer,

hvoraf ca. 32 pct. er placeret i danske obligationer, mens 19 pct. er placeret i udenlandske obligatio-

ner. Afdelinger med udenlandske aktier udgør ca. 32 pct. af husholdningernes investerede formue,

mens danske aktier til sammenligning udgør ca. 4 pct.

Obligationer er betydeligt mindre populære ved direkte investeringer. Obligationer udgør således

ca. 15 pct. af husholdningernes

direkte

investeringer i danske værdipapirer,

jf. figur 2.2

. Til sam-

menligning udgør obligationsbaserede investeringer knap 90 pct. af husholdningernes

indirekte

investeringer i danske værdipapirer,

jf. figur 2.4

. På tilsvarende vis investerer husholdningerne sjæl-

dent direkte i udenlandske værdipapirer. Ved udgangen af 2014 beløb beholdningsværdien af

privates direkte investeringer i udenlandske aktier og obligationer sig blot til 68 mia. kr.

, svarende

til ca. 17 pct. af husholdningernes samlede direkte investeringer. Til sammenligning udgør uden-

landske værdipapirer godt 50 pct. af husholdningernes indirekte investeringer,

jf. figur 2.4

Dette tyder på, at personer, der investerer via institutterne, i høj grad prioriterer sikkerhed og risiko-

spredning i deres investeringer. Danskernes forholdsvis store investeringer i afdelinger med obliga-

tioner og udenlandske aktier skal formentlig ses i lyset af, at en stor del af gevinsten ved at investere

via et investeringsinstitut, først og fremmest knytter sig til risikospredning. Investorerne anvender

således primært institutterne til at investere i obligationer og udenlandske værdipapirer. På den

måde opnår de en meget bred portefølje med kun få transaktioner, fx med aktier fra mange lande i

stedet for danske aktier alene. For den enkelte kan det være komplekst og omkostningstungt at

opnå en tilsvarende global risikospredning ved direkte investering.

Andelen af befolkningen, der investerer via institutter, stiger med alderen. Mens ca. 25 pct. i alders-

gruppen 60 – 90+ år ejer investeringsbeviser, så er dette kun tilfældet for godt 5 pct. af de 0 – 39

Danmarks Nationalbank (DNKAP).

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 2

årige. Den investerede formue stiger ligeledes med alderen som en naturlig konsekvens af opspa-

ringernes størrelse på tværs af aldersgrupperne. Den investerede formue er således tæt på 200.000

kr. eller mindre for personer under 40 år, mens den overstiger 700.000 kr. for personer over 60 år.

For særligt yngre familier vurderes det, at opsparing især sker via pensionsopsparing og gældsned-

bringelse, mens der omvendt optages gæld med henblik på fx at købe bolig og gennemføre ud-

dannelse. Dette indebærer, at placeringerne i investeringsinstitutterne for mange familier især sker

via pensionsopsparinger.

2.4 Ejerperiode og afkast ved investering i investeringsinstitutter

Danske personlige investorer ejer, som nævnt, i gennemsnit investeringsbeviser for godt en halv

mio. kr., hvoraf ca. halvdelen er erhvervet for frie midler. Den gennemsnitlige ejerperiode er ca. fire

år, men variationen er betydelig på tværs af investorer

. Ved beregning af de årlige omkostninger i

pct. (ÅOP) antager branchen således, at den gennemsnitlige holdeperiode er syv år, hvilket anses

for at være en rimelig antagelse for ”traditionelle investorer”. På den anden side omsætter andre

investorer beviserne langt hyppigere end dette benchmark.

Afkastet (efter omkostninger) varierer på tværs af institutter og afdelinger, men har i perioden 2009

til 2014 i gennemsnit svaret nogenlunde til den underliggende markedsudvikling. Investeringsinsti-

tutter med fokus på danske aktier har således i den viste periode opnået et afkast, der omtrent

svarer til udviklingen på det danske aktiemarked i sin helhed,

jf. figur 2.5.

Figur 2.5. Afkast på danske aktier

60%

50%

40%

30%

20%

10%

-10%

-20%

-30%

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Minimumsbskattede

Investeringsselskaber

OMX København Totalindeks incl. udbytte

Anm: Der skelnes ikke mellem passive og aktive investeringsinstitutter.

Kilde: IFB – Markedsstatistik.

Oplyst af IFB.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 2

Udviklingen i afkastet og afkastets gennemsnitlige størrelse afhænger bl.a. af institutternes risiko-

profil. Særligt for højt specialiserede institutter kan der forekomme store forskelle i afkast. Således

opnåede investeringsinstitutter, der specialiserede sig i Nordamerika, et medianafkast på knap 26

pct. i 2014. Afkastet i investeringsinstitutter med fokus på Latinamerika opnåede derimod et tab på

ca. 3 pct.

Som ved institutter, der fokuserer på danske aktier, svarer afkastet (efter omkostninger) dog nogen-

lunde til resultatet i det underliggende marked. Dette tyder på, at institutterne primært bidrager ved

at give den enkelte investor lettere adgang til risikospredning, hvad enten investor vælger institutter,

der specialiserer sig i enkelte lande, brancher eller verdensdele.

De minimumsbeskattede investeringsinstitutter er forpligtede til at opgøre en minimumsindkomst,

mens det er frivilligt, hvor meget de ønsker at udlodde til investorerne. Investeringsselskaber er

heller ikke forpligtede til at udlodde og vil ofte være akkumulerende. Samlet set udbetalte detail-

fonde, dvs. institutter der henvender sig til personlige investorer, udbytter for godt 16 mia. kr. i

2014

IFB – Markedsstatistik, januar 2015.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 3

3. Samfundsøkonomisk betydning af

investeringsinstitutter

3.1 Indledning

På baggrund af danskernes investeringsadfærd via investeringsinstitutter,

jf. kapitel 2

, gøres der i

dette kapitel rede for institutternes samfundsøkonomiske betydning samt de overordnede skatte-

politiske hensyn, som bør ligge til grund for beskatningen.

Ved at investere via et investeringsinstitut opnår investor en forholdsvis nem adgang til risikospred-

ning i et omfang, der ellers – særligt for mindre formuer – kan være vanskelig at opnå ved direkte

investering. Da porteføljeforvaltning og risikostyring samtidig er forbundet med stordriftsfordele,

kan investeringsinstitutterne potentielt reducere de samlede omkostninger forbundet hermed.

Stordriftsfordelen kommer dog ikke nødvendigvis de enkelte investorer til gode i form af lavere

omkostninger.

Som det fremgår af kapitel 2, så anvender danskerne i høj grad institutterne til at opnå risikospred-

ning og til at investere i obligationer. Dette indebærer, at investeringsinstitutterne kun spiller en

begrænset rolle i forhold til formidling af kapital til danske selskaber.

Det er et centralt hensyn, at skattereglerne så vidt muligt virker neutralt i forhold til valg af investe-

ringsform, herunder valget mellem at eje finansielle aktiver direkte eller indirekte via et investerings-

institut. Desuden er det et centralt hensyn at understøtte opretholdelse af kildeskat på indkomst,

som udenlandske investorer opnår fra investeringer i danske selskaber. Ændringer i skattereglerne

for investeringsinstitutterne, med henblik på at tiltrække udenlandske institutter til det danske mar-

ked eller at styrke danske institutters markedsandele i udlandet, vil i større eller mindre udstræk-

ning udfordre disse to hensyn.

Neutrale skatteregler medfører, at skattemæssige hensyn ikke er udslagsgivende for investorernes

valg af investeringsform. Dette betyder, at den enkeltes investeringsbeslutninger forvrides mindst

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 3

muligt, hvorved investorerne vælger de investeringer, der resulterer i det største forventede afkast

før

skat. Dette er samfundsøkonomisk optimalt.

Ændringer i skattereglerne kan både medføre samfundsøkonomiske tab og gevinster. Retningen

afhænger af, om ændringen fører til et mere neutralt skattesystem, eller om den i stedet virker mere

forvridende på investorernes adfærd.

Det er som nævnt et centralt hensyn, at Danmark beskatter udbytter, der føres ud af landet. Det

skyldes bl.a., at kildeskat på udbytter vurderes at være en forholdsvis lidt forvridende skat og hen-

synet til at begrænse mulighederne for skatteplanlægning med sigte på at udgå dansk beskatning

af investeringer ind i Danmark.

Mere international konkurrence i form af øget import og eksport kan bidrage til at reducere omkost-

ningerne ved porteføljeforvaltning til gavn for investorerne og samfundet som helhed. Dette vil dog

næppe være tilfældet, hvis skattereglerne for at opnå disse gevinster indrettes, så forskellige inve-

steringsformer i højere grad beskattes forskelligt, hvorved neutraliteten i skattesystemet bliver

mindre.

Øget eksport kan evt. medføre øget beskæftigelse i investeringsinstitutterne. Den samlede beskæf-

tigelse bestemmes imidlertid af arbejdsudbuddet og arbejdsmarkedets rammevilkår. Dette inde-

bærer, at øget beskæftigelse inden for investeringsformidling vil blive modsvaret tilsvarende af

mindre beskæftigelse i andre brancher. Der vurderes derfor ikke at være væsentlige samfundsøko-

nomiske gevinster forbundet med at øge beskæftigelsen i investeringsfondsbranchen.

3.2 Investeringsbeviser kontra direkte investeringer

Investeringsinstitutter giver personer (og andre investorer) nem adgang til at opnå risikospredning

og – med betydelig variation fra institut til institut – aktiv porteføljeforvaltning til en relativt fordelag-

tig pris. Forvaltning af en veldiversificeret portefølje kræver indblik i aktie- og obligationsmarkeder-

ne, samt indsigt i hvordan forventet afkast og risiko afvejes. Det kræver tid og penge at opnå en

veldiversificeret portefølje ved direkte investering. Særligt ved investering i aktier skal der en for-

holdsvis stor opsparing til, før investor kan diversificere sin portefølje og tilpasse risikoprofilen til

sine præferencer. Det vurderes, at langt de fleste mindre, personlige investorer næppe vil have

mulighed for at opnå så diversificeret en portefølje, som det er muligt via investeringsbeviser. Dette

kan være en af årsagerne til, at danskerne i stigende omfang vælger at investere i investeringsbevi-

ser,

jf. kapitel 2

Investeringsinstitutter giver den enkelte investor en genvej til risikospredning. Det er muligt, da

instituttet samler opsparingen for mange investorer, hvorved medlemmerne kan dele handels- og

administrationsomkostningerne mellem sig. Da administrationsomkostningerne ikke stiger i sam-

me takt som formuens størrelse, er investeringsforvaltning i et vist omfang forbundet med stor-

driftsfordele. Herved kan investeringer via investeringsinstitutter potentielt reducere de samfunds-

økonomiske omkostninger ved porteføljeforvaltning. Stordriftsfordelen må forventes at vokse med

den investerede formue i institutterne. Tiltag, der øger den forvaltede volumen, kan således forven-

tes at minimere de samfundsøkonomiske omkostninger ved porteføljestyring. Volumen vil stige,

hvis flere investorer, danskere såvel som udlændinge, finder institutterne attraktive, og hvis institut-

terne formår at samle investorerne i færre afdelinger. Enkle og gennemskuelige regler kan i denne

henseende bidrage til, at investorerne i endnu højere grad vil uddelegere forvaltningen af deres

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 3

opsparinger til danske institutter, ligesom såkaldte andelsklasser kan give mulighed for at samle

investorer med forskellige præferencer i de samme afdelinger.

Stordriftsfordelen ved at investere kollektivt burde som udgangspunkt indebære, at porteføljefor-

valtningsomkostningerne samlet set (dvs. under hensyntagen til såvel egentlige udgifter som om-

kostningen ved investors anvendelse af egen tid) bliver lavere. Omvendt giver delegeringen af

investeringsbeslutninger til professionelle forvaltere principielt anledning til incitamentsproblemer i

forhold til fx markedsføring og ressourceanvendelse i forbindelse med den løbende styring af por-

teføljen. Ifølge Finanstilsynet er omkostningsprocenten for danske institutter således steget fra godt

0,6 pct. til 1,2 pct. fra 2001 til 2014, på trods af at institutternes forvaltede formue er mere end for-

doblet,

jf. figur 3.1

Figur 3.1. Udviklingen i investeringsinstitutternes formue, samt udviklingen i omkostnings-

procenten, 2001-2014.

Mia. kr.

700

650

600

550

500

450

400

350

300

250

200

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Formue

Omkostningsprocent

Pct.

1,30

1,20

1,10

1,00

0,90

0,80

0,70

0,60

0,50

Anm: Formuen omfatter kun investeringsinstitutter under tilsyn af Finanstilsynet, og afviger således fra beholdningsstatistik-

ken i bl.a. VP Securities og Nationalbanken. Omkostningsprocenten er udregnet som et vægtet gennemsnit mellem aktie-

og obligationsbaserede afdelinger, samt blandede afdelinger.

Kilde: Finanstilsynet.

3.3 Kapitalformidling til selskaber

Hvis investeringsinstitutterne tiltrækker flere investorer til de danske værdipapirmarkeder, kan dette

bidrage til at øge adgangen til kapital for danske selskaber samt bidrage til, at de danske værdipa-

pirmarkeder er likvide og velfungerende.

Investorerne anvender dog først og fremmest institutterne til at investere i obligationer og uden-

landske aktier,

jf. kapitel 2

. Danske aktier udgør således ca. 4 pct. af de personlige investorers porte-

følje i investeringsinstitutterne, mens udenlandske aktier til sammenligning udgør ca. 32 pct.

Finanstilsynet – ”Markedsudviklingen i 2014 for investeringsforeninger”.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 3

Det er således en forholdsvis lille andel af formuen i investeringsinstitutterne, der investeres i dan-

ske aktier. Dette skal formentlig ses i lyset af, at en stor del af den gevinst, som en dansk investor

kan opnå gennem et investeringsinstitut, først og fremmest knytter sig til risikospredning, da der for

selv mindre beløb kan opnås adgang til en veldiversificeret portefølje. Det kan tale for at investere i

investeringsbeviser, som kan være en genvej til at skabe en bred portefølje, fx med aktier fra mange

lande i stedet for danske aktier alene. For den enkelte kan det være komplekst og omkostnings-

tungt at opnå en tilsvarende global risikospredning ved direkte investering.

Med den relativt lille formueandel investeret i danske aktier spiller investeringsinstitutterne dermed

en beskeden rolle i forhold til kapitalformidlingen til danske selskaber. Investeringsinstitutter skal

således først og fremmest ses som et porteføljeforvaltningsværktøj og et instrument til at opnå

risikospredning for investorerne, hvilket kan sænke de samfundsøkonomiske omkostninger ved

risikostyring.

3.4 Beskatning af investorer med investeringsbeviser

De danske skatteregler for investering via investeringsinstitutter er indrettet således, at selve inve-

steringsinstituttet som udgangspunkt ikke betaler skat. Til gengæld beskattes investor enten via

beskatningen af det realiserede afkast i instituttet (minimumsindkomsten) eller via lagerbeskatning.

Hvis investor ikke som minimum løbende beskattes af realiserede gevinster mv., ville dette give en

skattemæssig favorisering af indirekte investering i forhold til direkte investeringer i aktier og obliga-

tioner. Det skyldes, at der igennem investeringsinstitutterne ville være mulighed for at realisere

kursgevinster samt at modtage renter og udbytter og at genplacere afkastet, uden at dette udløste

beskatning hos investor. Dette vil være forvridende i forhold til direkte investeringer, hvor realisere-

de afkast ikke kan akkumuleres uden beskatning. Den løbende beskatning skal dermed sikre, at

institutterne ikke kan anvendes til at udskyde beskatningen i forhold til direkte investeringer.

Urealiserede avancer beskattes dog kun løbende ved lagerprincippet, som kun gælder ved investe-

ring via investeringsselskaberne. Beskatningen af urealiserede afkast kan dermed udskydes ved at

investere direkte eller via de minimumsbeskattede institutter. Dette kan give anledning til såkaldte

”indlåsningseffekter”, hvor henholdsvis investorerne eller institutterne fastholder de underliggende

investeringer uhensigtsmæssigt længe. Investorerne/instituttet afstår således fra at foretage opti-

male formueomplaceringer med henblik på at udskyde skatten længst muligt. Dermed foretages

investeringerne ikke nødvendigvis med henblik på at opnå det største forventede afkast

før

skat,

hvilket ikke er optimalt fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Det kan dog alligevel være i investors

interesse pga. af gevinsten ved skatteudskydelse, hvorved afkastet

efter

skat kan optimeres.

De forskellige typer af investeringsinstitutter beskattes ikke ens, men der er en parallelitet mellem

beskatningen af de forskellige investeringsformer, således at der i størst muligt omfang ikke skabes

skattemæssige forvridninger mellem de forskellige investeringsstrategier. Hvordan en dansk inve-

stor beskattes af investeringsafkast fra et investeringsinstitut, beror på, hvilken skattemæssig status

investeringsinstituttet har,

jf. kapitel 6

Skattereglerne for investeringsinstitutter er således overordnet set indrettet med henblik på at sikre,

at investeringer gennem institutter skattemæssigt behandles omtrent på samme måde som ved en

direkte investering, hvorved den enkeltes investeringsbeslutninger forvrides mindst muligt for en

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 3

dansk husholdningsinvestor. Dette gør sig især gældende for beskatningen af de minimumsbeskat-

tede investeringsinstitutter.

Som udgangspunkt har institutterne dog en fordel, særligt ved at have fradrag for forvaltningsom-

kostningerne. For personer, der investerer direkte i aktier og obligationer, er porteføljeforvaltnings-

omkostninger ikke fradragsberettigede. Det er de i realiteten for investeringsinstitutter, fordi om-

kostningerne fragår i minimumsindkomsten eller ved opgørelsen af værdien af investeringsbeviset

og dermed i det skattepligtige afkast, som investor opnår. Det betyder, at investor opnår en fordel

ved at investere via et investeringsinstitut fremfor at investere direkte i de underliggende værdipa-

pirer, da der på denne måde opnås fradrag for porteføljeforvaltningsomkostningerne

Det implicerer isoleret set en skattemæssig begunstigelse af investeringer via institutter, svarende

til i omegnen af 0,2-0,6 pct. af formuen afhængig af omkostningernes størrelse og investors margi-

nalskat.

Endvidere fragår instituttets tab på børsnoterede aktier i opgørelsen af minimumsindkomsten uden

kildeartsbegrænsning. Dette gælder både aktie- og obligationsbaserede afdelinger. Ved direkte

investering kan tab på børsnoterede aktier kun modregnes i gevinster eller udbytter fra andre børs-

noterede aktier (kildeartsbegrænset tab). I de minimumsbeskattede investeringsinstitutter kan tab

på børsnoterede aktier derimod modregnes i andre indtægtskilder, heriblandt obligationer og finan-

sielle kontrakter. Beviser i investeringsselskaber er ikke omfattet af kildeartsbegrænsning, da afka-

stet beskattes som kapitalindkomst, og da beskatningen sker efter lagerprincippet.

I modsat retning trækker, at en dansk husholdningsinvestor, der køber udenlandske aktier via et

dansk investeringsinstitut, ikke kan modregne evt. udenlandsk kildeskat på aktieudbytter i den

danske indkomstskat. Ved direkte investering kan investor normalt opnå lempelse for den uden-

landske kildeskat, mens der alene kan opnås fradrag via en nedgang i investeringsbevisets værdi

ved indirekte investering.

Samlet set er det imidlertid vurderingen, at de gældende regler sikrer en nogenlunde neutral be-

handling af danske husholdningers investeringer via minimumsbeskattede investeringsinstitutter

sammenholdt med direkte investeringer. Dette gør sig ikke i samme omfang gældende for investe-

ringer via investeringsselskaber, da afkastet fra disse institutter lagerbeskattes og altid henregnes til

kapitalindkomsten.

3.5 Konsekvenser ved at ændre skattereglerne til fordel for investe-

ringer i investeringsinstitutter

Hvis investeringsinstitutter reelt udgør et perfekt substitut for direkte investeringer, vil den enkelte

investor være indifferent mellem investeringsformerne og dermed villig til at skifte fra den ene til

den anden investeringsform ved selv små ændringer i det forventede afkast efter skat. Hvis afkastet

fra investeringsinstitutter fx beskattes lempeligere, vil investorerne placere en meget stor del af

(principielt hele) formuen i det skattefavoriserede aktiv, i dette eksempel i investeringsinstitutterne.

Hvis der reelt ikke er forskel på investering gennem investeringsinstitutter og direkte investering, vil

Det bemærkes dog, at det samme delvist gælder ved investeringsrådgivning i pengeinstitutterne, hvor kunderne indirekte

opnår fradrag igennem rentemarginalen. Det samme gør sig dog ikke gældende for serviceydelser, der finansieres ved

gebyrer.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 3

en sådan omlægning af formuen som følge af ændrede skatteregler hverken medføre samfunds-

mæssige gevinster eller tab. Dette må nødvendigvis være tilfældet, da nettoafkastet i så fald må

være ens fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Provenuet fra afkastbeskatningen vil derimod

blive reduceret, hvilket før eller siden må imødegås – enten ved at forhøje andre skatter og afgifter

eller ved at reducere de offentlige udgifter. Hvis forskellige ejerformer er tæt på at være perfekte

substitutter, kan disse omlægningseffekter i sagens natur være meget store, således at de prove-

numæssige konsekvenser ved en omlægning af beskatningen vil være betydelige.

Et investeringsinstitut er imidlertid næppe et perfekt substitut for direkte investering, fordi der, som

tidligere nævnt, kan være forskelle forbundet med porteføljeforvaltning og risikospredning. Hvis

direkte og indirekte investeringer ikke er perfekte substitutter, vil fx en mere lempelig beskatning af

investeringsinstitutter medføre, at investorerne kun vil omlægge en andel af porteføljen fra direkte

ejerskab til institutter.

En omlægning vil være fordelagtig for investor, så længe vedkommende opnår en marginal skatte-

fordel, der overgår andre forskelle, fx i størrelsen på afkastet før skat og efter omkostninger. Derfor

kan skattebegunstigelsen føre til et samfundsøkonomisk tab, som skyldes, at investor er villig til at

tolerere et lidt mindre afkast før skat og dermed en tilsvarende mindre samfundsøkonomisk værdi

af investeringen af den skattefavoriserede investering. Samlet set betyder det, at hvis skatteregler-

ne begunstiger en bestemt investeringsform, fører dette sandsynligvis til en kombination af øget

forvridningstab ved den samlede beskatning og udhuling af skattegrundlaget.

På den baggrund er det et centralt hensyn, at reglerne så vidt muligt virker neutralt i forhold til valg

af investeringsform.

En ændring af skattereglerne kan dermed medføre enten samfundsøkonomiske tab eller gevinster.

Retningen afhænger af, hvorvidt ændringen fører til et mere neutralt skattesystem, eller om det i

stedet virker forvridende på den enkelte investors adfærd. Størrelsen af effekten afhænger af, i hvor

høj grad investeringsinstitutterne udgør et perfekt substitut for direkte investeringer.

Hvis det ønskes at styrke rammevilkårene for danskeres investeringer i aktier og obligationer, bør

det således ikke ske ved at favorisere specifikke anbringelsesformer, i det omfang sådanne æn-

dringer reducerer neutraliteten på tværs af de forskellige anbringelsesformer. Medmindre ændrin-

ger i beskatningen øger neutraliteten, bør evt. lempelser snarere ske i den generelle beskatning af

personers aktie- og kapitalindkomst. Det vil også reducere beskatningen af de investeringer, der

sker via investeringsinstitutterne, men uden at direkte investeringer stilles ringere.

Eventuelle ændringer i beskatningen af investeringsinstitutter kan således heller ikke ses uaf-

hængigt af kapitalafkastbeskatningen i øvrigt.

3.6 Import og eksport af professionel porteføljeforvaltning

De danske skatteregler tilstræber at skabe en nogenlunde ensartet beskatning ved direkte investe-

ring og ved investering via investeringsinstitutter. Reglerne kan imidlertid samtidig medføre udfor-

dringer i forhold til såvel danske institutters mulighed for eksport af porteføljeforvaltning og uden-

landske institutters salg på det danske marked.

Øget konkurrence, fx fra udenlandske institutter, kan lægge pres på omkostningsniveauet i danske

institutter til gavn for investorerne. I det omfang omkostningerne har karakter af udgifter til flere

ansatte, indkøb af ydelser osv., kan skærpet konkurrence give anledning til bedre ressourceudnyt-

telse inden for investeringsforvaltning. Det giver en samfundsøkonomisk gevinst.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 3

Hvis lavere omkostninger i stedet modsvares af mindre overskud i de virksomheder, der admini-

strerer institutterne, er der umiddelbart alene tale om omfordeling af indkomst fra sidstnævnte til

deres kunder. Men der vil være en gevinst forbundet med, at prisen for porteføljeforvaltning kom-

mer tættere på marginalomkostningen (mindre ”monopolforvridning”). Konkurrencen kan også

gavne forbrugerne ved at hæve kvaliteten og udbuddet af finansielle produkter og evt. tillknyttet

forvaltningsservice.

Forbedrede eksportmuligheder kan desuden føre til øgede stordriftsfordele i institutterne, hvorved

omkostningerne kan reduceres yderligere. Dette kommer dog ikke nødvendigvis investorerne til

gode, i det omfang omkostningsprocenten ikke reduceres.

Lempeligere skatteregler for danske investeringsinstitutter kan stille disse bedre i konkurrencen

med fx svenske eller luxembourgske institutter, hvor der bl.a. ikke opkræves skat af udbytte fra

institutterne til udenlandske investorer. Det kan føre til øget volumen i de danske institutter og øget

beskæftigelse inden for investeringsforvaltning i Danmark.

På lidt længere sigt er den

samlede

beskæftigelse imidlertid bestemt af det samlede arbejdsudbud

og arbejdsmarkedets rammevilkår. Det betyder, at øget beskæftigelse – herunder af højtuddannet

arbejdskraft – inden for investeringsforvaltning på lang sigt må påregnes at blive modsvaret af

tilsvarende lavere beskæftigelse i andre brancher. Disse ændringer i branchesammensætning vil

som udgangspunkt have negative samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis de er foranlediget af

særlige skattefordele til investeringsinstitutter, medmindre der er særlige, positive samfundsøko-

nomiske eksternaliteter ved den aktivitet, som branchen udfører. Desuden skal sådanne skattefor-

dele finansieres, idet selv mindre fordele potentielt kan have betydelige provenueffekter, fx hvis de

medfører større porteføljeomlægninger i Danmark. Der er imidlertid ikke umiddelbart belæg for, at

der findes eksterne effekter, som kan begrunde selektive ændringer i beskatningen med henblik på

at gøre Danmark til et kapitalgennemstrømningsland for udenlandske investorers investeringer i

udenlandske aktier.

Danske investeringsinstitutter opnåede i 2014 det største salg til udenlandske investorer nogensin-

de, og eksporten har været stigende de seneste år

. Udfordringen med at eksportere investerings-

institutters produkter til udlandet lader således til at være reduceret. Man må også formode, at

importudfordringen udgør en relativt større udfordring på grund af det forholdsvist lille danske

marked.

Dansk beskatning af udbytter til udenlandske investorer kan gøre det vanskeligere for danske inve-

steringsinstitutter at tiltrække udenlandske kunder. Dansk kildeskat af aktieudbytter vurderes imid-

lertid samtidig at være en forholdsvis lidt forvridende skat. Det skyldes

for det første

, at udenland-

ske investorer i langt de fleste tilfælde vil kunne få lempelse for hele eller dele af skatten, der som

udgangspunkt kan modregnes (krediteres) i den udenlandske investors skat i sit hjemland. Hvis

hjemlandet også beskatter udbytte fra investeringsinstitutter på samme eller højere niveau end den

danske beskatning, indebærer det, at den udenlandske investor ikke bliver dårligere stillet ved at

investere i et dansk investeringsinstitut i forhold til at investere i et investeringsinstitut i hjemlandet.

For det andet

er dansk beskatning af kildeskatter på aktieudbytter ikke nødvendigvis noget stort

problem i forhold til rammevilkårene for danske virksomheder. Det skyldes, at udbyttebeskatning

IFB – ”Markedet for investeringsfonde i 2014”, januar 2015.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 3

ikke vil påvirke investeringsincitamentet væsentligt, hvis virksomhedens løbende indtjening kan

finansiere en stor del af investeringsudgifterne. I den situation – som måske særligt karakteriserer

større, modne virksomheder og dermed de virksomheder, der primært er interessante for uden-

landske investorer – er dansk kildeskat på aktieudbytte ikke, eller kun i mindre grad, forvridende.

For det tredje

fungerer dansk kildeskat på udbytter som et generelt værn mod skatteplanlægning,

der sigter mod at mindske skatten af aktiviteter i Danmark. Af disse årsager er beskatning af udbyt-

ter indtjent i Danmark et bærende princip i det danske skattesystem.

Øget import (dvs. mere konkurrence i sektoren) og øget eksport (større udenlandske markedsande-

le til danske institutter) kan altså være til gavn for den enkelte investor og for samfundet som hel-

hed. Men som anført ovenfor vil der også være ulemper, hvis skattereglerne for at opnå disse gevin-

ster indrettes, så forskellige investeringsformer i højere grad end i dag beskattes forskelligt. Analy-

sen viser, at de muligheder for ændringer med henblik på at understøtte import og eksport, som

kan identificeres, i høj grad vil indebære, at de overordnede hensyn til neutralitet for danske inve-

storer samt opretholdelse af kildeskat på udbytter fra danske virksomheder vil skulle tilsidesættes.

Derfor vil det være mest hensigtsmæssigt, hvis styrket konkurrence i sektoren og forøget eksport

kan understøttes på andre, mindre omkostningstunge måder.

Endelig kan det eksempelvis nævnes, at den foreslåede justering af minimumsindkomsten, således

at realiserede avancer fremover ikke indgår, vil kunne indebære en mere neutral beskatning for en

udenlandsk investor. For en dansk investor vil den samme ændring dog betyde, at beskatningen

tværtimod bliver mindre neutral. Dvs. at de enkelte kriterier ikke nødvendigvis giver det samme

resultat for alle investor-typer.

3.7 Kriterier for et effektivt skattesystem

Der er en række afvejninger og hensyn, der vil skulle indgå ved vurdering af alternativer til de nuvæ-

rende regler for beskatning af investeringsinstitutter. Disse kan sammenfattes i de seks kriterier vist

i tabel 3.2. De seks kriterier anvendes ved vurderingen af de enkelte modeller for ændringer i reg-

lerne, som er gennemgået i kapitel 9 og 10.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 3

Tabel 3.2. Kriterier for vurdering af løsningsforslag

Udfordring ved nuværende skattesy-

stem

Reglerne for de minimumsbeskattede

investeringsinstitutter er indrettet på, at

der er størst muligt neutralitet for danske

personlige investorer (fysiske personer).

Reglerne for investeringsselskaberne er

primært indrettet på, at der er størst mulig

neutralitet for udenlandske investorer.

Provenu

Investering gennem investeringsinstitutter At sikre at skattesystemet er effektivt og

bør ikke understøtte skatteudskydelse for

investorer.

Det er et centralt princip at opretholde

beskatningen af aktieudbytter, der tilfalder

udenlandske investorer, uanset om disse

ejer aktierne direkte eller via et dansk in-

vesteringsinstitut.

Import

Import af forvaltningsservice fra institutter i Danske personlige investorer foretrækker

udlandet kan potentielt øge konkurrencen under de gældende regler i overvejende

på det danske marked til gavn for de dan- grad at investere via minimumsbeskatte-

ske investorer i form af bedre og billigere

produkter.

de investeringsinstitutter. De udenlandske

institutter ønsker tilsyneladende ikke at

opgøre minimumsindkomsten efter de

danske regler. Det vil potentielt svække

deres mulighed for at tiltrække danske

investorer.

Eksport

Eksport af investeringsbeviser øger volu-

men i de danske investeringsinstitutter,

hvilket potentielt kan give mulighed for

stordriftsfordele og dermed lavere om-

kostninger.

Udbyttebeskatningen kan udgøre en

udfordring for danske investeringsinstitut-

ters eksportevne. Opgørelsen af mini-

mumsindkomsten foretages af hensyn til

danske investorer, og medfører ikke en

neutral beskatning for udenlandske

investorer. Investeringsselskaber er

indrettet med henblik på neutralitet for

udlændinge.

Forenkling

Simple regler for investorer og institutter

Opgørelsen af minimumsindkomsten er

vil reducere administrationsomkostninger- kompleks, men er forenklet væsentligt i

ne og kan potentielt øge incitamentet til at forhold til tidligere.

investere.

Volumen

Større volumen, altså større investerede

formuer under forvaltning i institutterne,

dele at minimere omkostningerne.

De gældende regler medfører, at danske

investorer investerer i minimumsbeskat-

landske investorer foretrækker investe-

ringsselskaber.

kan administreres, og at bevare beskat-

ningsretten til udbytter tjent på danske

aktier.

Kriterium

Neutralitet

Samfundsøkonomiske hensyn

Neutralitet mellem direkte og indirekte

investeringsformer sikrer, at investor væl-

ger sin anbringelsesform uden hensyn til

skatten.

øger muligheden for gennem stordriftsfor- tede investeringsinstitutter, og at uden-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 4

4. Selskabsretlige regler vedrørende

investeringsinstitutter og deres inve-

storer

4.1 Indledning

Dette kapitel har til formål at beskrive de danske selskabsretlige regler, der gælder for investerings-

institutter og deres investorer.

De danske selskabsretlige regler om investeringsinstitutter er dikteret af EU-retten, herunder via

UCITS-direktivet, der regulerer UCITS-investeringsinstitutter, og som er baseret på regler om inve-

storbeskyttelse. UCITS-direktivet er implementeret i dansk ret ved lov om investeringsforeninger.

Karakteristisk for UCITS-investeringsinstitutter er, at de modtager midler fra en videre kreds af inve-

storer eller offentligheden og placerer disse midler ud fra et princip om risikospredning. UCITS-

investeringsinstitutter kan være organiseret som foreninger, kapitalselskaber med variabel kapital

(SIKAV)

eller som værdipapirfonde. Afhængig af organisationsformen kan investeringsinstituttet

være selvadministrerende eller blive forvaltet af et investeringsforvaltningsselskab. Organisations-

formen er også afgørende for, om investeringsinstituttet har selvstændige ledelsesorganer eller ej.

Et investeringsforvaltningsselskab kan administrere investeringsinstitutter på tværs af landegræn-

ser i hele EU.

Investeringsinstitutter, der ikke skal have tilladelse som UCITS, reguleres i lov om forvaltere af alter-

native investeringsfonde og omfatter bl.a. hedgefonde, kapitalforeninger og kapitalfonde. Lov om

forvaltere af alternative investeringsfonde implementerer FAIF-direktivet i dansk ret.

De skatteretlige regler er ikke harmoniseret, hvilket vil sige, at beskatningen af investeringsinstitutter

fastsættes af de enkelte medlemslande, der kun er bundet af de almindelige frihedsrettigheder i

EU-retten. I Danmark er skattereglerne udviklet relativt uafhængigt af de selskabsretlige regler.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 4

4.2 De danske selskabsretlige regler om investeringsinstitutter

I Danmark har der eksisteret investeringsforeninger siden 1950´erne. Oprindelig var de danske

investeringsforeninger tiltænkt danske investorer, og danske investorer investerede naturligt i dan-

ske foreninger. I takt med at kapital i større grad er begyndt at bevæge sig frit over grænserne, er

danske investorer i større omfang begyndt at investere via udlandet, herunder i udenlandske inve-

steringsinstitutter. Også de danske investeringsinstitutter er i stigende omfang begyndt at markeds-

føre sig over for udenlandske investorer.

Skattereglerne skal håndtere det hele. Skattereglerne vedrørende beskatningen af investeringsinsti-

tutter omfatter derfor ikke kun danske investeringsinstitutter. Reglerne skal kunne håndtere, at

udenlandske investeringsinstitutter udbyder deres produkter på det danske marked. Tilsvarende

skal skattereglerne vedrørende investorerne også kunne håndtere, at danske investorer investerer i

udenlandske investeringsinstitutter, som kan være hjemmehørende både inden for og uden for

EU/EØS. Og de skal kunne håndtere udenlandske investorer i danske investeringsinstitutter.

De danske selskabsretlige regler er i vidt omfang dikteret af EU-retten. EU-retten sætter således

nogle rammer for, hvordan investeringsinstitutter i EU skal være organiseret, ligesom EU-retten

stiller en række krav, herunder krav i forhold til investorbeskyttelse mv.

Skattereglerne er derimod ikke harmoniserede, og beskatningen af investeringsinstitutterne i EU er

således kun bundet af de almindelige frihedsrettigheder i EU-retten, herunder reglerne om kapita-

lens frie bevægelighed. Skattereglerne har derfor heller ikke nødvendigvis en sammenhæng til de

selskabsretlige regler. I Danmark er skattereglerne således udviklet relativt uafhængigt af de sel-

skabsretlige regler om investeringsinstitutter. Som beskrevet nedenfor er de selskabsretlige regler

afhængige af, om investeringsinstituttet henvender sig til den brede offentlighed eller ej. Dette er

ikke afgørende i forhold til skattereglerne, der som udgangspunkt er de samme, uanset omfanget af

investorer.

Da også investeringsinstitutter uden for EU kan markedsføre deres produkter i Danmark, skal skat-

tereglerne også forholde sig til andre typer af investeringsinstitutter, der ikke er omfattet af det EU-

retlige regelsæt. Også af den grund er skattereglerne ikke koblet til de selskabsretlige regler.

Dette betyder, at selvom man har kvalificeret investeringsinstituttet efter de selskabsretlige regler,

er der ingen automatik i forhold til de skatteretlige regler. Uanset om der er tale om et dansk eller et

udenlandsk investeringsinstitut, skal der foretages en konkret kvalifikation af investeringsinstituttet

efter de danske skatteregler. For en nærmere beskrivelse af de forskellige skatteretlige kvalifikatio-

ner af investeringsinstitutter kan der henvises til kapitel 6.

Dette betyder dog ikke, at de selskabsretlige regler er helt uden betydning i forhold til en analyse af

investeringsinstitutterne og deres investorer. En gennemgang af danske selskabsretlige regler kan

således tjene som illustration af investeringsinstitutters organisering og struktur.

Overordnet kan europæiske investeringsinstitutter selskabsretligt opdeles i følgende to grupper:



Investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet



Investeringsinstitutter omfattet af FAIF-direktivet

Direktiv 2009/65/EC.

Direktiv 2011/61/EU.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 4

UCITS-direktivet regulerer investeringsinstitutter baseret på regler om investorbeskyttelse. Beteg-

nelsen UCITS er en forkortelse af den engelske betegnelse for kollektiv investering med henblik på

investering i værdipapirer,

Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities

FAIF-direktivet regulerer blandt andet investeringsforvaltningsselskaber, der forvalter kollektive

investeringsordninger, som ikke er underlagt UCITS-direktivet. FAIF står for Forvaltere af Alternative

Investeringsfonde.

I Danmark er UCITS-direktivet implementeret i lov om investeringsforeninger (LIF)

. Karakteristisk

for UCITS-investeringsinstitutter er, at disse modtager midler fra en videre kreds af investorer eller

fra offentligheden og placerer disse midler i finansielle aktiver ud fra et princip om risikospredning.

En UCITS markedsfører sig typisk mod detailinvestorer. En UCITS skal efter anmodning indløse

medlemmernes andele med midler fra instituttets formue. I Danmark kan investeringsinstitutter

omfattet af lov om investeringsforeninger være organiseret som:



Investeringsforeninger



SIKAV’er



Værdipapirfonde

Danske UCITS vil altid være underlagt LIF. Da UCITS-direktivet er implementeret gennem LIF, vil

danske UCITS som udgangspunkt tilsvarende være omfattet af UCITS-direktivet.

En investeringsforening er en forening, der baserer sig på foreningsretlige regler. Den enkelte inve-

stor er medlem af foreningen.

SIKAV er en forkortelse for

selskaber for investering med kapital, der er variabel

. En SIKAV minder

om den traditionelle investeringsforening, men der er tale om et kapitalselskab. Til forskel fra al-

mindelige aktieselskaber har en SIKAV større frihed i forhold til dens selskabskapital, der kan juste-

res i forhold til emission og indløsning. En SIKAV administreres altid af et investeringsforvaltnings-

selskab.

En værdipapirfond er en investeringsfond, der ligesom en SIKAV har variabel selskabskapital og

altid administreres af et investeringsforvaltningsselskab. Modsat investeringsforeninger og SIKAV’er

har værdipapirfonden hverken en generalforsamling eller bestyrelse. Investorerne har således ikke

indflydelse på forvaltningen af værdipapirfonden.

Traditionelle danske investeringsforeninger, der markedsfører sig til almindelige investorer, er un-

derlagt UCITS-direktivet. SIKAV’er og værdipapirfonde blev introduceret i Danmark i forbindelse

med ændringen af lov om investeringsforeninger m.v. og lov om finansiel virksomhed

, der havde

virkning fra 1. juli 2012. Der er i dag ikke oprettet hverken SIKAV’er eller værdipapirfonde i Danmark.

Danske investorer har dog mulighed for at investere i udenlandske investeringsenheder, der svarer

til de danske SIKAV’er og værdipapirfonde.

Med implementeringen af en ændring af UCITS-direktivet i lov om investeringsforeninger blev det

muligt for investeringsinstitutter omfattet af lovgivningen at markedsføre sig på tværs af lande-

Lov om investeringsforeninger, lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015

Lov nr. 557 af 18. juni 2012.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 4

grænserne i EU/EØS på baggrund af et EU-pas udstedt til investeringsforvaltningsselskaberne.

Således kan investeringsforvaltningsselskaber administrere investeringsinstitutter etableret i andre

lande.

I Danmark er FAIF-direktivet implementeret ved lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

Ved en alternativ investeringsfond (AIF) forstås en kollektiv investeringsenhed, som rejser kapital

fra en række investorer. En AIF er et investeringsinstitut, som ikke skal have tilladelse som en UCITS.

En AIF kan i modsætning til en UCITS investere i de fleste former for aktiver og er ikke underlagt de

samme begrænsninger som en UCITS. En AIF markedsfører sig typisk til professionelle investorer.

En AIF er ofte struktureret som en kapitalfond (private equity fond), venturekapitalfond eller en

hedgefond. En AIF kan i sine fondsbestemmelser mv. have forskellige bestemmelser om indløs-

ningsrettigheder.

Da de forskellige typer af UCITS har flere organisatoriske fællestræk, behandles de i de følgende

afsnit sammen. Afslutningsvist beskrives investeringsinstitutter omfattet af lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde.

4.3 Investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet

Karakteristisk for investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger er, at investe-

ringsinstituttet modtager penge fra en større kreds af investorer og placerer pengene i en afdeling

af investeringsinstituttet, som investorerne herefter får en forholdsmæssig ejerandel af, typisk i

form af et investeringsbevis. Pengene i afdelingen investeres i forskellige finansielle aktiver efter et

princip om risikospredning. Der er således regler for, hvilke finansielle aktiver samt virksomheder

investeringsinstituttet må placere sine investeringer i, og der er øvre grænser for, hvor stor en andel

af afdelingens formue der må investeres i et enkelt aktiv, jf. nedenfor.

Investeringsinstituttet (afdelingen) kan være akkumulerende, hvilket vil sige, at årets afkast af afde-

lingens investeringer ikke udloddes, men indestår i afdelingen og reinvesteres. Afkastet af afdelin-

gens investeringer realiseres først, når investor sælger sit investeringsbevis.

Investeringsinstituttet (afdelingen) kan også være udloddende, hvilket vil sige, at årets afkast af

investeringerne udbetales til investor året efter indtjeningsåret.

Afdelinger i investeringsinstitutter kan opdeles i andelsklasser. Investeringspolitikken i den enkelte

andelsklasse skal grundlæggende være den samme som afdelingens, men opdelingen i andels-

klasser giver mulighed for en vis differentiering, uden at det er nødvendigt at oprette forskellige

afdelinger. Det overordnede kriterium for en differentiering er, at investorer i en andelsklasse ikke

må tilgodeses på bekostning af investorer i en anden andelsklasse. Differentiering kan bl.a. ske ud

fra udlodningsprofil (akkumulerende eller udloddende), typen af investorer, der markedsføres over

for, valuta og omkostninger.

Andelsklasser kan endvidere varieres ved anvendelse af klassespecifikke aktiver. Sådanne aktiver

kan fx være finansielle kontrakter eller en kontantbeholdning. Afdelingen er stadig den økonomiske

enhed, også hvor der sker en opdeling i andelsklasser. Det er således afdelingen som sådan og

dermed alle investorerne, der ejer alle aktiverne, og som hæfter for afdelingens forpligtelser. Afde-

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, lov nr. 598 af 12. juni 2013.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 4

lingens afkast fordeles mellem de oprettede andelsklasser på grundlag af andelsklassens andel af

den samlede formue i afdelingen, idet afkast af et klassespecifikt aktiv, uanset at det principielt ejes

af alle, dog alene henføres til den pågældende andelsklasse og dermed alene til investorerne i

denne andelsklasse.

En dansk investeringsforening eller en afdeling heraf må ikke i et enkelt aktieselskab erhverve aktier

med stemmeret, som giver den danske investeringsforening mulighed for at udøve betydelig ind-

flydelse på aktieselskabet. Tilsvarende gælder sammen med andre danske UCITS med samme

bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab. En dansk investeringsforening eller en afdeling

heraf kan dog efter omstændighederne eje mere end 10 pct. af kapitalen.

Investeringsforeninger (afdelinger) kan være unoterede såvel som børsnoterede. De fleste investe-

ringsforeninger (afdelinger) er børsnoterede. Investorer i UCITS har ret til at få indløst deres investe-

ringsbeviser til indre værdi minus indløsningsomkostninger med midler hidrørende fra afdelingens

formue. Den indre værdi er kursværdien af afdelingens værdipapirer og kontantbeholdning mv.

divideret med antallet af udstedte beviser. Ved at investere i en investeringsforening nyder investo-

rerne således en vis grad af beskyttelse, i og med at de altid har ret til at lade sig indløse, samtidig

med at de deler en del af de omkostninger, der er forbundet med at investere.

Nedenfor gennemgås karakteristika for de enkelte typer af investeringsinstitutter, der kan etableres

i Danmark.

4.3.1 Investeringsforeninger

En investeringsforening er som udgangspunkt selvadministrerende og skal have en bestyrelse og

en direktion. Bestyrelsen kan delegere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab

eller administrationsselskab (sidstnævnte er alene udtryk for, at investeringsforvaltningsselskabet

er hjemmehørende i en anden EU medlemsstat). De fleste investeringsforeninger har delegeret den

daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab. Generalforsamlingen udgør den øverste myn-

dighed.

Det er et krav, at investeringsforeninger organiseres med en eller flere afdelinger, som hver repræ-

senterer en bestemt investeringsstrategi, der er nærmere defineret i vedtægterne. Når en investor

foretager en investering, bliver investoren indehaver af en andel af foreningens formue. Er forenin-

gen opdelt i flere afdelinger, bliver investoren ejer af en andel af formuen tilhørende den afdeling,

som investoren har valgt at investere i.

Investeringsforeninger skal have en mindsteformue på 10 mio. kr. i hver afdeling. Mens foreningen

er den juridiske enhed, er afdelingerne i foreningen selvstændige økonomiske enheder. Den enkel-

te afdeling hæfter derfor kun for sine egne forpligtelser samt for sin andel af fællesomkostningerne.

Såfremt det ikke er muligt retsligt at inddrive en afdelings del af fællesomkostningerne, hæfter de

resterende afdelinger solidarisk. En investor i en afdeling hæfter ikke personligt for investeringsfor-

eningens eller afdelingens forpligtelser, men hæfter alene med sin andel af formuen svarende til

begrænset hæftelse, som det kendes fra selskabsretten. Det, at afdelingen er en økonomisk enhed,

medfører, at det er afdelingen, der skal aflægge årsregnskab.

Som følge af sit ejerskab til en del af foreningens formue er investoren medlem af foreningen, med

de rettigheder og pligter dette indebærer. For de typer af investeringsinstitutter, der er organiseret

som foreninger, er udgangspunktet, at investorernes forhold delvist fastlægges med afsæt i almin-

delige foreningsretlige principper. Det følger endvidere af LIF, at alle investorer i foreningen har

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 4

samme rettigheder, for så vidt angår forhold, der vedrører samtlige medlemmer (fx muligheden for

at deltage i valg af bestyrelsesmedlemmer mv.). Det bemærkes, at afdelingsspecifikke rettigheder

kan fraviges bl.a. som følge af oprettelse af andelsklasser, udstedelse af andele uden ret til udbytte

(ex kupon), og fastsættelse af regler om stemmeretsbegrænsning. De investorer, der har investeret

i samme afdeling i foreningen, har som hovedregel ligeledes samme rettigheder, for så vidt angår

forhold, som specifikt vedrører den enkelte afdeling (såsom ret til samme udbytteprocent, medbe-

stemmelsesret dersom vedtægtsbestemmelser ændres, deltagelse i beslutninger vedrørende

afdelingens fusion eller afvikling.).

En del investeringsbeviser handles mellem købere og sælgere, men efterspørges flere beviser, end

der udbydes, foretager investeringsforeningen ofte en løbende emission dvs. udbyder flere andele

af den pågældende afdeling. Er der modsat ikke efterspørgsel, og ønsker medlemmer at afhænde

deres investeringsbeviser, indløses investeringsbeviserne af afdelingen. Likviditet til indløsning

fremskaffes evt. ved at afhænde nogle af de aktiver, den pågældende afdeling ejer. Beregning af

emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i danske investeringsforenin-

ger sker på baggrund af en af Finanstilsynet udstedt bekendtgørelse, der fastsætter nærmere regler

om beregning af den indre værdi og opgørelsestidspunkter.

4.3.2 SIKAV’er

Ved en ændring af lov om investeringsforeninger m.v. og lov om finansiel virksomhed

blev det

med virkning fra 1. juli 2012 muligt at etablere SIKAV’er i Danmark. SIKAV er en forkortelse for

sel-

skaber for investering med kapital, der er variabel,

og en SIKAV er et selskab med en selskabskapi-

tal, der løbende kan forhøjes og nedsættes i forbindelse med emission og indløsning.

En SIKAV er et kapitalselskab, og investorernes forhold tager derfor udgangspunkt i kapitalsel-

skabsretten. SIKAV’er organiseres i det væsentligste ligesom investeringsforeninger, for så vidt

angår generalforsamling, bestyrelse, afdelinger, oprettelse af andelsklasser, hæftelse og investorer-

nes indbyrdes forhold.

En SIKAV kan ikke være selvadministrerende, og det er derfor et krav, at SIKAV’ens bestyrelse ud-

peger et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab

. Det udpegede investe-

ringsforvaltningsselskab skal varetage samtlige opgaver i relation til den daglige drift. Ligesom ved

investeringsforeninger udgør generalforsamlingen den øverste myndighed. Eftersom en SIKAV

administreres af et investeringsforvaltningsselskab, stilles der ikke krav til mindsteformue i en SI-

KAV eller dens afdelinger, hvilket skal ses i sammenhæng med, at investeringsforvaltningsselska-

bernes basiskapital bl.a. skal afspejle størrelsen af de administrerede investeringsinstitutter. Be-

stemmelser om emission, indløsning og omsætning af andele følger som udgangspunkt reglerne

for investeringsforeningsandele.

4.3.3 Værdipapirfonde

Samtidig med at der indførtes regler om etablering af SIKAV’er,

jf. afsnit 4.3.2

., blev det tilsvarende

muligt at etablere værdipapirfonde i Danmark. Reguleringen af værdipapirfonde er som udgangs-

punkt indrettet på samme måde som reguleringen af SIKAV’er og investeringsforeninger for så vidt

angår opdelingen i afdelinger og andelsklasser. Modsat SIKAV’er og investeringsforeninger har

Lov nr. 557 af 18. juni 2012.

Et investeringsforvaltningsselskab er et selskab, som har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab efter lov om

finansiel virksomhed. Et administrationsselskab er et selskab, som kan administrere UCITS med hjemsted i et andet EU

eller EØS-land.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 4

værdipapirfonde dog ingen selskabsretlige organer som fx generalforsamling eller bestyrelse.

Værdipapirfonde er derfor selskabsretligt mere enkle at oprette og nedlægge igen. Da de ikke har

selskabsretlige organer, skal værdipapirfonde administreres af et investeringsforvaltningsselskab

eller af et administrationsselskab. Værdipapirfonde stiftes af et investeringsforvaltningsselskab.

Da værdipapirfondes investorer ikke er repræsenterede på en generalforsamling, har de ikke sam-

me forvaltningsmæssige rettigheder som investorer i SIKAV’er og investeringsforeninger. Princippet

om, at investorer skal have ens rettigheder, er det samme. Tilsvarende hæfter investorerne også

begrænset for værdipapirfondens og afdelingens forpligtelser.

Hæftelsen i værdipapirfonde afviger på andre punkter fra hæftelsesformen i investeringsforeninger

og SIKAV’er. Værdipapirfonde kan ikke disponere på egen hånd, indgå retshandler eller påtage sig

forpligtelser. I det omfang, der lovgivningsmæssigt pålægges værdipapirfonde pligter, påhviler

pligterne investeringsforvaltningsselskabet (eller administrationsselskabet). Imidlertid hæfter inve-

steringsforvaltningsselskabet ikke. Det gør værdipapirfonden eller en af dens afdelinger. Det skal

hertil bemærkes, at selvom værdipapirfonden ikke selvstændigt kan indgå retshandler, er den,

ligesom SIKAV’er og investeringsforeninger, bundet med hensyn til fondens investeringspolitik og

kan således blive forpligtet af kontrakter i relation hertil.

Bestemmelser om emission, indløsning og omsætning af andele følger som udgangspunkt reglerne

for investeringsforeningsandele, dvs. at investeringsforvaltningsselskabet løbende kan udstede nye

andele. Investeringsforvaltningsselskabet er i denne forbindelse forpligtet til at varetage investorer-

nes interesser, herunder vurdere hvornår fonden skal være åben for emission. Værdipapirfonde

udgør en økonomisk enhed og skal på tilsvarende vis som afdelinger i investeringsforeninger og

SIKAV’er aflægge årsregnskab, dog sådan at årsrapporten bliver omfattet af investeringsforvalt-

ningsselskabets årsrapport, når værdipapirfonden bliver administreret her i landet. Ligesom i en

SIKAV stilles der ikke krav om en mindsteformue i en værdipapirfond eller dens respektive afdelin-

ger.

Særligt i relation til værdipapirfonde kan der supplerende henvises til analysens kapitel 11, hvor der

med udgangspunkt i værdipapirfondes særlige selskabsretlige status foretages en vurdering af den

skattemæssige kvalifikation af værdipapirfonde. Dette sker bl.a. på baggrund af et notat udarbejdet

af Kammeradvokaten, som vedlægges som bilag 1 til analysen.

4.3.4 Skematisk oversigt

Af tabel 4.1. fremgår de centrale karakteristika for investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapir-

fonde. Som illustreret er investeringsforeninger og SIKAV’er i det væsentligste organisatorisk ensar-

tede, mens værdipapirfonde har en markant anderledes struktur.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 4

Tabel 4.1. Oversigt over de danske selskabsretlige regler

Investeringsforening

Tilladelse og regi-

streringspligt

SIKAV

Værdipapirfond

Krav om tilladelse

Krav om tilladelse og registrering

Selvadministrerende

med bestyrelse og

direktion. Bestyrelsen

kan delegere daglig

ledelse til et investe-

ringsforvaltningsselskab

eller administrationssel-

skab.

Kan ikke være selvad-

ministrerende. Besty-

relse udpeger et inve-

steringsforvaltningssel-

skab eller administrati-

onsselskab til at vare-

tage den daglige drift.

Ledelse

Oprettes og administreres

af et investeringsforvalt-

ningsselskab eller et

administrationsselskab.

Bestyrelsen i investe-

ringsforvaltningsselskabet

eller administrationssel-

skab.

Øverste myndig-

hed

Regulering af

investorerne inter

partes

Aftalegrundlag

Generalforsamling.

Foreningsretlige prin-

cipper.

Kapitalselskabsretten.

Fondsbestemmelser.

Vedtægter.

Krav om organisering i en eller flere afdelinger. Hver afdeling

Opdeling i afdeling

Opdeling i andels-

klasser

Investor ejer en andel

af afdelingens formue.

udgør en selvstændig økonomisk enhed.

Mulighed.

Investor ejer en andel

af den afdeling, inve-

stor har investeret i.

Investor ejer en andel af

den afdeling, investor har

investeret i.

Ejerforhold

Investorrettigheder

Investorerne har som udgangspunkt samme rettigheder.

Pålægges værdipapirfon-

den lovgivningsmæssige

pligter, påhviler pligterne

investeringsforvaltnings-

selskabet eller admini-

strationsselskabet. Imid-

lertid hæfter investerings-

forvaltningsselskabet eller

administrationsselskabet

ikke, og det er derfor

værdipapirfonden, der

ultimativt hæfter for opfyl-

delse af forpligtelserne i

økonomisk henseende.

Nej.

Hæftelsesforhold

Krav om mindste-

formue

Emission og ind-

løsning

Hver afdeling hæfter for egne forpligtelser samt

andel af fællesomkostninger. Hvis det ikke er

muligt retsligt at inddrive fællesomkostninger,

hæfter de andre afdelinger solidarisk. Investor

hæfter med sin andel af formuen, svarende til

begrænset hæftelse.

10 mio. kr. i hver afde-

ling.

Nej.

Investor skal indløses på forlangende. Løbende emission.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 4

4.4 Alternative investeringsfonde omfattet af FAIF-direktivet

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, der implementerer FAIF-direktivet, trådte i kraft i

juli 2013 og omfatter typisk kapitalfonde (private equity fonde), venturekapitalfonde og hedgefon-

de. Kommanditselskaber fx i form af ejendomsselskaber eller vindmølleparker kan også være om-

fattede af loven, ligesom enheder med eksponering mod råvarer og energi er typiske eksempler.

Specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger og

ikke-godkendte fåmandsforeninger, der tidligere var reguleret af lov om investeringsforeninger,

skulle i forbindelse med ikrafttrædelsen af loven skifte status til kapitalforeninger for herved at blive

omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. En kapitalforening er en alternativ

investeringsfond, der er stiftet som en forening med en eller flere investorer, og som forvaltes af et

udpeget administrationsselskab. En kapitalforening skal have en foreningskapital, der kan variere

efter de vilkår, der er fastsat i kapitalforeningens vedtægter. Inddeling i afdelinger, eventuel opde-

ling i andelsklasser samt investorernes hæftelsesforhold og rettigheder er ligestillede med de krav,

der gælder for investeringsforeninger.

Hvor UCITS-direktivet regulerer selve investeringsenhederne (investeringsforeninger, SIKAV’er og

værdipapirfonde), regulerer FAIF-direktivet forvalterne af investeringsenhederne (dvs. forvaltere af

kapitalfonde, venturekapitalfonde, hedgefonde, kapitalforeninger m.m.). Lov om forvaltere af alter-

native investeringsfonde stiller således krav til forvalterne om, hvordan alternative investeringsfon-

de skal indrettes og drives, men stiller ikke som sådan krav til selve de alternative investeringsfon-

de.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde finder anvendelse på forvaltere, der administre-

rer alternative investeringsfonde, når den samlede formue af de forvaltede fonde overstiger 100

mio. euro eller 500 mio. euro, hvis ingen af de fonde, som forvalteren forvalter, anvender gearing, og

hvis ingen investorer har ret til at blive indløst i en periode på 5 år. Mødes eller overstiges disse

tærskelværdier, skal forvalterne have tilladelse fra Finanstilsynet, mens det alene er nødvendigt at

foretage registrering og iagttage enkelte af lovens bestemmelser, hvis forvalteren administrerer en

formue under de angivne værdier.

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde defineres en alternativ investeringsfond baseret

på organisationsmåden og investeringspolitikken. Hvilke aktiver, der investeres i, og hvilken juridisk

form fonden har, er derfor ikke afgørende for, om en enhed anses for en alternativ investeringsfond.

Definitionen af en alternativ investeringsfond vil derfor som hovedregel kunne opsamle de investe-

ringsenheder, der ikke er omfattet af UCITS-direktivet.

Ved en alternativ investeringsfond forstås således en kollektiv investeringsenhed, som rejser kapital

fra en række investorer med henblik på at investere den i overensstemmelse med en nærmere

defineret investeringspolitik. Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at der

med udtrykket ”en række investorer” menes investeringsenheder med mere end en investor. Når

Finanstilsynet foretager en vurdering af, hvorvidt der er tale om en alternativ investeringsfond, gen-

nemgås typisk enhedens regnskaber, vedtægter, kontrakter og aftaler med tredjemand, prospekt,

udbuds- og markedsføringsmateriale.

4.4.1 Typiske alternative investeringsfonde

Typiske alternative investeringsfonde er hedgefonde, kapitalforeninger og kapitalfonde. Sidstnævn-

te betegnelse dækker i praksis over private equity fonde og venturekapitalfonde. Fælles for de

alternative investeringsfonde er, at de som regel benytter mere avancerede og komplekse investe-

ringsstrategier end traditionelle investeringsforeninger og ikke er underlagt de samme begrænsnin-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 4

ger i forhold til, hvad de kan investere i. Alternative investeringsfonde henvender sig primært til de

mere sofistikerede og velhavende investorer, herunder institutionelle investorer.

En kapitalforening er som nævnt en alternativ investeringsfond, der er stiftet som en forening med

en eller flere investorer, og som forvaltes af et udpeget administrationsselskab. Kapitalfonde og

hedgefonde er ofte strukturerede som partnerskaber og er i Danmark typisk organiseret som skat-

tetransparente kommanditselskaber. Fonde struktureret som et kommanditselskab har derfor som

udgangspunkt ikke relevans for nærværende analyse. Det bemærkes, at de nævnte fonde alene er

eksempler, og at fondene i praksis afviger fra hinanden i både organisationsform og investerings-

strategi.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 5

5. Beskatning af investorer ved direk-

te investering

5.1 Indledning

Dette kapitel har til formål at beskrive de danske skatteregler, der gælder for danske og udenland-

ske personer og selskaber, der investerer direkte i børsnoterede værdipapirer.

Et af kriterierne i analysen er, at reglerne er neutrale i forhold til valg af investeringsform, og dermed

også uanset om der investeres direkte eller indirekte via et investeringsinstitut, jf.

kapitel. 3

Ved direkte investering i børsnoterede værdipapirer er beskatning af personer og selskaber forskel-

lig.

Hvis investor er en dansk skattepligtig person, kan beskatning af kapitalafkastet ske som enten

kapitalindkomst eller aktieindkomst. Beskatningsprocenten afhænger af størrelsen af personens

samlede kapitalafkast og i nogle tilfælde også af investors øvrige økonomiske forhold.

Som udgangspunkt realisationsbeskattes personer, hvilket vil sige, at gevinst og tab på værdipapi-

rer først medregnes i den skattepligtige indkomst ved salg. Finansielle kontrakter beskattes dog

altid efter lagerprincippet, dvs. at der sker en løbende beskatning på basis af værdien.

Hvis en dansk person har tab på børsnoterede aktier eller på finansielle kontrakter, er tabet kilde-

artsbegrænset. Det vil sige, at tabet kun kan fradrages i indkomst fra samme kilder, hvorfor der ikke

altid vil være adgang til inden for året at modregne tab og gevinster. Tabet vil dog kunne fremføres

til senere år. Tab på børsnoterede obligationer er ikke kildeartsbegrænset.

Hvis investor er et selskab, beskattes afkast som almindelig selskabsindkomst, og gevinst og tab

opgøres efter lagerprincippet.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 5

Når der er tale om udenlandske investorer, der investerer i danske værdipapirer, er investorerne

skattepligtige til Danmark af udbytte fra danske aktier. Udenlandske investorer er som udgangs-

punkt ikke herudover skattepligtige til Danmark, når de investerer i danske værdipapirer.

5.2 Centrale begreber ved direkte investering

Som beskrevet i kapitel 2 anvendes der i analysen seks kriterier i forhold til at vurdere regelsættet

og mulige ændringer heraf. Et af kriterierne er neutralitet i forhold til direkte investering i stedet for

investering via et investeringsinstitut. Neutralitet mellem direkte og indirekte investeringsformer vil

således kunne sikre, at investor vælger sin investeringsform uden hensyn til skatten. På den bag-

grund beskrives i det følgende de regler, der gælder ved direkte investering, og som skal sammen-

holdes med de regler, der gælder ved investering via et investeringsinstitut. Reglerne for investering

via et investeringsinstitut gennemgås i kapitel 6.

Investor i et investeringsinstitut kan enten være en person eller et selskab.

Udgangspunktet for denne analyse er reglerne for personers investeringer via investeringsinstitut-

ter, men reglerne for selskabers investeringer gennemgås også, ligesom pensionsbeskatningen

kort berøres, da også pensionskasser kan investere via investeringsinstitutter. Herudover kan inve-

stor være udenlandsk, hvorfor beskatningsreglerne for udenlandske selskaber og personers inve-

steringer i Danmark ligeledes gennemgås.

De underliggende papirer kan både være aktier, obligationer og finansielle kontrakter. Derfor be-

skrives reglerne i forhold til disse typer af investeringer. Der tages udgangspunkt i reglerne for børs-

noterede papirer.

I forhold til beskatningen af værdipapirer er der flere generelle forhold, man bør være opmærksom

på:

For det første er det afgørende, hvilken type indkomst afkast af værdipapiret anses for. I Danmark

sker beskatningen af kapitalafkast således for personer enten som kapitalindkomst eller som aktie-

indkomst, og satserne for beskatningen varierer afhængig af investors konkrete forhold,

jf. afsnit 5.

For det andet er der forskel på, hvornår beskatningen sker. Beskatningen kan enten ske løbende

eller ved først ved salg af værdipapiret

, jf. afsnit 5.4.

Endelig bør man være opmærksom på, hvorledes avancen ved et salg opgøres, idet der ved opgø-

relsen af avancen ved salg af aktier lægges vægt på, om aktionæren har flere aktier i samme sel-

skab

, jf. afsnit 5.5

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 5

5.3 Kapitalindkomst/aktieindkomst

Hvis investor er et selskab, beskattes afkastet som almindelig selskabsindkomst.

Hvis investor er en person, er der tale om mere komplekse regler. Afkast af værdipapirer vil således

enten kunne blive beskattet som kapitalindkomst eller som aktieindkomst. Dette medfører, at be-

skatningsprocenterne kan variere alt afhængig af investors konkrete forhold.

For kapitalindkomstens vedkommende er der fire trin for marginalskatten:



Et trin for stor negativ nettokapitalindkomst



Et trin for mindre negativ nettokapitalindkomst



Et trin for positiv nettokapitalindkomst, hvoraf der ikke betales topskat



Et trin for positiv nettokapitalindkomst, hvoraf der betales topskat

I beskatningsgrundlagene for bund- og topskatten medregnes positiv nettokapitalindkomst, mens der ikke

gives fradrag for negativ nettokapitalindkomst. Ved opgørelsen af topskattegrundlaget medregnes dog

alene positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 41.400 kr. (82.800 kr. for ægtepar)

(2015-niveau).

For skatteydere med negativ nettokapitalindkomst er marginalskattesatsen 32,9 pct. i en gennemsnits-

kommune (ekskl. kirkeskat), hvis den negative nettokapitalindkomst udgør mindre end 50.000 kr. (100.000

kr. for ægtepar). For skatteydere med negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. (100.000 kr. for ægte-

par) er skattesatsen i en gennemsnitskommune 28,9 pct. i 2015 faldende med 1 pct.-point årligt til 24,9

pct. i 2019 (ekskl. kirkeskat).

For bundskatteydere med positiv nettokapitalindkomst – og for topskatteydere med positiv nettokapital-

indkomst under bundgrænsen på 41.400 kr. (det dobbelte for ægtepar) – er marginalskatten i 2015 på

37,0 pct. i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat). Den højeste marginalskattesats for positiv nettoka-

pitalindkomst udgør 42 pct. (ekskl. kirkeskat), idet der gælder et særligt skatteloft for positiv nettokapital-

indkomst på 42,0 pct. fra 2014.

Hvis der er tale om aktieindkomst for en person, vil aktieindkomst op til 49.900 kr. (2015-niveau)

blive beskattet med 27 pct. Aktieindkomst på 49.900 kr. og derover beskattes med 42 pct. Aktieind-

komst beskattes særskilt fra den almindelige personlige indkomst og kapitalindkomst. Der kan ske

overførsel af uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller, således at bundfradrag for ægtefæller

udgør 99.800 kr. (2015-niveau).

Ved en beskatning som aktieindkomst tages i et vist omfang højde for, at der er sket en beskatning i

det underliggende selskab inden udlodning af udbytte. Beskatningsprocenten for aktieindkomst er

således fastsat ud fra, at det for en hovedaktionær med eget selskab er nogenlunde ligegyldigt, om

overskuddet i selskabet tages ud som udbytte eller løn, idet det er tilstræbt, at skatten bliver nogen-

lunde den samme.

Tab på børsnoterede aktier er kildeartsbegrænset, dvs. at tabet kun kan modregnes i gevinster og

udbytter af samme art,

jf. nærmere nedenfor

. Det bemærkes, at der for unoterede aktier gælder

særlige regler, herunder at skatteværdien af negativ aktieindkomst kan fradrages i personens slut-

skat, og man taler derfor ikke om kildeartsbegrænsning i forhold til unoterede aktier.

I boks 5.1 vises satser og beløbsgrænser for aktie- og kapitalindkomst.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 5

Boks 5.1. Satser og beløbsgrænser ved beskatning af aktie- og kapitalindkomst, 2015.

Sats (Pct.)

32,9

28,9

Aktieindkomst

Kapitalindkomst

Aktieindkomst > 49.900 kr.

Aktieindkomst ≤ 49.900 kr.

Positiv nettokapitalindkomst > 41.400 kr. og

personlig indkomst over topskattegrænsen

Positiv nettokapitalindkomst ≤ 41.400 kr.

Positiv nettokapitalindkomst, under grænsen for

personfradrag.

Negativ nettokapitalindkomst ≤ 50.000 kr.

Negativ nettokapitalindkomst > 50.000 kr.

Anm.; Alle marginalskatter er i en gennemsnitskommune ekskl. kirkeskat (0,71 pct. i 2015). Skattesatsen for negativ netto-

kapitalindkomst ud over 50.000 kr. nedsættes med 1 pct.-point årligt til og med indkomståret 2019, jf.

Forårspakke 2.0.

Kilde: http://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/marginalskatteprocenter-1993-og-1998-2015/

For en nærmere beskrivelse af effekten af de gældende satser kan der henvises til kapitel 7.

5.4 Realisationsprincip/lagerprincip

Gevinst og tab på aktier beskattes enten ved anvendelse af realisationsprincippet eller lagerprin-

cippet,

jf. boks 5.2,

som er de grundlæggende principper i de danske skatteregler for opgørelse af

kapitalgevinster på værdipapirer. Realisationsprincippet anvendes fx ved personers direkte investe-

ringer i aktier. Lagerprincippet anvendes fx ved selskabsinvestorers investeringer i børsnoterede

aktier og obligationer.

Boks 5.2. Oversigt over realisations og lagerprincippet

Realisationsprincippet

Ved realisationsprincippet skal gevinst og tab

medregnes i den skattepligtige indkomst i det

indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realise-

lem anskaffelsessummen og afståelsessum-

men.

Lagerprincippet

Efter lagerprincippet opgøres gevinst eller tab

som forskellen mellem værdien af aktivet ved

indkomstårets udløb og værdien ved indkomst-

komståret, opgøres gevinst eller tab som for-

skellen mellem værdien ved indkomstårets ud-

løb og aktivets anskaffelsessum. Er aktivet rea-

liseret i indkomståret, opgøres gevinst og tab

som forskellen mellem aktivets afståelsessum

og aktivets værdi ved indkomstårets begyndel-

se.

res. Gevinst og tab opgøres som forskellen mel- årets begyndelse. Er aktivet anskaffet i ind-

For en nærmere beskrivelse af effekten af de to opgørelsesprincipper kan der henvises til kapitel 7.

5.5 Aktie-for-aktie-metoden/gennemsnitsmetoden

Normalt vil gevinst og tab på et aktiv blive opgjort på grundlag af forskellen mellem anskaffelses-

summen og afståelsessummen for det konkrete aktiv. Dette kaldes i relation til aktier for aktie-for-

aktie-metoden. Metoden er dog ikke tilstrækkelig, hvis investor ejer flere aktiver af den samme type,

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 5

fx flere obligationer inden for samme serie eller flere aktier i samme selskab. I disse situationer kan

det være vanskeligt at afgøre, hvilken obligation der konkret sælges. Ofte vil der derfor som et sup-

plement til aktie-for-aktie-metoden være regler, der fastsætter, at det er den først købte obligation

eller aktie, der må anses for solgt først – det såkaldte FIFO-princip,

jf. boks 5.3

For så vidt angår aktier gør det særlige sig gældende, at udstedelse af nye aktier i selskabet kan

påvirke værdien af de eksisterende aktier. Hvis opgørelsen herefter sker på grundlag af anskaffel-

ses- og afståelsessummerne for en konkret aktie, er der mulighed for at konstruere skattetekniske

tab. Gevinst og tab på aktier skal derfor normalt ikke opgøres efter aktie-for-aktie-metoden, men

efter den såkaldte gennemsnitsmetode,

jf. boks 5.3

Opgørelsesmetoderne har ingen betydning, når lagerprincippet anvendes, idet gevinst og tab i disse

tilfælde opgøres løbende ud fra udviklingen i værdipapirets handelsværdi.

Boks 5.3. Oversigt gennemsnitsmetoden og aktie-for-aktie-metoden

Gennemsnitsmetoden

opgøres på grundlag af den gennemsnitlige

anskaffelsessum for aktionærens samlede be-

holdning af aktier i det pågældende selskab, og

ikke på grundlag af anskaffelsessummen for

den enkelte aktie. Gevinst og tab opgøres som

forskellen mellem afståelsessummen og den

gennemsnitlige anskaffelsessum. Ved anven-

delse af gennemsnitsmetoden skal der under ét

både aktier mv. og konvertible obligationer, der

er udstedt af samme selskab.

Aktie-for-aktie-metoden

obligation-metoden) betyder, at det er den fakti-

ske anskaffelsessum og det faktiske anskaffel-

sestidspunkt for den enkelte aktie, som lægges

til grund ved opgørelsen af gevinst og tab, dog

således at FIFO-princippet finder anvendelse,

hvorefter de først erhvervede aktier anses for de

først afståede (FIFO-princippet gælder kun for

aktier i samme selskab og for aktier med sam-

re pålydende værdi end den faktisk afståede

aktie, opgøres anskaffelsessummen som en

forholdsmæssig del af den samlede anskaffel-

sessum for de ældste aktier.

Gennemsnitsmetoden betyder, at gevinst og tab Aktie-for-aktie-metoden (eller obligation-for-

beregnes en gennemsnitlig anskaffelsessum for me rettigheder). Hvis den ældste aktie har stør-

Investor i et investeringsinstitut kan være en person eller et selskab. I det følgende gennemgås først

skattereglerne ved personers direkte investeringer i de typer af værdipapirer, som der oftest kan

investeres i via investeringsinstitutter. Der kan både være tale om danske og udenlandske investo-

rer, der investerer i danske papirer. Danske investorer kan herudover investere i udenlandske papi-

rer. Herefter gennemgås tilsvarende skattereglerne ved selskabers direkte investeringer, og afslut-

ningsvis nævnes pensionsbeskatningen kort.

5.6 Investor er en person

I forhold til personers direkte investeringer vil det primært være relevant at se på beskatningen af

børsnoterede aktier, obligationer og finansielle kontrakter, idet det vil være denne type af værdipa-

pirer, der af den almindelige investor investeres i via investeringsinstitutter.

5.6.1 Børsnoterede aktier

Personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, er skattepligtige af gevinst og tab på børsnoterede

aktier. Det gælder, uanset om der er tale om danske eller udenlandske børsnoterede aktier. Der vil

også være skattepligt af modtagne udbytter.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 5

For personer, der er skattepligtige til Danmark, og som ikke har som erhverv at handle med aktier,

skal udbytte, gevinst og tab beskattes som aktieindkomst og efter realisationsprincippet. Hvis per-

sonen har flere aktier i samme selskab, finder gennemsnitsmetoden anvendelse ved opgørelsen af

gevinsten eller tabet.

Det er en betingelse for tabsfradrag på børsnoterede aktier, at SKAT har modtaget oplysning om

erhvervelse af aktien. Tab ved salg af børsnoterede aktier er kildeartsbegrænset. Tab kan således

kun modregnes i aktieindkomst fra børsnoterede aktier (både udbytter og gevinster).

Hvis tabet overstiger aktieindkomsten fra andre børsnoterede aktier, kan det overskydende tab

trækkes fra i en eventuel ægtefælles tilsvarende aktieudbytter og -gevinster opgjort efter fradrag for

denne ægtefælles eventuelle tab. Er der herefter et overskydende tab, kan det trækkes fra i de

efterfølgende indkomstår i aktieindkomst vedrørende børsnoterede aktier.

Hvis der modtages udbytte fra en dansk aktie, vil der være indeholdt dansk kildeskat på 27 pct.

svarende til beskatningsprocenten for aktieindkomst under progressionsgrænsen.

Hvis der er tale om en udenlandsk aktie, vil der oftest være indeholdt kildeskat i udlandet af udbyt-

tet.

Såfremt der sker udveksling af oplysninger mellem Danmark og den fremmede stat via en dobbelt-

beskatningsoverenskomst eller anden aftale, vil det fremgå af denne overenskomst eller aftale,

hvilken skattesats et land er berettiget til at beskatte udbytte med. Hvis der er indeholdt mere i

kildeskat end den sats, der fremgår af den konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst eller aftale,

vil personen kunne tilbagesøge den for meget betalte skat hos myndighederne i det pågældende

land. Ved den danske skatteberegning kan personen opnå lempelse (credit) for den kildeskat, der

er betalt i udlandet, dog maksimalt svarende til den danske skat af udbyttet. Der kan dog højst gives

lempelse på grundlag af den skat, udlandet må indeholde efter en dobbeltbeskatningsoverens-

komst eller anden aftale. Det vil sige, at hvis en person ikke tilbagesøger udbytteskat, kan personen

ikke få lempelse for den udbytteskat, som personen kunne have tilbagesøgt. Lempelsen indebærer,

at den danske skat nedsættes med det mindste beløb af enten den udenlandske skat eller den

danske skat på det udenlandske udbytte. Beskatning af udbytte for en dansk person er illustreret i

boks 5.4.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 5

Boks 5.4. Beskatning af udbytte for en dansk person

I medfør af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er indgået mellem Danmark og en fremmed stat, er beskatningen af

udbytte typisk fastsat til 15 pct. Udbyttemodtageren vil i sådanne tilfælde kunne tilbagesøge den for meget indeholdte skat.

Udbyttet indgår herefter i dansk beskatning. Udbyttemodtageren vil normalt kunne få lempelse for den i udlandet betalte

skat.

Udenlandske personer er begrænset skattepligtige til Danmark af udbytte fra danske aktier. Be-

grænset skattepligt er en betegnelse for den skattepligt, som ikke fuldt skattepligtige udlændinge er

pålagt af visse indkomster optjent i Danmark, herunder udbytte fra danske selskaber. Ved et dansk

selskabs udlodning af udbytte har selskabet som udgangspunkt pligt til at indeholde en kildeskat

på 27 pct. ved udlodning af udbytte til udenlandske personer.

I medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 6, udgør beskatningen dog 15 pct., såfremt der sker udveks-

ling af oplysninger mellem Danmark og den fremmede stat via en dobbeltbeskatningsoverens-

komst eller anden aftale. Dobbeltbeskatningsoverenskomster med investorens hjemland kan des-

uden medføre, at udbytteskatten skal sættes yderligere ned. Den udenlandske investor vil kunne

foretage en tilbagesøgning af det overskydende beløb hos de danske skattemyndigheder.

Det er en betingelse for at anvende den lavere sats, at den udenlandske udbyttemodtager er den

retmæssige ejer af udbyttet, dvs. at den retmæssige ejer af udbyttet skal være hjemmehørende og

fuldt skattepligtig i aftalestaten.

For personer hjemmehørende i lande, hvor Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst

eller udveksler oplysninger, vil den indeholdte kildeskat på 27 pct. være den endelige skat. Dette vil

også være procentsatsen i de situationer, hvor det ikke dokumenteres, hvem der konkret er den

retmæssige ejer af udbyttet.

Udenlandske personer er ikke skattepligtige til Danmark af gevinst og tab på danske aktier. Der er

således ikke begrænset skattepligt af gevinst på danske aktier.

5.6.2 Børsnoterede obligationer

Personer, der er fuldt skattepligtige ti l Danmark, er skattepligtige af gevinst og har fradrag for tab på

børsnoterede obligationer. Det gælder, uanset om der er tale om danske eller udenlandske børsno-

terede obligationer. Gevinst og tab medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis årets nettoge-

vinst eller nettotab, sammenlagt med visse andre nettogevinster og nettotab, overstiger en bagatel-

grænse på 2.000 kr.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 5

Gevinst og tab opgøres efter realisationsprincippet og indgår i kapitalindkomsten, dvs. at et tab ikke

er kildeartsbegrænset, men kan fradrages i anden indkomst. FIFO-metoden finder anvendelse.

Lagerprincippet kan vælges til, såfremt valget træffes for hele personens beholdning af børsnote-

rede obligationer.

Personer er skattepligtige af renter af obligationer herunder af renter modtaget på grundlag af

udenlandske obligationer. Tilsvarende er der fradrag for renteudgifter. Renteindtægter og -udgifter

medregnes for personer, der er skattepligtige i Danmark, til kapitalindkomsten.

Udenlandske personer er ikke skattepligtige til Danmark af gevinst og tab på børsnoterede obligati-

oner. Der er således ikke begrænset skattepligt af gevinst på danske obligationer. For udenlandske

personer er der heller ikke begrænset skattepligt af renter modtaget på grundlag af danske obliga-

tioner.

5.6.3 Finansielle kontrakter

Personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, er skattepligtige af gevinst og tab på finansielle

kontrakter. Det gælder, uanset om der er tale om danske eller udenlandske finansielle kontrakter.

Gevinst og tab indgår i kapitalindkomsten. Til forskel for beskatningen af obligationer og aktier, hvor

det er realisationsprincippet, der anvendes, sker opgørelsen af gevinst og tab på finansielle kontrak-

ter efter lagerprincippet, dvs. at beskatningen sker løbende på basis af værdien af den finansielle

kontrakt.

Adgangen til fradrag for tab er kildeartsbegrænset. Det betyder, at tab kun kan fradrages i det om-

fang tabet kan rummes i årets gevinst eller tidligere indkomstårs beskattede nettogevinster på

finansielle kontrakter. Der ses dog bort fra nettogevinster i indkomstår før 2002. Tab, der herefter

ikke kan fradrages, kan fremføres til fradrag i et senere indkomstår.

Tab på aktiebaserede kontrakter kan modregnes i nettogevinster på børsnoterede aktier, såfremt

kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på

et aktieindeks. For sidstnævnte er det endvidere et krav, at de underliggende aktier eller de aktier,

der indgår i det indeks, som kontrakten er baseret på, er børsnoterede. I stedet for modregning i

nettogevinster på børsnoterede aktier, kan den skattepligtige vælge at overføre tabet til fradrag hos

en eventuel ægtefælle eller i et senere indkomstår. I efterfølgende indkomstår kan den skattepligti-

ge igen vælge at fradrage tabet i gevinster på aktier, hvis tabet fortsat ikke kan fradrages i gevinster

på kontrakter. Alternativt kan tabet igen fremføres til senere indkomstår.

Udenlandske personer er ikke skattepligtige i Danmark af gevinst på danske finansielle kontrakter.

Der er således ikke begrænset skattepligt af gevinst på finansielle kontakter.

5.7 Investor er et selskab

I forhold til aktier kan danske fuldt skattepligtige selskaber eje egne aktier, næringsaktier, dattersel-

skabs- og koncernselskabsaktier, skattefri porteføljeaktier og skattepligtige porteføljeaktier. Række-

følgen er prioriteret. Det betyder, at aktierne skal behandles efter de regler, der gælder for den først

nævnte type, hvis aktierne er omfattet af flere typer.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 5

I en sammenligning med investering via et investeringsinstitut vil det primært være relevant at se på

direkte investeringer i porteføljeaktier, der er aktier, hvor selskabsaktionæren ejer mindre end 10

pct. af aktiekapitalen.

Det må desuden antages, at udgangspunktet vil være, at der investeres i børsnoterede porteføljeak-

tier, som vil være kvalificerede som skattepligtige porteføljeaktier. I det efterfølgende beskrives

derfor kun skattereglerne for selskabers investeringer i skattepligtige porteføljeaktier.

Herudover kan selskaber investere i børsnoterede obligationer og finansielle kontrakter.

5.7.1 Skattepligtige porteføljeaktier

Aktier, der hverken er egne aktier, næringsaktier, datter- eller koncernselskabsaktier, eller skattefri

porteføljeaktier, er skattepligtige porteføljeaktier. Typeeksemplet på en skattepligtig porteføljeaktie

vil være en børsnoteret aktie, hvor selskabsinvestoren ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen.

Selskabers gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier medregnes ved opgørelsen af den skat-

tepligtige indkomst uanset ejertid. Gevinsterne beskattes som almindelig selskabsindkomst, og

gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Tab på skattepligtige porteføljeaktier kan fradrages

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og er ikke kildeartsbegrænsede. Tab kan dog kun

fradrages, i det omfang tabet overstiger summen af udbytter, som selskabet i ejertiden har været

fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. Reglerne gælder, uanset om der er tale om skat-

tepligtige porteføljeaktier i danske eller udenlandske selskaber.

Danske fuldt skattepligtige selskaber er skattepligtige af udbytte fra skattepligtige porteføljeaktier.

Det gælder, uanset om der er tale om porteføljeaktier i danske eller udenlandske selskaber.

Ved udlodning af udbytte til selskaber, der er skattepligtige i Danmark, skal danske selskaber inde-

holde 22 pct. i kildeskat af udbyttet svarende til selskabsskattesatsen gældende fra og med ind-

komståret 2016.

Hvis der er tale om en udenlandsk aktie, vil der oftest være indeholdt kildeskat i udlandet af udbyt-

tet. Såfremt der sker udveksling af oplysninger mellem Danmark og den fremmede stat via en dob-

beltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale, vil det fremgå af denne overenskomst eller aftale,

hvilken skattesats et land er berettiget til at beskatte udbytte med. Hvis der er indeholdt mere i

kildeskat end den sats, der fremgår af den konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst eller aftale,

vil selskabet kunne tilbagesøge den for meget betalte skat hos myndighederne i det pågældende

land. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark kan selskabet opnå lempelse (cre-

dit) for den kildeskat, der er betalt i udlandet, dog maksimalt svarende til den danske skat af udbyt-

tet. Dette er illustreret i boks 5.5.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 5

Boks 5.5. Beskatning af udbytte for et dansk selskab

I medfør af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er indgået mellem Danmark og en fremmed stat, udgør beskatnin-

gen af udbytte typisk15 pct. Udbyttemodtageren vil i sådanne tilfælde kunne tilbagesøge den for meget indeholdte skat.

Udbyttet indgår herefter i dansk beskatning. Udbyttemodtageren vil normalt kunne få lempelse for den i udlandet betalte

skat.

Udenlandske selskaber, der investerer i danske skattepligtige porteføljeaktier, er begrænset skatte-

pligtige af udbytter af disse aktier. Ved udlodning af udbytte til et begrænset skattepligtigt uden-

landsk selskab, skal det udbytteudloddende danske selskab indeholde en kildeskat på 27 pct.

I medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 3, udgør beskatningen dog 15 pct., såfremt der sker ud-

veksling af oplysninger mellem Danmark og den fremmede stat via en dobbeltbeskatningsover-

enskomst eller anden aftale. Dobbeltbeskatningsoverenskomster med investorens hjemland kan

desuden medføre, at udbytteskatten skal sættes yderligere ned. Den udenlandske investor vil kun-

ne foretage en tilbagesøgning af de overskydende beløb hos de danske skattemyndigheder.

Det er en betingelse for at anvende den lavere sats, at den udenlandske udbyttemodtager er den

retmæssige ejer af udbyttet, dvs. at den retmæssige ejer af udbyttet skal være hjemmehørende og

fuldt skattepligtig i aftalestaten.

For selskaber hjemmehørende i lande, hvor Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverens-

komst eller udveksler oplysninger, vil den indeholdte kildeskat på 27 pct. være den endelige skat.

Dette vil også være procentsatsen i de situationer, hvor det ikke dokumenteres, hvem der konkret

er den retmæssige ejer af udbyttet.

I forhold til udenlandske selskabers porteføljeinvesteringer i danske selskaber er der ikke skatte-

pligt af gevinster. Der er således ikke begrænset skattepligt for selskaber af gevinst på aktier i dan-

ske selskaber.

5.7.2 Børsnoterede obligationer

Selskaber, der er fuldt skattepligtige til Danmark, er skattepligtige af gevinster og har fradrag for tab

på børsnoterede obligationer. Det gælder, uanset om der er tale om danske eller udenlandske

børsnoterede obligationer. Dvs. at gevinst og tab indgår ved opgørelsen af selskabsindkomsten.

Gevinst og tab skal medregnes efter lagerprincippet. Der er ikke kildeartsbegrænsning.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 5

For fuldt skattepligtige selskaber er renteindtægter af børsnoterede obligationer skattepligtige, og

renteudgifter er fradragsberettigede, ved opgørelsen af selskabers skattepligtige indkomst. Det

gælder, uanset om renterne hidrører fra danske eller udenlandske obligationer. Der er heller ikke

begrænset skattepligt af danske obligationer (medmindre der er tale om kontrolleret gæld).

Udenlandske selskaber er ikke skattepligtige til Danmark af gevinst og tab på børsnoterede obliga-

tioner. Der er således ikke begrænset skattepligt af gevinst på danske obligationer.

5.7.3 Finansielle kontrakter

Selskaber, der er fuldt skattepligtige til Danmark, er skattepligtige af gevinst og tab på finansielle

kontrakter. Det gælder, uanset om der er tale om danske eller udenlandske finansielle kontrakter.

Gevinst og tab indgår i selskabsindkomsten. Beskatningen af gevinst og tab sker efter lagerprincip-

pet. Udgangspunktet for selskabers adgang til fradrag for tab på finansielle kontrakter er, at tab ikke

er kildeartsbegrænset.

Udenlandske selskaber er ikke skattepligtige i Danmark af gevinst på danske finansielle kontrakter.

Der er således ikke begrænset skattepligt af gevinst på finansielle kontakter.

5.8 Pensionsbeskatning

5.8.1 Beskatning af personer

Fuldt skattepligtige personer, som ejer pensionsordninger, samt danske fonde og danske selska-

ber, som har afdækket deres pensionstilsagn, medregner gevinst eller tab efter lagerprincippet ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afkast beskattes med 15,3 pct. (pensionsafkastskat).

Dette gælder, uanset om der er tale om aktier, obligationer eller andet.

5.8.2 Beskatningen af pensionskasser

Danske pensionskasser er fritaget for selskabsskat

, og de kan få udstedt et udbyttefrikort, således

at et dansk selskab, der udlodder udbytte til pensionskassen, ikke skal indeholde udbytteskat ved

udlodning af udbytte til pensionskassen.

I det omfang pensionskassen ikke fordeler investeringsafkastet til de enkelte pensionsopsparer, er

pensionskassen skattepligtig af afkastet med 15,3 pct. (pensionsafkastskat).

Når der udloddes udbytte fra danske selskaber til udenlandske pensionsinstitutter, skal der som

udgangspunkt indeholdes udbytteskat på samme måde som ved udlodning til udenlandske sel-

skaber eller personer. Det vil sige, at de særlige regler, som gælder for danske pensionskasser, som

udgangspunkt ikke gælder for udenlandske pensionsinstitutter. Dog kan der i medfør af en dob-

beltbeskatningsoverenskomst være fastsat andre aftaler. OECD’s modeloverenskomst omtaler ikke

særskilt indeholdelse af kildeskat ved udlodning af udbytte til pensionsinstitutter. Danmark har ved

indgåelsen af nyere dobbeltbeskatningsoverenskomster generelt forsøgt at nå frem til 0 pct. kildes-

katteaftaler.

Således har Danmark eksempelvis indgået en 0 pct. kildeskatteaftale med USA. I sådanne kildes-

katteaftaler er der gensidighed, da den udbytteskat, som Danmark opgiver over for udenlandske

Jf. SEL § 3, stk.1

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 5

pensionskasser, modsvares af, at danske pensionskasser tilsvarende undgår udenlandsk udbytte-

beskatning.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande indeholder derimod ingen særskil-

te bestemmelser vedrørende udlodning til pensionsinstitutter, hvorfor indeholdelsen i så fald vil ske

i overensstemmelse med de almindeligt fastsatte bestemmelser om indeholdelse af kildeskat ved

udlodning af udbytte.

5.9 Skematisk oversigt

I tabel 5.1 er opsummeret de skatteregler, der som hovedregel gælder, når der investeres direkte i

danske værdipapirer. Der tages udgangspunkt i, at der er tale om almindelige porteføljeinvesterin-

ger i børsnoterede værdipapirer.

Tabel 5.1. Oversigt over direkte beskatning i Danmark af danske værdipapirer

Type investor

Dansk person

Udbytte fra

danske aktier

Skattepligt

Aktieindkomst

Skattepligt

Aktieindkomst

Realisations

Beskatning

Kildeartsbegræns-

ning ved tab (børs-

noteret)

Skattepligt

Kapitalindkomst

Realisations

Beskatning

Skattepligt

Kapitalindkomst

Skattepligt

Kapitalindkomst

Lagerbeskatning

Kildeartsbegræns-

ning ved tab

Dansk selskab

Skattepligt

Selskabsindkomst

Udenlandsk

person

Skattepligt

27/15 pct.

Udenlandsk

selskab

Skattepligt

27/15 pct.

Gevinst og tab

på danske aktier

Skattepligt

Selskabsindkomst

Lagerbeskatning

Skattepligt

Selskabsindkomst

Lagerbeskatning

Skattepligt

Selskabsindkomst

Skattepligt

Selskabsindkomst

Lagerbeskatning

Skattefrit

Gevinst og tab

på danske

obligationer

Renter af danske

obligationer

Gevinst og tab

på danske

finansielle

kontrakter

Skattefrit

Skattefrit*

Skattefrit

*Medmindre der er tale om renter vedrørende kontrolleret gæld.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

6. Beskatning af investeringsinstitut-

ter og deres investorer

6.1 Indledning

Dette kapitel har til formål at beskrive de danske skatteregler, der gælder for investeringsinstitutter

og deres investorer.

Som det fremgår af kapitel 2, anvendes der ved analysen en række kriterier til at vurdere evt. æn-

dringer. Et af kriterierne er, at reglerne er neutrale i forhold til en direkte investering. I kapitel 5 er

gennemgået de gældende regler ved direkte investering. I nærværende kapitel gennemgås de

gældende regler ved investering via et investeringsinstitut. I kapitel 7 ses der herefter på effekten af

de gældende regler, herunder på i hvilket omfang de gældende regler for investeringsinstitutter og

deres investorer er neutrale i forhold til en direkte investering.

Skattemæssigt kan der være tale om flere typer investeringsinstitutter. De oftest forekommende

typer af investeringsinstitutter for investeringer foretaget af detailinvestorer er de minimumsbeskat-

tede investeringsinstitutter og investeringsselskaberne. Herudover findes kontoførende investe-

ringsforeninger og akkumulerende investeringsforeninger. Både danske og udenlandske investe-

ringsinstitutter kan kvalificeres som en af disse typer af investeringsinstitutter.

Danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter og investeringsselskaber betaler ikke skat

med undtagelse af, at investeringsselskaberne er skattepligtige af udbytter fra investeringer i dan-

ske aktier. Derimod bliver investorerne beskattet.

Beskatning af danske personer, der investerer via minimumsbeskattede investeringsinstitutter, sker

som aktieindkomst eller kapitalindkomst, alt efter om investeringsinstituttet fortrinsvis investerer i

aktier eller obligationer. Danske investorer beskattes i grove træk neutralt, i forhold til hvis der var

investeret direkte i de underliggende værdipapirer.

Investeringsinstituttet skal opgøre en minimumsindkomst for at kvalificere sig som et minimums-

beskattet investeringsinstitut. Investorerne er skattepligtige af minimumsindkomsten, uanset om

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

den udloddes eller ej. Hvis investeringsinstituttet ikke opgør en minimumsindkomst, kvalificeres det

oftest som et investeringsselskab.

Beskatning af danske personer, der investerer via et investeringsselskab, sker altid som kapitalind-

komst, uanset om der investeres i aktier eller obligationer. Opgørelsen sker efter lagerprincippet.

Der kan frit oprettes andelsklasser i investeringsselskaber. I de minimumsbeskattede investerings-

institutter er der begrænset mulighed for dette.

Der skal som udgangspunkt betales udbytteskat af udbytter fra danske selskaber, der udloddes fra

danske selskaber til investeringsinstitutter. Danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter har

dog mulighed for at få et såkaldt frikort, så de ikke betaler udbytteskat af udbytter fra investeringer i

danske aktier, som modtages af instituttet. Både danske og udenlandske investorer er skattepligti-

ge til Danmark af udbytter fra danske investeringsinstitutter, som ikke udelukkende er obligations-

baserede.

6.1.1 Sammenhæng til de selskabsretlige regler

De danske skatteregler tager udgangspunkt i, hvorledes investeringsinstitutterne er organiserede,

om de udsteder omsættelige beviser, og i hvilke finansielle aktiver de investerer. På hvilken måde

investeringsinstitutter skatteretligt kategoriseres, beror på en konkret vurdering, og skatteretten

forholder sig som udgangspunkt ikke til, hvordan investeringsinstitutter betegnes selskabsretligt.

Der er således kun i begrænset omfang sammenhæng mellem civilretten og skatteretten. Danske

og udenlandske investeringsinstitutter kvalificeres efter de samme regler, og dette gælder, uanset

om investeringsinstitutterne er omfattet af de EU-retlige regler om investeringsinstitutter eller ej. For

en nærmere gennemgang af de selskabsretlige regler for investeringsinstitutter i EU og i Danmark

kan der henvises til kapitel 4.

Det skal desuden understreges, at kvalificeringen af udenlandske investeringsprodukter ikke er

afhængig af betegnelsen på det udenlandske produkt. Uanset at det udenlandske produkt beteg-

ner sig som fx en SIKAV, som også eksisterer i de danske selskabsretlige regler, vil der ikke nød-

vendigvis være tale om, at den udenlandske enhed omfattes af de samme skattemæssige regler

som den danske. Hvert enkelt produkt skal kvalificeres i forhold til de danske skatteregler, som

beskrives nedenfor.

6.1.2 Selvstændigt skattesubjekt eller transparent

I forhold til kvalifikationen af investeringen er det først nødvendigt at finde ud af, om der er investe-

ret i en enhed, der må anses for et selvstændigt skattesubjekt. Dette afgøres ud fra en konkret vur-

dering af investeringsinstituttet. Hvis ikke der er tale om en investering i et selvstændigt skattesub-

jekt, vil der være tale om en transparent enhed, dvs. at investor ikke anses for at have investeret i

enheden, men for at have investeret direkte i de underliggende værdipapirer. I denne situation vil

det således som udgangspunkt ikke være reglerne om investeringsinstitutter, der er relevante i

forhold til beskatningen, men derimod reglerne for direkte investering i de enkelte typer af underlig-

gende værdipapirer, som er beskrevet i kapitel 5.

I de seneste år er der etableret en række investeringsprodukter, som overordnet betegnes som

ETF´er (Exchange Traded Funds). Betegnelsen ETF forholder sig udelukkende til, at der er tale om

et investeringsprodukt, der handles på et marked. Der kan således ikke ud fra betegnelsen konklu-

deres noget i forhold til, nøjagtig hvordan produktet er opbygget, eller hvad der konkret investeres i.

En ETF skal derfor på tilsvarende måde som andre investeringsprodukter kvalificeres individuelt i

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

forhold til de danske skatteregler. Først om der er tale om et selvstændigt skattesubjekt. Og, hvis

EFT`en må anses for et selvstændigt skattesubjekt, hvilken form for selskab der er tale om. Dette

medfører, at en ETF´ kan falde ind under flere regelsæt. Der kan være tale om investering via et

investeringsinstitut, men der kan også være tale om direkte investering i et værdipapir, fx en såkaldt

struktureret fordring, der er en form for obligation, der helt eller delvis reguleres efter udviklingen i

nogle underliggende aktiver, fx aktier. Strukturerede fordringer beskattes efter reglerne om finan-

sielle kontrakter i kursgevinstloven.

Hvis der er tale om en investering i et selvstændigt skattesubjekt, vil investeringen for investor som

udgangspunkt blive anset for en investering i en aktie, jf. dog nedenfor om de enkelte former for

investering. I medfør af aktieavancebeskatningslovens § 3 vil investering i et investeringsinstitut

herudover for investor altid blive anset for at være en investering i et børsnoteret papir, uanset om

det konkrete bevis reelt handles på en børs.

6.1.3 Typer af danske investeringsinstitutter

Dansk skatteret inddeler investeringsinstitutter i følgende kategorier:



Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning



Investeringsselskaber



Kontoførende investeringsforeninger



Akkumulerende investeringsinstitutter

De danske skatteregler om investeringsinstitutter regulerer dels beskatningen af investeringsinsti-

tuttet dels beskatningen af investorerne. De danske regler om investeringsinstitutter regulerer de

investeringsinstitutter, der er fuldt eller begrænset skattepligtige i Danmark. Disse investeringsinsti-

tutter kan henvende sig til både danske og udenlandske investorer.

Der kan være tale om investeringsinstitutter, der er hjemmehørende såvel inden for som uden for

EU/EØS, ligesom investorerne kan være hjemmehørende både i og uden for EU/EØS. Det skal hertil

bemærkes, at investering via investeringsinstitutter er omfattet af EU´s regler om kapitalens fri be-

vægelighed, hvorefter alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes

og mellem medlemsstaterne og tredjelande er forbudt. Dette betyder for det første, at der ikke kan

diskrimineres mellem investeringer i eller uden for EU/EØS. Herudover gælder endvidere, at der

heller ikke kan diskrimineres i forhold til investorer i lande uden for EU/EØS, herunder investorer

hjemmehørende i lavskattelande.

De følgende afsnit beskriver investeringsinstitutter, der skatteretligt betegnes som institutter med

minimumsbeskatning og investeringsselskaber. Kontoførende foreninger og akkumulerende inve-

steringsinstitutter er af mindre relevans for denne analyse, da de ikke henvender sig til detailinve-

stor. Derfor behandles de kun kort i dette kapitel.

6.2 Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

6.2.1 Definition

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et investeringsinstitut, der udsteder

omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets opgjorte minimums-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

indkomst skal beskattes hos deltagerne

. Både danske og udenlandske investeringsinstitutter kan

vælge at blive kvalificerede som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

For at et investeringsinstitut kan omfattes af reglerne om investeringsinstitutter med minimumsbe-

skatning, skal investeringsinstituttet vælge, at det ønsker skattemæssig status som investeringsin-

stitut med minimumsbeskatning. Valget skal være truffet inden det første af instituttets indkomstår,

som valget gælder for. I et nyoprettet investeringsinstitut skal valget være truffet i forbindelse med

oprettelsen, hvis det skal gælde for instituttets første indkomstår.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning kan fx være organiseret som en SIKAV eller en

investeringsforening. Hvor der er tale om en forening, er det dog en betingelse for valg af mini-

mumsbeskatning, at foreningen har mindst otte medlemmer, medmindre der sker en effektiv mar-

kedsføring over for offentligheden med henblik på at bringe antallet af medlemmer op

En investeringsforening med mindre end otte medlemmer behandles som udgangspunkt skatte-

mæssigt som en transparent enhed. Det vil sige, at medlemmerne, og ikke foreningen, anses for at

være ejere af de underliggende værdipapirer. En forening med mindre end otte medlemmer anses

dog ikke som transparent, hvis foreningens vedtægter er udformet således, at det er et krav, at

beviserne lyder på navn, og der alene kan optages medlemmer, der er selskaber. Endvidere må

ingen deltagere i de juridiske personer beskattes af gevinst på beviset eller af indkomst fra forenin-

gen efter reglerne for personer. Endelig må investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ikke

kunne optages som medlemmer af foreningen

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning kan alene oprette andelsklasser, hvor der diffe-

rentieres på grundlag af valuta, administrationsomkostninger og faktisk eller teknisk udbetaling af

årets afkast, hvis status som institut med minimumsbeskatning skal bevares

Institutter med minimumsbeskatning kan være aktiebaserede eller obligationsbaserede.

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af institut-

tets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i aktier og øvrige værdi-

papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven bortset fra aktier i investeringsselskaber og inve-

steringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Det er

endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipa-

pirer mv. og i instituttets administrationsbygning. For personer er afkastet (udbytte og avance ved

salg af beviset) aktieindkomst.

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er obligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. af

instituttets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i aktier og øvrige

værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier i investeringsselskaber og

investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Det er

endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipa-

Jf. LL § 16 C

Jf. SEL § 1, stk. 7

Jf. SEL § 1, stk. 8

Den juridiske vejledning (version 2015-2) pkt. C.D.1.1.10.8.1

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

pirer mv. og i instituttets administrationsbygning. For personer er afkastet (udbytte og avance ved

salg af beviset) kapitalindkomst.

6.2.2 Beskatning af et investeringsinstitut med minimumsbeskatning

Danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er fuldt skattepligtige, men betaler i prak-

sis ikke skat.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er således skattepligtige efter selskabsskattelo-

vens § 1, stk. 1, nr. 5, litra c. Ifølge bestemmelsen omfatter selve investeringsinstituttets skattepligt

alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse

eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksom-

hed. Udbytteindtægter, aktiegevinster og renter anses ikke for indtægt ved erhvervsmæssig virk-

somhed for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Ved udlodning af udbytte fra danske selskaber til et dansk investeringsinstitut med minimumsbe-

skatning skal det udloddende danske selskab som udgangspunkt indeholde en kildeskat på 15

pct.

og 27 pct. ved udlodning til udenlandske investeringsinstitutter

. Skatteministeren er dog

bemyndiget til at fastsætte regler om, at indeholdelse af kildeskat ikke skal ske ved udlodning til

investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Bemyndigelsen er udnyttet i kildeskattebekendt-

gørelsen

, ifølge hvilken der blandt andet kan udstedes et såkaldt frikort til investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning. Frikort kan dog kun udstedes til minimumsbeskattede investeringsin-

stitutter, der er hjemmehørende i Danmark.

Ved udlodning af aktieudbytte til investeringsinstitutter, der er hjemmehørende i udlandet, skal et

dansk udloddende selskab som nævnt som udgangspunkt indeholde 27 pct. i kildeskat. I medfør af

selskabsskattelovens § 2, stk. 3, udgør beskatningen dog 15 pct., såfremt der sker udveksling af

oplysninger mellem Danmark og den fremmede stat via en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller

anden aftale. Dobbeltbeskatningsoverenskomster med investeringsinstituttets hjemland kan des-

uden medføre, at udbytteskatten skal sættes yderligere ned. Det udenlandske investeringsinstitut

vil kunne foretage en tilbagesøgning af et eventuelt overskydende beløb hos de danske skatte-

myndigheder.

Danske selskabers indeholdelse af kildeskat ved udlodning til investeringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning er illustreret i boks 6.1.

Jf. KSL § 65, stk. 11., samt kildeskattebekendtgørelsen (bek. nr. 499 af 27. marts 2015) § 34.

Jf. KSL § 65 stk. 1.

Jf. KSL § 65, stk. 13. kildeskattebekendtgørelsen (bek. nr. 499 af 27. marts 2015) § 31, stk. 2, nr. 1.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

Boks 6.1. Indeholdelse af udbytteskat ved udlodning til minimumsbeskattede investeringsin-

stitutter i Danmark og i udlandet

Ved udlodning af aktieudbytte til selskaber hjemmehørende i udlandet skal et dansk udloddende selskab som udgangs-

punkt indeholde 27 pct. i udbytteskat. I medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 3 udgør beskatningen dog 15 pct., såfremt

der sker udveksling af oplysninger mellem Danmark og den fremmede stat via en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller

anden aftale. Dobbeltbeskatningsoverenskomster med investorens hjemland kan desuden medføre, at udbytteskatten skal

sættes yderligere ned. Den udenlandske investor vil kunne foretage en tilbagesøgning af de overskydende beløb hos de

danske skattemyndigheder.

I tilknytning hertil bemærkes, at EU-Kommissionen den 30. april 2012 har sendt en åbningsskrivelse

til Danmark vedrørende beskatning af udbytte til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Åbningsskrivelsen er fulgt op af en begrundet udtalelse fra den 26. april 2013.

EU-Kommissionen anfører, at de danske regler for indeholdelse af udbytteskat i udbytter til investe-

ringsinstitutter er i strid med bestemmelsen om kapitalens fri bevægelighed, jf. TEUF artikel 63.

Kommissionen henviser i denne forbindelse til, at frikortsordningen kun gælder investeringsinstitut-

ter hjemmehørende i Danmark, mens der ikke gælder tilsvarende regler for investeringsinstitutter

hjemmehørende i udlandet.

Den danske regering har i sit svar til EU-Kommissionen

anerkendt, at den skattemæssige behand-

ling af udbytter til danske og udenlandske investeringsinstitutter i visse tilfælde er forskellig. Denne

forskelsbehandling er dog efter den danske regerings opfattelse retfærdiggjort af tvingende almene

hensyn, da de danske skatteregler er nødvendige for at sikre sammenhængen i beskatningsordnin-

gen samt af hensyn til en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen.

Den danske regering henviser i denne forbindelse til, at der er en direkte sammenhæng mellem

skattefritagelsen for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og beskatningen hos delta-

gerne. Fritagelsen for kildeskat af udbytte for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskat-

ning beror således på, at der skal ske indeholdelse af udbytteskat i udbytter fra de minimumsbe-

skattede investeringsinstitutter, uanset om der rent faktisk sker udlodning af hele minimumsind-

komsten,

jf. også afsnit 6.2.5.

Hvis de udenlandske investeringsinstitutter fritages for dansk kildeskat på udbytter, kan investorer

fravælge dansk kildeskat af udbytter fra danske aktier ved at investere gennem et udenlandsk

minimumsbeskattet investeringsinstitut. Dette vil indebære, at Danmark mister beskatningsretten til

fordel for den medlemsstat, hvor investor er hjemmehørende.

http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/sau/bilag/316/1141963.pdf

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

Regeringen er derfor af den opfattelse, at de danske regler vedrørende minimumsbeskattede inve-

steringsinstitutter ikke strider imod EU-retten, idet reglerne er nødvendige for at sikre en afbalance-

ret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne.

Problemstillingen er herudover forelagt EU-domstolen som et præjudicielt spørgsmål i forbindelse

med nogle konkrete retssager.

Hvis der er tale om investering i en udenlandsk aktie, er investeringsinstituttet ikke skattepligtigt af

udbytte herfra i Danmark. Der vil dog ofte være indeholdt kildeskat i udlandet. Hvis der er indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, vil det fremgå af denne overens-

komst, hvor stor en kildeskat det pågældende land er berettiget til. Hvis der er indeholdt mere i

kildeskat end den sats, der fremgår af den konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil investe-

ringsinstituttet kunne tilbagesøge den for meget betalte skat hos myndighederne i det pågældende

land, idet investeringsinstituttet, uanset at det som udgangspunkt er skattefritaget, anses for et

selvstændigt skattesubjekt. Da investeringsinstituttet ikke betaler skat, kan investeringsinstituttet

ikke opnå lempelse (credit) for den udbytteskat, der er betalt i udlandet.

6.2.3 Investeringsinstituttets opgørelse af minimumsindkomst

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal årligt opgøre en minimumsindkomst. Så-

fremt et investeringsinstitut ikke opgør en minimumsindkomst, vil det som hovedregel blive skat-

temæssigt kvalificeret som et investeringsselskab.

Minimumsindkomsten opgøres på baggrund af de indtægter og gevinster, der ville være skatteplig-

tige ved personers direkte investering, og investeringsinstituttet kan tilsvarende i vidt omfang fore-

tage fradrag i minimumsindkomsten for de tab, der ville være fradragsberettigede ved direkte inve-

stering.

Når minimumsindkomsten opgøres, indgår således eksempelvis:



Indtjente renter og løbende ydelser,



Gevinst og tab ved salg af aktier,



Aktieudbytter,



Kursgevinster og kurstab på obligationer og gæld og



Gevinst og tab på aktier i investeringsselskaber opgjort efter lagerprincippet

Til forskel fra direkte investering er der særskilt hjemmel i lovgivningen

til, at der ved opgørelsen af

minimumsindkomsten kan foretages fradrag for udgifter til administration, i det omfang udgifterne

ikke overstiger de positive indtægter ved opgørelsen af minimumsindkomsten.

Når det minimumsbeskattede investeringsinstitut opgør sin minimumsindkomst, foretages der en

opgørelse, som om det minimumsbeskattede investeringsinstitut selv var skattepligtig af gevinster

og tab. Opgørelsen foretages som udgangspunkt efter de regler, der ellers gælder ved personers

direkte investering og ikke de regler, der ellers gælder ved selskabers direkte investering. Da mini-

mumsindkomsten er skattepligtig for investor, betyder det, at der for en person, der investerer via et

minimumsbeskattet investeringsinstitut, er en høj grad af neutralitet i forhold til direkte investering. I

forhold til selskaber, der investerer via et investeringsinstitut, har minimumsindkomsten mindre

betydning, idet selskaber er lagerbeskattede af investeringen i investeringsinstituttet,

jf. nedenfor.

Jf. LL § 16 C, stk. 6.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

Ved opgørelsen af minimumsindkomsten opgøres gevinst og tab på en aktieinvestering efter reali-

sationsprincippet. Tilsvarende gælder for obligationer. Gevinst og tab på finansielle kontrakter op-

gøres efter lagerprincippet. Ved opgørelsen finder enten gennemsnitsmetoden eller aktie-for-aktie-

metoden anvendelse, og der anvendes det almindelige FIFO-princip.

Der er tale om en nettoopgørelse af minimumsindkomsten. Dette indebærer, at der ikke er kilde-

artsbegrænsning af tab på børsnoterede aktier, uanset at dette ellers ville gælde ved en persons

direkte investering.

6.2.4 Beskatningen af investorer i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning

Beskatningen som minimumsbeskattet investeringsinstitut indebærer, at investeringsinstituttet har

valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Investeringsinstituttet skal senest 2

måneder efter instituttets godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af insti-

tuttets indkomstår, indsende oplysning til de danske skattemyndigheder om størrelsen af mini-

mumsindkomsten og dens sammensætning. Dette gælder også udenlandske investeringsinstitut-

ter, der har valgt beskatning som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Der skal desuden

indsendes oplysning om en eventuel difference, hvis det beløb, der faktisk henføres til deltagerne,

overstiger minimumsindkomsten.

Da minimumsindkomsten er skattepligtig for investor, betyder det, at beskatningen sker hos inve-

storerne, uanset om investeringsinstituttet rent faktisk foretager udlodning til investorerne. Hvis

investeringsinstituttet rent faktisk foretager udlodning, beskattes investorerne dog af den fulde

udlodning, dvs. også hvis udlodningen overstiger minimumsindkomsten.

Opgørelsen af minimumsindkomsten foretages i forbindelse med afslutningen af regnskabet pr. 31.

december, idet danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter som udgangspunkt har kalen-

deråret som regnskabsår

. Udlodning af årets indkomst vedtages formelt på generalforsamlingen

året efter. Beskatning af årets indkomst i investeringsinstituttet sker således reelt først i året efter, at

indkomsten er optjent af investeringsinstituttet. For investor vil der derfor være tale om en udsky-

delse af beskatningen i forhold til investeringsinstituttets indtjening.

Personer

Danske fuldt skattepligtige personer, der investerer i aktiebaserede investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning, beskattes af den opgjorte minimumsindkomst som aktieindkomst

Danske fuldt skattepligtige personer, der investerer i obligationsbaserede investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning, beskattes af minimumsindkomsten som kapitalindkomst

For danske fuldt skattepligtige personer gælder denne beskatning, uanset om der er tale om et

dansk eller et udenlandsk minimumsbeskattet investeringsinstitut.

Gevinst og tab ved salg af investeringsbeviser i både aktie- og obligationsbaserede investeringsin-

stitutter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter realisationsprincippet. Dvs.

at der ved salg af investeringsbeviset sker en beskatning af en eventuel avance opgjort på grundlag

Jf. LIF § 90.

Jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3.

Jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 4, og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

af forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen vedrørende investeringsbeviset.

Beskatningen sker som aktieindkomst eller kapitalindkomst, alt efter om investeringsinstituttet er

aktiebaseret eller obligationsbaseret. Ved salg af et bevis i et obligationsbaseret investeringsinstitut

beskattes en eventuel avance dog kun, hvis avancen sammenlagt med årets nettogevinster og

nettotab på fordringer og gæld omfattet af kursgevinstloven overstiger en bagatelgrænse på 2.000

kr. Ved beskatningen anses investering i et investeringsinstitut, der udsteder omsættelige investe-

ringsbeviser, altid for at være en investering i et børsnoteret aktiv

Hvis et aktiebaseret investeringsinstitut skifter skattemæssig status til enten et obligationsbaseret

investeringsinstitut eller et investeringsselskab, uden at instituttet opløses, anses investor for at

have solgt sine investeringsbeviser og købt dem igen til handelsværdien. Gevinst og tab ved salget

skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette skyldes, at investor ellers ville

kunne konvertere et evt. kildeartsbegrænset tab i aktieindkomst til et tab, der vil kunne fradrages i

kapitalindkomsten.

Investor skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på investeringsbeviser i

obligationsbaserede investeringsinstitutter, såfremt investoren allerede anvender lagerprincippet

ved opgørelse af gevinst og tab på børsnoterede obligationer

. Investoren skal ligeledes anvende

lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på investeringsbeviser i både aktie- og obligati-

onsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, såfremt investoren driver næring

med køb og salg af aktier

Som beskrevet er det en betingelse, at de minimumsbeskattede investeringsinstitutter opgør en

minimumsindkomst, som investor beskattes af, uanset om der de facto bliver udbetalt et udbytte til

investor. Dette bevirker ofte, at danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter vælger at fore-

tage udlodning af institutternes indtægter, således at investor har likviditet til at betale skatten af

udbyttet. Ofte udloddes endog hele minimumsindkomsten og ikke kun et beløb svarende til skat-

ten.

Uanset at minimumsindkomsten opgøres efter de regler, som gælder ved personers direkte inve-

stering, og uanset at minimumsindkomsten beskattes, selvom investeringsinstituttet ikke udlodder

udbytte, giver reglerne for minimumsbeskattede investeringsinstitutter dog ikke en fuldstændig

transparent beskatning af danske personlige investorer. Det skyldes, at det vil være for teknisk at

have et system, der for hvert enkelt underliggende papir, som et investeringsinstitut ejer, opgøres et

beskatningsgrundlag, som så overføres til beskatning hos investor.

Reglerne for minimumsbeskattede investeringsinstitutter følger derfor et modificeret transparens-

princip, som på tillempet vis beskatter danske personlige investorer, som om instituttets investe-

ringsaktiver er ejet direkte.

Følgende elementer i reglerne bevirker, at transparensprincippet kun er tillempet:



Afkast af investors investering kvalificeres som enten aktie- eller kapitalindkomst på trods af, at

investeringsinstituttet både ejer aktier og obligationer. Kriteriet for, om investor aktie- eller kapi-

Jf. ABL § 3.

Jf. ABL § 23, stk. 4, 2. pkt.

Jf. ABL § 23, stk. 4, 1. pkt., jf. ABL § 17, stk. 3.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6



talindkomstbeskattes, afhænger af, hvad investeringsinstituttet primært investerer i af under-

liggende værdipapirer.

Investeringsinstituttet opgør en minimumsindkomst efter et nettoprincip, hvor gevinster og tab

fra henholdsvis aktie- og obligationsinvesteringer puljes, således at fx et tab på aktier kan mod-

regnes i en renteindtægt, inden der sker en samlet udlodning til investor. Denne nettoopgørel-

se er ikke mulig, hvis investor har investeret direkte i de underliggende værdipapirer.

Investor opnår fradrag for formueforvaltningsomkostninger ved at investere gennem et mini-

mumsbeskattet investeringsinstitut, da administrationsudgifter fratrækkes ved opgørelse af

minimumsindkomsten. En person, som investerer direkte i værdipapirer, kan ikke fratrække til-

svarende administrationsudgifter.

Udenlandske personer, der investerer i danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter, er ikke

skattepligtige til Danmark af gevinst og tab på beviset.

Selskaber

For selskabsinvestorer sondres der ikke mellem investering i et aktie- henholdsvis obligationsbase-

ret investeringsinstitut. Opgørelsen af minimumsindkomsten har heller ikke relevans for beskatnin-

gen af selskabsinvestorer. Selskabsinvestorer skal opgøre gevinst og tab på investeringsbeviser i

investeringsinstitutter med minimumsbeskatning efter de samme regler, som gælder for opgørelse

af gevinst og tab for skattepligtige porteføljeaktier. Dvs. at selskaber skal opgøre gevinst og tab på

investeringsbeviset efter lagerprincippet

. Dette gælder, uanset om der er tale om et dansk eller

udenlandsk minimumsbeskattet investeringsinstitut. Investeringsbeviser i minimumsbeskattede

investeringsinstitutter kan ikke omfattes af definitionen af datterselskabsaktier, koncernselskabsak-

tier eller skattefri porteføljeaktier.

Udenlandske selskabsinvestorer er ikke skattepligtige af gevinst og tab på beviser i minimumsbe-

skattede investeringsinstitutter. Dette svarer til reglerne for investering i andre danske selskaber.

6.2.5 Beskatning ved udlodning af udbytter fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

Danske personlige investorer er skattepligtige af minimumsindkomsten, uanset om det minimums-

beskattede investeringsinstitut foretager udlodning. Værdien af den beskattede minimumsind-

komst anses for danske investorer som et tillæg til anskaffelsessummen for investeringsbeviserne,

hvis den ikke udloddes

. Dette sker for at hindre dobbeltbeskatning, idet minimumsindkomsten,

uanset om den udloddes eller ej, beskattes hos investor. Reglen indebærer derfor, at den skatte-

pligtige avance ved en senere afståelse af beviserne reduceres med det beløb, der er beskattet hos

investor. Tillægget anses for anskaffet på samme tidspunkt som den oprindelige andel og med en

anskaffelsessum, der svarer til den manglende udbetaling.

I det omfang investeringsinstituttet foretager udlodning ud over minimumsindkomsten, vil danske

personer også være skattepligtige af udlodningen som kapitalindkomst eller aktieindkomst, af-

hængig af om investeringsinstituttet er obligationsbaseret eller aktiebaseret. Danske selskaber vil

skulle medregne udbyttet til den skattepligtige selskabsindkomst. Reglerne for indeholdelse af

kildeskat ved udlodning af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er illustre-

ret i boks 6.2.

Jf. ABL § 23, stk. 5 og 6

Jf. ABL § 27

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

Udenlandske personer eller selskaber er begrænset skattepligtige af udbytter fra investeringsinsti-

tutter med minimumsbeskatning. Udenlandske investorer er desuden skattepligtige af den del af

den opgjorte minimumsindkomst, der ikke udloddes. Som minimum er udenlandske personer

således begrænset skattepligtige til Danmark af den opgjorte minimumsindkomst, uanset om den

udloddes eller ej.

Udenlandske personer eller selskaber er dog ikke begrænset skattepligtige af udbytter fra investe-

ringsinstitutter, der udelukkende investerer i følgende papirer:



Fordringer omfattet af kursgevinstloven,

Aktier i instituttets administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration,

Afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom,

Beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der udelukkende investerer i akti-

ver som nævnt umiddelbart ovenfor (idet disse er kapitalindkomst for personlige investorer)

Der er primært tale om indkomst, hvor der ved personers direkte investering ikke ville være tale om

skattepligtigt udbytte og dermed ikke begrænset skat ved direkte investering.

Reglerne indebærer desuden, at der ikke er begrænset skattepligt ved investering i et investerings-

institut med minimumsbeskatning, der for eksempel investerer alle sine midler i et andet investe-

ringsinstitut, hvis det institut, der investeres i, fx alene investerer i obligationer. Dette muliggør an-

vendelsen af såkaldte master-feeder strukturer, hvor flere investeringsforeninger investerer via én

investeringsforening.

Indeholdelse af kildeskat

For danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er der pligt til at indeholde kildeskat af

minimumsindkomsten. Pligten til at indeholde kildeskat gælder også, selvom der ikke sker faktisk

udlodning heraf til deltagerne. Der skal således indeholdes kildeskat ved udlodning eller godskriv-

ning af udbyttet

Hovedreglen er, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal indeholde en kildeskat på

27 pct. af det samlede udbytte, hvis der er tale om en person, der er investor. Hvis investor er et

dansk selskab eller en forening mv., skal der indeholdes 22 pct. Det samlede udbytte består af

minimumsindkomsten og eventuelle merbeløb, der udloddes.

Den indeholdte kildeskat på 27 pct. vedrørende personer svarer til skat af aktieindkomst på laveste

progressionstrin, mens den indeholdte kildeskat på 22 pct. til danske selskaber og foreninger svarer

til den fuldt indfasede nedsatte selskabsskattesats fra indkomståret 2016.

Såfremt der er tale om udenlandske personer eller selskaber, skal investeringsinstituttet indeholde

27 pct. kildeskat ved udlodning. I medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 6, udgør beskatningen for

personer dog 15 pct., såfremt der sker udveksling af oplysninger mellem Danmark og den fremme-

de stat via en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale. Det samme gør sig gældende

for selskaber, hvor beskatningen i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 3, udgør 15 pct., såfremt

der sker udveksling af oplysninger mellem Danmark og den fremmede stat via en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst eller anden aftale. Dobbeltbeskatningsoverenskomster med investorens hjem-

land kan desuden medføre, at udbytteskatten skal sættes yderligere ned. Den udenlandske inve-

Jf. KSL § 65, stk. 7

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

stor vil kunne foretage en tilbagesøgning af de overskydende beløb hos de danske skattemyndig-

heder.

Boks 6.2. Indeholdelse af kildeskat ved udlodning til investorer i investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning

Ved udlodning af aktieudbytte til investorer hjemmehørende i udlandet skal et dansk udloddende selskab som udgangs-

punkt indeholde 27 pct. i udbytteskat. I medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 6 eller selskabslovens § 2, stk. 3, udgør be-

skatningen dog 15 pct., såfremt der sker udveksling af oplysninger mellem Danmark og den fremmede stat via en dobbelt-

beskatningsoverenskomst eller anden aftale. Dobbeltbeskatningsoverenskomster med investorens hjemland kan desuden

medføre, at udbytteskatten skal sættes yderligere ned. Den udenlandske investor vil kunne foretage en tilbagesøgning af

de overskydende beløb hos de danske skattemyndigheder.

Der skal ikke indeholdes kildeskat i de situationer som nævnt ovenfor, hvor der ikke er begrænset

skattepligt af udbyttet på grund af, at investeringsinstituttet kun investerer i visse værdipapirer.

Som en yderligere undtagelse skal der heller ikke indeholdes kildeskat af udbytter fra investerings-

institutter med minimumsbeskatning til investeringsselskaber, hvis instituttet ifølge sine vedtægter

ikke kan investere i danske aktier bortset fra aktier i instituttets administrationsselskab. Dette skyl-

des, at der ikke er begrænset skattepligt ved direkte eje af det underliggende værdipapir.

6.2.6 Baggrund for reglerne

Baggrunden for reglerne om investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er, at personlige

investorer så vidt muligt beskattes af indtægter og udgifter i instituttet, som havde de foretaget

investeringen direkte selv. Dette har været beskrevet som transparensprincippet. Reglerne for

opgørelse af minimumsindkomsten sikrer således overordnet, at minimumsindkomsten består af

de gevinster og de tab, som ville være skattepligtige, hvis investor havde foretaget investeringen

direkte.

Efter de tidligere skattemæssige regler for beskatning af direkte investeringer i aktier og obligationer

var der større forskel på, hvornår henholdsvis personer og selskaber var skattepligtige. Disse regler

om fx beløbsgrænser og krav om ejertid er dog ikke længere gældende. Overordnet vil både perso-

ner og selskaber derfor generelt være skattepligtige af alle former for gevinst og tab på de typer af

værdipapirer, som investeringsinstitutter normalt investerer i,

jf. også kapitel 5 om beskatningsreg-

lerne ved direkte investering.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

Reglerne for beskatning af investering i investeringsbeviser er forskellige for henholdsvis personer

og selskaber, idet personer typisk vil være realisationsbeskattede, mens selskaber typisk vil være

lagerbeskattede af afkastet af investeringsbeviser. Dette indebærer, at opgørelsen af minimums-

indkomsten reelt ikke er af betydning for selskabsinvestorer, som i stedet beskattes af udviklingen i

værdien af investeringsbeviset. Minimumsindkomsten har derfor primært betydning for investorer,

der er personer.

Tidligere var beskatningen af personer delt op, således at den del af minimumsindkomsten, der

ville være aktieindkomst ved direkte investering blev beskattet som aktieindkomst hos investor.

Den del af minimumsindkomsten, der ville være kapitalindkomst ved direkte investering, blev be-

skattet som kapitalindkomst hos investor. Dette skulle sikre, at beskatningen blev så transparent

som muligt, og at investor ikke blev beskattet lempelige end ved direkte investering i de underlig-

gende aktiver.

Ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 blev den maksimale skattesats for kapitalindkomst nedsat, således

at den højeste beskatning af kapitalindkomst svarer til beskatningen af aktieindkomst på højeste

progressionstrin. Dette har givet grundlag for en kraftig forenkling af regelsættet for de minimums-

beskattede investeringsinstitutter, som har modificeret transparensprincippet. Ved lov nr. 433 af 16.

maj 2012 blev beskatningen af minimumsindkomsten således ændret, så den er baseret på, hvad

investeringsinstituttet primært investerer i. Investeringsinstituttet er således enten obligationsbase-

ret eller aktiebaseret. Der skal således ikke længere foretages en konkret opdeling af minimums-

indkomsten.

I forhold til kildeskatter er udgangspunktet, at der gælder de samme regler for de minimumsbeskat-

tede investeringsinstitutter som for andre selskabstyper. Der er således som udgangspunkt kilde-

skat både ind og ud af investeringsinstituttet.

Der er dog væsentlige undtagelser fra dette, idet der også i forhold til udbytter foretages en form for

transparent beskatning. Dvs. at man i reglerne forsøger at se igennem investeringsinstituttet og på

den bagvedliggende investering. Det er bl.a. begrundelsen for den særlige frikortsordning, hvor

investeringsinstituttet kan få tilladelse til, at det udbyttebetalende danske selskab ikke skal inde-

holde kildeskat ved udlodning af udbytter til investeringsinstituttet. Frikortsordningen er tæt knyttet

sammen med, at beskatningen af investor sker som en transparent beskatning. Dvs. at frikortsord-

ningen kun kan begrundes i en situation, hvor investor beskattes i det omfang og på det tidspunkt,

hvor investeringsinstituttet realiserer indkomsten. Hvis beskatningen fx afhang af, om investerings-

instituttet konkret foretog udlodning til investor, ville frikortsordningen næppe kunne opretholdes

EU-retligt. Da frikortsordningen kræver en fuld samtidighedsbeskatning af investor, herunder af

danske investorer, kan frikortsordningen i sagens natur ikke gælde for udenlandske investeringsin-

stitutter, selvom de kvalificeres som minimumsbeskattede. Den manglende kildeskat inde i investe-

ringsinstituttet kommer dog både danske og udenlandske investorer til gode. I forhold til udenland-

ske investorer sikrer udbyttebeskatningen af minimumsindkomsten, at der sker beskatning af ud-

bytter fra danske aktier, som investeringsinstituttet har investeret i. Beskatningen af minimumsind-

komsten giver således en beskatning af udbytter fra danske selskaber.

Som beskrevet ovenfor har EU Kommissionen stillet spørgsmålstegn ved frikortsordningen for

danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter.

Som ovenfor nævnt er der også gjort undtagelser fra de almindelige regler om indeholdelse af kil-

deskat baseret på, hvad de minimumsbeskattede investeringsinstitutter konkret investerer i. I den-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

ne situation er der således ikke tale om særregler for indkomst ind i investeringsinstituttet, men

særregler for instituttets indeholdelse af kildeskat ved udlodning af indkomst. I visse situationer er

det accepteret, at investeringsinstituttet ikke skal indeholde kildeskat. Dette uanset at der ellers

generelt skal indeholdes kildeskat ved udlodninger fra selskaber, uanset hvad disse selskaber

investerer i.

For investeringsinstitutter med minimumsbeskatning gælder der yderligere den særregel, at der

ikke skal indeholdes kildeskat, hvis det minimumsbeskattede investeringsinstitut udelukkende

investerer i obligationer eller afledte finansielle instrumenter. En sådan særregel gælder ikke for

investeringsselskaber, hvor de almindelige regler for indeholdelse af kildeskat finder anvendelse. I

forhold til de minimumsbeskattede investeringsinstitutter er der således anlagt en større grad af

transparenstankegang også i forhold til indeholdelse af kildeskatter.

Den manglende indeholdelse af kildeskat har ikke betydning for danske investorer, som under alle

omstændigheder vil være skattepligtige af minimumsindkomsten. Udenlandske personer og sel-

skaber er dog ikke begrænset skattepligtige af denne form for udbytte. Den manglende indeholdel-

se af kildeskat har således primært betydning for udenlandske investorer, som undgår dansk skat

af dette udbytte. Det vil dog afhænge af reglerne i investors hjemland, hvorvidt investor er skatte-

pligtig af udbyttet i hjemlandet.

Andelsklasser

Der er i de gældende regler begrænset mulighed for at oprette andelsklasser i investeringsinstitut-

ter med minimumsbeskatning. Det indgår således som en udtrykkelig betingelse i definitionen af et

investeringsinstitut med minimumsbeskatning, at beviser i instituttets afdelinger skal berettige alle

deltagere i den pågældende afdeling til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert

enkelt aktiv eller passiv i afdelingen. Når kravet om lige behandling af deltagerne er knyttet til afde-

lingsbegrebet, er begrundelsen, at afdelingerne udgør den relevante selvstændige skattemæssige

enhed i et investeringsinstitut. Dvs. at det er afdelingen, der skattemæssigt betragtes som et selv-

stændigt skattesubjekt.

Det forhold, at afdelinger efter de selskabsretlige regler kan opdeles i andelsklasser, ændrer ikke

ved, at det er afdelingen, som selskabsretligt udgør den økonomiske enhed. Andelsklasserne er

hverken en juridisk eller økonomisk enhed og er dermed selskabsretligt ikke selvstændige enheder.

Dette kommer også til udtryk ved, at det er alle deltagerne i en afdeling, som i fællesskab ejer alle

de aktiver, der indgår i afdelingen, og at alle afdelingens deltagere hæfter i fællesskab for afdelin-

gens forpligtelser. Den selskabsretlige opdeling har også betydning for den skattemæssig kvalifika-

tion, hvor en andelsklasse ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men at være en

del af det selvstændige skattesubjekt, som afdelingen udgør.

En opdeling af en afdeling i andelsklasser har som konsekvens, at deltagerne inddeles i forskellige

kategorier, som har forskellige rettigheder i forhold til afkast og bærer af omkostninger. Andelsklas-

sebegrebet går dog videre end fx et aktieselskabs opdeling i forskellige aktieklasser, i og med at

mulighederne for differentiering er langt bredere.

Der er efter skattereglerne adgang til oprettelse af andelsklasser, hvor der differentiereres på

grundlag af administrationsomkostninger, valuta og faktisk/teknisk udbetalende. Dette er muligt, da

en sådan differentiering kan indeholdes i den skattemæssige definition af investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning. Den beskrevne opdeling i andelsklasser ændrer således ikke afgørende

på beskatningen af investorerne, og skattemæssigt er det derfor stadig muligt at fastholde, at det er

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

afdelingen, der skattemæssigt udgør den samlende enhed, og som dermed udgør det selvstændi-

ge skattesubjekt.

En videre adgang til skatteretlig differentiering gennem oprettelse af andelsklasser vil kunne åbne

op for, at investorerne kan flytte deres investering rundt mellem forskellige investeringsprofiler

uden den beskatning af realiserede gevinster, som ellers ville ske, hvis investor flyttede fra et selv-

stændigt skattesubjekt til et andet.

Med en udvidet adgang til oprettelse af andelsklasser vil det reelt blive muligt i en afdeling af et

investeringsinstitut med minimumsbeskatning at etablere forskellige kategorier af investeringsinsti-

tutter. Der kan således selskabsretligt oprettes andelsklasser, hvor de klassespecifikke aktiver pri-

mært er aktier, og andelsklasser, hvor de klassespecifikke aktiver primært er obligationer. Endvidere

kan der oprettes andelsklasser med en forskellig udlodningsprofil, hvor en andelsklasse har profil

som minimumsbeskattet, mens en anden har profil som et investeringsselskab. Fordi andelsklasser

ikke udgør en selvstændig økonomisk enhed, vil der skatteretligt fortsat være tale om, at det er

afdelingen, der udgør det relevante selvstændige skattesubjekt.

Hvis der i videre omfang gives mulighed for inden for det samme skattesubjekt at oprette andels-

klasser, vil det kunne give mulighed for, at en investor ved at flytte andelsklasse fx kunne skifte fra

en aktiebaseret til en obligationsbaseret klasse eller fra en aktiebaseret klasse med udlodning til en

klasse med profil som et investeringsinstitut, uden at dette skifte i investeringsprofil vil udløse be-

skatning af realiserede gevinster. Dette vil være i modstrid med de regler, der gælder, hvis en afde-

ling ændrer status.

Hvis en afdeling ændrer status fra aktiebaseret til obligationsbaseret afdeling eller til et investe-

ringsselskab, anses dette efter de gældende regler for et salg og genkøb for investorerne, som kan

have skattemæssige konsekvenser. Tilsvarende gælder, hvor et investeringsselskab måtte ændre

status til et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Derudover betyder andelsklassernes status som ikke selvstændige skattemæssige enheder, at det

ved en differentiering på grundlag af klassespecifikke aktiver vil være muligt at flytte sådanne akti-

ver mellem andelsklasser uden skattemæssige konsekvenser. Dette i modsætning til overflytning

mellem forskellige afdelinger, hvor et skift vil medfører afståelsesbeskatning. Investor afståelsesbe-

skattes af en gevinst eller opnår tabsfradrag i forbindelse med skiftet. Uden afståelsesbeskatning vil

der ske en sammenblanding af obligations- og aktieafkast, hvilket vil medføre uhensigtsmæssige

spekulationsmuligheder. Som eksempel kan nævnes, at investor har et latent tab ved investering i

en aktieafdeling, som kan konverteres til et tab i en obligationsafdeling ved at skifte til denne og

herefter afstå investeringsbeviset. Herved opnår investor tabsfradrag i kapitalindkomsten, hvilket

ofte er mere fordelagtigt end et aktietab, da det ikke er kildeartsbegrænset.

Den begrænsede mulighed for oprettelse af andelsklasser i investeringsinstitutter (afdelinger) med

minimumsbeskatning skal således ses i sammenhæng med, at det er afdelingen og ikke eventuelle

andelsklasser, som udgør den skattemæssigt relevante enhed.

Hvis der skal være en udvidet adgang til oprettelse af andelsklasser i investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning, og hvis dette skal ske, uden at der er risiko for, at investorerne kan undgå en

beskatning, som ellers ville blive udløst, vil dette i givet fald skulle kombineres med en ændring af

andelsklassernes skattemæssige status, således at disse i skattemæssig henseende behandles

som selvstændige skattesubjekter. Kun dermed vil det kunne sikres, at en investors flytning fra en

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

andelsklasse til en anden kan behandles som en skattemæssig afståelse (indløsning) af beviset og

køb af et nyt bevis. Det vil samtidig sikre, at flytning af et klassespecifikt aktiv sidestilles med en

afståelse med deraf følge beskatning hos investorerne ved opgørelse af en gevinst. Dette vil dog

betyde, at opdelingen i andelsklasser reelt ikke vil få den af branchen ønskede effekt.

6.3 Investeringsselskaber

6.3.1 Definition

Ved et investeringsselskab forstås for det første et investeringsinstitut i henhold til UCITS-direktivet,

dvs. det selskabsretlige direktiv om investeringsinstitutter,

jf. også gennemgangen i kapitel 4

. Her-

udover kan der være tale om et selskab mv., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv.,

og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selska-

bets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi

. Der kan

således være tale om et selskab, der er beliggende både inden for og uden for EU/EØS.

Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågæl-

dende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kurs-

værdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.

Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses et selskab for et investeringsselskab, hvis selskabets

virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer. Ved kollektiv investering forstås, at selska-

bet har mindst otte deltagere. Det vil sige, at hvis selskabet har mindre end otte investorer, er der

ikke tale om et investeringsselskab.

Ved værdipapirer mv. forstås navnligt aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordrin-

ger og rettigheder over disse, samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven.

Ved investering forstås hovedsagelig anskaffelse af værdipapirer, herunder erhvervelse af forkøbs-

rettigheder og køberettigheder, lån og udlån af værdipapirer samt optagelse af lån for at finansiere

en anskaffelse.

Investeringsselskaber kan frit oprette andelsklasser.

Investeringsinstitutter, der er omfattet af reglerne om investeringsinstitutter med minimumsbe-

skatning, anses ikke som investeringsselskaber. Dvs. at reglerne vedrørende de minimumsbeskat-

tede investeringsinstitutter går forud for reglerne vedrørende investeringsselskaberne. Hvis der er

tale om et selskab, hvis formue gennem datterselskaber hovedsageligt investeres i andre værdier

end værdipapirer, fx et holdingselskab, er der heller ikke tale om et investeringsselskab.

6.3.2 Beskatning af investeringsselskabet

Investeringsselskaber er skattefri. Når der er tale om et investeringsselskab, der er hjemmehørende

i Danmark, betales der således ikke almindelig selskabsskat. Dette gælder også aktieselskaber, der

kvalificeres som investeringsselskaber.

Jf. ABL § 19

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

Investeringsselskaber er dog skattepligtige af udbytter fra danske selskaber. Udbyttet beskattes

med 15 pct. Hvis investeringsselskabet investerer i danske aktier, skal det danske selskab, når det

udlodder udbytte til danske investeringsselskaber indeholde 15 pct. kildeskat

Investeringsselskaber er dog ikke skattepligtige af udbytte modtaget fra investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning, hvis investeringsinstitutterne udelukkende investerer i fordringer omfattet af

kursgevinstloven og i afledte finansielle instrumenter. Investeringsselskaberne er heller ikke skatte-

pligtige af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning eller investeringsselskaber,

som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende i

Danmark.

Hvis der er tale om investering i en udenlandsk aktie, er investeringsselskaber ikke skattepligtige af

udbytte herfra i Danmark. Der vil dog ofte være indeholdt kildeskat i udlandet. Hvis der er indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, vil det fremgå af denne overens-

komst, hvor stor en kildeskat det fremgår af den konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil

investeringsselskaber kunne tilbagesøge den for meget betalte skat hos myndighederne i det på-

gældende land, idet investeringsselskaberne, uanset at de som udgangspunkt er skattefritaget,

anses for et selvstændige skattesubjekter. Da investeringsselskaber ikke betaler almindelig sel-

skabsskat, kan investeringsselskaber ikke i Danmark opnå lempelse for den udbytteskat, der er

betalt i udlandet.

6.3.3 Beskatningen af investorer i et investeringsselskab - gevinst og tab

Danske fuldt skattepligtige personer, der investerer i investeringsselskaber, skal medregne gevinst

og tab på aktier og investeringsbeviser mv. udstedt af investeringsselskaber ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset om investeringsselskabet er hjemmehørende i Dan-

mark eller i udlandet.

Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet, og for personer medregnes indkomsten til kapitalind-

komsten. Dette gælder, uanset hvad investeringsselskabet investerer i, og således uanset om inve-

steringsselskabet fx udelukkende investerer i aktier. Danske investorer vil også være skattepligtige

som kapitalindkomst af eventuelle udbytter, som et investeringsselskab måtte udlodde.

På samme måde som ved investering i aktier er udenlandske personer ikke skattepligtige i Dan-

mark af gevinst og tab ved salg af aktier eller beviser i investeringsselskaber.

Danske selskaber, der investerer i investeringsselskaber, selskabsbeskattes af gevinst og tab på

aktien eller beviset. Gevinst og tab lagerbeskattes. Udenlandske selskaber, der investerer i danske

investeringsselskaber, er ikke skattepligtige i Danmark af gevinst og tab på aktien eller beviset.

6.3.4 Beskatning ved udlodning af udbytter fra investeringsselskaber

Hvis investeringsselskabet foretager udlodning, vil danske personer være skattepligtige af udlod-

ningen som kapitalindkomst. Danske selskaber vil tilsvarende skulle medregne udbyttet til den

skattepligtige selskabsindkomst.

Udenlandske personer eller selskaber er begrænset skattepligtige af udbytter fra investeringssel-

skaber. Det svarer til de regler, der gælder ved udenlandske investorers investeringer i almindelige

selskabsbeskattede danske selskaber.

Jf. KSL § 65, stk. 11, samt kildeskattebekendtgørelsen (bek. nr. 499 af 27. marts 2015) § 34

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

På samme måde som ved udlodning af udbytte fra andre selskaber skal danske investeringssel-

skaber, der foretager udlodning, indeholde en kildeskat på 22 pct. i udlodninger til selskaber, der er

skattepligtige i Danmark.

I andre situationer skal der indeholdes en kildeskat på 27 pct. Det gælder således ved udlodning til

personer eller til selskaber, der er hjemmehørende i udlandet. I medfør af kildeskattelovens § 2, stk.

6, udgør beskatningen for personer dog 15 pct., såfremt der sker udveksling af oplysninger mellem

Danmark og den fremmede stat via en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale. Det

samme gør sig gældende for selskaber, hvor beskatningen i medfør af selskabsskattelovens § 2,

stk. 3, udgør 15 pct., såfremt der sker udveksling af oplysninger mellem Danmark og den fremmede

stat via en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale. Dobbeltbeskatningsoverenskom-

ster med investorens hjemland kan desuden medføre, at udbytteskatten skal sættes yderligere

ned. Den udenlandske investor vil kunne foretage en tilbagesøgning af de overskydende beløb hos

de danske skattemyndigheder.

Investeringsselskabet skal indeholde en kildeskat på 15 pct. ved udlodning til investeringsselska-

ber, der er hjemmehørende i Danmark samt til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning,

der er hjemmehørende i Danmark

Et investeringsselskab skal ikke indeholde kildeskat ved udlodning til andre danske investeringssel-

skaber, hvis førstnævnte investeringsselskab efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier

bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår selskabets administration

Beskatningen af udbytte er illustreret i boks 6.3.

Boks 6.3. Indeholdelse af kildeskat ved udlodning til investorer i et investeringsselskab

Ved udlodning af aktieudbytte til investorer hjemmehørende i udlandet skal et dansk udloddende selskab som udgangs-

punkt indeholde 27 pct. i udbytteskat. I medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 6 eller selskabslovens § 2, stk. 3, udgør be-

skatningen dog 15 pct., såfremt der sker udveksling af oplysninger mellem Danmark og den fremmede stat via en dobbelt-

beskatningsoverenskomst eller anden aftale. Dobbeltbeskatningsoverenskomster med investorens hjemland kan desuden

medføre, at udbytteskatten skal sættes yderligere ned. Den udenlandske investor vil kunne foretage en tilbagesøgning af

de overskydende beløb hos de danske skattemyndigheder.

Jf. KSL § 65, stk. 11.jf. KSL § 65, stk. 9

Jf. KSL § 65, stk. 10

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

6.3.5 Baggrund for reglerne

Overordnet set skal reglerne om investeringsselskaber sikre den rigtige beskatning i de tilfælde,

hvor investeringsinstituttet ikke opfylder kravene til at være omfattet af reglerne for minimumsbe-

skattede investeringsinstitutter eller reglerne for kontoførende investeringsforeninger.

Reglerne skal sikre, at der ikke er forskel afhængigt af, om der for en dansk investor er tale om inve-

stering i danske eller udenlandske investeringsselskaber. Det vil for det første sige, at reglerne i så

vidt muligt omfang er ens, og for det andet, at der ikke er mulighed for at opnå en gunstigere be-

skatning, hvis investeringen sker via et udenlandsk investeringsselskab.

Udgangspunktet i de gældende danske skatteregler er, at der ved en investering i en aktie sker

beskatning som aktieindkomst, idet der herved i et vist omfang er taget højde for, at der allerede er

sket en selskabsbeskatning i selskabet. Tidligere var aktieindkomsten således generelt set lavere

beskattet end kapitalindkomsten. Et investeringsselskab kan investere i aktier, men det kan også

investere i obligationer, hvor afkastet beskattes som kapitalindkomst. Hvis investor blev undergivet

den lavere aktieindkomstbeskatning både for afkast af aktieinvesteringer og obligationsinvesterin-

ger, ville der være mulighed for at nedbringe beskatningen af obligationsinvesteringer. Dette er

baggrunden for, at investor beskattes af afkastet fra investeringsselskaber som kapitalindkomst.

Reglerne skal desuden sikre, at investorer hjemmehørende i Danmark ikke opnår skattemæssige

fordele ved at investere i udenlandske nul- eller lavt beskattede selskaber, som akkumulerer deres

overskud, hvorved investorerne får mulighed for at udskyde beskatningstidspunktet til ved afståel-

se af beviset i det udenlandske selskab. Dette er baggrunden for, at afkastet lagerbeskattes – også

for personer.

I modsætning til ved de minimumsbeskattede investeringsinstitutter er der beskatning som kapital-

indkomst, uanset hvad investeringsselskabet investerer i, og dermed også uanset at investerings-

selskabet udelukkende investerer i aktier. Til forskel fra beskatningen af investorer i investeringsin-

stitutter med minimumsbeskatning er beskatningen af investorer i investeringsselskaber således

ikke en modificeret transparensbeskatning. Beskatningen af investors investering i investeringssel-

skabet er uafhængig af den underliggende investering. Dette er bl.a. også baggrunden for, at der frit

kan oprettes andelsklasser uden konsekvenser for investeringsselskabets skattemæssige kvalifika-

tion.

Hvis ikke der var særlige regler om investeringsselskaber, ville der i en række tilfælde være tale om

enheder, der efter de almindelige danske skatteregler ville være kvalificeret som selskaber eller

selskabslignende enheder, der er undergivet almindelig selskabsbeskatning. Et udenlandsk inve-

steringsinstitut, der udbyder sine produkter på det danske marked, ville dog ikke blive omfattet af

dansk selskabsbeskatning, men ville efter al sandsynlighed være skattefri i sit hjemland. Hvis et

dansk investeringsselskab var undergivet almindelig selskabsbeskatning, ville det således være

markant dårligere stillet end sine udenlandske konkurrenter. Dette er baggrunden for, at investe-

ringsselskaber generelt er skattefrie i Danmark.

Skatten på de 15 pct. af udbytter fra danske selskaber skal sikre beskatningen af disse udbytter –

også i forhold til udenlandske investorer. Investeringsselskaber vil således ofte være akkumuleren-

de, og dermed vil udenlandske investorer ofte realisere deres gevinst via salg af investeringsbevi-

set. Skatten på de 15 pct. ved udlodning ind i investeringsselskaber sikrer, at der også i disse situa-

tioner er beskatning af investeringer i danske selskaber.

Hvis der sker udlodning af udbytte fra et investeringsselskab, vil det være de almindelige regler om

udlodning af udbytte fra selskaber, der som udgangspunkt finder anvendelse. Dvs. at der skal inde-

holdes 22 pct. i kildeskat ved udlodning til danske selskaber og 27 pct. ved udlodning til danske

personer og udenlandske selskaber og personer. I forhold til udbyttebeskatning kan investerings-

selskaberne således sammenlignes med almindelige selskaber, hvor der sker udbyttebeskatning i

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

flere led, dels ved udlodningen til investeringsselskabet, dels ved udlodningen fra investeringssel-

skabet til investor.

Dette udgangspunkt er dog fraveget i enkelte situationer. Der skal bl.a. ikke indeholdes kildeskat

ved udlodning af udbytte fra et dansk investeringsselskab til et andet dansk investeringsselskab,

hvis det førstnævnte investeringsselskab ikke må investere i danske aktier. Dette betyder dog om-

vendt, at der altid skal indeholdes kildeskat, hvis investeringsselskabet har mulighed for at investere

i danske aktier. Derved er det sikret, at udbytte fra danske aktier altid beskattes, også selvom inve-

steringen sker via et investeringsselskab.

Den manglende indeholdelse af kildeskat til investeringsselskaber gælder, hvor investeringsselska-

bet er dansk. I det omfang, der er danske investorer i disse investeringsselskaber, vil der ske be-

skatning af udbyttet. I det omfang, der er udenlandske investorer, vil der ikke ske dansk beskatning

af udbyttet. Beskatningen af den udenlandske investor vil herefter afhænge af skattereglerne i

investors hjemland.

6.4 Kontoførende investeringsforeninger

Kontoførende investeringsforeninger er investeringsforeninger, hvor der ikke udstedes et omsætte-

ligt bevis for investors indskud. For hver investor fører investeringsforeningen i stedet en konto.

Kontoførende investeringsforeninger er selvstændige skattesubjekter

. Det er en betingelse, at

medlemmer af den kontoførende investeringsforening ikke kan afstå deres andel i foreningen til

andre end investeringsforeningen.

Investorer i kontoførende investeringsforeninger beskattes efter lov om beskatning af medlemmer

af en kontoførende investeringsforening

. Alle medlemmer er berettiget til samme forholdsmæssi-

ge andel af årets afkast af hver enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Det forholds-

mæssige afkast mv. opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige

andele i foreningen eller afdelingen. Dette gælder imidlertid ikke pensionsafkastskattepligtige med-

lemmer.

6.4.1 Beskatning af den kontoførende investeringsforening

Den kontoførende investeringsforening er et selvstændigt skattesubjekt, men er reelt skattefri.

Skattepligten for kontoførende investeringsforeninger omfatter således kun indtægt ved erhvervs-

mæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formue-

goder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Kontoførende investe-

ringsforeningers handel med værdipapirer anses ikke for erhvervsmæssig virksomhed.

6.4.2 Beskatningen af investorer i en kontoførende investeringsforening

Kontoførende investeringsforeninger udsteder ikke omsættelige beviser, hvorfor en beskatning

efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven ikke er relevant.

Et medlem af en kontoførende investeringsforening beskattes i stedet i overensstemmelse med

reglerne i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Efter disse

regler beskattes investor direkte af foreningens indkomst, og foreningen skal opgøre sin indkomst

efter de regler, der gælder for medlemmet. Der skal foretages en indkomstopgørelse på forenings-

niveau, medlemsniveau og indskudsniveau. Udenlandske investorer kan kun beskattes af de ind-

Jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Lov nr. 1246 af 19. november 2011

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

komster, som vedkommende ville være begrænset skattepligtig af, hvis de var oppebåret uden en

mellemkommende investeringsforening.

Udenlandske investorer beskattes også efter et transparensprincip. Således skal den kontoførende

investeringsforening opgøre den udenlandske investors indkomst og indeholde skat heraf, som om

der var investeret direkte i de underliggende værdipapirer.

6.4.3 Baggrund for reglerne

På tilsvarende måde som andre investeringsinstitutter er kontoførende investeringsforeninger reelt

skattefrie, idet de typisk ikke vil have erhvervsmæssig indkomst. I stedet vil beskatningen ske hos

medlemmet efter de særlige regler i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investe-

ringsforeninger (investeringsforeningsloven).

Regelsættet indebærer, at der i vidt omfang sker en beskatning af investor, som om investor selv

direkte havde foretaget investeringen dvs. en transparent beskatning. I forhold til det transparens-

princip, der gælder for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, er den transparente be-

skatning næsten fuldstændig, idet beskatningen sker direkte hos investor og ikke via en opgjort

minimumsindkomst.

En fuldstændig transparent beskatning ville kræve, at der ved indtræden og udtræden af medlem-

mer sker en beskatning, som om de andre medlemmer havde solgt henholdsvis købt den andel af

investeringerne, som det indtrædende eller udtrædende medlem køber/sælger. I en kontoførende

investeringsforening finder der dog ikke en sådan beskatning sted.

Da reglerne for de kontoførende investeringsforeninger kræver en omfattende opgørelse af gevinst

og tab hos de enkelte investorer, er de kontoførende investeringsforeninger ikke særligt velegnede i

en situation med mange investorer. Kontoførende investeringsforeninger vil derfor typisk være

relevante i situationer med få investorer, fx institutionelle investorer.

6.5 Akkumulerende investeringsforeninger

Akkumulerende investeringsforeninger er investeringsforeninger, der udsteder omsættelige bevi-

ser for medlemmernes indskud, og som ikke er investeringsselskaber eller investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning

. Dvs. at hvis et investeringsinstitut ikke er omfattet af andre regler, så

vil investeringsinstituttet være omfattet af reglerne for akkumulerende investeringsforeninger.

En akkumulerende investeringsforening kan frit vælge, hvorvidt den vil foretage udlodning til med-

lemmerne.

6.5.1 Beskatning af akkumulerende investeringsforeninger

Akkumulerende investeringsforeninger er selskabsskattepligtige. Dette indebærer, at de akkumule-

rende investeringsforeninger skal opgøre deres skattepligtige indkomst efter de samme regler, som

gælder for aktieselskaber. Dvs. at der efter skattelovgivningens almindelige regler opgøres en ind-

komst, som beskattes med den almindelige selskabsskatteprocent.

Jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 5a

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

6.5.2 Beskatningen af investorer i en akkumulerende investeringsforening

Investorer i akkumulerende investeringsforeninger beskattes ved køb og salg af investeringsbevi-

serne efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Dvs. at investeringsbeviser i ak-

kumulerende investeringsforeninger beskattes som almindelige aktier.

Udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger beskattes som almindeligt aktieudbytte og

er reguleret efter de samme regler, som gælder for udbytter udbetalt af aktieselskaber. Akkumule-

rende investeringsforeninger skal således indeholde en kildeskat på 27 pct. af det samlede udbytte.

6.5.3 Baggrund for reglerne

Bestemmelsen i selskabsskatteloven vedrørende akkumulerende investeringsforeninger er reelt en

opsamlingsbestemmelse, der sikrer, at investeringsforeninger der ikke falder ind under enten reg-

lerne om investeringsselskaber eller reglerne om de minimumsbeskattede investeringsinstitutter,

vil blive omfattet af reglerne for beskatning af akkumulerende investeringsforeninger.

Den almindelige selskabsbeskatning af den akkumulerende investeringsforening sikrer således at i

de situationer, hvor der ikke sker en løbende beskatning af medlemmerne, enten via lagerbeskat-

ning eller via beskatning af minimumsindkomsten, sker den løbende beskatning hos foreningen via

en selskabsbeskatning.

Selskabsbeskatningen af den akkumulerende investeringsforening gør, at de akkumulerende inve-

steringsforeninger ikke er særligt attraktive for investorer. Dette er formentlig årsagen til, at der kun

findes meget få investeringsforeninger, der omfattes af reglerne om akkumulerende investerings-

foreninger.

6.6 Skematisk oversigt

I tabel 6.1.er givet en oversigt over beskatningen af danske investeringsinstitutter, og i tabel 6.2.

over beskatningen i Danmark af investorerne ved investering via danske investeringsinstitutter.

Tabel 6.1. Oversigt over den danske beskatning af danske investeringsinstitutter

Minimumsbeskattede investeringsinsti-

tutter

Investeringsselskaber

Kontoførende investeringsforeninger

Akkumulerende investeringsforeninger

Reelt skattefri. Det er en betingelse, at investeringsinsti-

tuttet opgør en minimumsindkomst.

Kun skattepligtige af udbytte fra investeringer i danske

aktier.

Reelt skattefri. Det er en betingelse, at foreningen fører

konti over medlemmernes investeringer.

Selskabsskattepligtige.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 6

Tabel 6.2. Oversigt over beskatningen i Danmark ved investering via et dansk investeringsin-

stitut

Type investor

Dansk person

Investeringsinstitut med

minimumsbeskatning

Gevinst og tab

Skattepligt

Aktieindkomst/kapital

indkomst

Realisationsbeskatning

Skattepligt af minimums-

indkomst

Aktieindkomst

/kapitalindkomst

Skattepligt

Selskabsindkomst

Lagerbeskatning

Skattepligt af

minimumsindkomst

Selskabsindkomst

Skattefri

Dansk selskab

Udenlandsk

Person

Udenlandsk selskab

Udbytte

Skattepligt af mini-

mumsindkomst

Skattepligt af minimums-

indkomst

Investeringsselskaber

Gevinst og tab

Skattepligt

Kapitalindkomst

Lagerbeskatning

Skattepligt

Kapitalindkomst

Skattepligt

Selskabsindkomst

Lagerbeskatning

Skattepligt

Selskabsindkomst

Skattefri

Udbytte

Skattepligt

Kontoførende

Investeringsforeninger

Gevinst og tab

Udbytte

Skattepligt

Transparent

beskatning

Aktieindkomst

/kapitalindkomst

Skattepligt

Transparent

beskatning

Selskabsindkomst

Skattefri

Transparent

beskatning

Skattefri

Transparent

beskatning

Akkumulerende investe-

ringsforeninger

Gevinst og tab

Skattepligt

Aktieindkomst

Realisationsprincip

Skattepligt

Aktieindkomst

Skattepligt

Selskabsindkomst

Lagerprincip

Skattepligt

Selskabsindkomst

Skattefri

Udbytte

Skattepligt

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

7. Virkningen af de gældende regler

om beskatning af forskellige investe-

ringsmuligheder

7.1 Indledning

I dette kapitel redegøres for virkningen af de gældende skatteregler ved forskellige investerings-

muligheder - direkte og navnligt indirekte investeringer via enten minimumsbeskattede institutter

eller investeringsselskaber.

Forskellen på de forskellige investeringsmuligheder kan for danske personer bl.a. være, om beskat-

ningen sker som kapitalindkomst eller som aktieindkomst. Endvidere kan forskellen være, om be-

skatningen sker efter lager- eller realisationsprincippet. Det viser sig, at disse forskelle primært har

betydning for investeringer i aktier, og at opgørelsesprincippet er mindre vigtigt i forhold til, hvilken

indkomstart afkastet henregnes til. Dette skyldes først og fremmest, at aktieindkomst for de fleste

investorer beskattes betydelig mere lempeligt end kapitalindkomst. Ca. 85 pct. af investorerne med

positiv aktieindkomst vil opleve en skattestigning på mindst 5 pct.-point, hvis dette afkast i stedet

blev henregnet til kapitalindkomsten.

Dernæst har opgørelsesprincippet alene betydning for en andel af afkastet, nemlig eventuelle urea-

liserede kursgevinster. Mens hele afkastet beskattes løbende under lagerprincippet, kan beskatnin-

gen af urealiserede gevinster derimod udskydes under realisationsprincippet, indtil investeringen

realiseres.. Afkastet fra investeringer i obligationer vurderes primært at bestå af renteindtægter,

som realiseres løbende, hvormed opgørelsesprincippet ikke vurderes at have afgørende betydning

i forhold til investering i obligationer. Opgørelsesprincippet har derimod større betydning ved inve-

stering i aktier, da en relativt stor andel af afkastet kan bestå af urealiserede gevinster. Da der alene

er tale om en tidsmæssig forskydning af skattebetalingen, har opgørelsesprincippet dog selv ved

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

investering i aktier begrænset betydning for investor i forhold til evt. forskelle i skattesatserne mel-

lem aktie- og kapitalindkomst.

For danske personer er det ikke alene størrelsen af kapitalafkastet, men også investors øvrige ind-

komstforhold, der er afgørende for beskatningen. Afsnit 7.2. belyser betydningen af forskellen mel-

lem aktie- og kapitalindkomst for forskellige investortyper. Betydningen af opgørelsesprincippet,

altså lager- kontra realisationsbeskatning, belyses i afsnit 7.3.

Afsnit 7.4 gennemgår forskellene mellem direkte investeringer og investeringer via minimumsbe-

skattede institutter og investeringsselskaber for danske personlige investorer.

Afkast fra minimumsbeskattede institutter beskattes forholdsvist neutralt i forhold til direkte inve-

steringer, både ved aktie- og obligationsbaserede investeringer. På flere punkter er det dog forbun-

det med skattemæssige fordele at investere via et minimumsbeskattet investeringsinstitut frem for

direkte i de underliggende aktiver. Det skyldes bl.a., at der er fradrag for administrationsomkostnin-

gerne i instituttet, hvilket ikke er tilfældet ved direkte investeringer. Afkastet fra investeringsselska-

ber beskattes også tilnærmelsesvist neutralt i forhold til direkte investering i obligationer. Dette er

derimod ikke tilfældet i forhold til direkte investering i aktier.

Afkast fra obligationer beskattes således i vid udstrækning neutralt på tværs af de forskellige inve-

steringsformer. Dette er ikke tilfældet for investeringer i aktier, hvor afkastet i investeringsselska-

berne beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet. Ved direkte investeringer og investerin-

ger via minimumsbeskattede investeringsinstitutter beskattes afkastet derimod som aktieindkomst

efter realisationsprincippet.

Forskellene indebærer, at danske personer i vid udstrækning kan opnå en neutral beskatning ved

investering via minimumsbeskattede investeringsinstitutter (dog med tendens til, at det faktisk er

mere fordelagtigt at investere i aktiebaserede minimumsbeskattede institutter frem for direkte i

aktier), hvilket derimod ikke er tilfældet i investeringsselskaberne. De fleste investorer beskattes

mere lempeligt af afkastet fra de minimumsbeskattede institutter, særligt ved investering i aktier.

Afsnit 7.5 gennemgår forskellene i beskatningen mellem de forskellige investeringsformer for uden-

landske investorer. Her knytter forskellene sig alene til beskatningen af udbytteudlodninger enten

fra direkte investeringer i danske aktieselskaber eller fra investeringer via investeringsinstitutter.

Udenlandske investorer er kun skattepligtige til Danmark af den del af afkastet, der er udbytte.

Dette indebærer, at udenlandske investorer som udgangspunkt ikke kan opnå en neutral beskat-

ning ved at investere via udloddende investeringsinstitutter. Dette skyldes, at institutternes udlod-

ning hidrører fra udbytter såvel som fra institutternes realiserede kursgevinster mv. Dermed bliver

den udenlandske investor skattepligtig til Danmark af hele afkastet på de underliggende investerin-

ger og ikke kun af den del, der består af udbytte, som det er tilfældet ved direkte investering i de

underliggende aktiver. Udenlandske investorer kan derimod opnå neutral beskatning ved at vælge

en akkumulerende afdeling, dvs. primært ved at investere via et investeringsselskab.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

7.2 Betydningen af kapitalindkomst eller aktieindkomst

Skattesystemet indeholder progressionsgrænser, uanset om der er tale om kapital- eller aktieind-

komst, hvorved afkastets størrelse er afgørende for beskatningen. Dermed illustreres betydningen

af de to indkomsttyper bedst ved at betragte investorer med forskellige indkomstforhold.

Tabel 7.1 viser skattesatser og beløbsgrænser i 2015 med udgangspunkt i en ugift skatteyder. De

særlige regler, der gælder for ægtefællers indkomstopgørelse, behandles ikke. Som følge af

Forårs-

pakke 2.0

fra 2009 nedsættes beskatningen af negativ nettokapitalindkomst ud over 50.000 kr.

gradvist frem til 2019, hvor fradraget når 24,9 pct.

Tabel 7.1. Satser og beløbsgrænser ved beskatning af aktie- og kapitalindkomst, 2015.

Sats (Pct.)

Aktieindkomst

Aktieindkomst > 49.900 kr.

Aktieindkomst ≤ 49.900 kr.

Positiv nettokapitalindkomst > 41.400 kr. og

personlig indkomst over topskattegrænsen

Positiv nettokapitalindkomst ≤ 41.400 kr.

Kapitalindkomst

Positiv nettokapitalindkomst, under grænsen for

personfradrag.

Negativ nettokapitalindkomst ≤ 50.000 kr.

Negativ nettokapitalindkomst > 50.000 kr.

32,9

28,9 (2015)

26,9 (2017)

24,9 (2019)

Anm.; Alle marginalskatter er i en gennemsnitskommune ekskl. kirkeskat (0,71 pct. i 2015). Skattesatsen for negativ netto-

kapitalindkomst ud over 50.000 kr. nedsættes med 1 pct.-point årligt til og med indkomståret 2019. Personfradraget udgør i

2015 32.600 kr. for personer under 18 år, og 43.400 kr. for personer, der er fyldt 18 år.

For ægtepar er beløbsgrænserne dobbelt så store.

Kilde: http://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/marginalskatteprocenter-1993-og-1998-2015/

Det fremgår af tabel 7.1 at:



Aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst over progressionsgrænserne beskattes ens.

Satsen er således 42 pct. for begge indkomstarter, uanset om der er tale positive eller negative

afkast på de enkelte aktiver. For investorer med store indkomster er det dermed ligegyldigt

om, beskatningen sker som aktie- eller kapitalindkomst, givet at begge progressionsgrænser

er fuldt udnyttede.



Ved afkast under progressionsgrænserne beskattes aktieindkomst normalt lempeligere end

kapitalindkomst. Kapitalindkomst er dog mest fordelagtig for personer, der ikke udnytter deres

personfradrag til fulde, da afkastet i så fald er skattefrit. Fra 2017 bliver kapitalindkomst ligele-

des mere fordelagtig for personer med negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. Investorer

uden lønindkomst har dermed fordel af, at afkastet henregnes til kapitalindkomsten, i det om-

fang deres personfradrag ikke er udnyttet på anden vis. Investorer med lave indkomster opnår

som udgangspunkt den laveste beskatning, hvis afkastet henregnes til aktieindkomsten.

På baggrund af lovmodelberegninger er det i tabel 7.2 vist, hvordan skatteyderne i 2015 fordeler sig

efter skatteprocenten for både nettokapitalindkomst (NKI) og for aktieindkomst. Eksempelvis frem-

går det, at der i 2015 er ca. 31.300 skatteydere med negativ nettokapitalindkomst under 50.000 kr.

med en skatteværdi på 32,9 pct., som samtidig har en aktieindkomst større end progressionsgræn-

sen på 49.900 kr.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

Tabel 7.2. Fordeling af skatteydere på progressionstrin for nettokapitalindkomst og aktieind-

komst, 2015.

Antal skatteydere

Progressionstrin aktieindkomst

Progressionstrin nettokapitalindkomst

Negativ NKI over 50.000/100.000 (24,9 pct.)

Negativ NKI under 50.000/100.000 (32,9 pct.)

Ingen kapitalindkomst

Positiv NKI, personfradrag (0 pct.)

Positiv NKI, bundskat af NKI (37,0 pct.)

Positiv NKI, topskat af NKI (42,0 pct.)

I alt

Ingen

186.400

2.618.500

238.700

142.900

789.900

11.300

3.987.700

27 pct.

33.400

346.100

5.500

15.600

290.600

10.100

701.300

42 pct.

9.800

31.300

400

200

19.300

4.900

66.000

I alt

229.700

2.995.900

244.600

158.700

1.099.800

26.300

4.755.000

Anm.: Tal markeret med fed indikerer, at forskellen mellem den nominelle skattesats for nettokapitalindkomst og aktieind-

komst er relativt stor (mindst 5 pct.-point). Det er både NKI og aktieindkomst fra investorernes direkte og indirekte investe-

ringer, der ligger til grund for fordelingen.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2012 fremskrevet til 2015 med august 2014-

forudsætninger.

Af tabel 7.2 kan det udledes at:



Progressionsgrænsernes niveau betyder, at ganske få personer beskattes på de øverste trin.

Det er således blot 26.300 personer eller ca. �½ pct. af det samlede antal skatteydere, der be-

taler topskat af positiv nettokapitalindkomst. Ca. 765.000 skatteydere har aktieindkomst, hvor-

af det kun er ca. 65.000 (ca. 8 pct.), der beskattes med den høje aktieindkomstskattesats på 42

pct.



Godt 720.000 skatteydere med både aktieindkomst og nettokapitalindkomst har en forskel i

marginalskatten for deres nettokapitalindkomst hhv. aktieindkomst på mindst 5 pct.-point,

svarende til ca. 15 pct. af skatteyderne.



Ca. 85 pct. af investorerne med aktieindkomst beskattes betydeligt lempeligere af aktieind-

komst end af kapitalindkomst.



Den vægtede skattesats, på baggrund af antal skatteydere, for aktieindkomst kan opgøres til

ca. 28 pct., mens den vægtede skattesats for kapitalindkomst kan opgøres til godt 32 pct.

Når det skal vurderes, hvilken betydning det har for en personlig investor, om afkastet henregnes til

aktieindkomsten eller til kapitalindkomsten, er det nødvendigt at vurdere investors specifikke for-

hold i sammenhæng med de to forskellige indkomstarter. Boks 7.1-7.3 illustrerer derfor betydnin-

gen af reglerne for tre forskellige investortyper. Først tages der udgangspunkt i en investor med

afkast

under

progressionsgrænserne, mens eksemplet i boks. 7.2 omhandler en investor

over

pro-

gressionsgrænserne. Boks 7.3 beskriver reglerne for en investor med tab.

I forhold til vurderingen af, om beskatning som aktieindkomst eller kapitalindkomst er en fordel, er

centrale elementer udover progressionsgrænserne – skattesatser, behandlingen af tab i forhold til

kildeartsbegrænsning og modregning i anden indkomst samt bagatelgrænsen for fradrag.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

Boks 7.1. Investor med afkast

under

progressionsgrænserne.

Aktieindkomst op til progressionsgrænsen på 49.900 kr. beskattes med 27 pct., hvorimod positiv

nettokapitalindkomst op til 41.400 kr. beskattes med 37,0 pct. (ekskl. kirkeskat) i en gennemsnits-

kommune. Derfor vil det være en fordel for en investor med positivt afkast først og fremmest at

have aktieindkomst op til progressionsgrænsen på 49.900 kr. Det vil dernæst være en fordel, at

yderligere investeringsafkast fremkommer i form af kapitalindkomst, indtil progressionsgrænsen

for nettokapitalindkomst er udnyttet, således at progressionsgrænserne for både aktieindkomst og

for kapitalindkomst udnyttes fuldt ud.

Det fremgår dog af tabel 7.2, at det alene er ca. 30 pct. af skatteyderne med positiv nettokapital-

indkomst under progressionsgrænsen, der har aktieindkomst.

For investorer med negativ nettokapitalindkomst op til 50.000 kr. udgør skattesatsen 32,9 pct. i

2015, således at det også for disse er fordelagtigt at opnå yderligere afkast i form af aktieind-

komst, indtil progressionsgrænsen på 49.900 kr.er udnyttet.

I 2015 er skattesatsen for negativ nettokapitalindkomst ud over 50.000 kr. 28,9 pct., således at det

også i denne situation er fordelagtigt at opnå yderligere afkast i form af aktieindkomst, indtil pro-

gressionsgrænsen på 49.900 kr. er udnyttet.

I 2017 vil skattesatsen (ekskl. kirkeskat) for negativ kapitalindkomst ud over 50.000 kr. som led i

overgangsreglerne i Forårspakke 2.0 være faldet til 26,9 pct. og dermed mindre end den laveste

sats for aktieindkomst. Skattesatsen falder yderligere til 24,9 pct. fra og med 2019. For skatteydere

med negativ nettokapitalindkomst ud over 50.000 kr. vil det i denne situation være en fordel at

modtage yderligere afkast som kapitalindkomst, indtil den negative nettokapitalindkomsten bliver

mindre end 50.000 kr.

Boks 7.2. Investor med afkast

over

progressionsgrænserne.

Både aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst over progressionsgrænserne beskattes med

en skattesats på 42 pct. (ekskl. kirkeskat). Da skattesatsen under progressionsgrænsen er lavere

for aktieindkomst end for kapitalindkomst, er det fordelagtigt at realisere afkast som aktieindkomst

op til progressionsgrænsen på 49.900 kr. Det vil dernæst være en fordel, at yderligere afkast

fremkommer i form af kapitalindkomst, indtil progressionsgrænsen for nettokapitalindkomst er

udnyttet, således at progressionsgrænserne for både aktieindkomst og kapitalindkomst udnyttes

fuldt ud.

Ca. 40 pct. af skatteyderne med progressivt beskattet nettokapitalindkomst har ikke aktieind-

komst.

jf. tabel 7.2.

Når begge progressionsgrænser er fuldt udnyttede, er det uden betydning for beskatningen, om

positivt kapitalafkast fremkommer som aktieindkomst eller som kapitalindkomst.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

Boks 7.3. Investor med tab.

Tab på noterede aktier, herunder beviser i aktiebaserede minimumsbeskattede investeringsinsti-

tutter, kan alene modregnes i positive afkast fra andre noterede aktier mv., dvs. at tabet er kilde-

artsbegrænset. Et herefter overskydende tab kan trækkes fra i efterfølgende indkomstår i aktie-

indkomst vedrørende noterede aktier mv. Skatteværdien af tabet kan således udgøre 27 pct. eller

42 pct., alt efter størrelsen af årets samlede aktieindkomst og tabets størrelse.

Tab på kapitalindkomstbeskattede aktiver, herunder beviser i obligationsbaserede minimumsbe-

skattede investeringsinstitutter og i investeringsselskaber, reducerer skatteyderens nettokapital-

indkomst i tabsåret. Skatteværdien af tabet afhænger således af skatteyderens øvrige indkomst-

forhold men ligger mellem 24,9 pct. (fra 2019) og 42 pct.,

jf. tabel 7.1

Tab på investeringsbeviser i et obligationsbaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut og tab

på investeringsbeviser i et investeringsselskab vil kunne fradrages fuldt ud i tabsåret på lige fod

med anden negativ kapitalindkomst, herunder renteudgifter og tab på direkte ejede obligationer.

Gevinst og tab ved afståelse af investeringsbeviser i obligationsbaserede minimumsbeskattede in-

vesteringsinstitutetter er dog omfattet af bagatelgrænsen på 2.000 kr. på samme måde som inve-

stors direkte investering i obligationer og andre fordringer. Investeringsbeviser i investeringssel-

skaber er ikke omfattet af bagatelgrænsen.

Hvorvidt det er mest gunstigt, at investeringsafkast medregnes ved den ene indkomstart frem for

den anden, beror således på investeringens størrelse og afkastet heraf. Investors øvrige økonomi-

ske forhold er ligeledes af betydning, herunder forhold der bevirker, at afkast fra kapitalindkomst-

beskattede investeringsbeviser kan modregnes i øvrig negativ kapitalindkomst fx i form af renteud-

gifter på boliggæld.

For skatteydere, der opnår en stor kapitalindkomst, har størrelsen på den personlige indkomst også

betydning for beskatningen af afkastet, da topskattegrundlaget består af personlig indkomst med

tillæg af positiv nettokapitalindkomst over 41.400 kr. (2015).

For personer uden anden indkomst, som fx børn, gælder det endvidere, at det vil være optimalt, at

kapitalafkast fremkommer i form af kapitalindkomst, i et sådant omfang, at skatten heraf modsvarer

skatteværdien af personfradraget. Det skyldes, at skatteværdien af personfradraget ikke kan mod-

regnes i den proportionale aktieindkomstskat på 27 pct.

Der er således mange parametre, der er afgørende for, om investor foretrækker at modtage inve-

steringsafkast i form af aktie- eller kapitalindkomst. De fleste investorer beskattes dog mere lempe-

ligt af positive afkast, hvis disse realiseres som aktieindkomst

jf. tabel 7.1

. Dette skyldes, at flertallet

af investorerne beskattes af aktieindkomst på det laveste progressionstrin med en sats på 27 pct.,

samtidig med at skattesatsen på kapitalindkomst for flertallet er på mindst 32,9 pct.

7.3 Betydningen af realisations- eller lagerprincippet

Dette afsnit gennemgår betydningen af, hvorvidt investors afkast opgøres efter realisations- eller

lagerprincippet. Det viser sig,

jf. nedenstående gennemgang

, at opgørelsesprincippet primært har

betydning ved investeringer i aktier og desuden er af mindre betydning i forhold til evt. forskelle i

skattesatsen.

Investeringer via minimumsbeskattede investeringsinstitutter beskattes ligesom direkte investerin-

ger efter realisationsprincippet. Hertil kommer, at realisationsprincippet danner grundlag for opgø-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

relsen af hovedparten af minimumsindkomsten. Investeringer via et investeringsselskab beskattes

derimod efter lagerprincippet. For en beskrivelse af de to principper henvises der til boks 5.2.

Realisationsprincippet betyder, at investor først betaler skat af værdistigninger, når investeringen

realiseres. Ved investering via minimumsbeskattede investeringsinstitutter sker dette, når investe-

ringsbeviset sælges, eller når investeringsinstituttet realiserer værdistigninger. Det betyder, at be-

skatningstidspunktet kan udskydes i forhold til optjeningen af indkomsten, og at investor beholder

forrentningen (efter skat) af den udskudte skat.

Dette er i modsætning til investering via investeringsselskaber, hvor beskatningen sker ved lager-

princippet. Dermed beskattes investor løbende på baggrund af udviklingen i aktivets værdi, i dette

tilfælde af værdien af investeringsbeviset, der bestemmes af værdien af investeringsselskabets

aktiver. Den løbende beskatning betyder, at forrentningen tilfalder det offentlige. Herved vil inve-

stors afkast efter skat alt andet lige være mindre, end det er tilfældet ved en realisationsbeskattet

investering.

Realiserede afkast beskattes løbende, uanset om den skattepligtige skal anvende realisationsprin-

cippet eller lagerprincippet. Dette gælder således renteindtægter og udbytter samt realiserede

kursavancer på aktier og obligationer. Investeringsinstituttets urealiserede kursavancer beskattes

derimod kun løbende, når lagerprincippet anvendes.

I forhold til investeringer i aktier er der normalt kun små urealiserede kursgevinster i forbindelse

med obligationsinvesteringer, hvormed opgørelsesprincippet oftest har mindre betydning for be-

skatningen af obligationsinvesteringer. I perioder, hvor der er store udsving i de gennemsnitlige

årlige renteniveauer, vil kursudsving dog kunne udgøre en større andel af afkastet på obligationer.

Et stigende renteniveau medfører et kurstab på obligationer, hvorved lagerprincippet giver hurtigere

adgang til fradrag. Et faldende renteniveau indebærer derimod kursgevinster, hvorved lagerprincip-

pet til gengæld resulterer i en løbende beskatning. Muligheden for skatteudskydelse ved realisati-

onsprincippet er således kun relevant ved faldende renteniveauer på årsbasis. Da afkastet fra obli-

gationer desuden beskattes som kapitalindkomst, både ved direkte og indirekte investering, inde-

bærer dette, at beskatningen af obligationer i vid udstrækning er neutral på tværs af investerings-

former.

Opgørelsesprincippet har derimod større betydning for aktieinvesteringer, hvor en betydelig del af

afkastet fremkommer i form af urealiserede kursgevinster.

For en personlig investor medfører anvendelse af lagerprincippet i modsætning til realisationsprin-

cippet, at der sker beskatning af gevinst eller tab af årets værdistigninger eller -fald, selvom investor

ikke har realiseret hverken gevinst eller tab ved salg af investeringsbeviset. Dette kan medføre, at

investor ved investering via et aktiebaseret investeringsselskab enten skal anvende en del af sin

øvrige indkomst eller formue til at betale skatten eller alternativt afstå en andel af sine investerings-

beviser for at kunne betale skatten.

Med en investering på 500.000 kr. og et årligt afkast på fx 5 pct. udgør skatten dog maksimalt

10.500 kr. årligt eller 875 kr. månedligt. Mange af de husholdninger, der har mulighed for at investe-

re et beløb i denne størrelsesorden, vil formentligt kunne dække et sådant beløb i deres løbende

indkomstdisponering, således at det ikke er nødvendigt at afstå investeringsbeviser til skattebeta-

lingen. Det gælder endvidere, at der ikke er noget lovgivningsmæssigt, der hindrer, at et investe-

ringsselskab foretager udlodninger af investeringsafkastet, således at investor modtager likviditet til

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

at afregne skatten. Da der heller ikke er begrænsninger med hensyn til andelsklasser i investerings-

selskaber, vil investeringsselskabet ydermere kunne oprette særlige andelsklasser til de investorer,

der foretrækker en særlig udlodningsprofil.

Herudover medfører lagerprincippet, at der er fradrag for latente tab, uden at det er nødvendigt at

afstå beviset. Ved en direkte investering kan tabsfradrag kun opnås ved at afstå aktivet og dermed

realisere tabet. Ved investering via et investeringsselskab er dette ikke nødvendigt, da lagerprincip-

pet indebærer, at fradraget opnås med den løbende opgørelse af indkomsten. Hermed kan investor

opnå fradrag for latente tab uden omkostningen forbundet med realisation.

På grund af den progressive beskatning af aktieindkomst og kapitalindkomst kan tab i ét år have en

lavere skatteværdi end gevinster i et andet år – og omvendt. Investeringer, der før skat går i nul, kan

dermed efter skat gå i minus – og omvendt. Lagerprincippet forstærker denne effekt.

Uanset at der både kan være fordele og ulemper ved lagerbeskatningen, kan den løbende beskat-

ning kombineret med beskatningen af aktieafkast som kapitalindkomst for mange personlige inve-

storer medføre, at det ikke er attraktivt at investere for frie midler via investeringsselskaber. Dette

kan til dels forklare den markante overvægt af privates investeringer i de minimumsbeskattede

investeringsinstitutter,

jf. kapitel 2

Realisationsbeskatningen hos de minimumsbeskattede investeringsinstitutter kan på den anden

side give anledning til såkaldte indlåsningseffekter, hvor institutterne fastholder de underliggende

investeringer uhensigtsmæssigt længe. Dette skyldes, at institutterne kan afstå fra at foretage opti-

male formueomplaceringer, hvorved skatteudskydelsen hos investorerne maksimeres, samtidig

med at instituttet undgår en reduktion af dets volumen, som den traditionelle udlodning af mini-

mumsindkomsten ellers ville medføre. Dette er ikke optimalt fra et samfundsøkonomisk perspektiv,

men kan alligevel være i investors interesse pga. gevinsten ved skatteudskydelse.

Realisationsbeskatning og gevinsten ved skatteudskydelse – et eksempel:

Eksemplet i boks 7.4 illustrerer, hvad forskellen i indkomstopgørelsesmetoden isoleret set betyder

for investors afkast efter skat under standardiserede forudsætninger. Hvis investeringsperioden er

otte år, mens det årlige afkast er 5 pct., og skattesatsen er 37 pct., fremgår det, at det årlige afkast

efter skat er 0,19 pct.-point højere ved realisationsbeskatning end ved beskatning efter lagerprin-

cippet.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

Boks 7.4. Eksempel på forskellen mellem lager- og realisationsprincippet.

De to nedenstående tabeller viser beskatningsforløbet ved hhv. lager- og realisationsprincippet for

en investering, hvor hele afkastet realiseres efter 8 år. Eksemplet minder således om en aktieinve-

stering, hvor selskabet ikke udbetaler udbytte. I begge tilfælde investerer investor 1.000 kr. primo

år 1, og investeringen genererer et årligt afkast på 5 pct., som beskattes med 37,0 pct. i begge til-

fælde. Forskellen knytter sig således alene til opgørelsesprincippet.

Investeringsforløbet for den lagerbeskattede investor er vist i nedenstående tabel. Her ses, at det

samlede afkast efter skat i år 8 udgør ca. 28,2 pct., når afkastet beskattes efter lagerprincippet.

Dette svarer til en årlig forrentning efter skat på 3,15 pct.

Lagerprincip

År

Saldo pri-

mo. Kr.

1.000

1.032

1.064

1.098

1.132

1.168

1.205

1.242

Afkast.

Kr.

Skat

Kr.

Saldo ulti-

mo. Kr.

1.032

1.064

1.098

1.132

1.168

1.205

1.242

1.282

Samlet

afkast efter

skat. Pct.

3,2

6,4

9,8

13,2

16,8

20,5

24,2

28,2

Beskattes samme investering efter realisationsprincippet, kan forløbet beskrives ved nedenståen-

de tabel. Den beregnede skat illustrerer, hvad skatten vil være, hvis investor realiserer sin investe-

ring i hhv. år 1, 2, 3… eller 8. Det ses, at det samlede afkast efter skat ved realisation i år 8 udgør

ca. 30,1 pct. Dette svarer til en årlig forrentning efter skat på 3,34 pct.

Realisationsprincip

Skatte-

grundlag

ved salg

ult. året.

Kr.

103

158

216

276

340

407

477

Samlet

afkast

efter skat

ved salg

ult. året.

Pct.

3,2

6,5

9,9

13,6

17,4

21,4

25,6

30,1

År

Saldo

primo.

Kr.

1.000

1.050

1.103

1.158

1.216

1.276

1.340

1.407

Afkast.

Kr.

Saldo

ultimo.

Kr.

1.050

1.103

1.158

1.216

1.276

1.340

1.407

1.477

Skat.

Kr.

102

126

151

177

Det fremgår af boks 7.4, at det årlige afkast efter skat af den samme investering udgør 3,15 pct., når

lagerprincippet anvendes, mens det udgør 3,34 pct. ved brug af realisationsprincippet. Det årlige

afkast ved brug af realisationsprincippet er således i denne situation ca. 6 pct. højere end ved brug

af lagerprincippet.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

Som udgangspunkt er realisationsprincippet derfor mere attraktivt for investor, fordi beskatning af

gevinster typisk sker på et senere tidspunkt end under lagerprincippet. Udskydelsen af beskat-

ningstidspunktet indebærer en rentefordel for investor, der vokser med investors holdeperiode af

investeringsbeviset og institutternes holdeperiode af de underliggende aktiver. Endvidere vokser

fordelen ved realisationsprincippet med størrelsen af skattesatsen og de årlige afkast, da alle fakto-

rer har betydning for størrelsen af den udskudte skat ved realisationsprincippet.

Betydningen af skattesatsens størrelse og investeringsperiodens længde illustreres i tabel 7.3. Her

fremgår det, hvor meget højere skattesatsen skal være under realisationsprincippet i forhold til

skattesatsen ved lagerprincippet for at modsvare investors gevinst ved skatteudskydelsen. Hvis der

regnes med en årlig forrentning på 5 pct., fremgår det fx, at en skattesats på 28,3 pct. under realisa-

tionsprincippet modsvares af en skattesats på 25 pct. ved lagerprincippet, når investeringsperioden

er 8 år.

Tabel 7.3. Skattesats ved realisationsprincip som modsvarer skattesatsen ved lagerprincippet

for alternative investeringsperioder med en årlig forrentning på 5 pct.

Skattesats ved lagerbe-

skattet investering

Pct.

Modsvarende skattesats ved realisationsbeskattet investering

Investeringsperiode

4 år

Pct.

26,4

31,5

36,7

41,8

8 år

Pct.

28,3

33,6

38,9

44,1

12 år

Pct.

30,2

35,8

41,2

46,5

Merskatten, der modsvarer gevinsten ved skatteudskydelse, vokser med en stigende skattesats. Fx

udgør den 3,3 pct.-point med en skattesats på 25 pct. og en investeringsperiode på 8 år, mens den

udgør 4,1 pct.-point med en skattesats på 40 pct. ved samme investeringsperiode. Det fremgår

endvidere, at merskatten vokser mere end proportionalt med investeringsperiodens længde.

Det samme billede gentager sig, hvis beregningerne foretages ved forskellige årlige afkast,

jf. tabel

7.4.

Med en investeringsperiode på 8 år er merskatten beregnet ved en årlig forrentning på hen-

holdsvis 2 pct., 5 pct. og 8 pct. ved realisationsbeskatning.

Tabel 7.4. Skattesats ved realisationsprincip som modsvarer skattesatsen ved lagerprincippet

for alternative renteniveauer ved en investeringsperiode på 8 år.

Skattesats ved lagerbe-

skattet investering

Pct.

Modsvarende skattesats ved realisationsbeskattet investering

Årligt afkast

2 pct.

Pct.

26,3

31,5

36,6

41,7

5 pct.

Pct.

28,3

33,6

38,9

44,1

8 pct.

Pct.

30,2

35,8

41,2

46,6

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

Det fremgår af tabel 7.4, at mens den skattesats, der under realisationsprincippet modsvarer en

sats på 30 pct., under lagerprincippet udgør 31,5 pct. ved et afkast på 2 pct. årligt, så udgør den 33,6

pct. ved et afkast på 5 pct. og 35,8 pct. ved et afkast på 8 pct. Merskatten på henholdsvis 1,5 pct.-

point, 3,6 pct.-point og 5,8 pct.-point vokser omtrent proportionalt med renteniveauet. Også her er

merskatten voksende med en stigende skattesats. Fx. udgør den 3,3 pct.-point med en skattesats

på 25 pct. og en rentesats på 5 pct., mens den udgør 4,1 pct.-point med en skattesats på 40 pct. og

samme rentesats.

Det skal dog understreges, at forskellen kun vedrører urealiserede gevinster og tab. Dette indebæ-

rer som tidligere nævnt, at opgørelsesprincippet er af mindre betydning for obligationsinvesteringer.

Dette skyldes, at størstedelen af afkastet vurderes at blive realiseret løbende i form af renteindtæg-

ter, hvormed det alene er beskatningen af evt. kursgevinster, der kan udskydes ved realisations-

princippet. Sammenholdt med, at kursgevinsterne på obligationer normalt er små i forhold til aktier,

vurderes opgørelsesprincippet ikke at have afgørende betydning ved investering i obligationer.

Gevinsten ved skatteudskydelse under realisationsprincippet er desuden, for de fleste investorer, af

mindre betydning sammenlignet med satsforskellene mellem aktie- og kapitalindkomst.

Dette kan illustreres ved at betragte en investor, som både har positiv aktie- og kapitalindkomst,

men hvor begge indkomsttyper er under progressionsgrænserne som beskrevet i afsnit 7.2. Dette

er tilfældet for 290.600 danske investorer

jf. tabel 7.2

. En sådan investor foretager to aktiebaserede

investeringer, som begge opnår et årligt afkast på 5 pct. og kun adskiller sig ved, at afkastet fra den

ene investering beskattes som kapitalindkomst, mens afkastet fra den anden beskattes som aktie-

indkomst. Afkastet beskattes i så fald med henholdsvis 37 pct. og 27 pct. I et tænkt scenarie, hvor

aktieindkomsten lagerbeskattes, og hvor kapitalindkomsten realisationsbeskattes, opstår der en

afvejning mellem skattesatsen og muligheden for skatteudskydelse. Hvis en skatteudskydelse skal

opveje en forskel i skattesats på 10 pct.-point, viser det sig, at investor skal holde sit investeringsbe-

vis i 20 år. Hvis det årlige afkast hæves til fx 7 pct., kan vedkommende derimod nøjes med at holde

sit bevis i 15 år. Der skal således høje afkast til, før en investor ved realistiske holdeperioder vil ople-

ve, at gevinsten ved skatteudskydelsen overstiger omkostningen ved den høje skattesats i eksem-

plet foroven.

Det tænkte scenarie eksisterer dog ikke i virkeligheden, da der i skattereglerne ikke er mulighed for

en afvejning mellem skattesats og beskatningsprincip. Dette skyldes, at investor både opnår mulig-

heden for skatteudskydelse og den lave sats på aktieindkomst ved investeringer via aktiebaserede

minimumsbeskattede institutter og ved direkte investeringer. Det modsatte gør sig gældende ved

investering via investeringsselskaber, hvor afkastet altid lagerbeskattes, og hvor beskatningen altid

sker som kapitalindkomst – også ved investering i aktiebaserede investeringsselskaber. I ovenstå-

ende eksempel svarer dette til en årlig beskatning på 37 pct. i investeringsselskaberne, hvorimod

den samme person kunne opnå en beskatning på 27 pct. i fx et minimumsbeskattet investeringsin-

stitut, hvor skatten samtidig udskydes til realisation af investeringsbeviset eller det underliggende

aktiv. Investoren i det ovenstående eksempel har således en entydig fordel ved at fravælge investe-

ringsselskaberne til fordel enten for investering via de minimumsbeskattede institutter eller for

direkte investeringer.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

7.4 Sammenligning af beskatning ved direkte investering med inve-

stering via investeringsinstitut

Som det fremgår af kapitel 6, skal personlige investorer primært tage stilling til, om de vil investere

direkte eller alternativt indirekte via et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller et inve-

steringsselskab. Nærværende afsnit vil derfor alene fokusere på disse to typer af investeringsinsti-

tutter, hvorved der ses bort fra fx kontoførende afdelinger.

Investor kan være et selskab eller en privat person, der fx investerer for frie midler eller med sin

pensionsopsparing. For selskaber og pensionsopsparinger gælder, at der som altovervejende ho-

vedregel er den samme form for beskatning, uanset om investeringen sker direkte eller via et inve-

steringsinstitut. For selskaber gælder, at beskatningen vil ske som selskabsindkomst, og at opgørel-

sen som altovervejende hovedregel sker efter lagerprincippet. For pensionsopsparing gælder, at

beskatningen sker efter de særlige regler i pensionsafkastbeskatningsloven, hvorefter opgørelsen

sker efter lagerprincippet, og afkast beskattes med 15,3 pct. På den baggrund vil afsnittet fokusere

på investeringer foretaget af private personer for frie midler.

Figur 7.1 illustrerer de muligheder, en dansk investor har for at investere i danske og udenlandske

aktier og obligationer enten ved at investere direkte eller ved at investere gennem et investeringsin-

stitut med minimumsbeskatning eller et investeringsselskab.

Figur 7.1. Investeringsmuligheder for en dansk investor.

Anm.: Det fremgår ikke af figuren, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning har mulighed for at investere både i

obligationer og aktier. Et institut klassificeres som aktiebaseret/obligationsbaseret, hvis mere end 50 pct. af de underliggen-

de aktiver består af aktier/obligationer.

I boks 7.5 er anført de væsentligste forskelle for en dansk personlig investor ved at investere direkte

eller via et minimumsbeskattet investeringsinstitut.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

Boks 7.5. Danske personlige investorer: Minimumsbeskattet investeringsinstitut kontra

direkte investering.

Ligheder:



Afkastet fra aktier og obligationer beskattes efter et realisationsprincip – enten investors rea-

lisation eller investeringsinstituttets realisation.



Afkast fra finansielle kontrakter lagerbeskattes – enten hos investor eller ved opgørelsen af

minimumsindkomsten.



Afkast fra aktiebaserede investeringsinstitutter, hvor mere end 50 pct. af formuen er investe-

ret i aktier, henregnes til aktieindkomsten. Afkast ved direkte investering i aktier henregnes li-

geledes til aktieindkomsten.



Afkast fra obligationsbaserede investeringsinstitutter, hvor mere end 50 pct. af formuen er in-

vesteret i obligationer, henregnes til kapitalindkomsten. Afkast ved direkte investering i obli-

gationer og finansielle kontrakter henregnes ligeledes til kapitalindkomsten.



Gevinst og tab ved afståelse af investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitut-

etter er omfattet af bagatelgrænsen på 2.000 kr., der tilsvarende ved direkte investeringer

gælder for investering i obligationer og andre fordringer.



Realisationsprincippet kan medføre, at indkomstopgørelsen vedrørende gevinster og tab kan

blive relativt kompleks, hvis der fx er investeret i flere aktier og investeringsbeviser af samme

slags, hvorved gennemsnitsmetoden skal finde anvendelse.

Forskelle:



Beskatningen i de minimumsbeskattede institutter indtræder først året efter, at instituttet har

realiseret indkomsten, hvorimod beskatningen ved direkte investeringer indtræder i ind-

komståret, hvor realisation sker.



Afkast fra aktier henregnes til kapitalindkomsten, hvis investering i aktier sker via et obligati-

onsbaseret investeringsinstitut.



Afkast fra obligationer og finansielle kontrakter henregnes til aktieindkomsten, hvis investe-

ring sker via et aktiebaseret investeringsinstitut.



Minimumsindkomsten opgøres som et nettoafkast. Herved vil bruttotab på børsnoterede ak-

tier i investeringsinstituttet ikke være kildeartsbegrænsede for danske investorer. For uden-

landske investorer vil der desuden herved være tabsfradrag ved salg af aktier i modsætning

til ved en direkte investering.



Tab på investeringsbeviset, som skyldes tab på børsnoterede aktier, er ikke kildeartsbegræn-

sede, hvis investering i aktier sker via et obligationsbaseret investeringsinstitut.



Tab på obligationer er kildeartsbegrænsede, hvis investering i obligationer sker via et aktieba-

seret investeringsinstitut, og tabet realiseres ved afståelse af investeringsbeviset.



Investor får fradrag for formueforvaltningsomkostningerne i institutter, modsat hvis vedkom-

mende investerede direkte.



Ved direkte investering i udenlandske aktier kan investor opnå lempelse for evt. indeholdt

kildeskat i udlandet. Dette er ikke muligt ved investering via de minimumsbeskattede investe-

ringsinstitutter, hvor investor alene opnår indirekte fradrag ved indkomstopgørelsen.

Som det fremgår af boks 7.5, er der store ligheder mellem beskatningen ved direkte investering og

investering via et minimumsbeskattet investeringsinstitut. Beskatningen af minimumsindkomsten,

som blandt andet baserer sig på investeringsinstituttets realisation af aktiver, betyder, at investor

beskattes tilnærmelsesvist på samme tidspunkt, som hvis investor selv havde investeret direkte og

selv havde realiseret aktivet. Beskatningen sker dog året efter investeringsinstituttets realisation, da

beskatningen sker på grundlag af den af investeringsinstituttet opgjorte minimumsindkomst.

På samme måde som ved direkte investering vil investering via et aktiebaseret investeringsinstitut

blive beskattet som aktieindkomst, og tilsvarende vil investering i et obligationsbaseret investe-

ringsinstitut blive beskattet som kapitalindkomst. Der er dog kun tale om et groft transparensprin-

cip, idet det afgørende for, om investeringsinstituttet er aktiebaseret eller obligationsbaseret, er, om

investeringsinstituttet overvejende investerer i aktier eller obligationer. Et aktiebaseret investerings-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

100

institut kan således investere op til 49 pct. af sin formue i obligationer, og den overvejende del af

afkastet i et obligationsbaseret institut kan komme fra aktier. På samme måde som ved investering

via et investeringsselskab vil investor derfor kunne opleve, at indkomst fra investering i aktier hen-

regnes til kapitalindkomsten.

Obligationsbaserede afdelinger har intet skattemæssigt incitament til at investere i aktier, hvorved

de ikke kan drage nytte af det tillempede transparensprincip. De aktiebaserede afdelinger kan

derimod opnå en skattemæssig fordel ved i relativt stort omfang at investere i obligationer og finan-

sielle kontrakter, hvorved beskatningen af afkastet heraf vil blive henregnet til aktieindkomst for

investor. Ved direkte investeringer i obligationer eller finansielle kontrakter ville afkastet blive hen-

regnet til kapitalindkomsten. For de fleste investorer vil dette indebære en skattemæssig lempelse,

jf. afsnit 7.2

. I praksis viser det sig dog, at institutterne i vid udstrækning er ”rene” i den forstand, at

de relativt sjældent investerer både i aktier og obligationer i et betydeligt omfang

Herudover vil det kun delvise transparensprincip indebære, at et ellers kildeartsbegrænset tabsfra-

drag vil kunne modregnes i gevinster, hvor der ellers ikke ville kunne ske modregning ved direkte

investering. I disse situationer vil det således være en fordel at investere via et investeringsinstitut.

Der er ved opgørelsen af minimumsindkomsten mulighed for at få fradrag for formueforvaltnings-

omkostninger. Dette er en fordel i forhold til direkte investering, hvor der ikke er mulighed for et

sådant fradrag.

Der er i de minimumsbeskattede investeringsinstitutter tale om en forholdsvis kompliceret opgørel-

sesmetode, hvor opgørelsen som udgangspunkt baserer sig på investeringsinstituttets realisation.

Opgørelsen foretages dog af investeringsinstituttet. Den enkelte investor vil dog have svært ved at

gennemskue eller efterprøve opgørelsen, men må stole på, at investeringsinstituttet foretager op-

gørelsen korrekt.

Idet opgørelsen foretages af investeringsinstituttet, vil danske investorer have et incitament til at

foretage investeringen i sådanne investeringsinstitutter, da det er nemmere for investor, særligt i

forbindelse med afståelser.

I boks 7.6 er anført de væsentligste forskelle på at investere direkte eller via et investeringsselskab.

Jf. Finanstilsynets statistikker er det blot knap 2 pct. af investeringsinstitutternes samlede formue, der er placeret i afdelin-

ger med mindst 25 pct. aktier

obligationer.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

101

Boks 7.6. Danske personlige investorer: Investeringsselskab kontra direkte investering.

Ligheder:



Afkast fra finansielle kontrakter lagerbeskattes, uanset om investeringen foretages direkte el-

ler indirekte.



Afkast fra obligationer og finansielle kontrakter henregnes til kapitalindkomsten ved begge

investeringsformer.

Forskelle:



Kursgevinster og tab på aktier og obligationer lagerbeskattes, når investeringen foretages via

et investeringsselskab. Afkastet fra direkte investeringer bliver derimod realisationsbeskattet.



Afkast fra aktier henregnes altid til kapitalindkomsten ved investering via investeringsselska-

ber, mens afkastet altid henregnes til aktieindkomsten ved direkte investeringer.



Tab på aktier indgår i kapitalindkomsten og vil dermed ikke være omfattet af kildeartsbe-

grænsningen. Ved direkte investering i børsnoterede aktier kan tab kun fratrækkes i positive

afkast fra børsnoterede aktier.



Gevinst og tab ved afståelse af investeringsbeviser i investeringsselskabet er ikke omfattet af

bagatelgrænsen på 2.000 kr., der gælder for direkte investering i obligationer og andre for-

dringer.



Ved direkte investering i udenlandske aktier kan investor opnå lempelse for evt. indeholdt

kildeskat i udlandet. Dette er ikke muligt ved investering via investeringsselskaberne, hvor in-

vestor alene opnår indirekte fradrag ved indkomstopgørelsen.



Der er 15 pct. endelig kildeskat på udbytte fra danske aktier ind i investeringsselskabet og 27

pct. ved udlodninger fra investeringsselskabet. Ved direkte investering beskattes investor kun

med 27 pct.



Investor opnår fradrag for formueforvaltningsomkostningerne i investeringsselskabet, da der

kun sker beskatning af nettoafkastet. Dette er ikke muligt ved direkte investering.



Enkel opgørelsesmetode ved investering via investeringsselskab. Ved direkte investering skal

der foretages avanceopgørelse ved hvert enkelt salg, hvor bl.a. gennemsnitsmetoden skal

anvendes af investor.

Som det fremgår af boks 7.6, er forskellen mellem direkte investering og investering via et investe-

ringsselskab først og fremmest, at beskatningen altid sker som kapitalindkomst, uanset om der

investeres udelukkende i aktier. Endvidere er forskellen, at afkastet altid opgøres efter lagerprincip-

pet.

At beskatningen altid sker som kapitalindkomst og aldrig som aktieindkomst, har både fordele og

ulemper for investor. Om det er en fordel eller en ulempe, afhænger af investors konkrete forhold.

Det kan således ikke generelt konkluderes, at kapitalindkomstbeskatning altid vil være en ulempe,

omend det vil være tilfældet for hovedparten af de danskere, der investerer i aktier, jf.

afsnit 7.2

. I

forbindelse med indfasningen af

Forårspakke 2.0

fra 2009 vil beskatningen af stor negativ nettoka-

pitalindkomst gradvist blive sænket, og for disse investorer vil beskatning som kapitalindkomst

blive lavere end den laveste beskatning af aktieindkomst.

At afkastet altid opgøres efter lagerprincippet, medfører, at urealiserede gevinster kommer til be-

skatning. Sådanne gevinster ville for en almindelig personlig investor som altovervejende hovedre-

gel ikke komme til beskatning før realisering, hvis investeringen var foretaget direkte. Dette vil isole-

ret set medføre en hårdere beskatning, idet beskatningen ikke kan udskydes. Forskellen mellem

realisationsbeskatning og lagerbeskatning er gennemgået i afsnit 7.3.

Som det også gælder ved investering via minimumsbeskattede investeringsinstitutter, vil investor i

et investeringsselskab få fradrag for administrationsomkostningerne ved at foretage investeringen.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

102

Sådant fradrag vil ikke kunne opnås ved direkte investering. På dette punkt er investering via et

investeringsselskab således gunstigere end direkte investering.

I forhold til opgørelsen af det skattepligtige beløb er opgørelsen ved investering i et investeringssel-

skab mere enkel, idet der blot skal ses på forskellen mellem primo- og ultimoværdi. Dette er til

forskel fra opgørelsen af en aktieavance, hvor investor fx skal kunne anvende gennemsnitsmeto-

den, hvis der investeres i flere aktier i samme selskab. Det er desuden enkelt, at der er fuld adgang

til tabsfradrag, idet der ikke er kildeartsbegrænsning ved beskatning som kapitalindkomst.

De opridsede forskelle indebærer, at investeringer i aktier via et investeringsselskab ikke beskattes

neutralt i forhold til direkte investering i aktier. Dette skyldes først og fremmest, at afkastet altid

henregnes til kapitalindkomsten, og at indkomsten altid opgøres efter lagerprincippet. Som der

fremgår af afsnit 7.2 og 7.3, vil dette for de fleste investorer indebære en hårdere beskatning. For

investeringer i obligationer forholder det sig dog anderledes, da afkastet som hovedregel henreg-

nes til kapitalindkomst, uanset om investeringen sker direkte eller indirekte. Samtidig består afka-

stet primært af renteindtægter, hvorved der ligeledes sker en løbende beskatning uanset investe-

ringsform.

7.5 Sammenligning af investering i et minimumsbeskattet investe-

ringsinstitut med investering i et investeringsselskab

I boks 7.7 er anført de væsentligste forskelle på at investere via et minimumsbeskattet investerings-

institut eller via et investeringsselskab. For så vidt angår de minimumsbeskattede investeringsinsti-

tutter, er der taget udgangspunkt i, at investering i aktier sker via et aktiebaseret investeringsinstitut,

mens investering i obligationer sker via et obligationsbaseret investeringsinstitut.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

103

Boks 7.7. Danske personlige investorer: Minimumsbeskattede investeringsinstitutter kontra

investeringsselskaber.

Ligheder:



Afkast fra finansielle kontrakter lagerbeskattes – enten ved opgørelsen af minimumsindkom-

sten eller ved investors indkomstopgørelse. Ved investering via et minimumsbeskattet inve-

steringsinstitut medregnes indkomsten dog først året efter.



Renteafkast og realiserede kursavancer fra obligationsbaserede minimumsbeskattede insti-

tutter og afkast fra finansielle kontrakter henregnes til investors kapitalindkomst, tilsvarende

ved investering via et investeringsselskab.



Investor har fradrag for formueforvaltningsomkostninger i begge typer af institutter.



Investorerne kan ikke opnå lempelse for evt. indeholdt kildeskat i udlandet, hvis institutterne

investerer i udenlandske aktier. I begge typer institutter vil investor dog opnår opnå indirekte

fradrag ved indkomstopgørelsen.

Forskelle:



Afkast fra aktier og obligationer realisationsbeskattes ved investering via et minimumsbeskat-

tet investeringsinstitut, mens det lagerbeskattes ved investering via et investeringsselskab.



Afkast fra aktier henregnes til aktieindkomsten ved investering via et minimumsbeskattet in-

vesteringsinstitut, mens det henregnes til kapitalindkomsten ved investering via et investe-

ringsselskab.



Tab på beviser i et aktiebaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut er kildeartsbegræn-

set, mens der er fuld fradragsret ved investering i et aktiebaseret investeringsselskab.



Gevinst og tab ved afståelse af investeringsbeviser i investeringsselskaber er ikke omfattet af

bagatelgrænsen på 2.000 kr., der gælder for obligationer og andre fordringer, mens gevinst

og tab ved afståelse af investeringsbeviser i et obligationsbaseret investeringsinstitut vil være

omfattet af bagatelgrænsen.



Der er 15 pct. endelig kildeskat på udbytte fra danske aktier ind i investeringsselskabet. Dan-

ske aktieselskaber skal derimod ikke indeholde kildeskat ved udlodninger til danske mini-

mumsbeskattede investeringsinstitutter pga. frikortet.

Der er både ligheder og forskelle mellem de to typer af investeringer. For begge typer af investerin-

ger gælder, at investor opnår fradrag for formueforvaltningsomkostninger. Et sådant fradrag har

investor ikke ved direkte investering.

Både ved investering via et minimumsbeskattet investeringsinstitut og ved investering via et inve-

steringsselskab sker der beskatning af renter, udbytter og realiserede gevinster. I de minimumsbe-

skattede investeringsinstitutter via instituttets realisation. I investeringsselskaberne via lagerbe-

skatning af investeringsbevisets værdi.

Forskellen mellem de to typer af investeringer er således, at der ved investering via et investerings-

selskab også sker beskatning af urealiserede gevinster og tab på aktier og obligationer. Ved investe-

ring via et minimumsbeskattet investeringsinstitut vil der ikke ske beskatning af urealiserede gevin-

ster og tab. Det er en fordel, hvis der er tale om urealiserede nettogevinster,

jf. afsnit 7.2

. Det kan

være en ulempe, hvis der er tale om et urealiseret nettotab. I disse tilfælde vil investor dog kunne

opnå fradrag for tabet ved at afstå beviset.

I begge typer af investeringsinstitutter sker beskatningen som én indkomsttype. I investeringssel-

skabet er der altid tale om kapitalindkomst. I et investeringsinstitut med minimumsbeskatning vil

der kunne være tale om enten aktie- eller kapitalindkomst, afhængig af sammensætningen af inve-

steringsinstituttets underliggende værdipapirer. Selv om der investeres i aktier, vil en investering via

et investeringsselskab blive beskattet som kapitalindkomst. Hvis der investeres via et minimums-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

104

beskattet investeringsinstitut, beskattes afkastet derimod som aktieindkomst. For de fleste person-

lige investorer beskattes aktieindkomst lavere end kapitalindkomst,

jf. afsnit 7.2

Det bemærkes, at selvom der sondres mellem obligationsbaserede investeringsinstitutter og aktie-

baserede investeringsinstitutter, er et aktiebaseret investeringsinstitut blot udtryk for, at 50 pct. eller

mere af instituttets aktivmasse gennemsnitligt i instituttets indkomstår skal være placeret i aktier og

øvrige værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven. I modsat fald vil instituttet være

obligationsbaseret. Det betyder, at en stor del af investors afkast i et aktiebaseret minimumsbe-

skattet investeringsinstitut kan stamme fra obligationer, og at afkastet herfra alligevel vil indgå i

aktieindkomsten. Tilsvarende kan gøre sig gældende for investor i et obligationsbaseret investe-

ringsinstitut, hvor afkast fra aktier vil indgå i kapitalindkomsten.

Afkastet fra investeringer i aktier via et minimumsbeskattet investeringsinstitut beskattes således

mere neutralt i forhold til direkte investeringer, end hvad der er tilfældet ved investering via et inve-

steringsselskab. Investor vil i de minimumsbeskattede institutter have mulighed for at udskyde

skatten pga. realisationsprincippet, samtidig med at afkastet beskattes som aktieindkomst. Som det

fremgår af afsnit 7.1 og 7.2, vil indirekte investeringer i aktier for de fleste investorer mest fordelag-

tigt kunne foretages via de minimumsbeskattede institutter. Ved investeringer i obligationer forhol-

der det sig anderledes, da afkastet i vid udstrækning beskattes neutralt i forhold til direkte investe-

ringer, uanset hvilken type institut investor vælger.

7.6 Skattereglernes betydning for udenlandske investorer

Sondringen i de danske skatteregler mellem aktie- og kapitalindkomst, samt forskellen mellem

lager- og realisationsprincip, har ingen betydning for beskatningen af udenlandske investorer. Dette

gælder, uanset om den udenlandske investor er et selskab eller en privat person. Derimod påvirkes

de udenlandske investorer af de danske regler om udbyttebeskatning. I forhold til de minimums-

beskattede investeringsinstitutter påvirkes de udenlandske investorer af reglerne om opgørelsen af

minimumsindkomsten, der beskattes som udbytte, uanset om minimumsindkomsten udloddes

eller ej.

Udlændinge, der investerer direkte i danske obligationer mv., beskattes som altovervejende hoved-

regel ikke i Danmark af renteindtægter og kursavancer herfra. Det samme er tilfældet, hvis investe-

ringen sker i et obligationsbaseret minimumsbeskattet institut, som ikke ejer andet end obligatio-

ner, hvorved der ikke skal indeholdes udbytteskat,

jf. kapitel 6

Sker obligationsinvesteringen gennem et dansk investeringsselskab, skal der heller ikke betales

dansk skat, hvis afkastet realiseres ved afståelse. Vælger investeringsselskabet at udlodde udbytte,

vil der dog skulle betales udbytteskat på typisk 15 pct. efter tilbagesøgning.

Samlet set er det i forhold til udlændinges investeringer i danske obligationer således muligt at

opnå neutralitet i beskatningen mellem direkte investering og investering gennem begge typer

investeringsinstitutter.

Når udlændinge investerer direkte i danske aktier, skal der betales udbytteskat af udbytterne på 15

pct. efter tilbagesøgning, mens der ikke vil være dansk skat på aktiegevinster. Sker investeringen i

stedet gennem et minimumsbeskattet institut, vil der også være udbytteskat på 15 pct. af mini-

mumsindkomsten, uanset om den hidrører fra modtagne udbytter eller fra realiserede kursgevin-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer - Rapport 6. november 2015

Rapport

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Kapitel 7

105

ster i instituttet. Danske aktieselskaber skal ikke indeholde udbytteskat ved udlodning til mini-

mumsbeskattede investeringsinstituttet pga. frikortet

jf. kapitel 6

Sker aktieinvesteringen alternativt gennem et dansk investeringsselskab, pålægges udbytter fra

danske aktieselskaber en udbytteskat på 15 pct. ved udlodning ind i investeringsselskabet. Såfremt

den udenlandske investor realiserer afkastet ved afståelse af sit investeringsbevis, skal der ikke

betales yderligere dansk skat. Vælger investeringsselskabet at udlodde udbytte, vil der yderligere

skulle indeholdes udbytteskat af udbyttet ud af investeringsselskabet på typisk 15 pct. efter tilba-

gesøgning. Af denne årsag forventes udenlandske investorer primært at vælge akkumulerende

afdelinger, i det omfang de ønsker at investere via et dansk investeringsselskab.

Udenlandske investorer har således mulighed for at opnå neutral beskatning ved investeringer via

et investeringsselskab, i forhold til hvis vedkommende havde investeret direkte i danske aktier.

Dette kræver blot, at vedkommende vælger en akkumulerende afdeling eller alternativt vælger at

afstå sit bevis inden udlodning.