SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 - resultater fra SKATs seneste undersøgelse af små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse i form af rapporten: Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret 2012 og resume af SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos virksomhederne

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 38
Offentligt

Virksomhedernes efterlevelse

af skattereglerne

Indkomståret 2012

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 - resultater fra SKATs seneste undersøgelse af små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse i form af rapporten: Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret 2012 og resume af SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos virksomhederne

Rapporten er udarbejdet af:

Indsats

Indsatsplanlægning og -analyse

Indsatsanalyse

Østbanegade 123

2100 København Ø



+45 72 22 18 18



www.skat.dk

ORORD

SKAT har, i overensstemmelse med de seneste ti års anbefalinger fra OECD, aktivt

arbejdet på at sikre en effektiv og retfærdig skatteadministration med udgangspunkt

i en såkaldt compliancetilgang. Tilgangen indebærer et fokus på at øge skatteydernes

regelefterlevelse gennem en bred vifte af tiltag, som sigter mod både at gøre det

enkelt at indberette korrekt for dem, der gerne vil efterleve reglerne, og mindske

mulighederne for bevidst at omgå reglerne for dem, der ikke vil efterleve reglerne.

For at kunne holde fokus på små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse på

skatteområdet, har SKAT for hvert andet år foretaget en kortlægning heraf – de

såkaldte complianceundersøgelser.

Med den viden, der opsamles fra complianceundersøgelserne, er SKAT i stand til at

påvirke rammerne for de små og mellemstore virksomheders adfærd. Både i form af

input til ny lovgivning, forbedrede digitale løsninger, optimering af interne

processer og øget samarbejde med såvel relevante eksterne parter som på tværs af

offentlige myndigheder. Alt dette medvirker til at gøre det nemmere at indberette

korrekt og begrænse mulighederne for, at der sker fejl og omgåelse af reglerne.

Samtidig kan viden om regelefterlevelsen på de specifikke områder anvendes til en

mere effektiv ressourceallokering og danne udgangspunkt for mere målrettede

vejlednings- og kontrolaktiviteter. På den måde undgås ikke alene en lang række fejl,

men skaber også en synlig konsekvens for de skatteydere, der bevidst begår fejl.

Resultaterne af complianceundersøgelsen af de små og mellemstore virksomheder

for indkomståret 2012 kan således anskues som en tilstandsrapport, der både

fungerer som et nyttigt redskab for såvel den interne styring i organisationen og for

udviklingen

planlægningen

SKATs

indsats

på

området.

Complianceundersøgelserne er et centralt omdrejningspunkt i SKATs

vidensfunderede indsatsarbejde og hjælper dermed SKAT som myndighed til at

gøre tingene enkelt, effektivt og korrekt.

Overordnet set viser resultaterne for de små og mellemstore virksomheder for skat

og moms samlet set, at regelefterlevelsen i kroner og ører – det såkaldte skatte- og

momsgab – stort set er uforandret i forhold til 2010. Sættes dette i forhold til den

angivne skat og moms, er der sket et mindre fald i forhold til 2010.

SKAT, Indsats, november 2015

NDHOLDSFORTEGNELSE

NDHOLDSFORTEGNELSE

1. S

AMMENFATNING

........................................................................................ 7

Hovedresultater .............................................................................................................................................................. 7

Skatte- og momsgab....................................................................................................................................................... 7

Fejlprocenten................................................................................................................................................................... 8

Compliancegrad – den samlede regelefterlevelse ..................................................................................................... 8

2. I

NDLEDNING

............................................................................................... 10

3. U

DVIKLINGEN FRA

2008

TIL

2012 ................................................................ 11

Udviklingen fra 2008 til 2012 vedrørende skat ...................................................................... 11

Udviklingen fra 2008 til 2012 vedrørende moms .................................................................. 15

4. R

EGELEFTERLEVELSEN I

2012 .................................................................... 18

Regelefterlevelsen i 2012 vedrørende skat.............................................................................. 18

Regelefterlevelsen i 2012 vedrørende moms.......................................................................... 22

5. S

KATTEGAB OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I

2012 .............................................................................................................24

Skattegabet................................................................................................................................... 24

Momsgabet .................................................................................................................................. 29

6. F

EJLTYPER

..................................................................................................32

Fejltyper for selskaber - skat ..................................................................................................... 32

Fejltyper for selvstændigt erhvervsdrivende – skat ............................................................... 34

Fejltypen private udgifter .......................................................................................................... 36

Fejltyper vedrørende momsgabet ............................................................................................ 38

7. A

PPENDIKS

.................................................................................................. 41

Afgrænsning og definitioner ..................................................................................................... 41

Afgrænsning mellem borgere og virksomheder ..................................................................................................... 41

Ekstreme observationer .............................................................................................................................................. 42

Omregning af skattegab fra årets priser til faste priser ......................................................................................... 43

Kontrolomfang og usikkerheder ............................................................................................................................... 44

Beregning af vægtede gennemsnit ............................................................................................................................. 45

Fejlprocent kontra træfprocent ................................................................................................................................. 46

SKATs complianceskala ............................................................................................................................................. 47

Skat og moms ................................................................................................................................................................ 50

Skattegabet og momsgabet ......................................................................................................................................... 51

Fejltyper 2012 – skat og moms ................................................................................................ 54

Selskaber: Fejltyper og anvendte skatteprocenter i 2012 ...................................................................................... 54

Selvstændigt erhvervsdrivende: Fejltyper og anvendte skatteprocenter i 2012 ................................................ 58

Fejltyper for moms ...................................................................................................................................................... 62

NDHOLDSFORTEGNELSE

ABELOVERSIGT

Tabel 1. Fejlprocent og andel af virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne. 2008, 2010 og 2012. Ekskl.

moms................................................................................................................................................................................... 11

Tabel 2. Fejlprocent og andel af virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne fordelt på branche. 2008, 2010

og 2012. Ekskl. moms ....................................................................................................................................................... 12

Tabel 3. Gennemsnitlig compliancegrad og gennemsnitligt provenugab. 2008, 2010 og 2012. Ekskl. moms .............................. 13

Tabel 4. Provenugabet i årets og faste priser. 2008, 2010 og 2012. Mia. kr. ...................................................................................... 14

Tabel 5. Provenugabets andel af beregnet slutskat. 2008, 2010 og 2012. Ekskl. moms. .................................................................. 15

Tabel 6. Fejlprocent, gennemsnitlig compliancegrad og gennemsnitligt momsgab. 2008, 2010 og 2012. Vedr. moms alene ..... 15

Tabel 7. Momsgabet i årets og faste priser. 2008, 2010 og 2012. Mio. kr. ......................................................................................... 17

Tabel 8. Momsgabets andel af momstilsvaret. 2008, 2010 og 2012. Pct. ........................................................................................... 17

Tabel 9. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og gennemsnitlig compliancegrad. 2012. Ekskl. moms........................................ 18

Tabel 10. Procentvis fordeling af compliancegrader på værdierne fra 0 til 6. 2012. Ekskl. moms ................................................. 19

Tabel 11. Forhøjelser og nedsættelser samt gennemsnitligt provenugab. 2012. Ekskl. moms. ....................................................... 21

Tabel 12. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og gennemsnitlig compliancegrad fordelt på omsætningens størrelse. 2012.

Ekskl. moms ....................................................................................................................................................................... 21

Tabel 13. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og gennemsnitlig compliancegrad fordelt på antal ansatte i virksomheden.

2012. Ekskl. moms ............................................................................................................................................................ 22

Tabel 14. Fejlprocent, gennemsnitligt momsgab og gennemsnitlig compliancegrad. 2012. Vedr. moms alene ............................ 22

Tabel 15. Forhøjelser og nedsættelser samt gennemsnitligt momsgab. 2012. Ekskl. moms............................................................ 23

Tabel 16. Provenugabet inkl. konfidensinterval og provenugabets andel af slutskatten. 2012. Ekskl. moms ............................... 24

Tabel 17. Skattegabet for virksomheder fordelt på compliancegrader. 2012. Ekskl. moms ............................................................ 25

Tabel 18. Provenugabet og andel af provenugabet fordelt efter antal ansatte. 2012. Ekskl. moms ............................................... 26

Tabel 19. Skattegabet for selskaber fordelt på brancher. 2012. Sorteret efter skattegab (faldende) ................................................ 27

Tabel 20. Skattegabet for selvstændigt erhvervsdrivende fordelt på brancher. 2012. Sorteret efter skattegab (faldende) ........... 28

Tabel 21. Momsgabet inkl. konfidensgrænser og momsgabets andel af momstilsvaret. 2012 ......................................................... 29

Tabel 22. Momsgab for virksomheder fordelt på brancher i 2012. Sorteret efter momsgab (faldende) ........................................ 30

Tabel 23. Skattegab for selskaber fordelt på hovedkategorier af fejl i 2012. Sorteret efter skattegab (faldende) .......................... 33

Tabel 24. Skattegab for selvstændigt erhvervsdrivende fordelt på hovedkategorier af fejl i 2012. Sorteret efter skattegab

(faldende) ............................................................................................................................................................................ 35

Tabel 25. Selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende med fejl vedr. private udgifter og gnst. reguleringsbeløb og provenugab

vedr. private udgifter. 2010 og 2012 ................................................................................................................................ 38

Tabel 26. Fordeling af reguleringsbeløb (før skat) vedr. private udgifter for hhv. selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende.

2010 og 2012. Pct. ............................................................................................................................................................. 38

Tabel 27. Momsgab fordelt på hovedkategorier af fejl. 2012. Sorteret efter momsgab (faldende) ................................................. 39

NDHOLDSFORTEGNELSE

IGUROVERSIGT

Figur 1. Fordeling af reguleringsbeløb før skat (histogram). 2012 ..................................................................................................... 20

PPENDIKSTABELLER

Appendikstabel 1. Udvalgte prisindeks. 2008-2012. Indeks .............................................................................................................. 43

Appendikstabel 2. Procentvis prisudvikling for udvalgte indeks. 2008-2012. Pct. ........................................................................... 44

Appendikstabel 3. Antal selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber i stikprøven i hele landet. ................................................... 45

Appendikstabel 4. Skatteydere og -arter omfattet af SKATs kontroller af tilfældigt udvalgte borgere og virksomheder ........... 52

PPENDIKSFIGURER

Appendiksfigur 1. SKATs complianceskala for skatteydernes evne til at efterleve reglerne .......................................................... 47

Appendiksfigur 2. Procesdiagram for ratingen ..................................................................................................................................... 48

Appendiksfigur 3. Kriterier for virksomhedernes indplacering på SKATs complianceskala.......................................................... 48

Appendiksfigur 4. Eksempler på complianceskalaen for virksomhederne ....................................................................................... 49

NDHOLDSFORTEGNELSE

1. S

AMMENFATNING

Complianceundersøgelsen kortlægger de små og mellemstore virksomheders

regelefterlevelse på skatteområde og fungerer som et nyttigt redskab for såvel den

interne styring i SKAT som for udviklingen og planlægningen af SKATs indsats på

området. Med viden om virksomhedernes regelefterlevelse er SKAT fremadrettet i

stand til at påvirke rammerne for virksomhedernes adfærd. Det sker både ved input

til forbedrede digitale løsninger, optimering af interne processer, regelændringer og

øget samarbejde med såvel relevante eksterne parter som på tværs af offentlige

myndigheder.

Regelefterlevelsen belyses via tre forskellige opgørelser



Skatte- og momsgabet

(forskellen mellem det, der burde angives i henholdsvis

skat og moms, hvis alle regler var overholdt, og det, der rent faktisk

angives).

Fejlprocenten

(den procentvise andel af virksomhederne, der har én eller flere

fejl i selvangivelsen).

Compliancegraden

(de små og mellemstore virksomheders samlede

regelefterlevelse i ét tal på en skala fra 0 til 6, hvor 0 modsvarer ingen

regelefterlevelse og 6, at alle regler er fulgt til punkt og prikke).

OVEDRESULTATER

Det overordnede resultat er, at regelefterlevelsen for de små og mellemstore

virksomheder i 2012 er fastholdt på samme niveau som ved tidligere opgørelser.

Resultaterne viser mere specifikt, at

skattegabet

for de små og mellemstore

virksomheder er faldet fra 13 pct. i 2010 til 12 pct. i 2012, når der sammenlignes

med virksomhedernes samlede skat.

Momsgabet

er faldet fra 2,7 pct. i 2010 til 2,2 pct.

i 2012 målt i procent som andel af virksomhedernes samlede moms. Ændringerne

er imidlertid ikke statistisk signifikante og kan således skyldes tilfældig variation.

Fejlprocenten

blandt samtlige små og mellemstore virksomheder (når der ses bort fra

momsforhold) er steget fra 54 pct. i 2010 til 56 pct. i 2012. Dette er en marginal

ændring, og stigningen er ikke statistisk signifikant. Stigningen fra 2008, hvor

fejlprocenten var 52 pct., til 2012 er imidlertid statistisk signifikant.

Den gennemsnitlige

compliancegrad

for virksomhederne under ét er på 3,98. Der er

tale om en svagt reduceret regelefterlevelse ift. 2010, hvor compliancegraden var

4,05. Det kan dog skyldes tilfældigheder (dvs. faldet er ikke statistisk signifikant).

KATTE

OG MOMSGAB



Skattegabet i kroner og ører for små og mellemstore virksomheder er

isoleret set opgjort til 9,2 mia. kr. for indkomståret 2012, hvilket er en svag

stigning fra 8,7 mia. kr. i 2010 (2012-priser). Denne ændring kan skyldes

statistisk usikkerhed.

Definitionerne findes i afsnittet Appendiks.

AMMENFATNING



Målt i procent som andel af virksomhedernes beregnede slutskat er

skattegabet faldet fra 13 pct. i 2010 til 12 pct. i 2012.

Skattegabet kan skyldes både fejl og bevidste forsøg på at omgå reglerne.

Halvdelen af skattegabet for små og mellemstore virksomheder kan

henføres til virksomheder, der bevidst forsøger at omgå skattereglerne.

Disse udgør kun 10 pct. af det samlede antal små og mellemstore

virksomheder.

Virksomheder uden ansatte bidrager isoleret set med godt 65 pct. af

skattegabet.

Momsgabet i kroner og ører for små og mellemstore virksomheder er

isoleret set opgjort til 2,8 mia. kr. Dette er på niveau med momsgabet i 2010

(2012-priser).

Målt i procent som andel af virksomhedernes samlede moms er momsgabet

faldet fra 2,7 pct. i 2010 til 2,2 pct. i 2012.



EJLPROCENTEN



Fejlprocenten blandt samtlige små og mellemstore virksomheder (når der

ses bort fra momsforhold) er steget fra 54 pct. i 2010 til 56 pct. i 2012.

Dette er en marginal ændring, og stigningen er ikke statistisk signifikant.

Stigningen fra 2008, hvor fejlprocenten var 52 pct., til 2012 er imidlertid

statistisk signifikant.

Deler man virksomhederne op i selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende,

er de tilsvarende fejlprocenter for 2012 henholdsvis 46 pct. og 61 pct.

Andelen af virksomheder med fejl vokser med omsætningens størrelse.

Fejlprocenten er betydelig højere blandt virksomheder med omsætning over

10 mio. kr., end den er for virksomheder med 0 kr. i omsætning – 74 pct.

mod 38 pct.

Fejl optræder hyppigst i fire brancher:

Hotel og restauration

(75 pct.),

Transport

(75 pct.),

Kultur og fritid

(74 pct.) samt

Undervisning

(73 pct.). Branchen

Finansiering og forsikring

klarer sig bedst med fejl i 25 pct. af virksomhederne.



OMPLIANCEGRAD

–

DEN SAMLEDE REGELEFTERLEVELSE



Den gennemsnitlige

compliancegrad

for virksomhederne under ét er på 3,98.

Der er tale om en svagt reduceret regelefterlevelse ift. 2010, hvor

compliancegraden var 4,05. Det kan dog skyldes tilfældigheder (dvs. faldet

er ikke statistisk signifikant).

Andelen af små og mellemstore virksomheder, der bevidst forsøger at omgå

skattereglerne, udgør 10 pct. af virksomhederne i 2012 (lig 2008 og 2010).

Der er altså en meget klar overvægt af virksomheder, der ønsker at følge

reglerne.

Selskaber er overordnet mere efterrettelige end selvstændigt

erhvervsdrivende. De gennemsnitlige compliancegrader er henholdsvis 4,33

og 3,79. Andelen af virksomheder, der bevidst forsøger at omgå



AMMENFATNING

skattereglerne, er dog stort set den samme for de selvstændigt

erhvervsdrivende som for selskaberne (10 pct. og 9 pct.).



Der er en klar tendens til, at regelefterlevelsen falder med stigende omsæt-

ning. Regelefterlevelsen falder også, jo flere ansatte der er i virksomheden.

Andelen af virksomheder, der bevidst forsøger at omgå skattereglerne, er

højest i

Hotel- og restaurationsbranchen

på 27 pct. Brancherne

Bygge og anlæg

Transport

har også høje andele på hhv. 17 og 16 pct. I den anden ende af

spektret klarer branchen

Finansiering og forsikring

sig bedst med blot 4 pct. af

virksomhederne, der bevidst forsøger at omgå skattereglerne.

AMMENFATNING

2. I

NDLEDNING

SKAT gennemfører for hvert andet indkomstår en såkaldt complianceundersøgelse,

hvor danskernes efterlevelse af skattereglerne kortlægges. I denne rapport

præsenteres resultaterne for indkomståret 2012 for de små og mellemstore

virksomheder. Hertil hører både selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber.

Forhold vedrørende told og afgifter samt vedrørende skat for store virksomheder

med mere end 250 ansatte er ikke omfattet af undersøgelsen og indgår derfor ikke i

skatte- og momsgabet for de små og mellemstore virksomheder. SKAT arbejder på

at udvikle metoder, så det samlede omfang af den manglende regelefterlevelse for

alle typer skatteydere kan kortlægges og for både skat, moms og afgifter.

For de små og mellemstore virksomheder baserer undersøgelsen sig på en

dybdegående kontrol af 2.998 virksomheder. Denne stikprøve er udvalgt, så den

udgør et repræsentativt udsnit af alle de små og mellemstore virksomheder med op

til 250 ansatte. Ved hver enkelt kontrol er der foretaget en grundig gennemgang af

alle virksomhedens skattemæssige forhold. Blandt alle kontrollerede virksomheder,

som er momsregistrerede, er der tillige foretaget en kontrol af virksomhedens

momsforhold (i alt 1.877 kontroller). Som hovedregel har SKAT ved kontrollen

aflagt virksomheden et på forhånd aftalt besøg. I hvert tilfælde, hvor der ikke er

selvangivet korrekt, registreres de forskellige typer af fejl, og den samlede ændring af

beskatningsgrundlaget opgøres.

På basis af det omfattende kontrolarbejde kan man følge, hvordan

efterretteligheden udvikler sig blandt de små og mellemstore virksomheder.

Resultaterne giver værdifuld viden om, hvilke områder der er særligt risikobetonede,

og dermed også input til planlægning af den nødvendige indsats.

Undersøgelsen bidrager desuden til at sikre, at alle typer af små og mellemstore

virksomheder har en sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol – uanset om alt

på overfladen ser ud til at være i orden. Dette er væsentligt i forhold til at

opretholde retssikkerheden, og er et vigtigt redskab til, at SKAT løbende kan

overvåge, om nye typer af fejl opstår.

Rapporten er organiseret på følgende måde. Først følger en beskrivelse af

udviklingen fra 2010 til 2012 – dog med enkelte tilbageblik tilbage til 2008 – i

regelefterlevelsen samt en opgørelse af skatte- og momsgabet for de små og

mellemstore virksomheder. Herefter præsenteres resultater for regelefterlevelsen og

skattegabet og momsgabet for virksomhederne i 2012. Til sidst ses nærmere på de

konstaterede fejltyper. Endelig afrundes rapporten med appendiks med

gennemgang af metoder og definitioner.

NDLEDNING

3. U

DVIKLINGEN FRA

2008

TIL

2012

Resultaterne fra SKATs tre seneste complianceundersøgelser belyser samlet forskel-

lene i virksomhedernes regelefterlevelse fra 2008 til 2012. Udviklingen belyses

overordnet ved de gennemsnitlige compliancegrader, fejlprocenter og skatte- og

momsgab. Resultaterne præsentres først vedrørende skat og dernæst for moms.

DVIKLINGEN FRA

2008

TIL

2012

VEDRØRENDE SKAT

Den procentvise andel af virksomhederne, der har én eller flere fejl i selvangivelsen,

som resulterer i en skattemæssig regulering, benævnes fejlprocenten. En opgørelse

af fejlprocenten er således god til at sige noget om, hvor udbredt det er, at

virksomhederne begår fejl, men siger til gengæld ikke umiddelbart noget om

størrelsen af fejlene eller alvoren heraf. Det er imidlertid altid væsentligt at vide, om

det er mange eller et fåtal af virksomheder, der ikke formår eller ønsker at angive

korrekt.

Som det ses i tabel 1, er der sket en svag stigning i fejlprocenten for alle virksom-

heder fra 52 i 2008 til 54 i 2010 og yderligere til 56 i 2012. Stigningen fra 2010 til

2012 er ikke statistisk signifikant, mens stigningen fra 2008 til 2012 er statistisk

signifikant. I tabellen er der set bort fra moms.

Fejlprocenterne er for alle årene højere for de selvstændigt erhvervsdrivende end

for selskaberne. For selskaberne er fejlprocenten på 46 i 2012 igen på niveau med

fejlprocenten i 2008, mens der i 2010 oplevedes et svagt fald i fejlprocenten til 44.

Faldet fra 2008 til 2010 og stigningen fra 2010 til 2012 er ikke statistisk signifikante.

For de selvstændigt erhvervsdrivende er der sket en stigning i fejlprocenten fra 54 i

2008 til 60 i 2010 og endelig til 61 i 2012. Stigningen fra 2008 til 2010 er statistisk

signifikant, mens dette ikke er tilfældet for stigningen mellem 2010 og 2012.

Tabel 1. Fejlprocent og andel af virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne.

2008, 2010 og 2012. Ekskl. moms

Fejlprocent

Ejerform

2008

Pct.

Selskaber

Selvstændigt erhvervsdrivende

I alt

2010

Pct.

2012

Pct.

Andel af virksomheder, der bevidst har

forsøgt at omgå skattereglerne

2008

Pct.

2010

Pct.

2012

Pct.

Det ses også af tabellen, at andelen af virksomheder, der bevidst har forsøgt at

omgå skattereglerne, har ligget konstant på 10 pct. for alle indkomstårene.

Samme udvikling gør sig gældende for både selskaber og selvstændigt erhvervsdri-

vende, hvor andelen af hhv. selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende, der bevidst

har forsøgt at omgå skattereglerne er fastholdt på 2008 niveau i både 2010 og 2012.

Andelen af virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne er svagt

højere for selvstændigt erhvervsdrivende (10 pct.) end for selskaber (9 pct.). For-

DVIKLINGEN

FRA

2008

TIL

2012

skellen i andelen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber er langt fra

statistisk signifikant.

Tabel 2 viser udviklingen fra 2008 til 2012 i fejlprocent og andel virksomheder, der

bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne fordelt på brancher.

Der er gengangere i de brancher med de højeste fejlprocenter i årene 2008 til 2012.

Danner man en top-5 liste med de brancher, som har de højeste fejlprocenter i

hvert år, fremgår det af tabellen, at 7 forskellige brancher optræder på top-5 liste i et

eller flere af årene.

Det drejer sig om brancherne:

Hotel og restauration, Transport, Kultur og fritid,

Undervisning, Sundhed og socialvæsen, Bygge og anlæg

samt

Information og kommunikation.

Hotel og restaurationsbranchen

har i alle tre undersøgelser enten den højeste eller

næsthøjeste fejlprocent. Branchen

Undervisning

har ligget blandt de fire højeste

fejlprocenter i hvert af de tre år. Denne branche omfatter bl.a. computerkurser,

personlig coaching m.v. samt køreskoler. Ligeledes ligger

Transport, Kultur og fritid,

Sundhed og socialvæsen

samt

Bygge- og anlægsbranchen

relativt stabilt med en placering i

top-5 i to af de tre senest undersøgte indkomstår.

Tabel 2. Fejlprocent og andel af virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne

fordelt på branche. 2008, 2010 og 2012. Ekskl. moms

Fejlprocent

Branche

2008

Pct.

Hotel og restauranter

Transport

Kultur og fritid

Undervisning

Sundhed og socialvæsen

Industri

Information og kommunikation

Vidensservice

Rejsebureauer, rengøring og anden

operationel service

Handel

Bygge og anlæg

Landbrug, skovbrug, fiskeri og

råstofudvinding

Andre serviceydelser

Ejendomshandel og udlejning

Uoplyst erhverv

Finansiering og forsikring

Øvrige (<15 fejl pr. branche)

I alt

2010

Pct.

2012

Pct.

Andel af virksomheder, der bevidst

har forsøgt at omgå skattereglerne

2008

Pct.

2010

Pct.

2012

Pct.

Note: At andelen af virksomheder, der har forsøgt at omgå skattereglerne for undervisningsbranchen, kun er på 3 pct. i 2012, kan skyldes,

at der blot er omkring 30 observationer i stikprøven og usikkerheden er derfor stor.

DVIKLINGEN

FRA

2008

TIL

2012

Ved at fokusere på andelen af virksomheder, som bevidst har forsøgt at omgå

skattereglerne, er der – som for fejlprocenten - tale om få brancher, der tegner sig

for de største andele i en eller flere af de seneste tre undersøgelser.

På top-5 listen over højeste andel af virksomheder, som bevidst har forsøgt at omgå

skattereglerne i en eller flere af undersøgelserne er der tale om 7 brancher, der går

igen, og det er stort set de samme brancher som lå på fejlprocentens top-5 liste. Det

drejer sig om brancherne:

Hotel- og restauration, Bygge- og anlæg, Transport, Undervisning,

Handel, Vidensservice

samt

Kultur og fritid.

For alle årene findes den største andel af virksomheder, der har forsøgt at omgå

skattereglerne bevidst, i hotel- og restaurationsbranchen med andele mellem 23-27

pct. Også transportbranchen samt

bygge- og anlægsbranchen

ligger i alle tre

undersøgelser blandt de brancher i top-5 med andele mellem 16-25 pct. for

transportbranchen

og 12-17 pct. for

bygge- og anlægsbranchen.

Ses der bort fra virksomheder med uoplyst branche, er fejlprocenten og andelen af

virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne, i 2012 lavest i

brancherne:

Finansiering og forsikring, Ejendomshandel og udlejning

samt

Andre serviceydelser.

Fejlprocenten i

Finansiering og forsikringsbranchen

er faldet til 25 pct. i 2012, mens

fejlprocenten i brancherne

Ejendomshandel og udlejning

samt

Andre serviceydelser

ligger

omkring gennemsnittet for alle brancher på omkring 55-56 pct. Andelen af

virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne, ligger for alle tre

brancher under gennemsnittet på 10 pct.

I tabel 3 ses den gennemsnitlige compliancegrad og det gennemsnitlige provenugab

for alle virksomheder og opdelt på ejerform.

Det gennemsnitlige provenugab – dvs. netto efter skat - for alle virksomheder ligger

på 28.500 kr. i 2012. Dette er på samme niveau som i 2010 (i 2012-priser) og svagt

lavere end i 2008 (2012-priser).

For selskaber er det gennemsnitlige provenugab for 2012 faldet svagt i forhold til

det gennemsnitlige provenu i 2010 (2012-priser), men steget svagt i forhold til 2008

(2012-priser). For selvstændigt erhvervsdrivende er det gennemsnitlige provenugab i

2012 på samme niveau som i 2010 (2012-priser) og faldet i forhold til 2008 (2012-

priser).

Tabel 3. Gennemsnitlig compliancegrad og gennemsnitligt provenugab. 2008, 2010 og 2012.

Ekskl. moms

Gennemsnitlig compliancegrad

Ejerform

2008

Index (0-6)

Selskaber

Selvstændigt erhvervsdrivende

I alt

4,29

4,05

4,13

2010

Index (0-6)

4,40

3,86

4,05

2012

Index (0-6)

4,33

3,79

3,98

Gennemsnitligt provenugab

(2012-priser)

2008

Kr.

45.300

24.700

30.600

2010

Kr.

49.600

20.500

28.500

2012

Kr.

47.300

21.000

28.500

Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige provenugab er kun beregnet for de virksomheder, hvor der er sket

en regulering. Der er set bort fra to ekstreme observationer i 2008 og en i 2010.

Forbrugerprisindekset er benyttet ved omregning fra årets til faste priser (2012-priser).

I tabel 3 ses også den gennemsnitlige compliancegrad for alle virksomheder og

opdelt på ejerform. Compliancegraden er det enkeltstående tal, der bedst udtrykker

DVIKLINGEN

FRA

2008

TIL

2012

den samlede regelefterlevelse. I hver kontrol vurderes den respektive virksomheds

grad af compliance på en skala fra 0 til 6, hvor 6 er bedst.

Den gennemsnitlige compliancegrad for alle virksomheder er faldende over årene

fra 4,13 i 2008 til 4,05 i 2010 og 3,98 i 2012. Faldet fra 2010 til 2012 er ikke statistisk

signifikant, men det er til gengæld faldet fra 2008 til 2012. Compliancegraden i 2012

på 3,98 ligger i kategorien lys grøn – som i 2010 og 2008.

Compliancegraden er – for alle årene - signifikant højere blandt selskaber end

blandt selvstændigt erhvervsdrivende. Dvs. at selskaber har en højere regelefter-

levelse end selvstændigt erhvervsdrivende.

For selskaber ligger compliancegraden for 2012 på 4,33 og er dermed er lidt lavere

end compliancegraden på 4,40 i 2010, men højere end 4,29 i 2008. Compliance-

graden for selskaber over alle årene har således svaret til en lys grøn rating – hvilket

betyder, at selskaberne, som en gennemsnitsbetragtning, har viljen til at følge

skattereglerne, og at enkle fejl skyldes forglemmelse eller manglende viden.

Compliancegraden for selvstændigt erhvervsdrivende er faldet over årene og ligger i

2012 på 3,79. Faldet fra 2008 til 2010 er statistisk signifikant, mens faldet fa 2010 til

2012 ikke er statistisk signifikant.

Provenugabet fremgår af tabel 4. Tabellen viser provenugabet opdelt på selskaber

og selvstændigt erhvervsdrivende i årets priser og i faste priser. Skattegabet vises

uden få men ekstreme observationer.

Tabel 4. Provenugabet i årets og faste priser. 2008, 2010 og 2012. Mia. kr.

Årets priser

Ejerform

Selskaber

Selvstændigt erhvervsdrivende

I alt

2008

3,6

4,8

8,4

2010

3,9

4,3

8,3

2012

4,4

4,8

9,2

2008

3,9

5,2

9,1

Faste priser

2010

4,2

4,5

8,7

2012

4,4

4,8

9,2

Note: Forbrugerprisindekset er benyttet ved omregning fra årets til faste priser (2012-priser).

At summen af skattegabet for hhv. selskaber og erhvervsdrivende ikke for alle år er lig det samlede skattegab skyldes afrunding af beløbene.

Der er set bort fra to ekstreme observationer i 2008 og en i 2010.

Når provenugabet skal sammenlignes for år til år er det mest korrekt at

sammenligne provenugabene i faste priser. Ligesom i undersøgelsen af borgernes

regelefterlevelse er der her valgt at anvende udviklingen i forbrugerprisindekset,

som Danmarks Statistik opgør, for at korrigere for inflationen.

Det fremgår af tabellen, at provenugabet opgjort i faste priser er stort set det samme

i 2008 og 2012 på hhv. 9,1 og 9,2 mia. kr. Sammenligner man alene udviklingen fra

2010 til 2012, er provenugabet steget med ca. 500 mio. kr. målt i 2012-priser. Denne

stigning er imidlertid langt fra statistisk signifikant.

Identifikationen af de ekstreme reguleringer er som tidligere nævnt bestemt ved en metode udarbejdet af lektor ved

Københavns Universitet, Anders Milhøj. I indkomståret 2012 var der ingen ekstreme observationer. I indkomstårene 2010 og

2008 var der hhv. to og en ekstrem observation vedr. skat.

DVIKLINGEN

FRA

2008

TIL

2012

Provenugabet i faste priser er steget fra 2010 til 2012 for både selskaber og

selvstændigt erhvervsdrivende – med ca. 200 mio. kr. for selskaberne og ca. 300

mio. kr. for de selvstændigt erhvervsdrivende.

Sammenlignes med 2008 ses, at provenugabet fra 2008 til 2010 dækker over

modsatrettede bevægelser. Således er provenugabet steget svagt for selskaberne fra

3,9 mia. i 2008 til 4,2 mia. i 2010. Omvendt er provenugabet faldet noget for de

erhvervsdrivende fra 5,2 mia. i 2008 til 4,5 mia. kr. i 2010. Faldet i provenugabet for

de erhvervsdrivende kan navnlig henføres til et fald i taksationer på over 800 mio.

kr. - taksationer omfatter de sager, hvor den erhvervsdrivende slet ikke har

selvangivet noget beløb.

Tabel 5 viser fordelingen af skattegabet i forhold til slutskatten for alle virksom-

heder

Tabel 5. Provenugabets andel af beregnet slutskat. 2008, 2010 og 2012. Ekskl. moms.

Provenugab i pct. af beregnet slutskat

2008

Alle virksomheder

13,0

Note: Der er set bort fra to ekstreme observationer i 2008 og en i 2010.

2010

13,0

2012

12, 1

Af tabel 5 ses, at provenugabet over årene har ligget mere eller mindre konstant på

12-13 pct. af slutskatten.

DVIKLINGEN FRA

2008

TIL

2012

VEDRØRENDE MOMS

Tabel 6 viser udviklingen i fejlprocent for momsforhold isoleret set, den samlede

rating blandt de virksomheder, der er kontrolleret for moms, og det gennemsnitlige

momsgab for indkomstårene 2008, 2010 og 2012.

For alle virksomheder er fejlprocenten vedrørende moms alene steget fra 40 og 41

pct. i hhv. 2008 og 2010 til 46 pct. i 2012. Stigningen på 5 pct.-point fra 2010 til

2012 er statistisk signifikant, mens den marginale stigning fra 2008 til 2010 ikke var

statistisk signifikant.

Tabel 6. Fejlprocent, gennemsnitlig compliancegrad og gennemsnitligt momsgab. 2008, 2010

og 2012. Vedr. moms alene

Fejlprocent

Ejerform

2008

Pct.

Selskaber

Selvstændigt erhvervsdrivende

I alt

2010

Pct.

2012

Pct.

Gennemsnitlig

compliancegrad

2008

Index

(0-6)

3,70

3,87

3,82

2010

Index

(0-6)

3,92

3,64

3,72

2012

Index

(0-6)

3,71

3,54

3,59

Gennemsnitlige momsgab

(2012-priser)

2008

Kr.

40.700

15.700

22.800

2010

Kr.

30.300

15.300

18.900

2012

Kr.

24.700

14.400

17.000

Note: Resultaterne omfatter ændringer mht. moms. Det gennemsnitlige momsgab er kun beregnet for de virksomheder, hvor der er

sket en regulering.

Der er set bort fra en ekstrem observation i 2008.

Forbrugerprisindekset er benyttet ved omregning fra årets til faste priser (2012-priser).

DVIKLINGEN

FRA

2008

TIL

2012

Fejlprocenten er også steget for hhv. selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende fra

2010 til 2012, og har begge år ligget højere for de selvstændigt erhvervsdrivende (44

pct. i 2010 og 49 pct. i 2012) end for selskaber (34 pct. i 2010 og 38 pct. i 2012).

Fejlprocenten for selskaber ligger dog fortsat lavere i 2012 end fejlprocenten på 40 i

2008. Faldet i fejlprocenten fra 2008 til 2010 for selskaberne var lige akkurat

statistisk signifikant, mens stigningen fra 2010 til 2012 for selskaberne ikke er

statistisk signifikant.

Fejlprocenten for selvstændigt erhvervsdrivende er steget hvert år fra 2008 til 2012.

Således ligger fejlprocenten i 2012 på 49 pct., mens den var 44 pct. i 2010 og 40 pct.

i 2008. Stigningen fra 2008 til 2010 så vel som stigningen fra 2010 til 2012 er begge

statistisk signifikante.

Det gennemsnitlige momsgab er kun beregnet for de virksomheder, hvor der er

sket en regulering. For virksomheder i Danmark er det gennemsnitlige momsgab

faldet fra 20.900 kr. i 2008 til 18.000 kr. i 2010 og 17.000 kr. i 2012.

Det gennemsnitlige momsgab for selskaber er faldet fra 37.300 kr. i 2008 til 28.800

kr. i 2010 og igen til 24.700 kr. i 2012. Det gennemsnitlige momsgab for selvstæn-

digt erhvervsdrivende er langt lavere end for selskaber og har over alle årene ligget

mere eller mindre konstant på ca. 14.500 kr.

I selve ratingen er der ikke foretaget en skelnen mellem moms og skat. Ratingen i

tabel 6 er altså udtryk for den samlede rating i de virksomheder, der både er

kontrolleret for moms og skat.

Som det fremgår af tabellen, er der sket et mindre fald i ratingen for virksomheder

fra år til år. I 2008 var ratingen på 3,82, hvorefter den faldt til 3,72 i 2010, og i 2012

er den faldet til 3,59. Faldene i ratingen mellem 2008 og 2010 og mellem 2010 og

2012 er statistisk signifikante.

Ratingen for selvstændigt erhvervsdrivende er – som for virksomheder under et -

faldet fra år til år og faldt fra 3,64 i 2010 til 3,54 i 2012. Ratingen for selskaber faldt

også fra 2010 (3,92) til 2012 (3,71), men steg fra 2008 (3,70) til 2010. Ratingen i

2012 er nu på samme niveau som i 2008.

Ligesom for provenugabet opgøres momsgabet både i årets og i faste priser.

Momsgabet vises uden få men ekstreme observationer.

Udviklingen i momsgabet fremgår af tabel 7.

Identifikationen af de ekstreme reguleringer er som tidligere nævnt bestemt ved en metode udarbejdet af lektor ved

Københavns Universitet, Anders Milhøj. Der er ingen ekstreme reguleringer vedrørende moms i indkomstårene 2010 og

2012. I indkomståret 2008 var der blot en enkelt ekstrem regulering og momsgabet for 2008 med den ekstreme observation er

2,7 mia.

DVIKLINGEN

FRA

2008

TIL

2012

Tabel 7. Momsgabet i årets og faste priser. 2008, 2010 og 2012. Mio. kr.

Årets priser

Ejerform

Selskaber

Selvstændigt erhvervsdrivende

I alt

2008

1.596

1.563

3.159

2010

1.062

1.640

2.702

2012

1.049

1.749

2.798

2008

1.741

1.705

3.445

Faste priser

2010

1.118

1.726

2.843

2012

1.049

1.749

2.798

Note: Forbrugerprisindekset er benyttet ved omregning fra årets til faste priser (2012-priser).

Der er set bort fra en ekstrem observation i 2008.

Ligesom i forbindelse med estimering af provenugabet i faste priser er det her valgt

at anvende udviklingen i forbrugerprisindekset, som Danmarks Statistik opgør, for

at korrigere for inflationen.

Det fremgår af tabel 7, at momsgabet i faste priser er faldet fra 3,4 mia. kr. i 2008 til

godt 2,8 mia. kr. i 2010 og knap 2,8 mia. kr. i 2012.

I 2008 var selskaber og selvstændigt erhvervsdrivendes andel af momsgabet i faste

priser mere eller mindre lige store med ca. 1,7 mia. kr. for hver ejerform.

Selskabernes momsgab er derefter faldet til 1,1 mia. kr. i 2010 (2012-priser) og

endelig 1 mia. kr. i 2012. For de selvstændigt erhvervsdrivende har momsgabet

ligget mere eller mindre stabilt over årene på omkring 1,7 mia. kr. (2012-priser).

Som det fremgår af tabel 8 har momsgabet som andel af momstilsvaret ligget

mellem 2-3 pct. over de seneste tre undersøgelser, med et fald til 2,2 pct. i 2012. For

selskaber er andelen af momstilsvaret faldet fra 1,8 pct. i 2008 til 1,2 pct. i 2012. For

de selvstændigt erhvervsdrivende er momsgabets andel af momstilsvaret faldet fra

7,3 pct. i 2008 til 6 pct. i 2010 og 4,8 pct. i 2012.

Tabel 8. Momsgabets andel af momstilsvaret. 2008, 2010 og 2012. Pct.

Momsgabets i pct. af momstilsvar

Ejerform

Selskaber

Selvstændigt erhvervsdrivende

I alt

2008

1,8

7,3

2,9

2010

1,4

6,0

2,7

2012

1,2

4,8

2,2

DVIKLINGEN

FRA

2008

TIL

2012

4. R

EGELEFTERLEVELSEN I

2012

I dette kapitel beskrives regelefterlevelsen for indkomstår 2012, dog vil der fra tid til

anden sammenholdes med tal fra indkomstårene 2010 og 2008. Først gennemgås

regelefterlevelsen vedrørende skat og dernæst vedrørende moms. Resultaterne

vedrørende skat er fordelt på ejerform, omsætningsstørrelse, antal ansatte og

brancher. Resultaterne vedrørende moms er præsenteret for alle virksomheder

under ét og pr. ejerform.

EGELEFTERLEVELSEN I

2012

VEDRØRENDE SKAT

Dette afsnit præsenterer resultaterne vedrørende skat for indkomstår 2012. Der ses

bort fra moms.

Tabel 9 viser fejlprocenten og den samlede rating blandt samtlige kontrollerede

virksomheder, samt det gennemsnitlige skattegab i de virksomheder, hvor der er

fundet fejl.

Som tidligere nævnt, angiver fejlprocenten den procentvise andel af virksom-

hederne, der har én eller flere fejl i selvangivelen, der resulterer i en skattemæssig

regulering.

Det fremgår af tabellen, at fejlprocenten er 56 for samtlige kontrollerede virksom-

heder. Fejlprocenten er højere for de selvstændigt erhvervsdrivende på 61 sammen-

lignet med selskaberne, hvor fejlprocenten er 46.

Tabel 9. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og gennemsnitlig compliancegrad. 2012. Ekskl.

moms

Gennemsnitligt skattegab

Ejerform

Selskaber

Selvstændigt erhvervsdrivende

I alt

Fejlprocent

Pct.

Provenu

Kr.

47.300

21.000

28.500

Bruttoprovenu

Kr.

50.300

24.700

32.000

Gennemsnitlig Virksomheder

compliancegrad i stikprøven

Index (0-6)

4,33

3,79

3,98

Antal

959

2.039

2.998

Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige skattegab er kun beregnet for de virksomheder, hvor der er sket en

regulering.

Tabel 9 viser også de gennemsnitlige provenugab og bruttoprovenugab pr.

virksomhed, hvor der er sket en regulering. Som tidligere nævnt, udtrykker det

gennemsnitlige provenugab nettoværdien (altså forhøjelser minus nedsættelser),

mens det gennemsnitlige bruttoprovenugab er den numeriske værdi, dvs. der tages

ikke højde for fortegnet af skatteværdien af reguleringen.

Det gennemsnitlige provenugab for virksomheder, hvor der er fundet fejl, er på

28.500 kr. i 2012. Korrigerer man yderligere for, at der er fejl i 56 pct. af sagerne,

svarer det til et gennemsnitligt provenugab på knap 16.000 kr. blandt samtlige

kontroller og ikke blot blandt de regulerede.

For selskaberne udgør de gennemsnitlige provenugab 47.300 kr. mod 21.000 kr. for

de selvstændigt erhvervsdrivende. Dvs. at det gennemsnitlige skattegab for selskaber

EGELEFTERLEVELSEN

2012

i 2012 er mere end dobbelt så stort som det gennemsnitlige skattegab for

selvstændigt erhvervsdrivende. Ofte er selskaberne større end de selvstændigt

erhvervsdrivende og derfor er der mere at kontrollere og det er dermed nemmere at

begå fejl. Desuden vil de fejl, der begås, ofte være større i kraft af virksomhedens

størrelse.

Det gennemsnitlige bruttoprovenugab – dvs. gennemsnittet af den skattemæssige

værdi af alle fejl både nedsættelser og forhøjelser lagt sammen uden brug af fortegn

- for virksomheder i Danmark er på 32.000 kr. i 2012. Det gennemsnitlige

bruttoprovenugab er – som det gennemsnitlige provenugab - dobbelt så højt for

selskaber (50.300 kr. i 2012) som for selvstændigt erhvervsdrivende (24.700 kr. i

2012).

I tabel 10 er fordelingen af regelefterlevelsen på de syv compliancegrader opgjort

for alle virksomheder i 2012, samt for selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende

hver for sig.

For alle virksomheder under ét er det knap 10 pct., der havner i en af de tre

kategorier for virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne (rating

0-2). Hovedparten heraf er samtidig i den pæneste ende af kategorierne – dvs. lys

gule. Med andre ord er det godt 90 pct. af virksomhederne, der har vilje til at

efterleve reglerne. Dette var også mønstret for undersøgelserne i 2008 og 2010.

Tabel 10. Procentvis fordeling af compliancegrader på værdierne fra 0 til 6. 2012. Ekskl.

moms

Compliance grader

Ejerform

Andel i procent

Selskaber

Selvstændigt erhvervsdrivende

I alt

0,2

0,1

1,1

2,3

1,9

7,9

7,6

7,7

31,6

48,0

42,2

10,8

11,5

11,3

11,6

11,0

11,2

36,8

19,5

25,6

Rating

Gnst.

4,33

3,79

3,98

Den største andel af virksomhederne findes i kategorien 3, hvilket også har været

tilfældet for de tidligere indkomstår. I 2012 er andelen af virksomheder med mørk

grøn rating på godt 42 pct. I 2010 var andelen på knap 39 pct. og i 2008 på knap 36

pct. Dvs. at andelen af virksomheder i gruppen, hvor det er svært at afgøre, om

fejlen skyldes forglemmelse fra virksomhedens side eller om der er tale om bevidst

forsøg på omgåelse af skattereglerne, har været stigende over de seneste indkomstår.

Stigningen mellem 2008 og 2010 samt stigningen mellem 2010 og 2012 er begge

statistisk signifikante. Som nævnt tidligere (jf. Kap 2), får mange virksomheder, der

har udeholdt omsætning eller har trukket åbenlyst private udgifter fra i

virksomhedens regnskaber, ofte ratingen mørk grøn (altså rating 3).

Samtidig er andelen af virksomheder i kategorierne 4, 5 og 6 faldet svagt over de

seneste indkomstår og udgør samlet set i indkomståret 2012 godt 48 pct. Det

betyder, at de virksomheder, der vurderes at have viljen til at følge reglerne og hvor

der ikke laves fejl eller kun få, som vurderes at skyldes glemsomhed eller mangel på

viden, er faldet over årene.

Figur 1 viser den faktiske fordeling af alle de gennemførte reguleringer (før skat)

efter beløbets størrelse. Antallet af reguleringer er illustreret med søjlerne (værdi-

EGELEFTERLEVELSEN

2012

aksen til venstre), mens den s-formede kurve er den kumulerede hyppighed i

procent (værdiaksen til højre).

Fordelingen er koncentreret om intervallet 0 til 20.000 kr., hvor 37 pct. af alle regu-

leringer er foretaget. Halvdelen af alle reguleringer ligger under 20.318 kr. (medianen)

og resten tilsvarende over. Samlet udgør beløbsstørrelser over 59.251 kr. præcis 25

pct. af det totale antal reguleringer.

Figur 1. Fordeling af reguleringsbeløb før skat (histogram). 2012

750

100%

80%

Antal reguleringer

500

60%

40%

250

20%

-80-60

-40-20

0-20

40-60

80-100

120-140

160-180

200-220

240-260

280-300

< -100

Beløbsgrænser i tusinde kr.

Blandt de sager, hvor der er sket en regulering, er beløbet sat ned i knap 12 pct. af

tilfældene, dvs. her har virksomheden betalt for meget i skat, jf. Tabel 11. I de re-

sterende tilfælde er der sket en forhøjelse.

Det fremgår også af Tabel 11, at det gennemsnitlige provenugab for virksomheder,

der har fået en forhøjelse mere end dobbelt så stort, som det er for virksomheder,

der får en nedsættelse (34.400 kr. mod 14.800 kr.).

EGELEFTERLEVELSEN

2012

>300

Kumulativ pct.

Tabel 11. Forhøjelser og nedsættelser samt gennemsnitligt provenugab. 2012. Ekskl. moms.

Fordeling af reguleringer

Pct.

Nulresultat

Nedsættelser

Forhøjelser

I alt

0,2

11,8

88,0

100

Gennemsnitlige

provenugab

Kr.

-14.816

34.405

28.540

Virksomheder med fejl i

stikprøven

Antal

200

1.497

1.701

Tabel 12 viser sammenhængen mellem omsætningens størrelse og den observerede

regelefterlevelse. Ser man på fejlprocenten er det tydeligt, at denne vokser med

omsætningen. Samtidig er der en klar tendens til, at compliancegraden falder med

stigende omsætning.

Tabellen viser også, at både det gennemsnitlige provenugab og det gennemsnitlige

bruttoprovenugab stiger med omsætningen. Dog bortset fra virksomhederne med

omsætning mellem 10.000-100.000 og 0,5-1 mio. kr., som har et lavere

gennemsnitligt skattegab end virksomheder i forudgående omsætningsinterval.

Tabel 12. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og gennemsnitlig compliancegrad fordelt på

omsætningens størrelse. 2012. Ekskl. moms

Gennemsnitligt skattegab

Omsætning

Uoplyst

1-10.000

10.000 - 100.000

100.000 - 500.000

500.000 - 1 mio.

1 mio. – 10 mio.

> 10 mio.

I alt

Fejlprocent

Pct.

Provenu

Kr.

10.300

40.100

18.300

16.600

35.500

28.700

35.600

36.300

28.500

Bruttoprovenu

Kr.

14.000

42.600

18.700

17.700

36.500

33.100

41.500

45.900

32.000

Gennemsnitlig Virksomheder

compliancegrad i stikprøven

Index (0-6)

4,25

4,66

3,92

3,77

3,57

3,55

3,46

3,51

3,98

Antal

640

702

323

477

227

449

120

2.998

Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige skattegab er kun beregnet for de virksomheder, hvor der er sket en

regulering.

I 2012 ligger de gennemsnitlige provenugab i gruppen uden omsætning højere end

for alle øvrige omsætnings-intervaller. Det samme gjorde sig gældende i 2008 og

2010 undersøgelserne. Der er altså bestemt også noget ”at komme efter” i gruppen

uden omsætning, selvom compliancegraderne ligger i den pæne ende.

Betydningen af virksomhedens størrelse målt på antallet af ansatte for graden af

regelefterlevelse er belyst i tabel 13.

Betydningen af virksomhedens størrelse målt på antallet af ansatte for graden af

regelefterlevelse er belyst i tabel 13. Overordnet kan det siges, at jo flere ansatte, der

er i virksomheden, desto højere er fejlprocenten og desto lavere er ratingen. Dog

med få undtagelser, fx stiger compliancegraden mellem grupperne 1-12 og 13-24

ansatte. For virksomheder med mellem 50 til 250 ansatte ligger ratingen i 2012 på

3,36, hvilket er klart den dårligste rating. Der er imidlertid tale om en bedring af

EGELEFTERLEVELSEN

2012

ratingen for denne gruppe i forhold til 2008 og 2010, hvor den lå endnu lavere på

hhv. 2,88 og 3,11.

Tabel 13. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og gennemsnitlig compliancegrad fordelt på

antal ansatte i virksomheden. 2012. Ekskl. moms

Gennemsnitligt skattegab

Antal ansatte

0 ansatte

1-12 ansatte

13-24 ansatte

25-49 ansatte

50-250 ansatte

I alt

Fejlprocent

Pct.

Provenu

Kr.

25.800

37.100

25.100

800

74.200

28.500

Bruttoprovenu

Kr.

28.600

40.400

33.300

31.500

74.400

32.000

Gennemsnitlig Virksomheder

compliancegrad i stikprøven

Index (0-6)

4,12

3,53

3,61

3,51

3,36

3,98

Antal

2.322

535

2.998

Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige skattegab er kun beregnet for de virksomheder, hvor der er sket

en regulering.

Forklaringen på, at det gennemsnitlige provenu for virksomheder med 25-49 ansatte er på blot 800 kr. er, at der i denne gruppe er flere

virksomheder med store negative reguleringer (nedsættelser) og at stikprøven er lille (dvs. større usikkerhed).

EGELEFTERLEVELSEN I

2012

VEDRØRENDE MOMS

Tabel 14 viser fejlprocenten for momsforhold isoleret set, det gennemsnitlige

momsgab (netto samt brutto) og den samlede rating blandt de virksomheder, der er

blevet kontrolleret for moms.

For alle virksomheder ligger fejlprocenten i snit på 46. Fejlprocenten for selskaber

ligger 11 pct.-point lavere end for selvstændigt erhvervsdrivende.

Det gennemsnitlige momsgab for virksomheder i hele landet er 17.000 kr., mens det

gennemsnitlige bruttomomsgab ligger på 21.400 kr.

I selve ratingen er der ikke foretaget en skelnen mellem moms og skat. Ratingen i

tabel 14 er altså udtryk for den samlede rating i de virksomheder, der både er

kontrolleret for moms og skat. Som det fremgår af tabellen, ligger den gennem-

snitlige rating på 3,59 for hele landet. Igen ligger ratingen for selskaber højere end

ratingen for selvstændigt erhvervsdrivende.

Tabel 14. Fejlprocent, gennemsnitligt momsgab og gennemsnitlig compliancegrad. 2012.

Vedr. moms alene

Gennemsnitligt momsgab

Ejerform

Selskaber

Selvstændigt erhvervsdrivende

I alt

Fejlprocent

Pct.

Provenu

Kr.

24.700

14.400

17.000

Bruttoprovenu

Kr.

35.200

16.600

21.400

Index (0-6)

3,71

3,54

3,59

Gennemsnitlig Virksomheder

compliancegrad i stikprøven

Antal

538

1.339

1.877

Note: Resultaterne omfatter ændringer mht. moms. Det gennemsnitlige momsgab er kun beregnet for de virksomheder, hvor der er

sket en regulering.

EGELEFTERLEVELSEN

2012

Eftersom der både er kontrolleret for skat og moms, er det ikke overraskende, at

den gennemsnitlige regelefterlevelse her bliver lavere end blandt de virksomheder,

der udelukkende er kontrolleret for skat (rating 3,98). Der er simpelthen flere

forhold, der kan være fejl i. Ser man derimod på fejlprocenten, er denne udregnet

for momsforholdene isoleret. I forhold til fejlandelen på 56 pct. på skattesiden, er

der altså færre fejl på momssiden (46 pct.). Dette var også tilfældet i de foregående

undersøgelser i 2008 og 2010.

Tabel 15 viser, om der er sket en regulering op eller ned i de sager, hvor der fundet

fejl. Som det ses, er momsen blevet sat ned i 13 pct. af tilfældene, dvs. her har

virksomheden betalt for meget i moms. I de resterende tilfælde er der sket en

forhøjelse. Andelen af regulerede virksomheder, der har betalt for meget i moms, er

dermed på samme niveau som mht. skat, jf. tabel 11.

Tabel 15. Forhøjelser og nedsættelser samt gennemsnitligt momsgab. 2012. Ekskl. moms.

Fordeling af reguleringer

Pct.

Nulresultat

Nedsættelser

Forhøjelser

I alt

0,1

13,0

86,9

100

Gennemsnitlige

momsprovenugab

Kr.

-16.600

22.000

17.000

Virksomheder med fejl i

stikprøven

Antal

114

762

877

I 2012 er det gennemsnitlige momsgab for virksomheder, der får forhøjelser, på

22.000 kr. og er dermed en tredjedel større end den gennemsnitlige momsnedsæt-

telse – altså når virksomheden skal have penge tilbage.

EGELEFTERLEVELSEN

2012

5. S

KATTEGAB OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I

2012

En anden måde at udtrykke regelefterlevelsen blandt de små og mellemstore

virksomheder som helhed fås ved at opgøre skatte- og momsgabet. Skatte- og

momsgabet kan så at sige kvantificere den manglende regelefterlevelse i kroner og

ører – noget som måske er mere håndgribeligt end fejlprocenter og den

gennemsnitlige compliancegrad.

Med udgangspunkt i de beløb, som slutskatten og momsen er ændret med for alle

de kontrollerede virksomheder i stikprøven, er skatte- og momsgabet beregnet og

derefter aggregeret op til en samlet sum for alle små og mellemstore virksomheder.

KATTEGABET

I rapporten her – så vel som i rapporterne for indkomstårene 2008 og 2010 - er

skattegabet opgjort i provenu. For at opgøre skattegabet i provenu er der i hver

enkelt sag, hvor der er konstateret fejl, gennemført en mere detaljeret registrering af

fejltypen, idet alle fejl er identificeret efter art og beløb – se også afsnittet om

fejltyper side 32. Til hver fejltype er der koblet en skattesats.

Med kendskab til skattesatser for de forskellige typer af fejl og med en kobling til de

gennemførte reguleringer, er skattegabet målt som provenu beregnet.

Tabel 16 viser skattegabet i provenu for alle virksomheder samt for hhv. selskaber

og selvstændigt erhvervsdrivende. Det samlede provenugab for virksomhederne i

2012 er 9,2 mia. kr. Provenugabet er størst for de selvstændigt erhvervsdrivende på

4,8 mia. kr., mens skattegabet for selskaber er estimeret til 4,4 mia. kr. for 2012.

Dette er det samme billede, som undersøgelserne for indkomstårene 2008 og 2010

viste.

Tabel 16. Provenugabet inkl. konfidensinterval og provenugabets andel af slutskatten. 2012.

Ekskl. moms

Ejerform

Selskaber

Selvstændigt erhvervsdrivende

I alt

Provenugab

Mia. kr.

4,4

4,8

9,2

Nedre grænse

Mia. kr.

3,3

3,7

7,6

Øvre grænse

Mia. kr.

5,5

5,9

10,8

Provenugabets

andel af

slutskatten

Pct.

25,0

8,3

12,1

Note: I forbindelse med provenugabets andel af den beregnede slutskat skal bemærkes, at der er set bort fra om slutskatten er betalt til

tiden, eller om den er betalt overhovedet.

1) Da der er tale om en stratificeret stikprøve, bliver de nedre og øvre konfidensgrænser for summen anderledes end ved blot at

summere for hhv. selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende.

Med en konfidensinterval på 95 pct. ses det af tabel 16, at spændet for provenu-

gabet for 2012 ligger mellem 7,6 og 10,8 mia. kr. Ligesom i compliancerapporten

KATTEGAB

OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I

2012

for borgere kan der også beregnes en relativ usikkerhed på middelskønnet.

Den

relative usikkerhed på provenugabet for virksomheder kan beregnes til 17 pct.,

hvilket er på næsten samme niveau som for borgerne, hvor den relative usikkerhed

ligger på 19 pct. (jf. tabel 7 i borgerrapporten).

Tabel 16 viser også provenugabets andel af slutskatten for alle virksomheder så vel

som for hhv. selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber. Det skal bemærkes, at der

er set bort fra, om slutskatten er betalt til tiden, eller om den er betalt overhovedet.

Tabellen viser, at provenugabets andel af slutskatten for 2012 er på 12 pct. Der er

stor forskel på andelens størrelse for hhv. selskaber og selvstændigt erhvervsdriven-

de. Hvor provenugabets andel af slutskatten er på blot 8,3 pct. for de selvstændigt

erhvervsdrivende, er andelen tre gange så stor for selskaberne (25 pct.).

Som nævnt tidligere i rapporten, skal fordelingen tolkes med nogen forsigtighed,

idet billedet af slutskatten i nogen grad vil være sløret af, at slutskatten er opgjort

efter brug af fremførbare underskud. For selskaber skal man være ekstra forsigtig,

da det i en sambeskattet koncern er slutskatten vedrørende hele koncernen, der

indgår i slutskatten – og ikke kun det enkelte datterselskabs reelle andel af

koncernens slutskat.

Tabel 17 viser skattegabet fordelt på ratingskalaen. Det største skattegab på 4,4 mia.

kr. er i kategorien mørk grøn, efterfulgt af 3,3 mia. kr. i kategorien lys gul.

Tabel 17. Skattegabet for virksomheder fordelt på compliancegrader. 2012. Ekskl. moms

Compliancegrad

Skattegabet

Bidrag i mia. kr.

I alt

0,1

1,0

3,3

4,4

0,3

0,01

0,08

Ialt

Mia. kr.

9,2

Knap halvdelen af gabet placeres blandt de virksomheder, der bevidst har forsøgt at

omgå skattereglerne (rating 0-2). Den samme andel af provenugabet placeres i den

mørk grønne kategori, mens andelen i de resterende kategorier (rating 4-6) udgør

under 5 pct. af provenugabet.

Skattegabet er fordelt efter antal ansatte i tabel 18. Det er interessant at bemærke, at

over halvdelen af skattegabet findes blandt de helt små virksomheder uden ansatte.

Så selv om fejlandelen i denne gruppe faktisk er lidt lavere end gennemsnittet for

alle virksomheder (53 pct. vs. 56 pct.), jf. tabel 13, bidrager gruppen alligevel med

knap to tredjedele af skattegabet.

Den relative usikkerhed er defineret som den afstand, der er fra midten af konfidensintervallet ud til den øvre eller nedre

grænse, sat i forhold til middelskønnet. Med andre ord er usikkerheden et mål for, hvor mange procent den sande værdi kan

tænkes at afvige fra det bedste skøn.

KATTEGAB

OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I

2012

Tabel 18. Provenugabet og andel af provenugabet fordelt efter antal ansatte. 2012. Ekskl.

moms

Antal ansatte

0 ansatte

1-12 ansatte

13-24 ansatte

25-49 ansatte

50-250 ansatte

I alt

Provenugab

Mio. kr.

5.983

2.573

262

369

9.191

Andel af totale

provenugab

Pct.

65,1

28,0

2,9

0,0

4,0

100

Virksomheder med fejl

i stikprøven

Antal

1.246

351

1.701

Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige skattegab er kun beregnet for de virksomheder, hvor der er sket en

regulering.

Forklaringen på, at det gennemsnitlige provenugab for virksomheder med 25-49 ansatte er på blot 4 mio. kr. er, at der i denne gruppe er

flere virksomheder med store negative reguleringer (nedsættelser).

Tabel 19 og tabel 20 viser skattegabet for hhv. selskaber og selvstændigt erhvervs-

drivende fordelt på de enkelte brancher.

For selskaberne ses det, at branchen

Finansiering og forsikring

har det største skattegab

i 2012 på knap 840 mio. kr. svarende til godt 19 pct. af selskabernes skattegab.

Dette er mere end en fordobling af skattegabet i denne branche fra blot 390 mio. kr.

i indkomståret 2010. Det skyldes i høj grad, at der er kommet 8 pct.-point flere

selskaber i branchen

Finansiering og forsikring

fra 2010 til 2012, og samtidig er der sket

et fald på 8,7 pct.-point i branchen

Uoplyst erhverv.

SKAT har i perioden fra 2010 til

2012 haft særligt fokus på at nedbringe andelen af virksomheder med uoplyst

branchekode, hvor virksomheden samtidig er registreret for en eller flere aktive

pligter i fht. SKATs lovgivning. Det har resulteret i, at der navnlig er kommet flere

selskaber med branchekode 64.20.20 (Ikke-finansielle holdingselskaber), som i 2010

stod som uoplyst.

Derefter følger branchen

Ejendomshandel og udlejning

med knap 580 mio. kr. og godt

13 pct. af skattegabet. I denne branche er der sket en fordobling i skattegabet fra

2010 til 2012, idet skattegabet i 2010 var på blot 265 mio. kr. (svarende til 6,7 pct. af

skattegabet).

På 3. pladsen ligger

Uoplyst erhverv

med et skattegab på knap 460 mio. efterfulgt af

branchen

Handel

med et skattegab på knap 450 mio. kr., svarende til godt 10 pct. af

selskabernes skattegab. I forhold til 2010 er provenugabet mere end halveret,

hvilket hænger sammen med, at andelen af selskaber med uoplyst branche er faldet,

jf. ovenfor.

I forhold til indkomståret 2010 genfindes tre af de samme brancher på selskabernes

top-5 liste over største skattegab i 2012 også på top-5 listen fra 2010. Det drejer sig

om brancherne:

Finansiering og forsikring

(nr. 4 i 2010),

Uoplyst erhverv

(nr. 1 i 2010) og

Handel

(nr. 2 i 2010). Derudover findes på sjettepladsen i 2012

Bygge- og anlægs-

branchen,

som lå nr. 3 i 2010.

Den største andel af fejl findes i brancherne

Handel

(19,3 pct.),

Vidensservice

(15,9

pct.) og

Bygge og anlæg

(11,0).

Ved et kik på fordelingen af virksomheder med fejl ses, at

Handel

er den branche,

hvori andelen af virksomheder, der laver fejl, er størst (18,6 pct.) efterfulgt af

Vidensservice

(12,5 pct.) og

Finansiering og forsikringsbranchen

(10,7 pct.). Andelen af

selskaber med fejl, hvor selskabet ikke har oplyst branchekode er på godt 11 pct.

KATTEGAB

OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I

2012

Tabel 19. Skattegabet for selskaber fordelt på brancher. 2012. Sorteret efter skattegab

(faldende)

Andel af

totale

skattegab

Pct.

19,2

13,2

10,5

10,2

7,3

7,2

4,7

4,2

4,1

12,2

100

Virksomheder med fejl

i stikprøven

Antal

440

Pct.

10,7

9,8

11,1

18,6

12,5

8,4

6,6

3,9

4,5

4,1

9,8

100

Gnst. antal

fejl pr.

virksomhed

med fejl

Gnst.

2,62

3,49

1,69

3,66

4,49

4,59

3,52

3,88

4,40

3,83

3,58

3,53

Branche

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og

udlejning

Uoplyst erhverv

Handel

Vidensservice

Bygge og anlæg

Industri

Sundhed og socialvæsen

Information og

kommunikation

Rejsebureauer, rengøring og

anden operationel service

Øvrige (<15 virksomheder

med fejl pr. branche)

I alt

Skattegab

Mio. kr.

838

579

457

448

320

319

313

207

182

179

532

4.375

Fejl i stikprøven

Antal

123

150

300

247

170

102

154

1.552

Pct.

7,9

9,7

5,3

19,3

15,9

11,0

6,6

4,3

5,7

4,4

9,9

100

Note: Hotel og restaurationsbranchen og transportbranchen har mindre end 15 virksomheder med fejl pr. branche, hvorfor de falder ind

under gruppen Øvrige.

Tabel 19 viser også, hvor mange fejl der i gennemsnit er hos de virksomheder, som

begår fejl, opdelt på brancher. Her ses, at branchen

Bygge og anlæg

topper med 4,59

fejl pr. virksomhed med fejl, efterfulgt af

Vidensservice

med 4,49 fejl pr. virksomhed

med fejl.

Samtidig ses, at branchen

Finansiering og forsikring,

som har det største skattegab, er

en af de brancher, hvor det gennemsnitlige antal fejl pr. selskab, der laver fejl, er

lavest.

For de selvstændigt erhvervsdrivende ses det i tabel 20, at branchen

Landbrug,

skovbrug mv.

har det største skattegab på godt 910 mio. kr., hvilket svarer til knap 19

pct. af skattegabet. Derefter følger

Ejendomshandel og udlejning

Uoplyst erhverv

med

nogenlunde samme omfang på omkring 640-645 mio. kr. eller ca. 13 pct. af

skattegabet.

Det fjerdestørste skattegab blandt selvstændigt erhvervsdrivende optræder i

branchen

Handel

med knap 470 mio. kr. – svarende til knap 10 pct. af skattegabet.

Efterfulgt af

Bygge- og anlægsbranchen

med et skattegab på knap 360 mio. kr. i 2012.

På de selvstændigt erhvervsdrivendes top-10 liste over brancher med de største

skattegab i 2012 var 9 af dem også at finde på top-10 listen i 2010. Det drejer sig om

brancherne:

Landbrug mv.

(nr. 3 i 2010),

Ejendomshandel og udlejning

(nr. 7 i 2010),

Uoplyst erhverv

(2 i 2010),

Handel

(nr. 1 i 2010),

Bygge og anlæg

(6 i 2010),

Sundhed og

socialvæsen

(nr. 10 i 2010),

Vidensservice

(4 i 2010),

Hotel og restauranter

(9 i 2010), og

endelig

Transport

(8 i 2010).

Ligesom for selskaberne er der også for selvstændigt erhvervsdrivende tale om et

nogenlunde stabilt mønster ift. 2010. Dog oplever branchen

Landbrug mv.

en kraftig

stigning i skattegabet fra 530 mio. kr. i 2010 til godt 910 mio. kr. i 2012, svarende til

KATTEGAB

OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I

2012

en stigning i andel af skattegabet på knap 7 pct.-point. Branchen

Ejendomshandel og

udlejning

har oplevet en fordobling i andel af skattegab fra 6,5 pct. af skattegabet i

2010 til godt 13 pct. i 2012. Endelig er skattegabet for branchen

Handel

faldet fra

780 mio. kr. i 2010 (svarende til godt 18 pct. af de selvstændigt erhvervsdrivendes

skattegab) til knap 470 mio. kr. og knap 10 pct. af skattegabet i 2012.

Tabel 20. Skattegabet for selvstændigt erhvervsdrivende fordelt på brancher. 2012. Sorteret

efter skattegab (faldende)

Andel af

totale

skattegab

Pct.

18,9

13,4

13,3

9,7

7,4

6,7

6,6

5,0

3,9

3,0

2,7

1,5

1,4

1,0

0,5

100

Virksomheder med fejl

i stikprøven

Antal

171

341

120

129

1.265

Pct.

13,5

5,2

27,0

9,5

5,1

5,8

10,2

4,3

3,2

3,5

3,9

2,4

2,7

1,7

1,8

0,5

100

Gnst. antal

fejl pr.

virksomhed

med fejl

Gnst.

3,93

4,30

3,41

4,28

4,19

5,00

5,25

3,89

6,43

4,30

3,90

4,03

4,35

3,90

4,83

6,83

4,18

Branche

Landbrug, skovbrug,

fiskeri og råstofudvinding

Ejendomshandel og

udlejning

Uoplyst erhverv

Handel

Bygge og anlæg

Sundhed og socialvæsen

Vidensservice

Rejsebureauer, rengøring

og anden operationel

service

Hotel og restauranter

Transport

Information og

kommunikation

Industri

Andre serviceydelser

Undervisning

Kultur og fritid

Øvrige (<15 virksomheder

med fejl pr. branche)

I alt

Skattegab

Mio. kr.

912

645

640

469

358

320

316

243

241

190

144

131

4.816

Fejl i stikprøven

Antal

672

284

1.162

514

268

365

677

210

257

189

191

121

148

111

5.292

Pct.

12,7

5,4

22,0

9,7

5,1

6,9

12,8

4,0

4,9

3,6

2,3

2,8

1,5

2,1

0,8

100

Den største andel af fejl findes i gruppen af selvstændigt erhvervsdrivende, som

ikke har oplyst branchekode (22,0 pct.), efterfuldt af brancherne

Vidensservice

(12,8

pct.),

Landbrug mv.

(12,79,5 pct.) og

Handel

(9,7 pct.).

Ved et kik på fordelingen af virksomheder (selvstændigt erhvervsdrivende), som

begår fejl, genfindes de samme brancher:

Landbrug mv.

(13,5 pct.),

Vidensservice

(10,2

pct.) og

Handel

(9,5 pct.). Igen skiller selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke har

angivet branchekode, sig ud, idet hele 27 pct. af virksomhederne i denne gruppe

laver fejl i deres angivelser.

Tabel 20 viser også for hver branche, det gennemsnitlige antal fejl pr. selvstændig

erhvervsdrivende, der begår fejl. Her ses, at

hotel og restaurationsbranchen

topper med

gennemsnitligt 6,43 fejl pr. virksomhed med fejl. Efterfulgt af brancherne

Videnservice

(5,25 fejl) og

Sundhed og socialvæsen

(gennemsnitlig 5 fejl pr. selvstændigt

erhvervsdrivende med fejl i angivelsen).

KATTEGAB

OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I

2012

OMSGABET

Beregningerne

med moms

vedrører udelukkende moms. For så vidt angår beløbene

vedr. moms, er der tale om rent provenu. Det fremgår af tabel 21, at momsgabet

kan opgøres til i alt 2,8 mia. kr. i 2012.

Momsgabet er størst for de selvstændigt erhvervsdrivende med godt 1,7 mio. kr.,

mens momsgabet for selskaber i 2012 er på godt 1 mia. kr. Med en

konfidensinterval på 95 pct. ses af tabel 21, at spændet for momsgabet i 2012 ligger

mellem 2,1 og 3,5 mia. kr.

Ligesom for provenugabet for virksomhederne vedr. skat kan der også beregnes en

relativ usikkerhed på middelskønnet.

Den relative usikkerhed på momsgabet for

virksomheder kan beregnes til lige knap 25 pct., hvilket er lidt højere end vedr.

provenugabet for skat for virksomhederne (17 pct.) samt provenugabet for

borgerne, hvor den relative usikkerhed ligger på 19 pct. (jf. tabel 7 i borgerrap-

porten).

Tabel 21. Momsgabet inkl. konfidensgrænser og momsgabets andel af momstilsvaret. 2012

Ejerform

Selskaber

Selvstændigt erhvervsdrivende

I alt

Momsgab

Mio. kr.

1.049

1.749

2.798

Nedre grænse

Mio. kr.

495

1.328

2.104

Øvre grænse

Mio. kr.

1.604

2.171

3.493

Momsgabets andel

af momstilsvaret

Pct.

1,2

4,8

2,2

Note: Resultaterne omfatter alene ændringer mht. moms.

1) Da der er tale om en stratificeret stikprøve, bliver de nedre og øvre konfidensgrænser for summen anderledes end ved blot at

summere for hhv. selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende.

Tabel 21 viser også momsgabet for indkomståret 2012 i forhold til det samlede

momstilsvar (ekskl. virksomheder med mere end 250 ansatte). Af tabellen ses, at

momsgabets andel af momstilsvaret for 2012 er på 2,2 pct. For de selvstændigt

erhvervsdrivende udgør momsgabet 4,8 pct. af momstilsvaret for denne gruppe,

mens momsgabets andel af momstilsvaret for selskaber er på blot 1,2 pct. For

provenugabet var andelen langt højere for selskaber end for erhvervsdrivende –

altså omvendt af momsgabet.

Som tidligere nævnt i rapporten skal provenugabets andel af slutskatten for

selskabernes vedkommende tolkes med nogen forsigtighed, idet billedet af

slutskatten i nogen grad vil være sløret af, at slutskatten er opgjort efter brug af

fremførbare underskud. For selskaber skal man også være ekstra forsigtig, fordi det i

en sambeskattet koncern er slutskatten vedrørende hele koncernen, der indgår i

slutskatten – og ikke kun det enkelte datterselskabs reelle andel af koncernens

slutskat.

Tabel 22 viser momsgabet for virksomheder fordelt på brancher. Det største

momsgab findes i branchen

Handel

på godt 446 mio. kr. svarende til 16 pct. af det

Den relative usikkerhed er defineret som den afstand, der er fra midten af konfidensintervallet ud til den øvre eller nedre

grænse, sat i forhold til middelskønnet. Med andre ord er usikkerheden et mål for, hvor mange procent den sande værdi kan

tænkes at afvige fra det bedste skøn.

KATTEGAB

OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I

2012

samlede momsgab. I både 2008 og 2010 havde

Handel

også det største momsgab på

omkring 600 mio. kr. begge år svarende til hhv. 23 pct. (i 2010) og 19 pct. (i 2008) af

det samlede momsgab.

Branchen med det næststørste momsgab i 2012 er – som i 2010 -

hotel og restaurations-

branchen

med et momsgab på godt 410 mio. kr., hvilket udgør knap 15 pct. af

momsgabet. I 2010 udgjorde momsgabet for denne branche godt 9 pct. af det total

momsgab.

Tabel 22. Momsgab for virksomheder fordelt på brancher i 2012. Sorteret efter momsgab

(faldende)

Andel af

totale

momsgab

Pct.

16,0

14,7

11,9

11,1

9,9

6,6

5,1

4,1

4,0

3,8

3,6

3,0

1,9

0,8

3,5

100

Virksomheder med

fejl i stikprøven

Antal

147

131

119

877

Pct.

16,8

4,9

14,9

13,6

9,1

4,1

4,2

5,3

5,0

1,9

6,3

5,3

3,4

2,2

3,1

100

Gnst. antal

fejl pr.

virksomhed

med fejl

Gnst.

2,44

3,09

2,53

2,35

2,10

2,25

1,86

1,48

2,32

2,71

1,89

2,33

2,03

2,32

1,93

2,29

Branche

Handel

Hotel og restauranter

Vidensservice

Landbrug, skovbrug, fiskeri

og råstofudvinding

Bygge og anlæg

Industri

Transport

Sundhed og socialvæsen

Information og

kommunikation

Kultur og fritid

Ejendomshandel og

udlejning

Rejsebureauer, rengøring

og anden operationel

service

Andre serviceydelser

Undervisning

Øvrige (<15 virksomheder

med fejl pr. branche)

I alt

Momsgabet

Mio. kr.

446

410

334

310

278

186

142

114

111

107

101

2.798

Fejl i stikprøven

Antal

358

133

331

280

168

102

104

107

2.004

Pct.

17,9

6,6

16,5

14,0

8,4

4,0

3,4

5,1

2,3

5,2

5,3

3,0

2,2

2,6

100

Note: Uoplyst erhverv har mindre end 15 virksomheder med fejl, hvorfor den falder ind under gruppen Øvrige.

Hvis man ser på top-5 listen over brancherne med de største momsgab i 2012,

genfindes de alle på top-5 listen for 2010. Det drejer sig om brancherne:

Handel

(som nævnt også nr. 1 i 2010),

Hotel og restauranter

(også nr. 2 i 2010),

Vidensservice

(nr. 4 i 2010),

Landbrug, skovbrug m.v.

(nr. 5 i 2010) og

Bygge og anlæg

(nr. 3 i 2010).

For brancherne med det sjette til tiende største momsgab i 2012 genfindes tre

brancher på listen i 2010. Disse er:

Industri

(nr. 9 i 2010),

Transport

(nr. 10 i 2010) og

Kultur og fritid

(nr. 8 i 2010). Mens brancherne

Sundhed og socialvæsen

Information og

kommunikation,

som også er på top-10 listen for 2012, ikke genfindes på top-10 listen

for 2010.

Ser man på de brancher, hvor andelen af virksomheder med fejl er højest, genfinder

man brancherne

Handel

med knap 17 pct. af alle virksomheder, der laver fejl i

KATTEGAB

OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I

2012

forbindelse med momsangivelser,

Vidensservice

med knap 15 pct. og

Landbrug mv.

knap 14 pct.

Hotel og restaurationsbranchen

står blot for knap 5 pct. af virksomhederne med fejl,

men til gengæld er det den branche, hvor det gennemsnitlige antal fejl pr.

virksomhed med fejl er størst på knap 3,1. Dvs. hver virksomhed, der begår fejl,

laver i gennemsnit over 3 fejl. For de øvrige brancher ligger antallet af fejl pr.

virksomhed, der laver fejl, på mellem 1,5 til 2,7 fejl pr. virksomhed.

KATTEGAB

OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I

2012

6. F

EJLTYPER

En mere specifik fejltypeanalyse af selvangivelsen for hhv. selskaber og selvstændigt

erhvervsdrivende er også udarbejdet.

Fejltypeanalysen tager afsæt i en gennemgang af alle de virksomhedssager, hvor der

er fundet én eller flere fejl med hensyn til både skat og moms. Formålet med

gennemgangen er at kortlægge, hvor hyppigt de forskellige typer af fejl opstår, og

hvad de betyder i skatte- og momsprovenu.

I hver enkelt sag er alle fejl identificeret efter art og beløb. Herudfra er der foretaget

en samlet opgørelse af, hvor mange gange hver fejltype optræder, og hvor stort et

beløb de andrager.

Med kendskab til skattesatser for de forskellige typer af fejl og med en kobling til de

gennemførte reguleringer er der beregnet et estimat af skattegabet målt i provenu.

På den måde er det også muligt at underopdele provenutabet på hver af de forskel-

lige fejltyper.

De anvendte fejltyper og skatteprocenter til beregning af provenutabet fremgår af

appendiks.

På skatteområdet bygger opgørelsen af de typiske fejl på en gennemgang af de 1.701

virksomheder, som har fejl i angivelsen af den skattepligtige indkomst, ud af totalt

2.998 kontrollerede virksomheder. For momsens vedkommende er fejltypeanalysen

baseret på en gennemgang af 877 virksomheder, hvor den angivne moms ikke var

korrekt, ud af de 1.877 virksomheder, der i alt er kontrolleret for moms.

I det følgende foretages en opdeling af fejl på hovedposterne.

EJLTYPER FOR SELSKABER

SKAT

Tabel 23 viser, hvor selskaberne typisk begår fejl. Tabellen er sorteret efter faldende

skattegab.

Det største skattegab findes ved fejl i hovedkategorien vedr.

Ikke selvangivne personlige

indtægter,

som i 2012 udgør godt 440 mio. kr. svarende til godt 10 pct. af det samlede

skattegab. I 2010 optrådte denne fejltype som nummer 5 på listen med blot 145

mio. kr. eller godt 4 pct. af det totale skattegab for selskaber. Fejltypen omfatter

personlige indtægter for hovedaktionær, der fejlagtigt ikke er selvangivet, dog

bortset fra fejl vedr. hovedaktionærs personlige selvangivelse (fejltype 37) og fejl i

den skattepligtige indkomst vedr. hovedaktionærs selvstændige virksomhed (fejltype

45), jf. også beskrivelsen i appendiks. Den langt hyppigste fejltype her er

renteindtægter eller renteudgifter mellem interesseforbundne parter, der ikke er

blevet selvangivet.

Den næststørste fejl vedrører

Fikseret rente og leje med personer

og udgør knap 395 mio.

kr. eller 9 pct. af selskabernes totale skattegab i 2012. I 2010 lå denne kategori

nummer 3 på listen og udgjorde knap 6 pct. af skattegabet (lig godt 230 mio. kr.).

Fejltypen omfatter fiksering af rente, leje mv. mellem selskab og hovedaktionær

som følge af, at parterne ikke har handlet til almindelige markedspriser.

EJLTYPER

Tabel 23. Skattegab for selskaber fordelt på hovedkategorier af fejl i 2012. Sorteret efter

skattegab (faldende)

Nr.

Selskaber

Fejltyper

Ikke selvangivne personlige indtægter

Fikseret rente og leje med personer

Yderligere udbytte - hovedaktionærbeskatning

Tab/undeskud til fremførsel

Fri bil

Befordringsfradrag og -godtgørelse

Fejlagtige lønudbetalinger

Etablerings- og formueudgifter

Ikke fradragsberettigede udgifter

Yderligere løn - hovedaktionærbeskatning

Yderligere udbytte - private udgifter

Aktiver, der fejlagtigt er straksafskrevet

Ikke selvangivne selskabsindtægter

Tab på debitorer mv. - periodisering

Nedsættelse af afskrivnings-grundlaget (og årets

foretagne afskrivninger)

Yderligere løn - div. private udgifter

Naturaliegoder - ansatte m.fl.

Repræsentationsudgifter

Frie multimedier

Udgifter til bøder

Ikke fradragsberettiget stiftelsesprovision mv.

Afledte afskrivninger

Afledt fradrag for moms og afgifter

Yderligere fradrag - skat

Sammentællingsfejl og overførselsfejl

Øvrige (<15 fejl pr. fejltype)

I alt

Skattegab

Mio. kr.

440

394

271

263

189

171

160

158

128

122

114

101

-22

-40

-60

-73

1.612

4.375

Andel af

totale

skattegab

Pct.

10,1

9,0

6,2

6,0

4,3

3,9

3,7

3,6

2,9

2,8

2,6

2,3

2,2

2,0

1,2

1,0

0,5

0,4

0,3

-0,5

-0,9

-1,4

-1,7

36,9

100

Fejl i stikprøven

Antal

108

127

134

112

202

1.552

Pct.

3,2

7,0

8,2

1,0

4,1

3,2

1,3

2,3

6,0

4,4

8,6

2,1

1,2

1,4

1,5

5,4

2,8

3,1

4,1

2,4

1,1

2,4

7,2

1,7

1,5

13,0

100

Note: En oversigt over alle de anvendte fejltyper og de anvendte skatteprocenter til beregning af skattegab findes i appendikset.

Derpå følger hovedkategorien

Yderligere udbytte - hovedaktionærbeskatning

(fejltype nr. 5,

jf. appendiks) med et skattegab på godt 270 mio. kr. svarende til ca. 6 pct. af

skattegabet for selskaber. I 2010 var denne fejltype den absolut største og udgjorde

hele 780 mio. kr. svarende til en femtedel af skattegabet. Fejltypen omfatter alle

former for maskeret udlodning til hovedaktionær, der beskattes som yderligere

udbytte, og endvidere rene formuedispositioner i selskabet, der alene har medført

en yderligere udbyttebeskatning af hovedaktionær.

Som eksempler på denne fejltype kan nævnes: Et selskab har betalt bøder for

hovedaktionær, hovedaktionæren er ikke beskattet af den betalte udgift som

udlodning. Et andet selskab har betalt en privat udgift til vægtafgift for en

veteranbil, uden hovedanpartshaveren er blevet beskatte af den betalte udgift som

udlodning. Som et tredje eksempel kan nævnes et selskab, der har betalt udgifter til

advokat og revisor vedrørende generationsskifte. Udgiften er afholdt i hoved-

EJLTYPER

anpartshavers interesse, hvorfor han er skattepligtig af beløbet som udbytte, jf.

ligningslovens § 16 A.

Nederst i tabel 23 fremgår det, at den hovedkategori af fejl, hvor selskabet ”snyder

sig selv” mest er fejltypen

Sammentællingsfejl og overførselsfejl.

Her er skattegabet lig -73

mio. kr. svarende til -1,7 pct. af skattegabet for selskaber. Denne fejltype var i 2010

positiv med et skattegab på 56 mio. kr.

Hvis man sammenligner en top-10 liste med fejl defineret ved skattegabets størrelse

for den enkelte fejltype, som angivet i tabel 23, med en tilsvarende liste for 2010,

viser det sig, at 7 af fejltyperne i 2012 også optræder på top-10 listen over

selskabernes fejl i 2010. Det drejer sig om fejltyperne: 32

Ikke selvangivne personlige

indtægter

(nr. 5 i 2010), 28

Fikseret rente og leje med personer

(nr. 3 i 2010), 5

Yderligere

udbytte – hovedaktionærbeskatning

(nr. 1 i 2010), 19

Fri bil

(nr. 4 i 2010), 34

Befordrings-

fradrag og godtgørelse

(nr. 9 i 2010), 12

Ikke fradragsberettigede udgifter

(nr. 7 i 2010) og 11

Yderligere løn – hovedaktionæsbeskatning

(nr. 8 i 2010). Rangordningen er ikke helt den

samme, men det viser trods alt, at der er tale om et forholdsvist stabilt mønster i

typen af fejl, som selskaberne begår.

Fejltyperne 58

Tab/underskud til fremførsel

og 15

Fejlagtige lønudbetalinger

som bidrager

med hhv. fjerde største og syvende største skattegab i 2012 optrådte ikke på listen

over hovedkategorier af fejl, der bidrog til selskabernes skattegab i 2010.

EJLTYPER FOR SELVSTÆNDIGT ERHVERVSDRIVENDE

–

SKAT

Tabel 24 viser hvilke fejl de selvstændigt erhvervsdrivende typisk begår. Ligesom

tabel 23 (for selskaber) er tabellen sorteret efter faldende skattegab.

De tre største fejltyper i 2012 er identiske med de tre største fejltyper i 2010 – i

samme rangordning og på mere eller mindre samme niveau som i 2010.

Ikke selvangivne erhvervsmæssige indtægter

udgør den mest omfattende fejl med godt 600

mio. kr., svarende til knap 13 pct. af skattegabet for de selvstændigt

erhvervsdrivende i 2012. Fejltypen omfatter nettoomsætning, der ikke er

selvangivet, samt offentlige tilskud, der skal medregnes til nettoomsætningen. Som

de hyppigste eksempler på fejltypen i 2012 kan nævnes (i overskriftsform):

Indtægter fra udleje af jord og bygninger, Nettoomsætning - konkrete fakturaer ikke

indtægtsført/ ikke bogført nettoomsætning opgjort på grundlag af fakturakopier

samt Nettoomsætning – opgjort på andet grundlag end fakturaer og bankindsæt-

ninger. Dette var også den største fejltype i 2010.

Den næststørste fejltype udgøres af

Taksationer,

som dækker over de

erhvervsdrivende, som ikke indsender en selvangivelse, og hvor SKAT

efterfølgende må foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens

skattepligtige indkomst. Denne fejltype udgør 528 mio. kr. svarende til 11 pct. af

skattegabet for de selvstændigt erhvervsdrivende. Denne fejltype lå også nr. 2 i 2010

på nogenlunde samme niveau.

EJLTYPER

Den tredjestørste fejltype er

Private udgifter,

som omfatter udgifter, der fejlagtigt er

fratrukket i virksomheden som erhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart

er udgifter, der skal kvalificeres som private udgifter. Denne fejltype udgør i 2012

knap 490 mio. kr. svarende til godt 10 pct. af skattegabet for de selvstændigt

erhvervsdrivende. I 2010 lå private udgifter på samme niveau.

Tabel 24. Skattegab for selvstændigt erhvervsdrivende fordelt på hovedkategorier af fejl i

2012. Sorteret efter skattegab (faldende)

Nr.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Fejltyper

Ikke selvangivne indtægter - erhvervsmæssige

Taksation

Private udgifter

Fejl i VSL

Skønsmæssig ansættelse

Fikseret leje mv.

Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget

Ikke fradragsberettigede udgifter

Ikke erhvervsmæssig virksomhed

Erhvervsmæssig befordring

Sammentællingsfejl og overførselsfejl

Private andele

Forbedring ctr. vedligeholdelse – fast ejendom

Udgifter og tab på debitorer - periodisering

Renter - erhverv

Værdiansættelse - varelager

Blandet ejendom

Etablerings- og formueudgifter

Indtægter/ avance - periodisering

Solcellevirksomhed

Repræsentation

Kost og logi

Afskrivning på installationer

Fradrag for arbejdsvær. og husleje i egen bolig

Uddannelsesudgifter

Frie multimedier

Fri bil

Værelsesudlejning

Aktiver, der fejlagtigt er straksafskrevet

Afledte ændringer hos bl.a. medarbejdere

Udgifter til bøder mv.

Bankgebyrer og låneomkostninger

Fejl i årets afskrivninger

Privatsfæren - 3. parts indberetninger mv.

Blandet benyttet driftsmiddel

BoligJobordningen – håndværker-/servicefradrag

Skønsmæssig ansættelse – konkrete udgiftsposter

Skattegab

Mio. kr.

602

528

489

395

284

225

215

189

168

131

126

120

103

Andel af

totale

skattegab

Pct.

12,5

11,0

10,1

8,2

5,9

4,7

4,5

3,9

3,5

2,7

2,6

2,5

2,1

1,7

1,6

1,3

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,0

Fejl i stikprøven

Antal

243

736

196

102

400

153

224

142

105

136

171

121

101

174

235

Pct.

4,6

0,5

13,9

3,7

0,5

1,9

1,1

7,6

1,0

2,9

4,2

2,7

1,6

2,0

2,6

0,8

3,2

1,5

0,8

0,6

2,3

0,5

1,9

0,7

0,4

3,3

0,4

0,5

0,3

1,9

0,5

4,4

0,6

0,7

0,3

EJLTYPER

Afledte afskrivninger

Klassifikationsfejl

Fejlkontering i bogføringen

Lønmodtagerforhold – erhvervsmæssig virksomhed

Ændringer i ejendomsværdiskat

For meget medregnet indtægt

Afledt fradrag/indtægt vedr. moms og afg.

Yderligere fradrag - driftsomkostninger

Øvrige (<15 fejl pr. fejltype)

I alt

-6

-7

-9

-15

-21

-28

-42

-46

589

4.816

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,6

-0,9

12,2

100

130

215

399

126

151

5.292

1,1

2,5

4,1

0,3

1,7

0,4

7,5

2,4

2,9

100

Note: En oversigt over alle de anvendte fejltyper og de anvendte skatteprocenter til beregning af skattegab findes i appendikset.

Ligesom på selskabsdelen er der for de selvstændigt erhvervsdrivende en del

gengangere på top-10 listen over fejl for 2012 sammenlignet med 2010. Hvis top-10

listen defineres som skattegabets størrelse for den enkelte fejltype, som angivet i

tabel 24, og sammenlignes med en tilsvarende liste for 2010, viser det sig, at 7 af

fejltyperne fra 2012 top-10 listen også findes på top-10 listen for 2010. Det drejer

sig om fejltyperne: 6

Ikke selvangivne indtægter – erhvervsmæssige

(nr. 1 i 2010), 14

Taksation

(nr. 2 i 2010), 1

Private udgifter

(nr. 3 i 2010), 36

Fejl i VSL

(nr. 10 i 2010),

Skønsmæssig ansættelse

(nr. 4 i 2010), 33

Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget

(nr. 5 i

2010) og 30

Ikke fradragsberettigede udgifter

(nr. 30 i 2010). Som nævnt ovenfor, er de

tre største fejltyper identiske på begge lister, men derudover er rangordningen ikke

den samme, men det viser trods alt, at der ligesom for selskabernes vedkommende

er tale om et forholdsvist stabilt mønster i typen af fejl, som de erhvervsdrivende

begår.

Som ny på listen over hovedkategorier af fejl for selvstændigt erhvervsdrivende

findes

BoligJobordningen,

der blev introduceret i 2011. Fejltypen udgør ca. 8 mio. kr.

efter skat, men skattegabet for fejltypen udgør dog under 0,2 pct. af det samlede

skattegab. Det er interessant at bemærke, at skattegabet vedr. BoligJobordningen

ikke er større.

Men resultatet underbygges af kontrolaktiviteter i SKAT rettet mod

både brugere af BoligJobordningen samt virksomheder, der har udført arbejde

under ordningen. Kontrolaktionerne i SKAT har ikke afsløret et stort snyd med

ordningen.

EJLTYPEN PRIVATE UDGIFTER

Fejltyperne

Private udgifter

(fejltype 1 for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. tabel 24)

Yderligere udbytte - private udgifter

(fejltype 2 for selskaber, jf. tabel 23) har ligget i

den øverste halvdel af hovedkategorierne af fejl i alle de gennemførte

complianceundersøgelser.

Denne fejltype omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i virksomheden som

erhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skal

kvalificeres som private udgifter.

De ca. 8 mio. efter skat svarer til 16 mio. kr. før skat. I 2012 udgjorde udgiften til BoligJobordningen 5.410 mio. kr. før skat

ifølge Skatteministeriet. Fejltypen vedr. BoligJobordningen udgør altså knap 3 promille.

EJLTYPER

Den oftest forekommende kategori af fejl for de selvstændigt erhvervsdrivende er

Tøj, private beklædningsgenstande og personlig pleje.

Som eksempler kan nævnes: Privat

udgift til habit, bælte, 2 par bukser, sko, 2 T-shirts og en strikbluse, Privat udgift til

jagtstøvler, bukser og skjorte, Privat udgift til køb af 2 stk. Helly Hansen

Fleecejakker, størrelse XL og M, en Helly Hansen regnjakke i str. M samt sokker.

De næsthyppigst forekommende typer af fejl kan grupperes under overskriften

Livs-

og sundhedsforsikringer samt sundhedsfremmende behandlinger.

Som eksempler kan nævnes:

Privat udgift til coaching hos en psykolog, Privat udgift til kiropraktorbehandling og

Privat udgift til kostuddannelse samt træningsprogram.

En tredje gruppe meget hyppigt forekommende fejl ligger under overskriften

Privatbolig, forsikring og vedligeholdelse mv. af helårsbolig og sommerhus

med flg. eksempler:

Privat udgift til anlæg af gulv samt udgift til husleje vedrørende den private bolig,

Privat udgift til ejendomsforsikring af ejerens private ejendom og Privat udgift til

ejendomsforsikring af ejerens private sommerhus.

Fra 2010 undersøgelsen er SKATs medarbejdere stødt på følgende typer af

åbenbart private udgifter: Udgifter til køb af kamera og kortlæser, hovedaktionærs

private udgifter til ombygning og istandsættelse af sin privatbolig (fratrukket i sel-

skabet som kontorartikler og fremmed arbejde), udgifter til vedligeholdelse og drift

af hovedaktionærs privatbil, private udgifter til forsikringer og private udgifter til

pension, som tillige er fratrukket i hovedaktionærs personlige selvangivelse, udgifter

til anlæg af have og istandsættelse af kontor for hovedaktionær privat samt privat

rejse til USA for ægtefælle og søn.

I 2012 undersøgelsen udgjorde denne fejltype for selskaber 114 mio. kr. svarende til

2,6 pct. af skattegabet for selskaber (jf. tabel 23). De tilsvarende tal var for 2010 140

mio. kr. (svarende til 3,5 pct. af skattegabet) og for 2008 154 mio. kr. (svarende til

4,3 pct. af selskabsskattegabet).

For selvstændigt erhvervsdrivende var skattegabet for private udgifter i 2012 på

knap 490 mio. kr., svarende til godt 10 pct. af skattegabet for selvstændigt erhvervs-

drivende (jf. tabel 24). De tilsvarende tal for 2010 og 2008 var hhv. 491 mio. kr.

(godt 11 pct. af skattegabet) og 409 mio. kr. (knap 9 pct. af skattegabet)

Complianceundersøgelsen for 2012 viser altså, at skattegabet i kroner og øre vedr.

private udgifter er mere end 4 gange så stort for selvstændigt erhvervsdrivende som

for selskaber. I 2010 var skattegabet vedr. private udgifter for selvstændigt erhvervs-

drivende mere end 3 gange så stort som for selskaber.

Det fremgår også af tabel 23 og tabel 24, at målt på antallet af fejl er fradrag af

private udgifter den hyppigst forekommende fejltype både for selvstændigt

erhvervsdrivende og selskaber.

Derfor er der i tabel 25 set nærmere på, hvor stor en andel af hhv. selskaberne og de

selvstændigt erhvervsdrivende, der egentlig fratrækker private udgifter i virksom-

hedens regnskaber.

Det fremgår af tabel 25, at det i 2012 er 13 pct. af selskaberne, der fratrækker

private udgifter i virksomhedens regnskab. Der er her tale om en svag stigning ift.

2010, hvor andelen var 12 pct. Omvendt er der sket et fald i reguleringsbeløbene fra

24.400 kr. i gennemsnit før skat i 2010 (2012-priser) til 16.100 kr. i 2012. Opgjort i

skatteværdi af regulering er der sket et fald fra 6.100 kr. i 2010 (2012-priser) til 4.000

kr. i 2012.

EJLTYPER

Tabel 25. Selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende med fejl vedr. private udgifter og gnst.

reguleringsbeløb og provenugab vedr. private udgifter. 2010 og 2012

Fejlprocent

Ejerform

2010

2012

Gnst. reguleringsbeløb

(før skat)

2010

2012

2012-priser

Pct.

Selskaber

Selvstændigt erhvervsdrivende

Pct.

Kr.

24.400

9.200

Kr.

16.100

7.400

Kr.

6.100

4.600

Gnst. provenugab

2010

2012

2012-priser

Kr.

4.000

3.700

Note: Forbrugerprisindekset er benyttet ved omregning fra årets til faste priser (2012-priser).

For de selvstændigt erhvervsdrivende er der sket en stigning på 4 pct.-point i

andelen af selvstændigt erhvervsdrivende, som fratrækker private udgifter i

virksomhedens regnskab, fra knapt 28 pct. i 2010 til 32 pct. i 2012. Opgjort i

skatteværdi af regulering er der sket et fald fra 4.600 kr. i 2010 (2012-priser) til 3.700

kr. i 2012.

Blandt de selskaber, der har trukket private udgifter fra, er det i 2012-undersøgelsen

83 pct., som har trukket under 25.000 kr. fra, jf. tabel 26. I 2010-undersøgelsen lå

denne andel på 79 pct. For de selvstændigt erhvervsdrivende er andelen af

virksomheder, der har fratrukket private udgifter for under 25.000 kr., på hele 95

pct. i 2012 og 93 pct. i 2010.

Tabel 26. Fordeling af reguleringsbeløb (før skat) vedr. private udgifter for hhv. selskaber og

selvstændigt erhvervsdrivende. 2010 og 2012. Pct.

Selskaber

Reguleringsbeløb (før skat)

1 – 4.999 kr.

5.000 – 24.999 kr.

25.000 – 49.999 kr.

50.000+ kr.

I alt

2010

100

2012

100

Selvstændigt erhvervsdrivende

2010

100

2012

100

Note: At summen ikke for alle år er lig 100 skyldes afrunding.

EJLTYPER VEDRØRENDE MOMSGABET

Virksomhedernes fejl mht. moms fremgår af tabel 27. Den største fejltype vedrører

For lidt angivet momstilsvar ift. bogføringen,

som udgør godt 721 mio. kr. svarende til godt

en fjerdedel af det samlede momsgab på 2,8 mia. kr. Fejltypen omfatter

virksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig moms, som virksomheden dog

(på trods af korrekt opgørelse af den skyldige moms) har undladt at afregne.

Fejltypen var også den største i 2010, hvor den også udgjorde godt en fjerdedel af

det samlede momsgab. I 2008 udgjorde fejltypen blot 12 pct. af det samlede

momsgab.

Virksomhederne begår også mange fejl mht.

Manglende dokumentation for købsmomsen,

som udgør den næststørste fejltype for indkomstår 2012. Godt 509 mio. kr.

EJLTYPER

svarende til 18 pct. af momsgabet kan tilskrives denne fejltype. Fejltypen omfatter

ikke godkendt fradrag for købsmoms som følge af manglende dokumentation for

udgiften. Sammenlignes med indkomstår 2010 og 2008 ses, at momsgabet for

fejltypen begge år var af samme størrelse, og udgjorde 19 pct. af momsgabet for

2010 og 16 pct. af momsgabet for 2008.

Tabel 27. Momsgab fordelt på hovedkategorier af fejl. 2012. Sorteret efter momsgab

(faldende)

Nr.

Moms

Fejltyper

Momsgab

Mio. kr.

499 For lidt angivet momstilsvar ift. bogføring

540 Manglende dokumentation for købsmomsen

Ikke selvangivet salgsmoms

Skønsmæssig ansat salgsmoms

721

509

337

216

211

177

154

104

-29

-92

-106

-111

340

2.798

Andel af

totale

momsgab

Pct.

25,8

18,2

12,0

7,7

7,5

6,3

5,5

3,7

3,5

2,1

2,0

1,2

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,1

-1,0

-3,3

-3,8

-4,0

12,1

100

Fejl i stikprøven

Antal

126

145

116

316

134

129

209

198

2.004

Pct.

6,3

7,2

5,8

2,4

1,4

15,8

6,7

2,0

6,4

10,4

2,5

1,9

1,6

1,5

0,8

1,5

2,2

0,8

1,0

1,6

1,0

3,1

0,8

4,9

9,9

100

136 Periodefejl - salgsmoms

161 Div. private udgifter

460 Opgørelse af afgiftstilsvaret - bogføringsfejl

164 Ikke fradragsberettiget køb

Kontoen for købsmoms skal indeholde de

526 fradragsberettigede beløb, som er faktureret til

virksomheden

308 Privat andel

307 Delvis fradragsret

389 Anskaffelse og drift af personmotorkøretøj

141 Periodefejl – købsmoms

387 Udgifter til gaver og repræsentation

Moms af erhvervelser købt i EU

Forbrug af egne varer

701 Ændring af afgiftsgrundlag

607 Elafgift – ikke fradragsberettiget

386 Naturalaflønning – virksomhedens personale

388 Udgifter til restaurationsbesøg

602 Elafgift – ikke fratrukket

500 For meget angivet momstilsvar ift. bogføringen

Hobbyvirksomhed

162 Fradragsberettiget køb

Øvrige (<15 fejl pr. fejltype)

I alt

Note: En oversigt over alle de anvendte fejltyper for moms findes i appendikset.

Den tredjestørste fejltype omfatter

Ikke selvangivet salgsmoms,

som udgør 337 mio. kr.

svarende til 12 pct. af momsgabet i 2012. Fejltypen omfatter ikke angivet salgsmoms

fastsat på baggrund af konkrete fakturaer. Endvidere omfatter fejltypen

momspligtig omsætning, hvor salgsmomsen fejlagtigt ikke er opkrævet og angivet.

Fejltypen var også den tredjestørste fejltype i 2010, hvor den udgjorde knap 16 pct.

af momsgabet. I forhold til 2008 er der sket et meget stort fald, idet andelen af

momsgabet i 2008 udgjorde knap 45 pct. af det samlede momsgab (største fejltype i

2008) svarende til godt 1,4 mia. kr.

EJLTYPER

Virksomhederne snyder til tider sig selv. Af tabel 27 fremgår det, at fejltypen

Fradragsberettiget køb

udgør godt -110 mio. kr., svarende til -4 pct. af momsgabet.

Fejltypens andel udgjorde også knap -4 pct. af momsgabet i 2010.

Fejltypen dækker dels over glemte fradrag, men det hænger i høj grad også sammen

med, at der er foretaget en forhøjelse i skatten som følge af ikke selvangivne

indtægter (dvs. fejltype nr. 6 for de selvstændigt erhvervsdrivende og fejltype nr. 27

for selskaberne). I forbindelse med, at den skattepligtige indkomst forhøjes som

følge af manglende selvangivelse af indtægter, gives også et fradrag for momsen i

det omfang, det er relevant.

En anden fejltype, hvor virksomhederne snyder sig selv, er

For meget angivet

momstilsvar ift. Bogføringen.

Det fremgår af tabellen, at der er tale om godt -92 mio. kr.

svarende til godt -3 pct. af momsgabet. Dette er en halvering i forhold til 2010, hvor

virksomhederne snød sig selv for -194 mio. kr. svarende til godt -7 pct. af

momsgabet.

Ligesom for skatten for selskaber og de selvstændigt erhvervsdrivende er der en hel

del gengangere på top-10 listen over fejl vedr. moms, hvor top-10 listen er sorteret

efter faldende momsgab som i tabel 27.

Blandt de 10 største fejl i 2012, var hele 9 fejltyper også på top-10 listen i 2010. Det

drejer sig om fejltypenumrene: 499

For lidt angivet moms ift. bogføring,

540

Manglende

dokumentation for købsmomsen,

Ikke selvangivet salgsmoms,

Skønsmæssig ansat

salgsmoms,

161

Div. private udgifter,

460

Opgørelse af afgiftstilsvaret – bogføringsfejl,

164

Ikke

fradragsberettiget køb,

526

Kontoen for købsmoms skal indeholde de fradragsberettigede beløb, som

er faktureret til virksomheden

og 308

Privat andel.

Rangordningen er identisk for de fire

største fejltyper i både 2012 og 2010, mens rangordningen ikke den samme for de

øvrige fejltyper på top-10 listen. Det viser trods alt, at der er tale om et forholdsvis

stabilt mønster i typen af fejl.

EJLTYPER

7. A

PPENDIKS

FGRÆNSNING OG DEFINITIONER

I dette appendiksafsnit gennemgås den særlige terminologi, der anvendes i

rapporten. . Samtidig beskrives nogle af de valg, der er truffet i forhold til afgræns-

ningen af det, der måles. Også en del af metoden i forhold til beregning af diverse

resultater er skitseret.

Først redegøres for den grundlæggende opdeling mellem borgere og virksomheder.

Herefter følger en diskussion af betydningen af ekstreme observationer i stikprøven,

og der forklares, hvordan spørgsmålet er håndteret. Efterfølgende beskrives

omregningen fra årets til faste priser. Derpå beskrives omfanget af de gennemførte

kontroller og den overordnede usikkerhed ved resultaterne. Dette efterfølges af en

beskrivelse af, hvordan de vægtede gennemsnit konstrueres. Så fremlægges en

definition af fejlprocenten, og hvordan denne forholder sig til træfprocenten, som

tidligere har været anvendt i SKAT. Dernæst præsenteres complianceskalaen, som

SKAT har udviklet for at kunne rangordne skatteydernes evne til at efterleve

reglerne. Herefter følger afsnittet med en kort forklaring af princippet for opdeling

af resultaterne på skat og moms. Afsnittet afsluttes med en definition af skattegabet

og momsgabet.

FGRÆNSNING MELLEM BORGERE OG VIRKSOMHEDER

I undersøgelserne af regelefterlevelsen er det en prioritet, at alle aspekter af

henholdsvis borgernes og virksomhedernes skatteforhold bliver belyst. I kontroller-

ne og den efterfølgende opgørelse for de to grupper er det således vigtigt, at der

ikke er noget, der er udeladt, men omvendt heller ikke noget, der tælles med både

på borger- og på virksomhedssiden.

Revisionen af en selvstændigt erhvervsdrivende omfatter både privatsfæren og

virksomhedssfæren, da de to dele ikke kan adskilles skattemæssigt på en menings-

fuld måde. Personer, der er selvstændigt erhvervsdrivende, er således ikke udsøgt på

borgersiden, da der anses at være fuld identitet mellem personen og virksomheden.

Revisionen af virksomheder i selskabsform omfatter kun selskabets virksomhed.

Selskabets hovedaktionær er alene omfattet af revisionen på virksomhedssiden for

så vidt angår skatterelationerne mellem selskabet og hovedaktionæren, fx fri bil,

mellemregningskonti, maskerede udlodninger mv.

Alle øvrige forhold vedrørende hovedaktionærens selvangivelse kontrolleres i

forbindelse med en eventuel kontrol af hovedaktionæren på borgersiden. Personer,

Ægtefæller til selvstændigt erhvervsdrivende er derimod omfattet af borgerdelen af complianceprojektet, da disse optræder

på lige fod med alle andre borgere. En evt. medarbejdende ægtefælle til en selvstændigt erhvervsdrivende betragtes således

som en ansat i forhold til virksomheden. I forbindelse med revisionen af en selvstændigt erhvervsdrivende kontrolleres skat-

terelationerne mellem virksomheden og ægtefællen – i det omfang det ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko findes

relevant. Alle øvrige forhold i ægtefællens selvangivelse kontrolleres i forbindelse med en eventuel kontrol af ægtefællen på

borgersiden.

PPENDIKS

der er hovedaktionærer, kan med andre ord være udsøgt på borgersiden, da hoved-

aktionær og selskab betragtes som to selvstændige skattesubjekter.

I en sambeskattet koncern er det alene det selskab i koncernen, som er udtaget til

compliancerevision, der skal revideres.

For så vidt angår virksomhedens oplysnings- og indberetningspligter i forhold til de

ansatte med hensyn til lønudbetalinger, personalegoder mv. kontrolleres disse

forhold som en naturlig del af revisionen af virksomheden, hvad enten virksom-

heden er organiseret i personligt regi eller i selskabsform.

Afgrænsningerne her sikrer, at vi så at sige ”kommer hele vejen rundt”. På borger-

siden antages oplysninger om udbetalt løn og evt. personalegoder fra virksom-

hederne således som værende rigtige. På borgersiden er det altså skatteyderens egen

ageren, der undersøges.

På virksomhedssiden sikres det ved kontrol af virksomhedens udbetaling af løn og

personalegoder m.v. – herunder udbetalinger til evt. hovedaktionærer – at disse er

korrekte. Det er således en vigtig del af compliancekontrollerne på virksomheds-

siden, at udbetalinger af løn mv. er korrekte. Desuden kontrolleres selvsagt virk-

somhedens ageren mht. skatte- og momsmæssige forhold. Hvis der er fejl i

udbetalte lønninger og personalegoder, tilskrives fejlen virksomhedssiden, da det er

her, fejlen er opstået.

Det fremgår af appendikstabel 3, at med den anvendte definition af hhv.

selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber, er der 202.430 selskaber og 373.597

selvstændigt erhvervsdrivende. Andelen af selskaber udgør altså 35 pct. af alle

576.027 virksomheder.

For både borgere og virksomheder er der i de tilfælde, hvor en person eller virk-

somhed ikke længere eksisterer, valgt en ny borger eller virksomhed fra en ligeledes

tilfældig udtrukket bufferliste. Hermed sikres det, at stikprøven har den planlagte

størrelse og sammensætning. For selskaberne er 7,6 pct. af de oprindeligt udtrukne

blevet erstattet med en sag fra bufferlisten og for de selvstændigt erhvervsdrivende

er 19,7 pct. erstattet. Tallene i appendikstabel 3 er angivet efter korrektion for dette

bortfald, idet den endelige population (med et teknisk udtryk: ”Store N”) ikke er

kendt.

KSTREME OBSERVATIONER

Når man opgør gennemsnit og summer for en hel population på baggrund af en

stikprøve herfra, er der altid en fare for, at et mindre antal ekstreme observationer

kommer til at veje for tungt i billedet. Hvis fx virksomheden med det største

beløbsmæssige antal fejl i landet tilfældigvis er med i stikprøven, vil den dermed

kunne trække gennemsnittet for højt op i forhold til det sande landsgennemsnit.

For at undgå denne situation er det normal procedure, at man forsøger at rense

datamaterialet for sådanne ekstreme observationer. Der findes imidlertid ikke en

alment accepteret standardmetode til at foretage denne selektion. Udfordringen er –

i og med fordelingen i hele populationen selvfølgelig ikke er kendt – at det kan være

svært at vurdere, om de største og mindste observationer i stikprøven vitterligt er

ekstreme i forhold til den sande fordeling for hele landet.

For at få bedre styr på identifikationen af ekstreme observationer har SKAT fået

lektor ved Københavns Universitet, Økonomisk Institut, Anders Milhøj til at

PPENDIKS

udarbejde en metode, der kan identificere ekstreme observationer – også kaldet

”outliere”. Anders Milhøj har udarbejdet notatet ”Outlier tests”, som kan fås ved

henvendelse til SKAT.

Erfaringen fra mange års kontroller i SKAT viser, at der hvert år forekommer sager

med meget store reguleringer, og det er derfor vanskeligt at sige skråsikkert, om

disse ekstremer er ”unormale” og bør udelades, eller om de skal tælles med.

For 2012 undersøgelsen er der ved hjælp af denne metode ikke observeret ekstreme

observationer, hverken mht. skat eller moms.

MREGNING AF SKATTEGAB FRA ÅRETS PRISER TIL FASTE PRISER

Opgørelsen af skattegab har i alle SKATs tidligere undersøgelser været opgjort i det

respektive indkomstårs priser. Det der normalt betegnes enten

årets priser

eller

løbende

priser.

Når man betragter et udviklingsforløb, er det imidlertid naturligt, at man

gerne vil kunne se bort fra den del af bevægelsen fra år til år, som helt enkelt

skyldes, at priserne er steget. For at foretage en sådan omregning af skattegabene til

faste priser,

skal man først tage stilling til, hvilke prisers udvikling der er relevante at

korrigere for.

Af appendikstabel 1 fremgår bevægelsen i nogle af de prisindeks, der ofte anvendes

til at måle

inflation

og som kunne give mening at bruge til at ”rense” skattegabene

for prisudvikling.

Appendikstabel 1. Udvalgte prisindeks. 2008-2012. Indeks

Tabelnavn

PRIS61

PRIS71

ILON12

NAN2

Beskrivelse

Forbrugerprisindeks

(2000 = 100)

Nettoprisindeks

(2000 = 100)

Lønindeks for virksomheder og organisationer

(1. kvartal 2005 = 100)

Prisindeks på BNP (BNP-deflatoren)

(2012 = 100)

Prisindeks på BNI (BNI-deflatoren)

(2012 = 100)

2008

118,1

119,7

113,4

93,3

93,5

2010

122,4

124,6

119,6

96,8

95,8

2012

128,8

130,2

123,6

100,0

Kilde: Statistikbanken fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabelnavnet er navnet på det datasæt i Statistikbanken, hvor

prisindeksene er fundet. De to øverste, forbruger- og nettoprisindeks er fundet under emnet

Priser og forbrug



Forbrugerpriser.

Lønindekset er fundet under emnet

Arbejde, løn og indkomst



Løn- og arbejdsomkostninger



Lønindeks.

De to sidste indeks for

BNP- og BNI-deflatoren er beregnet ved at sammenholde nationalregnskabstal i hhv. løbende og faste priser for både

bruttonationalproduktet og bruttonationalindkomsten. Disse størrelser er fundet under emnet

Nationalregnskab og offentlige

finanser



Årligt nationalregnskab.

1) Kvartalstallene i serien er omregnet til tal for hele året som et simpelt gennemsnit af tallene for hvert af årets fire kvartaler

Ud fra disse indeks kan man beregne den procentvise tilvækst i priserne fra

henholdsvis 2008 til 2012 og fra 2010 til 2012. Disse tal er præsenteret i

appendikstabel 2.

PPENDIKS

Tabel

Appendikstabel 2. Procentvis prisudvikling for udvalgte indeks. 2008-2012. Pct.

Udvalgt prisindeks

Forbrugerprisindeks

Nettoprisindeks

Lønindeks for virksomheder og organisationer

Prisindeks på BNP (BNP-deflatoren)

Prisindeks på BNI (BNI-deflatoren)

Fra 2008 til 2012

9,06

8,77

9,02

7,14

7,00

Fra 2010 til 2012

5,23

4,49

3,41

3,28

4,43

I denne rapport – som i borgerrapporten - benyttes forbrugerprisindekset til

inflationskorrektionen. For at omregne skattegabene for indkomståret 2008 til

2012-prisniveauet skal der altså tillægges lige godt 9 pct., mens det tilsvarende tal for

indkomståret 2010 er godt 5 pct.

For hele rapporten gælder det, at der altid er tale om årets priser (løbende priser),

såfremt andet ikke er nævnt.

ONTROLOMFANG OG USIKKERHEDER

SKAT foretager for hvert andet indkomstår et complianceprojekt, hvor regelefter-

levelsen for virksomhederne i Danmark kortlægges – senest for indkomståret 2012.

Virksomhedsdelen omfatter virksomheder, der er organiseret i såvel personligt regi

(selvstændigt erhvervsdrivende) som i selskabsform, men ikke virksomheder med

mere end 250 ansatte.

De udvalgte virksomheder er kontrolleret med fokus på alle aspekter af virksomhe-

dens skatteforhold. Det betyder, at

transfer pricing,

punktafgifter og told ikke er

dækket af analysen. Af det samlede antal (uvægtede) kontroller er der for 2012

gennemført 2.039 kontroller blandt selvstændigt erhvervsdrivende og 959 kontroller

blandt selskaber. Dermed udgør selskaberne 32 pct. af virksomhederne i den uvæg-

tede stikprøve. I den vægtede stikprøve udgør selskabsandelen 35 pct., jf.

appendikstabel 3.

Ud over kontrollen af virksomhedernes skatteforhold er der i alle virksomheder,

som er momsregistrerede, samtidig foretaget en koordineret kontrol af momsfor-

holdene (1.877 kontroller).

Virksomhederne er alle helt tilfældigt udvalgt. Dermed opnås et repræsentativt

billede for hele landet, og det er således muligt at udtale sig om den samlede

regelefterlevelse. Regelefterlevelsen beskrives i rapporten ved virksomhedernes

fejlprocent og compliancegrad samt hvor stort et beløb fejlene medfører – se

beskrivelser nedenfor. Generelt er usikkerheden mindre, hvad angår fejlprocenter

og compliancegrader, end det er tilfældet for beløbsstørrelserne. Det skyldes, at

spredningen i de beløbsmæssige værdier er væsentligt større.

Mange steder i rapporten sammenholdes fx fejlprocenter eller gennemsnitlige

skattegab for virksomheder opdelt på ejerform eller brancher, og der er i visse

tilfælde foretaget en vurdering af, om disse forskelle er

signifikante.

I rapporten

anvendes termen

signifikant

om, hvorvidt den observerede forskel, når den testes ud

PPENDIKS

fra den relevante statistiske metode (uden andre forklarende variable), findes

statistisk signifikant eller ej på 5 pct. signifikansniveau.

De signifikante resultater

kan med andre ord anses for ret robuste. Man bør derfor sætte væsentlig større lid

hertil end til de resultater, som ikke er signifikante.

EREGNING AF VÆGTEDE GENNEMSNIT

Stikprøven er udtrukket ved stratificeret tilfældig udvælgelse. I 2012 er stratifice-

ringen alene foretaget efter ejerform. Det vil sige, der er to strata i stikprøven: én for

selvstændigt erhvervsdrivende og én for selskaber. I de tidligere compliance-

undersøgelser blev der foruden ejerform også stratificeret efter region. I 2010 var

der 6 regioner, hvilket altså gav 12 strata i alt. Årsagen til, at der ikke længere

stratificeres efter region, er, at SKAT pr. 1. april 2013 overgik til at være en

enhedsorganisation, hvormed der ikke længere er fokus på regionale opdelinger af

resultaterne.

Der er som tidligere nævnt gennemført kontroller af 2.039 tilfældigt udvalgte

selvstændigt erhvervsdrivende og 959 kontroller af tilfældigt udvalgte selskaber. Når

resultater for landet som helhed præsenteres, kan man imidlertid ikke anvende en

simpel sum eller gennemsnit af tallene for de selvstændigt erhvervsdrivende og

sekslaber, da der er vidt forskellige antal selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende.

For at få et retvisende billede af den faktiske situation på landsplan er alle resultater

fastlagt ved at lade resultaterne for de to ejerformer indgå med en forskellig vægt.

Som vægte er anvendt den relative andel, som populationen af skatteydere i de to

ejerformer udgør af den samlede population i hele landet.

I alle tabellerne i rapporten og de tilhørende kommentarer er det de vægtede antal,

gennemsnit eller sumstørrelser, som er vist, såfremt der ikke eksplicit er angivet

andet. Det faktiske antal af kontroller, der ligger til grund for resultaterne, er opgjort

i appendikstabel 3 fordelt på ejerform.

Appendikstabel 3. Antal selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber i stikprøven i hele

landet.

Ejerform

Antal i stikprøven

Uvægtet

Antal

Selskaber

Selvstændigt erhvervsdrivende

I alt

959

2.039

2.998

Vægtet

Antal

1.053

1.945

2.998

Antal i hele

landet

Antal

202.430

373.597

576.027

Andel af

virksomheder

Pct.

100

Note: Antal selvstændige og selskaber i hele landet er opgjort efter korrektion for bortfald i stikprøven, idet den endelige population

ikke kendes med 100 pct. sikkerhed. F.eks. kan en selvstændig erhvervsdrivende stadig stå i SKATs systemer som selvstændig, selv

om virksomheden er lukket. I sådant et tilfælde udgår ”virksomheden” af stikprøven.

Signifikansniveauet angiver sandsynligheden for, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed. Nulhypotesen er den

hypotese, man gerne vil afprøve – fx om compliancegraden er den samme for selvstændigt erhvervsdrivende som for

selskaber. Når denne hypotese afvises, betyder det, at compliancegraderne for de to ejerformer er signifikant forskellige.

Signifikansniveauet er den accepterede sandsynlighed for fejlagtigt at forkaste nulhypotesen, når den i virkeligheden er sand.

En afvisning af nulhypotesen er således ikke ensbetydende med, at nulhypotesen er forkert. Det indebærer blot, at man på

grundlag af de observerede data ikke mener at kunne opretholde hypotesen. Ved at vælge et lavt signifikansniveau mindsker vi

altså risikoen for at drage forkerte konklusioner i form af at afvise en hypotese, der i virkeligheden er sand! Signifikanssand-

synligheden er et mål for graden af overensstemmelse mellem data og den opstillede nulhypotese.

PPENDIKS

For virksomheder er der i de tilfælde, hvor en virksomhed ikke længere eksisterer,

valgt en ny virksomhed fra en ligeledes tilfældig udtrukket bufferliste for at sikre, at

antallet af kontroller bliver lige mange i hver region. På denne måde sikres dels, at

fejlprocenterne er beregnet på baggrund af reelt eksisterende virksomheder, dels at

usikkerheden på fejlprocenten bliver ens i hvert stratum. For selskaberne er 7,6 pct.

af de oprindeligt udtrukne blevet erstattet med en sag fra bufferlisten og for de

selvstændige er 19,7 pct. erstattet med en sag fra bufferlisten.

EJLPROCENT KONTRA TRÆFPROCENT

I rapporten introduceres begrebet

fejlprocenten.

Det er vigtigt at skelne mellem

begrebet fejlprocent og SKATs traditionelle term træfprocent. Hvis der er sket en

regulering

– positiv eller negativ – taler vi her om en

fejl. Fejlprocenten

fremkommer

dermed som andelen af det samlede antal sager med fejl i. Når ordet

træfprocent,

der

tidligere traditionelt blev anvendt i SKAT, ikke anvendes her, skyldes det, at

afgrænsningen på flere væsentlige punkter er forskellig fra, hvad man er vant til. Det

ville derfor let kunne give anledning til misvisende tolkninger, hvis den samme term

blev anvendt i den aktuelle fremstilling.

Den traditionelle træfprocent kan ikke umiddelbart sammenlignes med fejl-

procenten. Grunden til dette er for det første, at enheden i complianceprojektet for

de selvstændigt erhvervsdrivende er personen (CPR-nummeret) og ikke SE-num-

meret. I SKATs normale opgørelse af træfprocenten er enheden antallet af

kontroller. Hvis en selvstændig har mere end et SE-nummer, og der er fejl i det ene

men ikke i det andet, vil det i SKATs normale opgørelse af træfprocenten give en

træfprocent på 50 pct., mens det i complianceregi indebærer en fejlprocent på 100.

For det andet inddrages langt flere lovområder i complianceprojektet. Ved en

traditionel kontrol vil kontrollen typisk være begrænset til et konkret lovområde,

såsom moms eller arbejdsgiverkontrol. Compliancekontrollen er derimod en

samordnet kontrol. Kontrollen af skatten omfatter således en kontrol af virksom-

hedsbeskatning, arbejdsgiverområdet og alle de underliggende områder inden for

skatteområdet, såsom hovedaktionærer og investeringer i passiv virksomhed

(anpartsprojekter). For de selvstændigt erhvervsdrivende omfatter compliancekon-

trollen af virksomhedsbeskatningen også en kontrol af privatsfæren.

For det tredje har compliancerevisionen en større kontrolbredde end den traditio-

nelle revision. Ved kontrolbredde forstås antallet af hovedposter og underposter,

der indgår i revisionen af den pågældende virksomhed. I compliancerevision er der

ikke som i den traditionelle revision mulighed for fravalg af hovedposter og

underposter ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Compliancerevision er

med andre ord en 360°-revision, hvor alle dele af resultatopgørelse og balance

kontrolleres.

Når SKAT kontrollerer en skatteyders oplysninger, og der afsløres fejl, ændrer SKAT i det selvangivne beløb. Forskellen på

det tidligere og det nye beløb kaldes for en

regulering.

Når reguleringsbeløbet er positivt – dvs. i SKATs favør – er der tale om

forhøjelse.

Omvendt en nedsættelse hvis reguleringsbeløbet er negativt.

PPENDIKS

Den større kontrolbredde trækker altså i retning af et større antal sager med fejl i

forhold til den traditionelle revision. Omvendt vil det nok også i gennemsnit trække

i retning af mindre alvorlige forhold.

Til gengæld for den større kontrolbredde anvendes som udgangspunkt en lavere

kontroldybde i compliancerevisionen. Det indebærer, at hvert forhold i virksom-

heden afsøges med et antal stikprøver. Hvis der konstateres fejl inden for et bestemt

område øges kontroldybden til at afdække hele dette specifikke område, men det

har normalt ikke betydning for kontrollen af virksomhedens øvrige forhold.

Afsløres der fejl på andre områder, vil disse også blive underlagt en fuldstændig

kontrol. Kontroldybden kan altså være enten større eller mindre end ved den

traditionelle revision. Det kan man ikke sige noget om på forhånd.

Af ovennævnte grunde kan den traditionelle træfprocent altså ikke anvendes til

sammenligning med fejlprocenten i complianceprojektet. Det er derfor helt bevidst,

at der i rapporten konsekvent anvendes betegnelsen fejlprocent om den relative

andel af sager, der resulterer i en skattemæssig regulering.

SKAT

S COMPLIANCESKALA

Når sagsbehandlerne har afsluttet sagen, skal vedkommende vurdere, i hvilken grad

reglerne er blevet efterlevet. Derved fås en samlet konklusion på revisionen udtrykt

i ét tal –

compliancegraden.

Der er tale om en form for karaktergivning på en skala fra

0 til 6, hvor et højere tal modsvarer en højere grad af regelefterlevelse, jf.

appendiksfigur 1.

Appendiksfigur 1. SKATs complianceskala for skatteydernes evne til at efterleve reglerne

Ej vilje

Vilje

Alvorlige fejl

Enkle fejl

Ingen fejl

I vurderingen indgår både, om der er lavet fejl og i givet fald hvor mange og hvor

store fejlene er. Desuden bruges den opgjorte compliancegrad til at skelne mellem

dels de mere eller mindre undskyldelige enkle fejl, som opstår ved ukendskab til

regler, forglemmelser eller misforståelser o.l., og så mere grove fejl, der tyder på en

bevidst omgåelse af reglerne fra virksomhedens side og unddragelse af skatte-

betaling uagtet, at de har forstået reglerne eller ej.

I appendiksfigur 2 findes et procesdiagram, som alle sagsbehandlerne har anvendt i

forbindelse med indplaceringen af hver kontrolleret virksomhed på skalaen.

Appendiksfigur 3 giver desuden en nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte

kategorier på complianceskalaen.

PPENDIKS

Appendiksfigur 2. Procesdiagram for ratingen

Giver kontrollen anledning til

ændring af den skattepligtige

indkomst/afgiftstilsvaret?

Enkle fejl

Nej

Grove fejl

Håndteres sagen som

en straffesag?

Vurderes reguleringer

at være resultat af en

bevidst adfærd?

Nej

Er der givet påtale vedr.

bogførings- eller

regnskabsgrundlaget?

Konstateres flere fejl

og/eller gives påtale?

Nej

Er enkeltstående fejl af

en ”vis” størrelse?

Nej

Lys

grøn

Var der bemærkninger af

nogen art eller fejl under

bagatelgrænsen?

Nej

Sendes sagen til

ansvarsvurdering?

Mørk

gul

Nej

Lys

gul

Rød

Mørk grøn

Brækket hvid

Hvid

Appendiksfigur 3. Kriterier for virksomhedernes indplacering på SKATs complianceskala

Vilje og evne til at

Vilje, men manglende evne til at

angive korrekt



Ingen

angive korrekt



Én eller flere

fejl

simple

fejl

Værdi 6

Hvid

Værdi 5

Brækket hvid

Ved compliance revisionen er der

ikke

konstateret fejl af nogen art. Revisionen har

ikke

givet anledning til bemærkninger af nogen art.

Compliance revisionen har

ikke

givet anledning til ændring af den skattepligtige

indkomst/afgiftstilsvaret, men der er evt. konstateret fejl under bagatelgrænsen. Der er i et

vist omfang givet vejledning for eksempel i form af henstilling om fremadrettet korrektion.

Revisionen har

ikke

givet anledning til bemærkninger til bogførings- eller

regnskabsgrundlagets beskaffenhed.

Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige

indkomst/afgiftstilsvaret. Fejlen er enkeltstående og vurderes at være ubevidst. Der kan i et

vist omfang være givet vejledning, men ikke påtale. Revisionen har ikke givet anledning til

bemærkning til bogførings- eller regnskabsgrundlagets beskaffenhed.

Compliance revisionen har giet anledning til ændring af den skattepligtige

indkomst/afgiftstilsvaret. Der kan være flere fejl, men det vurderes ikke at være udslag af

egentlig bevidst omgåelse af reglerne fra virksomhedens side. Der kan være givet påtale og

vejledning. Har revisionen

specifikt

givet anledning til

påtale

vedrørende bogførings- eller

regnskabsgrundlaget, er dette tilstrækkeligt til bedømmelsen mørk grøn, uanset om

revisionen har givet anledning til en ændring af den skattepligtige indkomst/afgiftstilsvaret

eller ej.

Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige

indkomst/afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være bevidst eller baseret på en risikovillig

fortolkning af love, regler. Sagen sendes

ikke

til ansvarsvurdering

Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige

indkomst/ansvarstilsvaret. Fejlen vurderes at være bevidst eller baseret på en yderst

tvivlsom fortolkning af love, regler. Grove fejl! Sagen sendes til ansvarsvurdering

Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige

indkomst/afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være en bevidst lovovertrædelse. Grove fejl!

Sagen håndteres som straffesag

Værdi 4

Lys grøn

Værdi 3

Mørk grøn

Manglende vilje + evt.

manglende evne



Én eller

flere alvorlige/grove fejl

Værdi 2

Lys gul

Værdi 1

Mørk gul

Værdi 0

Rød

PPENDIKS

På en måde giver complicegraden et bedre billede af den samlede regelefterlevelse,

end isoleret at betragte fejlprocenter, reguleringsbeløb eller skattegab. Disse kan dog

opfattes som delkomponenter af compliancegraderne og er derfor vigtige for at

kunne forstå udviklingen i regelefterlevelsen.

Når en virksomhed vurderes at have viljen til at følge skatte- og momsreglerne, men

hvor enkelte fejl optræder, rates den med en af kategorierne 3-6 på compliance-

skalaen. Kategorien 3 indeholder dog de virksomheder, der læner sig op af en

adfærd, hvor virksomheden bevidst søger at omgå skatte- og momsreglerne (rating

0-2). For virksomheder, som får ratingen 3, fx virksomheder, der har udeholdt

omsætning eller har trukket åbenlyst private udgifter fra i virksomhedens

regnskaber, er det vanskeligt at afgøre, om det er en forglemmelse fra

virksomhedens side eller der er tale om bevidst forsøg på omgåelse af

skattereglerne.

I appendiksfigur 4 ses eksempler på virksomheders indplacering på compliance-

skalaen.

Appendiksfigur 4. Eksempler på complianceskalaen for virksomhederne

Værdi 6

Hvid

Værdi 5

Brækket hvid

Værdi 4

Lys Grøn

Eks. nr. 1.

Sagen omfatter 1 ændring med en samlet nedsættelse på 101 t.kr.



Virksomheden har selvangivet en skattepligtig indkomst på 0 kr. Ifølge virksomhedens

regnskab og opgørelse af skattepligtig indkomst er virksomhedens skattepligtige indkomst

imidlertid et underskud på 101 t.kr.

Eks. nr. 2.

Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 10 t.kr.



Virksomheden har solgt aktier og har i den forbindelse afholdt udgifter til advokat.

Udgifterne er fejlagtigt fratrukket i virksomhedens skattepligtige indkomst. Udgifterne

skal rettelig indgå i avanceopgørelsen vedrørende aktierne (som i øvrigt er skattefri).

Eks. nr. 3.

Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 223 t.kr.



Virksomheden har ved en fejl fratrukket en udgift på 223 t.kr. til advokat vedrørende salg

af datterselskab. Salget af datterselskabet er imidlertid aldrig blevet gennemført, hvorfor

der alene af den grund ikke er fradrag for udgiften.

Eks. nr. 1.

Sagen omfatter 2 ændringer med en samlet forhøjelse på 145 t.kr.



Selskabet har stilet fri bil og frie multimedier til rådighed for virksomhedens ejer.

Virksomhedens ejer er ikke blevet beskattet af de frie goder.

Eks. nr. 2.

Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 25 t.kr.



Selskabet har undladt at give SKAT meddelelse om selskabets ændrede sam-

beskatningsforhold og har ikke indleveret en opgørelse af koncernens

sambeskatningsindkomst og underskudssaldi i 3 på hinanden følgende indkomstår.

Eks. nr. 3.

Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 40 t.kr.



Virksomheden har foretaget fradrag for tab på debitorer – uden at tabet er endeligt

konstateret.

Eks. nr. 1.

Sagen omfatter 7 ændringer med en samlet forhøjelse på 180 t.kr.



Private udgifter til forbedring af en ejendom tilhørende den erhvervsdrivendes datter.

Garageport, vinduer, VVS-arbejde, hårde hvidevarer og møbler.



Private hævninger af kontanter på selskabets bankkonto.

Eks. nr. 2.

Sagen omfatter 5 ændringer med en samlet forhøjelse på 160 t.kr.



Private udgifter til tøj, forsikring, broafgifter, ejendomsskatter og udgifter til drift af bil.



Skattepligtig nettoomsætning, der ikke er bogført og ikke er selvangivet.

Eks. nr. 1.

Sagen omfatter 2 ændringer med en samlet forhøjelse på 880 t.kr.



Virksomheden har ikke opgjort og afregnet punktafgifter i 3 på hinanden følgende år.



Virksomheden har foretaget en skattemæssig nedskrivning af selskabets varelager med

550 t.kr. Nedskrivningen er helt uden baggrund i de faktiske forhold omkring selskabets

køb, salg og ukurans.

Eks. nr. 2.

Sagen omfatter 2 ændringer med en samlet forhøjelse på 135 t.kr.



Virksomheden har bogført, men har ikke angivet og afregnet skyldig moms.



Ifølge kontoudtog fra banken har virksomheden erhvervet en momspligtig omsætning på

125 t.kr. (fordelt på flere beløb), som helt systematisk ikke er bogført.

Eks. nr. 3.

Sagen omfatter 5 ændringer med en samlet forhøjelse på 875 t.kr.

PPENDIKS

Værdi 3

Mørk Grøn

Værdi 2

Lys gul

Værdi 1

Mørk gul

Den erhvervsdrivende ejer aktierne i et selskab. Den erhvervsdrivende har i året ladet sig

udbetale 50 t.kr. i aktieudbytte – uden indeholdelse af udbytteskat og uden indsendelse

af udbytteangivelse til SKAT.



Virksomheden har fratrukket en udgift på 250 t.kr. til det selskab, som den

erhvervsdrivende ejer aktierne i. Udgiftens art og erhvervsmæssige begrundelse er

udokumenteret.



Virksomheden har fratrukket private udgifter for ca. 300 t.kr. til tøj, smykker, briller, ferie,

cykel, golfkontingent mv. Der er afløftet moms af udgifterne.



Virksomheden har solgt et Rolex ur uden at der er beregnet moms af vederlaget.

Virksomheden har i øvrigt ikke været i stand til at godtgøre, at uret er solgt til en kunde i

udlandet (og på den baggrund skulle være fritaget for dansk moms).

Eks. nr. 4.

Sagen omfatter 13 ændringer med en samlet forhøjelse på 530 t.kr.



Private udgifter til spansk undervisning, private flybilletter og rejseudgifter vedrørende

ferie (med familien) i Spanien og Italien.



Private udgifter til køb af møbler (3-personers sofa, seng mv.) afskrevet som driftsmidler i

selskabets indkomstopgørelse.



Ombygning af privat bolig fratrukket som skattemæssige afskrivninger vedrørende lejede

lokaler i selskabets indkomstopgørelse.



Selskabet har købt en bolig i Spanien som hovedaktionær bebor. Hovedaktionær er ikke

beskattet af fri bolig i Spanien.

Værdi 0

Rød



Når der i rapporten sammenlignes mellem fx ejerform eller brancher, refereres ofte

til gennemsnitlige compliancegrader, der har den store fordel, at de udtrykker

niveauet for regelefterlevelsen i ét tal. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på

variationen i den underliggende fordeling. Fx giver en fordeling med halvdelen

mørk grøn og den anden halvdel knækket hvid det samme snit på 4,0 som en

fordeling, hvor alle er lysegrønne. Samme gennemsnitlige compliancegrad er altså

ikke ensbetydende med ens fordelinger!

Bemærk også, at en absolut forskel på blot 0,1 i gennemsnitlig compliancegrad

svarer til, at 10 pct. flere af samtlige virksomheder ligger én kategori forskudt på

complianceskalaen. Selv små afvigelser i de gennemsnitlige compliancegrader

mellem fx regioner eller ejerform kan altså godt være væsentlige.

Det er også vigtigt, at fejlprocenter, reguleringsbeløb og compliancegrader bliver set

i sammenhæng. Høje fejlprocenter er ikke så alarmerende, hvis de optræder i

kombination med høje compliancegrader og/eller små reguleringsbeløb. En sådan

situation kan give et fingerpeg om, at der er et behov for information og vejledning.

For de virksomheder, som både er kontrolleret for skat og moms (i alt 1.877 virk-

somheder) er der kun foretaget én samlet rating, og man kan ikke opdele denne

compliancegrad på de to typer. Regelefterlevelsen opgøres ganske enkelt i disse

sager som en helhedsbedømmelse af virksomhedens skatte- og momsforhold.

KAT OG MOMS

Resultaterne for virksomhederne er opgjort henholdsvis

med og uden moms.

tabellerne

uden moms

indgår reguleringer for de selvstændigt erhvervsdrivendes

skattepligtige indkomst (herunder privatsfæren), selskabets skattepligtige indkomst,

ændring af hovedaktionærs skattepligtige indkomst, ændringer af skattepligtig

indkomst for ansatte og ægtefæller samt ændringer af skattepligtig indkomst for

medinteressenter.

I tabellerne

med moms

vedrører fejlprocenten udelukkende moms af de virksom-

heder, der både er kontrolleret for moms og skat, mens de gennemsnitlige beløb

alene vedrører moms.

PPENDIKS

Vedrørende compliancegraden gælder der dog særlige forhold. Som nævnt ovenfor

er det ikke muligt at opdele compliancegraden på skat og moms for de

virksomheder, som er kontrolleret for begge forhold.

KATTEGABET OG MOMSGABET

En anden måde at udtrykke regelefterlevelsen i landet som helhed fås ved at opgøre

skattegabet. Skattegabet opgøres efter skat og er lig forskellen mellem skatteværdien

af det virksomhederne rent faktisk selvangiver, og skatteværdien af det de burde

have selvangivet. Skattegabet kan så at sige kvantificere den manglende regel-

efterlevelse i kroner og øre.

I denne rapport skelnes mellem to termer af skattegabet, nemlig skattegabet opgjort

netto (provenugabet) eller brutto (bruttoprovenugabet).

Provenugabet

(dvs. netto-termen)

fremkommer ved blot at trække skatteværdien af nedsættelser fra forhøjelser, mens

bruttoprovenugabet

(brutto-termen) anvendes som den numeriske sum af forhøjelser

og nedsættelser, dvs. når de lægges sammen uden brug af fortegnet.

Hvis man eksempelvis har forhøjelser og nedsættelser efter skat på 1 mia. kr. hver,

så vil provenugabet opgøres til nul, mens bruttoprovenugabet opgøres til 2 mia. kr.

Provenugabet vil i så fald give et misvisende indtryk af, at der ikke er noget at

komme efter. Dermed er bruttoprovenuet bedre til at belyse det samlede omfang af

den manglende regelefterlevelse. Mens provenugabet alene siger noget om, hvor

stort et beløb staten netto risikerer at gå glip af, kan bruttoprovenugabet give

overblik over, hvor mange penge, der reelt bør omfordeles før de gældende regler

kan siges at være overholdt.

Til gengæld skal man være opmærksom på, at selv et mindre antal virksomheder

med betydelige reguleringsbeløb kan flytte det samlede skattegab ganske meget,

hvilket ikke er tilfældet med compliancegraden (jf. ovenfor), der jo kun kan variere

mellem værdierne fra 0 til 6. Dette tages der dog delvist højde for ved at frasortere

eventuelle ekstreme observationer.

Et andet opmærksomhedspunkt med skattegabet er, at der ikke er en direkte

sammenhæng mellem reguleringsbeløbenes størrelse og de respektive virksom-

heders grad af regelefterlevelse. Compliancegraden kan altså i visse tilfælde være

højere for en virksomhed med et stort reguleringsbeløb end for en anden virksom-

hed med et lavere reguleringsbeløb. Skattegabets store styrke er imidlertid, at det

konkret kan sige, hvor stort et beløb, det offentlige risikerer at gå glip af som følge

af, at virksomheder ikke i fuld udstrækning angiver korrekt.

Appendikstabel 4 viser, hvilke områder der dækkes i SKATs compliance-

undersøgelser baseret på kontroller af tilfældigt udvalgte borgere og virksomheder.

De grønne felter er de områder, der belyses ved hjælp af kontrollerne af de tilfældigt

udvalgte borgere og virksomheder. Gabet for de uregistrerede er således ikke belyst,

men for de registrerede virksomheder er nogle af de væsentligste komponenter

belyst med både skatte- og momsdelen for alle selvstændigt erhvervsdrivende og for

alle selskaber med op til 250 ansatte.

PPENDIKS

Appendikstabel 4. Skatteydere og -arter omfattet af SKATs kontroller af tilfældigt udvalgte

borgere og virksomheder

Borgere

Virksomheder

Uregistrerede

Selvstændigt

erhvervsdrivende

Skat

Moms

Afgift

Told

Note: Selskaber omfatter aktie- og anpartsselskaber, interessentskaber og kommanditselskaber. Derudover indeholder selskaber

også andelsforeninger. Øvrige virksomheder indeholder med den her valgte afgrænsning fx offentlig virksomhed m.v.

Borgerdelen er dækket nogenlunde ind, da unddragelse med moms, afgift og told

ikke er lige så relevant for borgernes vedkommende – heraf de skraverede felter. I

disse kategorier er det hovedsageligt ulovlig indførsel af varer til eget forbrug, der

tæller. Er der omvendt tale om videresalg af indførte varer med fortjeneste for øje,

som ikke selvangives, er der de facto tale om uregistreret virksomhed, og det hører

således til i opgørelsen af gabet for de uregistrerede.

I denne rapport fokuseres der på de dele af det totale skatte- og afgiftsgab, der

vedrører henholdsvis

skat

moms

på virksomhederne. De to bidrag benævnes

hhv.

Skattegabet for virksomheder

Momsgabet for virksomheder.

Førstnævnte defineres som følger

Skattegabet for virksomheder

er skatteværdien af forskellen

mellem det beløb, der for et givet indkomstår – for alle skattepligtige

selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende med op til 250 ansatte –

er selvangivet i skat, og det beløb, der burde være angivet, såfremt

virksomhederne havde selvangivet præcis det, de er pligtige til ifølge

reglerne – hverken mere eller mindre.

I stil hermed defineres

Momsgabet for virksomheder

således

Momsgabet for virksomheder

er forskellen mellem det beløb, der

for et givet indkomstår – for alle momspligtige selskaber og

selvstændigt erhvervsdrivende med op til 250 ansatte – er angivet i

moms, og det beløb, der burde være angivet, såfremt virksomhederne

havde oplyst præcis det, de er pligtige til ifølge reglerne – hverken

mere eller mindre

PPENDIKS

Udlændinge i DK

uden tilladelse

Uregistrerede

virksomheder

Selskaber

0-250 ansatte

Øvrige

virksomheder

Selskaber

> 250 ansatte

Mellemrisiko

Højrisiko

Lavrisiko

EREGNING AF SKATTE

OG MOMSGABET FOR VIRKSOMHEDER UD FRA

COMPLIANCEUNDERSØGELSEN

Ovenfor er defineret, hvad der forstås ved henholdsvis skattegabet og momsgabet

for virksomheder. Hvordan måles så disse størrelser? Der er generelt flere tilgange

til at opgøre skattegab. Overordnet set skelner man typisk i skatteadministrationerne

rundt omkring i verden mellem en

top-down-

og en

bottom-up-tilgang.

En form for

top-down

metode tager sit udgangspunkt i makrodata – tal for

økonomien som helhed. De personlige indkomster, som de fremstår i national-

regnskaberne, sammenlignes med de tilsvarende tal fra skattemyndighedernes

registre for på denne måde at identificere inkonsistens. Disse diskrepanser kan så

med en række forbehold tages som et samlet mål for skattegabet – i dette tilfælde

for personer.

Bottom-up-metoden

hedder sådan, fordi den så at sige opgør gabet nedefra og op.

Fejl og snyd fastlægges på individniveau for et repræsentativt udsnit af virksom-

heder, og resultaterne skaleres derefter til et samlet beløb for hele populationen. Det

er denne tilgang, som er udgangspunkt for opgørelsen af både skattegabet og

momsgabet for virksomhederne, som præsenteres senere i denne rapport.

Med udgangspunkt i de 2.998 gennemførte skattekontroller opgøres et gennem-

snitligt skattegab for selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende hver for sig.

Herefter ganges de to gennemsnitsbeløb med de respektive populationer af de to

virksomhedstyper. Beløbene for selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende kan nu

lægges sammen til et samlet beløb for skattegabet for alle virksomheder. Dette giver

et troværdigt billede af omfanget for hele landet, netop fordi resultaterne for de to

ejerformer er repræsentative på grund af den stratificerede tilfældige udvælgelse.

Momsgabet er konstrueret på helt tilsvarende vis.

Da opgørelsen her baserer sig på et relativt stort antal kontroller opnås en for-

holdsvis høj præcision i opgørelsen. Desuden giver

bottom-up-metoden

mulighed for

at dekomponere resultaterne i mange forskellige dimensioner – fx efter region,

omsætning, brancher, compliancegrader osv. Dette er ikke muligt med

top-down

tilgangen. Endelig har vi her et unikt materiale med registrering af fejltyper koblet til

alle gennemførte reguleringer. På den måde er det sågar muligt at underopdele

skattegabet på forskellige fejltyper, hvilket er meget værdifuldt i forhold til den

fremtidige ressourcedisponering og indsatsplanlægning.

I forskningsverdenen skelnes ofte mellem direkte og indirekte metoder. Som en indirekte metode kan nævnes den såkaldte

nationalregnskabsmetode, mens kontroller af tilfældigt udvalgte borgere og virksomheder betegnes som en direkte metode.

PPENDIKS

EJLTYPER

2012 –

SKAT OG MOMS

ELSKABER

: F

EJLTYPER OG ANVENDTE SKATTEPROCENTER I

2012

Fejltyper og anvendte skatteprocenter i 2012 for

selskaber

Nr.

Fejltype (Overskrift +

Beskrivelse)

Skattepligtigt aktionærlån

Fejltypen omfatter selskabers udbetaling af lån mv. til personaktionærer foretaget efter den

14. august 2012. Efter denne dato beskattes lån, som en aktionær har taget i sit eget

selskab som udbytte hos aktionæren, medmindre udbetalingen ud fra en konkret vurdering

kan betragtes som yderligere løn.

Yderligere udbytte – Private udgifter

Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i selskabet som erhvervsmæssige

udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skal kvalificeres som private udgifter.

(Fejltypen omfatter dog ikke private aktiver, der fejlagtigt er afskrevet som

erhvervsmæssige aktiver, jf. fejltype 13)

Gaver til godkendte foreninger

Fejltypen omfatter gaver til foreninger, der ikke er fradragsberettiget, fordi foreningen ikke

har indberettet indbetalingen til SKAT

Indtægter/avance – periodisering

Fejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende omsætning, herunder igangværende

arbejder

Yderligere udbytte - hovedaktionærbeskatning

Fejltypen omfatter alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær, der beskattes

som yderligere udbytte Dvs. den personlige afledte beskatning af hovedaktionær, jf.

fejltypen 1, 2, 3, 6, 10, 27, 28, 33 m.fl.

Og endvidere rene formuedispositioner i selskabet, der alene har medført en yderligere

udbyttebeskatning af hovedaktionær

Renteindtægter og renteudgifter

Fejltypen omfatter en manglende selvangivelse af skattepligtige renteindtægter eller en

fejlagtig selvangivelse af ikke fradragsberettigede renteudgifter

Repræsentationsudgifter

Fejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for repræsentationsudgifter generelt.

Taksation

Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst som følge

af manglende rettidig indsendelse af behørig selvangivelse, skattekontrolloven § 5

Yderligere løn – hovedaktionærbeskatning

Fejltypen omfatter alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær, der beskattes

som yderligere løn - dog bortset fra fejltypenr. 34 og 32. Dvs. den personlige afledte

beskatning af hovedaktionær, jf. fejltypenr. 20

Ikke fradragsberettigede udgifter

Fejltypen omfatter forskellige former for udgifter, der rimelig åbenbart ikke kan bringes til

fradrag. Dvs. udgifter der ikke opfylder de almindelige dokumentationskrav (/manglende

dokumentation). Udgifter, hvor selskabet ikke er rette omkostningsbærer, eller hvor

selskabet har taget fradrag for samme udgift flere gange. Og endelig udgifter, hvor

modtager af et personalegode eller en gave ikke beskattes – mod at selskabet samtidig

nægtes fradrag for udgiften som lønudgift (efter aftale med SKAT).

Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget (og årets foretagne afskrivninger)

Fejltypen omfatter nægtet fradrag for afskrivninger og nedsættelse af afskrivnings-

grundlaget som følge af, at hele eller dele af afskrivningsgrundlaget ikke kan anses for

afskrivningsberettiget. Endvidere omfatter fejltypen installationer i en- og tofamiliehuse,

der skattemæssigt ikke er fradragsberettiget og heller ikke afskrivningsberettiget

Udgifter til bøder

Fejltypen omfatter udgifter af strafbar karakter, der skattemæssigt ikke er fradrags-

berettiget

Fejlagtige lønudbetalinger

Fejltypen omfatter udbetaling af løn, der ikke er lønoplyst, og hvor der ikke er trukket

A-skat efter kildeskatteloven

Aktiver, der fejlagtigt er straksafskrevet

Fejltypen omfatter driftsmidler, der efter afskrivningsloven § 6 ikke kan straksafskrives. Dvs.

aktiver, der overstiger beløbsgrænsen, herunder aktiver i samlesæt

Skattepct.

2012

PPENDIKS

Afledt fradrag for moms og afgifter

Fejltypen omfatter yderligere skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger, som følge af

ændringer vedrørende moms og afgifter. Og endvidere yderligere skattemæssige

indtægter, som følge af ændringer vedrørende moms og afgifter

Fri bil

Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri bil

Yderligere løn – private udgifter

Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i selskabet som erhvervsmæssige

udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skal kvalificeres som private udgifter.

(Fejltypen omfatter dog ikke private aktiver, der fejlagtigt er afskrevet som

erhvervsmæssige aktiver, jf. fejltype 13)

Afledte afskrivninger

Fejltypen omfatter afledte afskrivninger af driftsmidler, bygninger mv. – som følge af ikke

godkendte straksafskrivninger mv., jf. fejltype 17, 24 og 31

Indretningsudgifter - lejede lokaler

Fejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for indretningsudgifter vedrørende lejede

lokaler generelt efter afskrivningsloven § 39

Tab på debitorer mv. – periodisering

Fejltypen omfatter fejl i periodiseringen af fradrag for debitorer, samt fejl i periodisering af

generelle driftsudgifter og -indtægter

Afskrivning – rettigheder

Fejltypen omfatter fejl vedrørende afskrivninger af rettigheder generelt

Udgifter til sponsorater – tillægsydelser

Fejltypen omfatter tillægsydelser, der fejlagtigt er behandlet skattemæssigt på samme

måde som det samtidige køb af reklameydelser, jf. SKM 2006, 398 HR

Ikke selvangivne selskabsindtægter

Fejltypen omfatter manglende indtægtsførsel af nettoomsætning, der ikke er

periodiseringsfejl, og manglende indtægtsførsel af tilskud fra det offentlige samt

erstatningsbetalinger mv. fra forsikringsselskab

Fikseret rente og leje med personer

Fejltypen omfatter fiksering af rente, leje mv. mellem selskab og hovedaktionær som følge

af, at parterne ikke har handlet til almindelige markedspriser

Ændret sambeskatningsindkomst

Fejltypen omfatter fejlagtig opgørelse af sambeskatningsindkomsten for sambeskattede

selskaber

Varelagernedskrivning

Fejltypen omfatter fejlagtig nedskrivning af varelager og fejlagtig værdiansættelse af

varelager ultimo generelt

Forbedringsudgifter fratrukket som vedligeholdelse

Fejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler og fast ejendom, der

fejlagtigt er fratrukket som vedligeholdelsesudgifter

Ikke selvangivne personlige indtægter

Fejltypen omfatter personlige indtægter for hovedaktionær, der fejlagtigt ikke er

selvangivet, dog bortset fra fejltype 37 og 45

Skønsmæssig ansættelse – skattepligtig indkomst

Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst som følge

af manglende indlevering af bilagsmateriale

Befordringsfradrag og -godtgørelse

Fejltypen omfatter fejlagtig udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag, der

er fejlagtige allerede af den grund, at fradragene optræder i kombination med fri bil

Naturaliegoder – ansatte m.fl.

Fejltypen omfatter forskellige former for personalegoder til ansatte, hvor den ansatte

fejlagtigt ikke er beskattet korrekt af godets værdi. Fejltypen omfatter ikke personalegoder i

form af fri bil, fri telefon mv., jf. fejltype 19, 40,41,42 og 72

Privatsfæren – 3. parts indberetninger og afledte ændringer

Fejltypen omfatter fejl vedrørende hovedaktionærs personlige selvangivelse, dog bortset

fra fejltype 32 og 45

Sammentællingsfejl og overførselsfejl

Fejltypen omfatter overførselsfejl og rene konverteringsfejl i forbindelse med opgørelsen af

selskabets skattepligtige indkomst, der ikke har en specifik lovhjemmel

Skattepligtigt tilskud

Fejltypen omfatter forskellige former for tilskud, der skattemæssigt er behandlet forkert

Fri helårsbolig

Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri helårsbolig med

tillæg af udgifter til El, vand, varme, ejendomsskat og renovation afholdt af selskabet, LL §

PPENDIKS

Frie telefon

Fejltypen omfatter en hel eller delvis manglende beskatning af fri telefon

Fri sommerbolig

Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri sommerbolig

Fri motorcykel

Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri motorcykel stillet

til rådighed for hovedaktionær

Selvstændig virksomhed – hovedaktionær

Fejltypen omfatter fejl i den skattepligtige indkomst vedrørende hovedaktionærs

selvstændige virksomhed

Afskrivning installationer

Fejltypen omfatter fejl vedrørende skattemæssige afskrivninger på installationer, herunder

installationer i en- og tofamiliehuse, der skattemæssigt ikke er fradragsberettiget og heller

ikke afskrivningsberettiget

Yderligere fradrag – skat

Fejltypen omfatter forskellige former for fradrag for selskabet, der fejlagtigt ikke er

selvangivet

Tillæg – anskaffelsessum

Fejltypen omfatter udgifter i forbindelse med køb af aktiver, der fejlagtigt er fratrukket som

driftsomkostninger. Udgifterne er rettelig en del af aktivets anskaffelsessum, som først kan

fratrækkes på det tidspunkt, hvor aktivet sælges

Straksfradrag – bygninger

Fejltypen omfatter fejlagtigt beregnede straksafskrivninger vedrørende afskrivnings-

berettigede bygninger

Ikke fradragsberettiget stiftelsesprovision mv.

Fejltypen omfatter stiftelsesprovisioner, engangspræmier mv. i forbindelse med optagelse

af lån, der fejlagtigt er fratrukket på tidspunktet for lånets optagelse

Afskrivning – udlejningsaktiver

Fejltypen omfatter udlejningsaktiver, der fejlagtigt er afskrevet i anskaffelsesåret

Fikseret rente og leje med selskaber

Fejltypen omfatter fiksering af rente og leje mv. mellem interesseforbundne juridiske parter

som følge af, at parterne ikke har handlet på almindelige markedsvilkår

Udbytte af udenlandske aktier

Fejltypen omfatter selskabets manglende selvangivelse af udbytte af udenlandske aktier

Territorialprincippet

Fejltypen omfatter fejlagtig selvangivelse af indkomst fra fast driftssted i udlandet

Udbytte fra ikke-datterselskaber

Fejltypen omfatter en fejlagtig selvangivelse af udbytte fra ikke-datterselskaber

Tab/ underskud til fremførsel

Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af fremførbare underskud generelt

Avance/tab – driftsmidler

Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelse med salg af

driftsmidler

Avance/tab – fast ejendom

Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelse med salg af fast

ejendom

Gevinst/ tab – investeringsbeviser

Fejltypen omfatter en fejlagtig skattemæssig behandling af investeringsbeviser

Gevinst/tab – fordringer og gæld

Fejltypen omfatter en fejlagtig skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og

gæld

Foreningsvirksomhed

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for udgifter vedrørende foreningers ikke-

erhvervsmæssige virksomhed

Avance/tab – aktier

Fejltypen omfatter selskabets selvangivelse af avance og tab på aktier

Yderligere løn – løn til hovedaktionærs børn

Fejltypen omfatter løn udbetalt til hovedaktionærs børn, der ikke står i rimeligt forhold til

barnets arbejdsindsats, hvorfor den udbetalte løn anses for yderligere løn til hovedaktionær

Fri campingvogn

Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri campingvogn

Anpartsprojekter – afskrivningsgrundlag

Fejltypen omfatter nægtet fradrag for afskrivninger og nedsættelse af

afskrivningsgrundlaget vedrørende masseanpartsprojekter - som følge af, at

afskrivningsgrundlaget er opgjort til et for højt beløb.

Fri kunst

PPENDIKS

Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri kunst

Etablerings- og formueudgifter

Fejltypen omfatter etablerings- og formueudgifter generelt, der fejlagtigt er fratrukket ved

opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst

Tilslutningsafgifter

Fejltypen omfatter fejl vedrørende afholdte tilslutningsudgifter til offentlige anlæg generelt

efter afskrivningsloven § 43.

Ophør – selskabets virksomhed

Fejltypen omfatter fejl i forbindelse med ophør af selskabets virksomhed

Ikke selvangivet aktieudbytte

Fejltypen omfatter deklareret udbytte fra hovedaktionærs selskab, hvor selskabet ikke har

indsendt udbytteangivelse vedrørende hovedaktionær, og hvor hovedaktionær ikke har

selvangivet det modtagne udbytte i sin personlige selvangivelse

PPENDIKS

ELVSTÆNDIGT ERHVERVSDRIVENDE

: F

EJLTYPER OG ANVENDTE

SKATTEPROCENTER I

2012

Fejltyper og skatteprocenter i 2012 for

selvstændigt erhvervsdrivende

Nr.

Fejltype (Overskrift +

Beskrivelse)

Private udgifter

Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i virksomheden som erhvervsmæssige

udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skal kvalificeres som private udgifter.

(Fejltypen omfatter dog ikke private aktiver, der fejlagtigt er afskrevet som erhvervsmæssige

aktiver, jf. fejltype 33)

Forbedring ctr. vedligeholdelse - driftsmidler

Fejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler, der fejlagtigt er fratrukket som

vedligeholdelsesudgifter

Afskrivning – ibrugtagningstidspunkt

Fejltypen omfatter ikke godkendte afskrivninger på driftsmidler og bygninger, hvor fradrag er

nægtet alene som følge af, at aktivet endnu ikke er taget i erhvervsmæssig anvendelse i

indkomståret

Ejendomsavance/ tab, der ikke er selvangivet

Fejltypen omfatter manglende selvangivelse af avance eller tab ved salg af fast ejendom.

(Fejltypen omfatter ikke avance/tab, der er selvangivet, men hvor der er fejl i

avanceopgørelsen, jf. fejltype 24)

Afskrivning – salgsåret.

Fejltypen omfatter aktiver, hvorpå der fejlagtigt er afskrevet i det indkomstår, hvor aktivet er

solgt, herunder i forbindelse med ophør af virksomhed, jf. fejltype 19

Ikke selvangivne indtægter - erhvervsmæssige

Fejltypen omfatter nettoomsætning, der ikke er selvangivet, herunder nettoomsætning, der

ansat ud fra et skøn og offentlige tilskud, der skal medregnes til nettoomsætningen. Og

endvidere erhvervsmæssige driftsindtægter og forsikringsbetalinger, herunder tilbagebetalte

forsikringspræmier som følge af salg af driftsmidler, hvor tilbagebetalingen fra forsikringen ikke

er indtægtsført. (Fejltypen omfatter ikke konkrete bogføringsfejl, jf. fejltype 45)

Renter – erhverv

Fejltypen omfatter alene fejl vedrørende erhvervsmæssige renteindtægter og renteudgifter.

(Fejltypen omfatter ikke renteindtægter og renteudgifter vedrørende privatsfæren, jf. fejltype

27)

Afledt fradrag/ indtægt vedr. moms og afgifter

Fejltypen omfatter yderligere skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger, som følge af

ændringer vedrørende moms og afgifter. Og endvidere yderligere skattemæssige indtægter,

som følge af ændringer vedrørende moms og afgifter. Fx en skattepligtig indtægt, som ikke er

momspligtig, men hvor indtægten fejlagtigt er bogført under momspligtig omsætning

Afledte afskrivninger

Fejltypen omfatter yderligere afskrivninger af driftsmidler, bygninger mv. som følge af ikke

godkendte straksafskrivninger mv. – jf. fejltype. 2, 20, 21, 35

Fri telefon

Fejltypen omfatter en hel eller delvis manglende beskatning af fri telefon

Skønsmæssig ansættelse – konkrete udgiftsposter

Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af konkrete udgiftsposter – bortset fra

kørselsudgifter, jf. fejltype 26

Fri bil

Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri bil

Taksation

Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst som

følge af manglende rettidig indsendelse af behørig selvangivelse. (Til den skønsmæssigt ansatte

virksomhedsindkomst er evt. tillagt konto for opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen,

idet manglende indsendelse af selvangivelse kan anses for fravalg af virksomhedsskatte-

ordningen). Fejltypen omfatter ikke skønsmæssig ansættelse som følge af manglende

indlevering af bilagsmateriale, jf. fejltype 16. Skattekontrolloven § 5

Ægtefælle – overvejende drift

Fejltypen omfatter fejl som følge af, at resultat af virksomhed er selvangivet hos den ægtefælle,

der ikke i overvejende grad driver virksomheden

Skønsmæssig ansættelse

Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst som

følge af manglende indlevering af bilagsmateriale, SKL § 6 og skønsmæssig ansættelse af

virksomhedens skattepligtige indkomst som følge af tilsidesættelse af hele regnskabsgrundlaget

Værdiansættelse – varelager

PPENDIKS

Skattepct.

2012

Fejltypen omfatter fejlagtig nedskrivning af varelager og fejlagtig værdiansættelse af varelager

ultimo generelt

Solcellevirksomhed

Fejltypen omfatter fejl vedrørende solcellevirksomhed generelt

Ophør virksomhed

Fejltypen omfatter ikke selvangivet avance eller tab i forbindelse med ophør af virksomhed,

herunder ved overdragelse af aktiver til privat brug

Forbedring ctr. vedligeholdelse – fast ejendom

Fejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende fast ejendom, der fejlagtigt er fratrukket

som vedligeholdelsesudgifter

Indretningsudgifter - lejede lokaler

Fejltypen omfatter indretningsudgifter vedrørende lejede lokaler generelt efter

afskrivningsloven § 39

Udgifter til bøder mv.

Fejltypen omfatter udgifter af strafbar karakter, der skattemæssigt ikke er fradragsberettiget

Repræsentation

Fejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for repræsentationsudgifter generelt

Ejendomsavance – fejl i avanceopgørelse

Fejltypen omfatter avance/tab, der er selvangivet, men hvor der er fejl i avance-

/tabsopgørelsen. (Fejltypen omfatter ikke manglende selvangivelse af avance eller tab ved salg

af fast ejendom, jf. fejltype 04

Private andele

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellem privat og erhverv,

jf. modsætningsvis fejltype

38,

som omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af

anskaffelsessummen i forbindelse med anskaffelse af blandede driftsmidler og fejltype 44, der

omfatter driftsudgifter, tilbygningsudgifter og ændret benyttelse af en blandet ejendom.

Endvidere indeholder fejltypen værdi af eget vareforbrug mv. (opgjort efter standardsatser)

Erhvervsmæssig

befordring

Fejltypen omfatter al erhvervsmæssig kørsel efter LL § 9B, jf. dog fejltype 25, som omfatter

procentvise ændringer af private andele og fejltype 30, som omfatter kørselsudgifter uden

dokumentation

Privatsfæren – 3. parts indberetninger mv.

Privatsfæren – 3. parts indberetninger og afledte ændringer: Fejltypen omfatter ændringer

vedrørende den erhvervsdrivendes privatsfære, dog bortset fra personlige indtægter, som den

erhvervsdrivende ikke har selvangivet korrekt, og hvor der ikke er en afstemningsmulighed i

forhold til 3. parts indberetninger, jf. fejltype 29

Sammentællingsfejl og overførselsfejl

Fejltypen omfatter overførselsfejl og rene konverteringsfejl, der ikke har en specifik lovhjemmel

Ikke selvangivne indtægter – personlige

Fejltypen omfatter personlige indtægter, der fejlagtigt ikke er selvangivet, dog bortset fra A-

indkomstdifferencer, jf. fejltype 27 og fejltype 71

Ikke fradragsberettigede udgifter

Fejltypen omfatter udgifter, der ikke opfylder de almindelige dokumentationskrav eller som i

øvrigt helt åbenbart ikke kan bringes til fradrag på grund af forkert omkostningsbærer. Og

udgifter, hvor en ansat mv. efter aftale mellem SKAT og virksomheden ikke beskattes – mod at

virksomheden samtidig nægtes fradrag for udgiften (som lønudgift). Endelig omfatter fejltypen

fejl som følge af dobbeltfradrag i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Dvs. fejl, der ikke har baggrund i egentlige bogføringsfejl, jf. fejltype 45

Indtægter/ avance – periodisering

Fejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende nettoomsætning, herunder igangværende

arbejder for fremmed regning

Løn til børn

Fejltypen omfatter løn til den erhvervsdrivendes børn, der ikke står i et rimeligt forhold til

arbejdsindsatsen, hvorfor den erhvervsdrivende er skattepligtig af lønnen

Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget (og årets foretagne afskrivninger)

Fejltypen omfatter et for højt opgjort afskrivningsskrivningsgrundlag generelt, hvorfor

afskrivningsgrundlaget og årets afskrivninger er nedsat

Ikke erhvervsmæssig virksomhed

Fejltypen omfatter nægtelse af fradrag for underskud som følge af, at virksomheden ikke kan

anses for erhvervsmæssigt drevet (hobbyvirksomhed)

Aktiver, der fejlagtigt er straksafskrevet

Fejltypen omfatter driftsmidler, der efter afskrivningsloven § 6 ikke kan straksafskrives. Dvs.

aktiver, der overstiger beløbsgrænsen, herunder aktiver i samlesæt. L.V. E.C.2.4.6.2.

Fejl i VSL

Fejltypen omfatter kun direkte fejl vedrørende virksomhedsskatteordningen - og ikke afledte

ændringer vedrørende virksomhedsskatteordningen. Eksempelvis en forhøjelse, der udløser en

ændret opsparing mv. i virksomhedsskatteordningen)

PPENDIKS

Fikseret leje mv.

Fejltypen omfatter fiksering af leje mv. mellem interesseforbundne parter som følge af, at

parterne ikke har handlet til almindelige markedspriser

Blandet benyttet driftsmiddel

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af anskaffelsessummen og dermed årets

afskrivninger mellem privat og erhverv vedrørende nyanskaffede driftsmidler med blandet

benyttelse, jf. modsætningsvis fejltype 25 (driftsudgifter generelt med blandet benyttelse) og

fejltype 44 (driftsudgifter og tilbygningsudgifter vedrørende ejendom med blandet benyttelse)

Fejl i årets afskrivninger

Afskrivning på kunst

Fejltypen omfatter en forkert skattemæssig behandling af afskrivninger på kunst

Anpartsprojekter – fælles udlejning

Fejltypen omfatter fejl vedrørende anpartsprojekter generelt

Yderligere fradrag – driftsomkostninger

Fejltypen omfatter nedsættelse af den skattepligtige indkomst i forhold til det selvangivne –

bortset fra nedsættelser som følge af konkrete bogføringsfejl (fejltype 45) og yderligere

afskrivninger (fejltype 43) samt skønsmæssig ansættelse af konkrete udgiftsposter (fejltype 11)

Yderligere afskrivninger

Fejltypen omfatter nedsættelse af den skattepligtige indkomst som følge af ”glemte”

afskrivninger, dog ikke afledte afskrivninger, jf. fejltype 9 og småaktiver, der fejlagtigt er

aktiveret, idet de godkendes straksafskrevet, jf. fejltype 35

Blandet ejendom

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig for deling af vedligeholdelsesudgifter, driftsudgifter

og tilbygningsudgifter mellem privat og erhverv vedrørende ejendom med blandet benyttelse,

jf. modsætningsvis fejltype 25 (driftsudgifter generelt med blandet benyttelse) og fejltype 38

(nyanskaffede driftsmidler med blandet benyttelse)

Fejlkontering i bogføringen

Fejltypen omfatter konkrete bogføringsfejl. Fejltypen omfatter ikke sammentællingsfejl mv. i

forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. fejltype 28

Afskrivning på installationer

Fejltypen omfatter installationer, der fejlagtigt er straksafskrevet, men som skal aktiveres og

afskrives, AL § 17. Og installationer i en- og tofamiliehuse, der ikke kan straksfradrages eller

afskrives, AL § 15

For meget medregnet indtægt

Fejltypen omfatter for meget selvangivet nettoomsætning og erhvervsindtægter i øvrigt.

Fejltypen omfatter således ikke for meget selvangivet lønindkomst og andre indkomster

omfattet af 3-parts indberetning, jf. fejltype 27. Fejltypen omfatter heller ikke konkrete

bogføringsfejl, jf. fejltype 45

Bankgebyrer og låneomkostninger

Fejltypen omfatter stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende ydelser for lån, hvor

lånets løbetid er over 2 år, hvorfor der ikke er fradrag for disse stiftelsesprovisioner mv., jf. LL §

8, stk. 3

Ændringer i Ejendomsværdiskat

Fejltypen omfatter ændringer af ejendomsværdiskatten i forhold til den erhvervsmæssige

benyttelse. Andre ændringer af ejendomsværdiskatten, jf. fejltype 27

Fradrag for arbejdsværelse og husleje i egen bolig

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for arbejdsværelse i eget hjem, da forudsætningerne

for fradrag ikke er opfyldt

Klassifikationsfejl

Fejltypen omfatter indtægter og udgifter, der er klassificeret forkert, således at fejlen både

medfører en forhøjelse og en nedsættelse af den skattepligtige indkomst, dog bortset fra

problematikken omkring lønmodtager ctr. selvstændig erhvervsdrivende, jf. fejltype 62

Sponsorudgifter

Fejltypen omfatter nægtet fradrag for sponsorudgifter på grund af den erhvervsdrivendes

personlige interesse

Tillæg til anskaffelsessum – fast ejendom

Fejltypen omfatter udgifter, der ikke kan fratrækkes som driftsudgifter, men som skal aktiveres

som en del af ejendommens anskaffelsessum

Blandet driftsmiddel – avance/tab

Fejltypen omfatter selvangivelse af avance/tab vedrørende blandede driftsmidler generelt

Udgifter og tab på debitorer – periodisering

Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i et indkomstår før eller efter det

indkomstår, hvor udgiften er pådraget og dermed fradragsberettiget. Endvidere tab på

debitorer, der fejlagtigt er fratrukket før tabet er endeligt konstateret

Ændring af udbytteskat

Fejltypen omfatter en fejlangivelse og indberetning af udbytteskat

Afledte ændringer hos bl.a. medarbejdere

PPENDIKS

100

Fejltypen omfatter den afledte beskatning af naturalgoder mv. hos ansatte og ægtefæller

Kildeartsbestemte tab

Fejltypen omfatter fremførbart tab på aktier mv., som fejlagtigt ikke er selvangivet.

Uddannelsesudgifter

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for uddannelsesudgifter som følge af fejlagtig eller

manglende afgrænsning af udgifter til efteruddannelse i forhold til udgifter til.

videreuddannelse

Værelsesudlejning

Fejltypen omfatter fejlagtig opgørelse af overskud ved udlejning af værelser til beboelse efter

LL § 15P

Erhvervsmæssige kursgevinster / kurstab

Lønmodtagerforhold – erhvervsmæssig virksomhed

Fejltypen omfatter fejl i selvangivelsen som følge af forkert afgrænsning af selvstændig

virksomhed i forhold til lønmodtagervirksomhed

Tilslutningsafgifter

Fejltypen omfatter fejl vedrørende afholdt tilslutningsudgift til offentlige anlæg generelt efter

AL § 43.

Afskrivning – Rettigheder

Fejltypen omfatter afskrivninger vedrørende rettigheder

BoligJobordning – håndværker-/Servicefradrag, jf. LL § 8 V

Fejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet,

der hører under BoligJobordningen, herunder manglende dokumentation.

Straksfradrag – bygninger

Fejltypen omfatter straksfradrag vedrørende bygninger generelt

Etablerings- og formueudgifter

Fejltypen omfatter etablerings- og formueudgifter generelt, der fejlagtigt er fratrukket ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst

Fejlagtige lønudbetalinger

Fejltypen omfatter udbetaling af løn, der ikke er lønoplyst, og hvor der ikke er trukket A-skat

efter kildeskatteloven

Kost og logi

Fejltypen omfatter forkert anvendelse af reglerne om kost- og logifradrag som

erhvervsdrivende efter LL § 9A, stk. 8

PPENDIKS

EJLTYPER FOR MOMS

Nr.

Fejltype (Overskrift +

Beskrivelse)

Hobbyvirksomhed

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for moms, da virksomhedens aktiviteter ikke er erhvervsmæssige

Ikke selvangivet salgsmoms

Fejltypen omfatter ikke angivet salgsmoms fastsat på baggrund af konkrete fakturaer. Endvidere omfatter

fejltypen momspligtig omsætning, hvor salgsmomsen fejlagtigt ikke er opkrævet og angivet

Skønsmæssig ansat salgsmoms

Fejltypen omfatter momspligtigt salg, der er ansat skønsmæssigt på baggrund af vareforbrug, bruttoavance,

negativt privatforbrug mv.

Udtagning til privat benyttelse

Fejltypen omfatter ikke angivet moms i forbindelse med overførsel af aktiver fra erhverv til privat

benyttelse

Forbrug af egne varer.

Fejltypen omfatter ikke angivet moms af forbrug af egne varer

Momspligt af byggeri for egen regning (værdi af eget arbejde)

Fejltypen omfatter momspligt af byggeri m.v. for egen regning. Arbejdet skal vedrøre bygninger, til salg

eller udlejning, bygninger til virksomhedens brug eller bygninger til privat brug for virksomhedens

indehaver med henblik på salg som led i næring eller erhvervsmæssig udlejning

Byggeri for egen regning til virksomhedens brug

Fejltypen omfatter fejl vedrørende byggeri for egen regning til virksomhedens brug

Salg af aktiver

Fejltypen omfatter salgsmoms ved salg af aktiver, hvor der fejlagtigt ikke er beregnet salgsmoms

Moms af erhvervelser købt i EU

Fejltypen omfatter erhvervelsesmoms ved køb fra andre EU-lande, hvor erhvervelsesmomsen fejlagtigt ikke

er beregnet

Moms ved indførsel af varer uden for EU

Fejltypen omfatter importmoms ved køb fra lande uden for EU, hvor importmomsen fejlagtigt ikke er

beregnet

Momsfri levering af varer

Fejltypen omfatter forskellige varer og ydelser, der er fritaget for moms, men som ved en fejl ikke er blevet

solgt momsfrit

Ikke momsfritaget levering af varer og ydelse

Fejltypen omfatter levering af varer og ydelser, som er blevet solgt som momsfritaget, men hvor

leverancerne ikke kan omfattes af momsfritagelserne

Leveringsstedet for varen

Fejltypen omfatter fejlagtig momsmæssig behandling af grænseoverskridende salg og køb, hvor

virksomheden fejlagtigt ikke har taget hensyn til varens leveringssted

Leveringsstedet for ydelser

Fejltypen omfatter fejlagtig momsmæssig behandling af grænseoverskridende salg og køb, hvor

virksomheden fejlagtigt ikke har taget hensyn til ydelsens leveringssted

Periodefejl - salgsmoms

Fejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende salgsmoms

Periodefejl – købsmoms

Fejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende købsmoms

Tab på debitor

Fejltypen omfatter fradrag for moms vedrørende tab på debitorer, hvor momsen er fratrukket førend tabet

er endeligt konstateret

Momsgrundlaget

Fejltypen omfatter levering af varer og ydelser, hvor momsen fejlagtigt ikke er beregnet af det fulde

momsgrundlag

Salg af biler der har været anvendt til udlejning eller køreskole

Fejltypen omfatter fejl vedrørende beregnet salgsmoms ved salg af biler, der har været anvendt til

køreskole mv.

Momssatsen

Fejltypen omfatter en forkert momssats som følge af fejl vedrørende opsætningen af bogføringssystemet

Div. private udgifter

Fejltypen omfatter fejlagtige fradrag for købsmomsen af udgifter til varer og ydelser, der rimelig åbenbart

er indkøbt med henblik på udelukkende privat brug for virksomhedens ejer

Fradragsberettiget køb

Fejltypen omfatter fradrag for købsmoms, som virksomheden fejlagtigt ikke har afløftet

Husleje

Fejltypen omfatter fradrag for købsmoms af husleje, der fejlagtigt er afløftet, idet der ikke har været en

frivillig registrering. Endvidere omfatter fejltypen fradrag for købsmoms af husleje, der fejlagtigt ikke er

108

110

111

126

127

136

141

142

143

153

155

161

162

163

PPENDIKS

164

307

308

309

365

368

367

375

376

377

385

386

387

388

389

390

391

392

393

394

436

437

460

499

500

522

afløftet på trods af frivillig registrering

Ikke fradragsberettiget køb

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter, der korrekt er faktureret med moms, men

hvor momsen ikke kan afløftes, idet udgifterne ikke er anvendt til virksomhedens momspligtige aktiviteter

Delvis fradragsret

Fejltypen omfatter en fejlagtig afgrænsning af momsfrie aktiviteter overfor momspligtige aktiviteter,

hvorved det forholdsmæssige fradrag for købsmoms er opgjort forkert

Privat andel

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellem privat og erhverv, hvor

fradrag for købsmoms er nægtet

Delvis fradrag – for lidt fratrukket

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellem momsfrie og momspligtige

aktiviteter, hvor yderligere fradrag for købsmoms er godkendt

Delvis fradrag – bygninger

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af udgifter vedrørende bygninger, der tjener et

blandet formål

2/3 fradrag vedligeholdelse veje landbrug

Fejltypen omfatter købsmomsen af udgifter til vedligeholdelse af veje til landbrugsejendomme – 2/3

fradrag for købsmoms

Medarbejdertelefon

Fejltypen omfatter købsmomsen af udgifter til anskaffelse og drift af medarbejdertelefoner generelt

Leasing af varebiler

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af leasingudgifter vedrørende varebil, der tjener et

blandet formål

Køb af varebil – blandet anvendelse

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af købsudgiften vedrørende varebil, der tjener et

blandet formål

Driftsudgifter på varebil

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter vedrørende varebil, der tjener et

blandet formål

Moms af sponsoraftaler

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til sponsoraftaler

Naturalieaflønning - virksomhedens personale

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af naturalaflønning til virksomhedens personale

Udgifter til gaver og repræsentation

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til gaver og repræsentation generelt

Udgifter til restaurationsbesøg

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til restaurationsydelser generelt

Anskaffelse og drift af personmotorkøretøj

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til køb og drift af bil på hvide plader

Kursusudgifter

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af kursusudgifter generelt

Autoleasing personbil

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til leje af personbil generelt

Anskaffelse og drift af bolig for indehaver og personale

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til køb og drift af bolig for indehaver og

personale generelt

Reguleringsforpligtelse – investeringsgoder

Fejltype omfatter fejl vedrørende regulering af investeringsgoder, jf. momsloven § 43, stk. 1

Moms af køb af ydelser i andre EU-lande med omvendt betalingspligt

Fejltypen omfatter køb af ydelser i andre EU-lande med omvendt betalingspligt, hvor ej beregnet moms

Frivillig registrering for udlejning af fast ejendom

Fejltypen omfatter fejl vedrørende frivillig registrering for udlejning af fast ejendom, jf. momslovens § 51

Fejlagtig fratrukket købsmoms – fakturakrav

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for købsmomsen af udgifter, hvor de almindelige fakturakrav ikke

er opfyldt, hvorfor fradrag for købsmomsen er nægtet

Opgørelse af afgiftstilsvaret - Bogføringsfejl

Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af afgiftstilsvaret som følge af konkrete bogføringsfejl

For lidt angivet momstilsvar i forhold til bogføringen

Fejltypen omfatter virksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig moms, som virksomheden dog (på

trods af korrekt opgørelse af den skyldige moms) har undladt at afregne

For meget angivet momstilsvar i forhold til bogføringen

Fejltypen omfatter for meget angivet momstilsvar i forhold til bogføringen

Brugtmomsordningen

Fejltypen omfatter en forkert behandling af moms, der er omfattet af brugsmomsordningen

PPENDIKS

MOMSBEKENDTGØRELSEN

526

Kontoen for købsmoms skal indeholde de fradragsberettigede beløb, som er faktureret til virksomheden

Fejltypen omfatter udgifter, der korrekt ikke er faktureret med moms, men hvor den købende virksomhed

alligevel har beregnet og afløftet en købsmoms. Endvidere omfatter fejltypen udgifter, hvor den købende

virksomhed ikke er rette omkostningsbærer og derfor allerede af den grund ikke har fradrag for momsen af

de omhandlede udgifter.

540

Manglende dokumentation for købsmomsen

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for købsmoms som følge af manglende dokumentation for

udgiften

Elafgift

600

Elafgift – rumopvarmning

Fejltypen omfatter fejlagtig fratrukket elafgift til rumopvarmning generelt

602

Elafgift – ikke fratrukket

Fejltypen omfatter yderligere fradrag for el-afgift, som virksomheden fejlagtig ikke har fratrukket

603

Elafgift – privat andel

Fejltypen omfatter privat andel af elafgift, der fejlagtigt ikke er beregnet

604

Elafgift – manglende dokumentation

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for elafgift som følge af manglende dokumentation for udgiften

605

Eldistributionsbidrag

Fejltypen omfatter fejlagtige fradrag for eldistributionsbidrag generelt

606

Elafgift – for meget angivet i forhold til bogføringen

Fejltypen omfatter for meget fratrukket elafgift i forhold til virksomhedens bogføring.

607

Elafgift – ikke fradragsberettiget.

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for elafgift som følge af, at elafgiften ikke er forbrugt i

virksomheden eller hvor virksomhedens aktiviteter ikke berettiger til fradrag for elafgift.

608

Elafgift – delvis fradrag

Fejltypen omfatter delvis fradrag for elafgift som følge af at virksomheden både har momspligtige og

momsfrie aktiviteter

609

Elafgift – bogføringsfejl

Fejltypen omfatter bogføringsfejl vedrørende elafgifter

610

Elafgift – for lidt angivet i forhold til bogføringen

Fejltypen omfatter for lidt angivet elafgift i forhold til bogføringen

Olieafgift

611

Farvet dieselolie

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for udgifter til farvet dieselolie som følge af, at dieselolien ikke er

anvendt til fradragsberettiget formål

612

613

Olieafgift - opvarmning

Fejltypen omfatter fejlagtig godtgørelse af olieafgift som følge af, at olien er anvendt til opvarmning (ikke

godtgørelsesberettiget formål)

615

Olieafgift – ikke godtgørelsesberettiget

Fejltypen omfatter fejlagtig godtgørelse af olieafgift som følge af, at olien er anvendt til øvrige ikke

godtgørelsesberettigede formål

616

Olieafgift – godtgørelsesberettiget

Fejltypen omfatter yderligere fradrag for olieafgift

Vandafgift

621

Vandafgift – ikke fradragsberettiget

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for vandafgift som følge af, at vandafgiften ikke er forbrugt i

virksomheden

622

Vandafgift – fradragsberettiget

Fejltypen omfatter fradrag for vandafgift, som virksomheden fejlagtigt ikke har taget fradrag for

-afgift

637

Gasafgift – rumopvarmning

Fejltypen omfatter fejlagtig fradrag for gasafgift generelt

638

Råstofafgift

Fejltypen omfatter fejlagtig fradrag for råstofafgift generelt

Lønsumsafgift

700

Lønsumsafgift

Fejltypen omfatter momsfri omsætning, som virksomheden fejlagtigt ikke har anset for

lønsumsafgiftspligtig

701

Ændring af afgiftsgrundlag

Fejltypen omfatter tilbagebetaling af lønsumsafgift som følge af, at virksomhedens afgiftsgrundlag er

ændret

702

For lidt angivet lønsumsafgift i forhold til bogføringen

Fejltypen omfatter virksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig lønsumsafgift, som virksomheden

PPENDIKS

703

707

dog (på trods af korrekt opgørelse af den skyldige lønsumsafgift) har undladt at afregne

Lønsumsafgift – ikke registreringspligtig

Fejltypen omfatter regulering af angivet lønsumsafgift som følge af at virksomheden ikke er

registreringspligtig da enten afgiftsgrundlaget ikke overstiger registreringsgrænsen eller aktiviteterne falder

uden for lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde

Punktafgifter

Fejltypen omfatter ej afregnede punktafgifter

PPENDIKS