Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 35
Offentligt
1565035_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
Finansministeren
6. november 2015
Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 10. november
2015
Der er ikke skattepunkter på ECOFIN’s dagsorden, men Kommissionens forslag
om ophævelse af rentebeskatningsdirektivet ventes vedtaget uden diskussion (som
a-punkt), hvorfor udvalget orienteres herom.
Ophævelse af rentebeskatningsdirektivet
Rentebeskatningsdirektivet er blevet overflødiggjort af det nye direktiv om admi-
nistrativt samarbejde på skatteområdet, som blev vedtaget i 2014 og træder i kraft
i 2016. Direktivet om administrativt samarbejde indebærer automatisk informati-
onsudveksling om skatteoplysninger på et bredt grundlag, der også omfatter bl.a.
rentebetalinger fra banker i et EU-land til modtagere i andre EU-lande, som aktu-
elt er dækket af rentebeskatningsdirektivet. Informationsudvekslingen er således
mere omfattende i direktivet om administrativt samarbejde end i rentebeskat-
ningsdirektivet.
Formålet med at ophæve rentebeskatningsdirektivet er at sikre, at der kun er én
standard, der gælder for automatisk informationsudveksling vedrørende finansielle
konti inden for EU, og at undgå situationer, hvor der bliver anvendt to standarder
sideløbende.
Fordelen ved at lade de to direktiver fungere sideløbende efter ikrafttrædelse af
det ændrede direktiv om administrativt samarbejde vurderes at være minimal.
Modsat vil eksistensen af to retsinstrumenter med næsten samme anvendelsesom-
råde gå ud over klarheden og retssikkerheden. Der vil samtidig være byrder for-
bundet med at skulle anvende to sideløbende systemer for både virksomheder og
myndighederne. Omkostningerne ved at beholde rentebeskatningsdirektivet vil
derfor klart overstige fordelene ved den minimale ekstra dækning, som rentebe-
skatningsdirektivet giver.
Regeringen kan på den baggrund støtte forslaget om ophævelse af rentebeskat-
ningsdirektivet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2015
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen